1. No category

V
I
L
S
D
J
E
B
R
A
JYSK FYNSKE
015
SEPTEMBER 2
MEDIER
1
– side 4-5
n
o
ti
ra
g
te
in
g
li
t til hjerte
Skepsis er bleve
tid – side 6-7
r
re
a
p
s
ia
c
ri
e
d
Fre
Tidlig indsats i
e
m
m
ø
r
d
t
a
k
o
v
d
a
d
e
m
g
n
i
n
t
g
y
l
f
k
s
i
r
y
S
JYDSKEVESTKYSTEN - SEPTEMBER 2015
nsvar – side 12
a
lt
ia
c
o
s
r
e
g
ta
Restaurant
mark
kommet til Dan
er
er
d
,
im
h
ra
ood Ib
tik hos
for Rasha Mahm
u er hun i prak
n
g
n
s,
ri
si
d
k
n
ra
p
eu
b
f
en
a
t med eg
Lang er fuld
nmark.
var hun advoka
et
d
Advokat Anne
n
la
m
live advoat i Da
je
b
h
t
a
I
SIDE 3
.
m
en
o
ri
y
er
S
m
a
m
drø
g
o
r
se
lo
g
e
som flygtning fr
sk
n
a
mper med de d
Anne Lang, kæ
2
ARBEJDSLIV
– It i forhold til det offentlige er en udfordring, siger Anne Kirk.
Arkivfoto: Claus Thorsted
– Flygtningene er arbejdsivrige, siger Pia Damtoft.
Arkivfoto: Orla Lund
Forventninger, sprog
og finanskrise gør det svært
Jobcentrene tager imod, når
asylansøgerne har fået
opholdstilladelse. Det giver
travlhed og mange
udfordringer med nyt sprog,
anden kultur og anderledes
arbejdsmarked.
D
e har fået ekstra travlt i Jobcentrene.
Flygtningestrømmen er stigende, og
mange steder er det jobcentrene,
der tager imod og forsøger at finde en vej,
så de enkelte flygtninge kan forsørge sig
selv. Der er mange solstrålehistorier, og
der er meget, der rent faktisk lykkes, men
det er også svært.
Tre jobcenterchefer skildrer her nogle af
de udfordringer, som jobcentrene har i
forhold til at skaffe flygtninge arbejde.
Høje forventninger
Rigtig mange flygtninge kommer for eksempel med meget høje forventninger, og
de kan være svære at indfri i løbet af ingen
tid.
– De flygtninge, som vi modtager nu, er
meget arbejdsivrige. De kan ofte ikke
forstå, at de ikke bare kan få et job, og at
de lige skal tilpasse sig og få øje på de
steder, hvor de skal tilpasse sig. De er vant
til at forsørge sig selv og vil bare i gang, og
for eksempel en lastbilchauffør har svært
ved at forstå, hvorfor han ikke bare kan
begynde som chauffør i Danmark. Så det
sværeste for os er faktisk at afstemme
deres forventninger med de forventninger,
arbejdsmarkedet har, siger Pia Damtoft,
jobcenterchef i Esbjerg, der i 2015 skal
modtage 400 flygtninge.
Hendes konsulenter i jobcentret oplever
gang på gang, at de nyankomne flygtninge
meget gerne vil arbejde – og hellere i dag
end i morgen. Men uanset om de er ufaglærte eller højtuddannede med gode papirer, skal de lære det danske sprog.
– Det er vigtigt at lære sproget hurtigt –
dette mærkelige sprog med megen ironi –
og vi er også meget obs på, at det er vigtigt, at de fra dag ét bliver klædt på med
samfundsforståelse, siger Pia Damtoft.
It-udfordring
SEPTEMBER 2015
– Finanskrisen har ramt flygtningene hårdt, siger Lasse Kamp.
Arkivfoto: Henrik Kastenskov
Anne Kirk, jobcenterchef i Sønderborg,
peger også på vigtigheden af at lære dansk
og mener, at det generelt er en udfordring,
at flygtningene ikke lærer det hurtigt og
godt nok.
– Grundlæggende lærer man sproget
bedst ved at lære det i naturlige omgivelser – altså på en arbejdsplads, og derfor
tror jeg, at vejen er sprogundervisning
forlagt til en virksomhed, siger Anne Kirk.
Det sker allerede i flere tilfælde i Sønderborg Kommune, men ikke for hovedparten. Hun håber, at det bliver tilfældet for
flere, når et separat integrationscenter 1.
oktober er etableret i Sønderborg, som
skal modtage 168 flygtninge i år.
Anne Kirk peger også på it som en udfordring – ikke mindst it i forhold til det offentlige Danmark.
– I Danmark er meget af den offentlige
sektor anlagt på digitalisering. Der er meget, borgerne selv skal kunne via en computer. Og flygtninge skal for eksempel selv
oprette et CV i jobbanken, de skal selv
tjekke, om arbejdsgivere har set på deres
CV, og det kan være rigtig svært, hvis man
ikke er vant til it, siger Anne Kirk.
Og så er der kulturforståelsen – også i
forhold til arbejdsmarkedet.
– Nogle kommer fra et markant anderledes arbejdsmarked, og de skal til at
vænne sig til et dansk arbejdsmarked,
siger Lasse Kamp, jobcenterchef i Kolding,
som skal modtage 400 flygtninge i 2015.
Ramt af finanskrisen
Lasse Kamp oplever, at mange af de flygtninge, der kommer i øjeblikket, har gode
kompetencer med sig. Til gengæld blev
mange af de tidligere flygtninge ramt
hårdt af finanskrisen.
– Fra midten af 90'erne til 2008 steg
beskæftigelsen af personer fra tredjeverdensland fra 30 til 60 procent i Kolding
Kommune. Det er faktisk ret flot, fortæller
Lasse Kamp og fortsætter:
– Men så kom finanskrisen i 2008, og i
løbet af få år faldt beskæftigelsen i denne
gruppe til cirka 45-40 procent. De blev
virkelig hårdt ramt. De havde typisk ufaglærte job, og kravene ude på arbejdsmarkedet blev skærpet. Der blev omlagt og
effektiviseret, og nogle af dem kunne ikke
følge med.
– Vi kan kun håbe, at opsvinget vil hjælpe dem nu. Og så er det vigtigt med et
enormt godt og tæt samarbejde med virksomhederne, og at flygtningene kan leve
op til kravene om at lære et dansk, de kan
bruge på arbejdspladsen, siger han.
Lasse Kamp nævner også, at det er svært
for mange af kvinderne at komme i job. En
del har mange børn og har været på barsel
meget af tiden og har aldrig nået at få en
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
Arbejdsliv udgives af Jysk Fynske Medier som tillæg til JydskeVestkysten og Vejle Amts Folkeblad.
Temaredaktør: Per Guldberg Klausen. Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes. Tryk: Berlingske Avistryk A/S.
ARBEJDSLIV
3
Advokat Anne Land, til venstre,
blev kontaktet af jobcentret for at
høre, om hun ville komme og
møde Rasha Mahmood Ibrahim.
– Jeg kunne lynhurtigt mærke, at
hun var super begavet og havde et
dejligt væsen og havde et
brændende ønske om at komme i
gang, siger Anne Land, der ikke
skal betale løn, da Rasha
Mahmood Ibrahim får sin
kontanthjælp.
Men Anne Land skal bruge tid.
– Ja, det tager tid, men det er så
mit beskedne bidrag til
verdensfreden.
Foto: Søren Gylling
Rasha lærer dansk
sprog og dansk jura
Rasha Mahmood Ibrahim måtte forlade sit advokatkontor i Damaskus efter et fængselsophold og
tortur. Nu er hun i Sønderborg, øver sig på de danske gloser og er i praktik hos en advokat.
D
Fuld af beundring
Rasha Mahmood Ibrahims "arbejdsgiver"
Anne Land er fuld af beundring over for
hende.
– Jamen, jeg er fuld af beundring. Rasha
er en usædvanlig begavet kvinde, der
trods sin barske bagage står på begge ben
og stråler og giver os andre så meget energi, siger Anne Land.
Rasha Mahmood Ibrahim står på sine
ben i sko med en lille hæl, da hun med et
stort smil siger:
– Jeg vil lære at tale dansk. Jeg vil have
et arbejde, og jeg vil betale skat!
Lang tid for at lære dansk
Hun ærgrer sig bare over, at hun ikke er
hurtigere til at lære dansk.
– For fem år siden havde jeg måske lært
dansk på ti måneder. Dengang havde jeg
ikke mit hoved fyldt med en hel masse,
siger hun og tager med begge hænder om
sit baghoved.
– Jeg har også problemer med udtale.
Når jeg taler, siger mange: "Hvad siger
du?", men når jeg taler langsomt kan de
godt forstå mig, fortæller Rasha Mahmood
Ibrahim.
Hun går på sprogskole, men er slet ikke i
tvivl om, hvor hun lærer mest dansk:
– Jeg lærer mest her på kontoret. I klassen er vi 25 elever. Det er mange.
Og hun lærer ikke kun sproget. Hun har
været hos advokat Anne Land i 18 måneder og bliver formentlig på kontoret, til
hun begynder at læse i Aarhus i februar.
– Jeg er så glad for at være her. Nu kender jeg så meget til den danske lov. Anne
hjælper mig med at forstå dansk lov, siger
Rasha Mahmood Ibrahim og lægger en
hånd på Anne Lands arm.
Anne Land har meget med international
lov at gøre, og det har Rasha Mahmood
Ibrahim også haft i Syrien.
– Derfor har vi rent faktisk også kunnet
sparre med hinanden, for eksempel når de
internationale konventioner kommer i spil
som Dublin-konventionen, børnekonventionen og menneskerettighederne. Og
vi kan udveksle erfaringer, fordi jeg kender hendes kultur fra dengang, jeg selv
boede i Mellemøsten, siger Anne Land.
Rasha Mahmood Ibrahim får egne opgaver, som hun løser for eksempel ved at
indhente viden og dokumentation i diverse sager.
– Rasha er samtidig vældig god til at
forklare de arabisk talende personer, hvordan loven fungerer her i Danmark, tilføjer
Anne Land.
Forskelle i loven
Rasha Mahmood Ibrahim ser også forskellen på dansk og syrisk lov. Hun har for
eksempel været med til en voldssag i København, hvor børn blev videoafhørt.
– Det må man ikke i Syrien. Man kan ikke
dømme en person ud fra et barns udsagn.
Der skal være beviser, siger hun.
Rasha Mahmood Ibrahim undrer sig
også over, at loven i Danmark så ofte bliver ændret. Men der er selvfølgelig undtagelser.
– Det er godt, at de lige har droppet
loven med at angive hinanden anonymt.
Det var ikke en god lov. For så kan man jo
bare angive en mand, fordi man er sur på
ham, siger Rasha Mahmood Ibrahim.
Og da journalisten pakker sammen,
diskuterer Anne Land og Rasha Mahmood
Ibrahim om, det er godt, at kravene til
dansk statsborgerskab måske bliver skærpet med blandt andet større krav til dansk.
– Det er helt ok. For sproget er SÅ vigtigt,
siger Rasha Mahmood Ibrahim.
