ÆRØ KOMMUNE Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing Teknisk Afdeling Statene 2 5970 Ærøskøbing Tlf. nr. 6352 5000 Cvr. nr. 28 85 60 75 scf@aeroekommune.dk post@aeroekommune.dk Sagsbeh.: SCF 4. december 2014 Miljøgodkendelse Ærø Kommunes Affaldsanlæg Af affaldsanlæg, Husmarken 2A, 5970 Ærøskøbing, matr.nr. 9 g og 10 e, Tranderup by, Tranderup, CVR-nr.: 28856070, P-nr.: 1-008.860.331 Affaldsanlægget må ikke etableres, før der er sikret fuld vandføringskapacitet i rørsystemet til Langemade Afløbet. Sammendrag Miljøstyrelsen har 2009 afgjort, at Ærø Kommunes deponi med biaktiviteter skal nedlukkes. Det indebærer, at deponiet skal slutafdækkes og biaktiviteterne flyttes. For at kunne fjerne biaktiviteterne, er det nødvendigt, at etablere et nyt affaldsanlæg i tilknytning til eksisterende genbrugsstation. Aktiviteterne på det nye affaldsanlæg består af: Et jordbehandlingsanlæg. En oplags- og sorteringsplads for bygge- og anlægsaffald, der skal knuses og afsættes lokalt. En oplags-, neddelings- og omlasteplads for stort brandbart affald. En sorterings- og omlasteplads for usorteret affald. Det deponeringsaffald der fremkommer ved sortering, sendes til deponering på Klintholm I/S. Et komposteringsanlæg. Affaldsanlægget er dermed omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens1 bilag 2, med listepunkterne K 206, K 212 og K 214. Affaldsanlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens2 bilag 2, punkt 12b, anlæg til bortskaffelse af affald. Dette indebærer, at der skal udarbejdes en VVM-screening. VVM-screeningen er et bilag til denne miljøgodkendelse. 1 2 Bekendtgørelse nr. 682 af 18/06/2014 om godkendelse af listevirksomhed. Bekendtgørelse nr. 1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 1 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side Svendborg Kommune har vurderet, at udvidelsen ikke vil påføre omgivelserne væsentlige gener. På baggrund heraf er det afgjort, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dato. Retsbeskyttelsen for miljøgodkendelsen udløber 8 år efter at godkendelsen er endeligt meddelt. Kommunens afgørelse Ærø Kommune godkender Affaldsanlægget på adressen Husmarken 2A, 5970 Ærøskøbing, efter miljøbeskyttelseslovens3 kapitel 5, § 33 på følgende vilkår: Vilkår og bestemmelser Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for listepunkterne K 206, K 212 og K 214, som er brugt i denne godkendelse. Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Standardvilkår for( K 212) anlæg, der oplagrer, omlaster, omemballagerer eller sorterer ikke-farligt affald og elskrot. Samt Standardvilkår (K 206) for anlæg, der neddeler bygge- og anlægsaffald, herunder behandling af lettere forurenet jord. Indretning og drift 3. Der skal på pladsen foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. 4. Der er offentlig adgang på virksomheden mandage – fredage i tidsrummet 7.30 – 15.00, lørdage (1/4 – 30/9) i tidsrummet 9.00 – 12.00. Lejlighedsvist i tidsrummet 7.00 – 18.00 på mandage – fredage. Lejlighedsvist i tidsrummet 9.00 – 14.00 på lørdage. 5. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 nævnte affaldsarter/-fraktioner i de angivne mængder: 3 Bekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 af lov om miljøbeskyttelse. 2 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side Tabel 1 Affaldsart/affaldsfraktion [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden] Haveaffald Trærødder Stenmaterialer Lettere forurenet jord Stort brandbart Træ til spån Affald til deponi Maksimalt oplag for væsentlige affaldsarter/affaldsfraktioner [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden] 4000 tons 200 tons 2500 tons 500 tons 600 tons 500 tons 400 tons EAK-kode / anden identifikation 200201 200201 170904 170504 200307 170201 170605, 06 6. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere. 7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise eller henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, skal affaldet opbevares enten i en overdækket container eller på et område under tag og med tæt belægning. 