1. No category

Stauderne
indtager
byen
SKOV LANDSKABS
HAVE SKOV
PARK
LANDSKABS
LANDSKABS
PARKSKOV
INGENIØR INGENIØR
ØR INGENIØR
LEDELSE OG ØKONOMI
Kedelige busketter og græsrabatter er på vej ud
til fordel for farverige blomsterhav, for stauderne
er på vej tilbage i det offentlige rum. Have- og
parkingeniørerne ved, hvad der skal til, for at
håndtere de smukke planter i praksis.
PARK
SKOV LANDSKABS
ARKHAVE
SKOV
SKOV
LANDSKABS
LANDSKABS
r ingeniør
ingeniør
ingeniør ingeniør
Hopi’er kommer i job
03
”I dag gør det ikke noget, at der er lidt ukrudt, at
noget vælter lidt og andet breder sig. Pasningskravene til et moderne staudebed er med andre
ord ikke nær så høje som tidligere.”
Det siger studieadjunkt Anders Dam, der underviser have- og parkingenørerne i planteanvendelse.
”Stauder i det offentlige rum er traditionelt
blevet opfattet som både svært og dyrt at have
med at gøre. Svært fordi stauder blev opfattet som
noget fra Kongens Have, der skulle være meget
fint og meget reguleret; uden skyggen af ukrudt
og dødt materiale og holdt i snorlige rækker. Dyrt
fordi netop dette kræver mange arbejdstimer.
Der er nu en opblødning på vej, bl.a. fordi
man rundt omkring i de offentlige forvaltninger
har erkendt, at mange beplantninger er både kedelige og uden oplevelse – og med begrænsede
muligheder for biodiversitet.”
n grøn grøn
HANDLEKRAFT
NDLEKRAFT
HANDLEKRAFT
PLANTER OG GRØN DRIFT
Grønne tage – mere end
præfabrikerede måtter
Efterspurgt fagkombination
Foruden planteanvendelse får de studerende på haveog parkingeniøruddannelsen et indgående kendskab
til parkdrift i kombination med ledelse og økonomi.
En fagkombination, som erhvervet har efterspurgt
siden 90’erne – og som betyder, at ingeniørerne kan
håndtere arbejdet med stauder i praksis.
De første grønne ingeniører blev uddannet i
2014 og de har alle fået job i løbet af det første år.
Mød nogle af dem på side 3. Et nyt hold står nu klar
til, med den nyeste viden, at varetage den urbane
naturforvaltning. Du kan møde dem alle på side 7.
Du kan læse om selve uddannelsen på side
5 og om staudernes fremtog i byerne på side 6.
09
TEKNIK OG DESIGN
Husk at anmelde flytning
af forurenet jord
10
PORTRÆT
De nye have- og parkingeniører og deres
bachelorprojekter, 2015
07
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
WWW.HOPI.DK 2015
02
FAGLIGT FOKUS
Leder
Samarbejdsrelationer, der
næsten vokser
ind i himlen!
Have- og Parkingeniøruddannelsen
bygger formelt på et samarbejde mellem Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde Tekniske Skole og Skovskolen,
Københavns Universitet. En samarbejdskonstruktion, der i dagligdagen
foregår smidigt og problemfrit.
Den utraditionelle konstruktion
gør, at de studerende møder Roskilde Tekniske skoles praktiske og
erhvervsmæssige tilgang, samtidig
med at de i dagligdagen på Skovskolen forankres i professionsuddannelsens ingeniørmæssige profil.
Når dette så lejlighedsvis befrugtes
af den forskningsforankrede viden
fra resten af Københavns Universitet,
sker der noget helt unikt i en dansk
uddannelsesverden:
Én og samme uddannelse får det
bedste fra tre forskellige verdner qua
et unikt samarbejde om have- og
parkingeniøruddannelsen. Dette får
vi mange positive tilbagemeldinger
på fra de studerende. Men når nu
også aftagermiljøerne af de færdige
Have- og Parkingeniører kan se, at
uddannelsesprofilen tilfører sektoren
værdi – så er projektet, vi drømte
om, lykkedes.
Erhvervet leverer langt flere praktikpladser, end vi skal bruge, og vi
møder altid en stor opbakning fra
sektoren til at bidrage som ekskursionsværter, oplægsholdere og gæstelærer i dagligdagen. Samtidig er alle
dimittender fra første hold kommet
i job. Vi kan derfor med glæde konstatere, at samarbejdskonstruktionen
mellem os udbydere og erhvervet til
fulde er lykkedes, og at uddannelsen
er kommet godt fra start.
Anders Bülow, Chef for Skovskolen
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Fremtiden er grøn
for årgang 2015
Det er svært at få armene ned som studieleder for have- og
parkingeniøruddannelsen. Høj studietilfredshed og gode jobmuligheder viser, at uddannelsen har sin berettigelse. Nu skal
næste hold ud og gøre en forskel i den grønne branche.
Af Susanne Ogstrup, studieleder
Her forleden fik jeg en mail fra Anders, der er én af de
have- og parkingeniører, der som de allerførste i Danmark
dimitterede sidste sommer. Han fortalte, at han nu var blevet
fastansat i den virksomhed, hvor han fik job umiddelbart
efter dimissionen. Anders er utrolig glad for sit job, hvor han
blandt andet er med til at udvikle klimatilpasningsløsninger
i et landsbyområde. Og virksomheden er glad for Anders.
Dette er ikke et enkeltstående tilfælde. Alle de studerende,
der dimitterede i sommeren 2014 er i job med undtagelse
af én, som er ved at starte egen virksomhed. Det er derfor
med slet skjult stolthed, at jeg som studieleder ser, hvordan den nye uddannelse og have- og parkingeniørerne er
med til at give den grønne sektor et kvalitetsløft. Og at
ingeniørerne kan levere ydelser, som der er brug for. Når
uddannelsen så ovenikøbet for andet år i træk kommer ud,
som den uddannelse, der har den største studietilfredshed;
ja, så er det svært som studieleder at bevare pessimismen.
Om et øjeblik springer det andet hold af have- og parkingeniører ud. Det bliver spændende at se, hvordan det vil gå
dem. Nogle ønsker at læse videre på kandidatuddannelser,
andre har allerede fået job. Fælles for dem alle er, at de er
dygtige og topmotiverede. Så jeg tror, at der venter dem en
spændende jobfremtid. For også dette hold har netop den
helt særlige viden om planter og vækstforhold kombineret
med ledelse og økonomi, der gør dem eftertragtede i erhvervet. Det bliver også spændende at se, hvor de bringer
fagområdet hen, for hold 2015 har innovative og spændende planer for den grønne sektor. Det vidner blandt andet det store spænd i bachelorprojekter om. Tillykke til det
nye hold have- og parkingeniører årgang 2015. Fremtiden
er grøn. For jer og for byens natur.
Studieleder Susanne Ogstrup og hendes studerende ved studiestart 2011.
Mød os på have- og landskabsudstillingen!
Den 26. til 28. august 2015 går det igen løs med Have & Landskab, den
professionelle have-, park-, og landskabssektors fagudstilling. Skov &
Landskab, Københavns Universitet, er medarrangør, og have- og parkingeniørerne er repræsenteret på en udstilling om grønne tage. Have &
Landskab ’15 foregår ved Jernbanegården på C. A. Olesensvej 2 i Slagelse.
På www.hl15.dk finder du information for både udstillere og besøgende.
WWW.HOPI.DK 2015
LEDELSE
TEKNIK
OGOG
ØKONOMI
DESIGN
03
Hopi’er kommer i job
Projektleder, driftsleder, koordinator. Titlerne er mange på de jobs, de nye have- og parkingeniører har fået i både offentlige og private
virksomheder. Ingen har på forhånd trådt sporene for dem i den grønne branche. Alligevel er størstedelen af de første hopi’er i job.
Og noget tyder på, at det ikke er et forbigående fænomen. På de hold, der dimitterer i 2015 og 2016, har antallet af praktikpladser
været større end antal studerende. Mød tre have- og parkingeniører i job her.
Styr på kontrakterne
Giver lederne overblik
Får erfaring
LISA AMBY JENSEN har et vikariat som driftsplanlægger i Ballerup Kommune. Uddannelsens tilrettelæggelse og hendes bachelorprojekt betød, at hun vidste præcis, hvordan
hun skulle gribe jobbet an.
LISE-LOTTE HALLER er ansat i anlægsgartnervirksomheden Grøn Vækst, hvor hun bl.a. er
ved at etablere et system til en bedre økonomisk styring af kontrakter.
JAKOB LUNDGAARD LYKKEBO har vidt forskellige opgaver, men uddannelsen har givet
ham en værdifuld ballast og et godt udgangspunkt til at klare udfordringerne.
”Det er en super uddannelse, som vægter både
det kreative og det ledelses- og økonomifaglige
og derved giver en meget bred viden – hvad mine
forskellige opgaver også vidner om. Jeg arbejder
i en virksomhed med 130 ansatte og fem afdelinger på Sjælland og Fyn, hvor jeg assisterer
produktionslederne efter aftale.
