1. No category

Lea Porsager
SPIN Φ
06.06 – 09.08 2015
Lea Porsager, SPIN Φ, 2015. Installationsview. Foto: Anders Sune Berg
Ved dette, hint – et spindende spind gennem Spin Φ
Af Kasper Opstrup
For som kvinde begærer jeg altid at parre mig
med et eller andet dyr. Og dette er verdens
frelse, at jeg altid er bedraget af en gud, og at
mit barn er vogter af labyrinten, som har tooghalvfjerds stier.
sigil af uld og stål, der i begyndelsen fremmanede dens eksistens. Den bøjer sig for sigilet
for at åbne horisonter, man troede var lukket,
i et tegn, som den, og kun den, kan kende til.
Illusionen bliver virkelig, når den accepteres.
Nu er hun er væk.
Og nu er der engle, som går op og ned i stenen.
De er syvfold-bordets engle. Det ser ud som
om, de venter på, at Æterenglen skal åbenbare
sig.
– Aleister Crowley, Bou-Saada, 2. december
1909. 16:50-18:5
Den behårede kvantemis – en usynlig kaosagent – står omgivet af mørkt stof og skjulte
partikler med en fod og en halv i skyggerne
og reciterer kussepåkaldelsen. Missen er der,
og den er der ikke. Fremkaldt af stemmerne
fra kvanteenheden H@t (#Blavatsky, #Besant,
#Bohr, #Merkel) kredser missen omkring det
Spindende af modstand er det Spin Φ, vi er
indspundet i, sproget og dets medfølgende
billedbombardement; koden, der programmerer os til handling, som bærer vores tanker, en
kronet jomfru ridende på en tyr, en måneopgang ved midnatstid, en åbenbaring, der vækker en følelse af undren. En simpel metode
til at bryde med sprogets kontrol er at bringe
uorden i alle sanserne: Fra stroboskopiske lys
og sanseberøvelse til vejrtrækningsteknikker,
alkohol og psykedeliske stoffer er der mange
veje til ændrede bevidsthedstilstande.
Ud af tiden og ud i rummet. I stedet for at
operere som lineær og kausal kommunikation
fungerer sproget pludselig som kvantespring
mellem associationsblokke, noder i et fragmenteret spind, hvor alt og alle er sammenviklede, men hvor der aldrig er en passende
sti. Det bliver et uerkendeligt objekt, der flyder
over med mening.
Denne sammenfiltring – mellem ord, verdener
og vi’er – åbner for brugen af forskellige spekulative teknikker. Disse er designet til at gribe
ind i nutiden og skabe nye relationer til både
fortid og fremtid ved at rekonfigurere forholdet mellem tekst, billede og indhold. Fordi de
intervenerer på det kulturelle niveau – mytens
niveau om noget – består teknikkerne ofte af
sære og uudsigelige talehandlinger. Ved at
kommunikere i form af besværgelser skjuler
disse handlinger, hvad de udstiller, samtidig
med at de fungerer på et metafysisk niveau.
Det er kaos som røgslør. I stedet for den harmoniske ligevægt i det Joyceanske kaosmos
er det besættelsen af et ustabilt og midlertidigt
kosmos på kanten af det totale kaos.
Et skjult Spin Φ på denne flugt fra fornuften
kan spores tilbage til den moderne okkulte
forestillingsverdens begyndelse. Fra midten
af det 19. århundrede begyndte de vestlige
esoteriske traditioner at indarbejde elementer
fra de østlige traditioner. Dette alkymiske bryllup fandt nye former hos især Det teosofiske
selskab og i Det gyldne daggrys hermetiske
orden.
Teosofi – hvis altoverskyggende figur var det
russiske spirituelle medium Madame Helena
Petrovna Blavatsky eller HPB, som hun kaldtes
af tilhængere – var en blanding af hemmelige ledere, kosmisk evolution og forhistoriske
civilisationer. Den syntetiserede verdens religioner ved at påstå, at Kristus, Buddha, Lao
Tzu og andre var ligeværdige mestre, og promoverede samtidig en fascination af ikke-vestlige kulturer som Egypten, Indien og Tibets.
Den introducerede hinduistiske og buddhistiske koncepter om reinkarnation og karma
til Vesten såvel som ideer om astrallegemet
og astralplanet. Selvom det okkulte i det 20.
århundrede blev associeret med reaktionære
tendenser, var det i det 19. århundrede forbundet med en progressiv politik på områder
som kvinders rettigheder og kolonial selvbestemmelse – som hos Annie Besant, HPB’s
efterfølger som leder af Det teosofiske selskab,
en fabiansk suffragette, og ligesom HPB selv
havde kæmpet med Garibaldi.
Hvis vi opfatter den okkulte forestillingsverden
som en form for psyko-politik – hvor det omstridte område ikke er et fysisk terræn, men
en bevidsthedstilstand – bliver de okkulturelle
teknikker og den (æstetiske) sanseforvirring
metoder til at undslippe konventionelle måder
at tænke og se på. De bliver redskaber til at udforske hidtil ukendte områder af sindet. Ved at
eksperimentere med at styre tilfældet og bryde sandsynlighedens love udelukkende ved
viljens kraft bliver man i stand til at undslippe
diverse kontrolmekanismer, transcendere den
biologiske dualitetsfælde samt opnå evnen til
at omskrive sin egen fortid.
