SEKS ÅR UDEN EN ARBEJDSULYKKE MED FRAVÆR DS
Pak Papir Nr. 2. april. 2015 LEDER SEKS ÅR UDEN EN ARBEJDSULYKKE MED FRAVÆR DS Smith-virksomheden DIeCut i Taulov ved Fredericia har en usædvanlig rekord: I seks år har virksomheden undgået én eneste arbejdsulykke, der har medført fravær. Det skyldes et meget grundigt arbejde for at skabe de rigtige rammer for arbejdsmiljøet, og en flok medarbejdere, der tager arbejdsmiljøet alvorligt. Det fortæller vi om inde i bladet, hvor der også er reportager fra Eson Pac i København og Peterson Packaging i Randers. Her har TR Lone Michelsen sammen med den lokale 3F-afdeling ydet en kæmpe indsats for at få implementeret ca. 70 nye kolleger i produktionen. Inde i bladet kan du også se programmet for branchens årskonference, der holdes i slutningen af maj på Langsøhus branchebladet for emballage og papir Sammenbragt flok i godt samarbejde I 2012 blev medarbejdere fra SCA Packaging og Strålfors ansat i Eson Pac i Taastrup, hvor der produceres emballage til pharmaindustrien. Efter en periode med lidt indkøringsfnidder fungerer virksomheden igen normalt – med flere medarbejdere og stor travlhed. Det er en sammenbragt flok af medarbejdere fra en lang række firmaer, der arbejder sammen på kartonnagefabrikken Eson Pac i Taastrup ved København. Nogle kommer fra SCA i Skovlunde, andre fra Strålfors i Tåstrup og atter andre fra inhouse-trykkeriet hos Novo Nordisk eller Medi Grafik. Men trods uens baggrunde og lokalaftaler fungerer samarbejdet mellem medarbejderne, og de ca. 25 3F’ere udfører deres arbejde på lageret, ved stansemaskiner og i lim/færdig gørelsesafdelingen. -Da vi skulle have de forskellige medarbej dergrupper integreret i et fællesskab, kunne det ikke undgås, at der opstod lidt internt fnidder. ”Han er fra Skovlunde”, hed det ofte om kollegerne fra SCA, og der skulle tages hensyn til, at firmaerne havde haft forskelligt lønniveau og forskellige privilegier. Noget var nedfældet på papir – andet var uskrevne regler og aftaler, fortæller 3F’ernes tillidsrepræsentant Brian Lind, der i øvrigt også er fællestillidsrepræsentant på virksomheden. Han har fulgt hele udviklingen i forløbet, hvor Eson Pac i 2009 først opkøbte SCA Packaging i Skovlunde. SCA havde tabt ca. 80 procent af omsætningen, da de nye ejere af Skandinavisk Tobakskompagni flyttede pro duktionen af bl.a. Prince-cigaretter ud af Danmark. I slutningen af 2011 købte Eson Pac den del af Strålfors, som producerede emballage til pharmaindustrien. Efter ca. 13 år i Novo Nordisk’ inhouse-trykkeri kom Brian Lind til Strålfors – og senere igen til Eson Pac. Kunderne vil have høj kvalitet til lav pris SCA-medarbejderne var blevet opsagt, men heldigvis fik Eson Pac så travlt, at en stor del af opsigelserne kunne trækkes tilbage, og de opsagte kunne knyttes til Eson Pac, der har Fællestillidsrepræsentant Brian Lind (i sort) viser brancheudvalgsmedlemmerne Jørn Lau (t.v.) og Karl-René Sørensen (i midten) rundt på virksomheden. Forhandlingssekretær Peter Andersen konstaterer, at der nu kun er to kartonnage fabrikker i Københavns-området mod otte-10 tidligere. specialiseret sig i emballage til pharmaindustrien, eksempelvis indlægssedler og emballage. I dag er Eson Pac én af to kartonnage virksomheder i det københavnske område – for 10-15 år siden var der ca. 10. -Kunderne efterspørger høj kvalitet og stor leveringssikkerhed, og de er selvfølgelig som alle andre meget prisbevidste. Vi bliver prøvet på alle parametre løbende, og klarer os udelukkende, fordi vi lever op til kundernes krav, fastslår adm. direktør Thomas Ladegaard, Eson Pac. Han sad også i direktørstolen på SCA Packaging i Skovlunde, og fulgte med et antal 2 Pak & Papir · 2 / april 2015 Tidligere var info-væggene på Eson Pac præget af store Lean-tavler, nu er størrelsen nærmere A4 – viser adm. direktør Thomas Ladegaard ( t.h.) her en del af brancheudvalget. medarbejdere til Taastrup. I Eson Pac-tiden har han i flere omgange kunnet nyansætte med arbejdere, selv om det har været i krisetider. -Der var stor forskel på at komme fra SCA til Eson Pac, siger Thomas Ladegaard. –I Eson Pac er jeg som direktør i direkte kontakt med bestyrelsen og med koncernchefen. Kort sagt: Man er tæt på beslutningerne. Hos SCA var der langt til de endelige beslutningstagere. Thomas Ladegaard fremhæver, at Eson Pac i forbindelse med overtagelsen af medarbejdere fra firmaerne SCA, Strålfors og Medigrafik har fået en stab med høj faglig og teknisk ekspertise. -Forandringerne sker løbende, og de sker indefra. Vi har skullet udvikle os fra trykkeri til fabrik, hvor vi bl.a. tænker i Lean, mini malisering og effektivisering. Udviklingen sker bl.a. via medarbejderne – det er der tradition for i Eson Pac – og det giver gode resultater, siger Thomas Ladegaard. TR Brian Lind medgiver, at medarbejder inddragelse er vigtig, men han peger også på, at personaleplejen gerne måtte blive bedre i virksomheden. -Ofte stoppes initiativer med henvisning til økonomien, siger Brian Lind. F.eks. kunne der ikke arrangeres julefrokost, fordi økonomien var anstrengt. Så blev frokostordningen droppet med samme begrundelse. Jeg synes, vi for ofte skal tage hensyn til virksomhedens økonomi. Det er jo de små ting, der skaber sammenhold og engagement i en virksomhed, og det er efter min mening forkert at skære ”de sjove ting” væk, hvis man samtidig vil knytte med arbejderne tættere til firmaet. Personale-udskiftningen er lav Omvendt er personaleomsætningen på Eson Pac meget lav. Medarbejderne bliver i virksomheden i mange år, og inden for de seneste to-tre år er der kun stoppet to-tre medarbejdere, som ikke har begrundet opsigelsen i efterløn eller pension. Direktør Thomas Ladegaard bekræfter Brian Linds udtalelse om manglen på ”sociale arrangementer” . -Det er klart, at man i en virksomhed, der får tilført kapital udefra, ikke kan tillade sig at Pak & Papir · 2 / april 2015 3 ‚‚ -Medarbejderne er i høj grad med i udviklingen, siger adm. direktør Thomas Ladegaard, Eson Pac. bruge mange midler på de sociale aktiviteter. Men vi håber da, at vi får råd til det igen, siger Thomas Ladegaard. Til gengæld trives virksomhedens faglige klub, der eksisterer for kontingenter, betalt af medarbejderne selv. -Vi holder så selv julefrokost, for det synes alle, der skal til. Vi har også jævnligt aktiviteter, der samler mange af medarbejderne. F.eks. var vi i Folketinget, hvor vi blev vist rundt af Mogens Lykketoft. Vi har også været på besøg på Grafisk Museum i Odense, og det er alt sammen aktiviteter, der er med til at skabe sammenhold – på tværs af faggrupperne. Klubben fungerer også som ”giver” af gaver