1. No category

SÆLGER AVISEN AVISER?
EN UNDERSØGELSE AF VALG AF KERNEOPGAVE I FYNS AMTS AVIS
SEMESTERPROJEKT I VIRKSOMHEDSSTUDIER
PROJEKTVEJLEDER: INGER JENSEN
AFLEVERINGSDATO: 26.05.2015
KIRSTINE ERREBOE HOUGAARD
LOUISE FOGED LARSEN
ANDERS SØNDERGAARD SKOVBAKKE
ASBJØRN BUSK JØRGENSEN
164.588 anslag/68,57 normalsider
49541
49943
52626
52633
Abstract((
This project is written within the subject area of business studies, and deals with the
newspaper industry, specifically Fyns Amts Avis. The project aims to examine how
Fyns Amts Avis core mission can be understood in relation to the general challenges in
the newspaper industry, which in the report is based on an industry analysis from the
culture agency. The project report is written from a social constructionist scientific
theoretical position and the focus is therefore particularly on the meaningful
constructions that are created.
In order to answer the problem statement we include our own data in form of an
interview with the chief editor Troels Mylenberg, in addition to this we use Fyns Amts
Avis’ annual report from 2006. Furthermore we use theory in the form of Edgar
Schein’s cultural theory and Karl Weick’s theory of sensemaking. Edgar Schein’s
culture analysis is used to understand what is articulated through the interview by
classifying this in Schein’s three levels of culture, including basic assumption, values
and artifacts. Karl Weick’s sensemaking is used to analyze and understand the
sensemaking process in Fyns Amts Avis, and finally to discuss how the choice of core
mission is legitimate.
The analysis is divided into four sub-questions. In the first analysis the core mission is
characterized by how Troels Mylenberg understand and articulate this, as a locally
rooted and community-building newspaper, where readers can have their say.
In the second part of the analysis we understand Fyns Amts Avis’ actions and decisions
through Schein's three levels of culture. It is emphasized that the basic assumption
determines the choice of the core mission, likewise the basic assumption pervades the
values and artefacts that arise.
In the third part of the analysis we analyze how these actions and decisions become
meaningful through the core mission’s sensemaking, understood from Karl Weick’s
sensemaking theory. It is here expressed that the core mission’s sensemaking is a
subjective cohesion, ensuring a meaningful correlation between initiatives.
1
The fourth part of the analysis ultimately discusses how the choice of core mission will
be legitimate. Throughout this discussion, it becomes highlighted that the core mission
is legitimate in the contrived sensemaking creation. However the legitimacy depends on
the plausibility of the core mission.
It is finally concluded, that the newspapers choice of core mission is to be understood in
a framework of the papers own sensemaking, which is not constituted by the general
challenges in the newspaper industry but instead by the core mission itself.
(
(
2
Resumé((
Denne projektrapport er skrevet inden for fagområdet virksomhedsstudier, og
beskæftiger sig med avisbranchen, nærmere bestemt Fyns Amts Avis. Det er projektets
formål at undersøge, hvordan Fyns Amts Avis kerneopgave kan forstås i henhold til de
generelle udfordringer i avisbranchen, som i denne rapport bygger på en brancheanalyse
fra kulturstyrelsen. Projektrapporten er skrevet ud fra en socialkonstruktivistisk
videnskabsteoretisk position, og fokus er derfor særlig på de meningsfulde
konstruktioner, der skabes.
I projektrapporten inddrages egen empiri i form af et interview med den ansvarshavende
chefredaktør Troels Mylenberg. Yderligere inddrages Fyns Amts Avis en årsrapport fra
2006.
For at kunne besvare projektrapportens problemformulering anvendes Edgar Scheins
kulturteori samt Karl Weicks teori om sensemaking. Edgar Scheins kulturanalyse
anvendes til at forstå det, der italesættes gennem det afholde interviewet, ved at
klassificere dette i Scheins tre niveau af kultur, herunder grundantagelse, værdier og
artefakter. Karl Weicks sensemaking inddrages efterfølgende til at forstå
meningsskabelsesprocessen i Fyns Amts Avis, og slutteligt diskutere, hvordan valget af
kerneopgave er legitimt.
Analysen er således inddelt i fire underspørgsmål. I den første analysedel karakteriseres
kerneopgaven i Fyns Amts Avis, som Troels Mylenberg forstår og italesætter denne,
som en lokalt forankret og fællesskabsskabende avis, hvor læserne kan komme til orde.
I analysedel to forstås Fyns Amts Avis handlinger og beslutninger gennem Scheins
niveauer af kultur. Her findes grundantagelsen afgørende for valget af kerneopgaven,
ligesom at grundantagelsen gennemsyrer de værdier og artefakter, der fremkommer.
I analysedel tre analyseres det, hvorledes disse handlinger og beslutninger bliver
meningsfulde gennem kerneopgavens meningsskabelse, forstået ud fra Karl Weicks
teori om sensemaking. Det kommer heri til udtryk, at kerneopgavens meningsskabelse
er en subjektiv sammenhængskraft, der sikrer en meningsfuld overensstemmelse
mellem initiativerne.
3
I analysedel fire diskuteres det slutteligt, hvordan valget af kerneopgave bliver legitimt.
Igennem denne diskussion bliver det fremhævet, at kerneopgaven er legitim i den
konstruerede meningsskabelse, som den selv indgår i og konstituerer. Dog afhænger
legitimiteten af kerneopgavens plausibilitet.
Slutteligt konkluderes det, at Fyns Amts Avis’ valg af kerneopgaven skal forstås ud fra
avisen selv, da de generelle udfordringer i avisbranchen ingen væsentligt rolle spiller i
Fyns Amts Avis’ meningsskabelse, som i stedet konstitueres af kerneopgaven selv.
4
Indholdsfortegnelse(
1!
Problemfelt .............................................................................................................. 9(
2!
Læsevejledning...................................................................................................... 13(
3!
Videnskabsteori .................................................................................................... 14(
4!
3.1(
Socialkonstruktivismens rødder ....................................................................... 14(
3.2(
Ontologi og epistemologi ................................................................................. 15(
3.3(
Undersøgelsens resultater ................................................................................ 16(
Analysestrategi ...................................................................................................... 18(
4.1(
Genstandsfeltets tilblivelse .............................................................................. 18(
4.2(
Socialkonstruktivisme og problemformulering ............................................... 19(
4.3(
Socialkonstruktivisme og anvendelsen af teori................................................ 20(
4.4(
Socialkonstruktivisme og metode .................................................................... 21(
4.4.1(
Epistemologiske pluralister ...................................................................... 21(
4.4.2(
Interview ................................................................................................... 21(
4.4.3(
Dokumentanalyse ..................................................................................... 22(
4.5(
5!
Socialkonstruktivisme og analysens opbygning .............................................. 22(
Metode ................................................................................................................... 24(
5.1(
Præsentation af empiri ..................................................................................... 24(
5.1.1(
Interview med Troels Mylenberg ............................................................. 24(
5.1.2(
Dokumentanalyse af årsrapport ................................................................ 24(
5.2(
Udvælgelse af case ........................................................................................... 24(
5.2.1(
Forskellige typer af cases ......................................................................... 24(
5.2.2(
Rumlig og tidsmæssig variation ............................................................... 25(
5.3(
Interview .......................................................................................................... 26(
5.3.1(
Valg af interviewperson............................................................................ 26(
5.3.2(
Interviewguide .......................................................................................... 27(
5.3.3(
Afholdelse af interview ............................................................................ 28(
5.3.4(
Optagelse og transskription ...................................................................... 28(
5
5.3.5(
5.4(
6!
Anvendelse af interview ........................................................................... 29(
Dokumentanalyse ............................................................................................. 29(
5.4.1(
Dokumentanalyse som metode ................................................................. 29(
5.4.2(
Anvendelse af dokumentanalyse .............................................................. 30(
5.4.3(
Primært, sekundært eller tertiært dokument ............................................. 30(
5.4.4(
Kriterier for valg af dokumenter ............................................................... 31(
5.5(
Samspil mellem metoder.................................................................................. 33(
5.6(
Kvalitetssikring ................................................................................................ 34(
5.7(
Kritik af metode ............................................................................................... 35(
Teori ....................................................................................................................... 36(
6.1(
Edgar Schein: Three Levels of Culture ............................................................ 36(
6.1.1(
Artefakter .................................................................................................. 37(
6.1.2(
Værdier ..................................................................................................... 37(
6.1.3(
Grundlæggende antagelser ....................................................................... 38(
6.2(
Anvendelse af Scheins kulturteori ................................................................... 39(
6.3(
Karl Weick: Sensemaking ................................................................................ 40(
6.3.1(
Meningsskabelse starter ved Enactment ................................................... 43(
6.3.2(
De syv væsentlige elemeter i meningsskabelse ........................................ 45(
6.4(
Anvendelse af Weicks teori om sensemaking ................................................. 46(
6.5(
Samspillet mellem Schein og Weick ............................................................... 47(
7!
Analyse ................................................................................................................... 49(
8!
Kerneopgaven i Fyns Amts Avis ......................................................................... 49(
8.1(
Hvem er Fyns Amts Avis? ............................................................................... 49(
8.2(
Kerneopgaven – en todelt strategi.................................................................... 49(
8.2.1(
Lokalt nærvær ........................................................................................... 50(
8.2.2(
Fællesskab for de betalende ..................................................................... 50(
8.2.3(
En speciel kerneopgave ............................................................................ 51(
8.3(
9!
Delkonklusion .................................................................................................. 51(
Handlinger, beslutninger og kerneopgaven ....................................................... 52(
6
9.1(
Grundantagelse ................................................................................................ 52(
9.1.1(
9.2(
Grundantagelser tages for givet ................................................................ 52(
Værdier ............................................................................................................ 53(
9.2.1(
At danne fællesskab – en grundlæggende antagelse ................................ 54(
9.2.2(
Lokalforankring – en grundlæggende antagelse ....................................... 55(
9.2.3(
Den journalistiske linje – et mål for fremtiden ......................................... 56(
9.2.4(
Den kritiske vinkling – en del af en ideologi............................................ 57(
9.2.5(
De fire værdier .......................................................................................... 58(
9.3(
Artefakter ......................................................................................................... 58(
9.3.1(
Redaktionen i Svendborg.......................................................................... 59(
9.3.2(
Læserarrangementer – mere end en avis .................................................. 59(
9.3.3(
Fusioner - Fynske Medier og Jysk Fynske Medier................................... 60(
9.3.4(
Kampagne: ’Broafgift – Nej tak!’ ............................................................ 61(
9.4(
Delkonklusion .................................................................................................. 62(
10! Kerneopgaven og meningsskabelse ..................................................................... 63(
10.1(
Forståelsesramme ......................................................................................... 63(
10.2(
Kerneopgaven i et sensemaking perspektiv ................................................. 64(
10.2.1( Meningsskabelse om fusionerne ............................................................... 65(
10.2.2( Meningsskabelse om kampagnen ’Broafgift – Nej tak!’ .......................... 68(
10.2.3( Meningsskabelse om læserarrangementer og ’Verdens største Højskole’ 69(
10.2.4( Kerneopgaven som organisationens identitet ........................................... 72(
10.3(
Delkonklusion .............................................................................................. 74(
11! Kerneopgavens legitimitet ................................................................................... 76(
11.1(
Delkonklusion .............................................................................................. 78(
12! Konklusion ............................................................................................................ 79(
13! Perspektivering ..................................................................................................... 80(
13.1(
Fokus på medarbejdere................................................................................. 80(
13.2(
Et magtperspektiv ......................................................................................... 81(
13.3(
Andre teoretiske tilgange ............................................................................. 82(
7
13.4(
Etableringen af Jysk Fynske Medier ............................................................ 83(
14! Litteraturliste ........................................................................................................ 84(
Der er vedlagt følgende bilag:
Bilag 1: Interviewguide
Bilag 2: Transskription af interview med Troels Mylenberg
8
1 Problemfelt!
De skrevne trykte medier er en branche, som i en årrække har oplevet markante
ændringer, der har udfordret den traditionelle avis’ forretningsplan. Denne situation er
bedst kendt som “aviskrisen”.
Ifølge kulturstyrelsens brancheanalyse fra 2014 er avisernes udfordringer af forskellig
karakter (Kulturstyrelsen 05.05.2015). Kommercielle aviser, der finansieres gennem
annonceindtægter, udfordres særligt af internet annoncering gennem Facebook og
Google. Dette i en sådan grad at 20% af det samlede reklameforbrug tilfaldt
udenlandske virksomheder i 2013.
Samtidig oplever hele branchen ændringer i forbrugeradfærden. Her er det særligt
tjenester som Spotify og Netflix, der leverer en anderledes internetbaseret
brugeroplevelse, og dermed forårsager en ny konkurrencesituation og kamp om
brugerne (Ibid.).
Aviskrisen tager ifølge brancheanalysen derfor udgangspunkt i tre stærke tendenser.
Internationaliseringen som har åbnet det danske marked for internationale aktører. Den
teknologiske udvikling der udfordrer det skrevne trykte medies fysiske format, og
ændringer i forbrugeradfærden som kræver hurtigere, mere tilgængeligt og gratis
indhold.
Aviskrisen ses blandt andet i branchens oplag og omsætningstal. Fra 2008 til 2011
oplevede de trykte skrevne medier således en omsætningsnedgang på 2,2 mia. kr.
(Ibid.).
Dog er der, ifølge brancheanalysen, sket en konsolidering i branchen, hvilket gør, at de
skrevne medier, trods omsætningsnedgang, fortsat opnår positive resultater i
regnskaberne. Mediehusene har altså formået at tilpasse sig ændringerne i omverdenen
og den nye medievirkelighed (Ibid.).
At forstå denne konsolidering gennem et casestudie af et mediehus er dette projekts
formål. Forskellige medier tilpasser sig forskelligt afhængigt af deres målgruppe,
finansieringsgrundlag, og om de er landsdækkende eller regionale.
De tidligere nævnte tendenser trækker alle i en retning væk fra det lokale. Når selv den
mindste landsby har en Facebook gruppe, hvor lokale nyheder og aktiviteter debatteres,
9
hvilken rolle spiller det regionale dagblad så? Og er den rolle så vigtig, at læserne
tilmed vil betale abonnement?
På baggrund af disse spørgsmål er Fyns Amts Avis valgt som projektets case. I
Svendborg, hvor Fyns Amts Avis har redaktion, har man lagt en særlig strategi for,
hvordan man vil imødekomme ændringerne i medielandskabet. Og tilsyneladende har
det båret frugt, da Fyns Amts Avis, som en af de få regionale dagblade, har haft
fremgang i oplagstal (Fynske Medier PS 2013:10).
Denne strategi udspringer af en særlig forståelse af, at deres kerneopgave som regionalt
dagblad er at være et lokalt forankret fællesskabsdannende medie (Bilag 2). Baggrunden
for denne strategi er ikke en markedsanalyse, men er valgt på baggrund af den
ansvarshavende chefredaktørs mavefornemmelse (Bilag 2:6). For at imødekomme denne
strategi har mediehuset over de sidste 10 år gennemgået en række forandringer.
I 2006 fusionerede Fyns Amts Avis med Fyens Stiftstidende, og grundlagde hermed
Fynske Medier. I 2010 sammenlagde man det redaktionelle arbejde med Fyens
Stiftstidende, og i 2014 fusionerede Fynske Medier med Jyske Medier og Syddanske
Medier og grundlagde hermed Jysk Fynske Medier (Fynske Medier 20.05.2015).
Ligeledes er den journalistiske linje blevet ændret, og den objektivitet som har været en
grundsten i journalistikken, er blevet tonet ned til fordel for et ønske om at være en
stemme for den målgruppe, man forsøger at ramme. Dette kom blandt andet til udtryk,
da man valgte at gå ind i sagen om broafgift på Storebæltsbroen. Med Fyens
Stiftstidende som bannerfører lancerede man kampagnen ’Broafgift - Nej Tak’, hvor
læserne kunne dele deres personlige grunde til, hvorfor broafgiften skulle sænkes eller
på sigt fjernes. Herefter overrakte man beretningerne til transportminister Magnus
Heunicke (Fynske Medier 03.05.2015). Her valgte mediehuset altså at gå subjektivt ind
og dække sagen fra fynboernes perspektiv.
Ved siden af de førnævnte fusioner og den ændrede journalistiske linje har Fyns Amts
Avis også gjort sig bemærket ved afholdelse af særlige arrangementer og samarbejder
for lokalområdet. Dette er gjort med henblik på at være til stede i det lokale miljø og på
den måde understøtte kerneopgaven.
10
Det interessante er dog, at denne kerneopgave tilsyneladende ikke direkte forholder sig
til de udfordringer, som de tre tidligere nævnte tendenser, internationalisering, den
tekniske udvikling og ændret forbrugeradfærd medfører. I og med at disse ikke anses
som værende de væsentlige udfordringer for Fyns Amts Avis ifølge Troels Mylenberg,
så forsøger de end ikke at konkurrerer på disse tendenser - i stedet forsøger de i højere
grad at leve op til deres kerneopgave om at være et lokalt forankret og
fællesskabsdannende nyhedsmedie. Det kan således forekomme paradoksalt, at
brancheanalysen peger på 3 generelle udfordringer for avisbranchen, men at disse ikke
opleves som de væsentlige udfordringer i Fyns Amts Avis.
Dette projekt tager således udgangspunkt i en undren over, hvordan Fyns Amts Avis
kerneopgave kan opfattes som legitim.
På baggrund af dette lyder vores problemformulering som følger:
Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis valg af kerneopgave i henhold til de
generelle udfordringer i Avisbranchen?
For at besvare denne problemformulering har vi opstillet fire arbejdsspørgsmål, der
lyder som følger:
1) Hvad er Fyns Amts Avis kerneopgave?
Dette spørgsmål søges besvaret ud fra en fortolkning af Troels Mylenbergs
forståelse af Fyns Amts Avis kerneopgave.
2) Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis’ beslutninger og handlinger?
Dette spørgsmål søges besvaret ud fra en analyse og fortolkning af Troels
Mylenbergs italesættelse af Fyns Amts Avis handling og beslutninger med
inddragelse af teoretiske pointer fra Edgar Scheins teori om three levels of
culture.
3) Hvordan gør kerneopgaven beslutninger og handlinger i Fyns Amts Avis
meningsfulde?
Dette spørgsmål søges besvaret gennem fortolkninger og konklusioner draget i
11
de ovenstående dele af analysen. Disse vil blive analyseret med inddragelse af
Karl Weicks teori om sensemaking.
4) Hvorfor er dette valg af kerneopgave legitimt?
Dette spørgsmål søges besvaret gennem en diskussion af fortolkninger og
konklusioner draget i det ovenstående spørgsmål med inddragelse af Karl
Weicks teori om sensemaking.
!
12
2 Læsevejledning!
I første kapitel af projektrapporten præsenteres den videnskabsteoretiske retning, som
sætter rammen for tilgangen til det empiriske genstandsfelt, samt hvordan vi anskuer
den viden, vi kan opnå igennem den nærværende undersøgelse.
Efterfølgende præsenteres den anvendte analysestrategi, som giver indblik i, hvordan og
hvorfor projektrapporten er opbygget, som den er.
Herefter følger et kapitel om metode, som består af refleksioner over de valg og fravalg,
der er foretaget i forbindelse med de anvendte metoder og fremgangsmåder.
Dernæst følger et kapitel om teori, hvor de anvendte teorier vil blive præsenteret,
ligesom samspillet mellem dem vil blive fremhævet.
Den efterfølgende diskuterende analyse er opdelt i 4 kapitler, der hver repræsenterer et
af de tidligere nævnte arbejdsspørgsmål:
•
Hvad er Fyns Amts Avis kerneopgave?
•
Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis’ beslutninger og handlinger?
•
Hvordan gør kerneopgaven beslutninger og handlinger i Fyns Amts Avis
meningsfulde?
•
Hvorfor er dette valg af kerneopgave legitimt?
Alle afsnit bliver efterfølgende afrundet med en delkonklusion, hvor de centrale pointer
fremhæves.
Efter disse 4 kapitler følger en samlet konklusion, hvor undersøgelsens primære
konklusioner vil blive præsenteret.
Slutteligt afrundes projektrapporten med en perspektivering, hvor de fire mest relevante
perspektiveringer fremhæves.
!
13
3 Videnskabsteori!
I det følgende kapitel vil vi præsentere den videnskabsteoretiske position, vi indtager
gennem projektet. Projektet er skrevet med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske
videnskabsteoretiske retning. Vi vil i det følgende kort opridse baggrunden for
socialkonstruktivismen, hvorefter vi vil præsentere socialkonstruktivismens ontologi og
epistemologi. Slutteligt præsenteres det, hvilken betydningen dette valg af
videnskabsteori har for de resultater, som projektet kan udlede.
3.1 Socialkonstruktivismens(rødder(
Blandt de væsentlige inspirationskilder til socialkonstruktivismen er filosofien.
Yderligere hentes der i socialkonstruktivismen inspiration fra videnssociologien
(Pedersen 2012:191). Vi vil i det følgende fremhæve, hvorledes de to retninger har givet
inspiration til socialkonstruktivismen.
Fra filosofien er socialkonstruktivismen inspireret af den antagelse, at:
”(…) alle de forhold, vi kan iagttage i ”den virkelige verden”, og som er virkelige for
os, er skabt i menneskelige erkendestruktur/bevidsthed. Det betyder, at vi aldrig
objektivt kan observere eller beskrive ”den virkelige verden”, som den er i sig selv.”
(Pedersen 2012:192).
Immanuel Kant, som er ophavsmanden til tankegangen, nægter dermed ikke, at der
findes en virkelig verden, men han pointerer, at mennesket ikke har redskaber til at
erkende den (Ibid.:192). Mennesket er således ikke i stand til at se den virkelige verden
uden at være præget af forståelser og antagelser, som påvirker vores oplevelse af det, vi
ser. Vores erkendelse af denne virkelige verden vil således aldrig være objektiv
(Ibid.:192). I det følgende afsnit om vores analysestrategiske overvejelser vil vi
eksplicitere de forforståelser, vi har mødt feltet med (Kapitel 4.1).
Videnskaben kan i et socialkonstruktivistisk perspektiv således ikke ” (...) bidrage med
en objektiv viden om ”det værende” (på ontologisk niveau).” (Pedersen 2012:193), men
kan derimod tilføre en forståelse for, hvordan vi skaber viden om ”det værende”.
Dette beskæftiger videnssociologien sig med;
14
”Grundantagelsen hos videnssociologerne er, at virkeligheden er samfundsskabt, og
videnssociologien beskæftiger sig netop med, hvordan denne skabelse finder sted.”
(Pedersen 2012:193).
Man beskæftiger sig således med, hvordan en bestemt viden kan indlejres i mennesker,
så det opfattes som virkelighed. Videnssociologien er yderligere inspireret af Karl
Marx, hvorfra videnssociologien Karl Mannheim har videreudviklet tanken om, at:
” (...) menneskets bevidsthed er determineret af dets sociale placering, og at den
menneskelige tanke bliver til i menneskelig aktivitet og i de sociale relationer, der
frembringes af denne aktivitet.” (Pedersen 2012:194).
Således inspireres socialkonstruktivismen yderligere af Mannheim, som fremhæver, at
al erkendelse er perspektivistisk (Ibid.:194).
3.2 Ontologi(og(epistemologi((
I lyset af det ovenstående vil vi i dette afsnit præsentere den forståelse af ontologi og
epistemologi, som socialkonstruktivismen fordrer.
På et epistemologisk niveau indtages det synspunkt, at vi ikke kan opnå en objektiv
sandhed, men at man som forsker altid vil se sociale fænomener fra et individuelt
perspektiv (Ibid.:190). Det betyder, at vi som forskere anerkender, at vi møder feltet
med nogle antagelser og forforståelser, som har en afgørende betydningen for, hvad vi
hæfter os ved, når vi undersøger genstandsfeltet og problemstillinger. Disse antagelser
og forforståelser er præget af individuel livserfaring og gennem ” (...) mødet med
opfattelser, der er institutionaliseret som normer og diskurser.” (Pedersen 2012:188).
Det betyder således, at socialkonstruktivismen har en perspektivistisk epistemologi
(Ibid.:194).
På det ontologiske niveau indtages det udgangspunkt, at der ikke findes en endegyldig
sandhed, men at vi derimod skaber en sandhed, som betragtes som meningsfuld i den
kontekst, vi befinder os i (Ibid.:190). I dette projekt betyder dette udgangspunkt, at vi
således er med til at konstruere en sandhed, der er meningsfuld i den historiske og
kulturelle kontekst, vi foretager undersøgelsen i (Ibid.:190). I forlængelse heraf er det
vigtigt at pointere, at netop denne sandhedskonstruktion ikke er irrelevant, da:
15
”Den virkelighed, der er skabt, reproduceres af mennesker, ved at de handler på
baggrund af deres fortolkninger og viden om ”virkeligheden”, og gradvist bliver de
opfattelser, der er skabt mellem mennesker til ”sandheder”.” (Pedersen 2012:190).
Således bliver lige præcis denne konstruktion af sandheden til en genstand for analyse i
en socialkonstruktivistisk undersøgelse.
Disse forståelser har således præget vores tilgang til undersøgelsen af den valgte
problemstilling. Vi har yderligere søgt at være opmærksomme på de forforståelser og
antagelser, vi har med os, som er afgørende for, hvad vi ser i empirien og i mødet med
feltet. Ligeledes søger vi ikke at nå frem til en objektiv sandhed, men nærmere at forstå
de sandheder, vi oplever som indlejrede i feltet gennem den indsamlede empiri. Dette
vil yderligere blive uddybet i det følgende kapitel om analysestrategi (Kapitel 4.1)
I forlængelse af ovenstående skal det pointeres, at der findes flere forskellige positioner
inden for socialkonstruktivismen, nogle mere radikale end andre. Skal man indplacere
socialkonstruktivister kan det gøres ud fra spørgsmålet: ”Hvad er det, der er konstrueret
i socialkonstruktivismen?” (Pedersen 2012:205).
I dette projekt anser vi det, som er konstrueret, som værende viden om sociale
fænomener og viden om fysiske fænomener på epistemologisk niveau. På ontologisk
niveau anser vi sociale fænomener, som værende socialt konstrueret (Ibid.:206). Vi
beskæftiger os således med at skabe viden, der giver indsigt i, hvordan de sociale
strukturer i den valgte case er skabt, og hvilken betydning disse har for de individer, der
begår sig i dem (Ibid.:209). Vi forsøger hermed at dekonstruere de konstruerede sociale
strukturer, vi finder i empirien, for dermed at kunne forstå tilblivelsen af disse. Dette vil
ligeledes blive uddybet i det følgende kapitel om analysestrategi (Kapitel 4).
3.3 Undersøgelsens(resultater((
Med udgangspunkt i de to forrige afsnit vil vi i dette afsnit sætte fokus på, hvilken
betydning denne videnskabsteoretiske position har for de resultater, analysen ender ud
med.
En af de væsentligste ting at fremhæve om analysens resultater er, at de hverken er
udtryk for objektive eller endegyldige sandheder, da det ligger i socialkonstruktivismen,
16
at der ikke er en ontologisk virkelighed, vi kan afdække. Analysen resultater er derimod
en konstruktion af viden om sociale fænomener. Yderligere kan analysens resultater
stille spørgsmålstegn ved de sandheder, der tages for givet. Resultatet bliver således en
ny forståelse af den eksisterende viden:
”Socialkonstruktivismen rummer således både et kritisk potentiale i forhold til at
antaste ”vedtagne sandheder”, og en bestræbelse på at opstille nye forståelser, nye
teorier, som giver mulighed for alternative handlemuligheder.” (Pedersen 2012:188).
I forlængelse heraf skal analysens resultaterne naturligvis kvalitetssikres. Her fordrer
den socialkonstruktivisme videnskabsteoretiske retning en særlig tilgang til reliabilitet
og validitet. Dette afsnit vil blive berørt i kapitel 5 om metode (Kapitel 5.6).
17
4 Analysestrategi!
På baggrund af ovenstående afsnit om projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt vil
vi i det følgende reflektere over genstandsfeltets tilblivelse og eksplicitere de
forforståelser og antagelser, som vi møder feltet med, samt hvad dette har haft af
konsekvenser for analysen. Derudover vil vi eksplicitere, hvorledes den
socialkonstruktivistiske tilgang kan forstås i samspil med projektets
problemformulering, de valgte teorier, metoder og slutteligt med analysens opbygning.
Vores forståelse af formålet med en analysestrategi kan udtrykkes gennem det følgende
citat:
”Mens metodediskussioner tager genstanden for givet, så er analysestrategien netop en
bestræbelse på at eksplicitere de valg, der ligger i fastlæggelsen af genstanden”
(Knudsen 2009:12).
Med udgangspunkt i ovenstående citat vil vi således belyse, hvordan vi forstår
genstandsfeltet. Fremgangsmåden i det følgende vil afspejle den proces, som
projektforløbet har udgjort. Denne proces startes i en tydeliggørelse af de forforståelser
og antagelser, vi har anskuet genstandsfeltet på baggrund af, og som har haft en
betydning for, hvordan vi har udvalgt empiri. Dernæst følger en beskrivelse af
udvælgelsen af problemformuleringen. Herefter præsenteres baggrunden for valget af
teori og metode.
Slutteligt vil vi beskrive, hvorledes disse valg og fravalg afspejles i analysens
opbygning.
4.1 Genstandsfeltets(tilblivelse(
Projektgruppen havde fra projektets start et ønske om at undersøge en branche, hvor der
havde været en markant ændring i omverdenen, der havde nødvendiggjort en intern
organisatorisk ændring. Det var på baggrund af dette ønske, at avisbranchen blev
udvalgt som genstandsfelt. Det var således vores antagelse fra projektets begyndelse, at
avisbranchen måtte være påvirket af den digitaliseringsbølge, der præger det generelle
samfund. Fyns Amts Avis blev efterfølgende udvalgt, da en af gruppens medlemmer var
blevet opmærksom på det arbejde, der blev lavet på Fyns Amts Avis. Dette skyldes, at
de have markeret sig i den offentlige debat gennem den tidligere fremhævede kampagne
18
om broafgifter samt deres samarbejde med lokale højskoler. Gruppemedlemmet havde
således en forforståelse om, at man hos Fyns Amts Avis muligvis angreb disse
omverdens ændringer anderledes, end man gjorde hos andre mediekoncerner.
