1. No category

I anledning af dronning Margrethes 75 års dag.
Niels og Kurt på vej ud i foråret.
Kære læsere.
Så blev det tid til at tage fat på sidste måned i foråret. Rapsen står
snart og dækker hele marker med sin skønne gule farve, og bøgen er i
gang med at pryde skoven med sin lette og lyse grønne farve.
April har jo, i hele det danske land stået i Majestætens tegn, og også her
i huset var den 16. en helt speciel dag, der fra morgenstunden bar præg
af den store 75 års dag. Tom havde lavet nogle meget smukke, og bestemt
også velsmagende lagkager, som blev nydt i den festklædte spisestue,
hvor vi bl.a. også sang fødselsdagssang for dronningen.
I maj måned er det venneforeningen, der lægger ud med Forårsfrokost
for både beboere og familiemedlemmer, en sammenkomst som rigtig
mange beboere har set frem til med glæde og forventning.
Et par dage senere har vi så inviteret lokalområdet til Krolf med
efterfølgende grill i haven. Det er planen at Pernille nogle gange vil komme
og være behjælpelig med spillet, og så håber vi bare på, at beboere og
naboer kan få glæde af hinanden derude i haven.
Igen i år er det Syrenen, som har arrangeret Forårsfest, og jeg er
sikker på, at de glæder sig, og håber på endnu en fornøjelig fest.
En anden ”fest”, er jo vores to nye venner Vicky og Luna, som efterhånden
er faldet rigtig godt til i deres nye omgivelser. Det er tydeligt, at de
trives godt med Pelle, og Frede er stadig glad for, at hos ham sover alle
godt om natten.
Frede var også med, da der blev holdt ansættelsessamtaler med
kommende leder, og han fortæller at vi roligt, og med glæde, kan se frem
til, at byde rigtig hjertelig velkommen til Anne Grethe, som starter her i
Levehjemmet den 1. juni.
-Indlæg til næste nummer af Bjergby Posten, skal være
Gerda eller Hanne i hænde senest d. 27. maj 2015.
Alle er meget velkomne til at skrive i/til Bjergby Posten.
Mange hilsner fra Hanne.
SMIL MED BJERGBY POSTEN!!!
Den skræmte turist: "Er der nogle
flagermus i denne her grotte?"
Guiden: "Det var der, men bare
rolig slangerne har spist dem."
"Du burde skamme dig.", sagde
faderen til sønnen, "Da
Anders Fogh var på din alder gik
han 10 km frem og tilbage
i skole."
"Ok?", svarede sønnen, "Da han
var på din alder var han
Statsminister."
- Lille Per - det er jo slet ikke
vores egen lillebror du har med
hjem.
- Nej mor, men den her
barnevogn er da meget federe.
Hvad spiser kannibaler når de skal
hjem og så hurtigt gå igen?
- En håndmad…
Frisører på Bornholm:
Hotellets restaurant var ved at
lukke og en ikke helt ædru
herre råber til tjeneren.
- "Elevatoren virker jo Ikke!"
- "Jo, det tror jeg nu nok den
gør, men De står i
telefonboksen, Hr."
Hvad er forskellen på en ble og en
børnehave?
- Børnehaven er til barnets fordel og
bleen er til barnets bagdel.
To bankrøvere kører 3 gange rundt i en
rundkørsel, da politiet kommer kørerne.
Den ene siger: Kør væk, politiet er her.
Så siger den anden: Bare rolig, vi er 3
omgange foran dem!
Bare et spørgsmål:
-Hvorfor hedder det ”Myldretid”
når alle bilerne kører så langsomt?
Hvorfor er der så mange frisører på
Bornholm?
- Fordi det er en klippe ø!
En mand går stille ned ad stien.
Pludselig springer en mand med pistol
frem.
- Giv mig alle dine penge!
- Okay, men kan du så ikke skyde hul i
min jakke, så min kone ikke tror, jeg
har spillet dem op?
- Øh, jo jo.
BANG
- Tak, og kan du ikke også skyde hul i
mine bukser, så det virker mere
troværdigt?
- Øh okay.
BANG
- Og så lige for at være helt sikker, vil
du så ikke også skyde hul i mine sko?
- Desværre, jeg har ikke flere skud.
- Fint, så har jeg heller ikke nogen
penge.
MÅNEDSOPGAVE
Løs denne opgave:
LØSNING: ________________________________________
NAVN: ______________________________________
BOLIG: __________
Afleveres i postkassen i ”smilehullet” senest d. 27. maj 2015.
Tillykke til april måneds vinder som blev:
Else Holm - Syrenen
- Gevinsten er på vej!
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL:
10 år
6. maj: Agnethe Hansen (1920) – Syrenen
13. maj: Bent Jensen (1935) – Violen
22. maj: Gudrun Larsen (1932) - Violen
22. maj: Gerda Aunskjær (1933) – Violen
25. maj: Pelle (2004) - Bjergbyparken
25. maj: Marie Edholm (1920) - Rosen
30. maj: Erling Berntsen (1935) - Violen
BJERGBYPARKEN HAR MISTET:
Rigmor Clausen – Violen
GUDSTJENESTER I MAJ:
Onsdag den 6. maj kl. 10.00 i Udsigten.
