1. No category

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN
KØBENHAVNERNES VELFÆRD
Lersøparken
4.14
4.14 LERSØPARKEN
Periode
Moderne tid
I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny
bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i
boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe - arbejderne
- kunne nyde grønne områder og have mulighed for
sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på ”det
sunde mennesker”, dvs. den sunde krop, og derfor opstod
foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også div.
offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler,
der blev bygget efter samme princip.
Grønne områder
Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte hidtil usete koncentrationer af dårlige boliger uden adgang til grønne områder.
Som en reaktion herpå opstod der i første del af 1900-tal-
Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.14 Lersøparken, markeret med den blå oval.
2
let nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i
grønne omgivelser.
Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægning af nye boligområder, hvor der fra starten skabes
plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger,
altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den
måde man planlægger og anlægger nye boligområder på
- også i dag.
Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede.
Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes blev livet i det offentlige rum også
anderledes - der skabes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper.
Hvor parkerne før havde karakter af et fint sted, man
kom og så på, og hvor de rige mennesker spadserede,
blev der nu fokus på friluftsliv, bevægelse og idræt også for de almindelige borgere. I perioden etableres en
Lersøparken
række store planlagte parker med idrætsanlæg og - en
særlig dansk variant - kolonihaver, der ud over at give
lys og luft, også gav arbejderne mulighed for at dyrke
grøntsager til eget forbrug, hvilket kom til få en enorm
indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to
verdenskrige.
Med til fortællingen hører også de nye kommunalt anlagte kirkegårde.
Afgrænsning af kulturmiljøet
Værdifulde landskabsflader
3
Stedet
Kulturhistorie
Kulturmiljøet omfatter hele Lersøparken inklusiv kolonihaveforeninger. Det afgrænses af Tagensvej, skel mod
Bispebejergkollegiet, Bispebjerg Bakke, Strødamsvej,
Lyngbyvej og baneterrænet
Navnet hentyder til, at vejen løber oven på den gamle udtørrede Lersø, der strakte sig fra Nørrebrogade til Lyngbyvej. Lersøen var en af de få naturlige søer på Østerbro,
men den groede til mose og blev i løbet af 1800-årene
helt tørlagt. Endnu omkring år 1900 var den et vildt morads, hvor nogle hundrede sølle eksistenser – kendt som
"lersøbøller" – holdt til i huler og hytter. Lersøbøllerne
har angiveligt stået model til Storm P.'s tegninger af fornøjede vagabonder, hvis liv vist var mindre fornøjeligt.
Kurvemagere fra byen hentede endnu langt ind i det 20.
århundrede materialer i Lersøens kratskove. En del af
området blev i 1911 udlagt som offentligt anlæg og kaldt
Lersøparken. Lersø Parkallé er anlagt efter 2. verdenskrig
som en forlængelse af den tidligere Klædebo Park Allé
mellem Jagtvej og Haraldsgade. Første etape af gaden
anlagdes dog allerede i 1890'erne.
Lersø Parkallé danner Nørrebros nordlige grænse mod
Østerbro og danner et grønt bælte med store allétræer
og grønne områder langs vejen. Alléen har karakter af et
stort åbent park- og alléstrøg og bærer præg af at være en
af hovedfærdselsårerne ind mod København.
Lersøgrøften løber langs S-togsbanen under Lersø Parkallé og Lyngbyvej. Det siges, at ingen må gå helt ned i
Lersøgrøften, da kloakvandet ved indånding kan få dem
til at besvime. Arbejdet med at lukke Københavns sidste
åbne kloak er afsluttet. Lersøgrøften er omdannet til
Danmarks første og mest moderne underjordiske vand-
Begrundelse
Lersøparker er et godt eksempel på parkmæssig fornyelse i forhold til tidligere tiders prydparker, da den i flere
henseender er tænkt som en brugspark med henblik på
at imødekomme Københavnernes behov for boldspil og
friluftsliv - samt muligheden for at have kollonihaver.
Dissse elementer er godt sammentænkt, og parkens forskellige funktioner fremstår som en helhed.
Desuden er Lersøparken planlagt i sammenhæng med
Bispebjerg Hospital. Der er fra hospitalet udsigt over de
åbne grønne arealer - som indgår i de tanker man havde
om lys og luft og natur som helbredende faktor for patienterne. Fra parken ses hospitalet smukt og højtplaceret som baggrund for de åbne græsarealer.
