Eksempler på multimodale responskriterier

Eksempler på responskriterier
på multimodale præsentationer
v. Lise D. Møller
Hvorfor responskriterier ved
multimodal præsentation?
• Hvorfor? For at udruste eleverne med et præsentationsfagligt
sprog, der kan understøtte deres udvikling ift til at beherske
multimodale udtryk.
• Hvorfor? Fordi den gode præsentation balancerer form og
indhold, og dette kan bl.a gøres ved en viden om, hvordan
udtryk spiller mest hensigtsmæssigt sammen.
• Hvorfor? Vi omgiver os med visuel kultur overalt, men har
eleverne for alvor en viden om, hvad der ligger bag, Hvordan
vi afkoder denne visuelle kultur. Dvs. Dette er også et alment
dannende projekt
Hvordan
 En indgangsvinkel valgt her er social semiotikken – en tilgang som
også ligger bag mange af optikker, som i dag bruges til at undersøge
digitale læremidler hos f.eks Læremiddel.dk – se evt. litt. liste I
slutningen af slideshowet
 Udfordringen er at omsætte denne lidt tunge teori, til et sprog som
giver mening for eleverne
 Understående er et forsøg på en sådan oversættelse. Der kan
fokuseres på udvalgte punkter i undervisningen, eller man kan
arbejde med dem samlet. Men husk det tager tid at opbygge en
fagsporg. Tænk i progression.
 Selvfølgelig skal dette responsarbejde nøje afvejes og fintunes ift.
de fagfaglige prioriteringer og mål – samt indtækning af
mundtlighed aspekter – retorik. Så der ikke bliver tale om overload
Nedslagspunkter ift multimodal
respons
• Præsentation ift andre tekster
• Mediets muligheder
• Hvor effektivt bliver de forskellige udtryk
brugt?
• Komposition
• Rytme
• Hvordan kobles information I præsentationen
• Udtrykkene “taler” sammen
Præsentationen ift. andre tekster og
deres sammenhænge
Til eleven:
• Hvordan kommer andre omgivende tekster,
billeder, lyd etc. i spil i din præsentation?
• Refererer du til sammenhænge tekster indgår I
(dette er f.eks. fra en avis, et spil etc.) i din
præsentation, og hvad det betyder?
• Hvorfor? Fordi eleven bliver opmærksom på at
omrkingliggende tekster og tekstkulturer ofte
spiller en rolle ift. de tekster, de udvælger –
bevidst eller ubevidst.
Mediets muligheder
Til eleven:
• Hvilket medie/ hvilken teknologi har du valgt.
Hvilke muligheder for udtryksmåder (skrift,
billede, video, animation, lyd, farve, skrifttyper
osv) og begrænsninger skaber dit valg?
• Hvorfor? Fordi det giver eleven en viden om at
forskellige teknologier skaber forskellige
muligheder og dermed afsæt for deres udtryk
Hvor effektivt bliver de forskellige
udtryk brugt?
Til eleven:
• Gør du i din præsentation som helhed generelt
brug af udtryksmåderne til at sige det samme,
eller udtrykker de noget forskelligt, udfører de
hver deres ”job” i din præsentation?
• Hvorfor? For at eleven kan lære at de forskellige
udtryksmåder kan bruges mere effektivt, hvis de
nøje udvælges til specifikke “jobs” I
præsentationen, og måske endda spille effektivt
sammen.
Komposition
Til eleven:
• Hvor tydelig er præsentationens opbygning?
• Hvordan viser du at noget hænger sammen i din
præsentation?
• Hvordan er din placering af mønstre, modsætninger og
iøjnefaldende information i præsentationen, og hvilke
udtryksmåder bruger du til at skabe disse mønstre,
modsætninger og iøjnefaldende information?
• Hvorfor? For at eleven skal blive bevidst om at rækkefølgen
af informationer, og hvordan man tydeliggører rækkefølge
er essentielt for modtagerens forståelse?
Rytme
Til eleven:
• Når du ser på din komposition, kan man så
finde en særlig læsesti eller læsehjælp, som
gør det nemmere at følge din præsentation,
og hvad gør de forskellige udtryksmåder, du
har valgt i præsentationen ved denne læsesti ?
• Hvorfor? For at gøre eleven mere opmærksom
på præsentationens sammenhæng som
helhed
Hvordan kobles information I
præsentationen
Til eleven
• Hvordan får du information til at hænge sammen mellem dine
udtryksmåder (bruger du f.eks. Undertekster til billeder, lyd til tekst
osv.)?
• Hjælper du modtageren til en bestemt forståelse (fokuseret) ved
hjælp af de valgte udtryksmåder, eller hjælper du modtageren til en
bredere forståelse (mere åben) , giver du dem mere information
ved hjælp af de valgte udtryksmåder?
Hvorfor? Fordi modtageren altid gerne vil koble information, så hvis
Anders And er på de power points, vil man gerne forstå hvorfor.