Onsdag den 20. maj kl. 10.00 i Udsigten.
-Alle er velkomne.
FRISØREN KOMMER :
Tirsdag den 12. maj.
Tirsdag den 19. maj.
NYT PÅ MEDARBEJDERSIDEN:
VELKOMMEN TIL:
Pia , SSA elev, som startede den 27.april, og skal være hos Syrenen.
Katrine , SSA elev, som startede samme dag og skal være hos Rosen.
FARVEL OG ”GOD VIND” TIL:
Charlotte, SSA elev, som har valgt at stoppe sin uddannelse.
Benthe , SSA elev hos Rosen.
Charlotte, SSA dag og aften, som har valgt at prøve nye
udfordringer.
Sofie, som skal til Island og arbejde henover sommeren.
Vi kører på tur til
Gedemarked i Flakkebjerg:
Torsdag d. 21. Maj 2015, klokken 10.00
Se alle de små gedekid blive lukket ud, og hyg dig med
børn/skole og de andre fra levehjemmet.
Der bliver også serveret lidt godt til ganen.
Tilmelding senest den 19. maj kl. 12.00 til Syrenen.
BOCCIA
Hver tirsdag kl. 10.00 – 11.00
Kom og få en hyggelig time, med Boccia og socialt samvær sammen
med vores instruktør René .
I en pause drikker vi en kop kaffe.
SJOV MOTION:
”Sjov motion” er en del af Motionscaféerne i Slagelse Kommune.
Det er et tilbud til alle borgere med hukommelsesbesvær/demens og pårørende.
Vi mødes i Bjergbyparken hver mandag kl. 14.30. – 15.45.
Vi starter med en halv times opvarmning/leg/gymnastik.
Derefter drikker vi kaffe med frugt eller andet til, før vi slutter af med 15
minutters træning med rekvisitter.
Instruktørerne er René, Elin og Else.
Adresse- og telefonliste på bestyrelsen i
Venneforeningen Bjergbyparken.
Formand:
Preben Edholm
Mølletoften 31
4200 Slagelse
Tlf.: 29 43 91 90, mail: wedholm@mail.dk
Sekretær:
Tove Edholm
Mølletoften 31
4200 Slagelse
Tlf.: 30 54 29 54, mail: wedholm@mail.dk
Kasserer:
Carsten Poulsen
Baggesensgade 24
4200 Slagelse
Tlf.: 28 79 69 80, mail: carhepo24@stofanet.dk
Heidi Olsen
Ærøvej 64, st th
4200 Slagelse
Mail: heidimo@sol.dk
Venneforeningens arrangementer i 2015:
Anni Korfitzen
Baggesensgade 44
4200 Slagelse
Tlf.: 42 49 62 02
3. maj 2015: forårsfrokost for beboere og pårørende.
18. okt.2015: hyggeeftermiddag for beboere.
13. dec.2015: julehygge.
Medarbejderrepræsentanter:
Helen Frost
Mail: hefro@Slagelse.dk
Bilagskontrollanter:
Jørgen Kjeld Jørnsgård, tlf.: 58 18 63 37
Ole Christiansen, tlf.: 58 18 62 03
Venneforeningen afholder forårsfrokost
den 3. maj 2015 kl. 12.00 til kl.ca. 16.00.
Alle Bjergbyparkens beboere med pårørende indbydes til
forårsfrokost, hvor Venneforeningen vil være vært.
Der vil blive serveret 3 stk. smørrebrød hertil 2 snapse, øl,
og sodavand.
Der vil være underholdning ved Helmuth.
Senere serveres der kaffe, the og ostemad.
Tilmelding til personalet snarest og senest den 23. april.
På glædeligt gensyn
Venneforeningen
KROLF OG GRILL
i Levehjemmet Bjergbyparken
Krolf er en mellemting imellem golf og kroket. Man
bruger køller og kugler som i kroket, men i stedet
for at spille igennem porte, spiller man til huller
ligesom i golf.
mange sjove situationer omkring hullerne. Spillet har
også vist sig at være velegnet til borgere med
funktionsnedsættelser, så rollator er ingen hindring for
at være med.
Levehjemmet Bjergbyparken inviterer hermed
familierne, naboerne i lokalsamfundet og andre
interesserede til at afprøve spillet. Krolf er en rigtig
god udendørs motionsform, der krydret med socialt
samvær giver masser af livsglæde i hverdagen.
Kom og vær med
Har du lyst til at prøve at spille krolf, så kom og vær
med torsdag den 7. maj, hvor vi først hygger os med
spillet, og bagefter tænder op til grill.
Et spil for alle
Spillet henvender sig bredt lige fra de yngste til de
ældste. Spillet kræver præcision og koncentration, og
man kommer automatisk i godt humør, idet der opstår
Krolf:
Dato:
Torsdag den 7. maj 2015
Tid:
Kl. 17.00 – 19.30
Sted:
Haven ved Levehjemmet Bjergbyparken.
