1. No category

KØBENHAVNS UNIVERSITET
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING
Assens Havn
Att. Havnechef Ole Knudsen
Støvmåling på Assens Havn
1. JUNI 2015
Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.
Målemetoden er som beskrevet i tilbud af 8/9-14. Der er anvendt SKCpumper (2
l/min) med micropore-filtre til opsamling af luftbårent støv.
I tilbuddet er der skitseret en worst case strategi med tre gentagelser. Strategien
blev ændret af hensyn til aktiviteten på havnen, vejret og mine muligheder for at
løse opgaven. Resultatet er én måledag med vind på tværs af kajen og ikke på
langs mod land.
Til gengæld blev der ud over de planlagte støvmålinger målt ultrafine partikler.
Målingen blev foretaget med en TSI P-trak, der måler partikler i
størrelseskategorien 1-100 nm. Resultatet angiver antallet af partikler pr
kubikcentimeter. (Enheden kan ikke konverteres til fx PM1 da denne enhed
angiver vægten på partiklerne.)
Målestederne
Der er anlagt en målestrategi med:
1)”Opvind”: en opvinds referencemåling. Denne er placeret på kajkanten mod
syd og forventes således ikke at være påvirket af aktiviteten på kajen, men kun
af ”frisk” vind fra havnen. Baggrundsmåling.
2)”Ved hugger”: Målinger taget umiddelbart ved flishuggeren under
flisproduktionen.
3)”På gummiged”: målinger taget foran på gummigedens førerhus, mens den
flyttede flis på kajen.
4)”Øverst i stak”: er en måling 15 meter nedvinds (nord) for flishuggeren
5)”I mast”: er en måling 30 meter nedvinds (nord) for flishuggeren, oppe i
lysmast i niveau med stakkens top.
6)”DLG”: er målt ved porten ved nærmeste silo. Ca. 170 meter fra huggeren i
østlig retning.
DIR
40175040
ssk@ign.ku.dk
REF: SSK
7)”Nabo”: Er målt i lysmast (2,5 meters højde). Ca. 250 meter fra huggeren i
østlig retning.
Placeringen af målestederne ses på nedenstående foto. Tallene henviser til
ovenstående liste. Målepunkt 3 ”Gummiged” er ikke markeret, da målestedet
ikke var stationært.
Vejrforhold og materialer
Der var vind fra syd på måledagen. Det blæste med 6 meter pr sekund. Der var 4
grader C og luftfugtigheden var 80% RH.
Stammerne på kajen var blandet løv og relativt tørre.
Der var således hverken vejrmæssige eller materialemæssige faktorer, der
reducerer støvudviklingen.
Resultaterne
Nedenstående tabel viser hhv. ”Støv” som er støvkoncentrationen (mg/kbm) og
”Ultrafine” som er antallet af ultrafine partikler mellem 1 og 100 nm pr
kubikcentimeter. Resultatet for ultrafine partikler er gennemsnittet af 5-7
målinger i sammen punkt, men på forskellige tidspunkter.
SIDE 2 AF 8
Målested
Støv
Opvinds
0,0232
Ved hugger
1,0018
På gummiged 0,2363
Øverst i stak 0,0032
I mast
0,1072
DLG
0
Nabo
0,0008
Ultrafine
4140
10000
7920
6570
3970
4090
Forklaring
opvinds
støvkilde
støvkilde
15m fra kilde (medvind)
30 m fra kilde (medvind)
nærmeste nabo (sidevind)
Fjernere nabo (sidevind)
Resultaterne for støv viser at der er meget lidt støv (0,02 mg/kbm) i den vind,
der blæse ind mod kajen. Når flishuggerne kører er der meget støv i
arbejdsområdet lige omkring huggeren. Et resultat på 1 mg/kbm er meget højt
for en udendørs aktivitet. Når aktiviteten er at flytte flis med gummiged er
støvkoncentrationen foran gummigeden 0,24 mg/kbm hvilket er relativt meget
for en udendørsaktivitet.
De to målinger på hhv. 15 og 30 meters afstand af flishuggeren, med
vindretningen, viser at støvkoncentrationen hurtigt aftager, der er således kun 0,1
mg/kbm støv i luften efter 30 meter.
Ved DLG og nabo, som begge ligger vinkelret ifht. vindretningen, er der kun
målt meget lidt støv i luften.
