1. No category

Produktionsøkonomi
PLANTEAVL
2015
PRODUKTIONSØKONOMI
PLANTEAVL 2015
er udgivet af
SEGES P/S
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
T +45 8750 5000
F +45 8740 5010
W seges.dk
Forfattere
Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen
Redaktør
Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Erik Maegaard og Ove Lund,
SEGES Planter & Miljø
Layout og produktion
Pia Leicht og Marianne Kalriis
Grafik
Erik Maegaard, Ove Lund, Anna Kirstine Myllerup og Michael Højholdt
Foto
Colourbox.dk og medarbejdere i SEGES
Tryk
Scanprint a/s
Oplag
1.000 stk.
ISSN 0908-6404 (tryk)
ISSN 2244-9477 (web)
FORORD
Denne pjece præsenterer relevante resultater af analyser af 2014-regnskaber fra planteavlsbedrifter. Analyserne belyser emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen, med særligt fokus på
salgsafgrøder.
Analyser af dækningsbidrag, totaløkonomi på bedrifterne og ti års udvikling er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til SEGES’ økonomidatabase.
Desuden er maskinomkostningerne analyseret på baggrund af driftsgrensanalyser.
I tre temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration, når
der arbejdes med udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner:
• Beslutningsstøtte med risikostyring
Nye metoder til at kvantificere risici og tage højde
for dem i produktionen
4
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
• Hvordan finder jeg forbedringsmuligheder i
planteavlen?
Gennemgang af analysemuligheder og forbedring
af økonomien i produktionen
• Arrondering og økonomi
Betydning af afstand mellem lagre og marker og de
økonomiske konsekvenser heraf.
Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på SEGES Planter & Miljø med indspil fra kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Redaktionen er afsluttet den 17. august 2015.
INDHOLD
Forord.............................................................................................................................................................................. 3
Indhold............................................................................................................................................................................ 4
Dækningsbidrag mark opdelt på bedriftstype og jordtype ........................................................................................6
Maskinomkostninger på planteavlsbrug.....................................................................................................................14
Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser............................................................................................. 20
Ti års udvikling i planteavlen....................................................................................................................................... 26
Beslutningsstøtte med risikostyring TEMA.............................................................................................................. 30
Hvordan finder jeg forbedringsmuligheder i planteavlen? TEMA...........................................................................38
Arrondering og økonomi TEMA................................................................................................................................. 46
Faktaark om beregning af maskinomkostninger....................................................................................................... 54
Forklaring til resultatudtryk..........................................................................................................................................56
Oversigt over tidligere temaartikler............................................................................................................................57
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
5
DÆKNINGSBIDRAG MARK
OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
Dækningsbigraget er faldet fra 2013 til 2014.
>> MICHAEL HØJHOLDT
>> SEGES PLANTER & MILJØ
Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype
på ejendommen.
Definition af dækningsbidrag mark
Bruttoudbytte planteavl
Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift
med gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den
bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter
udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det
er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit
og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen.
- udsæd
Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være
opmærksom på, hvor mange bedrifter der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i ”bedste tredjedel”
kunne vise væsentligt afvigende resultater i forhold til
det forventede, når der blot indgår få ejendomme i
analysegrundlaget.
Under punktet ”diverse vedr. planteavl”
indgår blandt andet rense-, tørrings- og
certificeringsomkostninger.
6
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
- gødning
- planteværn
- diverse vedr. planteavl
= dækningsbidrag i alt
/ antal ha
= dækningsbidrag pr. ha
TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG MARK (DB) PÅ UDVALGTE BEDRIFTSTYPER I 2014. GENNEMSNIT, BEDSTE TREDJEDEL OG
PROCENTVIS FORSKEL FRA GENNEMSNITTETS DB TIL BEDSTE TREDJEDELS DB
ANTAL BEDRIFTER TIL
BEREGNING AF GNS.
DB KR. PR. HA,
GNS.
DB KR. PR. HA,
BEDSTE TREDJEDEL
FORSKEL FRA GNS. TIL
BEDSTE TREDJEDELS DB
PLANTEAVLSBEDRIFTER
JB1+3
56
5.116
6.101
19%
JB 2+4
146
5.389
6.541
21%
Med vanding
JB 5 - 9
93
5.714
6.841
20%
435
6.314
7.665
21%
122
4.854
5.862
21%
BEDRIFTER MED SVIN
JB1+3
JB 2+4
290
5.326
6.302
18%
Med vanding
213
5.151
6.176
20%
JB 5 - 9
712
6.731
7.898
17%
10.164
12.179
20%
9.091
12.397
36%
BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION SUKKERROER
Alle jordtyper
271
BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION KARTOFLER
Alle jordtyper
172
Kategorisering af analysegrundlaget:
• Bedrifter over 25 ha indgår i datagrundlaget og kategoriseres i grupper efter den dominerende jordtype.
Jordtyperne er opdelt i fire grupper:
o JB 1 og JB 3
o JB 2 og JB 4
o Vandet sandjord
o JB 5,6,7,8 og 9.
Opdeling af bedrifterne følger nedenstående specifikationer og afviger dermed lidt fra den såkaldte Gtype opdeling.
• Kvægbedrifter har bruttoudbytte fra mælk og kvæg
på 50.000 kr. eller derover. De er ikke medtaget i
denne analyse, da de ikke er sammenlignelige med
de øvrige grundet en ofte stor andel af grovfoderproduktion, som overføres internt.
• Bedrifter med hovedproduktion kartofler har mere
end 50.000 kr. i bruttoudbytte fra kartofler og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter. Denne kategori
omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler.
• Bedrifter med hovedproduktion sukkerroer har
mere end 50.000 kr. i bruttoudbytte fra sukkerroer
og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter eller kartoffelbedrifter.
• Bedrifter med svin har mere end 50.000 kr. i bruttoudbytte fra svin, fjerkræ og mink – og er ikke kvægbedrift, kartoffelbedrift eller bedrift med sukkerroer.
• Planteavlsbedrifter indgår ikke i de ovennævnte kategorier og har et bruttoudbytte fra salg af korn på
mere end 50.000 kr.
Kategoriseringen har betydning for resultaterne. Såfremt opdelingen i jordbundstyper var anderledes, eller grænserne for bruttoudbytte for bedriftstyperne var
anderledes, ville analyserne give tilsvarende anderledes
resultater.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
7
Resultater for 2014
Høstudbytte og dækningsbidrag
Generelt er de beregnede dækningsbidrag i 2014 en
anelse lavere end i 2013. Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er
ikke ændret meget i forhold til 2013.
Som tabel 1 indikerer, er der væsentlige variationer i
dækningsbidraget mellem bedriftstyperne, men der er
det også mellem bedrifterne. Figur 1 viser variationerne
i udbyttet i vinterhvede for 967 planteavlsbedrifter, alle
jordbundstyper.
Planteavlsbedrifter har et dækningsbidrag på 5.970 kr.
pr. ha på tværs af jordbundstyper. Det dækker over en variation fra 5.116 kr. på JB 1+3 til 6.314 kr. på JB 5-9. Svinebedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på 6.040
kr. pr. ha. Det dækker over en variation fra 4.854 kr. på JB
1+3 til 6.731 kr. på JB 5-9. Fabriksroeavlerne har et gennemsnitligt dækningsbidrag på 10.164 kr. pr. ha, mens
kartoffelavlerne opnår 9.091 kr. pr. ha i gennemsnit.
Forskellen i dækningsbidrag, mellem gennemsnittet og
gennemsnittet af den tredjedel med de bedste dækningsbidrag, er lidt mindre end de foregående år med 17
pct. til 21 pct. for bedrifter med svineproduktion, mens
det for sukkerroedyrkerne er 20 pct. For kartoffelavlerne
er forskellen noget større med 36 pct. Denne kategori
omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler.
For planteavlerne er variationen mellem gennemsnittet
og bedste tredjedel 19 pct. til 21 pct. afhængigt af jordbundstype.
Figur 1 viser blandt andet at:
• 30 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen avlede
under 70 hkg i vinterhvede i 2014
• 56 pct. avlede under 80 hkg
• 83 pct. avlede under 90 hkg
• 17 pct. avlede mere end 90 hkg.
Afgrødefordelingen og gennemsnitlige udbytter for de
730 planteavlsbedrifter i analysen ses i tabel 2.
Udbytte i vinterhvede, alle JB
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
>30
30-40
40-50
50-60
60-70
Udbytte i hkg pr. ha
70-80
Figur 1. Udbyttefordeling i vinterhvede for 730 planteavlsbedrifter, alle JB.
8
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
80-90
> 90
TABEL 2. UDBYTTER OG AFGRØDEFORDELING FOR PLANTEAVLSBEDRIFTER I DÆKNINGSBIDRAGSANALYSE, ALLE JB
UDBYTTER
ALLE BEDRIFTER
977 BEDRIFTER
HKG PR. HA
AREAL
BEDSTE 33 PCT.
323 BEDRIFTER
HKG PR. HA
AREAL
AREAL BAG
UDBYTTETAL
HA
Vinterhvede
79
43%
84
40%
37.509
Vinterbyg
66
7%
71
6%
5.971
Vinterrug
66
5%
73
3%
4.632
Triticale
62
1%
69
1%
585
Vårbyg
57
24%
64
18%
20.682
Havre
55
2%
56
1%
1.598
Vinterraps
44
13%
45
14%
11.134
Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter,
alle JB
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
<3.000
3.000-4.000 4.000-5.000 5.000-6.000 6.000-7.000 7.000-8.000 8.000-9.000
>9.000
Kr. pr. ha
Figur 2. Dækningsbidrag mark for 730 planteavlsbedrifter, alle JB.
De ret store variationer i udbytter i vinterhvede ses også
i andre afgrøder, ligesom de slår igennem på dækningsbidrag. I figur 2 ses variationen i dækningsbidrag mark
for planteavlsbrug i analysen, alle jordbundstyper. Det
ses blandt andet, at:
• 14 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på 3.000 kr. pr. ha eller
derunder
• 34 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over 6.000 kr. pr. ha
• 3 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over 9.000 kr. pr. ha.
Det skal erindres, at planteavlsbedrifter primært har
korn og andre salgsafgrøder og ikke har større produktion af græsfrø, roer eller kartofler. Til sammenligning
viser figur 3 variationen i udbytter i vinterhvede, og figur 4 viser variationen i dækningsbidrag for de af planteavlsbedrifterne, der har JB 5-9 som den dominerende
jordbundstype.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
9
Udbytter i vinterhvede, JB 5-9
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
>30
30-40
40-50
50-60
60-70
Hkg pr. ha
70-80
80-90
> 90
Figur 3. Udbyttefordeling i vinterhvede for planteavlsbedrifter 2014, JB 5-9.
Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, JB 5-9
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
<3.000
3.000-4.000 4.000-5.000 5.000-6.000 6.000-7.000 7.000-8.000 8.000-9.000
>9.000
Kr. pr. ha
Figur 4. Dækningsbidrag mark for 435 planteavlsbedrifter 2014, JB 5-9.
De opnåede dækningsbidrag for 2014 er en anelse lavere end for 2013, men bedre end 2009 og 2010 og på
10
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
niveau med 2011. Udviklingen i udbytter og dækningsbidrag ses i tabel 3 og figur 5.
Store variationer i udbytter.
TABEL 3. UDVIKLING I UDBYTTER OG DÆKNINGSBIDRAG MARK, ALLE PLANTEAVLSBEDRIFTER, 2010 TIL 2014
2010
2011
BEDSTE
GNS TREDJEDEL
2012
BEDSTE
GNS TREDJEDEL
2013
BEDSTE
GNS TREDJEDEL
2014
BEDSTE
GNS TREDJEDEL
BEDSTE
GNS TREDJEDEL
977
730
241
9.266 5.970
7.306
ANTAL
Bedrifter
382
126
733
242
854
282
323
KR.. PR. HA
DÆKNINGSBIDRAG
MARK
5.566
7.518 6.119
8.373 7.943
10.402 6.607
UDBYTTE HKG. PR. HA
Vinterhvede
66
69
65
70
73
79
73
79
79
84
Vinterbyg
51
60
54
60
59
69
62
67
66
71
Vinterrug
51
60
54
58
64
68
62
66
66
73
Triticale
46
55
42
51
50
59
55
53
62
69
Vårbyg
50
56
53
61
55
61
58
64
57
64
Havre
54
61
50
55
57
61
53
59
55
56
Vinterraps
35
37
33
36
38
40
39
42
44
45
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
11
Dækningsbidrag mark - planteavlsbedrifter
9.000
7.943
8.000
7.000
Kr. pr. ha
6.000
6.607
6.119
5.970
5.566
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
-
2010
2011
2012
2013
2014
Dækningsbidrag mark kr. pr. ha
Figur 5. Gennemsnitligt dækningsbidrag mark for planteavlsbedrifter på alle JB, 2008 til 2014.
Prisudviklingen i 2014
Den samlede prisudvikling kan ses i afsnittet ”Totaløkonomi”, hvor der redegøres for prisudviklingen for vinterhvede og hjælpestoffer. I figur 6 ses den gennemsnitlige
fakturerede pris for vinterhvede ab gård gennem 2014.
Det kan udledes af figuren, at tidspunktet for handel/
afregning er med til at afgøre dækningsbidragets størrelse, idet kornprisen var faldende gennem 2014 i lighed med 2013.
Prisudvikling foderhvede 2014
150
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Foderhvede kr. pr. hkg ab gård
Januar
Marts
Maj
Juli
September
November
Figur 6. Prisudviklingen i vinterhvede ab gård i 2014, gennemsnitligt faktureret. Kilde: www.farmtal.dk
12
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
13
MASKINOMKOSTNINGER
PÅ PLANTEAVLSBRUG
Uændrede maskinomkostninger gennem de seneste år.
>> OVE LUND
>> SEGES PLANTER & MILJØ
Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del
af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder.
Maskinomkostninger for 2014 er analyseret
for planteavlsbedrifter med hovedproduktion
salgsafgrøder samt for bedrifter med sukkerroer,
frø og stivelseskartofler.
Desuden præsenteres spredningen i maskinomkostninger for bedrifter med salgsafgrøder.
14
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Data til analyser af maskinomkostninger
for 2011, 2012, 2013 og 2014 er baseret
på et andet datagrundlag end de tidligere
udførte analyser i de foregående udgaver
af pjecen ”Produktionsøkonomi - Plante
avl”.
Tidligere anvendtes årsrapporter som
datagrundlag. Fra 2011 anvendes
Økonomidatabasens driftsgrensanalyser.
Det betyder, at vurderingen af forskellene mellem 2011 til 2013 og tidligere
år må ske med forbehold for ændringer i
datagrundlaget. Kriterierne for udvælgelse af bedrifter ligger så tæt på tidligere
analysers definitioner som muligt.
De gennemsnitlige maskinomkostninger ekskl. arbejde
for 2014 er på samme niveau som i 2013. Tages der hensyn til den ubetydelige stigning, der har været i forbrugerprisindekset, er maskinomkostningerne reelt faldet
med 1 pct.
Gennemsnittet dækker over stor spredning i omkostningerne imellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af
de analyserede bedrifter har i 2014 i gennemsnit haft
maskinomkostninger, der er 44 pct. mindre end den
tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger.
