Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 07. oktober 2015 J.nr.: NMK-34-00433 Ref.: LILAG AFGØRELSE i sag om VVM-screening af ca. 12,5 ha skovrejsning i Faxe Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter § 58, stk. 1, nr. 4. i planloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Faxe Kommunes screeningsafgørelse af 11. november 2014 om, at skovrejsning på ca. 12,5 ha på matr.nr. 19c, Kongsted By, Kongsted, ikke er VVM-pligtig og hjemviser sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1 . Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur - og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer. 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Dansk Skovforening (klager 1) på vegne af en omboende samt af en anden omboende (klager 2). Klager 1 anfører, at Faxe Kommune har overtrådt loven, da kommunen har udfyldt anmeldeskemaet i VVM-bekendtgørelsens bilag 5, som bygherren efter loven selv skal udfylde. Ligeledes anføres det, at kommunen ikke har tilgodeset hensynet til Natura 2000 beskyttelsen af markfirben (bilag IV), da kommunen ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt markfirbenet kan være til stede i diget. Klager anfører, at skovrejsningen bør holdes i betydelig større afstand fra diget end de 3-4 meter nævnt i kommunens afgørelse, da meget tyder på, at markfirbenet allerede findes i diget . Dette sikrer markfirbenets habitat, da det vil medføre tilstrækkelig lys og varmeindstråling til diget. Klager 2 påklager også kommunens udfyldelse af anmeldeskemaet. Ydermere anføres det, at Faxe Kommunes screeningsafgørelse har været baseret på et ufuldstændigt og ikke -komplet grundlag. Det påpeges, at kommunen burde have taget hensyn til miljømæssige-, naturmæssige- og habitatmæssige påvirkninger samt projektets påvirkninger og betydning for de berørte personer. Klager anfører endvidere, at kommunen burde have foretaget nærmere undersøgelser af særligt skyggevirkningen fra skovrejsningen og indførelsen af skovbyggelinje 300 meter fra skoven, da disse forhold medfører begrænsninger i den fremtidige anvendelse/udnyttelse af naboejendommene. Derudover anføres det, at området er udlagt til ”særligt værdifuldt landbrugsområde” og ”særligt bevaringsvarigt landskab”. I denne forbindelse bemærkes det af klager, at andelen af skov i Faxe Kommune i forvejen ligger væsentligt over det ønskede niveau. Det anføres ydermere, at kommunen ikke har taget stilling til projektets forventede påvirkning for områdets kulturarv, kulturelle og æstetiske forhold, herunder evt. ødelæggende virkning på ældre og beskyttede skovdigers funktion som landskabselement. Slutteligt anføres det, at skovrejsningen kun bør ske, såfremt Faxe Kommune stiller visse vilkår herfor, eksempelvis afstandsgrænse til omkringliggende skel og undersøgelse af forhold vedrørende kronhjortvildthegn. Ligeledes anfører klager, at skovbyggelinjen på 300 meter skal behandles som et ekspropriativt indgreb. Sagens oplysninger Projektet vedrører skovrejsning på ca. 12,5 ha på ejendommen matr.nr. 19c, Kongsted By, Kongsted, beliggende Møllevej 66 i Rønnede. Faxe Kommune har den 11. november 2014 på baggrund af en screening truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Det fremgår af kommunens screening, at ejendommen ligger i et område, der i Faxe Kommuneplan 2009 er udpeget som jordbrugs- og beskyttelsesområde samt neutralt skovrejsningsområde. I forslag til Faxe Kommuneplan 2013 [vedtaget den 11. december 2014] er området udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, større sammenhængende landskab, særligt bevaringsværdigt landskab, område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som neutralt skovrejsningsområde. En mindre del af den sydøstlige del af matriklen er udpeget NFI-område. På ejendommen er der desuden registreret flere beskyttede diger, jf. museumsloven. Bygherren vil udelukkende plante eg på matriklen. Derudover opsættes et 2,3 meter højt hegn rundt om matriklen for at sikre træerne mod vildt. Bygherre har tilkøbt en