De ultrafine partikler viser samme tendenser. Der er målt ca. 4000 partikler pr
kbcm påvinds. Under flishugningen var der 8-12.000 partikler ved huggeren,
men allerede 15 meter derfra var niveauet nede på 8000 og og 15 meter længere
væk var gennemsnittet 6500 partikler pr kbcm. Ved DLG og naboen var der
samme niveau som opvindsmålingen.
Vurdering
Det skal siges, at én støvmåling er et meget tyndt grundlag for konklusioner. Der
forventes betydelig variation i måling ikke mindst udendørs. Variationen viser
sig tydeligt ved at der er lavere støvkoncentration 15 meter fra huggeren end 30
meter fra huggeren. Dette resultat afspejler naturligvis ikke de generelle forhold,
men skyldes afvigelser i målingerne.
Denne overvejelse bekræftes også af, at resultaterne fra måling af ultrafine
partikler, som er et gennemsnit af 5-7 målinger, viser et mere forventeligt forløb.
For støv vurderer jeg, at opvindsmålingen er let påvirket af aktiviteten på kajen,
for den burde være på samme niveau som ”DLG” og ”nabo”. Ved flishugning er
støvkoncentrationen meget høj og ligge lige på grænseværdien for træstøv i
arbejdsmiljø (1 mg/kbm). Det vurderes at støvkoncentrationen aftager meget
hurtigt med øget afstand til huggeren. Koncentrationen er således fortyndet ca.
10 gange i løbet af de første 30 meter og der kun 5 gange højere end
baggrundsmålingen. (igen forbehold for det begrænsede datagrundlag).
SIDE 3 AF 8
Støvkoncentrationen foran gummigeden viser, at der ophvirvles langt mindre
støv under transport af flisen end ved selve flisningen. I forhold til
arbejdsmiljøet, så er målestedet ikke et opholdssted. Man sidder jo i kabinen
under driften.
Det er forventeligt, at støvkoncentrationen ved ”DLG” og ”nabo” er meget lav
idet vinden blæser vinkelret på retningen.
For ultrafine partikler er niveauet på 4000 partikler i baggrundsmålingen og hos
DLG og naboen et forventeligt udendørsniveau. Ved huggeren er der 2-3 gange
så mange ultrafine partikler. I løbet 30 meter er antallet reduceret til 1,5 gange
baggrundsniveauet. For det første, så viser resultatet fra huggeren, at der
fortrinsvist skabes tunge støvpartikler under flisningen. Stigningen i støv-vægt er
større end stigningen i partikel-antal. Forløbet viser også, at koncentrationen af
ultrafine partikler hurtigt fortyndes og nærmer sig baggrundsniveauet.
Konklusion
-Støvet dannes under flisning og kun i mindre grad under transport af flis.
-Når vinden blæser fra syd, så påvirkes DLG og nabo ikke af aktiviteten på
havnen.
-Både hvad angår støv og ultrafine partikler, så er reduktionen inden for 30
meter fra flishuggeren meget betydelig.
Da koncentrationen af støv og partikler er reduceret væsentligt inden for 30
meter på måledagen, så er det ikke sandsynligt, at der ved andre vindretninger
kan findes store koncentrationer af støv hos ”nabo” 250 meter væk fra
flishuggeren.
Der er ingen grund til at tro, at andre typer stammer støver mere.
En mulig spredning, som ikke afdækkes i nærværende undersøgelse er
genophvirvling af landet støv. Man kunne forestille sig, at lastbiler trækker støv
med sig, og at støvet i gaderne hvirvler op i kraftig vind. Denne type ophvirvling
kan reduceres ved gadefejning.
Dette notat afdækker ikke hele situationen. Dertil mangler målinger med
vestenvind fra kajen mod naboerne. Men vurderet ud fra de foreliggende
resultater, så er der ingen grund til bekymring over støv og ultrafine partikler hos
naboerne i forbindelse med flishugning og i endnu mindre grad i forbindelse
med håndtering af flisen.
SIDE 4 AF 8
Fotos fra måledagen
SIDE 5 AF 8
Transport af flis med gummiged.
Pumpe fastgjort til lygteholder.
SIDE 6 AF 8
Aflæsning af flis.
Målestederne ”stak” og ”mast”. Pumperne markeret med pil.
SIDE 7 AF 8
Pumpe fastgjort til flishuggeren.
Flishuggeren i drift.
SIDE 8 AF 8
Oplagt risiko for spredning af store støvpartikler.
Jeg står gerne til rådighed ved behov for yderligere undersøgelser.
Med venlig hilsen
Simon Skov
Seniorkonsulent, Biolog