1. No category

Pak Papir
Nr. 5. 14. nov. 2014
LEDER
HORSENS-FOLK TOG GODT HUMØR MED TIL KURSUS
De er gode til at markere sig fagligt, TR’ erne, AMR’erne og klubbestyrelsesmedlemmerne
fra Horsens, men de er også gode til at spare på omkostningerne. Det beviste en flok fagligt
engagerede 3F’ere fra Horsens, da de skulle fra det jyske til Smålandshavet i Karrebæksminde for at deltage i papir- og emballageområdets kursus/konference. For at spare på kørselsomkostningerne rykkede et hold deltagere sammen i et “Folkevogns-rugbrød” i stedet
for, at hver kørte i egen bil. Inde i bladet bringer vi bl.a. en reportage fra kurset, oplysninger om udfaldet af faglige sager, reportager fra årets GIMK-konference og fra Skjern Papirfabrik. Det er også muligt at reservere feriebolig i Grafisk Ferieby på Samsø - og samtidig
læse om problemerne med at erhverve en ferielejlighed i Barcelona.
branchebladet for
emballage og papir
Tag jer god tid til lokalforhandlingerne
Selvom ledelsen gerne vil stresse et resultat igennem på
rekordtid, så bevar overblikket,
og hold en tæt kontakt til
3F-afdelingen - både før, under
og efter forhandlingsforløbet,
rådede forhandlingssekretær
Preben Birk deltagerne i kursus/
konferencen på papir- og emballageområdet på Smålandshavet i
Karrebæksminde.
Nogle gange vil ledelsen stresse en lokalforhandling igennem på rekordtid - andre gange
skal den trækkes i langdrag. I begge tilfælde
formentlig af taktiske årsager, men der er ingen
grund til at stresse en forhandling igennem.
- Ting tager tid - så brug den tid, I har behov
for, når I skal lave aftalerne. I skal ikke lade
ledelsen presse jer på tid. Jeres ledelser har jo
selv brugt den tid, der er nødvendig, inden de
er kommet med deres oplæg til jer. Og et oplæg
bør I også komme med. Og det er en god idé at
komme først med oplægget.
Den melding kom forhandlingssekretær
Preben Birk, 3F Industrigruppen, med, da han
fortalte om håndteringen af lokalaftaler og
lønsystemer på kursus/konferencen på papir- og
emballageområdet på Smålandshavet i Karrebæksminde i begyndelsen af november.
På nogle virksomheder er lønforhandlingerne overstået - på andre skal de først i gang
nu. Under alle omstændigheder gav Preben
Birks råd og vejledning gevinst for både erfarne og mindre erfarne lønmodtageraktører i
de vigtige forhandlinger, hvor der skal hentes
kroner og øre og arbejdsmæssige fordele hjem
til kollegerne. Og det er vigtigt at holde sig for
øje, at løn er andet end penge.
Preben Birk ridsede en række gode råd op,
der umiddelbart kan bruges i forbindelse med
de lokale lønforhandlinger.
Forhandlingssekretær Preben Birk: - I skal
ikke lade ledelsen presse jer på tid.
Forhandlingssekretær Ole Jespersen.
Selvom emnerne er seriøse og alvorlige, bliver der
også tid til et smil.
2
Pak & Papir · 5 / november 2014
- Når man har fået det fornødne overblik
over, hvorfor, hvordan og hvor længe lokalaftalen skal etableres for, starter den demokratiske proces, hvor man i samarbejde med kolleger og eventuelt klubbestyrelse finder frem
til, hvad man kan få ud af aftalen - både overordnet og i detaljer. Vigtigt er det at få fastslået, hvordan aftalen kan opsiges, og det er i
øvrigt altid den opsigende part, der skal starte
forhandlingerne. Det er væsentligt at få klargjort, hvad der sker, når aftalen falder væk, og
det er lige så vigtigt at lade være med at skrive
Gruppearbejdet er en god måde at “fordøje” de mange faglige informationer på
- her er det en gruppe tillidsrepræsentanter, der drøfter opgaverne.
60 tillidsfolk fra papir- og emballagebranchen deltog i
kursus/konferencen i Karrebæksminde, og de fik alle et godt
og brugbart udbytte med sig hjem til arbejdspladsen.
for mange ting ind i den samme aftale. Hellere
mange aftaler, som kan opsiges separat, sagde
Preben Birk, som understregede, at lokalaftaler kan være på alt fra få ark papir til 45 sider:
- Det afhænger selvfølgelig af, hvor detaljeret man har valgt at lade aftalen blive.
Tal et tydeligt sprog i aftalen
Grundlæggende omfatter en aftale jo alt fra
lønnen over arbejdstid/pauser til seniorpolitik,
syge/fraværspolitik og uddannelsesaftaler, og
En stor del af konferencen er stillesiddende, men der
bliver også tid til bevægelse med jævnlige pauser.
det er vigtigt, at man taler et tydeligt sprog i
aftalen, så man undgår, at der efterfølgende
opstår tvivl om fortolkningen af de enkelte
elementer, fastslog Preben Birk.
Han påpegede også, at lokalaftalen er en
del af overenskomsten og skal behandles som
en del af denne. Brud på aftalen og fortolkninger af den behandles arbejdsretligt. Husk, at
klageren har bevisbyrden, og tillidsrepræsentanten har tilsynspligten.
I debatten efter Preben Birks indlæg berørtes blandt andet akkordarbejdets skyggesider:
- Det er hårdt, både fysisk og psykisk, og
når regnestykket gøres op, er der alligevel ingen
større økonomiske gevinster forbundet med
det, lød en af udmeldingerne.
En anden beklagede, at lokalaftalerne ikke
har den bevågenhed blandt kollegerne, de fortjener.
- Når der som i disse år indgås svage overenskomster på det generelle område, kan der
hentes værdifulde fremskridt lokalt på virksomheden.
Det blev også fremhævet, at det er vigtigt
Kursusdeltagere fra afdelingerne er aktive i gruppearbejdet.
3
Pak & Papir · 5 / november 2014
‚‚
Fællestillidsrepræsentant Bjarne Christensen, Hartmann i Tønder, orienterer sine kolleger om
faglige spørgsmål.
‚‚ at informere afdelingerne om de indgåede lokalaftaler, så de kender aftalen i detaljen, hvis
de bliver bedt om at bistå i et senere forløb.
Forhandlingssekretærerne Peter Andersen
og Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen, stod
i spidsen for kursus/konferencen og havde op-
læg om blandt andet efteruddannelse, den sociale fond og generelle faglige emner af interesse for TR’er og AMR’er.
Forhøj AMR’ernes selvtillid
Forhandlingssekretær Ole Jespersen fortalte om
samarbejdet mellem TR’er og AMR’er i hverdagen på arbejdspladsen og fremhævede, at
der kan opnås stærke resultater til gavn for
medarbejderne, hvis der arbejdes tæt sammen
mellem de to grupper. Det kan ske, uden at man
udvisker grænserne mellem funktionerne.
-Men generelt er det vigtigt, at vi arbejder
for at styrke AMR’ernes selvtillid. På mange
virksomheder regnes AMR’erne ikke for lige så
meget som TR’erne. Vi må arbejde for gensidig
anerkendelse mellem de to grupper, pointerede
Ole Jespersen. Han kunne berette om mange
arbejdspladser, hvor der er gode samarbejdsrelationer mellem de to grupper.
I gruppearbejdet om emnet blev den opfattelse bestyrket. Et tæt samarbejde mellem de
to grupper - uden at man går ind på hinandens
områder - skaber et stærkt fællesskab til gavn
for alle i produktionen.