Af Anette Jorsal
Flygtninge i Sønderborg bliver
henvist til sprogundervisning
hos LærDansk, som er en
privat aktør.
Undervisningen er inddelt i tre
grupper.
Danskuddannelse 1 er for
elever, der ingen skolegang
har – eller har haft meget lidt
skolegang – typisk analfabeter.
Danskuddannelse 2 er elever
med ti års skolegang, som kan
et fremmedsprog.
Danskuddannelse 3 er for
elever med videregående
uddannelse og et fremmed
sprog.
Anne Land
Hun har de seneste 13 år
været advokat i Sønderborg og
deler praksis med advokat
Søren Koll.
Hun har en række
internationale sager og
opgaver, blandt andet straffesager og arbejder også
internationalt med mediation,
konfliktløsning.
Hun opholdt sig i en periode i
Mellemøsten forbindelse med,
at hun blev headhuntet til at
løse en stor international
opgave.
Hun taler dansk, svensk, norsk,
tysk, fransk, engelsk og lidt
italiensk.
Rasha Mahmood
Ibrahim
Rasha Mahmood Ibrahims
storesøster kom først til
Sønderborg, og hendes mor er
siden kommet til Danmark
med et Schengen-visum,
mens hendes far er familiesammenført.
Hun bor med sine forældre.
Hun går på Dansk 3, der er
inddelt i fem moduler, og hun
er nået til modul 3.
SEPTEMBER 2015
er er utroligt hvad, et menneske
kan rumme – og stadig smile. Som
nu Rasha Mahmood Ibrahim. Hun
var advokat i Damaskus i Syrien
med egen praksis. I 2013 meldte hun sig
på det lokale hospital for at hjælpe de
sårede fra borgerkrigen.
– Jeg kunne ikke bare se på, hvor forfærdeligt folk havde det, siger hun.
Hospitalet lå i et område, som regeringsstyrkerne ikke kontrollerede, men da de
erobrede området, blev Rasha og andre
arresteret og smidt i fængsel, fordi at have
hjulpet oprørshærens ofre. Hun var fængslet i en måned, og hun var udsat for tortur,
indtil fængslet blev befriet af én af oprørshærene.
Rasha Mahmood Ibrahim flygtede til
Europa og havnede i Sønderborg i efteråret 2013.
I dag – næsten to år efter – går hun på
sprogskole tre dage om ugen. Fire dage
om ugen er hun på VUC for at tage matematik på c-niveau, så hun kan komme ind
på studiet Architectural Technology and
Construction Management i Aarhus.
En dag om ugen er hun på RCT, Rehabiliteringscenter for Torturofre, for at tale
med en psykolog. To dage om ugen er hun
i praktik hos advokat Anne Land i Sønderborg, og i sin fritid hjælper hun mange
arabisk talende, ikke mindst syriske flygtninge, med at udfylde papirer, rådgive i
skilsmisser og fortælle, hvad man må og
ikke må i Danmark.
Og hun har en plan. Hun vil først tage en
uddannelse som konstruktør og samtidig
blive bedre til dansk, og bagefter vil hun
læse jura, så hun kan blive advokat i Danmark.
Sprogmoduler
4
ARBEJDSLIV
Flygtninge
skal skabe liv i
lokalsamfund
I Varde Kommune tror de på,
at det er til gavn for både
flygtninge og lokalsamfund
at placere flygtninge i et
lokalområde.
F
lygtninge, der kommer til Varde Kommune, skal ikke kun bo i Varde by. De
skal også bo i kommunens lokalsamfund. Det er nemlig til gavn for både integration og for lokalsamfundene.
Det mener i hvert fald et enigt udvalg for
Arbejdsmarked og Integration i Varde
Kommune.
– Vi har tidligere haft gode erfaringer
med at placere flygtninge i et lokalområde, nemlig i Ølgod, hvor vi så en positiv
integration af en gruppe flygtninge, fordi
de lokale kræfter blev mobiliseret, siger
Søren Laulund (S), formand for udvalget.
Inden udvalget tog beslutningen i april,
fik det udarbejdet en analyse af fordele og
ulemper ved at bosætte flygtninge i de
mindre byer og landsbyer. Analysen viste,
at der var flere fordele, men at det kan kun
lade sig gøre i lokalsamfund med offentlige transportmidler.
– Der er flere fordele ved at placere flygtninge i lokalområderne. Det er en styrke,
at der er et lokalt fællesskab, som kan
være med til at integrere flygtninge. Samtidig kan flygtninge være med til at sikre
institutionerne i området på et tidspunkt,
hvor vi har små fødselsårgange. Vi har
også en lav arbejdsløshedsprocent i Varde
Kommune, og på denne måde kan vi være
med til at sikre, at der også er arbejdskraft
i lokalområderne, siger Søren Laulund.
Udvalget har udpeget fire områder, hvor
flygtningene kan placeres. Det er Ølgod,
Nr. Nebel, Agerbæk og Ansager med omkringliggende byer.
Erik Schultz, Borger & Arbejdsmarkedschef og dermed også chef for jobcentret i
Varde, fortæller, at de i forvaltningen oplever en velvilje blandt private, som gerne
vil leje deres boliger ud.
– Vi får konstant henvendelser fra private, siger Erik Schultz.
Der er sat en række rammer op for, hvor
flygtninge kan boligplaceres.
– Logistikken skal være i orden. De skal
kunne komme med bus eller tog til sprogskolen i Varde, og der må ikke være mere
end tre-fire kilometer til bus eller tog,
siger han.
SEPTEMBER 2015
Samarbejde
Varde Kommune havde pr. 30. juni 39
flygtninge ude i diverse virksomhedstilbud. Erol Savas er én af de jobkonsulenter,
der skal forsøge at skaffe praktikforløb til
flygtninge, og han oplever, at virksomhederne også i nærområderne er meget
åbne for at være med og stille en praktikplads til rådighed:
– Så det er slet ikke så tosset at placere
flygtninge i lokalområder.
– Flygtninge skal klædes på til det danske arbejdsmarked. De skal for eksempel
læres op i, hvordan vi samarbejder på en
dansk arbejdsplads. Samarbejde kan godt
være et fremmedord for mange flygtninge,
siger Erol Savas, der selv har en tyrkisk
baggrund. Han tilføjer:
– En del flygtninge er vant til at være
individualister, hvor de kommer fra, men
her i Danmark er vi vant til fællesskab og
samarbejde lige fra børnehaven, og derfor
skal en flygtning lære, at det er helt naturligt, at en kollega kan komme og sige,
hvad du skal lave.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
Else Marie og Arne Asp Sørensen, der i mange år
drev en gård på egnen, bliver kaldt mor og far af
de to syriske flygtninge Mohammad Ibrahim og
Mohammad Faieq, der flyttede ind på Møllehøjen
henholdsvis midt i juni og 1. maj. Foto: Mads Hansen
ARBEJDSLIV
5
Volapyk er blevet
til hjertelig integration
Der var nogen skepsis i seniorboligerne på Møllehøjen i Fåborg,
da to syriske flygtninge skulle flytte ind. Den skepsis er nu væk.
J
a, i begyndelsen syntes vi da, at det var
helt volapyk, at de ville sende sådan to
unge flygtninge ud blandt os gamle
pensionister så’n et øde sted.
Arne Asp Sørensen fortæller, og hans
kone, Else Marie, nikker. Hun undrede sig
også, da de fik at vide, at to ledige boliger i
bofællesskabet for seniorer i Fåborg ved
Varde var lejet ud til flygtninge fra Syrien.
Og de var ikke de eneste. Nogle var så
utilfredse, at de gav udtryk for det i avisen. Men volapyk og undren er vendt til
gensidig glæde og hjertelig integration.
– Det har jo vist sig at være rimelig godt,
for vi pensionister har jo tid til at lære
dem dansk, konstaterer Arne Asp Sørensen.
Og de to nye naboer i seniorboligerne
Mohammad Ibrahim og Mohammad Faieq
nikker begge, mens Ibrahim siger "very
good, very good". Else Marie Sørensen
synes også, det går godt:
– Vi får jo meget tilbage. Vi lærer om,
hvordan de har levet, og hvordan de har
haft det, og hvordan deres tillid til deres
eget land er helt væk. De kommer jo fra
kaos.
Da Else Marie Sørensen for ti minutter
siden kom ind i Ibrahims stue, blev hun
modtaget med et stort smil, og "Hej mor!"
fra Ibrahim. Hun stillede en hvid vase på
bordet, fyldt med de fineste georginer, og
hun forklarede, at "De er til dig, Ibrahim,
og du må beholde vasen". Ibrahim svarede
med et "mange tak, mange tak" og klap på
hendes skulder.
Med til byfest
Møllehøjen i Fåborg er et
typisk seniorbyggeri og var
også oprindeligt tænkt
som et bofællesskab for
pensionister. Men på et
tidspunkt var det svært for
boligforeningen at leje
boligerne ud, og "senior"
blev pillet af bebyggelsen,
og det gav mulighed for at
leje ud til for eksempel
flygtninge.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
mer, at i en stor by er de mange flygtninge,
og så taler de sammen og lærer ikke
dansk. Mohammad Faieq nikker. Han ved
det godt. Men der sker altså ikke meget i
Fåborg.
Håndværker og skrædder
De har begge fået cykler stillet til rådighed, og Mohammad Ibrahim cykler tre
dage om ugen til en tømrer, hvor han er i
praktik. Han har i Syrien arbejdet som
håndværker i sin fars firma, men han har
ingen uddannelse eller papirer på sit
håndværk. Som han siger med et smil:
– I Syrien betyder god økonomi mere
end uddannelse.
Mohammad Faieq er skrædder og har
været leder på en systue, hvor de syede
festkjoler. Han drømmer bare om et job
snarest muligt. Han er tre dage i aktivering
i Varde Kommunes kompetencecenter,
hvor han pakker pakker.
De går begge i sprogskole tre dage om
ugen, og de har begge sendt ansøgninger
ind om at få deres familier til Danmark.
Mohammad Ibrahim har kone og to børn,
som sidder i Tyrkiet, mens Mohammad
Faieq, der er 38 år, har kone og to børn,
der sidder i en lejr i Syrien.
Sæt sproget i fokus!
- Opkvalificer dine medarbejdere
r
se g e!
r
u
n
kk nd i
s
se
n læ
el
a
n
D ud
n ge
da d in
r
d
u
n k
fo
is læ ar
FVU dansk
el. matematik
Gratis
undervisning
for voksne
t
ra u d m
G or Dan
f
i
Ordblind?
Afdækning og
gratis undervisning
hos AOF SYD
KONTAKT OG INFORMATION
Nørretorv 3, 6200 Aabenraa
Telefon 7462 2423
www.aofsyd.dk - aof@aofsyd.dk
mere end du tror
SEPTEMBER 2015
Else Marie og Arne Ask Sørensen, som
Mohammad Faieq og Mohammad Ibrahim
konsekvent kalder mor og far, har allerede
haft de to flygtninge med i den kolonihave, som ægteparret har i Vejen sammen
med deres børn. De har været med til
byfest i Årre, til indvielsen af den nye
plads Oasen i Årre, og Arne Asp Sørensen
har haft dem med i lokalhistorisk arkiv,
hvor han hjælper til.