Efterfølgende undersøgelser viste, at Fyns Amts Avis gennem deres samarbejde med
Fyns Stiftstidende i konstruktionen Fynske Medier netop var fusioneret med Jyske
Medier og Syddanske medier. Dette anså vi som et udtryk for en intern organisatorisk
ændring, og således blev casen udvalgt på baggrund af de forforståelser og antagelser,
vi havde fra projektets start.
Disse forforståelser og antagelser har ligeledes formet vores blik på Fyns Amts Avis
som case. Dette skal forstås således, at vi i vores undersøgelse af casen har fokuseret på
de områder, hvor avisen har skilt sig ud, og at det er disse, vi har lagt fokus på i
analysen. Dette hænger yderligere sammen med vores ønske om at forstå, hvordan
avisen kan agere i en skiftende omverden, og således har dette perspektiv præget, hvad
vi har fået øje på i empirien.
Afsluttende kan det altså fremhæves, at disse forforståelser og antagelser har haft en
afgørende betydning for selve udvælgelsen af casen, samt hvordan det empiriske
materiale efterfølgende er blevet behandlet og analyseret.
4.2 Socialkonstruktivisme(og(problemformulering(
I det følgende afsnit vil vi eksplicitere, hvorledes valget af videnskabsteori og valget af
problemformulering er forbundet.
Den valgte problemformulering lyder: Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis valg af
kerneopgave i henhold til generelle udfordringer i Avisbranchen?
Denne problemformulering er valgt for at opnå en overensstemmelse mellem det
videnskabsteoretiske udgangspunkt og det spørgsmål, vi søger at besvare.
Overensstemmelsen opnås, da problemformuleringen fokuserer på at kunne forstå et
valg, i stedet for at kunne forklare et valg. Denne sondring er central i
socialkonstruktivismen, idet man ikke mener, at man kan forklare noget sandt om
sociale fænomener (Pedersen 2012:221). Derimod søger vi at bidrage med indsigt i,
hvordan valget af kerneopgave konstrueres, og forsøger derigennem at dekonstruere
gamle sandheder og tilføje nye perspektiver på de måder, vi ser og forstår
19
konstruktionen af kerneopgaven (Pedersen 2012:222).
Problemformuleringen er yderligere påvirket af de ovenfor nævnte antagelser og
forforståelser, i det vi søger at forstå valget af kerneopgave i forhold til de udfordringer,
brancheanalysen fremhæver, at avisbranchen står over for (Kulturstyrelsen 05.05.2015).
Yderligere skal det nævnes, at problemformuleringen har udviklet sig i takt med
analysens tilblivelse, hvilket er sket gennem en iterativ proces, hvor
problemformuleringen er blevet revurderet og ændret, når nye erkendelser er opnået. På
denne måde har vi vekslet mellem problemformulering, empiri og teori, hvilket har
medført den omtalte revurdering af problemformuleringen. Denne proces kan anses som
en måde at kvalitetssikre projektets resultater i henhold til socialkonstruktivismen. Dette
vil blive yderligere uddybet i kapital 5 om metode (Kapitel 5.6).
4.3 Socialkonstruktivisme(og(anvendelsen(af(teori(
Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt fordrer en særlig anvendelse af teorier.
Denne anvendelse kan forstås ud fra det følgende citat:
”I socialkonstruktivistisk forstand handler teori snarere om, hvad vi kan kalde for
udfoldelse af begreber, der gør en forskel i konstruktionen af den sociale virkelighed.”
(Esmark et al. 2005:8).
Disse begreber kaldes også for iagttagelsesledende begreber. I dette projekt udgør
‘konstruktionen af den sociale virkelighed’ konstruktionen af den meningsfulde
kerneopgave. De begreber, som vi bruger teorien til at udfolde, er således begreberne
lokal og fællesskabsskabende, som er de begreber, der ‘gør en forskel’ i konstruktionen
af kerneopgaven. I første del af analysen bruger vi således Edgar Scheins kulturanalyse
til at danne os et billede af, hvordan de iagttagelsesledende begreber lokal og
fællesskabsskabende spiller ind i denne konstruktion af kerneopgaven. Efterfølgende
anlægges Karl Weicks sensemaking perspektiv til at forstå frembringelsen og
udviklingen af denne konstruktion.
Denne måde at forstå teoriens rolle er uløseligt forbundet med den
socialkonstruktivistiske grundpræmis om, at analyseresultatet ikke er en endegyldig
sandhed, men derimod en fornyet forståelse eller en udbygget konstruktion af det
fænomen, der udgør genstanden for undersøgelsen, som er fremkommet ved
20
anvendelsen af de iagttagelsesledende begreber (Pedersen 2012:221). Pedersen forklarer
det på følgende måde:
”Udgangspunktet er (…) at omverdenen ikke beder om at blive iagttaget på én bestemt
måde, og at der findes mangfoldige strategier for tilrettelæggelse af det
iagttagelsesledende begreb.” (Pedersen 2012:221).
Det kan således forstås, at vi i dette projekt har valgt at iagttage vores genstandsfelt ved
hjælp af bestemte strategier, som her kan forstås som de to udvalgte teorier, og at disse
har afgjort, hvorfor netop begreberne lokal og fællesskabsskabende er tilrettelagt som
de iagttagelsesledende begreber.
4.4 Socialkonstruktivisme(og(metode(
I det følgende afsnit vil vi præsentere sammenhængen mellem valget af videnskabsteori
og valget af metode.
4.4.1 Epistemologiske(pluralister(
Ligesom det var tilfældet med anvendelsen af teori, har socialkonstruktivismen
ligeledes et særligt forhold til anvendelse af metoder. Socialkonstruktivister kaldes også
epistemologiske pluralister, idet socialkonstruktivismen ikke fordrer brug af
udelukkende kvalitative eller kvantitative metoder. Derimod udvælges metoder ud fra,
hvor anvendelige de er til at de- og rekonstruere det fænomen, der er genstand for
analysen (Pedersen 2012:222).
I dette projekt anvendes interview og dokumentanalyse som metode. Hvordan disse
metoder anvendes, vil blive fremhævet i det følgende.
4.4.2 Interview(
Interview bruges i socialkonstruktivismen ikke til at opnå en forståelse af en
interviewpersons individuelle oplevelser og handlinger, men derimod til at forstå
hvordan en person danner en mening, eller konstruerer en sandhed (Ibid.:222). I dette
projekt anvendes interviewet med Troels Mylenberg til at forstå konstruktionen af
kerneopgaven i Fyns Amts Avis, hvor hans oplevelser og refleksioner er udtryk for den
meningsdannelsesproces, der ligger til grund for valget af kerneopgave.
21
4.4.3 Dokumentanalyse(
Ligesom med interview metoden anvendes også dokumentanalyse anderledes i
socialkonstruktivismen end inden for andre videnskabsteoretiske retninger. Man mener
således ikke, at dokumenters information kan forstås adskilt fra den sociale kontekst,
som den er beskrevet i (Pedersen 2012:223). Dokumenter anskues derimod på lige fod
med andre handlinger, der har betydning i den sociale interaktion, og det interessante
bliver derfor: ” (…) hvorledes dokumenter indgår i, og gør en forskel i, de sociale
situationer, de bliver brugt og fortolket i.” (Pedersen 2012:223).
I nærværende projekt anvendes dokumentanalyse på Fyns Amts Avis årsrapport for
2006. Fokus i denne dokumentanalyse ligger især på ledelsesberetningen, da denne er et
udtryk for, hvordan avisen forsøger at konstruere en forståelse af sig selv, og hvorledes
denne fremstilles i forhold til dem, som årsrapporten henvender sig til. Det er således
ikke informationer i sig selv, der er interessante, men netop den situation som
årsrapporten indgår i.
Det kan altså opsummeres, at der i projekter opnås overensstemmelse mellem
socialkonstruktivismens anskuelse af anvendelsen af metoder og den måde, som
metoderne anvendes i projektet.
4.5 Socialkonstruktivisme(og(analysens(opbygning(
Som afsluttende bemærkning kan det fremhæves, at formålet med anvendelsen af teori i
socialkonstruktivismen, som netop er at udfolde de iagttagelsesledende begreber,
ligeledes afspejles i opbygningen af den følgende analyse. Dette kan forstås ud fra
antagelsen om, at målet med socialkonstruktivismen er, at kunne re- og dekonstruerer
det sociale fænomen, her kerneopgaven, for samtidig at kunne tilføje ny perspektiver på
de måder, vi ser og forstår denne konstruktion af kerneopgaven.
Dette kommer i praksis til udtryk på den måde analysen er opbygget.
Analysen lægger ud med at fremhæve konstruktionen af kerneopgaven, som den direkte
kan forstås ud fra Troels Mylenbergs italesættelse i afsnittet ”Kernopgaven i Fyns Amts
Avis” (Kapitel 8).
22
Herefter følger afsnittet ”Handlinger, beslutninger og kerneopgaven” (Kapitel 9), hvor
vi søger at klarlægge, hvordan de iagttagelsesledende begreber lokal og
fællesskabsskabende spiller ind i konstruktionen af kerneopgaven.
Efterfølgende kommer afsnittet ”Kerneopgaven og meningsskabelse” (Kapitel 10), hvor
formålet er at forstå, hvordan konstruktionen er frembragt og udviklet.
Slutteligt præsenteres afsnittet ”Kerneopgavens legitimitet” (Kapitel 11), hvor i
konstruktionen diskuteres.
!
23
5 Metode!
I det følgende afsnit vil vi præsentere de metodiske refleksioner og valg, vi har foretaget
under projektets udformning. Først præsenteres den indsamlede empiri. Herefter følger
et afsnit om begrundelsen for valg af case, dernæst de metodiske overvejelser og
beslutninger angående interview og dokumentanalyse, som er de to metoder, vi har valgt
at anvende i projekter. Slutteligt afrundes kapitlet med et afsnit om samspillet mellem de
to metoder, kvalitetssikring og kritik af metode.
5.1 Præsentation(af(empiri(
I det følgende præsenteres den anvendte empiri – hvordan det anvendes behandles i
afsnittene interview og dokumentanalyse, som følger senere i kapitlet.
5.1.1 Interview(med(Troels(Mylenberg(
Den bærende del af analysen bygger på et interview foretaget med Troels Mylenberg,
som er ansvarshavende chefredaktør hos Fyns Amts Avis. Interviewet har en varighed
på ca. 1 time.
5.1.2 Dokumentanalyse(af(årsrapport(
Dokumentanalysen udføres på en årsrapport fra 2006 fra Fyns Amts Avis. Årsrapporten
gennemgås ikke systematisk. Der er derimod stor fokus på ledelsesberetningen.
5.2 Udvælgelse(af(case(
I det følgene præsenteres det henholdsvis hvilken type case, vi arbejder med, hvorvidt
denne indeholder rumlig eller tidsmæssig variation, samt hvilken betydning disse har
for valget af case.
5.2.1 Forskellige(typer(af(cases(
Vores valg af case kan begrundes med afsæt i John Gerrings forståelse af, hvorledes
forskellige cases kan klassificeres. Han inddeler cases i henholdsvis typiske cases,
forskellige cases, ekstreme cases, afvigende cases, betydningsfulde cases,
vigtige/afgørende cases, spor cases, most similar cases og most different cases (Gerring
24
2008:647). Formålet er at udvælge cases på baggrund af, hvilken viden der søges.
På baggrund af vores forforståelser (Kapitel 4.1), havde vi en antagelse om, at Fyns
Amts Avis skilte sig ud fra andre mediekoncerner, i den måde de bedriver virksomhed
og håndterer forandringer på. Ud fra Gerrings klassifikationer af cases kan Fyns Amts
Avis altså karakteriseres som en afvigende case (Gerring 2008:655). Dette skyldes, at
Fyns Amts Avis afviger fra de generelle tendenser, som brancheanalysen præsenterer
(Kulturstyrelsen 05.05.2015). Dette skal forstås således, at hvor brancheanalysen
fremhæver avisbranchens udfordringer som værende digitalisering, internationalisering
og en ændring i forbrugeradfærd, så er det andre udfordringer, Troels Mylenberg
italesætter i det afholdte interview. Derudover er Fyns Amts Avis en af de få dagblade,
der over de senere år ikke er gået tilbage i oplag (A/S Svendborg Avis 2007:4). Således
kan Fyns Amts Avis altså karakteriseres som en afvigende case (Gerring 2008:655).
Formålet med at undersøge en afvigende case er at fremme nye og uopdagede
forklaringer, som kan holdes op imod, og være grundlag for, en revurdering af
forståelsen af den generelle branche (Ibid.:565). Således kan en afvigende case ikke
være repræsentativ, og det er således ikke målet at kunne sige noget generelt. Derimod
kan man ved brug af en afvigende case skabe en ny forståelse af det felt, man
undersøger, ved at udforske det, der afviger fra den generelle forståelse. Herigennem er
håbet, at de nye forståelser der udspringer, kan føre til en revurdering af den generelle
forståelse på området (Ibid.:656).
5.2.2 Rumlig(og(tidsmæssig(variation(
En case kan yderligere opdeles efter, om den indeholder en rumlig eller tidsmæssig
variation. Rumlig variation henviser til, hvorvidt undersøgelsen foretages inden for en,
få eller mange enheder. En skildring mellem disse er nødvendig, da en undersøgelse
inden for en eller få enheder fordrer en dybdegående undersøgelse af disse, mens en
undersøgelse af mange enheder fokuserer på færre forhold i hver enkelt enhed
(Andersen et al. 2012:75).
Denne klassificering udspringer ligeledes af John Gerrings teoretiske forståelse (Gerring
2004:343). Gerring formulerer det på følgende måde: “ (...) Det handler grundlæggende
om at vælge mellem at vide mere om mindre (intensiv strategi) eller at vide mindre om
mere (en ekstensiv strategi).” (Gerring 2004:348).
Tidsmæssig variation henviser til, hvorvidt undersøgelsen fokuserer på en udvikling fra
25
et tidspunkt til et andet, eller om der nærmere søges en forståelse af et øjebliksbillede
(Andersen et al. 2012:87).
I dette projekt kan det være svært at fastlægge, om der arbejdes med en tidsmæssig
variation. Vores problemformulering, der lyder ”Hvordan kan man forstå Fyns Amts
Avis valg af kerneopgave i henhold til generelle udfordringer i Avisbranchen?”
indeholder ikke nogen tidsmæssig variation, da vi arbejder ud fra et øjebliksbillede,
hvor formålet er at forstå valget af kerneopgave i Fyns Amts Avis. Det empiri der
inddrages for at besvare denne problemformulering, indeholder derimod en tidsmæssig
variation, i det vi gør brug af en årsrapport, der går flere år tilbage, og samtidig
indeholder det afholdte interview refleksioner over hvilken proces, Fyns Amts Avis har
været igennem for at nå frem til deres valg af kerneopgave. Således kan det ikke
entydigt konkluderes, hvorvidt der er en tidsmæssig variation i casen.
Projektet indeholder derimod ikke nogen rumlig variation, da den foretages inden for én
enhed (Gerring 2004:343). Undersøgelsen tager således udgangspunkt i Fyns Amts
Avis, og vi undersøger genstanden, her valget af kerneopgave, inden for enheden, som
er Fyns Amts Avis. Baggrunden for dette valg er, jævnfør Gerring, at vi ønsker en
dybdegående forståelse af de beslutninger og handlinger, der kommer til udtryk gennem
interviewet med Troels Mylenberg.
Således kan det forstås, at vi anvender en afvigende case, da Fyns Amts Avis skiller sig
ud fra den generelle forståelse af branchen. Casen indeholder aspekter af tidsmæssig
variation, men ingen rumlig variation, da undersøgelsen udelukkende foretages i Fyns
Amts Avis.
5.3 Interview((
I det følgende præsenteres metodiske overvejelser og refleksioner angående valget af
interviewperson, udarbejdelsen af interviewguide, afholdelse af interview, optagelse og
transskription og slutteligt anvendelsen af interviewet.
5.3.1 Valg(af(interviewperson(
Baggrunden for at interviewe Troels Mylenberg er, at Troels Mylenberg besidder en
vigtig rolle i Fyns Amts Avis, hvor han er ansvarshavende chefredaktør. Yderligere er
han direktør i Svendborg A/S, som driver Fyns Amts Avis, og derudover besidder han
26
også en post i bestyrelsen i Fynske Medier og i Jysk Fynske Medier (Bilag 2:2). Det er
netop disse ovenstående forhold, som gør Troels Mylenberg til en central nøgleperson i
vores undersøgelse.
Formålet med at interviewe Troels Mylenberg er at opnå en forståelse af de valg, der
ligger til grund for Fyns Amts Avis udvikling, deres håndtering af omverdenen samt
overvejelserne bag valget om at fusionere med henholdsvist Fynske Medier og Jysk
Fynske Medier. Da Troels Mylenberg netop besidder de førnævnte poster, gør det ham
til en oplagt interviewperson. Han kan bidrage med viden, der gør os i stand til at
besvare problemformuleringen om, hvordan man kan forstå Fyns Amts Avis valg af
kerneopgave i henhold til de generelle udfordringer i branchen.
5.3.2 Interviewguide(
Interviewguiden (Bilag 1) blev udarbejdet på baggrund af eksisterende viden, som
projektgruppen havde opnået igennem diverse kanaler, disse værende blandt andet Fyns
Amts Avis hjemmeside, årsrapporter for Fyns Amts Avis, den officielle godkendelse af
fusioneringen Jysk Fynske Medier (Konkurrence-og forbrugerstyrelsen 26.02.2015)
samt artikler omhandlende Fyns Amts Avis og fusionen Jysk Fynske Medier.
Udformningen af selve interviewguiden er foretaget med udgangspunkt i, hvordan
Brinkmann og Kvale foreskriver dette (Brinkmann & Kvale 2009:152f). Det betyder, at
arbejdet med udformningen af interviewguiden begyndte med nogle teoretiske og
akademiske spørgsmål, som fremstod komplekse og abstrakte. Efterfølgende har vi
operationaliseret spørgsmålene til konkrete spørgsmål, der er formuleret ud fra det
hverdagssprog, vi antog, at interviewpersonen talte (Bilag 1). Interviewet er struktureret
som et semistruktureret interview (Brinkmann & Tanggaard 2010:38), hvor vi satte
rammerne for de temaer, vi skulle gennemgå, men hvor der stadig var mulighed for, at
Troels Mylenberg kunne komme frem til de pointer, han fandt interessante eller
væsentlige i forhold til vores undersøgelse. Dette valg af interviewstruktur har medført,
at vi har opnået en viden, vi ikke havde forudset, og således har interviewet også haft en
karakter af et eksplorativt interview.
Interviewguiden var struktureret således, at vi startede med en præsentation af Troels
Mylenberg og hans rolle. Derefter blev der taget udgangspunkt i Fyns Amts Avis’
27
udvikling, rolle og position, hvorefter vi bevægede os op i organisatorisk niveau ved at
spørge ind til Fynske Medier efterfulgt af Jysk Fynske medier (Bilag 1).
5.3.3 Afholdelse(af(interview((
Interviewet blev afholdt på Fyns Amts Avis redaktion i Svendborg i Troels Mylenbergs
kontor. Der ligger flere overvejelser til grund for dette. Først og fremmest ville vi gerne
imødekomme Troels Mylenbergs ønske om tid og sted. Derudover kan det bidrage til en
forståelse af Fyns Amts Avis, at vi har oplevet de omgivelser, Troels Mylenberg og
redaktionen til dagligt begår sig i.
Der var to af gruppens medlemmer til stede under afholdelsen af interviewet. Rollerne
var delt op sådan, at den ene stillede spørgsmål, og den anden observerede og sikrede, at
vi nåede rundt om de temaer, der udgjorde interviewguiden. Yderlige havde den
observerende mulighed for at notere interviewpersonens reaktioner.
5.3.4 Optagelse(og(transskription(
Vi optog interviewet på diktafon for at have de bedst mulige chancer for at anvende
interviewet videre i projektet samt for at kunne gengive det sagte. Ved optagelse af
interviewet gives der mulighed for at genhøre interviewet, hvis der skulle opstå tvivl
om, hvad der var blevet sagt (Brinkmann & Kvale 2009:201). Derudover muliggjorde
optagelsen transskription af interviewet. Ved transskription af et interview omformes
det sagte til skriftsprog, og i den forbindelse kan der opstå nogle udfordringer. Det
skyldes, at der er nogle ting i det talte sprog, der kan være svære at omforme til skrift.
Her tænkes eksempelvis på ironi, stemmeføring og kropssprog (Brinkmann &
Tanggaard 2010:43). Ligeledes opstår der i det talte sprog ofte uafsluttede sætninger, og
det kan være svært at vide, hvor der skal sættes et punktum (Ibid.:43). Vi har forsøgt at
imødekomme disse udfordringer ved at transskribere så tro mod det sagte som muligt,
men vi er opmærksomme på, at der allerede igennem transskriptionen sker en
fortolkning og en udvælgelse. Vi har således forsøgt at imødekomme dette, ved at alle
gruppens medlemmer efterfølgende har lyttet interviewet igennem og samtidig læst
transskriptionen for på denne måde at undgå subjektive vurderinger af, hvad der skrives
i transskriptionen.
I forbindelse med optagelsen af interviewet har vi reflekteret over, om det kunne
påvirke Troels Mylenbergs udtalelser, at han blev optaget. Vi kom dog hurtigt til den
28
erkendelse, at Troels Mylenberg til dagligt udtaler sig til diverse medier, og selv er
journalist, og dermed er bekendt med, hvordan disse optagelser efterfølgende vil blive
brugt.
5.3.5 Anvendelse(af(interview(
Interviewet med Troels Mylenberg udgør sammen med den anvendte årsrapport det
empiriske grundlag i projektets analyse. Transskriptionen af interviewet med Troels
Mylenberg er efterfølgende blevet inddelt i sektionerne: kerneopgave, handlinger,
beslutninger og selvforståelse. Vi har således foretaget en meningskodning, hvilket
betyder, at man knytter et nøgleord til en passage i transskriptionen for senere at kunne
identificere denne udtalelse og anvende den i analysen (Brinkmann & Kvale 2009:224).
Vi har således foretaget en begrebsstyret kodning, da vi anvender begreber, vi har
fastsat, inden transskriptionen og kodningen er foretaget. Formålet med at anvende
kodning er, at det gør det lettere at anvende transskriptionen i analysen. Disse fire
temaer har yderligere præget analysens opbygning, da arbejdsspørgsmålene i en vis
udstrækning bygger på disse.
5.4 Dokumentanalyse(
I det følgende kapitel præsenteres dokumentanalyse som metode, anvendelse af
dokumentanalyse, hvorvidt dokumentet er primært, sekundært eller tertiært og slutteligt
kriterier for valg af dokumenter.
Dokumentanalysen er anvendt som metode til behandling af Fyns Amts Avis årsrapport
fra 2006.
5.4.1 Dokumentanalyse(som(metode(
En dokumentanalyse er overordnet ” (…) et sprog, som er fikseret i tekst og tid.”
(Lynggaard 2010:138). Med dette menes, at et dokument er et nedslagspunkt for en
begivenhed, hvor denne er forsøgt forklaret og beskrevet med ord. Således kan den
årsrapport, der anvendes i dette projekt, anskues som et nedslagspunkt i regnskabsåret,
hvor man gennem beretninger og tal beskriver, hvordan året i virksomheden er forløbet.
Dog fremhæves det: “ (...) at et dokument er fikseret i tid, betyder ikke, at dokumenter
ikke udvikler sig over tid.” (Lynggaard 2010:138).
Med dette menes, at selvom et dokument er et nedslagspunkt for en given hændelse, og
29
således giver et øjebliksbillede, så kan vores forståelse af dette øjebliksbillede udvikle
sig over tid. Denne forståelse er relevant i forhold til vores anvendelse af årsrapporten.
Da vi særligt tager udgangspunkt i ledelsesberetningen, er denne naturligvis forankret i,
hvordan årsrapporten for det pågældende år ser ud. Dog anvender vi den i et perspektiv,
hvor den tillægges betydning i forhold til den meningsdannelsesproces, vi undersøger i
dette projekt. Således kan denne årsrapport altså få en ny betydning, i den kontekst vi
anvender den i.
5.4.2 Anvendelse(af(dokumentanalyse(
Vi inddrager i dette projekt dokumentanalyse som metode for at kunne henholdsvis
underbygge og udfordre det, som Troels Mylenberg italesætter under det afholdte
interview. Vi sammenholder således den proces, der kan aflæses gennem
ledelsesberetningen fra 2006, med den udvikling, som Troels Mylenberg beretter om.
Dette gøres, da vi anser dette som en styrkelse af vores argumentation i målet om at
forstå baggrunden for Fyns Amts Avis valg af kerneopgave, og den
meningsdannelsesproces der ligger til grund for valget. Vi anvender årsrapporten for
2006, idet denne behandler fusionen af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.
Dokumentanalysen af årsrapporten spiller dog en sekundær rolle i forhold til
interviewet, da vi i analysen tager udgangspunkt i interviewet med Troels Mylenberg,
og først senere i analysen inddrager årsrapporten som supplement.
5.4.3 Primært,(sekundært(eller(tertiært(dokument(
Inden for dokumentanalyse kan man opdele dokumenttyper i tre grupper, som er
henholdsvis primære, sekundære eller tertiære dokumenter. Hvilken kategori et
dokument tilhører, afhænger af hvor tæt den pågældende kilde er på den begivenhed,
dokumentet forholder sig til (Lynggaard 2010:138). Baggrunden for denne opdeling kan
beskrives ved følgende citat:
“Pointen er heller ikke, at analytikeren får mere direkte adgang til sandheden om et
givet fænomen ved at benytte sig af primære eller sekundære dokumenter frem for
tertiære dokumenter. Derimod er pointen blot, at det er hensigtsmæssigt at overveje den
tidsmæssige kontekst for forskellige typer af dokumenter (...)” (Lynggaard 2010:138).
30
Et primært dokument er kendetegnet ved, at det kun er få, der har adgang til det, og at
det er nedskrevet tæt på den begivenhed, som det knytter sig til (Lynggaard 2010:138).
Et sekundært dokument kan karakteriseres ved, at alle har adgang til det, uden
dokumentet direkte har offentligheden som målgruppe. Ligeledes er det nedskrevet
forholdsvist tæt på den begivenhed, som det knytter sig an til (Ibid.:139). Slutteligt er
der de tertiære dokumenter, som alle har adgang til, men som kan være nedskrevet efter,
at en begivenhed har fundet sted (Ibid.:139).
Vi anskuer i denne forbindelse den anvendte årsrapport som en sekundær kilde, da
kilden er tilgængelig for alle, der har interesse i dem, men ikke nødvendigvis har
offentligheden som målgruppe. Yderligere er årsrapporten umiddelbart nedskrevet
tidsmæssigt tæt på den begivenhed, den omhandler, idet årsrapporter udarbejdes inden
for hvert regnskabsår.
Valget om hvorvidt der anvendes primære, sekundære eller tertiære dokumenter hænger
sammen med, hvad undersøgelsens fokus er. De forskellige typer af dokumenter kan
således bidrage til forskellige viden. Det kan forstås således:
“Er vi fx interesseret i at kortlægge og analyse eller skjulte dagsordner, magtudøvelse
og forhandlinger, som finder sted bag lukkede døre, er det måske mest hensigtsmæssigt
at søge adgang til mere primære dokumenttyper. Er vi fx interesseret i udviklingen i
politiske ideologier, vil sekundære dokumenter måske være mere hensigtsmæssige som
datagrundlag.” (Lynggaard 2010:139).
Herudfra kan det forstås, at da vi søger at forstå baggrunden for valget af kerneopgave,
ser vi indirekte på en udvikling, og således er et sekundært dokument, i form af
årsrapporten fra 2006, relevant i denne forbindelse.
5.4.4 Kriterier(for(valg(af(dokumenter(
I det følgende vil vi fremhæve, hvordan vi har analyseret det anvendte dokument, samt
hvordan vi kan vurdere årsrapportens kvalitet ud fra begreberne autencitet,
troværdighed, repræsentativitet og mening (Ibid.:149).
Vi har analyseret årsrapporten med udgangspunkt i en analytisk induktiv tilgang, hvor
dokumentet anvendes til at identificere udviklinger eller sammenhænge (Ibid.:145). Det
betyder i praksis, at vi har holdt de tendenser, der kunne spores i ledelsesberetningen i
31
årsrapporten, op mod de ting som Troels Mylenberg italesætter i interviewet. På denne
måde kan vi som nævnt udfordre eller underbygge det han udtrykker, og på den måde
opnå nye forståelser eller klarlægge nye sammenhænge.
Der findes flere metoder til at vurdere kvaliteten af et dokument. I det følgende vil vi
vurdere årsrapportens kvalitet ud fra dens autencitet, troværdighed, repræsentativitet og
mening.
Når autencitet skal vurderes, kigges der på hvorvidt baggrunden for dokumenter og
afsenderen af dokumentet kan identificeres (Lynggaard 2010:147). Da vi anvender en
årsrapport kan baggrunden og afsenderen af dokumentet entydigt identificeres, da
årsrapporterne produceres årligt, ligesom at Fyns Amts Avis er den tydelige afsender,
dog i samarbejde med de revisorer, der har været med til at udarbejder årsrapporten.
Troværdighed måles på baggrund af, hvorvidt der kan opstå usikkerhed eller såkaldt
bias (Ibid.:148). Hvis dokumentet er usikkert, kan det være svært at gennemskue,
hvilken påvirkningen denne usikkerhed vil have for de konklusioner, man kan udlede af
dokumentet. Hvis dokumentet har bias, også kaldet skævhed, kan det betyde, at
analysens konklusioner peges i en bestemt retning (Ibid.:148). Vi mener ikke, at det er
usikkerhed forbundet med årsrapporten som genstand for projektets dokumentanalyse.