Flere pegede også på, at der kunne samarbejdes om et af tidens vigtigste punkter - at
sikre en stærk indsats for at organisere nye
medlemmer til 3F blandt kollegerne.
- Et tæt samarbejde giver også mulighed
for at lave tema-arrangementer - ikke mindst
omkring “bløde” emner som sygdomsfravær,
mobning og det psykiske arbejdsmiljø generelt.
“Jeg troede, det var kedeligt…”
Tre deltagere i kursus/konferencen på papir- og emballageområdet var begejstrede for at få
mere faglig viden - og for at
være med i det sociale samvær, der skaber netværk.
Lønsystemer, lokalaftaler, samarbejde mellem
TR og AMR’er.
For nogle lyder det så spændende som en
thriller, for andre er det mest ordet “langhåret”,
der falder for.
For Jette Kryger, Morten Jørgensen og Allan Kaus Kristensen fra Schur Pack i Horsens
var forventningerne store, da de mødte op til
konferencen. Men de fik alle deres forventninger indfriet. Og mere til.
- Jeg synes nok, det lød lidt kedeligt i denne omgang, men jeg må sige, at jeg har en
masse praktiske informationer med hjem - og
informationer, som umiddelbart kan bruges,
siger Allan Kaus Kristensen, der var med på
kurset for tredje gang. - Det er tungt stof, og
man skal virkelig koncentrere sig for at få alle
detaljer med, men kan man holde tingene adskilt, så er der virkelig guldkorn at hente.
For Morten Jørgensen var det første gang,
han var med på kurset:
- Det var rigtig interessant at overvære.
Bare at lytte til de mange gode råd fra kolleger
og indledere. Jeg havde forventet, at det var en
lidt kedelig omgang, men det var det stik mod-
4
AMR Jette Kryger flankeres af klubbestyrelsesmedlemmerne fra Schur Pack, Morten Jørgensen og
Allan Kaus Kristensen.
satte, og vi skal snart i gang med lokalaftaleforhandlinger i firmaet. Med den information,
jeg har fået med herfra, er jeg klædt godt på til
at kunne levere en aktiv indsats. Det var også
spændende at møde kolleger fra hele landet og
høre om deres erfaringer. Det er rart at have
kolleger at støtte sig til.
Nødvendigt med samarbejde
Både Morten og Allan sidder i Schur Packs
faglige emballageklub, mens Jette Kryger er
arbejdsmiljørepræsentant på virksomheden.
- Jeg blev lidt forbløffet over at høre, at der
er kolleger, som ikke mener, det er nødvendigt
Pak & Papir · 5 / november 2014
at have samarbejde med TR’erne på deres virksomhed. Jeg har den stik modsatte opfattelse,
og diskussionerne på kurset bekræftede mig da
kun i, at den opfattelse er rigtig: Hvis vi ikke
samarbejder med hinanden, opnår vi ikke det
optimale resultat til gavn for kollegerne. Det
nytter ikke at stå alene. Der er ingen modsætninger mellem os, og vi har fælles interesser. På
Schur Pack har AMR og TR et godt samarbejde,
og det falder helt naturligt. AMR føler heller
ikke, at vi er nummer to i hierarkiet. Vi er ligeværdige, for det er lige vigtigt, om du forhandler løn- og arbejdsvilkår, eller det er arbejdsmiljø og sikkerhed, det drejer sig om. P P
Emballagen tjener penge igen
Ny analyse viser, at nok er
internationaliseringen slået igennem i emballagebranchen, men
det kan stadig lade sig gøre at
tjene penge - endda ganske
gode penge på emballageproduktion i Danmark.
Arbejdsgiverne har ikke sparet på beklagelserne. Antallet af beskæftigede i branchen er
faldet støt gennem en årrække. Beretningerne
om, at det var for dyrt at producere emballage
i Danmark, var mange.
Det har ikke været nemt at være beskæftiget i emballagebranchen i Danmark i den seneste halve snes år. Det kan både de, der har
bevaret deres arbejdspladser, og de, der har
mistet dem, bekræfte.
Men nu er der måske håb på vej om bedre
tider. I hvert fald viser en analyse, som Dansk
Aktie Analyse har udarbejdet for Morgenavisen
Jyllands-Posten, at selvom den danske emballagebranchen er under pres fra konkurrenterne
i udlandet, så tjener danskerne flere penge, end
de har gjort længe.
Helt konkret viser analysen, der er offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten, at omsætningen i de 50 største emballagevirksomheder inden for det seneste regnskabsår samlet
set er steget med tre procent.
- Det er en positiv udvikling for branchen,
som ellers var hårdt ramt af finanskrisen, kommenterer avisen, der også fortæller, at omsætningen i virksomheder, der er med i analysen,
beløb sig til 16,8 milliarder kroner i 2013. Indtjeningen voksede med 34 procent, og den
samlede primære drift steg med 19 procent.
Jyllands-Posten anfører - i forbindelse med
vurderingen af resultatet - at branchen er præget af få store virksomheder, som trækker “det
store læs”. Virksomhederne Elopak Danmark
og DS Smith Packaging Denmark havde en
negativ udvikling i nettoresultaterne sidste år,
mens Schur International påvirkede branchens
nettoresultat særdeles positivt.
I branchen deler man også analysens konklusion: At man er ved at være kommet ud af
finanskrisen.
Konkurrenceforvridende
Til avisen siger sekretariatsleder Trine Haag
Kreiner, Emballageindustriens Arbejdsgiverforening under DI, som omfatter virksomheder
med i alt 3.000 ansatte, at nok er der fremgang
i emballageindustrien, men konkurrencesituationen med hård konkurrence fra Polen og
Tyskland er stadig den samme, som den har
været i de seneste år, og det forbedrer sig næppe mere til dansk fordel.
Den danske emballageproduktion tjener penge igen.
Trine Haag Kreiner beklager sig over branchens høje omkostninger og fortæller om arbejdet med at automatisere mest muligt og på
at hæve produktiviteten. Sekretariatschefen
mener også, at branchen er udfordret af, at
østeuropæiske lande har mulighed for med
EU-tilskud at investere i nye maskiner, der har
en større ydeevne. Et initiativ, som danske
virksomheder oplever som konkurrenceforvridende.
Arbejdspladsantallet
halveret
Jyllands-Posten har også spurgt forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F’s Industrigruppe,
om hans syn på udviklingen i branchen, hvor
antallet af beskæftigede inden for de seneste 10 år er halveret. I dag er der cirka
1.800 beskæftiget på emballageoverenskomsten.
- Vores branche har været gennem en udvikling med automatisering og rationaliseringer. Der er pres på branchen, og det påvirker
antallet af danske arbejdspladser. Emballageindustrien udvikler sig dog lidt forskelligt, alt
efter om det er bølgepap eller mere specialiserede produkter.
- For få år siden kunne det ikke betale sig
at fragte bølgepap ret langt, men den grænse
er flyttet hastigt. Internationaliseringen er virkelig slået igennem i branchen, konkluderer
Peter Andersen. P P
Analyse - kort fortalt
Dansk Aktie Analyses Emballageanalyse viser kort fortalt at:
• West Pharmaceutical er den virksomhed, der vokser mest i Danmark med Smurfit Kappa
Danmark på tredjepladsen.
• Peterson Packaging er den virksomhed, der forrenter sin egenkapital bedst.
• West Pharmaceutical Services DK er den virksomhed, der er mest solid.
• Gluma Holding med Brdr. Hartmann på andenpladsen og Schur International Holding på
tredjepladsen er de største i branchen baseret på omsætning.
Kilde: Dansk Aktie Analyse for Morgenavisen Jyllands-Posten
5
Pak & Papir · 5 / november 2014
Herunder: Genbrugspapiret bliver omdannet
til et papmachelignende produkt.