Maskinomkostninger
(ekskl. løn)
Maskinstation netto
+ brændstof
+ vedligehold
+ afskrivninger maskiner
+ forrentning af maskinværdi (5 pct.)
= maskinomkostninger i alt
Karakterisering af analysegrundlaget
for maskinomkostninger
Flere karakteristika skal være opfyldt, for at en driftsgrensanalyse kan indgå i analysegrundlaget:
•Maskinstationsomkostningerne er maksimalt
1.500 kr. pr. ha.
• Maskinstationsindtægterne er maksimalt 1.500 kr.
pr. ha.
• Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og
maks. 5.000 kr. pr. ha (indeholder både ”vedligehold markredskaber” og ”vedligehold andet inventar”). Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en
række bedrifter, at maskinomkostningerne ikke
konteres under ”markredskaber”, men derimod under ”andet inventar”).
• Brændstof og diverse er maksimalt 2.500 kr. pr. ha.
• Afskrivninger på maskininventar er maksimalt
15.000 kr. pr. ha. Posten indeholder både ”afskrivninger markredskaber” og ”afskrivninger andet inventar”. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på
en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under ”markredskaber”,
men derimod under ”andet inventar”.
• Bedrifterne har en positiv maskinsaldo.
• Bedrifternes areal er minimum 50 ha.
• Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som bedrifter med overvejende produktion af
korn, raps og frø udgør minimum 1.500 kr. pr. ha
og maksimalt 7.000 kr. pr. ha, da de ellers betragtes
som meget atypiske.
• Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som roeproduktion udgør minimum 1.500 kr.
/ antal ha
= maskinomkostninger pr. ha
pr. ha og maksimalt 8.000 kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske.
• Maskinomkostninger uden løn på bedrifter defineret som kartoffelproduktion udgør minimum 1.500
kr. pr. ha og maksimalt 11.000 kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske.
Bedrifter med driftsgren salgsafgrøder har primært
korn, raps og eventuelt mindre arealer med frø, og der
indgår ikke bedrifter med kartofler, sukkerroer eller andre specialafgrøder. Sammenlignes der med tilsvarende analyse for 2012, var analysegrundlaget primært
bedrifter med hovedproduktion korn. I 2012 indgik fabriksroer og stivelseskartofler også i definitionen salgsafgrøder. I 2013 og 2014 er disse produktioner opgjort i
selvstændige driftsgrene.
Man kan med udgangspunkt i sit regnskab lave en grovanalyse af egne maskinomkostninger, som vist i boksen
”maskinomkostninger”, og sammenligne disse med de
efterfølgende resultater. I beregningerne indgår ikke
aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. For bedre sammenligningsgrundlag kan økonomikonsulenten udarbejde en driftsgrensanalyse for den
enkelte bedrift, svarende til det der indgår i nærværende analysegrundlag. Læs mere om beregning af maskinomkostninger i oversigten på pjecens sidste sider.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
15
Maskinomkostninger
for planteavlsbedrifter 2014
ning af omkostningerne imellem de enkelte år er priserne også angivet i 2014-priser. Priserne er korrigeret
med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Fra 2005 til
2010 har der været ret stabile maskinomkostninger, og
efter ændringen af opgørelsesprincip fra 2011 til 2014
har omkostningerne ligeledes været stabile.
De gennemsnitlige maskinomkostninger på bedrifter
med salgsafgrøder udgør 3.440 kr. pr. ha i 2014. Skal
man vurdere de samlede omkostninger til dyrkning
af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Den gennemsnitlige løn til ejer og medarbejdere, for de bedrifter med salgsafgrøder der indgår
i analysen, udgør omkring 1.700 kr. pr. ha. Behovet for
arbejdskraft er naturligvis meget afhængig af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Maskinomkostningerne
er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger.
Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters
højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger, og man skal i øvrigt bemærke, at lønomkostningerne fra driftsgrensanalyserne til dels stammer fra
skønnede beløb.
Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter i perioden 2004 til 2010 og driftsgrensanalyser i perioden 2011 til 2014, se tabel 1.
Den stigning, der har været fra 2010 til 2011, skyldes
øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet en smule. Fra 2013 til 2014 er de variable omkostninger faldet med 100 kr. pr. ha, og faste omkostninger er steget med 63 kr. pr. ha i årets priser. Der
er fald over hele linjen blandt de variable omkostninger
og stigninger i både afskrivninger og forrentning af maskiner. Samlet set er maskinomkostningerne faldet med
35 kr. pr. ha i årets priser fra 2013 til 2014. På den næstnederste linje i tabellen vises maskinomkostningerne i
2014-priser.
Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er under 100 fra 2005 til 2010 (dvs. et fald i omkostningerne). Efter ændringen af opgørelsesmetode fra 2011 og
frem til og med 2014 ligger omkostningerne på samme
indeks, med mindre stigning for 2012 og 2013. Dette er
også illustreret i figur 1.
Udvikling i maskinomkostninger
Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet
af de seneste 10 år. For at kunne lave en sammenlig-
TABEL 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER 2005 TIL 2014, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER
2005 2006 2007 2008 2009 2010
Antal ejendomme
791
432
Areal i gns.
128
114
402
375
413
509
515
453
569
805
120
156
140
195
168
208
194
203
KR. PR. HA
Vedligehold
Maskinstation
Brændstof og diverse
2011 2012 2013 2014
KR. PR. HA
595
594
621
591
831
875
705
748
811
786
97
255
134
132
142
225
674
482
429
391
746
545
687
557
405
420
674
765
697
659
1.438
1.394
1.442
1.280
1.378
1.520
2.053
1.995
1.936
1.836
Afskrivninger
969
958
998
1.067
1.019
1.022
985
1.035
1.075
1.116
Forrentning
310
313
329
356
429
443
312
438
467
489
FASTE I ALT
1.279
1.271
1.327
1.423
1.448
1.464
1.297
1.473
1.542
1.605
MASKINOMKOSTNINGER I ALT
2.717
2.665
2.769
2.703
2.826
2.984
3.350
3.468
3.478
3.440
Maskinomkostninger i 2014-priser
3.190
3.073
3.102
2.974
3.047
3.134
3.424
3.500
3.475
3.440
100
96
97
93
96
98
107
110
109
108
VARIABLE I ALT
Indeks 2005 = 100
16
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Maskinomkostninger i 2014-priser
4.000
3.500
Kr. pr. ha
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
2005
Variable
Variable
1.688
omkostninger
omkostninger
Afskrivning
og
Afskrivning
ogforrentning
forrentning 1.501
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1.607
1.615
1.408
1.486
1.596
2.098
2.013
1.935
1.836
1.465
1.486
1.566
1.561
1.539
1.326
1.487
1.540
1.605
Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling 2005-2014 (forbrugerprisindekset), bedrifter med salgsafgrøder. Ved vurdering af tallene bør ændringer i datagrundlag for 2011 til 2014 i forhold til tidligere inddrages i vurderingen.
TABEL 2. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER
2014
LAVESTE TREDJEDEL
MELLEMSTE TREDJEDEL
HØJESTE TREDJEDEL
Antal ejendomme
268
268
269
Areal i gennemsnit
205
226
177
Vedligehold
590
764
1.003
Maskinstation
280
401
490
Brændstof og diverse
575
654
748
KR. PR. HA
VARIABLE I ALT
Afskrivning
1.446
1.819
2.241
736
1.055
1.555
Forrentning
329
451
686
FASTE I ALT
1.065
1.506
2.241
Maskinomkostninger i alt, kr.
2.511
3.324
4.482
Spredning i maskinomkostninger
I tabel 2 ses driftsgrensanalyserne med salgsafgrøder,
opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der
ligger i de enkelte opgørelser, ses det at:
• den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har
•
de laveste maskinomkostninger i 2014, har maskinomkostninger, der er ca. 46 pct. mindre end den
tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger.
I 2013 var spredningen mellem højeste og laveste
tredjedel 42 pct.
bedrifter med de højeste maskinomkostninger har
de største omkostninger på alle poster.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
17
Maskinomkostninger – jordbund og produktion
I tabel 3 er vist maskinomkostningerne for salgsafgrøder inddelt afhængig af fremherskende jordbundstype,
mulighed for vanding, og om der er tale om en planteavlsbedrift eller en bedrift med svineproduktion. Samtidig ses maskinomkostningerne for driftsgrensanalyserne for specialiseret frøproduktion, sukkerroer og
stivelseskartofler.
Bedrifter, der karakteriseres som lerjord, har JB 5-9 på
mere end 50 pct. af det dyrkede areal. For bedrifter, der
er karakteriseret som vandet, er kriteriet, at der er mulighed for vanding på minimum 25 pct. af det samlede
areal.
Driftsgrensanalyser med specialiseret frøproduktion er
ejendomme med salgsafgrøder, hvor arealet med frø
udgør mindst 15 pct. af det dyrkede areal i driftsgrenen
salgsafgrøder. I driftsgrensanalyserne for specialiseret
frø, sukkerroer og stivelseskartofler opdeles data ikke
på baggrund af jordbund og vanding.
Det ses i tabellen, at maskinomkostningerne på bedrifter med planteproduktion (mere end 50 pct. af standardomsætningen fra planteproduktion) har lidt større
omkostninger på uvandet sandjord end på lerjord og
vandet sandjord. Det skyldes primært højere omkostninger til maskinstation. For planteavlsbedrifter med
overvejende svineproduktion gælder det, at maskinomkostningerne på lerjord er højest, og maskinomkostningerne på uvandet sandjord er lavest. Maskinstationsomkostningerne ligger generelt højere på overvejende
svineproduktionsbedrifter end på overvejende planteavlsbedrifter, hvilket er forventeligt på grund af højere
omkostninger til udbringning af husdyrgødning. Dette
forhold ses dog ikke på uvandet sandjord. Det skal nævnes, at datagrundlaget for overvejende planteavlsbedrifter på sandjord er relativt spinkelt med kun 16 henholdsvis 30 bedrifter i analysen.
Bedrifter med frøproduktion har samme omkostningsniveau som ejendomme uden væsentlig frøproduktion.
Til gengæld er maskinomkostningerne væsentligt større ved sukkerroer og især ved stivelseskartofler bl.a. på
TABEL 3. VARIATIONEN I MASKINOMKOSTNINGER
SALGSAFGRØDER
Bedriftstype
PLANTEPRODUKTION
SVINEPRODUKTION
LERJORD
VANDET
SANDJORD
UVANDET
SANDJORD
LERJORD
VANDET
SANDJORD
UVANDET
SANDJORD
Antal ejendomme
226
16
30
319
66
148
Vedligehold
796
680
733
834
759
Jordbund/vanding
SPECIALISERET
FRØ
SPECIALISERET
SUKKERROER
SPECIALISERET
STIVELSESKARTOFLER
72
132
17
882
1.095
1.204
KR. PR. HA
701
Maskinstation
262
262
554
400
444
525
457
1.204
1.695
Brændstof og diverse
612
855
660
684
719
628
678
1.208
1.415
VARIABLE I ALT
1.670
1.797
1.947
1.918
1.921
1.855
2.017
3.508
4.315
Afskrivninger
1.172
1.212
959
1.149
1.011
1.025
1.057
1.172
1.418
547
484
654
485
424
407
507
589
513
Forrentning
FASTE I ALT
1.718
1.696
1.613
1.634
1.435
1.433
1.563
1.761
1.930
Maskinomkostninger i alt, kr.
3.388
3.492
3.559
3.552
3.356
3.288
3.580
5.268
6.245
De første seks kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med salgsafgrøder. De sidste tre kolonner er baseret på
driftsgrensanalyser på bedrifter med specialiseret frø, stivelseskartofler og sukkerroer. Gennemsnitstallene dækker over en stor
variation i datagrundlaget.
18
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Maskinomkostninger i alt pr. ha
7.000
6.000
Kr. pr. ha
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
50
150
250
350
Hektar med salgsafgrøder
450
550
Figur 2. Maskinomkostninger pr. ha som funktion af arealet for driftsgrensanalyser, bedrifter med salgsafgrøder.
grund af væsentligt højere omkostninger til maskinstation.
drifter har mere fokus på optimering af maskinomkostninger.
Figur 2 illustrerer den store variation i maskinomkostningerne på bedrifter med salgsafgrøder. Figuren viser
et plot af maskinomkostninger i kr. pr. ha som funktion
af arealet i ha, for bedrifter med salgsafgrøder. Der er
i datamaterialet ikke konstateret nogen klar sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger. Der er dog en tendens til, at maskinomkostningerne på de store bedrifter ligger indenfor
et mere snævert interval end på de mindre bedrifter.
Dette kan skyldes flere ting herunder en bedre kapacitetsudnyttelse af maskinparken, bedre muligheder for
at opnå gode købspriser på maskiner, og at de store be-
For yderligere information om variation på driftsgrensanalyserne henvises til ”Business Check Planteproduktion 2014”. Sammenlignes der med Business Check
Planteproduktion, er der en mindre afvigelse på de beregnede maskinomkostninger. Det skyldes primært, at
der er lidt skarpere kriterier for dataudvælgelse i nærværende publikation. Desuden bruges samme kalkulationsrente for alle bedrifter i denne analyse i modsætning til brug af de enkelte bedrifters faktisk betalte
rente i Business Check Planteproduktion
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
19
TOTALØKONOMI I PLANTEAVL
OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER
>> MICHAEL HØJHOLDT OG ERIK MAEGAARD
>> SEGES PLANTER & MILJØ
I 2014 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var lidt dårligere end i 2013. Bruttoudbyttet var ca. 90.000
kr. lavere end i 2013. Stykomkostningerne var
ca. 57.000 kr. lavere, og dækningsbidraget faldt
fra 2.221.000 kr. pr. bedrift til 2.188.000 kr. pr.
bedrift i 2014. Kapacitetsomkostningerne steg
med 146.000 kr. pr. bedrift, svarende til over 10
%. Det samlede resultat af primær drift faldt
med 179.000 kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostningerne var på samme niveau som i 2013,
og det samlede driftsresultatet faldt dermed
med ca. 190.000 kr. pr. bedrift og var i 2014 kun
ca. halvdelen af niveauet i 2012.
20
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Bedriftstypedefinition Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne
ændret i SEGES’ økonomidatabase. Tidligere
skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen.
Den nye definition kræver, at mere end 50 pct.
af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en
planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de
bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter
udenfor planteproduktionen, udeladt.
I andre analyser, der udarbejdes vedrørende
økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne
supplerende indtjening, da den er med til at
skabe virksomhedernes samlede indtjening.
Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle
mellem 2011 - 2014 og tidligere år ske med
forsigtighed og med forbehold for ændringer
i datagrundlaget. Der foretages normalt en
vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er
der ved vejningen anvendt en anden fordeling
end i 2011. For 2014 har det ikke været muligt
at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene i 2014 i forhold til tidligere skal
derfor ske med forsigtighed og forbehold for
ændringer i datagrundlaget.
Indeks for prisudviklingen 2008- 2015
180
Indeks - Januar 2008 = 100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2008
2009
2010
Dieselolie
2011
2012
2013
Gns. fakt. salgspris hvede ab gård
2014
2015
Gødning
Figur 1. Indeks for prisudvikling på foderhvede, handelsgødning og dieselolie for perioden 2008 til maj 2015.