”Jeg er tilbudsberegner og produktionsleder i
anlægsgartnervirksomheden Anders Matthiessen
på Østerbro, hvor jeg beregner tilbud og – hvis
vi vinder – følger sagen bagefter. Det betyder, at
jeg er med til byggemøder og står for færdigprojektering og kvalitetssikring.
En stor del af min hverdag består af planlægning, daglig ledelse og at motivere folk til at udføre arbejdet. Et er, at jeg har en idé om, hvordan
arbejdet skal udføres, men at få andre til at tænke
helt det samme giver ikke automatisk sig selv. Men
jeg bliver klogere og får erfaring. Det er den største
positive udfordring ved jobbet, og det er dejligt.
En verden af nye materialer
Den ballast, jeg har fået på uddannelsen, bruger
jeg meget. F.eks. når vi får et udbudsmateriale og
i detaljer skal udregne, hvad arbejdet koster at
udføre. Jeg arbejder også med almindelig projektstyring og sørger for at holde hus med pengene.
Vi har mange spændende projekter, og jeg har
lært om forskellige typer materialer, som jeg ikke
kendte. Det er en ny verden, der åbner sig for én.
Min far og storebror havde et lille brolæggerfirma, hvor jeg arbejdede, og allerede dengang
trak det i mig for at være med til at planlægge og
designe projekterne. På uddannelsen fik jeg øje for
landskabs- og rådgiverdelen, og efterhånden som
jeg udvikler mig og bliver bedre til mit job, håber
jeg at kunne beskæftige mig mere med den del
også. Lige nu vil det dog være for tidskrævende,
da det kræver lidt mere erfaring.”
”Ballerup Kommune har mange forholdsvis store
naturarealer, parker og mindre torve og pladser.
I Miljø og Teknik er vi tre driftsfolk, der sammen
drifter alle de grønne områder.
Jeg er jordbrugsteknolog, og det, jeg manglede
fra den uddannelse, har jeg fået oven i hatten med
uddannelsen som have- og parkingeniør. Det er
jo en satsning at starte som første hold på en ny
uddannelse. Man kan frygte, at erhvervslivet ikke
kender uddanelsen. Men der er ingen tvivl om, at
skolens PR for have- og parkingeniøruddannelsen
har virket, ligesom der også har været opbakning
fra erhvervslivet, som vidste, hvad vi kunne.
Havde god ballast
Uddannelsen er meget ’hands on’, og i forhold til
mit arbejde har den været meget relevant. Vi blev
undervist i drift og vedligehold af grønne områder –
herunder kontraktopbygning – hvilket mit bachelorprojekt også handlede om. Lige nu samarbejder jeg
med de eksterne entreprenører, der har driften, og
skal have styr på vilkårene for dette samarbejde. Selvfølgelig skulle jeg lære kommunen og dens virke at
kende, men i forhold til det praktiske arbejde, havde
jeg en rigtig god ballast fra både praktikken og mit
bachelor-projekt og kunne gå aktivt ind i arbejdet
og være en del af teamet fra starten.
Nu er jeg blevet fastansat fra 1. juni i naboafdelingen og skal arbejde med nyanlæg i forbindelse
med vedligehold af udearealer på kommunens
ejendomme. Det glæder jeg mig meget til.”
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Timestyring og den grønne krone smiley
Den helt store opgave lige nu er at optimere betalingsplanerne, som igen danner basis for styringen
af timeforbruget. I en lille virksomhed ved produktionslederen præcis, hvad en kontrakt indeholder og
hvor mange folk, der er påkrævet. Men når man
som vi er vokset eksplosivt og nu har hundredvis af
kontrakter, er det nødvendigt at vide præcis, hvordan
medarbejderne disponerer opgaverne, så tiden – og
dermed økonomien – ikke skrider. Jeg har derfor
udviklet et styringsredskab, som på en enkel måde
giver lederne et overblik over gartnernes månedlige
time- og materialeforbrug fordelt på elementerne
græs, hæk, træer mm. Jeg er også med til at sikre,
at virksomheden bliver miljøcertificeret igen til juni,
så vi bibeholder den grønne krone smiley.
Jeg kontaktede selv Grøn Vækst med henblik
på et praktikophold og er nu foreløbig ansat på
en seksmåneders kontrakt. Jeg søgte netop her,
da det er en virksomhed i vækst, hvor jeg kan gøre
en forskel, og fordi en af mine studiekammerater
er ansat – så det er en virksomhed, der ved, hvad
vi kan bruges til.”
WWW.HOPI.DK 2015
04
FAGLIGT FOKUS
Vores fællesskab i DSL
skovogland.dk
Af Henrik Steffensen Bach,
Formand for DSL
skovogland.dk
DSL ønsker HOPI
Hold 15 til lykke
med eksamenen
skovogland.dk
- vi glæder os til at få jer
som kollegaer!
skovogland.dk
Vi i DSL er begunstiget af et højt engagement fra de studerende på HOPIuddannelsen. Det netværk, I har etableret i studietiden, vil komme jer til gavn
sidenhen. Husk at holde både det og
foreningen ved lige.
Jeg håber selvfølgelig også, I har
den fornødne indsigt til at kunne se
styrken ved vores faglige fællesskab.
Det handler om udvikling af vores aftaler, men det handler også om dine
egne forhold, hjælp i en dårlig ansættelsessituation, indblik i lønstatistikken, ansættelseskontrakter og
overenskomster.
Vi repræsenterer de tre grønne professionsbacheloruddannelser på det
danske arbejdsmarked, og kun sammen kan vi udvikle et attraktivt og meningsfuldt arbejdsmarked og skabe en
god faglig baggrund for udviklingen af
den grønne sektor.
Velkommen til arbejdsmarkedet!
Foreningen DSL er også for have- og
parkingeniører. DSL ønsker at udvikle
og forbedre arbejdslivet, og derfor kan
HOPIerne - sammen med ligesindede
forvaltere i den grønne sektor - gøre en
forskel fagligt og i udviklingen af både
arbejdspladser og arbejdsområder.
Arbejdslivet skal være godt - vi
bruger det eneste vi har, når vi går
på arbejde, nemlig vores tid. Det er
derfor vigtigt, at vilkårene for de store
og de små virksomheder samt for
forvaltningerne er i orden. Det skal
give mening at efterspørge dygtige
og motiverede medarbejdere. Tilsvarende stiller vi i DSL vores faglige ekspertise til rådighed for at skabe gode
og gennemskuelige aftaler, i kraft af
enten overenskomster eller individuelle kontrakter.
DSL er foreningen af danske
skov- og landskabsingeniører
og have- og parkingeniører.
Foreningen har knap 1.100
medlemmer, hvoraf 765 er
erhvervsaktive.
DSLs aftaler
3 gode råd fra DSL
• Overenskomst med kommunerne
• Overenskomst med HedeDanmark
• Fælles ansættelseskontrakt med
Danske Anlægsgartnere
• Fælles ansættelseskontrakt med
Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere
• Få nyttig viden fra dit netværk i DSL
• Få inspiration til ansøgning og CV
i FTF-A
• Få hjælp til løn og ansættelseskontrakt i DSL
Arbejdsmarkedet tog
godt imod årgang 1
Da de allerførste 12 have- og parkingeniører (HOPI) dimitterede i sommeren 2014, var de pionerer på arbejdsmarkedet. Den nye uddannelse
var endnu ikke nået ud til alle kroge af
den grønne sektor, men der var brug
for den! Hele dusinet kom hurtigt i
gang - i fuldtidsjob eller i projektansættelser. DSL har talt med nogle af
dem, og de har mange gode råd til
HOPI årgang 2:
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
• U
dnyt og vær bevidst om de stærke
kompetencer, uddannelsen giver.
• Vær ikke kritisk i forhold til jobsøgningen - det er altid lettere at få et
job, når du er i arbejde.
• Sørg for at skabe kontakt til erhvervslivet, få så mange kontakter
som muligt og brug dem, når du
søger arbejde.
• Vær ikke bange for at spørge om
arbejde.
• V
ær lidt ”fræk”, nysgerrig og kreativ, når du kontakter potentielle
arbejdsgivere.
• Som nyuddannet skal du lære at
bruge de redskaber, som Skovskolen har givet dig. Vær åben og interesseret - det gør livet lettere i en
travl arbejdshverdag.
• Gør opmærksom på, hvad du kan
som have- og parkingeniør. Titlen
giver ikke sig selv.
• B
evar kontakten til dit sidste praktiksted og deltag i workshops mv.,
hvis du ikke kommer i arbejde med
det samme.
• Arbejd med dit CV.
• Skab netværk, netværk og netværk.
• Hold dig ikke tilbage over for din
arbejdsgiver, hvis du undrer dig
over noget, eller hvis du får øje på
en ny udfordring.
WWW.HOPI.DK 2015
TEKNIK
OG DESIGN
FAGLIGT
FOKUS
05
Uddannelsens faglige fokus
På have- og parkingeniøruddannelsen går teori og praktik hånd i hånd, når studerende opbygger kompetencer til at forvalte urbane, grønne
områder. Gennem uddannelsen lærer den studerende at skifte mellem økonomens, teknikerens og den plantekyndiges briller.
