Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktionsøkonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Redaktør Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Layout Opsætning Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Grafik Erik Maegaard, Tina Tind Wøyen, Thyge Lauge Jørgensen, Peter Mejnertsen og Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug Fotos Hvis ikke andet er nævnt, er fotos i denne publikation taget af medarbejdere ved Videncentret for Landbrug Tryk Oplag Udgiver GP-Tryk A/S, Grenaa 1.500 Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Agro Food Park 15, 8200 Århus N Tlf. : 8740 5000 Fax: 8740 5010 www.vfl.dk ISSN 0908-6404 (tryk) ISSN 2244-9477 (web) Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 2| 1 ^1 Forord Denne pjece præsenterer relevante resultater af analyser af 2011-regnskaber fra planteavlsbedrifter. Analyserne belyser emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen, med særligt fokus på salgsafgrøder. Analyser af totaløkonomien på bedrifterne og ti års udvikling er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der er derudover udarbejdet analyser af dækningsbidrag på udvalgte afgrøder på baggrund af produktionsgrensregnskaber. Desuden er maskinomkostningerne analyseret på baggrund af driftsgrensanalyser. I tre temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration, når der arbejdes med udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: k Det gode samarbejde i markdriften Hvordan opnås fordelene i de forskellige samarbejdsformer? k Usikkerheder i planteproduktionen Hvordan håndteres de bedst? k Perspektiver for økologisk planteproduktion Hvordan forventes markedet for økologiske planteprodukter at udvikle sig, og hvilke faktorer skal overvejes i forbindelse med en omlægning? Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Videncentret for Landbrug, Planteproduktion og Økologi, med indspil fra kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er afsluttet den 8. august 2012. 1 ^1 |3 4| 1 ^1 Indhold Forord ..............................................................................................................................3 Indhold ........................................................................................................................... 5 Sammendrag ...................................................................................................................7 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder ........................................................................8 Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype .......................12 Maskinomkostninger på planteavlsbrug ....................................................................16 Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser .......................................22 Ti års udvikling i planteavlen.......................................................................................28 Samarbejde i markdriften ............................................................................................32 Tema Produktionsmæssige usikkerheder i planteproduktionen .......................................38 Tema Perspektiver for økologisk planteproduktion ...........................................................44 Tema Resultatudtryk ..............................................................................................................50 1 ^1 |5 6| 1 ^1 Sammendrag Sammendrag af regnskabsanalyserne 2011 var karakteriseret ved et mere stabilt prisniveau på korn i forhold til 2010, hvor prisen var stigende gennem hele året. I 2011 steg prisen på korn i årets første måneder, og prisen faldt i høst tilbage til niveauet fra årets start, hvorefter prisen holdt dette niveau året ud. Prisen på handelsgødning var ret stabil gennem 2011, mens prisen på dieselolie steg gennem hele 2011. Mange planteavlere opnåede i 2011 et høstudbytte i kornafgrøderne, som var på niveau med 2010. Bruttoudbyttet pr. bedrift fra markdriften i 2011 blev også på niveau med 2010. Det gennemsnitlige driftsresultat var 241.000 kr. pr. bedrift i 2011. Det er 46.000 kr. pr. bedrift bedre end i 2010, hvor driftsresultatet var 195.000 kr. pr. bedrift i gennemsnit. udgjorde 68 pct., og i 2008 udgjorde dækningsbidraget 61 pct. Dækningsgraden var altså på samme niveau i 2011, som den var i 2010. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2009 på 114 pct., i 2010 på 145 pct., mens den i 2011 var på 143 pct. Der er altså ikke sket nogen væsentlig ændring i forholdet mellem bruttoudbytte, stykomkostninger og kapacitetsomkostninger fra 2010 til 2011. Finansieringsomkostningerne faldt en smule fra 822.000 pr. bedrift i gennemsnit i 2010 - til 760.000 kr. pr. bedrift i 2011. Den gennemsnitlige bedrift investerede ca. 2.161 kr. pr. ha i 2011, hvor der blev investeret 2.150 kr. pr. ha i 2010, og ca. 1.300 kr. pr. ha i 2009. Dækningsbidraget udgjorde i 2011-årsrapporterne 69 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2010 1 ^1 |7 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder > - &5 &565-1 Dækningsbidragene for korn blev i 2011 i gennemsnit på niveau med eller lidt højere end i 2010. Det opnåede dækningsbidrag i vinterraps var væsentligt højere i 2011, end det der blev opnået i 2010. Salgsprisen på foderhvede var i begyndelsen af 2011 ca. 140 kr. pr. hkg, og den steg moderat frem til juli. Herefter faldt prisen gennem høstperioden til ca. 130 kr. pr. hkg, og prisen kom under 130 kr. pr. hkg inden udgangen af 2011 (se www. farmtal.dk). Figur 1 viser den gennemsnitligt fakturerede salgspris for foderhvede i den enkelte måned. Korn solgt i den enkelte måned kan være handlet til andre priser end de priser, der er vist i figuren, 8| 1 ^1 da de dækker både det handlede i den enkelte måned og det, der er solgt på kontrakt på et tidligere tidspunkt. Udviklingen i prisen har naturligvis betydning for de dækningsbidrag, der er opnået i salgsafgrøderne. Dækningsbidrag i kr. pr. ha er for udvalgte salgsafgrøder i 2011 vist i tabel 1. Dækningsbidraget for vinterhvede og vinterbyg er på samme niveau eller bedre i 2011, end de tilsvarende dækningsbidrag for 2010. For vårbyg og vinterraps er dækningsbidragene væsentligt bedre i 2011 end i 2010. For vårbyggens vedkommende skyldes det primært meget høje høstudbytter i 2011, og for vinterrapsen skyldes det væsentligt bedre priser i 2011. Prisudvikling på foderhvede 2011 180 160 /!1 " !! $ H@EEE 140 Kr. pr. hkg 120 100 80 60 40 20 0 Foderhvede kr. pr. hkg ab gård Resultaterne for 2009-2011 er opgjort på baggrund af Videncentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden fra 1. januar til 31. december 2011, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. EUstøtteordninger indgår ikke i beregningerne. Når bruttoudbyttet ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm, og forskelle i angivet pris og anvendt pris i regnskabet. Prognoserne for 2012-2013 er baseret på bedste skøn over priser, omkostninger og udbytter for henholdsvis 2012 og 2013. Der er benyttet budgetkalkuler fra www.farmtal.dk, primo juli 2012. Det skal præciseres, at priserne er baseret på hele årets gennemsnitspriser og ikke på prisen i høst. Derfor kan de aktuelle priser, som den enkelte landmand sælger sine afgrøder til, sagtens afvige væsentligt fra de angivne priser i tabel 1. Da der i en del af regnskaberne indgår husdyrgødning, som ikke er værdisat, er stykomkostningerne ikke identiske med det forventede i budgetkalkulerne. 1 ^1 |9 2!/$ ǣ$ 2" !"" !9$ År 2009 2010 2011 2012 2013 Vinterhvede Hkg pr. ha 82 69 68 73 73 Kr. pr. hkg 81 131 137 130 130 Bruttoudbytte pr. ha 6.599 9.074 9.409 9.583 9.583 Stykomkostninger pr. ha -2.940 -2.322 -2.484 -2.484 -2.491 Dækningsbidrag pr. ha 3.659 6.753 6.925 7.099 7.092 Vårbyg Hkg pr. ha 59 54 61 58 58 Kr. pr. hkg 82 134 139 130 130 Bruttoudbytte pr. ha 4.730 7.194 8.500 7.561 7.561 Stykomkostninger pr. ha -2.088 -1.571 -1.966 -2.015 -2.005 Dækningsbidrag pr. ha 2.642 5.623 6.534 5.546 5.556 Vinterbyg Hkg pr. ha 68 58 58 61 61 Kr. pr. hkg 80 131 138 130 130 Bruttoudbytte pr. ha 5.525 7.513 8.091 8.060 8.060 Stykomkostninger pr. ha -2.463 -1.855 -1.801 -1.865 -1.817 Dækningsbidrag pr. ha 3.062 5.658 6.290 6.195 6.243 Vinterraps Hkg pr. ha 41 35 34 37 37 Kr. pr. hkg 209 230 303 330 310 Bruttoudbytte pr. ha 8.209 8.108 10.404 12.100 11.367 Stykomkostninger pr. ha -3.566 -2.764 -2.563 -2.653 -2.640 Dækningsbidrag pr. ha 4.642 5.343 7.841 9.447 8.726 2"/ C " !!!!: Gruppe 1 3 4 59,5 67,3 72,1 (laveste DB) Hkg pr. ha 48,7 Kr. pr. hkg 5 (højeste DB) 79,7 138 139 130 140 139 6.203 7.517 8.282 9.894 11.000 Udsæd -551 -597 -469 -517 -477 Gødning -965 -741 -552 -558 -893 Planteværn -768 -798 -722 -826 -678 Diverse -729 -494 -460 -469 -287 Stykomkostninger, kr. -3.013 -2.630 -2.203 -2.370 -2.334 Dækningsbidrag, kr. 3.190 4.888 6.080 7.524 8.666 Bruttoudbytte, kr. ! U 2 1 ^1 /" 6 $ " !"" !9 $ C Dækningsbidrag udvalgte afgrøder 10.000 9.000 8.000 Kr. pr. ha 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2006 2007 2008 Vinterhvede 2009 Vårbyg For 2012 forventes dækningsbidrag omtrent på niveau med 2011, dog forventes et højere dækningsbidrag for raps på grund af prisudviklingen på vinterraps. Figur 2 viser henholdsvis den realiserede og den forventede udvikling i dækningsbidraget for tre salgsafgrøder i perioden fra 2006 til 2013. Holder afgrødepriserne i 2012 og 2013 et højere niveau end det forventede, vil resultaterne naturligvis overstige det, som nærværende prognoser angiver. Spredning i resultaterne for vinterhvede Analyserne i dette afsnit er baseret på gennemsnitlige opnåede dækningsbidrag for de 115 bedrifter, der indgår i analysen. Bag tallene ligger en væsentlig spredning - både i udbytte og priser. 