Prisen i januar 2008 var 5,27 kr. pr. liter dieselolie inkl. CO2-afgift og 166 kr. pr. hkg foderhvede ab gård. Data
er dels fra Danmarks Statistik og dels fra www.farmtal.dk. For gødning er anvendt indeks opgjort pr. kvartal for
gødningsstoffer generelt.
Definition af driftsresultat
Bruttoudbytte
- stykomkostninger
= Dækningsbidrag
- Kapacitetsomkostninger
= Resultat af primær drift
+ Afkoblet EU-støtte
- Finansieringsomkostninger
= Driftsresultat
Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger.
Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte,
minus finansieringsomkostninger landbrug,
herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer.
Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2014 er beregnet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til
SEGES’ Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være heltidsplanteavlsbedrifter. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct.
af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og ”normalt” bruttoudbytte fra den enkelte
produktionsgren. For de mindste bedrifter (under 100
ha) i nærværende analyse er der en større andel af højværdiafgrøder i form af bl.a. bær, frugt mv. i forhold til
de større bedrifter. Dette gør, at man ikke direkte kan
sammenligne økonomien mellem bedrifter under 100
ha med andre heltidsplanteavlsbedrifter.
Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning,
geografisk placering mv. fra Danmarks Statistik kan de
anvendte årsrapporter vægtes til at repræsentere alle
heltidsplanteavlsbedrifter. Der er i modsætning til tidligere års analyser anvendt uvejede data i stedet for foreløbige vejninger på data. Vejningerne er først endelige
efter redaktionens afslutning; så analyser udført senere
vil ske på endeligt vejede data, og resultaterne kan derfor afvige fra nærværende lavet på uvejede data.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
21
TABEL 1. UDVIKLING AF RESULTATERNE PÅ HELTIDSPLANTEAVLSBEDRIFTER. I 2012 OG 2013 VAR REGNSKABERNE
VEJET OP TIL AT REPRÆSENTERE ALLE HELTIDSPLANTEAVLSBEDRIFTER. FOR 2014 INDGÅR KUN DE 760 UVEJEDE
REGNSKABER
ÅR
Antal regnskaber
Antal bedrifter
Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift
2012
2013
2014
565
578
760
2.285
2.569
760 (ikke vejet)
215
219
212
BELØB I 1.000 KR.
Bruttoudbytte
Stykomkostninger
DÆKNINGSBIDRAG
3.369
3.195
3.105
-946
-974
-917
2.423
2.221
2.188
Maskinstation
-161
-183
-185
Afskrivninger mv.
-405
-409
-462
-816
-824
-916
1.042
805
626
Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn
RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT
Afkoblet EU-støtte
524
518
510
Finansieringsomkostninger
-851
-766
-767
DRIFTSRESULTAT
715
557
368
Indtjeningen i 2014
Tabel 1 viser resultaterne for planteavlsbedrifter med
heltidsbeskæftigelse. I 2014 dyrkede de 760 bedrifter
212 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inkl. andre produktionsgrene end planteavl) var i 2014 på godt 3,1 mio. kr. pr.
bedrift i gennemsnit, svarende til ca. 14.650 kr. pr. ha.
Ændringer i indtjening hænger blandt andet sammen
med prisudviklingen på forbrugsstoffer og afgrøder. Se
prisudviklingen på udvalgte varer og produkter i figur 1.
pr. bedrift, eller ca. 2.952 kr. pr. ha i gennemsnit. Der er
tale om et fald i resultat af primær drift på 179.000 kr.
fra 2013 til 2014. Dette kan sammenholdes med, at resultatet fra 2012 til 2013 faldt med ca. 237.000. Så over
2 år er resultat af primær drift faldet med over 400.000
kr. pr. bedrift.
Finansieringsomkostninger er uændrede -766.000 i
2013 og -767.000 i 2014. Driftsresultatet på 368.000
kr. i 2014 er knap 190.000 kr. lavere end i 2013.
Opdeling efter bedriftsstørrelse
Stykomkostningerne faldt fra 2013 til 2014 med ca.
57.000 kr. Da bruttoudbyttet faldt med 90.000 kr.,
blev dækningsbidraget ca. 33.000 kr. lavere pr. bedrift i
2014, sammenlignet med 2013. Dækningsbidraget var
på 2,19 mio. i gennemsnit pr. bedrift i 2014. De samlede kapacitetsomkostninger er steget med 146.000
kr. til 1.563.000 kr. i 2014. I analyse af maskinomkostninger konkluderes det, at disse er på samme niveau i
2014, som i 2013. Nærværende analyse viser en stigning på 146.000 kr. i gennemsnit. Denne stigning vedrører primært kapacitetsomkostninger, der ikke direkte
er relateret til maskiner.
Dermed bliver resultat af primær drift på 626.000 kr.
22
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i
fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede
areal inkl. forpagtninger.
Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften.
Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Opgøres driftsresultatet
i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem 991 kr. pr. ha og
3.073 kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne.
Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og
driftsresultat omregnet til kr. pr. ha.
TABEL 2. RESULTATER FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER STØRRELSE I 2014
ANTAL HA
GNS.
ALLE
BRUG
UNDER
100 HA
100-200
HA
200-300
HA
300-400
HA
OVER
400 HA
Antal bedrifter
760
129
348
151
53
79
Ha i alt
212
71
148
242
345
573
- heraf forpagtet
81,4
13,9
41,5
79,3
159,4
319,1
Areal med lerjord, pct.
53%
59%
59%
56%
60%
41%
8%
16%
7%
9%
8%
6%
Areal med højværdiafgrøder, pct.
BELØB I 1.000 KR.
BRUTTOUDBYTTE
3.105
1.352
2.062
3.776
4.895
8.082
- heraf planteavl
2.601
952
1.676
3.286
4.385
6.865
DÆKNINGSBIDRAG
BEDRIFTSNIVEAU
2.188
985
1.437
2.692
3.463
5.647
Lønomkostninger
228
117
100
271
385
787
Maskinstation
185
75
124
256
255
449
Afskrivninger
462
210
345
535
660
1.116
Andre kapacitetsomkostninger
688
326
503
818
961
1.662
RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT
626
256
366
812
1.202
1.633
Afkoblet EU-støtte
510
182
364
589
793
1.349
Finansieringsomkostninger
-767
-220
-476
-826
-1.387
-2.414
DRIFTSRESULTAT
368
218
253
574
608
568
36.353
17.552
29.412
45.658
56.231
66.504
Gældsprocent
Aktiver i alt
53
47
50
54
58
72
Bruger alder
52
53
52
52
52
47
KR. PR. HA I GENNEMSNIT
10.322
13.869
9.707
11.123
10.039
9.855
Resultat af primær drift
Dækningsbidrag bedriftsniveau
2.952
3.608
2.473
3.355
3.484
2.850
Driftsresultat
1.738
3.073
1.710
2.373
1.762
991
Højværdiafgrøder er defineret som sukkerroer, spisekartofler, tidlige spisekartofler, læggekartofler, konsumært, grønsager,
frugt, bær og andet gartneri
For gennemsnittet af bedrifterne udgør bruttoudbytte fra planteavl 84 %, mens det for størrelsesgruppen
0-100 ha er kun udgør 70 %.
Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør godt 36 mio.
kr. i gennemsnit, heraf er de 53 pct. gæld. Det svarer til
en egenkapital på ca. 17 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2013 godt 35,5 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 52 pct., svarende til en egenkapital på knap 17 mio. kr.
Forskellen i bedrifternes resultater og aktivmasse, gæld
mv. skyldes bl.a., at det ikke er præcis de samme bedrifter, der indgår i analyserne. Derfor kan ændringer i
resultater sammenholdt med 2013 og tidligere år ikke
opgøres præcist, men nærværende analyser giver en indikation af retning og niveau. Der skal samtidig gøres
opmærksom på, at gruppen under 100 ha har en væsentlig større andel højværdiafgrøder (ca. 16 pct. af arealet i gennemsnit, mod knap 8 pct. af arealet i gennemsnit for alle bedrifter uanset størrelse), således at deres
resultat målt i kr. pr. ha vil afvige fra de andre gruppers.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
23
16.000
Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser 2014
14.000
12.000
kr. pr. ha
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Under 100 ha
100-200 ha
Dækningsbidrag bedriftsniveau
200-300 ha
300-400 ha
Resultat af primær drift
Over 400 ha
Driftsresultat
Figur 2. Resultatopgørelse opdelt efter bedriftsstørrelser. Driftsresultaterne i de forskellige størrelsesgrupper skal vurderes under hensyntagen til, at der er væsentlige forskelle i hvor stor andel planteproduktionen
udgør. Særligt er der forskel på, hvor stor andel specialafgrøder udgør i de enkelte grupper. Bedrifter under
100 ha har stor andel af specialafgrøder (over 16 %).
Andelen af bedrifter i denne gruppe er imidlertid relativt lille, så det ikke påvirker resultatet af gennemsnitsbedrifterne i væsentlig grad, men der skal tages hensyn
til disse hvis man vil sammenligne økonomien mellem
størrelse på bedrifterne.
Investerings- og finansieringsbehov
Tabel 3 viser nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme
størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde
samme standard på produktionsapparatet.
Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne,
kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på
bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets
resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler vedrørende finansaktiver og
gæld, samt privat udtræk.
24
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Tabel 3 er i modsætning til tidligere opdateret med en
mere præcis specifikation af investeringerne, hvorfor
en direkte sammenligning med tidligere analyser ikke
er mulig. Det er dog en klar tendens, at der er investeret mindre i 2014 end i 2013. Størrelsesgruppen 200 –
300 ha har væsentligt større nettoinvesteringer pr. ha
end de øvrige størrelsesgrupper.
Faldende investeringer.
TABEL 3. INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSBEHOV FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER
BEDRIFTSSTØRRELSE, 2014
GNS.
ALLE
BRUG
UNDER
100 HA
100200 HA
200300 HA
300400 HA
OVER
400 HA
212
71
148
242
345
573
Maskiner
313
110
213
396
427
851
Driftsbygninger
180
49
87
353
134
508
ANTAL INVESTERING I
antal ha gns.
INVENTAR HUSDYRBRUG OG ANDET
25
3
1
70
58
58
Grundforbedringer
10
6
4
18
8
33
Investeringer, produktion
529
168
305
836
627
1.449
Afskrivninger mv. landbrug
429
174
316
505
590
1.090
NETTOINVESTERINGER, PRODUKTION
Jord
Immaterielle aktiver
NETTOINVESTERINGER, LANDBRUG
Beboelse, biler samt aktiver udenfor landbrug
99
-6
-12
331
37
359
441
139
289
663
602
1.076
-3
-5
0
-13
-10
14
538
128
278
980
629
1.449
195
102
202
124
347
349
1.163
404
796
1.610
1.567
2.889
Likviditet efter regulering og privat
690
346
514
704
877
1.869
Likviditetsoverskud/-behov
-473
-59
-282
-906
-690
-1.020
Samlede investeringer
Selvfinansiering, %
NETTOINVESTERING LANDBRUG, KR. PR. HA
59%
85%
65%
44%
56%
65%
2.539
1.810
1.878
4.050
1.823
2.529
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
25
TI ÅRS UDVIKLING
I PLANTEAVLEN
Drifts som for 10 år siden.
>> ERIK MAEGAARD OG MICHAEL HØJHOLDT
>> SEGES PLANTER & MILJØ
Driftsresultatet i 2014 blev i gennemsnit på
368.000 kr. pr. heltidsplanteavlsbedrift. Resultatet er knap 200.000 kr. lavere, end det der blev
opnået i 2013, og udgør til sammenligning ca.
halvdelen af driftsresultatet i 2012.
Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på data
fra årsrapporter, der er indberettet til SEGES’ Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være en
heltidsplanteavlsbedrift. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og ”normalt”
bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren.
Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geo-
26
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Bedriftstypedefinition Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne
ændret i SEGES’ økonomidatabase. Tidligere
skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen.
Den nye definition kræver, at mere end 50 pct.
af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en
planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de
bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter
udenfor planteproduktionen, udeladt.
I andre analyser, der udarbejdes vedrørende
økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne
supplerende indtjening, da den er med til at
skabe virksomhedernes samlede indtjening.
Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle
mellem 2011 - 2014 og tidligere år ske med
forsigtighed og med forbehold for ændringer i
datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer
alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der
vedvejningen anvendt en anden fordeling end
i 2011. For 2014 har det ikke været muligt at
anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen
af tallene i 2014 i forhold til tidligere skal derfor
ske med forsigtighed og forbehold for ændringer i datagrundlaget.
TABEL 1. TI ÅRS UDVIKLING I RESULTATERNE FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL
Antal bedrifter
Antal ha
- heraf forpagtet ha
Hkg kerne i korn pr. ha )
1
2005 2006 2007 2008 2009 2010
2011 2012 2013 2014
2.914
2.818
2.918
3.023
3.314
2.630
1.232
2.285
2.569
760*
169
168
171
175
188
180
205
215
219
212
58
63
57
58
66
61
64
72
88
81
63
59
60
64
70
62
62
66
67
71
BELØB I 1.000 KR.
BELØB I 1.000 KR.
TOTALØKONOMI
Bruttoudbytte
1.540
heraf mark
DÆKNINGSBIDRAG
Kapacitetsomkostninger
heraf løn
1.755
2.419
2.348
2.445
2.831
2.558
3.369
3.195
3.105
934
973
1.845
1.685
1.721
2.100
2.046
2.881
2.729
2.601
1.014
1.203
1.731
1.584
1.501
1.873
1.758
2.423
2.221
2.188
790
849
1.109
1.213
1.319
1.291
1.229
1.382
1.416
1.562
100
109
189
162
206
189
121
161
201
228
heraf maskinstation
77
84
98
119
139
120
172
161
183
185
heraf afskrivninger
245
260
325
370
349
365
346
405
423
462
Afkoblet EU-støtte )
363
389
402
415
453
435
472
524
518
510
Finansieringsomkostninger
499
527
657
1.014
845
822
760
851
766
767
2
DRIFTSRESULTAT
88
216
367
-227
-210
195
241
715
557
368
Dækningsgrad, pct.
66%
69%
72%
67%
61%
66%
69%
72%
70%
70%
Kapacitetsgrad ekskl. ejerløn, pct.
Kapacitetsgrad inkl. ejerløn, pct.
128% 142% 156% 131% 114% 145%
-
-
-
-
-
-
143% 175% 157% 140%
-
- 127% 117%
Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre
Ha-støtten blev i 2005 omlagt til EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet
* Bedrifter der vedgår i ØDB (dvs uvejede)
1)
2)
grafisk placering mv. fra Danmarks Statistik kan de anvendte årsrapporter vægtes til at repræsentere et større
antal heltidsplanteavlsbedrifter. Der er i modsætning til
tidligere års analyser anvendt uvejede data i stedet for
foreløbige vejninger på data. Vejningerne er først endelige efter redaktionens afslutning; så analyser udført senere vil ske på endeligt vejede data, og resultaterne kan
derfor afvige fra nærværende lavet på uvejede data.
Der indgår data fra 760 bedrifter i analysen i 2014. Dette datagrundlag er større end de foregående års uvejede
datagrundlag. Dette skyldes bl.a., at husdyrproducenter
ophører med husdyrproduktionen, og bedrifterne herefter kategoriseres som planteavlsbedrifter.