I sørger selv for kød til grillen og tallerkner/bestik, vi sørger for tilbehøret og en øl
eller vand.
Vi er klar med grill ca. 18.30.
Kl. 18.30 kan man grille sit medbragte kød/pølser,
Vi vil gerne vide, hvor mange vi skal forvente, så du/I må meget gerne tilmelde antal på
mail eller telefon. Det er gratis at deltage.
Kontakt:
Hanne Bølling Nielsen
Tlf. 58 57 40 90
Mail: habni@slagelse.dk
ALLE ER HJERTELIGT VELKOMNE
FORÅRSFEST
i Levehjemmet Bjergbyparken
Tirsdag d. 19. maj 2015 kl. 17.30 i Festsalen
vil der være festmiddag, og underholdning ved
Menu:
Lakseroulade på grøn bund.
Abrikosfarseret svinekam m/sovs og kartofler.
Romfromage.
Der serveres øl, vand og vin til maden.
Pris: 125.- pr. snude for gæster.
Tilmelding og betaling til Syrenhuset senest d. 8. maj 2015.
- Arrangementet er gratis for beboere i Levehjemmet.
Navn:_____________________________________________
Antal:______________
HER ER MIT LIV:
Jeg har det helt bestemt sådan, at der ikke er nogen, som bliver tvunget til at fortælle
”Her er mit liv”, hvis de ikke vil det. I dag var der bestemt heller ikke tale om decideret
tvang, men måske mere noget i retning af ”jeg tager ikke et nej for gode varer ”.
Jeg begyndte allerede ved morgenbordet lidt over otte. ”Ku’ du ikke hjælpe mig i dag?”
og ”jeg vil rigtig gerne ha’ lov til”. Mit udsete ”offer” trak lidt på det, og forsøgte –
ganske stille – at undslå sig med, at der jo var sket utrolig meget i livet. ”Nå, men så
kommer jeg en tur her i formiddag, så har du lige lidt tid til at genopfriske
hukommelsen”, sagde jeg.
Heldigvis føler jeg mig fuldstændig overbevist om, at lige med denne person, er det bare
helt i orden, og jeg kunne heller ikke drømme om, at sætte sådan en personlig historie i
Bjergby Posten uden at vedkommende har læst, og godkendt, hvad jeg har skrevet.
Ganske som jeg havde lovet, vendte jeg tilbage lidt senere.
Da jeg kom ind til Orla, lå han og hvilede på sengen. Vi blev hurtigt enige om, at han lå
da vist meget godt, og vi kunne jo sagtens snakke lidt alligevel. Jeg satte mig ved
spisebordet, og det gik op for mig, at det faktisk var første gang, jeg var på besøg hos
ham. Der var rigtig hyggeligt at være, og solen skinnede ind ude fra haven.
Vi begynder at regne os frem til, at Orla faktisk har boet i Bjergbyparken i knapt et halv
år. Det kommer lidt bag på mig, - hvor tiden dog iler. Vi ved det jo godt, men
alligevel…
Orla kom til verden i Munke Bjergby, og fortæller med et stort smil, at han da har gået i
skole med Egon, og at de også blev konfirmeret sammen. Han var den midterste af i alt
fem drenge, som sammen voksede op på en gård, der var ejet af ”Kähler og Breum” fra
Korsør. Udover landbruget med køer, levede familien af at lave tørv i rigelige mængder.
Jorden var dårlig landbrugsjord, men velegnet til tørv, og der var derfor nok at se til for
dem alle.
I 1920'erne besøger fotografen Henriksen & Kählers
skærvefabrik i Munke Bjergby.
Tørvegravning ved Bodal i Åmosen 1941
Tørv og atter tørv
Tørv er aflejring, der dannes i moser og består af døde plantedele, der kun er delvis
nedbrudt pga. manglende ilttilgang. Tørv har derfor bevaret noget af plantedelenes
struktur. Der skelnes mellem højmosetørv, hvor 2-5 % af tørstoffet er aske, og
lavmosetørv eller kærtørv, der har et væsentlig højere askeindhold. Ved den
ufuldstændige nedbrydning stiger indholdet af kulstof i tørv, som derfor er velegnet til
brændsel; tørv er første fase ved dannelsen af brunkul og stenkul. Tørv er et vigtigt
brændsel i store dele af verden, især i ulandene, men også lande som fx Irland
anvender tørv i vid udstrækning.
Det danske sprog har mange navne for tørv, der fra ældre jernalder og frem til midten
af 1900-t. var en vigtig energikilde i Danmark. I Vest- og Sønderjylland kaldes
mosernes aflejringer klyner eller klynetørv, mens lynghedens nedbrudte plantedele
kaldes tørv, hedetørv eller lyngtørv.
Der skelnes mellem tre typer af tørveprodukter, afhængigt af fremstillingsmåden:
Skæretørv, æltetørv og pressetørv. Skæretørv er udskåret direkte af mosens tørvelag.