vejstrækning langs matriklens 2 nordlige grænse, som skal fungere som adgangsvej til skoven. Bygherre har ikke i ansøgningen angivet, om han vil holde afstand til naboernes umiddelbare opholdsarealer og bolig. Det omkringliggende skovområde Fruens Have og det nye skovrejsningsområde vil blive omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter efter naturbeskyttelseslovens § 17 stk. 1, da arealerne kommer til at udgøre over 20 ha skov. Skovrejsningsområdet ligger syd for Rønnede/Kongsted i et landbrugslandskab, som skråner mod syd og øst. Matriklens vestlige skel grænser op til skoven Fruens Have på ca. 12,6 ha og 2,6 km mod sydvest ligger Sjællands højeste naturlige punkt Kobanke, som er skovbeklædt. Det skrånende terræn og Fruenshave begrænser udsigten mod vest, mens eksisterende levende hegn langs Møllevej og den spredte bebyggelse begrænser udsigten mod sydvest. Kommunen har udfyldt anmeldeskemaet i VVM-bekendtgørelsens bilag 5, hvorefter et udkast er blevet sendt til bygherren med henblik på fremsættelse af bemærkninger/rettelser til indholdet samt underskrift. Kommunens afgørelse fra d. 11. november 2014 Faxe Kommune konkluderer på grundlag af en samlet vurdering, at skovrejsningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Som begrundelse herfor vurderer kommunen, at skovrejsning på det pågældende areal ikke vil tilsidesætte de bærende landskabselementer. Kommunen vurderer endvidere, at skovrejsningen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af omgivelserne, og at der ikke er konstateret særlige beskyttelsesinteresser i området, der taler imod skovrejsning. Kommunen påpeger endvidere, at den ændrede arealanvendelse til skov i højere grad vil beskytte grundvandet , end det er tilfældet i dag. Kommunen bemærker ydermere, at der ikke kan stilles vilkår til projektets udformning, da skovrejsning ikke kræver tilladelse. Af VVM-skemaet fremgår det, at der kan optræde markfirben i området, men der er ikke konkret kendskab til forekomst af bilag IV arter på skovrejsningsarealet. For at sikre, at de beskyttede diger i skovrejsningsområdet ikke ødelægges, anbefaler kommunen, at der holdes en afstand på 3-4 meter til digerne. Ligeledes anbefales det, at der holdes en større afstand end de 3-4 meter for de syd-vest vendte diger, da disse diger normalt er et egnet levested for markfirben. Kommunens bemærkninger til klagen I begrundelsen for at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig, lægger kommunen særligt vægt på, at skovrejsning er en aktivitet, der kan ske på landbrugsjord uden tilladelse . Sammenholdt med kommunens landskabsanalyse, som omfatter både natur - og kulturgrundlaget, vurderer kommunen, at skovrejsningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvad angår hensynet til eventuelle markfirben på/ved diger i området, vurderer kommunen, at der kun er få hundrede meter syd- eller vestvendte diger, der vil blive påvirket af skygge, når egetræerne vokser til. Samtidig har kommunen ikke konkret kendskab til markfirben på digerne. Kommunen vurderer, at disse forhold ikke kan udløse VVM-pligt. 3 Hvad angår vilkår, begrunder kommunen bl.a. den manglende mulighed for at stille vilkår med, at kommunen i så fald skulle være parate til at beslutte VVM-pligt, hvis sådanne, eventuelle forudsætninger ikke blev overholdt. Ligeledes bemærkes det, at vilkårene vil være uden proportioner i forhold til, at skovrejsning som udgangspunkt ikke er en anlægstype, der har væsentlige miljøpåvirkninger. Kommunen bemærker, at 300 m skovbyggelinje er en mulig konsekvens af skovrejsningen, men det vurderes ikke som en væsentlig påvirkning. Kommunen anser ikke udfyldelsen af anmeldeskemaet på VVM-bekendtgørelsens bilag 5 som en lovovertrædelse eller som en fejl i sagsbehandlingen. Kommunen vedkender , at skemaet udfyldes af bygherren jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, men det er kommunens vurdering, at bestemmelsen er tænkt som en hjælp til kommunen til at afkræve oplysninger fra professionelle aktører. I det aktuelle