Dette skyldes, at det blandt andet er et krav for årsrapporter, at de skal være retvisende.
Vi anerkender dog, at årsrapporter, og specielt ledelsesberetninger, ligeledes er en måde
hvorpå virksomheder brander sig, og forsøger at fremhæve positive ting ved det
pågældende regnskabsår. På trods af dette skal ledelsesberetningen dog godkendes af
revisorerne, hvilket den kun bliver, hvis den er i overensstemmelse med, hvad der er
sket, både af gode og dårlige ting i virksomheden, inden for regnskabsåret.
Repræsentativitet omhandler, hvorvidt et dokument kan anses som værende
repræsentativt i forhold til det, som opgaven søger at belyse (Ibid.:148). Dokumenter
kan herunder karakteriseres efter, hvorvidt de er henholdsvis typiske fænomener,
uregelmæssigheder eller et brud med en diskurs (Lynggaard 2010:148). Årsrapporten
for Fyns Amts Avis må siges at være et typisk fænomen, da årsrapporter foreligger
hvert regnskabsår. Dog har vi foretaget en afgrænsning, der betyder, at vi kun anvender
årsrapporten fra 2006, da vi har valgt at fokusere på en særlig tidsperiode (Ibid.:148). Vi
mener således, at dokumentet i dette projekt må siges at være repræsentativt for det år,
32
vi har afgrænset os til at se på. Vi fokuserer hermed specielt på år 2006, hvor fusionen
omtales. Ligeledes øger anvendelsen af årsrapporten den generelle repræsentativitet i
projektet, idet fokus i undersøgelsesspørgsmålet er på et organisatorisk niveau, hvilket
årsrapporten også er et udtryk for.
Slutteligt vurderes et dokuments kvalitet på mening. Med dette menes, at meningen med
dokumentet skal være let tydeligt. Det skal således fremstå klart, hvad meningen i
dokumentet er (Lynggaard 2010:148). Meningen i årsrapporten må siges at stå klart for
de fleste læsere med kendskab til regnskaber. Er man ikke regnskabskyndig, kan det
dog være svært at gennemskue et regnskab. Vi fokuserer dog i dette projekt på
ledelsesberetningen, som for det meste er skrevet i et letlæseligt sprog, hvilket også er
tilfældet i den anvendte årsrapport. Ligeledes er vi bekendt med de termer og vendinger,
der anvendes i årsrapporter, hvilket gør, at meningen fremstår klar for os som læsere
(Ibid.:149).
Når vi samlet set kigger på disse vurderingskriterier forekommer årsrapporten som et
stærkt dokument at inddrage. Dette skyldes, at denne har en tydelig autencitet, i og med
at afsenderen og baggrunden er tydelig, ligesom at troværdigheden er høj, da vi oplever
en lav grad af usikkerhed forbundet med anvendelsen af dette dokument. Vi anerkender
dog, at årsrapporter, og specielt ledelsesberetninger, kan være udtryk for subjektive
anskuelser af regnskabsåret, men da de anvendes med henblik på at forstå en
meningsskabelsesproces, påvirker det således ikke de konklusioner, vi kan udlede.
Yderligere er dokumentet udtryk for et typisk fænomen, dog afgrænset til det relevante
år. Slutteligt er det fremhævet, at meningen forekommer tydelig for os, da vi besidder
kompetencer til at aflæse og forstå årsrapporter.
5.5 Samspil(mellem(metoder(
Som det har fremgået gennem ovenstående afsnit, anvendes dokumentanalyse med
henblik på at supplere, understøtte og udfordre det afholdte interview.
Hvorledes disse to metoder spiller sammen, kan forstås ud fra følgende citat:
“Det vil sige, at hvor interviewrespondenter ikke nødvendigvis kan forventes at kunne
huske et historisk begivenhedsforløb, kan dokumenter netop bidrage til at belyse dette.”
(Lynggaard 2010:140).
33
Det kan i denne forbindelse forstås således, at hvor Troels Mylenbergs italesættelse af
valget af kerneopgave er et udtryk for, hvorledes han har skabt en mening omkring
valget af kerneopgaven (Kapitel 4.4), så kan vi ud fra årsrapporten opnå en bredere
forståelse for dette i en historisk og organisatorisk kontekst (Kapitel 4.4). Dette kan
yderligere forstås gennem det følgende citat:
“Ofte vil dokumentanalysen således have et fokus på en udvikling over en vis
tidsperiode med henblik på at identificere stabilitet og forandring inden for et givet
undersøgelsesområde.” (Lynggaard 2010:137).
Disse to metoder understøtter og udfordrer således hinanden, idet de bidrager til to
forskellige perspektiver til at forstå, hvordan valget af kerneopgave er foretaget i Fyns
Amts Avis. Vi anvender således dokumentanalysen til at belyse en udvikling, imens
interviewet med Troels Mylenberg er et udtryk for en mere subjektiv meningsdannelse
af Fyns Amts Avis og deres valg af kerneopgave.
5.6 Kvalitetssikring(
Når man foretager en undersøgelse som denne, er det relevant at vurdere kvaliteten af
analysens resultater. Ofte anvendes begreber som reliabilitet og validitet netop til dette.
Disse vurderingskriterier forstås dog anderledes, når man indtager en
socialkonstruktivistisk position (Pedersen 2012:227). Dette skyldes, at vi som nævnt
ikke efterstræber en ontologisk sandhed. Således fordrer denne position ikke, at
resultaterne vurderes ud fra kriterier som verifikation eller falsifikation (Ibid.:227).
Kvalitetssikring omhandler inden for socialkonstruktivismen derimod en forståelse af,
at undersøgelsen skal foretages i en cirkulær proces, hvor der pendles mellem
forforståelser, problemstilling, delresultater og konklusion (Ibid.:227f). Dermed sker
kvalitetssikring i en cirkulær proces, hvor der løbende reflekteres over de valg og
fravalg, man foretager i denne pendlen. Således er kvalitetssikringen indlejret i
analysestrategien (Ibid.:228).
I forbindelse med denne cirkulære proces er det et krav inden for
socialkonstruktivismen, at der er en høj grad af gennemsigtighed i de valg, der
foretages. Gennemsigtighed opnås gennem argumentation for de valg, der er foretaget
gennem udarbejdelsen af undersøgelsen. Således skal det altså være muligt for læseren
at tage stilling til, om de valg og fravalg der er foretaget, er velbegrundede (Pedersen
34
2012:228). Vi har igennem ovenstående kapitel og kapitlet om analysestrategi (Kapitel
4) derfor forsøgt at kvalitetssikre denne undersøgelse ved at udpensle de
argumentationer, der ligger til grund for vores forforståelser, valg af
problemformulering, valg af metode og valg af teori, og hvorledes disse påvirker de
resultater, som fremkommer gennem analysen. Et yderligere kvalitetskriterium i
socialkonstruktivismen er, at der anlægges flere perspektiver på samme fænomen,
hvilket i dette projekt opnås gennem anvendelsen af forskellige teorier og metoder, der
gør det muligt at anskue det samme fænomen ud fra flere forskellige perspektiver
(Pedersen 2012:229).
For at opnå nye kvalificerede forståelser af en problemstilling kræver det således, at der
løbende argumenteres for de valg, der træffes, der har betydning for analysens
resultater.
5.7 Kritik(af(metode(
Gennem arbejdet med analysen er vi nået til den erkendelse, at det kunne have været
relevant at følge Troels Mylenberg over længere tid. Den anvendte teori om
sensemaking, som vil blive præsenteret i det følgende kapitel, bygger i høj grad på en
processuel tankegang, som ideelt lægger op til, at man har adgang til empirien over en
længere tid. Således havde det været relevant, hvis vi kunne have interviewet Troels
Mylenberg, da han startede hos Fyns Amts Avis, og derefter over en tidsmæssig periode
frem til i dag. Da dette ikke har været muligt, har vi således prøvet at imødekomme
teorien ved at inddrage årsrapporten, som netop indeholder et tidsperspektiv. Yderligere
kunne vi have interviewet flere af de personer, der sidder i chefkredsen eller bestyrelsen
i Fyns Amts Avis. Fravalget af dette skete på baggrund af problemformuleringen, der
fokuserer på at forstå meningsdannelsesprocessen omkring valget af kerneopgaven i
Fyns Amts Avis. Det er vores overbevisning, at ved udelukkende at fokusere på Troels
Mylenberg, kommer vi i dybden med denne problemstilling.
Vi valgte derfor at fastholde det ene interview og årsrapporten, da disse, som tidligere
fremhævet, har kunnet bidrage til forskellige tidsmæssige og faglige perspektiver.
35
6 Teori!
I det følgende præsenteres de teorier, der vil blive anvendt i den følgende analyse. Disse
er således Edgar Scheins teori om 3 niveauer af kultur samt Karl Weicks teori om
sensemaking. Hvert præsentations afsnit vil blive efterfulgt at et afsnit om, hvorledes
teorien anvendes i analysen. Afslutningsvis vil der være et afsnit om samspillet mellem
de to anvendte teorier.
6.1 Edgar(Schein:(Three%Levels%of%Culture(
Edgar Scheins teori om 3 niveau af kultur er grundlæggende et redskab til at forstå
organisationskultur. Han arbejder således med tre niveauer af kultur, der hver især er
udtryk for, hvor synlig det kulturelle fænomen er for den, der observerer det (Schein
2010:23). De tre niveauer spænder over synlige fænomener, til normer, værdier og
regler for adfærd og slutteligt over helt basale implicitte grundantagelser i den
observerede organisationskultur (Ibid.:23).
For at illustrere disse niveauer kan nedenstående model anvendes. Hvis man forestiller
sig, at trekanten udgør et isbjerg, er artefakterne toppen af isbjerget. Artefakterne er
direkte synlige. Lige under vandoverfladen ligger værdierne, som du kan finde frem til
ved at observere i længere tid. Nederst ligger de grundlæggende antagelser, som ikke er
direkte observerbare.
Figur 1
36
Scheins kulturanalyse skelner skarpt mellem værdier og grundlæggende antagelser,
hvilket adskiller sig fra andre teorier på området. Den afgørende forskel på disse to er,
ifølge Schein, at værdier kan diskuteres og bøjes, hvorimod de grundlæggende
antagelser tages for givet i en sådan grad, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved dem de opfattes som virkeligheden (Schein 2010:23). Vi vil i det følgende præsentere de tre
illustrerede niveauer.
6.1.1 Artefakter(
Som tidligere fremhævet udgør artefakter de fænomener, der er let observerbare, og som
kan ses, høres eller føles i mødet med kulturen (Ibid.:23). Disse artefakter kan være
bygninger, sprog eller produkter, men kan også være udtrykt ved observeret adfærd
eller organisatoriske processer (Ibid.:24).
Schein fremhæver, at det vigtigste ved dette niveau af kulturen er, at på trods af at
(Ibid.:24). Det betyder, at observatøren af artefaktet godt kan forklare og beskrive, hvad
han ser og oplever, men at han ikke kan forstå den betydningen, disse artefakter er
tillagt i den givne kultur (Ibid.:24). For at være i stand til at forstå og dechifrere
artefaktet, må man først forstå kulturens værdier og grundlæggende antagelser
(Ibid.:25).
6.1.2 Værdier(
Værdier bygger ifølge Schein på individuelle personers præferencer for, hvordan ting
bør gøres i en organisation (Ibid.:25). Når en organisation skabes deles der ingen fælles
værdier, men over tid og i takt med, at der skal tages stilling til arbejdsgange og
udfordringer, vil der opstå nogle værdier, normer og retningslinjer for adfærd, der vil
blive en væsentlig del af organisationens kultur. Schein fremhæver yderligere, at de
personer, hvis præferencer overføres i organisationen som de herskende værdier, er
personerne der senere vil blive set som ledere eller grundlæggere (Ibid.:25).
Jo flere gange en værdi, der medfører en handling, løser en opgave med et vellykket
resultat, jo tættere kommer værdien på at blive til en grundlæggende antagelse
(Ibid.:26). Det er ikke for alle værdier, at denne proces vil forekomme. Dette kan enten
skyldes, at ikke alle værdier vil medføre handlinger, det virker pålideligt hver gang,
eller at værdien ikke kan testes i praksis. I dette tilfælde kan værdien blive en
37
grundlæggende antagelse igennem social validering, hvilket betyder, at en gruppe
bekræfter denne værdi gennem sociale oplevelser. Et eksempel på dette er religion, da
denne ikke kan testes empirisk, men alligevel bliver bekræftet gennem social interaktion
(Schein 2010:26).
Værdier og normer er altså bevidste og ekspliciterede, da de udgør et normativ ideal for
beslutningstagen, handlen og adfærd i en organisation (Ibid.:27). Dog fremhæver
Schein, at værdier i en organisation kan være gensidigt modstridende. Hvis ikke de
værdier og normer, der er meningsfulde i en organisation, stemmer overens med
effektiv opgaveløsning, vil der ofte opstå et misforhold mellem den ønskede adfærd og
den observerede adfærd, hvilket kan udgøre et problem for organisationen (Ibid.:27).
På baggrund af denne forståelse inddeler Schein værdier i forskellige kategorier,
herunder dem der stemmer overens med de grundlæggende antagelser, dem der er en del
af ideologi eller filosofi og dem, der opstår på baggrund af forhåbninger om fremtiden
(Ibid.:27).
På trods af at adfærden i en kultur i nogen grad kan forklares gennem de værdier, der er
i organisationen, vil der også være dele, der stadig er uforklarede. Dette hænger sammen
med, at hvis man skal have en dybere forståelse af den observerede kultur, så er det
nødvendigt at forstå de grundlæggende antagelser (Ibid.:27).
6.1.3 Grundlæggende(antagelser(
En grundlæggende antagelse kan, som tidligere beskrevet, opstå når en værdi, som
fordrer en bestemt handling, fungerer pålideligt som løsning på en udfordring, og derfor
over tid bliver taget for givet. Den opstår således på baggrund af en hypotese eller en
mavefornemmelse, og vil over tid blive forstået som en virkelighed (Ibid.:27). Som det
tidligere er fremhævet adskiller denne forståelse sig fra andre teorier på området. Schein
kritiserer de teoretikere, der bruger begrebet ”dominant value orientations”, da en
sådan tilgang muliggør, at den grundlæggende antagelse blot er den foretrukne løsning
blandt andre alternativer (Ibid.:28). Ifølge Schein er den grundlæggende antagelse ikke
længere en synlig mulig handling, men i stedet en grundlæggende forståelse om, at hvis
medlemmer af organisationen handler på baggrund af en anden grundlæggende
antagelse, vil denne adfærd miskrediteres (Ibid.:28). En sådan grundlæggende antagelse
38
opstår på baggrund af en stærk konsensus af én af virksomhedens værdier, som
udspringer af en succesfuld implementering af netop denne ene værdi (Schein 2010:28).
Ifølge Schein er de grundlæggende antagelser meget væsentlige for at forstå de
artefakter og værdier, der kommer til udtryk i en virksomhed, da det er igennem de
grundlæggende antagelser, at medlemmer af organisationen opfatter og forstår det, der
foregår omkring dem (Ibid.:28).
Da grundlæggende antagelser i sin essens bliver taget for givet, er disse altså ikke til
diskussion, og kan dermed være meget svære at ændre. Det kræver, at vi udfordrer
vores kognitive forståelse og opfattelse af vores omverden, hvilket skaber stor utryghed.
Derfor er der tendens til, at grundantagelser reproduceres, da mennesker vil forsøge at
forstå verdenen omkring sig i overensstemmelse med de grundlæggende antagelser, de i
forvejen er præget af, selv hvis det medfører en benægtelse af de fænomener, der
observeres (Ibid.:28).
Afslutningsvis kan det fremhæves, at Schein tillægger de grundlæggende antagelserne
en afgørende rolle for individers muligheder for at forstå de synlige artefakter og
værdier, der kendetegner den givne kultur i en organisation (Ibid.:32).
6.2 Anvendelse(af(Scheins(kulturteori(
Scheins kulturanalyse anvendes i analysen til at forstå de handlinger og beslutninger,
som Troels Mylenberg italesætter i det empiriske materiale. Vi gennemgår således
interviewet med henblik på at klassificere det, vi her observerer i Scheins tre niveauer
for forståelse af kulturen i Fyns Amts Avis.
Vi anvender i høj grad teorien til at analysere på avisens handlinger og beslutninger i
forhold til dens omverden, frem for hvordan avisen agerer indad til. På trods af Scheins
fokus på kulturen internt i organisationen mener vi stadig, at teorien er relevant, idet den
grundlæggende antagelse og de værdier, der vil blive fremhævet i analysen, bunder i en
intern kultur. Det er således artefakterne, der forstås i relation til den eksterne
omverdenen. Teorien er oplagt at anvende, da den udgør et redskab til at klassificere og
forstå de fænomener, der italesættes i interviewet med Troels Mylenberg til videre brug
i den efterfølgende analyse.
39
6.3 Karl(Weick:(Sensemaking((
Alle oversættelser af citater fra Karl Weick er fundet i (Hammer og Høpner 2014:15).
Karl Weicks teori om sensemaking indtager i dette projekt en central position. Teorien
beskriver på et processuelt plan, hvordan livet i en organisation udvikler sig, og dermed
på hvilken baggrund organisatoriske beslutninger træffes, handlinger udføres og
identitet skabes. Sensemaking understreger, at fundamentet for disse først og fremmest
er, at vi som mennesker konstruerer en mening i den omverden, vi er nødsaget til at
forholde os til.
Som Choo skriver:
“The sensemaking view suggest that organizational actors have first to make sense of
what is happening in their organizational environments in order to develop a shared
interpretation that can serve as a context for organizational action” (Choo 1996:332).
Her er der tale om en stillingtagen til, hvilken rækkefølge tingene forløber i: først
skabes meningen, derefter udvikles en fælles fortolkning, og til sidst handles der på et
organisatorisk plan. Denne rækkefølge synes umiddelbart intuitiv og basal: Vi skaber
mening, hvorefter vi handler.
Men hvad vil det overhoved sige at skabe mening? At give en forklaring på dette er
Weicks intention. Og når man dykker ned i forklaringen, forstår man, hvorfor Sverri
Hammer og James Høpner siger om Weicks forfatterskab, at det kan “opleves som både
provokerende og forførende” (Hammer og Høpner 2014:15).
Meningsdannelse for Weick betyder:
“ (…) at virkeligheden er en kontinuerlig realisering, som opstår af vores anstrengelser
for at skabe orden og konstruere retrospektiv mening af det, vi oplever. Vi forsøger at
gøre vores oplevelser rationelle for os selv og andre - vi forsøger at skabe mening”
(Weick 1995:106).
Hos Weick starter alt ved behovet for mening - et behov som tilfredsstilles, når vi
oplever noget som rationelt. Rationalitet bliver nærmest en form for behagelig
sindstilstand, som vi konstant efterstræber ved at se den virkelighed, eller de dele af
virkeligheden, der bekræfter os i, at det vi gør er rationelt og meningsfyldt.
Virkeligheden skabes af vores ønske om rationalitet, og bliver derfor konstrueret og
40
subjektiv. Med andre ord kunne man sige, at rationaliteten bliver en selvopfyldende
profeti på bekostning af den objektive virkelighed.
Weick illustrerer dette ved at omskrive den gængse talemåde: “Jeg tror det, når jeg ser
det” til “Jeg ser det, når jeg tror det.” (Weick 1979 A:134f). Her bliver Weicks
videnskabsteoretiske standpunkt synliggjort. Der er ikke tale om en realistisk ontologi,
hvor vi ser virkeligheden ‘som den er’. I stedet forventer vi, hvad vi kommer til at se ud
fra troen på ‘noget rationelt’, hvorefter virkeligheden fremtræder, som vi forventede dermed er ontologien konstruktivistisk.
Men hvad sker der i interaktionen mellem os og omverdenen, når vi ‘ser det vi tror’?
Her introducerer Weick begrebet hovedbegrebet enactment, som det første skridt på
vejen mod at skabe mening. Men inden det uddybes i næste afsnit fastlægges Weicks
syn på organisationens omverden.
I bedste Weick-stil formulerer han ikke en entydig definition, men i stedet beskriver han
omverdenen som flygtig, flydende og flertydig og det at konfrontere omverdenen som
en:“ongoing, unknowable, unpredictable streaming of experience in search of answers
to the question, “what’s the story?” (Weick 2005:410).
Pointen er, at vi er placeret i en flertydig omverden, som vi er nødsaget til at
simplificere for at kunne forstå.
Når vi, som nævnt før, skaber vores egen subjektive virkelighed, er det altså ikke et
udtryk for hverken forstokkethed eller manglende åbenhed for, at “måske kunne det
hænge anderledes sammen” - det er i stedet et uomgåeligt vilkår.
Weicks fokus på omverdenens flertydighed gør Weick til en atypisk
socialkonstruktivist, da det medfører et særligt forhold til fortolkning af omverdenen.
Socialkonstruktivister som Berger og Luckmann mener, at organisationen fortolker
omverdenen. I Weicks forståelse skaber organisationen omverdenen gennem
meningsdannelsen (Hammer og Høpner 2014:20). Den uforarbejdede omverden er ikke
tilgængelig for fortolkning uden en forudgående meningsskabelse.
Eller som Weick selv udtrykker det:
“Hoveddistinktionen mellem fortolkning og meningsskabelse er, at meningsskabelse
handler om, hvordan mennesker genererer, hvad de fortolker (...) meningsskabelse
fokuserer på handlingen, aktiviteten og skabelsen af de spor, som bliver fortolket og
derpå refortolket.” (Weick 1995:13).
41
Her betoner Weick handlinger og aktiviteter som konstituerende for meningsskabelsen.
Disse handlinger skal ikke forveksles med de ‘organisatoriske handlinger’, Choo
omtaler som resultatet af meningsskabelsen. Der er derimod tale om en palette af
forskelligartede handlinger, som - ofte ubevidst for den handlende aktør - skaber
mening i omverdenens flertydighed. Denne initiale håndtering af omverdenen er, hvad
enactment dækker over.
42
6.3.1 Meningsskabelse(starter(ved(Enactment(
Figur 2 - (Weick 2005:414)
Weick opstiller ovenstående model over de processuelle trin i meningsskabelse.
Som feedback pilene fra højre mod venstre illustrerer, ser Weick meningsdannelsen
som en cirkulær proces. Når modellen i det følgende fremstilles lineært fra venstre mod
højre, er det en nødvendig forsimpling for forståelsen af processen.
Processen starter ved en ændring i omverdenen (Ecological Change). Det kan i sig selv
lyde mærkværdigt at fremhæve én ændring, da sensemaking som nævnt hviler på
antagelsen om, at omverdenen er flertydig og i konstant forandring.
Dog skriver Weick, at: “sensemaking is activated by the question, ‘same or different?’“
(Weick 2005:414). Man kan forstå det således, at omverdenen hele tiden ændrer sig,
men at vi kun ser de ændringer, som pirker til vores etablerede meningsfuldhed og
rejser spørgsmålet “same or different?”. Ved denne stillingtagen er vi dog imidlertid
allerede i fasen Enactment. Her rubricerer og kategoriserer vi ændringer i omverdenen
(Ibid.:414). Hammer et al. oversætter enactment til at “skabe i handling” (Hammer og
Høpner 2014:25). At få greb om hvad denne handling indebærer, er imidlertid
vanskelig.
Weick eksemplificerer ved at give bud på, hvad der sker, når aktører ‘enacter’:
“.. [They] construct, rearrange, single out, and demolish many ‘objective’ features of
their surrondings.. they unrandomize variables, insert vestiges of orderliness, and
literally create their own constraints.” (Weick 1979B:164).
43
Weick fremhæver hvad handlingerne gør, frem for hvad handlingerne i praksis er.
Den forståelse af enactment, som vi sætter i spil i analysen, er derfor, at de ‘enactende’
handlinger i praksis kan være vidt forskellige ting på vidt forskellige niveauer. Det kan
være lokationen for en organisations årsmøde, navnet på den introducerende
præsentation eller sågar hvilken slide præsentationen starter med. Det afgørende er, at
omverdenen konstrueres og ‘ordnes’ og at begrænsninger skabes, og at dette sker
ubevidst gennem handlinger, som i dagligdagen ofte har andre direkte formål.
Enactment skaber en række “handlingsskabte virkeligheder” (Hammer og Høpner
2014:60). Men hvorvidt vi i organisationen tager disse scenarier til os, og forholder os
til dem, afgøres i Selection. I denne fase sorteres de forskellige virkeligheder, og ved
hjælp af allerede etablerede forestillinger om årsagssammenhænge, udvælges en given
fortolkning. Det er dermed i selection processen, at svaret på spørgsmålet “whats the
story?” genereres (Choo 1996:333f).
I Retention lagres resultatet af den gennemførte meningsskabelse som en
genanvendeligt mentalt kort over fortolkning og fremstilling af kausaliteten i en udvalgt
ændring i omverdenen:
“The product of sensemaking is an enacted environment - a sensible rendering of
previous events stored in the form of causual assertions, and made binding on some
current enactment and/or selection” (Choo 1996:334).
Det er værd at bemærke, at identity og plausibility knyttes til retention i figur X.
Retention kan siges at være sensemakings svar på identitet, da vores identitet påvirker,
hvordan vi handler og forstår omverdenen - svarende til sammenhængen mellem
retention og enactment. Dog anerkender modellen også den modsatrettede
sammenhæng. Her nævner Weick, at de handlinger vores identitet afføder, former vores
image i omverdenen, som giver feedback tilbage i processen og
stabiliserer/destabiliserer identiteten (Weick 2005:416).
Plausibilitet er et karaktertræk ved hele meningsskabelsen, som påvirker identitet.
Meningsskabelse “is not about truth and getting it right”. I stedet handler det om at
genfortælle historien om sig selv og sin omverden, så uforklarligheder gøres forståelige,
og kritik bliver afvist (Ibid.:415). Identitet er således ikke en konstant, men i højere grad
noget vi modellerer efter behov.
44
6.3.2 De(syv(væsentlige(elemeter(i(meningsskabelse((
I analysen bruger vi modellen over meningsskabelsens processer (figur 2) til at forstå de
processuelle trin i meningsskabelsen i Fyns Amts Avis. Derudover gør vi brug af
Hammer og Høpners opsummering af meningsskabelsens syv elementer, som Weick
udpeger som nogle af de væsentlige i meningsskabelsesprocessen (Hammer og Høpner
2014:93)
Meningsskabelse er:
•
En social proces
•
Identitetskonstruerende
•
Retrospektiv
•
Fokuseret på og udgår fra ledetråde
•
En kontinuerlig proces
•
Drevet af plausibilitet
•
Enactment
(Hammer og Høpner 2014:93f)
Meningsskabelse er en social proces, som ikke sker alene: “Meningsskabelsen er aldrig
ensomt, for hvad der sker inden i os, er afhængig af andre.” (Weick 1995:40). På denne
måde er den sociale proces et udtryk for, at meningsskabelsen sker intersubjektivt, hvor
individuelle overvejelser allerede er indlejret i en social kontekst.
Meningsdannelsen bliver samtidig påvirket af identiteten. Udgangspunktet er, at
identiteten bliver til i subjektets opfattelse af sin omverden. Der skabes mening ud fra
jeg’et, hvor selvopfattelsen bliver udslagsgivende for rubriceringen af virkeligheden,
som leder tilbage til opfattelsen af jeg’et.
Det$at$meningsskabelse$sker$retrospektiv$betyder,$at$virkeligheden,$som$opleves$i$
nutiden,$efterfølgende$bliver$tolket$og$rationaliseret,$så$den$bliver$meningsfuld.$
Den$retrospektive$meningsskabelse tager afsæt i vores værdier, prioriteter og
præferencer, som guider os til at vælge de elementer i fortiden, der skaber mening i
nutidens handlinger (Hammer og Høpner 2014:102).
Meningsskabelse er også fokuseret på spor og udgår deraf. Meningsskabelsen forsøges
dannet ud fra mange forskellige spor/ledetråde, som bruges til at konstituere
45
meningsskabelsen. “Meningsskabelse drejer sig om at forstørre små ledetråde.”
(Hammer og Høpner 2014:103f). Det skal siges, at “valget” af disse små ledetråde er
betinget af konteksten, subjektet befinder sig i, samt hvilken identitet der “medbringes”
(Ibid.:103f).
Meningsskabelse foregår hele tiden som en kontinuerlig proces. Subjektet er konstant
situeret i omskiftelige kontekster, hvor handlingerne i disse kontekster først bliver
meningsfulde efterfølgende. “Det er først, når vi retrospektiv søger at skabe mening, at
vi begynder at definere noget som en begyndelse, en midte og en slutning.” (Ibid.:108).
Meningsskabelse er plausibel, og har ikke et sigte om det akkurate. Plausibiliteten
betyder at vi “kun” søger efter: “ (...) en løsning - ikke løsningen” (Hammer og Høpner
2014:110). Vi søger kun det, der giver mening, derfor efterstræbes den eksakte videns
mange variabler ikke. I og med det akkurate ikke efterstræbes, skal opfattelsen af
virkeligheden fremstå som en plausibel og sammenhængende fortælling. Plausibilitet er
flertydig, hvor meningsskabelsen i et konkurrerende felt, ifølge Weick, har brug for
symboler, myter, metaforer (Ibid.:112). Vi har brug for “en god historie” til at skabe
mening i de beslutninger og handlinger, der foretages.
Sidst er Enactment, som oversættes ‘at skabe i handling’. Dette er uddybet i forbindelse
med Figur 2. Enactment er et centralt begreb hos Weick, som opsummeret betyder, at
mennesket selv producerer de omgivelser, som opleves. Tanken er, at vi er en del af
vores omgivelser, og at vores handlinger heri betinger de muligheder og begrænsninger,
vi kommer til at leve efter (Ibid.:113).