2010 2011 2012 2013 Vinterraps Tabel 2 viser bedrifternes opnåede dækningsbidrag for vinterhvede, inddelt i fem grupper efter stigende dækningsbidrag. Forskellen på det laveste og det højeste dækningsbidrag er 5.476 kr. pr. ha. Langt den største forskel ligger i bruttoudbyttet - nemlig 4.797 kr. Der er ikke væsentlige forskelle i stykomkostningerne, dog har de bedrifter, der opnår de ringeste dækningsbidrag samtidig de højeste stykomkostninger. Den gennemsnitlige pris for vinterhvede er 139 kr. pr. hkg. I alle grupper er opnået stort set samme pris for hveden i gennemsnit. Som det ses i figur 1, var der i 2011 ikke de store udsving i hvedeprisen. Derfor betød salgstidspunktet ikke ret meget for resultatet i 2011. 1 ^1 U!! Dækningsbidrag for salgsafgrøder – Opdelt på bedriftstype og jordtype > H2C-G 22JC5-1 Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet ”diverse vedr. planteavl” indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. !"U 1 ^1 2! l.m$C" !!65 .6.' \8\$ Antal bedrifter til beregning af gennemsnit DB kr. pr. ha Gennemsnit Bedste tredjedel Forskel fra gennemsnitligt DB til bedste tredjedels DB Bedrifter med hovedproduktion korn Uden svin Lerjord 728 Sandjord 714 6.691 8.410 26 pct. 5.550 7.121 28 pct. Med svin Lerjord 191 6.483 8.181 26 pct. Sandjord 254 5.639 6.928 23 pct. 9.385 29 pct. 7.315 - - 8.952 12.295 37 pct. 9.510 11.903 25 pct. Bedrifter med hovedproduktion frø Uden svin Alle jordtyper 118 Alle jordtyper 10 7.288 Med svin Bedrifter med hovedproduktion kartofler Alle jordtyper 162 Bedrifter med hovedproduktion sukkerroer Alle jordtyper 176 Brug af sammenligningstal Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på den enkelte bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i ”bedste tredjedel” kunne vise væsentlige afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. 1 ^1 U!9 Kategorisering af bedrifterne: k Bedriften kategoriseres som lerjord, når mere end halvdelen af jorden på bedriften er lerjord. Tilsvarende skal mere end halvdelen være sand, for at bedriften kategoriseres sandjord. Resultaterne for 2011 Generelt er dækningsbidragene på samme niveau som i 2010 eller højere. Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er tilnærmelsesvis uændret i forhold til 2010. k Bedrift med svin kræver, at mindst en tredjedel af det samlede dækningsbidrag stammer fra svineproduktionen, at dækningsbidraget fra svineproduktionen er større end dækningsbidraget fra planteavl, og at mere end to tredjedele af det samlede dækningsbidrag stammer fra summen af planteavl og svineproduktion. Bedrifter med hovedproduktion af korn og uden svin har et gennemsnitligt dækningsbidrag på 5.550 kr. pr. ha på sandjord og 6.691 kr. pr. ha på lerjord. k Bedrifter med korn har mindre end 5 pct. af arealet med hver af afgrøderne frø, sukkerroer, kartofler og specialafgrøder. k Bedrifter med frøavl har mindst 15 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. k Bedrifter med kartofler har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. k Bedrifter med roer har mindst 15 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø, kartofler eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Kategoriseringen har stor betydning for resultaterne. Som nævnt defineres en bedrift med lerjord som en bedrift med mere end 50 pct. lerjord. Hvis bedrifterne skulle have f.eks. 85 pct. lerjord for at blive kategoriseret som bedrifter med lerjord, ville forskellene i dækningsbidrag mellem lerjord og sandjord blive større. !%U 1 ^1 Bedrifter med hovedproduktion af frø og uden svin ligger gennemsnitligt på 7.288 kr. pr. ha, mens bedrifter med hovedproduktion af korn og uden svin i gennemsnit over jordbundstyper har et dækningsbidrag på 6.121 kr. pr. ha. Kartoffelavlerne har et dækningsbidrag på 8.952 kr. pr. ha i gennemsnit, mens sukkerroeavlerne opnår det højeste gennemsnitlige dækningsbidrag på 9.510 kr. pr. ha. Forskellen mellem gennemsnittet og den tredjedel med de bedste dækningsbidrag ligger imellem 23 pct. og 37 pct. på tværs af produktionsgrene. Det er på samme niveau som i 2010. For kornavlerne er forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel i 2011 generelt blevet en smule mindre end i 2010. For producenter med hovedproduktion af frø, kartofler og roer er forskellen derimod blevet lidt større. Bedrifter med kartofler har med 37 pct. den største forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel i 2011. Det gennemsnitlige dækningsbidrag på bedrifterne med kartoffelproduktion er større end på de korn- og frøproducerende bedrifter, og dækningsbidraget for den bedste tredjedel af kartoffelavlerne i gennemsnit er større end bedrifterne med hovedproduktion af sukkerroer. Der er ikke et klart billede af, om planteproducenter med svin i gennemsnit fik bedre dækningsbidrag end producenter uden svin i 2011. Kornproducerende bedrifter uden svin på lerjord har dækningsbidrag, der i gennemsnit er godt 200 kr. pr. ha bedre end kornproducenter med svin på lerjord. På sandjord realiserer kornproducenterne med og uden svin dækningsbidrag på samme niveau. For den bedste tredjedel er dækningsbidraget på bedrifterne uden svin alle bedre end bedrifter med svin. Som forventet er der realiseret et større dækningsbidrag i kornproduktion på lerjord end på sandjord. Forskellen er opgjort til henholdsvis 844 kr. pr. ha for gennemsnittet og 1.141 kr. pr. ha for den bedste tredjedel. Det skal erindres, at opdelingen i lerjord og sandjord afgøres af, om mere end 50 pct. af arealet udgøres af henholdsvis lerjord eller sandjord. 1 ^1 U!: Maskinomkostninger på planteavlsbrug > H22JC5 &565-1 Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Maskinomkostninger for 2011 er analyseret for en række planteavlsejendomme. Omkostningerne er opgjort for ejendomme med hovedproduktion af korn og for planteavlsbedrifter med salgsafgrøder. Desuden præsenteres spredningen i maskinomkostninger mellem bedrifterne. De gennemsnitlige maskinomkostninger ekskl. arbejde for 2011 er, med det forbehold der må tages for et ændret datagrundlag, steget siden 2010. Gennemsnittet dækker over stor spredning mellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2011 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er ca. 43 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. !>U 1 ^1 C " !!$C $65\1 81\2 $/" !!) CC " !! $$ H $ $C Karakterisering af driftsgrensanalyser i analysegrundlaget For at en driftsgrensanalyse indgår i analysegrundlaget skal flere karakteristika være opfyldt. k Maskinstationsomkostningerne er maksimalt 1.500 kr. pr. ha. k Maskinstationsindtægterne er maksimalt 1.500 kr. pr. ha. k Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maks. 5.000 kr. pr. ha. (indeholder både ”vedligehold markredskaber” og ”vedligehold andet inventar”. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under ”markredskaber”, men derimod under ”andet inventar”). k Brændstof og diverse er maksimalt 2.500 kr. pr. ha. k Afskrivninger på maskininventar er maksimalt 15.000 kr. pr. ha. Posten indeholder både ”afskrivninger markredskaber” og ”afskrivninger andet inventar”. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under ”markredskaber”, men derimod under ”andet inventar”). k Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. k Bedrifternes areal udgør minimum 50 ha. k Bedrifternes maskinomkostninger uden løn udgør minimum 1.500 kr. pr. ha og maksimalt 7.000 kr. pr. ha, da de ellers kategoriseres som meget atypiske. Maskinomkostninger (ekskl. løn) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. Man kan med udgangspunkt i sit regnskab beregne egne maskinomkostninger som vist i boksen ”maskinomkostninger”, og sammenligne disse med efterfølgende resultater. 1 ^1 U!? 2!= Årstal 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal ejendomme 794 758 727 791 432 402 375 413 509 515 Areal i gns. 113 116 126 128 114 120 156 140 195 168 Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation 623 624 645 594 621 591 831 875 705 42 103 39 97 255 134 132 142 225 674 814 834 830 746 545 687 557 405 420 674 Variable i alt 1.479 1.561 1.514 1.438 1.394 1.442 1.280 1.378 1.520 2.053 Afskrivninger 1.026 1.047 948 969 958 998 1.067 1.019 1.022 985 Brændstof og diverse Forrentning 324 342 300 310 313 329 356 429 443 312 Faste i alt 1.350 1.389 1.248 1.279 1.271 1.327 1.423 1.448 1.464 1.297 Maskinomkostninger i alt, årets priser 2.829 2.950 2.762 2.717 2.665 2.769 2.703 2.826 2.984 3.350 Maskinomkostninger i 2011-priser 3.391 3.496 3.240 3.121 3.006 3.035 2.910 2.981 3.066 3.350 100 103 96 92 89 90 86 88 90 99 Indeks 2002 = 100 Maskinomkostninger for planteavlsbedrifter 2011 De gennemsnitlige maskinomkostninger på bedrifter med salgsafgrøder udgør 3.350 kr. pr. ha i 2011. I analysegrundlaget indgår driftsgrensanalyser fra bedrifter med en andel af specialafgrøder. For gruppen af bedrifter med hovedproduktion af korn, udgør maskinomkostningen til sammenligning ca. 3.250 kr. Bedrifter med hovedproduktion af korn har mere end 50 pct. af arealet med korn og maksimalt 5 pct. af arealet med henholdsvis kartofler, frø, roer og andre specialafgrøder. Skal man vurdere de reelle omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Hvis timelønnen sættes til 200 kr. pr. time i gennemsnit og arbejdskraftforbruget til 6-8 timer pr. ha, bliver den samlede lønomkostning estimeret til ca. 1.200 til 1.600 kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på bedriften. !;U 595 1 ^1 Udvikling i maskinomkostninger Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste 10 år. Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter fra perioden 2002 til 2010 og driftsgrensanalyser for 2011, se tabel 1. Fra 2005 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger. Den stigning, der har været fra 2010 til 2011, er drevet af øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet en smule. Særligt stigningen i omkostninger til maskinstation, men også omkostninger til brændstof og diverse medfører, at de variable maskinomkostninger i gennemsnit er steget med 533 kr. pr. ha i årets priser. De faste omkostninger er tilsvarende faldet med 167 kr. pr. ha i årets priser. Ved vurdering af tallene ovenfor, herunder stigningen i omkostninger til maskinstation, bør det ændrede datagrundlag for 2011 inddrages i vurderingen. Maskinomkostninger i 2011-priser 4.000 3.500 kr. pr. ha 3.000 2.500 2.000 /!& " "8" !! l m " !! 1.500 1.000 500 - 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Variable omkostninger 1.773 1.850 1.776 1.652 1.573 1.580 1.378 1.454 1.562 Afskrivning og forrentning 1.618 1.646 1.464 1.469 1.434 1.454 1.532 1.528 1.505 For at kunne lave en reel sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år, er priserne desuden angivet i 2011-priser. Priserne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. På den nederste linje i tabel 1 er de prisjusterede maskinomkostninger for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er på 99 i 2011. Omkostningerne i gennemsnit er 2011 2.053 1.297 altså faldet 1 pct. i reelle priser over de 10 år, med forbehold for det ændrede datagrundlag. Med ”reelle priser” menes priser, der er korrigeret med forbrugerprisindekset. Udviklingen i maskinomkostninger, korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden 20022011, er illustreret i figur 1. 1 ^1 U!, Tabel 2. Spredning i maskinomkostninger, driftsgrensanalyser, salgsafgrøder. 2011 Laveste tredjedel Mellemste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme 172 172 171 Areal i gennemsnit 175 185 145 Vedligehold 545 687 882 Maskinstation 392 609 629 Brændstof og diverse 560 650 813 1.497 1.946 2.324 644 931 1.383 Kr. pr. ha Variable i alt Afskrivning Forrentning 210 301 425 Faste i alt 854 1.232 1.808 2.351 3.178 4.132 Maskinomkostninger i alt, kr. Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 er driftsgrensanalyserne for bedrifter med salgsafgrøder opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses, at k den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger, har haft maskinomkostninger, der er ca. 43 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger k bedrifter med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle poster. Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger. Estimerede lønomkostninger indikerer " U 1 ^1 desuden, at tredjedelen med de højeste maskinomkostninger også har de højeste lønomkostninger. Forskellen udgør 200-300 kr. pr. ha. Dette kan blandt andet begrundes i dyrkning af mere arbejdskraftintensive afgrøder i denne gruppe. Analysen viser samtidig, at gruppen med de højeste maskinomkostninger har det laveste bruttoudbytte fra planteproduktionen. Gruppen med de højeste maskinomkostninger har et bruttoudbytte, der er ca. 1.000 kr. pr. ha mindre end gruppen med de laveste maskinomkostninger. De gennemsnitlige omkostninger for den midterste tredjedel er mindre end gennemsnittet for alle bedrifter. Det er et udtryk for en skæv fordeling af bedrifternes maskinomkostninger. Det kan skyldes både lav kapacitetsudnyttelse og andre forhold, som f.eks. dyrkningsforhold og afgrødesammensætning. Maskinomkostningerne for bedrifter med kartofler og specialafgrøder, forventes at være så høje, at disse bedrifter hovedsageligt er placeret i den højeste tredjedel. Tabel 3. Spredning i maskinomkostninger, driftsgrensanalyser med hovedproduktionen af korn. 2011 Laveste tredjedel Mellemste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme 152 152 152 Areal i gennemsnit 151 161 129 Vedligehold 488 621 803 Maskinstation 341 509 554 Brændstof og diverse 504 580 733 Kr. pr. ha Variable i alt 1.333 1.710 2.090 Afskrivning 579 822 1.259 Forrentning 195 272 386 Faste i alt 774 1.094 1.645 2.107 2.804 3.735 Maskinomkostninger i alt, kr. I tabel 3 ses spredningen i maskinomkostningerne for planteavlsbrug med hovedproduktion af korn. Opgørelsesmetoden er den samme som anvendt i tabel 2, men analysegrundlaget omfatter for tabel 3 udelukkende bedrifter med hovedproduktion af korn. Spredningen i maskinomkostninger er sammenlignelig mellem planteavlsbrug med hovedproduktionen korn (tabel 3) og planteavlsbedrifter med salgsafgrøder (tabel 2). Omkostningsniveauet er generelt en anelse lavere for planteavlsbrug med korn som hovedproduktion. Forskellen skyldes blandt andet, at driftsgrensanalyser med korn som hovedproduktion har en lavere andel af specialafgrøder, der typisk medfører højere maskinomkostninger. Der er i datamaterialet ikke konstateret nogen sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger. 1 ^1 U"! Totaløkonomi i planteavl – opdelt på bedriftsstørrelser > (5 &565-1 I 2011 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var bedre end i 2010. Bruttoudbyttet var 273.000 kr. lavere end i 2010, men tilsvarende lavere omkostninger medførte, at det samlede driftsresultat i 2011 endte på 241.000 kr. i gennemsnit sammenlignet med 195.000 kr. i 2010. Driftsresultatet er dermed forbedret med 46.000 kr. fra 2010 til 2011. 22 | 1 ^1 & $" !! C 5- 2 6 C : 5 (C C6 $ $ 6 " !!$ /! $ " ? " !!1 6" ? 9;! <"8,> $ !; ! 1 Indeks for prisudviklingen 2007-2011 200 180 Indeks - Januar 2007 = 100 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2007 Dieselolie 2008 2009 2010 Gns. fakt. salgspris hvede ab gård Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2011 er beregnet ud fra gennemsnitstal fra de årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering med videre fra Danmarks Statistik er data fra de 456 årsrapporter, der opfylder kriterierne for at være en planteavlsbedrift, vægtet til at repræsentere 1.232 heltidsplanteavlsbedrifter i 2011. I forhold til 2010 er arealet steget fra 180 ha pr. bedrift til 205 ha pr. bedrift. Definition af driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte minus finansieringsomkostninger vedrørende landbrug, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. 2011 Kalkammonsalpeter Definition af driftsresultat Bruttoudbytte - Stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Indtjeningen i 2011 Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2009, 2010 og 2011. I 2011 var der data vægtet til i alt 1.232 bedrifter med 205 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inkl. andre driftsgrene end planteavl) var i 2011 på knap 2,6 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca. 12.500 kr. pr. ha. Ændringer i indtjening hænger bl.a. sammen med prisudviklingen på forbrugsstoffer og afgrøder. Se prisudviklingen på udvalgte varer og produkter i figur 1. 1 ^1 | 23 Kapacitetsgraden Stykomkostningerne faldt fra 2010 til 2011 med ca. 158.000 kr., men pga. et fald i bruttoudbyttet blev dækningsbidraget ca. 115.000 kr. lavere pr. bedrift i 2011 sammenlignet med 2010. Dækningsbidraget er på 1,76 mio. i gennemsnit pr. bedrift i 2011. Kapacitetsomkostningerne er samlet faldet med ca. 61.000 kr. fra 2010. Dermed bliver resultat af primær drift 529.000 kr. pr. bedrift, eller ca. 2.580 kr. pr. ha i gennemsnit. Det er i gennemsnit ca. 53.000 kr. lavere pr. bedrift i 2011 end i 2010. H8 58 5 8 8 5 " ? 73 !:: " " ; 67 !9 , >! !!% " ! 68 !%: " !! 69 !%9 Finansieringsomkostninger er faldet med knap 7,5 pct. fra 822.000 kr. i 2010 til 760.000 kr. pr. bedrift i 2011. for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, des bedre er virksomheden til at begrænse stykomkostningerne. Driftsresultatet på 241.000 kr. i 2011 er 46.000 kr. bedre end i 2010, hvor det var 195.000 kr., og 451.000 kr. bedre end i 2009. I 2011 udgør dækningsbidraget 69 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2010 var 68 pct. Denne andel kaldes også Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden nærmer sig med 143 pct. for 2011, det høje niveau der var i 2007. 2!= $ År 2010 2011 Antal regnskaber 1.043 2009 670 456 Antal bedrifter 3.314 2.630 1.232 188 180 205 2.445 2.831 Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift i 1.000 kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger 944 958 800 1.501 1.873 1.758 Maskinstation 139 120 172 Afskrivninger mv. 349 365 346 Dækningsbidrag 24 | 2.558 Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn 831 805 711 Resultat af primær drift 182 582 529 Afkoblet EU-støtte 453 435 472 Finansieringsomkostninger 845 822 760 Driftsresultat -210 195 241 1 ^1 Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede areal inkl. forpagtninger. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem 506 kr. pr. ha og 1.486 kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat 12.000 af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør knap 32,5 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 50 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på ca. 16,25 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2010 godt 35 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 46 pct., svarende til en egenkapital på godt 18,9 mio. kr. /"' $ Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser 2011 10.000 kr. pr. ha 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Under 100 ha 100-200 ha Dækningsbidrag bedriftsniveau 200-300 ha 300-400 ha Resultat af primær drift Over 400 ha Driftsresultat 1 ^1 | 25 2"'" !!6ǣ Ǥ Ǥ Ǥ Antal ha Gns. alle brug Antal bedrifter 1.232 Under 100 108 100-200 200-300 634 300-400 324 87 Over 400 79 Ha i alt 205 79 148 242 348 517 - heraf forpagtet 64,3 15,6 38,2 80,5 146 183,8 Areal med lerjord, pct. 51,3 46,7 51,1 53,1 49,2 51,5 Areal med højværdiafgrøder, pct. 7,9 14,1 7,4 9,1 7,4 5,5 Lønningsevne, kr. pr. normtime -169 -178 -198 -163 -164 -85 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 2.558 1.109 1.834 3.178 4.304 5.892 - heraf planteavl 2.046 790 1.420 2.570 3.514 5.022 Dækningsbidrag bedriftsniveau 1.758 756 1.264 2.287 3.290 4.554 Lønomkostninger 121 28 53 192 252 361 Maskinstation 172 65 98 178 333 707 Afskrivninger 346 171 265 411 593 700 Andre kapacitetsomkostninger 591 325 441 784 831 1.099 Resultat af primær drift 529 113 366 623 1.030 1.466 Afkoblet EU-støtte 472 205 348 544 802 1.179 Finansieringsomkostninger 760 279 494 938 1.419 2.099 Driftsresultat 241 40 220 230 413 546 32.471 16.214 25.118 38.862 53.139 64.843 Gældsprocent, % 50 45 46 53 61 58 Bruger alder, år 51 53 51 52 49 46 8.576 9.573 9.454 8.808 Resultat af primær drift 2.580 Driftsresultat 1.176 Aktiver i alt Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag bedriftsniveau 26 | 1 ^1 8.541 9.450 1.430 2.473 2.574 2.960 2.836 506 1.486 950 1.187 1.056 Tabel 3. Investering og finansiering for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter bedriftsstørrelse, 2011. Antal ha Investering i: Gns. alle brug Under 100 100-200 200-300 300-400 Over 400 Beløb i 1.000 kr. Jord 491 127 312 438 678 2.426 Maskiner 239 114 195 230 369 660 Driftsbygninger 137 31 76 125 255 693 5 -3 4 10 2 9 -39 -96 -36 -16 -157 47 8 4 7 9 15 12 Inventar husdyrbrug og andet Besætning og beholdninger Grundforbedringer Øvrige landbrugsaktiver -6 -7 -7 -14 2 23 835 170 551 782 1.164 3.870 Afskrivninger mv. landbrug 392 217 249 558 538 935 Nettoinvesteringer 443 -47 302 224 626 2.935 Landbrugsinvesteringer, i alt Likviditetsbehov Nettoinvestering, kr. pr. ha -483 -233 -379 -407 -311 -2.152 2.161 -595 2.041 926 1.799 5.677 Investerings- og finansieringsbehov Tabel 3 viser investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler samt privat udtræk. Gruppen 300 til 400 ha og gruppen over 400 ha har som gennemsnit nettoinvesteret henholdsvis 1.799 og 5.677 kr. pr. ha. I 2010 var investeringen for gruppen mellem 300 og 400 ha 3.292 kr. pr. ha, og gruppen over 400 ha på 3.063 kr. pr. ha. Gruppen under 100 ha har afskrevet mere, end der er investeret for. I gennemsnit er nettoinvesteringerne i 2011 med 2.161 kr. pr. ha på niveau med 2010, hvor nettoinvesteringerne udgjorde 2.155. 1 ^1 | 27 Ti års udvikling i planteavlen > - &5-1 Driftsresultatet i 2011 blev i gennemsnit på 241.000 kr. pr. bedrift. Resultatet er lidt bedre end det, der blev opnået i 2010. Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på årsrapporter og suppleret med afgrødernes dækningsbidrag fra produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der er data fra 456 bedrifter i analysen i 2011. Ud fra oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er de 456 bedrifter vægtet til at repræsentere 1.232 planteavlsbedrifter på landsplan i 2011. 28 | 1 ^1 & $" !! C 5- 2 6 C : 5 (C C $$ 6 " !!$ Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl. Antal bedrifter Antal ha - heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 1) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 3.972 3.765 3.223 2.914 2.818 2.918 3.023 3.314 2.630 1.232 138 142 161 169 168 171 175 188 180 205 46 48 63 58 63 57 58 66 61 64 62 65 64 63 59 60 64 70 62 62 Beløb i 1.000 kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte 1.859 2.085 2.203 heraf mark 1.368 1.586 1.303 Dækningsbidrag 1.289 1.503 1.554 757 800 883 104 117 142 Kapacitetsomkostninger heraf løn 1.540 1.755 2.419 2.348 2.445 2.831 2.558 934 973 1.845 1.685 1.721 2.100 2.046 1.014 1.203 1.731 1.584 1.501 1.873 1.758 790 849 1.109 1.213 1.319 1.291 1.229 100 109 189 162 206 189 121 heraf maskinstation 57 61 99 77 84 98 119 139 120 172 heraf afskrivninger 225 234 261 245 260 325 370 349 365 346 363 389 402 415 453 435 472 Finansieringsomkostninger 422 432 513 499 527 657 1.014 845 822 760 Driftsresultat 109 271 159 88 216 367 -227 -210 195 241 6.814 3.659 6.753 6.925 Afkoblet EU-støtte 2) Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB kr. pr. ha, vinterhvede Pris kr. pr. hkg, vinterhvede DB kr. pr. ha, vinterraps Pris kr. pr. hkg, vinterraps 5.697 6.821 6.225 3.539 4.507 8.485 76 89 93 80 89 159 110 81 131 137 4.809 6.304 6.435 2.455 4.350 4.786 9.016 4.642 5.343 7.841 165 176 168 151 176 205 291 209 230 303 1) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre 2) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet Det dyrkede areal pr. bedrift er øget Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem hele perioden, dog med et mindre fald i 2010. I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på 205 ha i gennemsnit. Som gennemsnit har stigningen været på godt 3 pct. om året. Stigningen fra 180 ha til 205 ha fra 2010 til 2011 må delvist tilskrives den omtalte ændring i datagrundlaget. Det tilforpagtede areal udgør ca. en tredjedel af det samlede dyrkede areal. Bruttoudbytte og dækningsbidrag Bruttoudbyttet i 2011 har været lidt mindre end i 2010. Høstudbyttet har været på stort set samme niveau i 2011 som i 2010 og noget under niveauet i 2009. Ved sammenligning af dækningsbidrag skal man være opmærksom på, at EU-støtten fra 2005 er afkoblet og derfor ikke inkluderet i dækningsbidraget. For at kunne sammenligne er EU-støtten derfor inkluderet i dækningsbidraget vist i figur 2. Måles dækningsbidraget i kr. pr. ha og korrigeres for EU-støtten, så er det gennemsnitlige dækningsbidrag, målt i årets priser, faldet fra 9.341 kr. pr. ha i 2002 til knap 8.576 kr. pr. ha i 2011. 1 ^1 | 29 /!= 58 ǣ " "8" !! $l m Ti års udvikling, omkostninger 2002-2011 2.500 1.000 kr. pr. bedrift 2.000 1.500 1.000 500 2002 2003 2004 2005 2006 Kapacitets- og finansieringsomkostninger Finansieringsomkostninger 2007 Kapacitetsomkostningerne er nogenlunde uændrede Kapacitetsomkostningerne er tilnærmelsesvist uændrede fra 2009 til 2010 og er faldet en smule fra 2010 til 2011. Der er samtidig sket en udvidelse af det dyrkede areal pr. bedrift. 9 U 1 ^1 2008 2009 2010 2011 Kapacitetsomkostninger Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år. Der ses en stigning i de samlede kapacitets- og finansieringsomkostninger udtrykt ved den grønne graf, som også går igen i figur 2. Der er dog et svagt fald fra 2008-2011. Udviklingen er en konsekvens af stagnerende kapacitetsomkostninger og svagt faldende finansieringsomkostninger i perioden 2009 til 2011. /"= =8 58 ǣ " "8 " !!$ l m Ti års udvikling, resultat 2002-2011 2.500 1.000 kr. pr. bedrift 2.000 1.500 1.000 500 -500 2002 2003 2004 DB inkl. afkoblet EU-støttte 2005 2006 2007 2008 2009 Kapacitets- og finansieringsomkostninger Finansieringsomkostningerne er samlet set næsten uændrede Finansieringsomkostningerne er faldet en anelse i 2011. Finansieringsomkostningerne dækker dog i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Gælden er steget med gennemsnitligt 700.000 kr. pr. bedrift til i gennemsnit godt 16 mio. kr. pr. bedrift, hvilket skyldes både investeringer og finansiering af forrige års underskud. Til gengæld er renten faldet så meget, at renteudgifterne er blevet 2010 2011 Driftsresultat 100.000 kr. mindre. Der er realiseret et tab på værdipapirer på næsten 100.000 kr. i 2011, tabet på værdipapirer var i 2010 på 116.000 kr. Samlet resulterer det i faldende finansieringsomkostninger. Driftsresultatet, målt i årets priser, er steget fra 109.000 kr. pr. bedrift i 2002 til 241.000 i 2011. Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i figur 2. 1 ^1 U9! Samarbejde i markdriften Tema > - & 5-1 Der er mange forhold, der bør tages i betragtning, når man vil etablere og drive et samarbejde om markdrift. En række af forholdene er generelle og kan anvendes i alle former for samarbejde, hvad enten det drejer sig om at 32 | 1 ^1 låne en maskine af naboen eller drive hele planteproduktionen i et fælles selskab. Samarbejde er bedst, hvis alle involverede får noget ud af det, f.eks. ved at opnå en bedre økonomi eller ved at få bedre arbejdsbetingelser. Omkostningsreduktion er et ønske på de fleste planteavlsbedrifter. Der er nogle forhold, som den enkelte landmand stort set ikke har nogen indflydelse på, f.eks. rammevilkår og det overordnede prisniveau for afgrøder, gødning og planteværnsmidler. Andre forhold kan man vurdere og derefter gøre noget ved, hvis der er behov for det, f.eks. optimering af sædskiftet, forbedring af dyrkningen af den enkelte afgrøde og om muligt optimering af låneporteføljen. En anden vej at gå er at reducere omkostningerne til indkøb af planteværnsmidler og andre hjælpestoffer samt maskinpark og arbejdskraft ved at samarbejde med andre landmænd. Hvis der skal være gevinst ved et samarbejde på et eller flere områder, skal det give værdi for alle parter. Værdien af et samarbejde kan blandt andet være: k Større indtægt - salg af afgrøder k Sparede stykomkostninger - billigere gødning og planteværnsmidler mv. k Lavere kapacitetsomkostninger - maskinomkostninger, arbejdsomkostninger mv. Husk: $ $ k Bedre og rettidigt udført arbejde - bedre produktkvalitet og større mængder k Sparring om, hvordan arbejdet skal udføres k Afløsning, hjælp i ferier, ved sygdom osv. Den meget enkle form for samarbejde kan være, at man ejer en maskine fælles, eller har aftalt at låne naboens maskine og udlåne sine egne maskiner til naboen - se nærmere beskrivelse i tabel 1. Det mere avancerede samarbejde kan være alt fra fælleseje af maskiner, samdrift af markerne eller total udlicitering af markdriften - se nærmere beskrivelse i tabel 2 i artiklens slutning. Businessto-business handel kan også betragtes som en form for samarbejde - se nærmere beskrivelse i tabel 3. Uanset hvilken form for samarbejde, der er tale om, er der en række forhold, man skal tage stilling til. Tabel 1. Fordele og usikkerheder ved et mindre omfattende samarbejde. Fordele Usikkerheder 1. Låne maskine af naboen k Spare omkostninger til egen maskine k Er maskinen ledig på det tidspunkt, hvor jeg gerne vil bruge den? k På hvilket grundlag skal der afregnes? k Hvad nu, hvis maskinen går i stykker? 