Produktionsøkonomi Kvæg 2015
Produktionsøkonomi KVÆG 2015 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktion Jannik Toft Andersen, SEGES Maria Sørensen, SEGES Layout, grafik og produktion Inger Camilla Fabricius; Christian E. Christensen, SEGES Foto - hvor intet andet er angivet LandbrugsMedierne Tryk Scanprint a/s Oplag 1.500 stk. ISSN 1603-4791 (tryk) ISSN 1904-7916 (web) PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 1 FORORD Produktionsøkonomi Kvæg 2015 (PØK 2015) er den 23. publikation i rækken. PØK 2015 behandler fire temaer, der kan have stort potentiale på en del bedrifter. Temaerne er: Efter næsten 30 år med mælkekvoter ophørte kvotesystemet 1. april i år. For den enkelte landmand betyder det nu farvel til en væsentlig omkostning ved at producere mælk samtidig med, at det bliver lettere at styre bedriften, som man selv finder bedst. • • • • På trods af dette er de økonomiske kvaler for mælkeproducenterne langt fra overstået. De aktuelle relativt dystre markedsudsigter og det faktum, at spredningen i de økonomiske resultater er stor, understreger vigtigheden i konstant at have fokus på bedriftens produktionsøkonomi, og med udgangspunkt i egne forudsætninger grundigt at vurdere alle indtægter og omkostninger ved ethvert nyt tiltag i produktionen. Afstand koster dyrt i grovfoderproduktionen Kan det betale sig at øge ydelsen? Send færre magre køer til slagteriet En sandvasker betaler sig – i nogle besætninger. I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske resultater, som malkekvægbruget realiserede i 2014. Dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen, dels Business Check Kvæg, hvor det udelukkende er økonomien i mælkeproduktionen, der stilles skarpt på. Endelig i ’Dækningsbidrag for malkekøer med opdræt’ præsenteres resultaterne fra KvægNøglens dataregistreringer. Redaktionen er afsluttet 27. juli 2015. God læselyst Skejby, august 2015 Jannik Toft Andersen 2 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 INDHOLD Forord............................................................................................................................................................................. 2 Indhold........................................................................................................................................................................... 3 Afstand koster dyrt i grovfoderproduktionenTEMA..................................................................................................4 Kan det betale sig at øge ydelsen?TEMA..................................................................................................................10 Send færre magre køer til slagterietTEMA................................................................................................................16 En sandvasker betaler sig – I nogle besætningerTEMA...........................................................................................22 Totalokønomi for mælkeproducenter........................................................................................................................28 Business Check Kvæg 2014..........................................................................................................................................38 Udvikling i dækningsbidrag– malkekøer med opdræt..............................................................................................44 Ti års udvikling..............................................................................................................................................................52 Resultatudtryk..............................................................................................................................................................54 Temafortegnelse – tidligere udgivelser i serien.........................................................................................................56 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 3 AFSTAND KOSTER DYRT I GROVFODERPRODUKTIONEN TEMA >> JANNIK TOFT ANDERSEN >> MICHAEL HØJHOLDT >> OVE LUND SEGES Der er stor forskel på bedrifternes omkostninger til dyrkning af grovfoder. Det skyldes især forskelle i arbejds- og maskinomkostninger, som bl.a. kan forklares ved forskelle i afstand til markerne. Lange transportafstande fra plansilo til mark kan reducere værdien af en forpagtningsaftale markant. 4 I takt med at besætningsstørrelserne er vokset, er arealet til grovfoder på den enkelte bedrift vokset tilsvarende. Derfor har mange bedrifter markerne spredt ud over et stort areal. Det stiller store krav til optimering af marklogistikken for at opnå en rentabel markdrift. Spredningen i maskinomkostninger kan skyldes forskellige forhold, der varierer fra bedrift til bedrift. Et eksempel er maskinparkens udnyttelse – dvs. hvor mange timer pr. år maskinen anvendes. Jo flere timer, des lavere omkostninger til afskrivning og forrentning pr. time. Stor spredning i fremstillingspris Noget andet er de løbende omkostninger til energi og vedligehold, hvor der er forskel på vedligeholdelsesbehov og -omkostninger mellem de enkelte bedrifter. Fremstillingsprisen på en FEN grovfoder varierer meget fra bedrift til bedrift. Der skyldes en række faktorer, hvor en af de vigtigste er forskellige udbytteniveauer. Den øvrige variation skyldes primært forskelle i arbejds- og maskinomkostninger. Dvs. omkostninger til maskinførers løn, brændstof, vedligehold, afskrivning og forrentning af egne maskiner samt selvfølgelig omkostninger til maskinstation. Variationen pr. hektar alene til arbejds- og maskinomkostninger ses i figur 1. Figuren, som stammer fra Business Check Kvæg 2014, viser, at nogle bedrifter har op til dobbelt så høje arbejds- og maskinomkostninger pr. hektar i forhold til andre bedrifter. Variationen ligger i området mellem ca. 5.000 og 10.000 kr. pr. hektar. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Dyre kilometer En tredje væsentlig forklaring på forskel i maskin- og arbejdsomkostninger er forskelle i afstandene fra markerne til maskinhus og fodersiloens placering. Omkostningerne til at dyrke en hektar vil selvsagt øges i takt med, at transportafstanden øges. Dermed vil det også have konsekvenser for fremstillingsprisen pr. FEN grovfoder og i sidste ende indflydelse på, hvad landmanden maksimalt må give i forpagtning for henholdsvis et jordstykke, der ligger tæt på, og et jordstykke, der ligger langt væk. FOTO: PETERHVID LAURSEN Fremstillingsprisen på en FEN grovfoder varierer meget fra bedrift til bedrift. Der skyldes en række faktorer, hvor en af de vigtigste er forskellige udbytteniveauer. Den øvrige variation skyldes primært forskelle i arbejds- og maskinomkostninger. Kr. pr. ha 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 0 10 20 30 40 Økologisk sandjord (ØS) Konv. sandjord uden vanding (US) Konv. lerjord (LE) Konv. sandjord med vanding (VS) 50 60 70 80 90 Andel af 100 bedrifter, % Figur 1. Spredning i arbejds- og maskinomkostninger, kr. pr. ha. Kilde: Business Check Kvæg 2014 s. 40. For at komme et spadestik dybere i transportafstandens betydning, tages der i nedenstående beregningseksempel udgangspunkt i en bedrift, der dyrker majs og i gennemsnit høster 11.000 FEN pr. hektar. Beregningerne tager afsæt i nettotidsforbrug til transport af maskiner, såsæd, husdyrgødning og handelsgødning, vand til planteværn samt afgrødetransport. I eksemplet er der regnet med en gennemsnitlig transporthastighed på 22 km i timen og en timepris på 525 kr. for traktor, vogn og arbejdsløn. OPTIMERING AF TRANSPORT Mulighederne for at optimere transporten afhænger for den enkelte bedrift bl.a. af følgende forhold: • Transportafstand • Hvorvidt alt skal flyttes fra mark til lager og omvendt • Valg af transportløsninger (hastighed og kapacitetsudnyttelse) • Afgrødevalg og samling af afgrøder i sammenhængende markgrupper • Gødskning med gylle • Brug af maskinstation. » PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 5 TABEL 1. TRANSPORTOMKOSTNINGER FOR TRANSPORT MED TRAKTOR I KR. PR. FEN VED 11.000 FEN PR. HA I MAJSHELSÆD. DER ER FORUDSAT EN SAMLET TIMEPRIS FOR TRAKTOR, VOGN OG CHAUFFØR PÅ 525 KR. KILDE: PLANTEAVLSORIENTERING 109. KR. PR. FEN GNS. TRANSPORTAFSTAND, KM Antal ha 5 km 10 km 15 km 10 0,11 0,22 0,34 50 0,10 0,19 0,29 100 0,09 0,19 0,28 Eksemplet viser, at omkostninger pr. foderenhed alene til transport vil stige med godt ti øre, for hver gang afstanden øges med fem kilometer (se tabel 1). Som det fremgår af tabel 1, afhænger omkostningerne til transport – udover transportafstanden – også af arealets størrelse. Jo større sammenhængende areal med samme afgrøde, desto lavere vil omkostningen til transport pr. FEN være, da maskinerne kun skal transporteres én gang uanset areal, og antallet af halve læs mv. bliver forholdsmæssigt reduceret. Transportomkostningerne vil også typisk være højere ved at producere græs frem for majs på marker langt fra stalden. Det skyldes, at produktion af græs er forbundet med flere maskintransporter i forbindelse med høst. Eksemplet i tabel 1 viser, at der stilles store krav til optimering af logistikken i markbruget, samt vurderingen af den potentielle indtjening fra afsidesliggende jordstykker i forbindelse med eksempelvis forpagtning. Optimering med lastbil Ved større afstande kan det være en fordel at fragte gylle og afgrøder med lastbil i stedet for traktor og vogn. En lastbil kan spare transporttid, fordi dens gennemsnitshastighed typisk er 45 km i timen, mens en traktors er noget lavere – typisk 20-25 km i timen. Til gengæld vil den samlede timepris ved en lastbil typisk være noget højere end traktorens timepris. 6 For at opnå en økonomisk gevinst ved at bruge lastbil er der nogle forudsætninger, der skal være til stede. For det første er det en forudsætning, at man har mulighed for at tilpasse maskinparken og mandskabstimerne, der er til rådighed. Hvis det ikke er muligt, vil brug af lastbil blot medføre dårligere udnyttelse af den eksisterende maskinkapacitet. tages udgangspunkt i ens egne forudsætninger. Det vi sige, hvorvidt man kan dyrke jorden inden for den eksisterende maskinkapacitet, eller om den ekstra jord kræver køb eller leje af flere maskiner. Tabel 2 viser et eksempel på de indtægter og omkostninger, som en landmand forventer at opnå pr. år ved at forpagte 50 hektar til dyrkning af majs til helsæd. På mange bedrifter kan det betale sig at anvende lastbil med sættevogn til transport af gyllen ud til marken. Herfra kan den pumpes videre ud i gyllevognen – eventuelt via buffertank. Dermed opnår gyllevognen en væsentlig højere kapacitet i marken. Gevinsten ved denne strategi afhænger af mængder, arealstørrelse og transportafstand. Hvis man bruger tallene fra tabel 2, vil landmanden maksimalt kunne give omkring 5.800 kr. (5.824) pr. hektar i årlig forpagtningsafgift, for at det er en fordelagtig aftale. Ved 5.800 kr. bliver landmanden dog ikke kompenseret for risikoen ved svingende udbytte (se boksen ’Tag højde for risiko’). For de fleste kvægbrug er det ikke praktisk muligt at opnå besparelser ved at anvende lastbil til transport af grovfoder. Transport af grovfoder med sættevogn kræver en særlig frakørselsvogn i marken. Har man ikke det, vil brug af sættevogn øge tidsforbruget. Det vurderes, at det ekstra tidsforburg i marken i dette tilfælde vil opveje den tidsmæssige besparelse ved transport til og fra marken, der vil være ved at anvende lastbil frem for traktor. Værdi af forpagtning Værdien af en hvilken som helst forpagtningsaftale afhænger af det samlede, forventede udbytte og omkostningerne til at dyrke det pågældende jordstykke. Her er det vigtigt, at der PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 TAG HØJDE FOR RISIKO Ved beregning af værdien af en forpagtningsaftale er det vigtigt at tage højde for svingende udbytter og priser. Jo mere svingende disse er, desto lavere må man nødvendigvis også sætte den maksimale værdi, man er villig til atgive for forpagtningen for at være sikker på at blive tilstrækkeligt kompenseret for den risiko, man pådrager sig ved at dyrke jorden. Med hensyn til svingende priser kan man vælge at lade afgiften følge kapiteltaksten som reguleringsmekanisme. FOTO: PETERHVID LAURSEN Jo større sammenhængende areal med samme afgrøde, desto lavere vil omkostningen til transport pr. FEN være, da maskinerne kun skal transporteres én gang uanset areal, og antallet af halve læs mv. bliver forholdsmæssigt reduceret. TABEL 2. EKSEMPEL PÅ INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED DYRKNING AF EN HA MAJS UDEN HENSYNTAGEN TIL TRANSPORTAFSTANDEN. EKSEMPLET BYGGER PÅ OPLYSNINGERNE FRA FARMTAL ONLINE OG BUSINESS CHECK KVÆG 2014. MAJS TIL HELSÆD Produktionsform: Konventionel EMNE Jordbonitet: JB 1-3 KVANTUM Gødning: Husdyrgødning PRIS BELØB DÆKNINGSBIDRAG Høstet udbytte Opfodret/solgt udbytte 10.778 FEN 9.700 FEN 1,03 9.991 Bruttoudbytte 9.991 Stykomkostninger (Udsæd, gødning plantebeskyttelse mv. ) -2.992 Dækningsbidrag pr. ha 6.999 MASKIN- OG ARBEJDSOMKOSTNINGER Pløjning Spredning af husdyrgødning -1 675 -675 -32 20 -640 Såbedsharvning -1 160 -160 Såning med gødningsplacering -1 600 -600 Tromling -1 160 -160 Sprøjtning -2 160 -320 Majshøst inkl. hjemkørsel -1 1.620 -1.620 Øvrige opgaver -500 Maskin- og arbejdsomkostninger i alt -4.675 DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 2.324 EU-støtte 3.500 Rest til jordleje 5.824 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 7 Kroner 6.000 5.824 5.500 5.000 4.724 4.500 4.614 4.000 3.734 3.500 3.404 3.000 2.634 2.500 10 HA 50 HA 2.084 2.000 0 5 10 15 Afstand i KM Figur 2. Værdi af forpagtningsaftale pr. ha givet transportafstand fra plansiloen. Regnestykket tager udgangspunkt i, at markerne ligger tæt på maskinhus og silo. Hvis det i stedet antages, at arealet ligger ti kilometer væk, vil ekstra transport ifølge tabel 1 koste landmanden omkring 19 øre pr. FEN ved 11.000 FEN pr. hektar, svarende til ca. 2.000 kr. pr. hektar. Dermed reduceres den mulige jordleje til maksimalt 3.700kr. (3.734) pr. hektar ved forpagtning af 50 hektar. Figur 2 viser den maksimale pris, landmanden kan give for forpagtningen ved forskellige transportafstande for henholdsvis 10 og 50 hektar ved de nævnte eksempler på transportomkostninger og udbytteniveauer. LÆS MERE For uddybning af beregning af omkostninger til transport i forbindelse med grovfoderdyrkning se ’Planteavlsorientering 109’ på www.landbrugsinfo.dk. Her er også et eksempel på dyrkning af græs. 8 Regn på dine egne tal En vigtig forudsætning for at kunne vurdere en forpagtningsaftale er, at der tages udgangspunkt i de faktiske forhold – både med hensyn til logistik, jordstykkets beskaffenhed samt forventede omkostninger til dyrkning. Jo større kendskab man har til sine nuværende dyrkningsomkostninger, desto nemmere har man ved at vurdere de øgede omkostninger ved dyrkning af ekstra hektarer. Programmet FMS kan hjælpe med at give overblik over økonomien i både markmaskiner og de enkelte afgrøder og giver dermed et godt beslutningsgrundlag for at vurdere værdien ved forpagtning. I det hele taget er en solid analyse af økonomien i dyrkning af de ekstra hektarer fundamentet for en stærk forhandlingssituation, fordi det giver en præcis viden om, hvad man maksimalt må give i forpagtning for at løfte den samlede bundlinje, og hvornår man er bedst tjent med ikke at indgå aftalen. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 HVAD ER FMS? FMS står for Foder-Mark-System og er et tværfagligt planlægningsværktøj til at vurdere økonomiske forskelle ved alternative strategier for foderfor syning, afgrødevalg og maskinanvendelse. I FMS er det muligt: • at vurdere de økonomiske kon sekvenser på bedrifts niveau af forskellige strategier for foderforsyning med tilhørende markplaner • at beregne maskinøkonomi (maskinbudget/maskin analyse) • at beregne produktions omkostninger for foderog salgsafgrøder. Læs mere på LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Maskinøkonomi > FMS – et planlægningsværktøj til stald og mark. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 9 KAN DET BETALE SIG AT ØGE YDELSEN? TEMA >> HENRIK MARTINUSSEN >> MARIA SØRENSEN SEGES Mælkekvoterne er væk, og det øger interessen for at øge køernes ydelse. I artiklen ses på økonomien i at malke en ekstra gang henholdsvis at tilsætte ekstra fedt til rationen. Det vigtige budskab er, at prisforholdene er afgørende for økonomien, og at det er vigtigt at regne på, hvorvidt det kan betale sig, inden man kaster sig hovedkulds ud i det. 10 Mælkekvotesystemet er ophørt, og der er således ingen begrænsning på, hvor mange kg mælk man kan levere til mejeriet, ligesom man ikke behøver at købe ekstra kvote eller frygte superafgift. Det er således blevet mindre omkostningsfyldt at øge produktionen. Nogle vil måske forsøge at maksimere produktionen i de bestående rammer. Det bør dog ikke være et mål i sig selv. I stedet bør man producere den økonomisk optimale mængde og med andre ord sikre, at den marginale indtægt overstiger de marginale omkostninger. Artiklen gennemgår økonomien i at malke tre gange frem for to og i at øge tildelingen af fedt. Uden kvoterne er det på mange bedrifter miljøgodkendelsen, der sætter grænser for produktionen. Det taler for at optimere produktionen pr. dyreenhed, man har tilladelse til. Det vil dog sjældent kunne gøres fra dag til dag. På kort sigt vil det derfor handle om at optimere produktionen pr. staldplads eller med andre ord pr. ko. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 For at kunne vurdere om det er rentabelt at øge køernes ydelse ved at malke tre gange henholdsvis øge fedttildelingen, er det nødvendigt at se på meromkostningerne ved disse tiltag og sammenligne disse med den forventede merindtægt. Hvis merindtægten er lavere end meromkostningerne, er det ikke økonomisk optimalt at gennemføre tiltaget – også selvom det samlede dækningsbidrag ville blive større. EKSTRA MALKNING – VEJLEDNING På LandbrugsInfo kan du finde artiklen Beregn økonomien i at gå fra to til tre gange malkning. Her findes en vejledning om mulige effekter ved den ekstra malkning samt et regneark til at foretage beregningen om økonomien i det. For at kunne vurdere om det er rentabelt at øge køernes ydelse ved at malke tre gange henholdsvis øge fedttildelingen, er det nødvendigt at se på meromkostningerne ved disse tiltag og sammenligne disse med den forventede merindtægt. I det følgende ses nærmere på økonomien i at malke tre gange henholdsvis øge tildelingen af fedt i foderrationen. Tre gange malkning Hvis antallet af malkninger øges fra to til tre, kan man opnå en højere ydelse. Hvorvidt det kan betale sig, afhænger i høj grad af prisforholdene. Når afregningsprisen er lav, eller foderpriserne er høje, eller begge dele gør sig gældende, er der stor sandsynlighed for, at meromkostningerne vil overstige den ekstra indtjening. energi og vand, stigende vedligeholdelsesomkostningerne til malkeanlægget mv. Når økonomien i at malke tre gange gøres op, skal alle disse parametre tages med. Udover højere foderomkostninger vil en ekstra malkning også give øgede kapacitetsomkostninger. Det skyldes, at der kommer højere lønomkostninger, øget forbrug af Den enkelte landmand skal regne på sin egen situation og tage stilling til, hvilke prisforhold der vil gøre det rentabelt for ham. Herunder regnes på et eksempel for at illustrere processen. Resultat, 1.000kr. pr. år 300 Resultat, 1.000kr. pr. år 300 200 200 Følsomhed på ydelsesstigning pr. ko 100 100 0 1 2 3 4 5 0 0,5 6 -100 -200 Følsomhed på 'Mælk minus foder' 1 1,5 2 2,5 -100 Kg mælk pr. dag -200 Kr. pr. kg EKM » Figur 1-2. Resultatets følsomhed af ydelsesstigning og ’mælk minus foder’. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 11 Regn på egen bedrift Der regnes her på en bedrift med 180 årskøer og 9.500 kg mælk leveret pr. årsko. Bedriften forventer at øge mælkeydelsen med 3,5 kg pr. ko pr. dag og have et fald på 0,05 procentpoint i både fedt- og proteinprocent. Dermed vil den totale ydelsesstigning blive 178.179 kg EKM pr. år. Hertil forventer bedriften at bruge tre timer mere om dagen til en timeløn på 170 kr., hvor feriepenge og tillæg er indregnet. Samtidig stiger forbruget af energi og vand og vedligehold med 50 pct. og giver ekstra omkostninger på hhv. 25.000 kr. og 20.000 kr. om året. Prisforholdet mellem mælk og foder anvendes til at beregne påvirkningen på det samlede resultat. Det gøres ved hjælp af ’mælk minus foder’ pr. kg EKM. Dyrlægeomkostninger og øvrige stykomkostninger antages at være uændret. Niveauet af ’mælk minus foder’ har stor betydning for, om det er rentabelt at malke tre gange. Derfor er det vigtigt at bruge et realistisk niveau. Når man går fra to til tre gange daglig malkning, reduceres foderbehovet pr. kg EKM. Det skyldes, at ydelsen stiger, og at koens vedligeholdelsesfoder dermed fordeles på flere kg mælk. Det forbedrer ’mælk minus foder’ forholdet. Forventer man prisændringer eller andre forhold, der vil påvirke ’mælk minus foder’, kan modellen ligeledes tage højde for dette. I dette eksempel regnes med et ’mælk minus foder’ på 1,33 kr. pr. kg EKM. Det svarer til den nuværende (juli 2015) afregningspris på 2,38 og en foderpris pr. kg EKM på 1,05 kr. Afregningsprisen, og i særdeleshed foderprisen, kan være forskellig fra bedrift til bedrift. Foderpriser afhænger af den unikke fodersammensætning og de individuelle priser herpå. Regnes med uændrede priser og et lavere foderforbrug ved at producere den ekstra kg mælk på 10 øre, anvendes en ’mælk minus foder’ på 1,43 kr. pr. kg EKM. Den ekstra malkning vil i eksemplet øge dækningsbidraget pr. år med godt 250.000 kr., mens kapacitetsomkostningerne øges med godt 230.000 kr. Dermed vil det årlige resultat før skat være på knap 24.000 kr. Det svarer til 65 kr. pr. dag. Forskellen er ikke stor, og man bør derfor overveje, om det er interessant. Tag højde for usikkerhederne Der følger en del usikkerheder med beregningen, da de indtastede værdier ikke nødvendigvis bliver rea- LIGEVÆGTSNIVEAUER Ligevægtsniveauerne er gode at kende for egen bedrift. De kan findes i regnearket ved at anvende målsøgning (findes under fanen data, og dernæst ’what if-analyse’). • Under ’Angiv celle’ – vælg feltet med merresultatet • Under ’Til værdi’ – indtast 0 • Under ’Ved ændring af celle’ – vælg feltet med den variabel, du ønsker at ændre, fx ’mælk minus foder’. 12 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 REGNEARKSMODEL På LandbrugsInfo kan du finde artiklen ’Beregn økonomien i at fodre med fedt’. Her findes en regnearksmodel, der i kombination med DMS Foderplan kan beregne økonomien i stigende fedtsyretildeling. liseret. Hvor følsomt resultatet er overfor to udvalgte variable – ydelsesstigning og ’mælk minus foder’ – er vist i figur 1-2. Øges ydelsen pr. ko med 4,5 kg, vil man opnå et resultat på godt 100.000 kr. ekstra i forhold til to gange malkning, men øges ydelsen kun med 2,5 kg, vil det give et negativt resultat på knap 60.000 kr. i dette eksempel. Dermed er det vigtigt at følge effekten på egen bedrift nøje. Hvis man ikke opnår tilpas stor effekt til, at det giver et positivt resultat, skal man være klar til at stoppe igen. Mindste pris/niveau I beregningseksemplet er ligevægtsniveauet for ’mælk minus foder’ på 1,20 kr. (herudover kommer stadig de 10 øres besparelse). Ligevægtsniveauet er det prisforhold, der betyder, at man hverken tjener eller mister penge på den ekstra malkning. Så længe prisforholdet er over 1,20 kr. pr. kg EKM, så kan det svare sig at malke tre gange. Dermed kan mælkeprisen falde med 13 øre eller foderprisen stige tilsvarende, uden at der opnås et negativt resultat. For stigning i mælkeydelsen er ligevægtsniveauet på 3,2 kg pr. ko pr. dag og for timelønnen på 192 kr. Når man går fra to til tre gange daglig malkning, reduceres foderbehovet pr. kg EKM. Det skyldes, at ydelsen stiger, og at koens vedligeholdelsesfoder dermed fordeles på flere kg mælk. Når afregningsprisen er relativ høj i forhold til foderprisen, vil fortjenesten ved den ekstra malkning være større, end når afregningsprisen er lav relativt til foderprisen. Derfor bør man altid tage stilling til, om prisforholdet kan bære de ekstra omkost- ninger, som kommer som følge af at malke en ekstra gang. Derudover er det jo muligt at malke tre gange i perioder med høj afregningspris og gå til to gange malkning, når afregningsprisen er lav. Det bør dog ikke skiftes fra dag til dag. Mere mælk med tilskud af fedt En anden mulighed for at øge køernes ydelse er at anvende tilskud af fedt i foderrationen. Det er fedtsyrerne i råfedt, der giver det høje energiindhold, og derfor er fedtsyreandelen i råfedt en vigtig kvalitetspa- Merindtægt, kr./ko/dag 1,00 0,50 0,00 Korn 120 kr./100 kg, Mættet fedt 750 kr./100 kg -0,50 -1,00 Korn 120 kr./100 kg, Mættet fedt 850 kr./100 kg -1,50 Korn 160 kr./100 kg, Mættet fedt 750 kr./100 kg -2,00 -2,50 25 30 35 40 45 50 55 Fedtsyrer, g/kg tørstof Figur 3. Merindtægt ved stigende fedtsyremængde i rationen ved forskellige priser. Der er forudsat tildeling af mættet fedt fra 35 g fedtsyrer pr. kg tørstof. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 13 rameter for fedt. Da energiindholdet i fedtsyrer er cirka 2,5 gange højere end energiindholdet i fx hvede, vil øget tildeling af fedt øge energiindholdet i rationen og bevirke en øget produktion. Fedtsyrer er imidlertid også et dyrt næringsstof, og det er vigtigt nøje at vurdere økonomien i at fodre med tilskudsfedt. Økonomien i at øge fedtsyretildelingen under forskellige prisforudsætninger er vist i figur 3. Merindtægten regnes som ’mælk minus foder’ pr. ko pr. dag. Det ses, at der er en økono- misk gevinst ved at øge fedtindholdet til ca. 35 g fedtsyre pr. kg tørstof, hvis stigningen foretages med almindelige vegetabilske fedtkilder. Fedttildelingen er uafhængig af fedtkilden op til et fedtsyreniveau på 35 g pr. kg tørstof. Dermed kan oliefrøkager og/eller PFAD fedt i kraftfoderblandinger anvendes uden problemer. Øges fedtsyreniveauet herudover, kræver det, at jodtalsproduktet for rationen ikke overstiger 45 g pr. kg tørstof. Det gør, at der typisk skal suppleres med mættet fedt, når man øger fedtsyreniveauet til over 35 g. Dette er gjort i figur 3. Figuren viser dermed, at der ikke er økonomi i at fodre med mættet fedt, når kornprisen er lav, og fedt er dyrt. Effekten på mælkeydelsen kan være større på den enkelte bedrift end antaget i modellen. Derfor kan man lade det komme an på en prøve. Hold øje med hvor meget ydelsen stiger og beregn dernæst, om merydelsen kan bære de øgede omkostninger til mættet fedt. KONKLUSION Med de nuværende forhold er det ikke nødvendigvis rentabelt at øge ydelsen ved enten tre gange malkning eller ved at tilsætte mættet fedt til rationen. Det er dog vigtigt at regne på egne merindtægter og meromkostninger, inden tiltaget udføres eller fravælges. Afregningsprisen, og i særdeleshed foderprisen, kan være forskellig fra bedrift til bedrift. Foderpriser afhænger af den unikke fodersammensætning og de individuelle priser herpå. Regnes med uændrede priser og et lavere foderforbrug ved at producere den ekstra kg mælk på 10 øre, anvendes en ’mælk minus foder’ på 1,43 kr. pr. kg EKM. 14 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 15 SEND FÆRRE MAGRE KØER TIL SLAGTERIET TEMA >> ANE M. CLOSTER >> ANDERS FOGH >> JANNIK TOFT ANDERSEN >> LONE HARDER WALDEMAR >> MOGENS KARGO SEGES >> MOGENS VESTERGAARD AU, FOULUM En ny opgørelse viser, at næsten en tredjedel af samtlige slagtede køer er magre og kun opnår 1 i fedmeklassificering. Men der er stor forskel mellem besætningerne. Den bedste fjerdedel leverer færre end fem pct. magre køer, mens det hos den ringeste fjerdedel er flere end halvdelen. Det ses på dækningsbidraget. Stor andel af magre 16 køer skyldes sandsynligvis et underliggende managementproblem. Find dine egne slagteresultater på DMS og tag hånd om problemerne. Analyser af data fra Kvægdatabasen med registreringer på alle slagtede dyr i Danmark viser, at der er stor variation i vægt og klassificering hos slagtede køer. Holsteinkøer, slagtet i perioden 2007-2014, havde en gennemsnitlig slagtevægt på 290 kg, en EUROP formklassificering på 2,5 og EUROP fedmeklassificering på 2,4. Der er dog en stor variation mellem køerne og 10 pct. vejede mindre end 225 kg. Samlet set viser analyserne, at 27 pct. af samtlige slagtede køer kun opnåede en fedmeklassificering på 1. Magre køer indikerer managementproblemer Generelt slagtes køer, der opnår en fedmeklassificering på 1, tidligere i laktationen end køer, der opnår højere fedmeklasse (figur 1). Antallet af slagtede køer i fedmeklasse 1 topper således mellem 100 og 200 dage efter sidste kælvning, mens antallet af køer, som opnår fedmeklasse højere PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 end 1, topper mellem 250 og 350 dage efter kælvning. Der er sandsynligvis flere årsager til, at kvægbrugeren slagter de helt magre køer. Kropsmobilisering tidligt i laktationen er en naturlig konsekvens af en høj mælkeydelse, fordi foderoptagelsen i de første to måneder ikke kan matche mælkeydelsen. Nogle køer og kvier får desuden en dårlig start efter kælvning i form af en kombination af tilbageholdt efterbyrd, mælkefeber, ketose m.m. Det påvirker foderoptagelsen negativt, og de mobiliserer yderligere kropsdepoterne. Andre årsager, som for eksempel dårlig ydelse, kan også påvirke beslutningsgrundlaget for at sende koen til slagtning. Sådanne enkeltstående tilfælde vil forekomme i alle besætninger og er meget svære helt at undgå. I andre tilfælde skyldes kraftigt huldtab i den første del af laktationen imidlertid managementproblemer som fx uhensigtsmæssig fodring og pasning i goldperioden og i den tidlige laktation. I disse tilfælde kan der være en større andel af slagtekøer i besætningen, som opnår en fedmeklassificering på 1. Udbredt sygdom Antallet af slagtede køer i fedmeklasse 1 topper mellem 100 og 200 dage efter sidste kælvning mens antallet af køer, som opnår fedmeklasse højere end 1, topper mellem 250 og 350 dage efter kælvning. Antal 30.000 Alle køer 25.000 20.000 Køer fedme > 1 15.000 10.000 Køer fedme = 1 5.000 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Dage efter sidste kælvning Figur 1. Antal Holsteinkøer udsat på forskellige tidspunkter i laktationen. Den mørkeblå linje repræsenterer alle køer (fedmeklasse 1-5). Den orange linje er køer med fedmeklasse 2-5, og den lyseblå linje er køer med fedmeklasse 1. i besætningen som fx paratuberkulose kan give samme resultat. En måske overset årsag til udsætning af for mange køer på et ’uheldigt’ tidspunkt i forhold til huld, fedme og vægt kan være, at et for stort antal kælvekvier i besætningen presser udskiftningsprocenten op. I nogle besætninger medfører tilstedeværelsen af en kælvekvie, at der skal findes en ko, som skal sættes ud. Hvis det reelt ikke er nødvendigt at udskifte koen, er denne strategi forbundet med økonomisk tab. Det skyldes, at • ældre køer som oftest har en højere ydelse end unge køer • opdræt af kvier er forbundet med store omkostninger til foder og pasning, der skal betales af de malkende køer • det muligvis koster dyreenheder, som ellers kunne udfyldes af malkende køer på samme bedrift. Læs eventuelt mere om emnet ’Bedre