6.4 Anvendelse(af(Weicks(teori(om(sensemaking((
Weick understreger vigtigheden i både et mikro- og makroperspektiv, hvis man er på
udkig efter meningsskabelse:
“Students of sensemaking understand that the order in organizational life comes just as
much from the subtle, the small, the relational, the oral, the particular, and the
momentary as it does from the conspicuous, the large, the substantive, the written, the
general, and the sustained” (Weick 2005:410).
Vi anvender i den følgende analyse Weicks teori om sensemaking til at forstå
meningsskabelsesprocessen i Fyns Amts Avis. I analysen anlægges primært et
46
mikroperspektiv, hvor vi har øje for de små, relationelle og verbale konstruktioner af
mening, der kommer til udtryk. Som det følgende afsnit uddyber, er dette
mikroperspektiv særligt for Weick. For at opnå størst muligt udbytte af sensemaking har
vi derfor valgt at betone dette perspektiv i analysen.
6.5 Samspillet(mellem(Schein(og(Weick(
Sammenspillet mellem Schein og Weick kan forstås igennem Mary Jo Hatch opdeling
af organisationsteori. Hun inddeler blandt andet feltet i de modernistiske og symbolskfortolkende perspektiver.
Det modernistiske perspektiv bygger på en struktureret systemtænkning, hvor
organisationen ses som et kompleks system bestående af mindre delsystemer (Hatch
1997:38).
Dette modernistiske perspektiv, kan man argumentere for, at Schein er inspireret af, da
hans kulturteori bygger på en implicit systemtænkning, hvor kulturen kan anses som det
overordnede system og de 3 niveauer som nødvendige underordnede delsystemer.
Dog er der ikke tale om en udelukkende statisk forståelse, da han understreger, at de tre
niveauer af kultur indbyrdes påvirker hinanden.
Det symbolsk-fortolkende perspektiv, som er anført af Weick, bygger i stedet på en
forståelse af organisationer som løst koblede systemer. Denne forståelse opbløder
systemtænkningen markant ved at hævde, at delelementerne i organisationen “ (…) kun
sporadisk behøver at koble sig til hinanden.” (Hammer og Høpner 2014:70f).
De to perspektiver adskiller sig ved deres epistemologiske antagelser. Det modernistiske
perspektiv bygger på en objektivistisk epistemologi, som mener, at det undersøgte
objekt eksisterer “derude”, og at teoriens påstande derfor kan holdes op mod en
virkelighed (Hatch 1997:48).
Som det antydes i afsnittet om Weick, forfægter det symbolsk-fortolkende perspektiv
derimod en subjektivistisk epistemologi, hvor objekterne der undersøges opfattes som
sociale konstruktioner (Ibid.:41).
Hatch omtaler sammenhængen mellem perspektiverne:
“The social constructionist perspective is partly modern in the sense that, once reified,
the world goes on just as does for those who take a purely objectivistic position.
However, the idea that reality is not so much objective as it is objectified, introduces a
47
new understanding of instability and the potential for organization change.” (Hatch
1997:42).
De to retninger overlapper hinanden, da de undersøger ‘den samme virkelighed’ forskelligheden ligger i, om denne virkelighed er givet eller konstrueret.
Denne delvise kongruens mellem de modernistiske og symbolsk-fortolkende
perspektiver ses også afspejlet specifikt i forholdet mellem de grundlæggende
antagelser i Scheins kulturteori og Weicks begreb om de mentale kort, der indeholdes i
retention:
“ (...) mentale kort er kort, der forklarer sammenhænge mellem ting og gør det muligt at
tale om disse ting ud fra deres sammenhæng. Disse kort kan sammenlignes med det,
man inden for kulturteorierne kaldes for basale grundlæggende antagelser, som er
styrende for vores valg og handlinger.” (Hammer og Høpner 2014:62).
Disse overvejelser ligger til grund for vores forståelse af samspillet mellem de to
teorier. Scheins kulturteori er præget af en objektivistisk tilgang, som fokuserer på at
inddele og kategorisere objekterne i kulturen. Weicks teori om sensemaking har med sin
subjektivistiske tilgang i stedet fokus på de processer, som skaber disse objekter.
48
7 Analyse!
I det følgende kapitel vil vi med vores teoretiske begrebsapparat analysere den anvendte
empiri ud fra ønsket om at besvare de fire arbejdsspørgsmål.
Det følgende kapitel er opdelt i fire underafsnit, der hver knytter sig til de tidligere
præsenterede arbejdsspørgsmål; ’Kernopgaven i Fyns Amts Avis’, ’Handlinger,
beslutninger og kerneopgaven’, ’Kerneopgaven og meningsskabelse’ og
’Kerneopgavens legitimitet’
8 Kerneopgaven!i!Fyns!Amts!Avis!!
I det følgende vi vil præsentere Fyns Amts Avis kerneopgave, som den forstås og
italesættes af den ansvarshavende chefredaktør Troels Mylenberg.
8.1 Hvem(er(Fyns(Amts(Avis?(
Fyns Amts Avis er en avis, der dækker kommunerne Svendborg, Langeland, FaaborgMidtfyn og Ærø. Avisen har redaktion i Svendborg, og har historisk haft bånd til partiet
Venstre, men er i dag uafhængig af partipolitiske interesser. De anser dog stadig sig selv
som værende en kritisk liberal avis, hvis ansvar er at være vagthund overfor politikere
og andre magthavere (Fynske Medier 06.05.2015) (Bilag 2:6).
Redaktionens centrale placering i Svendborg har medført, at avisen er påvirket af
kulturen i Svendborg, der især er præget af det maritime liv og de frie skoler (Bilag
2:4). Disse to udgør den primære industri i området, der både huser navigationsskole,
Mærsk Training Center og lodsvæsenet samt populære højskoler og efterskoler som
Ollerup og Oure.
8.2 Kerneopgaven(–(en(todelt(strategi(
Gennem interviewet med Troels Mylenberg stod det hurtigt klart, at kerneopgaven for
Fyns Amts avis, ifølge ham selv, består i at være et lokalt forankret
fællesskabsskabende medie. Dette vil vi uddybe i det følgende.
49
8.2.1 Lokalt(nærvær(
Troels Mylenberg italesætter igennem interviewet flere gange vigtigheden af, at mediet
er lokalt forankret. Han nævner blandt andet, at det skal være tydeligt for læseren, at det
er Fyns Amts Avis, de abonnerer på og ikke Fyens Stiftstidende (Bilag 2:6). Avisen skal
således afspejle de kulturer, der præger det område, de dækker. Troels Mylenberg
beskriver det på følgende måde:
” (...) det er vigtig, at vi har et medie, som egentlig afspejler det her område i sig selv,
som er med til at give en selvforståelse af, at vi er vigtige nok til, at vi har et medie, der
samler os, eller at vi har en offentlig samtale som er sydfynsk.” (RED.) (Bilag 2:4).
Han karakteriserer Fyns Amts Avis som en lillebror, der gerne må være ’lidt mere
røvballeagtig’. Dette skal forstås således, at hvor man hos Fyns Stiftstidende har en
mere styret og systematisk tilgang, så er det hos Fyns Amts Avis vigtigt at give plads til,
at alle kan komme til orde i debatten, og man prioriterer derfor også i høj grad at gøre
plads til læserbreve (Bilag 2:6). Det er således en vigtig del af avisens kerneopgave at
være en hjørnestolpe i lokalsamfundet (Bilag 2:6).
8.2.2 Fællesskab(for%de%betalende(
Den anden del af kerneopgaven ligger i forlængelse af det første, da formålet med at
være lokal er, at avisen på denne måde kan skabe et fællesskab for de borgere, der
abonnerer på Fyns Amts Avis. I det ligger dog også, at fællesskabet er for dem, der har
fuld abonnement på avisen, og altså ikke dem, der har tilbudsabonnement, eller ikke
holder avisen. Troels udtrykker det på følgende måde:
”Vi taler egentlig om avisabonnementer, egentlig ikke som man betaler et abonnement,
vi vil gerne have det hedder et kontingent, altså hvis man melder sig ind. (...) At du
melder dig ind i et eller andet fællesskab.” Og i forlængelse heraf:
”Vi vil sådan set gerne have, at man føler sig udenfor, hvis man ikke holder avis.”
(Bilag 2:7f).
Herigennem bliver det således tydeligt, at fællesskabet er noget, du får adgang til, hvis
du melder dig ind som i en hvilken som helst anden ”forening”. Det er naturligvis en
ekskluderende forretningsstrategi, men ikke desto mindre har den vist sig succesfuld, da
50
næsten hver anden husstand i deres kerne kommuner holder avisen (Fynske Medier
06.05.2015).
8.2.3 En(speciel(kerneopgave(
Det bliver yderligere italesat igennem interviewet med Troels Mylenberg, at man godt
er klar over, at denne forståelse af kerneopgaven ikke nødvendigvis lægger sig op ad en
traditionel forståelse af, hvad kerneopgaven for en avis er. Han udtrykker, at man i
gamle dage så sig selv som værende primært en nyhedsformidler. Dette opponerer Fyns
Amts Avis i dag imod, da de ikke mener, at det længere er deres opgave at være en
objektiv nyhedsformidler. Det er hans overbevisning, at objektivitet i
nyhedsformidlingen vil blive udfordret i højere og højere grad, da branchen ikke skal
lave ensrettede medier, men derimod differentiere dækningen og være endnu mere
tilstede i det lokale miljø.
Han udtrykker det på følgende måde: ”Vores opgave er at kæmpe for interesser, der
tilgodeser Sydfyn” (Bilag 2:14). Han mener derfor ikke, at Fyns Amts Avis skal
konkurrere på at være den mest objektive nyhedsformidler, men derimod på at kunne
levere et sammenhold, og en fornemmelse af, at man som læser er med i noget (Bilag
2:9).
8.3 Delkonklusion(
Det er gennem det ovenstående blevet fremhævet, at Fyns Amts Avis har redefineret,
hvad kerneopgaven for deres avis er. Fra at have været en objektiv nyhedsformidler er
det i dag centralt, at avisen kan afspejle det lokalsamfund, de opererer i. På denne måde
er kerneopgaven aktivt at være med til at sætte rammen for et sydfynsk fællesskab og
samtidig være en platform, hvor borgerne i området kan komme til orde og debattere de
ting, der berører netop deres lokalsamfund.
(
51
9 Handlinger,!beslutninger!og!kerneopgaven!
Vi vil i det følgende kapitel analysere og klassificere interviewet med Troels Mylenberg
efter Scheins 3 niveauer af kultur: grundantagelser, værdier og artefakter. Dette gøres
for at få et overblik over empirien og forstå de handlinger og beslutninger, der træffes
og finder sted i Fyns Amts Avis.
9.1 Grundantagelse(
Som beskrevet i teoriafsnittet om Schein er grundantagelser et udtryk for en forståelse,
der er blevet så grundlæggende, at medlemmer af organisationen vil finde adfærd
baseret på andre grundantagelser bemærkelsesværdig (Schein 2010:28).
Grundantagelser er således ofte implicitte adfærdsmønstre eller forståelser, der sætter
rammen for de værdier og artefakter, der ligeledes kendetegner kulturen i en
organisation.
Gennem vores interview med Troels Mylenberg er det vores fortolkning, at den
grundantagelse, der kommer tydeligst til udtryk i interviewet, er, at mennesker er
sociale væsener, der har behov for stabile fællesskaber.
Hvorfor vi forstår grundantagelsen således, vil vi eksplicitere i det følgende.
9.1.1 Grundantagelser(tages(for(givet(
Baggrunden for den fremhævede grundantagelse er blandt andet, at denne ikke eksplicit
omtales i interviewet med Troels Mylenberg, som ellers er meget eksplicit og reflekteret
i sin fremtoning gennem hele interviewet (Bilag 2). Denne grundantagelse kommer
derimod implicit til udtryk gennem den førnævnte kerneopgave, der centrerer sig
omkring at være en lokalt forankret fællesskabsskabende avis, og som derfor netop
bygger på grundantagelsen. Som det tidligere er fremhævet, så er kerneopgaven fastlagt
ud fra det, som Troels Mylenberg omtaler som en mavefornemmelse, hvilket
understøttes af Schein:
”What was once a hypothesis, supported only by a hunch or value, gradually comes to
be treated as a reality.” (Schein 2010:27).
52
Adspurgt hvordan denne kerneopgave er opstået, fremhæver Troels Mylenberg, at
denne ikke er opstået på baggrund af en markedsanalyse, men derimod på hans
personlige oplevelse af at Svendborg havde et meget aktivt lokalmiljø, hvor ” (…) der
altid er propfyldt i forsamlingshusene rundt omkring” (Bilag 2:11). Han forklarer, at da
han flyttede til Svendborg, havde han en antagelse om, at der ikke skete noget uden for
de store byer (Bilag 2:11), men det han oplevede var ganske anderledes. Han oplevede
en stor aktivitet og et udbredt foreningsliv, og det blev hans ønske, da han startede hos
Fyns Amts Avis, at avisen skulle understøtte og indgå i denne lokale kultur.
I forlængelse heraf kan man således argumentere for, at grundantagelsen om, at
mennesker er sociale væsner, der har behov for stabile fællesskaber, er produkt af
Troels Mylenbergs forståelse af lokalmiljøet. Denne grundantagelse stemmer overens
med kerneopgaven og, som vi præsenterer i følgende afsnit, afspejles den også i
værdierne i organisationen.
Gennem den ovenstående beskrevne proces kan det forstås, at det der startede som
Troels Mylenbergs mavefornemmelse, er blevet en indlejret grundantagelse i
organisationen.
9.2 Værdier(
Som det er blevet ekspliciteret i det tidligere teoriafsnit, er værdier et udtryk for en
fælles forståelse, der skabes i en virksomhed, og som kommer eksplicit til udtryk.
Værdierne ses i forhold til grundantagelsen, som ikke kan direkte kan observeres, og
ligeledes i forhold til de artefakter, som er tydeligt fremtrædende.
I det følgende vil vi fokusere på, hvordan de identificerede værdier i Fyns Amts Avis
spiller ind i henholdsvist kerneopgaven, grundantagelsen og artefakterne.
De efterfølgende afsnit vil være opdelt efter de identificerede værdier; At danne
fællesskab og at være lokal, som også kan karakteriseres som kerneopgaven. Hernæst
følger værdien; den journalistiske linje, som efterfølges af den kritiske vinkel, som
begge skal forstås som understøttende i forhold til de to førstnævnte værdier. Dette vil
blive uddybet i det følgende.
53
9.2.1 At(danne(fællesskab(–(en(grundlæggende(antagelse(
I interviewet med Troels Mylenberg fremhæver han et ønske om, at læserne skal mærke
et fællesskab, når de abonnerer på Fyns Amts Avis. Dette fællesskab er udelukkende for
dem, der betaler fuldt abonnement, og er altså udtryk for det, han kalder en benhård
forretningsmodel, hvor fællesskabet også opstår ved at ekskludere dem, der ikke er fuldt
betalende abonnenter (Bilag 2:9).
Denne værdi om at avisen skal drives som et fællesskab, udspringer i høj grad af de
værdier, som Troels Mylenberg forbinder med højskole- og foreningslivet. Om dette
siger han:
“ (...) når man siger ordet højskole eller efterskole, så vil de fleste sige noget med
samvær, debat, demokrati og oplysning og social og sådan noget. Jeg tænker, at det er
alle de ting, som jeg tænker en avis også skal være.” (Bilag 2:7).
Netop det at fællesskabet har så stor betydning for Troels Mylenberg, kommer også til
udtryk ved, at han har en særlig tilgang, når han byder velkommen til
læserarrangementer:
“Jeg står altid og siger til de her mennesker, som møder frem, i skal bare vide, at i er
nogle ganske særlige udvalgte mennesker, fordi det er jer, der betaler fuld pris for jeres
avisabonnement, og jer der holder avis, og derfor får I adgang til det her. Jeres nabo,
ham som måske engang i mellem har avisen, fordi han har fået rabattilbud, han kan
ikke komme til det her, det er kun jer, der får det her.” (Bilag 2:10).
I disse to citater kommer det således til syne, at Troels Mylenberg tillægger avisen en
fællesskabsskabende værdi, der udspringer af hans ønske om, at drive avisen efter
samme værdier, som han ser i højskolerne.
Yderligere italesætter Troels Mylenberg, at han har opnået en erkendelse af, at den
enkeltes valg om at holde avis i høj grad bunder i daglige vaner, måske endda mere end
det skyldes ønsket om at læse nyheder. Dermed anser han det at holde avis som en vane
og en del af læserens identitet, som kan være med til at skabe det ønskede fællesskab,
fordi avisen kan være med til at give læserne en fælles forståelsesramme og samtidig
54
tilføre et socialt aspekt, da læserne kan tale sammen om de ting, der står i avisen (Bilag
2:7).
Ønsket om at avisen skal drive fællesskab, kan ifølge Scheins model klassificeres som
en værdi. Dette skyldes, at værdier er udtryk for eksplicitte, normative idealer, som
udgør en retningslinje for hvordan organisationen agerer. Yderligere inddeler Schein
værdier efter, om de er i overensstemmelse med grundantagelsen, om de er et mål for
fremtiden eller om de en del af en ideologi (Schein 2010:17). Denne værdi kan i høj
grad anses som værende i overensstemmelse med grundantagelsen om, at mennesker er
sociale væsner, som har brug for et stabilt fællesskab.
9.2.2 Lokalforankring(–(en(grundlæggende(antagelse(
En anden værdi, der kommer til udtryk igennem interviewet, er, at Troels Mylenberg
anser rollen som lokal aktør som vigtig (Bilag 2:14). Troels Mylenberg er meget
eksplicit om, at han ønsker at avisen skal være lokal. Han siger eksempelvis:
“Så for os er det utrolig vigtigt, at den stadig udstråler ultra lokal styrke, og alle kan
komme til orde i avisen, og der er masser af plads til læserbreve og den slags (...)“
(Bilag 2:6).
I dette citat kommer det til udtryk, at en af måderne hvorpå avisen henvender sig til
lokalmiljøet, er ved, at der er plads til læseren i avisen. Som det er blevet fremhævet i
kapitel 8 om kerneopgaven, så er denne fremgangsmåde meget beskrivende for, hvad
Fyns Amts Avis står for. De ønsker at give plads til mere end artikler, der er skrevet af
egne journalister, derimod er det vigtigt, at enhver kan komme til orde (Bilag 2:6).
Værdien om at være lokal er uløseligt forbundet med værdien om at skabe fællesskab.
At skabe et fællesskab er naturligt i et lokalt miljø, der i forvejen deler historie, værdier
og kultur.
Troels Mylenberg fremhæver det maritime liv og højskolekulturen som vigtige lokale
holdepunkter, som avisen skal underbygge for at afspejle abonnenterne og underbygge
det generelle fællesskab på Sydfyn og øerne. Målgruppen er umiddelbart homogen - de
holder alle avis og er bosiddende i lokalområdet. Men dette til trods skal der være plads
til uenigheder og nuancer, som i avisen imødekommes med muligheden for at alle kan
komme til orde.
55
Dette ønske om at være et lokalt forankret mediehus kan ligeledes gennem Scheins teori
forstås som en værdi, der udgør et italesat normativt ideal, og dermed en retningslinje
for hvordan organisationen agerer. Ligesom værdien om at være fællesskabsskabende
stemmer denne værdi overens med grundantagelsen. Vi har i det ovenstående
argumenteret for, hvorfor det at fokusere lokalt understøtter målet om at være
fællesskabsskabende. Gennem værdien om at være fællesskabsskabende spiller værdien
om at være lokal ind i grundantagelsen.
Yderligere skal det nævnes, at de to ovenstående værdier tilsammen udgør det, som
Troels Mylenberg omtaler som kerneopgaven, og som vi i kapitel 8 har identificeret.
Disse værdier understøtter således antagelsen om, at kerneværdien udspringer af
grundantagelsen, som vi tidligere har argumenteret for.
9.2.3 Den(journalistiske(linje(–(et(mål(for(fremtiden(
En anden værdi, der kommer til udtryk gennem interviewet med Troels Mylenberg, er
en særlig tilgang til den journalistiske opgave. Dette kommer til syne igennem deres
nedprioritering af den objektive journalistik, som det er fremhævet i kapitel 8 om
kerneopgaven. Denne nedprioritering sker på baggrund af en opprioritering af en
subjektiv journalistik linje, hvor Fyns Amts Avis rolle i højere grad er at være talerør
for beboerne i lokalområdet. Vi har tidligere fremhævet kampagnen ‘Broafgift - Nej
tak!’ (Fynske Medier 08.05.2015) (Fynske Medier 03.05.2015), som også vil blive
behandlet senere (Kapitel 10.2.2), som et eksempel på hvordan denne værdi kommer til
udtryk. Troels Mylenberg peger på, at aviser aldrig har været fuldstændigt objektive, og
at det er hans indtryk, at journalistikken i fremtiden i højere grad vil være præget af
subjektivitet (Bilag 2:13).
På trods af dette indtryk er han dog også opmærksom på, at der er en risiko forbundet
med at lave subjektiv journalistik (Bilag 2:12f). De kan ikke altid være sikre på, at alle
fynboerne er enige med den holdning, de vælger at repræsentere. I det nærværende
eksempel forventede Troels Mylenberg, at de fleste kunne erklære sig enige i den
holdning, de forsøgte at promovere, og derfor konkluderer han ligeledes, på trods af
satsningen, at den gavnede. Han siger:
56
“Dels fordi læserne har taget godt imod det, mange har ihvertfald, og dels fordi det
faktisk er lykkedes, med den meget massive kampagne, at få emnet ret højt op på den
politiske dagsorden. Som den nok ikke var kommet, hvis vi bare havde lavet sådan en
“på den ene side, på den anden side”, nu skriver vi “om” broafgifterne.” (Bilag 2:12).
At de på trods af den overhængende risiko vælger at gå så subjektivt ind i en historie,
vidner også om, at han er parat til at gå på kompromis med centrale dele af
journalistikken for at efterleve værdierne om at være lokale og fællesskabsskabende.
Derudover italesætter Troels Mylenberg, at hvis der i fremtiden skulle opstå situationer,
som ville hæmme lokalsamfundet, vil han gå til sagen med samme subjektive tilgang,
begrundet med at Fyns Amts Avis skal kæmpe for de interesser, der fremmer
lokalområdet (bilag 2:14). Han er dog også klar over, at der skal trædes varsomt, hvis de
skal bedrive journalistik efter denne værdi i fremtiden. Han siger således: “Og man skal
passe på med.. Man har kun få skud i bøssen.” (Bilag 2:13).
I forhold til Scheins teori kan denne værdi ikke direkte siges at være i
overensstemmelse med grundantagelsen. Den er ikke imod grundantagelsen, men hvis
den skal indplaceres i Scheins inddeling af værdien, falder denne bedre i tråd med
kategorien, der fokuserer på at imødekomme forventninger til fremtiden. Dette skal
forstås således, at Troels Mylenberg ser den subjektive journalistiske tilgang som en
mulighed for at udmærke sig som en central spiller i lokalmiljøet også i fremtiden, da
han anser dette som en fornyelse af den journalistiske tilgang (Bilag 2:12). Det er
således hans forhåbning, at det at tage disse chancer, og at udfaldet stemmer overens
med deres formål, kan være med til at fastholde og tiltrække læsere.
Denne værdi kan også forstås ind i det særegne præg, Fyns Amts Avis har, som Troels
Mylenberg beskriver som røvballeagtig, og kan således anses som et led i at skabe en
lokal tone med plads til forskellige stemmer i avisen.
9.2.4 Den(kritiske(vinkling(–(en(del(af(en(ideologi((
En sidste værdi, der er relevant at fremhæve, er den historiske værdi om at bedrive
journalistik, der er kritisk overfor politikere og andre magthavere, som kort er blevet
beskrevet i kapitel 8 om kerneopgaven.
57
Denne værdi udspringer af en liberal ideologi, hvor ytringsfrihed spiller en central rolle.
Om dette siger Troels Mylenberg:
”(…) det som gør en avis attraktiv, er for mig at se, at den er en åben og fri stemme og
både opleves som en hånd i ryggen på lokalsamfundet, men selvfølgelig også som
vagthunden, når der er noget som ikke skal være.” (Bilag 2:6).
Denne værdi adskiller sig fra de andre værdier, da den ikke i lige så høj grad italesættes
af Troels Mylenberg, men nærmere inddrages i et historisk perspektiv. Den bidrager
heller ikke i samme grad som de forrige værdier til en direkte understøttelse af
kerneopgaven, og stemmer derfor heller ikke direkte overens med grundantagelsen.
Hermed opfattes denne værdi som en anderledes værdi, og kan ud fra Scheins teori
karakteriseres som en værdi, der bunder i en ideologi, der har historiske rødder fra en
tid, hvor avisen havde tættere partipolitiske bånd med partiet Venstre.
9.2.5 De(fire(værdier((
De fremhævede fire værdier i dette afsnit er altså af forskellig karakter. De to
førstnævnte værdier udgør tilsammen kerneopgaven, og i og med at denne udspringer
på baggrund af grundantagelsen må disse karakteriseres som værende i
overensstemmelse med grundantagelsen om, at mennesker er sociale væsener, der har
behov for stabile fællesskaber. Værdien om en fornyet journalistisk tilgang er i højere
grad et udtryk for et mål for fremtiden, hvor Troels Mylenberg ser muligheder i at
efterstræbe denne type journalistik, for igen at kunne understøtte kerneopgaven. Den
sidstnævnte værdi om at anlægge en kritisk vinkel må anses som værende en del af en
historisk ideologi, og spiller derfor ikke, som de andre værdier, direkte ind i
kerneopgaven og grundantagelsen.
På baggrund af dette afsnit vil vi i det følgende fokusere på, hvordan artefakter kan
være udtryk for netop disse værdier.
9.3 Artefakter(
Som beskrevet i teoriafsnittet er artefakter den del af en organisations kultur, som er
observerbar for både medlemmer af organisationen og udefrakommende. Hvordan man
forstår disse artefakter afhænger dog af, om man forstår organisationens grundantagelse
og værdier, således at artefakterne kan sættes i relation til disse. Vi vil i det følgende
58
opridse nogle af de vigtigste artefakter, som Troels Mylenberg italesætter, og dernæst
sætte dem i relation til den førnævnte grundantagelse og værdier.
9.3.1 Redaktionen(i(Svendborg(
En af de første eksempler Schein fremhæver, når han skal forklare artefakter, er
bygninger. Bygningerne kan være med til at afspejle en kultur, og på den måde spille en
rolle for en organisations image. I Fyns Amts Avis er det redaktionens placering, der
udgør et artefakt. Dette skyldes, at bygningen ligger centralt i Svendborg, og ifølge
Troels Mylenberg er dette ikke tilfældigt. Han forklarer det på følgende måde:
”Man skal være synlig, det skal være sådan, at læserne oplever os i deres daglige liv,
når de går rundt byen, så går man forbi avisen, eller at man kan komme ind på avisen.”
(Bilag 2:5).
Når man, som Fyns Amts Avis, har nogle klare værdier om at være til stede i det lokale
fællesskab, så skal man udtrykke åbenhed og synlighed, og det er derfor for ham helt
centralt, at bygningen ikke, som andre aviser, ligger i et industrikvarter, men derimod er
placeret centralt på gågaden i Svendborg by.
9.3.2 Læserarrangementer(–(mere(end(en(avis(
Et andet artefakt, som Troels Mylenberg tillægger stor betydning, er de
læserarrangementer, som Fyns Amts Avis bedriver. Disse arrangementer er af mange
forskellige karakterer, men har alle til formål at understøtte det lokale fællesskab, som
udgør en kerneværdi og grundantagelse i organisationen.
Disse arrangementer er blandt andet foredrag, hvor oplægsholderen kan være en
historiker, der fortæller om lokalområdet eller træneren for det lokale fodboldhold. Det
kan også være mere oplevelsesorienterede arrangementer, hvor læserne kan få vurderet
deres personlige ejendomme eller kan komme forbi og lytte til musik (Bilag 2:10). På
det tidspunkt hvor interviewet med Troels Mylenberg fandt sted, havde man netop
påbegyndt et romanprojekt, hvor en lokal forfatter skriver en roman i samarbejde med
læserne (Bilag 2:11).
Ligeledes afholdes der debatmøder, hvor lokalpolitiske diskussioner er på dagsordenen,
og hvor alle der deltager, får mulighed for at komme til orde (Bilag 2:10).
59
Fælles for disse er formålet, som det blev præsenteret i det ovenstående. De er et udtryk
for, at et abonnement hos Fyns Amts Avis ikke alene giver dig en fysisk avis ind ad
hoveddøren hver eneste morgen, det er også en ” (...) højere stemt, en åndelig værdi
som du får.” (Bilag 2:10). Det er altså et fællesskab, du bliver en del af.
Netop dette fællesskab udmøntes også i forskellige højskole inspirerede
caféarrangementer. Vi har tidligere beskrevet højskolekulturens store indflydelse på
Troels Mylenberg og de værdier, som organisationen står for. Disse værdier kommer
yderligere til udtryk gennem afholdelsen af læserarrangementer. Troels Mylenberg
forklarer, at formålet med disse cafeer, som fungerer på ugentlig basis, skal give en
forenings fornemmelse, hvor læseren skal have indtrykket af, at man går glip af noget,
hvis ikke man deltager, og at Fyns Amts Avis derfor er mere og andet end bare en avis
(Bilag 2:11).
Disse arrangementer er således tydelige artefakter, der omsætter værdierne om at være
tilstede i det lokale miljø og samtidig danne et fællesskab for læserne af Fyns Amts
Avis.
9.3.3 Fusioner(](Fynske(Medier(og(Jysk(Fynske(Medier(
Selvom fusioner kan virke svært observerbare, så vil vi i det følgende argumentere for,
hvordan disse kan forstå som et artefakt. Dette skyldes nemlig, at fusionerne, som vil
blive beskrevet i det følgende, er udtryk for en organisationsændring, der bunder i nogle
værdier, som udspringer af grundantagelsen.
Som det blev opridset i problemfeltet, har Fyns Amts Avis over de seneste 10 år
gennemgået nogle væsentlige ændringer (Kapitel 1). Ændringer startede i 2006, da Fyns
Amts Avis fusionerede med Fyens Stiftstidende, og dermed oprettede Fynske Medier.