Søndag tog de dem med til Blåvand, Ho
og Skallingen, og tidligere har de været i
Løgumkloster, hvor Mohammad Faieq har
familie i asylcentret, og når parret snart
holder familiefest i fælleshuset, skal de to
syrere også med.
Og det er ikke kun Else Marie og Arne
Asp Sørensen, der gør noget for de to
syrere. Naboen Solvejg viser dem, hvordan de skal passe deres haver, og hvornår
de skal huske at give blomsterne vand.
– Det er også helt vendt om. Der er ikke
nogen, der er sure mere her i bofællesskabet, siger Else Marie Sørensen.
Mohammad Ibrahim, 32 år, er meget
glad for at bo i Fåborg. Han kommer ellers
fra storbyen Damaskus.
– Men her er der meget mere natur, siger
Mohammad Ibrahim, der ofte går rundt og
skænker kaffe op, når beboerne sidder ude
foran deres huse.
Mohammad Faieq, der kommer fra storbyen Aleppo, er også glad for at bo i sin
nye bolig, men han synes, det er langt ude
på landet.
-– Jeg er meget glad for Arne og Else
Marie, men ellers kender jeg ikke nogen,
og der er ingen butikker, og i weekenden
er der ingen bus. Jeg tror også, at jeg kan
finde arbejde hurtigere, hvis jeg bor i en
større by, siger Mohammad Faieq.
Men så kommer Arne Asp Sørensen med
en løftet pegefinger og siger, at han glem-
Seniorboliger
6
ARBEJDSLIV
Fredericia satser på ydelseschok
I Fredericia går man ind på asylcentret for at få et indtryk af, hvad asylansøgerne har for kompetencer.
Det bakkes op af jobcentret og kommunen, hvor man gerne vil i gang med indsatsen så tidligt som muligt.
D
e vil bare tidligt i gang i Fredericia.
Uanset om det er de ældre, borgere i klemme eller arbejdsløse.
Helt overordnet skal indsatsen
sættes i værk så tidligt som muligt.
De kalder de et ydelseschok.
Siden tidlig sommer i år har det også
været tilfældet i forhold til flygtninge.
Fredericia Kommune har sådan set ingen
forpligtelser over for de personer, der
sidder i asylcentret og venter på asyl. Det
er en sag for staten. Men ikke desto mindre begynder man allerede på indsatsen i
asylcentret.
Udlicitering
Fredericia Kommune har
udliciteret både sprogundervisning og
beskæftigelse til A2B.
Jobcentret har den
koordinerende rolle i
forhold til praktik og afgør
for eksempel om der skal
sættes sprogmentor på
eller skrues op eller ned for
danskundervisningen i
forhold til den enkelte.
Hurtigt videre
Den private spiller Integrationscenter
Vejle kontakter asylansøgerne i asylcentret for at beskrive den enkelte ansøgers
kompetencer og eventuelt allerede starte
en praktik op i en virksomhed, inden asylansøgeren har fået opholdstilladelse.
– Vi har bakket op om Integrationscenter
Vejles tidlige indsats. Mange af asylansøgerne kommer til at bo hos os, når de har
fået opholdstilladelse, og vi kan dermed få
de beskrivelser af den enkelte flygtnings
kompetencer, som Integrationscenter
Vejle har udarbejdet, fortæller Maja Jæger,
teamchef i Jobcenter Fredericia.
Det betyder, at sagsbehandlerne hurtigt
kan arbejde videre med de enkelte flygtninge.
– Den tidlige indsats er bare den bedste,
for de er så meget mere motiverede, når
de lige er kommet, og når vi viser dem en
respekt ved at møde dem, hvor de er og
lytte til dem. Hele tiden arbejder vi mod
Mange flygtninge har
for høje forventninger
SEPTEMBER 2015
Af Anette Jorsal
Y
Det er for tidligt at sige noget om resultaterne af den tidligere indsats, men Maja
Jæger er ikke i tvivl, om at det batter, og
den ændrede tilgang også tæller:
– Vi har nurset vores flygtninge for meget tidligere. Når de har fortalt om deres
traume, har vi sagt: "Det er også synd for
dig". Nu siger vi: "Vi forstår dit traume, og
vi vil gerne hjælpe, men du skal også hjælpe dig selv". Formålet er selvforsørgelse.
Af Anette Jorsdkal, tema@jv.
Eksempler på asylansøgere, som med hjælp fra
IntegrationsCenter Vejle har fået praktik:
En asylansøger, der er ingeniør, har fået praktikplads hos Enviscan, som arbejder inden for olie og
gas. Asylansøgeren hjælper firmaet med et projekt
i Afrika. Sproget i virksomheden er engelsk.
En asylansøger har arbejdet i hotelbranchen og
taler engelsk. Han har fået praktik hos Hotel
Medio, og han cykler de syv kilometer fra asylcentret til hotellet.
En asylansøger med håndværkererfaring har fået
praktik hos det familieejede håndværkerfirma
Tolstrupgård, og han lærer dansk – ikke kun ved
det forefaldende arbejde, men også til frokost,
fordi frokosten indtages sammen med familien.
Andre asylansøgere har for eksempel været i
praktik hos en tandlæge og på et apotek.
Foto: Mads Hansen
ama Sadat har selv været flygtning.
Han kom i 1999 fra Afghanistan til
Danmark, så han ved, hvad det vil
sige at være flygtning i Danmark.
I dag kan han grine af, at han troede, at
man bare kunne hente sine penge i muren
(hæveautomater).
– Og jeg havde ikke været her ret længe,
før min far vækkede mig klokken halv fem
om morgenen. "Hvad skal jeg" spurgte jeg,
og min far sagde: "Du skal hjælpe din bror
med at dele aviser ud". Jeg troede, at folk
levede i sus og dus i Danmark, men jeg
fandt ud af, at rig i Danmark ikke var det
samme som i Afghanistan. Her var ikke
tre-fire biler foran huset.
Nu står han selv over for flygtninge, der
har meget høje forventninger, og de høje
forventninger er én af mange gode grunde
til at gøre en tidlig indsats over for asylansøgerne i asylcentrene.
Yama Sadat er virksomhedskonsulent i
IntegrationsCenter Vejle, som er en privat
aktør, der hjælper med integration. Yama
Sadat hjælper i øjeblikket med i en meget
tidlig indsats på asylcentret i Fredericia.
Han taler med de enkelte flygtninge for at
Vi har nurset for meget
Asylansøgere i praktik
Yama Sadat har hjulpet flere asylansøgere i virksomhedspraktik i
Trekantsområdet. Han er selv flygtet fra Afghanistan, og han føler, at det er
en stor fordel, at han kan stå foran asylsøgerne som en rollemodel.
Tidlig indsats over
for flygtninge kan
spare tid, udrydde
misforståelser og
give hurtigere
indsigt i det
danske samfund.
Det forkorter
processen til
selvforsørgelse,
siger Yama Sadat.
selvforsørgelse. Når vi allerede kommer
ud i asylcentret og fortæller dem om det
danske arbejdsmarked, får vi meget hurtigere taget fat på de kulturbårne forskelle,
siger Maja Jæger.
få afklaret deres kompetencer. Normalt
sker det først, når asylansøgerne har fået
opholdstilladelse.
– Men ved en tidlig indsats allerede i
asylcentret kan vi spare en masse tid. Vi
kan afklare asylansøgernes kompetencer,
og vi kan hurtigere give dem et kendskab
til det det danske arbejdsmarked, siger
Yama Sadat, der er uddannet inden for
salg.
Kompetencekort
Han kan dels gennem samtale, dels gennem et forløb med virksomhedspraktik
afklare den enkelte asylansøgers kompetencer og udfylde et kompetencekort.
– Jeg har selv været sagsbehandler i en
kommune, og med det her kort kan sagsbehandlerne spare meget tid, når asylansøgerne har fået opholdstilladelse og skal
videre til kommunen. De skal ikke bruge
tid på lange samtaler for at finde ud af,
hvad flygtningen kan, og de kan langt
hurtigere komme i gang med at søge det
rette arbejde. Processen med at nå frem til
selvforsørgelse bliver meget kortere, siger
Yama Sadat.
Falske
forhåbninger
til flygtninge?
S
om ét af få asylcentre har asylcentret i
Fredericia valgt at få afklaret, hvilke
kompetencer nogle af asylansøgerne har
rent jobmæssigt. Derfor har centret allieret sig med IntegrationsCenter Vejle, der
blandt andet ved hjælp af praktik i en
virksomhed får afklaret, hvad nogle af
asylansøgerne kan.
– Det er vores vision at give asylansøgerne så meningsfuldt og værdigt et ophold, mens de er hos os, og nogle er klar
til at få en afklaring med hensyn til jobmuligheder, andre er ikke, siger asylcenterchef ved Langeland Kommune, Ulrik
Pihl.
Langeland Kommune driver i alt ni asylcentre, heraf fem på Langeland og blandt
andet centret i Fredericia.
Spørgsmålet er, om man ikke kan give
flygtninge falske forhåbninger. De har jo
endnu ikke fået asyl.
– Det kan man sige, men det er en kompetenceafklaring, som de kan tage med
sig, hvad enten de bliver i Danmark eller
skal tilbage, siger Ulrik Pihl.
Yama Sadat fra IntegrationsCenter Vejle
påpeger, at han gør det tydeligt og klart
for asylansøgerne, at en jobafklaring ikke
er en opholdstilladelse.
– Men de vil altid få noget ud af for eksempel et praktikophold – også hvis de
bliver afvist. Så har de den erfaring med i
bagagen, siger Yama Sadat.
ARBEJDSLIV
7
Foto: Mads Hansen
Fra svejser til medhjælper i butik
K
amal Hussein er kurder – flygtet fra
Syrien. Han kom til Danmark for to år
siden. I sit hjemland var han svejser, og
han har været i virksomhedspraktik som
svejser, men uden efterfølgende ansættelse. Dels sagde arbejdsgiveren, at hans
dansk skulle blive bedre, dels har han
problemer med sin arm, som har været
brækket, og hvor der er indopereret en
metalplade.
Men han vil helst arbejde. Som han siger:
– Jeg gider ikke kontanthjælp. Jeg vil
arbejde eller være selvstændig!
Han har derfor fået et job med løntilskud i seks måneder hos Rafeh, der selv er
kurder – flygtet fra Syrien for otte år siden.
Rafeh har det seneste år drevet Vestergades Slagter i Vejle, en butik fyldt med mellemøstlige varer og masser af grøntsager.
Rafeh, der har ti ansatte i sin butik og i
sin restaurant på den anden side af gaden,
har allerede besluttet sig for, at Kamal
Hussein kan blive fastansat, når ordningen
med løntilskud ophører. Men spørgsmålet
er så lige, hvor meget dansk Kamal Hussein lærer af at gå sammen med Rafeh. De
taler nemlig kurdisk-arabisk sammen.
Kamal Hussein, der går på sprogskole
om aftenen, smiler og siger:
– Jeg lærer, hvad frugt og grøntsager
hedder, og jeg skal lære dansk, så jeg kan
tale med kunderne, siger Kamal Hussein,
der bor i Vejle med sin familie.