7a. Der må kun neddeles rene, sorterede materialer. Blandinger må dog neddeles, såfremt det neddelte skal nyttiggøres i denne blandede form. 7b. Neddelingsanlægget skal være forsynet med støvforebyggende foranstaltninger som fx et vandings- eller sprinklersystem. Alternativt foretages vanding eller sprinkling manuelt efter behov. 8. Papir, pap, plast og andre lette materialer skal håndteres og opbevares på en sådan måde, at det ikke giver anledning til papirflugt eller andre gener for omgivelserne. Vilkår for behandling af lettere forurenet jord (ikke standardvilkår): 9. Der må ikke ske af- eller tilstrømning af overfladevand fra/til de omkringliggende arealer. Belægningen skal være tæt, som minimum svarende til colocsten med bitusan. 10. De enkelte jordpartier der modtages på anlægget, skal holdes adskilt fra tilkørsel til frakørsel. Dog må små jordpartier, mindre end 30 tons, sammenblandes til et parti. Hvis en mile indeholder mere end et jordparti, skal afgrænsningen mellem de enkelte partier være tydeligt markeret. Sammenblanding af jord ved grænsefladerne mellem partierne i forbindelse med mile-vending, accepteres. 11. For at jorden må modtages på anlægget, skal der foreligge en historisk redegørelse eller lignende, der sandsynliggør, at jorden kun er forurenet med lette olieprodukter (destillationsinterval fra 30 °C til 380 °C), i form af et eller flere af følgende lette olieprodukter: Benzin Terpentin Petroleum Dieselolie Fyringsolie 3 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side Ønskes det at behandle andre former for forurenet jord end de ovenfor nævnte, skal der forinden indhentes accept hos tilsynsmyndigheden. 12. Der skal, inden modtagelsen af jorden eller snarest efter modtagelsen, udtages prøver af jorden for analyse af total kulbrinteindhold. Der må ikke behandles jord med et total kulbrinteindhold over 10.000 mg/kg tørstof. Udtagning og analyse af jordprøver, skal følge de til enhver tid gæl-dende regler for jordflytning. Hvis et parti jord der modtages, har et for højt total kulbrinteindhold eller er forurenet på anden vis, så det ikke må behandles på jordbehandlingsanlægget, så kan partiet afvises eller deponeres på et godkendt deponeringsanlæg. 13. Ønskes procesoptimeringen ændret i form af andet end vanding, iltning og tilsætning af kompost, skal der forinden indhentes accept hos tilsynsmyndigheden. Efter behandlingen – anvendelse af jorden 14. Flytning af jord bort fra behandlingsanlægget, skal ske jævnfør gældende lovgivning Indberetning/rapportering: 15. Der skal føres journal for hvert jordparti. Journalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: - Dato for modtagelse, og evt. behandling samt udlevering - Jordmængde og identifikationsnummer - Analyseresultater før behandling Hvert år senest 1. marts fremsendes en årsrapport for jordbehandlingsanlægget, evt. indarbejdet i den samlede årsrapport for hele lossepladsen, til tilsynsmyndigheden. Årsrapporten, der skal være oversigtlig og kortfattet, skal indeholde de oplysninger, der ovenfor er nævnt. Luftforurening 16. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Tilsynsmyndigheden kan, såfremt der konstateres væsentlige støvgener, kræve, at støvende oplag overdækkes eller befugtes, eller at der etableres afskærmning eller befugtning af knusnings-, presnings- eller neddelingsaktiviteter. 17. Godkendelsesmyndigheden kan med henblik på at forhindre lugtgener fastsætte vilkår om maksimal opbevaringstid, om oplagringsmåde og om omlastning og komprimering af haveaffald. 18. Såfremt der etableres mekanisk ventilation fra bygning eller hal, hvor der opbevares eller håndteres affald, skal afkastet være opadrettet og føres mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast fra punktudsugninger fra bygning eller hal skal være opadrettede og føres mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte en større højde på afkastet, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. 19. Såfremt der er afkast til det fri fra sikkerhedsmakulering, presning, balletering eller neddeling af papir, pap, plast eller datamateriale, skal det forsynes med et filter, der kan 4 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side overholde en emissionsgrænseværdi for papirstøv på 10 mg/normal m 3. Før filtret tages i brug, skal virksomheden indhente følgende leverandøroplysninger: – Dokumentation for at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den krævede emissionsgrænseværdi. – Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret. Oplysningerne skal opbevares på virksomheden og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Filtret skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med filterleverandørens anvisninger. Kontrol af filtret skal dog altid som minimum omfatte en visuel kontrol hver 3. måned af dets korrekte funktion. 