Have- og parkingeniørernes undervisning er baseret på den nyeste forskning,
og underviserne kan med deres forskellige baggrunde kombinere praksiserfaring fra den grønne sektor med ny viden fra forskningsverdenen. Det giver de
studerende unikke kompetencer. Samtidig omsætter de i virksomhedspraktikken og på ekskursioner teorien til praksis.
LEDELSE OG ØKONOMI
TEKNIK OG DESIGN
Som have- og parkingeniør får man typisk personaleansvar for medarbejdere, et projektlederansvar for
udviklingsprojekter eller økonomisk ansvar for større
anlægs- og driftsopgaver for grønne områder i byen.
Det kræver, at den ledelsesmæssige værktøjskasse
er i orden.
Derfor indeholder uddannelsen en række ledelses- og
økonomifag: Ledelse og organisation, Projektstyring,
Jura, Regnskab og kalkulation, Rådgivning og kommunikation samt Anlægs- og driftsstyring. Disse fag
klæder de studerende på til at blive dygtige ledere,
der ikke er bange for at tage ansvar og beslutninger.
UDDANNELSENS
OPBYGNING
ÅR 1
(60 ECTS) *
De studerende på have- og parkingeniøruddannelsen bliver klædt på til at løse
opgaver gennem tre hovedområder. 1. Ledelses- og økonomifag. 2. Teknik- og
designfag samt 3. Plantefag. Denne kombination giver de studerende lige dele
viden om planter og deres vækstforhold, æstetik og tekniske krav samt kendskab
til de økonomi- og ledelsesværktøjer, der skal til for at føre beslutninger ud i livet.
PLANTER OG DERES VÆKSTFORHOLD
Som have- og parkingeniør skal man kunne tænke
nyt og innovativt. Dagligdagen er fyldt af konkrete
problemer, som skal løses her og nu. Det kræver
handlekraft, og at man kan tænke innovativt. Samtidig skal løsningerne være smukke og passe ind i
byens natur. Indsigt i forskellige IT- programmer, som
eksempelvis GIS og CAD, er også nødvendigt for at
kunne finde løsninger, der fungerer i virkeligheden.
Kendskab til planter, jord og vand er et af de vigtigste
arbejdsredskaber, hvis man skal sikre flotte parker
og bytræer, gode livsbetingelser for naturen i byen
eller fodboldbaner med græs, der kan spilles på i
store dele af året.
Derfor giver uddannelsen indsigt i fagene Planter og
deres vækstforhold, Design, planter og projektering,
Planter og klima i byen, Parkdrift og Skov og natur
samt valgfagene Planteanvendelse og Grønne Tage.
Fagene inden for teknik og kreativitet er: Design, terræn
og projektering, Landskabsarkitektur, Klimatilpasning og
byens vand, IT til projektering – CAD og Innovation og
markedsføring, Alle fag, der styrker den studerendes
kreative og innovative tankegang.
BLOK 1
BLOK 2
BLOK 3
BLOK 4
IT til projektering - CAD
Planter og klima i byen
esign, planter og
D
projektering
Landskabsarkitektur
Skov og natur
Parkdrift
Professionsintroduktion
Jura
Design, terræn og
projektering
ÅR 2
(60 ECTS)
ÅR 3
(60 ECTS)
Regnskab og kalkulation
Anlægs- og driftsstyring
Klimatilpasning og byens vand
Virksomhedspraktik 1
Ledelse og organisation
ÅR 4
(60 ECTS)
15 ECTS Valgkurser - ex.:
Klimatilpasning og
planlægning
Planteanvendelse
Græsdrift
Grønne Tage
Formidling
Projektstyring
Virksomhedspraktik 2
Innovation og
markedsføring
ådgivning og
R
Kommunikation
Bachelorprojekt
Obligatorisk kursus
Ledelse og økonomi
Praktik
Teknik og design
Valgkursus
Planter og grøn drift
* ECTS står for European Credit Transfer and accumulating System og er en standard for sammenligning af kurser og deres niveau på tværs af universiteter i Europa.
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
WWW.HOPI.DK 2015
06
PLANTER OG GRØN DRIFT
Tid til at nytænke
kirkegårde
KAMILLE SZILAS-HANSEN ER I PRAKTIK PÅ BISPEBJERG KIRKEGÅRD OG ARBEJDER I SIT BACHELORPROJEKT MED AT SKABE DESIGNPRINCIPPER FOR EN
MODERNE KIRKEGÅRD.
”Begravelsesmønsteret i Danmark har ændret
sig. I stedet for de traditionelle kistebegravelser
bliver folk kremeret og bisat. En urnenedsættelse kræver imidlertid meget mindre plads end
et traditionelt gravsted, men det er ikke altid, at
kirkegårdenes design er fulgt med denne udvikling, og kirkegårdene mangler ofte en plan for,
hvad der skal ske, når gravstederne udløber.
Derfor fremstår de tidligere gravsteder ofte som
ubenyttede arealer, hvor rester af den gamle
beplantning som tuja eller buksbom blander
sig med ukrudt. I mit bachelor-projekt ser jeg
på, hvordan man med den rette beplantning
kan skabe sammenhæng mellem nedlagte og
eksisterende gravsteder.
Jeg udarbejder nogle designprincipper, der
skal skabe sammenhæng mellem de eksisterende kiste- og urnegravsteder og de udløbne
gravsteder. Det er vigtigt, at beplantningen tager udgangspunkt i de lokale vækstvilkår som
sol og skygge. Derfor arbejder jeg med robuste
og moderne staudesammensætninger, der lukker af for ukrudt og giver området et dynamisk
og naturligt udtryk. Årstidsvariationerne har jeg
også taget højde for. Det er nemlig vigtigt, at der
er smukt hele året.
En kirkegård er også en virksomhed
Man må ikke glemme, at kirkegården også er
en virksomhed. Derfor har jeg også tænkt på
de driftsmæssige og økonomiske overvejelser i
forhold til designprincipperne. Det er selvsagt
en driftsmæssig fordel, at der ikke står ubenyttet
jord nogen steder. Samtidig vil kun få borgere
vælge et gravsted ved siden af et stykke uplejet
jord med lidt selvsået græs. På den måde er designprincipperne både en fordel for kirkegården,
men også en måde at gøre området attraktivt for
både nuværende og potentielle gravstedskunder.”
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Stauder slår snebær
Kedelige busketter er på vej ud til fordel for farverige blomsterhav. Stauder er på vej tilbage i
det offentlige rum, og de behøver ikke længere stå snorlige og nypudsede i kommunernes bede.
Dynamik og biodiversitet er nøgleord.
Stauder i det offentlige rum er traditionelt blevet
opfattet som både svært og dyrt at have med at
gøre. Svært fordi stauder blev opfattet som noget,
der skulle være meget fint og meget reguleret;
uden skyggen af ukrudt og dødt materiale og holdt
i snorlige rækker. Dyrt fordi netop dette kræver
mange arbejdstimer.
Der er nu en opblødning på vej, bl.a. fordi man
rundt omkring i de offentlige forvaltninger har erkendt, at mange beplantninger er både kedelige og
uden oplevelse – og med begrænsede muligheder
for biodiversitet. Det fortæller studieadjunkt Anders
Dam, der underviser have- og parkingeniørerne i
planteanvendelse.
”Vi har hidtil mest set træer og græs eller monokulturelle busketter af fx snebær. Det er nemt at pleje,
men også meget kedeligt at se på. Nu oplever vi, at
flere og flere kommuner prøver at gøre noget mere
interessant for de samme penge.”
Borgere takker for blomsterne
Det er fx tilfældet i Furesø Kommune. Her har et nyt
initiativ med at plante stauder og løg i vejrabatter og
andre grønne kiler fået stor opbakning fra både borgere, erhvervsliv og politikere. Initiativet har fået så
stor succes, at borgerne i Furesø Kommune ligefrem
takker kommunens gartnere personligt og i læserbreve
for de smukke blomster, som gartnerafdelingen har
plantet gennem de senere år.
”Vi har fået mange positive henvendelser og meget ros for vores anlæg,” fortæller overgartner Christina Kastrup. ”Flere kommuner har henvendt sig for
videndeling, og vi kan se, at det spreder sig. Det ser
ud til, at når nogen kan få det til at fungere, tør andre også at satse,” siger hun og fortsætter:
”Vi prioriterer stauder, dels fordi de økonomisk er
et bedre valg end sommerblomster, og dels fordi
græsslåning omkring træer resulterede i barkskader.
I stedet har vi valgt stauder i kombination med buske
og prydgræsser. Det er en flot kombination, og det
er ikke bart om vinteren.”
Hvad er smukt?
