Adventnyt 2015-1 til iPad her
I dette nummer ... Global Youth Day Vejlefjordskolen HappyHand Sjældent har tre ord sat så meget gang i fantasien hos unge over hele verden som Global Youth Day. Hvis du ikke har hørt om det tidligere, så går Global Youth Day ind i sit tredje år her i 2015. 125 års jubilæum i Danmark. Jubilæet vil blive fejret gennem hele året med forskellige aktiviteter. Læs mere om den omtågede historie, en bog samt arrangementerne i løbet af året. HappyHand fortæller om Nungo, der blev ledt til butikken, om erfaringer fra Aalborg, idéer til andre, og hvilken nærhed man når med kunderne gennem bøn og samtaler. 09 12 Adventnyt 14 TEMA: Adventist i dagens Danmark Nr. 1 · februar 2015 SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Afdelinger Andreas Müller (Børn) Tlf.: 4558 7773 Tlf.: 2577 4880 Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole) Tlf.: 5120 6990 Mads Kivikoski (Spejder) Tlf.: 5136 0405 Anne-May Müller (Familie) Tlf.: 4558 7754 Jill Rasmussen (Women’s ministries) Tlf.: 7589 5446 Doris Jørgensen (Senior) Tlf.: 4036 3458 Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461 Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk Finér Af: Robert Sand Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning) Kontaktinformation Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk Leder ”Jeg husker den oprigtige tro, som du havde, og som allerede din mormor Lois og din mor Eunike havde, og som jeg er vis på, at du også har.“ (2 Tim 1,5) L aminat har jeg kendt til længe. Det er som regel en spånplade eller MDF med et plastiklag udenpå. Plastiklaget kan være mere eller mindre realistisk eller bare ensfarvet. Og det kan være glat eller med en eller anden struktur. De fleste ved godt, at laminat ikke er ægte træ og ofte heller ikke forsøger at ligne det, men bare er en pyntet kompositplade. Finér er næsten det samme – i hvert fald indeni, men kompositpladen er i stedet betrukket med et tyndt lag ægte træ. En finérplade ligner altså en plade af rigtig træ, men er ikke solidt træ hele vejen igennem. Mange bordplader er ofte lavet af laminat eller finér. Jeg læser en bog om finér i øjeblikket. Altså ikke om alt det tekniske ved finér, men om vores verden, som er fyldt med finér. I skolen, på arbejdet, i kirken, i venskaberne og i familien er finér desværre alt for udbredt. Vi smører ofte et tyndt lag finér uden på hvem vi er, og fremstår så ægte vi kan, men hvis man kigger nærmere på os, kan man godt høre eller se, at det bare er finér. Vores entusiasme er bare noget, vi prøver at vise. Vores fine fremtræden i kirken er måske ikke den samme, som vi oplever derhjemme privat. Jeg antager ikke, at der nødvendigvis er en verden til forskel, men vi forsøger måske nogle gange lidt for meget at fremstå harmonisk og behersket bl.a. i menighedslivet. Hvordan kan vi være ægte omkring vores tro i dagens Danmark? Gemmer vi nogle gange vores tro væk bag ikke-kristent finér? Vi kigger i dette blad på udlevelsen af vores tro igennem arbejdet og dagligdagen. Vi ser på, hvilke rammer og muligheder der er for at udleve vores tro forskellige steder. Vi kigger også på forskellen mellem vores kirke og Folkekirken. Hvad har ændret sig frem til i dag? Og vi besøger HappyHand igen og hører lidt om, hvilket spillerum troen har igennem genbrugsbutikker, og hvilket potentiale det har. Som Paulus skriver i 2 Tim 1,5 så husker han tilbage på den oprigtige tro Timotheus havde. En tro, der ikke var dækket af finér, en tro, han var overbevist om stadig var der. Paulus opmuntrer Timotheus til at holde fast i Gud gennem skærmydslerne og ikke lade sig friste af laminat, men forblive solid. Jeg længes efter den nye verden, Gud har fortalt os om, en Redaktør: Robert Sand verden, hvor oprigtigheden hersker, hvor der ikke Concordiavej 16 er nogen finér, men ægthed. God læsning. 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk Tlf.: 7641 3132 Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner Tlf.: 2386 6514 Tlf.: 9858 1121 Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 SABBATONLINE Hver fredag med en sabbatstanke, aktuelt info, kort og opløftende. NETANDAGT Hver morgen med et andagtsvers og en andagtstekst. ADVENTNYTONLINE 2 gange i måneden med oplysninger om kommende arrangementer og andre vigtige nyheder. Kan downloades som PDF. ER ADVENTNYT UDEBLEVET? Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores, for at du modtager det. Indhold Indhold 04 12 14 22 3 Nr. 1 · februar 2015 04 07 08 09 10 12 14 18 20 22 24 26 27 30 36 37 38 39 40 Rundt omkring Bedeuge Årsmøde på Himmerlandsgården Global Youth Day ADRA Vejlefjordskolen HappyHand Ung Adventist Annoncer Folkekirkelighed Adventist i dagens Danmark Annoncer Tillykke Nekrologer Børnesiden Kollekt & kalender Formandens klumme ADRA årsmødet Tilmelding til år 14 Tema: Adventist i dagens Danmark Vi ser både på HappyHand, os selv som eksempel, adventister i arbejdstøjet og vores kirke i dagens Danmark. Hvordan former vores tro vores liv? Nr. 1 · februar 2015 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman Layout: Birgitte Bohsen Webudgave: www.adventnyt.dk Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk Næste nummer: Deadline: 02.03.2015 Udkommer: 30.03.2015 Tema: Møder med Gud Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: ”En laks på 18 kg“ Fotograf: Arne Falk Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 4 Rundt omkring Nytårsfest i en voksende menighed Tekst: Torben Grønbech Rolandsen & Robert Sand / Foto: Torben Grønbech Rolandsen D en netop overståede nytårsfest i Nyborg var fuld af liv og latter. I de senere år har vi fået en masse nye børnefamilier til vores menighed. I skrivende stund er der 16 børn i alderen 0-18 år og to mere på vej. Dette er en kæmpe velsignelse for Nyborg menighed, og vi nyder det i fulde drag. Dette gør jo også, at det bliver sjovt at holde nytårsfest og lave en masse lege med børnene. Der var dog også tid til, at de voksne kunne røre sig lidt, og der blev brugt mange lattermuskler den aften. Lokalet var pyntet fint op, og alle havde en rigtig hyggelig aften. Vi ser frem til næste års nytårsfest. De kærligste hilsner Nyborg menighed. Julekoncert med Mattesonskolen i Holstebro og Viborg Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen D et er en unik oplevelse, når Mattesonskolen i Astrup v. Skjern giver julekoncerter i vores kirker. Børn i alderen 7-14 år mestrer violiner, blokfløjter, klaver og små slaginstrumenter og sætter alle i julestemning med deres flotte musik og skønne sange. En lille skole med mange talenter og dygtigt ledet af skolelederen og dirigenten, Mariann Jensen, og med Inger Froberg ved pianoet, kan få glæden frem hos de fremmødte. Ved konce certerne i Holstebro og Viborg den 13. og 14. december blev det lille o orkester suppleret med tidligere elever på andre strengeinstrumenter o medlemmer af Herning menighed med solosange og korsang. og I Holstebro blev forsamlingen desuden velsignet med Angela M Marinescus flotte julekompositioner på klaveret. Og i Viborg var det k kirkens fine akustik, der var med til at fremhæve både musik og sangn numre, såvel som de skønne fællessange. Det var en opløftende oplev velse at kunne synge med på ”Stille nat, hellige nat“ sidst i programmet. D fremmødte blev heller ikke snydt for en bevæget julehistorie og en De a andagt til at vende tankerne mod vores Frelser, som gæstede vores jord for mange år siden og har lovet at komme igen snart. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Rundt omkring 5 Landet rrun undt Tøj, vask, suppe, bøn Tekst & foto: Elin Hesselbjerg H er er Christopher til venstre sammen med Gilbert, som hjælper med at give tøj og suppe til hjemløse i Adventistkirken København hver tirsdag. Billedet er taget tirsdag 30. december, hvor Christopher er den sidste gæst – han holdt et ”teologisk“ foredrag med tegninger på tavlen om Gud, Djævelen, menneskene og engle. Vi beder for hinanden hver dag. Vi for ham, han for os. Hver tirsdag fra kl. 14-16 er der åbent hus med brugt tøj, mulighed for at få vasket sit snavsede tøj, sidde i rolige omgivelser og få suppe, hjemmebagte grovboller, frugt og andet godt, som vi har den dag. Som regel kommer der omkring 20 personer og forsyner sig med ”nyt“ tøj. Alle er meget høflige, hilser gerne med hånd eller et kram. De opfører sig ordentligt og respekterer os og de unge, der bor i kirken. Vi har 3 madrasser til at lægge ud på gulvet i et hjørne og tæpper, så de kan få sig et hvil, hvis behovet er der. Nogle gange bliver de liggende til efter oprydningen og helt ind i begyndelsen af vores bibelgruppe samvær. Kl. 17. sabbatten 6. december havde vi inviteret alle gæsterne til at deltage i gudstjenesten kl. 11.15 med efterfølgende fællesspisning og eftermiddagsmøde. Der kom 8 til gudstjenesten, Christopher først til maden, han var faldet i søvn i toget. Konstantin blev hele dagen og kom igen næste sabbat. Vi har mulighed for oversættelse til flere sprog. Mange er fra Rumænien, Polen, Bulgarien, Eritrea eller andre afrikanske lande og fra Danmark. Gilbert, som er en af de trofaste hjælpere, kommer fra Zambia og blev døbt i juli måned 2014. Vi har åbent for hjemløse fra november til og med marts. Dette er tredje vinter, idet vi begyndte i december 2012. Kærlig hilsen fra hjemløsegruppen på Suomisvej 5 Info: 5196 9854 / 4731 1815 eller e-mail: henninghes@hotmail.com Vestjysk Nytårstræf 2014 Tekst & foto: Julian Gudmundsson V i var 20-30 mennesker samlet over nytåret i Astrup ved Skjern og blev velsignet ved studiet af Abrahams liv og erfaring og fælleskabet med hinanden. En deltager syntes, at vi skulle blive ved et par måneder. En anden havde nogle dage i forvejen bedt til Gud om, at vedkommende ikke skulle være alene på sin fødselsdag og bestemte sig i løbet af en time for at tage turen fra København til Vestjylland med Det lykkedes at få 20 af deltagerne samle t på et gruppebillede. toget, da en anden deltager ringede og inviterede på et afbud. Vi var en broget flok af unge og gamle, der følte os i familie med Abraham og med hinanden i de dage, stævnet har varet. Temasangen blev nr. 56 fra salmebogen: ”Han leder mig, o salig trøst“!, og de personlige historier, der blev fortalt om aftenen, bevidnede dette. En deltager delte følgende med os fra bogen Kristi Lignelser som en kommentar til Abrahams erfaring: ”Det er ikke de evner du har nu, eller som du nogen sinde vil få, der vil give dig fremgang. Det er det, som Herren kan gøre for dig. Vi bør sætte meget mindre lid til det, mennesker kan gøre og stole langt mere på, hvad Gud kan gøre for hver eneste troende. Han længes efter, at du skal søge hen til ham i tro. Han længes efter, at du skal forvente store ting af ham. Han længes efter at give dig indsigt i timelige såvel som i åndelige spørgsmål. Han kan styrke vores forstand. Han kan give os taktfølelse og dygtighed. Læg hele din sjæl ind i gerningen, bed Gud om visdom, og den vil blive givet dig“ (s. 138,4). Historien om Abraham er stærk og berørte os alle. Vores ønske er at få en lignende erfaring som ham, der blev kaldt ”Guds ven“, og få tro til at følge Guds ledelse i 2015, hvor den end må føre os. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 6 Rundt omkring Tekst: Birthe Svendsen / Foto: Jørgen Reuter, Laila Berg og Ingmar Svendsen Vores julearrangementer begyndte allerede den 6. december, hvor Ditte og Marlene lavede risengrød til hele forsamlingen efter gudstjenesten. D en 13. december havde vi ”store juledag“, som selvfølgelig begyndte med sabbatsskole og gudstjeneste – Thomas havde en serie emner, som arbejdede sig frem fra Ruth, der kom til Betlehem som fremmed, David, der var fra Betlehem og naturligvis Jesus, som blev født i Betlehem. Vi samlede også en god gave ind til Happy-Hand i Aalborg, så de kan gøre mere. Efter gudstjenesten var der jule-potluck, og det skal i udpræget grad siges, at der var mange lækkerier, til fælles fornøjelse. Derefter fik vi besøg af PEPS (Per Arild Struksnes), som var julebilled-fotograf, hvor alle, der ville, fik taget et julebillede. Imens gik resten af forsamlingen i gang med forberedelser til søndagens udflugt til Reden, som er et fristed for kvinder og en del af KFUKs sociale arbejde i byen. Der blev forberedt grøntsager til en stor portion suppe og pakket chokoladepakker og skrevet kort. Der blev virkelig gået til den – alle fra 4 til 90 år deltog i forberedelserne. Søndag mødtes de unge så for at samle alt sammen til suppe og sandwiches og tog til Reden. Det blev en rigtig god oplevelse for alle. Vi havde håbet, at nogen havde lyst til at komme med tilbage til kirken, men det lykkedes ikke i denne omgang. Til gengæld samledes en god del af ”menighedsfamilien“ til en eftermiddag med spil, juleknas og gløgg, julepynt – og hyggeligt samvær. Det var ikke slut med julehyggen endnu, for tirsdag den 16. var menighedens ældre over 70 år inviteret til julemiddag arrangeret af menighedens unge. Det blev også en dejlig aften med rigtig god mad, julehistorie, konkurrence og gaver. Vi har et stort privilegium i at have så mange aktive unge i menigheden. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Landet rundt Risengrød, store juledag, knas og julemiddag i Odense Bedeuger 7 Landet rundt Den fælleskirkelige Bedeuge i Odder Tekst: Robert Svendsen B øn og tilbedelse af Gud bør naturligvis være en fast daglig rutine for alle kristne. Men at indføje bestemte tider i årskalenderen med endnu større fokus på bøn kan være en særlig velsignelse. I mange år har vi som adventister haft en tilbagevendende bedeuge den første uge af november med bedeugelæsninger og bøn. Og vi behøver ikke tvivle på, at det igennem tiden har været til stor åndelig inspiration for mange. Men samtidig er den årlige bedeuge i november traditionelt lukket omkring os selv. I Odder menighed har vi i mange år været med i Evangelisk Alliances Bedeuge, i år fra 11.-18. januar. Tre kristne grupper i byen lægger hus til og står for aftenens arrangement. I år var temaet Fadervor. Tirsdag aften i bedeugen afholdes pr tradition i Adventkirken, og temaet denne aften var ”Komme dit rige …“ Det var jo som at få serveret menuen på et sølvfad. Jesu Kristi genkomst, et budskab, vi som adventister elsker at dele med andre, og her var der 10-12 andre kristne ud over os selv. Hvilken vidunderlig mulighed! Det er også noget ganske særligt at opleve bønsfællesskab med andre kristne og fornemme Guds Ånd virke hos enhver, der helhjertet søger ham. 10 opbyggende dage med bøn Tekst & foto: Sven Hagen Jensen D a vi kørte hjem en aften efter at have været samlet til bønnemøde i Thisted, sagde Reiner, en god ven af menigheden, til mig, ”Tak for en dejlig aften, hvor er det skønt at være med i et bønnefællesskab.“ Sammen med tusinder af andre syvendedagsadventist menigheder i verden har en del menigheder i Danmark fra den 7.-17. januar deltaget i 10 dages bønnefællesskab om, at Helligåndens frugt må blive stærkere manifesteret i vores liv og menigheder. Bønnesamlingerne har været arrangeret i kirker, privathjem og over telefoner på den gratis telefonkonference tjeneste. Flere venner af menighederne har også deltaget og fået mod til selv at bede. I et hjem var alle inviteret til den traditionelle risengrød fredag aften, for derefter at deltage i bønnemødet. Foruden bøn om Helligåndens frugt har der været særlig fokus på forbøn for det evangeliske arbejde, der i 2015 foregår i et stort an- tal særligt udvalgte storbyer (Mission to the Cities) rundt omkring i verden, såvel som den kommende generalkonference i San Antonio til sommer, hvor vigtige beslutninger skal træffes. Ved bønnemøderne er man også blevet opfordret til at bede for syv personer i sin bekendtskabskreds, som man har en særlig byrde for. En ikke adventistfamilie i Viborg tastede sig ind på telefonnettet for at deltage en aften, men der var ingen andre på telefontjenesten. De havde overset, at der allerede havde været et bønnemøde i kirken samme dag. Til gengæld var de glade for at kunne være med den følgende aften. Fællesskab i bøn opmuntrer, inspirerer og berører hjerter, som det blev så virkeligt for en, jeg knælede sammen med i bøn. ”Jeg bliver så rørt“, sagde hun, da stemmen knækkede over. Tak Gud for bønnens velsignelse og det, den udretter, når vi beder sammen. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Tema: 8 Årsmøde Udfordret af udfordringen Adventistkirkens årsmøde på Himmerlandsgården 13.-17. maj 2015 Tekst: Henrik Jørgensen & Thomas Müller / Foto: TED & thinkstockphoto.com Velkommen til et nyt og spændende årsmøde, hvor vi glæder os til at udfordre dig på forskellige måder. Der er ingen grund til at være ængstelig eller bange. ”Udfordringen“ kan forstås på mange måder, og det er bevidst. Gennem møder og kurser håber vi på at udfordre dine tanker og holdninger, og gennem aktiviteter og sponsorløb kan du også blive udfordret fysisk. Daniel Duda, som er afdelingsleder i den Transeuropæiske division holder aftenmøderne, og hans kollega Paul Tompkins holder formiddagsmøderne. Vi er i gang med at sammensætte en bred vifte af kursustilbud og glæder os til at byde alle adventister og andre interesserede velkommen. I år bliver maj-årsmødet i Kristi Himmelfartsferien på Himmerlandsgården det eneste fælles årsmøde. Til efteråret bliver der to regionale efterårsmøder på Sjælland, så vil du opleve fællesskabet i ”den store familie“ skal du lægge planer for at være på Himmerlandsgården i midten af maj. Vi glæder os til at dele udfordringen med jer. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 DR. DANIEL DUDA Kommer oprindelig fra det kommuniststyrede Tjekkoslovakiet (i dag Tjekkiet) og fik som en af de første anledning til at rejse til udlandet for at studere. Udover at have været præst i sit hjemland har Daniel også undervist ved Newbold College i England og er i dag leder af Trans-Europæisk Divisions afdeling for uddannelse og assisterer i prædikantafdelingen. Dr. Daniel Duda vil tale ved aftenmøderne og gudstjenesten i det store telt samt holde et af kursustilbudene ved dette års årsmøde. DR. PAUL TOMPKINS Specielt kendt af unge mennesker fra europæiske ungdomskongresser og spejder-camporeer. Paul er englænder og har blandt andet stået for ungdoms- og spejderarbejdet i den Trans-Europæiske Division de sidste 15 år. Dr. Paul Tompkins vil tale ved morgenmøderne i det store telt torsdag og fredag samt holde et af kurserne ved årsmødet. Et mere detaljeret program for årsmødet vil følge i næste nummer af Adventnyt og på adventist.dk/aarsmode, men du kan allerede nu skrifteligt indsende din ”tilmelding/booking“. Se bagsiden. Global Youth Day 9 Global Youth Day Gør dig klar til at være prædikenen Tekst: Paul Tompkins / Foto: Arkiv fra sidste Global Youth Day Sjældent har tre ord sat så meget gang i fantasien hos unge over hele verden som Global Youth Day. Hvis du ikke har hørt om det tidligere, så går Global Youth Day ind i sit tredje år i 2015 og kommer til at bestå af unge mennesker ude på gaderne og i deres lokalsamfund, hvor de vil gøre gode gerninger under sloganet ”Vær Prædikenen.“ B egivenheden er handlingsorienteret, hvor unge fra hele verden tænker globalt, men handler lokalt. Global Youth Day-sabbatten er den 21. marts 2015, og der vil Hope Channel have 24 timers internetdækning fra hele verden, herunder også udsendelser fra TED-studier i Norge og Holland. Newbold College vil også blive brugt som et uplink websted med primær fokus på Global Youth Day-aktiviteter i et af de afrikanske unioner. Tiden er kommet til at begynde at planlægge forud. I tidligere år har en bred vifte af aktiviteter fundet sted, hvilket har indbefattet bloddonation, at brødføde de hjemløse, gadevidnesbyrd, rydde op på en legeplads, sang på plejehjem, at give frugt i bytte for cigaretter og HelseExpo med gratis sundhedstjek. Undersøg dit lokalområde og læg planer for, hvad der vil være mest effektivt. Nogle grupper har fået lavet specielle Global Youth Day T-shirts til anledningen. Andre ideer til grafisk design kan ses og er tilgængelige på hjemmesiden www.gcyouthministries.org FØLGENDE DIGT AF EDGAR GUEST SAMMENFATTER GLOBAL YOUTH DAY-INITIATIVET: I’d rather see a sermon than hear one any day. I’d rather one would walk with me than merely tell the way. The eye’s a better pupil, and more willing than the ear, Fine council is confusing, but example’s always clear. The best of all the preachers are men who live their creed, For to see good put into action, is what everyone needs. I can soon learn how to do it, if you let me see it done, I can catch your hands in action, but your tongue too fast may run. And the lecture you deliver may be very wise and true, But I’d rather get my lesson by observing what you do. For I may misunderstand you in the high advice you give, But there is no misunderstanding how you act and how you live. When I see an act of kindness, I am eager to be kind; When a weaker brother stumbles, and a stronger stays behind Just to see if I can help him, then the wish grows strong in me, To be as big and thoughtful as I know that friend to be. And all travelers can witness that the best of guides today, Is not the one that tells them, but the one that shows the way. Globalt set bliver Global Youth Day også den første sabbat i den internationale ungdomsbedeuge (21.-28. marts). Et nyt initiativ i 2015 er at gøre den anden sabbat i bedeugen (28. Marts) til en ”Connect Day“ eller ”Homecoming Sabbath“ – altså, hvor fokus vil være på at invitere venner, familie og nye og gamle kontakter tilbage til den lokale kirke. På forhånd tak, fordi du vil være med til at gøre en forskel i dit lokalsamfund og for din kirke. PAUL TOMPKINS Ungdomsleder i Adventistkirken i Europa (TED), og har arbejdet med unge det meste af sit liv efter han selv blev adventist. ptompkins@ted-adventist.org Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 10 ADRA Farvel 2014 – Velkommen 2015 Vi er så småt i gang med 2015. Tænk sig – det er kun en måned siden, vi fejrede det nye års komme. Mens vi endnu er i den mørke tid, hvor vi spændt venter på de første forårstegn, er det måske på sin plads at kigge på nogle af 2014’s lyspunkter i ADRA Danmarks arbejde. Tekst: Jacob Rosdahl / Foto: Daniel Uhrhøj & ADRA NÅR MOR ER ET BARN ADRA er en af de fremtrædende danske hjælpeorganisationer. Derfor er vi også med i Danmarksindsamlingen 2015, som du måske så forleden i DR TV. De penge, som blev samlet ind er gået til Malawi, hvor vi har et projekt, som støtter unge mødre og forebygger teenage-graviditeter. Derfor var det også passende, at ADRA Ungdom tog til Malawi for at opleve projektet på første hånd og til gengæld for en masse fantastiske indtryk fik lov til at undervise nogle af pige/kvindegrupperne dernede. udvikling, nødhjælp og globale forhold ofte er underprioriteret i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Derfor sendte ADRA igen i år et par gymnasieklasser til Rwanda. Det kom der en masse spændende oplevelser ud af – sammen med et blad, ”Et Liv“, som gymnasiasterne selv har skrevet, og hvor temaet er hvor ens, vi mennesker er på trods af vores individuelle forskelle. Og hvordan vores liv i henholdsvis Danmark i nord og Rwanda i syd faktisk ligner hinanden på trods af nogle indlysende forskelle. SAMME – MEN ALLIGEVEL FORSKELLIG ADRA Danmark prøver også at få fat i de unge på andre måder. Vi ved, at viden om HUSE I BURUNDI Burundi er verdens 10. fattigste land og er stadig i færd med at rejse sig efter den ødelæggende borgerkrig for mere end 10 år siden. ADRA Danmark bygger huse i