Kulturmiljøets bevaringsværdier
• Lersøparkens åbne græsflade i sammenhæng med
Bispebjerg Hospital hovedbygning
• Haveforeningerne
• Stisystemet vest-øst med den grønne karakter.
4
Lersøparken indeholder seks haveforeninger, der indgår som en del af parken og som bindes sammen af et gennemgående stisystem.
Bispebjerg Hospital afgrænser området mod nord, hvor terrænet stiger, og hospitalets hovedbygning ligger flot ud til de grønne arealer
motorvej, der kan lede op til 15.000 liter regn- og spildevand fra det nordlige København ud til pumpestationen
ved Svanemøllen.
Alleen var tænkt som en forbindelse mellem Fælledparken og Utterslev Mose, men det varede næsten 50 år, før
vejforløbet var en realitet.
Lersø Parkallé har fået sit navn i to omgange: Stykket
syd for jernbanen fik navn i 1937, men da parkalléen
dengang endte ved jernbanen, var der ingen grund til at
stykket nord for banen fik samme navn. Først i 1951, da
to dele blev forbundet med en tunnel under jernbanen,
fik de samme navn.
Kolonihaver gav tidens tanker om lys og luft en ekstra dimension, hvor arbejderen kunne dyrke sine egne grøntsager.
5
Den nordlige del af vejen fik i 1928 officielt navnet Parkalléen, og det passer rigtigt godt, for den var anlagt
med en betydelig bredde og med græsplæner og træbeplantning. I en periode herefter fik den navnet Klædebo
Parkallé, efter beliggenheden i Klædebo Kvarter, men det
navn forsvandt, da de to dele af vejforløbet blev forenet.
I 1946 blev kollenihaveparken anlagt. I efterkrigstidens
mangelsamfund kunne en kolonihave betyde mulighed
dyrkning af grøntsager til husholdningen foruden den
gode friske luft.
Haveforeningerne og den lavest liggende del af Lersøparken ligger, hvor den tidligere Lersø lå. Her er terrænet
helt fladt. Lersøparken indeholder 6 haveforeninger med
i ca. 400 haver, som bindes sammen af det gennemgående stiforløb.
Skorstenen fra Lygten varmeværk opleves fra stien som
et markant sydligt fikspunkt.
Landskab
Udviklingsmuligheder
Landskabskarakter
Lersøparken og haveforeningerne ligger på bydelen Bispebjergs sydøstgrænse mod Nørrebro og Østerbro. De
indgår som de sydligste elementer i et grønt parkstrøg,
som går fra Lersøparken i syd over haveforeningerne og
Ryvangen Idrætsanlæg til Ryvangens Naturpark i nord.
Lersøparken danner med sin store, åbne græsflade et
smukt parkrum. Terrænet stiger mod Bispebjerg Hospital, der afgrænser parken mod nord. Hospitalets symmetriske hovedbygning får derved en nærmest slotsagtig
placering. Parken er præget af ganske få vegetationstyper. Det er især de fuldt udvoksede busketter og fuldkronede træer og plæner, som dominerer i området. Klippede plæner udgør størstedelen af parkernes areal.
Det øst-vest gående stisystem med store træer
6
Sårbarhed
-
Parken bør udvikles under hensyntagen til de bærende
bevaringsværdier.
Nuværende sikring
Lersøparken er er naturfredet.
Kolonihaveparken: Haveforeningerne er ”varige kolonihaver” i medfør af Lov om Kolonihaver og Borgerrepræsentationens beslutning.
I 2009 blev Udviklingsplan for Lersøparken og Kolonihaveparken vedtaget, og denne er gældende i en 10 årig
periode. Fokuspunkter i udviklingsplanen er bl.a. åbning
af Lygte å, en ny sø med fiskepladser, forbedring af stier,
inventar mm.
Den sydvestlige del af parken er præget af store åbne plæner med udsigten til Bispebjerg Hospital.
Lignende eksempler
Valbyparken.
Kilder
Bydelsatlas Bispebjerg
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen,
Center for Park og Natur: Lersøparken og kolonihaveparken, Udviklingsplan 2009 - 2019
København 2014
Sti inde i en af haveforeninger
7
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
Postbox 348
1503 København V
Telefon 3366 3500
E-mail: byensudvikling@tmf.kk.dk
www.kk.dk