Efter 1800 fremstilledes æltetørv ved at tilsætte vand til tørvemassen, der blev æltet og
derefter hældt ud på jorden i et lag svarende til tørvens tykkelse. Senere blev tørven
skåret op i mindre stykker og tørret. Pressetørv fremstilledes efter 1. Verdenskrig, ved
at tørvemassen blev presset uden tilsætning af vand. Tørvebriketter eller fræsetørv er
fremstillet på lignende måde, men er baseret på tørvesmuld, der er fræset frem af
moseoverfladen. Fræsetørv kom frem i begyndelsen af 1940'erne og udgjorde ca. 70 %
af alle tørv fremstillet i 1955.
Før 1. Verdenskrig og i mellemkrigsårene var den årlige tørveproduktion i Danmark
under 0,5 mio. t. Under de to verdenskrige var mulighederne for at importere kul og
koks stærkt begrænset, og tørv blev derfor atter et vigtigt brændsel. Produktionen var
størst i 1943 med 6,1 mio. t. Da var ca. 50.000 mænd og kvinder beskæftiget ved tørveog brunkulsproduktionen. Tørvegravning til brændselsformål ophørte i Danmark i
midten af 1950'erne; i dag anvendes tørv mest som jordforbedringsmiddel og i
gartnerierhvervet.
Den "glemte" tipvognsbane
I 1905 blev der anlagt en smalsporet bane fra Vedde til Sandlyng Mose. På Bodal ville
et firma A/S Åmosen starte en tørveindustri. Banelængden var 5½ km. I Vedde kunne
tipvognene via en trærampe aflæsse tørv ned i Statsbanernes godsvogne. Fra Vedde
bragtes tørvene så via Sorø til hovedstaden. Efter 1. verdenskrig gik produktionen
tilbage og til sidst i stå, men da behovet for tørv genopstod i 2.verdenskrig, lå
tipvognsskinnerne der stadig. De blev fjernet, og nye normalspor kunne lægges ”på
ruten”.
Tørv til Carlsberg
Godstogene fortsatte på Sorø-Vedde Banen efter 1933, og man oplevede en meget travl
tid i 1940´erne med tørvekørsel. Der blev i 1941 etableret sidespor fra Vedde – lidt i
retning mod Stenlille – og ud til Bodal Gods i Åmosen via Sandlynggården. Banen
fulgte omtrent den rute, som tipvognsbanen fra 1905 tidligere havde haft.
Ude i Åmosen med administrationen placeret på Bodal Gods arbejdede op til totusinde
kvinder og mænd med tørveproduktion. De levede i skure og hytter og knoklede og
tjente og brugte penge.
I begyndelsen bragtes tørvene på lastbiler både til København og til Vedde Station og
derfra via Sorø til København. Carlsberg var storaftager og havde også taget initiativet
til, at en gruppe store virksomheder Tuborg, NKT og Københavns Belysningsvæsen
sammen med Carlsberg kunne danne konsortiet I/S Bodal Tørvefabrik i 1940.
Konsortiet forpagtede Bodal Gods og store arealer ude i mosen.
Fra juli 1941 overgik tørvetransporten fra Bodal via Vedde Blokpost til Stenlille og
videre mod Tølløse. HTJ´s lokomotiver hentede godsvognene ude i mosen ved Bodal
på en såkaldt afsendelsesstation.
Stadig var der dog også tørvetransporterne fra bl.a. Munke Bjergby og Døjringe moser,
der gav indtægter til Sorø-Vedde Banen.
Også ved mosen i Vedde blev der produceret tørv i 1940´erne. Her er hele holdet af
tørvearbejdere med mænd, kvinder og børn stillet op til fotografering på
Gammelagergårds mark under 2. Verdenskrig.
Kvinder og børn røglede tørvene.
I baggrunden dæmningen med skinnerne hvor Sorø-Vedde Banens tog kørte.
Bag dæmningen foregik arbejdet. Der var overkørsel, så mandskab, heste og vogne
kunne komme ned til mosen.
I bageste række sidder gårdejerens søn Knud Fisker som nr. 4 fra venstre.
Knuds søn Torben har i dag Gammelagergård.
Munke Bjergby Købmandshandel på Døjringevej nr. 2 a i 1921.
Vejen ligeud fører mod Holbæk - vejen til højre mod Slagelse.
Der produceredes mange tørv også før Anden Verdenskrig.
Her ses Johannes Sørensen som fyrbøder ved en lokomobil (dampmaskine) i
Pælegårdens mose ved Munke Bjergby i 1920´erne.
DSB brugte også Vedde-banen til at fragte grus og sten som skærver (ballast) til deres
banestrækninger rundt i landet.
På et tidspunkt var banen Danmarks største godsbane, hvad transporteret mængde
angår.
Rangermesteren i Sorø har fortalt, at der alene derude arbejdede 30 mennesker.
Indtil 1970 fortsatte tog på banestrækningen fra Sorø by til Frederiksberg, men så var
det også helt slut.
Sidesporet til Bodal nedlagdes i 1952. Ved indkørslen til Sandlynggård kan man stadig
se skinnerne på Skuerupvej.