I 2014 udgør dækningsbidraget ca. 70 pct. af bruttoudbyttet, hvilket er stort set det samme som i 2013. Denne
andel kaldes også for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden i stand til at be-
grænse stykomkostningerne i forhold til bruttoudbyttet.
Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i
forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgrad
inkl. ejerløn udgør i 2014 117 pct. og er dermed faldet 10
pct. point fra 127 pct. i 2013.
Det dyrkede areal
Det dyrkede areal pr. bedrift har været jævnt stigende
gennem hele perioden, dog med et mindre fald i 2010.
I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på
212 ha i gennemsnit og dermed en anelse mindre end
arealet i 2013, hvor det var 219 ha. Det kan være et udtryk for ændringer i datagrundlag; at data er uvejede, og
at der indgår bedrifter, som ikke længere har husdyrhold.
Bruttoudbytte
Bruttoudbyttet i 2014 har været ca. 100.000 kr. pr. bedrift mindre end i 2013. Det skyldes primært en negativ
prisudvikling i afgrødepriser i løbet af 2014. Den gen-
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
27
Ti års udvikling, omkostninger 2005-2014
2.500
1.000 kr. pr. bedrift
2.000
1.500
1.000
500
-
2005
2006
2007
2008
2009
Kapacitets- og finansieringsomkostninger
Finansieringsomkostninger
2010
2011
2012
2013
2014
Kapacitetsomkostninger
Figur 1. Udvikling i kapacitets- og finansieringsomkostninger samt den resulterende samlede omkostning i perioden 2005-2014 i
årets priser (ikke korrigerede for prisudvikling).
nemsnitlige pris på foderhvede i 2014 var på 126 kr. pr.
hkg ved et simpelt gennemsnit af salgspriser fra januar til
december. I 2013 var tilsvarende pris på ca. 155 kr. pr.
hkg. I regnskaberne er høstudbyttet i korn opgjort til ca.
4 hkg større end i 2013. Det svarer fint til oplysninger fra
Danmarks Statstik, hvor det gennemsnitlige høstudbytte
i korn var på 67,7 hkg pr. ha i 2014 mod 63,3 hkg pr. ha
i 2013.
Finansieringsomkostninger
Prisen på foderhvede startede i ca. 139 kr. pr. hkg. i januar 2014 og sluttede med en pris på 112 kr. pr. hkg i december. Da hovedparten af kornet sælges i sidste kvartal
eller sættes til værdi på lager svarende til december prisen, vil det udbytte, man opnår i sit regnskab, ligge tættere på prisen i 4. kvartal end et simpelt gennemsnit over
året.
Dækningsbidrag og driftsresultat
Kapacitetsomkostningerne stiger
Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år. Tager vi hensyn til det areal,
der dyrkes, så har kapacitetsomkostningerne efter en top
i 2008-2009 udvist et svagt fald frem til 2011, hvorefter
de stiger igen. Kapacitetsomkostningerne målt i kr. pr. ha
var i 2013 således på 6.466 kr. pr. ha mod 6.428 kr. pr. ha
i 2012, mens de i 2014 udgjorde 7.368 kr. pr. ha.
28
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Finansieringsomkostningerne var på samme niveau i
2014 som i 2013. Finansieringsomkostningerne dækker i
højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Gælden er steget med
gennemsnitligt godt 750.000 kr. pr. bedrift til godt 19,1
mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift. Renten (inkl. bidrag) er
stort set uændret fra 2013 til 2014.
Ved sammenligning af dækningsbidrag skal man være
opmærksom på, at EU-støtten fra 2005 er afkoblet og
derfor ikke inkluderet i dækningsbidraget. For at kunne
sammenligne er EU-støtten derfor inkluderet i dækningsbidraget som vist i figur 2.
Driftsresultatet, målt i årets priser, er steget fra 88.000 kr.
pr. bedrift i 2005 til 368.000 kr. i 2014. Der har i perioden
været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr.
bedrift, hvilket ses i figur 2.
For at illustrere udviklingen i dækningsbidragene er der
i figur 3 vist dækningsbidrag i kr. pr. ha for årene 2005
til 2014. I disse tal er indregnet EU-støtten for at gøre niveauet sammenligneligt. Samtidig er de enkelte års dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen udtrykt ved
forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset var 108,1 i
Ti års udvikling, driftsresultat 2005-2014
3.500
3.000
1.000 kr. pr. bedrift
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-500
2005
2006
2007
DB inkl. afkoblet EU-støttte
2008
2009
2010
2011
2012
Kapacitets- og finansieringsomkostninger
2013
2014
Driftsresultat
Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag inkl. EU-støtte, kapacitets- og finansieringsomkostninger og driftsresultat i
perioden 2005-2014 i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling).
Dækningsbidrag, bedriftsniveau - indeks 2005 = 100
160
140
120
Indeks
100
80
60
40
20
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
DB korrigeret for prisudvikling (inkl. EU-støtte)
Figur 3. Dækningsbidrag inkl. EU støtte i kr. pr. ha for årene 2005 til 2014, dækningsbidrag korrigeret for prisudvik-
lingen med forbrugerprisindekset og indekseret med 2005 = indeks 100.
januar 2005 og 129,7 i januar 2014. Dækningsbidragene
i de enkelte år er tillagt EU-støtte og indekseret med dækningsbidraget i 2005 til indeks 100. Det ses af figur 3, at
dækningsbidrag målt i kr. pr. ha i 2014 reelt er 15-20 pct.
højere end i 2005 og 2006, hvor der var tale om meget
lave dækningsbidrag. Set over perioden 2007 – 2014 så
er dækningsbidraget i 2014 i den laveste ende, af det der
er opnået.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
29
Tag hensyn til usikkerhederne
BESLUTNINGSSTØTTE
MED RISIKOSTYRING
Sædskifteøkonomi
TEMA
TEMA
>> OVE LUND
PLANTER & MILJØ
Denne artikel har til formål at vise, hvordan man
kvantificerer risici ved
beslutninger i situationer
med mange mulige udfald. I stedet for at tage
beslutninger på basis af
en eller flere statiske beregninger belyser artiklen
muligheden for at sætte
mere præcise sandsynligheder og risikoprofiler på
en given problemstilling.
To konkrete problemstillinger om henholdsvis
sædskifteøkonomi og
økonomi ved forpagtning
gennemgås.
30
I pjecen ”Produktionsøkonomi Planteavl 2014” beskrev en artikel beregninger vedrørende sædskifteøkonomi. I den blev der belyst økonomi
ved tre forskellige sædskifter. Beregningseksemplerne blev foretaget i
Excel-værktøjet ”Økonomi i afgrøder
og sædskifter” og gav for de tre sædskifter som vist i tabel 1 ”DB efter
maskin- og arbejdsomkostninger”:
Beregningerne viser imidlertid ikke
noget om risikoprofilen og følsomheden i resultaterne. Sædskifte to
giver langt det største DB, men kan
sædskifterne have forskellige risikoprofiler, der eventuelt gør det mere
attraktivt at overveje et mere sikkert
sædskifte med mindre indtjening?
TABEL 1. OVERSIGT OVER SÆDSKIFTEPLANER OG ”DB EFTER MASKIN- OG
ARBEJDSOMKOSTNINGER” PÅ JB2+4
AFGRØDE
VINTERHVEDE
ALLE ÅR
300 ha
SÆDSKIFTE 1
150 ha
SÆDSKIFTE 2
50 ha
Vinterbyg
75 ha
50 ha
Vinterraps
75 ha
50 ha
Vinterhvede
Vårbyg
50 ha
Alm. rajgræs
50 ha
50 ha
Vinterrug
I ALT
DB EFTER MASKINOG ARBEJDSOMKOSTNINGER
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
300 ha
300 ha
300 ha
780 kr. pr. ha
761 kr. pr. ha
1.156 kr. pr. ha
Følsomhed og risiko
bejdsomkostninger viser figur 1 den
akkumulerede sandsynlighed for de
tre scenarier. På den vandrette akse
(x-aksen) aflæses indtjeningen i kr.
pr. ha, og den lodrette akse indikerer sandsynligheden fra 0 til 100
pct. Jo længere til højre på x-aksen
linjen ligger, desto højere indtjening, og jo stejlere linjen er desto
mindre udsving i indtjeningen. Heraf kan det udledes, at sædskifte to
(grøn linje) forventes at have den
højeste indtjening og samtidig en
mindre risiko for lav indtjening, da
den akkumulerede grønne linje er
marginalt stejlere end de to andres.
Til grund for beregningerne ligger der statiske værdier for udbytter, priser og omkostninger, enten
fra egne forventninger eller fra de
normværdier værktøjet er bygget
op omkring. Ønsker man at få et billede af følsomhed og risiko, må man
bygge beregningerne op omkring
sandsynlighedsfordelinger for de
variable, der betyder mest for beregningen.
Et tillægsmodul til Excel, @Risk, giver mulighed for via stokastisk simulering at kvantificere den risiko,
der er ved beslutninger med en eller flere variable med svært forudsigelige værdier, og kombinere det
med økonomien i beregningen.
Samtidig kan resultat og risiko vises
for flere scenarier og give et godt
sammenligningsgrundlag, som vist
i figur 1.
Den sandsynlige fordeling af resultatet ved de tre scenarier, med udgangspunkt i et 90 pct. sikkerhedsinterval for sædskifte to, er vist med
de to lodrette linjer og kan aflæses
over figuren. Der er simuleret 90
pct. sikkerhed, for at indtjeningen
fra sædskifte to vil komme til at ligge mellem – 1.588 og 4.328 kr. pr.
ha. Der er 5 pct. risiko, for at sæd-
I modsætning til den statiske værdi
for indtjening efter maskin- og ar-
skifte to kommer under – 1.588 kr.
pr. ha, og 5 pct. chance for at det giver mere end 4.328 kr. pr. ha. Vinterhvede alle år og sædskifte 1 har
til sammenligning en langt større
risiko for at komme under – 1.588
kr. pr. ha (14 – 20 pct.) og en mindre
chance for at komme over 4.328 kr.
pr. ha (2,5 – 4.5 pct.).
Som eksemplet former sig, er det
umiddelbart en relativ enkel beslutning, da både indtjening og risiko
taler til fordel for sædskifte to. Der
kan dog opstå situationer, hvor der
er tale om et valg mellem indtjening
og risiko, hvor ens risikovillighed og
behovet for indtjening skal vejes op
mod hinanden, og her er @Risk et
meget godt hjælpeværktøj. Det må
nødvendigvis også vurderes, om de
nødvendige kompetencer, maskinkapaciteten og tiden, der kræves
ved de forskellige sædskifter, er til
stede.
Resultat efter maskin- og arbejdsomkostninger
1,0
19,8%
14,0%
5,0%
77,6%
77,6%
81,4%
81,4%
90,0%
90,0%
-1.588
2,5%
4,5%
5,0%
4.328
Sandsynlighed
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
-4.000 -3.000 -2.000 -1.000
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
Kr. pr. ha
Resultat vinterhvede alle år
Resultat sædskifte 1
Resultat sædskifte 2
Figur 1. Spredningen i resultat efter maskin- og arbejdsomkostninger (akkumuleret stigende)
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
31
Valg af variable
Forudsætningen, for at @Risk kan simulere en følsomhedsanalyse, er, at
de væsentligste variable defineres
– typisk ud fra aktuelle forventninger, eventuelt inspireret af historiske
fordelinger. Eksempelvis ser den historiske fordeling af udbytteniveauet på vinterhvede i Midtjylland på
sandjord ud som i figur 2.
Figurens søjler viser den forholdsmæssige andel af observationer på
det udbytteniveau i hkg, der vises
på x-aksen. Det fremgår bl.a., at den
hyppigste observation er et udbytte
på omkring 64 hkg pr. ha, og at et
udbytte på henholdsvis under 40 og
over 90 hkg pr. ha er sjældne. Den
røde linje (normalfordeling) beskriver den fordeling, som @Risk vil arbejde videre med i den stokastiske simulering, da den bedst matcher den
faktiske historiske fordeling.
Man skal ideelt set estimere sine
egne udbyttefordelinger med mi-
5,0%
5,1%
0,06
nimums- og maksimumsudbytter
koblet sammen med passende fordelingskurver, men i mangel af tilstrækkelig viden til at lave sit eget
estimat kan man lade sig inspirere af
historiske data.
Økonomi ved forpagtning
Overvejelser om forpagtning er et
andet område, hvor der ofte kan
være behov for beslutningsstøtte.
Hvad enten man er potentiel forpagter eller bortforpagter, vil prisen for
forpagtningen i stor udstrækning afhænge af en række variable faktorer,
primært udbytteniveauet på arealet
og afgrødeprisen eller nytteværdien
af de høstede afgrøder. Derudover
vil der være en række andre faktorer,
der spiller ind, når man skal regne sig
frem til en rimelig pris for forpagtningen eller bortforpagtningen, men
mange af dem vil være af mere stabil karakter som stykomkostninger,
maskinomkostninger og transportafstand til det forpagtede areal.
Udbyttefordeling vinterhvede (hkg pr. ha)
RiskNormal(65,6392;9,2164)
90,0%
90,0%
89,3%
89,3%
50,6
80,3
Beregningsmodel
Beregningen af den forventede indtjening ved driften af det forpagtede
areal er ganske traditionel, jf. opstillingen i tabel 2. Den opgør den potentielle indtjening og fratrækker de
potentielle omkostninger ved driften af arealet, herunder også diverse
andre omkostninger der ofte ”glemmes” i den slags beregninger. Diverse
andre omkostninger kan eksempelvis være:
•Stensamling
• Klipning af hegn
• Vedligeholdelse af dræn
•Jordbundsprøver
•Kalkning
•Administration
•Etc.
Hertil kommer beregningen af den
tid og de omkostninger, der går til
transport mellem forpagterens ejendom og det forpagtede areal. Normalt gives den problematik ikke
meget opmærksomhed, men ved
forpagtning af arealer kan transporttid blive en væsentlig faktor, der ikke
5,0%
5,6%
Sandsynlighed
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0,00
30
40
50
60
70
80
Hkg pr. ha
Historiske udbytter
Statistisk fordeling
90
100
Figur 2. Fordelingen af udbytteniveauet på sandjord i Midtjylland i perioden 2009 til 2013. Kilde: ØDB
32
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
må negligeres ved vurderingen af
den samlede forventede indtjening.
Hvis den beregnede indtjening herefter vil blive tilbudt og aftalt som
forpagtningsafgift til bortforpagteren, løber regnestykket kun lige
rundt. Den forventede indtjening
ved driften af arealet dækker alle
omkostningerne, herunder timelønnen for arbejdet der udføres i marken og på landevejen frem og tilbage
fra det forpagtede areal, men ikke
mere end det. Der er ikke beregnet
en risikopræmie, og der er ikke beregnet en vederlag for den kompetence og faglige viden, der kræves
for at kunne drive det pågældende
areal. Derfor er der til beregningen
tilføjet et ”Krav til fortjeneste og risikopræmie”. Størrelsen af dette beløb er en individuel vurdering, der
må tage udgangspunkt i den enkelte
situation.