20. Bygningsaffald med cementbundne asbestfibre skal håndteres forsigtigt, så det ikke beskadiges og kan afgive asbeststøv. Såfremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelser, skal affaldet straks placeres i en lukket eller overdækket container og befugtes. Det må ikke omlastes før borttransport. Affald 21. Affald, der spildes, skal opsamles og anbringes i de dertil indrettede containere eller affaldsområder. Filterstøv skal opsamles og opbevares i en tæt lukket beholder. 22. Alt opsamlet spild indeholdende olie eller kemikalier, herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 23. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal være placeret inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 24. Virksomheden må ikke modtage skrot, der på forhånd vides at indeholde farligt affald eller flydende olie. Dog må transformatorer og spåner mv. med indhold af olierester eller køle- og smøremidler o. lign. modtages, oplagres og afsendes i tætte, overdækkede containere eller beholdere. Disse containere eller beholdere kan stå uafdækket indendørs. 25. Jern- og metalskrot og andet affald, der kan afgive olie eller væsker, skal opbevares og håndteres på en oplagsplads eller på et gulv med tæt belægning indrettet med fald mod afløb eller grube, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 26. Jern- og metalskrot, der kan afgive metalstøv, skal håndteres og opbevares enten udendørs på et befæstet areal, indendørs på fast gulv eller i en container. Ved et befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. 27. Neddeling, klipning eller opskæring af jern- og metalskrot må kun foretages på et areal eller gulv, der er forsynet med tæt belægning. 28. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i beholdere eller containere, der enten er placeret indendørs eller under halvtag, eller som er lukket med låg. Beholderne og containere skal være tætte og modstandsdygtige over for de væsker, der er anvendt i batterierne eller akkumulatorerne. 29. Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra inert affald, må kun opbevares og 5 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side håndteres på befæstet areal med kontrolleret afledning af nedbør. 30. Have- og parkaffald må kun oplagres og neddeles på et befæstet areal med fald mod afløb eller sump. 31. Befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 32. Vaskepladser for materiel mv. skal indrettes på et befæstet areal med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af afløbsvandet. 33. Spildolie og andet farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal være placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder. Egenkontrol 34. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle befæstede arealer samt gulve og sumpe. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i journal. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn, dog højst 1 gang hvert 3. år. Driftsjournal 35. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: – Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelt foretagne udbedringer af befæstede arealer, gulve eller gruber. – Dato for hvornår der er modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og hvordan det blev håndteret og bortskaffet. – Tidspunkter for vedligeholdelse og servicering af filter, herunder udskiftning af filterposer. Såfremt der etableres filtre. Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af hver af de oplagrede affaldsarter, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag, jf. vilkår 5. Oplysningerne indføres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Standardvilkår (K 214) for komposteringsanlæg Indretning og drift 36. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet. 37. Komposteringsanlæg, der modtager andre affaldsfraktioner end have- og parkaffald, skal være indrettet med en vaskeplads for maskiner. Vaskepladsen skal være befæstet og med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 38. For komposteringsanlæg, der modtager andet eller mere end 500 tons have- og parkaffald pr. år, skal arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring være etableret med tæt belægning, som kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber. Alternativt til en tæt belægning kan anvendes en membran. Arealerne skal indrettes med 6 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side tilstrækkeligt fald, således at overfladevand fra arealerne samt perkolat fra affaldet bliver ledt til en tæt opsamlingsbeholder eller bassin. [For komposteringsanlæg, der udelukkende modtager mindre end 500 tons have- og parkaffald pr. år, kan godkendelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af jord- og grundvandsforhold fastsætte krav om, at arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring skal etableres med tæt belægning samt afløb til tæt opsamlingsbeholder eller bassin]. Da komposteringsanlægget udelukkende modtager have- og parkaffald og der ingen grundvandsinteresser er i området, kan der anvendes coloc sten med bitusand som belægning. 39. Godkendelsesmyndigheden kan på grundlag af en konkret vurdering af hensynet til omgivelserne fastsætte krav om, at komposteringsanlægget skal være indhegnet med minimum 1,8 meter hegn, samt at pladsen skal være aflåst udenfor bemandet åbningstid. 40. Komposteringsanlægget må maksimalt modtage 2000 tons have- park affald. 41. Der må maksimalt opbevares færdig kompost i en mængde, der udgør 2 års produktion på komposteringsanlægget. 42. Uden for virksomhedens område må komposteringsanlægget ikke give anledning til støvgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om, at veje og kørselsarealer holdes fugtige, således at man undgår støvgener. 43. Uden for virksomhedens område må komposteringsanlægget ikke give anledning til lugtgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 44. Virksomheder, der komposterer andet end have- og parkaffald, skal inden oplægning af materialet til kompostering sikre, at materialerne er blandet, og at blandingen opfylder følgende parametre: – At forholdet mellem kulstof og kvælstof ligger i intervallet 20 - 30 (20 < C/N < 30), – At densiteten er mindre end 700 kg/m3 og – At tørstofindholdet (TS) ligger i intervallet 40 – 50. Kulstof kan bestemmes ved en glødetabsbestemmelse og brug af følgende formel: % kulstof = glødetab/1,8. 45. Virksomheder, der udelukkende komposterer have- og parkaffald, skal som minimum registrere temperaturen 1 gang pr. uge. Øvrige anlæg skal registrere temperaturen kontinuerligt. Er temperaturen udenfor intervallet 45 - 70 grader C i de første 4 uger af komposteringsforløbet, skal materialet enten vandes eller beluftes. 46. Virksomheden skal sikre, at overfladevand, der opsamles i et bassin med henblik på at blive genbrugt til vanding af kompost og oplag af råvarer, ikke giver anledning til luftgener. Tilsynsmyndigheden kan ved lugtgener, der er væsentlige for omgivelserne, stille krav til iltindhold og pH i vandet. Særligt for virksomheder, der udelukkende komposterer have- og park affald: 47. Modtaget have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 10 dage i perioden 1. maj – 1. september inden neddeling. Dog for anlæg uden stationære maskiner må der maksimalt være et oplag af have- og parkaffald på 700 tons svarende til 6.000 m 3 i perioden 1. maj – 1. september. 48. Neddelt have- og parkaffald må maksimalt opbevares i 7 dage inden kompostering. 49. Ved kompostering i miler (højde på 1,5 til 3 meter og bredde på 4 til 7 meter) skal materialet ligge minimum 2 uger inden 1. vending. 7 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side 50. Ved trapezkompostering skal materialet ligge i minimum 2 måneder inden 1. vending. 51. Ved madraskompostering skal der vandes inden 1. vending. 52. Have- og parkaffaldet skal minimum vendes 4 gange i komposteringsforløbet. Luftforurening 53. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at lugtende miler overdækkes med 20 cm lag biofilter, fx. sigterest eller færdig kompost. Affald 54. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra desinfektionsmidler og andet farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er markeret, så det er tydeligt, hvad de indeholder. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 55. Virksomheder, der modtager andre fraktioner end have- og parkaffald skal enten indrette anlægget således, at vogne/containere ved aftipning ikke kommer i kontakt med affaldet, eller rengøre materiellet, inden det forlader komposteringsanlægget. Håndtering og oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof: 56. Kemikalier og farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder. 57. Udendørs tanke og entreprenørtanke skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Egenkontrol 58. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt. Driftsjournal 59. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: – Registrering af mængder og typer af råvarer, som tilføres komposteringsanlægget. – Registrering af mængder af færdig kompost, som køres fra anlægget. – Registrering af oplag af have- og parkaffald, jf. vilkår 47 - 52. – Registreringer af mængder, kulstof/kvælstof (C/N-forhold), densitet og tørstofindhold (TS) ved oplægning til kompostering. Driftsjournalerne kan erstattes af det årlige grønne regnskab, hvor totalerne fremgår incl. analyser af den færdige kompost. Desuden skal temperaturer, tidspunkt for oplægning og eftermodning samt dato for vending registreres. Der føres driftsjournal for hver oplagt mile eller madras under komposteringsforløbet og for hvert parti under eftermodning og sortering. – Registreringer af tidspunkt for lugtklager og eventuelt gennemførte afhjælpende lugtbegrænsende foranstaltninger. 8 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side – Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, hvor der håndteres flydende kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. vilkår 41. – Afvigelser i driften. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden Støj 60. Virksomhedens bidrag til støjniveauet uden for eget areal må ikke overstige følgende værdier: Område Mandag- Alle dafredag ge Alle Alle dage dage kl. 7-18 (8 timer) kl. 18-22 (1 time) Lørdag Lørdag kl. 22- kl. 22-7 7 Maksimal (½ værdi time) kl. 7-14 (7 timer) kl. 14-18 (4 timer) Søn- og dB(A) helligdag kl. 7-18 (8 timer) dB(A) dB(A) Boliger i det åbne land 55 Blandet bolig og er55 hvervs områder Boligområder 45 dB(A) 45 45 40 40 55 55 40 35 50 Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau, også kaldet støjbelastningen. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over en bestemt tidsrum, et såkaldt referencetidsrum, der er på 8 timer om dagen 1 time om aftenen og ½ time om natten. Hvis støjen indeholder tydelige hørbare toner og/eller impulser lægges der 5 dB til det ækvivalente støjniveau for at bestemme det endelige støjniveau. Støjgrænserne i et støjvilkår skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område. 61. Tilsynsmyndigheden kan forlange støjmåling/-beregninger for at støjvilkår 60 overholdes, dog højst 1 gang om året. Kontrolmåling/beregninger for støj skal foretages og afrapporteres efter retningslinjerne i kvalitetsbekendtgørelsens bilag 44. Målepunkterne/beregningspunkterne skal forinden målingernes/beregningernes gennemførelse godkendes af tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal foretages under forhold, hvor virksomheden er i fuld drift. 4 1 Bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger 9 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side Kildestyrkemålingerne og beregningerne skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK, SWEDAC eller andre akkrediterede organer godkendt af EAL (European Cooperation for Accrediation og Laboratories) til at udføre ”Miljømåling – ekstern støj” eller godkendt af Miljøstyrelsen til ”Miljømålinger – ekstern støj”. Støjrapporten skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måned efter, at målingerne/beregningerne er foretaget. Rapporten skal indeholde oplysninger om forholdene under målingen. Rapporten skal endvidere indeholde oplysninger om måle- og beregningsforudsætninger, der gør det muligt at vurdere rigtigheden af resultatet. Hvis de fastsatte grænseværdier overskrides, skal der sammen med rapporten om målinger/beregninger fremsendes forslag til mindske støjen med tidsplan for gennemførelse, og det skal ved fornyede målinger/beregninger dokumenteres, at grænseværdierne overholdes. 