ved runde fødselsdage og jubilæer, så vi undgår at have indsamlere løbende rundt med lister, siger Brian Lind. Godt samarbejde med HK’erne Brian Lind fremhæver, at arbejdsmiljøarbejdet på Eson Pac fungerer godt. -Vi har en meget dygtig arbejdsmiljø repræsentant, som følger godt op på sagerne, når der opstår problemer, siger Brian Lind. – Fra kollegernes side er der god opbakning til både TR og AMR og det arbejde, vi udfører. Jeg håber også, at det med tiden bliver muligt at få udskiftet en del af vort maskinel til mere tid 4 Pak & Papir · 2 / april 2015 svarende maskiner. En del af maskinellet er nedslidt, og ville med fordel kunne bidrage til effektivisering og et forbedret arbejdsmiljø, hvis det blev fornyet. Samarbejdet med HK’erne på virksomheden er også velfungerende. -Vi forhandler sammen med trykkerne, der er HK’ere, og samarbejdet fungerer rigtig godt, konstaterer Brian Lind. Store Lean-tavler erstattet af A4-ark Pak & Papir’s besøg på Eson Pac foregår sam men med branchebestyrelsen for papir og emballage, som vises rundt på virksomheden og bl.a. bliver indviet i, hvordan kæmpestore Lean-tavler er erstattet af mindre info’er med mere overskuelighed. -Vi startede med de store Lean-tavler, men takket være medarbejdernes kreative sans fik vi lavet info-tavler i mindre format og med mere overskuelighed. Det skaber også grundlag for, at medarbejderne kan arbejde selvstændigt og under stor frihed. Det skaber motiverede medarbejdere. Vi kan ikke tvangsskabe motiva tion, men vi kan skabe rammerne for, at mo tivationen kan trives, og det synes jeg, vi gør. Operatørerne tilrettelægger for en stor dels vedkommende deres eget arbejde fordelt på tre skift. Vores planlæggere opererer med fem dage, linjelederne deler arbejdsmængden ned pr. dag, og industrioperatørerne styrer selv dagens arbejde. De fleste vil undgå weekendarbejde, og her giver vi mulighed for, at man kan til rettelægge sig ud af den situation, forklarer Thomas Ladegaard. P P Udover selve emballagen til medicinalpro dukterne trykker Eson Pac også millioner af indlægssedler hvert år. - Det er vigtigt at bruge muligheden for at have en plads ved bordet i A/S-bestyrelsen, siger Peter Berg, der sidder i bestyrelsen for Amcor Flexibles. Vigtigt at sidde med ved bordet Peter Berg, 3F’er på Amcor Flexibles i Horsens, har siden 2008 siddet i A/S-bestyrelsen for sin arbejdsplads. Han mener, det er vigtigt at øve indflydelse – også på det plan. Muligheden for at være repræsenteret i A/S-bestyrelsen er 40 år gammel i år. -Det er ikke et debatforum. Men der er gode muligheder for at få informationer og for at viderebringe egne og kollegernes meninger om virksomheden. Så alt i alt er det vigtigt at bruge muligheden for at få en plads ved bordet i aktieselskabsbestyrelsen. Peter Berg, 3F’er på Amcor Flexibles i Horsens, har arbejdet på virksomheden i 20 år, og de otte af årene har han siddet som med arbejdernes repræsentant i firmaets aktie selskabsbestyrelse, Amcor Flexibles Denmark. Amcor har tidligere heddet Raackmann og været en del af Otto Nielsen-koncernen. I dag ejes det af den australsk baserede globale koncern Amcor. -Vi har ordnede forhold på virksomheden, og dermed også tilbuddet om medlemskab af bestyrelsen, fortæller Peter Berg. Han ser repræsentationerne i SU, det internationale samarbejdsorgan ESU, en stærk TR’er og medlemskabet af bestyrelsen som et stærkt medarbejderelement i samarbejdet på virksomheden. -Vi arbejder alle hårdt på at skaffe kolleger ne en så stor indflydelse som overhovedet muligt, siger Peter Berg. Derfor koordinerer vi selvfølgelig også vores indsats, så den får et samlet præg. I aktieselskabsbestyrelsen er der kun et årligt møde, og det afvikles i forbindelse med generalforsamlingen i det danske selskab. Forud for mødet får Peder Berg udleveret alle oplysninger om regnskab og vurderinger over det forløbne år og selskabets syn på fremtiden. -Det kræver det meste af en weekend, når der er bestyrelsesmøde og generalforsamling. Der er mange tal og oplysninger, der skal gennemgås, men jeg får god tid til at sætte mig ind i sagerne, så vilkårene for at udføre arbejdet er gode, siger Peter Berg: -Jeg har aldrig følt, at jeg ikke har kunnet alle de oplysninger, jeg har haft brug for. Møderne foregår på dansk, selv om det er en international organisation, og jeg har aldrig haft følelsen af, at man ville tilbageholde oplysningerne. Der er tavshedspligt, men i virkelighedens verden føler jeg faktisk, at SUmedlemmerne ofte er informeret om initiativer, før jeg er det på bestyrelsesplan. Peter Berg har i en årrække været formand for Emballageklubben på virksomheden, men sidder nu blot i klubbestyrelsen. -Vi lægger vægt på at få engageret så mange medlemmer i det faglige arbejde som muligt, og er derfor ikke så begejstrede for gengangere på posterne. Vi vil gerne have spredt indflydelsen på så mange personer som muligt, men selvfølgelig samarbejder vi tæt med hinanden, siger Peter Berg. P P Medarbejdere forbedrer bestyrelsesarbejde Når 40 års jubilæet for medarbejdervalgte i A/S-bestyrelserne bliver markeret ved et ”topmøde” i CO-Industri-regi offentliggøres en undersøgelse, der afslører, at bestyrelsesformændene mener, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers tilstedeværelse forbedrer bestyrelsens arbejde. I forbindelse med mødet præsenteres også en række anbefalinger og råd, opsamlet i forlængelse af undersøgelsen, som skal styrke de medarbejdervalgte i deres arbejde. Kun få har A/S-repræsentation Der er kun medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i få af de virksomheder, hvor de har mulighed for det. I dag kan virksomheder med flere end 35 medarbejdere stille krav om at få medarbejderrepræsentanter i A/S-bestyrelsen mod tidligere 50 medarbejdere. Også erhvervsdrivende fonde og koncerner er omfattet af reglerne. Opfattelsen er, at reglerne fungerer godt. Derfor vækker det undren, at ikke flere vælger repræsentanter. Pak & Papir · 2 / april 2015 5 Dårlig søvn øger sygefraværet Mange ting påvirker vort sygefravær, men dårlig søvn – og det kan både være for meget og for lidt søvn – øger sygefraværet, viser ny undersøgelse. Både for lidt og for meget søvn øger syge fraværet, men fornuftig levevis og forebyggelse kan være med til at reducere omkostningerne ved sygefravær ganske betydeligt. Arbejdsmiljøviden.dk skriver, at hvis man ikke sover optimalt om natten, så har man på langt sigt risiko for øget sygefravær sammen lignet med mennesker, der får en god nattesøvn. En undersøgelse fra det finske Arbets hälsinstitutet viser, at mennesker, der sover fem timer eller mindre eller 10 timer eller mere pr. nat, var fraværende omkring fem til 10 dage mere, end hvis de sov mellem syv til otte timer. Undersøgelsen er offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Sleep, og den er baseret på data fra 3.760 finske arbejdstagere i alderen 30-64 år. Konklusionerne bygger på finsk statistik over sygefravær. 