TABEL 2. BEREGNINGSMODEL
Valg af variable
Følsomhedsberegningen tager udgangspunkt i de variable, der har
størst betydning for beregningens
resultat, og som samtidig kan variere meget fra år til år. I dette tilfælde,
hvor niveauet for en forpagtningsafgift skal beregnes, betyder udbytte
og afgrødepris en stor del for beregningen, og begge variable kan svinge
fra år til år afhængig af dyrkningsforhold og forsyningssituation.
I den konkrete case er udbytter og
priser for de seks afgrøder vurderet
ud fra både erfaringer og forventninger. Til hver enkelt af disse vurderede udbytter og priser er der koblet
en sandsynlighedsfordeling. Der er
også tilføjet fordelinger på alle omkostninger.
Spredningen eller udfaldsrummet i figur 3 illustrerer, hvordan den forventede minimumspris for byg er 112,
BEREGNINGSMODEL
Afgrødeudbytte (hkg pr. ha)
Afgrødepris (kr. pr. hkg)
Halmindtægt (kr. pr. ha)
• Bruttoudbytte (kr. pr. ha)
• Stykomkostninger (kr. pr. ha)
• DÆKNINGSBIDRAG I
(KR. PR. HA)
• Maskinomkostninger inkl.
arbejde (kr. pr. ha)
• Evt. yderligere transportomkostninger (om-regnet til kr. pr.
ha)
• Diverse andre omkostninger
(kr. pr. ha)
• DÆKNINGSBIDRAG II
(KR. PR. HA)
• EU-støtte (kr. pr. ha)
• Fortjeneste og risikopræmie
(kr. pr. ha)
• REST TIL FORPAGTNING
Med udgangspunkt i en case om forpagtning af et givet areal, illustreres den potentielle nettoindtjening,
der ofte er udgangspunktet for en forpagtningsafgift.
Casebeskrivelse forpagtning
Landmanden driver en bedrift med planteproduktion på JB4 uden vanding. Bedriften er på 117 ha, og
landmanden overvejer at forpagte yderligere 75 ha
til produktion af vinterhvede, vinterraps, vårbyg, alm.
rajgræs, rug og vårbyg i et rullende sædskifte. Kornafgrøderne skal bruges som foder til produktionen
af slagtesvin og avlsøer og sælges direkte til naboen,
der samtidig er bortforpagter. Der skal spredes gylle
på det forpagtede areal, der ligger i en afstand af 4
km fra bedriften med svineproduktion og gylleanlæg.
Halmen fra afgrøderne sælges, som det ligger på
marken efter mejetærskning til 20 øre pr. kg. Der
praktiseres pløjefri dyrkning.
Det er ikke tanken, at der skal anvendes maskinstation til dyrkningsopgaverne af de ekstra 75 ha
ud over til udbringningen af gylle. Landmanden
vurderer, at der er overskydende maskinkapacitet og
arbejdskapacitet til at drive de ekstra arealer, men at
omkostningen til at drive dem ikke bliver lavere end
ved de øvrige arealer.
Afgrødepriserne og afgrødeudbytterne er vurderet
af landmanden og indeholder for hver enkelt afgrøde
de lavest og højest forventede værdier for udbytter og priser samt de forventede mest sandsynlige
værdier. Stykomkostningerne og maskinomkostningerne inkl. arbejdsløn er vurderet ud fra tidligere
års erfaringer og registreringer, og for ikke tidligere
dyrkede afgrøder læner vurderingerne sig op ad afgrødekalkulerne i Farmtal.dk. For hver enkelt afgrøde
er der også for omkostningerne tilføjet en mulig
spredning i omkostningsniveauet, afhængig af hvad
det enkelte dyrkningsår kan bringe af sygdomme og
skadedyr mm. med deraf afsmittende effekt på både
stykomkostninger og maskinomkostninger. Der er
regnet på omkostningerne til transport fra landmandens ejendom og ud til det forpagtede areal ud fra
de arbejdsopgaver, der planlægges for hver enkelt
afgrøde.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
33
maksimumsprisen 130 og den hyppigste værdi 117 kr. pr. hkg. Den gennemsnitlige værdi ligger på omkring
119 kr. pr. hkg. Den valgte fordeling
viser også, at risikoen for at komme
under 113,5 kr. pr. hkg kun er 5 pct.,
og at chancen for at komme over
125,1 kr. pr. hkg også kun er 5 pct.
Korrelation
samme år eller en lav pris på hvede
og en høj pris på byg? Næppe, da de
årlige udsving i kornudbytter pr. ha
i stor udstrækning typisk følges ad,
og priserne på korn gør det samme.
Derfor skal der i beregningen anvendes korrelationsfaktorer, der beskriver, i hvor stor udstrækning variable-
Arbejder man med stokastisk simulering og en række variable med givne
fordelinger, må man også overveje,
om der er en sammenhæng mellem
udfaldene af variablene. Kan man
komme ud for, at et højt udbytte i
hvede og et lavt udbytte i byg falder
TABEL 3. GRUNDLAGET FOR SANDSYNLIGHEDSFORDELINGER FOR UDBYTTER OG PRISER. KILDE: LANDMANDENS EGNE
VURDERINGER
UDBYTTER OG PRISER
GENNEMSNIT
Udbytte vinterhvede (hkg pr. ha)
84
MINDSTE
70
HYPPIGSTE
85
STØRSTE
95
Udbytte vinterraps (hkg pr. ha)
40
30
40
50
Udbytte vårbyg (hkg pr. ha)
61
53
60
70
Udbytte alm. rajgræs (hkg pr. ha)
13
10
13
16
Udbytte rug (hkg pr. ha)
70
60
70
80
80
70
80
90
Pris vinterhvede (kr. pr. hkg)
117
110
115
130
Pris vinterraps (kr. pr. hkg)
262
255
260
275
Pris vårbyg (kr. pr. hkg)
119
112
117
132
Pris alm. rajgræs (kr. pr. hkg)
850
750
850
950
Pris rug (kr. pr. hkg.)
102
95
100
115
Pris vinterbyg (kr. pr. hkg)
119
112
117
132
Udbytte vinterbyg (hkg pr. ha)
Forventet fordeling af prisen på byg (kr. pr. hkg)
0,12
5,0%
90,0%
90,0%
113,5
125,2
5,0%
0,10
Sandsynlighed
0,08
0,06
0,04
0,02
0,00
110
115
120
125
Kr. pr. hkg
Udfaldsrum for prisen på byg
Figur 3. Spredningen for prisen på byg på kort og mellemlang sigt.
34
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
130
135
Figur 3 viser som eksempel,
hvordan de forventede
laveste, højeste og hyppigste
værdier for prisen på byg kan
konverteres til en fordeling
eller et udfaldsrum for de
efterfølgende simuleringer af
beregningen. For alle de valgte
”inputvariable” anvendes der i
beregningen en lignende fordeling ud fra landmandens egen
vurde-ring af udbytter og priser
det/de kommende år.
ne svinger sammen. @Risk kan ud fra
historiske data beregne korrelationen mellem variable.
sandsynlige spredning i ”Rest til forpagtning”. Figur 4 viser denne spredning, og den viser, at der er 90 pct.
sandsynlighed for, at indtjenin
gen efter afholdelse af fortjeneste og
risikopræmie til forpagteren ligger
mellem ca. 3.600 og 5.300 kr. pr. ha.
Beregnede resultater
Efter valg af inputvariable, fordelinger hertil og korrelationer mellem
variable kan beregningen foretages.
Beregningen viser resultatet ud fra
de enkelte variables gennemsnitsværdier. Tabel 4 viser dækningsbidrag II, og samlet giver det en forpagtningspris på 4.444 kr. pr. ha
efter dækning af alle omkostninger
og fortjeneste og risikopræmie på
933 kr. pr. ha.
Følsomhed og risiko
Laves beregningen med stokastisk
simulering i @Risk, under hensyntagen til spredningen i de valgte inputvariable og korrelationen mellem
variablene, gives et billede af den
TABEL 4. INDTJENING FRA FORPAGTET AREAL UD FRA AFGRØDEVALG OG GENNEMSNITLIGE VÆRDIER FOR UDBYTTER, PRISER OG OMKOSTNINGER
KR. PR. HA
I ALT
Kerneudbytte
9.202
Halmudbytte/værdi
700
BRUTTOUDBYTTE
9.902
Stykomkostninger
1.853
DÆKNINGSBIDRAG I
8.050
Maskinomkostninger inkl. arbejdsløn
4.134
Transportomkostninger
196
DÆKNINGSBIDRAG II
3.719
Andre omkostninger
242
EU-støtte
1.900
Fortjeneste til forpagteren
933
REST TIL FORPAGTNING
4.444
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
35
I den pågældende case må det vurderes, at en pris på omkring 4.400 kr.
pr. ha er forsvarlig og meget sikker,
når man tænker på, at der i beregningen er reserveret omkring 900 kr.
pr. ha i fortjeneste og risikopræmie.
Uden denne ”reservation” vil gennemsnitsprisen være omkring 5.300
kr. pr. ha, og kun i under 5 pct. af tilfældene vil indtjeningen (uden reservation til fortjeneste og risikopræmie) komme under 4.400 kr. pr. ha.
Værdifuld proces
En ikke uvæsentlig del af arbejdet
med stokastisk simulering er den
sparring og rådgivning, der udspringer af diskussionerne om værdier,
udbyttefordelinger, priser og omkostninger. Det vil være en øjenåbner for såvel konsulenter som
landmænd at gå detaljerne i en beregning igennem og på stedet få
præsenteret et resultat med indbygget følsomhed. Landmanden kan få
et kvalificeret modspil til sine vurderinger af udbytter og priser, og har
han urealistiske forestillinger, om
eksempelvis hvad maskinomkostningerne vil blive i tilfælde af forpagtning af ekstra jord, vil han blive
udfordret.
Ikke blot medvirker risikovurdering
således til at sætte tal på risiko og
følsomhed, processen hen imod en
grundig analyse og et godt beslutningsgrundlag forhindrer også i nogle tilfælde landmanden i at udvikle
urealistiske ”tankeslotte”, der ikke
holder i virkeligheden. Der er ofte
mange penge på spil, når landmænd
i dag beslutter dette eller hint, og det
kan give god mening at lave et godt
og grundigt stykke analysearbejde,
inden beslutningerne tages.
Er der tale om beslutninger om større investeringer, der involverer andre interessenter end landmanden
selv, giver det også god mening at
kunne præsentere et godt og nuanceret beslutningsgrundlag. Finansieringsin-stitutter holder meget af
nuancerede beregninger, hvor især
risikoelementet ved investeringer er
vel beskrevet og dokumenteret.
Rest til forpagtning inkl. EU-støtte
8,0
5,0%
3.589
90,0%
90,0%
5.334
5,0%
7,0
Sandsynlighed
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2.500
3.000
3.500
4.000
4.500
5.000
5.500
Kr. pr. ha
Rest til forpagtning inkl. EU-støtte
6.000
Figur 4. Spredningen i simuleret rest til forpagtning inkl. EU-støtte, 90 pct. sandsynlighedsinterval
36
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
6.500
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
37
HVORDAN FINDER JEG FORBEDRINGSMULIGHEDER I PLANTEAVLEN?
TEMA
TEMA
>> ERIK MAEGAARD
PLANTER & MILJØ
I denne artikel er der forslag til, hvordan man
kommer fra analyse af
økonomien i planteproduktionen til forbedringer
af den. Der er alene fokus på de forhold, der kan
gennemføres på bedriften,
og som driftslederen kan
gøre noget ved.
På de fleste bedrifter drejer det sig
overordnet om at fokusere på de
områder, der giver størst økonomiske gevinst. På mange områder kan
det imidlertid være vanskeligt at
isolere, hvor det især vil være formålstjenstligt at foretage ændringer.
Udgangspunktet for denne vurdering vil altid være den målsætning
og strategi, man har for sin produktion og landbrugsbedrift. Man bør
principielt ikke gennemføre tiltag,
der skubber bedriften væk fra dens
målsætning – en rigtig beslutning
er én, der fører den rette vej: ”For at
finde vej er det nødvendigt at vide,
hvor man er, og hvor man vil hen”.
Hvordan går det med økonomien på bedriften?
Det helt overordnede økonomiske
overblik fås gennem regnskabet også kaldet årsrapporten. Den interne årsrapport med fordeling af
omkostninger og udbytter giver information om, hvordan det går indenfor de enkelte produktionsområder.
38
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
En årsrapport giver imidlertid kun
overblikket på hovedposter og
ikke detaljer inden for de enkelte
pro duktionsområder – eller profitcentre – på bedriften. Til dette
formål skal man gå mere detaljeret
til værks. I figur 1 er vist en principskitse over dette forhold. Der findes
mange forskellige værktøjer til at
analysere økonomien – her er kun
nævnt et par stykker.
Jo mere detaljeret man laver sin
analyse, desto større værdi har den
som grundlag for at vurdere de enkelte områder og arbejdsprocesser
på bedriften. Efter en driftsgrensanalyse kan det være relevant at
gå mere i dybden med en egentlig
maskinanalyse, som giver viden,
om hvilke arbejdsopgaver der er
for dyre, og hvilke der løses billigt.
Vil man endnu mere i detaljer, kan
en opgørelse på den enkelte mark
give grundlag for at vurdere hvilke
afgrøder, der med fordel kan dyrkes
på de enkelte marker, og om en forpagtning måske er for dyr.
Analysernes detaljeringsgrad
Værdi
Maskinanalyse – markniveau
Maskinanalyse – afgrødeniveau
Driftsgrensanalyse
Årsrapport
Detaljeringsgrad
Figur 1. Detaljeringsgrad og værdi af analyser
Driftsgrensanalysen er et rigtigt
stærkt udgangspunkt for at identificere forbedringspotentialer. I
en driftsgrensanalyse fordeles udbytte og omkostninger på de enkelte driftsgrene (planteproduktion,
mælkeproduktion, slagtesvin, etc.).
Inden for planteproduktionen kan
produktionen inddeles i følgende
driftsgrene:
• Salgsafgrøder (omfatter korn,
raps og frø)
•Stivelseskartofler
•Sukkerroer
• Grovfoder (omfatter slætgræs,
afgræsning og majs mv.)
Udgangspunktet for en driftsgrensanalyse er årsrapporten, hvor omsætning, udbytte, omkostninger mv.
er opgjort samlet for bedriften. Dernæst foretages en fordeling ud på de
driftsgrene, det er aktuelt at opgøre.
Indhold i driftsgrensanalysen
•Bruttoudbyttet
•Maskinstationsindtægter
• Andre indtægter
SOM OMKOSTNINGER INDGÅR:
Stykomkostninger:
o Udsæd
o Gødning
o Planteværn
o Diverse vedrørende mark
Kapacitetsomkostninger:
o Brændstof og energi
o Maskinstationsudgifter
o Vedligehold
o Løn
o Ejeraflønning
o Ejendomsskat og forsikringer
o Diverse
Kapitalomkostninger
o Afskrivninger af bygninger og grundforbedringer
o Afskrivning inventar
o EU-støtte
o Renteomkostninger af bundet kapital
o Forpagtning
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
39
Alle ovenstående poster er opgjort
for hele bedriften. For at opgøre
det på den enkelte driftsgren skal
posterne fordeles i forhold til hvilken andel, der vedrører driftsgrenen.