Troels Mylenberg italesætter formålet med denne som at: ”Pointen med (…) fusionen
er, at det ikke må centralisere noget som helst!” (RED.) (Bilag 2:5). Det kan
forekomme paradoksalt, at man centraliserer for at blive mere decentrale, men pointen
er, at ved at mindske administrationsomkostningerne vil der blive frigivet ressourcer til
at være mere synlige i lokalområdet, og samtidig fastholde og udvikle avisens særlige
identitet (Bilag 2:5). Dette gøres i praksis ved at lægge funktioner som økonomi- og IT-
60
afdelinger sammen, men samtidig fortsætte med at publicere de lokale historier i de
forskellige sektioner i avisen (Bilag 2:5).
Dette rationale ligger ligeledes til grund for samarbejdet i Jysk Fynske Medier, som er
en fusion mellem Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier. På baggrund af
de positive resultater Fynske Medier har opnået, har det været udgangspunktet at
videreføre det Troels Mylenberg kalder den fynske løsning (Bilag 2:14). Troels
Mylenberg pointerer, at selvom Fynske Medier var overbeviste om, at dette var vejen
frem, så skulle løsningen ”modnes” hos de to andre mediekoncerner, og at han
oplevede, at de andre mediekoncerner opfattede Fynske Medier som ”tromlende” i
processen (Bilag 2:17). Dette kan skyldes, at de andre mediekoncerner ikke har haft
samme grundantagelse eller værdier, som Fynske Medier, og derfor har skulle omstille
sig til forandringen på en anden måde end Fynske Medier.
Troels Mylenberg forklarer ligeledes, at de muligheder, der ligger i dette samarbejde,
gør, at de bliver endnu bedre til at løse deres kerneopgave. Dette skyldes de
synergieffekter, som fusionerne bringer med sig. Om dette siger han:
“ (...) tværtimod så er bagtanken bag hele den her fusion, at vi skal finde en hel masse
af de her synergier - besparelser - og bruge dem til at være endnu bedre til
kerneopgaven, nemlig at være ud lokalt.” (Bilag 2:15).
Det tydeliggøres således, at fusionerne, som udgør et artefakt, bygger på
organisationens centrale værdier, der i høj grad fokusere på den lokal tilstedeværelse.
9.3.4 Kampagne:(’Broafgift(–(Nej(tak!’((
Et andet artefakt, der bliver italesat af Troels Mylenberg, og som også kort er blevet
berørt tidligere, er den broafgiftskampagne, som Fynske Medier lancerede i 2014
(Fynske Medier 08.05.2015). Når Schein præsenterer artefakter, kan dette begreb også
dække over en adfærd, og det er denne forståelse, der gør kampagnen til et artefakt.
Broafgiftskampagnen kan således forstås som et led i den adfærd, som Fyns Amts Avis
i samarbejde med Fyens Stiftstidende udviser. Formålet med broafgiftskampagnen var
at tale fynboernes sag. Kampagnen er udtryk for, at de to mediekoncerner tager stilling
til et politisk spørgsmål på en subjektiv måde. Troels Mylenberg italesætter yderligere,
at han godt kan forestille sig, at det er en adfærd, de vil gentage, hvis eksempelvis en
61
vigtig institution for lokalmiljøet trues af eksempelvis lukning. Dette skyldes, at han
anser det som deres opgave at kæmpe for interesser, der tilgodeser Sydfyn (Bilag 2:14).
Denne adfærd kan dermed forstås som et udtryk for den værdi, som tidligere er
præsenteret som den subjektive journalistiske linje, som er til for at understøtte de to
værdier, der udgør kerneopgaven, nemlig at være lokal og fællesskabsskabende. Dette
skal forstås således, at for at kunne tale fynboernes sag, så er man naturligvis nødt til at
nedprioritere den objektive formidling. Således må dette artefakt altså forstås i relation
de præsenterede værdier, og i sidste ende den grundlæggende antagelse i
organisationen.
9.4 Delkonklusion(
Gennem ovenstående analyse er det blevet fremhævet, at hverken grundantagelse,
værdier eller artefakter kan forstås isoleret. Grundantagelsen er således fundet
afgørende for kerneopgaven og de værdier, der udgør denne. Samtidig kan artefakterne
forstås ud fra de værdier, som de er et udtryk for. Samlet bliver det gennem analysen
tydeligt, at grundantagelsen gennemsyrer både værdierne og artefakterne, og de
handlinger og beslutninger vi har observeret, der er foretaget i Fyns Amts Avis.
Yderligere kan det konkluderes, at disse alle direkte eller indirekte udspringer af
grundantagelsen om at mennesker er sociale væsener, der har behov for stabile
fællesskaber.
I det følgende afsnit vil det blive analyseret og diskuteret, hvordan kerneopgaven i Fyns
Amts Avis gør de organisatoriske handlinger meningsfulde belyst gennem en
meningsskabelsesproces.
(
62
10 Kerneopgaven!og!meningsskabelse!!
Ovenstående analyse anvender Scheins kulturteori til at vise, at der er overensstemmelse
mellem de kulturelle niveauer i Fyns Amts Avisen. Kerneopgaven underbygger
artefakterne, imens den grundlæggende antagelse underbygger kerneopgaven.
Spørgsmålet består dog stadig - hvad betyder det at underbygge? Med sensemakings
terminologi betyder det, at elementerne i forhold til hinanden giver mening. Med
sensemakings processuelle mikroniveau kan vi detaljeret forstå, hvad denne mening
består af. Som det nævnes i teoriafsnittet (Kapitel 6.3), svarer sensemakings retention til
kulturteoriens grundlæggende antagelser. Der er altså enighed om eksistensen af dette
dybe niveau. Men hvor Schein i højere grad konstaterer dette niveau, forklarer Weick
vejen derhen - og tilbage igen.
For at øge vores erkendelse og forstå valget af kerneopgaven vil vi i det følgende
foretage en analyse i et sensemaking perspektiv.
10.1 (Forståelsesramme((
Vores interview med Troels Mylenberg er vores primære adgang til meningsskabelsen i
Fyns Amts Avis. Dog er denne adgang begrænset af interviewet som empirisk
indsamlingsmetode. I det følgende fremlægges disse begrænsninger med begrundelse i
teorien om sensemaking.
Som nævnt i teoriafsnittet igangsættes meningsskabelsen ved en omverdens ændring,
der stiller spørgsmålet ‘same or different?’. Efter at have gennemgået de processuelle
trin Enactment og Selection, resulterer meningsskabelsen i et “mentalt kort”, der i
Retention lagres som en meningsfuld, genanvendelig og subjektiv forståelse af
omverdenen.
Som Hammer og Høpner (2014) skriver, har Weick en forkærlighed for katastrofer og
dramatiske begivenheder, da “ (...) der sker noget med meningsdannelsen, når man
kommer ud på overdrevet.” (Hammer og Høpner 2014:24). Meningsskabelsen
synliggøres især ved voldsomme ændringer, der tvinger mennesker til at besvare
spørgsmålet ‘same or different’ med ‘different’.
I Fyns Amts Avis besvares dette spørgsmål for tiden i stedet med ‘same’.
Som i resten af avisbranchen er konsolideringen i Fyns Amts Avis i forhold til
aviskrisen allerede sket. Strategien er valgt - kerneopgaven om at facilitere et lokalt
63
fællesskab er vedtaget. Tilpasningen er sket.
Flere af Fyns Amts Avis’ initiativer, om det er broafgiftskampagnen eller fusionen, er
usædvanlige for en avis. Det kræver, så at sige, en god forklaring, før det giver mening,
at Fyns Amts Avis har gjort disse ting.
Nødvendigheden af en god forklaring er Troels Mylenberg meget bevidst om. Hos
Troels Mylenberg fører denne forklaring tilbage til, hvad avisens kerneopgave er.
At Troels Mylenberg er så bevidst om kerneopgaven og dens forklaringskraft, leder os
til den forståelse, at vi i interviewet med Troels Mylenberg har adgang til resultatet af
en kompleks meningsskabelsesproces. En proces som ganske vist startede med en
voldsom omverdens ændring, da aviskrisen var på sit højeste, men hvor svaret
efterhånden har været ‘same’ i lang tid.
Dette betyder, at vores empiri dikterer det analytiske udgangspunkt i den ellers
cirkulære meningsskabelsesproces. Udgangspunktet bliver dermed, at kerneopgaven er
resultatet af en meningsskabelsesproces, sket hos Troels Mylenberg personligt og i
Fyns Amts Avis som organisation, og at denne kerneopgave har opnået det afsluttende
stadie Retention i meningsskabelsesprocessen.
Det er derfor oplagt at begynde analysen med at uddybe kerneopgaven i et sensemaking
perspektiv.
10.2 (Kerneopgaven(i(et(sensemaking(perspektiv(
I tidligere afsnit har vi fastslået Fyns Amts Avis´ kerneopgave, som værende en avis,
der understøtter det lokale fællesskab (Kapitel 9.2). Som nævnt i indledningen ser vi
denne kerneopgave som resultatet af en meningsskabelsesproces, hvilket betyder, at
kerneopgaven har nået stadiet retention. Kerneopgaven er altså blevet dette ‘mentale
kort’, der dækker over en subjektiv fortolkning af omverden og årsagssammenhænge i
den.
I et sensemaking perspektiv er indholdet af retention ikke tilgængelig uafhængig af de
øvrige processer i meningsskabelsen, hvorfor det i Fyns Amts Avis’ tilfælde er
vanskeligt at give en entydig definition på, hvad denne kerneopgave så er.
I samtalen med Troels Mylenberg ser vi netop denne uklarhed i kerneopgavens
betydning og omfang.
Dels består kerneopgaven af en tydelig overbevisning om, hvad der gør en lokal avis
attraktiv:
64
“ (...) at min erfaring efter det år i branchen, at det som gør en avis attraktiv, er for mig
at se, at den er en åben og fri stemme og både opleves som en hånd i ryggen på
lokalsamfundet, men selvfølgelig også som vagthunden, når der er noget som ikke skal
være. (...)altså som en hjørnestolpe i et lokalsamfund. Det tror jeg at man gør ved at
være åben og være synlig.” (Bilag 2:6)
Han opsummerer det således:
“ (...) noget med samvær, debat, demokrati og oplysning og social og sådan noget. Jeg
tænker, at det er alle de ting, som jeg tænker en avis også skal være.” (Bilag 2:7).
Man får en fornemmelse af, at han kredser om den varme grød. Når man går direkte
efter, hvad kerneopgaven er - indholdet af retention - får man abstraktioner som
‘demokrati’ og ‘oplysning’ eller metaforer som ‘en hånd i ryggen på lokalsamfundet’
som svar.
Men dette er ikke overraskende. Weick skriver selv om sit forsøg på at præcisere
meningsdannelse i forordene til Hammer og Høpners bog: “Again I flee into
abstraction. But in my view I have no choice but to flee.” (Hammer og Høpner
2014:13).
I stedet bør kerneopgaven opfattes som en latent rationalitet, der har forskellige ansigter
afhængigt af hvilke dele af organisationen, man omtaler. Eller sagt med sensemakings
terminologi; kerneopgaven, der ligger i retention, påvirker den måde, organisationen
enacter og selecter omverdenen på - meningsdannelsens abstrakte resultat påvirker de
konkrete handlinger.
For at forstå styrken og omfanget af kerneopgaven vil vi derfor i det følgende vise,
hvordan den indlejrede kerneopgave bliver udslagsgivende for Troels Mylenbergs
argumentation og fremstilling af de tre afgørende initiativer; Fusionen, broafgift
kampagnen og Læserarrangementer/Højskolesamarbejde, og derigennem formår at
gøre disse meningsfulde.
10.2.1 (Meningsskabelse(om(fusionerne(
I kapitel 9.3.3 har vi redegjort for de fusioner, som Fyns Amts Avis har gennemgået.
Vi har ligeledes pointeret, at disse kan opfattes som modstridende med kerneopgaven
om at være lokal, da fusioner af denne karakter kan anses som en måde at flytte
65
organisationens aktivitet væk fra lokalområdet. Men vi har også fremhævet, at Troels
Mylenberg argumenter imod dette:
“ (…) tværtimod så er bagtanken bag hele den her fusion [2015 fusion. Red], at vi skal
finde en hel masse af de her synergier - besparelser - og bruge dem til at være endnu
bedre til kerneopgaven, nemlig at være ude lokalt.” (Bilag 2:15).
Det gennemgående rationale i fusionerne er, som tidligere nævnt, at man vil
‘centralisere for at decentralisere’. Hermed menes, at man vil opnå besparelser på
administrative funktioner for at allokere ressourcer til de funktioner, der gavner
lokalområdet. Troels Mylenberg fremfører dermed, hvad der for ham virker som en
rationel og nærmest indlysende sammenhæng mellem kerneopgaven og fusionen:
fusionen muliggør kerneopgaven.
I et sensemaking perspektiv er rationalitet udtryk for den meningsfuldhed, vi som
individer søger i vores handlinger. Det betyder, at fusionerne ikke objektivt var den
rigtige løsning, men at Troels Mylenberg omtaler og fremstiller dem sådan, så de giver
mening i forhold til kerneopgaven, der er lagret i retention.
Troels Mylenberg gør i høj grad dette ved at sige, at ‘bagtanken’ med hele fusionen var
frigivelsen af besparelser, der skulle styrke kerneopgaven. Motivationen for denne
fremstilling kan være, at det øger hans troværdighed som leder, når han giver en ‘god’
forklaring på besparelserne og har overskud til at forstå forretningen. Samtidig er det en
tilpas åben formulering, der anerkender besparelserne, og dermed giver plads til
konkurrerende meninger, eksempelvis fra de ansatte, der fyres eller skal flytte
arbejdsplads. Overfor sådan kritik kunne budskabet være, at ‘ganske vist skal vi spare
og omstrukturere, men på de store linjer giver det mening, da vi styrker
kerneopgaven’. Troels Mylenberg bruger dermed kerneopgaven som redskab til at
rubricere og udvælge de dele af virkeligheden, der gør fusionerne meningsfulde.
Denne anvendelse af kerneopgaven illustreres ligeledes tydeligt, når Troels Mylenberg
ser tilbage på fusionen i 2006, og trækker en rød tråd til fusionen i 2015:
“Pointen både med den fusion, der blev lavet dengang, og den der er blevet lavet nu, er
at det ikke må centralisere noget som helst!” (Bilag 2:5).
66
Her ses flere tydelige træk af sensemaking.
I det foregående citat nævner han de gavnlige synergieffekter, der opstår i kraft af
fusionens centralisering af visse funktioner. I dette citat må fusionerne derimod ‘ikke
centralisere noget som helst’.
Kerneopgaven bliver parameteren, som centralisering måles på. Med dette blik er det
underordnet, at fusionerne medførte adskillige andre ‘ubetydelige centraliseringer’ på
administrative funktioner, så længe budskabet om, at fusionerne ikke centraliserede på
områder vigtige for kerneopgaven, fremhæves.
Når Troels Mylenberg siger, at ‘pointen’ med begge fusioner var det samme, fortæller
han dermed historien om, at begge fusioners formål var at styrke kerneopgaven.
Ordet ‘pointen’ bruges ofte, når der i virkeligheden er flere pointer, men man ønsker at
fremhæve en særlig pointe. Som nedenstående citat ligeledes fremhæver, var der
adskillige andre formål med fusionerne - andre pointer - men Troels Mylenbergs
retrospektive enactment foretager en subjektiv udvælgelse og simplificering af
historien, hvilket implicit gør de øvrige formål irrelevante. Med andre ord er disse
formål ikke nødvendige at fremhæve og genfortælle for at gøre kerneopgaven og
dermed hans nutidige meningsskabelse rationel.
I A/S Svendborg Avis’ årsrapport fra 2006, som på dette tidspunkt ejede Fyns Amts
Avis, fremgår hverken kerneopgaven eller lokal tilstedeværelse som formålet med
fusionen. Her fremhæves derimod de daværende formål:
”Formålet med Fynske Medier er at styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem
Fyens Stiftstidende A/S og A/S Svendborg avis gennem etablering af en fælles stærk
virksomhed, som kan udbygge de to selskabers samlede markedsledende position på
Fyn.” (A/S Svendborg Avis 2006:3).
Troels Mylenbergs meningsskabelse er retrospektiv, da han bruger kerneopgaven til at
genfortælle historien på en subjektiv måde. Dette berører både fremstillingen af
fusionernes formål og resultat. Centraliseringerne fremhæves som resultater af 2015
fusionen, når det underbygger fortællingen om flere ressourcer til kerneopgaven, imens
de oprindelige årsager til fusionen i 2006 udelades, da kerneopgaven på dette tidspunkt
ikke var årsagen. Den var muligvis endnu ikke formuleret på dette tidspunkt.
67
10.2.2 (Meningsskabelse(om(kampagnen(’Broafgift(–(Nej(tak!’((
Som navnet indebærer, har kampagnen ‘Broafgift - Nej tak!’ et sigte om afskaffelse af
broafgiften på Storebæltsbroen . Kampagnen føres gennem ledere i Fyens Stiftstidende
og på hjemmesiden, hvor læserne, som tidligere nævnt, kan give personlige grunde til,
at afgiften skal fjernes (Fynske Medier 08.05.2015) (Bilag 2:12). Fra læsernes
synspunkt er Fyens Stiftstidende derfor den primære afsender af kampagnen. I vores
samtale med Troels Mylenberg fremgår det dog, at han som en del af Fynske Medier
A/S føler medejerskab over kampagnen og dens sigte, hvorfor vi har valgt at medtage
denne kampagne i analysen.
Kampagnen er kontroversiel, da den, som medieforsker Erik Schmidt pointerer, ikke
følger traditionelle journalistiske værdier om tilstræbt objektivitet i dækningen: “Det er
ikke klassisk journalistik at indtage en holdning og så researche bagefter.” (Fyens
Stiftstidende 18.05.2015). Troels Mylenberg er selv opmærksom på, at kampagnen
markerer et skifte: “ (...) egentlig var det også [Broafgift - Nej tak!] en fornyelse af hele
den journalistiske tilgang” (RED.) (Bilag 2:12).
Han forholder sig ligeledes til, at objektiviteten ofres i kampagnen:
“Altså jeg tror, objektivitet bliver et begreb, som bliver udfordret mere og mere, og jeg
tror ikke nødvendigvis, at folk holder os, som sagt, for den der totale objektive
nyhedsformidling.” (Bilag 2:13).
Når Troels Mylenberg i forbindelse med kampagnen siger, at læserne ikke forventer
objektivitet, siger han implicit, at de derimod forventer en subjektiv stillingtagen, der
understøtter lokalsamfundets interesser. På denne måde sættes kampagnen, ligesom det
var tilfældet med fusionerne, ind i kerneopgavens fortælling.
I et sensemaking perspektiv ser man Fyns Amts Avis’ omverden som en uforarbejdet
strøm af informationer om læserne, konkurrencesituationen, branchens udfordringer og
samfundet på Fyn.
Denne uoverskuelige og flertydige omverden forstås ud fra kerneopgaven, som her
omtales som at ‘tilgodese Sydfyn’:
“Det samme galt med den brokampagne (...) det er vores opgave. Vores opgave er at
kæmpe for interesser, der tilgodeser Sydfyn.” (Bilag 2:14).
68
Omverden simplificeres og forståeliggøres gennem subjektive antagelser om avisens
omverdenen, som bygger på kerneopgavens affødte enactment og selection: Afgiften
over Storebælt udråbes til at være den største udfordring for Fyn, imens læserne
kategoriseres som borgere, der hellere vil have en lokalpatriotisk dækning af en
samfundsmæssig problemstilling end en nøgtern og objektiv fremstilling.
Den komplette omverdenen simplificeres og gøres meningsfuld i en proces, der svarer
Weicks beskrivelse af meningsskabelse:
“We transform flux into workable hunches, act as if those hunches were plausible,
create momentary order and, in the short run, the world into which we were thrown
makes sense.” (Hammer og Høpner 2014:11).
Diagnosticeringen af Fyns udfordringer og indbyggere er ikke sikker viden, men i stedet
‘hunches’ som man handler på ved at igangsætte kampagnen om broafgiften.
Pointen er, at i perspektivet af en anden meningsskabelse i Fyns Amts Avis, ville man
have en anden enactment og selection, se andre udfordringer for Fyn og ikke iværksætte
en sådan kampagne.
På denne måde bliver en kontroversiel enactment og selection af omverdenen, som
andre sandsynligvis ville betvivle kraftigt, den eneste meningsfulde. Omverdenen
skabes, og handlinger udføres ud fra kerneopgavens rationalitet.
I kampagnen om afskaffelse af broafgiften ser vi, at meningsskabelsen omkring
kerneopgaven er enactende. Organisationen enacter og forstår sin omverden på den
givne måde, da dette er meningsfuldt set i lyset af kerneopgaven. Dette medfører blandt
andet en kontroversiel subjektiv journalistisk linje.
10.2.3 (Meningsskabelse(om(læserarrangementer(og(’Verdens(største(
Højskole’(
En vigtig del af Fyns Amts Avis’ aktiviteter er de arrangementer, de afholder for deres
læsere. Disse udviklede sig i 2014 til initiativet ‘Verdens Største Højskole’, hvor 12
personligheder fra lokalområdet blev udråbt til ‘højskoleforstandere’, og forpligtede sig
på hver at afholde et arrangement for borgerne på Sydfyn (Fynske Medier 18.05. 2015).
At aviser afholder læserarrangementer og tilbyder sine læser traditionelle
højskoleophold er ganske almindeligt.
69
På spørgsmålet om hvad der i denne forbindelse er forskellen hos Fyns Amts Avis,
svarer Troels Mylenberg i Presselogen på TV2 News: “Alle læsere, I er nu indskrevet i
højskolen. I kan ikke engang melde jer ud.” (TV2 NEWS, Presselogen 15.05.2015). I
modsætning til traditionelle aviser, hvor læserne skal købe et højskoleophold, og
dermed aktivt tilvælge fællesskabet, har man som læser af Fyns Amts Avis intet valg man kan ‘ikke engang melde sig ud’. Fyns Amts Avis ønsker at kommunikere idéen om,
at man som læser af avisen automatisk bliver en del af et fællesskab, der tilslutter og
bifalder højskoletanken, og som derfor medfører de andre klassiske højskole dyder som
dannelse, demokrati og samvær:
“ (...) samvær, debat, demokrati og oplysning og social og sådan noget. Jeg tænker, at
det er alle de ting, som jeg tænker en avis også skal være.” (Bilag 2:7).
I storebæltskampagnen så vi, at kerneopgaven om at være fællesskabsskabende
medførte den kontroversielle kampagne om afskaffelse af broafgiften. Denne kampagne
konstituerede et ekskluderende fællesskab ved at udnævne en fælles fjende.
I tilfældet med ‘Verdens Største Højskole’ og læserarrangementer går avisen skridtet
videre, og prøver at levere indholdet i fællesskabet. Både på et lavpraktisk niveau arrangementerne omhandler alt fra antikviteter til musik (Bilag 2:10) - men også på et
værdimæssigt niveau, da højskoletanken er bærende.
Troels Mylenberg er meget bevidst om vigtigheden i disse læserarrangementer, som det
element, der opretholder fællesskabet:
” (...) at det skulle være hver uge. Det der med, at det er ikke bare noget, man gør en
gang om måneden. Det skal bare være hele tiden. Der skal hele tiden være
fornemmelsen af, at der er noget, avisen laver, som du potentielt går glip af, som du
gerne ville, eller se... nu var der igen noget. En påmindelse om det.” (Bilag 2:11).
I et sensemaking perspektiv er det meningsskabelsens sociale element, der kommer i
spil. Fortællingen om, at Fyns Amts Avis’ kerneopgave er at understøtte
lokalsamfundet, får ikke liv og udbredelse, hvis den udelukkende eksisterer for Troels
Mylenberg selv. Det er først i interaktionen mellem mennesker, at meningsskabelsen
vokser. Når Svendborgenserne, avisens ansatte, og gruppemedlemmer fra vores
projektgruppe hører om Fyns Amts Avis initiativer, fortæller de historien videre,
kommer til et læserarrangement eller skriver et RUC-projekt om avisen. Pludselig er det
70
ikke udelukkende Troels Mylenberg, der enacter omverdenen ud fra sin egen
mavefornemmelse - i stedet reproduceres og forstærkes meningsdannelsen
intersubjektivt.
Denne socialiserende værdi i læserarrangementerne er Troels Mylenberg selv meget
bevidst om:
”Jeg står altid og siger til de her mennesker, som møder frem, i skal bare vide, at i er
nogle ganske særlige udvalgte mennesker, fordi det er jer, der betaler fuld pris for jeres
avisabonnement, og jer der holder avis, og derfor får I adgang til det her. Jeres nabo,
ham som måske engang i mellem har avisen, fordi han har fået rabattilbud, han kan
ikke komme til det her, det er kun jer, der får det her.” (Bilag 2:10).
Endnu engang konstitueres fællesskabet dels af indholdet i det pågældende
læserarrangement, men også gennem eksklusionen af dem uden adgang. Det kan virke
opsigtsvækkende, at en avis fastholder sine læsere på denne måde, men for Troels
Mylenberg hænger det tæt sammen med hans forståelse af sine abonnenter og deres
forhold til det at holde avis:
“Vi har i hvert fald erkendt det meget klart, at når folk holder avis, så tror jeg, at de gør
det primært ikke for at få nyheder, men de holder avis, fordi det er en del af deres
daglige vaner og en del af deres identitet.” (Bilag 2:7).
Troels Mylenberg italesætter en kvalitativ forskel mellem det at være en objektiv
nyhedsformidler og Fyns Amts Avis som avis. Avisen skal mere end bare at levere
objektive nyheder, da nyheder i dag er gratis, og avisen derfor ikke kan fastholde
abonnenter med en sådan forretningsplan - avisen skal derimod være ‘en del af deres
identitet’.
Når man forstår, at dette er Troels Mylenbergs grundlæggende forståelse af avisens rolle
i læsernes liv, giver de tidligere nævnte elementer som højskoletanken, de faste
læserarrangementer og eksklusionen af dem uden avisabonnement mening.
Disse elementer gør Fyns Amts Avis leveringsdygtig i demokrati, samvær,
fællesskabsfølelse, dannelse og selvforståelse. En ‘vare’ med disse kvaliteter appellerer,
modsat objektive nyheder, til læsernes identitet.
71
Troels Mylenbergs meningsskabelse er social på flere måder. Dels i den klassiske
sensemaking forstand, forstået på den måde, at meningsskabelsen reproduceres og
udvikles i læserarrangementerne. Desuden er indholdet af meningsskabelsen også af
social karakter. I kapitel 9.1 fremhæver vi Fyns Amts Avis’ grundlæggende antagelse
om, at mennesker er sociale væsener, der har brug for fællesskab. Ifølge ovenstående
analyseafsnit kan dette behov for fællesskab suppleres med dannelse, selvforståelse og
demokrati, og at summen af disse kan konstituere læsernes identitet.
10.2.4 (Kerneopgaven(som(organisationens(identitet(
Som ovenstående analyse om de tre initiativer viser, indeholder meningsskabelsen
retrospektive, sociale og enactende elementer. I dette afsnit vil vi yderligere
argumentere for, at meningsskabelsens som helhed indtager en så central rolle, at den
bliver en del af organisationens identitet. Dette ser vi ud fra Weicks egen beskrivelse af
identitet og meningsskabelse:
“From the perspective of sensemaking, who we think we are (identity) as organizational
actors shapes what we enact and how we interpret, which affects what outsiders think
we are (image) and how they treat us, which stabilizes or destabilizes our identity.”
(Weick 2005: 416).
Weick skriver, at identitet ‘shapes what we enact and how we interpret’. Det er netop,
hvad vi har vist, at kerneopgaven gør i Fyns Amts Avis. Han fortsætter med, at
identiteten påvirker omverdens ‘image’ af organisationen. Passer dette også på
kerneopgavens funktion?
Projektets genstandsfelt er ganske vist ikke at undersøge omverdens holdning til Fyns
Amts Avis. Men at avisen ønsker at synliggøre kerneopgaven for omverdenen, og
opbygge et image som en avis, der er fællesskabsskabende og ‘en hånd i ryggen på
lokalsamfundet’ (Bilag 2:6), er udenfor enhver tvivl.
På denne baggrund mener vi at kunne argumentere for, at kerneopgaven er en betydelig
del af Fyns Amts Avis organisatoriske identitet.
I afslutningen af ovenstående citatet skriver Weick, at organisationens image påvirker
“how they treat us, which stabilizes or destabilizes our identity” (Weick 2005: 416).
At “How they treat us”, som er et udtryk for en omverdens ændring (ecological
change), har et feedback på identiteten, ved at “stabilize or destabilize our identity”, vil
72
sige, at meningsskabelsens proces bevæger sig fra ecological change til retention altså
fra venstre mod højre (Figur 2).
Her åbnes for den cirkulære bevægelse i meningsskabelsen, som vi bevidst har udeladt i
foregående analyse. Indtil videre har analysen taget udgangspunkt i, at en allerede
etableret meningsskabelse omkring kerneopgaven, som har nået stadiet af retention,
skaber mening om enactment og selection. Altså en bevægelse fra højre mod venstre i
meningsskabelsesprocessen. Som analysens indledning forklarer, skyldtes dette, at
empirien umiddelbart giver adgang til resultatet af meningsskabelsen.
At se meningsskabelsen i Fyns Amts Avis som en cirkulær proces giver en mulig
forklaring på, hvordan meningsskabelsen udvikler sig.
Inden denne forklaring uddybes, vil vi med fusionerne eksemplificere udviklingen i
meningsskabelsen i Fyns Amts Avis.