6 Pak & Papir · 2 / april 2015 Undersøgelsens formål var at se på sammen hængen mellem centrale søvnforstyrrelser og sygefravær blandt mænd og kvinder. Der blev blandt andet foretaget justeringer i forhold til beskrivelse af sundhedstilstanden og arbejds relaterede og –sociale faktorer. -Vi fandt bl.a. ud af, at eksempelvis søvn apnø, overdreven søvnighed i dagtimerne og årstidsbestemte ændringer i søvnlængden ikke har nævneværdig indflydelse på sygefraværet, og det kom lidt bag på os, siger forskeren Tea Lallukka, der er en af eksperterne bag under søgelsen. Sådan kan sygefraværet falde Ved at undersøge forskellen i fraværsdage mellem personer med god nattesøvn og personer med søvnproblemer, har forskerne ligeledes kunnet anslå de direkte omkostninger, der er forbundet med sygefravær, som skyldes dårlig søvn. -Skønsmæssigt har vi beregnet, at man vil kunne reducere udgifterne til sygefraværet med op til 28 procent, hvis årsagerne til søvn forstyrrelser kunne afdækkes fuldt ud, siger Tea Lallukka, der erkender, at søvnløshed er et vanskeligt problem, der kan være mange årsager til. Alligevel mener forskeren, at undersøgelsen bør motivere til tidlig opsporing og forebyggelse f.eks. gennem sundhedsfremme på arbejds pladsen. Ikke kun for at reducere omkost ningerne ved sygefravær, men også fordi det er velkendt, at dårlig søvn kan resultere i manglende trivsel, dårligere funktion og nedsat arbejdsevne. -Man bør overveje, om der kan gøres noget for at fremme bedre søvn og øge bevidstheden om vigtigheden af søvn i det hele taget. Den optimale søvnmængde er 7,6 timer for mænd og 7,8 timer for kvinder. P P Ta’ med til årskonference 2015 på Langsøhus Så er det ved at være tid for tilmelding til årskonferencen inden for papir- og emballageområdet i 3F’s Industrigruppen. Konferencen foregår på 3F’s kursuscenter Langsøhus i Silkeborg og starter med indkvartering og frokost fredag den 29. maj kl. 12.00. Selve mødet indledes fredag kl. 13.00 og slutter lørdag den 30. maj kl. 12.00 med frokost. På konferencen fokuseres der på en række emner ud over de faste punkter – forhandlingssekretær Peter B. Andersens redegørelse om branchens forhold, økonomi, vedtægter m.v., ligesom der afvikles separate møder for Emballage og Papir-områderne. På konferencen orienterer forhandlingssekretær Bjarne Mortensen også om principielle faglige sager inden for 3F Industrigruppen, og formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, orienterer om udfordringer på det grafiske område. Hvem kan deltage i konferencen? Delegerede til den årlige branchekonference er de valgte tillidsrepræsentanter eller deres stedfortrædere for papir- og emballageområdet samt evt. repræsentanter for de respektive 3Fafdelinger. For papirområdet kan alle tillidsrepræsentanter og talsmænd, jf. CO-Industrioverenskomsten, deltage. For emballageområdet (det ”gamle” Grafisk Forbund) kan alle tillidsrepræsentanter deltage. I store virksomheder kan der inkl. Tillidsrepræsentanter deltage mellem 100 og 150 medlemmer, max. tre delegerede. 151 medlemmer og derover max. fire delegerede. I virksomheder uden tillidsrepræsentant kan der deltage 1 kontaktperson. Fra hver afdeling kan der deltage max. 1 repræsentant. 3F står for udgifterne til ophold og fortæ- ring i forbindelse med afholdelsen af årskonferencen, mens det er afdelingerne, der står for omkostningerne til transport, arbejdstab, samt evt. diæter. Tilmelding til årskonferencen sker på en særlig blanket, som udleveres i afdelingerne. Sidste tilmeldingsfrist til afdelingerne er den 24. april 2015. Vel mødt til årskonference 2015! Pak & Papir · 2 / april 2015 7 Kort tid efter at Lone Michelsen var blevet valgt som TR for 3F’erne på Peterson Packaging i Randers, lukkede ledelsen virksomheden i Næstved, og overførte produktion og medarbejdere til Randers, hvor en række nye medarbejdere blev ansat, og gav Lone en masse udfordringer. Lone er nu fuldtidsbeskæftiget TR, og den turbulente tid er ved at blive normaliseret, men kravene til den dygtige og vedholdende TR er de samme. Jeg sover godt om natten 70-75 nye medarbejdere og en ikke helt smertefri implementering af maskiner og produktion med deraf følgende problemer. Det var, hvad tillidsrepræsentant Lone Michelsen stod over for at skulle løse, da hun over en kort periode skulle tage imod de mange nye kolleger og sørge for, at de kom godt i gang på Peterson Packaging i Randers. -Det har været en spændende, men også en stor udfordring, siger Lone Michelsen, der i dag kan se tilbage på en meget lang og turbulent periode, hvor der hver mandag startede fire-fem nye medarbejdere i produktionen. - Vi har en tradition med, at nye kolleger møder en time senere den første arbejdsdag, så de kan blive sat ordentligt ind i arbejds forholdene uden stress. Så tager vi en snak over en kop kaffe, får klaret indmeldelsespapirerne til 3F, og orienterer om aktiviteterne i den faglige klub. De nye kolleger får at vide, hvorfor det er en fordel, at alle er organiseret i samme fagforening. Det lægger vi meget vægt på, og synspunktet bliver lanceret allerede i forbindelse med jobsamtalen. Efterfølgende har vi også fulgt op med velkomstmøder, hvor jeg og den grafiske gruppe i fagforeningen har fortalt om de mange fordele, der er knyttet til vores overenskomst og lokalaftale. Aftalen indeholder bl.a. en regel om, at alle medarbejdere, der har været ansat i hele kalenderåret, får et beløb på 3.500 kr., når året er omme. Det er et fast holdelsesbeløb, som stammer fra en gammel aftale, og alene det beløb er jo dobbelt så stort som det kontingent, vi betaler til den grafiske gruppe i 3F Randers, siger Lone Michelsen. Bevar fagforeningens styrke Gruppeformand i den grafiske gruppe i 3F Randers, Jan Guldmann, supplerer:- Det er vigtigt at få disse ting fortalt, for de hænger sammen med det faglige arbejde på virk somheden, og uden en faglig opbakning til 3F, realiseres disse goder ikke, for uden den styrke, 3F har, bliver der ikke gennemført lokale forbedringer, siger Jan Guldmann. Svækkes tilslutningen til fagforeningen, har vi heller ikke styrke til at få gennemført forbedringer. Når indkøringen af de mange nye med arbejdere blev langvarig, skyldtes det også, at overflytningen af produktionen fra Næstved ikke foregik på en smertefri måde. Undervejs var der også et direktørskifte, som betød, at der i perioder var beskæftiget ”vikarer” på ledelsesposterne. Lokalforhandlingerne i 2014 blev foretaget med hele fire forskellige direktører, og resultatet blev af den grund ikke tilfredsstillende. -I september sidste år fik vi så en ny direk tør, og han sidder endnu. Han skal have tid til at komme ind i tingene, og jeg synes faktisk, at han fungerer godt. Han er meget jordnær, men skal selvfølgelig stå til regnskab for de norske ejere. Meningen med at lukke i Næstved og samle aktiviteterne i Randers var jo at gøre driften mere rationel med et bedre økonomisk udbytte til følge for virksomheden, forklarer Lone Michelsen. Vigtigt med positive medarbejdere Peterson Packaging i Randers fik mere end fordoblet sit medarbejdertal i produktionen: TR Lone Michelsen: - At få mere end dobbelt så mange nye 3F-kolleger – det er en udfordring. 