Karrierelæring i grundskolen Rie og Ritas oplæg

Aarhus Universitet AU
Gør tanke til handling
VIA University College
Udsyn i udskolingen
-oplæg om karrierelæring i grundskolen
Opstartskonference Hotel Storebælt
d. 5. februar 2015
Aarhus Universitet
30. januar 2015
1
Indhold
– Karrierebegrebet
– Fra fokus på valg til fokus på læring
– Teori og metode karrierelæring og didaktik
–
–
–
–
Bill Law’s teori om karriereudviklende færdigheder
Skolens fag og emner som udgangspunkt for karrierelæring
Samarbejdsmuligheder
Kort drøftelse med nærmeste ‘naboer’
– Forskningscirkler
–
Projekternes parallelle undersøgelses- og læringsrum
Aarhus Universitet
30. januar 2015
2
Karriere
Titel på præsentationen
30. januar 2015
3
Karrierebegrebet
– Hvad er det ikke?
– Gammelt - nyt
– Hvilket kritisk blik kan vi have på karriere?
– Hvorfor snakke om karriere i forhold til elever i 7.-9.
klasse?
– Karriere som fagligt begreb
– Karriere som liv og læring – gennem hele livet
– Karriere som kompetence
Titel på præsentationen
30. januar 2015
4
Film som indfanger vores
ståsted
– https://www.youtube.com/watch?v=4HkJ8LtReBY
– Ståsted, når vi taler om karrierelæring, karriere,
vejledning og udsyn i udskolingen.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
5
Opsamling på film
– Mening(er) med livet
– Skabes i samspil
– Forbindelse til mange mennesker og steder – det
påvirker opfattelser og beslutninger
– Forskellighed er OK
– Leve, lære, udforske
Uddannelse, job, fritid, livsbalance mv.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
6
Fra fokus på valg til fokus på
læring
– Perspektivskifte fra primært fokus på valg af uddannelse
til også fokus på læring og åbenhed overfor nye
perspektiver (Randi Skovhus ph.d. forskning)
Titel på præsentationen
30. januar 2015
7
Resultater fra forskningscirkel
om UEA
– Nogle UEA og brobygningsaktiviteter kommer til
at stå som enkeltoplevelser som ikke bliver
bearbejdet hos eleverne. Det betyder at
potentialerne ved aktiviteterne langt fra
udnyttes.
– Det gælder også for de aktiviteter som er rettet
mod forældrene bl.a. i forhold til at reflektere over
holdninger til erhvervsuddannelse.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
8
Resultater fortsat:
– Vi er blevet klar over, at vi arbejder med at skifte fokus
for UEA, brobygning og informationsarrangementer fra
fokus på at de skal føre til et valg til fokus på den
personlige læring, som deltagelse i aktiviteterne skaber.
– Resultaterne fra forskningscirklerne inddrager i stor
udstrækning viden fra Randi Skovhus’ igangværende
ph.d. undersøgelse af vejledning i udskolingen.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
9
Valg og læring
– Kun deltagelse hvis relevans ift. specifikke overvejelser
over valg
– Fokus på interesser
– Kun deltagelse, hvis ikke valgt endnu
– Modstand fra forældre (og unge), der ikke finder det
rimeligt, at 'valg om uddannelse og erhverv allerede skal
træffes nu‘
– Eksempel: Åbent hus på SoSu C før og efter
perspektivskifte
Titel på præsentationen
30. januar 2015
10
Career management skills karrierekompetence
Career management skills
- udgøres af en række kompetencer - for individer
og grupper - til på strukturerede måder at samle,
analysere og syntetisere viden om sig selv,
uddannelse og erhverv. Samt færdigheder til at
træffe og implementere beslutninger og
transitioner/overgange.
(ELGPN 2008-10, side 22)
Titel på præsentationen
30. januar 2015
11
Karrierekompetence
 aktiviteter med henblik på at lære noget om sig selv, om
deres muligheder og bliver i stand til at handle aktivt i
forhold til de beslutninger, de træffer for deres fremtid.