En stor del af produktionen på Skjern
Papirfabrik består af omdannelse af
genbrugspapir til ikke-coated karton.
Når returpapiret ryger ind i produktionen,
er det desværre ikke kun papir, der ryger
med - der er også uvedkommende dele,
som det kræver kræfter at sortere fra.
Papiret ruller døgnet rundt
348 dage om året
Skjern Papirfabrik er efter
Dalum Papirfabriks lukning den
eneste tilbageblevne papirfremstillingsvirksomhed i
Danmark. 3F’s branchebestyrelse for papir og emballage besøgte virksomheden og blev orienteret af både TR og direktør om
arbejdsklima, energiafgifter
og den indsats, virksomheden
gør for at kunne levere næsten
20 procent af fjernvarmen i
Skjern.
Hvad har en forholdsvis traditionel papirfabrik
at gøre med forsyning af energi til det lokale
fjernvarmeværk?
Det vil normalt være uklogt at stille det
spørgsmål til en emballageproducerende virksomhed, men på Skjern Papirfabrik er det et
helt normalt spørgsmål at stille, for her har
virksomheden, der efter lukningen af Dalum
Papirfabrik er den eneste tilbageblevne papirproducerende virksomhed herhjemme, i en
årrække leveret varme til det lokale fjernvarmeanlæg.
Og i fremtiden bliver der tale om endnu
mere varme, for til næste efterår kan virksomheden levere endnu mere til Skjern Fjernvarme.
Det nye anlæg, der består af et flisefyret damp­
6
anlæg og anlæg til røgrensning, skal placeres
i en bygning på 1.000 kvadratmeter. Højden
på bygningen bliver cirka 15 meter, mens skorstenen får en højde på 40 meter. Med det nye
anlæg i drift vil Skjern Papirfabrik kunne levere 21 procent af behovet for varme. Set i
forhold til den nuværende spildvarme, som
andrager syv procent, vil der opnås nye besparelser for fjernvarmebrugerne, og de opgøres
til lidt mere end 1,9 mill. kroner I et samfundsøkonomisk regnestykke, der beregner over 20
år, vil gevinsten være 51,8 mill. kroner. I forvejen leverer papirfabrikken omkring 45 procent af fjernvarmen i Skjern.
Men energi er ét - papirproduktionen noget
andet, og det var det, 3F’d Brancheudvalg for
Papir og Emballage kom for at se og høre om,
da man i oktober aflagde besøg på virksomheden i Skjern i forlængelse af et ordinært bestyrelsesmøde. Fabrikkens direktør Jørgen Thomsen og TR John Lauridsen fortalte og viste rundt
på det store fabriksareal, som har store udfordringer på det energimæssige område, hvorfor
de er godt tilfredse med den bebudede nedsættelse af PSO-energiafgifterne, som årligt belaster fabrikkens økonomi med en millionomkostning.
Bliver i årtier i jobbet
TR John Lauridsen har stået i spidsen for de
Pladsen i papirfabrikkens kontrolrum er trang, når hele branchebestyrelsen skal
høre med.
Pak & Papir · 5 / november 2014
Dele af branchebestyrelsen passerer tonsvis af grundmateriale til produktionen på Skjern Papirfabrik - genbrugspapir.
timelønnede medarbejdere på fabrikken gennem
en årrække, og her er der tradition for at blive
i årtier i jobbet. John har selv arbejdet i 30 år
på virksomheden, og den faglige klub trives
godt, ligesom fabrikken også tilgodeser medarbejdernes ønsker om at deltage i aktiviteter,
der skaber fællesskab.
- Vi er en ordreproducerende virksomhed,
fortæller TR John Lauridsen. - Og det kræver
fleksibilitet fra begge sider, for så er der naturligt nok udsving i produktionen. I visse perioder har der optrådt vikarer i staben, men det er
ikke ret ofte, det sker, og i enkelte tilfælde er
vikarerne efterfølgende blevet fastansat.
I en årrække arbejdede medarbejderne på
fabrikken alle årets dage - 24/7, men i dag er
der lukket i perioden 23. december til 2. januar og hele uge 29. Der arbejdes på tre skiftehold, og hele skifteholdsfilosofien er godt
indarbejdet i medarbejderstaben, hvoraf flere
er 50+.
- For virksomheden er der i de kommende
år nogle udfordringer med at finde frem til nye
medarbejdere til afløsning af de, der går på
efterløn og pension. Det er slet ikke så ligetil
at finde de helt rigtige medarbejdere, og man
skal regne med, at hver enkelt skal igennem en
oplæringsperiode på cirka to år, før de er fuldbefarne, siger John Lauridsen.
Skjern Papirfabrik er en kendt virksomhed
i byen, ikke mindst på grund af leverancerne
til Skjern Fjernvarme, men John Lauridsen
mener alligevel, at mange borgere ikke ved,
hvad der produceres på fabrikken.
- Næh. Det er mit indtryk, når jeg snakker
med andre, at de ikke ved, hvad vi laver, selvom det er en virksomhed, der rækker uden for
bygrænsen med produkterne, siger John Lauridsen.
Ligger her også om 20 år
Direktør Jørgen Thomsen forventer, at fabrikken med dens mange energibesparende og
miljøvenlige foranstaltninger også ligger i
byen om 20 år og længere frem.
- Vi er i gang med en større renovering af
dele af velfærdsfaciliteterne og satser generelt
på at fremtidssikre virksomheden, så vi kan
leve op til både kundernes og samfundets krav,
siger Jørgen Thomsen. P P
Det laver de i Skjern
På Skjern Papirfabrik A/S er medarbejderne beskæftiget med at lave såkaldt
ikke-coated karton baseret på genbrugspapir. Produkterne bruges blandt
andet som det “stive” karton i toiletpapir og køkkenrullepapir. Den hårde
karton i bogbind og ringbind er ofte
også produceret i Skjern. Det samme
gælder bagsiden af notesblokke og opbevaringskasser. 75.000 ton genbrugspapir forvandles til 60.000 ton nyt
papir, og 90 procent af produktionen
eksporteres til verdensmarkedet.
Sådan laver de det
Produktionen af ikke-coated karton
starter med en mekanisk oprivning af
returpapiret med efterfølgende renseprocesser. Det foregår rent mekanisk
uden varmetilførsel, hvilket nedbringer
energiforbruget. Papirmassen ledes
herefter til papirmaskinen, hvor arket
dannes. Efter dannelsen af papirark
bliver den overskydende vandmængde
fjernet dels ved vakuum, ved presning
samt ved termisk tørring, som igen er
forbundet med varmetilførsel i form af
damp. Dampen fremstilles på kedelcentralen, der består af to naturgasfyrede
kedler.
Forhandlingssekretær Peter Andersen, branchebestyrelsesmedlem Morten Villadsen og kasserer i
3F’ernes faglige klub på virksomheden Svend Aage “Balou” Jensen.
7
Pak & Papir · 5 / november 2014
GIMK, Grafisk Industri &
Medie Kartel, satte på en konference fokus på, hvordan medarbejderne involveres i forandringsprocesser, når de udsættes for dem. Erfaring fra virksomheder viser, at åben kommunikation fra ledelsen og større
indflydelse på opgaverne har
gjort omfattende forandringer
nemmere.
Forandringer er også en ny måde at
- Øv! Sådan føler de fleste det, når de får at
vide, at der skal ske forandringer på deres arbejdsplads. Men de burde måske i stedet tænke:
- Kom an - lad os tage den udfordring med,
men sørg også for, at vi får medindflydelse på
forandringerne!