I teosofien udtrykkes dette ved hjælp af tankeformer, en slags energi, der kan programmeres til at udføre bestemte opgaver. I de okkulte
traditioner efter Det gyldne daggry finder det
ofte udtryk i sigiler, en form for tegn, som
kvantehacker både ånd og materie ud fra en
forestilling om, at universet er et umåleligt
domæne af resonerende frekvenser, hvor det
kræver en betragter at vække subatomare partikler til live. Det er en slags objektorienteret
performativ kunst, der ikke ønsker at blive set.
Ligesom kunstneren ønsker okkultisten at besætte vores sind.
Dobbeltstrengen fra HPB og Det gyldne daggry via Ordo Templi Orientis (OTO) og Sølvstjernens orden (A∴A∴) – kort sagt: Crowley –
dominerer vores samtidige okkultur. Denne er
dog lige så meget et produkt af punk, Fluxus
og Mail Art – samt hundrede års kvanteforskydninger og spekulative genrefiktioner fra H.
P. Lovecraft til Robert Anton Wilson og Terence McKenna – som den er af den konventionelle esoteriske tradition. Information om skabelsen og anvendelsen af sigiler til påkaldelse
og besværgelse findes allerede hos Heinrich
Cornelius Agrippa (1486–1535), men måden,
hvorpå sigilisering er blevet praktiseret i mere
pragmatiske okkulturelle gør-det-selv-miljøer
fra 1980’erne og frem – af kaosmagikere som
for eksempel Thanateros’ illuminerede (der
blandt andet talte den berømte forfatter William S. Burroughs som medlem) eller de postmoderne spasmagere fra Thee Temple ov Psychick Youth (TOPY) – leder tilbage til én person
i særdeleshed: den engelske proto-surrealist
Austin Osman Spare (1886–1956).
Spares grundlæggende indsigt var, at vores
forestillinger former den verden, vi observerer.
For at udnytte dette udviklede han et okkult
system, Zos-Kia-kulten. Ved at anskue verden
på en måde, der korresponderer med kvantemekanikkens love, som de blev formuleret af
Niels Bohr eller i Heisenbergs usikkerhedsprincip, ønskede Spare at forme verden ved
at beherske energi gennem brug af tegninger
og malerier som medium. Han udviklede en
teknologi, sigilisering, der behandler kulturel
produktion som en art teknologi, der er uigenkendelig fra magi. På det mest fundamentale
niveau består sigilmagi af skabelsen af et magisk ladet symbol, der også kan tage form af
collage, skulptur, video, tekst samt diverse andre udtryksformer.
For Spare blev formen et individuelt begærsalfabet, som han udtrykte gennem tegninger
og malerier, der inkorporerede elementer som
ofringen af blod og spyt samt indtagelsen af
yogalignende positurer, der skulle intensivere
selve fremstillingsprocessen. Sigilisering kræver en masturbatorisk intensitet af koncentration, som måske i sidste ende er mere
tilfredsstillende end objektet selv, da det er
processen, der er produktet. Kunstværket eller objektet, der bliver skabt som en opladet
beholder eller talisman for det, man ønsker, er
blot et biprodukt ved besværgelsen.
En hurtig guide til de nysgerrige: Skriv dit ønske ned og slet derefter alle vokaler, så der kun
er en række konsonanter tilbage. Slet så de
konsonanter, der gentages. Fold rækken sammen, slet eller kombiner linjer, leg med bogstaverne, vend dem på hovedet og kom frem til en
passende glyf eller segl. For at oplade symbolet med energi koncentrerer du dig om at visualisere symbolet, samtidig med at du tømmer
din bevidsthed for alle tanker. Tankefrigørelse
kan opnås på forskellige måder, blandt andet
ved hjælp af faste, spinning, angst, sex, intens
udmattelse, men den foretrukne måde er ved
hjælp af sexmagi (som stammer fra tantrisk
yoga, men blev populariseret i Vesten af Crowley og OTO). En helt grundlæggende metode,
som er til rådighed for os alle, er onani. Du
onanerer, og idet du kommer – eller lige før du
rammer klimaks – fremkalder du dit valgte sigil
for dit indre øje. Ifølge eksperter er det ikke
nødvendigt at tro på det, da det ikke har noget
med tro at gøre. Hvis man gør det, virker det.
I det næstsidste Spin Φ er det blevet magikernes morgen, og vi er alle nødt til at blive troldmænd. For at overleve en katastrofal fremtidshorisont, hvor denne verdens Angela Merkel’er
– styret af politisk Spin Φ – synes fast besluttet
på at gentage de katastrofale handlinger, der
producerede katastrofen, må vores mentale
jiu-jitsu tage form som en taktisk magi. Denne udnytter muligheden for at skabe mening
ved tilfældig fragmentarisk sammenstilling,
ved collage, assemblage og montage, som
gør det muligt at fortælle ens egne historier
og dermed forme opfattelsen af virkeligheden
gennem åbenbaringer. Formålet med profetier
er aldrig at forudse fremtiden, men at handle
i nutiden. Det er en teknologi, der vil ændre
verden ved at omkode den kollektive underbevidsthed. Dette er ikke et spørgsmål om at
hævde, at Historien kun består af historier, vi
fortæller os selv, men blot at historiers logik
og evnen til at handle som historiske agenter
følges ad, som Jacques Rancière har påpeget.