økonomi ved færre kvier’ i sidste års udgave af Produktionsøkonomi Kvæg,. Forskel mellem besætninger Situationen i de enkelte besætninger vil være forskellig. Men i de fleste tilfælde vil det være en god idé at have PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 17 » TABEL 1. SLAGTERESULTATER FOR BESÆTNINGER MED MANGE HHV. FÅ SLAGTEDE KØER MED FEDMEKLASSIFICERING 1. OPGØRELSEN OMFATTER KUN HOLSTEINKØER SLAGTET I PERIODEN 2007- 2014. BESÆTNINGERNE HAR SOM MINIMUM HAFT 50 SLAGTEDE KØER I PERIODEN. I ALT VAR DER 2.753 BESÆTNINGER MED I ANALYSEN. SLAGTEVÆGT KG SLAGTEFORM EUROP ANDEL KØER I FEDMEKLASSI FICERING 1, % ANTAL SLAGTEDE KØER I PERIODEN PR. BESÆTNING 50 bedste 333 3,2 0–5 51 – 419 50 ringeste 255 1,8 51 – 88 52 – 812 Gennemsnit af alle 2.753 291 2,5 27 50 – 513 BESÆTNINGER TABEL 2. SLAGTEDATA OG ØKONOMISKE NØGLETAL, BASERET PÅ REGNSKABSDATA FOR 330 KONVENTIONELLE HOLSTEIN BESÆTNINGER, OPDELT EFTER ANDEL KØER, SLAGTET I FEDMEKLASSIFICERING 1. DATA FRA 2013. KILDE SEGES’ ØKONOMIDATABASE. ALLE 25 PCT. MED HØJ ANDEL 25 PCT. MED LAV ANDEL Antal besætninger 329 83 82 Besætningsstørrelse 192 206 181 Gns. klassificering 2,50 2,14 2,86 Gns. slagtevægt 295 274 316 Andel slagtet i fedmeklassificering 1 26 40 13 Pris pr slagtet ko, kr. 6.133 5.371 6.937 Udskiftningsprocent 37 39 36 Ydelse pr. årsko (kg EKM) 9.501 9.331 9.536 Dækningsbidrag pr. ko, kr. 12.059 11.850 12.301 ALLE 25 PCT.MED HØJ ANDEL 25 PCT. MED LAV ANDEL Mælkeindtægt 27.210 26.558 27.389 Dyreomsætning 2.984 2.861 3.264 -206 -217 -216 -15 -10 -98 2.763 2.634 2.950 Stykomkostninger -17.914 -17.342 -18.038 Dækningsbidrag 12.059 11.850 12.301 TABEL 3. UDSPECIFICERING AF DÆKNINGSBIDRAG, ALLE TAL ER KR. PR. KO. Værdiændring Realforskydning Tilvækstværdi 18 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 I de bedste besætninger er det færre end fem pct. af køerne, som er magre ved slagtning, mens det i de ringeste besætninger er flere end halvdelen. fokus på at nedbringe andelen af køer, der opnår fedmeklassificering 1. Tabel 1 viser, at der er stor forskel på de ringeste og bedste besætninger mht. andelen af køer i denne fedmeklasse. I de bedste besætninger er det færre end fem pct. af køerne, som er magre ved slagtning, mens det i de ringeste besætninger er flere end halvdelen. Bedre dækningsbidrag Fra 330 besætninger, der indgår i ovenstående analyse, har det været muligt at hente regnskabsdata. Disse besætninger er alle konventionelle Holsteinbesætninger. Besætninger med ekstrem realforskydning både i negativ og positiv retning er sorteret fra i analysen. Som det fremgår af tabel 2, er der en klar positiv sammenhæng mellem andelen af køer i fedmeklasse 1 og den gennemsnitlige slagtevægt. Bl.a. derfor får disse besætninger en højere pris pr. slagtet dyr. Den bedste fjerdedel får således i gennemsnit godt 1.550 kr. mere pr. udsætterko i forhold til den ringeste fjerdedel. For besætningerne i datasættet har den bedste fjerdedel (laveste andel af køer slagtet i fedmeklasse 1) et dækningsbidrag, som er 451 kr. højere end dækningsbidraget i den ringeste fjerdedel. Der er altså sammenhæng mellem lav andel slagtede køer i fedmeklasse 1 og dækningsbidrag. Ud fra analysen kan det dog ikke af fastslås, hvor stor en andel af det øgede dækningsbidrag, som direkte skyldes større andel af køer slagtet i fedmeklasse 1. En del af den økonomiske fordel kan således også skyldes, at de kvægbrugere, der er gode til færdigfedning, også er gode på andre managementområder. Forskellen i dækningsbidraget kan hovedsageligt forklares ud fra netop forskelle i dyreomsætning, hvilket netop fremkommer ved, at bedrifter med en lav andel magre udsætterkøer får mere for de køer, de sender til slagtning, se tabel 3. Færdigfedning i laktationen Tidligere erfaringer fra Danmark og udlandet viser, at man, ved at ændre fodringen gennem laktationen, har en vis mulighed for at påvirke køernes vægt, muskelmængde (formklassificering) og fedmeklassificering. I teorien kan færdigfedning altså foretages, hvis man træffer en beslutning om, at en ko fortsat er i stand til at forblive i besætningen fx to måneder længere. Det er især i midt- og senlaktation, at koens kropssammensætning kan påvirkes af fodringen. Tidligt i laktationen kan det være svært at fodre sig til bedre huld. Generelt vil en beslutning om at beholde en malkeko i et par måneder ekstra medføre en bedre afregning, bl.a. pga. højere vægt, form- og fedmeklassificering, når koen sendes til slagtning. Af flere grunde vælger meget få landmænd at beholde køerne et par måneder ekstra. Nogle vægtige årsager er trepattethed, klov-benproblemer, fordøjelseslidelser, temperament, reproduktionsproblemer mm. Faktorer som gør, at koen vil kræve mere tid og observation end de andre køer. Derfor udsættes den og erstattes typisk af en kælvekvie, som står i ’kø’. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 19 Færdigfedning i goldperioden Det er imidlertid også en mulighed at foretage en regulær færdigfedning efter goldning. Det kan med fordel gøres i en særskilt stald eventuelt på en anden bedrift. Det kræver dog, at man som driftsleder har en interesse i denne produktionsform. Det vil i så fald formodentligt være mest rationelt at samle udsætterkøer fra flere besætninger (multi-site). Tidligere resultater viser, at goldning og færdigfedning i 2 til 4 måneder på en billig fuldfoderration får Holsteinkøer til at vokse over 1 kg pr. dag og forbedrer vægten af slagtekroppen med 50-80 kg, EUROP formklassificering med 1-2 klasser og EUROP fedmeklassificering med 1-1,5 klasser. I tillæg undgår man fradrag for kød-/talgfarve. Med de aktuelle afregningspriser kan der være tale om en forskel på ca. 2.000 kr. Gdr Hans Jacob Fenger . Favrgaardsvej 265 For at færdigfedningen er rentabel, må omkostninger til fodring og pasning i hele færdigfedningsperioden selvsagt ikke overstige dette. Der er kun beskeden, praktisk erfaring med færdigfedning i goldperioden, men formen kan sammenlignes med kviehoteller. Her vil omkostninger pr. foderdag pr. dyr typisk ligge mellem 12 og 15 kr. Det må forventes, at omkostningerne til et færdigfedningssite vil ligge på cirka samme niveau. viser danske undersøgelser, at langt de fleste køer er. Dog kan køer med yverbetændelse på udsætningstidspunktet være problematiske at færdigfede. DMS Nøgletalstjek kan hjælpe Hvis landmanden vil se, hvordan slagteresultaterne ser ud i hans egen besætning, kan DMS Nøgletalstjek hjælpe. Her kan man se resultaterne for den seneste måned, de seneste 3 måneder og de seneste 12 måneder. Der er desuden indlagt en referenceperiode, så man kan se ændringen gennem de seneste 24 måneder. Som en sidegevinst kan det nævnes, at færdigfedning vil give en forbedring af spisekvaliteten pga. bedre fedtmarmorering og bedre mørhed – altså til gavn for forbrugeren. Landmanden belønnes dog ikke direkte for denne forbedring. Man kan ydermere sammenligne sin besætning med andre besætninger. Man bestemmer således hvilken besætningsstørrelse, ydelsesniveau, race og produktionsform, sammenligningsgruppen skal have. Det springende punkt er, om man kan se på en udsætterko, om den er egnet til færdigfedning eller ej. Det . 8300 Odder NØGLETAL (ENHED) OPNÅET . 86 54 03 57 REFERENCE VÆRDI OPNÅET VÆRDI I FORHOLD TIL SAMMENLIGNINGSGRUPPEN RANGERING Kødproduktion - Slagteresultater Pct. slagtede med leverbylder, køer (%) 3 5 Pct. slagtede med kr. lungebet., køer (%) 3 3 2 6 151 / 387 9 92 / 431 3 3 3 Levende vægt ved slagtning, køer (Kg) 657 654 613 Gns. slagtevægt, køer (Kg) 301 298 274 661 657 304 301 1.733 1.826 1.642 Slagteform, køer (Klassificering) 2,57 2,45 2,02 Slagtefedme, køer (Klassificering) 2,58 2,45 2,00 2,51 3,44 3,46 3,87 Gns. alder ved slagtning, køer (Dage) Slagtefarve, køer (Klassificering) 3,48 1.851 1.733 2,58 2,57 2,58 3,48 Figur 2. Slagteresultater i DMS for kødproduktion. Valgte kriterier for sammenligningsgruppen er konventionelle DH køer med middel ydelse, data er for maj 2014 til maj 2015, referenceperioden er fra maj 2013 til maj 2014. (Skærmdump fra DMS-programmet.). Valgte kriterier for sammenligningsgruppen: Race: DH, Driftsenhedsstørrelse (årskøer): Alle, Økologi: Nej, Mælkeleverende: Ja, Malkesystem 20 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 EKM Mejeri): 9.000 - 11.000. Valgt opgørelsesperiode: Seneste 12 måneder, valgt slutmåned maj 2015. Valgte fraktilgrænser: 25% laveste og 25% højeste. I DMS Nøgletalstjek kan man se resultaterne for den seneste måned, de seneste 3 måneder og de seneste 12 måneder. Der er desuden indlagt en referenceperiode, så man kan se ændringen gennem de seneste 24 måneder. De slagteresultater, som kan findes i DMS Nøgletalstjek, kan ses i figur 2. Tallene er gennemsnitstal for bedriften og kan bruges til at vurdere, om resultaterne ændrer sig år fra år. Det er også muligt at vurdere, om slagteresultaterne kan forbedres med henblik på at give en bedre indtjening. Hvis man vil se de enkelte køers fedmeklassificering, kan man bruge udskriften ’Slagteresultater køer (365 dage)’ i DMS listeudskrifter. Når listen er dannet, kan der sor teres på fedmeklassificering, og det kan beregnes, hvor mange procent af de afgående køer, der har opnået fedmeklassificering 1. Desuden kan man på udskriften se koens alder, dage efter kælvning og slagtefund m.m. Brugen af Nøgletalstjek kræver, at du har adgang til DMS Pluspakken. Hvis du ikke har DMS Plus, kan du opgradere din DMS. Det kan gøres på www.dmsvalg.dk eller ved at kontakte Kundecenter på telefon 7015 5015. Opgraderingen koster et engangsbeløb på 500 kr. og en stigning i abonnement på 1.640 kr. om året. Figur 3. Uddrag af udskriften ’Slagteresultater køer (365 dage)’ i DMS. (Skærmdump fra DMS-programmet.). PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 21 EN SANDVASKER BETALER SIG – I NOGLE BESÆTNINGER TEMA >> MORTEN LINDGAARD JENSEN >> JANNIK TOFT ANDERSEN SEGES Sand i sengebåse har en positiv effekt på både dyre velfærd og økonomi. Løsningen kan i nogle tilfælde gøres mere rentabel, hvis man genbruger sandet ved hjælp af en sandvasker. For bedrifter med en høj omkostning til sand pr. årsko eller høj udnyttelsesgrad af vaskeren er det fordelagtigt at investere i en sandvasker. Mulighed for tilskud til investeringen gør fordelen endnu større. Et yderligere plus er, at gyllen kan sendes til biogasanlæg uden ekstra omkostninger. 22 Brug af sand i sengebåse har en række fordele for dyrevelfærden og økonomien. FarmTest Kvæg nr. 93, ’Økonomi i sandsenge’ (Nielsen og Poulsen, 2013) fastslog, at sand i sengebåsene for en gennemsnitlig besætning i bedste fald kan løfte bundlinjen med op til 1.700 kr. pr. årsko, sammenlignet med anvendelse af madrasser som underlag – vel at mærke efter, at ekstraomkostninger til sand er fratrukket. Sand i sengebåse – stort potentiale for DB De 1.700 kr. pr. årsko bygger på SimHerd-beregninger af fire scenarier baseret på effekter fremkommet i amerikanske undersøgelser. SimHerd beregner fx, hvad færre yverbetændelser vil betyde for ydelsen og dækningsbidraget i en dansk standardbedrift, se tabel 1. FarmTesten tager yderligere udgangspunkt i driftsomkostningerne til underlag – sand eller madrasser – som vist i tabel 2. Heraf fremgår det, at de årlige omkostninger til sand, i forhold til madrasser, kun er en smule højere. Til gengæld er der potentiale for, at sand i sengebåsene kan øge dækningsbidraget markant. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Stor variation i omkostninger til sand FarmTesten viste, at sand i sengebåse kan have en positiv økonomisk effekt for det gennemsnitlige kvægbrug. Testen viste imidlertid også, at der blandt de 11 testbedrifter var forholdsvis store forskelle på det daglige sandforbrug pr. ko, varierende mellem 6,4 kg og 10,7 kg. Også prisen på sand var stærkt svingende: For de 11 testbedrifter (med indkøb af sand fra grusgrav) lå prisen på mellem 40 og 117 kr. pr. kubikmeter. Denne spredning forårsagede variationer mellem 108 og 313 kr. i omkostninger pr. årsko. Indkøb af sand er den største enkeltomkostning i forbindelse med sand i sengebåse. Derfor er denne post vigtig, når sandets konkurrencedygtighed i forhold til madrasser eller andre underlag skal vurderes. En sandvasker kan være en løsning med henblik på at reducere omkostningen til indkøbt sand. I det følgende går vi i dybden med driftsøkonomien i en sandvasker og diskuterer, hvad der kræves, for at investeringen i en sandvasker kan betale sig. Indkøb af sand er den største enkeltomkostning i forbindelse med sand i sengebåse. Derfor er denne post vigtig, når sandets konkurrencedygtighed i forhold til madrasser eller andre underlag skal vurderes. TABEL 1. SIMHERD-BEREGNINGER MED FIRE SCENARIER. KILDE: FARMTEST KVÆG NR. 93. BEREGNING ØGET DB PR. ÅRSKO, KR. YDELSESSTIGNING, % 1 27,4 % færre yverbetændelser 398 1,4 2 20,1 % lavere celletal 110 0 3 6,9 % højere ydelse 1.287 6,9 4 42 % færre halte dyr 599 2,5 5 Alle effekter medtaget 1.769 6,9 TABEL 2. MEROMKOSTNINGER PR. ÅRSKO VED SAND I SENGEBÅSENE. OMKOSTNINGERNE ER BASERET PÅ DE GENNEMSNITLIGE, ÅRLIGE OMKOSTNINGER FRA 11 TESTLANDMÆND. KILDE: FARMTEST KVÆG NR. 93. MEROMKOSTNING,KR. SAND MADRAS FORSKEL Indkøb af hhv. sand og strøelse 196 170 26 Vedligehold af gyllehåndtering i stald 113 49 64 Ekstraomkostninger til gyllehåndtering med sand 33 33 Ekstra arbejdsforbrug ved indlægning af sand 85 85 Afskrivning på madras Omkostninger i alt Forudsætninger for rentabilitet Forudsætningerne for rentabel investering i en sandvasker er blandt andet, at der: • kan spares på transport • kan afsættes gylle til biogasanlæg • skal indkøbes mindre sand fra grusgrav. 