Mangt og meget kunne fortælles om jernbaneårene. Lad mig blot nævne, at engang
skulle der være ekspropriationsforretninger, og som mødelokale brugte man
stationsmesterens spisestue på Munke Bjergby Station. De fine gæster fik højt
smørrebrød fra et Sorø hotel serveret af livreklædte tjenere. Stationsmesterens børn
glædede sig, da der ikke blev spist op. Men de fik en lang næse, for tjenerne tog
resterne med tilbage til Sorø.
Stationsforstanderne i Sorø og Vedde tjente dengang 1200 kr. og stationsmestrene 960
kr. – om året!
Døjringe Station som privatbolig set fra sydvest
Døjringe Station som privatbolig set fra sydøst
Ja, her var lige et par siders historie fra tiden med tørv i Munke Bjergby, før vi nu tager
tilbage til mit besøg hos Orla.
Så vidt Orla ved, blev tørvejorden efterfølgende beplantet med gran, birk og fyrretræer,
og det er hans bror Willy, som efterfølgende har overtaget ejendommen, og som stadig
bor der.
Omkring 1940 da Orla var en 6-7 år, hjalp han sine forældre på gården, på samme vis
som alle andre gjorde dengang. En dag skulle han op til sin far på halmloftet, og faldt
ned og pådrog sig en alvorlig hjernerystelse. Orla døjede derfor igennem hele sin
opvækst med voldsom hovedpine og jævnlige anfald som naturligvis påvirkede hans
skolegang. Først i en alder af ca. 20 år blev han opereret af en meget dygtig læge, og
slap af med anfald og hovedpine. Herefter startede han, sammen med bror Willy som
jord- og betoner i København. Willy havde en helt ny bil, så de var fem, der kørte
sammen på arbejde i både Hvidovre, Rødovre og også Lillerød.
I starten af tresserne fandt Orla sin kommende kone, - som også var fra Munke Bjergby.
De to rykkede snart til Korsør, hvor han arbejdede hos ”Rasmussen & søn” – en kornog foderstofforretning.
Snart var de forældre til tre små piger, men måtte sande at intet varer evigt. Deres veje
skiltes og i 1977 drog Orla, som nu var i midten af fyrrerne, til Frederikshavn, hvor han
slog sig ned med sin nye kone.
Her arbejdede han i mange år ved vejvæsenet, hvor han som 60-årig valgte at gå på
efterløn.
Orla ser tilbage på alle de gode år i Frederikshavn, hvor han havde mange gode
venskaber også efter hans kone døde i 1995.
Da han selv blev syg i slutningen af sidste år, var det hans datter, som mente at det ville
være godt, at få ham rykket lidt tættere på. De to havde en del at indhente, og det ser nu
ud til, at det absolut lykkes for dem.
Når jeg spørger Orla om, hvad han synes om at bo her, - er der lutter smil i hele ansigtet.
”Joh”, siger han. ”Her er rigtig godt!” – Og se dét kan jeg kun bifalde.
Tusind tak, Orla. Tak fordi jeg måtte ”vride armen om på dig”, og jeg er rigtig glad for
den tænkepause du havde i formiddags. Du har brugt den godt . Hanne.
Store bededag:
Bededag, som også kaldet Store Bededag, falder altid fredag før 4.
søndag efter påske. I dag forbinder mange dagen med varme hveder
og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.
Bededag siden 1686:
Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i
Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik
Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev
lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret
den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den
Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på
sommerrejser til sine riger og lande.
Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var
flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var
hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i
kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.
Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig
bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning
med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til,
at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives
handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt
(og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil
gudstjenesterne - inklusive aftensang - var afsluttede, og i øvrigt
afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig
forfængelighed".
Varme hveder:
Vi spiser varme hveder, fordi bagerne ikke måtte arbejde store
bededag og derfor bagte hvedeknopper, som smager særlig godt, når
de bliver ristet dagen efter. Det betød, at bagerne ikke kunne levere
friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen
før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Heraf
følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man
spiser varme hveder aftenen inden bededag. Traditionen kan
dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
+Et falsk rygte:
Rygtet siger, at Christian VII's livlæge Struense indførte bededagen,
men det er ikke rigtigt. Dagen fandtes længe før hans tid, men han
får ofte æren for den, formentlig fordi det var en af de helligdage, der
overlevede den store helligdagsreform i 1770, som Struense stod
bag.
Spadseretur fra 1747?
Den københavnske tradition for at spadsere på volden aftenen før
Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte.
I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af
ældre dato, og stammede fra den gang, hvor Frue kirke endnu havde
sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften,
og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue kirkes
klokkespil blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes
bombardement i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets
fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til
volden.
Efter at Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt
til Christianshavns vold eller Kastellet, der tidligere havde været
studenternes særlige mødested.
Drengenes St. Bededagsslag:
Københavnske drenge sloges mod hinanden i et kæmpe slagsmål på Store
Bededag.