tilfælde med et mindre skovrejsningsprojekt har kommunen valgt at udføre den almindelige vejle dningspligt. Oplysningerne udfyldt af kommunen er baseret på miljølovgivningen generelt og oplysni nger, der kan hentes på de i skemaet angivne offentlige hjemmesider. Klagernes supplerende bemærkninger Klager 1 bemærker, at det ikke er anført, at en eventuel tilstedeværelse af markfirbenet forudsætter en VVM-undersøgelse. Klager 1 mener alene, at usikkerheden om markfirbenets tilstedeværelse bør føre til, at skovrejsningen holdes i betydeligt større afstand fra diget end kommunens anførte 3-4 m. Såfremt der ikke skabes sikkerhed for at undgå skyggevirkningen på lokaliteten med det beskyttede skovdige, vil biotopen for markfirben blive ødelagt. Klager 1 bemærker endvidere, at den omboende, som der klages på vegne af, skriftligt har tilkendegivet, at have set markfirben i skovdiget. Klager 2 henviser i deres supplerende bemærkninger til en tidligere landzonetilladelse vedrørende skovrejsning i Kalundborg Kommune af 5. november 2010. Klager fremhæver, at der i denne tilladelse er opstillet vilkår om f.eks. afstandskrav til naboer samt øvrige krav i forhold til søer, spildevandsledninger osv. Klager understreger, at der i Faxe Kommunes afgørelse ikke er taget forbehold for afstandsgrænse til naboer, tidshorisont, markfirben og den skæmmende effekt af kronhjortvildthegn. Klager har konstateret firben i haven, men kan ikke præcist sige, om der er tale om et markfirben. Klager mener, at forekomsten af eventuelle markfirben bør undersøges nærmere. Klager 2 bemærker yderligere, at Faxe Kommune ikke på noget tidspunkt har besvaret eller kommenteret/uddybet nogle af de 28 punkter fra naboernes høringssvar. Bygherres bemærkninger Bygherre bemærker, at der ikke findes markfirben på hans ejendom. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Det bemærkes, at projektet er omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 4, hvorefter ibrugtagen af bl.a. arealer til skovbrug ikke er omfattet af krav om landzonetilladelse. Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Faxe Kommunes udfyldelse af anmeldeskemaet i VVMbekendtgørelsens bilag 5 udgør en procedurefejl i sagsbehandlingen. Det er endvidere et retligt 4 spørgsmål, om Faxe Kommunes afgørelse i henhold til reglerne om VVM, der er fastsat i planloven og VVM-bekendtgørelsen, er korrekt. Nævnet påser desuden, om afgørelsen overholder reglerne i habitatbekendtgørelsen 3. De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i VVM-bekendtgørelsen4. Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at bygherren skal indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg opført på bilag 1 og 2. Anmeldelse af anlæg opført på bilag 2 skal ske ved anmeldeskemaet i bilag 5, der kan indsendes digitalt. Af bekendtgørelsens vejledning til bilag 5 fremgår det, at skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejle dninger, der henvises til i skemaet. Det forhold, at Faxe Kommune, og ikke bygherren selv, har udfyldt anmeldeskemaet i bilag 5 efterfulgt af bygherrens rettelser/bemærkninger samt underskrift, kan ikke betragtes som en procedurefejl i sagsbehandlingen eller en lovovertrædelse, da det ligger inden for kommunens forvaltningsretlige råderum. Bekendtgørelsen fastsætter i § 1, stk. 2, at anlæg opført på bilag 1 (obligatorisk VVM-pligt) er underlagt VVM-proceduren i §§ 2, 4-7 i VVM-bekendtgørelsen. I § 3, stk. 1 er fastsat, at når den kompetente myndighed har modtaget en anmeldelse fra bygherre af et anlæg omfattet af bilag 2, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt). Ved vurderingen heraf skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 (screening). Det ansøgte projekt om skovrejsning er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 1 d ”Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse”. Projektet skal derfor screenes i henhold til kriterierne på bilag 3. En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. Ifølge habitatdirektivets 5 art. 12 (1) d, er der for dyrearter nævnt i bilag IV, litra a, forbud mod ”beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder”. Habitatdirektivet har direkte og bindende virkning for administrationen af lovgivningen. 