Anders Dam mener, at synet på prydværdi har ændret
sig. ”I dag taler vi meget om biodiversitet og bynatur,
så vi har gradvist fået et andet syn på, hvad vi synes er
smukt. Stauder kan fx også være smukke om vinteren,
når de står med deres frøstande. Og det er smukt i
sig selv at have en beplantning, der kan huse en vis
biodiversitet. Samtidig er der i dag større interesse
for det naturnære og dynamiske. Beplantningen må
gerne ændre sig over sæsonen og over årene. Nogle
planter breder sig, andre forsvinder. I grunden er det
paradoksalt, at vi har arbejdet med at holde fx snebærbusketter på samme måde år efter år. Beplantning
er jo levende og foranderlig.”
Svært og sjovt
Det er i faget planteanvendelse, at de studerende på
have- og parkingeniørstudiet stifter bekendtskab med det
ændrede syn på beplantning i byernes grønne områder.
”Man skal jo have en anden faglighed ved valg af
stauder frem for træer og buske,” siger Anders Dam.
”Nogle planter er bedre end andre i et dynamisk bed,
og man kan ikke bare sætte hvad som helst sammen.
Vi er nødt til at tænke på bl.a. vækstvilkår og årstidsvariationen. De studerende synes, det er svært, men
også sjovt. Selv ser jeg det som en kærkommen lejlighed til at øge en faglighed, der ikke tidligere har
været efterspurgt.”
Robuste stauder, velegnet til brug i byen
• Achillea filipendulina ’Coronation Gold’– røllike. Fuld sol, tørketålende, fine vinterstandere
• Ajuga reptans – krybende læbeløs. God bunddække, der udfylder mellemrum og kan klare sig i græs.
• Armeria maritima ’Düsseldorfer Stolz’ – engelsk græs. Tåler tørke og salt, god til vejrabatter
• Centranthus ruber ’Coccineus’ – sporebaldrian. Trives på næsten alle jordtyper
• Nepeta faassenii ’Six Hills Giant’ – blåkant. Lang blomstring, der tiltrækker bier og svirefluer
• Salvia nemorosa ’Ostfriesland’ – salvie. Trives på de fleste jordtyper, stabil og lang blomstring
WWW.HOPI.DK 2015
FAGLIGT FOKUS
07
De nye have- og parkingeniører
og deres bachelorprojekter, 2015
AGNES LANGERT
Planter og tekniske løsninger
til grønne vægge i Danmark
og Sverige
Praktiksted:
SLA Landskab
KASPER ADOLPH
Green space factors
Praktiksted:
Københavns
Kommune
STINE RODE JENSEN
Planteanvendelse i institutioner
PERNILLE KINNUNEN
Dialog i anlægsprocesser
Praktiksted:
OPLAND Landskab
Praktiksted:
P. Malmos
SARAH ØSTERGÅRD BRUN
Dynamiske plantninger i
offentlige sammenhænge
ALEXANDER RØRVIK
Afledning af spildevand
Praktiksted:
HedeDanmark
Fyn
Praktiksted:
Halsnæs
Kommune
MARIE VINDEL PETERSEN
Klimatilpasning, en gevinst
for daginstitutionsbørn?
Praktiksted:
Gribskov
Kommune
ANDREA SCHULTZ
Kvalitetsbeskrivelser til Nordsjællands
Park og Vej
Praktiksted:
Nordsjællands
Park og Vej
IDA ENGBLOM
Overdragelse af grønne
arealer til beboere ifm
gårdrenoveringer
Praktiksted:
Københavns
Kommune,
Områdefornyelse
Fuglekvarteret
KATRINE HOWARTH
Udviklingsplan for et historisk haveanlæg på Næsseslottet i Holte
MALENE ALMIND
Borgerinddragelse i
klimatilpasningsprojekter
EINAR BRYNJARSSON
Markedsføring af software til
pleje af fodbold- og golfbaner
Praktiksted:
Næsseslottet
Praktiksted:
Gladsaxe
Kommune
Praktiksted:
Lauftækni
LIV NØRGAARD MEINERT
Styringsredskaber til dialog
og informationsopsamling i
grøn drift
LINE HØJGAARD POULSEN
LAR - klimatilpasning på veje:
Udfordringer og muligheder ved
planlægning, udførsel og drift
JEPPE OKKELS ANDERSEN
Standarder for plantekvalitet
Praktiksted:
Roskilde
Kommune
Praktiksted:
Rambøll
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
SARAH SKOU HØJ
Virksomhedsoverdragelse
Praktiksted:
OK Nygaard,
Vejle
MIKKEL DALSBY
Udviklingsplan for træer
Praktiksted:
Holmens
Kirkegård
KAMILLE SZILAS
Anvendelse af Bispebjerg Kirkegårds
frigivne arealer med fokus på stauder
Praktiksted:
KK Bispebjerg
Kirkegård
EMILIE JESSEN
Projektforslag for LAR-løsning til plejecenter, samt ansøgning om tilladelse
til at nedsive tag- og overfladevand via
regnbed
Praktiksted:
Boligselskabet
Nordsjælland
Praktiksted:
Joel Klerk
Planteskole
THEIS STÆRMOSE
Forslag til fremme af biodiversitet i
bynatur ved etablering af ny bydel
Praktiksted:
Frederikssund
Kommune
WWW.HOPI.DK 2015
08
PLANTER OG GRØN DRIFT
Regnbede med
fokus på udseende
og vedligehold
ALEXANDER RØRVIK INTERESSERER SIG FOR KLIMATILPASNING. HAN ER I PRAKTIK HOS HALSNÆS FORSYNING OG HANS BACHELOR-PROJEKT GÅR UD PÅ
AT ETABLERE REGNBEDE, DER SKAL AFLASTE KLOAKKERNE I HUNDESTED.
”Mit bachelor-projekt handler om klimatilpasning
og hvordan, man kan aflaste kloakkerne. Jeg arbejder på et forslag til regnbede ved Hundested
Hovedgade, så det regnvand, der lander på hustage, veje og parkeringspladser, bliver ledt dertil.
Jeg har testet jordbundsforhold og lavet en
såkaldt nedstivningstest for at kunne fastslå, hvor
stort et areal, der skal bruges til at opmagasinere
den estimerede mængde regnvand. Nu er jeg i
gang med at designe plantebedene. Og der er
flere krav, hvis bedet både skal se pænt ud og være
nemt at vedligeholde.
Når vandet løber til bedet, opsamler det affald
fra gågaden som cigaretskod, papir osv., så jeg
arbejder på en løsning, hvor affaldet samler sig
ét sted. Det bliver i et lille ’opsamlingssted’ i hver
ende af bedet, der placeres mellem bedets og
vejens kantsten – før vandets videre forløb ind i
selve regnbedet. I mit design tager jeg højde for,
at vejfolkene nemt skal kunne overskue ’opsamlingsstedet’ uden at stige ud ad bilen.
Skal blomstre så længe som muligt
Med hensyn til drift gælder det om at finde nogle
planter, der giver kommunen mindst muligt vedligehold. Af planter vælger jeg forskellige bunddækkeplanter, der så vidt muligt både forhindrer
ukrudt og dækker jorden. Det kan være guldjordbær, lodden løvefod eller blåaks. Prydplanterne kan
være geranium, storkenæb, kattehale eller sankthansurt. Jeg går efter planter, der passer sammen
og blomstrer på forskellige tider af året, så bedet
er pænt og grønt så længe som muligt. Det er
meget spændende, og jeg håber selvfølgelig at
se min løsning realiseret.”
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Elmetræet på vej tilbage
Indtil slutningen af 80’erne var elmetræet en fast
del af bybilledet i de fleste større danske byer.
Det satte elmesygen imidlertid en stopper for, og
i dag er træet stort set udryddet i Danmark. Men
med en ny hybrid-sort er elmetræet på vej tilbage.
Elmetræet indvandrede til Danmark 7.500 f. Kr.,
og naturligt findes her tre typer: storbladet elm eller skov-elm, skærmblomstret elm og småbladet
elm også kaldet parkelm. I starten af 1900-tallet
blev den småbladede elm populær i byens parker
og langs vejene. Og der var en grund til træets popularitet, fortæller Oliver Bühler, der underviser på
have-og parkingeniøruddannelsen og er lektor i
sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning
på Københavns Universitet.
”Elmetræet er et kraftigt voksende træ med lave
vækstkrav. Det betyder, at det ud over at vokse hurtigt i modsætning til mange andre arter ikke er særlig følsomt over for hverken dårlige jordforhold, vejsalt, luftforurening eller tørke. Derfor var elmetræet i
mange år det bedste bytræ, vi havde,” fortæller han.
Elmesyge
Med til elmetræets historie i Danmark hører imidlertid også elmesygen, der rent biologisk er en
svampesygdom, som ikke kan behandles. I løbet
af kort tid dør træet og skal fældes – hvilket gik
hårdt ud over elmebestanden i bl.a. København.
”Pludselig forsvandt en fjerdedel af alle hovedstadens træer. Fordi det drejede sig om en række
store og majestætiske gamle træer, føltes det meget bart, og vi kom til at mangle en vigtig art,”
forklarer Oliver Bühler.
Komplekshybrider – nye elmesorter
Internationale planteforskere fandt imidlertid ud
af, at der i Asien fandtes elmearter, som var immune over for elmesygen. De begyndte at forske
i disse arter.