Omkring år 1900 var der skarpe skel mellem børn fra forskellige
kvarterer. Fx var drenge fra ”Rabarberlandet” nærmest dødsfjender
med "Fasanerne" fra Frederiksberg. Flyttede en familie fra det ene
område til det andet, kunne det give store problemer for de store
drenge, der jo nu var kommet til at bo midt i fjendeland. Blev en
sådan tilflytter genkendt, kunne han være næsten sikker på at få
bank eller blive udsat for andre ubehageligheder.
En ko pisser i Holland.
Christianshavnerdrengenes fjender var Amagerknægtene på den
anden side af volden. De blev bl.a. drillet med deres mulige
hollandske aner. Man fik dem til at spidse øren og lytte - og når de så
intet kunne høre kom triumfen "Kan du ikke høre, at der er en ko, der
pisser i Holland?".
I slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-tallet var Store
Bededagsaften tidspunkt for et stort, årligt opgør. Erindringer fra
tiden fortæller om, at politiet var opstillet for at forhindre slaget hvilket dog var nytteløst, fordi drengene kendte de nødvendige
smuthuller.
Søm og kosteskafter:
”Jeg må fortælle om Store Bededagsaften. Der gik jo alle i flok tur på
volden. Ungdommen, særligt drenge og unge mennesker samledes i
flokke. De havde lange kæppe i hænderne, nogle kom fra Amager og
nogle fra Christianshavn. De sloges altid denne aften. Jeg kan huske
en sang som Christianshavnerdrengene sang ”Amager, Amager jeg
skal dig lære, hvis du ikke lader nitteren være”. fortalte en ældre
københavner i 1969 til Københavns Stadsarkiv.
Andre kunne berette, at der hele eftermiddagen blev mobiliseret på
begge sider. Grupper af drenge drev om i gaderne med deres våben,
og sang deres slagsange for at hverve flere medkæmpere. Der blev
fabrikeret våben - fx sejlgarnsnøgler med søm i, og lange kæppe eller
kosteskafter blev fundet frem. Om aftenen samledes man ved volden,
og beretninger fortæller, at de voksne ikke gjorde meget for at
forhindre slagsmålet. Tværtimod får man indtryk af, at de nærmest
heppede på deres egne. Når slaget var forbi, følte drengene sig som
helte, og måtte synge deres slagsang igen og igen. Store
Bededagsslagene døde ud omkring første verdenskrig.
Kristi himmelfart:
Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Den falder altså
altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi
himmelfart, at Jesus steg til himmels 40 dage efter sin opstandelse.
Jesus forlader verden som menneske:
Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke
kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen.
Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden
som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen.
Afslutningen:
Himmelfarten markerer ikke blot afslutningen på historien om Jesus´ liv på jorden. Den
sætter samtidig begyndelsen på en ny: Helligånden, som kommer i pinsen og forener de
Kristus-troende i kirken.
Begyndelsen på kirkens historie:
Kristi himmelfart er dermed et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus som
Guds søn, ligesom julen er det. Længe før kirken begyndte at fejre Jesus´ fødsel, har den
fejret hans himmelfart. Det er ikke kun glædeligt, at Jesus kom til jorden, men også at
han forlod den igen. For med afslutningen på Jesus´ liv på jorden, kan historien om
fællesskabet af troende, i kirken begynde.
Kristi himmelfart har været fejret siden kristendommens tidligste historie til minde
om, at Jesus fór til himmels.
40 dage efter sin opstandelse tog Jesus sine disciplene med ud af Jerusalem, og her tog
han ifølge Bibelen afsked med dem og forsvandt i skyerne. Derfor ligger Kristi
himmelfart altid 40 dage efter påskedag og falder altid på en torsdag og ti dage før
pinsedag.
I vor tid er Kristi himmelfart en af årets store dage for konfirmationer.
Om pinse:
Pinsen er festen for Helligåndens komme, som falder 50 dage efter påske.
Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den
halvtredsindstyvende.
Pinse er, efter jul og påske, kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at
Helligånden kom til disciplene, og gjorde dem i stand til at forstå og tale alle
sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag.
Pinsen er kirkens tredje store højtid og samtidig kirkens fødselsdag.
Kirkens fødselsdag:
Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for
kirkens fødselsdag. Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til
stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu
gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på
jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.
I Danmark forbinder mange højtiden med N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i
salmen I al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr. 290), hvor Helligåndens
komme sammenlignes med sommerens komme i den danske natur.
Pinsens symboler:
Helligånden er Guds usynlige nærvær. Derfor taler vi ofte om den i billedsprog
og symboler. De tre mest almindelige symboler på Helligånden er duen, ilden
og vinden.
Duen symboliserer fred, håb og ånd:
I Bibelen møder vi duen allerede i fortællingen om Noas ark. Noa sender en due
ud for at undersøge, om vandet er forsvundet fra jordens overflade. Da duen
vender tilbage med et frisk olivenblad i næbbet, ved Noa, at der er håb.
I mange kirker hænger der en due over prædikestolen for at symbolisere, at
Gud er til stede i sin ånd, når evangeliet forkyndes.
Ilden varmer, oplyser og forvandler
Bibelen fortæller om pinseunderet, at folk oplevede Helligånden som ild: Og
tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af
dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden og begyndte at tale på andre
tungemål.