2. Udføre arbejde for nabo med egen maskine k Bedre udnyttelse af egen maskine k På hvilket grundlag skal der afregnes? k Hvilke krav stiller naboen til kvaliteten? k Har jeg tid til at udføre arbejdet? 3. Udføre arbejde for hinanden med egne maskiner k Reducere omkostninger til maskiner pga. bedre udnyttelse k Udnytte maskinkapacitet bedre på tværs af ejendomme k Nogen at snakke med om, hvordan arbejdet skal udføres k Bedre mulighed for rettidighed afhængigt af maskinkapacitet k Bliver arbejdet udført i den kvalitet, jeg ønsker? k Hvad gør man, når maskinen går i stykker hos naboen? k Er der tid og kapacitet, når jeg vil have arbejdet udført? k Hvad nu, hvis samarbejdet ophører, og jeg så ender med en maskine, der er for stor til mine behov? k Skal der opgøres et bytteforhold mellem ydelser? 1 ^1 | 33 Man kan dele samarbejdet ind i følgende faser: 1. Etablering af samarbejde 2. Den løbende drift 3. Opløsning af samarbejde 1. Etablering af samarbejde Den væsentligste fase i et samarbejde af større omfang og med store forpligtigelser er selve etableringsfasen. Før etablering af et samarbejde bør parterne gennemgå de emner, der er nævnt i boksen ”Etablering af samarbejde”. Det professionelle samarbejde kræver, at man hele tiden holder fokus på de fordele, man kunne se, da man indgik samarbejdet. Lad være med at indgå samarbejde med en nabo eller andre, hvis du fornemmer, at den kommende samarbejdspartner har en ”skjult dagsorden”. Det kan f.eks. være den yngre landmand, der vil samarbejde med den ældre nabo med det motiv, at han så står først i rækken, når den ældre landmands ejendom kommer til salg. Hvis det er ønsket og strategien, så meld det ud og tag diskussionen om samarbejdet ud fra en fælles forståelse af, at den yngre er interesseret i at overtage den ældre landmands bedrift, når den tid kommer, men heller ikke før. Tema 2. Den løbende drift Inden samarbejdet påbegyndes er det vigtigt at aftale, hvad man vil opnå, og hvordan man vil samarbejde. I det daglige samarbejde er det vigtigt at have aftalt - hvem, der beslutter hvad, samt 34 | 1 ^1 Etablering af samarbejde 0$$6@ ^ 6 » * $ » C » / » $ $$8C ^ & » 2 8 » ( 6 » H $ 6$ » 15 $8 ^ H 6 » H 6 $6 » L $6 6 hvem, der har ansvar for hvad. Det kan f.eks. være aktuelt, k hvis man samarbejder om dyrkning af den enkelte afgrøde. Hvem prioriterer rækkefølgen af arbejdsopgaver og arbejdssted - og hvordan foretages prioriteringen? k hvis man låner maskiner af hinanden. Hvem har ansvaret for blandt andet vedligeholdelse, smøring og brændstof? Tabel 2. Fordele og ulemper ved et mere omfattende samarbejde. Fordele Usikkerheder 4. Eje en eller flere maskiner i fællesskab k Det samme som når arbejdet udføres i fællesskab (3) Som (3), desuden k Hæfter jeg for al gæld i vores fælles maskine? k Hvilke maskiner skal vi købe (fabrikat, størrelse mv.)? 5. Fælles maskinpark k Det samme som når arbejdet udføres i fællesskab (3) k Samme som (3) k Kan jeg lade mine gamle maskiner indgå i samarbejdet? k Hvordan prioriteres det, hvilke maskiner, der skal købes og hvornår? k Hvad med ejerskabet, hvis samarbejdet skal ophøre? k Hvordan er naboens økonomi, og risikerer jeg at hæfte for fælles gæld i fælles maskiner? 6. Fælles markdrift Som ved fælles maskinpark (3) k Billigere indkøb af gødning, planteværnsmidler o.l. k Bedre salgspris for afgrøder - store kvanta mv. k Som ved (3)? k Hvilket sædskifte skal vælges? k Hvordan afregner vi internt for afgrøderne? 7. Bortforpagte hele arealet eller udlicitering/pasningsaftaler af markdriften k Fast pris på opgaverne k Sikkerhed for indtægt k Mindre risiko for mindre indtægt ved faldende priser. k Kan der betales til tiden? k Hvis priserne stiger, får jeg så del i ”gevinsten”? k Ved pasningsaftaler har jeg stadig bestemmende indflydelse på afgrødevalg og foderforsyning k Vær opmærksom på placering af ansvar for krydsoverensstemmelse Det er således vigtigt at have klare aftaler om ansvars- og opgavefordeling, hvilket også gælder for økonomisk opgørelse og afregning. Alt andet lige vil et samarbejde om maskiner kræve, at man laver flere registreringer end normalt, for at alle kan være sikre på at blive behandlet fair. Man kan inddele driften af fællesskabet i flg. punkter: k Beslutning om køb/salg af maskiner k Opgørelse og afregning af et økonomisk mellemværende k Opgørelse af den enkeltes arbejdsindsats k Tilrettelæggelse af arbejdet Til beslutning om køb og/eller salg af maskiner kræves der normalt en fastlagt plan og en vurde- ring af de arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Derfor bør det være noget, man i fællesskab aftaler og får vurderet konsekvenserne af. Det kan dog nemt og mest praktisk uddelegeres til en enkelt at gennemføre den konkrete handel. Et fælleskab, hvor omkostninger mv. skal fordeles mellem samarbejdspartnerne, kræver ofte rimelig præcise registreringer. Der kan bruges flere modeller til dette. Den mest enkle form er, at man opgør omkostningerne for hele maskinparken og fordeler dem på baggrund af det antal hektar, som den enkelte har. En anden og relativ enkelt måde er at anvende omkostningerne for produktion af den enkelte afgrøde i budgetkalkuler (se www.farmtal.dk) som fordelingsnøgle. 1 ^1 | 35 Tabel 3. Fordele og usikkerheder ved samhandel. Usikkerheder Fordele 8. Handle foderkorn direkte med nabo k Begge sparer omkostninger til handel k Kan have indflydelse på sorter og kan specifikt aftale levering mv. 9. Aftage gylle af nabo k Kan reducere omkostninger til gødning Opgørelse af maskinomkostninger kræver overblik over følgende poster i relation til de anvendte maskiner: k Værditab og forrentning af maskinværdi k Vedligehold (herunder prissætning af eget arbejde) k Brændstof k Forsikringer k Evt. andre poster Den enkle måde er at opgøre totalomkostningerne. Uanset om man ejer maskinerne i fællesskab eller hver for sig, skal man have aftalt maskinernes værdi, og hvordan de afskrives. En måde at fastsætte værdien på kan være prisen ved et planlagt salg. Vedligehold mv. kan opgøres ud fra udgifter til værksted, indkøb af reservedele, olie mv. Brændstoffet kan ligeledes opgøres ud fra, hvad der er på lager, og hvad der er indkøbt i årets løb. Tema Vil man have en mere præcis og ”retfærdig” fordeling, bør man registrere, hvor mange timer, den enkelte maskine mv. har kørt hos den enkelte partner. Dette kan gøres dagligt, og der kan anvendes et af de IT-programmer, der findes til dette formål. En lidt mere enkel måde er at notere hvilke arbejdsopgaver, der er udført hos den enkelte og med hvilke maskiner og derefter bruge forventet kapacitet for opgaverne som fordelingsnøgle. 36 | 1 ^1 k Hvordan aftales prisen? k Hvad med kompensation for afvigende kvalitet? k Reduceres udbyttet, hvis der laves køreskader? Uanset hvilken form og hvilket værktøj man anvender, er det vigtigt, at alle samarbejdspartnere og medarbejdere er enige om metoden, og respekterer resultatet. I den daglige drift bør ledelsesansvaret være placeret hos én person. Der kan endvidere afholdes jævnlige møder, hvor ansvar mv. uddelegeres til dem, der skal udføre arbejdet. Minimum en gang om året aftales et møde, hvor man planlægger køb og/eller salg af maskiner, opgør det økonomiske mellemværende og vurderer samarbejdet i øvrigt. Dette møde skal angribes professionelt med aftalt dagsorden og fokus på samarbejdet. Det kan meget vel være, at man aftaler ændringer i samarbejdet - enten en udvidelse - eller det modsatte. Det kan anbefales, at der deltager en ”udefra” til at holde mødet på sporet - en driftsøkonomikonsulent eller en maskinkonsulent vil normalt kunne hjælpe. En dagsorden til et sådant møde kan f.eks. indeholde følgende punkter: k Vurdering af årets samarbejde k Opgørelse af det økonomiske mellemværende » herunder afregning, og eventuelt behov for kapital til investeringer i det kommende år k Planlægning af næste års samarbejde » herunder aftale om eventuelle ændringer i maskinparken k Ændringer i samarbejdets omfang. Der bør skrives et referat fra mødet, så der ikke er tvivl om, hvad der er aftalt. Udpeg én som mødeleder, der inden mødet har haft god tid til at forberede sig mv. Efter mødet sendes referatet til alle til godkendelse, så der ikke er tvivl om det aftalte. Men selvom det sagte er skrevet ned, så forstår man ikke altid det samme ved det sagte og det skrevne. Derfor skal man altid være villig til at tage samarbejdsproblemer op til en åben og fordomsfri drøftelse. 