Burundi til hjemvendte flygtninge. Husene bliver bygget lokalt, i lokal byggestil, og husene kommer til at udgøre en tryg base for flygtninge, som ofte har meget, meget lidt at begynde et nyt liv på. Husene er sponsoreret af ADRA’s støtter – og alle tiders sponsor er den 101-årige Else Mortensen, som har givet 52 huse, og alene i 2014 gav 10 huse. JACOB ROSDAHL Journalist og kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 ADRA 11 Stillingsannonce Vejlefjordskolen – midt i skoven, tæt ved stranden – søger tysklærer pr. 1. august. STÆRKE KVINDER Overalt i verden betragtes kvinder som underlegne og svage. Faktum er, at det er lige omvendt: kvinder er rygraden i samfundet. De holder sammen på familien, de dyrker jorden, de sørger for at børnene er mætte, har tøj på kroppen og kommer i skole. Alligevel bliver kvinders allermest grundlæggende rettigheder trådt under fode. I DR Congo støtter ADRA kvinder, som kæmper for deres rettigheder og yder rådgivning og hjælp til kvinder, der bliver undertrykt, voldtaget og mishandlet. EBOLA Udbruddet af ebolaen kan dårligt kaldes et lyspunkt, men ADRA Danmark var alligevel på sin vis positivt involveret i bekæmpelsen af ebola i Liberia og Sierra Leone. I begge lande kæmpede adventistkirkens hospitaler en sej overlevelseskamp – i bogstaveligste forstand – og ADRA Danmark støttede fx gennem ADRA International Cooper-hospitalets (i Liberias hovedstad Monrovia) insisterende indsats i at behandle ikke-ebola-syge. Vi fulgte åndeløst med i dagbogsberetningerne fra læge James Appel på ADRA Danmarks hjemmeside. 50 MILLIONER FLYGTNINGE Et andet mørkt kapitel i 2014 var, at det var et rædsomt og trist år for verdens flygtninge. I løbet af året oversteg tallet 50 millioner flygtninge. Det betyder, at der nu er flere flygtninge i verden end efter 2. verdenskrig! Krigene i Syrien og Irak er i særklasse humanitære katastrofer i store områder. ADRA er sammen med mange andre hjælpeorganisationer tilstede i disse områder. Et andet sted, som vi ikke har hørt så meget om, er Yemen. Her er ADRA en af de få danske organisationer, som yder en indsats for somaliske flygtninge. BEHOVET ER DER OGSÅ I 2015 ADRA Danmark er tilstede i Sydsudan, hvor interne konflikter i verdens yngste land har sendt næsten 2 millioner mennesker på flugt – og hvor en sultkatastrofe lurer, såfremt de borgerkrigslignende tilstande fortsætter. ADRA Danmark har fået 4,6 millioner kroner til at udvide sit program i Sydsudan. Noget af det vigtigste er naturligvis at skaffe mad, og derfor støtter vi med fx køkkenhaver og fiskenet, så nogle af de mest udsatte familier kan brødføde sig selv. TAK! Uden støtte går det ikke! I ADRA er vi taknemmelige for, at vores lille, rige land kan gøre en forskel for udsatte, fattige, sultne og uretfærdigt behandlede mennesker. Vi sender især en særlig tak til vores medlemmer og bidragsydere blandt adventistkirkens medlemmer, som hver dag glæder og rører os med deres støtte. Vi lover at fortsætte arbejdet i 2015 – og håber, at vi om et år har været med til at gøre verden et lidt bedre sted at være. Kontaktinformation: Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 75895202 info@vejlefjordskolen.dk Endelig kom stillingen, som du har ventet på! Vejlefjordskolen har brug for DIG i vores grundog/eller efterskole, hvis du er tysk- og dansklærer. Andre fag kan der forhandles om, for vi passer godt på vores nye lærere. Om dig: · Du er tysklærer med stort T · Du er faglig stærk, og du har ja-hatten på · Du er klar til at fylde undervisningen med kreative idéer og godt humør · Du kan engagere og motivere børn og unge Vi tilbyder: · Et lærerkollegium, hvor der er god stemning og højt til loftet · Medindflydelse · Ca. 450 skønne børn og unge lige fra vuggestue til 3. g · Mulighed for at undervise i smukke omgivelser Nyttige oplysninger: · Vi arbejder ud fra kristne værdier · Tilstedeværelse fra kl. 7.30 til kl. 16.00 to dage om ugen · Niveaudelt undervisning i matematik, engelsk og tysk for elever i 7.-10 kl. · Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC Spring ud i det og send din ansøgning inkl. cv til ovenstående adresse eller mailadresse, så vi har den i hænde senest mandag d. 2. marts 2015 kl. 12. Kontakt rektor Holger Daugaard hd@vejlefjordskolen.dk eller afdelingsinspektør Lone Jalving vice@vejlefjordskolen.dk Læs mere om skolen på hjemmesiden www. vejlefjordskolen.dk Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 12 Vejlefjordskolen 2015 – et jubilæumsår for Vejlefjordskolen! For Vejlefjordskolen bliver 2015 et jubilæumsår! I år er det nemlig 125 år siden Adventiskirkens første kostskole blev etableret. Tekst: Holger Daugaard / Foto: Per Arild Struksness BEGYNDELSEN Den første kostskole lå dog ikke ved Vejle Fjord, men i København. Adventistpioneren M.M. Olsen og hans hustru, netop hjemkaldt til Danmark fra USA, havde fået til opgave sammen med stud.med. Carl Ottosen, der senere grundlagde Skodsborg Badesanatorium, at oprette en skole i København. Ægteparret Olsen skulle hovedsagelig tage sig af skolehjemmet, mens Carl Ottosen fik ansvaret for undervisningen, som fik form af et kursus. De første par år tog 3 af eleverne studentereksamen og 16 præliminæreksamen. Skolen havde dog endnu ikke fundet sit blivende sted. På fire år nåede skolen at have adresse på både Sindshvilevej, Coldbjørnsensgade, Ryesgade og H.C Andersensgade. En del af eleverne kom fra det øvrige Skandinavien, og når det gælder lærerkræfterne, var mange af dem timelærere bl.a. fra universitetet. Det var ikke en tilfredsstillende løsning på længere sigt, og tidligt begyndte man at arbejde med planer for at flytte skolen ud i landlige omgivelser – og på et blivende HOLGER DAUGAARD Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. rektor@vejlefjordskolen.dk Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 sted. I første omgang faldt valget på Frederikshavn, hvor man opførte Frydenstrand. Byggeriet krævede store økonomiske ressourcer, men de tre skandinaviske landes adventister var alle interesseret i dette skoleprojekt og gik sammen om at løfte opgaven. Da den imponerende 3-etages bygning stod færdig, kunne den rumme ca. 50 elever samt forstander og lærere. Skolen havde et bredt undervisningstilbud – bibelundervisning, de nordiske sprog, matematik, naturfag, engelsk, tysk, fransk, helse, bogføring, stenografi, musik, madlavning, syning og havebrug. De første år gik den nye skole godt. Økonomien var dog anstrengt, og man valgte derfor at oprette sanatorievirksomhed sideløbende med skoledriften. Trods dette blev det alligevel for vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, og i de følgende år førte skolen igen en omtumlet tilværelse med skiftende adresser. Vejlefjordskolen TIL VEJLE FJORD For at gøre en lang historie kort endte flytningerne for alvor først den dag, da Adventistkirkens ledelse besluttede at købe Kirkeskovgård ved Vejle Fjord. Her faldt tingene til ro, og skolen blev etableret med hovedbygning, drengebygning og tjenesteboliger i 1930. Siden er det gået slag i slag. Vi har nu ligget ved fjorden i 85 år – og vi agter at forblive, hvor vi er! Den beliggenhed, som skolen endte med at få, fås ikke bedre, og vi håber og tror, at den togbro, som regering og folketing har vedtaget skal blive vores nærmeste nabo om nogle år, ikke bliver realiseret! DET SKAL FEJRES – NORDISK KORFESTIVAL I APRIL Et 125 års jubilæum skal fejres, og vi tager allerede hul på festlighederne i april. Vejlefjordskolen er i år vært for den nordiske korfestival, hvor korene fra de 4 nordiske adventist-søsterskoler mødes og synger sammen gennem en hel weekend. Vi får således besøg af korene fra Toivonlinna, Finland, Tyrifjord, Norge, og Ekebyholmskolan, Sverige – og de skal hjælpe os med at starte fejringen af vores jubilæum med en stor offentlig koncert i Vejle lørdag den 17. april. Højdepunktet