8 Pak & Papir · 2 / april 2015 -Selv om der skal skabes overskud, skal man hele tiden huske, at det kun sker med positive medarbejdere, og det er også mit indtryk, at man har det for øje. Der er trukket store veksler på medarbejderne i den forløbne periode. Det har medført, at der er blevet opsamlet meget overarbejde, men også udbetalt mange overarbejdspenge. Det har været svært at overskue, hvor meget der kunne klares inden for normal arbejdstid, og det har nok været økonomisk belastende, at planlægningen af opgaver og arbejdstid ikke har været optimal. Det har givet alt for store udgifter til overarbejde, men der er ved at komme styr på det med bl.a. to nye produktionsledere, siger Lone Michelsen. Hun har fået Hans Johansen som makker i hvervet som tillidsrepræsentant. Hans er erfarent bestyrelsesmedlem i den faglige klub og som TR, og de to er sammen kommet godt Lone Michelsen har haft god hjælp af grafisk gruppeformand i Randers, Jan Guldmann. igennem de faglige skær i forbindelse med udvidelsen af medarbejderstaben, hvor de nye kolleger pludselig kommer i flertal. -Det er en stor omvæltning for alle, når 75 nye medarbejdere kobles på 50 bestående medarbejdere, siger gruppeformand Jan Guldmann. – Men jeg synes, Lone & Co. har klaret opgaven ganske fortræffeligt. Der er blevet lagt meget energi i projektet, og det ville ikke være forløbet så godt, hvis Lone ikke var blevet fuldtids-TR. Lone Michelsen fortæller, at der er ved at komme ro over situationen i produktionen. -Uroen og usikkerheden er blevet afløst af ro og overskud. Det betyder meget for hele arbejdsmiljøet i virksomheden, at vi nu kan koncentrere os om at se fremad, og bekymre os mindre om fejl og mangler i hverdagen. De 75 nye er efterhånden ikke nye mere, hvor mange af dem har været her over et år. De har fundet sig til rette blandt kolleger og i virk somhedens rytme og kultur. Det er utroligt vigtigt at have ro på, så vi kan koncentrere os fuldt ud om at producere, siger Lone Michelsen. Problem-løser Hun er i høj grad blevet brugt af de nye kolleger til at læsse problemer over på. -Det er jo min opgave at lytte til kollegerne og få løst deres arbejdsrelaterede problemer på en god måde. De skal kunne lide deres arbejde, og jeg skal være med til at formidle en god stemning. I dag er jeg TR på fuldtid, men tager dog stadig nogle få vagter, når der lige mangler en kollega nogle timer. Jeg var tidligere truckfører, men er nu kommet rundt på hele fabrikken, og har prøvet stort set alle funktioner. Det har været meget spændende og belærende, siger Lone Michelsen. Gruppeformand Jan Guldmann peger på, at Lone har været oplagringsplads for mange kollegers frustrationer under de undertiden turbulente forhold, der har været under implementeringen af de mange nye kolleger. -TR’en er altid den person, der ”læsses” af på, og hun går så videre i systemet for at få løst problemerne, siger Guldmann. Vores udfordring som fagforening er at bakke TR’en op i den vanskelige situation, hun eller han står i. Vi skal skabe gode levebetingelser for vore tillidsfolk, så de ikke smider tøjlerne i frustration. Sker det, taber vi alle på det. I fagforeningen skal vi både hjælpe, rådgive og beskytte TR. Selv om der har været meget ”stormvejr” på virksomheden, har Lone Michelsen ikke på noget tidspunkt været ved at opgive posten på grund af frustrationer. -Nej, og jeg har også sovet helt normalt. Jeg er god til at lægge problemerne fra mig. Når jeg forlader virksomheden ved arbejdstids ophør, tænker jeg ikke på arbejdet igen, før jeg møder ind. Og så har jeg været glad for den tætte forbindelse til 3F-afdelingen. Jan Guld mann og Peter Dyrborg har været supergode til at hjælpe. Lone Michelsen vil også rose sine kolleger for at have ydet en kæmpe indsats ikke mindst i den periode, hvor overarbejde mere var reglen end undtagelsen. Der var også tale om weekendarbejde. -Mange har været hårdt ramt af frustrationer og stress, men de har alle villet løse deres arbejdsopgaver på bedste vis, siger Lone Michelsen. Hun synes selv, hun står stærkere i dag som TR efter at have gennemgået en så voldsom omvæltning på arbejdspladsen. -Jeg kunne godt have ønsket mig, at jeg var lidt mere erfaren på det faglige område den gang. Jeg havde grunduddannelserne som TR, men jeg manglede noget erfaring. Den skal man skaffe sig undervejs, og det har jeg så også gjort så rigeligt. Men jeg håber ærligt talt ikke, at jeg får brug for de mange erfaringer lige med det første. Nu må vi godt køre forholdsvis fredeligt og roligt, siger Lone Michelsen. P P Pak & Papir · 2 / april 2015 9 Produktionschef Kim Lykke Nielsen viser fabrikkens motto: Du gør en forskel – arbejdsglæde smitter. Heidi Rasmussen og AMR Jesper B. Hansen snakker om en detalje i produktionen af stanseforme. Arbejdsmiljøet har samme sprog 3F’erne på DS Smith DieCut Factory i Taulov ved Fredericia har en tryg arbejdsplads. I hele seks år har virksomheden ikke haft en arbejdsulykke, der har medført fravær. I den globale emballagekoncern med ca. 21.500 medarbejdere står arbejdsmiljøet højt, og både TR og AMR er stærkt engagerede i arbejdet, hvor der lægges vægt på, at en arbejdsmiljøerfaring gjort i Tjekkiet også har sin berettigelse i Vejle, Grenaa eller Taulov. Når Jaroslav i Tjekkiet eller Brian i Taulov gør en erfaring på det arbejdsmiljømæssige område, sørger de for, at de øvrige ca. 21.500 medarbejdere i emballagekoncernen DS Smith også får den samme viden. -Vi skal ikke gøre alt på samme måde – men vi skal gøre de samme ting ens. Sådan lyder et slogan fra den globale koncern, som bruger meget energi på arbejdsmiljøet. -Det er vigtigt at tale samme sprog. Ting, der går galt, går galt, uanset hvor i verden man befinder