”Dette forskningsarbejde har resulteret i en ny
type elmetræer, der kaldes for resistens-elme. Det
er en blanding af flere arter, hvorfor de går under
navnet komplekshybrider. Indenfor de sidste 4-5 år
er de blevet plantet både i Holland og herhjemme
på bl.a. Vigerslev Allé i København og har alle en
meget flot vækst,” siger Oliver Bühler, der spår, at
elmetræet nu er på vej tilbage som bytræ.
Billedet herover viser lindetræer plantet i år 2000, mens
en hybrid-sort af elmen er plantet i år 2009. Som det ses
har de allerede nu samme vækst.
Nye resistenselme på Vigerslev Allé i København.
• D
er knytter sig kommercielle udfordringer til resistenselmen, da træerne produceres på licens,
men ikke af danske planteskoler.
• De nyplantede elmetræer i København er komplekshybrider fremavlet af asiatiske Ulmus-arter.
De har derfor ikke et artsnavn, men hedder for eksempel Ulmus ‘Rebona‘ og Ulmus ‘New Horizon‘
• De nye elmesorter er så tæt beslægtede, at de ikke kan skelnes fra hinanden alene ved hjælp af bladene
• Der findes stadig store, gamle elmetræer af de hjemhørende arter i Nordjylland
WWW.HOPI.DK 2015
PLANTER OG GRØN DRIFT
09
Grønne tage
– mere end præfabrikerede måtter
Et grønt tag giver større biodiversitet og gør samtidig byen både grønnere og smukkere.
Men skal projektet lykkes, kræver det forberedelse og indsigt i området. Den viden kan
man få på et tre ugers sommerkursus.
Klimatilpasning er én af have- og parkingeniørernes
spidskompetencer og et emne, der under uddannelsen
bliver behandlet fra mange vinkler. Herudover tilbyder Skovskolen et tre ugers intensivt sommerkursus,
der fokuserer på grønne tage i både teori og praksis.
”Formålet med kurset er at udbrede kvalificeret
viden om de grønne tage og sende professionelle
praktikere med bred viden om emnet ud,” forklarer
adjunkt Kamilla Aggerlund.
Er det et grønt tag med fokus på vandhåndtering, skal
taget bruges til urban farming og dyrkning af grøntsager, eller ønsker du et biodiverst tag, der tiltrækker
bier og insekter?”, forklarer hun.
Herudover giver grønne tage fordele som øget
fordampning og bedre klima i byrummet og virker
kølende for bygningerne om sommeren og isolerende
om vinteren. Hertil kommer det sundhedsfremmende
for både krop og sjæl.
Skal vide, hvad man designer efter
Når der skal anlægges et grønt tag, hælder mange
rådgivere og bygherrer til at lægge en måtte med
præfabrikeret tagvegetation, en såkaldt sedummåtte.
Men med denne løsning snyder man sig selv for den
mangfoldighed og de muligheder, der ligger i det
grønne tag, mener Kamilla Aggerlund.
”Der er mange muligheder, når du planlægger et
grønt tag. Men du skal vide, hvad du designer efter.
Et levende laboratorium
Og netop fordi emnet er så bredt, er det magtpåliggende for Kamilla Aggerlund, at kursisterne får så
stort et udbytte af kurset som muligt, så de kan arbejde professionelt med området bagefter.
”Sommerkurset er intensivt, for vi skal nå meget. Vi
blander fx selv jordsubstrater og konkurrerer om det
bedste vækstsubstrat, som vi planter til på forskellige
måder. Derudover laver vi frøsamlinger på naturlige
habitater og sår frøene. Der er meget teori, men kurset
er også praksisnært med et levende laboratorium, hvor
vi følger planternes vækst og pleje under forskellige
forhold,” fortæller Kamilla Aggerlund.
Kursisterne lærer også om dimensioner af grønne
tage og bliver klogere på sikkerhed og vedligeholdelse. Kamilla Aggerlunds ambitioner og visioner
stopper dog ikke her.
”Jeg forsøger at etablere et samarbejde mellem
Skovskolen, andre skandinaviske universiteter og Scandinavian Greenroof Institute, så kursisterne får lov til
at arbejde i praksis med et rigtigt grønt tag. For det
er det, de lærer af.”
”Grønne tage er meget populære i hele Skandinavien. Producenterne vil gerne udvide deres produktion, men mangler arbejdskraft. Og jeg kan sagtens
se have- og parkingeniører i disse stillinger.”
• S ommerkurset er åbent for andre end
studerende på have- og parkingeniøruddannelsen
• Sidste år var omkring 1/3 af kursisterne
fx landskabsarkitektur- og geologistuderende
• Kurset foregår i august og gentages hvert år.
I 2015 er det 3/8 - 21/8.
Se mere på www.kurser.ku.dk
Der er megen teori på sommerkurserne, men kursisterne får også egne fingre i jord og frø. Fotos: Kamilla Aggerlund.
Ansøgningsfrister og optagelseskrav
For at blive optaget på have- og parkingeniøruddannelsen skal du have en adgangsgivende gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som eksempelvis anlægsgartner, jordbrugsteknolog eller skov- og naturtekniker. Desuden skal du have bestået dansk på
A-niveau, Matematik på B-niveau, Biologi/Kemi på B-niveau samt Engelsk på C-niveau.
Ansøgningsfrist til kvote 1 er 5. juli. Til kvote 2 er det 15. marts.
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Se mere på www.hopi.dk
WWW.HOPI.DK 2015
10
TEKNIK OG DESIGN
Timeregistrering skal
være nem og intuitiv
Husk at anmelde flytning
af forurenet jord
Når man arbejder med jord i en urban sammenhæng,
er det vigtigt at være opmærksom på reglerne
ANDREA SCHULTZ HAR SOM SIT BACHELOR-PROJEKT
UDARBEJDET ET TIMEREGISTRERINGSSYSTEM, DER
GIVER KOMMUNERS PARK- OG VEJAFDELINGER
OVERBLIK OVER MEDARBEJDERNES TIMEFORBRUG
PÅ OPGAVERNE.
”Nordsjællands Park og Vej er en sammenlægning
af Helsingør og Fredensborg kommuners park- og
vejafdelinger. Sammenlægningen af de to store
afdelinger er relativt ny og gik så hurtigt, at man
ikke havde tid til at etablere en overskuelig timeregistrering. Mit projekt går derfor ud på at lave et
system, som ledelsen kan bruge til at effektivisere
driftsstyringen via timeregistrering. Udfordringen
med den nuværende registrering er, at der er for
mange valgmuligheder, når der skal registreres, så
man for at spare tid fristes til at registrere alle timer
på sagen i stedet for på selve arbejdsopgaverne.
Kortlagt samtlige arbejdsområder
Jeg har grebet det an ved at kortlægge og beskrive
samtlige arbejdsområder i de to kommuner: Beliggenhed, områdets størrelse og de såkaldte grønne
elementer, som er træer, buske, græsplæner osv.
På baggrund af denne registrering og kvalitetsbeskrivelsen, har jeg udarbejdet en oversigt over
hvilke arbejdsopgaver, der knytter sig til det enkelte
element. Dette forarbejde betyder, at når man
klikker sig ind på fx Espergærde Skole, kan man
kun registrere sine timer på de elementer, der reelt
findes på stedet.
Det er et system, der kan bruges i alle kommuner. Selvfølgelig skal det tilpasse de pågældende
steders arbejdsområder og kvalitetsbeskrivelser,
men så får man også et system, der er hurtigt
og intuitivt for medarbejderne at bruge, giver
ledelsen overblik og kan fungere som styringsgrundlag for effektivisering af arbejdsopgaverne.
Det er muligt for mig at løse denne type af
opgaver, fordi jeg som have- og parkingeniør
både har indsigt i ledelse og økonomi samt planter og grøn drift.”
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Når jord enten skal flyttes eller fjernes, skal man have
styr på områdets klassificering og jordens beskaffenhed. Det gælder, uanset om man som privatperson
skal grave ud til et havebassin, eller om man som
virksomhed skal deltage i et større anlægsprojekt
som fx en park. Det er ikke kun hvis jorden viser sig
at være forurenet, flytningen skal anmeldes, men
også når den ligger i bestemte områder.
Som udgangspunkt er flere områder i byerne klassificeret som lettere forurenede end på landet. Derfor
giver det god mening at netop have- og parkingeniørerne får styr på, dels hvordan de identificerer de anmeldepligtige jordflytninger, dels hvordan de derefter
kan håndtere jorden.
Identifikation af anmeldepligtige jordflytninger
Det er ikke så lige til at finde ud af, om et jordstykke er
forurenet. Der er forskellige måder at opklare det på.
I de værste tilfælde vil man kunne se eller lugte det,
også selv om det er langt tid siden, forureningen er sket.
Men ellers må man se, om ejendommen er kortlagt af
regionen som forurenet, eller ligger i et område, som
kommunen har klassificeret som lettere forurenet. Det
er f.eks. oftest tilfældet i ældre bykerner på grund af
mange års forurening fra biler og virksomheder.