Som årsrapporten fra 2006 (A/S Svendborg Avis 2006) viste, var det oprindelige formål
med fusionerne ikke at frigive ressourcer til styrkelse af kerneopgaven om at være
fællesskabsskabende, som Troels Mylenberg i interviewet ellers italesætter. I 2006 var
situationen givetvis en helt anden. Konsolideringen var endnu ikke besluttet, og man var
muligvis i vildrede omkring, hvordan man skulle håndtere aviskrisen. Det
meningsfulde for den daværende ledelse i Fyns Amts Avis var en ‘traditionel’
krisestyring og konsolidering, hvor man fusionerede, for at:
“(...) styrke det allerede eksisterende samarbejde (...) som kan udbygge de to selskabers
samlede markedsledende position på Fyn.” (A/S Svendborg Avis 2006:3).
Både Troels Mylenbergs aktuelle formål og den daværende ledelses formål med
fusionerne er rationelle, men i hver sin meningsskabelse.
Det cirkulære perspektiv bidrager med en forklaring på, hvordan denne udvikling i
meningsskabelsen har kunnet finde sted. Hvordan blev kerneopgaven så central?
Som teoriafsnittet (Kapitel 6.3) redegører for, er enactment både en bevidst og ubevidst
proces. Når man efterrationaliserer sine handlinger, som Troels Mylenberg gør i store
dele af interviewet, fremstår enactment bevidst: ‘Vi gjorde dette for at styrke
kerneopgaven’. Men i praksis sker enactment og selection tilfældigt og hele tiden. Hver
gang en organisatorisk aktør agerer med omverdenen, skubbes meningsskabelsen i en
vis retning, og hver gang et læserarrangement afholdes, reproduceres og forstærkes
fortællingen om kerneopgaven.
73
Her træder sensemakings grundsætning i kraft: “How can I know what I think until I see
what I say?” (Weick 2005:416). Kerneopgaven er ikke en færdigproduceret og statisk
overbevisning i Troels Mylenbergs hoved, men i stedet en tanke som er blevet
fremdyrket over tid, efterhånden som organisationen gentagne gange har sagt og handlet
på samme måde.
Sensemakings cirkulære proces giver os altså den indsigt, at meningsskabelsen omkring
kerneopgaven både opstår i processer fra højre mod venstre, som analysen tager
udgangspunkt i, men også i processer fra venstre mod højre i modellen over
meningsskabelsesprocessen (Figur 2). Dette sammenholdt med argumentationen om, at
kerneopgaven er en del af organisationens identitet, giver et interessant og overraskende
blik på identiteten.
Identiteten bliver hermed en plastisk størrelse, der er resultatet af en cirkulær
meningsskabelsesproces, som består af samspillet mellem den ubevidste enactments
tilfældighed samt retentions subjektive rationalitet.
Udviklingen i meningsskabelsen og kerneopgaven i Fyns Amts Avis, som eksemplet
med fusionerne tydeliggjorde, er altså samtidig et udtryk for en udvikling i
organisationens samlede identitet. Og når man husker på, at motoren bag disse
ændringer i meningsskabelsen er et ønske om at opretholde mening og rationalitet,
bliver implikationerne af en plastisk identitet tydelige. Organisationens identitet er ikke
det konstante anker i en omskiftelig omverden. Identitet moduleres i stedet efter behov,
og hvis man møder et postulat om, at organisationens identitet er noget, er dette blot
endnu et udtryk for en subjektiv fremstilling, der tilfredsstiller ønsket om
meningsfuldhed og harmoni i organisationen.
10.3 (Delkonklusion((
Dette kapitel har behandlet initiativerne Fusionerne, Kampagnen ‘Broafgift - Nej tak!’
og Læserarrangementer/’Verdens Største Højskole’ i et sensemaking perspektiv. Det er
fremhævet, hvordan Troels Mylenberg skaber mening om disse initiativer ud fra
kerneopgavens meningsskabelse. For at bruge den tidligere anvendte metafor gør
meningsskabelsen, at de tre initiativer bliver kerneopgavens forskellige ansigter. På
hver deres organisatoriske område fremstilles og italesættes initiativerne som måden at
udleve organisationens kerneopgave på.
På et strukturelt plan udleves kerneopgaven gennem fusionerne, der ‘centraliserer for at
74
decentralisere’ og dermed skaber ressourcer til kerneopgaven. I markedsføringen og
virksomhedens værdier udleves kerneopgaven gennem en villighed til aktivistisk og
subjektiv kampagnejournalistik, der konstituerer et fællesskab. Og på spørgsmålet om
hvad det er, virksomheden producerer, udleves kerneopgaven gennem
læserarrangementer og højskoletanken, som et udtryk for erkendelsen om, at avisen ikke
kun sælger læserne en avis - man sælger identitet.
Der er en imponerende overensstemmelse mellem det, man vil, og det man rent faktisk
gør i praksis - ellers sådan fremstår det i hvert fald. For som analysen viser, er
meningsskabelsen retrospektiv, social, enactende og en vigtig del af organisationens
identitet, hvilket gør forståelsen af initiativerne subjektiv.
En af Weicks berømte omskrivelser lyder, som nævnt i teoriafsnittet: “Jeg ser det, når
jeg tror det.” (Weick 1979 A:134f). Troels Mylenberg ser det i initiativerne, som passer
med organisationens identitet og den kerneopgave, han tror på. Med andre ord er
kerneopgavens meningsskabelse en subjektiv sammenhængskraft, der sikrer en
meningsfuld overensstemmelse mellem initiativerne.
Med sensemakings cirkulære perspektiv har vi desuden erkendt, at meningsskabelsen
også skabes som en proces fra venstre til højre, hvilket betyder, at de tre initiativer gør
kerneopgaven meningsfuld. Dette har ledt os til en forståelse af meningsskabelsens
udvikling og forestillingen om, at meningsskabelsen i Fyns Amts Avis over tid har
udviklet sig i interaktionen mellem samtlige elementer i organisationen.
!
75
11 Kerneopgavens!legitimitet!!!
I problemfeltet slår vi en undren an, som går på, hvordan kerneopgaven kan være
legitim, når den generelle avisbranche oplever udfordringerne helt anderledes.
Legitimitet hænger for Choo sammen med forestillingen om rationalitet:
“ (...) an organization must keep up at least an impression of rational, reasoned
behaviour, both to sustain internal trust, and to preserve external legitimacy.” (Choo
1996:330).
Intuitivt er man ikke i tvivl om, at kerneopgaven er rationel for Troels Mylenberg. Men
hvad tager denne rationalitet afsæt i?
I rational choice teori er rationalitet den beslutning, som bygger på komplet information
omkring beslutningens forudsætninger, alternativer og konsekvenser (Ibid.:331).
Sensemakings konstruktivistiske ontologi anfægter dette standpunkt. Der findes ingen
objektiv ‘verden derude’, som vi kan forholde os til, og derigennem sikre at vores
beslutninger er rationelle. Som nævnt i teoriafsnittet bliver rationalitet i stedet en
kvalitet eller en overbevisning, som vi ønsker vedligeholdt, hvorfor vi konstruerer
virkeligheden, så rationalitet og meningen består.
Kerneopgavens rationalitet og dermed legitimitet skal altså undersøges i forhold til den
konstruktion, den er en del af. Denne konstruktion er meningsdannelsen i Fyns Amts
Avis. I denne kontekst er kerneopgaven indlysende rationel, da den er meningsfuld og
fornuftigt i forhold til konstruktionens andre elementer, som blandt andet består af de
tre fremhævede initiativer samt en subjektiv fortolkning af årsagssammenhængene
mellem kerneopgaven og disse.
Her møder vi dog et paradoks. For som analysen har beskæftiget sig med, er
kerneopgaven en afgørende del af meningsskabelsen og dermed konstruktionen. I
meningsskabelsesprocessen fra højre mod venstre (Figur 2), bruges kerneopgaven
konstant som meningsfuld argumentation for de initiativer, der til gengæld virker
tilbage mod kerneopgaven og rationaliserer denne. Det betyder altså, at kerneopgaven
selv er konstituerende for den konstruktion, der legitimerer kerneopgaven. Eller sagt
med andre ord er kerneopgaven legitim, fordi organisationen efterlever den. Hvis man
polemisk indvender, at en kerneopgave kun er en kerneopgave, hvis man efterlever den,
og fører den ud i livet, kommer man til den erkendelse, at kerneopgaven er legitim,
76
fordi den er kerneopgaven.
Men dette betyder ikke, at hvilken som helst kerneopgave er legitim.
Som nævnt i teoriafsnittet understreger Weick vigtigheden i meningsskabelsens
plausibilitet:
“Sensemaking is not about truth and getting it right. Instead, it is about continued
redrafting of an emerging story so that it becomes more comprehensive, incorporates
more of the observed data, and is more resilient in the face of criticism.” (Weick
2005:415).
Der er her tale om meningsskabelsens forklaringskraft. Meningsskabelsen skal levere
den gode historie, der indeholder en sandsynlig forklaring og forståelse af den flertydige
omverden. Hvis man husker på, at behovet for den sandsynlige forklaring er konstant,
betyder det, at det er meningsskabelsen, der ændrer sig, hvis dens forklaringskraft
svækkes. I kerneopgavens tilfælde betyder det, at den bliver illegitim i sin gamle form,
når konstruktionen flytter sig, og kerneopgaven ikke længere kan levere en ‘god
forklaring’ på omverdenen.
Et interessant eksempel i denne sammenhæng er kampagnen om afskaffelse af
broafgiften, da dette initiativ til dels er ‘på kant’ med meningsskabelsen. Som Troels
Mylenberg selv siger: “Man har kun få skud i bøssen.” (Bilag 2:13). Troels Mylenberg
ved godt, at kampagnen er kontroversiel, og at organisationen skal strække sin
selvforståelse, før de kan stå inden for kampagnen.
Kampagnen er et udtryk for ‘different’, som svar på spørgsmålet, der ifølge Weick
aktiverer meningsskabelse: “Same or different?” (Weick 2005: 414).
Han fortsætter med:
“When the situation feels ‘different’, this circumstance is experienced as a situation of
discrepancy, breakdown, surprise, disconfirmation, opportunity or interruption (…)”
(Weick 2005: 414).
Mange af disse følelser har sandsynligvis været i spil i forbindelse med kampagnen,
men overordnet virker det til, at Troels Mylenberg har formået at bruge kampagnen som
en ‘opportunity’. Ved dette forstås altså en mulighed for at videreudvikle
meningsskabelsen og gøre dens fortælling mere plausibel og modstandsdygtig overfor
kritik.
77
Man kan diskutere, hvad der vil ske, hvis de gentager lignende kampagner i fremtiden.
Man kan argumentere for, at ‘det værste er overstået’, og at når organisationen og
omverdenen bliver vant til, at ‘sådan gør Fyns Amts Avis’, vil meningsdannelsen som
konstruktion fortsætte sin udvikling. Dette vil medføre, at kerneopgaven også vil
udvikles og reformuleres, så den ikke efterlades tilbage som en ubrugelig og bedaget
selvopfattelse.
Man kan på den anden side sige, at de var heldige ved brokampagnen, da der trods alt
var tilstrækkelig stor konsensus blandt læserne om, at broafgiften bør afskaffes. Hvis
avisen i fremtiden fører kampagnejounalistisk for en sag, der i højere grad deler
vandene blandt læsere, ville meningsskabelsen om at være fællesskabsskabende og
forenende blive yderligere udfordret og måske resultere i et sammenbrud.
Uanset hvilken fremskrivelsen man hælder til, illustrerer det, at kerneopgavens
legitimitet ikke er givet. Kerneopgaven skal være fleksibel for at kunne bibeholde den
legitimerende centrale position i meningsskabelsen, uanset hvilke forudsigelige og
uforudsigelige forandringer denne udsættes for i fremtiden.
11.1 (Delkonklusion(
Gennem det ovenstående er det blevet klart, at kerneopgaven er legitim i den
konstruerede meningsskabelse, den indgår i. Denne konstruktion konstitueres i høj grad
af kerneopgaven selv, hvorfor kerneopgaven bliver en selvopfyldende profeti, der
besidder en selvlegitimerende effekt. Legitimiteten er dog betinget af kerneopgavens
plausibilitet, som afhænger af kerneopgavens centrale placering i meningsskabelsen. I
praksis vil denne placering opretholdes på bekostning af kerneopgavens indhold, da
kerneopgaven vil blive reformuleret i takt med meningsskabelsens udvikling. Dette kan
lede til konklusionen, at kerneopgaven er legitim, fordi den er kerneopgaven, som
implicit understreger, at det ikke er kerneopgavens indhold, men derimod dens funktion
i meningsskabelsen som legitimerer.
78
12 Konklusion!
Formålet med denne projektrapport har været at forstå Fyns Amts Avis’ valg af
kerneopgave i henhold til de generelle udfordringer i Avisbranchen.
Gennem ovenstående analyse kan det konkluderes, at Fyns Amts Avis har en tydeligt
formuleret kerneopgave om at være et lokalt forankret og fællesskabsskabende regionalt
dagblad, hvilket understøttes gennem organisationens forskellige handlinger og
beslutninger. Ved brug af Scheins kulturteori bliver det tydeligt, at grundantagelsen om
at alle mennesker er sociale væsener, der har brug for stabile fællesskaber, er afgørende
for de værdier og artefakter, vi kan observere i Fyns Amts Avis. Værdierne om at være
lokal og fællesskabsskabende udgør tilsammen kerneopgaven, som yderligere kommer
til udtryk gennem forskellige artefakter såsom læserarrangementer, fusioner og
kampagnen ‘Broafgift - Nej tak!’.
Disse indsigter behandles yderligere ved brug af Weicks teori om sensemaking. Her
tydeliggøres det, hvordan Troels Mylenberg igennem kerneopgaven skaber mening om
de førnævnte artefakter i en meningsskabelsesproces, der er social, enactende,
retrospektiv, plausibel og som indgår som en del af organisationens identitet.
Sensemakings cirkulære mekanisme betyder, at initiativerne også skaber mening om
kerneopgaven. Dette har ledt til forståelsen af, at meningsskabelsen i organisationen
over tid har udviklet sig i interaktionen mellem organisations elementer, og at
meningsskabelsen i dag fungerer som en overordnet subjektiv sammenhængskraft
mellem organisationens forskellige elementer.
Denne forståelse af meningsskabelsen ligger til grund for en undersøgelse og diskussion
af kerneopgavens legitimitet set i sensemaking perspektiv. Her argumenteres der for, at
kerneopgavens legitimitet skal vurderes ud fra dens plausibilitet i den konstruerede
meningsskabelse, som kerneopgaven selv konstituerer. Plausibilitet og legitimitet er
konstanter i den foranderlige meningsskabelse, hvilket betyder, at kerneopgavens
indhold vil ændres, mens dens eksistens og funktion i meningsskabelsen vil bestå.
Således opnås en ny forståelse af problemformuleringens forudindtagelse om, at
kerneopgaven skal legitimeres i forhold til de generelle udfordringer i avisbranchen.
Analysen viser, at de generelle udfordringer i avisbranchen ingen væsentligt rolle spiller
i Fyns Amts Avis’ meningsskabelse, som i stedet konstitueres af kerneopgaven.
(
Kerneopgaven er derfor legitim, fordi den er kerneopgaven.
79
13 Perspektivering!
Formålet med denne projektrapport har været at stille spørgsmålstegn ved eksisterende
viden og derigennem skabe en ny forståelse. Disse nye forståelser, som konklusionen
opsummerer, har yderligere givet anledning til ny undren og nye perspektiver, der
kunne undersøges. Vi vil i det følgende fremhæve nogle af disse perspektiver
Vi vil fremhæve fire forskellige perspektiveringer, som henholdsvis drejer sig om (1)
udvidelse af det empiriske grundlag, (2) et yderligere perspektiv af den
videnskabsteoretiske position. Derudover vil der være en perspektivering der (3)
forholder sig til, hvordan en videre undersøgelse kunne udformes med udgangspunkt i
en anden teoretisk fremstilling. Afsluttende vil der være en perspektivering der (4)
forholder sig til en videre undersøgelse af etableringen af Jysk Fynske Medier, som
også har spillet en interesse for gruppens medlemmer.
Som nævnt er disse fire blot et uddrag af de perspektiver, der er opstået på baggrund af
den nærværende undersøgelse. Vi har valgt at fokusere på og fremhæve de perspektiver,
vi finder mest interessante for videre undersøgelse.
13.1 (Fokus(på(medarbejdere(
Gennem arbejdet med det foreliggende projekt er vi blevet opmærksomme på, at det
kunne have været relevant at inddrage et medarbejderperspektiv, da dette yderligere
ville spille sammen med teorien. Edgar Scheins kulturteori forholder sig netop også til
intern kultur, hvor vi i højere grad har anvendt den til at forstå de handlinger, Fyns
Amts Avis foretager sig udadtil. Vi kunne i den forbindelse have analyseret på den
interne kultur i Fyns Amts avis. I forhold til Weicks sensemaking teori kunne det
således have været interessant at forstå, hvordan medarbejderne har påvirket den
sensemaking, der har ført til valget af kerneopgave.
Havde vi valgt at inddrage dette perspektiv, ville en revurdering af problemformulering
dog have været nødvendig. En ny problemformulering kunne lyde som følgende:
Hvordan kan man forstå ledelsen i Fyns Amts Avis’ valg af kerneopgave, og hvordan
stemmer dette overens med medarbejdernes opfattelse af kerneopgaven?
80
Herigennem ville undersøgelsens resultater i højere grad forholde sig til en mere generel
meningsskabelse i Fyns Amts Avis, i modsætning til den meningsdannelse vi får adgang
til igennem interviewet med Troels Mylenberg. Indsamlingen af empiri ved dette
perspektiv ville yderligere fordre, at vi anvendte andre metodiske fremgangsmåder.
Sådanne fremgangsmåder kunne eksempelvis være at lave interview med flere
nøglemedarbejdere eller at foretage en spørgeskemaundersøgelse, der kunne udsendes
til den samlede medarbejderstab. Igennem interviews kunne der opnås en dyb, men
mindre repræsentativ viden, hvor der gennem spørgeskemaundersøgelsen kunne opnås
en bredere, repræsentativ viden, der modsat ikke ville gå i dybden. På baggrund af den
opstillede problemformulering og med udgangspunkt i de anvendte teorier ville det
formentlig være mest oplagt at anvende interviews af 4-5 nøglemedarbejdere, og
dernæst udsende et spørgeskema, som kunne anvendes som supplerende empiri.
13.2 (Et(magtperspektiv((
Som det er blevet præsenteret i kapitlet om videnskabsteori (Kapitel 3), kan man
indtage flere forskellige positioner inden for socialkonstruktivismen. En af disse
positioner fokuserer især på magtrelationer, og hvem der har magten til at definere,
hvad der er den gældende dagsorden eller diskurs (Pedersen 2012:212). Et sådant
perspektiv kunne også anlægges i den nærværende undersøgelse, hvor det således kunne
være relevant at undersøge, hvem der har magten til at definere kerneopgaven i Fyns
Amts Avis, eller hvem der har magten til at definere, hvad der er de generelle
udfordringer i avisbranchen jævnfør den tidligere præsenterede brancheanalysen.
Dette perspektiv kunne yderligere tilføre en ny anvendelse af sensemaking teorien, hvor
det bliver relevant at analysere på, hvordan en meningsdannelsesproces også afhænger
af magtrelationer.
Et sådant perspektiv ville ligeledes kræve en anden problemformulering. Denne kunne
eksempelvis lyde: Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis’ valg af kerneopgave, og
hvem har magten til at definere denne?
Denne problemformulering ville i højere grad være styret af den videnskabsteoretiske
position frem for at være styret af teori, som den nuværende problemformulering kan
siges at være.
81
Med et stærkt videnskabsteoretisk fokus i problemformuleringen ville det være oplagt at
inddrage en anden form for empiri, som kunne bidrage med at tydeliggøre
magtfordelingen. Denne form for empiri kunne eksempelvis være dokumenter fra
bestyrelsesmøder eller andre dokumenter, som kunne ekspliciterer magtfordelingen. Det
kunne ligeledes være observationer af daglige redaktionsmøder med henblik på at
analysere, hvordan beslutningsprocesser fungerer i Fyns Amts Avis. Igennem en sådan
empiri ville vi således blive i stand til at kunne analysere på, hvem der har
definitionsmagten i Fyns Amts Avis.
13.3 (Andre(teoretiske(tilgange(
I dette projekt har den anvendte teori haft en afgørende rolle for projektets udformning.
Dette skyldes, at Weicks teori om sensemaking er en forholdsvis gennemgribende teori,
som gør at den bliver styrende for, hvordan projektets elementer gribes an. Derfor er det
interessant at overveje, hvad andre teorier kunne have bidraget til i projektet.
Vi kunne således have taget fat i mere traditionel organisationsteori, hvor fokus er på
organisationsstruktur, kultur og beslutningsprocesser. Ligeledes kunne et økonomisk
perspektiv være anlagt på den pågældende problemformulering.
Ved at anvende teorier om organisationsstruktur og kultur (udover Scheins
kulturanalyse) ville vi således være i stand til at undersøge og forstå, hvordan strukturen
og kulturen i Fyns Amts Avis kan være medskabende for valget af kerneopgave.
Derudover ville en mere traditionel tilgang til beslutningsprocesser end sensemaking
gøre os i stand til at få en forståelse af en mere lineær beslutningsgang. Afslutningsvist
kan et økonomisk perspektiv fremhæves, som genstand for yderligere undersøgelse. Her
kunne det således være interessant at kigge nærmere på, hvorledes fastlæggelsen af
kerneopgaven kan forstås ud fra et økonomisk perspektiv.
Det økonomiske perspektiv virker aldeles relevant i forhold til de eksisterende
analyseresultater, da vi er af den overbevisning, at et økonomisk perspektiv altid vil
spille en væsentlig rolle i forhold til de beslutninger, der bliver truffet i en virksomhed.
Dette leder videre til det sidste perspektiv, vi gerne vil fremhæve, nemlig beslutningen
om at fusionere med henholdsvis Fyens Stiftstidende, og efterfølgende Jyske Medier og
Syddanske Medier.
82
13.4 (Etableringen(af(Jysk(Fynske(Medier(
Et sidste spændende perspektiv at fremhæve er etableringen af Jysk Fynske Medier,
som vi ligeledes har været interesserede i gennem arbejdet med Fyns Amts Avis. Det
kunne således havde været interessant at få en dybere forståelse af bevæggrundene bag
dette samarbejde fra de tre parters vedkommende. Her kunne man interviewe de
ansvarshavende chefredaktører fra de forskellige parter for på denne måde at kunne
analysere, hvad de hver især anser som værende formålet med denne fusion. Ligeledes
kunne det i forlængelse af denne undersøgelse være interessant at undersøge, hvorvidt
kerneopgaven i de tre parter anses som værende den samme, eller om der er individuelle
opfattelser af denne, samt hvordan dette påvirker deres respektive årsager til at indgå i
samarbejdet Jysk Fynske Medier.
(
83
14 Litteraturliste!
Andersen, L.B., Binderkrantz A., S., og Møller Hansen K. (2012): “Forskningsdesign”
i (red) L.B. Andersen L., B., Hansen K., M., og Klemmensen R. “Metoder i
statskundskab”, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave. København
Brinkmann, S. & Kvale, S. (2009): ”Interview – introduktion til et håndværk”, Hans
Reitzels Forlag, 2. udgave, 5. oplag, København K
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010): ”Interview: Samtalen som forskningsmetode” i
(red) Brinkmann, S. & Tanggaard, L., ”Kvalitative metoder – en grundbog”, Hans
Reitzel forlag, 1. udgave, København K
Choo, C., W., (1996): “The Knowing Organization: How Organizations Use
Information to Construct Meaning, Create Knowledge and Make Decisions” i
“International Journal of Information Management”, volume 16, nummer 5, Great
Britain
Esmark, A., Laustsen C., B., og Andersen, N., Å., (2005): “Socialkonstruktivistiske
analysestrategier - en introduktion” i (red) Esmark, A., Laustsen C., B., og Andersen,
N., Å., “Socialkonstruktivistiske analysestrategier” 1. udgave, Roskilde
Universitetsforlag, Århus
Gerring, J. (2004): “What is a case study and what is it good for?”, i American Political
Science Review, vol. 98, nr. 2, Boston University
Gerring, J. (2008): “Case selection for case-study analysis: Qualitative and quantitative
techniques.”, i J. Box-Steffensmeier, H. Brady og D. Collier, “Oxford Handbook of
Political Methodology”, Oxford University Press
Hammer, S.,og Høpner J., (2014): “Meningsskabelse, organisering og ledelse - En
introduktion til Weicks univers” Samfundslitteratur, 1. udgave, 2. oplag, Frederiksberg
C
Hatch, M., J., (1997): “Organization Theory - Modern Symbolic and Postmodern
Perspective” Oxford University Press Inc, New York
84
Knudsen, M. (2009): ”En guide til litteratur om metode, analysestrategi og
videnskabsteori”, Working Paper no. 2009.01, institut for organisation
Lynggaard, L., (2010): “Dokumentanalyse” i (red) Brinkmann, S. & Tanggaard, L.,
”Kvalitative metoder – en grundbog”, Hans Reitzel forlag, 1. udgave, København K
Pedersen, K. B. (2012): ”Socialkonstruktivisme” i (red) Juul, S. og Pedersen K. B.,
”Samfundsvidenskabernes videnskabsteori – En indføring”, Hans Reitzels forlag, 1.
udgave, København K
Schein, E., (2010): “Organizational Culture and Leadership” i “Jossey-Bass Business
and Management” 4. udgave, Hoboken
Weick K., (A)(1979) i Hammer, S., og Høpner J.: “The Social Psychology of
Organizing” 2. udgave, Addison Wesly Publishing/Pearson, Boston i
“Meningsskabelse, organisering og ledelse - En introduktion til Weicks univers” af
Hammer, S., og Høpner, J., 2014, Samfundslitteratur, 1. udgave, 2. oplag, Frederiksberg
C.
Weick K., (B)(1979) i Hammer, S., og Høpner J.: “The Social Psychology of
Organizing” 2. udgave, Addison Wesly Publishing/Pearson, Boston i “The Knowing
Organization: How Organizations Use Information to Construct Meaning, Create
Knowledge and Make Decisions” af Choo, C., W., 1996, i “International Journal of
Information Management”, volume 16, nummer 5, Great Britain
Weick K., (1995): “Sensemaking in Organization”, Sage Publications inc., London, i
“Meningsskabelse, organisering og ledelse - En introduktion til Weicks univers” af
Hammer, S., og Høpner, J., 2014, Samfundslitteratur, 1. udgave, 2. oplag, Frederiksberg
C.
Weick, K., (2005): “Organizing and the Process of Sensemaking” i “Organization
Sceince” volume 16, nummer 4.
(
(
85
Internetkilder(
A/S Svendborg Avis (2006): “Årsrapport 2006”, 13.03.2007,
http://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=67689313&soeg=Kys
eborgstr%C3%A6de%203%205700%20Svendborg, set den 06.05.2015
A/S Svendborg Avis (2007): “Årsrapport 2007”, 03.04.2015,
http://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=67689313&soeg=Kys
eborgstr%C3%A6de%203%205700%20Svendborg, set den 06.05.2015
Fyens Stiftstidende (18.05.2015): “Avisens “risky” business”, Erik Schmidt,
18.10.2014,
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Fu
ll&Duid=e4a12a46,$set$den$18.05.2015
Fynske Medier (03.05.2015): ”Storebælt: Avis går til kamp mod brotakst”, 20.09.2014,
Birgit Bakkær, http://www.fyens.dk/indland/Storebaelt-Avis-gaar-til-kamp-modbrotakst/artikel/2574612, set den 03.05.2015
Fynske Medier (06.05.2015): ”Fra kampskrift til lokalt kommunikationscentrum”,
26.02.2010, http://www.fyens.dk/article/1546192, set den 06.05.2015
Fynske Medier (08.05.2015): ”Broafgift – Nej tak – Kom med din grund”
http://www.mitfyn.dk/broafgift, set den 08.05.2015
Fynske Medier (18.05.2015): “Fynsk Projekt: Verdens største højskole”, 26.09.2014,
http://www.fyens.dk/svendborg/Fynsk-projekt-Verdens-StoersteHoejskole/artikel/2578431, set den 18.05.2015
Fynske Medier (20.05.2015): ”Fynske medier fusioner med jyske mediehuse” skrevet af
Klingenberg K., 12.09.2014, http://www.fyens.dk/erhverv/Fynske-Medier-fusionerermed-jyske-mediehuse/artikel/2569728, set den 20.05.2015
Fynske Medier PS (2013): ”Årsrapport for året 2013”, 31.03.2014
www.fyens.dk/modules/fsArticle/download.php?fileid=3913, set den 06.05.2015
86
Konkurrence-og forbrugerstyrelsen (26.02.2015): “Godkendelse af Syddanske Medier
A/S, Jyske Medier A/S og Fynske Medier P/S’ etablering af joint venturet Jysk Fynske
Medier P/S, herunder ved indskydelsen af en række ene- og fælleskontrollerede
selskaber”, 06.02.2015
http://www.kfst.dk/Afgoerelsesdatabase/Konkurrenceomraadet/Afgoerelser/2015/20150
206-Alm-godkendelse-etablering-af-joint-venturet-Jysk-Fynske-MedierPS?tc=7A06CDDCAAD54454965C56C5A33B14E1, set den 26.02.2015
Kulturstyrelsen (05.05.2015): “Brancheanalyse - 1. introduktion: Mediernes økonomi
og rammevilkår” 2014, http://www.kulturstyrelsen.dk/mediernes-udvikling2014/brancheanalyse/, set den 05.05.2015
TV2$NEWS,$Presselogen$(15.05.2015):$“Sydfyn'('Verdens'største'højskole'i'
Presselogen'på'News”,''citatet$bliver$sagt$på$tiden$10.52$på$NEWS$klokken,$den$
27.09.2014,$
http://play.tv2.dk/programmer/magasiner/serier/presselogen/kampagnejournal
istikZhvornaarZgaarZenZkampagneZforZlangtZ
89024/?icid=S%C3%B8gning%20p%C3%A5%20%22kampagner%22:area1:6:Pre
sselogen,$set$den$15.05.2015
(
!