sig. Derfor gør vi, hvad vi kan for at lære af hinanden, siger produktionschef i DS Smiths DieCut Factory i Taulov ved Fredericia, Kim Lykke Nielsen. I afdelingen produceres stanseforme til DS Smith’s produktionsvirksomheder i hele Norden, og her fungerer arbejdsmiljøarbejdet så godt og effektivt, at man i mere end seks år har undgået arbejdsulykker. -Vi arbejder i en virksomhed, hvor der er mange sikkerhedsmæssige risici, men medarbejderne er meget fokuserede på arbejdsmiljøet, og er tillige meget bevidste om, hvor farerne befinder sig i lige netop den arbejdsfunktion, de udfører, siger Kim Lykke Nielsen. Han og TR Brian Knudsen og AMR Jesper B. Hansen føler sig lidt som rollemodeller i den gode sags tjeneste. Ikke på den selvfede måde, men på en behagelig og afbalanceret facon. -Vi vil gerne have, at kollegerne her og på koncernens andre virksomheder fungerer sikkert i arbejdstiden. Vi var tidligere ejet af SCA, og der er stor forskel på vidensdelingen, når der sammenlignes mellem de to koncerner. Hos DS Smith bliver informationerne hurtigt spredt, og det gavner ikke mindst arbejdsmiljøet. Via koncernens intra-net deler vi viden, praksis og erfaringer med alle vore kolleger over hele kloden, og det lærer alle af, og så har vi Dorthe Kronborg og Ninus Seistrup, som organiserer den danske arbejdsmiljøindsats. De er også fremragende sparringspartnere. Vi har ligeledes ekstern arbejdsmiljø-ekspertise til rådighed, siger Kim Lykke Nielsen. Lene Rasmussen og de øvrige produktionsmedarbejdere er glade for at fået LED-belysning ved deres arbejdsstation. 10 Pak & Papir · 2 / april 2015 Brian Knudsen og Jesper B. Hansen har begge været ansat i SCA, før DS Smith overtog virksomheden. LED-belysning giver godt arbejdsmiljø -Arbejdsmiljøet fylder meget, det tages alvorligt af ledelsen, og man er beredt på at bruge midler til at skabe de bedste forhold for medarbejderne på dette område, siger TR Brian Knudsen. – Hos os er der LED-belysning over det hele, og det har været en stor gevinst. Ikke alene er energiforbruget faldet mærkbart, men de enkelte arbejdspladser er også meget bedre belyst, og dermed er der også her tale om en arbejdsmiljømæssig gevinst. Medarbejderne må ikke opfatte arbejdspladsen som mørk – og heller ikke som beskidt eller rodet, og det modsatte er tilfældet. Vi har det meget ryddeligt – og arbejdet er nu også godt oplyst. Ingen går og gemmer på arbejdsmiljøproblemer. Hver tirsdag morgen holdes et medarbejdermøde med arbejdsmiljøet på dagsordenen, og det deltager alle i. Her kommer alle emner på bordet, og netop åbenheden betyder, at ingen er tilbageholdende med at komme med emner, hvadenten de er små eller store. -På et af de seneste morgenmøder gik vi alle sammen en runde i virksomheden ad andre veje, end vi er vant til, og det gav et positivt resultat. Alle medarbejdere har en papirblok, hvor de kan skrive risikofaktorer, de opdager under deres færden rundt på virksomheden. Det kan være et eller andet, som kan ende med at forvolde skade på en medarbejder – en ligeved-ulykke, som det er vigtigt at få forebygget. På den runde fandt medarbejderne hele 10 ting, der kunne risikere at ende med ulykke. Det er ikke alene medarbejderne, men også vores koncernledelse tjekker forholdene, når de bevæger sig rundt. Vi har brug for friske øjne på det, der er blevet rutiner for os, siger produktionschef Kim Lykke Nielsen. Det psykiske arbejdsmiljø er også i fokus på virksomheden, og de regelmæssige medarbejderundersøgelser er garanten for, at der Bjarne Jensen, Marcel van Diemen og Jan Lassen er glade for, at arbejdspladsen er i topklasse med arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøkursus over to dage gøres forbedringer med forholdene, hvis der er problemer. Ny runde ved tirsdagsmøderne Undersøgelserne foretages i hele koncernen – helt ned til afdelinger med 10 medarbejdere, og når undersøgelsesresultaterne forelægges medarbejderne, aftales det, hvordan man forbedrer forholdene lokalt, og hvordan man fastholder de gode elementer. Gennem tirsdagsmøderne følges op på problemerne, og erfaringerne kan måske komme til at danne grundlaget for DS Smith’s politikker globalt. -Nu må man ikke tro, at koncernens mange afdelinger er tro kopier af hinanden, siger Jesper B. Hansen og Brian Knudsen. Så stramt kører det ikke. Her i Taulov har vi f.eks. tilskud til massage takket være en lokalaftale, mens vore kolleger i Vejle og Grenaa kan have andre forhold alt efter deres lokalaftaler. Vi har jo fra starten haft forskellige ejere, f.eks. Danapak, SCA, eller Colon, og her har man haft forskellige aftaler, og det er fortsat i en vis udstrækning. De to tillidsfolk har også formøde med hinanden i forbindelse med SU-møder og arbejdsmiljøudvalgsmøder. -Vi har et rigtigt godt samarbejde, som skaber grundlag for gode resultater, siger TR Brian Knudsen. Han var meget skeptisk, da den tidligere SCA-virksomhed blev købt af DS Smith. -Men jeg må indrømme, at som det er gået siden da, er min indstilling vendt til glæde over ejerforholdet, siger Brian Knudsen. -Jeg synes, at vi har fået gode forhold og en ledelse med en positiv holdning til arbejdsmiljøet. AMR Jesper B. Hansen havde ikke samme skepsis overfor de nye ejere. -Og derfor er jeg heller ikke blevet overrasket over, at samarbejdet med både kolleger og ledelse fungerer godt, smiler han. I England har DS Smith også en stanseformvirksomhed, og de to specialister deler viden og erfaringer. -Ligesom på arbejdsmiljøområdet er koncernen også på andre områder god til at dele både generel- og specialviden med de berørte, siger Kim Lykke Nielsen. Medarbejderne starter på jobbet kl. 06 om morgenen og arbejder til kl. 14.15, fredag til kl. 12. -Vi har max. fem dage incl. transport til at levere formene til kunderne, og afhængigt af, om det er Sverige eller Finland, der skal bruge formen, er der ofte kun en enkelt dag til at producere, siger Kim Lykke Nielsen. Han erkender, at produktionsstedet kan ligge, hvor det skal være. -Vi overlever på kvalitet og service, og med kun 18 timelønnede og seks funktionærer, er vi sårbare, hvis der er kolleger, der er syge. Det er således i alles interesse, at man trives på arbejdspladsen og gør den så sund som muligt. Hvert år er hele arbejdsmiljøorganisationen i Danmark på et to dages kursus, og her kommer ny viden frem, og der er mulighed for både AMR og TR’er at udveksle erfaringer fra de forskellige afdelinger rundt i landet med kolleger og ledelse. Her bliver det selvfølgelig også bemærket, at der i Taulov er gået seks år siden den seneste arbejdsulykke. -Men det er nu ikke sådan, at vi har nerver