3. Opløsning af samarbejde Alt samarbejde ophører på et eller andet tidspunkt. Det er derfor væsentligt, at man, inden aftalen underskrives, har brugt tid og mange anstrengelser på at diskutere, hvordan man ophører med et samarbejde, så man sparer såvel omkostninger som uvenskaber. Det er som regel ikke spændende at diskutere, hvordan et samarbejde skal ophøre, inden det overhovedet er kommet i gang. Men det er nu engang nemmere at aftale dette, før det ophører, end den dag det skal ophøre. Udlicitering Ovenstående har primært fokuseret på maskinfællesskaber mellem to eller flere landmænd. Men der er mange andre former for samarbejde mellem landmænd, der kan være relevante. En nærliggende form, som flere og flere større husdyrproducenter benytter sig af, er en udlicitering af markarbejdet (også kaldet en pasningsaftale) eller en bortforpagtning. Der kan være flere forskellige årsager til, at det kan være af interesse at overveje en udlicitering af markarbejdet. Disse er anført i boksen ”Hvornår bør man overveje udlicitering?” Hvornår bør man overveje udlicitering? ^ 6 » * » &6 $ ^ $6 \$\ » 6 \ \ $ 56 6 6$ 6 C 8 C 6 ^ & 6L » = C L 55 6 $ 6&$ 5 C Konklusion I mange tilfælde er samarbejdet mellem landmænd en fordel - både rent økonomisk og med henblik på en bedre udnyttelse af arbejdskraft og en større specialisering. Man skal dog kun indgå i et samarbejde, hvis man kan se fordele for alle parter. Det er ligeledes vigtigt at have alle aftaler på plads, inden man indgår i et forpligtende samarbejde. Der skal være plads til, at man tager samarbejdet op i en åben og fordomsfri diskussion. Der kan hentes yderligere inspiration på LandbrugsInfo > Jura > Kontrakter. 1 ^1 | 37 Produktionsmæssige usikkerheder i planteproduktionen Tema > H2C -G 5-1 Den landmand der har overblik over usikkerhederne i sin produktion, har bedre mulighed for at indrette driften efter dem. 38 | 1 ^1 Herefter er det også lettere at udvikle bedriften og vise pengeinstitut eller andre kreditorer, at der er styr på tingene. Har usikkerhed i produktionen nogen betydning? Nu og her er det produktionsresultaterne, der adskiller den gode landmand fra den mindre gode. Rammerne for produktionen kan der ikke gøres noget ved på kort sigt. Derfor er det afgørende at optimere produktionen inden for de eksisterende rammer. Når afgrødepriserne svinger meget, vil disse udsving have meget stor betydning for det økonomiske resultat. Også prisudsving på jord har stor betydning for bedriftens økonomi. Men for både afgrødepriserne og jordpriserne gælder det, at konsekvenserne er nogenlunde lige store for alle i erhvervet, og det er kun til en vis grad faktorer, den enkelte landmand kan kontrollere. Produktionsresultaterne har den enkelte landmand derimod selv indflydelse på, og det er her, man for alvor kan skille sig ud. Overblik over usikkerhederne Det er altid forbundet med usikkerhed at have en produktion - uanset hvilken. Ved at finde de mest betydningsfulde usikkerheder, kan man tage bedre beslutninger og vise omverdenen, at der er styr på bedriften. Usikkerhederne er de forhold, der kan gøre, at man ikke opnår det forventede resultat, eller at den enkelte beslutning viser sig at være uheldig. Ofte kender man allerede usikkerhederne i produktionen, men det kan være svært at danne sig et klart overblik over, hvilke usikkerheder, der faktisk kan gøres noget ved. For at opnå dette overblik, kan det være en god idé at lave en liste med de væsentligste usikkerheder. Dette kan eventuelt gøres i samarbejde med en rådgiver eller en anden, der kender be- Usikkerhedsliste: 1. Fremavl, vårbyg, 100 ha = @* l8! m l8: m *558 " Vinterhvede, 150 ha = @1$ " l8"% m *55 8: 5 =C: l8!: *558$ m 9 Vinterraps uden svampesprøjtning, forår, 100 ha = @) l8! m *55 86 59 8 driften. Vurder derefter én for én, hvordan usikkerhederne kan fjernes, og hvad det vil koste. Listen skal være så objektiv som muligt. Med denne viden kan man tage stilling til, om enkelte aktiviteter er forbundet med for stor usikkerhed i forhold til den forventede indtjening. k Synes man, at usikkerheden er for stor, kan man fjerne risikoen og acceptere, at den forventede indtjening reduceres. Gevinsten er til gengæld en mere sikker indtjening. k Hvis man vælger at acceptere usikkerheden, skal man være afklaret med, at den er en naturlig del af produktionen. Usikkerheden hænger sammen med en passende forventet indtjening; det ville med andre ord være for dyrt at fjerne den. 1 ^1 | 39 En væsentlig fordel ved at have et godt overblik over de betydningsfulde usikkerheder er muligheden for at tage de rette hensyn i produktionen. En sidegevinst er muligheden for at redegøre for bedriftens usikkerheder overfor banken. Både for at vise, at man er opmærksom på usikkerhederne og for at fortælle, at man har gjort det, man mener, er nødvendigt for at imødekomme usikkerhederne. Man skal dog ikke koncentrere sig om usikkerhederne for bankens skyld, men for sin egen skyld. Planteproducenten, der tager velbegrundede beslutninger under hensynstagen til usikkerhed, belønnes jo kun af banken på grund af den stabiliserende effekt på bedriftens økonomi. Hverdagsbeslutninger og usikkerhed Der er et usikkerhedselement i de fleste produktionsmæssige valg. Herunder ses tre eksempler på beslutninger, der medfører en usikkerhed. Det kan være noget, man vælger at gøre (dyrke afgrøde til fremavl) eller noget man vælger at undlade (svampesprøjtning i raps og prissikring). Tema Eksempel 1: Fremavlskorn Fremavlskorn kan give en merpris på eksempelvis 15 kr. pr. hkg, hvis det bliver godkendt, og medfører som udgangspunkt en meromkostning at producere. Den nye fremavlsproducent har en formodning om størrelsen af denne omkostning, men reelt er den ukendt. Desuden er der risiko for, at kornet ikke godkendes til fremavl. Den nye fremavlsproducent forventer at få 15 kr. pr. hkg mere for sit korn, men samtidig har vedkommende visse ukendte omkostninger. Jo mere erfaring man har med fremavl, jo mere kender man til disse omkostninger. Usikkerheden vil dermed være mindre for den erfarne fremavler. % U 1 ^1 Banken og landmanden 0$ 6 C C / $ = C Man kan sige, at den nye fremavler investerer i en fremtidig højere pris og betaler med øget usikkerhed i en periode. Eksempel 2: Svampesprøjtning i raps En landmand overvejer at undlade svampesprøjtning i raps i foråret. Dermed kan omkostningen spares, men til gengæld er der en vis risiko for et svampeangreb, som kan give store tab. Landmanden vurderer, at sandsynligheden for et angreb er meget lille. Grundet en lav omkostning til sprøjtning og en relativt høj rapspris, vil landmanden dog ikke ”tage chancen” og sprøjter. Landmanden påtager sig altså bevidst en ekstra omkostning, med det formål at fjerne en usikkerhed. Eksempel 3: Prissikring af korn Prissikring af årets høst allerede i foråret kan sikre større budgetsikkerhed og reducere konsekvenserne af faldende priser efter høst. Ved at prissikre inden høst afskærer man sig samtidig fra muligheden for at opnå en højere pris ved en eventuel senere prisstigning. Der findes dog mulighed for udelukkende at fjerne risikoen for prisfald og samtidig beholde muligheden for at opnå gevinst ved eventuelle prisstigninger. Denne form for risikoafdækning medfører dog samtidig en øget omkostning i forhold til mere enkle metoder til prissikring jvf. no free lunchprincippet. De tre eksempler er tilfældigt udvalgte. Der er et utal af tilsvarende eksempler på hver eneste bedrift, og de er forskellige fra bedrift til bedrift. Kunsten er at udvælge de væsentligste for netop din bedrift. Bedriftseksempel Alle driftsledere står løbende overfor beslutninger, som har betydning for, hvor produktionens usikkerheder kommer til at være. Som eksempel anvendes en planteavlsbedrift på 259 ha. Bedriftens oprindelige rammer har været grundlaget for de beslutninger, som har formet produktionen. Der er tale om en ren planteproduktion, som altså ikke skal producere foder til eget forbrug. Bedriften skal kunne drives af én mand. Der er en dygtig og grundig driftsleder til rådighed. I tabel 1 ses markplanen for 2012. Som det ses i tabel 1, har bedriften et relativt varieret sædskifte. Igennem en længere årrække er der dyrket en stor andel fremavl, baseret på et ”længerevarende tillidsfuldt samarbejde med grovvareselskabet”. Bedriften drives af en driftsleder, og produktionen er organiseret, så han reelt kan klare alle opgaver alene. At driften skal kunne varetages af én mand betyder blandt andet, at naboen høster hele arealet, og der altså ikke ejes en mejetærsker. Denne konstruktion passer godt med den varierede markplan, som medfører en længere høstperiode, da både vinterbyg og rajgræs ofte vil være høstet, inden vårbyg og vårhvede. Det er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at naboen har mulighed for at tilbyde mejetærskning til en relativt god pris. Tabel 1. Markplan. Afgrøde Vårbyg Areal (ha) 62 Vårhvede 42 Rajgræs 51 I alt / C No free lunch. 6 C 6$ . . C \C $ $\ Landmanden synes, der er en frihed i at have mulighed for at tørre og opbevare årets høst. Han undgår derved at være presset til at sælge på et tidspunkt, der ikke er attraktivt. I den forbindelse er det nødvendigt at investere i større kapacitet, hvilket han påtænker at gøre. Ved denne investering øges afskrivninger og renteomkostninger, men til gengæld får han mulighed for at kunne planlægge afgrødesalget. Han vælger altså at påtage sig en fast omkostning for at forbedre muligheden for at imødekomme usikkerheden forbundet med salgsprisen. Denne beslutning har et længere sigte end de deciderede produktionsmæssige beslutninger. Her er der altså ikke tale om, hvordan han agerer inden for produktionens rammer, men om hvad han kan gøre for at tilpasse produktionens rammer. Som udgangspunkt sælges kornet i løbet af det følgende forår, men enkelte år vælger landmanden allerede inden høst at sælge den kommende høst for at fastlåse prisen på et attraktivt niveau. Det skyldes erkendelsen af, at det ikke er muligt at ramme toppen hver gang, og at det er væsentligt at sikre niveauer, der kan give fornuftigt produktionsøkonomi. 