Sådan lød en af konklusionerne på efterårets
konference i GIMK, Grafisk Industri & Medie
Kartel. “Når der sker forandringer på arbejdspladsen” var konferencens titel, og deltagerne,
både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, var blandt andet fra kartellets
medlemsorganisationer 3F, HK Privat og Dansk
El-Forbund. Fra 3F var arbejdsmiljøkonsulent
John Villadsen med i konferencens ledelse.
Det var arbejdsmiljøleder og arbejdsmiljørepræsentant Susanne Neergaard Madsen og
Tove Bakke Nielsen fra Coloplast i Thisted, der
lagde for på konferencen med at fortælle om,
hvordan den store virksomhed håndterer forandringer. I Thisted har man i de senere år
gennemgået en lang række forandringer, og
store dele af produktionen er flyttet fra Nordjylland til Østeuropa og Asien med afskedigelser
til følge og forandringer for de tilbageværende.
Susanne og Tove forklarede, hvad der har
gjort situationen nemmere for de 200 tilbageværende medarbejdere i Thisted. Det er åben
kommunikation og større indflydelse på opgaverne, der har lettet overgangen. Kort sagt: De
har fået mere spændende jobs.
- Og det har vi, forklarede de to arbejdsmiljøfolk, fordi vi i modsætning til tidligere, hvor
vi arbejdede med de samme produkter og maskiner i årevis, nu arbejder sammen med kollegerne om udviklingsprojekter i selvstyrende
grupper på tværs af faggrænserne. Det er med
til at give mere indflydelse, mere ansvar og nye
kompetencer.
Det hænger sammen med, at virksomheden
i Thisted har forandret sig fra en produktionsvirksomhed til en udviklingsfabrik, efter at 90
procent af produktionen er flyttet til Kina og
Ungarn.
Medarbejderne gennemgik alle en ubehagelig periode, da forandringsplanerne kom på
bordet, og nervøsiteten var stor. Ved maskinerne blev der snakket meget om mere eller
- Forandring spørger ikke om lov - den
kommer bare, lød et af de provokerende opslag
i Helen Eriksens oplæg.
mindre realistiske forventninger til fremtiden.
Men heldigvis blev der taget mange initiativer
for at imødekomme medarbejdernes bekymringer. Ikke mindst var fællesmøder et benyttet
redskab til at orientere og debattere. Først blev
der tegnet et konkret billede af den forandrede
arbejdsplads - senere gik man i grupper sammen
med arbejdslederen for at tale om de enkelte
afdelingers fremtid.
Alle vidste det samme
TR Jan Mikkelsen fra Smurfit Kappa i Kolding (t.h.) i diskussion med kolleger.
8
Pak & Papir · 5 / november 2014
Kommunikation har været et vigtigt element i
bestræbelserne på at få forandringer til at
glide ind i hverdagen på en så naturlig måde
som muligt.
- Det har hele tiden været hensigten, at
alle skulle have den samme viden om fremtiden,
så vi havde det samme grundlag at vurdere
tingene på. Fællesmøderne er blevet en fast
tradition, som vi bruger til mange forskellige
formål. I dag er virksomheden også en samlet
enhed, hvor både faglærte og ufaglærte arbejder sammen om opgaverne i projektgrupper.
- Det er væsentligt at undgå
stress og udbrændthed i
forbindelse med forandringer, sagde foredragsholder
Helen Eriksen i et dynamisk
oplæg.
Sådan klares forandringer nemmere
på arbejdspladsen
• Giv al den information, der er tilgængelig, så snart den er klar til at blive delt ud.
• Fortæl, hvad der skal komme bagefter forandringen - man skal have noget at se frem
til og vide, hvorfor forandringen skal foregå.
• Lav en tidsplan for forandringen, og overhold den.
• Tal med hinanden - ledelsen skal ud på gulvet og blande sig i dialogen i hverdagen.
• Husk at have det sjovt med fælles aktiviteter, mens det hele står på.
Kilde: Coloplast i Thisted.
tænke på
Som medarbejdere bliver vi involveret i en lang
række processer, og det er med til at give arbejdet et bedre indhold.
- Den positive stemning betyder, at forandringerne blandt andet giver et stærkere sammenhold. For os, der er tilbage efter at have
gennemlevet et svært forløb, er åbenheden
omkring vores arbejdsplads blevet større. Vi
arbejder nu på kryds og tværs af alle afdelinger,
sagde Susanne Neergaard Madsen og Tove
Bakke Nielsen.
Følelsesmæssigt
alarmberedskab
“Forandringer spørger ikke om lov - de kommer
bare”. Sådan kaldte foredragsholderen Helen
Eriksen sine råd og vejledninger, der havde til
formål at undgå stresspåvirkninger i forbindelse med forandringer.
- Det er væsentligt at undgå stress og udbrændthed i forbindelse med forandringsdannelser. Nogle kan i både to og tre måneder
befinde sig i en stresssituation, hvor man konstant befinder sig i et følelsesmæssigt alarmberedskab, hvor det kun handler om at overleve. En situation, der tager kræfter fra hjerne
og muskler, forklarede Helen Eriksen.
Hun spurgte og svarede selv på spørgsmålet: Hvem vil ikke gerne være rigtig god til at
tackle nyskabelse og forandringer?
- Det vil de fleste af os vel, da vi jo efterhånden har luret, at de gode gamle dage er
forbi, hvor projekter havde en regulær begyndelse og en afslutning, og hvor vi regelmæssigt
i vores opgavedeling nåede det, jeg kalder SÅpunktet. Det er punktet til berøring og rituel
fejring af en veloverstået proces. “Yes, vi
gjorde det, godt gået, flot klaret”. SÅ-punktet
er en puster, en psykisk og fysisk milesten.
Deling og udveksling af lettelse, begejstring,
tilfredshed, ris og ros. Og så motiveret og glad
videre til næste projekt.
GIMK-konferencen på Nyborg Strand fik et succesrigt forløb.
- Så forstå det da! Fælles-TR Jørn Lau fra
Schur Pack i Horsens i dramatisk dialog under
gruppearbejdet.
delig inden beslutningerne tages - får medarbejderne en følelse af at være en del af forløbet.
De bliver medspillere i stedet for at ende med
at blive modspillere, der bekæmper processen,
siger Jan Mikkelsen.
Om Helen Eriksens foredrag siger Jan Mikkelsen:
- Det berørte hjernens måde at reagere på
“farer” i form af forandringer og gav på en
levende og sjov måde indblik i, hvorfor medarbejderne reagerer på forandringer i hverdagen. Det var spændende at høre, hvordan vore
urinstinkter kan påvirke vores måde at handle
på, og hendes foredrag gav en masse stof til
eftertanke. Et af de rigtigt gode spørgsmål, som
man kan stille sig selv i en forandringsproces,
er, om man selv kan gøre noget. Blot ved at
stille spørgsmålet kan man faktisk få det indre
“alarmcenter” til at falde til ro og dermed undgå at blive presset og stresset over forandringerne, fremhæver Jan Mikkelsen.
Han nævner også gruppearbejdet ved konferencen:
- Først skulle et bestemt emne diskuteres
ved det valgte bord. Så skulle man over til et
andet bord, hvor der var andre deltagere. På
den måde fik vi udvekslet erfaringer fra en
række sammenhænge, og alle fik dermed informationer om de forskellige emner på en
hurtigere måde. Som ved alt gruppearbejde blev
tiden lidt for kort, men det er jo netop den
gensidige effekt, der opstår, når man diskuterer flere sammen i en gruppe, siger Jan Mikkelsen. P P
9
Pak & Papir · 5 / november 2014
Konference satte gang
i tankerne
For fællestillidsrepræsentant Jan Mikkelsen,
Smurfit Kappa, var det udbytterigt at deltage i
konferencen.