bliver, når det kombinerede kor med over 100 medlemmer synger. Her er I også alle sammen velkomne! DET SKAL FEJRES – EN HISTORIEBOG UDKOMMER Næste markering af jubilæet kommer til årsmødet på Himmerlandsgården i maj måned. Her planlægger vi, at en helt ny bog om Vejlefjordskolens lange historie udkommer. Igennem de sidste par år har en komité med Walder Hartmann i spidsen arbejdet ihærdigt med denne bog, og vi glæder os til at introducere den for Danmarks adventister, tidligere elever og alle vores mange venner og sympatisører. Bogen bliver solgt ved Vejlefjordskolens stand under årsmødet. DET SKAL FEJRES – JUBILÆUMSDAGEN I SEPTEMBER Det egentlige jubilæum finder sted lørdag den 5. september. Her holder vi vores årlige jubilæumsdag for tidligere elever, som 13 vi plejer. Men som ekstra krydderi har vi om eftermiddagen et særligt jubilæumsprogram, hvor vi markerer de 125 år. Og om aftenen deltager foruden jubilarerne en række indbudte gæster i festmiddagen. Programmet for dagen kan I læse om senere, men planlæg allerede nu at komme til jubilæumsprogrammet – det bliver festligt! HVAD SKER DER ELLERS? Nu skal vi jo ikke glemme, hvad der i øvrigt sker på skolen. I nærmeste fremtid har vi også andre spændende arrangementer, som I er velkomne til at være med til: · Internationalt fodboldstævne 27/2-1/3. Det traditionsrige stævne med deltagelse af hold fra nær og fjern. Kom og vær med! · Forårskoncert 21/3 kl. 19.30. Også her er alle velkomne. NORDIC SOUND NORDISK KORFESTIVAL & 125 ÅRS JUBILÆUMSKONCERT LØRDAG DEN 18. APRIL KL. 19.30 Kirkecentret, Apostolsk Kirke, Vardevej 106, 7100 Vejle Medvirkende kor fra: Tyrifjord Videregående Skole, Ekebyholmskolan, Toivonlinna, Vejlefjordskolen Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 14 HappyHand HappyHand – i din by? HappyHand butikker er nu åbnet i to byer i Danmark: København og Ålborg. Det er langt mere end to genbrugsbutikker. Det er en måde at åbne vinduet til din kirke på og derved fortælle andre, hvem du er. Samtidig lindrer du fattigdom, nød og ensomhed og får nye venner for livet. Vi står klar til at hjælpe jer med at åbne en HappyHand i jeres by! Tekst: Berit Elkjær / Foto: Arkiv I København har HappyHand nu været i fuld funktion i snart 3 år. I Ålborg er 1 års jubilæet lige passeret. Begge steder går det rigtig godt. Man åbner dog ikke en HappyHand uden udfordringer, men velsignelserne strømmer ind og dækker over slid og hårdt arbejde. HAPPYHAND FORTÆLLER OM ADVENTISTERNE Både i København og Ålborg lyser det bogstavelig talt ud af væggene, at vi tror på en kærlig Gud, og det er almindeligt og helt naturligt at fortælle kunderne, hvem vi er, hvem Jesus er – og hvad vi står for. Rigtig mange mennesker i dag aner ikke, hvem Gud er – og slet ikke, hvem adventisterne er. Hvis de har hørt noget om os, kan det typisk være, at vi lever under en række forbud. Det er en glæde at få lov at fortælle, at Jesus elsker os, han er vores ven i dagligdagen, og at Bibelen, sabbatten, sundhedsbudskabet, læren om livet efter døden – alle vores trospunkter, er gaver fra en kærlig Gud, der vil os det godt. Vær helt sikker på, at mennesker gerne vil lytte – og lyttes til. De har brug for os, og vi har brug for dem. De vil gerne indgå i et samarbejde med os som kirke – hellere end gerne. I København er omtrent en tredjedel af bli de frivillige ikke fra kirken, og vi bliver velsignet med nye venner for livet. JESUS TOG SOCIALT ANSVAR Bibelens syn på lindring af nød og ensomhed er overraskende konkret. Jesus gjorde en klar og tydelig forskel for de lidende mennesker, han mødte. Kærlighed til Jesus vil helt naturligt medføre, at vi ønsker at gøre en forskel for andre. Bibelen er fyldt med opfordringer til godhed, opfordringer ti til at gå i Jesu fodspor og gøre verden til eet bedre sted for de syge, ensomme, svage, fa fattige og udstødte. I Matt. 25,35-37 (BHD) læser vi: ”I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig vvelkommen, da jeg stod som fremmed, og skaffedde mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til m mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.“ H HAPPYHAND GØR EN FORSKEL F FOR MENNESKER I DANMARK HappyHand er med til at gøre en praktisk H o åndelig forskel for de kunder og menog n nesker, vi møder i butikken. Mange er ens somme i Danmark i dag. Hvis man falder l uden for normen, er det let at lande i lidt et tomrum uden venner. Nogle af de mennesker søger ind i HappyHand – for at tale med et andet menneske eller bare for at sidde lidt i cafeen og finde fred. Happy- Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 kæm Hand giver en kæmpe kontaktflade til andre mennesker. Vi får nye netværk og bliver velsignet med nye dejlige venner. Mange af vores frivillige medarbejdere er meget ressourcestærke og er en fantastisk hjælp i det praktiske arbejde. Nogle af vores frivillige ønsker blot at være vores hjælpende hænder, mens andre indgår i det større åndelige fællesskab (se beskrivelsen af det åndelige arbejde i vores præst Anette Wullfs afsnit næste side). HAPPYHAND GØR EN FORSKEL FOR VORES JORD Alt for sjældent tænker vi over, at vores forbrug af tøj og ting er med til at øge klimabelastningen. Det giver god mening at genbruge både tøj og ting, set i forhold til den mindskede forurening ved nedsat behov for produktion og forbrænding. HAPPYHAND GØR EN FORSKEL FOR FATTIGE I Danmark kan vi hver aften lægge os godt til rette i en varm blød seng, mens andre frysende må finde lidt læ for natten i en papkasse eller en opgang. Hver morgen kan vi stå op til en dag, hvor vi ikke behøver at frygte sult. Andre står op til en dag, hvor de endnu ikke aner, om hverken de selv eller deres børn kan spise sig mætte. HappyHand Vi er mange privilegerede i Danmark. I HappyHand samler vi penge ind, så vi derved kan dele vores privilegier med de sultne, fattige og nødlidende. HappyHand deler varmt tøj og sunde madpakker ud til de hjemløse i Danmark i den kolde tid. Langt de fleste midler går dog til lindring af fattigdom og sygdom i den 3. verden. De fleste af vores penge støtter ADRA projekter. I DIN BY? Adventistkirken har en fantastisk mission – men vi må ud af vores halvtomme kirker, for at formidle den. Næstekærlighed og mission er to sider af samme sag – det viste Jesus os klart og tydeligt, da han gik her på vores jord som vores forbillede. Omkring os søger mennesker efter mening, efter fællesskab og noget at tro på. Vi vil gerne opfordre alle jer godhjertede, glade adventister, til at åbne en HappyHand i jeres by, så i derved kan åbne jeres kærlige ”kirke-vindue“ og vise verden, hvem vi er. Vi vil støtte jer økonomisk og praktisk. Vi vil gerne være med til at give HappyHand videre til jeres by. Vi ønsker og beder for, at dette glade koncept må brede sig og bringe megen glæde og velsignelse. Hold jer ikke tilbage, men føl jer fri til at kontakte: 15 Berit Elkjær: berit.e@mail.dk Lotte Rechter: lotte.rechter@gmail.com TAK Tak til alle jer, der hjælper på så mange måder i HappyHand-projektet. Aldrig havde vi vidst, at kirken rummer så mange dejlige, gavmilde og talentfulde mennesker – af hjertet TAK! De bedste hilsner på vegne af bestyrelsen i HappyHand, Berit Elkjær BERIT ELKJÆR Dedikeret HappyHand entusiast. Fysioterapeut og klinisk diætist. Medlem af Unionsbestyrelsen berit.e@mail.dk En ”engel“ tager sin ven med i HappyHand En dagligdags erfaring fra arbejdet i HappyHand med glæde oplevet af Iben Bidstrup. Tekst: Iben Bidstrup / Foto: Arkiv ”M ød min gode ven... Nungo. Jeg har sagt til Nungo, at her vil I gerne hjælpe ham – er det ikke rigtigt? Sæt dig her, Nungo, så vil den søde dame hente dig en kop varm kaffe... v-a-r-m k-a-f-f-e... ja! nemlig! V-a-r-m!! Sid ned, s-i-t d-o-w-n... du må gerne.... the lady will bring you w-a-r-m d-r-i-n-k... Ja, altså, jeg mødte lige Nungo her ved Nørreport. Han stod og frøs. Mærk selv, han er kold helt ind til benet. Jeg sagde, at jeg vidste lige præcis, hvem der gerne ville hjælpe ham, for det vil I gerne, ikke? Varmt tøj – det har I her, ikke? Se, han har ingen sokker på, og jakken er alt for tynd. IBEN BIDSTRUP Glad medarbejder i HappyHand Har I ikke en varm jakke eller nogle tykke trøjer, han kan få på? Og sokker? For I vil gerne hjælpe, ikke? H-el-p... these nice lady will H-e-l-p you, Nungo, warm trøje – they will finde you a warm trøje og soks...