Flygtninge til
Vejle Kommune
Vejle Kommune skal i år tage
imod 229 flygtninge plus dem,
der kommer via familiesammenføringer.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
Succes med branchepakker i Vejle
Vejle Kommune
har haft så stor
succes med at
tilbyde flygtninge
branchepakker, at
flere ministre har
kigget på
ordningen.
giver på jobcentret i Vejle Mette Østergaard Jacobsen.
Hurtigt ud at arbejde
En flygtning, der ankommer til Vejle, får i
tre uger et introduktionskursus på sprogskolen. Derefter skal flygtningen på et otte
ugers kursus, hvor vedkommende introduceres til livet og arbejdsmarkedet i
Danmark.
– De får generel information om Danmark, om sundhed, uddannelse og de
uskrevne regler på arbejdsmarkedet, og
efter otte uger skal flygtningen beslutte
sig for, i hvilken branche han eller hun vil
prøve at arbejde. De skal først fire uger i
snusepraktik, og herefter skal de igennem
tre virksomhedsforløb, fortæller Mette
Østergaard Jacobsen.
Forløbene er meget individuelt tilrettelagt.
– Det har vist sig at være en god måde.
De skal ikke først tre år i sprogskole og
derefter ud på arbejdsmarkedet. De kommer hurtigt ud og snuser til arbejdsmarkedet. Resultatet er, at flygtningene hurtigt
får kendskab til det danske arbejdsmar-
ked. De får skabt et netværk, og al den
viden om de uskrevne regler på det danske arbejdsmarked forstår de ikke, før de
selv er en del af det, siger Mette Østergaard Jacobsen.
Det er også individuelt, hvor lang tid,
der går, før at de enkelte flygtninge er i
arbejde. Flygtningen får kontanthjælp
under forløbet.
– Det er gratis for virksomhederne at
være med, men det koster deres tid og
opmærksomhed, siger Mette Østergaard
Jacobsen.
Velvillige virksomheder
Virksomhedskonsulenterne i jobcentret
skal finde de virksomheder, som vil være
med i virksomhedsforløbet.
– Og vi møder megen velvilje. Større
virksomheder er gode til at byde ind. Bilka
er en stor aftager. I andre brancher skal vi
være mere opsøgende, men vi møder ingen lukkede døre. Mange virksomheder
ser også et potentiale i flygtninge som
kommende arbejdskraft, siger Mette
Østergaard Jacobsen.
SEPTEMBER 2015
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
I
Vejle Kommune ser man ikke kun på,
hvilke kompetencer en flygtning har
med sig. Man kigger også på de muligheder, der er for at få arbejde på arbejdsmarkedet i Vejle. Som det hedder på
jobcentersprog: Man ser på, hvor jobåbningerne er.
For knapt to år siden etablerede man et
system med såkaldte branchepakker. De
seks brancher er butik, rengøring, køkken
og service, fødevareindustri, pleje og
omsorg og lager. Man vurderede, at det var
lettest at få arbejde inden for de seks
brancher, og derfor skabte man seks branchepakker, som bestod af et forløb, som
skulle opkvalificere den enkelte flygtning
og dermed give bedre mulighed for, at
vedkommende kunne få et arbejde inden
for én af disse brancher.
– Vi havde et analysefirma i ryggen.
Arbejdsmarkedet i Vejle Kommune blev
analyseret, og analysen viste, at det ville
være hurtigst at få job inden for de seks
brancher via opkvalificering. Hele formålet med pakkerne er, at flygtningen
hurtigt skal have et job og blive selvforsørgende, fortæller beskæftigelsesråd-
8
ARBEJDSLIV
Hvad kan dit
firma gøre?
Anette Bendixen
lufthavnschef i Esbjerg
Lufthavn:
Det er fantastisk, at Team Esbjerg
Business tager fat i det her
problem. Det er lige præcis i det
her forum, at man skal se, om
man kan få nogle til at hjælpe.
Det er jo en social opgave, som vi
skal løse.
Jeg vil også kigge på, om vi på
min arbejdsplads kan hjælpe. Vi
har allerede mange ansatte
gennem jobentret – både fleksjob,
ansatte med løntilskud og
virksomhedspraktik. Så vi vil gerne
gøre vores del til, at det bliver en
succes.
Team Esbjerg Business har
aldrig oplevet så mange
tilmeldinger så hurtigt. Der var
cirka 30 flere erhvervsfolk end ved
de tidligere holdpræsentationer
inden sæsonstart.
Flygtninge fik bolden
SEPTEMBER 2015
Kurt Skov
indehaver af Blue Water og
storsponsor til fodbold og
håndbold i Esbjerg:
Jeg synes, det er godt med sådan
et møde her. Normalt mødes vi
om håndbold, men det er godt at
bringe sådan et emne som hjælp
til flygtninge på banen, og det er
dejligt at se, at der er så stor
opbakning.
Jeg er åben over for, at vi også i
Blue Water kan hjælpe flygtninge i
arbejde. Det er jo en kæmpe
problem og helt forfærdeligt, hvad
der sker i Syrien. Vi er socialt
bevidste i virksomheden, og vi har
ansat folk, der har haft problemer
af den ene eller anden art. Men vi
skal jo også helst have folk med
den rette faglige ekspertise.
Jobkonsulenter
fra jobcentret i
Esbjerg fik lov at
tale flygtningenes
sag i Esbjerg store
erhvervsnetværk,
Team Esbjerg
Business. Det kom
der mange
kontakter ud af.
Tekst: Anette Jorsal, tema@jv.dk
Foto: Orla Lund, olu@jv.dk
H
vad har håndbold, erhvervsliv og
flygtninge lige med hinanden at
gøre?
Måske ikke så meget til hverdag, men den første aften i september
skulle man se, om der kunne opstå nye
muligheder, når vejene krydses.
Håndboldkvinderne i Team Esbjerg har
et erhvervsnetværk bag sig. Det hedder
Team Esbjerg Business og er et stort og
stærkt netværk i Esbjerg.
Jobcentret i Esbjerg har jobkonsulenter
med i flere erhvervsnetværk blandt andre
Team Esbjerg Business.
Jobcentret ville gerne "låne" erhvervsnetværket og blev enig med Team Esbjerg
Business om at arrangere et netværksmøde for at hjælpe flygtninge i arbejde.
Derfor sad de toptrimmede håndboldkvinder i loungen i Blue Water Arena til
bords med erhvervsfolk fra 80 virksomheder og 20 konsulenter fra jobcentret
denne aften. Snakken var livlig ved de
runde borde.
Jobkonsulenterne havde som mål at
have nye kontakter med hjem. Det lykkedes. De kunne tage hjem med 30 nye kontakter, hvor konsulenterne nu skal have en
samtale med de enkelte virksomheder for
at se, om der er mulighed for at tage en
flygtning i praktik eller i job med løntilskud eller….
Håndbold og socialt ansvar
Håndboldklubben var sådan set ikke i
tvivl, da Peter Nikolajsen fra Jobcenter
Esbjerg spurgte, om klubben ville stille
erhvervsnetværket til rådighed for aftenens tema.
– Vi vil gerne være kendt for at være en
håndboldklub, der tager et socialt ansvar,
og det her er en vigtig opgave, sagde Tove
Seest, chef for event og business i håndboldklubben.
Og som hun sagde i sin velkomst til de
godt 100 deltagere:
– Vi kender alle følelsen af at føle sig
velkommen, hvis man kommer ind i en ny
virksomhed eller i en butik. I kan som
erhvervsfolk være med til at give vores
flygtninge den følelse af at være velkomne.
Virksomhedernes bidrag
Borgmester Johnny Søtrup (V) var også
med ved de runde borde, og han understregede i sit indlæg betydningen af at
hjælpe flygtninge i arbejde.
– Jeg ved godt, at der er mange holdninger til, hvor mange flygtninge, vi skal
ARBEJDSLIV
Hisham Hasan Taleb kom for et år siden fra Syrien til
Danmark. Han bor i dag i Esbjerg med sin kone og tre
børn. Han fortalte sin historie på netværksmødet, og
der blev lyttet til elektronikingeniøren, der startede på
dansk og fortsatte på engelsk. Han fortalte, at han har
fået godkendt sine eksamenspapirer i Uddannelsesministeriet, og at han har arbejdet i 12 år hos
Schneider Electric, der er et verdensomspændende
foretagende. Han har søgt mange stillinger i Esbjergvirksomheder. "Men jeg har desværre fået negative
svar. Jeg venter på et positivt svar", som han sagde
med et smil. Inden han gik hjem, havde han fået en
aftale om at besøge et rådgivende ingeniørfirma i
Esbjerg.
9
Hvad kan dit
firma gøre?
Vibeke Kristensen
driver Varde Engroslager med
sin mand Kjeld Kristensen,
fem ansatte:
Det er spændende at høre om de
muligheder, der er for at ansætte
en flygtning, men jeg ved ikke, om
der er basis for et job hos os. Jeg er
positivt indstillet, og vi har før fået
folk fra jobcentret, men det skal
også gavne os. Jeg kunne godt
være lidt bange for, at det er en
tidsrøver, men omvendt er jeg også
et socialt menneske, der gerne vil
gøre noget.
Varde Engroslager er allerede
”involveret” i flygtningesituationen,
for Varde Engroslager sælger startpakker til nye flygtninge i Kolding
og Haderslev kommuner. De laver
pakker med blandt andet kopper,
tallerkner, glas, bestik, støvsuger,
toiletpapir og så videre.
hos erhvervsfolk
tage, men i aften er det vigtigt at holde
fokus på de flygtninge, der er kommet. De
har fået opholdstilladelse, og så skal vi
tage godt imod dem. Hvis vi ikke får dem
integreret, kommer vi til at betale regningen senere for eksempel i form af parallelsamfund. Derfor er det vigtigt, at
virksomhederne bidrager aktivt til at gøre
flygtningene selvforsørgende, lød det fra
borgmesteren.
Den kunne de mange erhvervsfolk så
tygge på rundt ved bordene, mens de satte
kniv og gaffel i nakkesteg med tilbehør.
Snakken gik livligt, og efter lidt opvarmning var der en del spørgsmål til jobkonsulenterne om de mange muligheder for
praktik, løntilskud, opkvalificering og så
videre.
At gøre en forskel
400 til Esbjerg
Esbjerg Kommune skal i 2015
modtage 257 flygtninge samt
de flygtninge, der kommer via
familiesammenføring. Det
bliver til omkring 400 i år.
80 procent af dem kommer fra
Syrien, 15 procent fra Eritrea
og fem procent fra
Afghanistan og Somalia.
Team Esbjerg
Business
Er et erhvervsnetværk omkring
Esbjergs håndboldkvinder i
Team Esbjerg.
Netværket har godt 120
medlemmer. De mødes en
gang om måneden ved et
morgenarrangement på en
virksomhed. Dertil kommer
sociale arrangementer i
forbindelse med håndbold.
