1. No category

VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København
københavnernes velfærd
Bispebjerg Hospital
4.1
4.1 bispebjerg hospital
Stedet
Kulturmiljøet omfatter Bispebjerg Hospital. Det afgrænses af Bispebjerg Bakke, Vestre Længdevej og Tuborgvej
Periode
Moderne tid
De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har især præget Københavns udvikling siden
midten af 1800-tallet. Særligt de seneste 100 år er kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele
uden for byens oprindelige snævre rammer.
Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægninger af nye kvarterer og bydele.
Den store befolkningstilvækst og den begyndende sociale bevidsthed medvirkede til vedtagelse af velfærds-
Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.1 Bispebjerg Hospital, markeret med den blå cirkel.
2
reformer og resulterede i opførelse af skoler, hospitaler,
plejehjem, sociale institutioner osv. Disse blev opført efter nye idealer om lys og luft af tidens førende arkitekter
og var ofte indpasset som identitetsskabende elementer
i de nye kvarterer og bydele.
Begrundelse
Kulturmiljøet rummer fortællingen om datidens teorier
om den bedste måde at indrette hospitaler på. Området
afspejler nemlig tidens byplan-, park- og arkitekturidealer. Bispebjerg Hospital fremtræder som en by i byen
– en haveby efter engelsk forbillede. Det oprindelige
hospitalsanlæg ligger præsentabelt på sydskråningen af
Bispebjerg Bakke i direkte kontakt til Lersøparken. I det
væsentlige er det oprindelige hospitalsanlæg bevaret. Til
hovedkarakteren hører i høj grad haveanlægget. Hospitalsanlægget blev opbygget over en symmetriakse, der
Afgrænsning af kulturmiljøet
Bærende bevaringsværdier
Portbygningen ud til Bispebjerg bakke
fulgte terrænets fald fra Tuborgvej mod sydøst. Det faldende terræn blev udnyttet til anlæg af terrasser, hvorpå
pavillonerne blev placeret med henblik på at sikre, at
sygestuerne fik mest mulig forbindelse til lys og luft.
Kulturmiljøets bevaringsværdier
Kombinationen af bygningsanlæggets hoveddisponering, de velbevarede facader og de oprindelige intentioner i haveanlæggenes udformning .
Værdifulde bebyggelsesflader
Værdifulde landskabsflader
3
Hovedfløjens midterparti med de mange bygningsdetaljer
Hospitalet fungerer som offentligt hospital for beboerne
i store dele af København, og det vil med de planlagte
udvidelser blive det største hospital for det planområde,
der kaldes "Byen".
Udsigten fra hovedindgangen op gennem anlægget
Kulturhistorie
Bispebjerg Hospital blev bygget i 1913 og er i dag arbejdsplads for 3.000 medarbejdere. Det er et stort hospital med
mange forskellige specialer, komplekse patientforløb og
en varieret gruppe af patienter.
Hospitalet adskiller sig fra andre – og ældre hospitaler,
idet det er opført efter samtidens teorier om, at lys og
luft havde stor betydning for helbredelse. Tidligere varetog hospitaler mere blandede opgaver, hvor de bl.a.
fungerede som en slags fattighjem. Behandlingen var
sjældent succesfuld, og man arbejdede ikke altid ud fra
tanken om, at patienten skulle tilbage i samfundet igen.
Under 2. verdenskrig spillede hospitalet en central rolle,
da modstandsbevægelsen ofte benyttede hospitalet som
Luftfoto af Bispebjerg Hospital 2012, set fra syd med Lersøparken beliggende foran, nederst i billedet.
4
De to længdeveje er beplantet med træallèer
En af de karaterisktiske bygning ud til Vestre længdevej
”transitsted” for jøder, kommunister, eftersøgte modstandsfolk og andre, der var på flugt fra besættelsesmagten. De forfulgte blev indlagt under falsk navn, hvorefter
de i sygetransporter blev kørt til Øresundskysten og sejlet til det neutrale Sverige.
gernes proportioner og de pittoreske detaljer i mur- og
bindingsværk bidrager til et venligt og humant miljø,
hvilket understøttes af haveanlægget.