Politik, kunst, myter og vidensformer konstruerer fiktioner – materielle rekonfigurationer af
tegn og billeder, der påvirker forholdet mellem
selvet og verden.
Den okkulte længsel efter en forenet feltteori
har klang af pseudovidenskabelig kvasividenskab, men den åbner for en kreativ medfabuleren, og hvad enten vi taler om miljømæssige,
sociale eller mentale økologier, er okkulte teknikker blevet almindelige redskaber i mange
selvhjælpsbøger. Da det drejer sig om forandring, mutation, evolution, tilfældighedseksperimenter og nye formationer, er disse længsler i sig selv politiske, men de overskrider den
parlamentariske politiks traditionelle kategorier. De stiller flere spørgsmål, end de besvarer,
mens de psykogeografisk udforsker skæringspunktet mellem indre og ydre virkelighed, hvor
de spindende blandes, snubler, syntetiseres
og skvulper sammen i falske modsætninger
og uforløste #purradokser.
Kasper Opstrup er forfatter og forsker i radikal kultur.
Oversættelse: Lotte Møller
CV
Lea Porsager (f. 1981) er uddannet fra Det Kgl.
Danske Kunstakademi og fra Städelschule
i Frankfurt am Main i 2010. Hun har senest
udstillet på Künstlerhaus Bethanien, Berlin
(2015); Sorø Kunstmuseum (2014); Moderna
Museet Malmö (2014); Henie Onstad Kunstsenter, Høvikodden (2013); Lunds Konsthall
(2013); The Emily Harvey Foundation, New
York (2013); Neue Gesellschaft für Bildende
Kunst, Berlin (2013); Contemporary Art Centre
(CAC), Vilnius (2013); Museum voor Moderne Kunst, Arnhem (2013); Kunsthal Aarhus
(2013) og Fotografisk Center, København
(2013). I 2014 modtog Porsager Carl Nielsen
og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, og i 2012
deltog hun på dOCUMENTA (13).
ARRANGEMENTER
Torsdag d. 25/6 kl. 17-18.30
Foredrag // Intuition as a State of Grace
I forbindelse med udstillingen holder Carl
Abrahamsson et foredrag om esoterisk historie og de farverige gråzoner mellem kunst
og esoterisme. Carl Abrahamsson er en
svensk forfatter, filminstruktør og fotograf,
der har skrevet udførligt om det esoteriske
og kunst. Foredraget er på engelsk.
Torsdag d. 6/8 kl 18-20
Talk // To Put Oneself in Trouble and Stay
With It
Lea Porsager giver denne aften et indblik i
sin kunstneriske praksis. Det bliver en spekulativ fabulation om det at sammenflette
okkulte doktriner med andre tankeformer.
Troen på ”staying with the trouble” – et citat fra den amerikanske feministiske tænker Donna Haraway – er central i Porsagers
konceptuelle arbejde, hvor tankegods fra
historiske spirituelle bevægelser udfordres
og materialiseres i et spændingsfelt mellem
alvor og ironi.
TAK TIL
Lea Porsager vil gerne takke Synnøve B.
Brøgger for tankeformer og tekstsamarbejde. Sonja Rendtorff for 3D animation, lyd
og redigering. Søren Assenholt for at bygge
”spooked atoms”. Stemmerne: Synnøve B.
Brøgger #Blavatsky, Søren Assenholt #Bohr,
Sonja Rendtorff #Merkel, Lea Porsager #Besant. Derudover tak til hypnotisør Erik Lunøe, Anna Stahn, Glenn Christian, Fredrik Chr.
Brøgger, Stine Marie Jacobsen, Kasper Opstrup Frederiksen, Masar Sohail, Charlotte
Szasz, Anders Bülow, Künstlerhaus Bethanien, Bernd Euler, Hermann Noack, Nils Stærk
og Overgaden.
KOMMENDE UDSTILLING
Fredag d. 28 august 2015 er der fernisering
på den internationale gruppeudstilling Trust,
som er kurateret af Sonia Dermience på initiativ af Copenhagen Art Festival. Udstillingen
finder sted på Kunsthal Charlottenborg, Den
Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL
STRAND, Nikolaj Kunsthal samt Overgaden
og varer til og med d. 25. oktober 2015.
Denne udstillingsfolder kan downloades fra
www.overgaden.org
Udstillingen er støttet af:
Overgaden er støttet af Statens Kunstfonds
Billedkunstudvalg og Det Obelske Familiefond.
Overgaden.
Institut for Samtidskunst
Overgaden neden Vandet 17
DK-1414 Copenhagen K
www.overgaden.org
+45 32 57 72 73