Energibesparelser Baggrund og aktiviteter
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU’s GHG i 2050 • Stort set ingen emissioner fra energi Forsyningssikkerhed • Begrænsede ressourcer • Også biomasse Konkurrenceevne • Vækst, jobs • Stigende energipriser • Store investeringer i grønne løsninger 120 Primary Energy 100 80 60 40 20 0 RES, etc. Energiaftalen og 2050 målsætning Forøgelse af energiselskabernes energisparemål 2 udfordringer: • Kraftig forbedring af energieffektiviteten i alle sektorer • Konvertering til vedvarende energi EU sætter i stigende grad rammerne • EE mål for 2020 og 2030 • En lang række direktiver om EE • Ecodesign- og mærkningsdirektiver (produkter og apparater) • Bygningsdirektiv (EPBD) • Energieffektiviseringsdirektiv (EED) • Bl.a. energispareforpligtelser • Krav til biler og andre køretøjer • Energibeskatningsdirektiv • EU skal godkende alle støtteordninger mv. EU’s EE mål 2020 og 2030 20% 27% 20% reduktion ift. 2005 EE har mange benefits Virkemidler nødvendige • Fortsat store rentable potentialer • Kommer ikke af sig selv • Der er en række barrierer • • • • Manglende viden Manglende kompetencer Forkerte incitamenter Besværligt, osv. • På en række områder er EU virkemidler mest effektive • Indsatsen skal være omkostningseffektiv Samspil mellem virkemidler EU rammer: Hjælp til implementering - Gøre det let Energimærkningsdirektivet Eco-design-direktivet Energieffektiviseringsdirektivet Bygningsdirektivet Etc. Mange virkemidler • I øget omfang EU krav • Energi- og CO2-afgifter • Produkter og apparater • Ecodesign og mærkning • Bygninger • BR, energimærkning, Renoveringsstrategi • Information - SparEnergi • Gøre det lettere – hjælp • BedreBolig • Energiselskaberne Virkemidler i forhold til erhvervene • Energiselskabernes energispareindsats • Hjælp til realisering • Energisyn store virksomheder • Ingen krav om realisering • Målrettet PSO-ordning • Aftaleordning – energiledelse, krav om realisering op til 4 år TBT, særlige undersøgelser • Energisparesekretariat • Særlig fokus på SMV’er Energiselskabernes indsats Baggrund, rammer og udvikling • Indført 2006 - energispareaftale fra 2005 • • • • 3-4 årige aftaler – 2006, 2009 og 2012 Mål fordoblet både i 2008 og 2012 På baggrund af uafhængige evalueringer Målrettes eksisterende bygninger og erhverv • Lovhjemmel • Men aftale med brancherne central • Selskaberne har ansvaret for dokumentation, kvalitet mv. • Med ENS laver stikprøver hvert år • Finansieres via tarifferne • Omkostningseffektivisering Energiselskaberne har opfyldt deres forpligtelser Besparelser fordelt på sektorer 14.000 12.000 Realiserede besparelser (TJ) Andet 10.000 Erhverv 8.000 Offentlig sektor Husholdninger 6.000 Forpligtelse 4.000 2.000 - 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Forholdsvis meget i erhvervene Tilfredshed med skøn over energibesparelse Kilde: Survey af husholdninger (n=184) og offentlig sektor samt erhverv (n=137). Vi har fået oplyst, at energibesparelsen i forbindelse med energispareprojektet er skønnet til at være cirka x. Hvordan vurderer du umiddelbart, at det svarer til de faktiske besparelser? 52% 32% 31% 24% 11% Faktiske besparelser har vist sig at være større 20% 13% 4% 4% Faktiske Faktiske Det er for tidligt at besparelser besparelser har bedømme de stemmer vist sig at være faktiske nogenlunde lavere besparelser overens med de beregnede 9% Ved ikke Figur 62: Stemmer de opnåede besparelser overens med de projekterede Eksterne aktører: Tilfredshed (n=153) Hvad er jeres tilfredshed med ordningen, i forbindelse med energiselskabernes energispareindsats? 