Kompetence til at
• forstå og udvikle sig selv
• udforske livet, læring og arbejde
• håndtere liv, læring og arbejde i forandringer og
overgange
Fokus på
• hvad den enkelte gør – og på hvad denne kan gøre
• at den enkelte formes via sin livsførelse og sine
handlinger og samtidig påvirker egne
fremtidsmuligheder.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
12
At forberedetil overgangeog deltagelse
 Hvordan kan grundskolen understøtte, at de unge får det
bedst mulige afsæt for deres overgang til
ungdomsuddannelse?
 Der skal arbejdes på at understøtte en læring, der er
grundlaget for:
–
–
–
at træffe valg (fx om uddannelse)
at kunne forbinde sig til nye handlesammenhænge
at kunne forbinde valget og deltagelse i relevante
handlesammenhænge til fremtidige karrieremuligheder
 Hvilken læring og hvilke kompetencer skal der til?
Titel på præsentationen
30. januar 2015
13
Bill Law’skarrierelæringsteori:
(kilde:Wattsm.fl.1998/2006,seogsåwww.hihohiho.comBillLaw2001:Newthinkingfor
Connexions and Citizenship)
Antagelser:
– De fleste mennesker har potentiale til udvikling af
specifikke færdigheder med det formål at tage vare på
sin egen karriereudvikling
– Karriereudviklende færdigheder er:
a) grundlæggende (medfødt eller opnås uden forudgående specifik læring)
b) udviklede (bygger på de grundlæggende)
– Færdighederne kan opstilles i progressiv rækkefølge
Vejledning i fællesskaber og
gruppevejledning
30. januar 2015
14
Hvilkenlæring/ hvilkefærdigheder er basis for
handling (action)– fx at træffekompetentevalg
4. At forstå (understanding – working out)
Vide hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad
Forklare, foregribe
3. At fokusere (focusing – checking out)
Vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor
Finde ud af, hvad der er vigtigt (for mig og for andre)
2. At ordne (sifting – sorting out)
Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og
ligheder
Sammenligne og opdage sammenhænge
1. At opdage (sensing – finding out)
Få indtryk, information og kontakter til at komme videre
Se, høre, mærke.
Vejledning i fællesskaber og
gruppevejledning
30. januar 2015
15
’Community-interaction-thinking’
Læring i og med værdsatteog troværdigefællesskaber
– Karriere-læringsteorien beskriver, hvordan mennesker
bliver vidende om deres eget-liv-i-verden
– Viser, hvordan de herefter er i stand til at se sig selv og
deres verden som et resultat af ‘fortiden’ (det skete)
– Viser også, hvordan de kan lære at se sig selv som
påvirkende ‘fremtiden’ (det der kommer til at ske)
– De karriereudviklende færdigheder, at opdage, at
ordne, at fokusere, at forstå, hjælpes fx på vej i (for
den enkelte) værdsatte og troværdige fællesskaber
– Law kalder dem for ‘habitater’
Titel på præsentationen
30. januar 2015
16
’Community-interaction-thinking’
- hvad udveksles i værdsatteog troværdigefællesskaber?
Law beskriver, hvori fællesskabs-interaktion består
Han lister 5 udvekslings elementer:
 Forventninger – deltagernes indbyrdes forventninger og pres
 Feedback – det billede den enkelte får af sig selv i lyset af den



feedback vedkommende får i fællesskabet
Support/opbakning – den opmuntring/gå-på-mod den enkelte
kan få fra deltagere i et fællesskab
Modellering – den konkrete eksemplificering deltagerne i
fællesskabet udgør
Information – den oplevelsesbaserede information, som
kommunikeres direkte eller indirekte, når der finder konversation sted i
et fællesskab
Titel på præsentationen
30. januar 2015
17
De karriereudviklende færdigheder,
at opdage, at ordne, at fokusere,at forstå,
hjælpes på vej med ‘gode spørgsmål’
Den lærende bliver god til selv at stille spørgsmål, bl.a. ved at blive stillet ‘gode’
spørgsmål i en hensigtsmæssig rækkefølge, der opleves meningsfuldt
1.