!
87
Bilag&1&(&Interviewguide!
Tema
1. Introduktion:
Personen; Troels
Mylenberg. (Kort)
Forskningsspørgsmål
-
-
Hans rolle i forhold til
JyskFynsk Medier,
Fynske Medier og Fyns
Amtsavis
Ansættelseslængde
2. Fyns Amtsavis
a. Karakteristik af Fyns
Amtsavis
Interviewspørgsmål:
-
-
-
-
b. Fyns Amtsavis og dens
omverden
-
Fyns Amtsavis og dens
omverden
Hvordan ser de
omverdenen?
Hvad er situationen i
forhold til omverdenen?
-
-
Hvad er din rolle på
henholdsvis JyskFynsk
Medier, Fynske Medier og
Fyns Amtsavis?
Hvor lang tid har du været
tilknyttet disse steder?
Hvad kendetegner fyns
amtsavis?
Har Fyns Amtsavis nogle
bestemte værdier der satses
på? Herunder bla.
journalistiske vinkler
Hvem er jeres typiske
læser?
Hvad er Fyns Amtsavis
rolle i lokalsamfundet
(bred forstand,
idrætsklubber, læser,
samarbejdsparter osv.)?
Har den rolle ændret sig?
Har I nogle udfordringer
ift. jeres omverden?
Hvordan kortlægger i disse
udfordringer?
. .
/
-
.
/ /
.
Har jeres økonomiske
grundlag ændret sig?
Side 1 af 3
c. Strategi i forhold til
omverden
-
Har i nogle
mål/strategier
-
Hvordan/hvorfor
fokuseres der (på
lokaldemokratiet)
-
d. Fyns AmtsAvis rolle i
forhold til deres
samarbejde med Fynske
medier og Jysk fynske
medier
Ift. Fynske medier
-
Begrundelse for lige
netop at fremme lokal
demokratiske værdier?
Fyns Amtsavis’ rolle i
Fynske Medier.
-
-
-
-
Muligheder for Fyns
Amts Avis
-
-
Har I nogle strategier til at
imødekomme nogle af de
ting, vi allerede har
snakket om?
Hvad er begrundelse for
det?(Øge lokal
demokratiet?)
Hvordan formår i at gøre
det?
Hvorfor ønsker i at gøre
det?
Har det skabt økonomisk
el. generel fremgang?
Hvilken rolle har Fyns
Amtsavis i Fynsk Medier?
Har Fyns Amtsavis samme
strategi som Fynske
medier?
Hvad er formålet med
samarbejdet? (Fyens
amtsavis og fyens
stifttidende) -> fynske
medier 2006
Er der muligheder og
begrænsninger ved
samarbejdet?
Ift. Jyske Fynske medier
-
Baggrund for et så stort
samarbejde
-
Hvilken rolle har Jysk
Fynske medier ift. fyns
Amtsavis?
Hvad er formålet med
sammenlægningen?
Hvad ønsker i, at strategien
skal imødekomme?
(effektivisering,
efterspørgsel)
Side 2 af 3
Er der en samlede
målsætning/strategi
-
4. Afrunding:
-
Spørgsmål som kan
være reflekterende på
tværs af ovenstående
niveauer
-
-
Hvad skabte behovet for at
gå sammen?
Er der en fælles forståelse
af omverdenen?
Ser du at I imødekommer
de forandringer der sker
omkring jer?
Hvad er dine forventninger
til fremtiden?
-
Side 3 af 3
Bilag&2&(&Transskription&af&interview&&
Interview%med%Troels%Mylenberg,%den%7.%april%2015%
%
Beskrivelse&af&tegn!
A: Asbjørn
T:Troels
L: Louise
[…]: Bruges til afbrydelser, hvis det er længere afbrydelser, rykker det sætningen ned
på næste linje, men hvis det kun er “hm” eller “ja” står det inde i teksten.
…: Betyder længere pause/stilhed
Transskription&
A: Det var ikke mig du skrev med, det var Anders, vores andet medlem. Men ja, vi
kommer fra RUC [T: Mm] og vi læser virksomhedsstudier. Jeg hedder Asbjørn og det
er Louise [L: Hej], og vi læser virksomhedsstudier. Øhm, vi er her egentligt lidt for at
undersøge, hvordan en organisation eller virksomhed opfatter sin omverden, [T: Mm]
og hvordan man kan prøve at tilpasse sin organisation til det. Så vi er her egentligt ikke
med en journalistisk vinkel [T: Nej], men vi vil rigtigt gerne prøve at forstå [Troels
afbryder]
T: Er virksomhedsstudier en overbygning eller?
A: Det er en bachelor retning [T: ja]. Vi har meget fint system på RUC, så man kan
splitte ting. Så jeg har politik og administration som den ene retning og
virksomhedsstudier som den anden retning
T: Ja, og hvad har du?
L: Arbejdslivsstudier og virksomhedsstudier.
T: Og I skal ikke, I går ikke journalist retningen efterfølgende? Nej?
A: Nej det gør vi ikke.
L: Det var ikke meningen.
Side%1%af%23%
%
T: Så det er ikke særligt, fordi I er interesseret i journalistisk eller medier, det er bare
fordi?
A: Jo det er jeg så også ved siden af, men ikke som studie.
L: Jeg tænker det er en branche, der har meget i sin omverden, der har forandret sig
meget [T: Ja], og det er der min interesse kommer fra [T: Ja].
A: Ja det er derfor, vi tænker, det kunne være rigtig spændende. Vi tænker at strukturere
det sådan, at jeg prøver at føre slaget gang, så godt jeg nu kan [T: Ja], og så vil Louise
have det gyldne overblik [L: Ja].
T: Det er super, kør løs.
A: Kunne du starte med lige at fortælle, hvad din rolle er her på Fyn Amts Avis?
T: Det kunne jeg sagtens. Jeg er chefredaktør, ansvarshavende chefredaktør på Fyns
Amts Avis, og så er jeg direktør i både det selskab, der hedder Svendborg Avis AS, som
er det der ejer Fyns Amts Avis, og i Fynske Medier, som er vores driftsselskab som ejes
af Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Og som er det selskab, som egentligt er
fusioneret ind i den nye store fusion, Jysk Fynske Medier [L: Mm]. Så min rolle er i det
daglige jo at være primært chefredaktør. Være ansvarlig for hvad der står i Fyns Amts
Avis, og også ansvarlig for en hel del af de fælles redaktioner vi har sammen med Fyns
Stiftstidende, og nu også sammen med de andre. Altså vores fotoafdeling, vores sport,
vores kultur, hele vores redaktionssekretariat, som er der, hvor avisen fysisk bliver
produceret, hvor layout og sådan noget... Der hvor designerne og sådan nogle som jeg
har det øverste ansvar for. Så der er meget af sådan noget daglig ledelse af
journalistiske, redaktionelle processer. Og så er der så direktør hatten, som jo betyder, at
jeg også er involveret i forretnings driften af virksomheden, Fyns amts Avis, Fynske
medier og nu også Jysk Fynske Medier
A: Ja okay, hvordan er din arbejdsfordeling i forhold til her i Svendborg og så den helt
store hat, Jysk Fynske Medier?
T: Det er vi jo ikke helt landet på endnu. Indtil årsskiftet har min fordeling været, at jeg
vel har været halvt her og Odense. [A: Ja okay]. Og nu er det nok, hvis jeg skal sige det
meget firkantet, så vil jeg sige en dag om ugen i Vejle, to dage i Odense og to dage her
[A: Jah]. Og så derudover er jeg også meget i København, så primært vil det måske
blive en dag om ugen i København, tre på Fyn og en i Jylland. Sådan lidt fordelt på
Side%2%af%23%
%
hvad der nu passer. Så f.eks. når vi er færdige her, så kører jeg til Odense, og torsdag er
jeg i Vejle hele dagen, og fredag er jeg her igen. Og i morgen [Asbjørn afbryder].
A: Det er ikke helt fastlagt i forbindelse med Jysk fynske medier endnu?
T: Nej vi har ikke noget fast, men vi har nogle faste mødestrukturer, som vi har forsøgt
at holde fast i, hvor vi egentligt mødes fast i den direktørgruppe, som der nu er, med de
indfusioneret virksomheder der mødes vi hver anden torsdag om formiddagen, og
derudover har vi en chefredaktør gruppe, som også mødes en gang om ugen eller hver
anden. Det er sådan lidt skiftende alt efter, hvad for nogen ting vi har på dagsordenen.
Og dertil kommer jo så det løse, bestyrelsesmøder, vi har jo mange bestyrelser, der skal
serviceres. Jeg har både en bestyrelse her i Svendborg, vi har en bestyrelse i Fynske
medier, og nu har vi så også en, der hedder Jysk Fynske medier bestyrelse. Så det er
sådan en blandet landhandel [A: Ja] af journalistisk, ledelse og forretning [A: Mm].
A: Det er også der, vi gerne vil nå hen, men vi skal lige for vores egen skyld [T: Ja], vi
skal lige… Hvis vi nu siger Fyns Amts Avis først og fremmest, hvad kendetegner så
Fyns Amts Avis så? Er det både sådan historiemæssigt, position…
T: Fyns Amts avis er 152 år gammelt dagblad, som udkommer i de fire sydfynske
kommuner og øerne, Langeland, Ærø. I gamle dage kan man sige, det var en venstre
avis, tilhørende landbrugslivet hernede. Mange købstæder, det ved jeg ikke om I ved,
men mange købstæder og større byer havde jo fire aviser; en radikal, en venstre, en
socialdemokratisk og en konservativ avis. Det havde man ligesom, og efterhånden som
tiden er gået, blev de lagt sammen. Det vil sige, at Fyns Amts Avis egentligt er en
sammenlægning af noget, der hed Faaborg avis, noget der hed Langelands Avis, og
Langelands Folkeblad, Ærø Avis, og flere forskellige aviser i Svendborg. Efterhånden
som vi så ind fusioneret, og at der ikke længere står noget i vedtægterne om (6 min) en
forbindelse til venstre. Vi er en politisk uafhængig avis, som udgives på et demokratisk
liberalt grundlag [A: Mm]. Det er det, det ligesom hedder. Det er stort set det samme,
som står i Jyllands Postens vedtægter. Det er et aktieselskab, med A og B aktionærer,
ca. 1500 aktionærer i alt. Alle sammen lokale. Ud af dem har de valgt et
repræsentantskab, og ud af dem dannes en bestyrelse. Det er jo mennesker, som har
aktierne, ikke for at tjene penge, for så ville det i hvert fald være et dumt sted at lægge
dem, men i stedet for at sikre, at der udgives et lokalt dagblad på Sydfyn.
A: Jeg skulle lige til at spørge til deres interessenter, det er altså nogle (aktionærerne)
vigtige interessenter?
Side%3%af%23%
%
T: Det er jo det, at Svendborg er Fyns næststørste by, og er en by med stor
selvforståelse, omkring at man er noget særligt i sig selv. Og et mangeårigt, hvad kan
man sige, storebror-lillebror forhold til Odense, men jo også en forståelse af det her
lokalområde, som noget helt andet end resten af Fyn. Den primære industri hernede er
to ting. Dels det maritime, som har været meget traditionelt, både fra gamle dag med
traditionelt sejlskibe, og ude i verden, og så til det meget moderne, det blå Danmark
med en stor navigationsskole, der uddanner både skibsfører og maskinmestre, og Mærsk
der har et training center hernede, hvor alle kommer på. Så der er utrolig mange søfolk,
der bor her. Det er også her, lodsvæsenet er samlet. Så der er en meget maritim kultur.
Det er den ene store kultur. Den anden store kultur er faktisk ret interessant. Det er de
frie skoler, som generelt er stærke på Fyn, men i det sydfynske ligger landets to største
højskoler, f.eks. Ollerup, gymnastik højskolen og Oure. Der ligger nogle af de største
efterskoler i Danmark, og det har også en prægning ind i kulturlivet og samfundslivet,
og i det hele taget idrætslivet i det sydfynske. Faktisk er det den industri i dag, der
beskæftiger flest mennesker i det sydfynske, det er de private skoler, altså friskoler,
efterskoler og højskoler. Som altid [afbrydes]
A: Så avisen har altid været en vigtig del af det?
T: Og avisen har altid skulle afspejle de to, men man har ikke været så opmærksom på
den del, der hed skolerne, tror jeg. Man har mere været opmærksom på det andet. Der
har også været et skibsværft indtil sidst i halvfemserne, så der var også en
industrikultur. Der var også en Kellogs fabrik, der lå her (peger) og producerede
cornflakes, det blev også lavet hernede indtil slut halvfemserne, starten af nullerne. Så
det er også en stærk industriby [A: Ja] [L: Mm]. Og har været det. Og så er der også en
stærk fritidskultur. Der er utrolig mange københavner hippier, der flyttede til Sydfyn i
[A: Er der ikke også et stærkt punkmiljø?] i 60’erne og 70’erne.. Jaja, og stærkt politisk
engageret miljø. Omkring det der ikke eksisterer længere, det der hed den røde højskole,
som lå midt i byen, så der var sådan en… Det er generelt en by, der har haft meget liv i
sig, og der har avisen jo forsøgt, med mere eller mindre held, at stå en eller anden
central rolle i det, og samtidig være garanten for at der er en fælles offentlighed
omkring det. Jeg tror, det er vigtigste, når de her aktionærer... hvis de skulle sætte ord
på, hvorfor det er vigtig, er det, at det at der er et medie, som egentligt afspejler det her
område, i sig selv er med til at give en selvforståelse af, at vi er vigtige nok til, at vi har
et medie, der samler os, eller at vi har en offentligt samtale, som er sydfynsk.
A: Men alle de samfundsgrupper er de så også repræsenteret blandt aktionærerne?
Side%4%af%23%
%
T: Nej, det er de ikke [A: Det kunne man ikke forestille sig, de var]. Der er mange
forskellige typer blandt aktionærerne. Men de skulle gerne afspejle sig i, og det er
vigtigere for mig, at de afspejler sig blandt abonnenterne og blandt læserne, at vi
kommer rundt og bredt ud til det. Så kan man sige, at den virksomhed som den her avis
jo er, som også er et trykkeri, der traditionelt har ligget nede, et rimelig stort
bogtrykkeri, som nu er del af Fynske Medier og Jysk Fynske Medier. Det har været en
stor arbejdsplads alle dage i byen. Vi ligger som en af meget få provins og
regionalaviser, midt i byen og har altid gjort det. Der er mange andre aviser, der af
uvisse årsager har bygget ude i industrikvarter, hvilket jo er en fuldstændig forkert vej at
gå, hvis man gerne vil betyde noget i et lokalsamfund. Man skal være synlig, det skal
være sådan, at læserne oplever os i deres daglige liv, når de går rundt byen, så går man
forbi avisen, eller at man kan komme ind på avisen.
A: Men du sagde, at historisk set har avisen mere eller mindre succesfuld prøvet at
placere sig centralt. Men har rollen så ændret sig de sidste år?
T: Ja det synes jeg. Jeg har været her i godt og vel fire år, og det har jo så været efter vi
har… I mange år har den her avis kæmpet mod Fyens Stiftstidende i Odense. Der var
ligesom en frontlinje der går med A8 vej, der går fra Fåborg til Nyborg. Det var ligesom
den store demarkationslinje, hvor man ligesom bekæmpede hinanden. F.eks. i Fåborg
havde begge aviser en redaktion på hver deres side af gågaden, så man var ligesom i
konkurrence. Det var det samme i Nyborg, og i Svendborg og mange steder... i Ringe…
Der havde man de der dobbelt redaktioner. Der blev man jo enig om, da presset kom fra
gratisaviserne fra Island og sådan noget [A: Mm, indenfor det sidste årti], Ja det var i
2006, man etablerede Fynske medier som et nyt selskab. Så var det i 2010, at man
begyndte at lave redaktionelt samarbejde. Så det er forholdsvis nyt, at vi ikke længere er
i konkurrence.
A: Men er det så lettere eller svære at tilpasse sig lokalsamfundet og alle de forskellige
interessenter, du har snakket om, når man så faktisk får en eller anden, jeg ved ikke hvor
meget, I får styret fra Odense, men man får vel en eller anden central styring på en eller
anden måde?
T: Altså pointen både med den fusion, der blev lavet dengang, og den der er blevet lavet
nu, er, at det ikke må centralisere noget som helst! Selvfølgelig ligger der nogle
driftsfordele i at sige, som for eksempel i fusioneringen af Fyns Amts Avis og Fyens
Stiftstidende, så skal vi selvfølgelig ikke have to økonomiafdelinger og to it-afdelinger
og alle de der backoffice ting. Det skal bare gøres mest hensigtsmæssigt, men alt det der
er synligt for læserne, kunder og annoncører, det skal stadig fastholdes, som meget
Side%5%af%23%
%
decentralt. Det skal altså være MEGET synligt, at du abonnerer på Fyns Amts Avis, når
du holder os. Du skal ikke føle du får noget, der lige så godt kunne have været en del af
Fyens Stiftstidende, eller for den sags skyld omvendt. Det har vi gjort meget ud af, og
det kostede en del abonnenter dengang, omkring 2010, fordi der var rigtigt mange
mennesker, som egentligt holdte begge aviser. Det holdte de selvfølgelig op med, fordi
meget af stoffet blev delt. Det giver god mening for os, altså det er de samme
sportssider vi har i de to aviser. Til dels er det de samme kultursider, vi har, fordi vi
dækker hele Fyn. Så derfor gav det ikke længere nogen mening, men det er sindssygt
vigtigt, at vi fastholder og udvikler, for begge avisers vedkommende, en særlig identitet.
Jeg plejer at sige det sådan, at hvor Fyens Stifstidende er sådan en stor, regional, pæn
avis, som kommer rundt om det hele, og ikke al for mange modhager, så skal Fyns
Amts Avis være den lidt mere frække, røvballeagtige, det behøver ikke være så pænt.
Altså det må godt være voldsom debat, fordi det tror jeg rigtig mange, i hvert fald i
deres selvforståelse af området har… De tænker, at vi er sådan nogen, der har lidt mere
udsving end dem inde i Odense. Det kan godt være, at det ikke passer en skid, men det
at vi spiller med på den, er vigtig for deres lyst til at være den del af os og vores
mulighed for at være en del af deres liv og dagligdag. Så for os er det utrolig vigtigt, at
den stadig udstråler, ultralokal styrke og alle kan komme til orde i avisen, og der er
masser af plads til læserbreve og den slags, hvor det måske er lidt mere styret og […]
lidt mere systematisk ordentligt på fyens stiftstidende, så må det gerne mere vildt og det
gør vi også en dyd ud af at sige, selvom det måske ikke...
A: Hvordan finder i ud af det, der er vigtigt, går i ud og snakker med folk, er det sådan
en mavefornemmelse?
T: Ja, det er min mavefornemmelse(mumler lidt), det er ihvertfald den måde, jeg har
valgt at være redaktør på, at det tror jeg(...), at min erfaring efter det år i branchen, at det
som gør en avis attraktiv, er for mig at se, at den er en åben og fri stemme og både
opleves som en hånd i ryggen på lokalsamfundet, men selvfølgelig også som
vagthunden, når der er noget som ikke skal være. Så den må gerne være bidsk, og vi må
gerne være kritiske, men vi skal også opleves som dem, der er der...
A: ...Understøtter...
T: ...Når det hele, altså som en hjørnestolpe i et lokalsamfund.
Det tror jeg at man gør ved at være åben og være synlig. Altså jeg gør meget ud selv
som redaktør at være synlig og være åben, folk kan bare komme, og folk kan ringe og
skrive, eller møde op, hvis de vil det. Det er en væsentlig del af, hvad kan man sige,
altså vi skal være et åbent hus.
Side%6%af%23%
%
Jeg plejer at sige, at min avis er egentlig fuldstændig den sammen som en højskole. Jeg
ved ikke, om i har været på højskole eller efterskole?
A: ... Jo, på efterskole. Men det er også det, i er begyndt med ikke… (blandet lidt ind)
T: Jo, men den der forestilling om at, hvorfor er det, når du spørger folk, hvad de tænker
på, når man siger ordet højskole eller efterskole, så vil de fleste sige noget med samvær,
debat, demokrati og oplysning og social og sådan noget. Jeg tænker, at det er alle de
ting, som jeg tænker en avis også skal være. Så hvorfor egentlig ikke også tænkte det
som en højskole, hvor du har forskellige, altså, man kan næsten sige, du har forskellige
stofområder som ækvivalere forskellige fagområder, som du vil have på en skole. Ikke
matematik, men indland, samfundsfag, kultur, kreativitet, sport, de der forskellige ting
og så i forståelsen af, det ved alle der lave aviser udmærket godt, eller det ved de måske
ikke. Vi har ihvertfald erkendt det meget klart, at når folk holder avis, så tror jeg, at de
gør det primært ikke for at få nyheder, men de holder avis, fordi det er en del af deres
daglige vaner og en del af deres identitet.
Der er lavet sociologiske undersøgelser tilbage i 40’erne af det her, som egentligt meget
tydelig viser, at det er en meget sjov undersøgelse i USA, at der var avisbud strejke i
flere uger i sommeren ‘45, og en sociolog på Manhattan satte sig for at undersøge, hvad
det betød for folks opfattelse af nyheder og aviser, som jo var den eneste, og der var jo
stadigvæk en krig i stillehavet, amerikanerne havde 300 millioner soldater udstationeret,
så man skulle tro, at der var rigtig mange, der bare gerne ville have nyheder. Men han
gik ud og spurgte en helt masse mennesker, hvad savner de, og det de savnede var sådan
set ikke nyhederne, det de savnede, var de daglige vaner, der er forbundet med det at
læse en avis.
A: Har folk stadig de vaner i dag?
T: Det er jeg 100 procent sikker på, at de har. For nogen er det en vane at gå på nettet.
A: Ja, det er det, jeg mener, er det afløst af noget andet?
T: Jo, men det er jo også os. Om det så er på nettet eller det e-avisen eller det er, og det
er det for rigtig mange af vores læsere stadigvæk, morgenkaffen, papiravisen, det er
tryksværte på fingrene.
Det som de sagde i den der undersøgelse fra USA, var jo, at det de savnede allermest,
var det at have noget at tale med andre om, med arbejdskollegaerne, har du læst i
avisen, jeg så, eller, du skal lige se denne sjove tegning eller... og det er jo meget
håndgribeligt, fordi vi ved jo også, at den måde vi får flest reaktioner fra læserne, det er
Side%7%af%23%
%
jo ikke ved noget, vi har skrevet. Der er hvis vi for eksempel flytter kryds og tværs om
på en anden side eller ændrer punktstørrelsen i sudokuen, tv-programmerne ikke står,
som de plejer. Så kan jeg love dig for, at så står min telefon ikke stille med læsere.
Det er jo ikke fordi, de er åndssvage, det er bare fordi at, det er en del af deres liv, at det
er sådan, som det skal være. Altså bare tænk på at nu, nu er i jo unge mennesker, der
også har vaner. Men prøv at tænk på jeres forældre og bedsteforældre, hvor stor en del
af ens liv der egentlig er sådan noget med en kop kaffe, eller hvad man nu skal, det har
vi alle sammen. Og hvis avisen er inden i den der vane, så er man nødt til at holde den.
Og så måde jeg tænker, at vi kan komme ind i de der vaner, er ikke kun ved at være
først med nyheder eller sådan set overhovedet være på nyheder. For det skal folk sgu
nok få, det er der så mange steder. Selvfølgelig har vi lokalnyheder, som man ikke kan
få andre steder. Men det er måske mere den der med, er der en debat om skolevæsenet
eller børnehaven i dit lokalområde, eller er der noget vigtigt kulturelt, der foregår. Er vi
der så i den debat, der foregår. Kan man følge den i avisen, så vil man gerne have… så
føler man man sig udenfor, hvis ikke man har den. Vi vil sådan set gerne have, at man
føler sig udenfor, hvis man ikke holder avis.
A: Men den der kamp om nyhedsstrømmen, som jeg har set i debatten, hvor alle andre
end DR kritiserede DR for at levere gratis nyheder på nettet, men alle andre skulle, altså
det var hele forretningsmodellen for alle de store dagblade, den er ligesom forsvundet,
fordi man ikke kunne tage penge for nyheder. Den prøver i så helt at melde jer ud
af?
T: Nej, vi er jo lige så meget modstander af DR’s måde at gøre det på. Når nu de har
fået radio forærende og tv forærende, hvis de også skal have nettet forærende, som
egentlig er stedet, hvor vi forsøger og banke noget omsætning op, som kan kompensere
for den helt naturlige manglende omsætning der sker, når folk flytter vaner fra papir til
tablets og videre til mobiler og sådan noget. Det er helt forståeligt, så det vi selvfølgelig,
vi konkurrerer også på nyheder. Jeg vil aldrig sige andet end det, det ligger bare
implicit, det er sådan naturligt, at journalistik handler om det at lave aviser. Hvad end
det er på nettet eller på alle mulige andre platforme, så handler det om nyheder. Men
konkurrenceparameteret er bare endnu vigtigere ift. at kunne levere det der
sammenhold, den der fornemmelse af, at du er med i noget.
Vi taler egentlig om at avisabonnementer egentlig ikke som man betaler et abonnement,
vi vil gerne have det hedder et kontingent, altså hvis man melder sig ind.
A: Ligesom en forening?
Side%8%af%23%
%
T: Ja. At du melder dig ind i et eller andet fællesskab. Det koster nogle penge, men så
kan du også være med, og dermed får du også en avis. Ja, det er bare en del af det, du
får en papiravis ind af døren, du får også adgang til en masse mulige onlinetjenester.
Det er en del af det, men du får måske, og det har han glemt, men meget vigtigt, adgang
til fysiske arrangementer. Vi holder næsten hver uge arrangementer, debataftener eller...
på fredag skal vi ud på en eller anden gård og diskutere konventionel landbrug over for
økologisk landbrug, med fødevareministeren der kommer og ordstyrer, og så kan man
købe mad med hjem.
Altså sådan nogle ting som bare bliver udsolgt på no time, når vi fortæller, vi gør det,
fordi at det jo noget der giver folk noget ekstra værdi for deres abonnement og
kontingentkroner. Når du først har den mulighed, så næste gang der kommer et girokort
fra os, så tænker du... Vil du sige nej til avisen, ja måske, papiravisen, men jeg vil ikke
undvære det andet. Som du kun har acces til, hvis du er medlem. Og der er vi benhårde,
det er vores forretningsmodel. Du kommer ikke ind, hvis du ikke er abonnent. Sådan må
det være ikke, det er den måde, det hænger sammen på.
A: Men har i så oplevet den avis krise, som man har snakket så meget om?
T: Ja, på sammen måde. Men vi har formåede i de sidste 4 år at fastholde vores trykte
oplag, og det er gået en lille bitte smule frem i et marked, som generelt er gået tilbage
med mellem 6 og 9 procent.
Det skyldes dels at vi har været aggressive på nysalg og på fastholdelse. Altså gjort de
ting, man gør. Men det skyldes også det her, det er helt eminent. Det skyldes også, at vi
har lykkedes med at give folk en anden årsag til at holde avis end bare avisen. Fordi jeg
kan sagtens forstå at folk, jeg har jo selv en masse aviser, som kommer ind af døren
hver dag som jeg aldrig får læst. Fordi det ikke liggere i vanerne længere, jeg læser også
min avis, min egen avis på iPad, inden jeg har været ud og hente den nye i postkassen.
Der er faktisk dage, hvor jeg først tager den med i fra postkassen, når jeg kommer hjem.
Der sker nogen baneskift, som vi bare ikke kan argumentere imod.
A: Og det her med at I er lykkedes med at fastholde folk af en anden årsag. Er det noget,
der er sket? Hvor lang tid har I været bevidste om, at det var det, I skulle?
T: Altså det var noget, som vi startede tilbage i 2011.
A: Nå, det er så nyt. Det er også der, det med højskolerne kom ind?
T: Ja det var den, vi lavede, både her og i Odense, de der faste ugentlige café debat,
højskole agtige arrangementer. Det startede der, af samme årsag. I kender måske
Side%9%af%23%
%
Politiken plus. En butik, hvor du kan få 10 procents rabat på en eller anden ting med
Marimekko.
Det er lidt det samme, men her er det bare en anden type, hvad kan man sige, højere
stemt, en åndelig værdi som du får. Vi sælger også rejser, og vi sælger også alt mulig
andet fnidder fnadder igennem vores avis klub. At du får nogle andre fordele, som
abonnent eller som medlem, du får rabat på nogle forskellige ting og sådan noget.
Det er fint nok, men det skal også have den der ekstra dimension. Som er er en avisagtig dimension, og jeg står hver gang, og siger velkommen til de her møder. Jeg har
faktisk to i den her uge. I morgen har vi et, hvor holder ude i Oure, som handler om, at
nu er der lukket en lokal købmandsbutik, hvordan fanden holder man liv i det.
Landdistrikt Ministeren kommer og andre politikere og sådan noget. Jeg står altid og
siger til de her mennesker, som møder frem, i skal bare vide, at i er nogle ganske
særlige udvalgte mennesker, fordi det er jer, der betaler fuld pris for jeres
avisabonnement, og jer der holder avis, og derfor får I adgang til det her. Jeres nabo,
ham som måske engang i mellem har avisen, fordi han har fået rabattilbud, han kan ikke
komme til det her, det er kun jer, der får det her. Og der er efterhånder sivet ind hos
ganske mange. Om det så er nok til at fastholde og sikre nok forretning, det er jeg nok
lidt i tvivl om. Men det er ideen.
A: Det er simpelthen ideen i jeres strategi for at fastholde? Og det bestod af
selvfølgelig mange forskellige ting. Men fokus er på lokalsamfundet, og hvordan man
understøtter det.