99 Vinterbyg Andet No free lunch 4 259 1 ^1 U%! Akkumuleret sandsynlighedsfordeling (DB) 50% Varieret sædskifte Hvede efter hvede Sandsynlighed 40% 30% 20% 10% /!(C $ : ,5 l 6m(C$: "%5l6m 500.000 kr. 0% -0,5 0,0 0,5 1,0 Dækningsbidrag (mio. kr.) 1,5 Tema Bedriftens pris- og udbytterisiko Priser og udbytter er blandt de væsentligste usikkerheder for enhver planteavler. Den varierede markplan på bedriften reducerer risikoen for et skuffende dækningsbidrag. Fremavlstillægget svinger ikke i takt med de øvrige priser, så det holdes udenfor denne betragtning. På Landbrugsinfo.dk findes ”Risiko-regneark planteproduktion”, hvor man kan beregne sandsynligheden for en ubehagelig overraskelse - ud fra både udsving i priser, udsving i udbytter og sammenhængen imellem disse udsving. Med dette regneark er risikoen i bedriftens alsidige sædskifte sammenlignet med risikoen i et sædskifte med hvede efter hvede. 42 | 1 ^1 For bedriften i dette eksempel er der 9 pct. sandsynlighed for, at dækningsbidraget afviger negativt med mere end 500.000 kr. i forhold til det forventede. Den tilsvarende risiko ville være 24 pct., hvis det samme dækningsbidrag blev opnået med hvede efter hvede. Dette er illustreret i figur 1. Den orange linje viser det forventede DB, og de grå linjer viser sandsynlighederne for, at DB i de to sædskifter afviger negativt med mere end 500.000 kr. Det giver altså en væsentlig risikoreducerende effekt, at følsomheden overfor pris- og udbytteudsving kommer fra flere forskellige afgrøder. Vær dog opmærksom på, at sådanne usikkerheder altid skal ses i forhold til den forventede Hvor stor er forskellen på udbyttesikkerheden fra bedrift til bedrift? 0$$C",!" 98" ! / CC $ C6C C6C Udbytteudsving, vinterhvede 50% /"(C 6 Clm 6 C Clm 6 (C > $6 Tredjedel med mindst udbyttevariation Tredjedel med størst udbyttevariation 45% 40% Sandsynlighed 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 40 45 50 55 Hkg pr. ha 60 65 70 ?!% . !9 2C > " 56 %:5 6 indtjening. Hvis der kan forventes et højere dækningsbidrag med hvede efter hvede, bør dette være afvigelsens udgangspunkt. Med et højere forventet dækningsbidrag og en større usikkerhed, er det altså en vurderingssag, hvilken beslutning der foretrækkes. Overvej usikkerheden i dagligdagen De rigtige aktiviteter er dem, som sikrer et godt økonomisk resultat uden at medføre en usikkerhed, der er for stor. Enhver produktion er sammensat af en række sådanne aktiviteter. Kan man fjerne væsentlige usikkerheder uden at reducere det økonomiske resultat nævneværdigt, er det måske værd at overveje. Hvis man alligevel vælger at beholde aktiviteten, er det en god ide at tage stilling til hvorfor. Eksempelvis: ”Fordi jeg tror på, at min driftsleder er så dygtig, at usikkerheden minimeres så meget, at jeg kan leve med den”. Har man udpeget de væsentlige usikkerheder på din bedrift og taget stilling til dem, bliver man også mere sikker på, at produktionen er, som den ønskes. Det er selvfølgelig ud fra de overordnede rammer, som er bestemt af de mere langsigtede og strategiske beslutninger. Enhver usikkerhed kan fjernes, men dermed fjernes en del af forretningen også. Find usikkerhederne. Fjern dem der ikke accepteres. Lær de acceptable at kende. Resultatet er en produktion, hvor alle væsentlige beslutninger er taget på et oplyst og velovervejet grundlag. 1 ^1 | 43 Perspektiver for økologisk planteproduktion Tema > - 1 &65 -) > (5 &565- 1 Artiklen sammenfatter forskellige danske og udenlandske institutioners forventninger til udviklingen i markedet for økologiske landbrugsprodukter. Artiklen sætter desuden fo- 44 | 1 ^1 kus på, hvad den enkelte planteavler bør medtage i overvejelserne inden omlægning til økologisk produktion. Udvikling i omsætningen af økologiske fødevarer og det økologisk dyrkede areal 2000-2011, Tyskland 350 Indeks 300 /!) 8 2C " 8 " !!l H *. l" !"m 250 200 150 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Omsætning Areal Markedet for økologiske landbrugsprodukter er i markant udvikling i disse år. Siden økologisk landbrugsproduktion fik sit kommercielle gennembrud i 1980’erne, har der været en positiv udvikling i salget af økologiske landbrugsprodukter og fødevarer til forbrugerne i Danmark. Omsætningen var i starten primært drevet af salget af økologiske mælkeprodukter, men gennem de seneste år omfatter salget i højere grad også planteprodukter, grønsager og kød. Arealanvendelsen til den økologiske landbrugsproduktion udgør i 2012 ca. 7 pct. af det samlede danske landbrugsareal - eller ca. 177.000 ha. Det danske hjemmemarked er fortsat meget vigtigt for afsætningen af de danskproducerede økologiske landbrugsprodukter, men størstedelen af den vækst, der forventes i den danske produktion i de kommende år, vil ske ved eksport. Eksportmarkeder Danmark ligger geografisk godt placeret med henblik på billig og effektiv adgang til eksportmarkeder, særligt i forhold til det store og attraktive marked i Tyskland. Andre umiddelbart interessante eksportmarkeder for økologisk produktion er Sverige og Frankrig, hvor omlægning af husdyrbesætninger til økologisk produktion har medført et stigende behov for foderkorn. Danmark har desuden i 2012 indgået en handelsaftale med USA, der skal gøre det lettere for danske firmaer at eksportere økologiske produkter til USA. Det tyske marked er det absolut største for økologiske landbrugsprodukter i Europa, og det er samtidig det næststørste i verden. Kun USA har et større marked for økologiske landbrugsprodukter. Det tyske marked Den tyske efterspørgsel på økologiske produkter stiger stærkere end produktionen, hvilket betyder at landet har et betydeligt importbehov. Selvom produktionen af økologiske fødevarer i Tyskland har været stigende igennem de seneste ti år, har den ikke kunnet følge med efterspørgslen. Forbruget af økologiske fødevarer er i den samme periode steget næsten dobbelt så meget som produktionen, hvilket fremgår af figur 1. 1 ^1 | 45 Tyskland er nettoimportør af korn, med 15-20 pct. af det tyske kornforbrug dækket via import. Der importeres hovedsageligt hvede, men der sker også en betydelig import af havre fra Danmark. Væksten i efterspørgslen betyder, at der er et stadigt større marked for danskproduceret økologisk korn til det tyske marked. Inden for proteinafgrøder deler den tyske økologiske husdyrproduktion skæbne med den danske. Det er svært at skaffe økologiske proteinkilder, og der er derfor et stort behov for import af proteinafgrøder til Tyskland. Der er efterspørgsel i form af bælgsæd, f.eks. markært og hestebønne. For oliefrø gælder det, at der er et stort forbrug til såvel konsum som foder. For rapsfrø dækkes ca. 75 pct. af det tyske forbrug af import. Der er altså også gode muligheder for afsætning af økologisk rapsfrø til Tyskland. Der er også stor efterspørgsel på andre økologisk producerede varer som f.eks. grønsager og frugt. Selvom der er en væsentlig tysk økologisk produktion af kartofler og gulerødder, er der stadig en stor import af disse produkter. Det tyske marked har ligheder med det danske i forbruget af økologisk producerede animalske produkter. Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter er stor, og importen af frisk mælk ligger på 26 pct. af forbruget. Økologisk produceret svinekød dækkes af en lille egenproduktion og en tilsvarende lille importeret mængde. Derimod kan de tyske ægproducenter ikke følge med efterspørgslen. I 2011 steg omsætningen på det tyske marked på økologiske fødevarer fra 6,02 mia. euro til 6,59 mia. euro, hvilket svarer til en vækst på 9 pct. Udviklingen i omsætningen af økologiske landbrugsprodukter fremgår af tabel 1. Udvikling i efterspørgsel på økologiske landbrugsprodukter Agrarmarkt Informations-Gesellschaft (AMI) og Forschungsinstitut für Biologischen Landbau Tema /"= 2C " 8 " !!l*& `/.-" !"m Omsætning af økologiske fødevarer, Tyskland 7 6 Mia. € 5 4 3 2 1 0 2000 46 | 2001 2002 1 ^1 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 FiBL) har opgjort salget af økologiske varer i Europa i 2010. Salget er i perioden 2000 til 2011 steget markant. Det gælder særligt for Østrig, Belgien, Frankrig, Italien og Holland, mens væksten i procent af det totale marked har været lidt lavere i Tyskland og Danmark. Det økologisk dyrkede areal vokser i størstedelen af Europa. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er store arealer med andre afgrøder end dem, der dyrkes i Danmark. Således udgør det økologiske areal med korn kun 19 pct. af det samlede økologiske areal i Europa. 