Arkitektur
Hovedtræk og bebyggelsesmønster
Bispebjerg Hospital blev opført i perioden 1908-1913 af arkitekten Martin Nyrop, mens landskabsarkitekt Edward
Glæsel stod for haveanlægget.
Arkitekterne har med Bispebjerg Hospital og hospitalspark skabt et anlæg med karakteristiske bygninger og
en smuk landskabelig tilpasning. Det luftige anlæg har
trods symmetrien en næsten landlig atmosfære. Bygnin-
Bygningerne er røde murstenspavilloner placeret med
næsten militær præcision på de anlagte terrasser og
forbundet med en stor central trappe. Det hele danner et
aksialt anlæg, hvor grønne alléer medvirker til at danne
de strukturerende træk. Adgangen til anlægget sker gennem 4 porte i hver sit verdenshjørne, som i et romersk
fort. Store taksplantninger og alléer på Bispebjerg Bakke
danner en afrundet form som mur eller afgrænsning
udadtil. Området er fyldt med forunderlige små, intime,
grønne rum og små muromkransede haver. Det er tydeligt, at inspirationen stammer fra engelske havebyer. Se-
Hovedfløjen ud mod Lersøparken
5
Haveanlægget er en integreret og vigtig del af kulturmiljøet
nere tilføjelser frem til 1950 følger i store træk det overordnede mønster, dog med noget større bygninger, der
ikke følger pavillonmodellen men bygningstypologien.
Mønsteret brydes endeligt efter 1950 - 60 i den nordøstlige del af bygningskomplekset, hvor bygninger breder
sig ud mod nordøst uden nogen form for relation til den
bevaringsværdige del af komplekset.
formsprog en fortælling om hospitalets udvikling.
Hovedindgangen i administrationsbygningens port er
monumental og anslår det institutionspræg, der ligger i
hoveddispositionen. Patientbygningerne har store vinduer til stuerne, og de er fritliggende, bortset fra de fire
bygninger tættest på hovedbygningen, som er forbundet
to og to med operationsbygningerne.
Delområder og elementer i bebyggelsen
Bygningerne
Bygningerne er opført i nationalromantisk stil med rødt
murværk, røde tegltage og hvidmalede vinduespartier.
De rummer mange fine bygningsdetaljer – vinduesudformninger, kviste og karnapper m.v. Med de funktionalistisk prægede tilbygninger fra 1930’erne og de seneste
udvidelser udgør anlæggets forskellige arkitektoniske
Sårbarhed
Det karakteristiske buede midterparti på en af hospitalslængerne
6
Kulturmiljøet er sårbart overfor fortætning, om- og tilbygninger der ikke tilpasses det oprindelige anlæg herunder haveanlægget.
Udviklingsmuligheder
Ombygning og istandsættelse bør ske på en sådan måde,
at områdets særegne arkitektur og grønne rum bevares.
Vue af bebyggelsens midterakse set ned mod bagsiden af hovedfløjen
Kulturmiljøets fortælling og bærende bevaringsværdier
bør indtænkes som en del af en kommende udvikling af
området.
Nuværende sikring
Såvel bygninger som haveanlæg m.m. hørende til det oprindelige anlæg fra 1913, er bygningsfredet (NB. Ændres/
modificeres i.o.m. den endelige fredningsbeslutning).
Fredningen er begrundet i både de kulturhistoriske/arkitekturhistoriske og arkitektoniske værdier.
I 2013 blev lokalplan nr. 497 "Bispebjerg Hospital" vedtaget, der sikrer områdets bevaringværdige bygninger.
Lignende eksempler
Øresundshospitalet.
Kilder
Bydelsatlas Bispebjerg
Arkitektur Guide København
Københavns Kommune: Egenartsanalyse for Bispebjerg
Hospital (internt dokument)
København 2014
Anlægget er fyldt med sjove og karakterfulde detaljer
7
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
Postbox 348
1503 København V
Telefon 33 66 35 00
E-mail: byensudvikling@tmf.kk.dk
www.kk.dk