Informationen skal hænge sammen. Kobling af information kan godt
åbne for nye perspektiver, men så skal det være afsenderens hensigt at
gøre det – altså bevidst.
Udtrykkene “taler” sammen
Til eleven:
Hvordan får du dine forskellige udtryksmåder til at tale
sammen. Er der nogle af udtryksmåderne som kommer
før andre, som tager initiativ til en samtale, som et andet
udtryk svarer på (f.eks. forholdet mellem en overskrift og
en brødtekst eller brug linjer og figurer til at koble ting fra
din præsentation sammen)?
Hvorfor? Fordi eleven skal være opmærksom på at
elementer i præsentation ofte er i en dialog – i størrelse
f.eks. store og små, i farve f.eks. Rød og grøn og hvilken
betydning det har for præsentationen.
Responspunkt
Tekstkultur:
Hvordan kommer kultur og andre omgivende tekster i spil i din præsentation?
Refererer du til sammenhænge tekster indgår i i din præsentation?
Modal affordans
Hvilket medie/ hvilken teknologi har du valgt. Hvilke muligheder for udtryksmåder
(skrift, billede, video, animation, lyd, farve, skrifttyper osv) og begrænsninger skaber dit
valg?
Multimodal redundans, funktionel specialisering
Gør du i din præsentation som helhed generelt brug af udtryksmåderne til at sige det
samme eller udtrykker de noget forskelligt, udfører de hver deres ”job” i din
præsentation?
Komposition (mønstre, kontraster, clusters og Saliens)
Hvor tydelig er præsentationens opbygning?
Hvordan viser du at noget hænger sammen i din præsentation?
Hvordan er din placering af mønstre, modsætninger og iøjnefaldende information i
præsentationen, og hvilke udtryksmåder bruger du til at skabe disse mønstre,
modsætninger og iøjnefaldende information?
Rytme
Når du ser på din komposition, kan man så finde en særlig læsesti eller læsehjælp, som
gør det nemmere at følge din præsentation, og hvad gør de forskellige udtryksmåder, du
har valgt i præsentationen ved denne læsesti ?
Informationslinkning uddybning og udvidelse
Hvordan får du information til at hænge sammen mellem dine udtryksmåder?
Hjælper du modtageren til en bestemt forståelse ved hjælp af de valgte udtryksmåder,
eller hjælper du modtageren til en bredere forståelse, giver du dem mere information
ved hjælp af de valgte udtryksmåder?
Dialog Initiativ og respons
Hvordan får du dine forskellige udtryksmåder til at tale sammen. Er der nogle af
udtryksmåderne som kommer før andre, som tager initiativ til en samtale, som et andet
udtryk svarer på (f.eks. forholdet mellem en overskrift og en brødtekst)?
Respons
Lærerversionen:
Hvordan kan vi bruge begreberne fra multimodal læsning til
refleksion over produktion?
Modal affordans – hvordan er modaliteterne
betinget af mediet? Tænkt som produktion – Hvilke
medier har eleven valgt, ”hvilke formidlingsgenrer”
og med hvilke argumentationer? Hvilke
forkundskaber bygger ”formidlings genrerne” på? Oversættes til elevsprog
Funktionel specialisering – hvordan knytter
De forskellige modaliteterne an til field og tenor?
Tænkt som produktion - Hvordan er fremstillingen (hvilke
virkemidler) i de forskellige modaliteter valgt i forhold til at
fremme budskabet og påvirke modtageren Oversættes til elevsprog
Multimodal kohæsion – rytme, komposition –
Tænkt som produktion - Hvordan er fremstillingen komponeret, hvordan
er rytmen i fremstillingen? Oversættes til elevsprog
Informationslinkning – hvordan skabes helhed? Tænkt som
produkktion – Hvordan skabes sammenhæng og forløb i fremstillingen, Hvordan
opererer linkningen horisontalt og vertikalt? Oversættes til elevsprog
Litteratur
•
•
•
•
•
•
Eva Maagerø Så mange måder at skabe mening på Multimodale tekster i Læsning
og skrivning i alle fag (2012)
Anne Løvland Sammensatte fagtekster i At læse I alle fag (2009)
Dagrun Sjøhelle Digital tekstforming på ungdomstrinnet i Skrivning i
kunnskabssamfunnet (2009)
Marianne Würtz Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen
2010 http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/Marianne-Wurtz.pdf
Marianne Würtz Multimodal literacitet Læse– og skrivekompetencer i forhold til
digitale tekster (2008)
http://www.ucn.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files%2FFiler%2FUdvikling+
og+innovation%2FPublikationer%2FMultimodal_l_sning.pdf.
Lidt mere langhåret:
• Gynther Kress Literacy in the New Media Age (2003)
• Carey og Kress Mulitmodal Literacy (2003)
• Gyther Kress og Theo Van Leeuwen, Images: The Grammar of Visual Design (1996ny udgave 2006))
• Theo Van Leeuwen Introducing Social Semiotics (2005)