Ved denne opgørelse kan man beregne det samlede resultat for
driftsgrenen med aflønning af alle
aktiver og indsatsfaktorer, herunder en aflønning af ejers arbejdsindsats. Opgørelsen foretages for
et enkelt år, og man bør ved vurderingen af resultatet forholde sig
til de enkelte faktorer og vurdere,
om der er særlige forhold i det aktuelle år, som bør indgå i tolkningen. Det kan f.eks. være ekstraordinære omkostninger eller et større/
mindre udbytte end normalt. Har
man driftsgrensanalyser for flere år,
kan man se udviklingen over tid og
styre uden om fejltolkning grundet
særlige forhold for et enkelt år.
Fokus på fremstillingspris
Ved at opgøre alle omkostninger
ved produktionen kan man principielt beregne fremstillingsprisen,
som er den pris, der skal opnås for
hovedproduktet for netop at give
et resultat på 0 kr. – dvs. den pris
der skal opnås, for at alle omkostninger er aflønnet.
Da der i driftsgrenen salgsafgrøder
indgår flere forskellige afgrøder,
såsom hvede, byg, raps og frø, kan
man ikke direkte beregne fremstillingsprisen for den enkelte afgrøde.
Dette kan kun gøres, hvis analysen
er delt ud på den enkelte afgrøde –
også kaldet produktionsgren.
I hæftet Business Check Salgsafgrøder er alle driftsgrensanalyser for
salgsafgrøder samlet, og enkelte
40
bedrifter er vist sammen med gennemsnit for alle, herunder med en
indirekte beregnet fremstillingspris
på baggrund af driftsgrensanalyser. Analyserne er delt efter produktionsforhold, jordbund, med og
uden husdyr.
I tabel 1 ses et eksempel på to bedrifter, som kan findes i Business
Check Planteproduktion 2014,
side 7. For LEP7 er der tale om en
driftsgrensanalyse, hvor der indgår
både frø og raps, som udgør en mindre del (97 ha af i alt 481 ha). Hvis
frø og raps opfattes som en indtægt
(en biproduktion), kan fremstillingsprisen beregnes til 106 kr. pr.
hkg. Der er som nævnt tale om en
tilnærmet beregning, hvor det forudsættes, at værdien af raps og frø
svarer til omkostningerne.
I Business Check Salgsafgrøder 2014 er der defineret en indirekte beregning
af fremstillingsprisen for korn. Dette er gjort på følgende måde:
Fremstillingspris for korn
Stykomkostninger
+ Maskin- og arbejdsomkostninger
+ Jordleje (egen og forpagtet) + andre omkostninger
- EU – støtte
- udbytte halm og andre landbrugsindtægter
- udbytte raps og frø
= KRAV TIL KORNINDTÆGT
KRAV TIL KORNINDTÆGT/AREAL
= FREMSTILLINGSPRIS FOR KORN
TABEL 1. FREMSTILLINGSPRIS KORN, BUSINESS CHECK PLANTEPRODUKTION
2014, SIDE 7
LEP7
KR. PR.
HA
3.011
KR. I ALT
1.447.000
LEP14
KR. PR.
HA
2.607
Maskin- og arbejdsomkostninger
2.987
1.436.000
3.139
Jordleje
6.042
2.904.000
4.568
648
311.000
1.650
-2.417 -1.162.000
-2.657
BEDRIFT
Stykomkostninger
Øvrige omkostninger
EU-støtte
-382
-184.000
Udbytte raps og frø
-2.079
-999.000
Krav til kornindtægt
7.809
3.753.000
Udbytte halm og andre landbrugsindtægter
Produktion af korn (hkg)
-1.198
8.109
35.524
81
Fremstillingspris, kr. pr. hkg
106
100
Ha i alt
481
100
Ha med korn
384
100
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Bedre udbytte
For bedrift LEP14 hvor der kun
produceres korn, kan fremstillingsprisen beregnes helt korrekt. I eksemplet beregnes den til 100 kr.
pr. hkg.
Vurder resultaterne over flere år
Det skal fremhæves, at både fremstillingspris og resultat fra driftsgrenen kun er en screening af, hvordan
økonomien mv. er for den enkelte
driftsgren. Det pointeres, at resultat og omkostninger, fremstillingspris mv. skal ses over flere år.
F.eks. har udbyttet meget stor betydning. I eksemplet med LEP14
ville fremstillingsprisen være på
116 kr. pr. hkg, hvis udbyttet kun
havde været på 70 hkg pr. ha og
ikke de 100 kr. som vist i figuren,
hvor udbyttet var på 81 hkg pr. ha.
Fremstillingsprisen kan anvendes
til at vurdere, om indtjeningen er
tilstrækkelig til at dække de omkostninger, der er ved produktionen. I eksemplet med godt 100 kr.
pr. hkg er omkostningerne totalt
set af en sådan størrelse, at fremstillingsprisen er tilstrækkelig lav, til at
økonomien ved driftsgrenen. Salgsafgrøder er tilfredsstillende.
Hvis fremstillingsprisen for korn
derimod er over f.eks. 130 kr. pr.
hkg, er der grund til en nærmere
analyse, af hvor der kan ske forbedringer/ændringer. Omkostninger til
produktion af korn på 130 kr. pr.
hkg er nemlig ikke tilfredsstillende,
hvis der kun kan opnås en salgspris på omkring 120 kr. pr. hkg.
Man kan leve med omkostningsniveauet, men på lang sigt medfører
omkostninger på 130 kr. pr. hkg, at
ikke alle omkostninger bliver dækket (inkl. jordleje mv.) Noget skal
gøres, hvis der skal være balance
på lidt længere sigt. Enten skal udbyttet hæves eller omkostningerne
reduceres eller en kombination af
begge dele.
På hvilke områder der skal/kan ske
noget afhænger af mange faktorer
og også af de enkelte udgiftsposter. Fremstillingsprisen er ét nøgletal, dækningsbidrag et andet. Ingen
nøgletal siger i sig selv, hvad man
kan gøre for at ændre forholdene
og forbedre økonomien – men giver et fingerpeg sammenlignet
med andre bedrifter, hvor man især
skal koncentrere sig om at foretage
ændringer.
Fraktilanalysen
Med henblik på at komme et skridt
længere i sin analyse og vurdering
af potentiale kan anvendes en såkaldt fraktilanalyse som vist i figur
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
41
tiale” – dvs. et område, der i forhold
til andre klart bør kunne forbedres.
2. Driftsgrensanalyserne er sorteret efter ”Rest til jordleje ekskl. EUstøtte). Dette resultatmål giver et
godt indtryk af økonomien i driftsgrenen, da det er et udtryk, for
hvad indtjeningen/omkostningerne er ved den direkte produktion
Fraktilanalysen giver som nævnt et
overblik og kan anvendes som en
screening af hvilke resultater, man
har opnået i forhold til andre sammenlignelige bedrifter.
Som landmand vil man normalt via
sit regnskabskontor kunne få udskrevet en fraktilanalyse. Egne tal
vil være med i analysen, hvis man
får lavet en driftsgrensanalyse. Gør
man ikke dette, kan man med tilnærmelse finde sine egne tal i årsrapporten.
I fraktilanalysen er med gråt markeret data fra en driftsgrensanalyse,
hvor rest til jordleje ekskl. EU-støtte ligger på 858 kr. pr. ha i 2014.
Driftsgrensanalysen er placeret under søjlen 33 %. Dvs. 33 % af analyserne/bedrifterne opnår et beløb,
der er bedre end denne bedrift –
men 67 % opnår et dårligere resultat. Den valgte bedrift ligger altså i
den bedste 3. del, men ikke på alle
områder! I figuren er markeret, at
udbytte pr. ha vårbyg ligger på 63
hkg og dermed på 75 % fraktilen.
Dette betyder, at 75 % af bedrifterne i denne gruppe har et udbytte,
der er højere end den aktuelle bedrift. De 75 % er placeret under
området ”Stort forbedringspoten-
SALGSAFGRØDER, LERJORD,
PLANTEAVL, 171 BEDRIFTER
Fraktil
Når man vurderer egne resultater i
fraktilanalysen og især vurderer de
områder, der er forbedringspotentialer, bør man holde sig for øje, at
for nogle områder kan man direkte gøre en indsats og foretage ændringer i produktionen, indkøbet,
salget mv., og virkningerne vil slå i
gennem allerede i næste dyrkningssæson – som f.eks. udbyttet eller
stykomkostningerne.
På andre områder vil effekten først
ses i løbet af nogle år – som f.eks.
den del af maskinomkostningerne
som vedrører værditab og delvis
drift og vedligehold. Andre poster
tager noget længere tid som f.eks.
jordleje, der dækker både forpagtning og forrentning af det ejede
areal. Forpagtning kan man nok
justere næste gang, der skal ske en
forhandling, men omkostningerne
til eget areal kan ikke ændres – det
må man ofte tage som givet. Man
kan i nogle tilfælde få ændret renten, men kan næppe gøre så meget
ved den, og den pris, man i sin tid
gav for jorden, kan i hvert fald ikke
ændres.
At man ligger i den gode ende,
”Stærk konkurrenceevne”, er ikke
ensbetydende med, at man ikke
skal gøre en indsats på at gøre det
endnu bedre – f.eks. er maskin- og
arbejdsomkostningerne i eksemplet i figur 2 på omkring 4.200 kr.
STORT FORBEDRINGS­
POTENTIALE
STÆRK KONKURRENCEEVNE
5%
10%
25%
33 %
40%
50%
60%
67%
75%
90%
95%
86
84
79
75
73
71
67
66
63
56
50
105
102
97
96
92
89
87
86
83
78
75
54
52
50
49
48
47
45
44
43
39
35
Bruttoudbytte i alt pr. ha
14.374
13.213
11.852
11.428
11.177
10.652
10.016
9.646
9.297
8.712
8.110
Stykomkostninger pr. ha
2.098
2.326
2.666
2.784
2.849
2.975
3.123
3.243
3.434
3.986
4.245
Dækningsbidrag pr. ha
11.699
10.525
8.823
8.540
8.090
7.525
7.121
6.806
6.303
5.228
4.708
3.019
3.429
4.203
4.640
4.899
5.336
5.615
5.843
6.150
6.897
7.400
833
1.033
1.483
1.639
1.810
2.033
2.280
2.459
2.649
3.352
3.861
Rest til jordleje ekskl. EU-støtte pr. ha
4.005
2.880
1.400
858
313
-161
-610
-1.199
-1.629
-3.022
-4.132
Jordleje korrigeret for EU-støtte pr. ha
-997
-612
220
475
704
1.259
1.699
1.912
2.151
3.012
3.675
Udbytte pr. ha vårbyg, hkg
Udbytte pr. ha vinterhvede, hkg
Udbytte pr. ha vinterraps, hkg
Maskinomk. inkl. arbejde pr. ha
Øvrige omkostninger pr. ha
Figur 2. Fraktilanalyse på salgsafgrøder 2014
42
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
pr. ha og befinder sig omkring 25
% fraktilen – dvs. kun 25 % af de
viste driftsgrensanalyser har lavere
omkostninger. Hvis bedriften kunne reducere arbejds- og maskinomkost-ningerne til niveau med
de 10 % bedste, blev de reduceret
med 800 kr. pr. ha, og rest til jordleje ekskl. EU-støtte ville blive over
1.600 kr. pr ha, og bedriften ville
rykke op blandt de 20-25 % bedste.
Fra screening til detaljeret
analyse
Årsrapport og driftsgrensanslyse,
eventuelt suppleret med fraktilanalysen, kan betragtes som screeningsværktøjer, der kan give et
overblik over mulige forbedringspotentialer, og hvor der kan sættes
ind for at forbedre de økonomiske
resultater – og selvfølgelig også
hvor det går rigtig godt i forhold til
andre.
Når man har identificeret områder,
hvor der enten kan eller bør gøres
noget, vil det ofte være nødvendigt at fokusere på mere detaljerede analyser og eventuelt forsøge
at finde årsagen og sammenhængene.
I ovenstående eksempel (figur 2)
vil det være nærliggende at se lidt
nærmere på udbytte i vårbyg og
raps. Det vil derfor være relevant at
skabe et overblik over, hvad udbyttet ”normalt” er for alle afgrøder, da
udbytterne i vårbyg og vinterraps i
2014 ligger lavt i forhold til udbyttet i vinterhvede.
Der er mange andre områder, man
kan analysere i detaljer – et af de
områder der ligger lige for er om-rådet arbejds- og maskinomkostninger. Dette er begrundet i, at rigtig
mange har styr på stykomkostningerne (gødning, planteværn mv.),
mens regnskabsanalyser viser store variationer i arbejds- og maskinomkostninger.
Til dette formål kan man med fordel anvende en maskinanalyse. I
denne får man forholdt til sig til
værdi af maskiner, deres anvendelse, driftsudgifter, arbejdsforbrug
etc.
Resultatet er en beregning af, hvad
den enkelte arbejdsopgave koster
at få udført. Dette kan føre til en
anden (større eller mindre) anvendelse af maskinstation, investeringsstrategi mv.
Får man endvidere opgjort det på
markniveau, kan dette danne et
bedre grundlag for beslutning om
mere eller mindre forpagtning, betydning af hvilke afgrøder man placerer på hvilke marker og måske
ovenikøbet en vurdering af de reelle transportomkostninger til de
marker, der ligger dårligt placeret i
forhold til bedriften.
FMS er et tværfagligt
planlægningsværktøj til
at vurdere økonomiske
forskelle ved alternative
strategier for foderforsyning, afgrødevalg og
maskinanvendelse.
I FMS er det muligt
• at vurdere de økonomiske konsekvenser
på bedriftsniveau af
forskellige strategier
for foderforsyning med
tilhørende markplaner
• at beregne maskinøkonomi (maskinbudget/
maskinanalyse)
• at beregne produktionsomkostninger for foderog salgsafgrøder.
Markplan

Maskinanvendelse

Økonomi

Foderpris
Med maskinanalysen kan man ligeledes sætte tal på de forventede
konsekvenser, hvis man overvejer
at ændre sin mekaniseringsstrategi.
Med dette i hånden og en målrettet opfølgning er man godt i gang
med at tilpasse sin arbejds- og maskinomkostning til et acceptabelt
og i hvert fald lavere niveau, således at man kan rykke til venstre i
fraktilanalysen i figur 2. Det vil dog
hele tiden være en kamp om forbedringer for at rykke mod venstre
og dermed fastholde og/eller forbedre sin konkurrenceevne.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
43
Hvordan bruges maskinanalyse?
Hvis man når frem til en erkendelse
af, at maskin- og arbejdsomkostninger kræver en nærmere vurde-ring,
findes en række værktøjer, der kan
anvendes.
Man kan anvende FMS alene til at
vurdere maskin- og arbejdsomkostninger og få et kvalificeret bud på,
hvad de enkelte arbejdsoperationer koster og kommer til at koste,
hvis man foretager ændringer i maskinsammensætning, køb af maskinstationsydelser etc.
Når maskinanalysen er gennemført, og forskellige scenarier er beregnet, beslutter man sig til, hvilke
man vil gennemføre og i hvilket
tempo – dvs. der udarbejdes en
konkret handlingsplan indeholdende både hvad og hvornår. En sådan
plan skal være så fleksibel, at man
kan gennemføre de planlagte aktiviteter, når det er relevant. Måske
har man en plan om investering på
et givet tidspunkt, men kommer
der et godt tilbud, kan det meget
vel være, man skal ændre rækkefølgen i gennemførelsen af planen. En
investeringsplan og et godt overblik over aktuelt og kommende behov gør det nemmere at vurdere,
om et givent tilbud reelt også er et
godt tilbud.