22% 16% 2% 60% Stor tilfredshed Husholdninger: Tilfredshed 1% Hvor tilfredse er I, overordnet set, med projektet? (n=256) 53% 41% 4% 1% Hvor tilfredse har I været med den rådgivende ingeniørs involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=6) 50% Hvor tilfredse har I været med håndværkerens/installatørens involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=220) 52% Hvor tilfredse har I været med energiselskabets involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=177) 33% 17% 3% 41% 4% 1% 31% 55% 4% 9% Offentlig sektor og erhverv: Tilfredshed 1% 1% Hvor tilfredse er I, overordnet set, med jeres energispareprojekt? (n=137) 47% 49% 2% 3% Hvor tilfredse har I været med den rådgivende ingeniørs involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=60) Hvor tilfredse har I været med håndværkerens/installatørens involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=114) Hvor tilfredse har I været med energiselskabets involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=116) 37% 47% 8% 5% 2% 25% 66% 7% 3% 28% 55% 4% 9% • Eksterne aktører • Husholdninger • Erhverv og offentlig sektor Ikke-involvering skyldes manglende interesse og ressourcer Eksterne aktører - kontrolgruppe: Hvorfor har I ikke været involveret i energispareprojekter for energiselskaberne i forbindelse med ordningen? (n=165) Vi kender til ordningen, og har kontaktet flere energiselskaber omkring at indgå en aftale, uden held 2% Vi kender til ordningen, men mener ikke vi har ressourcerne til at benytte den 11% Vi er bekendte med ordningen, men har ikke sat os ind i den Vi er ikke bekendte med ordningen Andet 44% 1% 42% Figur 57. Oversigt over hvorfor de eksterne aktører ikke har været en del af indsatsen. Additionalitet og nettoeffekt • Nettoeffekt = f(opgjorte besparelser, fejl i opgørelser, additionalitet, spillover og rebound) • Svær at opgøre • Ny evaluering: Erhverv Husholdninger Additionalitet 46% 22% Nettoeffekt 74% --- Omkostninger og økonomi • Omkostninger stiger svagt • Men under “loftet” i energiaftalen • Aktuelt højere priser • Vis spredning i omkostninger • Men benchmarks er ikke altid retvisende • Samlet set god samfundsøkonomi • Særligt erhverv • Husholdninger negativ Branche 2010 2011 2012 2013 2014* Elnetselskaber Naturgasselskaber Fjernvarmeselskaber Olieselskaber I alt 41,8 42,0 28,6 33,4 37,2 42,1 42,3 24,4 40,8 35,6 44,3 38,4 28,3 36,4 38,0 45,3 40,5 35,1 33,3 40,5 Elnetselskaber 2013 45,5 42,1 38,4 36,3 41,6 Centrale anbefalinger fra evalueringen • Behov for mere information • Ikke nok kendskab til ordningen • Bedre incitamenter til omkostningseffektivisering • Evt. flytte forpligtelsen til handelsselskaberne • Fremme af rådgivning • Større additionalitet • Øge udbuddet af energibesparelser • Række andre anbefalinger • Udvide med transport, justerer prioriteringsfaktorer, overveje fælles indberetningssystem Udfordringer • Opfyldelse af de aftalte mål • Med besparelser af høj kvalitet • Omkostningseffektivitet • Øget fokus på reduktion af selskabernes omkostninger • Øge udbuddet af energibesparelser • Potentialerne findes • Bl.a. i form af øget rådgivning • Stigende priser løser ikke problemet Nye aftale • Siden starten af juni intensive drøftelser • Mangler afklaring om den fremtidige placering af forpligtelsen • Håber at en ny aftale kan være på plads senest medio november • Vigtige knaster (udover de allerede nævnte): • Fordelingen af målet mellem brancherne • Hvad skal kunne tælles med? Opsummering • Energibesparelser har leveret og skal levere • Energiselskabernes indsats er i dag en meget central de af indsatsen • Rimelig velfungerende • Men der er udfordringer som skal adresseres • Tak for ordet • pb@ens.dk
© Copyright 2024