- Den satte gang i min måde at tænke forandringer på, siger han. - Coloplast-kollegerne
viste med deres beretning, at det godt kan lade
sig gøre at gennemføre forandringer på arbejdspladsen, uden at man mister medarbejderne i
processen. Kommunikation var det gennemgående ord, der gik igen i hele konferencen, og
hvis man har en synlig ledelse, der er villig til
at inddrage medarbejderne i processen og
komme med informationer i god tid - og en-
Emballagekoncern dømt for at
misbruge ledelsesret: 50.000 kr. i bod
Der var tale om et generelt
tavshedspålæg, da direktøren
for emballagekoncern nægtede
to tillidsrepræsentanter
adgang til at udtale sig om
ukontroversielle forhold om
­virksomheden. Arbejdsretten
takserede misbruget af ledelsesretten til pådragelse af
bodsansvar og idømte virksomheden en bod på 50.000 kr.
til 3F.
le “koste” virksomheden en bod på 50.000 kr.
til 3F, der er tillidsrepræsentanternes faglige
organisation.
Sagen omhandler et tavshedspålæg, som
direktøren pålagde TR’erne i slutningen af 2013.
Da direktøren i en dansk emballagekoncern
sidste år pålagde to tillidsrepræsentanter, at de
ikke måtte udtale sig om virksomhedens forhold
udadtil, gjorde han og dermed virksomheden
sig skyldig i misbrug af sin ledelsesret og pådrog sig dermed bodsansvar i henhold til hovedaftalen.
Arbejdsretten fandt, at dette misbrug skul-
10
Pak & Papir · 5 / november 2014
Forud havde de to medvirket i en arbejdspladsreportage i dagbladet Arbejderen, som blev
trykt, og en artikel til Pak & Papir, som endte
med ikke at blive trykt. Foranlediget af disse
tilfælde sendte direktøren to enslydende breve
En interessant dom for 3F
Forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F, kalder Arbejdsrettens
dom for “interessant”.
- Det er den, fordi vi ikke ser så mange sager om misbrug af
ledelsesretten, siger han.
Peter Andersen fortæller, at 3F anklagede virksomheden for
yderligere to forhold. Det ene var organisationsfjendtlig handling,
det andet var for brud på bestemmelserne for tillidsrepræsentanter
i emballageoverenskomsten. På disse to punkter fik forbundet dog ikke medhold.
- Havde vi fået ret i alle tre forhold, var boden blevet større end 50.000 kr., som ikke
er et stort beløb, når der er tale om en stor virksomhed som denne, siger Peter Andersen.
Han understreger det principielle element i dommen:
- Der har været meget få kendelser inden for ledelsesret. Bevisbyrden er ofte tung, men
i denne sag havde vi det sort på hvidt med direktørens breve til de to tillidsrepræsentanter.
Brevene dokumenterede, at tavshedspålæggene var at gå for vidt, siger Peter Andersen.
til TR’erne. Heri hedder det blandt andet, at “det
er virksomhedens klare politik, at det kun er
mig som administrerende direktør, eller den jeg
bemyndiger dertil, der udtaler sig om virksomhedens forhold udadtil. Virksomheden er som
bekendt børsnoteret, og det er derfor meget
vigtigt og et krav fra virksomheden, at der er
kontrol med, hvem der udtaler sig over for
tredjemand, og ikke mindst hvad der bliver
oplyst udadtil (…). Jeg pålægger dig derfor, at
du fremover undlader at udtale dig om virksomhedens forhold udadtil. Jeg gør dig derfor
opmærksom på, at jeg betragter ethvert brud
på denne loyalitets- og tavshedsforpligtelse
som meget alvorlig”.
TR’erne gjorde indsigelse mod formuleringen i skrivelsen og bad om en uddybning af
bemærkningerne om tavshedspligten og omfanget af denne.
Direktøren svarede blot kort, at det “alene
er mig eller den, jeg bemyndiger dertil, der må
udtale sig om virksomhedens forhold udadtil”.
På et fællesmøde mellem parterne fastholdt
3F klagen og opfordrede til, at virksomheden
trak de særlige pålæg til de to TR’er tilbage. En
tredje TR havde i øvrigt ikke fået samme tavshedspålæg. 3F påpegede, at tavshedspålæggene var væsentligt mere vidtgående end almindeligt gældende regler.
Ikke generel tavshedspligt
Virksomheden afviste klagen og henviste til,
at pålæggene om tavshed blot var en gengivelse af gældende regler, som optræder i virksomhedens “Forretningsetik og Adfærdskodeks”. Man understregede ligeledes, at der ikke
var tale om en generel tavshedspligt. TR’erne
kunne udtale sig på egne vegne, men måtte
ikke udtale sig, som om de tegnede virksomheden.
Sagens parter er ikke uenige om, at retningslinierne i virksomhedens “Forretningsskik
og Adfærdskodeks” er gældende – og at de
ikke krænker hovedaftalens § 4, for de indeholder ikke et generelt forbud mod, at medarbejdere udtaler sig om virksomhedens forhold.
Arbejdsretten opfattede imidlertid direktørens breve til de to TR’er som værende langt
mere vidtgående end det, der fremgår af virksomhedens “Forretningsskik og Adfærdskodeks”. Direktøren henviste i sine breve ikke til
denne kodeks – først på fællesmødet blev kodekset af Dansk Arbejdsgiverforening brugt
som henvisning til en påstand om, at der ikke
var forskel på direktørens breve og kodeks. Men
- anfører Arbejdsretten - frem til hovedforhandlingen i retten var der stadig hos virksomheden usikkerhed om, hvorvidt man mente,
at der gjaldt begrænsninger i de to TR’ers adgang til at udtale sig udadtil om virksomheden. P P
Voldgift: OK med selvbetalt
sundhedsforsikring
Det var ikke i strid med emballageoverenskomsten, da en stor dansk emballagekoncern i foråret 2009 indførte en sundhedsforsikring, der
skulle betales af medarbejderne selv.
Det har en faglig voldgift slået fast.
3F Industri Emballage havde indbragt forholdet for voldgiften med den påstand, at emballagevirksomheden havde begået overenskomstbrud i forbindelse med indførelse af
sundhedsforsikring i virksomheden. Modparten,
repræsenteret ved Dansk Industri, afviste påstanden.
Ved sundhedsforsikringens indgåelse blev
det præciseret, at en medarbejder, der valgte
at stå uden for ordningen, ikke senere ville
kunne omfattes af forsikringen. Herudover
skulle der ske en aktiv framelding. Nyansatte ville ikke have mulighed for at fravælge ordningen. Den enkelte ansatte
ville heller ikke kunne opsige sin forsikring.
Disse vilkår blev ændret et halvt års tid
efter, så de ansatte kunne opsige forsikringen,
såfremt præmien steg med mere end 10 pct. pr.
år, hvis sundhedsforsikringen blev væsentligt
forringet, eller hvis fradragsretten blev forringet. Nyansatte kunne heller ikke tvinges til
at gå ind i ordningen.
I 2013 ændredes vilkårene igen. Nu kunne
alle melde sig ud af ordningen, og de, der
havde valgt at stå uden for, fik nu mulighed
for at blive omfattet af forsikringen.
Voldgiften slår fast, at den modregningsaftale, der i forbindelse med indførelsen af
forsikringen indgås mellem virksomhed og den
enkelte ansatte er overenskomstforholdet uvedkommende. Dermed er der ikke begået overenskomstbrud i forbindelse med indførelse af
sundhedsforsikringen i virksomheden. P P
Pensionist søges som tilsynsførende
på Samsø
Har du lyst til et gratis ophold i juni & juli måned på Samsø? Så læs videre.