Det er lovpligtigt at anmelde flytning af den slags
jord. Er jorden kun mildt forurenet, kan den genbruges i havneombygning, støjmure, vejanlæg o.l. Er
den stærkt forurenet, skal den håndteres som affald.
Kilde: Lektor og jurist Lasse Baaner
• V
ed en jordflytning forstås en flytning af jord
væk fra en ejendom. En jordflytning kan ske over
tid og bestå af flere jordtransporter
• Flytning af muligt forurenet jord og flytning af
jord fra kortlagte eller klassificerede områder skal
anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen ligger. Mange kommuner
har anvisning om procedure for anmeldelse på
deres hjemmeside.
• Det er den enkelte kommune, der i regulativer
konkret bestemmer, hvordan jord skal håndteres
i kommunen
• Hvis den samlede jordflytning udgør 1 m3 jord
eller mindre, kan jorden altid afleveres uden anmeldelse på en genbrugsstation.
• Find alle reglerne i jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsen på retsinformation.dk.
QGIS er vejen frem
Alle elever og studerende på Skovskolen i Nødebo bliver undervist i open source GIS, QGIS,
som mange kommuner og virksomheder er ved at omlægge til.
Brugen og udviklingen af GIS – Geografiske Informations Systemer – er eksploderet de senere år. Det samme er mængden af de forskellige typer af software.
Én skiller sig dog ud, særligt blandt de gratis
systemer, nemlig QGIS.
QGIS er i dag det mest udbredte af de gratis,
såkaldte Open Source systemer. Det er udviklet og
drevet af frivillige brugere og bliver i dag anvendt
som både analyseredskab og planlægningsværktøj af små som store virksomheder, kommuner og
organisationer – også i Danmark. Ud over at være
gratis er fordelen ved systemet, at det fungerer både
på PC, Mac og Linux.
Færdigheder straks i spil
På Skovskolen i Nødebo bliver alle elever og studerende, fra Skov- og Naturteknikere til Skov- og
Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører,
undervist i QGIS. ”Vi bruger QGIS som værktøj i
stort set alle fag og gennem hele de studerendes
uddannelse,” siger lektor Lene Fischer, Skovskolens
underviser og superbruger i QGIS. ”I forhold til den
grønne sektor kan vi se, at det er vejen frem. Når
vores elever og studerende skal ud i job, kan de
med det samme bruge deres færdigheder. Deres
nye arbejdsplads behøver ikke investere i dyr software for at få glæde af dem.”
WWW.HOPI.DK 2015
TEKNIK OG DESIGN
Materialelære i teori
og praksis
11
Uddannelsen har rustet
mig til nye opgaver
Materialelære er en grundlæggende del af uddannelsen til
have- og parkingeniør. Det er derfor vigtigt, at de studerende lærer at arbejde med forskellige materialer i både teori
og praksis.
Allerede i det otte ugers introduktionsforløb stifter
de studerende bekendtskab med mange af de materialer, de kommer til at arbejde med under resten
af uddannelsen. Først bliver de undervist i forskellige
materialetyper. Herefter får de lejlighed til at arbejde
med materialerne i praksis, når de skal udføre forskellige anlægsopgaver som at etablere græs, lægge
fliser, lave støttemur og anlægge trapper.
”Det er nærmest et lille anlægsgartner-grundforløb,
så de studerende har travlt. Sideløbende har de også et
materialestudie, hvor de arbejder med fx beton, træ,
tegl eller grus. På den måde opnår de et indgående
kendskab til ét materiale. Som kronen på værket skal
de tegne og anlægge en lille have, hvor det valgte
materiale skal indgå som et væsentligt element,”
fortæller faglærer Hans Plovstrup.
af anlægsarbejdet. At være i stand til at overføre idé
til virkelighed er centralt for en have- og parkingeniør – og det kræver et godt kendskab til de anvendte
materialer,” forklarer Hans Plovstrup.
Det videre materialekendskab får de studerende i
forbindelse med en række design- og projekteringskurser, hvor de bl.a. skal designe terrænløsninger. Denne
del er bygget op omkring en virkelig case.
Materialelære handler imidlertid ikke kun om de
’grå elementer’, understreger Hans Plovstrup. Planter
er også et væsentligt materiale, og planteanvendelse
indgår i flere kurser i uddannelsen.
De studerende i gang med en belægningsøvelse.
Foto: Trine Jørgensen.
Skal kunne overføre idé til virkelighed
Fordelen ved introduktionsforløbets opbygning er,
at de studerende både får materialerne i hænderne,
opnår en regulær viden og lærer grundlæggende
tekniske færdigheder.
”Som færdiguddannede skal have- og parkingeniørerne kunne tale med de udførende ud fra den
projekterendes tanker. Derfor er det vigtigt, at de har
et godt kendskab til både materialerne og udførslen
Materialestudier foregår ofte i grupper, her om tegl. Foto: Mette Flander.
EINAR BRYNJARSSON HAR UDVIKLET ET COMPUTERPROGRAM, DER KAN VÆRE MED TIL AT FORBEDRE PLEJEN AF FX FODBOLDBANER. I SIT BACHELOR-PROJEKT
HAR HAN ANALYSERET, HVAD DER SKAL TIL, FOR AT
HAN FÅR SUCCES MED SIT PRODUKT.
”Jeg er uddannet jordbrugsteknolog og anlægsgartner og har mit eget rådgivningsfirma i Island,
hvor jeg kommer fra. Jeg har derfor mange års
praktisk erfaring, men følte, at jeg manglede
teoretisk viden og det at gå i dybden med forskellige emner på bachelor-niveau. Uddannelsen
som have- og parkingeniør var helt oplagt, fordi
den tilbød præcis det, jeg manglede. Og selv om
det betød, at jeg skulle være væk fra min familie i
Island i studietiden, har det været det hele værd.
Uddannelsen har givet mig en ekstra dimension på min virksomhed, og jeg har især været
glad for fag som ”projektstyring”, ”innovation
og markedsføring” samt ”anlægs- og driftsstyring”. Især den akademiske tilgang til projektstyringen har klædt mig væsentligt bedre på fagligt
og sat mig i stand til at byde på større projekter
end før, ligesom jeg også er blevet mere skarp på
at præsentere, hvad mit firma kan tilbyde bl.a.
kommunerne i Island.
Bachelor-projekt om eget produkt
I mit firma har jeg udviklet et styringsværktøj til
pleje af fodbold- og golfbaner, og det var det, jeg
arbejdede med i mit bachelor-projekt. Jeg brugte
teorier, vi har lært på uddannelsen, fx Porters 5
forces og co-creation, og det har bragt mig videre
med hensyn til bl.a. markedsføringen. Hele uddannelsen og bachelor-projektet er en anvendelig
teoretisk overbygning på min praktiske erfaring,
og det er meget tilfredsstillende.”
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
WWW.HOPI.DK 2015
12
LEDELSE OG ØKONOMI
Ledelse i et
krydsfelt
Fra kollegerne i skurvognen til kommunalpolitikeren og arkitekten. Fra teori til praksis. Fra
håndtering af psykisk arbejdsmiljø til håndtering
af det fysiske. En have- og parkingeniør lærer
at være leder i et krydsfelt af roller og opgaver.
Nordic green space award
Park- og naturområdernes svar på Michelin-stjernen er
den blevet kaldt, Nordic Green Space Award. Men det er
ikke kun et eftertragtet kvalitetsstempel. Det er også en
del af undervisningen på have- og parkingeniørstudiet.
En arbejdsplads stiller en masse til rådighed for medarbejderne for, at de kan lykkes i deres job. De får bl.a.
maskiner, arbejdstøj, manualer, arbejdsinstruktioner, mm.
Det er imidlertid lederens rolle at få de forskellige ressourcer til at samarbejde og dermed bidrage
makismalt til at opnå organisations mål. Her bliver
have- og parkingeniørerne klædt godt på, når de
dygtiggør sig i emnerne ledelse og organisation. Og
det er nødvendigt, for det er en broget ledelsesopgave, de skal løse.
En have- og parkingeniør skal i et ledelsesperspektiv bl.a. kunne motivere en medarbejder eller medarbejdergruppe til at yde deres bedste, uanset typen
af medarbejder. De skal sætte mål for hvordan en
driftsopgave skal løses, de skal projektlede fx i byfornyelsesprojekter og de skal formå at sammensætte
det bedste team til udførelse af en konkret opgave.
Teorierne på plads
For at forstå de mekanismer, der er i spil i en organisation, får de studerende indblik i de store klassiske
ledelsesteorier, fremført af blandt andre Mintzberg
og Schein. Via Mintzberg har de fx diskuteret, om
ledelse er en videnskab eller et praktisk redskab.
Samtidig åbner mere moderne litteratur om fx New
Public Management op for forståelsen af de styringsmekanismer, der er fremherskende i dag, fx i
kommunerne.