på, når vi nærmer os datoen, hvor et nyt – forhåbentligt – ulykkesfrit år begynder. Vi kæmper hårdt for at holde rekorden gennem et gedigent arbejdsmiljøarbejde, men sker der en ulykke, ja, så sker den altså, og så lærer vi af det. Alle forholder sig naturligt det, og føler det ikke som et pres. Det er jo ikke de mange år, der betyder noget, men at arbejdsmiljøet er OK hver eneste arbejdsdag, siger Brian Knudsen. P P Pak & Papir · 2 / april 2015 11 Fra venstre er det fabrikschef Kim Andersen, formand for 3F Vejle Martin Jensen og tillidsrepræsentant Aksel Conradsen, Smurfit Kappa Dyboflex, der glæder sig over hæderen til Vejle-virksomheden. (Foto: 3F Vejle) Dyboflex hædret med 3F-kage for 2100 dage uden arbejdsulykker Som et led i 3F-kampagnen ”Godt arbejde” hædrede 3F Vejle Smurfit Kappa Dyboflex A/S for godt arbejdsmiljø og godt Samarbejde. Medarbejderne fik lækker kage til kaffen. Et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde mellem ledelse, tillidsfolk og medarbejdere. Det skal da belønnes. Og det blev det også, da 3F Vejle besluttede sig for at hædre Smurfit Kappa Dyboflex A/S, fordi virksomheden giver medarbejderne mulighed for at levere et godt arbejde under gode arbejdsforhold. Og så skulle det også lige med, at hæderen også omfattede ros til virksomheden, som har været uden arbejdsulykker i 2100 dage. 3F Vejle overrakte hæderen til virksomheden og medarbejderne som et led i 3F’s ”Godt arbejde”-kampagne. Afdelingen har sat fokus på arbejdsmiljøet og det gode arbejde på virksomhederne i afdelingens område. -Vores velstand og velfærd i Danmark bygger på godt arbejde igennem gode arbejdsforhold og en ordentlig løn. Og i 3F mener vi, at godt arbejde gælder hele livet, siger afdelingsformand Martin Jensen, 3F Vejle. Han tilføjer: -En undersøgelse blandt 3F’s medlemmer viser, at knap en tredjedel af alle 3F’s medlemmer peger på arbejdsmiljø som den største udfordring på arbejdet. Det betyder ifølge AERådet, at 3F’ere har omtrent tre år mindre i forventet restlevetid som 60-årige end personer TR Aksel Conradsen med den flotte og velsmagende ”Godt arbejde”-kage. (Foto: 3F Vejle) 12 Pak & Papir · 2 / april 2015 med en lang videregående uddannelse. Men folk skal ikke nedslides eller komme til skade af at gå på arbejde. Godt samarbejde skaber gode forhold -Derfor skal Smurfit Kappa Dyboflex i Vejle have stor ros, fordi firmaet lægger et stort arbejde i arbejdsmiljøet og desuden har været uden arbejdsulykker i 2100 dage. Det er kun sket ved et godt samarbejde mellem ledelse, Alle medarbejdere på Dyboflex fik et stykke af 3F-kagen. (Foto: 3F Vejle) 2014 Nr. 5. 14. nov . gifter betyder mindre udbytte til aktionærerne, og de skal jo også ud og købe julegaver til deres familie, som måske så ikke kan få lige den bil man har ønsket sig, men må nøjes med samme model, som ens arbejdere kører rundt i. Og hvad med de mange historier, om grædende arbejdere, der har fortalt historier om, hvordan deres liv er blevet øde- lagt, bare fordi de har været ude for en arbejdsulykke. Det kan da godt være, at de så må på førtidspension, men det er der så ikke noget at gøre ved. Nu er skaden altså sket, og så er der jo ikke grund til at hænge arbejdsgiveren ud bare fordi der manglende en afskærmning på maskinen. Den har jo nok manglet fordi arbejdsgiveren har ment, at det var en unødvendig udgift. Er der da slet ingen, som tænker på, hvordan det føles når man som arbejdsgiver bliver hængt ud i et blad som Pak & Papir. Bare fordi nogle få ansatte er blevet fyret eller invalideret. Tænker man slet ikke på arbejdsgiverens situation. Det er altså hårdt hele tiden at skulle skaffe større og større overskud til ejerne, og ja, så ryger der måske en arbejder eller to. Arbejdsgivere er jo også en form for mennesker. Pyt med, at man får en bøde engang imellem, men vi kan altså ikke lide, at blive stillet til ansvar og blive hængt ud. Det er det værste der kan ramme os – og hvorfor skal alle andre arbejdere dog kunne læse om vores fejl og handlinger, uanset de har været helt forkerte? Det er jo lige før, at man får sin cognac galt i halsen når man læser bladet. Derfor skal jeg opfordre til, at man hurtigst muligt får lukket det medlemsblad – Pak & Papir. Papi r -Vi har til stadighed og igennem flere år arbejdet meget og seriøst med vort arbejdsmiljø. Og i år er vi blevet enig med vore tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om at sætte fokus på velfærd og trivsel. Ikke bare på arbejdet, men vi prøver også at ændre lidt på alles forståelse af, hvad det vil sige at leve sundt. Derigennem håber vi på at nedbringe et i forvejen lavt sygefravær. Det er positivt, at alle vore fabrikker kan stå sammen om fælles projekter, da vi alle har interesse i et godt arbejde nu og i fremtiden, siger fabrikschef for Smurfit Kappa Dyboflex A/S, Kim Andersen. TR Aksel Conradsen og afdelingsformand Martin Jensen er enige om, at hæderen til Dyboflex er velfortjent: -Vore medlemmer skal i fremtiden være længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor er det nødvendigt, at vi vender udviklingen på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked i en tid, hvor så mange bliver slidt ned eller kommer til skade. Udover et diplom som bevis på hæderen var der også lækker 3F-kage til alle medarbejdere i kantinen. P P Nu er dette brancheblad gennem 15 år fremkommet med den ene løgnagtige historie efter den anden, og hvor sandheden ensidigt er blevet belyst fra utilfredse arbejdere, som klager deres nød. Vi har kunnet læse om ansatte, der har følt sig dårligt behandlet fordi en arbejdsgiver har valgt at lukke deres virksomhed, og hvor man havde forventet en form for erstatning. Kan man da ikke forstå, at når man lukker en virksomhed skyldes det da ikke hensynet til de ansatte, men aktionærerne, som ved lukningen selvfølgelig skal have så meget profit ud af det som muligt. Vi driver da ikke fabrikker i Danmark for de ansattes skyld. Vi har oplevet gode arbejdsgivere blive hængt ud i bladet, bare fordi de ved netop en lukning sendte deres ansatte på tvungen uddannelse. Det kan da godt være, at de ansatte ikke kunne bruge kurserne til noget og nogle blev også sendt på det samme kursus 2 gange, men arbejdsgiveren sparede da penge til løn. At man i Pak & Papir så også klagede over, at arbejdsgiveren reelt brugte branchens samlede formue til uddannelse er helt ude i skoven. Det er da en arbejdsgivers ret at bruge andres penge. Den samme arbejdsgiver er også blevet kritiseret for, at have pålagt sine tillidsfolk en tavshedspligt omkring alt i virksomheden, og selvom Arbejdsretten afgav en kendelse, der sagde, at