Sælvig Feriehuse, der er ejet af bogbinder- og kartonnagearbejderne, søger en pensionist, som i juni og juli måned har lyst til at bo i vores dejlige ferieby på Samsø og se efter
feriebyens faciliteter.
I august og september passer Per og Tove Christensen på feriebyen, der består af 24
huse samt en mindre campingplads.
Vi stiller gratis et hus til rådighed og dækker dine transportudgifter til og fra Samsø.
Dine opgaver for feriebyen er primært at være til stede, føre almindeligt opsyn med og
passe området samt være feriegæsterne behjælpelig med deres spørgsmål eller problemer.
Om lørdagen at tage afsked med lejerne samt modtage de nye lejere.
Du fungerer også som bindeled mellem bestyrelsen, håndværkere og feriegæsterne.
Du vil møde mange glade medlemmer, og vi forventer, at du er i besiddelse af et godt
humør og roligt sind. Vi ser gerne, at du kunne ønske at fungere i flere sæsoner.
Er dette noget for dig, så send en ansøgning, og skriv lidt om dig selv.
Vi skal modtage din ansøgning på nedenstående adresse senest 30. december, og alle
ansøgere vil få svar i løbet af januar måned.
På feriebyens vegne
Jan Guldmann
3F Grafisk - Randers afdeling
Tronholmen 9
8960 Randers SØ.
Telefon 30 67 63 40
11
Pak & Papir · 5 / november 2014
24 grafiske sommerhuse
på Samsø
Pris for leje af feriehusene
Husene er opdelt i 4 grupper.
Gruppe A: 2 nyopførte huse fra 2003
- 3.000 kroner pr. uge.
Indeholder 3 soverum med
6 faste sovepladser.
Vil du leje sommerhus på
Samsø - så er det nu, du skal
bestemme dig. Feriebyen har 24
velindrettede huse, der ligger
ved Sælvig på en dejlig grund
lige ned til egen badestrand.
De to nyeste huse er opført i
året 2003. Alle de øvrige huse er
blevet fuldstændig nyrenoveret
gennem de seneste år.
Mange gode og nye
fritidsaktiviteter
I 2014 er der opført en flot og meget børnevenlig legeplads, og vi har blandt andet udendørs bordtennisborde, kæmpe skakspil, fodboldbane og andre nye og spændende
aktiviteter for både børn og voksne.
Feriebyen har også to fine petanque-baner.
Feriebyen tilbyder også gratis 20/20 megabit trådløst internet.
Feriebyen har som en ekstra sikkerhed sin
egen hjertestarter.
Hunde er tilladt, men skal holdes i snor.
Obs. Fra og med sæsonen 2015 er rygning
IKKE tilladt i husene.
De 6 af husene er indrettet til seks personer
med hver 3 soveværelser, og de sidste 18 huse
har hver 2 soveværelser til 4 personer, men
med en mulighed for yderligere 1-2 sovepladser i huset.
Der er dyner og hovedpuder, og du medbringer blot selv sengetøj.
12
I køkkenet forefindes alt nødvendigt udstyr
til 6 personer.
Husene er med el-opvarmning, og 16 huse
har også gulvvarme.
Alle huse er udstyret med gode møbler, 32
tommer farve-tv og radio med CD-afspiller.
De 2 A-huse + 4 B-huse har også brændeovn.
Vi trækker lod blandt de indsendte ferieønsker, og emballage- og bogbinderbranchens
medlemmer i 3F-Industri og HK/Privat har
førsteret.
Når lodtrækningen er overstået, og hvis der
stadig er ledige huse, tilbydes disse til øvrige
medlemmer inden for de nævnte områder.
Udlejningen starter, som du kan se allerede
i påsken 2015.
Lodtrækningen om husene foregår i uge 8,
2015.
For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde kuponen her i Pak & Papir.
Kuponen kan sammen med andre oplysninger - bl.a. den fine feriebrochure også hentes
på vores hjemmeside www.grafiskeferiehuse.dk
Har du spørgsmål til udlejningen, kan du
blot ringe til feriebyens formand Jan Guldmann
i 3F Grafisk, Randers på tlf. 30 67 63 40.
Lejen for husene betales på tilsendt girokort
i 2 rater. Første rate á kr. 1.000 senest 4 uger
efter modtagelse af girokortet, og restbeløbet
senest 6 uger før lejemålets start. Lejer er forpligtet til at betale leje ved aflysning af lejemål,
medmindre det lykkes for feriebyen at udleje
huset til anden side.
Lejeperioden løber fra lørdag til lørdag. Du
flytter ind efter klokken 14.00, og du skal være ude af huset næstfølgende lørdag klokken
Pak & Papir · 5 / november 2014
Gruppe B:
4 nyere huse,
100 % nyrenoveret i 2004/11
- 2.800 kroner pr. uge.
Indeholder 3 soverum med
6 faste sovepladser.
Gruppe C:
9 huse,
100 % nyrenoveret i 2004/10
- 2.500 kroner pr. uge.
Indeholder 2 soverum med
4 faste sovepladser plus
sovesofa med mulighed for
yderligere 2 pladser i stuen.
Gruppe D:
8 ældre huse - med blandt
andet ny dejlig terrasse,
og nyrenoveret i året 2008/14
- 2.000 kroner pr. uge.
Indeholder 2 soverum med
4 faste sovepladser plus
sovesofa med mulighed for
yderligere 1-2 personer, men
max. 4 personer anbefales.
Ud over de nævnte priser opkræves elforbrug på kr. 3 pr. kW.
I forårets helligdage kan husene lejes for
enkelte dage for henholdsvis 500, 450, 400
og 300 kr. pr. overnatning + el-forbrug.
De to A-huse kan ligeledes lejes i vinterhalvåret for 2000 kr. pr. uge + el (ved
leje i enkeltdage er prisen 400 kr. pr. overnatning).
Pensionister og efterlønnere i emballageog bogbinderbranchen kan leje husene til
halv pris.
(Undtaget er dog juni, juli og august
måned, hvor der betales fuld pris).
Andre grupper betaler normal leje.
11.00. Tidspunkterne gælder også ved forårets
helligdage.
Tidspunkterne skal overholdes af hensyn til
eftersyn/klargøring til næste lejer.
Du gør selv huset rent efter brug, men kan
også købe dig til rengøring og får nærmere
besked herom.
Kuponen sendes til 3F-Grafisk, Randers
afdeling, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ. –
att.: Jan Guldmann, så den er os i hænde senest
fredag den 13. februar 2015.
Efter lodtrækningen kan du ringe til feriebyens udlejning på telefon 60 13 50 35 for
oplysninger om ledige huse.
En fin og billig campingplads
lige ned til stranden
På feriehusenes område er der en fin og velindrettet campingplads med plads til 20 telte/
campingvogne, hvor medlemmerne kan leje
plads – alle med el-tilslutning.
Der er nyrenoveret toilet, bad og køkkenafdeling med alle nødvendige faciliteter.
Det koster kun 100 kroner pr. døgn for telt
eller 150 kr. pr. døgn for campingvogn - inkl.
alle personer.
Hvis du vælger at være fastligger i perioden
fra påske til og med uge 25, i perioden fra uge
33 til uge 42, eller i sommerperioden, så kontakt
os for nærmere oplysning om pris.
Ønsker du at benytte pladsen sker henvendelse – inkl. nærmere oplysninger om priser som nævnt ovenfor vedr. leje af sommerhusene.
Feriebyens adresse er:
Havvejen 51, 8305 Samsø.