Torben Lambertsen
indehaver af vvs-firmaet
E. Skov Jørgensen,
der har 39 ansatte:
Jeg skulle faktisk have haft et
møde med jobcentret og en syrisk
flygtning i eftermiddag om et
praktikforløb. Det blev udsat, men
praktikforløbet bliver til noget, for
han har arbejdet med vvs i Syrien,
og vi skal nu se, hvad han kan. Jeg
synes jo, vi alle sammen er nødt til
at gøre noget, og så er det svært
at få vvs’ere i Esbjerg. Det er jo
ikke in at være vvs’er i øjeblikket.
Det skal vi have lavet om på, for
det er et utrolig spændende fag
med store muligheder.
SEPTEMBER 2015
Jacob Rand, indehaver af restaurant Dronning Louise i Esbjerg, fortalte om sine
erfaringer med mange flygtninge i virksomheden og blandt andet om de mange
sidegevinster:
– Det giver stolte medarbejdere. Vi kan
sidde magtesløse hjemme ved tv-skærmen
og se billeder fra krigen i Syrien, men i
restauranten kan medarbejderne gøre en
forskel i hverdagen, fortalte Jacob Rand.
Han understregede, at flygtninge ikke
blev brugt til løndumpning, for de er alle
ansat på overenskomst:
– Men jeg skal være ærlig og sige, at det
er gratis oplæring og afprøvning af arbejdskraft. Jeg er også forretningsmand.
Nogle vil måske kalde det usmageligt, men
sådan er det.
Sektionsleder i jobcentret Peter Nikolajsen kunne i sit indlæg tilføje, at syrerne er
vant til at arbejde, for de arbejder ofte
seks dage om ugen, ti timer om dagen.
Men det er ikke bare sådan lige at sende en
syrer en på en dansk arbejdsplads, for
som han fortalte:
– Vi har lige haft et eksempel med en
mand, der har arbejdet som elektriker,
men som ikke er uddannet elektriker. Han
vil gerne arbejde, men det er ikke muligt
som elektriker uden papirer i Danmark.
Derfor skal vi tage stilling til, om han skal
uddanne sig til elektriker, eller om han
skal gennemgå et brancheskift.
Efter et par timer med oplæg og diskussion ved bordene var deltagerne blevet
klogere på mulighederne, jobkonsulenterne havde fået nye kontakter, og det var
håndboldkvindernes tur til at tage over
med fokus på den kommende sæson, hvor
målet er guld.
10
ARBEJDSLIV
Jobcentre
tager imod
flygtninge
I
langt de fleste kommuner er det jobcentrene, der tager imod en flygtning,
der lige har fået asyl i Danmark.
Medarbejdere på jobcentrene sørger for,
at de nyankomne flygtninge bliver modtaget på ankomstdagen, bliver vist på plads i
en bolig, får ordnet indkøb, får underskrevet de rette papirer, får kontakt til
sprogskole og sidenhen virksomheder.
Enisa Husagic og Azawi Zannoun er
begge ansat på integrationskontoret i
Tønder Kommune, og de har et nært samarbejde med jobcentret. De beskriver her
modtagelsen af nye flygtninge, sådan som
det foregår i Tønder.
Enisa Husagic eller en af de øvrige sagsbehandlere på integrationskontoret kontakter det asylcenter, hvor Tønder Kommunes nye borger opholder sig.
De bestiller en flyttebil og kontakter en
administrativ medarbejder for at finde en
bolig i Tønder Kommune, enten en permanent eller en midlertidig bolig.
Modtagelse ved rådhuset
Sammen med Azawi Zannoun modtager
Enisa Husagic eller en af hendes kolleger
de nye flygtninge ved rådhuset og fortæller om rådhuset og dets funktion.
Herefter går de ind og underskriver
diverse papirer, blandt andet en integrationskontrakt, ansøgning om kontanthjælp, oprettelse af bankkonto og et dokument om pligt til at oplyse ændringer i
flygtningens forhold.
Sagsbehandleren og Azawi Zannoun
tager den nye flygtning med til den anviste bolig.
Azawi Zannoun eller en af de allerede
ankomne flygtninge fra den nye flygtnings
tidligere hjemland viser de nye flygtninge,
hvor de kan købe ind for det engangsbeløb
til mad, som flygtninge får ved ankomst.
Efter en uge har Enisa Zannoun eller en
af hendes kolleger den første samtale med
flygtningen, og otte dage efter ankomsten
skal de begynde på sprogskole. 14 dage
efter ankomst skal de på sprogskolen på et
kursus i dansk kultur og danske samfundsforhold.
På et tidspunkt skal flygtningen i virksomhedspraktik, og her finder en virksomhedskonsulent på jobcentret virksomheder, som vil tage flygtninge i praktik.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
SEPTEMBER 2015
Flygtninge
i modtagelsen
giver fordele
Mange kommuner ansætter tidligere flygtninge, som skal hjælpe med at tage imod
nye flygtninge og arbejde med integration.
I Tønder Kommune ansatte man den første i efteråret 2014 og har siden ansat
flere. Senest er der ansat to tidligere flygtninge fra Syrien og Eritrea.
– Det er helt bevidst, at vi har valgt at
ansætte borgere med anden etnisk baggrund, for vi tror, at vi kan lære noget af
dem i forhold til de kulturer, som flygtningene kommer med. Det er somme tider
bare småting, der kan være med til at lette
forståelsen, og det kan de tidligere flygtninge hjælpe med, siger Karen Skønager,
områdeleder for sundhed, træning og
integration i Tønder Kommune.
Enisa Husagic og Azawi
Zannoun kom begge til
Danmark i 2000 og gik i
nogle måneder sammen på
sprogskolen. De er begge
blevet i lokalområdet. Enisa
Husagic bor i Tønder, mens
Azawi Zannoun stadig bor i
Skærbæk, hvor han blev
boligplaceret i 2000. Nu
har de begge taget en
uddannelse og mødes igen
– denne gang begge som
ansat i integrationskontoret i Tønder, hvor de
hjælper nyankomne
flygtninge, der har fået
opholdstilladelse.
Foto: André Thorup
ARBEJDSLIV
11
Tidligere
flygtninge tager
imod i Tønder
I Tønder er det blandt andre Enisa Husagic fra Bosnien og
Azawi Zannoun fra Syrien, der tager imod flygtninge, der har
fået asyl og skal bo i Tønder Kommune.
D
a Enisa Husagic for 15 år siden
kom til Danmark som flygtning
fra Bosnien, fik hun hjælp af en
socialrådgiver.
– Jeg besluttede dengang, at hvis jeg
kunne lære dansk, ville jeg også være
socialrådgiver, der kunne hjælpe andre,
siger hun.
Hun lærte dansk, og i januar 2015 tog
hun eksamen som socialrådgiver og blev
1. april ansat i Tønder Kommune.
Tilbage i 2000 gik Enisa Husagic på
sprogskole med blandt andre Azawi Zannoun, der er iraker, men opvokset i Syrien.
I dag er Enisa Husagic og Azawi Zannoun begge ansat på integrationskontoret
i Tønder. De hjælper – sammen med de
øvrige ansatte, heriblandt fem andre socialrådgivere – flygtninge lige fra de sætter
foden i Tønder Kommune for første gang,
til de skal ind i deres nye bolig, begynde
på sprogskole og videre ud i virksomhedspraktik.
Enisa Husagicer koordinerende socialrådgiver, mens Azawi Zannoun er blæksprutte. Han er tolk og hjælper med en
masse praktiske gøremål – blandt andet
med at finde virksomheder til praktik via
sit og sine brødres store netværk i lokalområdet.
– Hvis flygtninge har mindre problemer,
kan jeg måske også løse dem, så vi ikke
behøver at forstyrre sagsbehandlerne, for
de har meget travlt, siger Azawi Zannoun.
Både han og Enisa Husagic fortæller, at
de hidtil ikke har haft problemer med at
finde boliger eller praktikpladser til flygtninge. I Tønder Kommune har politikerne
besluttet, at flygtningene skal spredes i
hele kommunen.
De har prøvet det på egne kroppe
Som tidligere asylansøgere har de prøvet
på egen krop, hvad det vil sige at være på
flugt og at skulle gennem det danske asylsystem. Det giver flere fordele.
– Jeg kender hele integrationssystemet
indefra. Jeg ved, hvad et traume er, og når
flygtninge kommer her med et traume,
ved jeg, hvad de taler om, fortæller Enisa
Husagic.
Hun kommer fra Srebrenica, som i 1995
var udsat for en massakre, hvor 8000
mænd, heraf en del af Enisa Husagics familiemedlemmer blev myrdet.
– Nogle siger, at de ikke har brug for
psykologhjælp. Enten på grund af stolthed
eller fordi de er bange for at blive stemplet
som psykisk svage, men så fortæller jeg
dem, at i Danmark bliver man ikke "dømt",
fordi man går til psykolog.
Både Enisa Husagic og Azawi Zannoun
har som nyankomne i Danmark i 2000
prøvet at skulle forstå en ny kultur, og nu
møder de selv nye flygtninge, som møder
en kultur, som kan være svær at forstå:
– Mange syrere forstår for eksempel
ikke, at man skal bestille tid hos en læge. I
Syrien går de til læge og betaler for at
komme til, men her skal de ringe og bestille tid, og hvis det er en mindre ting, får
de måske først tid om en uge eller to. Det
kan de slet ikke forstå, fortæller Azawi
Zannoun.
"Jeg vil hellere arbejde!"
Enisa Husagic møder også somme tider
mænd, der har boet ude på landet i Syrien.
De venter på at få deres kone og børn til
Danmark.
– De spørger, om deres kone også skal
på sprogskole. Om hun også skal ud at
arbejde som de danske kvinder. Jeg forklarer dem, at det er afgørende for en god
integration, at kvinderne også lærer sproget, og at det er helt normalt, at kvinder i
Danmark også er på arbejdsmarkedet, og
jo flere eksempler de ser, jo nemmere er
det for dem at forstå, siger Enisa Husagic.
Mange flygtninge har også svært ved at
forstå, at de skal skrive under på en ansøgning om kontanthjælp.
– De kigger på mig og siger: "Hvis du har
et arbejde, så vil jeg hellere arbejde". De er
vant til at være selvforsørgende, og de
mener, det er den bedste måde at lære
sproget på, fortæller Enisa Husagic.
De mange mænd, der venter på at få
deres familie til landet, har også brug for
hjælp.
– De falder først ned og kan begynde at
koncentrere sig, når deres ansøgning om
familiesammenføring er udfyldt og sendt
af sted, siger Azawi Zannoun.
Hjælper med et skub
Men hverken han eller Enisa Husagic holder flygtningene i hånden mere end højest
nødvendigt.
– Det er vigtigt, at vi yder hjælp til selvhjælp. De skal selv prøve at løse praktiske
problemer, siger Enisa Husagic og suppleres af Azawi Zannoun, der med et smil
siger:
– Vi hjælper dem med et lille skub.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
Azawi Zannoun
Enisa Husagic, 37 år, flygtet i 1995 fra Srebrenica i
Bosnien, bosatte sig i Berlin med sin familie, men
vendte senere tilbage til Bosnien, men hun var plaget
af traumer og kunne ikke falde til. I 2000 fik hun asyl
i Danmark og blev boligplaceret i Tønder. Efter at
hun har fået sine børn, påbegyndte hun en
uddannelse om socialrådgiver. Afsluttet januar 2015.
