innovative engineering Nyhedsbrev september 2015 Indhold 1 DIS leverer 60 m. højt radiotårn – til USA 2 Ny teknologi finder fejl i solcelleanlæg – med hjælp fra DIS Udvikling af nyt radarantennesystem – for Terma 3 Ny direktør hos DIS – i Esbjerg DIS opruster – Ny mand i spidsen for projektledelse 4 DIS forvandler vækst til velgørenhed 5 Hurtig opdatering af produkt til nyt marked – for Danfoss 6 Nye medarbejdere – siden sidst De tre ejere og medlemmer af direktionen i DIS: Søren Bunk, Michael Gadeberg og Søren Rudfred. Foto:Thomas Mark, Mark+Bjerre DIS leverer 60 meter højt radiotårn til USA Hvad der startede som et konceptstudie, førte til et større design- og produktionsprojekt af et 60 m. højt radiotårn til en privat radioentusiast i USA. En anbefaling fra vindindustrien fik amerikanske Major Projects LLC til at kontakte DIS med en anderledes specialopgave på design af et radiotårn. Ønsket var, at tårnet skulle bygges som en monopole, der var selvstøttende og kunne rotere om sig selv, for at få tårnets antenner til at opfange signaler i den vinkel, de var stærkest. DIS instruerede den fulde installation on site i Ohio. Tårnet står nu fuldt funktionelt blandt sin familie af andre radiotårne på Major Projects LLC’s ejendom. Professionel projektledelse i DIS sikrede et smidigt samarbejde tværs over Atlanten samt en unik løsning i et nytænkende design, der er tilpasset de høje krav og standarder til levering og opstilling. DIS designede derfor et 60 meter højt tårn, der kunne stå på en baseenhed, som var lejret i bunden og støbt ned i et fundament i jorden. Ud fra en række forskellige designoplæg udvalgte kunden det mest passende, som DIS efterfølgende verificerede med FEA og analytiske beregninger i henhold til ASTM TIA 222G. DIS fremstillede herefter et komplet produktionsgrundlag for baseenheden og sourcede mulige leverandører i USA og Danmark, der kunne håndtere den 5 ton tunge baseenhed, som skulle bearbejdes efter svejsning. Project Manager i Major Projects LLC, Jeff Cumberlidge udtaler om samarbejdet med DIS: “Our Viking Project was a fully custom engineered project that required a great deal of thoughtful understanding of a very unique application of the skills and knowledge possessed by the DIS team. From the word GO, DIS has taken a professional, engaged, thorough approach to the project. The attention to de-tail and outstanding follow-through exhibited by DIS helped to manage the anxiety you would expect when your engineer has a six hour time difference and is 4,000 miles away. Overall I am very pleased and I look forward to working together on another project in the future. My best “suggestion for improvements” would be to open an office in the US.” Baseenheden blev produceret i Danmark, hvor DIS kvalitetssikrede emnerne og foretog omfattende tests ved hjælp af en testrig for at sikre, at alt passede både før og efter overfladebehandling. Enheden blev efterfølgende fragtet til USA, hvor innovative engineering Side 2 Udvikling af nyt radarantennesystem for Terma I forbindelse med udviklingen af et nyt radarantennesystem hos Terma A/S blev DIS involveret som projektleder og systemingeniør til udviklingen og produktionen af de første 0-serier af Dual Beam High Gain (DBHG+) antennerne. Det nye radarsystem tilbyder blandt andet bedre sigtbarhed i kraftig regn samt mulighed for IFF (Identification Friend or Foe / Identifikation af ven eller fjende). Det nye system opfylder desuden de skrappe krav til maritimt og kystnært brug. I rollen som projektleder og systemingeniør har DIS haft et omfattende ansvar for at sikre, at det nye antennesystem opfylder kundens behov. DIS