det måtte han ikke og også gav ham en bøde, behøver Pak & Papir da ikke skrive om det. Det må da være enhver arbejdsgivers ret at bestemme, hvad ens ansatte skal kunne snakke om – og det uanset om de er valgt som tillidsrepræsentant eller ej. En anden gang blev en arbejdsgiver kritiseret for, at han uden varsel havde fjernet virksomhedens årlige julegave til sine ansatte. Ja, men hør nu her – hvis han ikke synes de havde fortjent en gave, fordi de måske havde været nogle dovne arbejdere hele året, hvorfor skulle de så have en gave – og hvis de stadig ikke får en julegave er det måske fordi de fortsat ikke har gjort sig fortjent til den. Man må da være klar over, at sådanne ud- Pak Fokus på velfærd og trivsel Få nu lukket Pak & Papir HORSEN S-F De er god OLK TOG GOD T HUM e til at ØR ME mar fra Hor D TIL KUR sens, men kere sig fagligt, SUS TR’ ern de er ogs engage e, AMR’er rede 3F’e å gode til at spa ne og klub re fra Hor minde re på omk for at delt sens, da bestyre ostning lsesmed de skulle age i pap selsomk erne. Det lemmer fra det ir- og emb ostn ne beviste jyske til allageo for, at hve ingerne rykked en flok Småland mrådets e et hold fagl r kørte shavet kursus/ i egen bil. delt ger om i Karrebæ igt konfere udfalde Inde i blad agere sammen ksnce. For t af faglige i et “Fo fabrik. et at spare lkevogn Det er ogs sager, repo bringer vi bl.a på kørs-rugbr å muligt . en repo rtager læse om ød” i sted fra året rtage fra at reserver problem et s GIMK-k kurset, erne med e feriebo onferen oplysnin lig i Gra at erhv ce og fra erve en fisk Feri Skjern ferielej eby på Papirlighed Samsø i Barcelo - og sam na. tidig LED ER tillidsfolk og medarbejdere, siger Martin Jensen. 3F-formanden fremhæver også Smurfit Kappas initiativ med at indkalde til nationale sikkerhedsmøder i koncernen. -Her er alle med, både fra A og B-siden, og alle har mulighed for at blive hørt og komme med deres forslag til fælles initiativer på virksomhederne, siger Martin Jensen. På Vejle-virksomheden, hvor Aksel Conradsen i en lang række årrække har været tillidsrepræsentant, er man forståeligt nok glad for hæderen. I seneste udgave af Pak og Papir hindrede en label på bagsiden af de post-ekspederede eksemplarer af bladet, at læserne kunne se det korrekte forfatternavn til Stans-artiklen. Derfor gentager vi her klummen - og afslører, at det er Jan Guldmann, gruppeformand for 3F Grafisk i Randers, der er forfatteren. [Red.] bra nch emb ebl all age ade t for og pap ir Med uvenlig hilsen A. Nonym Direktør, Profit A/S Dette opdigtede læserbrev tager udgangspunkt i, hvad der gennem årene har været skrevet om i Pak & Papir, og fortæller om vigtigheden af, at bevare og bruge vores ret til at skrive om de overgreb vi som ansatte har oplevet. For at sikre andre mod det samme, og for at opleve en form for retfærdighed og oprejsning. Det bedste vi kan gøre er derfor at bevare vores blad, men også at vi alle – også du – fortæller din historie i Pak & Papir. Dette er vores kamp for retten til en fortsat ytringsfrihed. P&P Pak & Papir · 2 / april 2015 13 Når bølgepap bliver møbelkunst Bølgepap har traditionelt ikke lang levetid. Når pappet har opfyldt sin mission, bliver det sendt til genbrug eller tilintetgørelse. Den skæbne får det bølgepap, der bruges til at lave Frank Gehrys Wiggle Chair ikke. Det får lang levetid – og kan gennem en årrække være med til at skabe opmærksom og god siddekomfort for indehaveren af stolen, der udelukkende er fremstillet af bølgepap. Den amerikanske arkitekt designede stolen i 1972, da han lavede en serie på 17 produkter, alle udført i bølgepap. Alle pressede kartonlag i meget robuste proportioner. Politikens design-redaktør Lars Hedebo Olsen fortæller, at Frank Gehry var optaget af datidens popkultur og i stedet for at skabe møbler af dyre materialer valgte han bølgepap. I et stormagasin i New York kunne man således erhverve hans såkaldte Easy Edges-møbler, som udover stolen også omfattede et spisebord, 14 Pak & Papir · 2 / april 2015 spisebordsstole, taburetter, små sideborde og stabelbare lønestole. Alle dele blev solgt for 15 dollar stykket. Umiddelbart blev serien en succes, men efter tre måneder på markedet stoppede Frank Gehry produktionen – også selv om forbrugerne stod i kø for at købe de billige møbler. Han var bange for at blive sat i bås som en designer, der lavede masseproducerede møbler, og styrkede i stedet sin karriere som arkitekt i forbindelse med bl.a. byggeriet af Guggenheimmuseet i Bilbao i Spanien. Bølgepapmøblerne er blevet klassikere inden for moderne møbelkunst, og om end den ikke er så komfortabel at sidde i i længere tid, har den fået stor opmærksomhed, fordi den ser så anderledes ud og er fremstillet af bølgepap. Stolen har en fornem plads på møbeldesignfabrikanten Vitras museum i Tyskland, og de få eksemplarer, der findes i Danmark, kommer med mellemrum på auktion her. Senest var en stol til salg på Bruun Rasmussens Kunstauktioner i begyndelsen af 2014. Stolen var vurderet til 6.000 kr., men blev solgt for 3200 kr. -Underligt, kommenterer Lars Hedebo Olsen, for der er tale om en international designklassiker, der kun sjældent kommer på auktion. Pak&Papir nummer 1/2015 Kun en kollektiv overenskomst med arbejdsgiveren sikrer de ansatte på en dansk arbejdsplads ret til minimumsløn, tillæg ved skiftende arbejdstider, arbejdsmarkedspension, feriefridage, fritvalgskonto, opsigelsesvarsel og meget mere, Alene værdien af arbejdsmarkedspension, SH-betaling, fritvalgsordning og feriefridage bliver hurtigt til et samlet årligt beløb for en ansat på over 50.000 kroner. Hertil kommer flere tusinde kroner årligt som betaling for diverse tillæg på arbejdstiden. 3F Grafisk i Randers vil derfor kæmpe for, at der indgås overenskomst på samtlige arbejdspladser. Dette vil sikre såvel nuværende som fremtidige ansatte rettigheder og betalinger, de ellers ikke ville være berettiget til. Og dette gælder også for de mange unge som har et fritidsjob. Desværre ser vi, at flere og flere arbejdsgivere nægter at indgå en overenskomst og dermed betaler de ansatte prisen for arbejdsgiverens usolidariske holdning. Men også andre virksomheder og deres ansatte betaler prisen, fordi man uden en overensomst udøver konkurrence på ulige vilkår og vi hverken kan eller vil acceptere denne form for løndumping, med et smadret dansk arbejdsmarked som resultat. Det danske samfund understøtter på mange måder de forskellige virksomheder. Virksomheder, som ikke vil støtte det danske samfund har vi ingen brug for. Den danske fagbevægelse kæmper for, at alle ansatte bliver sikret gennem en overenskomst. Vores styrke får vi gennem fuld opbakning fra de mange som er medlem, men ansatte, som fravælger et medlemskab af fagforeningen, ødelægger vores styrke. Dermed undergraver de alle danske arbejderes mulighed for sikre løn- og arbejdsforhold. Disse usolidariske ansatte vil ikke selv yde et bidrag – men vil ganske gratis nyde godt af andres kamp og betaling. 