Nordvestnyt - 20. jul. 2013
6 HOLBÆK NordvestNyt SEK TION 1 LØRDAG 20. juLi 2013 Billedet her er fra tørvegravningen ved Lodskoven i 1945. Nummer tre fra venstre er Hans Christian Madsen, der senere kom til Ny Hagested, nummer fire Karl Hansen, Mårsø - også senere Ny Hagested - nummer syv Gunnar Gabrielsen fra Gurede Mark. Mellem hestene ses Hans Madsens bror, Karl. Foto: Holbæk Museum Tørvene gav varme og gemte historie TørvEgravning: Der har været gravet tørv i Danmark i mange hundrede år. Moserne gemte ikke alene brændsel, men også helt unikke sager fra oldtiden - for eksempel lå der en 5.000 år gammel stammebåd i Lille Knabstrup Mose. Af Jørgen Juul Holbæk: Der har været gravet tørv i Danmark i mange hundrede år. Også i Nordvestsjælland. Tørvene har givet varme i mange hjem. Tørvene har også givet et tiltrængt, økonomisk løft for mange familier gennem årene - og så har tørvene på deres egen måde værnet om dansk historie gennem flere tusind år. Som en sidegevinst ved tørvegravningen er der dukket helt enestående fund op. På Holbæk Museum kan man på nærmeste hold se ting og sager, der har at gøre med tør- vene. Der er både eksempler på redskaber, som hårdtarbejdende mennesker har brugt for at få tørvene gravet op, og der er eksempler på noget af det, de er stødt på undervejs, og som arkæologer og museumsfolk siden har taget sig af. Stammebåden, der dukkede op af jorden i forbindelse med tørvegravning i Lille Knabstrup Mose i 1946, for eksempel. Den er netop nu udstillet i sit helt eget lokale på Holbæk Museum. En særudstilling, der løber frem til den 25. oktober. Så tørvene er på flere måder en vigtig del af den danske historie. Der har været gravet tørv til brug for opvarmning frem til midten af det 19. århundrede. Ikke mindst under de to verdenskrige, hvor mulighederne for at få kul og koks var stærkt begrænsede, var tørvene vigtige. Med dem kunne man holde den værste kulde fra døren. 50.000 mennesker i tørv og brunkul Produktionen var størst midtvejs i besættelsen. I 1943 blev der produceret seks millioner tons tørv i Danmark. 50.000 mennesker - både mænd og kvinder - var beskæftiget i tørve- og brunkulsproduktionen. Også i Nordvestsjælland blev der gravet tørv. Det skete blandt andet i Åmosen, i Lille Knabstrup Mose, i Lodskoven ved Vognserup og i Kundby Mose. Tørv er ikke bare tørv. Der tales om for eksempel oldtidstørv, skæretørv, lyngtørv, mosetørv, martørv, æltetørv med både våd- og tøræltning, om hydropeattørv, stokertørv, briketter og smuld, for nu at nævne nogle muligheder. Og tørvelagene kan være vidt forskellige - fra en tykkelse på et spadestik og op til et par meter eller mere. Det er en kendt sag, at der er gravet masser af tørv i Åmosen, men måske knap så kendt uden for lokalområdet, at der også er gravet tørv i Kundby Mose og ved Lodskov øst for Vognserup Enge. En af dem, der endnu husker tørvegravningen i Kundby Mose, er en nu 90-årig mand, der bor på Svinninge-egnen. - Det var et arbejde, der foregik om sommeren, fortæller han. Det begyndte i slutningen af maj og varede sommeren over. Det skulle jo være så godt vejr, at tørvene kunne tørre. - Som jeg husker det, stod arbejderne typisk op omkring klokken 4 og gik i gang med at grave, fortæller den 90-årige. Det var æltetørv, de arbejdede med. Tørvene blev læsset op i en stor kasse, hvor to-tre heste gik rundt i materialet og æltede det på den måde. Fra kassen blev pløret kørt væk på en to-hjulet vogn og derfra hældt op på det, man kaldte et bord med kasser. Siden blev tørvene lagt op i række og stakket i »skruer« på op til halvanden meters højde. Når sommeren var ovre og arbejdet med tørvene slut for dén sæson, fik arbejderne typisk andet at lave hos egnens bønder eller gik i gang med vejarbejde, hvor der nu var behov for det. Tørvelaget i Kundby Mose var betydeligt tyndere end i Lodskoven ved Vognserup og Trønninge, erindrer den 90-årige. - I Lodskoven var det vel op til et par meter, husker han. Han var selv med til at lave smuld i skoven ved Vognserup og Trønninge under besættelsen. - Smuldet var det øverste lag, der var kasseret i første omgang, blandet op med noget af det bedre tørv, siger han. Med tørve-gravningen kom nationen godt og grundigt i jorden. Og der var ikke bare tørv i moserne. Der var også oldsager. »Jeg ved, at arbejdet skal gå hurtigt«, skrev Albert Thomsen fra Holbæk Museum i Holbæk Amtstidende i maj 1940. »Men jeg beder alligevel om, at man skal være op- Nordvestnyt SEK TION 1 mærksom på, hvad der muligvis kan vise sig af oldsager, samle dem sammen (men ikke rense dem) og sende dem ind til undersøgelse og bestemmelse. Vi vil i mange tilfælde være i stand til at honorere ulejligheden med en findeløn, men i alt fald vil finderen havde den tilfredshed, at han har bidraget til, at museet endnu bedre kan give et billede af vore forfædres liv og arbejde på disse egne. Ring til mig på telefon 598 eller til et af byens