deltog ydermere i kvalifikation og test af antennen i samarbejde med Terma. Endeligt har DIS bidraget til ”fast track”-produktion for at sikre, at de første antenner blev leveret rettidigt. Copyright: Terma A/S Ny teknologi finder fejl i solcelleanlæg med hjælp fra DIS Opstartsvirksomheden EmaZys Technologies har udviklet en teknologi til fejlsøgning i solcelleanlæg. Teknologien er nu blevet indlejret i et instrument, som kan bruges af en servicemedarbejder til at finde fejl lokalt i et solcelleanlæg. DIS har medvirket til en stor del af elektronikudviklingen, herunder powerdelen. DIS har ligeledes ageret sparringspartner omkring produktstrategien og softwaren. EmaZys henvendte sig til DIS tilbage i 2013, fordi de ønskede hjælp til udvikling af en række prototyper samt sparring og kompetencer inden for powerelektronik. EmaZys har været indlogeret i et af DIS’ projekthoteller, hvor DIS løbende har stillet konsulenter til rådighed med de rette kompetencer til projektet. – Det har været en stor fordel for vores projekt, at DIS er et stort konsulenthus med flere kompetencer, som man kan sparre med, udtaler Ronni Basu, CTO for EmaZys. Projektet er løbet over en årrække, og flere forskellige kompetencer har været bragt i spil. – Konsulenterne, som har arbejdet på projektet, har bidraget med en god personlig og EmaZys Technologies er en R&D virksomhed med lokation i Green Tech Center, Vejle. EmaZys’ fokusområde er teknologisk udvikling inden for energimaterialer og systemer. engageret rådgivning og har været fleksible og kompetente, og der er blevet skabt et tillidsbånd. Sparring med - og input fra - DIS har gjort, at strategier og planlægning er blevet genovervejet, og forskellige forløb er blevet optimeret og skåret væk, uden at det er gået ud over kvaliteten eller funktionaliteten af produktet, fortæller Ronni Basu. Det seneste år er gået med at teste instrumentet i fem forskellige lande, så produktet er helt klart til at blive lanceret, hvilket sker i denne måned. Samarbejdet med DIS fortsætter, hvor DIS i øjeblikket bidrager til designmodning af produktet. EmaZys har udviklet et unikt måleinstrument, som, ved hjælp af impedansspektroskopi, kan identificere og præcist lokalisere typiske fejl i store solcelleanlæg. Teknologien har den fordel, at det kan gøres på strengniveau, så man ikke behøver at tjekke alle anlæggets enkelte dele igennem. Dermed er teknologien med til at skabe en markant reduktion af tid, når en servicetekniker skal finde fejl i et solcelleanlæg og udbedre disse fejl, således at anlægget hurtigt kan komme op at køre igen og producere maksimal energi. innovative engineering Side 3 Ny direktør hos DIS i Esbjerg Nyansat direktør skal fortsætte vækstkurs og styrke kontoret i Esbjerg. Finn Ewert Christensen er ansat som ny direktør i DIS’ afdeling i Esbjerg. Den nye direktørs vigtigste opgave er at videreføre den vækstkurs, som Esbjerg-afdelingen pt. gennemlever, og byde ind med sin store erfaring inden for energibranchen. - Jeg ser DIS som et rigtig godt match for mig. Jeg er klar til at løfte kontoret og dets ansatte og opfylde vækstplaner, som virksomheden har lagt både i forhold til antal medarbejdere samt inden for opgaver relateret til industrien og energibranchen, siger Finn Ewert Christensen. Finn Ewert Christensen har mere end 25 års erfaring i energibranchen fra bl.a. Dong, Statoil Danmark og Mærsk Olie & Gas. Han kommer senest fra en direktørstilling hos ingeniørselskabet Atkins, hvor han har været de sidste 10 år. Bestyrelsesmedlem og afgående afdelingsleder, Mogens Hess (th) giver stafetten videre til Finn Ewert Christensen. DIS opruster – Ny mand i spidsen