3 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af inter nationale naturbeskyttelses- områder samt beskyttelse af visse arter. 4 Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet 5 Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. (VVM) i medhør af lov om planlægning. 5 Markfirben er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, litra a, som oplister de dyrearter, der kræver streng beskyttelse. Habitatbekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter for myndighedernes administration med henblik på at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge y ngle- og rasteområder for dyrearter i henhold til direktivets art. 12 efterkommes, jf. bekendtgørelsens § 2. Af habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår, at der ved administrationen af de i §§ 8 og 9 nævnte bestemmelser ikke kan gives tilladelser mv., hvis denne kan beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatd irektivets bilag IV, litra a). Vurderingen heraf skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de i §§ 8-9 nævnte bestemmelser, jf. § 11, stk. 3. Spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal foretages en nærmere undersøgelse af, om et område er et naturligt udbredelsesområde for en beskyttet art efter habitatdirektivets bilag IV, er ikke reguleret i habitatdirektivets art. 12. Ligeledes er spørgsmålet, om i hvilket omfang en myndighed generelt er forpligtet til at foretage konkrete undersøgelser af bilag IV-arters forekomst og omfanget af disse, ikke reguleret. En eventuel undersøgelsespligt og det potentielle omfang af denne afhænger således af den lovgi vning og de ulovbestemte forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet (undersøgelse sprincippet), som kommunen skal overholde. Kravene til forvaltningens sagsoplysning angår tilvejebringelsen af et fyldestgørende grundlag for afgørelsen. Kravene til oplysning af faktum kan ikke præciseres generelt, og er i vid udstrækning af skønsmæssig karakter. Faxe kommune har oplyst, at man ikke har konkret kendskab til markfirben på de i sagen omhandl ede diger, men har i afgørelsen bemærket, at syd-vestvendte diger normalt er et egnet levested for markfirben og har som afværgeforanstaltning anbefalet, at træplantningen holdes i en længere afstand end 3 – 4 meter, så man sikrer, at diget ikke udskygges. Kommune har således både fundet digerne generelt egnede for markfirben og foreslået afværgeforanstaltninger. Der er dog ikke aftalt konkrete projektændringer med projektejeren med tjenlige afstandskrav til sikring mod udskygning af digerne. Natur- og Miljøklagenævnet finder på denne baggrund – og henset til, at den omboende i klage 1 angiver at have observeret markfirben i området - ikke, at Faxe Kommunes screeningsafgørelse er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Kommunen har således ikke foretaget konkrete undersøgelser af forholdene, og nævnet finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at gennemførelsen af skovrejsningsprojektet i den foreliggende udformning ikke kan beskadige eller ødelægge yngle - eller rasteområder for markfirben. Som følge heraf ophæves Faxe Kommunes afgørelse af 11. november 2014 om, at skovrejsning på ca. 12,5 ha på matr.nr. 19c, Kongsted By, Kongsted, ikke er VVM-pligtig, og sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på tilvejebringelse af et fyldestgørende oplysningsgrundlag for så vidt angår forholdet til habitatdirektivet, hvis skovrejsningsprojektet fortsat er aktuelt. 6 Lena Kongsbach Ankechef / Line Lage Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Frank og Linda Duelund, e-mail: duelund@fruenshus.com Dansk Skovforening, e-mail: info@skovforeningen.dk Faxe Kommune, sagsnr.: 01.16.04-P19-3-14, e-mail: kommunen@faxekommune.dk og pr. brev til: Vagn Jensen Møllevej 66 4683 Rønnede 7
© Copyright 2024