“ Han var ikke helt ædru, englen, som trådte ind i Happy Hand, den dag. Han svajede let, når han gik, og talen var sløret. Hans eget tøj bar præg af tidens tand og at dømme ud fra duften, som hurtigt bredte sig i butikken, kunne englen selv have brug for et varmt brusebad og et nyt sæt varmt tøj. Men selv takkede han pænt nej til kaffe og klæder, englen. Det var ikke for sin egen skyld, han var kommet: Han var kommet, fordi han på sin vej var stødt på Nungo. Nungo, som kom fra varmere himmelstrøg og ikke var klædt på til dansk vinter, Nungo, som ikke havde et sted at sove og derfor sov på det kolde fortov. Det var ikke meget han bad om, englen, bare lidt varmt til sin gode ven Nungo. Han havde selv en båd, hvor Nungo kunne sove, indtil videre, så længe frosten stadig truede... Jeg selv gik forbi en hjemløs på Nørreport så sent som i går. Jeg sendte ham et hurtigt, lettere forlegent smil, mens jeg ærgrede mig over, at jeg lige havde brugt mine sidste småpenge hos bageren. Næste gang, tænkte jeg, må jeg huske at have penge klar. Jeg må huske et visitkort til Happy Hand, så jeg kan række dem et ‘gavekort’ til en varm drik og noget varmt tøj... næste gang... I dag var jeg så heldig at møde en vaskeægte engel – en udsending fra Gud selv! Hvor er det godt, at der findes engle, der ikke venter til ‘næste gang’... Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 16 HappyHand Kirkeliv i HappyHand Jeg har nu været præst i HappyHand i ca. et halvt års tid, siden juni 2014. Tekst: Anette Wulf / Foto: Arkiv eg ser det som et stort privilegie at få lov at være præst i HappyHand. Jeg har nok altid tænkt lidt utraditionelt om kirke og har altid set muligheder i at lave kirke på en lidt anderledes måde. Og det er netop, hvad vi gør i HappyHand. Udover at være en genbrugsforretning er HappyHand også et sted, hvor der kommer mennesker fra lokalområdet, som mest kommer for at sidde og få en kop te og en snak, og nogle vil også gerne bedes for, og det tager vi os tid til i HappyHand. Mange har oplevelsen, når de kommer ind, af at opleve en fred og ro, som de bliver tiltrukket af. Jeg vil vove at påstå, at den fred, mennesker mærker i HappyHand, er Guds fred. J for et fodbad og lidt nakkemassage, og så beder vi sammen og for hinanden. Dette arrangement er ikke et, hvor vi er en masse mennesker, men der kommer som regel mellem 2-5 mennesker, som ikke har nogen kirkebaggrund. De fleste af dem er søgende og har en eller anden form for tro på Gud allerede. Nogle af disse mennesker har søgt lidt i New Age-miljøet og lidt i det mere meditative buddhistiske, men også i kristendommen. Det er dejligt, at vi i HappyHand har mulighed for at møde disse mennesker med Guds kærlighed og stille og roligt kan hjælpe dem til at forstå, at Jesus er vejen, sandheden og livet og den eneste vej til Faderens hjerte. ÅNDELIG WELLNESS Udover de daglige snakke om livet og Gud, så har vi i HappyHand flere forskellige åndelige tilbud. En gang om måneden har vi en aften, vi kalder ’Åndelig Wellness’. Her indretter vi forskellige små hjørner rundt om i forretningen, hvor man kan sidde og snakke lidt med Gud og tænke over forskellige aspekter af sit gudsforhold og livet med ham. Derudover har vi ofte mulighed BIBELBRUNCH Vi er også begyndt at have Bibelbrunch ca. hver anden sabbat inde i HappyHand. Her mødes vi kl. 13 og spiser brunch sammen og hygger os. Herefter studerer vi Bibelen eller ser en video som oplæg ANETTE WULF Præst i Roskilde og Happy Hand. Glæder sig over mange varierede opgaver, med passionen at mennesker må lære Gud at kende. anette.wulf@adventist.dk Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 til snak om livet med Gud, hvorefter vi som regel slutter med at bede sammen i små grupper. Vi hygger os rigtig meget til Bibelbrunch. Vi er en blandet skare af mennesker, mest unge mennesker fra kirken, og så kommer der et par stykker, som ikke har deres baggrund i kirken. Nogle kommer både til Åndelig Wellness og Bibelbrunch. Så i HappyHand er vi også kirke for et lille fællesskab af mennesker, og det er jo dejligt, at vi kan møde åndelige behov hos mennesker, der ikke får de behov mødt andre steder. Jeg har oplevelsen af, at det er lettere for nogle mennesker at komme til de åndelige arrangementer, vi har i HappyHand, end at komme i en almindelig kirke. Måske fordi vi har en meget afslappet atmosfære, hvor det meget let kan føles, som om vi bare sidder i en dagligstue og spiser og snakker med gode venner om livet og troen. Og det er jo der, troen virkeligt bliver levende og livsnær, når vi kan være ærlige omkring, hvad vi kæmper med, og hvad vi ikke helt forstår, og hvad der rører sig i vores hjerter. Det er netop sådan et fællesskab, vi forsøger at være i HappyHand. Et sted, hvor vi deler det svære og det lette, det som bringer glæde og opmuntring, og det som bringer sorg. Vi forsøger at være et sted, hvor vi altid er parate til at tage hinanden i hånden og frimodigt gå ind foran Guds nådetrone, hvor vi finder barmhjertighed og nåde til hjælp i rette tid (Hebræerne 4,16). HappyHand 17 Hvordan er det at starte en HappyHand? Tekst: Lotte Rechter / Foto: Arkiv F ørst vil jeg sige, at jeg tror, det har været langt lettere at starte en HappyHand 2, end det var at starte HappyHand 1! I Aalborg har vi fået al den sparring og støtte fra HappyHand København, som vi havde brug for. Det er altid lettere at gå en vej, nogle andre har gået før dig, – især når de gerne vil give dig gode råd. Vi fik også praktisk hjælp med at finde fint ”aflagt“ butiksudstyr fra en butik, der lukkede, hvilket vi virkelig var taknemmelige for! Berit kom faktisk også over og gav en hånd med det praktiske op til butiksåbningen! Og kirken har bakket os op hele vejen og været utrolig hjælpsomme. Vi lånte jo pengene til istandsættelsen af en pulje, kirken har fra Generalkonferencen, og har nu, efter 1 år, tilbagebetalt dem. Det betyder, at der nu er penge at låne for en ny butik! Så er I nogle stykker i DIT område, som kunne være lidt interesserede i at høre mere, så kommer vi gerne og fortæller, eller I kan komme på besøg og stille spørgsmål. Dagligdagen i butikken er hyggelig og sjov! Vi har fået rigtig mange stamkunder/ venner af butikken, som vi får lange og gode snakke med. Mennesker, vi sandsynligvis eller aldrig ville være kommet i snak med. Vi er et blandet team af unge og ældre og får også på tværs af generationerne et rigtig godt venskab, som alle nyder. Ja, vi bruger en del timer i butikken og ja, vi er trætte, når vi går hjem, men det er bare så meningsfuldt, når man ser, hvor mange penge der kan rejses til nødlidende og når man tænker tilbage på alle de gode kunde-snakke, man har fået, og når man læser alle forbøns-ønskerne, som bliver lagt i vores lille kiste. Alle vores kunder får en velsignelse fra Gud og bliver mindet om, at Han er der og gerne vil være med i deres liv… Vi har lige fejret 1 års fødselsdag med masser af glade kunder! Vi er SÅ taknemmelige over vores lille butik! Og over alle jer, som giver os ting at sælge, og som beder for os! Og allermest taknemmelige til Gud, som velsigner det hele! LOTTE RECHTER Lotte Rechter, Aalborg menighed. Hobby: HappyHand og hygge. lotte.rechter@gmail.com Gode ord fra Ellen White om socialt arbejde Tekst: Ellen White / Oversættelse: Iben Bidstrup ”D e, hvis opgave det er at forandre verden; de, der står som bannerførere for den tredie engels budskab, er ansvarlige for at mætte sult og lindre nød. De skal arbejde for Kristus med hjerter, der slet ikke kan lade være med at række ud til enker og faderløse. Underligt nok er netop denne opgave blevet forsømt! Andre kirkesamfund giver husly til de hjemløse; hvorfor er vi ikke forlængst trådt til med hjælp til de mennesker, som Kristus har givet os ansvar for, de mennesker, som ifølge Kristus repræsenterer ham? Hvorfor er vi så længe om at reagere på deres råb om hjælp? Andres byrder skal også være vore byrder. Hvordan kan det være, at vi, der er blevet betroet nådens budskab, ikke træder til med prak- tisk hjælp, trøst, omsorg, støtte og råd, når mennesker hungrer efter det? De, der vender det døve øre til andres råb, vil opleve, at Gud også vender det døve øre til, når de selv har brug for hjælp. Til gengæld har han lovet, at de, som møder lidelse og nød med kærlighed og omsorg, som ikke lader sig æde op af selviskhed, men lader sig berøre af andres sorg, altid vil blive hørt: ”Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!