P P
Per og Tove kom til Samsø
Feriebyen på Samsø fik i sæsonen 2014 et ekstra tilsynspar,
nemlig Per og Tove Christensen, som i august og september
måned har boet i Fasanen og passet feriebyen.
Per vil sikkert være kendt af mange, da han tidligere har
været valgt til faglige poster i Dansk Bogbinder & Kartonnagearbejderforbund samt Grafisk Forbund. Dette var fra
1985 til år 2000.
Vi er fra bestyrelsen glade for, at han sammen med
Tove nu har fået tid til at være med til at passe på vores
ferieby, og vi er glade for de mange roser vores nye tilsynspar allerede har fået af medlemmerne, som har gæstet feriebyen.
Per og Tove vil også være i feriebyen i 2015 i august og
september og vi håber at kunne fortsætte samarbejdet i
flere år fremover.
Tak til Ingrid og Knud
Ingrid og Knud Skouborg, der har passet flot på vores ferieby i 2 sæsoner, har ønsket at stoppe for at passe nogle
aktiviteter hjemme i Kjellerup. Vi er meget glade for den
indsats de har udført i de 2 år, og så flot området er blevet
passet. Ligeledes for de mange roser, som vores medlemmer
har givet til Ingrid og Knud, og vi ønsker dem begge alt
mulig held og lykke med de nye hjemlige opgaver, og siger
en stor tak for hjælpen og samarbejdet.
Jan Guldmann
Formand for de grafiske feriehuse på Samsø
Samsø
Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER).
Sælvig
Sælvig feriehuse Samsø år 2015: Emballage- og bogbinderbranchen
Ansøgning om leje af feriehus
Branche (sæt kryds)
Emballage
Bogbind
CPR-nr.:Navn:
Adresse:
Postnr.:By:
Tlf.:
Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse til
Sæt kryds, hvor du ønsker at leje.
2.000 kroner.
2.500 kroner.
Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11.
Uden for skoleferien kan husene lejes i en
I hvilken uge, eller uger? Sæt kryds.
eller to uger
2.800 kroner.
3.000 kroner. Prioritér gerne med 1, 2, 3 og 4.
Sæt kryds.
1415161718192021222324252627282930313233343536373839404142
Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.:
Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra:
Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag.
Hvor mange skal bo i huset?__________ ______ Er du pensionist/efterlønner?
/
til
/
Sæt kryds.
Denne ansøgning skal du sende til 3F Grafisk Randers afdeling, att. Jan Guldmann, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ, så den er adressen i hænde senest fredag 13. februar 2015.
Lodtrækningen finder sted i uge 8 2015.
13
OBS. Fra og med sæsonen
2015 er rygning IKKE tilladt
i husene.
Pak & Papir · 5 / november 2014
Bliver det alligevel i Barcelona, feriefondens nye lejlighed kommer til at ligge?
Først over målstregen giver ingen gevinst
Formanden for Kartonnage- og
Papirvarearbejdernes Feriefond,
René Jensen, fortæller om de
genvordigheder, fonden har haft
med at finde en erstatning for
det ferietilbud, som fonden er på
jagt efter at finde efter salget
af Feriebyen i Halsnæs.
Hvordan står det til med køb af ny feriefacilitet
efter salget af Feriebyen i Halsnæs?
Et relevant spørgsmål, og svaret er til dels
enkelt, men også mere omfattende end bare et
par enstavelsesord.
Som bekendt efterlyste vi gode input til,
hvilken retning fondens søgen skulle have. Og
vi fik en del gode forslag.
Vores valg faldt på Barcelona. En by med
mulighed for storbyoplevelser, samtidig med
at der ligger en kilometerlang sandstrand næsten for enden af den kendte La Rambla-gågade.
Vi allierede os med en konsulent, der har
erfaring med formidling af ferielejligheder blandt andet i Barcelona.
Forretningsgangen, når man vil sælge en
lejlighed i Spanien, er bestemt ikke som i Danmark, hvor det er én lejlighed - én ejendomsmægler. I Spanien sætter man sin lejlighed til
salg, og så er der flere forskellige ejendomsmæglere, der kan formidle salget. Og det skulle vise sig at have afgørende betydning for
resultatet af vores anstrengelser.
Under vores første besøg i Barcelona så vi
på seks lejligheder, hvoraf to umiddelbart var
interessante for os. Efter en meget grundig
14
debat blev de dog begge fundet “for lette”, og
vi rejste hjem uden køb.
1. april var vi igen i Barcelona og så på seks
andre lejligheder. Vi blev alle meget hurtigt
enige om, hvilken lejlighed der var helt ideel.
Vi sendte derfor vores mægler af sted med et
depositum på 3.000 euro for at vise, at vi ville
afslutte handlen. Samtidig aftalte vi, at vi
gerne ville se lejligheden igen samme aften,
inden vi rejste hjem.
Tre timer senere mødte vi op og ventede på
“en mand med en nøgle”. I stedet fik vi en
opringning med beskeden om, at der alligevel
ikke var nogen lejlighed. Datoen taget i betragtning havde vi lidt svært ved at tro på den
besked, men hurtigt gik det op for os, at det var
virkeligheden.
Officielt fordi der var en anden køber, der
var kommet os i forkøbet, men mere reelt var
det nok, fordi han bød 30.000 euro over vores
pris. Så det var fire meget skuffede personer,
der fløj hjem. Uden noget køb.
Tredje tur til Barcelona: Seks nye lejligheder
blev besøgt, og igen var der to lejligheder, der
var interessante. Efter en seriøs for-og-imoddebat faldt valget på en lejlighed, der havde
det meste inklusive møbler, så vi satte gang i
købsaftalen med depositummet på 3.000 euro
og rejste derefter hjem.
Herefter begyndte en periode med en masse papirarbejde og fremskaffelse af doku­menter og fuldmagter. Vi havde i den anledning etableret et samarbejde med en advokat, der har kontor både i Danmark og i Spanien.
Han og en af hans samarbejdspartnere i
Spanien stod nu for forhandlingerne om, hvad
der skulle skrives i salgsaftalen. Prisen var vi
Pak & Papir · 5 / november 2014
enige med sælger om - allerede da vi betalte
depositum.
Lidt inde i forløbet stillede sælgerens mægler et krav til aftalen. I en periode på op til seks
måneder efter handlen har man som køber
mulighed for, såfremt der viser sig alvorlige
fejl ved lejligheden, at annullere købet og få
det betalte beløb retur.
Mæglerens krav var, at vores advokat skulle skrive under på, at vi som købere a conto
havde modtaget den del af købsprisen retur,
der svarede til mæglerens salær - i tilfælde af
at vi annullerede købet. Uden at vi reelt fik
pengene retur. Vi skulle altså på forhånd afskrive et beløb i omegnen af 100.000 euro. Det
var fuldstændig grotesk, og selv vores advokat
sagde, at han aldrig havde oplevet noget lignende i de 25 år, han har arbejdet med køb og
salg af lejligheder i Spanien.
Uden at ville citere nogen, så er det en meget stærk formodning, at historien havde gentaget sig. At der var kommet en anden køber,
som overbød os, men på et så sent tidspunkt,
at man ikke kunne påstå, at han “kom først”.
Ikke desto mindre var vi igen kommet først
over målstregen, men fik ingen gevinst!
Hvad så nu?
Nu holder vi en tænkepause, hvor vi hver
især i fondsbestyrelsen arbejder med andre
idéer og muligheder, og så mødes vi i november for at beslutte, hvilken retning vi skal
kigge i.
Der arbejdes med blandt andet Portugal,
Sverige, London og Østrig, men Barcelona er
ikke helt taget af bordet i denne “tænkefase”.