10 pct. af det økologiske areal dyrkes med permanente afgrøder, f.eks. oliven, vindruer og nødder. Omstillingen til økologisk produktion i Europa synes at foregå lidt trægt i forhold til forbrugernes efterspørgsel på økologiske fødevarer. I Danmark har der i de seneste år været en nettotilgang i areal på 3.000 til 4.000 ha årligt, og det økologiske areal udgjorde pr. 31. december 2011 i alt 177.838 ha. Det er dog langt fra den politiske målsætning om en fordobling af det økologiske areal fra 2009 frem mod 2020. Denne fordobling kræver en nettotilgang om året på ca. 18.000 ha i perioden 2009 til 2020. Den danske regerings målsætning om en fordobling af det økologiske areal frem mod 2020 kræver omlægning i langt hurtigere takt end i dag. Prisudviklingen på økologiske landbrugsprodukter Da det økologiske marked fortsat er mere nichepræget end det konventionelle, kan en overproduktion af en bestemt afgrøde hurtigere medføre et fald i prisen. Den enkelte økologiske producent imødegår i nogen udstrækning dette, ved ofte at have et varieret sædskifte og flere afgrøder. Som det fremgår af figur 3, har der i perioden 2005 til 2009 været en betydelig variation i prisen på økologiske afgrøder. Prisudsvingene skyldes blandt andet en kombination af stigende produktion og en betydelig import af korn. Gennem de seneste to år har priserne ligget på et stabilt højere niveau, og det vurderes, at den stigende efterspørgsel på økologiske varer vil være med til at fastholde priserne på et højere niveau end i 2009. Puljepriser økologiske afgrøder 350 300 kr. pr. hkg 250 200 150 100 50 0 Ærter Rug /91 -X 6 = " 98 " !!l& EEE m 1 6 69! 9! 9!6- $ Byg 1 ^1 | 47 Tabel 1. Tilskud ved omlægning til økologisk jordbrug eksklusiv enkeltbetaling (NaturErhvervstyrelsen). Det samlede tilskud ved omlægning til økologi (hertil kommer enkeltbetaling) År fra omlægning 1.-2. år 3.-5. år Efterfølgende år kr. pr. ha pr. år EL-støtte1) OM-tilskud ca. 820 2) I alt 1.050 ca. 1.870 ca. 820 ca. 820 100 0 ca. 920 ca. 820 1) Ekstensiv Landbrugsstøtte udregnes efter den aktuelle kurs for euro, og udbetalingen reduceres som følge af graduering. EL-støtte er omfattet af graduering -10 pct. i 2012. 2) OM-tilskud: Omlægningsstøtte gives de fem første år, hvor et areal drives økologisk. Prisen på foderbyg har i Tyskland, i perioden 2006-2012, varieret mellem 190-350 kr. pr. hkg. Det seneste år har prisen ligget i intervallet 240260 kr. pr. hkg, hvilket svarer til prisniveauet i Danmark. Historisk set har prisniveauet i Danmark ligget lidt lavere end i Tyskland, men en stigende pris på importeret korn fra Østeuropa har været med til at fastholde et relativt højt prisniveau i Danmark. Forventningen til det danske prisniveau på korn vil derfor ligge på niveau med det tyske eller en anelse lavere. Tema Skandalen fra Italien i 2011, hvor konventionelt korn blev solgt som økologisk korn, har medført en stigende efterspørgsel på afgrøder, som er produceret med en stærk og troværdig dokumentation for overholdelse af regler og standarder. Dette har medført en øget efterspørgsel på danskproduceret korn. Tilskud til omlægning Planteavl under omlægning til økologisk dyrkning modtager i de to første år efter omlægningen det 48 | 1 ^1 såkaldte omlægningstilskud. Omlægningstilskuddet skal kompensere for, at afgrøderne først i den tredje vækstsæson kan sælges som økologiske afgrøder. Afhængig af den enkelte producents situation er der flere muligheder for at optimere omlægningsprocessen i de to første år efter omlægningen. De aktuelle muligheder for tilskud til økologisk produktion fremgår af tabel 1. For at opnå det supplerende OM-tilskud skal den enkelte bedrift opretholde økologisk produktion i mindst fem år. Overvejelser inden omlægning til økologisk planteproduktion Hvis man overvejer at omlægge til økologisk planteavl, kan man som husdyrproducent omlægge hele produktionen eller blot markbruget. Ligeledes kan man som plantavler nøjes med at omlægge noget af driften, hvis man gerne vil gøre sig sine erfaringer på et mindre areal. Hvis man kun omlægger en del af bedriften, anbefales det, at man omlægger så meget, at omlægningen har en væsentlig økonomisk betydning for bedriftens samlede indtjening. Dermed vil der være et væsentligt økonomisk incitament til at prioritere den økologiske produktion. Det kan passende være mindst en tredjedel af arealet, der omlægges. I boksen ”Omlægning til ny produktionsform” nævnes en række spørgsmål, som bør overvejes inden man går i gang med en omlægning til økologisk produktion. For at kunne blive økologisk producent er det desuden et krav, at der udarbejdes en omlægningsplan, som skal underskrives af en autoriseret økologikonsulent. Et besøg af økologikonsulenten er en god anledning til at få spurgt ind til de ting, der kan herske usikkerhed omkring. Økologikonsulenterne kan også hjælpe med at vurdere, hvordan ejendommen bedst tilpasses en økologisk produktion, og sammen med økonomikonsulenten kan der udarbejdes et budget for den fremtidige produktion. De forskellige rådgivningsvirksomheder har enten en økologikonsulent ansat eller har et samarbejde med rådgivningsvirksomhed, der har den fornødne ekspertise. Konklusion k Efterspørgslen efter økologiske landbrugsprodukter på det nærliggende tyske marked er stigende. Det lover godt for dansk eksport. k Prisudviklingen på økologiske salgsafgrøder til det danske og det tyske marked følger ikke altid det konventionelle fuldstændigt. Der ses dog mange paralleller mellem prisudsvingene, og historisk har prisen på økologiske kornafgrøder i gennemsnit ligget ca. 70 pct. højere end prisen på tilsvarende konventionelle kornafgrøder. k Afhængigt af den enkelte producents situation er der flere muligheder for at optimere omlægningsprocessen. k Omlægning til økologisk produktion er en strategisk beslutning, og mulighederne for omlægning bør vurderes for den enkelte ejendom. Omlægning til en ny produktionsform 8 $C6@ ^ 26$ $N ^ $ N6 C5N ^ 6 C N ^ C $ N ^ 6$ $8 5 N ^ 6 l m N ^ 6 N 6 N ^ 0 8 8 N Kilder k Ami & FiBL (2012): Report: The world of organic agriculture. k Den Kongelige Danske Ambassade (2012): Økologirapport, Tyskland juni 2012. Ambassaderapport fra Den Kongelige Danske Ambassade, Berlin. k www.naturerhversstyrelsen.dk 1 ^1 | 49 Resultatudtryk RESULTATOPGØRELSE 1. Bruttoudbytte Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af dyr. Bemærk, at både den reelle besætnings- og beholdningsforskydning samt den prismæssige forskydning indgår. Hvis besætningsværdierne pr. enhed er højere ultimo end primo vil denne værdiforøgelse være en del af bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne ultimo er lavere end primo, vil dette reducere bruttoudbyttet. 2. Stykomkostninger Omkostninger, der varierer i takt med produktionsomfanget. Det vil sige foder, udsæd, planteværnsmidler, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. 3. Dækningsbidrag Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2). 4. Lønomkostninger Omkostninger til at aflønne arbejdskraft omfatter ikke ejeraflønning. 5. Øvrige kapacitetsomkostninger Energi, maskinstation, vedligehold, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. : U 1 ^1 Balance 6. Afskrivninger mv. Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger på anlægsaktiver (ekskl. jord) samt tab/gevinst ved salg af aktiver. 7. Kapacitetsomkostninger i alt Øvrige kapacitetsomkostninger (5) plus afskrivninger mv. (6). 8. Resultat af primær drift Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger (6). 9. Afkoblet EU-støtte Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 10. Finansieringsomkostninger, landbrug Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret kursgevinst/tab på gæld og værdipapirer, forpagtningsafgift samt forpagtningsindtægt. 11. Driftsresultat Resultat af primær drift (8) plus afkoblet EU-støtte (9) minus finansieringsomkostninger, landbrug (10). 12. Samlede aktiver Den samlede kapitalanbringelse på bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver, der er aktiver uden for landbruget, bl.a. beboelse samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver). 13. Gæld Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer, f.eks. leverandører, realkredit og bank. 14. Hensættelser Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser opstået som resultat af en tidligere begivenhed, og som er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt. Størrelsen af det hensatte beløb er beregnet/vurderet på den enkelte bedrift og vedrører primært latente skatter, der vil forfalde i forbindelse med afhændelse af bedriften. 15. Egenkapital Samlede aktiver (12) minus gæld (13) minus hensættelser (14). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden. Nøgletal 16. Afkastningsgrad ekskl. ejerløn Resultat af primær drift (8) plus afkoblet EU-støtte (9) minus nettoforpagtningsafgift, divideret med landbrugsaktiver. For at bedriften er rentabel, skal afkastningsgraden være stor nok til at dække både ejeraflønningen samt gælden og egenkapitalens forrentningskrav. 19. Samlet likviditetsoverskud/-behov Årets resultat* korrigeret for de ikke-likvide poster minus landbrugsinvesteringer og øvrige investeringer. *) Årets resultat medtager samtlige årets indtægter og omkostninger på ejendommen, både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede samt private transaktioner. 21. Dækningsgrad Dækningsgraden fortæller, hvor god virksomheden er til at styre sine stykomkostninger. Jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden til at styre stykomkostningerne. 22. Kapacitetsgrad 17. Soliditet Egenkapital divideret med samlede aktiver. Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital. 18. Nettoinvesteringer Investeringer minus afskrivninger mv. (6). 20. Selvfinansieringsgrad Beløb til investering og afdrag divideret med totale investeringer fortæller, hvor stor en del af årets investeringer, der er finansieret med egne midler. Dette nøgletal viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Hvis kapacitetsgraden er < 1, kan hverken kapacitetsomkostningerne eller finansieringsomkostningerne dækkes 100 %. Er nøgletallet = 1, kan kapacitetsomkostningerne kun lige dækkes, men der er intet tilbage til at dække finansieringsomkostningerne. 1 ^1 U:! 52 | 1 ^1 Produktionsøkonomi - Planteavl | 2012
© Copyright 2024