for projektledelse DIS’ projektledelse oplever en positiv udvikling og styrker nu afdelingen med en ny fagchef. Johnny H. G. Ryser er ansat som ny fagchef i DIS. Afdelingen beskæftiger mere end 15 projektledere, de fl este med international erfaring og alle med stor brancheindsigt på tværs af dansk industri. Johnny H. G. Ryser har mere end 20 års erfaring med projektledelse inden for forskellige brancher, bl.a. teknologi og IT-projekter. Han kommer fra Danmarks Radio, hvor han havde ansvaret for virksomhedens teknologi-projektledere. Han har tidligere drevet sin egen konsulentvirksomhed med fokus på strategisk og agil projektledelse/styring og innovation, og er også tidligere præmieret med titlen som Årets danske projektleder, en pris, der uddeles af foreningen Dansk Projektledelse. DIS’ afdeling for projektledelse er inde i en rigtig positiv udvikling, og med en ny fagchef er DIS nu i stand til at møde den stigende interesse fra kunderne og de mange projekter. Projektledelse af tekniske projekter er en kernekompetence i DIS. DIS’ projektledere uddannes, videreudvikles og testes løbende for, at vi kan være markedsførende på dette felt og tilbyde de bedste løsninger for vores kunder. Hvis du ønsker flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Johnny H. G. Ryser på tlf. +45 27 62 99 06 eller på mail: jry@d-i-s.dk innovative engineering Side 4 DIS fejrede de 200 medarbejdere med lagkage og 200 donationer. DIS forvandler vækst til velgørenhed DIS har nået en strategisk milepæl og tæller nu 200 medarbejdere på de i alt fem kontorer i hhv. Danmark og Tyskland. Det blev fejret fredag d. 14. august 2015 med taler, kage og en donation til velgørenhed. Da DIS for mindre end to år siden rundede medarbejder nr. 100, satte man den ambitiøse målsætning, at antallet af medarbejdere skulle fordobles inden 2016. Det er nu lykkedes, og det er oven i købet et år hurtigere end ønsket! Særligt på DIS’ hovedkontor i Skanderborg har man budt velkommen til mange nye medarbejdere, og det i en sådan grad, at DIS nu udvider med yderligere 1.500 m2 i løbet af efteråret. - Vi er rigtig stolte af den positive udvikling, vi har været igennem de seneste år, og vi ønsker derfor at markere de 200 medarbejdere som noget helt særligt, fortæller direktør i DIS, Michael Gadeberg. For at fejre de 200 medarbejdere valgte DIS at donere 200 iværksætterpakker til start af virksomhed i udviklingslande via Folkekirkens Nødhjælp. - Vi synes, det er en rigtig god anledning til at give noget igen, og vi vil derfor gerne give mennesker i nogle af verdens fattigste lande muligheden for at forfølge en iværksætterdrøm, som vi har gjort det i sin tid, fortæller direktør i DIS, Søren Bunk. Medarbejder nr. 200 Faramarz Jadidi er medarbejder nr. 200 i DIS. Faramarz er uddannet civilingeniør og har desuden en ph.d. inden for biomedicinsk teknologi fra Aarhus Universitet. Han er ansat som projektleder og har mange års erfaring som projektleder fra bl.a. PR Electronics A/S, Medotech A/S og Aarhus Universitetshospital. innovative engineering Side 5 Hurtig opdatering af produkt til nyt marked Danfoss stod over for en modificering af en af deres standardtermostater, som skulle lanceres på det engelske marked. DIS blev inddraget til at lave en opdatering af interfacet (software), elementer som skulle leveres på kort tid. Danfoss’ OEM Sales Manager Karina O’Donnell vurderede, at der var brug for et effektivt udviklingsforløb til opdatering af termostat DEVIreg TouchTM. Danfoss’ egen udviklingsafdeling var travlt beskæftiget med andre opgaver, og projekter som dette kan virke støjende for en udviklingsafdeling, og der var derfor