427 139 -139 358 69 Derudover har det i 2015 været muligt at opnå 20 pct. tilskud til en sandvasker ud fra en fastsat indkøbspris på anlægget (fra Landdistriktsmidlerne). af sand fra grusgrav, vægtes den egentlige omkostning pr. kubikmeter sand i forhold til omkostningerne ved investering i og drift af sandvaskeren. Hvis man ser isoleret på den besparelse, der ligger i reduceret indkøb FarmTest Kvæg nr. 93 opgør et gennemsnitligt sandforbrug pr. års- PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 23 » ko på 3.175 kg. Det svarer til 2,44 kubikmeter ved en vægtfylde på 1,3. Gennemsnitsprisen for leveret sand er beregnet til 79 kr., hvilket svarer til, at der indkøbes sand for cirka 200 kr. pr. årsko. Det koster en sandvasker – investering og drift I Danmark er Opicon sandvasker SR1600 det eneste fabrikat, der i øjeblikket er på markedet. Den markedsføres til eksempelvis en besætning med omkring 300 årskøer, og her er prisen cirka 500.000 kr. Dertil skal lægges omkostninger til cyklon, tørstof- og flowmåling plus montering og indkøring. Samlet løber sandvaskeren op i en pris på cirka 750.000 kr. Opnår man tilskud til investeringen, reduceres indkøbsprisen med 20 pct., så den bliver omkring 600.000 kr. Det forventes, at sandvaskeren kan tilbageholde 90 pct. af sandet i vaskeren. Det forudsætter, ifølge Opicon, at der indkøbes sand med en kornstørrelse på minimum 125 mμ. Sandkorn under denne størrelse garanteres ikke tilbageholdt. Sandvaskeren har en forventet levetid på 10 år. Sandvaskeren fra Opicon er opbygget af svært rustfrit stål, og firmaet tilbyder en lang garantiperiode. Det garanteres, at landmanden ikke kommer til at betale mere end 7.000 kr. årligt i gennemsnit til vedligehold over en syvårig periode. Herefter antages det, at den årlige omkostning til vedligehold fortsætter på dette niveau de resterende tre år af sandvaskerens levetid. Stort sandforbrug Tabel 3 viser en beregning af de årlige omkostninger for ovenstående eksempel ved 300 årskøer. Det fremgår, at der under de nævnte forudsætninger ikke er økonomi i at investere i en sandvasker ved det gennemsnitlige sandforbrug. Uden tilskud vil de årlige omkostninger være knap 24.000 kr. højere end uden genbrug af sand. Med tilskud vil omkostningerne være godt 4.000 kr. højere end uden genbrug. Derimod er en sandvasker – selv uden tilskud – en god investering for bedrifter med et højt forbrug af sand. De kan spare knap 7.000 kr. årligt uden tilskud og godt 26.000 kr. med tilskud. Sandvaskeren har størrelsesmæssige fordele ved et større sandforbrug. Derudover har den også størrelsesmæssige fordele, når den bruges til flere køer, da man derved bedre udnytter dens kapacitet. Maksimal pris Investeringen i en sandvasker er som enhver anden investering: Man giver penge ud i dag for til gengæld at opnå økonomiske fordele i fremtiden. Med en sandvasker gæl- TABEL 3. ÅRLIGE OMKOSTNINGER VED 300 ÅRSKØER MED ELLER UDEN GENBRUG AF SAND SAMT MED OG UDEN TILSKUD TIL SANDVASKEREN. DER REGNES MED EN FORRENTNING PÅ 5 PCT. OMKOSTNINGER, KR. Indkøb sand (732/73) SAND UDEN GENBRUG SAND MED GENBRUG OG TILSKUD 6.000 6.000 Årligt vedligehold 7.000 7.000 Elforbrug 4.323 4.323 1.250 1.250 Udgravning gyllebeholder, hvert år 60.000 SAND MED GENBRUG 12.500 Udgravning gyllebeholder, hvert 10. år Udkørsel af sand 10.980 1.095 1.095 Ekstra gyllekapacitet 10.643 1.064 1.064 97.128 77.702 94.123 117.860 98.434 128.023 121.250 101.636 Forrentning og afskrivning, sandvasker Årlige omkostninger Årlige omkostninger ved den dyreste sandpris jf. FarmTest på 313 kr./årsko 24 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 En sandvasker – selv uden tilskud – er en god investering for bedrifter med et højt forbrug af sand. De kan spare knap 7.000 kr. årligt uden tilskud og godt 26.000 kr. med tilskud. SAND I SENGEBÅSE – OG UDENFOR Et par retningslinjer for brugen af sand i sengebåse: • Sandkornene skal være runde, ellers giver det slid på haser m.m. • Minimum 15 cm sand i sengebåsene giver det blødeste leje. • Sengebåsene skal være fyldt, og bagkanten må ikke være synlig – ellers hviler koen for lidt. Sand har stor betydning for køernes velfærd, også uden for sengebåsene. Det rengør klovene og minimerer risikoen for klovlidelser. der det årlige besparelser på indkøb og håndtering af sand. • Hvis udgangspunktet er en omkostning til sand, som ligger på gennemsnittet af testbedrifterne i FarmTesten (middelforbrug), vil investeringen i en sandvasker give en årlig besparelse på godt 73.000 kr. • Hvis der derimod tages udgangspunkt i bedriften med den højeste årlige omkostning til sand pr. ko (højt forbrug), bliver besparelsen 105.000 kr. Med en levetid på 10 år og en rente på 5 pct. i de to eksempler giver det en nutidsværdi af de årlige besparelser på henholdsvis 567.000 kr. ved middelforbrug og 802.000 kr. ved højt forbrug. Nutidsværdien af besparelserne er i denne sammenhæng et interessant mål, da den netop fortæller, hvad man maksimalt må give for sandvaskeren, hvis økonomien skal hænge sammen. Tilbagebetalingstid – med og uden tilskud En anden vigtig forudsætning, når man vurderer en investering, er tilbagebetalingstiden. Den fortæller, hvornår investeringen inklusive forrentning er betalt tilbage. Efter dette tidspunkt bliver den samlede pengestrøm positiv. Hvis investeringen skal være fordelagtig, må tilbagebetalingstiden ikke være længere end den forventede levetid. Samtidig modvirker sand, at køerne skrider på gangarealerne. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 25 Tilbagebetalingstid for sandvasker x 1 .000 kr. 400 200 Middel forbrug u. tilskud Højt forbrug u. tilskud Middel forbrug m. tilskud Højt forbrug m. tilskud 0 -200 -400 -600 -800 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 År Figur 1. Den akkumulerede pengestrøm ved investering i en sandvasker ved hhv. middel og højt sandforbrug samt med og uden tilskud. Figur 1 viser tilbagebetalingstiden for sandvaskeren ved henholdsvis et middel sandforbrug og et højt sandforbrug. Tilbagebetalingstiden er beregnet både med og uden muligheden for tilskud. tid. Ved et middelforbrug af sand uden tilskud er sandvaskeren først betalt tilbage efter 14 år. Det er dobbelt så lang tid som på bedriften med det høje sandforbrug og investeringstilskud. Som det fremgår af figur 1, er det kun i tilfælde af et højt sandforbrug, at investeringen er betalt tilbage inden for sandvaskerens leve- Ud over de gennemgåede forudsætninger skal det nævnes, at gyllen – efter fraseparering af sand – kan behandles på et biogasan- læg. Den fordel skal medregnes i den økonomiske værdi af investeringen. Der er i denne artikel ikke taget hensyn til skattemæssige forhold, da de hænger sammen med dels finansieringen af investeringen på en given bedrift dels andre indkomst- og formueforhold. SÅDAN FUNGERER EN SANDVASKER Blandingen af sand og gylle pumpes fra staldens pumpesump op i en cyklon på sandvaskeren, der frasorterer en stor del af det organiske materiale. Sandet havner i den nederste del af vaskeren, hvor det omrøres og rengøres. Derefter bundfældes sandet, inden det snegles op på lageret. Sandvaskeren kan udmærket bruge rengøringsvand fra malke stalden, så der spares brøndvand til vask af sandet. Mere end 90 pct. af sandet med en kornstørrelse over 125 mμ bliver frasorteret til genbrug. Den højeste frasorteringsprocent – og dermed den bedste udnyttelse til genbrug – får man dog med sand, der har en kornstørrelse på minimum 0,20-0,30 mm. 26 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Foto næste side: I Danmark er Opicon sandvasker SR1600 det eneste fabrikat, der i øjeblikket er på markedet. Den markedsføres til eksempelvis en besætning med omkring 300 årskøer, og her er prisen cirka 500.000 kr. Dertil skal lægges omkostninger til cyklon, tørstof- og flowmåling plus montering og indkøring. Samlet løber sandvaskeren op i en pris på cirka 750.000 kr. Opnår man tilskud til investeringen, reduceres indkøbsprisen med 20 pct., så den bliver omkring 600.000 kr. Foto: Morten Lindgaard Jensen. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 27 TOTALØKONOMI FOR MÆLKEPRODUCENTER Ydelsen steg med hele 5 pct., hvilket er den største fremgang, der er set i mange år. Stigende produktionsomfang og en mælkepris, der blev en anelse højere i 2014 i forhold til 2013, bidrog således til, at det samlede bruttoudbytte steg med 527 tkr. til 6.794 tkr. >> JANNIK TOFT ANDERSEN SEGES Markant ydelsesfremgang, høj mælkepris og lavt renteniveau sendte driftsresultatet op på rekord niveau. Sættes de økonomiske resultater i forhold til den indsatte kapital er en afkastningsgrad på knap 3,5 pct. stadigvæk beskeden. Rentabiliteten er bedre for de større bedrifter end de mindre. Paradoksalt nok er egenkapitalen på de store bedrifter også alarmerende lav. Selvom likviditeten er blevet forbedret er der stadig bedirfter, der har været nødt til at optage mere gæld for at opretholde driften. Forskellen i de økonomiske resultater, kan ikke forklares ud fra driftsform eller race. Regnskabsresultater Udvikling i det gennemsnitlige regnskabsresultat for konventionelle og økologiske mælkeproducenter er vist i tabel 1. Regnskabstallene er vægtet, så resultaterne er repræsentative for alle mælkeproducenter i Danmark. For definition af de anvende resultatudtryk og nøgletal se side 54. 28 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Produktionsgrundlaget steg for den gennemsnitlige bedrift med 6 køer og 6 ha i omdrift. Stigningen i det gennemsnitlige produktionsomfang skyldes, at nogle – typisk mindre – bedrifter, indgik i datasættet i 2013, men ikke i 2014. De fortsættende bedrifter er således ikke den primære årsag til stigningen i produktionsomfanget. Ser man isoleret på bedrifter, der var med i økonomidatabasen både i 2013 og 2014, så er antallet af køer og ha i omdrift for disse bedrifter stort set uændret i de to år. Ydelsen steg imidlertid med hele 5 pct., hvilket er den største fremgang, der er set i mange år. Stigende produktionsomfang og en mælkepris, der blev en anelse højere i 2014 i forhold til 2013, bidrog således til, at det samlede bruttoudbytte steg med 527 tkr. til 6.794 tkr. Heraf bidrog stigningen i bruttoudbyttet fra marken, inklusiv intern omsætning af korn og grovfoder, med 165 tkr. eller 722 kr. pr. ha. Bruttoudbyttet fra kvæg steg med 403 tkr. eller 1.336 kr. pr årsko. Maskinstationsindtægter og øvrige landbrugsindtægter faldt med knap 40 tkr. En stor del af producenterne skulle betale superafgift i 2014. Den gennemsnitlige mælkeproducent betalte 4 øre pr. kg leveret EKM i superafgift. Værdien af besætningen faldt en smule, mens der var en lille stigning i beholdningernes værdi. Samlet set udlignede værdiændringerne stort set hinanden. Stykomkostningerne steg med 56 tkr. svarende til en stigning på 2 pct. Stykomkostningerne steg dermed mindre end den procentvise stigning i produktionsomfanget. Pr. hektar er stykomkostningerne i marken stort set på samme niveau som sidste år, mens stykomkostningerne i stalden er 345 kr. lavere pr. årsko. Dette kan primært forklares med lavere omkostninger til indkøbte fodermidler. Omkostningerne til dyrlæge og diverse stykomkostninger, husdyr steg med 8 pct. og trak dermed i den anden retning. Dækningsbidraget steg totalt set med 471 tkr., hvilket er 15 pct. mere end året før. Dækningsbidraget fra marken steg med 742 kr. pr. ha til 7.017 kr., mens dækningsbidraget fra stalden steg med 1.681 kr. pr. årsko til 13.473 kr. Kontante kapacitetsomkostninger steg med 166.284 kr., hvilket svarer til en stigning på 10 pct. Ser man på de enkelte poster, er der dog stor forskel på, hvordan disse har udviklet sig. Lønomkostningerne er steget mest med hele 15 pct., mens vedligehold og maskinstation er steget med 10 pct. For vedligehold er det især vedligehold af bygninger og staldinventar, som er steget, mens stigningen i vedligeholdelsesomkostningerne til markmaskiner har været mere moderat. Diverse kontante kapacitetsomkostninger er steget med 5 pct., omkostningerne til energi og brændstof faldt derimod med 1 pct. Dette er en direkte konsekvens af de lavere oliepriser. Afskrivninger mv. steg med 8 pct. til 609 tkr., hvilket kan forklares med, at investeringsniveauet var omkring 150 tkr. højere end året før. Resultat af primær drift blev dermed på 1.118 tkr., hvilket er omkring en kvart million kr. bedre end det foregående år. TABEL 1. FEM ÅRS UDVIKLING FOR ALLE HELTIDSKVÆGBEDRIFTER (KONVENTIONELLE OG ØKOLOGISKE) ÅR 2010 2011 2012 2013 2014 Antal regnskaber 2.202 2.348 2.354 2.263 1.846 Antal bedrifter 3.719 3.449 3.616 3.408 3.222 Antal årskøer 139 152 158 164 170 Ha i omdrift 137 138 145 153 159 BELØB I 1.000 KR. Bruttoudbytte 3.605 5.232 5.586 6.267 6.794 Stykomkostninger 1.351 2.553 2.860 3.195 3.251 Dækningsbidrag 2.254 2.679 2.726 3.071 3.542 Kontante kapacitetsomkostninger 1.292 1.435 1.526 1.649 1.815 Afskrivninger mv. 498 535 556 561 609 Resultat af primær drift 463 708 644 862 1.118 Afkoblet EU-støtte 463 457 481 489 505 1.030 974 933 876 944 -73 191 192 474 679 Egenkapital 7.271 5.188 5.058 4.592 4.170 Hensættelser 1.996 1.702 1.609 1.739 1.794 Gæld i alt 20.968 22.119 22.884 23.756 24.914 Balance 30.236 29.009 29.551 30.086 30.878 Finansieringsomkostninger Driftsresultat PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 29 Afkoblet EU-støtte steg med 3 pct. Pr. ha var støtten stort set på samme niveau som året før. gennemsnitligt betalte rente inkl. bidragssatser og marginaler på gælden steg med 0,1 procentpoint. Finansieringsomkostningerne steg med 68 tkr. til 944 tkr. Omkring 75 pct. af stigningen i finansieringsomkostninger kan forklares med stigende renteudgifter. Disse steg med 50 tkr. som følge af, at gælden voksede med i gennemsnit 1,15 mio. kr. samtidig med, at den Omkostningen til forpagtning steg med 6 pct. Da det forpagtede areal steg med 8 pct., betød det et fald i forpagtningsafgiften på omkring 100 kr. pr. ha. Realiseret tab på finansielle forretninger lå på samme niveau som i 2013. I lighed med tidligere år dækker det et fåtal af TABEL 2. INDTJENING FOR KONVENTIONELLE KVÆGBEDRIFTER MED STOR RACE OPDELT EFTER STØRRELSE. ANTAL ÅRSKØER GNS. 0-80 80-160 160-240 240-320 > 320 Antal bedrifter 2.571 516 880 717 250 210 Årskøer 172 56 125 194 275 457 Areal i omdrift 157 69 131 179 233 319 EKM pr. ko, kg 9.772 9.065 9.657 9.836 9.940 9.905 BELØB I 1.000 KR. Dækningsbidrag 3.543 1.087 2.578 4.032 5.688 9.397 Kontante kapacitetsomkostninger 1.813 614 1.323 2.048 2.932 4.677 614 183 469 696 1.039 1.493 1.116 290 786 1.288 1.717 3.227 Afkoblet EU-støtte 504 225 427 572 733 1.010 Finansieringsomkostninger 957 189 647 1.125 1.657 2.735 Driftsresultat 663 325 566 735 793 1.502 Ejerløn 442 368 449 505 445 376 Driftsresultat efter ejerløn 221 -43 117 230 348 1.126 Aktiver i alt 31.059 14.105 25.395 34.177 47.663 66.075 Egenkapital 4.144 5.657 4.938 3.509 2.239 1.529 Afskrivninger mv. Resultat af primær drift NØGLETAL Soliditet, % 13,3 40,1 19,4 10,3 4,7 2,3 Afkastningsgrad, landbrug 3,3 0,9 2,7 3,4 3,7 5,1 Overskudsgrad, landbrug 13,9 4,8 12,4 14,0 15,2 17,6 Aktivernes omsætningshastighed, landbrug 0,24 0,18 0,21 0,24 0,25 0,29 Kapacitetsgrad 1,23 0,93 1,15 1,24 1,29 1,44 Antal køer pr. ha i omdrift 1,10 0,81 0,95 1,08 1,18 1,43 Forpagtet andel af areal, % 31 21 27 33 33 36 Landbrugsaktiver pr. årsko 167.466 220.027 187.217 164.218 163.098 136.624 30 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 FOTO: TORBEN WORSØE Med udgangspunkt i en gennemsnitligt beregnet ejerløn på 442 tkr. og forrentningen af den gennemsnitlige egenkapital på 4.169 tkr. med 4 pct., realiserede den gennemsnitlige mælkeproducent en økonomisk profit på 70 tkr i 2014. bedrifter, der har realiseret tab på finansielle forretninger, men til gengæld er tabene på nogle af disse bedrifter markante. blev der investeret for 1.130 tkr., hvilket resulterede i et samlet likviditetsunderskud på 218 tkr. Det blev dækket af realkredit- og banklån. Driftsresultatet blev på 679 tkr. og er dermed det højeste (både målt nominelt og korrigeret for inflation) i denne publikations historie. Driftsresultatet skal kunne aflønne ejerfamiliens arbejdsindsats og en forrentning af egenkapital. Egenkapital. På trods af et rekordresultat er egenkapitalen stadig på et meget lavt niveau i forhold til den samlede kapitalindsats. For gennemsnitsbedriften faldt egenkapitalen i 2014 med 285 tkr. og var ultimo 2014 på 4.169 tkr. svarende til 13 pct. af den samlede balancesum. Nedskrivning på kvoten (der ikke er en del af de driftsmæssige afskrivninger) var som i 2013 den væsentligste årsag til faldet i egenkapitalen. Med udgangspunkt i en gennemsnitligt beregnet ejerløn på 442 tkr. og forrentningen af den gennemsnitlige egenkapital på 4.169 tkr. med 4 pct., realiserede den gennemsnitlige mælkeproducent en økonomisk profit på 70 tkr i 2014. Set i lyset af en rekordhøj mælkepris og et hæderligt bytteforhold er 70 tkr. en relativ lille profit. Det vidner om, at en del bedrifter, selv i et særdeles godt år, ikke har kunnet aflønne alle indsatsfaktorer. Likviditet efter privat og regulering viser, hvor meget likviditet der er til rådighed til nyinvesteringer og afdrag på gælden. I 2014 var likviditet efter privat og regulering på 902 tkr. og dermed godt 200 tkr. højere end i 2013. Bedrifter bør generere likviditet svarende til afskriv ningerne, da det dermed muliggør at afdrage på gælden i samme takt som værdien af aktiverne forringes. De samlede, driftsmæssige afskrivninger var i 2014 på 609 tkr. Det svarer til, at afskrivninger kunne dækkes 1,5 gang med likviditet genereret fra bedriften. I 2014 Bedriftsstørrelse og vurdering af de økonomiske resultater Dette afsnit går, med udgangspunkt i data fra konventionel, stor race-bedrifterne, i dybden med vigtige nøgletal, der beskriver bedrifternes økonomi. I tabel 2 er de økonomiske resultater vist for forskellige størrelsesgrupper, og dette afsnit beskæftiger sig med forskelle i nøgletallene på tværs af størrelsesgrupperne. Som det fremgår af tabel 2, er det gennemsnitlige driftsresultat stigende med bedriftsstørrelsen. Dette er ikke overraskende, da man i et år med høj mælkepris må forvente, at resultatet bliver højere desto højere mælkeproduktionen er på bedriften. Medtages der en beregnet ejerløn, ses det i tabel 2, at driftsresultatet for bedrifterne med mellem 0-80 års- PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 31 køerne ikke var tilstrækkelig til, at ejerfamilien på disse bedrifter kunne få fuld aflønning af deres arbejdsindsats. Gruppen af bedrifter med 80-160 årskøer i gennemsnit havde kun godt 100 tkr. tilbage efter ejerløn til at forrente egenkapitalen. Rentabilitet Afkastningsgraden er et meget vigtigt nøgletal til at vurdere bedrifternes rentabilitet, idet det fortæller, hvor stort afkastet fra landbrugsdriften er i forhold til den indsatte kapital. Det kan direkte sammenlignes med det afkast, bedriftens investorer (både kreditorer og egenkapitalejere) kræver for at ville skyde penge i bedriften. Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter med stor race var 3,3 pct., hvilket er en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til sidste år. På trods af, at afkastningsgraden er højere end i de foregående år, er en afkastningsgrad på 3,3 pct. meget lav sammenlignet med andre erhverv – især taget i betragtning, at 2014 var et rekordår målt på de realiserede regnskabsresultater. Som det fremgår af tabel 2, er afkastningsgraden stigende med besætningsstørrelsen. Afkastningsgraden kan splittes op i to nøgletal – henholdsvis overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed. Overskudsgrad, landbrug fortæller, hvor stor andel af bruttoudbyttet inklusiv internt omsætning, der er tilbage til at aflønne kapitalen. For gennemsnittet af de konventionelle bedrifter steg overskudsgraden med 2,7 procentpoint. Som med afkastningsgraden er overskudsgraden også stigende med besætningsstørrelsen. Aktivernes omsætningshastighed, landbrug er forholdet mellem bruttoudbyttet, inklusiv intern omsætning af korn og grovfoder, og landbrugsaktiverne. Det er dermed et udtryk for, hvor kapitalintensiv bedriften er. Desto lavere omsætningshastighed desto mere kapital er der bundet for at kunne generere en krone i omsætning. For gennemsnittet af de konventionelle bedrifter var aktivernes omsætningshastighed 0,24. Det betyder, at bruttoudbyttet udgjorde 24 pct. af landbrugsaktiverne. Nøgletallet er større ved de store bedrifter, hvilket kan forklares ved, at de større bedrifter har flere køer pr. ha i omdrift, ligesom de forpagter en større del af den jord, de dyrker. 32 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 I sammenligning med andre brancher er aktivernes omsætningshastighed lav og vidner om, at mælkeproduktion er særdeles kapitaltung, hvor en stor portion kapital bindes i mange år. Soliditet Hvor rentabilitetsnøgletallene er bedre for de større bedrifter i forhold til de mindre, forholder det sig stik modsat med soliditeten. Soliditeten viser hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital. Den fortæller dermed, hvor stor en del af værdierne, der kan tabes, før kreditorerne ikke længere kan få dækket deres krav i bedriftens aktiver. Mens bedrifterne med under 80 køer som gennemsnit har 40 pct. egenkapital, er soliditeten ved de allerstørste bedrifter meget tæt på 0. 40 pct. af bedrifterne med over 320 køer har en soliditet, der er under 0 og var dermed teknisk insolvente ved udgangen af 2014. Til sammenligning var kun 13 pct. af bedrifterne med mellem 80-160 årskøer teknisk insolvente. For en bedrift med meget lav soliditet vil det være vanskeligt og særdeles dyrt at optage ny gæld. Ligeledes betyder den lave soliditet, at egenkapitalen bliver meget risikabel, da selv mindre værdiforringelser af aktiverne kan bringe egenkapitalen i fare. Eksempelvis, hvis aktiverne falder med blot 1 pct. for bedrifterne med over 320 køer, svarer det til, at 45 pct. af denne gruppes egenkapital er væk. Dette stiller dermed meget høje krav til forrentningen af egenkapitalen på bedrifter med lav soliditet. Sammenligningen af rentabilitetsnøgletallene og soliditeten viser paradokset ved de mange besætningsudvidelser, der er set de sidste 10 år. Der eksisterer stordriftsfordele, hvis man udelukkende fokuserer på den rene drift. Men da udvidelserne er opnået ved at øge den finansielle gearing markant, har det også medført, at risikoen på bedrifterne er øget betydeligt. En analyse af stordrift i landbruget har vist, at hvis man medtager de øgede renteomkostninger til at kompensere for de ekstra finansielle risici ved øget gearing, vil det i bedste fald eliminere de driftsmæssige, økonomiske fordele som lavere enhedsomkostninger ved at udvide bedriften. Hvor rentabilitetsnøgletallene er bedre for de større bedrifter i forhold til de mindre, forholder det sig stik modsat med soliditeten. Soliditeten viser hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital.. Spredning i resultaterne I lighed med tidligere år dækker gennemsnitstallene i tabel 1 og 2 over en meget stor spredning i de økonomiske resultater bedrifterne imellem, hvilket også illustreres i figur 1, der viser spredningen i driftsresultat for de konventionelle bedrifter med stor race. Figur 1 viser, at mens gennemsnittet af bedste tredjedel har opnået særdeles pæne resultater, så lykkedes det heller ikke i 2014 for gennemsnittet af bedrifter, der ligger i den ringeste tredjedel, at få et positivt driftsresultat. Spredningen mellem bedste og ringeste tredjedel for bedrifter med mellem 80-160 køer var på 1,16 mio. kr., mens forskellen for bedrifter med over 320 køer var på hele 3,6 mio. kr. Driftsresultat i 1.000 kr. 3.500 3.000 2.500 2.000 Bedste tredjedel 1.500 Gennemsnit 1.000 Ringeste tredjedel 500 0 -500 -1.000 0-80 80-160 160-240 240-320 Over 320 Antal årskøer Figur 1. Spredning i driftsresultater. Konventionelle heltidsbedrifter med stort race opdelt efter størrelse. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 33 Den store spredning vidner om, at for bedrifter med gennemsnitlige økonomiske resultater vil der være et større potentiale i at være blandt de bedste inden for egen størrelsesgruppe frem for at udvide til dobbelt størrelse. Spredning i fremstillingsprisen Fremstillingsprisen pr. kg EKM, leveret er helt central med hensyn til en malkekvægsbedrifts fremstillingspris og kan evalueres direkte op imod afregningsprisen for mælk. I 2014 var den gennemsnitlige fremstillingspris for konventionel, stor race-bedrifter på 3,01 kr. pr. kg mælk og med en gennemsnitlig afregningspris på 2,89 kr. pr. kg mælk, manglede bedrifterne som gruppe 11 øre pr. kg mælk, før de kunne dække alle omkostninger. Figur 2 viser spredningen i fremstillingsprisen pr. kg mælk, hvor det fremgår, at for bedrifter med mellem 80 og 160 årskøer var det kun 25 pct., der fik dækket alle omkostninger ved at producere mælk med en gennemsnitlig afregningspris på 2,89 kr. Mens for bedrifterne med over 320 årskøer gjaldt det, at 62 pct. af disse kunne fremstille mælk til en lavere pris end afregningsprisen. Investeringer og likviditet I 2014 havde alle bedrifter, med undtagelse af gruppen med mellem 80 og 160 årskøer, positive nettoinvesteringer i produktionsanlægget. Medtages de øvrige ikke-af- TABEL 3. INVESTERING OG FINANSIERING FOR KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STØRRELSESGRUPPER. ANTAL ÅRSKØER GNS. 0-80 320 108 80-160 160-240 240-320 > 320 610 923 INVESTERINGER, 1.000 KR. Driftsbygninger 183 364 Inventar stald 155 76 114 155 226 441 Maskiner mark 188 45 136 215 365 450 9 0 5 20 0 17 Investering produktionsanlæg i alt Grundforbedring 672 229 437 755 1.201 1.832 Driftsmæssige afskrivninger 614 183 469 696 1.039 1.493 58 45 -31 59 162 339 390 224 171 259 1.076 1.348 45 0 6 54 80 242 Nettoinvestering landbrug 493 269 146 372 1.317 1.928 Beboelse, biler og aktiver udenfor landbrug 100 62 72 90 177 250 1.206 515 686 1.157 2.534 3.671 Nettoinvestering produktionsanlæg Jord Mælkekvote og øvrige immaterielle aktiver Samlede investeringer LIKVIDITET, 1.000 KR. Likviditet efter regulering og privat 884 284 723 1.008 1.441 1.947 Likviditetsoverskud/-behov -331 -233 30 -158 -1.112 -1.743 Selvfinansiering, % 73% 55% 105% 87% 57% 53% Afskrivningernes dækningsgrad 1,44 1,55 1,54 1,45 1,39 1,30 589 741 KR. PR. ÅRSKO Nettoinvestering, produktionsanlæg/årsko 34 338 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 809 -250 304 I 2014 havde alle bedrifter, med undtagelse af gruppen med mellem 80 og 160 årskøer, positive nettoinvesteringer i produktionsanlægget. Medtages de øvrige ikke-afskrivningsberettige, landbrugsrelaterede investeringer – som investeringer i jord og kvoter – så havde alle bedrifter positive investeringer. skrivningsberettige, landbrugsrelaterede investeringer – som investeringer i jord og kvoter – så havde alle bedrifter positive nettoinvesteringer. Investeringsomfanget for alle bedrifter var for alle grupper højere end i 2013, hvilket kan forklares med forbedringen i likviditeten. På trods af, at likviditeten blev forbedret i 2014, lykkes det kun for gruppen med 80 til 160 årskøer at selvfinansiere investeringerne. Helt generelt er det hos mellemgruppen af bedrifter mellem 80 og 240 årskøer, at forholdet mellem likviditetsgenereringen og investeringsomfanget er mest i balance. Kr. pr. kg EKM 4,50 4,30 4,10 4,08 3,90 3,70 De 25 pct. højeste 3,64 3,50 3,30 Median 3,38 3,23 3,23 3,10 3,10 2,90 2,89 2,70 De 25 pct. laveste 3,15 3,00 2,96 2,98 2,79 2,74 2,80 2,62 2,50 0-80 80-160 160-240 240-320 Over 320 Antal årskøer Figur 2. Spredning i fremstillingspris pr. kg EKM, inklusive ejerløn og forrentning af bundet landbrugsaktiver. Fremstillingsprisen er beregnet på hele virksomheden for bedrifter med konventionel stor race. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 35 Figur 3 viser bedrifterne fordelt efter deres evne til at dække afskrivningerne med likividet fra driften. I 2014 medførte forbedringen i likviditeten, at en større del af bedrifter i alle størrelsesgrupper formåede at generere likviditet nok til fuldt og helt at dække afskrivningerne. På trods af en rekordhøj mælkepris, markant ydelsesfremgang og meget lave renter var der stadig bedrifter, der havde negativ likviditet og var nødt til at låne penge blot for at opretholde den daglige drift. For alle bedrifter var det 8 pct. med negativ likviditet, mens en ottendedel af alle bedrifter med over 240 årskøer havde negativ likviditet. På disse bedrifter er der akut behov for væsentlige forbedringer af de økonomiske resultater, hvis ejererne på disse bedrifter skal forsætte. Lille forskel mellem race og driftsform Tabel 4 viser de økonomiske resultater fordelt mellem race og driftsform. Som det fremgår af tabellen, er der ikke stor forskel i resultaterne og afkastningsgraden på tværs af racer og driftsform. Dog ligger afkastningsgraden 0,5-0,7 procentpoint højere for både økologisk og konventionel jersey i sammenligning med stor ra- TABEL 4. INDTJENING FOR MALKEKVÆGSBEDRIFTER EFTER RACE OG DRIFTSFORM STOR RACE JERSEY Økolog Konventionel Økolog Konventionel Antal bedrifter 292 2.571 30 389 Årskøer 164 172 150 174 Areal i omdrift 226 157 153 126 Kg EKM pr. ko 8.677 9.772 8.327 9.069 Afregningspris, kr. pr. kg EKM 3,43 2,89 3,62 3,03 Fremstillingspris kr. pr kg EKM 3,58 3,01 3,62 3,03 BELØB I 1.000 KR. Dækningsbidrag 4.020 3.543 3.275 3.396 Kontante kapacitetsomkostninger 2.063 1.813 1.638 1.736 687 614 541 525 1.270 1.116 1.096 1.135 Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte 668 504 458 404 Nettoforpagtningsafgift 385 242 226 215 Øvrige finansieringsomkostninger 771 714 653 600 Driftsresultat 781 663 675 724 33.381 28.804 24.999 23.473 Landbrugsaktiver i alt NØGLETAL Soliditet, % 15,7 13,3 9,6 12,2 Afkastningsgrad, landbrug 3,4 3,3 3,9 4,0 Overskudsgrad, landbrug 15,3 13,9 15,8 14,9 Aktivernes omsætningshastighed, landbrug 0,22 0,24 0,25 0,27 Antal køer pr. ha i omdrift 0,73 1,10 0,98 1,38 Forpagtet andel af areal, % 39 31 38 36 36 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 I 2014 medførte forbedringen i likviditeten, at en større del af bedrifter i alle størrelsesgrupper formåede at generere likviditet nok til fuldt og helt at dække afskrivningerne. ce-bedrifterne med samme driftsform. Dette kan forklares med, at jerseybesætninger har både en bedre overskudsgrad og en højere omsætningshastighed for aktiverne. En vigtig årsag til forskellen i aktivernes omsætningshastighed kan være, at jerseybedrifterne har flere køer pr. ha i omdrift. Inden for samme race er forskellen i afkastet minimal. Som ved konventionel, stor race-bedrifter er der også stor spredning i de økonomiske resultater, som jersey og økologerne har realiseret. Dette indikerer, at race og driftsform ikke er afgørende for bedriftens økonomi, men derimod hvordan den enkelte bedrift bliver ledet. Procent 100 90 Likviditet større end afskrivninger. 80 70 60 75 74 68 59 69 Likviditet ml. 50 og 100 pct. af afskrivninger. 50 40 16 30 16 8 20 10 15 10 6 9 6 6 9 7 15 10 0-80 80-160 160-240 240-320 Over 320 0 11 13 Likviditet positiv, men mindre end 50 pct. af afskrivninger. Negativ likviditet. Antal årskøer Figur 3: Sammenligning af likviditet efter reguleringer og privat PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 37 BUSINESS CHECK KVÆG 2014 FOTO: SEGES De konventionelle jerseybedrifter opnåede det bedste, gennemsnitlige resultat pr. årsko på trods af, at dækningsbidraget pr. årsko var en anelse lavere end for kollegerne med stor race. >> MARIA SØRENSEN >> JANNIK TOFT ANDERSEN SEGES I 2014 blev der realiseret positive resultater både på konventionelle og økologiske bedrifter samt på bedrifter med stor race såvel som jersey. Økologerne havde den største fremgang, mens jerseybedrifterne igen fik det højeste resultat pr. årsko. Der er en tendens til, at resultaterne er bedre på de store bedrifter. Dog er der meget større spredning inden for de enkelte størrelsesgrupper end på tværs af størrelsesgrupperne. I 2014 lykkedes det den gennemsnitlige mælkeproducent på tværs af racer og driftsform at realisere en positiv profit i mælkeproduktionen, da alle tre grupper opnåede dækningsbidrag, som var højere end deres krav til dækningsbidrag (figur 1). Krav til dækningsbidrag er summen af de kapacitets- og kapitalomkostninger, der vedrører mælkeproduktionen. De konventionelle jerseybedrifter opnåede det bedste, gennemsnitlige resultat pr. årsko på trods af, at dækningsbidraget pr. årsko var en anelse lavere end for kollegerne med stor race. Det skyldtes, at det gennemsnitlige krav til dækningsbidrag for jerseybesætningerne var væsentligt lavere. Hele 60 pct. af forskellen i kravet til dækningsbi38 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 drag fra konventionel jersey til konventionel stor race skyldes forskellen i omkostningerne til renter, afskrivninger og leje. Dette er direkte afledt af, at konventionelle jerseybedrifter i gennemsnit har bundet 11.000 kr. mindre i kapital pr. årsko i mælkeproduktionen. Den resterende del skyldes forskelle i de kontante kapacitetsomkostninger som arbejdsomkostninger og vedligehold. Økologerne med stor race har derimod det højeste krav til dækningsbidrag af de tre grupper. På trods af dette havde de i gennemsnit positive resultater i 2014, da de opnåede dækningsbidrag, der var høje nok til at dække kravet. Flerårig analyse Tabel 1 viser nøgletallene, som de konventionelle med stor race i gennemsnit realiserede fra 2011 til 2014. Årets resultat pr. årsko var i 2014 i gennemsnit godt dobbelt så stort som i 2013. Fremstillingsprisen pr. kg EKM var for første gang i flere år lavere end året før. Årsagen til disse to forhold kan primært forklares ud fra højere ydelse samt lavere omkostninger til indkøbt foder pr. årsko. Lavere tilvækstværdi og andre indtægter pr. årsko samt stigende krav til dækningsbidrag trak i den anden retning. Det højre krav til dækningsbidrag skyldes stigninger i omkostninger- Figur 1. Opnået dækningsbidrag i 2014 (prikkerne) og krav til dækningsbidrag (boksene), fordelt på racer. Kr. pr. årsko 16.000 13.870 14.000 12.000 13.624 13.738 12.956 12.272 10.000 10.292 8.000 6.000 4.000 2.000 - Konv., stor race Konv., jersey Økologi, stor race Krav til dækningsbidrag Opnået dækningsbidrag ne til arbejde samt vedligehold og energi mm. Disse omkostninger var godt 7 pct. højere i forhold til 2013 og var dermed steget mere end inflationen. Omkostningerne til renter, leje og afskrivninger var godt 100 kr. la- vere pr. årsko i forhold til 2013, mens omkostningerne til dyrlæge og diverse stykomkostninger pr. årsko stor set har ligget på samme niveau i alle fire år. TABEL 1. HOVEDTAL FOR KONVENTIONELLE BEDRIFTER FRA 2011-2014 MED STOR RACE (IKKE DE SAMME BEDRIFTER, DER INDGÅR ALLE ÅR). 