At opdage (sensing – finding out)
–
–
2.
At ordne (sifting – sorting out)
–
–
3.
Er det helt forskelligt fra eller ligner det, det/dem jeg kender til?
Forandrer det noget?
At fokusere (focusing – checking out)
–
–
4.
Hvad sker der her?
Hvad ser, hører, fornemmer jeg?
Er det særligt vigtigt/ikke særligt vigtigt for mig?
Hvorfor?
At forstå (understanding – working out)
–
–
–
Hvordan blev det sådan?
Hvad kan jeg forestille mig at gøre ved det?
Hvordan gør jeg og hvad kommer der ud af det?
Titel på præsentationen
30. januar 2015
18
Uddragaf formålsbeskrivelsei udbudsmaterialet
– Projektet skal bidrage til at der udvikles metoder og
rammer, som kan give alle elever i 7.-9. klasse mulighed
for at sanse og opleve ungdomsuddannelserne, ordne
og fokusere og forstå dette møde.
– Hensigten er at give dem mulighed for at reflektere
over mødet på et erfaringsgrundlag og foretage et
mere kvalificeret uddannelsesvalg ved udgangen af 9.
klasse.
– Det sker konkret gennem afholdelse af et antal
forsøgsprojekter, hvor skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner gennemfører forløb,
hvor de samarbejder om dette.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
19
Fra karrierelæringsteorien til didaktisk model
- etkonkreteksempelpåetsamarbejdemellemengrundskoleogteknisk
skoleomenfotoillustreretlogbogpåetbrobygningsforløb
Færdighed/mål
Aktivitet
At opdage (sensing – finding
out)
Eleverne tager dagligt foto i
brobygningsforløbet
At ordne (sifting – sorting out)
Billederne ordnes og kommenteres
fagligt
At fokusere (focusing –
checking out)
Der tilføjes mere personlige
kommentarer: det synes jeg
om/synes jeg ikke om, fordi…
At forstå (understanding –
working out)
Præsentation og debat med
forældre på en afsluttende
forældreaften
Titel på præsentationen
30. januar 2015
20
Konkret eksempel fra Law med narrativ tilgang
Bill Law:
‘Three-scene storybording‘
www.hihohiho.com
Titel på præsentationen
30. januar 2015
21
Karrierelæring, skolensfag og emnet‘Uddannelseog
job’
– Forsøgsarbejdet skal bidrage til indenfor gældende
rammer at kombinere den almindelige faglige
undervisning i fx matematik og samfundsfag og
valgfag med det obligatoriske emne Uddannelse og Job
og en eller flere ungdomsuddannelser. (fra Formål i
udbudsmaterialet s. 1)
– 3 kilder til didaktisk hjælp
– Karrierelæringsteorien
– Fælles mål og vejledning for fagene
– Fælles mål og vejledning for Uddannelse og job
Titel på præsentationen
30. januar 2015
22
Eksterne samarbejdsmuligheder
 UU-vejlederne fx:
•
•
•
Konsulentbistand (asymmetrisk relation)
Lærer/vejleder samarbejde i en symmetrisk relation
Se også www.ug.dk, Videncenteret
•
•
•
Karrierefortællinger
Virksomhedsbesøg på forældres job
Se flere idéer i Buhl og Skovhus 2011, ‘Forældreguiden’
•
•
•
Lærere, faglærere og vejledere
Lærlinge viser og fortæller
Se flere idéer i Buhl m.fl. 2010, ‘At bygge bro i vejledning’
•
•
•
Besøg og praktik forberedt i samarbejde (se DI materiale: ‘Karriere A/S’)
Job-swop mhp. lærernes kompetenceudvikling
Se flere idéer i Buhl m.fl. 2010, ‘At bygge bro i vejledning’
 Forældrene, fx:
 Ungdomsuddannelser, fx:
 Virksomheder, fx:
Titel på præsentationen
30. januar 2015
23
10 min. drøftelse mednærmeste‘naboer’:
På baggrund af oplægget (1 – at opdage) drøftes:
 Genkender vi Law’s karrierelæringsteori? (2 – at ordne)
 På hvilken måde kan ‘mit fag’ bidrage til karrierelæring?