62. Drift af det nye affaldsanlæg må være i drift fra kl. 7-18 på hverdage, mandag – fredag og på lørdage kl. 7-14. 63. Neddeling af kompost og sigtning af kompost må forekomme 2 gange årligt, neddeling af stort brændbart affald må forekomme 4 gange årligt og neddeling af bygge- anlægsaffald må forekomme 1 gang årligt. Neddelingsanlæggene må hver gang maksimalt være i drift i 5 sammenhængende hverdage, mandag-fredag, fra kl. 7-18. Antal arbejdsdage er inklusiv opstilling og fjernelse af mobilt nedknusningsanlæg. Anlæg til neddeling af beton og bygningsaffald og anlæg til neddeling til kompost må ikke være i drift på samme dag. Anlæggenes driftstider skal fremgå af en driftsjournal. 64. Virksomheden må anvende andre typer/fabrikater af neddelingsanlæg, hvis det sikres, at kildestyrken LWA på anlæg til neddeling af beton og bygningsaffald maksimalt er på 116,3 dB(A) og at kildestyrken på anlæg til neddeling af kompost maksimalt er på 108,5 dB(A). Hvis der ønskes anvendt anlæg med andre kildestyrker må disse kun anvendes efter forudgående godkendelse hos tilsynsmyndigheden. Andre miljøregler I øvrigt henvises til, at der findes en række andre miljøregler, som virksomheden er omfattet af. Eksempelvis: Affaldsbekendtgørelsen5, herunder Kommunens regulativ for erhvervsaffald. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, herunder f.eks. pligten til at afværge og forebygge følger af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører væsentlig forurening samt pligten til at informere kommunen herom. 5 Bekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011 om affald. 10 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side Ændringer på virksomheden Enhver drifts- eller bygningsmæssig ændring skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer i virksomhedens ledelse skal også anmeldes til kommunen. Retsbeskyttelse Miljøgodkendelsen er omfattet af en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller ved påklage 8 år fra endelig afgørelse6. Efter de 8 år er godkendelsen fortsat gældende, men herefter kan kommunen tage de enkelte vilkår op til revurdering. I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere7. Spildevandstilladelsen er ikke omfattet af retsbeskyttelse i en fast tidsperiode, men kan til enhver tid tages op til revurdering. Lov om forurenet jord Virksomheden er omfattet af lov om forurenet jord 8. Oprensning efter alle forureninger af jord, der er sket på virksomheden efter 1. januar 2001, skal betales af forureneren. Forureneren er "Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed, driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode" (§ 41, stk. 3 i Lov om forurenet jord). Dette betyder, at alle nye jordforureninger på virksomheden er omfattet af et objektivt ansvar og at tilsynsmyndigheden derfor kan meddele selskabet påbud om at fjerne forureningen, uanset hvordan forureningen er sket. Klagevejledning Der kan skriftligt klages over denne afgørelse inden 4 uger fra offentliggørelse. De klageberettigede er: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Eventuel klage skal sendes til Ærø Kommune, post@aerokommune.dk, som sender den videre til Natur og Miljøklagenævnet. Klagen kan også sendes digitalt direkte til Natur- og Miljøklagenævnets klageportal som du finder på borger.dk eller virk.dk – søg efter ”klageportal”. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Ærø Kommunens hjemmeside den 9. december 2014 Virksomheden vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. 6 7 8 jf. § 41 a i miljøbeskyttelsesloven jf. §§ 41 a og 41 d i miljøbeskyttelsesloven Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord 11 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, e-post: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Ærø: engholm3@mail.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe – e-mail: syd@sst.dk Med venlig hilsen Susanne Chemnitz Frederiksen Miljøtekniker 12 af 12 Sagsnr. 492-2014-12528 Dok.nr. 492-2014-45327 Ejendomsnr. Side
© Copyright 2024