T: Og også bare for at give oplevelser. Det kan være alt fra, det kan også være sådanne
nogle arrangementer, hvor man kan få en eller anden antikvitetsekspert til at vurdere,
om du har nogen, dit gamle ragelse ikke, om det er noget værd, og sådan noget kommer
der noget af. Det kan også være lokalhistorikere, som kommer og viser billeder fra,
hvordan Svenborg så ud i gamle dage, eller det kan være noget musik. Det kan være en,
der har sejlede verden rundt alene, der kommer og fortæller om det. Altså så kan det
også være en vild debat om parkeringsforholdene i byen mellem de handlende og et
eller andet. Eller en politisk sag, lokalpolitisk sag ikke? Så det er meget blandet.
A: Nu er vi også lidt interesseret i at finde ud af på hvilket grundlag, man laver sådan en
strategi for en virksomhed. Det lyder som om, det er lykkedes ret godt. Men var det
jeres overbevisning der i 2011, at det var den vej i skulle gå, eller var i, hvordan
undersøgte i det inden, hvad gjorde i?
T: Man kan sige, at vi undersøgte ikke sådan decideret markedet for, om der var et
marked for det der. Fordi vi kunne se at, altså jeg synes det ret hurtig gik op for mig, at
Side%10%af%23%
%
der var en grund til, at der altid er propfyldt i forsamlingshusene rundt omkring, når der
er foredrag og sådan. Mange tror jo, at der ikke sker noget uden for byerne. Men da jeg
flyttede herned, for snart 10 år siden, så synes jeg, at det var ret vildt, at der var så
mange aktiviteter og så meget foreningsliv og sådan noget. Og tænkte, da jeg så kom
her til avisen.. tænkte jeg, det skal vi da være, det er da os, der skal være det.
A: Og det var man ikke, på det tidspunkt på samme måde? [Det var man ikke] Der var
man hvad..?
T: Der var man en nyheds, der så man sig selv som en nyhedsformidler.
A: En lokal nyhedsformidler?
T: Ja, Og det tror jeg, de fleste gør, og måske stadig gør. Men flere og flere har
efterhånden fået øjnene op for, at der skal mere til. For vi har jo ikke opfundet den dybe
tallerken i forhold til at lave læserarrangementer. Der er også nogen, der har
segmenteret læserarrangementer. Det kan være, at man har sådan en erhvervsklub, som
erhvervsdrivende kan komme hen - nogen gang endda tidligt om morgenen - til et eller
andet og så møde nogle spændende mennesker. Vi har, jo altså, det vi har som
journalister og som mediehus er jo acces til nogle mennesker, som folk ikke
nødvendigvis kan komme i kontakt med dagligt, ikke? [A+L: Ja] Så det giver nogle
andre muligheder for sådan noget.
Nu laver vi, næste uge har vi et arrangement, hvor vi har en lokal forfatter, som vi
sætter i gang med et bogprojekt, hvor han skriver en roman sammen med læserne. Så
prøver vi det af. Og så sidder der alle de der damer derude, som synes det er sjovt at
sidde og skrive. De kan så være med i sådan et romanprojekt. Det kan også være, at så
har vi et lokalt fodboldhold eller noget der spiller, så kommer de inden sæsonstart, så
kommer træneren så og fortæller.. altså alt det der, det er alle mulige retninger.
A: Og hvad så.. hvis man så tager det næste niveau op. Så har vi så fynske medier, som
I 2006, og hele den her overbevisning om, at det er sådan her vi fastholder vores læser,
er den koordineret? Gør de det samme i Odense? Har de brug for det samme?
T: De gør det samme.. På deres egen måde. Egentligt så.. Jeg var i Odense et års tid,
inden jeg startede hernede, og det var der, vi søsatte idéen om, derinde kaldte vi det,
Cafe Stiften arrangementer, at det skulle være hver uge. Det der med, at det er ikke bare
noget, man gør en gang om måneden. Det skal bare være hele tiden. Der skal hele tiden
være fornemmelsen af, at der er noget, avisen laver, som du potentielt går glip af, som
du gerne ville, eller se... nu var der igen noget. En påmindelse om det. Og netop give
Side%11%af%23%
%
læserne en bevidsthed om, at avisen er andet...
A: Spiller det overens med hele den kampagne, var det for et års tid siden, hvor man gik
ind i debatten omkring afgiften over storebælt?
T: Ja, det var faktisk et halvt års tid siden. Det var også en måde. Altså egentlig var det
også en fornyelse af hele den journalistiske tilgang.
A: Ja, for det er jo en anden form for journalistisk ikke? Det er ikke så objektiv, i
princippet?
T: Lige præcis den kampagne, der tog vi... der gik vi langt i forhold til...
A: Det var nok også derfor, vi andre hørte om det.
T: Ja, og det var med fuldt overlæg. Nu prøvede vi at sige, altså, hvor langt.. vil det
skade os.. altså der står jo en masse, altså Fyens Stiftstidende har man jo skrevet
massere af ledere om, at man synes, at broen er for dyr. Kan vi nu tage det hele vejen
ind i journalistikken, og ligefrem lave en kampagne for, at vi kæmper for det her. Det
gør man jo tit. Mange aviser har jo gjort det, helt tilbage til begyndelsen af sidste
århundrede var det jo Cavling selv, der lavede massere af indsamlinger til fattige børn,
eller til et eller andet. Og det har vi jo også tit gjort med sådan noget hjælp de fattige,
eller julehjælp, hvor det ligesom har en sag, alle kan blive enige om, er gode. Det nye
var at sige, at her er en sag, hvor der faktisk godt kan være delte meninger. Der kan godt
være nogen, der er uenige med avisen i det der. Men der prøvede vi det. Og det har jo
vist sig faktisk at være en kanon succes [A: okay].
Dels fordi læserne har taget godt imod det, mange har ihvertfald, og dels fordi det
faktisk er lykkedes, med den meget massive kampagne, at få emnet ret højt op på den
politiske dagsorden. Som den nok ikke var kommet, hvis vi bare havde lavet sådan en
“på den ene side, på den anden side”, nu skriver vi “om” broafgifterne. Men det, at der
har ligget det der pres, det har faktisk gjort, at der jo er partier som har meldt ud, at de er
klar til at se på det her.
A: Er det så den samme tanke, som I har lokalt i Svendborg, at vi skal engagere os på
anden måde, eller er det mere en stillestående..
T: Det her var en særlig ting, at her ville der måske være 99% af alle fynboer, som
synes, at det ville være en rigtig sag at gå ind for. Altså hvem ville ikke synes, at det er
okay, at det ikke skal koste 230 kr, eller hvor meget det nu er, at køre hver vej over
Side%12%af%23%
%
broen. At det er, den egentlige betalingsring i Danmark, den ligger der. At det betyder
jo, alle mulige konsekvenser for virksomheder og livet på Fyn i det hele taget. Så der
tænkte jeg, hvad kunne man gøre, det er svært at komme på andre ting. Altså det man
kunne forestille sig, man kunne gøre, det var hvis... Lad os nu sige at en eller anden
institution, der var vigtigt for et lokalsamfund, blev nedlagt. Hvis det nu f.eks var ovre
på Ærø, der ligger sådan en navigationsskole derovre, som er enormt afgørende for det
daglige liv, [L: jeg har gået derovre]. Du har gået der? Nå! Men den var jo i fare for at
blive lukket for nogle år tilbage. Og hvis det skulle ske igen, så kunne jeg sagtens
forestille mig, at vi ville gå fuldstændig 100% i kampagnemode for at sige, det er bare
ikke i orden. Der skal alle sejl sættes til, og der dropper vi alt form for objektivitet.
A: Altså det er jo det, jeg tænker. At når man helt basic hører om, hvad journalistik er,
så er det jo objektivitet frem for alt, og det er det, man tror på [T: tilstræbt objektivitet].
Ja selvfølgelig, for det vil jo altid være farvet, men det lyder lidt som om... Går man lidt
på kompromis med det så?
T: Ja... Det... Det må man jo sige, for man kan ikke sidde og påstå, at det ville være
objektive kriterier, der afgjorde, at jeg ville sige, at for alt i verden skal der være en der.
Jeg vil selvfølgelig mene, at jeg kan argumentere for, hvorfor det har så stor en værdi
for Ærø, og hvorfor det ville være en fejlbeslutning at gøre, og en værdi for landet og
for sydfyn i det hele taget. Det samme gjorde vi jo en lille bitte smule, men holdte så
lidt tilbage.. i sidste valgkamp der havde Carsten Hansen jo faktisk skrevet under på et
valgløfte. Som avisen her, det var inden jeg kom, havde fået ham til at skrive under på,
at skadestuen på sygehuset her i Svendborg ikke skulle lukkes. Og det blev jo et
håndfast, bogstaveligt talt, “Jeg Carsten Hansen erklærer hermed, at hvis vi vinder
valget, så skal”, og så blev det lukket efterfølgende... Der kunne vi jo godt have været
endnu mere i kampagnemode, men valgte at droppe det. Fordi der var, der var alle
mulige andre ting på spil. Og man skal passe på med... Man har kun få skud i bøssen.
Men jeg er da glad for, at vi prøver det af. Altså jeg tror, objektivitet bliver et begreb,
som bliver udfordret mere og mere, og jeg tror ikke nødvendigvis, at folk holder os,
som sagt, for den der totale objektive nyhedsformidling [A: De får den et andet sted?].
Den får de på alle mulige måder fra DR, som de er tvangsindlagt til at betale til, og det...
Vi skal kunne noget andet. Det er helt basic business, sund fornuft. Altså hvad er vores
konkurrencefordel. Det er, at vi dækker et område, som ingen andre gør.
A: Og så fordi I kun dækker det område, så har I legitimitet til at være farvede?
T: ja, ja.., Vi kæmper for det her område, også selvom nogen vil sige, at det er i
fuldstændig strid med sund fornuft.
Side%13%af%23%
%
A: Men det er vel egentlig ret nyt så?
T: Du kan sige, hvis man nu skal trække det helt ud, så kan du sige, at hvis du læser
landsdækkende sportsjournalistik omkring en landskamp, så er det jo ikke objektiv
journalistik i forhold til hvem, man håber, vil vinde. Så er det jo det samme, der gør sig
gældende. At man varetager nogle nationale interesser, her er det så nogle lokale
interesser. Man kan sige, vores dækning afspejler jo en stillingtagen. Meget tit... Altså
vi skriver meget mere om OB, end vi skriver om Aab af naturlig årsager. Altså det
afgøres jo ikke af, om de kvalitetsmæssigt spiller bedre fodbold, de gør de ikke, men
sådan nogle ting betyder noget. Og det er jo også derfor, at den tilstræbte objektivitet er
vigtig at have sig for øje. Det der for mig er vigtigt, er, at vores journalistik i dens
faglighed, ikke kan antastes på ikke at have været ude og spørge forskellige kilder, og
undersøge sagerne til bunds. Det samme gjaldt med den brokampagne der. Det skulle
ikke være sådan... [A: Det skulle ikke være propaganda på den måde].
Nej nej, Alle skulle kunne komme til orde selvfølgelig. Men så længe at journalistikken
håndværksmæssigt fagligt er i orden, tror jeg, vi vil komme til at lave meget mere af
den. Af sådan noget det. [A: fordi I kan se det virker] Fordi det er vores opgave. Vores
opgave er at kæmpe for interesser, der tilgodeser Sydfyn.
A: Og så det næste niveau. Jeg har sådan et organisationsdiagram inden i hovedet. Oppe
i Jysk Fynske medier. Får I bedre mulighed for at kæmpe for Sydfyns interesser, når I
laver det cirkus, eller det show.
T:.. hele bag tanken bag den konstruktion, som vi udtænkte for, hvad har det været, tre
et halvt år siden, da vi begyndte at tegne de første modeller til, hvordan vi kunne se.. Og
så var der alle mulige... De andre... Det skulle modnes i en eller anden forstand. For vi
havde jo lavet den her “Fynske løsning”, som vi kaldte det. Vi vidste jo, det havde gået
super godt. Det havde været godt for begge virksomheder. Den konsolidering der ligger
i det, og de muligheder det giver os, for at være endnu bedre til vores kerneopgave.
A: Og fordelene der, var det, at I fik nogle økonomiske ting på ikke at have to
økonomiafdelinger?
T: Der er masse.. det hedder jo på sådan noget management dansk; synergieffekter. Det
er jo egentlig bare besparelser. Altså det blev billigere at trykke aviserne. Det blev
billigere at distribuere. Det blev billigere i forhold til de der afdelinger, man kunne
skille sig af med, medarbejdere som ikke længere var nødvendige, fordi der skulle ikke
sidde to og lave lønregnskab, der skulle kun sidde en. Mange af de der ting... Der var
Side%14%af%23%
%
meget at hente. Og det er der også her. Rigtig meget at hente, som ikke er møntet på det
produkt, der bliver produceret, der kommer ud til læseren, tværtimod så er bagtanken
bag hele den her fusion, at vi skal finde en hel masse af de her synergier - besparelser og bruge dem til at være endnu bedre til kerneopgaven, nemlig at være ud lokalt. Det
gælder helt her i Svendborg. Det gælder i Tønder, det gælder i Vejle og i Horsens, og
det er fundamentet for det her. Vi skal ikke lave ensrettede medier, vi skal tværtimod
lave bedre muligheder for, at vi kan være endnu mere differentieret. Og endnu mere
lokal, og endnu mere til stede. For vi kan jo se, der er et marked.
A: I har faktisk fælles, I deler allesammen den samme strategi for hver sit lokalområde?
T: Fuldstændig, ja. Og det kan være, at vores opgave er anderledes end
Jydskevestkystens opgave kunne være i Sønderborg. Men det vigtige er, at vi skal give
os muligheder for at forfølge den opgave mere. Og det betyder også, at vi kommer til at
lave så meget som muligt fælles. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi om fem år
producerer alle 6 dagblade, som udkommer i fællesskabet, de bliver måske produceret
samme sted. De må gerne se ens ud, altså grafisk. Fordi vi er jo ikke... Det er sku da lige
meget for svendborgenserne, om der udkommer en avis i Esbjerg, der har de samme,
der ser ens ud. Men der er jo ikke særlig meget af det stof, de skriver i Esbjerg, som vil
være relevant for mine læsere og omvendt. Men der kunne være noget, der var relevant.
Og det skal vi selvfølgelig dele.
Og det vil sige allerede i dag. Hvad er det, det er to måneder siden, vi fik godkendt
fusionen, det var det i går. Og allerede i dag er det jo sådan, at mine folk hver dag ved,
hvad der står i de andre aviser, og vi har fri mulighed til, hvis der er noget. Lad os nu
sige, at der er en eller anden fynbo, der spiller på ishockeyholdet i sønderjylland, og de
havde lavet et interview med ham, ikke fordi han er fynbo, men det havde de bare lavet
derovre. Det kunne vi tage og bringe hos os, og så lige give det den der fynske twist.
Det vil sige, jeg skriver en masse politiske analyser og kommentarer. Dem bringer de
også i Vejle Amts Folkeblad og Horsens folkeblad. Fordi vi mister ikke værdi hos os
ved det, og de kan få noget værdi ud af at bringe det hos dem. Så på den måde skal man
se fordelene. Vi har jo ikke... Jo lige omkring trekantsområdet har der været noget
konkurrence, men ellers er det jo ikke-konkurrence virksomheder, som er fusioneret.
Det er måske det interessante ved den her fusion. Der har jo ikke været nogen... Vi har
jo ikke ligget og konkurreret om de samme markeder. Det styrkende skulle også gerne
være i hele salgsorganisationen, at du meget nemmere kan bruge alle vores seks
dagblade som annonceplatform, hvis du er Coop eller Dansk Supermarked. Så behøver
du kun at tale med en salgskonsulent for at indrykke en annonce i et oplag på 135.000,
som er det samlede oplag for os, hvilket er danmarks største samlede oplag.
Side%15%af%23%
%
A: Det er vel en ret unik konstruktion?
T: Der er ihvertfald ikke noget på samme måde andre steder.
A: I ligger lige under JP/politiken og Berlingske, men de er jo landsdækkende på en helt
anden måde selvfølgelig. Ikke med det samme lokale fokus.
T: Jeg ville aldrig nogensinde påstå, at Berlingske er landsdækkende på nogen måde.
Du kan tælle det i hundrede, hvad der kommer af aviser over storebælt af Berlingske
Tidende. Men du kan sige, i størrelse er vi lige under dem. Det er det samme, hvis du
måler omsætning og sådan noget. Men JP/POL de fusionerede jo for 10 år siden ind i
samme selskab, men der har de jo fastholdt, at Jyllands Posten er et helt selvstændigt
selskab, og Berlingske er et helt selvstændigt selskab og Ekstra Bladet er et helt
selvstændigt selskab, hvor vi har gjort det og sagt, altså lad os... Fotograferne for
eksempel ellers sports stoffet, det kan sagtens cirkulere, det er ikke sket på JP og
Politiken, der deler man ikke stof.
A: Nej.
T: Og det er deres strategi, og det er sikkert fornuftigt. Også fordi de er i konkurrence,
men det er vi jo ikke.
A: Og det var fynske medier, syddanske og jyske medier. Og delte ledelsen derovre den
samme forståelse af, at det var denne her vej, at det var den her måde at gøre det på?
T: (Taler oven i) Ja, ja. Hen af vejen har vi haft forskellige, hvad kan man sige,
erkendelsesprocesser til
A: Ja – det var et meget RUC ord det der.
T: Ja (griner). Altså hvordan det blev, så det har været en øh ja, det har været hårdt at
forhandle os til rette, og der har været alle mulige politiske ting, omkring hvem skal
sidde på hvad.
A: Ja.
T: For der er enormt meget kontrol tab i en fusion
A: Ja.
Side%16%af%23%
%
T: Øh og det kæmper vi stadig med, men det bliver bedre og bedre. Det bliver bedre og
bedre.
A: Men var det meget jeres model på fyn, der var the way to go?
T: Det synes jeg… Jeg tror de andre opfattede os meget som tromlende, og også fordi vi
er de største, og øh..
A: Havde i også en bedre historik inden for læsertal?
T: Ja, synes vi selv. Det synes de så ikke. Men der er jo også meget stolthed i sådan
noget der, og vi, jeg tror, vi havde en klar oplevelse af, at vi driver... at vi drev en bedre
biks, end de gjorde. Og det tror jeg, det kunne de godt se i Jyske Medier, men i
Syddanske Medier havde de oplevelsen af, at sådan var det i hvert fald ikke.
A: Nej.
T: Så det vil sige der har været en masse af det, det er der formentlig i alle fusioner, en
del man skulle sådan lige slås om. Og som også egentlig bare handlede om sådan nogle
helt basalt som personlig ære og sådan noget åndssvagt noget, som bare, man må bare
sige, det fylder bare meget. Og det vil også sige, at der er truffet nogle beslutninger,
som ikke er hundrede procent rationelle.
A: Mmh.
T: Endnu. Som vi kommer til at skulle kigge på over de næste par år, før de sådan
endeligt er landet. Og det kræver noget tid at få, og det er tillid, der skal bygges op
ikke?
A: For der har ikke været tradition for samarbejde førhen?
T: I perioder har der været, indtil for hvad er det, det sgu nok 10-12-15 år siden, der
havde man f.eks. en stor fælles redaktion i København, Fyens Stiftstidende,
jydskevestkysten, Århus stiftstidende og nordjyske, havde et fælles… og også et fælles
annonce samarbejde tilbage i 80’erne og 90’erne, men meget af det er faldet til jorden
igen af forskellige årsager. Men der har været, vi har også haft tæt på kontakt i mange
ord, men det er det der…
Side%17%af%23%
%
A: Er der sådan noget lokalpatriotisme eller?
T: Ja. Ja ikke, altså?
A: Det er vel også specielt ikke, på en måde centraliserer man, men formålet med den
centralisering er, at man får plads til mere decentraliseringen ikke?
T: Ja.
A: Altså det er vel en ret speciel finte, altså?
T: Ja, det er det. Og øh, det er mange ting, der skal sådan gå op i en højere enhed. Og
det er sgu mange almindelig basale mennesketing. Man glemmer jo tit, at der ser enormt
nemt ud på papiret, men at det handler om, hvor godt man, altså hvor meget tillid er der,
og hvor meget kan man overhovedet blive enige om?
A: Ja. Så nu er i endt på noget, der måske ikke er så rationelt lige nu?
T: Nogen af tingene er ikke så rationelle…
A: Nogle praktiske ting, der ikke giver mening i Esbjerg for eksempel…
T: Vi har skulle placere forskellige afdelinger forskellige steder, der hvor der lige
passede så, og hvor det så også skulle virke som om, at alle fik nogle sejre, de kunne gå
hjem til deres bagland og sige, hvor det har jo været meget nemmere for os på Fyn, for
vi har jo lige været igennem det samme, så altså fra 2006-2010 var det jo også meget en
proces, hvor man særligt hernede var utroligt skeptiske for, kom de bare, fra storebror
inde i Odense, kom de nu og åd det hele.
A: Mh. Hvad var det der var skepsis for? At ens linje ikke kunne opretholdes eller
hvad?
T: Ja, altså sådan noget der, og også flytter alle arbejdspladserne til… ud af vores
område. Hvad med den selvstændige identitet, altså på alle mulige områder, var man på
vagt, hvad hvis der nu røg 3 økonomifolk fra Svendborg til Odense, røg der så også
nogle den anden vej? For ligesom at kompensere for det. Og det har taget noget tid, og
nu har vi det sådan, at vi har jo kunnet se, vores aktionærer har jo kunnet se, at det er jo
en meget meget god og fornuftig, og rigtig beslutning de traf, dengang de valgte at lave
fynske medier.
Side%18%af%23%
%
A: Ja.
T: Det vil sige, der har ikke været noget problem for os, i at skulle overtale dem til, at
nu går vi ind i jysk fynske medier. Men den samme proces har der jo ikke været i
Esbjerg, hvor stadig de tænker arg.
L: Ja, de står lige som, hvor I stod.
T: Ja, ikke? Ja, ikke?
A: Ja
T: Og altså, og det er jo meget forståeligt ikke? Så det er ikke fordi vi sidder og slås om,
at vi ikke kan forstå, hvorfor det er sådan, eller at der er mistillid
A: Nej.
T: Men vores problem har været måske utålmodighed, med kom nu venner for helvede,
vi ved det bliver godt. Vi bliver nødt til at slippe kontrollen, og så personlige
misforhold, hvor man lige skal skære nogle albuer til.
A: Men så nu det der bliver, hvis vi nu fortsætter i det her billede med, at der bliver
centraliseret, så er det, det bliver lidt det samme, som i lavede her med at flytte nogle
ting til fyn, eller til Odense mener jeg, altså det er de praktiske ting og..
T: Ja altså, det nye selskabs hovedkvarter ligger i Vejle, så har vi samlet forskellige
afdelinger noget i Odense, noget i Kolding, noget i Esbjerg og noget her, altså hvor vi
ligesom har udpeget nogle kerne byer, som det er vigtigt for os, hvor der skal vi være til
stede med fælles ting. Det er ikke sikkert, at det alt sammen er rationelt.
A: Det er kompromisser.
T: Ja, og det er for, at det ikke flytter for mange arbejdspladser væk på samme tid. Så
men det er landet.
A: Det er landet.
T: Mmh.
Side%19%af%23%
%
A: Hvor lang tid er det vi har? Ved du det? Er det til klokken 12?
T: Ja, det er til klokken 12. Der kommer næste møde. Jeg håber, det er okay, ellers må I
bare ringe.
A: Jaa, ja. Det er. Du skal da sikkert også lige have en pause imellem.
T: Det går nok.
A (Til L): Øhm, har du et eller andet, du tænker, vi slet ikke har snakket om?
L: Ikke andet end at vi måske havde i gruppen snakket om, at hvis man kunne snakke
med nogle andre, som havde været med i de der fusioner, øhm?
T: Ja, men det er bare ikke så mange. Jeg ved godt, I har skrevet, der er ikke så mange
andre der har været inden over det end os i direktionsgruppen. Det vil sige en 10 mand,
og de vil formentlig sige det samme som mig.
A: Ja, ja.
L: Det kan man da håbe.
A: Hvor mange er i ansat her i Svendborg på Fyn?
T: Øh ja, altså hvis du, altså det er jo… Her i huset sidder der måske 60.
A: Nå det gør der alligevel.
T: Ja. I alt. For vi har også, indtil videre har vi også hele kundeservice. Hele
kundeservice for Fynske Medier sidder her.
A: Nåå okay. (Til L) Det havde du styr på.
L/A/T: snakker oven i hinanden.
T: Øh og, så sidder der jo, en salgsafdeling her. Og ugeavis og øh forskellige
redaktioner, der sidder nogle kulturfolk og noget debat. Og… noget navnestof. Og
Svendborg lokalredaktion selvfølgelig, som er stor ikke?
Side%20%af%23%
%
A: Mmh.
T: Så. Tilknyttet her sidder der jo også en redaktioner på Langeland, og på Ærø og i
Ringe og Faaborg. Og så sidder der nogle fotografer her, der arbejder ud fra det her
geografiske område ikke?
A: Mmh.
T: Så. Samlet set men altså. Men de fleste af disse mennesker er også jævnligt i Odense
eller andre steder. Så det er egentlig en stor enhed. Vi har 160 redaktionelle
medarbejdere i Fynske Medier. Alle er ansatte i fynske medier. Der er ikke nogle, der er
ansat i Fyns Amts Avis selvstændigt. Og skriver du til kulturen, der skriver du i begge
aviser, så der er ikke så meget opdeling.
A: Nej. Men den største ændring for jer, det var der i 2006, da I blev lagt sammen.
T: Nej, den største ændring kom i 2010, da man de redaktionelle afdelinger sammen og
nedlagde Fyens Stiftstidendes redaktion i Faaborg, og nedlagde Fyns Amts avis
redaktion i Nyborg, og ligesom lagde dem, gjorde dem fælles. Og det vil sige, lige som
de der årtiers konkurrence, de blev ligesom bare – slå en streg over det fra den ene dag
til den anden.
A: Ja. Og du tror også det var en større omvæltning, end det der kommer til at ske nu
med Jysk Fynske medier?
T: Ja.
A: Ja. For de lokalt ansatte her, og
T: Ja, også fordi det var så mentalt øh, en stor ting, dengang, det vil det ikke være nu,
fordi der ikke er den der konkurrence ting i det. Det er klart, at når du flytter 17
mennesker nede fra kundeservice, som skal flytte til Odense her senere på året, det er
kæmpestort for dem jo, som er vant til… Mange af dem er jo mennesker, som er, de har
arbejdet her i 40 år, ikke? Og lige pludseligt skal skifte arbejdssted. Det er kæmpestort.
På den måde er der, og det er der også for, vi har jo flyttet grafiker, annonce grafiker fra
Odense til Vonsild.
A: Til Vonsild?
Side%21%af%23%
%
T: Ja. Vi har flyttet medarbejdere til Esbjerg til Vejle til altså. Der er mange, der er
flyttet rundt, for dem er det jo kæmpe stort. Men for det redaktionelle, de skal jo bare
blive ved at lave det, de altid har gjort, de skal bare blive endnu bedre til at lave det, så
egentlig er det, dem som kommer til at mærke det mindst, det er egentlig de
redaktionelle. Øh for de skal jo bare blive ved med at lave Fyns Amts Avis og Vejle
Folkeblad, og øh JydskeVestkysten ikke? Og så kommer vi til at lave nogle øh, til at
træffe nogle beslutninger, der gør, at der måske bliver noget mere fælles stof, som man
kan bruge eller. Og det er jo helt nede i, altså vi skal jo ikke helt ned i, vi skal jo
forhandle vores kontrakter med eksterne bureauer, med billede bureauer med Ritzaus
bureau, og sådan noget om. Så mange af de ting kommer til at øh.
A: Men det er bare, hvis nu vi skulle finde nogle længere nede i niveauerne, vi skulle
snakke med, så var det måske nogle længere nede i niveauer, der blev påvirket der i
2010, sådan, der ville føle den største omvæltning i forhold til.
T: Ja.
A: De har vel heller ikke følt, eller mærket, Jysk Fynske medier endnu.
T: Nej, det er helt nyt. Og jeg tror mange af dem vil sige, at de ikke har mærket noget
som helst.
A: Nej.
T: Altså på det redaktionelle. Og det er ligesom meningen. Det første kan komme, vi
starter faktisk i morgen, men at forhandle hus aftaler. Altså hvad har man af goder i de
forskellige… og få dem ligestillede ikke?
A: Mh.
T: Der kan være nogle ting. Nogle aftaler man ikke længere kommer til at have.
A: Okay. Lige for at opsummere. Både finten med Fynske Medier og Jysk Fynske
Medier, det var, det er begge dele, det har den samme tanke om at frigive nogle
ressourcer for så at kunne...
T: Fastholde og styrke. Altså fastholde og styrke de lokale tilstedeværelser.
Side%22%af%23%
%
A: (Snakker oveni) Ja. Ja.
T: Og give nogle ressourcer til udvikling. For eksempel, noget af det vi kommer til at
satse rigtig meget på ressourcemæssigt, det er jo vores online funktioner og digitale
muligheder, og det giver god mening at udvikle det i fællesskab, så alle kan bruge det
på tværs af de tre gamle mediehuse ikke?
A: Ja. Ja, det er let at kopiere ud.
T: Ja. Ja.
A: Glimrende. Kigger over på dig Louise.
L: Ja. Jeg har ikke, jeg synes vi har været rundt om meget.
A: (Griner) Ja det er godt.
L: Og så tænker jeg, at det kan være vi vender tilbage, hvis det er vi finder ud af, at nu
har vi fået en masse input i dag, også snakker med resten af vores gruppe, om vi mere
konkret kan komme og sige, det er det her, vi gerne vil tale med nogle om.
T: Ja, det må i gerne, så kan jeg sagtens finde nogle til jer, hvis det er, i finder ud af, at
der er nogle særlige områder, I godt kunne tænke jer at vide mere om.
A: Ja. Det kunne være super fedt.
L: Ja. Lige nu der har vi jo fået en masse input, vi lige skal have arbejdet med, inden vi
kan sige helt konkret, om vi har behov for mere.
A/T: Ja.
T: Det gør I bare. Det er bare fint.
L: Det er godt.
A: Tak for din tid.
(T’s telefon ringer)
T: Det var så lidt.
Side%23%af%23%
%