Men svaret på det spørgsmål, der blev stillet i starten af denne tekst, er: Vi er rykket
tilbage til start. P P
Pak&Papir nummer 5/2014
Papir- og emballagearbejdere
i 3F angriber arbejderfjendsk
lovgivning
Som ansatte inden for mange større og mindre virksomheder er vi til daglig med til at
skaffe overskud til ejerne samt skattekroner til sikring af landets og borgernes velfærd.
Meget af den lovgivning, som vedrører vores hverdag som arbejdere, går dog i den stik
modsatte retning.
Layout og teknik: Fagbladet 3F.
Tryk: Scanprint A/S, 8700 Horsens
Papir: 100g cyclus print,
dansk genbrugspapir.
Vi oplever, at vi som ansatte alene betragtes som en gruppe, som via vores skat skal
finansiere et samfund, som mere tjener arbejdsgivernes og millionærernes interesser
frem for arbejdere.
Pak Papir
ISSN 1601-7102
Pak&Papir udgives af Papir- og
Emballagebranchen i 3F.
Ansvarshavende redaktør:
Peter B. Andersen.
Adresse:
Pak&Papir
Kampmannsgade 4
Postboks 392
1790 København V
Telefon 70 300 300
Telefax 88 92 01 19
E-mail: pak1papir@gmail.com
Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar
for manuskripter, billeder, tegninger eller
andet materiale, der indsendes uopfordret.
Den til gavn for nedslidte arbejdere oprettede efterlønsordning er efterhånden blevet så
udhulet, at den om få år kun eksisterer i historiebøgerne.
Udgivelsesdag: 14. november 2014.
Nummer 1 udkommer 20. febuar 2015.
Deadline nummer 1: 27. januar 2015.
Tidligere kunne vi som skatteydende ansatte være sikret en blot rimelig dækning, hvis
vi i en periode endte som arbejdsløse – i øvrigt desværre ofte, fordi arbejdsgiverne flyttede arbejdspladsen til udlandet, fordi man her kunne høste et større overskud.
Inden for de seneste par år er dette totalt ændret, og dækningen ved arbejdsløshed er så
kraftigt forringet, at omkring 40.000 af vores tidligere kolleger i dag har mistet deres
dagpenge og dermed familiens eksistensgrundlag.
Og i netop disse dage er regeringen ved at indføre en ny lov, som kan betyde, at ansatte i en årrække skal investere op til 7,5 procent af deres årsløn i et investeringsselskab,
hvis formål er at yde lån til deres egen virksomhed.
Og dette helt uden indflydelse på, hvad pengene skal bruges til eller sikkerhed for pengene ved en senere konkurs eller fyring.
Denne “Lov om medarbejderinvesteringsselskaber” er ren liberal politik, og vi vil fastholde, at det aldrig har været en arbejders opgave at finansiere sin arbejdsplads’ drift.
Hvis investeringen er fornuftig står banker og kreditforeninger normalt i kø for at få
opgaven.
Med loven kan arbejderen så få opgaven med at finansiere tabet.
Vi kan godt forstå, at arbejdsgiverne og de borgerlige partier alle bakker op bag disse
forslag.
Vi kan til gengæld ikke acceptere, at de politikere, der er valgt af os, har stillet forslagene.
Og vi kan slet ikke acceptere, at LO og fagforeninger ikke tager 100 procent afstand fra
indholdet i de nævnte forslag og ubetinget kræver dem lavet om.
Nu må hensynet til de, som høster gevinsten holde op, og i stedet erstattes af hensynet
til de, som betaler prisen.
60 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på Papir- og Emballagebranchens konference
i Karrebæksminde 3.-5. november 2014.
15
Pak & Papir · 5 / november 2014
Magasin Post MMP 46626
Pak&Papir
Kampmannsgade 4
1790 København V
PP
DANMARK
- lige et øjeblik
Politiske meninger og
holdninger
Er alting blevet pakket ned? Tør vi ikke melde
ud mere, at vi er røde? Er det blevet usmart at
gå ind for fællesskab og solidaritet? De mørke
kræfter sætter pt. dagsordenen på vore arbejdspladser.
Hvad fanden sker der?
Når jeg tænker tilbage til dengang, jeg startede på arbejdsmarkedet, husker jeg, hvordan der
blev diskuteret politik, og hver gang der kom
synspunkter i debatten, vi ikke sympatiserede
med, turde vi rejse os og sige dem imod.
Nu er det sgu hverdag, at kollegerne taler
nedsættende om den røde politik.
Selv på vores faglige højskoler, Langsøhus
og Smålandshavet, møder man i dag tillidsvalgte, som stemmer på “blå” politikere, og forskellen
i dag er, at man nærmest praler af, at man stemmer blåt, og nærmest fniser af, at man stemmer
på rød blok.
Hvad fanden er der gået galt?
Lad os starte med os selv. Hvad kan vi gøre
for at vende den politiske dagsorden?
Først vores plus-sider på emballagevirksomhederne.
Vi er dygtige medarbejdere, som hver dag
skaber værdi til samfundet. Vi har et godt sammenhold på arbejdspladserne. Vi bekymrer os
om hinanden. Vi tager hånd om de svage – de
sygemeldte kolleger og fleksjobberne, og vi tager
skånehensyn, hvis behovet er der. Vi gør noget
for fællesskabet på arbejdspladserne. Vi tør tage
kampen, hvis det er nødvendigt.
Tja, man kan næsten bruge et citat fra en
borgerlig avis: “Vi tør, hvor andre tier”.
Er alt så lyserødt på vore arbejdspladser – nej,
vi har også en negativ side. De ældre kolleger,
som gik forrest i kampen for at tage del i arbejdet med at få opdraget de nye, unge kolleger til
at få gode holdninger og værdier samt at blive
aktive i vort fællesskab, er forsvundet.
Så kære gamle, gode kolleger – kom tilbage
i kampen, og HUSK på, at I selv nød godt af det,
da I var unge og nye.
Når vi så ser uden for hegnet og kikker på
vort eget forbund, 3F, med en ny forbundsformand, som har valgt at tage boksehandskerne
på og prøver at give de borgerlige kamp til stregen i debatten, og den ukuelige kampgejst, som
han lægger for dagen, kan vi andre lære af det.
Intet emne er for småt til, at vi deltager i debatten.
Kort sagt:
Kæmp videre, formand. Vi står bag dig, så
længe du kæmper for medlemmerne - så kæmp
videre…
Hvordan giver vi vore tillidsvalgte de rigtige
redskaber til brug i debatten? Tillidsvalgtes uddannelse er måske blevet for pæn og velpudset.
Den undervisning, som foregår på vore højskoler, er kommet ud af trit med virkeligheden på
arbejdspladserne. Den trænger til, at nogle kolleger fra arbejdspladserne er gæsteundervisere,
så man også hører nogle facts fra den virkelige
verden. Det mangler der.
Man mangler også at diskutere politik og
holdninger, så man har en god rygstøtte, når man
kommer hjem til kollegerne igen.
Lad os nu alle være med til at sætte en rød
dagsorden - lige meget, hvor vi færdes:
En ung arbejder blev fyret
Med få dages varsel
Hans 25 kammerater
Følte sig magtesløse.
Da de samledes i kantinen sidste dag,
Rejste han sig og sagde: - Her,
Mellem fingrene har jeg en tændstik.
Når jeg trykker til, knækker den som intet,
Men her, sagde han, her har jeg 26.
Hvor meget jeg end trykker til,
Så kan de ikke knække.
På gensyn, kammerater.
Vi ses ved næste korsvej!
Carl Scharnberg
Af fællestillidsrepræsentant
og brancheudvalgsmedlem
Jørn Lau Kristensen,
Schur Pack, Horsens