Den 1. april ansat i Integrationshuset i Tønder.
Azawi Zannoun, 38 år, fra Syrien, hvor hans far var
militærmand. På grund af uenighed med styret i
Syrien flygtede han og slog sig ned i Skærbæk i
Danmark med sin familie.
Udlært motorcykel-mekaniker, har startet købmandsbutik, frisørsalon, arbejdet på en brors restaurant,
men er nu ansat som tolk og blæksprutte på
integrationskontoret. Bosat i Brøns ved Skærbæk.
SEPTEMBER 2015
Enisa Husagic
12
ARBEJDSLIV
Lis Ladegaard Jacobsen overtog i 2009
arbejdet med det sociale ansvar efter
Grethe Johnsen, som etablerede Dronning Louise i Esbjerg i 1999. Der er 17
nationaliteter blandt de 90 ansatte i
restauranten. Her er hun fotograferet
ved nogle af de 600 duge, som
flygtninge har syet til restauranten.
Restaurant i Esbjerg
med plads til flygtninge
SEPTEMBER 2015
Café og restaurant
Dronning Louise i
Esbjerg har 17
nationaliteter
blandt de 90
medarbejdere.
Senest har daglig
leder Lis
Ladegaard
Jacobsen haft et
projekt for
kvinder fra hele
verden. De syede
600 duge til
restauranten.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
D
er er god plads hos restaurant
Dronning Louise midt på Torvet i
Esbjerg. Ikke kun til de mange
gæster, der kommer i løbet af
dagen, men også til folk med særlige behov. Lige fra personer, der har det psykisk
svært, til flygtninge og indvandrere fra
alle verdenshjørner.
Sådan har det altid været hos Dronning
Louise. De mange sociale initiativer lyser
så meget op, at café-restauranten sidste år
var nomineret til CSR People Prize 2014 og
vandt Det Lokale Beskæftigelsesråds pris
som rummelig virksomhed i Esbjerg.
Senest har man haft et projekt primært
for kvinder, der syede duge.
– Det er første gang, at vi har haft et
særligt projekt kun for kvinder. Vi ved jo,
at det ofte kan være svært af få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne i projektet var også alle sammen
langt fra arbejdsmarkedet, primært fordi
de endnu ikke kunne det danske sprog
godt nok, siger Lis Ladegaard Jacobsen.
Hun er daglig leder og tager sig samtidig
af "butikkens" sociale ansvar. En opgave
hun overtog i 2009.
– Siden 2009 har jeg haft cirka 80 flygtninge og indvandrere igennem, og cirka en
fjerdedel af dem har efterfølgende fået
arbejde her, fortæller Lis Ladegaard Jacobsen og fortsætter:
– Det er jo en fantastisk fornøjelse at
møde folk fra hele verden. Glæden ved at
se disse folk komme ud på arbejdsmarkedet er stor.
Hun er hverken socialrådgiver eller
socialpædagog.
– Næh, jeg har været tjener i 35 år og har
nok bare et stort hjerte, siger Lis Ladegaard Jacobsen.
Der var seks deltagere på projektet med
at sy duge til Dronning Louise; fem kvinder fra Vietnam, Ukraine, Iran, Kina og
Rusland og en afghansk mand, der også
fik adgang til sy-projektet. Ingen af kvinderne fik ansættelse hos Dronning Louise.
Deres danske sprog var ikke godt nok, og
der var ingen pladser ledige, da de var
færdige med projektet. Til gengæld er den
afghanske mand stadig i praktik, til han
finder det rigtige job.
Flere projekter på vej
Lis Ladegaard Jacobsen har også netop
haft et projekt for fem syriske mænd.
Sammen med en fastansat skulle de rydde
hele loftet, som bliver brugt til depot. To
af de fem mænd har nu fået job hos Dronning Louise.
I efteråret har Lis Ladegaard Jacobsen
igen to projekter med hjælp fra jobcentret.
Dels et kursus for tre kvinder, der skal sy
hynder til stolene på den udendørs terrasse. Dels et projekt for mænd, som skal
Foto: Christer Holte
reparere stole og klargøre stole og borde
til næste sæson på Torvet.
– Vi skal jo finde nogle opgaver til dem,
og der skal være tid og overskud hos os til
at hjælpe både med arbejdsopgaverne og
sproget. Ideen med projekterne er jo, at de
skal lære det danske sprog, den danske
arbejdskultur og ikke mindst den danske
humor. Det kan jo ikke nytte, at de bare
kukkelurer. Det er jo ikke et filantropisk
foretagende det her, siger Lis Ladegaard
Jacobsen.
Dronning Louise
Restaurant Dronning Louise blev etableret i 1999
og for 14 år siden kontaktede Esbjerg Kommune
virksomheden med tilbud om at få en flygtning
fra Bosnien i praktik. Det gik godt, og den dag i
dag er den tidligere praktikant stadig ansat hos
Restaurant Dronning Louise.
Der skal tænkes kreativt for kvinder
D
et kan være sværere at få flygtningekvinder ud på arbejdsmarkedet, og
derfor skal der ofte tænkes anderledes for
at få dem i job.
– De er måske ikke vant til at være udearbejdende. De har måske deltaget i en
familievirksomhed i deres hjemland, eller
de har draget omsorg for familien som
hjemmegående. Derfor skal der ofte tænkes mere kreativt for at få dem i arbejde,
fortæller Mai-Britt Schmidt Pedersen, der
er projektleder i Jobcenter Esbjerg og står
for tilbud til flygtninge.
– Vi fortæller dem, at i Danmark er det
mest almindeligt, at begge ægtefæller
arbejder ude for at kunne betale huslejen.
De kan godt vælge at gå hjemme, men så
er det for egen regning, og det kan de godt
forstå, siger hun.
I øjeblikket kommer der mange flygtninge fra Syrien, men det er mest mænd,
mens kvinderne først kommer, når familiesammenføringerne falder på plads.
– Vi ved ikke så meget om de syriske
kvinder endnu, men det er vores indtryk,
at flere af dem har mere skolegang. De,
som vi har mødt, vil meget gerne ud at
arbejde, og de vil lige som for eksempel de
somaliske kvinder gerne ud i typiske kvindefag, fordi de gerne vil møde danske
kvinder og blive bedre til dansk. For mange flygtningekvinder har det at få et arbejde også et socialt aspekt, siger Mai-Britt
Schmidt Pedersen
Nyt fra dit lokale jobcenter
Billund
Haderlsev
Tønder
Vejle
Esbjerg
Kolding
Varde
Aabenraa
Fredericia
Sønderborg
Vejen
Esbjerg
Til virksomheder i Esbjerg, Ribe og Bramming –
hjælp os med at hjælpe flygtninge
Vi har brug for jeres hjælp til en god integration af vores store gruppe af flygtninge særligt fra Syrien og Eritrea. Derfor
søger vi virksomheder, som vil åbne dørene og hjælpe med opkvalificeringen af flygtninge og give dem kendskab til det
danske arbejdsmarked igennem virksomhedspraktikker.
Har I lyst til at hjælpe, så hører vi meget gerne fra jer.
For Ribe og Bramming:
Kontakt Peder Tørnqvist
tlf.nr: 7616 8264,
e-mail: petrn@esbjergkommune.dk
For Esbjerg:
Kontakt Mai-Britt Schmidt Pedersen,
tlf. nr.: 2179 6622
e-mail: mscpe@esbjergkommune.dk
En god start En god integration
Vi modtager i øjeblikket en meget stor
gruppe flygtninge og indvandrere, så
derfor er der brug for boliger og job i
hele Varde Kommune.
Det er vigtigt, at de nye borgere i vores
kommune hurtigst muligt kommer ind i
fællesskabet og dermed kan gøre nytte
i samfundet - enten via job eller
uddannelse.
Jobcenter Vardes medarbejdere er klar
ved telefon og mail - og ser frem til at
modtage din henvendelse om bolig
eller job:
Kan du hjælpe med en bolig?
Så ring til flygtningekonsulent
Jette Buchgraitz på 79 94 68 23
eller mail jebu@varde.dk
Kan du hjælpe med et job?
Så ring til arbejdsmarkedskonsulent,
integration Erol Savas på 21 62 11 77
eller mail til eros@varde.dk
Søren Laulund, formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration
Frisvadvej 35 · 6800 Varde
Tel. 79 94 63 00 · jobcenter@varde.dk
www.jobcentervarde.dk
Ordentlighed · Faglig og fremsynet · Inspiration og glæde
Billund
Indsats for flygtninge i Billund Kommune
Indsatsen i Billund Kommune foregår på 2 områder foruden deltagelse fra aktive frivillige. Der bliver i
2015 modtaget 67 flygtninge i Billund Kommune.
Modtagelse:
• Kommunen har pligt til at anvise bolig til flygtninge.
• Flygtninge bliver placeret i midlertidig bolig og efter familiesammenføring findes der permanent
bolig. Flygtninge betaler selv husleje af deres ydelse.
• Ved modtagelse hjælper Jobcenteret med oprettelse af CPR-nummer ,bankkonto og mange andre
praktiske ting som flygtningen har behov for hjælp til.
• Hvis der er børn, gives der intro til skolen og der tilknyttes en kontaktperson, der hjælper med
skole-/børnehavestart og andre ting.
Aktivering:
Alle flygtninge skal aktiveres 37 timer om ugen, det sker bl.a. ved danskundervisning
• Efter 2-3 dage starter flygtningen på sprogskole 3 dage om ugen, hvor de modtager undervisning,
svarende til det niveau de er på. Uddannelsen er inddelt i 3 niveauer.
• I Billund Kommune går de nyankomne flygtninge også til kultur- og samfundsforståelse 2 dage om
ugen, enten hos privat aktør eller på sprogskolen.
• Afklaring og udvikling af kompetencer til arbejdsmarked. Udover aktiveringstilbuddene forsøger
man også, for de borgere der er klar til det, at få dem i virksomhedspraktik. I øjeblikket er der 24
personer i praktik
• Kommunen hjælper flygtninge med at blive kompetenceafklaret og få godkendt uddannelser fra
deres hjemland.
Bonus:
Der findes også et netværk af frivillige, der primært består af ’Kontakten’ og lokalrådet. De to laver
følgende:
• Kontakten hjælper med udfyldelse af blanketter, familiesammenføring, flytning, praktiske opgaver,
samlingssted og arrangementer
• Lokalrådet sørger for at introducere flygtninge til nærområdet
Vorbasse tager hånd om integrationen
Hvordan imødekommer vi bedst de syrisk flygtninges behov for et
trygt og deltagende liv i lokalsamfundet, og hvordan kan vi drage
nytte af de færdigheder, de hver især besidder, til glæde for både
dem og os?
Disse og mange flere spørgsmål vil lokalrådet og en bred kreds
af frivillige i Vorbasse søge svar på, når de på et møde den 24. i
denne måned samler repræsentanter fra samtlige foreninger - og
dem er der rigtig mange af - samt alle selvstændige erhvervsdrivende til et informations- og inspirationsmøde i Fritidscenteret.