Fra tal til handling
En analyse, af hvordan det går, og
hvor ændringer kan være påkrævet, er et vigtigt fundament for at
ændre på tingene, og som et grundlag for at prioritere hvor ændringer
med størst fordel kan iværksæt-tes.
Når man har besluttet sig til de ændringer, der skal gennemføres, er
det vigtigt at udarbejde konkrete
handlingsplaner, der sætter både
handling, ansvarlig person og deadline på planen. Planen skal dog ikke
være så snærende, at der ikke kan
ske ændringer. Men det er vigtigt,
at ændringer i planen ses i forhold
til den overordnede plan. Man kan
nemt blive fristet af et ”godt” tilbud. Men tilbuddet er kun godt,
hvis det passer ind i planen og fører
til det mål, man har sat sig.
En konkret handlingsplan vil ofte
medføre, at man på nogle områder bliver nødt til at gøre tingene
anderledes. At gøre noget anderledes, end ”man plejer”, er ofte en
stor udfordring for mange. For andre kan det være en udfordring, at
gøre ”som man plejer”, hvis det er
det, der skal til. Dog kan udsigten
til bedre indtjening, arbejdsforhold, miljø mv. være med til at gøre
det lettere at gennemføre ændringer, eller fortsætte med at gøre som
man plejer.
Når ændringer iværksættes, er det
også væsentligt at gennemføre en
opfølgning i form af opgørelse over,
hvordan det nu går – fik man den
effekt, man forventede, og hvis ikke
- hvad er så årsagen? Når årsagen er
identificeret, kan man igen justere
sine handlingsplaner og komme
nærmere det mål, man har sat sig.
TABEL 2. EKSEMPEL PÅ MASKINANALYSE PÅ AFGRØDENIVEAU
OPGAVE
Harvning
Udbringning gødning
Hjemkørsel kerne
Høst
44
VINTERHVEDE
VINTERRAPS
VÅRBYG
SAMLET OPGAVEPRIS KR. PR. HA
625
625
625
REDSKAB
Väderstad Top
Down Harve
Bredal Spreder
MASKINE
Fendt 927
Fendt 718
226
113
113
Baastrup vogn
16 ton
-
Fendt 927
445
295
270
Mejetærsker
Case 9120
495
578
495
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
45
Så tæt på som muligt
ARRONDERING OG ØKONOMI
TEMA
TEMA
>> MICHAEL HØJHOLDT
PLANTER & MILJØ
Bedrifternes arrondering
betyder meget for tidsforbruget til transport mellem lagre og marker. Artiklen beskriver, hvordan
afstanden kan værdisættes, og hvilke muligheder
der findes for at reducere
tidsforbruget til transport.
Planteavlernes økonomi påvirkes i
høj grad af kapacitetsomkostninger.
Analyse af planteavlernes maskinomkostninger viser, at der over de
seneste år i gennemsnit ikke er sket
den store udvikling i omkostninger
pr. ha – til gengæld viser analyserne,
at der er stor spredning i omkostningerne imellem bedrifterne.
Denne spredning har udspring i
mange forskelligartede forhold,
f.eks. størrelsen af det dyrkede areal, maskinparkens alder, afgrødesammensætning samt anvendelse
af husdyrgødning og vanding. Ar-
ronderingen, dvs. placeringen og
størrelsen af bedrifternes marker,
har også særskilt indflydelse på bedrifternes
maskinomkostninger.
Markernes størrelse og form har betydning for den kapacitet der kan
opnås ved arbejde i marken, mens
afstand mellem maskinhus, lagre og
marker betyder, at der medgår mere
arbejdstid og maskintid til transport
af maskiner, afgrøder og øvrige nødvendige materialer i produktionen.
Figur 1 viser et eksempel på den
spredte placering af marker.
I en analyse af 32 bedrifter er be-
Figur 1. Eksempel på markkort, der illustrerer afstand mellem grupper af marker for
én bedrift.
46
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
regnet maskinøkonomi sammenlignet med nøgletal for bedrifternes
arrondering. På baggrund af driftsgrensanalyser i 2014-regnskaber er
bedrifternes gennemsnitlige maskin- og arbejdsomkostninger pr.
ha beregnet. Endvidere er bedrifternes arrondering beskrevet ved
beregning af nøgletal for markstørrelse og transportafstand.
• Markstørrelsen er beregnet som den gennemsnitlige
markstørrelse.
• Transportafstanden er beregnet som det arealvægtede
gennemsnit af den (med traktor farbare) kortest mulige
rute ad offentlig vej, fra bedriftens postadresse til markernes
geografiske centrum.
Den kortest mulige rute ad offentlig vej er automatisk beregnet med
softwaren Routefinder (se figur 2)
og er derfor baseret på nogle overordnede generaliseringer omkring
adgang til marker, markers geogra-
fiske centrum mv. Den automatiske beregning tager dog højde for,
at kørsel ad f.eks. motorveje ikke
er muligt, og dette indgår dermed
ikke i beregningen af den gennemsnitlige transportafstand. Da der er
valgt en rute ad offentlig vej, indgår
eventuel kørsel ad markvej heller
ikke i beregningen.
Figur 2. Eksempel på automatisk ruteberegning med Routefinder.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
47
km eller ha
Nøgletal for arrondering og økonomi
14
12
10
8
6
4
2
0
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
maskin- og arbejdsomkostninger, kr. pr. ha
Gns. transportafstand, km
Gns. markstørrelse, ha
Figur 3. Plot af henholdsvis gennemsnitlig transportafstand og gennemsnitlig markstørrelse
mod maskin- og arbejdsomkostninger
Figur 3 viser et plot af de beregnede nøgletal for henholdsvis gennemsnitlig transportafstand og
gennemsnitlig markstørrelse mod
de beregnede maskin- og arbejdsomkostninger.
Analysen viser, at der for datasættet på 32 bedrifter ikke er nogen
entydig sammenhæng mellem beregnede maskin- og arbejdsomkostninger fra driftsgrensanalyser
og den gennemsnitlige transportafstand eller den gennemsnitlige
markstørrelse.
Eksemplet med analysen af de 32 bedrifter viser tydeligt, at størrelsen af
maskin- og arbejdsomkostninger varierer meget, og på den enkelte bedrift afhænger af mange andre faktorer end arronderingen alene – men
det betyder ikke, at arrondering ikke
påvirker maskin- og arbejdsomkostningerne. Arbejdsomkostningerne
fordelt mellem mark og andre driftsgrene kan ske ud fra en fordelingsnøgle, som ikke tager hensyn til transportafstanden.
48
For på en enkel måde at kunne estimere arronderingens betydning for
tidsforbruget samt at kunne lave økonomiske overslagsberegninger på
dyrkning af afgrøder på marker eller
markgrupper af forskellig størrelse og
afstand fra lagre har SEGES udviklet
et hjælpeværktøj i form af et Excel
regneark.
Værktøjet kræver indtastning af
transportbehov pr. ha, for varer som
f.eks. såsæd og gødning, samt transportkapacitet for maskiner, og her-
efter beregner det antal kørsler pr.
år ved forskellige valgfrie markstørrelser.
Værktøjet giver desuden mulighed
for at angive transportafstand, forventet gennemsnitshastighed og
transportomkostning pr. time, og
derefter returnerer programmet
diagrammer for forventet transporttid og – omkostning.
Nedenfor vises estimater for transporttid og -omkostninger ved dyrkning af henholdsvis vinterhvede
Estimér transporttid og -omkostninger
Find et beregningsprogram til formålet ved at
skanne QR koden nedenfor, eller via: LandbrugsInfo > It-værktøjer > Maskiner & arbejde
> Beregning af økonomiske konsekvenser af
driftstilpasninger vedrørende transport.
Regnearket kan bruges til at lave et skøn over
transportbehov, -tid og -økonomi ud fra enkle
forudsætninger om transportbehov, lastkapacitet, markstørrelse, transportafstand, transporthastighed og timepris for transport.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Dyrt at køre langt.
og spisekartofler. Markopgaver i
forbindelse med dyrkningen af afgrøderne er bl.a. baseret på budgetkalkuler 2016 for de to afgrøder. Budgetkalkulerne kan findes
på www.farmtal.dk og udlæses til
regneark.
Markopgaverne er kopieret ind i
hjælpeværktøjet, og antal behandlinger er angivet (f.eks. fire sprøjtninger i vinterhvede), lastkapacitet
for transport (f.eks. 4.000 l pr. kørsel med marksprøjten) samt varemængde pr. behandling (f.eks. 150
l pr. ha pr. overkørsel ved marksprøjtning). Regnearket returnerer
herefter et beregnet antal kørsler
for fem valgfrie markstørrelser.
Markstørrelser bruges til at beregne og oprunde antal kørsler med
varer og afgrøder.
I tabel 1 ses overslag over beregnede antal kørsler i forbindelse med
dyrkning af vinterhvede med anvendelse af gylle og bjærgning af
halm. Det er forudsat, at al transport af maskiner, varer og afgrøder
foregår mellem mark og lager.
Resultatet er et skønnet behov for
transport af maskiner og varer. Det
samlede antal kørsler kan sammen
med forventet transportafstand og
-hastighed bruges til at anslå netto
tidsforbrug til transport. På samme
måde skønnes transportomkostningen pr. ha pr. år ved brug af en
gennemsnitlig timepris.
I figur 4 ses det skønnede transportbehov ved dyrkning af vinterhvede ved seks markgruppestørrelser mellem 1 og 250 ha, ved en
afstand mellem markgruppe og lager på 5 km, og en timepris på 450
kr. pr. time. Bemærk, at for de store
markgruppestørrelser er afstanden
en gennemsnitafstand fra lager til
centrum af markgruppen.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
49
TABEL 1. OVERSIGT OVER MARKOPGAVER ER EKSPORTERET FRA BUDGETKALKULER 2016 PÅ WWW.FARMTAL.DK.
BEHANDLINGER
ANTAL
BEHANDLINGER
OPGAVE
PR. ÅR
DYRKNING AF VINTERHVEDE
- GYLLE OG HALM
1
Pløjning
KAPACITET
VAREMÆNGDE
TRANSPORTBEHOV PR. ÅR I ALT
LASTKAPACITET ELLER
BEHANDLET
AREAL FØR
HJEMKØRSEL
(MINDST = 1)
VAREMÆNGDE PR. HA PR.
BEHANDLING
(MINDST = 1)
20
1
1
1
5
1
10
1
25
2
100
5
250
13
ANTAL HA
Såbedsharve
1
100
1
1
1
1
1
1
3
Såmaskine
1
100
1
1
1
1
1
1
3
Udsæd (16 ton vogn,
200 kg pr. ha)
1
Stensamling
1
16.000
5.000
200
200
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
4
10
Tromle
1
100
1
1
1
1
1
1
3
Gødningspreder
1
250
1
1
1
1
1
1
1
Gødning (16 ton vogn,
250 kg pr. ha)
Gylle (vogn 25 ton,
30 ton pr. ha)
Marksprøjtning (4.000 l
tank, 150 l pr. ha)
1
16.000
25
250
1
1
1
1
2
4
30
2
4
6
12
30
120
300
1
4
4.000
100
150
1
1
4
1
4
1
4
1
16
1
40
3
Mejetærskning
1
Hjemkørsel kerne (90
hkg, 16 ton vogn)
1
Halmpresning
1
16.000
100
9.000
1
1
1
3
1
6
1
15
1
57
1
141
3
Hjemkørsel halm (12 ton
vogn, 3,5 ton pr. ha)
Stubharve med såmaskine efterafgrøde
1
12.000
3.500
1
2
3
8
30
73
1
100
1
1
1
1
1
1
3
243
604
SUM
19
26
36
69
Inkl. tomkørsel retur
38
52
72
138
486 1.208
38,0
10,4
7,2
5,5
4,9
4,8
7,6
2,1
1,4
1,1
1,0
1,0
3.420
936
648
497
437
435
ANTAL KØRSLER PR. HA (INKL. RETURKØRSEL)
Transportafstand
km
Transporthastighed gennemsnit
Transportomkostning
pr. time
km i timen
5
25
kr. pr. time
450
TRANSPORTTID TIMER
TIMER PR. HA. PR. ÅR
TRANSPORTOMKOSTNING
KR. PR. HA PR. ÅR
Der er efterfølgende modificeret og angivet antal behandlinger og kapacitet. Som eksempel ses det, at ploven forventes kørt til
lager for hver 20 ha. Der er desuden angivet lastkapacitet for transport af varer. Som eksempel ses, at marksprøjten medtager
4.000 l, og vinterhveden sprøjtes i alt fire gange á 150 l pr. ha.
50
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
Transporttid - Hvede
8,0
tiemr pr. ha pr. år
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
1
4.000
4.000
5
10
25
antal ha
100
250
Transportomkostning
Transportomkostning- -Hvede
Hvede
3.500
3.500
kr. pr. ha pr. år
kr. pr. ha pr. år
3.000
3.000
Figur 5 viser, at tidsforbruget pr. ha
naturligvis er størst ved små marker, hvor transport af maskiner til
og fra marken betyder relativt meget. Ved 5 ha mark og 5 km afstand
udgør transporten omkring 2 timer pr. ha pr. år, mens det ved 25
ha er lidt over en 1 time pr. ha pr.
år. Da modellen er lineær og ikke
medregner tid til læsning mv., er
det tilsvarende tal for 25 ha og 10
km afstand derfor ca. 2 timer og 15
minutter pr. ha. pr. år i nettotid. Bemærk, at modellen ikke tager højde
for tid til klargøring som f.eks. montering af skærebord på mejetærsker, ventetid for vogne, tankning,
pauser mv.
Anvendes disse overordnede estimater i et scenarie, hvor en forpagter kan vælge mellem to marker á
25 ha, den ene 5 km fra lager og
den anden 10 km fra lager, er der
altså et anslået merforbrug på ca.
én time pr. ha. pr. år på den fjernest
liggende mark.
2.500
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0 0
1 1
5 5
1010
2525
100
100
250
250
antal
antal
haha
FORUDSÆTNINGER: DYRKNING AF VINTERHVEDE - GYLLE OG HALM
1
5
10
25 100 250
Antal kørsler pr. ha (inkl. returkørsel)
38,0 10,4
7,2
5,5
Transportafstand
5 km
Transporthastighed gennemsnit
25 km i timen
Transportomkostning pr. time
450 kr. pr. time
Figur 4. Estimeret forbrug af transport ved dyrkning af vinterhvede
4,9
4,8
Ved en omkostning på 450 kr. pr.
time til transport betyder det, at
der kan betales 450- 500 kr. kr. pr.
ha mere for den nærmest liggende
mark, og forpagter vil opnå samme
dækningsbidrag efter arbejds- og
maskinomkostninger som ved marken på 10 km afstand, der var 450
kr. pr. ha billigere i forpagtningsafgift. I tabel 1 ses tilsvarende værdier for flere afstande ved anvendelse af husdyrgødning.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
51
Figuren viser, at tidsforbruget til
transport ved dyrkning af 25 ha spisekartofler i 5 km afstand fra lager
anslås til ca. 1,5 timer pr. ha pr. år,
hvor det var godt en time ved dyrkning af hvede. Forskellen skyldes
primært flere sprøjtninger i kartoflerne og større afgrødemængder.