“ (Hvad har du på hjerte? Hvad kan jeg gøre for dig?) Es 58,9. Herren står på spring for at hjælpe dem, der udviser omsorg for de undertrykte og sørgende. Vor Gud er er en kærlig, omsorgsfuld og nådig Gud. Lad os ligne ham. De, som er frelst ved lammets blod, vil ved Guds Ånd gøre alt, hvad der står i deres magt for at trøste de sønderknuste, støtte de undertrykte og fuldføre den opgave, som Jesus har betroet dem. Iblandt syvendedagsadventisterne er der opstået en tendens til at gøre sig hård overfor de fattige, at udvise ligegyldighed overfor deres nød og at vende sig utålmodigt bort fra deres råb om hjælp, og det til trods for at Herren selv har pålagt os at møde medmennesker i nød med omsorg, venlighed og respekt.“ KILDE: Home Missionary July 1, 1891, afsnit 13-14. Læs mere i bogen samlet af Rudolf Maier & Randy Warkentin “Working with the Poor: Selected Passages from Ellen G White on social Responsibility” Department of World Mission, Andrews University, Berrien Springs, MI, 2007. Citatet findes i section 3, kapitel 10: Oppression. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 18 Ung Adventist Ung adventist anno 2015 For ikke så længe siden havde jeg en samtale med en ung studerende, som havde fået en kæreste. Jeg fik navnet at vide, og jeg kendte ikke personen, så jeg spurgte: ”Elsker han Jesus?“ Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: istockphoto.com J eg kunne have spurgt om meget andet, men jeg valgte at begynde med Jesus, fordi hvis ikke det er ham, det handler om, så er alt andet lige meget. Jeg fik et klart ja med en stor smiley tilbage på facebook chatten, og så kom mit næste spørgsmål: ”Er han adventist?“ Nu handler dette ikke om kærester, men om prioriteter, valg og udfordringer. Det handler om alle de unge adventister, som er vokset op uden at vide, hvorfor det er fantastisk at være adventist. Hvis du er i tvivl om, hvilken gruppe jeg taler om, så er mit gæt, at det gælder de allerfleste af os, der er født efter 1980. Der er mange af os, der tog beslutningen om at blive døbt, og gennem dåben er Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 vi også blevet medlem af Adventistkirken, men der er helt enormt mange af os, som ikke kommer i menigheden, og hvis du ser dig omkring, så er det måske i virkeligheden ikke så anderledes i den årgang eller generation, som du er en del af. Hvad er det, der gør, at så mange vælger kirken fra? JESUS OG KIRKEN ”Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.“ (1 Pet 2,4-5) Jeg er overbevist om, at en del af svaret ligger i spørgsmålet. Det er nemlig oftest ikke Jesus, vi vælger fra. Det er kirken, og vi ser ikke altid, hvordan de to hører sammen. Når man er 4 år i børnesabbatsskolen, synges der så mange sange om at elske Jesus. I den børnebibel vi købte til Lukas i sommers, er det helt tydeligt nu, hvor vi er begyndt at læse historierne for ham, at så mange af dem, der er valgt ud, handler om Guds kærlighed. Men når man bliver ældre (voksen), og det bliver lidt mindre i orden at tale om følelser, så oplever mange unge, at de sidder til gudstjeneste og synger salmer, hvor de ikke forstår teksten. De hører en prædiken, som handler mere om kirken, og hvordan de bør leve, end den handler om Jesus. Og de oplever mennesker, som er mere interesseret i at snakke om biler og vejret, når det hele er overstået. Og så spørger vi os selv, hvorfor de vælger det fra? Lad mig spørge dig: ”Ville du vælge det til, hvis du ikke allerede var adventist?“ Nu er dette selvfølgelig en grov karakteristik, men jeg tror den er rammende flere steder i landet, og hvis man så lægger oveni, at der næsten ikke er nogen andre unge i den menighed, som er i nærheden, så er det næsten håbløst. Men det er, når jeg tænker på scenariet, som jeg har skitseret, at versene fra Første Peters Brev hjælper, fordi der står ”kom til ham“. Der står ikke ”kom i kirke“. Det betyder ikke, at vi skal lade være med at komme i kirke. Jeg tror, det hænger sammen, men vi skal frem for alt ikke glemme at komme til Ham. Alt for mange af de unge jeg snakker med er ikke vokset op med andagt i deres hjem, og slet ikke dagligt. Så mange børn i vores menigheder i dag er ikke i kirke hver sabbat, fordi der er så mange andre ting, der trækker, og som voksne har vi så travlt, at vi selv ofte glemmer at bruge tid med Gud. Jeg hørte en præsentation af Janos Kovacs-Biro engang i Slovenien, hvor han sagde, at hvis ikke vores børn ser deres forældre bede og læse i Bibelen, hvorfra skulle de så få idéen at det er noget, de skal prioritere? Ung Adventist Det begynder derhjemme, og det begynder med Jesus. STORBY OG SINGLELIV En anden udfordring, som efterhånden har præget vores ungdomskultur i Adventistkirken i mere end 20 år, er, at det er utrolig få af vores unge, der rejser til Vejlefjordskolen, som vender tilbage til den samme menighed og by, som de voksede op i. Jeg har fundet ud af, at rigtig mange unge elsker de gamle mennesker i deres menighed. Men det er de gamle mennesker i DERES menighed. Det er dem, de kender. Det er dem, der har givet dem fødselsdagskort, slik, leget med dem til nytårsfester, fortalt dem børnehistorier og meget mere. Så når man som 18-19 årig bliver færdig med sin ungdomsuddannelse, uanset om man er på Vejlefjord, i teknisk skole, htx eller hvad man nu har valgt, så er der rigtig mange unge, der flytter. Og de flytter til de store byer. Væk fra deres forældre, deres venner, deres by og deres menighed, og nu skal der træffes beslutninger. Nu skal der prioriteres. Nu møder de alle de udfordringer, som de egentlig til en vis grad har mødt hele deres liv, men nu møder de dem alene. SPØRGSMÅL 1. Man søger arbejde og skal for første gang vælge, om man vil sige, at man ikke vil arbejde på sabbatten. Sabbat, hvad er det? 2. Man begynder på sin universitetsuddannelse og skal for første gang vælge, om man vil sige, at man ikke kan mødes med studiegruppen på lørdag, fordi man skal i kirke. Kirke, er det noget, du gør hver uge? 3. Man er flyttet væk fra alle sine venner, og det er ikke altid nemt at få nye, så hvis man er alt for anderledes med det, man spiser, drikker eller gør, hvad sker der så? Det kan godt være, jeg bliver accepteret, men er jeg nu også rigtig en del af fællesskabet? 4. Man møder en sød fyr eller en dejlig pige på studiet, og man ved godt, at det ville være godt med en adventist, men man har været nede i kirken, og mulighederne der har jeg ligesom kendt siden jeg var 12 år. Hvorfor skulle det være anderledes nu? 19 HUSK! Ungdomsafdelingen vil meget gerne høre hvilke aktiviteter, der planlægges i Danmark inden vinterferien. Få idéer og inspiration på Jeg tror, alle disse udfordringer er reelle, men jeg tror også, at mange af dem handler om prioriteringer og valg – ikke blot for unge adventister, men for os alle sammen. “SVAR” 1. Vi bliver nødt til at tale mere om sabbatten, som dagen vi har sat til side og bruger sammen med Gud, familie og menighed – hele dagen, ikke kun ”kirketiden“, fordi 2 timer er ikke nok. Gud gav os 24. 