3F Grafisk i Randers vil aktivt bakke op bag arbejdspladser og ansatte, som vil dette til livs. Dette gør vi i solidaritet med det danske samfund og de aktive danske arbejdere. Vi gør det også i solidaritet med vores børn og unge, som i fremtiden ellers kommer til at betale prisen for et smadret dansk arbejdsmarked. Kampen mod dette kommer kun ved aktiv handling af dig og andre. Hvis DU ikke gør noget – hvorfor tror du så, at andre gør? 3F Grafisk i Randers opfordrer derfor alle, at tage aktiv del i denne kamp. Denne kamp starter med DIN aktive handling – med start I DAG Enstemmigt vedtaget på 3F Grafisk-Randers gruppegeneralforsamling, den 28. marts 2015. Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Scanprint, 8260 Viby J. Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Pak Papir Gode og sikre løn- og arbejdsforhold kræver solidaritet ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks 392 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 E-mail: pak1papir@gmail.com Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 17. april 2015. Nummer 3 udkommer 19. juni 2015. Deadline nummer 3: 1. juni 2015. Danapak lukker afdeling i Horsens Emballageproducenten Danapak samler nu aktiviteterne i Slagelse, hvor hovedsædet for den østrigsk ejede virksomhed ligger placeret. Med udgangen af juni i år lukkes afdelingen på Norgesvej i Horsens, og 19 medarbejdere bliver ledige, heraf to medarbejdere, organiseret i 3F. De arbejder på virksomhedens lager. Det er trykproduktionen, der endeligt lukkes ned, efter at Danapak gradvist gennem de senere år har neddroslet sine aktiviteter i Horsens for at flytte dem til Slagelse, hvor der er ca. 170 medarbejdere. Oprindeligt var Danapak i Horsens resterne af det familieejede Aug. Laursen A/S, men blev i sommeren 2014 solgt til det østrigsk ejede Schur Flexibles Group. Til Horsens Folkeblad siger adm. direktør i Danapak, Lars Hyldgård: -Afskedigelserne er en naturlig udvikling af, at Danapak fik nye ejere i sommer, og at vi samler de danske aktiviteter i Slagelse. Pak & Papir · 2 / april 2015 15 Magasin Post MMP 46626 Pak&Papir Kampmannsgade 4 1790 København V PP DANMARK - lige et øjeblik Samarbejde kræver aktiv indsats I 2010 ændredes reglerne for virksomhedernes organisering af arbejdsmiljøet (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed) Fra at være meget faste regler, der f.eks. betød ret til at vælge arbejdsmiljørepræsentant (AMR) i hvert selvstændigt arbejdsområde med en arbejdsleder og faste procedurer for antal årlige møder i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) med faste regler om referatpligt o.a., gik vi nu til friere regler for at aftale antal AMR, arbejdsform og mødeform i AMO. Der er naturligvis stadig en række regler, der skal overholdes, f.eks. skal medlemmer af AMO tilbydes supplerende uddannelse, ligesom der skal ske en jævnlig kompetenceafklaring for at sikre den nødvendige kompetence til at løse de arbejdsmiljøopgaver, der er i virksomheden. Til at afklare hvilke arbejdsmiljøopgaver, der er, skal der afholdes en årlig drøftelse, hvor man gennemgår, hvad man har arbejdet med det foregående år, og beslutter, hvad man skal sætte fokus på det kommende år. Arbejdsgiveren har pligt til at holde den årlige drøftelse, gennemføre kompetenceafklaring og tilbyde supplerende uddannelse. Forandringer skal man altid vænne sig til. Nogle mener, de fører til forbedringer, andre at de fører til forringelser. Men alle er nødt til at finde ud af at arbejde under de nye regler, og udnytte de positive muligheder, forandringerne også medfører. Formålet med forandringerne i 2010 var at styrke virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Det kræver en indsats, og det kræver, at man vil det på den enkelte virksomhed. Arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i samarbejde, og derfor kræver gode forandringer selvfølgelig også, at de sker i samarbejde, for at forandringerne kommer til at fungere i dagligdagen. På mange virksomheder lever man ikke op til de nye regler, og man har ikke forstået at udnytte mulighederne til at fremme samarbejdet om et godt og sundt arbejdsmiljø. Undersøgelser har vist, at mange ikke afholder den årlige arbejdsmiljødrøftelse, at mange, både arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter i AMO, ikke tilbydes supplerende uddannelse, og at der ofte ikke gennemføres en kompetenceafklaring. Samarbejde kræver en aktiv indsats fra alle deltagerne. Hvis du er AMR på en virksomhed, hvor I ikke lever op til reglerne i AMO, har du så selv forsøgt at få temaet bragt op og måske er kommet med forslag til en anden metode? Hvis I skal snakke forandringer i AMO, skal du måske gribe chancen og udnytte muligheden til konstruktivt at præge debat og beslutningerne. For at styrke arbejdsmiljøet og sætte fokus på reglerne og muligheder for den årlige arbejdsmiljødrøftelse, kompetenceudviklingsplaner for AMO og supplerende uddannelse om arbejdsmiljø, er der indgået to vigtige aftaler. En aftale mellem LO-DA og en aftale mellem CO-DI. CO-DI-aftalen er gældende for Industriens Overenskomstområde, og således for ca. 20 procent af 3F-medlemmerne i papir- og emballagebranchen. I april og maj gennemføres en række informationsmøder, der henvender sig til arbejdsgivere, leder- og TR/AMR-repræsentanter fra industriens brancher, men repræsentanter fra andre brancher er også velkome. Du kan se mere om møderne og tilmelde dig på www-i-bar.dk. CO-DI-aftalen indeholder også et tilbud om vejledning og inspiration til virksomheder, som Af John Villadsen, Arbejdsmiljøkonsulent, 3F Industrigruppen ønsker at styrke egen-indsatsen bl.a. ved brug af den årlige arbejdsmiljødrøftelse, kompetenceudviklingsplanen og de supplerende uddannelser. Her er tale om, at I på virksomheder under Industriens Overenskomst kan bede repræsentanter bag aftalen komme ud på jeres virksomhed og deltage i et møde og komme med vejledning. På møderne vil komme en repræsentant fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisation. LO-DA-aftalen indeholder ikke muligheden for tilbud om vejledning. I begge aftaler tages der initiativ til at undersøge mulighederne for, at der opbygges et digitalt katalog over udbud af supplerende arbejdsmiljøuddannelser.
© Copyright 2024