”Vi forsøger at give vores studerende værktøjerne
til at se bag om teorien og være kritiske i deres brug
af den, så de kan anvende den i et praktisk formål,”
siger Michael Hasse Schacht, der underviser i ledelse
og organisation. ”Når de studerende forstår, at de
står på skulderne af solide teorier, bliver de i stand
til at tage sunde og velunderbyggede beslutninger
og dermed bidrage til, at de organisationer, de kommer ud i, trygt kan overlade et stort ansvar til dem.”
Den canadiske professor Henry Minzberg er især kendt
inden for organisationsteorien.
Vognsbølparken i Esbjerg fik i november 2014 Nordic Green Space Award. Foto: Esbjerg Kommune.
Biodiversitet, plejemetoder, borgerinddragelse, informationsniveau, udviklingsplaner. Der er mange elementer i anlæg og drift at en smuk park eller andet
grønt område. Og de er alle elementer, som dommerne i Nordic Green Space Award tager stilling til,
når de skal vurdere området og – forhåbentlig – give
den eftertragtede anerkendelse. En anerkendelse de
fleste benytter i markedsføringen af deres anlæg.
Kvalitetsordningen har eksisteret i tre år og godkendelsen er foreløbig givet til 12 forskellige parker og
grønne områder i Skandinavien. Der er tre fagdommere
og to lægdommere på hver vurdering.
Giver helhedssyn
Skovskolen er så heldig at have en af fagdommerne,
adjunkt Anders Dam, som underviser på have- og
parkingeniørstudiet. Han inddrager Nordic Green Space
Award i undervisningen og ser det som et genialt udgangspunkt for at træne de studerende i parkforvaltning.
”Vi fortæller de studerende om de forskellige vurderingskriterier, og sender dem efterfølgende ud i et
område, hvor de selv skal udføre en bedømmelse. På
den måde får de et indblik i, hvor mange parametre,
der skal tages i ed for at skabe gode, grønne områder. Det giver dem en analytisk tilgang til grønne
områder og et helhedssyn, der sætter mange tanker
i gang om det at være parkforvalter. ”
I Danmark har Østre Anlæg i Aalborg, Vognsbølparken i Esbjerg, Stige Ø i Odense, H.C. Andersen
Have i Odense, Jomfru Ane Parken i Aalborg, Fladbro
Skov og Dyrehave i Randers og senest Mindeparken
i Aarhus modtaget Nordic Green Space Award.
Nordic Green Space Award er et partnerskab med
mere end 25 forskellige aktører og interessenter i
Norden, der driver en kvalitetsordning for grønne
områder i bymiljøet. Ordningen har eksisteret siden
2012 og i alt 12 parker og andre grønne områder i
Skandinavien har modtaget udmærkelsen. Se mere
på nordicgreenspaceaward.com.
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
WWW.HOPI.DK 2015
PLANTER OG GRØN DRIFT
Guider til mere natur
i byen
Kom i mål med frodig
klimatilpasning
13
KLAR TIL LAR
– temadag på Skovskolen
Offentlige, grønne områder, vejrabatter
og private haver er alt sammen dele af
byens natur. I Gladsaxe Kommune hjælper
en grøn guide både borgere og kommune
med at udbrede kendskabet til bynatur
og skabe mere af den.
Sidst i april lagde Skovskolen lokaler til
årets første temadag om LAR og drift. Både
private rådgivere og kommunale forvaltere,
såvel som repræsentanter fra landets forsyningsselskaber blev klogere på regnvand
og drift af regnbede, grøfter og bassiner.
Private haver, grønne tage, regnvandsbede, parker, vejrabatter. Naturen har mange indslag i bybilledet, til glæde for både biodiversitet, klimaet
og ikke mindst borgerne.
I takt med at befolkningstallet stiger i byerne,
er borgernes krav til omgivelserne øget. De ønsker natur i nærområdet og mange muligheder
for ophold i det grønne. Det stiller store krav til
kommunerne. Det skal være rentabelt at drifte
bynaturen samtidig med, at man vil øge biodiversiteten, robusthed og anvendelsesmuligheder.
Gladsaxe Kommune har valgt at samarbejde med Grønt IDEcenter og en såkaldt grøn
guide som hjælp til at løfte opgaven. Guiden
hedder Jesper Larsen, og han vejleder og inspirerer borgere om, hvordan de fx kan øge
den lokale biodiversitet, udnytte de grønne
områder bedre og hjælpe til med at udrydde
invasive arter som kæmpe bjørneklo.
LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og i
disse dage anlægges mange LAR-anlæg rundt
om i landet. Det sker, efter at samtlige kommuner i 2014 har udarbejdet planer for, hvordan vi modvirker risikoen for oversvømmelser.
I kommunerne står man derfor med en ny
udfordring: Nu har vi etableret anlæggene –
og så skal de passes. Men det findes der ingen standardiseret opskrift på. Det var derfor
yderst aktuelt, da Skovskolen holdt sit første af
dette års to arrangementer med fokus på LAR.
Lærer om bynaturens værdi
”I Grønt IDÉcenter arrangerer vi inspirationsture
og naturvandringer og holder foredrag om, hvordan man som borger kan bidrage til bæredygtighed i byen. Vi låner desuden en række ting ud til
borgere, som er nysgerrige på natur og miljø.”
Jesper Larsen har også været ekskursionsvært
for de studerende på have- og parkingeniørstudiet.
”De studerende har bl.a. set eksempler på,
hvordan borgere inddrages i at udvikle byens
natur, og hvilke muligheder og udfordringer
det rummer. De har også set en konkret have,
hvor biologisk mangfoldighed er tænkt ind.
På den måde oplever de, at spændende natur
også kan skabes på haveniveau.”
Høje Gladsaxe Park er et godt eksempel på bynatur.
Foto: Jesper Bjerring Larsen.
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Et vellykket eksempel på et regnbed fra Malmø, hvor
planter er tænkt ind fra starten. Foto: Lulu Jacobsen.
Lige nu forandres udseendet af vores byer
med lommeparker og regnbede i klimatilpasningens navn. Projekterne bliver ofte
præsenteret med et væld af frodige planter, der sælger projektet. Virkeligheden
viser sig dog tit at være en anden, fordi
fokus ligger på andet end plantevækst.
Efter at alle danske kommuner i 2014 har
udarbejdet klimatilpasningsplaner, har stadigt
flere konkrete byprojekter set dagens lys. Forventningerne hos rådgivere, projektejere og
ikke mindst borgerne er tårnhøje, for projekterne er ofte ´solgt´ med en forventning om
at bidrage til både forebyggelse af oversvømmelser og til forskønnelse af byerne.
”Alt for ofte udebliver det store festfyrværkeri af planter,” siger Lulu Jacobsen, landskabsarkitekt og underviser i klimatilpasning
på have- og parkingeniøruddannelsen.
”Enten bukker de under for de ekstreme
forhold, et regnbed kan byde på, eller de lider
under, at driftsbetingelserne ikke har været på
plads. Resultatet er, at bedet gror til i ukrudt.
Det er ærgerligt, for det behøver ikke ende
med et trist og vissent resultat, hvis blot man
undervejs i projektet har fokus på planternes
vækstforhold. Ofte er man ikke bevidst om,
at der kræves specialviden inden for plantefeltet på lige fod med de traditionelle ’grå’
ingeniør-områder. Kendskab til, hvad der kan
få et regnbed til at lykkes er netop en kompetence, som en have- og park ingeniør sidder med, og som skal i spil, hvis det oprindelig mål med klimatilpasningsprojekterne skal
nås: At kunne forebygge oversvømmelser og
give vores byer en større rekreativ værdi med
plantninger, der fungerer. ”
Husk tilsyn og enkle plantninger
Som bidrag til en mulig løsning havde arrangørerne valgt at sætte spot på de konkrete
udfordringer og muligheder ved drift af LARanlæg. Have- og parkingeniør Helle Christensen fra Grøn Vækst delte ud af sine erfaringer
som driftplanlægger og kom fx med bud på,
hvordan man sikrer, at anlæggene tilses efter
større regnskyl. Andre gav bud på, hvordan
vækstforholdene for planter skal tilgodeses
i driften, og deltagerne blev klogere på det
sidste nye inden for filtermuld. Endelig blev
der opfordret til at tænke driften ind i planlægningen og gøre plantninger mere enkle.
Dagen blev rundet af med en workshop,
hvor grupperne havde mulighed for at arbejde
med konkrete løsninger til fremtidens drift af
LAR-anlæg. Der var flere bud på konkrete løsninger, men også enighed om, at der mangler
en samlet indsats og erfaringsopsamling for at
få drift og LAR til at spille sammen.
Regnbed på Møllebakken, Brønshøj.
Foto: Lulu Jacobsen.
Skovskolen, Københavns Universitet sætter i løbet af
2015 spot på overgangen fra klimatilpasningplan til
virkelighed med to temadage under Åbent Universitet. Næste temadag vil være 30.september 2015.
WWW.HOPI.DK 2015
14
PLANTER OG GRØN DRIFT
Parker i anden sals højde
På uddannelsens tredje år tager de studerende på studietur til
udlandet, og i år gik turen til New York. En by, der viste sig at have
høje ambitioner og mange planer for byens grønne områder.