Ilden opvarmer og oplyser. Helligånden beskrives som et nærvær af Gud, der
gør hjertet levende og varmt. Helligånden forstås også som den, der skaber og
oplyser troen i mennesket.
Pinsefisk
Fisk er pinsens spise, ligesom anden til jul og lammet til påske.
Madtraditionen er ny, men fisken er et urgammelt kristent symbol.
Fisken blev den tidligste kirkes kendetegn. Det græske ord for
fisk danner nemlig forbogstaverne for Jesus Kristus Guds søn, Frelser.
Det fortælles, at de første kristne under de romerske kejseres
forfølgelser tegnede fiskesymbolet på de huse, hvor de mødtes til
gudstjeneste om søndagen. I pinsen fejrer vi Helligåndens komme og
kirkens fødselsdag. Det gør den tidligste kirkes tegn, fisken til en
oplagt spise netop i pinsen.
Ny dansk pinsetradition med succes:
At spise fisk netop til pinse er dog en ny dansk tradition. I 1999 gik
daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt sammen med
Foreningen Fiskebranchen, om at markedsføre fisken som danskernes
pinsespise.
- Danskerne tænker og tror med maven, sagde han og pegede på
risikoen for, at pinsen blev madløs og glemt, mens alle andre højtider
har deres madtraditioner. Vi spiser fastelavnsboller til fastelavn, lam
til påske og varme hveder til Store bededag.
Pinsefisk siden 2000:
2014:
2013:
2012:
2011:
2010:
2009:
2008:
2007:
2006:
2005:
2004:
2003:
2002:
2001:
2000:
Skærising
Rødspætte
Rødspætte
Kulmule
Blåmusling
Rødspætte
Gourmet reje
Kuller
Rødtunge
Havkat
Hornfisk
Knurhane
Rødspætte
Regnbueørred
Ål
De danske fiskehandlere har valgt havkatten
til årets pinsefisk 2015:
Havkatten (Anarhichas lupus) findes i det
østlige Atlanterhav fra Frankrig til arktiske
områder, ved Grønland og den nordøstlige kyst
af Nordamerika, i danske farvande indtil den
vestlige Østersø. Den går ned til cirka 400
meters dybde. Havkatten kan bedst lide en hård
bund, gerne med muslinger.
Havkatten spiser muslinger, krabber og snegle.
De fleste af disse dyr er omgivet af en kraftig
skal eller et hudskelet. Havkattens mund er
fyldt med mange kraftige tænder, så den er i
stand til at knuse meget tykke skaller. Den
svømmer ved hjælp af sine kraftige finner, der
sidder næsten oppe ved hovedet, og den ånder
ved hjælp af gællerne ved siden af. Dens
fjender er mennesket og forskellige hajer.
Havkatte kan blive op til 125 centimeter og
veje 20 kilogram.
Havkatten bliver solgt i forretningerne under
navnet koteletfisk.
Havkat
Cafémøde i Bjergbyparken
Dato: 29. april 2015 kl. 14.00 i festsalen.
Dagsorden:
Ordstyrer:
Referent:
Referat:
Hanne D.
Hanne
Nyt fra
o Hanne Duffy:
Ny leder – Anne Grethe – starter den 1. juni.
-Frede og Hanne D. fortæller om nogle gode
ansættelsessamtaler og et enigt udvalg.
Hans Aage har deltaget i samtaler til en ny SSA, og også her er
den rigtige fundet. Hun hedder Hanne Lindholt og starter 1. juni.
Der er i øjeblikket et udvalg i Kommunen, som arbejder på, om
den gamle røde bygning evt. skal rives ned. Der har været
vurderet på denne løsning i flere omgange, og igennem de
seneste år, da det ikke er rentabelt, at den er her.
Beboerne udtrykker stor modstand mod en evt. nedrivning.
Vi hører nærmere, når politikkerne træffer beslutning.
o De 3 hjem:
o Violen:
Intet nyt.
o Rosen:
På mandag den 4. maj tager Helen og Tove på ferie på Rømø
med 4 beboere. Bus og passagerer er hjemme igen torsdag.
Rosen har drøftet mad og kvalitet af denne, og alle er yderst
tilfredse.
Rosen har taget afsked med Sofie i dag.
o Syrenen:
Frede er glad for Vicky og Luna, der er flyttet ind og sover hos
ham. Som han siger ”Det går rigtig godt, der er plads til flere”.
o Familiemedlemmerne:
Intet nyt.
o Medarbejderne:
Vi har nedsat en gruppe til at tage sig af ”trivsel for dyrene”. I
gruppen er Lotte Krøis, Lisi, Eva, Helen, Jens og Hanne. Der skal
meget gerne en beboer med i gruppen også. Frede melder sig til
dette. Hanne indkalder til et møde i maj måned.
Forslag til efterårets ”Åbent Hus”-sæson:
Line dance.
- Hvis der er flere forslag er de velkomne. Der holdes
planlægningsmøde i slutningen af maj måned.
Nyt fra Ældrerådet v/Leif Jensen:
Intet nyt.