Mødet er i øvrigt åbent, for alle der har lyst til at deltage. Spørgsmålene vil blive besvaret af alle, der har gode ideer, og det siger
sig selv, at Billund Kommunens arbejdsmarkedsafdeling vil være
til stede for at afklare de gældende retningslinjer for flygtningenes ophold og for deres muligheder for arbejdspraktik.
Aktiviteterne i Vorbasse har stået på siden de første flygtninge
kom til byen i maj, og har indtil nu været koncentreret om et
ugentligt møde over en kop kaffe i Fritidscenteret. Med flere familiesammenføringer på vej og med udsigt til en ret så permanent
situation, vurderer de frivillige, at tiden er inde til en bredere indsats. Mødet afsluttes med, at syrerne serverer nogle smagsprøver
fra deres eget køkken.
Vejen
Oplysning er vejen frem til viden, uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet.
At integrere sig som borger, i et land med en anden kultur, vaner og sprog, er en
blivende udfordring, her har vi alle et medansvar for at det lykkes.
Integrationspolitikken i Vejen Kommune, er et stort og respektfyldt stykke
arbejde, der kræver vedholdenhed fra ildsjæle og ansatte.
De politiske intentioner i integrationspolitikken er der politisk enighed omkring,
hvor efterlevelsen af integrationspolitikken bygger på - den store koordinerede
indsats, der i dag sker på tværs af afdelinger”.
Frank Schmidt – Hansen
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Jobcentrets indsats i integrationsindsatsen er at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer. I arbejdet med at afklare udlændingens beskæftigelsesmål. kan jobcentret give tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud på en offentlig eller privat virksomhed.
Vil du høre nærmere om hvordan din virksomhed kan støtte op om indsatsen og dermed bidrage til en vellykket
integration er du velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere i Job & Integration.
Ting kan lade sig gøre, med viljen til at ville.
Job & Integrationsgruppen i Jobcentret varetager alle opgaver som handler om job og uddannelse – og vi er klar til
at hjælpe.
Jane Sørensen
Diana E. Strandgaard
Niclas Viuf Graugaard
Tlf.: 61 18 06 50
Mail: jams@vejen.dk
Tlf.: 61 18 06 45
Mail: des@vejen.dk
Tlf.: 61 18 07 22
Mail: nvg@vejen.dk
Vejen
Sprog læres, når det bliver brugt
Når sprog skal læres, handler det for mange om helt at komme ud af klasseværelset. Det kan for eksempel være
gennem en praktikplads, sådan at det både er sprog og kultur, der læres om. Det er sprogskolen i Koldings praktikvejledere, der sammen med udvalgte praktiksteder arrangerer de individuelle forløb, og udfordringen ligger her i at
matche eleven med den rette praktikvirksomhed.
Et lykkeligt match
Virksomhedspraktik
At det match i den grad er lykkedes, oplevede den fyrreårige Emad i vinteren 2015,
hvor han som en del af sin undervisning på Sprogskolen Kolding kom i praktik hos
pierre.dk. Emad er flygtning fra Syrien. Han kommer ud af en velstillet familie, og Emad
og hans otte søskende har alle gået i privatskole. Emad stoppede dog hurtigt i skolen
igen, fordi han ikke kunne koncentrere sig og havde problemer med at lære og læse.
I dag har han fortrudt, at han ikke gik i skole, fordi han kan se, hvor svært det er her i
Danmark, når man ikke har lært at læse og skrive.
Den beslutning betød, at Emad allerede i januar 2015 kunne starte i 13 ugers virksomhedspraktik hos pierre.dk i Bramdrupdam ved Kolding. Her har man hurtigt fået øjnene
op for Emads potentiale. Formålet med praktikken er at opnå kendskab til det danske
arbejdsmarked og –kultur, samtidig med at praktikanten udvikler sine sproglige kompetencer. Emads arbejdsopgaver har bestået af autolakering og forefaldende arbejde,
og efter at have forlænget virksomhedspraktikken over to gange, fordi der var behov
for yderligere sproglig udvikling, er Emad i dag ansat i løntilskud med udsigt til fast i
arbejde ved årets udgang.
I arbejde hos mekaniker som otteårig
Men tilbage i Syrien gik Emad ud af skolen og fik arbejde hos en mekaniker som otteårig. Da han blev ældre, startede han sin egen virksomhed som pladesmed, og senere hen udvidede han med endnu en forretning. Han elskede sit job, som var hele
hans liv. Men med borgerkrigens indtog i Syrien brast eventyret for Emad. Han og hans
8 søskende er i dag spredt ud over Europa på flugt fra Syriens rædsler. Emads kone
blev dræbt i 2012, og deres tre børn bor i dag hos Emads mor i Tyskland.
Danskuddannelse 1
Emad begyndte sit ophold i Danmark på asylcenter. I januar 2014 overtog Kolding
Kommune integrationsansvaret for Emad, der fik permanent bolig i Vamdrup. Emad
startede sit integrationsprogram op på Sprogskolen Kolding. I kombination med danskundervisningen blev Emad koblet til det erhvervsrettede forløb, som sprogskolen
tilbyder. Her er undervisningen i klassen kombineret med virksomhedsrettet aktivering, med henblik på virksomhedspraktik.
Har I plads til en virksomhedspraktikant på din
arbejdsplads, så kontakt Sprogskolen Kolding og hør
om mulighederne:
Sprogskolen Kolding
Ågade 27, 6000 Kolding
E-mail: sprogskolen@kolding.dk
Telefon 7979 8300
Mandag-torsdag: 8.00-14.00. Fredag: 8.00-12.00
Jobcenter Kolding
Dieselvej 6, 6000 Kolding
Kolding
Åbningstider:
Mandag-onsdag: 9.00-15.00 . Torsdag: 9.00-16.45 . Fredag: 9.00-14.00
Brug formidlings- og
rekrutteringsservice
Lad os finde jeres næste medarbejder - gratis, tidsbesparende og professionelt
Afdækning og formulering af behov for arbejdskraft
I dialog med din virksomhed afdækker vores virksomhedskonsulent jeres behov for arbejdskraft og hjælper med at
udforme en konkret jobprofil.
Kontakt os på:
Vilkår
Rekrutteringen sker til ordinære løn- og ansættelsesvilkår.
Hvis vi ikke kan finde kandidater, der kan matche kvalifikationerne i profilen, kan vi også anvende kortere opkvalificeringskurser,
virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation og mentorordning som
forløbere for en ordinær ansættelse (se øvrige serviceark for mere
information).
7434 0800
Udsøgning, screening og formidling af kandidater
Vi kan også hjælpe med
Formidlingsteamet har adgang til alle ledige cv-profiler i Danmark,
og på baggrund af jobprofilen udsøger vi relevante kandidater.
Herefter screener vi personligt kandidaterne for motivation, faglige og personlige kvalifikationer, inden vi sender de bedste kandidater videre til din virksomhed (typisk op til 3-5 kandidater).
alle hverdage
fra 8-16
at præsentere cv´er på møde
at præsentere kandidater på møde
at deltage ved første ansættelsessamtale med kandidater
Din virksomhed kan også tilmelde sig vores emnebank (fra 2015)
og løbende få tilsendt relevante kandidatprofiler inden for jeres
branche.
Annoncering og synliggørelse af job
Vi kan også hjælpe med
Hvis vi ikke kan finde relevante kandidater via egen udsøgning,
hjælper vi med at synliggøre jobbet via opslag:
· på www.jobnet.dk (Danmarks største jobportal)
· i jobbutikken (fysisk opslag i Jobcentret)
· på www.workindenmark.dk (udenlandsk arbejdskraft)
Vi kan også tilbyde deltagelse i jobmesser og relevante
virksomhedsnetværk.
at oprette stillingsopslaget og give
input til indhold
at koordinere ansøgere. Herunder:
- bekræfte modtagelse
- videreformidle
- give afslag
Brug virksom
mhedskonsulenterne - vi er altid klar til at hjælpe!
JJens Christian S. Christiansen
Henrik Jacewicz
Morden Hansen
Jannie Krøyer Jakobsen
jcsc@haderslev.dk
24401951
heja@haderslev.dk
21341226
morh@haderslev.dk
51542105
jlip@haderslev.dk
20498923
Tønder
Udfold dit potentiale med
JobVækst Tønder
Af Susanne Linnet (V), formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Hver dag arbejder mange små og mellemstore
virksomheder i Tønder Kommune for at udfolde deres potentiale.
Fokus er ofte på at finde de rigtige lokaler og
skaffe kvalitetsvarer samt det rigtige udstyr.
Det er alt sammen vigtige elementer for at
lykkes. Men den vigtigste ressource af alle er
ikke af materiel karakter. Den er menneskelig.
Nøglen til succes er nemlig de rigtige medarbejdere med de rette faglige kompetencer.
Deres kompetencer er helt altafgørende for
at lykkes. Ikke kun med den daglige drift, men
især på lang sigt. Det er jeg ikke i tvivl om.
Derfor er det så vigtigt, at vi er i stand til at
tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til de små og mellemstore virksomheder
i Tønder Kommune. Som andre yderkommuner
er det et punkt, hvor vi er udfordret.
Det er en udfordring, som jeg ved, vi kan løse,
hvis vi står sammen.
Samarbejde er vejen frem
Derfor har vi i Tønder Kommune taget initiativ
til et bredt samarbejde med lokale aktører
på erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet om at gøre det nemmere for
dig, som driver en virksomhed, at tiltrække,
fastholde, ansætte og udvikle kvalificeret arbejdskraft.
Det handler kort og godt om, at du skal kunne
få præcis dén medarbejder, som du søger.
Initiativet går under navnet JobVækst Tønder.
Vi tror nemlig på, at vi med det her initiativ kan
skabe jobs og vækst i Tønder Kommune. Nu og
i fremtiden.
Også støtte til ledige
JobVækst Tønder handler ikke blot om at kompetenceudvikle medarbejdere, men også om
at gøre de ledige attraktive for virksomhederne.
Lige her i Tønder Kommune har vi mange motiverede ledige, hvis største ønske det er at
komme i arbejde. Det er mennesker, der har
lysten og modet til komme ud og gøre en forskel i hverdagen, men som mangler de rette
faglige kompetencer.
De skal have støtte til at dygtiggøre sig, så de
kan få de faglige kompetencer, som du eller
dine kollegaer efterspørger. Det vil vi med JobVækst Tønder gøre alt, hvad vi kan, for at de får.
Det drejer sig nemlig om én ting: At udfolde sit
potentiale. Virksomheder såvel som medarbejdere. De to ting hænger unægtelig sammen.
Netop derfor bygger JobVækst Tønder på et
tæt gensidigt samarbejde. Vi er derfor også
glade for at kunne præsentere virksomhedernes mand, Amit Mozumdar, som du kan læse
mere om andetsteds her på siden. Amit er der
for dig. Han kender alt til de udfordringer, virksomhederne står overfor. Og han ved, hvad der
skal til for at lykkes.
Derfor er min opfordring, at du allerede i dag
tager kontakt til Amit Mozumdar, så vi kan
hjælpe dig med at udfolde din virksomheds
potentiale. Sammen kan vi skabe vækst og
jobs til gavn for både erhvervsliv og borgere i
hele Tønder Kommune.