brug for ekstra kapacitet til at eksekvere projektet hurtigt og sikkert. Danfoss valgte DIS til denne opgave, fordi de hurtigt kunne igangsætte projektet. DIS har også tidligere været involveret i opdateringer til samme termostat, bl.a. en opdatering af sprogvalg til kinesisk. - Netop kendskabsgraden til termostaten og dennes software, har haft stor betydning for, at DIS blev valgt til at udføre opgaven, udtaler Karina O’Donnell. Der har under forløbet været tæt sparring mellem Danfoss og DIS, og ændringer som nye farver, nye sprogvalg og nyt interface til menuen er gået helt efter planen og efter de aftalte krav. - Fra vi kontaktede DIS, har det været en effektiv proces. Vi præsenterede projektet og fik hurtigt en pris og en tidsplan for projektet. Alt er gået fint og hurtigt, fortæller Karina O’Donnell. Efter en kort, intensiv projektperiode med ugentlige sparringsmøder blev produktet overleveret til Danfoss, nu med opdateret software. Danfoss producerer og har lanceret produktet på det engelske marked. Efter en kort, intensiv projektperiode var Danfoss klar til lanceringen af termostaten til det engelske marked. innovative engineering Side 6 Nye medarbejdere - stadig tættere relationer Siden februar har vi budt velkommen til en række nye kolleger. Du vil fremover kunne møde følgende nye ansigter hos DIS: Allan Graver Christensen Stilling: Projektingeniør Afdeling: Mekanik, Aarhus Allan Nørgaard Stilling: Projektingeniør, Afdeling: HW/SW, Aarhus Allan Stoltenborg Stilling: Praktikant, Management Consulting Afdeling: Aarhus Anders Jørgensen Stilling: Projektingeniør Afdeling: Mekanik, Aarhus Anders Lomholt Klejstrup Stilling: Projektingeniør Afdeling: El/automation, Aarhus Anders Ringgaard Lauridsen Stilling: Praktikant Afdeling: Mekanik, Aarhus Benedikt Wiese Stilling: Praktikant Afdeling: HW/SW, Aarhus Benjamin Manuel Reil Stilling: Projektingeniør Afdeling: Mekanik, Hamburg Carsten Svennevig Stilling: Senior projektleder Afdeling: Aarhus Claus Dalgaard Thøgersen Stilling: Senior projektleder Afdeling: Esbjerg Daniel Neitzke Stilling: Projektingeniør Afdeling: Mekanik, Nürnberg Erik Larsen Stilling: Senioringeniør Afdeling: Mekanik, Aarhus Faramarz Jadidi Stilling: Projektleder Afdeling: Aarhus Finn Ewert Christensen Stilling: Direktør Afdeling: Esbjerg Flemming Andersen Stilling: Praktikant Afdeling: Mekanik, Aarhus Johan Friis Rasmussen Stilling: Praktikant Afdeling: El/automation, Aarhus Johannes Knöchel Stilling: Praktikant Afdeling: Nürnberg Johnny Hedemann Gregersen Ryser Stilling: Fagchef Afdeling: Projektledelse, Aarhus Jørgen Hauge Laursen Stilling: Praktikant Afdeling: Mekanik, Aarhus Karl Kristian Dyrholm Torp Stilling: Projektingeniør Afdeling: HW/SW, Aarhus Klaus Elkær Stilling: Marketingmedarbejder Afdeling: Aarhus Michael Frei Stilling: Senioringeniør Afdeling: Mekanik, København Poul Overgaard Pedersen Stilling: Praktikant Afdeling: HW/SW, Aarhus Rasmus Aabo Kristensen Stilling: Senioringeniør Afdeling: Mekanik, Aarhus Søren Knudsen Stilling: Projektingeniør Afdeling: HW/SW, Aarhus Søren Madsen Stilling: Projektingeniør Afdeling: HW/SW, Aarhus Thomas Brandt Knudsen Stilling: Projektingeniør Afdeling: El/automation. Aarhus Tommy Kjøller Stilling: Senioringeniør Afdeling: El/automation. Aarhus Torben Wrang Laursen Stilling: Senioringeniør Afdeling: HW/SW, Aarhus Troels Ahlefeld Gripping Stilling: Vicevært Afdeling: Aarhus Aarhus | Copenhagen | Esbjerg | www.d-i-s.dk.... Nürnberg | Hamburg | www.creadis.de Oslo | www.creadis.no www.JUGEL.dk innovative engineering Tekst: DIS Alexander Kløve Stilling: Projektingeniør Afdeling: El/automation, Aarhus
© Copyright 2024