2011 2012 2013 2014 151 431 472 561 Kg EKM pr. årsko leveret 8.900 9.227 9.619 9.894 Opnået pris pr. kg EKM 2,59 2,52 2,87 2,88 Antal bedrifter RESULTAT PR. ÅRSKO BRUTTOUDBYTTE 26.403 26.663 30.290 31.119 Foder 12.812 13.555 15.261 14.755 Dyrlæge og diverse stykomkostninger 2.449 2.382 2.432 2.495 Stykomkostninger 15.261 15.937 17.693 17.250 DÆKNINGSBIDRAG 11.142 10.726 12.597 13.870 Arbejdsomkostninger 3.606 3.818 3.905 4.191 Vedligehold og energi m.m. 3.262 3.050 3.173 3.396 Renter, leje og afskrivninger 5.007 5.062 4.792 4.685 ÅRETS RESULTAT -733 -1.204 727 1.598 11.875 11.930 11.870 12.272 Krav til dækningsbidrag NØGLETAL Fremstillingspris pr. kg EKM 2,68 2,71 2,76 2,72 Foderomkostninger pr. kg EKM 1,43 1,46 1,58 1,49 AFKASTNINGSGRAD 3,0 1,8 4,5 6,4 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 39 le bedrifter med stor race og med jersey var forbedringen på henholdsvis 871 kr. og 979 kr. pr. årsko. Formål Formålet med Business Check er at vise økonomien i hver af de enkelte driftsgrene. I denne artikel fokuseres på økonomien for malkekvægsbedrifter. I Business Check indgår samtlige indtægter og omkostninger, der relaterer sig til den pågældende driftsgren (herunder også aflønning af ejerfamiliens arbejdsindsats og forrentning af al kapital med de gennemsnitlige kapitalomkostninger). Økologerne havde en væsentligt større fremgang i mælkeindtægten end konventionelle med stor race, som det fremgår af figur 2, der viser udviklingen fra 2013 til 2014 for de to grupper. Det kan forklares ved, at økologernes gennemsnitlige afregningspris steg med 9 øre, og den gennemsnitlige mælkeydelse steg med 7 pct. For de konventionelle bedrifter med stor race var tallene blot hhv. 1 øre og 3 pct. En forklaring på, at den gennemsnitlige mælkepris for økologer steg noget mere i forhold til de konventionelle, kan være, at visse økologiske mejerier udbetalte en relativt lav mælkepris i 2013, mens afregningsprisen hos disse mejerier kom op på et mere konkurrencedygtigt niveau i 2014. Det anvendte grovfoder til mælkeproduktionen er værdisat til den interne overførselspris, som i 2014 i gennemsnit var 1,11 øre pr. FEN, konventionel og 1,42 øre pr. FEN, økologisk. Det skal man være opmærksom på i tolkningen af resultaterne, da den enkelte ejendoms omkostninger ved at fremstille grovfoderet kan være meget forskellige fra den interne overførselspris. Den markante stigning i ydelsen i for økologerne i 2014 kom efter, at økologernes ydelse i 2013 stod stille. Fremgangen i økologernes mælkeindtægt skal ses som et efterslæb fra tidligere år, som således blev hentet ind i 2014. Derudover var økologernes tilvækstværdi på samme niveau som året før, mens den for de konventionelle faldt. Business Check-resultaterne for mælkeproduktionen afspejler således økonomien i driftsgrenen mælkeproduktion, når grovfoderet er værdisat til en given pris. I datagrundlaget indgår data fra 696 malkekvægsbedrifter, hvor 79 er økologiske bedrifter, og 56 er konventionelle jersey bedrifter. De resterende bedrifter er konventionelle med stor race. Ydelsesstigningen medførte lidt højere foderomkostninger for økologerne. De kontante kapacitetsomkostninger steg mere for økologerne end for de konventionelle – især omkostningerne til arbejde. Til gengæld blev kapitalomkostningerne reduceret mere, end tilfældet var for de konventionelle. Størst spring for økologerne Selv om økologerne med stor race som gennemsnit havde det laveste resultat i 2014, formåede de at forbedre resultatet pr. årsko mest markant. Årets resultat steg nemlig med hele 2.000 kr. pr. årsko siden 2013. For konventionel- Top ti-bedrifterne – flere strategier til positivt resultat Rapporten ’Sådan gør de bedste’ beskæftiger sig med, hvad der kendertegner bedrifter, som år efter år får posi- Udvikling fra 2013 til 2014 2.819 Mælkeindtægt 1.090 Tilvækst -324 Foder Dyrlæge og div Arbejde Vedligehold, energi mm. 16 -260 506 75 -63 -512 -286 -297 -223 -1.000 40 Øko, stor race 228 107 Renter, leje og afskrivninger - PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Konv., stor race 1.000 2.000 3.000 Figur 2. Ændringer for gennemsnittet af økologer og konventionelle - begge stor race. Plus betyder gunstig udvikling, dvs. stigende indtægt eller faldende udgift og vice versa med minus. FOTO: SEGES Ydelsesstigningen medførte lidt højere foderomkostninger for økologerne. De kontante kapacitetsomkostninger steg mere for økologerne end for de konventionelle – især omkostningerne til arbejde. tivt profit. Den viser, at bedrifterne grundlæggende fulgte to veje til at opnå de gode resultater – hhv. Low Cost og Udbyttemaks. Low cost-strategien går ud på at have lave kapacitets- og kapitalomkostninger pr. årsko, mens Udbyttemaks. går ud på at opnå topniveauer for bruttoudbyttet ved hjælp af høj ydelse, bedre mælkepris og en højere tilvækstværdi. Krav til dækningsbidrag I Business Check Kvæg 2014 er der lavet en ny opdeling af kapacitets- og kapitalomkostningerne for at give et bedre overblik over økonomien i de enkelte dele af mælkeproduktionen. Opdelingen samler omkostningerne i følgende grupper: • Bygninger inklusiv forsikringer udgøres af vedligehold, forrentning, al forsikring samt afskrivning af de bygninger, der vedrører mælkeproduktionenInventar inklusiv energi udgøres tilsvarende af vedligehold, forrentning og afskrivning af alt staldinventar samt omkostninger til strøm og brændstof, der er knyttet til stalden • Arbejdskraft er summen af lønomkostninger og ejerløn • Forrentning af driftskapital samler forrentning af besætning, beholdninger, kvote samt tilgodehavende ved eksempelvis mejeriet og slagteriet • Øvrige omkostninger er diverse kapacitetsomkostninger, hvor regnskab, telefon, økonomiprogrammer, bilomkostninger mv. er samlet samt øvrige kapitalomkostninger. De fire søjler i figur 3 repræsenterer henholdsvis de ti bedrifter med det laveste krav til dækningsbidrag (low cost), de ti bedrifter med højeste bruttoudbytte pr. ko (udbyttemaks), top ti-bedrifterne med de absolut bedste resultater og endelig gennemsnittet af alle konventionelle bedrifter med stort race. Som det fremgår af figuren, ligger low cost bedrifterne med et dækningsbidrag, der er knap 1.800 kr. lavere end det gennemsnitlige dækningsbidrag, hvilket blandt andet er drevet af, at low cost-bedrifterne har en gennemsnitlig ydelse, der er 1.000 kg lavere end gennemsnittet. Til gengæld er low cost-bedrifternes krav til dækningsbidrag væsentlig lavere end de øvrige grupper. Modsat ser det ud for udbyttemaks-bedrifterne i top ti. For denne gruppe ligger dækningsbidraget knap 5.600 kr. bedre end gennemsnittet. Til gengæld er deres krav til Anvendt rentesats Som udtryk for omkostninger til forrentning af bunden kapital tages der i Business Check Kvæg 2014 udgangspunkt i ’anvendt rentesats’. Anvendt rente er den vægtede rentesats af den gennemsnitlige, betalte rente på gælden og en selvvalgt rentesats på egenkapital. I tidligere udgaver af Business Check Kvæg anvendes gennemsnitlig betalt rente på gælden som forrentning af al kapital. Anvendt rente sættes i forhold til afkastningsgraden. Desto højere afkastningsgraden er i forhold til ’anvendt rente’, desto mere rentabel er mælkeproduktionen. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 41 Kr. pr. årsko 20.000 19.452 18.966 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - 12.109 14.338 856 360 4.387 7.725 669 364 2.070 1.598 13.870 10.063 541 448 3.560 5.175 3.010 Det er også værd at bemærke, at hele fem ud af de ti bedrifter med højeste resultat pr. årsko er AMS-bedrifter. Det på trods af, at resultaterne for AMS-bedrifterne som gennemsnit er ringere i forhold til bedrifter med malkestald eller karrusel. Det viser, at hvis man formår at få en høj mælkeproduktion pr. robot og har en stram styring af de løbende omkostninger til fx vedligehold, er det muligt at få særdeles god økonomi i AMS. Derimod kan AMS-malkning være meget omkostningstung, hvis dette ikke lykkes. Størrelsesforskelle Tabel 3 viser resultaterne pr. årsko for alle konventionelle bedrifter med stor race og malkestald. Som det fremgår af tabellen, var årets resultat stigende med bedriftsstørrelsen. I gennemsnit fik gruppen med de største besætninger et resultat pr. årsko, der var knap 2.000 kr. større end gennemsnittet i gruppen med 80-159 årskøer. Det var imidlertid ikke kun årets resultat for den gennemsnitlige bedrift, der steg med størrelsen. 74 pct. af bedrifterne med 80-160 køer fik i 2014 dækket alle omkostningerne ved at producere mælk, mens det for gruppen med over 320 køer var hele 94 pct., der realiserede en profit. I modsætning til tidligere år kan størstedelen af forskellene i årets resultat mellem de forskellige størrelsesgrupper forklares med forskelle i dækningsbidrag. En væsentlig forklaring på dette er, at den gennemsnitlige ydelse er stigende med besætningsstørrelsen, mens der ikke er stor forskel PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 4.191 3.046 Udbyttemaks Top ti Inventar Forrentning driftskapital Øvrigt dækningsbidrag godt 2.000 kr. højere. Det viser, at der kan være flere veje til at opnå en positiv profit, og at begge strategier kan være lige gode. Der er dog en tendens i 2014 til, at bedrifter, der har kørt udbyttemaks-strategien, har bedre resultater end low cost-bedrifterne. En forklaring kan være den høje mælkepris, hvor man med høj ydelse kan lukrere mere på den høje mælkepris i forhold til bedrifter med lavere ydelsesniveau. 42 3.781 2.964 3.065 3.024 Low cost Arbejde Bygninger 12.271 798 492 Figur 3. Opnået dækningsbidrag og krav til dækningsbidrag for henholdsvis top 10 af low cost, udbyttemaks, årets resultat og alle 561 konventionelle bedrifter medstor race. Der indgår kun bedrifter med positiv profit i begge typer af top ti bedrifterne. Alle Opnået dækningsbidrag på stykomkostninger pr. årsko. Det tyder på, at de store bedrifter generelt har en bedre udnyttelse af foderet. De to grupper med over 240 årskøer havde et lidt lavere krav til dækningsbidrag end de to grupper med færre end 240 køer. Det skyldes blandt andet, at de havde lavere arbejdsomkostning. I de øvrige elementer i krav til dækningsbidrag er der ingen systematisk sammenhæng mellem omkostnings- og besætningsstørrelse. Størrelse ikke afgørende Tabel 3 giver det indtryk, at der er klare stordriftsfordele i mælkeproduktionen. Der er dog stor spredning inden for de enkelte størrelsesgrupper, og dermed kan økonomien i mælkeproduktion sagtens være bedre hos en producent med få køer i forhold til en producent med mange køer. I hver af de fire grupper er der 6.000-7.000 kr. pr. årsko mellem ti pct. ringeste og de ti pct. bedste. Kigger man på samtlige konventionelle stor race-bedrifter med malkestald, er der en positiv sammenhæng mellem bedriftsstørrelsen og årets resultat pr. ko. Men spredningen i bedriftsstørrelsen forklarer kun knap 5 pct. af den samlede spredning i årets resultat. Til sammenligning forklarer forskelle i DB 48 pct. af spredningen i resultatet og spredning i krav til DB forklarer omkring 28 pct. af spredningen i resultaterne. Læs mere Du kan finde flere resultater i Business Check Kvæg 2014 på www.landbrugsInfo.dk> Økonomi > Benchmarking. Det trykte hæfte kan købes på www.netbutikken.vfl.dk > Forside > Økonomi. Der findes en tilsvarende udgave med Business Check for slagtekalve. TABEL 2. SUPLERENDE OPLYSNINGER TIL FIGUR 3. LOW COST UDBYTTEMAKS TOP TI ALLE 172 174 240 209 Kg EKM pr. årsko (leveret) 8.823 12.110 10.443 9.894 Årets resultat 4.384 5.114 8.903 1.599 Andel malkestald, pct. 80 50 40 58 Andel AMS, pct. 0 50 50 32 Andel Karrusel, pct. 20 0 10 10 Antal køer TABEL 3. RESULTATER PR. ÅRSKO, KONVENTIONEL STOR RACE MED MALKESTALD OPDELT EFTER STØRRELSE. 80-159 160-239 240-319 >320 Antal bedrifter i gruppe* 129 122 39 34 Antal årskøer 131 192 296 433 Kg EKM pr. årsko leveret 9.641 9.899 9.913 10.018 Fremstillingspris pr. kg EKM, kr. 2,72 2,68 2,64 2,55 Opnået pris pr. kg EKM, kr. 2,88 2,88 2,88 2,90 RESULTAT KR. PR. KO Bruttoudbytte 30.172 31.159 30.969 31.725 Samlede stykomkostninger** 16.762 17.148 16.628 16.766 Dækningsbidrag 13.409 14.012 14.112 14.959 Arbejdskraft 4.615 4.444 4.091 4.198 Bygninger 2.884 2.968 2.999 2.676 Inventar inkl. energi 3.198 3.253 3.211 3.174 Forretning af driftskapital 455 510 564 525 Øvrigt 777 792 739 936 11.928 11.967 11.604 11.508 1.481 2.045 2.509 3.451 Afkastningsgrad 6,45 7,75 7,86 10,10 Anvendt rentesats 2,76 3,15 3,28 3,04 Residualafkast 3,69 4,59 4,57 7,06 Andel af bedrifter med årets resultat >0 0,74 0,82 0,82 0,94 48.706 49.952 52.801 53.557 Krav til dækningsbidrag Årets resultat NØGLETAL Bundet kapital pr. årsko, kr. *Da der kun er fire bedrifter med malkestald, der har under 80 køer, indgår den mindste gruppe ikke. **Grovfoder er værdisat til den interne overførsel.Hvis man i stedet anvender den gennemsnitlige fremstillingspris for grovfoder for alle konventionelle stor race-bedrifter, der har driftsgrensanalyse for både deres grovfoder og mælkeproduktion, ville omkostningerne til grovfoder i 2014 i gennemsnit blive 1.216 kr. højere pr. årsko svarende til en fremstillingspris på mælk, der er cirka 12 øre højere pr. kg EKM. Tilsvarende ville omkostningerne blive 1.920 kr. højere pr. ko i 2013 (ca. 20 øre pr. kg EKM). PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 43 UDVIKLING I DÆKNINGSBIDRAG MALKEKØER MED OPDRÆT FOTO: SEGES I 2014 opnåede konventionelle bedrifter med malkekøer af stor race i gennemsnit et dækningsbidrag pr. årsko på 15.165 kr. pr. årsko. Det viser opgørelser fra KvægNøglen. Det er en fremgang på 1.631 kr. i forhold til 2013. >> MARIA SØRENSEN >> LONE HARDER WALDEMAR >> HENRIK LÆSSØE MARTIN >> SØS ANCHER SEGES Forbedret bytteforhold og en stor ydelsesfremgang har været kendetegnende for 2014. Det har resulteret i gennemsnitlige dækningsbidrag, der er nået op på de hidtil højeste niveauer. I lighed med tidligere år er der dog stor forskel i de opnåede dækningsbidrag for de enkelte bedrifter. Nogle formår at producere markant mere mælk pr. ko uden at have tilsvarende højere omkostninger, hvorimod det ikke lykkes for andre. Der er sammenhæng mellem høje dækningsbidrag og gode sundheds- og reproduktionsnøgletal. Disse nøgletal er indikatorer for pasningsniveauet på den enkelte bedrift. Fremgang for konventionelle bedrifter, stor race I 2014 opnåede konventionelle bedrifter med malkekøer af stor race i gennemsnit et dækningsbidrag pr. årsko på 15.165 kr. pr. årsko. Det viser opgørelser fra KvægNøglen. Det er en fremgang på 1.631 kr. i forhold til 2013. Dækningsbidraget var dermed på et rekordhøjt niveau, omend stigningen var mindre end fra 2012 til 2013. Se udviklingen i dækningsbidraget i tabel 1. 