Eksemplerne understreger den fordel, det er at lægge de mest transportkrævende afgrøder tæt på
lagre og samle samme afgrøder i
sammenhængende markgrupper –
og optimere anvendelsen af gylle.
Analyser af maskin- og arbejdsomkostninger tager ofte afsæt i en
fordeling af omkostninger mellem
mark og stald, og dernæst eventuelt mellem afgrøder, men det er
sjældent, at transportopgaverne
er skilt ud som en selvstændig omkostning.
Tidsregistrering af opgaverne i
planteavlen kan belyse præcist,
hvor meget tid der bruges på landevejen. Ved brug af f.eks. LetFarm
kan du lave en nøjagtig tidsregistrering at transporttid.
Som det ses i tabel, kan data fra
tidsregistrering bl.a. anvendes til
at:
• Bestemme transportens andel
af de samlede omkostninger
• Se de enkelte markers belastning med transport
• Få mere viden om sammen-
52
TABEL 2. ESTIMEREDE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I KR. PR. HA PR. ÅR
TRANSPORT, KR. PR. HA PR. ÅR
SAMLET OPGAVEPRIS KR. PR. HA
5
10
25
100
250
Afstand mark-lager, km
1
187
130
99
87
87
5
936
648
497
437
435
10
1.872
1.296
994
875
870
25
4.680
3.240
2.484
2.187
2.174
Tallene gælder omkostninger til transport i forbindelse med dyrkning af vinterhvede
med anvendelse af husdyrgødning og bjærgning af halm, al transport til og fra
centralt lager.
Transporttid - Kartofler
9,0
8,0
tiemr pr. ha pr. år
På samme måde kan tidsforbruget
til transport ved dyrkning af andre
afgrøder estimeres. I figur 5 ses et
eksempel på estimeret forbrug af
transport i forbindelse med dyrkning af spisekartofler, som adskiller
sig fra korndyrkning ved en mere
intensiv pleje gennem vækstsæsonen, men uden brug af gylle og
bjærgning af halm.
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
1
5
10
25
antal ha
100
250
Figur 5. Estimeret forbrug af transport ved dyrkning af kartofler
TABEL 3. EKSEMPEL PÅ TIDSREGISTRERING
MARK A,
2 KM AFSTAND
MINUTTER PR. HA
6
MARK B,
10 KM AFSTAND
MINUTTER PR. HA
29
5
24
Transport, øvrige
25
122
I alt, transport
36
175
Transport, korn
Transport, planteværn
Tidsforbrug i alt inkl. transport
Transportens andel af tidsforbrug
hæng mellem marker, kapaciteter og økonomi
• Vælge afgrødeplacering og
transportmidler ud fra viden og
ikke ud fra fornemmelser.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
338
507
11 %
35 %
Tiltag der kan reducere tidsforbruget som følge af uhensigtsmæssig arrondering:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Transportkrævende afgrøder placeres tættest på lagre
Afgrøder placeres i sammenhængende markgrupper
Gylleaftaler og gyllebytte
Ruteoptimering ved transport
Rettidighed - tilstræbe at transport foregår i perioder, der ikke burde have været brugt på markarbejde,
ved f.eks. høst, marksprøjtning mv.
Anvende alternative, midlertidige lagre (til f.eks. afgrøder, gylle, vand)
Omlægge transport til større vogne eller lastvogn
Tilpasning af maskinparken og dyrkningspraksis (flere opgaver i samme maskinsæt/transport)
Brug af maskinstation
Bytte/handle jord.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
53
FAKTAARK
OM BEREGNING AF MASKIN- OG ARBEJDSOMKOSTNINGER
Maskin- og arbejdsomkostninger opgøres og beregnes
efter forskellige metoder alt efter data-grundlag og formål med beregningerne. Nedenfor er redegjort for tre
forskellige principper. Det er vigtigt at skelne mellem,
om der indregnes omkostninger til arbejde (maskin- og
arbejdsomkostninger), eller om der udelukkende er
tale om maskinomkostninger.
1. Maskinomkostninger ud fra Ø90 årsrapporten
Omkostninger, der beregnes med udgangspunkt i årsrapporten, er altid en opgørelse over de omkostninger, der har
været i en regnskabsperiode. Omkostningerne beregnes altid på hele bedriften, og der kan være problemer med at
skelne mellem anvendelse i egen mark, i stald mv.
Værdi af maskiner
Normalt den værdi, der står i balancen i årsrapport
Afskrivning inventarsaldo
Normalt den afskrivning, der fremgår af årsrapport
Forrentning af inventarsaldo
+
Hele værdien forrentes med en ”normalrente”
Vedligehold af markmaskiner
+
Direkte fra regnskabet
Brændstof og energi
+
Direkte fra regnskabet. Omfatter ofte også energi til tørring, stald mv.
Maskinstation
+
Fra regnskabet – kan indeholde vedligehold af veje, dræn, hegn mv. (heri
indgår aflønning af maskinstationens arbejde
Betalt løn
Indregnes normalt ikke
Ejeraflønning
Indregnes normalt ikke
I alt omkostninger vil normalt blive omregnet til omkostninger pr. ha. Arealet angives som det samlede dyrkede areal på bedriften.
2. Maskin- og arbejdsomkostninger opgjort på basis af driftsgrensanalyse
Omkostninger, der beregnes i en driftsgrensanalyse, er altid en opgørelse over de omkostninger, der har været i en
regnskabsperiode. De samlede omkostninger til afskrivning, vedligehold mv. fordeles på de driftsgrene, der laves
opgørelser for, samt et eventuelt ufordelt beløb.
Værdi af maskiner
Normalt den værdi, der står i balancen i årsrapport
Afskrivning inventarsaldo
Normalt den afskrivning, der fremgår af årsrapport
Forrentning af maskiner og inventarsaldo
+
67 % af værdien i balancen forrentes med bedriftens gennemsnitlige faktisk
betalte rente
Vedligehold af markmaskiner
+
Direkte fra årsrapport
Brændstof og energi
+
Direkte fra årsrapport. Omfatter ofte også energi til tørring mv.
Maskinstation
+
Fra årsrapport – kan indeholde vedligehold af veje, dræn, hegn mv.
Betalt løn
+
Lønudgift fra regnskabet
Ejeraflønning
+
Beregnet ud fra den del af ejeraflønning, der indgår i markdriften.
Ofte er fordelt 450.000 kr. på bedriften (2014)
I alt omkostninger vil normalt blive omregnet til omkostninger pr. ha. Arealet angives som det areal, der er i driftsgrenen. Dette
areal vil ofte være mindre end det samlede areal på bedriften.
54
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
De mest anvendte grundlag for opgørelse og vurdering af
maskin- og arbejdsomkostninger i markbruget
Årsrapport
Et groft skøn over de samlede omkostninger, der kan benchmarkes med andre årsrapporter
opgjort på ensartet måde. Et grovere skøn end ved driftsgrensanalysen.
Driftsgrensanalysen
En opgørelse af omkostninger til maskiner og arbejde på den enkelte driftsgren som har til formål at finde
niveau, udvikling over flere år og benchmarke med andre som grundlag for en egentlig maskinanalyse.
Maskinanalyser (FMS)
En analyse af omkostninger fordelt på de enkelte maskiner og arbejdsopgaver som har til formål at give et
grundlag for og vurdere konsekvenser af nye maskiner, mere eller mindre maskinstation etc.
3. Maskin- og arbejdsomkostninger ud fra maskinanalysen
Omkostninger, der beregnes med udgangspunkt i en maskinanalyse (f.eks. ved hjælp af FMS), vil ofte være en beregning af de forventede omkostninger. Normalt sammenholdes omkostningerne beregnet i en maskinanalyse med
regnskabets oplysninger – men der er ikke tale om en præcis afstemning med regnskabet.
Værdi af maskiner
De enkelte maskiner sættes oftest til værdi ud fra det, de vil kunne sælges til
i et ”planlagt salg”
Afskrivning inventarsaldo
Der beregnes afskrivning ud fra skønnet afskrivning sammenholdt med
”normalafskrivning” af den enkelte maskine
Forrentning af inventarsaldo
+
Hele værdien forrentes med en ”normalrente”
Vedligehold af markmaskiner
+
Der skønnes normal vedligehold typisk i kr. time for de enkelte maskiner
Brændstof og energi
+
Der skønnes normalt brændstofforbrug og pris for de enkelte selvkørende
maskiner – anden energi til tørring mv. indgår ikke
Maskinstation
+
Der skønnes omkostninger til maskinstation eller indtægter ud fra de planlagte/aftalte opgaver, der løses med eller som maskinstation
Arbejdsomkostninger
Løn angives normalt ud fra skønnet/beregnet arbejdsforbrug i timer med en
ønsket/normal timesats
I alt omkostninger vil normalt blive omregnet til omkostninger pr. ha. Arealet angives som det samlede dyrkede areal på bedriften. Der beregnes ofte omkostninger til de enkelte arbejdsopgaver, pr. afgrøde etc. Beregningerne gennemføres endvidere ofte
som gennemsnitlige årlige omkostninger ud fra den enkelte maskines forventede restlevetid.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
55
RESULTATUDTRYK
RESULTATOPGØRELSE OG
LIKVIDITETSMÅL
1. BRUTTOUDBYTTE
Indtægter fra landbruget samt
besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af dyr.
Bemærk, at både den reelle besætnings- og beholdningsforskydning
samt den prismæssige forskydning
indgår. Hvis besætningsværdierne
pr. enhed er højere ultimo end
primo, vil denne værdiforøgelse
være en del af bruttoudbyttet. Hvis
besætningsværdierne ultimo er lavere end primo, vil dette reducere
bruttoudbyttet.
2. STYKOMKOSTNINGER
Omkostninger, der varierer i takt
med produktionsomfanget. Det
vil sige foder, udsæd, planteværn,
gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter.
3. DÆKNINGSBIDRAG
Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2).
4. LØNOMKOSTNINGER
Omkostninger til at aflønne arbejdskraft omfatter ikke ejeraflønning.
5. ØVRIGE
KAPACITETSOMKOSTNINGER
Energi, maskinstation, vedligehold,
ejendomsskat og forsikringer samt
diverse omkostninger.
6. AFSKRIVNINGER MV.
Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger
på anlægsaktiver (ekskl. jord) samt
tab/gevinst ved salg af aktiver.
56
7. RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT
Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger mv. (6).
8. AFKOBLET EU-STØTTE
Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen.
9. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER, LANDBRUG
Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret
kursgevinst/-tab på gæld og værdipapirer, forpagtningsafgift samt
forpagtningsindtægt.
10. DRIFTSRESULTAT
Resultat af primær drift (7) plus afkoblet EU-støtte (8) minus finansieringsomkostninger, landbrug (9).
11. LIKVIDITET EFTER
REGULERING OG PRIVAT
Årets resultat* korrigeret for de
ikke-likvide poster og ændring i de
biologiske aktiver (besætning og
beholdning)
*) Årets resultat medtager samtlige indtægter og omkostninger på
ejendommen, både landbrugsrelaterede, ikke-landbrugsrelaterede
samt private transaktioner.
12. NETTOINVESTERINGER
Investeringer minus afskrivninger
mv. (6).
13. SAMLET LIKVIDITETSOVERSKUD/-BEHOV
Likviditet efter regulering og privat
(11) minus samlede investeringer
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
(både investeringer i landbrugs- og
ikke-landbrugsrelaterede investeringer).
14. Ejeraflønning
Ejeraflønning er beregnet ud fra
bedriftens størrelse, hvor anden
indkomst fra ejer og ægtefælle er
fratrukket.
BALANCE
15. SAMLEDE AKTIVER
Den samlede kapitalanbringelse
på bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som
vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver, der er aktiver uden for
landbruget, bl.a. beboelse samt
bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver).
16. GÆLD
Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer, f.eks. leverandører,
realkredit og bank.
17. HENSÆTTELSER
Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser, opstået som
resultat af en tidligere begivenhed,
og som er uvisse med hensyn til
størrelse eller forfaldstidspunkt.
Størrelsen af det hensatte beløb er
beregnet/vurderet på den enkelte
bedrift og vedrører primært latente
skatter, der vil forfalde i forbindelse
med afhændelse af bedriften.
18. EGENKAPITAL
Samlede aktiver (15) minus gæld
(16) minus hensættelser (17). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden.
TEMAFORTEGNELSE
2014
•
•
•
•
Stordrift i planteproduktionen
Økonomi ved dyrkning af flerårige afgrøder
Sædskifteøkonomi
Nye muligheder med registreringer i planteproduktionen
2013
• Maskinanalyse og fokus på omkostninger
• Budget og budgetopfølgning i planteavlen
• Sådan vælger du den rette maskinkapacitet
• Optimér udbyttet i et varieret økologisk sædskifte
2012
• Samarbejde i markdriften
• Produktionsmæssige usikkerheder i planteproduktionen
• Perspektiver for økologisk planteproduktion
2011
• Økonomi i markvanding i kornsædskifte 1987-2010
• Transportafstand koster – hvor meget kan jeg spare?
• Risikostyring giver værdi!
• Hvad gør de gode bedre end de andre?
2010
• Hvad skal majs til biogas koste
• Vil du optimere bundlinien – så kend dine maskinomkostninger
• Økonomi i kartoffelproduktionen
• Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater
2009
• Økonomi i økologisk produktion
• Dyrkning af energipil
• Autostyring og faste kørespor
• Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner
2008
• Økonomi i markvanding af korn
• Tilpasning af sædskifte og maskinpark
• Prissikring ved hjælp af futures
• Grovfoder som salgsafgrøde
• Økonomi ved lagring af korn
2007
• Lovende udsigter for økologisk planteproduktion
• Kernemajs til svin
• Miljøregulering for planteavleren
• Stordrift i planteavlen
2006
• Handelsrådgivning – et vigtigt rådgivningsområde
• Skal jeg selv udføre markarbejde?
• Udbytteregistrering er vejen til bedre økonomi
2005
• Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften
• Markbrug mod nye mål
• Mekaniseringsstrategi for markbruget – et vigtigt
led i bedriftens udvikling
• Mulighedernes landbrug – når det ikke er nok at
tænke traditionelt
• Udlicitering eller samarbejde - Mekaniseringsstrategi for markdriften
2004
• Er der god økonomi i kontraktavl for landmanden?
• Hvor store er maskinomkostningerne?
• Leje af maskiner – en oplagt mulighed?
2003
• Landmandens muligheder for at øge afregningsprisen på korn
• Tilpasningsmuligheder på en mindre planteavlsbedrift – kan man leve af 80 ha uden husdyrproduktion?
• Timelønnens indflydelse på valg af mekaniseringsstrategi
2002
• Faldgruber ved investering og hvordan de undgås
• Overvejelser om økonomien i at acceptere et større
spild i marken ved høst
• Arbejde med mål og strategi på bedriften set i lyset
af omverdenens påvirkning
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
57
58
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015
59
SEGES P/S
Agro Food Park 15
DK 8200 Aarhus N
W seges.dk
T +45 8740 5000
E info@seges.dk
Axeltorv 3
DK 1609 Kbh. V
T +45 3339 4500
E vsp-info@seges.dk