Det er godt at være forberedt, når en hvalp skal

Pressemeddelelse fra forlaget INDBLIK
2. september 2015
Det er godt at være forberedt, når en hvalp skal
være et nyt familiemedlem
”Der er mange årsager til at overveje at anskaffe sig en hund – og mange
gode grunde til det. Men der er lige så mange dårlige grunde. Overvej det
nøje. Det er en kontrakt på plus/minus ti år.” Så bastant skriver
hundetræner Rolf Andersen i begyndelsen af sin nye bog om at anskaffe
sig en hvalp. Det er dog ikke ment som en skræmmekampagne.
Tværtimod. Rolf Andersen opfordrer blot til at overveje nøje, hvad det vil
sige at få et lille nyt, nuttet, ja vist! – men krævende familiemedlem. De
første seks måneders tid er det revnende ligegyldigt, om det er en
jagthund eller en familiehund, for den første tid i familien er tilpasningen
præcis den samme. I den nye bog gennemgår han på sin sædvanlige
underholdende facon alt det, der skal tænkes på i forbindelse med en
lille ny hund – børn, gæster og alt det med hverdagen.
En af Danmarks bedst kendte hundetrænere, Rolf Andersen, er klar med
sin fjerde bog. Denne gang er fokus på hvalpen og den første tid i familien,
fra hvalpen er otte uger ved afhentningen og til cirka seks måneder. I sit sædvanlige lette og underholdende sprog
beskriver Rolf Andersen hele forløbet i Hvalpens bog – fra hvalp til familiemedlem. Alt fra overvejelserne til, om
tidspunktet nu er rigtig til at anskaffe en hvalp, og er der tid i hverdagen? Lover børnene, de nok skal gøre alt for at
passe den? Og hvilken race skal man vælge? Der er uendelig mange forskellige racer i et hunderaceleksikon, og de er
næsten alle beskrevne som ’dejlige familiehunde’, men nogle racer kræver mere motivation eller mere motion end
andre, så derfor giver Rolf Andersen gode råd til både jagthundeejere og familiehundeejere om at sætte sig grundigt
ind i den helt rigtige race og ikke bare at vælge ud fra udseende.
Plads til egne noter og hvalpens papirer
Ud over de mange gode og letlæste råd om at få en lille ny hvalp i familien er der i Hvalpens bog – fra hvalp til
familiemedlem også gjort plads til egne data om hvalpen, så der kan holdes styr skift af tænder, dyrlæge, hundetræner
med mere. Desuden rummer bogen sider til egne noter og en praktisk plastlomme til hvalpens papirer, for eksempel
stamtavle, vaccinationsattest og lignende. Bogen er som Rolf Andersens foregående bøger fyldt med billeder af
skønne og glade hvalpe og deres stolte ejere taget af fotograf Jakob Boserup, og forordet er skrevet af Årets Dyreven
2012, tidligere fødevareminister Dan Jørgensen.
Eventuelle spørgsmål besvares naturligvis, ligesom Rolf Andersen giver gerne interview.
OBS! BOGEN MÅ TIDLIGST OMTALES ELLER ANMELDES 24. SEPTEMBER
Titel:
Forfatter:
Vejl. pris:
ISBN:
Sideantal:
Indbinding:
Udgivelsesdato:
Kan købes hos:
Hvalpens bog – fra hvalp til familiemedlem
Rolf Andersen
249 kroner
978-87-93308-09-1
120 sider – illustreret i farver
Hardcover
24. september 2015
Alle landets boghandlere, Coops butikker,
diverse netboghandlere og www.forlagetindblik.dk
Denne pressemeddelelse samt forsiden af Hvalpens bog – fra hvalp til familiemedlem
kan hentes i elektronisk form på www.forlagetindblik.dk under Presserum.
– Nannasgade 28 – 2200 København N – Telefon 31 26 11 51 –info@forlagetindblik.dk