Forvaltningspraksis, brugerinddragelse,
frivillighed, planteanvendelse, offentligprivate samarbejder, grøn drift. Alle ord,
der kendetegner have- og parkingeniøruddannelsen, men også stikord for dette års
studietur, der gik til pulserende New York.
I løbet af seks intense, faglige dage
i USAs folkerigeste by besøgte de studerende blandt andet:
• Central Park Conservancy: forvaltning og drift af parken samt indsigt i
dens specielle konstruktion; den ejes
af New York City, men forvaltes af en
privat fond
• N
ew York Parks and Recreations:
Forvaltning af bytræer og en ambitiøs plan for plantning af 1 million
nye træer i New York
• Community Gardens på Lower East
Side: aktivisme og brugerdrevne
byhaver
• The High Line: et ambitiøst, primært
privat finansieret, parkprojekt etableret på en nedlagt godsjernbane i
anden sals højde på Manhattan
• Fresh Kills: En forvandling af en gigantisk losseplads til fremtidigt, rekreativt naturområde
Adjunkt Anders Dam var for tredje
gang ansvarlig for studieturen. ”Med
turene vil vi gerne gøre de studerende bevidste om, hvad vi gør godt herhjemme, og hvor vi kan få inspiration
og blive bedre. Turene er altid planlagt
i et samarbejde mellem os undervisere
og de studerende. Men det er de studerende selv, der står for at skaffe alle
de kompetente guides, vi hver gang
har haft held til at møde. Det betød,
at vi også denne gang fik en tur med
et højt, fagligt udbytte.”
Både fantasi og planter blomstrer i de
brugerdrevne byhaver.
The High Line, et parkprojekt skabt på en nedlagt godsjernbane. Fotos: Anders Dam.
Igen yderst tilfredse
studerende
Overordnet
Eksternt
Udbytte
Udstyr og
materialer
Tilknytning
Eksamen og
prøver
Organisering
Socialt miljø
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Undervisning
I lighed med sidste år har Ennova for Erhvervsakademi Sjælland udført
en tilfredshedsundersøgelse blandt de have- og parkingeniørstuderende på alle årgange.
Det er med ydmyg stolthed, at studieledelsen igen i år kan konstatere,
at Have- og parkingeniøruddannelsen slår ud som den mest velfungerende uddannelse under Erhvervsakademi Sjælland hvad angår studieglæde.
Det samme gør sig gældende for udbytte og loyalitet. På ’udstyr og materialer’ er der plads til forbedring.
Se
Figur
figur
over
overdet
detsamlede
samlederesultat
resultat til venstre.
WWW.HOPI.DK 2015
SPORTEN
15
Planter og plastic på skemaet
Have- og parkingeniørerne møder mange fagligheder under deres uddannelse.
Tæpperens er normalt ikke en af dem. Alligevel er det vigtigt at kende til drift
og pleje af kunstgræsbaner.
Kunstgræsbaner bliver en større og større del af
byens ”grønne” områder, også selv om det kun er
farven, der minder om natur. I flere af de store byer,
fx på Frederiksberg, er presset på de grønne områder
så stort, at det har været nødvendigt mange steder
at udskifte naturgræs med det af plastic.
”Det er godt, når flere borgere kan dyrke motion,
selv om kommunen er udfordret på pladsen. Det giver
kunstgræs mulighed for,” siger Anne Mette Dahl Jensen. Hun forsker i græsser, altså dem i planteform, og
underviser i anlæg og drift af plæner – også de kunstige.
”For at kunne drifte en traditionel sportsplæne, skal
have- og parkingeniøren kende til græssorter samt
hvad der påvirker deres vækst så som lys, temperatur og gødning. Det er en kompleks viden, de skal
have. I og med at kunstgræsbaner bliver mere og
mere almindelige, er det imidlertid også vigtigt, at de
studerende kender til drift af disse. De skal kende til
de spillefunktionelle egenskaber, til daglig pleje og
til problematikker omkring udskiftning. Det er også
helt andre maskiner, de skal købe og planlægge arbejdsgange for.”
Vidste du det om kunstgræs?
• A
t det tit er lige så kostbart at drifte en kunstgræsbane som en af naturgræs? Anlæg er en del dyrere
end en naturlig græsplæne og også udskiftning og
bortskaffelse skal med i den samlede økonomi
• A
t det i 2014 blev lovligt at spille superliga- og
divisionskampe på kunstgræs? En superligaklub
(FC Nordsjælland) har i dag kunstgræsbane
• A
t en kunstgræsbane typisk skal skiftes ud
efter 10-12 år? I Europa anslår man, at det i
2015 er 20 millioner m2, der skal udskiftes*
• D
er har tidligere været en miljømæssig debat
om, hvordan man afskaffer de brugte kunstgræsbaner, men i dag findes teknikker, så størstedelen af den gamle bane kan genbruges
* Ifølge re-match.dk
En uhumsk cocktail
Kunstgræs er dybest set et plastiktæppe, hvor
der ikke er en naturlig flora af mikroorganismer,
der kan være med til at nedbryde og fjerne
organisk materiale.
Spyt, hår, negle, blodrester, bussemænd. Det er
lidt af hvert, man som spiller ruller rundt i efter
en tackling. I en almindelig plæne med jord bliver
affald arbejdet ned i jorden og omsat. Det gør
det ikke på en kunstgræsbane. Ved regn kan der
dog vaskes lidt ned i infill materialet, afhængig
af størrelse.
”Hvis ikke man ”støvsuger” ofte og mindst en
gang om året kører en omgang ”tæpperens”, bliver
det meste liggende. Vi ved endnu ikke, om det kan
være sundhedsskadeligt for spillerne, for forskning
på området er kun lige begyndt,” siger underviser
Anne Mette Dahl Jensen.
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
FAKTA om kunstgræs
FORDELE
ULEMPER
Er fint grøn året rundt
Giver negativt C02-regnskab
Meget modstandsdygtigt over for vejr, vind og slid
Har ingen duft og oplevelse af natur
Giver flere motionsmuligheder i tæt befolkede områder
Skal skiftes ud efter 10-12 år
Godt spilleunderlag året rundt, uanset vejret
Drift og pleje er lige så dyrt som ved almindeligt græs
Der er stadig åbne spørgsmål i forhold til miljøbelastning og sundhedsfare.
Alternativer til kunstgræs
De fem vigtigste græssorter til sportsbaner. Valg af sort afhænger af typen af bane. Fra venstre til højre ses almindelig
rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, almindelig hvene og krybende hvene. Fotos: Barenbrug.
WWW.HOPI.DK 2015
BAGSIDEN
HOPI-X
1
2
Find de seks felter, der tilsammen bliver til et kodeord.
3
Hvilken vækst indtager vore byer?
4
Vandret
2. Hopiernes studieby
4.Træ
6. Fag med paragraffer
8. Kraftig regn
9.Drik
10. Kælenavn for uddannelse
11.Studieleder efternavn
14.Godt bytræ
Lodret
1. Drik
3. Grønt i byen
4. Grønt fag på HOPI-uddannelsen
5. Grine
7. Forening
12.Georgrafisk IT værktøj
13.Lever
5
6
7
8
9
Du finder løsningerne længere nede på siden.
10
HOPI-skop
11
Planeterne står selvfølgelig fordelagtigt for nyuddannede
have- og parkingeniører. Jobmarkedet er gunstigt og
heldet er med dig. Du kan med fordel bruge dit netværk
og dine mange nye færdigheder i jobsøgningen.
12
13
14
Vandret: 2.Nødebo 4.Pil 6.Jura 8.Skybrud 9.Øl 10.Hopi 11.Ogstryp 14.Frynseeg Lodret: 1.Te 3.Bynatur 4.Parkdrift 5.Le 7.DSL 12.GIS 13.Er
Have- og parkingeniøruddannelsen
udbydes af Erhvervsakademi
Sjælland i samarbejde med
Roskilde Tekniske Skole og
Københavns Universitet.
Se mere på www.hopi.dk
R
Roski
lde
Tekniske
T
Skole
Kolofon
HAVE- OG PARKINGENIØREN
Udgiver: Skovskolen, Københavns Universitet, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg
Ansvarshavende redaktør: Susanne Ogstrup, sog@ign.ku.dk
Redaktør: Anette Ketler, ketler@ign.ku.dk Korrektur: Lulu Jacobsen, lj@ign.ku.dk
Skribenter: Jette Lüthcke, Anders Dam, Oliver Bühler, Anne Mette Dahl Jensen, Kamilla Aggerlund,
Michael Hasse Schacht, Lasse Baaner, Susanne Ogstrup, Anders Bülow, Lulu Charlotte Harteg Jacobsen,
Henrik Steffensen Bach, Hans Plovstrup og Anette Ketler.
Design: Grafismo v/Angela Grum-Schwensen, angela@grafismo.dk
Tryk: PRinfo Aalborg. Papir: 80 gr. Cyclus Offset Udgivet: den 24. juni 2015
WWW.HOPI.DK 2015