Eden gruppen mødes igen den 12. maj.
Der efterlyses referat fra sidste edenmøde.
o
Næste Cafémøde er den 27. maj 2015, kl. 14-15
Vind en præmie for månedens bedste forslag til en aktivitet!
Vinderen findes ved lodtrækning, og vil blive offentliggjort i
næste nummer af Bjergby Posten.
Vinderen trækker næste måneds vinder.
Den vundne aktivitet vil blive gennemført inden månedens
udgang.
Hilsen ”SOFUS Holdet” fra Violen.
Navn:
Dit forslag:
REPARATION M.M. AF PRIVAT TØJ
TILBYDES AF:
Liselotte Hansen
Slotsbjergbyvej 19
4200 Slagelse
Mobil: 25 79 40 92

OPLÆGNING AF BUKSER, KJOLER,
NEDERDELE M.M.

SKIFTN1NG AF LYNLÅSE

SMÅREPARATIONER

STØRRE REPARATIONER

SYNING AF GARDINER

OPLÆGNING AF GARDINER
HVAD SKER I MAJ 2015 :
DAG:
DATO:
HVAD SKER:
Fredag
1. maj
St.Bededag
Søndag
3. maj
Eftermiddag:
Forårsfrokost med
venneforeningen
Mandag
4. maj
Eftermiddag:
Sjov Motion
Tirsdag
5. maj
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Boccia i festsalen.
Onsdag
6. maj
Formiddag:
Gudstjeneste i Udsigten.
Torsdag
7. maj
Eftermiddag:
"Åbent hus"
Bankospil.
Krolf og Grill i haven.
Fredag
Mandag
Tirsdag
8. maj
11. maj
12. maj
Formiddag:
Hans Aage holder åbent hos
Købmanden.
Eftermiddag:
Sjov Motion.
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Boccia i festsalen.
Anne-Grete holder åbent i
Frisørsalonen.
TIDSPUNKT:
12.00 – 16.00
15.00 – 16.00
10.00 – 11.00
10.00
14.00 - 15.30
17.00 – 19.30
10.00 -11.00
15.00 – 16.00
10.00 - 11.00
Onsdag
13. maj
Eftermiddag:
Mai synger hos Violen.
14.30
Formiddag:
Dagplejedag i festsalen.
10.00 – 11.00
Torsdag
14. maj
Kr. Himmelfartsdag.
Fredag
15. maj
Formiddag:
Pia holder åbent hos
Købmanden.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
18. maj
19. maj
20. maj
21. maj
22. maj
Eftermiddag:
Sjov motion.
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Boccia i festsalen.
Aften:
Forårsfest.
Formiddag:
Gudstjeneste i Udsigten.
Formiddag:
Tur: Gederne lukkes på græs i
Flakkebjerg.
Eftermiddag:
"Åbent hus"
”Elevernes Dag”.
Formiddag:
Hans Aage holder åbent hos
Købmanden.
Venskabsklassen på besøg.
Senior Shop i spisestuen.
10.00 -11.00
15.00 - 16.00
10.00 - 11.00
17.30 - ?
10.00
10.00
14.00 -15.30
10.00 -11.00
10.00 – 11.00
10.00 – 12.00
Mandag
25. maj
Tirsdag
26. maj
Onsdag
Torsdag
Fredag
27. maj
28. maj
29. maj
2. Pinsedag
Formiddag:
Dagplejebørnene er her.
Vi spiller Boccia i festsalen.
Eftermiddag:
Mai synger hos Violen.
Eftermiddag:
Cafémøde i festsalen.
Eftermiddag:
"Åbent hus" - sæsonafslutning
Bankospil m/sidegevinster.
Formiddag:
Pia holder åbent hos købmanden.
10.00 - 11.00
14.30
14.00 - 15.00
14.00 - 15.30
10.00 – 11.00
FERIETID….
Hej alle
Så nærmer tiden og det gode vejr sig.
Vi drager en tur til Rømø. Den 4. maj til og med den 7. maj.
I vil høre nærmere om vores spændende sommer tur, når vi er tilbage igen.
Feriehilsner fra
Egon, Sisse, Filippa, Orla, Helen og Tove.
BJERGBYPARKENS HJEMMESIDE:
På hjemmesiden kan du hente informationer om både Venneforeningen,
boligtyper, aktuelle aktiviteter og masser af andre ting.
Vi håber at hjemmesiden vil være til stor glæde for alle, der er
interesserede, og vi modtager meget gerne ros/ris eller gode forslag til
ændringer og tilføjelser til hjemmesiden.
www.slagelse.dk/bjergbyparken
TELEFONNUMRE:
Hovednummer/Kontor
:
58 57 40 95
Konst. Leder Hanne Duffy
Centersygeplejerske Liselotte Munksgaard
:
:
58 57 43 63
58 57 40 92
Violen direkte
Syrenen direkte
Rosen direkte
Køkkenet
Mobilt hovednummer – svarer hele døgnet
:
:
:
:
:
24 89 03 05
24 89 03 52
24 89 03 53
24 89 04 28
24 89 04 31