(3 – at fokusere)
 Hvordan kan vi samarbejde om ‘Udsyn i udskolingen’?
(4 – at forstå)
Titel på præsentationen
30. januar 2015
24
FORSKNINGSCIRKLER
Titel på præsentationen
30. januar 2015
25
Forskningscirkler
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Hvem? 5-6 projekter repræsenteret i hver cirkel 1-2 forskere
som cirkelledere (Rie, Rita og Bo)
Hvor? – Hos jer og os 
Hvornår? (se udbudsmaterialet)
Hvordan og hvorfor?
Hvad kan vi sammen opnå?
Cirkelledere som facilitatorer og ressourcepersoner
Cirkeldeltagere som ressourcepersoner, undersøger og
afprøver
6 cirkelmøder. Dagsordner - referater - forberedelse –
engagement
Undersøgelser, eksperimenter, oplæg, litteratur
Produkt
Titel på præsentationen
30. januar 2015
26
Baggrund og organisering
– Svensk koncept, aktionsforskning, aktionslæring
– Forskningscirkler i Preventing Drop Out
– Forskningscirkler i ‘Unge på tværs’
– At gøre op med det som tages for givet'‘
– ”Fra normativ til nysgerrig'‘
– En platts for refleksion över handling‘
Titel på præsentationen
30. januar 2015
27
Muligheder
– Samarbejde mellem forskning og praksis og deltagere i
og omkring Uddannelse og job samt andre
‘Udsynsaktiviteter’.
– Udvikling og indflydelse
– Aktiviteter som virker og giver mening for dem, de skal
virke for – eleverne og lærerne!
Titel på præsentationen
30. januar 2015
28
Under frokost
– Gruppedannelse
– Vær på jeres poster til tiden, det er vigtigt 
– De som har nummer 1 i hver gruppe kommer op til Rita
og jeg, for vi vil gerne spise frokost med jer – I skal have
nogle instruktioner.
Titel på præsentationen
30. januar 2015
29
Litteraturtil inspiration
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Buhl, Haase, Skovhus, West 2010: At bygge bro i vejledning – perspektiver på relation,
metode og samarbejdets betydning i vejledningssammenhænge. VIA Systime
Buhl og Skovhus 2011: Forældreguiden – sådan lærer dit barn at træffe gode valg. VIA
Systime
Buhl og Harck 2009: Når læreren er vejleder. I: KVAN – Vejledning. 83, marts 2009
Law, Bill: En teori om læring i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Kap. 10 i:
Watts m.fl. 2006 (2. udgave, 1. oplag): Uddannelses- og erhvervsvejledning. Teori og praksis.
S&E
Law, Bill (2001). New thinking for Connexions and Citizenship.
http://www.derby.ac.uk/files/icegs_new_thinking_for_connexions2001.pdf
Law, Bill (1981, 1993, 2009). Building on what we know. Community-interaction and its
importance for contemporary careers-work. http://www.hihohiho.com/memory/cafcit.pdf
Savickas, M. L., et al. Life designing: A paradigm for career construction in the 21st century.
Journal of Vocational Behavior (2009), doi:10.1016/j.jvb.2009.04.004
Thomsen, Rie 2009: Vejledning i fællesskaber –karrierevejledning fra et deltagerperspektiv.
Schultz
Thomsen, Skovhus og Buhl 2013: At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz
Thomsen, R. (2014). Karrierekompetence og vejledning i et nordisk perspektiv – Karrierevalg
og karrierelæring. NVL & ELGPN concept note, Oslo: NVL
Titel på præsentationen
30. januar 2015
30
Skriveøvelse
– 3 minutter
– Non – stop skrivning
– Hvilke ideer giver oplæggene
dig til udvikling af aktiviteter?
Titel på præsentationen
30. januar 2015
31