Mød Amit
- virksomhedernes mand
Står du til dagligt i spidsen for en virksomhed i Tønder Kommune, så klinger navnet Amit Mozumdar måske velkendt. Hvis
ikke, så se her.
Amit Mozumdar er nemlig tiltrådt som ”virksomhedernes
mand” i Tønder Kommune og vil i løbet af det næste halvandet
års tid besøge mange virksomheder i kommunen. Formålet
med Amits besøg er at hjælpe jer med at sikre kvalificeret arbejdskraft både nu og i fremtiden.
Det vil han blandt andet gøre ved at afdække, hvilke kompetencebehov din virksomhed har de kommende år. Når Amit
kender din virksomheds behov, vil han med sin store erfaring
og JobVækst Tønders stærke partnerskab i ryggen finde den
løsning, der kan hjælpe din virksomhed til at få de helt rigtige
kompetencer tilført.
Du kan træffe Amit på tlf. 20 31 39 77 eller via mail på
am4@toender.dk
Syriske flygtninge
uddannes til job
14 syriske flygtninge knokler for tiden på Rybners Kursuscenters svejsetekniske anlæg. Kurset er bevilliget af Tønder
Kommune med henblik på at få de syriske flygtninge i arbejde.
De syriske kursister har alle tidligere arbejdet som svejsere
i Syrien, og er derfor topmotiverede til igen at gøre sig som
svejsere.
Hvis din virksomhed er interesseret i at tilknytte en eller flere
af de kommende syriske svejsere, så hører vi gerne fra dig. Du
kan kontakte Tønder Kommunes virksomhedskonsulent Sofie
Kristensen på 20 23 91 43, som kan fortælle mere om de syriske
svejsere og muligheden for forudgående praktikforløb.
Kære virksomhed
Vi åbnede dørene og fik en drømmemedarbejder. Vi kan kun anbefale dig at gøre det
samme. Gør en forskel for din virksomhed, lokalsamfundet og for nogle mennesker, der
har brug for en ny chance. Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Jobcenter Aabenraa
Sønderborg
Abbas vil give Danmark et kram
På bare to år har Abbas Jomaa lært det danske sprog, taget en række
HF-fag og er nu i gang med at uddanne sige yderligere – for at give noget
tilbage til det land, som har givet ham en ny chance.
Fakta om integrationsprocessen
En integrationsperiode har en varighed på tre år, og i den periode skal flygtninge og indvandrere blive boende i den kommune, som de af udlændingestyrelsen er blevet visiteret til. Kun hvis den pågældende får beskæftigelse i en
anden kommune, kan integrationsansvaret overgå til den anden kommune.
Det er udlændingestyrelsen, der udpeger antallet af flygtninge, som en kommune skal modtage, og i Sønderborg er det et integrationsteam, der står for
arbejdet med at integrere flygtningene.
De arbejder inden for de nuværende lovbestemmelser på området, og deres
opgaver indebærer blandt andet rådgivning om eller sikring af boligforhold,
uddannelse, arbejde, familiesammenføring, danskundervisning, økonomi og
tolkebistand.
Målet er at igangsætte og fuldføre en så succesfuld integrationsindsats som
muligt, hvor flygtningen kan blive en del af det danske samfund og blive selvforsørgende og deltagende på lige fod med andre borgere. Overgangen fra en
kultur til en anden og fra et land til et andet kan være svær, og derfor fokuserer
teamet i høj grad på den enkelte sag og de forskelle, som karakteriserer hver
sag. For hver sag udarbejdes en integrationskontrakt, som udlændingen og
kommunen begge skal underskrive. Kontrakten laves på en samlet vurdering
af udlændingens situation og behov.
- Et ordsprog på arabisk siger, at når du bliver mødt med åbne arme, skal du give et stort kram tilbage, og det vil jeg gerne gøre til Danmark. Give igen på de chancer, jeg får, og derfor er jeg altid glad
for en ny chance. Det fortæller jeg også til alle, jeg møder, for eksempel flygtninge. Jeg siger,” lær
sproget, læs og bidrag til det land, som giver dig muligheder”, fortæller Abbas Jomaa på det sprog,
som indtil for to år siden var ham helt ukendt.
32-årige Abbas Jomaa kom til Danmark i juni 2013. Han husker den præcise dato - den 16. juni. Og årsagen var kærlighed. Han havde forelsket sig i en dansk statsborger, der ligesom ham selv har rødder i
Palæstina, og han tog den lange rejse fra Dubai til Danmark efter, de havde giftet sig.
Det var dog ikke en helt nem beslutning for Abbas Jomaa at rejse til Danmark.
- Da jeg mødte min kone, boede og arbejdede jeg som ingeniør i Abu Dhabi. Det var jeg glad for, og
jeg havde samtidig boet i Dubai, siden jeg var 18 år, så det var mit hjem. Men min kone var vigtigere,
og jeg ville gøre, hvad det krævede for at være sammen med hende.
Det betød, at han den 16. juni for to år siden landede i Danmark og flyttede til Sønderborg Kommune,
der herefter overtog ansvaret for Abbas Jomaas integrationsproces. En proces, der indtil videre er
gået hurtigt. Hurtigere, end den plejer.
Abbas Jomaa har nemlig på sine to år i Danmark gennemført Lær Dansk og taget fagene dansk,
naturvidenskab, matematik og engelsk, hvor han er gået fra G til D-niveau. Han har også gennemført
nogle enkelt-fag i engelsk og matematik på HF. Lær Dansk-processen klarede han på et år, selvom
det normalt tager 18 måneder, og ganske ofte længere tid, at gennemføre det.
Når man spørger Abbas Jomaa, hvordan han kunne fuldføre Lær Dansk så hurtigt, hvordan han på
under to år kunne tage fire fag samt enkeltfag på HF på hans nye sprog, og hvordan han kunne tage
et dansk kørekort uden tolk, er svaret klart.
- Motivation. Jeg vil være en del af det danske samfund og bidrage – både til min families økonomi
og til det danske samfund. Det vil jeg gøre igennem mit arbejde.
Det betyder med andre ord meget for Abbas Jomaa at få et arbejde, men hans uddannelse som
ingeniørassistent fra Dubai kan ikke godkendes i Danmark, og han kan derfor ikke uden videre få et
job inden for den branche, han har 12 års erfaring med.
De næste to år skal derfor gå med, at Abbas Jomaa videreuddanner sig på Erhvervsakademiet Sydvest og
får en uddannelse som produktionsteknolog.
- Jeg har været med til at bygge verdens største
shoppingscenter, Dubai Mall, bygget broer og veje og
arbejdet med olie og gas, så jeg håber at jeg med
min nye uddannelse kan få fast arbejde i Danmark,
smiler Abbas Jomaa, som så også vil være et skridt
tættere på permanent opholdstilladelse i Danmark
og muligheden for at give tilbage til det danske samfund for de muligheder, han har fået i Danmark.
FAKTA:
Abbas Jomaa er 32 år, gift og
har en datter på 18 måneder.
Han er statsløs palæstinenser
og er opvokset i Libanon med
to forældre, som i dag begge
er i 80’erne og stadig bor i
Libanon.
Han er uddannet ingeniørassistent i Dubai og har 12 års
erfaring inden for faget.
Vejle
“
Vi var meget glade for den modtagelse, vi fik af Jobcenter Vejle, da vi
startede vores etablering i Jylland.
Der blev arrangeret et informationsmøde i Jobcentrets faciliteter. 17 potentielle
landet, men sammenlignet så stikker Vejle virkelig af i forhold til de
andre – målt på service, effektivitet og det endelig resultat = job til borgerne.
Carsten Moberg,
Direktør og ejer af Logistikkompagniet.
Hvad kan vi hjælpe DIN virksomhed med?
Vi har en bred vifte af serviceydelser, herunder blandt andet afholdelse af
rekrutteringsmøder, gratis jobopslag, udvælgelse af potentielle kandidater,
uddannelse, opkvalificering og meget andet.
Ring og hør nærmere - vi kigger gerne forbi.
Tlf. 7681 6200
“
kandidater dukkede op, 8 blev straks ansat, og 4 kort tid efter.
Siden er henvendelser til Jobcentret blevet behandlet effektivt og hver gang
med et godt resultat både for os og dem, vi har ansat.
Logistikkompagniet samarbejder med en lang række jobcentre rundt om i
Fredericia
VI HAR BRUG FOR HINANDEN!
Fredericia modtager, som alle andre kommuner for tiden rigtigt mange flygtninge. De fleste kommer fra den syriske borgerkrigs kaos. Det er selvfølgeligt en stor udfordring, at modtage et stort antal flygtninge – men egentlig kun på kort sigt. I Jobcenter Fredericia har man nemlig erfaret, at vores flygtninge er topmotiverede, og klar til arbejdsmarkedet. Mange af dem har
uddannelse og arbejdsmæssige kompetencer med i bagagen. Lige fra gode universitetsuddannelser til håndværksmæssige- og
manuelle færdigheder. Derfor gælder det, ikke kun for Jobcenteret, men for os alle sammen, om at hjælpe disse mennesker
ind på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til det samfund, som de nu er blevet en del af. Her kommer du som virksomhed ind
i billedet.
De har brug
for os, og vi har
brug for dem.
Jobcenter Fredericia har allerede særdeles kompetente samarbejdspartnere.
Men vi skal være flere til at løfte opgaven.
En hånd fra erhvervslivet til en nyankommen er hjælp til selvhjælp!
FAKTA:
Hvis du som virksomhedsleder indgår et samarbejde
omkring en flygtning, vil du aldrig stå alene!.
Jobcenter Fredericia arbejder tæt sammen med Jobkonsulenter fra vores Sprogcenter A2B og fra Integrationsnet. Måske har nogen allerede mødt dem.
Mangfoldighed på arbejdspladsen er ikke kun et spørgsmål om socialt ans¬var. Det handler også om din
virksomheds udvikling og vækst, og inden dette, har
du som virksomhed mulighed for at se din måske nye
medarbejder an.
Jobcenteret er hele tiden med på sidelinjen, med
mulighed for at bevilge hjælp efter gældende
lovgivning. Dette kunne være – praktik, Sprogmentortimer, løntilskud, hjælpemidler – alt hvad der står
i vores magt, for at få borgeren fastholdt på arbejdsmarkedet.
Er du ansat, og gi’r du en hånd til den nyansatte flygtning, vil du opleve taknemmelighed og anerkendelse
for din hjælp - men også at få en ny kollega, der er god
til at samarbejde med dig. Måske har den ”nye” andre
joberfaringer, der kan bruges til at udføre jeres arbejde
på en ny og måske bedre måde
KONTAKT:
Jobcenterets Virksomhedsservice står altid klar til at hjælpe dig
med yderligere information.
Hvis du og din virksomhed, kunne se flygtningeområdet som en
spændende mulighed som ring til vores Virksomhedsservice på
72 11 36 99 eller send en mail på
virksomhedsservice@fredericia.dk.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Lars Sørensen, Trine Nielsen, Johnny Gilberg og Helle Flindt er klar
til at hjælpe dig og din virksomhed.