44 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 KvægNøglen KvægNøglen er et stærkt redskab til styring og optimering af mælkeproduktionen. KvægNøglen giver: • Løbende dokumentation for udviklingen i staldens tekniske effektivitet og dækningsbidrag • Opfølgning på målsætninger og budget for stalden • Handlingsplaner og opfølgning på indsatsområder • Benchmarking med de mest effektive kvægbrugere i Danmark. Derudover er KvægNøglen et ledelsesværktøj, der kan inddrage og motivere medarbejderne til at finde forbedringer i produktionen og følge op på dem. Medarbejderne skaber resultaterne i stalden, og KvægNøglen viser potentialerne og resultaterne. TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR KONVENTIONELLE MALKEKØER AF STOR RACE INKL. OPDRÆT FOR 20112014. TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN. ÅR Antal bedrifter 2011 2012 2013 2014 161 181 202 220 PRODUKTIONSGRUNDLAG Antal årskøer Mælkeydelse, kg EKM leveret pr. årsko 192 205 210 211 9.120 9.354 9.671 10.038 2,87 2,93 PRISER Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,60 Kraftfoder, kr. pr. FE 2,03 2,53 2,33 Kraftfoder, kr. pr. kg 2,65 2,45 2,56 2,39 1,44 1,43 1,25 1,09 1,10 1,11 Skrå og kager, kr. pr. kg Korn, kr. pr. FE 1,44 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg Grovfoder, kr. pr. FEN 1,12 BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko 24.178 23.647 27.717 29.384 Tilvækstværdi*, kr. pr. årsko 2.934 2.928 2.815 2.574 Bruttoudbytte, i alt 27.112 26.575 30.532 31.958 Foderomkostninger**, kr. pr. årsko 12.957 13.198 15.012 14.714 Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko 2.304 2.364 1.986 2.079 Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko 15.262 15.562 16.998 16.793 Dækningsbidrag pr. årsko 11.850 11.064 13.534 15.165 STYKOMKOSTNINGER Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,42 1,41 1,55 1,47 Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,29 1,18 1,40 1,51 *Værdiændring på besætningen pr. årsko udgør; 310 kr. i 2011, 551 kr. i 2012, -340 kr. i 2013 og -245 kr. i 2014. **Fra 2013 er omkostninger til mineraler og vitaminer flyttet fra øvrige stykomkostninger til foderomkostninger. Udviklingen i dækningsbidraget skyldes både et højere bruttoudbytte og lavere stykomkostninger. Gruppen har i gennemsnit leveret 367 kg EKM mere pr. årsko i forhold til 2013. Sammen med en stigning i afregningsprisen på 6 øre har det øget mælkeindtægten med 1.667 kr. pr. årsko. Tilvækstværdien er dog faldet. for gruppen mod 1,55 kr. i 2013. Det er et fald på 9 øre pr. kg EKM leveret. Det skyldes både lavere foderpriser og en bedre energiudnyttelse. Den positive udvikling understøttes af, at stykomkostningerne pr. årsko er faldet. Det skyldes, at foderomkostningerne pr. årsko er reduceret. Konventionelle jerseybedrifter opnår de højeste dækningsbidrag Foderomkostningerne bør vurderes i forhold til mælkeydelsen, da det er forholdet mellem disse, der beskriver effektiviteten af fodringen. Forholdet kommer til udtryk i foderomkostningerne pr. kg EKM. I 2014 var foderomkostningen pr. kg EKM på 1,47 kr. i gennemsnit Dækningsbidraget pr. kg EKM er steget med 11 øre fra 2013 til 2014. I 2014 opnåede konventionelle jerseybedrifter i KvægNøglen i gennemsnit et dækningsbidrag på 16.006 kr. pr. årsko. Det er en stigning på 1.781 kr. i forhold til 2013. Udviklingen i dækningsbidraget vises i tabel 2. Fra 2013 til 2014 har udviklingen været den samme som for de konventionelle bedrifter med stor race. Der PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 45 TABEL 2. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR KONVENTIONELLE JERSEYMALKEKØER INKL. OPDRÆT FOR 2011-2014. TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN. ÅR 2011 2012 2013 2014 25 22 56 59 Antal bedrifter PRODUKTIONSGRUNDLAG 200 256 237 240 Mælkeydelse, kg EKM leveret pr. årsko 8.594 8.602 8.944 9.358 Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,68 2,66 2,99 3,05 Kraftfoder, kr. pr. FE 1,95 2,75 2,64 2,39 2,42 2,24 Antal årskøer PRISER Kraftfoder, kr. pr. kg Skrå og kager, kr. pr. kg Korn, kr. pr. FE 1,35 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg Grovfoder, kr. pr. FEN 1,12 1,50 1,35 1,18 1,12 1,07 1,10 BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko 23.148 22.924 26.784 28.565 Tilvækstværdi*, kr. pr. årsko 1.193 1.528 1.602 1.498 Bruttoudbytte, i alt 24.341 24.452 28.386 30.063 Foderomkostninger**, kr. pr. årsko 10.614 11.521 STYKOMKOSTNINGER 12.446 12.249 Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko 2.048 2.087 1.716 1.808 Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko 12.662 13.608 14.162 14.057 Dækningsbidrag pr. årsko 11.679 10.845 14.225 16.006 Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,24 1,34 1,39 1,31 Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,36 1,26 1,59 1,71 *Værdiændring på besætningen pr. årsko udgør; 4 kr. i 2011, 254 kr. i 2012, -120 kr. i 2013 og -284 kr. i 2014. **Fra 2013 er omkostninger til mineraler og vitaminer flyttet fra øvrige stykomkostninger til foderomkostninger. ses en stigning i mælkeydelsen på 414 kg EKM leveret og en fremgang i afregningsprisen på 6 øre. Dertil kommer et fald i foderomkostningerne pr. årsko, og foderomkostningen pr. kg EKM var i 2014 på 1,31 kr. imod 1,39 kr. året før. Størst fremgang for økologer med stor race Økologerne har, udover den største fremgang i dækningsbidraget også haft den største fremgang i ydelsen. Ydelsen er steget med 460 kg EKM leveret pr. årsko, hvilket svarer til 5,2 pct. De havde dog en tilsvarende lavere stigning i ydelsen fra 2012 til 2013. Sammen med ydelsesstigningen har økologerne haft en fremgang i afregningsprisen på 7 øre pr. kg EKM, hvilket samlet har resulteret i en øget mælkeindtægt på 2.209 kr. pr. årsko. Som for konventionelle bedrifter med både stor race og jersey har tilvæksten været mindre end i 2013. I 2014 opnåede økologerne i gennemsnit et dækningsbidrag pr. årsko på 15.475 kr., hvilket er en fremgang på 1.863 kr. i forhold til 2013. I tabel 3 ses udviklingen i dækningsbidraget for økologiske bedrifter i KvægNøglen med malkekøer af stor race. Økologerne har ikke haft den store udvikling i stykomkostningerne pr. årsko, men da ydelsen er steget, har de opnået lavere stykomkostninger pr. kg EKM. Der er især sket en forbedring i foderomkostningen pr. kg EKM, da Det skal dog bemærkes, at 2013 er det år, ud af de viste, hvor alle grupper, konventionelle såvel som økologiske, havde de højeste foderomkostninger pr. kg EKM. 46 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 FOTO: SEGES Økologerne har, udover den største fremgang i dækningsbidraget også haft den største fremgang i ydelsen. TABEL 3. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR ØKOLOGISKE MALKEKØER AF STOR RACE INKL. OPDRÆT FOR 2011-2014. TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN. ÅR Antal bedrifter 2011 2012 2013 2014 33 35 34 30 PRODUKTIONSGRUNDLAG Antal årskøer Mælkeydelse lev., kg EKM pr. årsko 177 185 8.556 8.644 222 211 8.804 9.264 PRISER Mælkepris, kr. pr. kg EKM 3,10 Kraftfoder, kr. pr. FE 3,81 Kraftfoder, kr. pr. kg 3,04 3,40 3,47 3,74 3,98 3,87 5,56 5,38 Skrå og kager, kr. pr. kg Korn, kr. pr. FE 2,07 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg Grovfoder, kr. pr. FEN 1,42 2,15 2,14 1,91 1,40 1,33 1,37 BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko 27.291 26.270 29.954 32.163 Tilvækstværdi*, kr. pr. årsko 3.197 3.251 3.067 2.751 Bruttoudbytte, i alt 30.488 29.521 33.021 34.914 Foderomkostninger**, kr. pr. årsko 15.916 16.214 STYKOMKOSTNINGER 17.394 17.353 Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko 2.095 2.280 2.015 2.086 Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko 18.011 18.494 19.409 19.439 Dækningsbidrag pr. årsko 12.477 11.027 13.612 15.475 Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,86 1,88 1,98 1,87 Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,46 1,28 1,55 1,67 *Værdiændring på besætningen pr. årsko udgør; 318 kr. i 2011, 543 kr. i 2012, 11 kr. i 2013 og -260 kr. i 2014. **Fra 2013 er omkostninger til mineraler og vitaminer flyttet fra øvrige stykomkostninger til foderomkostninger PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 47 denne er faldet med 11 øre siden 2013. Stor spredning i dækningsbidrag Alle grupperne (konventionel, stor race, konventionel, jersey og økologisk, stor race) har opnået fremgang i dækningsbidraget. Og selvom der er forskel mellem grupperne, viser de største forskelle sig, når man sammenligninger dækningsbidrag for bedrifter inden for de enkelte grupper. Figur 1 illustrerer forskellene mellem grupper med de højeste og de laveste dækningsbidrag. De konventionelle bedrifter med stor race, der opnår det højeste dækningsbidrag, opnår i 2014 et dækningsbidrag, der er 5.762 kr. højere pr. årsko end gruppen med det laveste dækningsbidrag. Som det fremgår af figur 1, kommer størstedelen af forskellen fra indtægterne pr. årsko. Når der ses nærmere på indtægterne, ses det, at mælkeydelsen udgør den væsentligste faktor og dækker over knap 80 pct. af forskellen i indtægterne. De bedste har altså en væsentlig højere ydelse pr. årsko, og kun 7 pct. af forskellen i indtægterne skyldes en højere opnået mælkepris. Den bedste fjerdedel opnår også en højere tilvækstværdi. Det skyldes en højere pris på afgående dyr samt lavere dødelighed og højere reproduktions effektivitet. Den højere ydelse hos den bedste gruppe kan forventes at hænge samme med højere foderomkostninger pr. årsko. Dette ses dog kun i meget begrænset grad, da foderomkostningerne blot er 364 kr. højere pr. årsko. Det vil sige, at de bedste formår at udnytte foderet mere optimalt og har dermed lavere foderomkostninger pr. kg EKM. De bedste har foderomkostninger pr. kg EKM på 1,38 kr. mod de ringeste på 1,57 kr. For de konventionelle bedrifter med jersey ses lignede forhold, dog med en smule mindre udsving mellem de bedste og de ringeste. Forskellen i dækningsbidraget er på 4.941 kr. Mælkeydelsen udgør 65 pct. af forskellen i indtægterne og dermed en mindre andel end for de konventionelle med stor race, mens tilvækstværdien udgør en større andel. Økologernes struktur er lidt anderledes. Forskellen mellem bedste og dårligste gruppes dækningsbidrag er 4.513 kr. pr. årsko. De afviger fra de konventionelle ved også at have markante forskelle i foderomkostningerne. De bedste bruger 2.066 kr. ekstra på foder pr. årsko. Merydelsen er fremkommet vha. mere og dyrere foder pr. kg. De har dog samtidig forbedret foderomkostningerne pr. kg EKM og er i stand til at udnytte foderet bedre end den ringeste gruppe. Samtidig ses omkostningerne til dyrlæge mv. at være højere for den bedste gruppe, hvor det var omvendt for de konventionelle. Større indtægter med få ekstraomkostninger Tabel 4 og 5 går dybere ned i tallene fra de konventionelle bedrifter med stor race og viser, hvad der dri- 6.801 549 190 Kr. pr. årsko 5.852 5.023 917 422 1.339 434 4.513 Dyrlæge mv. Foderomk. Tilvækstværdi Mælkepris Mælkeydelse 6.071 3.250 274 165 -246 -82 -364 -90 Indtægter Omkostninger Konventionel, stor race Indtægter Omkostninger Konventionel, jersey -2.066 -231 -2.297 Indtægter Omkostninger Økologisk, stor race Figur 1. Forskellen i dækningsbidrag mellem fjerdedelen med det højeste og fjerdedelen med det laveste dækningsbidrag for konventionel, stor race opdelt i indtægter og udgifter. For konventionel, jersey og økologisk, stor race vises forskellen mellem bedste og ringeste tredjedel målt på dækningsbidrag. 48 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Alle grupperne (konventionel, stor race, konventionel, jersey og økologisk, stor race) har opnået fremgang i dækningsbidraget. Og selvom der er forskel mellem grupperne, viser de største forskelle sig, når man sammenligninger dækningsbidrag for bedrifter inden for de enkelte grupper. TABEL 4. DÆKNINGSBIDRAG PÅ KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STIGENDE DÆKNINGSBIDRAG PR. 2014. GRUPPE 1 HAR DET LAVESTE DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO OG GRUPPE 4 HAR DET HØJESTE. DATA ER FRA 220 KVÆGNØGLEBEDRIFTER. GRUPPE 1 2 3 4 Bedrifter pr. gruppe 55 55 55 55 Antal årskøer 201 180 204 260 Årsopdræt pr. årsko 1,0 1,0 1,0 1,0 Mælkeydelse pr. ko, kg EKM, leveret 9.313 9.814 10.160 10.866 Mælkepris, kr. pr. kg, leveret 2,91 2,93 2,93 2,95 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg 1,32 1,18 1,25 1,23 Kraftfoderblandinger, kr. pr. kg 2,47 2,35 2,52 2,46 Råvarer (skrå og kager), kr. pr. kg 2,42 2,37 2,37 2,35 Gns. pris pr. solgt levedyr 5.521 6.701 7.771 7.902 KR. PR. ÅRSKO Mælkeindtægt 27.065 28.708 29.763 32.000 Tilvækstværdi* 2.083 2.446 2.768 3.000 Bruttoudbytte 29.148 31.155 32.530 35.000 Foderomkostninger 14.589 14.634 14.681 14.953 1.331 1.315 1.325 1.227 847 819 777 677 Stykomkostninger 16.767 16.767 16.782 16.857 Dækningsbidrag 12.382 14.388 15.748 18.144 1,33 1,47 1,55 1,67 Dyrlæge, medicin og avl Diverse omkostninger Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM * Værdiændring på besætning udgør hhv. 252, 243, 246 og 238 kr. pr. årsko i gruppe 1, 2, 3 og 4. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 49 ver forskellene i opnåede dækningsbidrag. Som figur 1 viste, har det ikke være meget dyrere at skabe det ekstra bruttoudbytte. Hvordan kan man skabe et så markant større udbytte uden tilsvarende stigning i omkostningerne? Af tabel 5 ses, at udnyttelsen af energi i foderet er højere for gruppen med det højeste dækningsbidrag og de har i god overensstemmelse hermed lavere omkostninger til foder pr. kg EKM leveret. De bedste formår at udnytte foderet bedre, hvilket har stor betydning for økonomien i mælkeproduktionen. Når grupperne med forskellige niveauer af dækningsbidrag sammenlignes ses en tendens til, at lavere dødelighed og høj reproduktionseffektivitet har en positiv sammenhæng med dækningsbidraget. Dette beskrives nærmere i de to følgende afsnit. Reducer dødeligheden og få bedre økonomi Som nævnt ovenfor ses en positiv sammenhæng med lavere dødelighed og højere dækningsbidrag. Gruppen med det højeste dækningsbidrag, gruppe 4, har en kodødelighed på 4,2 pct. mod hele 5,6 hos gruppen med det ringeste dækningsbidrag, gruppe 1. En tilsvarende, men endnu mere markant sammenhæng, ses for andelen af døde kalve på 1-180 dage. Her har gruppe 4 en kalvedødelighed, der er 2,2 procentpoint lavere end gruppe 1 med det laveste dækningsbidrag. Der er et direkte tab forbundet med ethvert dødsfald i besætningen, og en høj kodødelighed har ofte en synlig negativ effekt på produktionsresultaterne. Selve dødeligheden er kun toppen af isbjerget, da årsagen dertil er en konsekvens af et kortere eller længere sygdomsforløb. I den forbindelse kan der være udgifter til behandling og en nedsat produktion over en periode. Derudover vidner en død ko ofte om et større antal syge dyr i besætningen. Højere forekomst af dødfødsler og højere kalvedødelighed har ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng med et ringere dækningsbidrag. Derimod kan den øgede dødelighed ses som et udtryk for et generelt lavere managementniveau, hvilket vil have en række negative effekter på økonomien. Derudover vil dødfødsler indebære en væsentlig forøget risiko for, at koen/kvien får sygdomsmæssige problemer i startlaktationen med deraf følgende øgede omkostninger og nedsat ydelse. På sigt stiller en høj dødelighed generelt større krav til besætningens reproduktionseffektivitet hos køer og kvier, såfremt bedriften ønsker at være selvforsynende TABEL 5. TEKNISKE NØGLETAL PÅ KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STIGENDE DÆKNINGSBIDRAG PR. 2014 (SAMME GRUPPER SOM I TABEL 4). GRUPPE 1 2 3 4 FODEROPTAGELSE OG -UDNYTTELSE Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM leveret 1,57 1,49 1,44 1,38 Energiudnyttelse, pct. 95,3 96,9 98,2 99,3 Foderoptagelse kg TS pr. dag 22,2 22,7 22,8 23,6 Energioptagelse MJ/dag 143 147 148 154 8.096 8.291 8.340 8.607 Kg tørstof pr. årsko DØDELIGHED Døde køer, pct. 5,6 5,1 4,8 4,2 Dødfødte kalve, pct. 6,4 6,4 5,8 5,6 Døde kalve, 1-180 dage, pct. 7,1 6,2 5,8 4,9 REPRODUKTION Reproduktionseffektivitet, køer 0,18 0,21 0,21 0,23 Reproduktionseffektivitet, kvier 0,24 0,24 0,28 0,32 Kviernes kælvningsalder, mdr. 25,7 25,3 25,3 24,9 50 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 Højere forekomst af dødfødsler og højere kalvedødelighed har ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng med et ringere dækningsbidrag. Derimod kan den øgede dødelighed ses som et udtryk for et generelt lavere managementniveau, hvilket vil have en række negative effekter på økonomien. med kvier. Forekomsten af sygdomsmæssige problemer vil generelt påvirke bedriftens økonomiske resultater i negativ retning. Derfor vil det være en fordel at gribe ind tidligt. For at opdage dyr i tidlige sygdomsstadier kan man gennemføre systematiske, kliniske undersøgelser af udvalgte risikogrupper af dyr fx nykælvere. God reproduktion fremmer dækningsbidraget I tabel 5 ses ligeledes en positiv sammenhæng mellem reproduktionsnøgletallene og de opnåede dækningsbidrag. I gruppen med de højeste dækningsbidrag er reproduktionseffektiviteten for køerne 0,05 procentpoint højere end gruppen med de laveste dækningsbidrag. For kvierne er denne forskel hele 0,08 procentpoint. Reproduktionseffektiviteten bestemmes både af koens biologiske egenskaber og management på bedrif- ten. Den beskriver, hvor mange insemineringer, der foretages ud af de mulige brunster, og hvor stor en andel af disse, der resulterer i drægtighed. Problemer med reproduktion kan have en negativ påvirkning på økonomien. Bl.a. via en højere alder ved første kælvning, et forlænget kælvningsinterval og ufrivillig udsætning. Dertil kommer højere omkostninger til indkøb af kvier, insemineringer og behandling. I praksis kan landmanden se sig nødsaget til at beholde køer med diverse skavanker som fx yver- eller benproblemer, hvilket vil give en lavere produktion og negativ påvirkning på dækningsbidraget. Reproduktionsproblemer skyldes ofte en kombination af forskellige faktorer, da den hunlige frugtbarhed påvirkes af både avl, ernæring, sundhed og management. En høj reproduktionseffektivitet vil til gengæld give en positiv påvirkning på tilvækstværdien. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 51 10 ÅRS UDVIKLING – BEDRIFTER MED MALKEKVÆG Kvægbruget opnåede det højeste driftsresultat i 10 år på 679.000 kr. i 2014. Det overgik dermed resultatet i 2007, selv når der korrigeres for inflation. >> JANNIK TOFT ANDERSEN >> MARIA SØRENSEN SEGES I 2014 realiserede kvægbruget det bedste driftsresultat i pjecens historie. Sættes resultatet i forhold til den bundne kapital er afkastet stadigt på et lavt niveau, men dog bedre end de tidligere år. Strukturudviklingen med færre og større bedrifter forsætter, hvilket ses ved at det totale dækningsbidrag i 2014 var 2,5 gang større end i 2005. Kvægbruget opnåede det højeste driftsresultat i 10 år på 679 tkr. i 2014. Det overgik dermed resultatet i 2007, selv når der korrigeres for inflation. Fremgangen i driftsresultatet i 2014 i forhold til 2013 skyldes primært en fremgang i det samlede dæknings-bidrag på ca. 450 tkr. i 2014 priser sammenlignet med året før. Denne var mere end stor nok til at imødegå stigningen i kapacitets- og finansieringsomkostningerne. Da afregningsprisen har været på samme niveau som i 2013, når der korrigeres for inflationen, bæres frem- 52 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 gangen i dækningsbidraget primært af den markante ydelsesstigning og af lidt lavere priser på indkøbt foder. Strukturudviklingen med færre, men større bedrifter, fortsætter. Og i forlængelse heraf ses, at regnskabstallene tillige bliver større, både når det gælder indtægter og omkostninger. Dækningsbidraget er knap 2,5 gange større i 2014 end i 2005, og de kontante kapacitetsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger er hhv. godt 2,5 og 2,2 gange højere. Samlet set er driftsresultatet i 2014 kun knap dobbelt så stor som i 2005, hvilket svarer til en forskel på 332 tkr. (265 tkr. i 2014 priser). Fra 2010 og fremefter er afkastningsgraden fra landbruget medtaget. Afkastet alle år har siden 2010 ligget mellem 1,0 og 3,5 pct., hvilket må betegnes som værende beskedent og næppe et afkast eksterne investorer vil finde tilfredsstillende. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 53 103 108 8.481 2,17 2,54 1.511 742 288 481 376 482 375 438 21.177 10.999 95 93 8.253 2,27 2,71 1.452 678 275 499 277 429 347 414 16.286 9.816 Antal køer Antal ha Kg EKM pr. ko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kg EKM, 2014-priser Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv. Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Driftsresultat 2014-priser Samlede aktiver Gæld i alt 3,06 2,77 8.603 119 121 4.202 2008 2,25 2,08 8.799 129 133 3.737 2009 2,57 2,42 8.813 137 139 3.719 2010 587 512 684 401 796 361 892 2.049 60 54 1.159 417 796 416 1.063 2.275 -1.005 -928 970 433 -392 479 1.176 1.264 14.392 25.933 17.542 29.632 18.975 28.402 2,0 1,13 1,32 1,28 1,53 DB pr. kg EKM, stor race ( konv.) DB pr. kg EKM, stor race 2014-priser 1,61 1,46 13.321 0,61 0,56 5.151 1,15 1,08 9.947 1,34 1,29 1,20 1,18 11.064 1,7 22.884 29.851 195 192 933 481 644 556 1.526 2.726 2,61 2,57 8.891 145 158 3.616 2012 1,41 1,40 13.534 2,5 23.755 30.085 478 474 876 488 862 560 1.649 3.071 2,95 2,93 9.121 153 164 3.408 2013 1,51 1,51 15.165 3,4 24.914 30.878 679 679 944 505 1.118 609 1.815 3.542 2,95 2,95 9.580 159 170 3.222 2014 Fra 2005 til 2008 er jordværdien delvis opgjort efter den offentlige vurdering, mens fra 2009 og fremefter følger jordværdien dagsværdien. Ændringen i opgørelsesprincipperne gør, at aktiverne ikke er direkte sammenlignelige fra år til år. Totaløkonomitallene er fra SEGES’ økonomidatabase, mens opgørelserne af dækningsbidrag pr. årsko og pr. kg EKM stammer fra KvægNøglen (220 bedrifter i 2014). 1,47 1,28 11.619 11.850 22.119 1,1 29.009 199 192 974 457 709 535 1.435 2.679 2,76 2,67 8.739 138 152 3.449 2011 20.968 30.236 -110 -104 1.030 463 463 498 1.292 2.254 DÆKNINGSBIDRAG PR. PRODUKTIONSENHED 10.138 Dækningsbidrag pr. ko, stor race (konv.) 2,73 2,38 8.583 113 110 4.410 2007 BALANCE I 1.000 KR. PR. BEDRIFT 11.179 Afkastningsgrad, landbrug 4.668 4.995 Antal bedrifter RESULTATOPGØRELSE I 1.000 KR.PR. BEDRIFT 2006 2005 ÅR TABEL 1. TI ÅRS UDVIKLING I KVÆGBRUGET FOR ALLE MALKERACER FRA SEGESS ØKONOMIDATABASE SAMT UDVIKLING I DÆKNINGSBIDRAG FOR KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE FRA KVÆGNØGLEN. Resultatudtryk RESULTATOPGØRELSE OG LIKVIDITETSMÅL 1. Bruttoudbytte Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af dyr. Bemærk, at såvel den reelle besætnings- og beholdningsforskydning samt den prismæssige forskydning indgår. Hvis besætningsværdierne pr. enhed er højere ultimo end primo, vil denne værdiforøgelse være en del af bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne ultimo er lavere end primo, vil dette reducere bruttoudbyttet. 2. Stykomkostninger Omkostninger, der varierer i takt med produktionsomfanget. Det vil sige foder, udsæd, planteværn, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. 9. Finansieringsomkostninger, landbrug Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret kursgevinst/tab på gæld og værdipapirer, forpagtningsafgift samt forpagtningsindtægt. 10. Driftsresultat Resultat af primær drift (7) plus afkoblet EU-støtte (8) minus finansieringsomkostninger, landbrug (9). 11. Likviditet efter regulering og privat Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2). Årets resultat* korrigeret for de ikke likvide poster og ændring i de biologiske aktiver (besætning og beholdning). *) Årets resultat medtager samtlige indtægter og omkostninger på ejendommen – både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede samt private transaktioner 4. Lønomkostninger 12. Nettoinvesteringer Omkostninger til at aflønne arbejdskraft. Omfatter ikke ejeraflønning. Nettoinvesteringer består af to dele, hhv. Nettoinvesteringer, produktionsanlæg og Nettoinvesteringer, landbrug: Nettoinvesteringer, produktionsanlæg: Investeringer i afskrivningsberettede aktiver i relation til landbrugsproduktionen (driftsbygninger, staldinventarer, markmaskiner og grundforbedringer) minus afskrivningerne mv. (6). 3. Dækningsbidrag 5. Øvrige kapacitetsomkostninger Energi, maskinstation, vedligehold, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. 6. Afskrivninger mv. Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger på anlægsaktiver (ekskl. jord) samt tab/gevinst ved salg af aktiver. 7. Resultat af primær drift Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger (6). 8. Afkoblet EU-støtte Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 54 Nettoinvesteringer, landbrug: Nettoinvesteringer, produktionsanlæg + øvrige landbrugsinvesteringer (jord, kvote og øvrige, immaterielle aktiver). 13. Samlet likviditetsover skud/-behov Likviditet efter regulering og privat (11) minus samlede investeringer (både investeringer i landbrug og PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 ikke-landbrugsrelaterede investeringer). 14. Ejeraflønning Ejeraflønning er beregnet ud fra bedriftens størrelse, hvor anden indkomst fra ejer og ægtefælle er fratrukket. BALANCE 15. Samlede aktiver Den samlede kapitalanbringelse på bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver, der er aktiver uden for landbruget, bl.a. beboelse samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver). 16. Gæld Fortæller hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer – fx leverandører, realkredit og bank. 17. Hensættelser Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser opstået som resultat af en tidligere begivenhed, og som er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt. Størrelsen af det hensatte beløb er beregnet/vurderet på den enkelte bedrift og vedrører primært latente skatter, der vil forfalde i forbindelse med afhændelse af bedriften. 18. Egenkapital Samlede aktiver (15) minus gæld (16) minus hensættelser (17). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden. NØGLETAL 19. Afkastningsgrad, landbrug = Resultat af primær drift (7) + Afkoblet EU-støtte (8)+Ejeraflønning (14) + Forpagtning, netto ×100 Gennemsnitlige landbrugsaktiver Afkastningsgraden viser afkastet på den investerede kapital. For at bedriften er rentabel, skal den kunne dække gældens og egenkapitalens forrentningskrav. Ejeraflønningen er en omkostning, der ikke indgår idriftsregnskabet, men som man bør tage højde for. 20. Aktivernes omsætningshastighed, landbrug = Bruttoudbytte (1) Gennemsnitlige landbrugsaktiver Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor mange gange i løbet af et år landbrugsaktiverne omsættes. Tallet udtrykker hvor stort et kapitalapparat, der har været nødvendigt for at skabe den givne omsætning. 21. Overskudsgrad, landbrug = Resultat af primær drift (7) + Afkoblet EU-støtte (8)+Ejeraflønning (14)+Forpagtning, netto ×100 Bruttoudbytte (1) Overskudsgraden viser bedriftens evne til at omdanne omsætning til overskud. 22. Kapacitetsgrad = Dækningsbidrag (3) -Kapacitetsomkostninger (4 + 5 + 6 + 14) Kapacitetsgraden viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Kapacitets graden kan også beregnes ekskl. ejeraflønning (14). 23. Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo (18) ×100 Samlede aktiver ultimo (15) Soliditetsgraden viser hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital. 24. Selvfinansieringsgrad = Likviditet efter regulering og privat (11) Investeringer i alt x 100 Selvfinansieringsgraden viser hvor stor en del af årets investeringer, der er finansieret med egne midler. 25. Fremstillingspris for mælk – målt på hele virksomheden = Krav til mælkeindtægt Kg EKM leveret Krav til mælkeindtægt: Totale omkostninger minus afkoblet EU-støtte (8) minus bruttoudbytte fra øvrige aktiviteter (fx salgsafgrøder, tilvækstværdi, kvæg og andre landbrugsindtægter). Totale omkostninger: Summen af stykomkostninger (2), lønomkostninger (4), øvrige kapacitetsomkostninger (5), afskrivninger mv. (6), ejeraflønning (14), netto forpagtningsafgift og forrentning af landbrugsaktiverne med 4 pct. Fremstillingsprisen viser, hvor høj mælkeprisen pr. kg EKM skal være for at opnå et positivt resultat efter ejeraflønning og 4 pct. forrentning af landbrugsaktiverne. UDVÆLGELSESKRITERIUM Udvælgelseskriteriet har været følgende: (a) enkeltmands landbrugsbedrifter og I/S-landbrugsbedrifter, (b) heltidsbeskæftiget i forhold til antal normtimer på minimum 1.665 timer pr. år, (c) minimum 20 årskøer. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 55 TEMAFORTEGNELSE 2014 2008 • • • • • Økonomisk optimalt foderniveau ved mælkeproduktion • Faste procedurer forbedrer arbejdsmiljøet og indtjeningen • Afkast og Risiko – de vigtigste kriterier i den forretningsmæssige beslutningsproces. Mælkeproduktion efter kvoter Bedre økonomi med færre kvier Sæt pris på krydsningskalve Sæt fremstillingsprisen for grovfoder under lup 2013 • Vejen til vækst og bedre økonomi • Undgå halløj på kviehotellet • Styr på bedriften – brug de daglige informationer til at lede din bedrift • Kryds dig til et højere dækningsbidrag. 2012 • Vækst gennem opkøb • Optimering af foderforsyningen – kend bedriftens potentiale • Salmonella Dublin kan give store tab • Lean skaber værdi på kvægbedrifterne. 2011 • • • • Rust dig til en produktion uden kvoter TurnAround – vejen til en god forretning Godt samspil mellem stald og mark er guld værd. God økonomi i at undgå mastitis. 2010 2007 • • • • Det gode koliv – kan det betale sig? Slå autopiloten fra og grib selv rorpinden Fremtiden flytter ind Danske mælkeproducenter klarer konkurrencen. 2006 • De 1.000 køer? • Forøg dit økonomiske råderum – prioriter indsatsområderne • Fra kalv til guldko • NorFor – et nyt fodervurderingssystem til kvæg. 2005 • Den gode vækststrategi • Afgræsning contra staldfodring – og varighed af græsmarker • Succesfuldt samarbejde – en mulighed. • Kend økonomien i din foderproduktion • God reproduktion – en vej til højere tilvækstværdi • Foderoptimering – lille risiko, stor gevinst • Døde køer æder dine penge. 2004 2009 2003 • Handyrpræmiens ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen • Se altid kritisk på foderøkonomien • Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt? • Vælg den rigtige teknologi. • Benchmarking – at lære af de bedste • Mere græs ved afkoblet EU-støtte • Grovfoderhåndtering med fokus på ensilering af græs • Erfaringer og økonomiske resultater med automatisk malkning. 56 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2015 • • • • Forandringsledelse i kvægbruget Høj, stabil indtjening – hvordan? Grovfodersystemer efter EU-reformen EU-reformen i forhold til kødproduktion.
© Copyright 2024