blade«, lød opfordringen fra museums-manden. En 5.000 år gammel båd Stammebåden, der nu vises på en særudstilling på Holbæk Museum, er et af fundene fra tørvemoserne. Et helt unikt fund. Stammebåden blev fundet i Lille Knabstrup Mose i 1946. »Tørvegraverne havde nok ikke den store interesse i det spektakulære fund, for udgravningen kunne forsinke deres arbejde«, noterer Holbæk Museum. Men børnene på den nærliggende gård må have hørt godt efter i historietimerne, for de fik deres far overtalt til at kontakte den lokale skolelærer. Han hed Mejer Jensen, og han tog straks ud til fundet og henvendte sig med det samme til Nationalmuseet, der havde et udgravningshold stationeret i Åmosen. Det viste sig at være en båd fra bondestenalderen. Den er fra perioden fra cirka 3.500 til 3.000 før kristi - altså et fartøj, der er 5.000 år gammelt. Stammebåden blev konserveret og kom på Holbæk Museum. Stammebåden er cirka 4,4 meter lang og lavet af en udhulet egetræsstamme. I Lille Knabstrup Mose er der - blandt meget andet - også fundet en række fine, flettede ruser. Den bedste af dem er på Nationalmuseet. LØRDAG 20. juli 2013 7 Minder om tørv, skruer og gnallinger Tørvegravning: Niels Chr. Bahn var født ved Lodskov i 1866. I 1946 gæstede han for sidste gang sin barndomsegn. Hans erindringer blev offentliggjort i Historisk Samfunds årsskrift. Lodskoven: »Forårstiden var tørveskæringens tid. Mosen indeholdt en rigdom af tørv, mest skæretørv. Da tørvegravene stod fulde af vand, måtte man først pumpe vandet ud. Dertil anvendtes en pumpe - et såkaldt paternosterbånd«. Sådan indledte lærer Niels Chr. Bahn den del af beretningen om engene omkring Lodskoven, der i slutningen af 1940’erne blev offentliggjort i Historisk Samfunds årsskrift. Niels Chr. Bahn boede i Hørsholm, men var født i 1866 på et bolssted ved Lodskov, hvor hans far, Peter Bahn, var skovfoged under Løvenborg. I 1946 gæstede Niels Chr. Bahn for sidste gang sin barndomsegn, og umiddelbart efter korrigerede han nogle optegnelser, han havde gjort et par år i forvejen. »Det var en fest at være med til«, fortsætter Niels Chr. Bahn sin beretning om det at få vandet pumpet væk fra tørvegravene. »Ved tørveskæringen anvendtes en særlig spade med et tyndt, fladt blad, der var slebet knivskarpt. Først afsattes en »bænk« på cirka Stammebåden vises netop nu på en særudstilling på Holbæk Museum. Den blev fundet i 1946 under tørve-gravning i Lille Knabstrup Mose. Foto: Jørgen Juul en alens bredde. Græstørv og muldlag gravedes bort, til man nåede tørven. Bænkens overflade skovledes ren, og så tog man fat på udstikningen af tørven med tørvespaden«. »Så tog gamle Rasmus Nielsen fat«, fortsætter Bahn. »Han stod i sine træskostøvler på gravens bund. Med sin skarpe spade skar han tørvene løse en for en, og med et kast verfede han dem op på engen. Tørvene læssedes i en trillebør og kørtes ud til sættestedet, hvor de stilledes på højkant. Når sættestedet var fuldt, lignede det en stor, sort flade, og her henstod tørvene en tid for at tørres. Senere blev tørvene radet, det vil sige stillet i rækker, gerne i tre lag«. Senere fortæller Bahn om, hvordan tørvene rejstes i kegleformede stakke, de såkaldte skruer, og hvordan »gnallingerne« - de ødelagte tørv - blev puttet ind i skruerne. »Det var en kappestrid, hvem der kunne rejse de fleste og de største skruer«, noterede Niels Chr. Bahn. Når tørven var helt tør, blev den kørt hjem og bragt i hus. Niels Chr. Bahn døde den 3. juni 1948. Af Jørgen Juul Jensen Hvilket værktøj skal vi vælge? Her er det udbuddet af tørvespader og grøftespader fra firmaet Christian Zinck & Søn, som det tog sig ud i kataloget fra 1910. Tørv - et fossilt brændstof På museet i Holbæk er der flere effekter, der har at gøre med tiden i tørvene. Her et par spader. Foto: Jørgen Juul Holbæk: Tørv dannes i moser og består af døde planter. På grund af for lidt ilt er planterne kun delvist brudt ned. Tørv er den første fase i omdannelsen af planter til brunkul. Der findes både tørv og brunkul i Danmark. Tørv hører til det, man kalder fossilt brændstof, præcis som olie, naturgas og kul. At man kalder det fossilt, hænger sammen med, at det er noget der - helt bogstaveligt - er gravet frem. Det første forsøg på at foretage en opgørelse over den årlige produktion af tørv i Danmark blev gjort af Moseindustriforeningen i 1902, der blandt andet noterede, at der på det tidspunkt var to virksomheder, der beskæftigede sig med hesteæltede tørv og fire med håndæltede tørv. 16 firmaer arbejdede med skæretørv. Og så var der jo alle de private, der - rundt om i landet - gravede tørv i noget min- dre målestok. De er ikke med i dén statistik. I 1902 blev der produceret cirka 100.000 tons tørv i Danmark, i 1918 - sidste år af 1. Verdenskrig - blev der produceret 2.259.000 tons og i 1943, midtvejs under besættelsen 5.976.000 tons. I 1966 var tørveproduktionen faldet til 9.000 tons.
© Copyright 2025