2. Vi bliver nødt til at gå i kirke, men ikke ”bare“ for at opleve fællesskabet, men fordi fællesskabet har Jesus i centrum – i vores sange, i vores prædikener og i vores samtaler. 3. Vi bliver nødt til ikke at gå ud, hvor vi ikke kan bunde. Lad vær med at flytte til en storby helt alene, hvor du ikke kender nogen overhovedet, ”bare“ fordi det er der drømmestudiet er. Find ud af hvilken menighed du gerne vil være en del af. Find ud af hvor dine venner rejser hen. Find ud af det sammen og mød udfordringerne sammen. 4. Nu skrev jeg i begyndelsen, at det ikke handlede om kærester, og det gør det ikke, men måske er hun ikke den samme, som da du var 12? Måske er han blevet lidt mere voksen? Men spørg dig selv, om du en dag vil have børn, og om du vil, at dine børn også skal vokse op som adventister, der elsker Jesus? Så bliver det forhåbentlig lidt nemmere… THOMAS RASMUSSEN Thomas Rasmussen er landsungdomsleder i Adventistkirken, Danmark. Han er gift med Tabita, far til Lukas og nyder snart sit sidste år som ung idet han fylder 30 år. thomas.rasmussen@adventist.dk ung.adventist.dk Og når ”den nye menighed“ oplever, at der er unge, der flytter til, som de ikke kender, så tænk over, hvad det er, de har oplevet i deres hjemmemenighed. Hvis de har fået slik, fødselsdagskort og børnehistorier, så er noget af det, man kan give dem nu måske mad, et godt håndtryk eller varmt knus – og jeg er sikker på, at et fødselsdagskort aldrig bliver for gammelt. Vi må også bede for vores unge, men de andre ting er også vigtige. TIL SIDST… Frem for alt: ”lad jer som levende sten bygges op til et åndeligt hus, et helligt præsteskab“. Der er så mange af os, som er vokset op i kirken, som har valgt at være kristen, fordi vi tror på Gud. Men vi har ikke valgt at være adventister, fordi vi elsker Jesus, og vi længes efter at være sammen med ham. Både om sabbatten, i løbet af ugen, og når han kommer tilbage. Det er trist, at gennemsnitsalderen i mange af vores menigheder er så høj, og vi savner de unge, men det starter derhjemme med vores eksempel. Det er ikke nok bare at sætte eksemplet, at man går i kirke. De unge ser også, hvor autentiske deres forældre eller dem i menigheden fremstår. Så måske skal vi nogle gange starte hos os selv. Jeg prøver ikke at sige, at forældre med teenagere eller ”voksne børn“ skal begynde at prædike for dem – slet ikke. Men vi skal vise, at Jesus er en del af vores liv i alt, hvad vi gør. Kom til Ham. Bliv hos Ham. Og forhåbentlig bliver det lidt nemmere at finde rundt i valgene, prioriteringerne og udfordringerne – for os alle – unge som ældre. Det begynder ikke kun med Jesus. Det slutter hos Jesus. Man kan få alt ”det rigtige med på vejen“, men uden et personligt forhold til Jesus holder det ikke. ”Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden“ Åb 22,13. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 20 Annoncer VEJLEFJORDSKOLEN INDBYDER TIL GENERALFORSAMLING Mandag den 20. april 2015 kl. 18.30-20 i skolens aula i Hovedbygningen på Vejlefjordskolen, 8721 Daugård. Tilrejsende er velkomne til at spise aftensmad sammen med skolens elever inden generalforsamlingen, hvis man tilmelder sig senest 15/4 på tlf. 7589 5202. Den indbudte skolekreds er myndige personer, der har eller har haft børn på Vejlefjordskolen, eller som tidligere selv har været elever på skolen, samt fastansatte medarbejdere. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning v. formanden 3. Rektors beretning 4. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab til orientering 5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen 7. Eventuelt ORIENTERING Adventistkirken har nedlagt sin postboks. Breve sendt til Concordiavej 16 bedes derfor sendt uden angivelse af postboks 15. Unionskontoret BESTYRELSENS MEDLEMMER P.T. ER FØLGENDE: · Arn Bjørnsfeldt (formand) · Carsten Risager (næstformand) · Ole Kramer · Ingrid Lund · Poul Spanggaard · Lone Mayntzhusen · Finn Carius Larsen · Lilli Faber · Hans Christian Schmidt. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt fås fra skolen senest 1 uge før generalforsamlingen. Med venlig hilsen og vel mødt. Holger Daugaard, rektor Vejlefjordskolen · 8721 Daugård · Tlf. 7589 5202 · Mail: info@vejlefjordskolen.dk www.vejlefjordskolen.dk TAK… Anonym gave til ADRA fra en glad anonym giver modtaget 27. august 2014. Anonym gave til ADRA fra en anonym giver modtaget 6. januar 2015. Vi kvitterer med tak for gaverne. EFTERLYSNING: HIMMERLANDSGÅRDENS HISTORIE Sidder du inde med interessante oplysninger fra Himmerlandsgårdens historie, og har Kamma Jensen ikke allerede spurgt dig, så tag endelig kontakt til Kamma Jensen, der er ved at samle materiale til en bog om emnet. Tag kontakt til Kamma med dit bidrag på kammajensen@gefiber.dk Seniorstævne 2015 Adventistseniorer fra Norge og Danmark indbydes til 5 dages ferie med indhold fra den 7.-12. juli på Skarrildhus kursuscenter v. Herning. Hovedtaler: Paul Birch Petersen, Andrews University, USA. Tema: Fokus på Treenigheden Pris pr. deltager DKK 3.000 Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Afvekslende program m. studiegrupper, workshops, naturvandringer, udflugter, sang og musik. Tilmelding snarest: Danmark: Bent Nielsen, tlf. +45 65902570; Norge: Richard Vagn Jensen, tlf. +47 32752589 / +47 943 74 923 Annoncer 21 FAMILIEWEEKEND PÅ HVIDEKILDE 6.-8. MARTS 2015 En weekend med fokus på, hvordan vi kan være gode familier. Denne gang med undervisning om selvværd og sunde grænser for børn og voksne. Underviser for de voksne er Birthe Kendel, der bl.a. er psykoterapeut, mormor og studievejleder i Korrespondanceskolen. Hun har valgt følgende titler til undervisningen: · · · · Støt dit barn til selvværd – om personlighedsfundamentets vigtigste sten Hvem er jeg, og hvem er du? – om sunde og usunde grænser Kaptajn på egen skude – når fristelsen kun er et museklik væk Tag din egen iltmaske på, før du hjælper dit barn – hvad gør jeg, hvis mit eget selvværd er lavt? Derudover bliver der møder, bibelklub, udendørssjov, leg, musik og kreativ tid for børnene i relevante aldersgrupper. sfære, hvor der også er plads til at Vi hygger, leger, synger og beder i en afslappet atmosfære, stne forældre. dele både glæder og udfordringer ved det at være kristne Weekenden koster 1.200 kroner for en familie – særlig pris for studerende og enlige forældre (960 kroner). Tilmeldingen lukker, når alle værelser er optaget – dog senest den 23. februar 2015. For tilmelding og yderligere information: familie.adventist.dk Kontakt: Anne-May Müller anne-may.muller@adventist.dk / 2972 9780 STORIES – FORTÆLLINGER I BILLEDER, PÅ SKRIFT, I MEDIER OG I TALE For alle, der er interesserede i at bruge medier og kommunikation, for at styrke sin lokale kirke. Forskellige taler og kurser vil inspirere og udruste dig til bedre at udnytte medier og teknologi i din kirke. Lørdag aften inkluderer en stor fest. Undervisningen leveres af kompetente og dygtige formidlere fra hele verden. Start: 18:00 Torsdag den 26. februar Slut: 17:00 Søndag den 1. marts Sted: Newbold College, St. Marks Road, Binfield, Bracknell, Berkshire, RG42 4AN, England Pris: £140 (£100 for studerende) Prisen inkluderer undervisning, samt middags og aftensmad (Rejse og overnatning sørger man selv for.) Se hjemmesiden for mere info og overnatningsforslag. Jo flere vi er, jo billigere kan vi deltage. Kontakt Robert Sand for fælles tilmelding fra Danmark: robert.sand@adventist.dk / 4558 7753 Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 22 Folkekirkelighed En kulturkristen missionsbevægelse? Når vi taler om, hvad det vil sige at være et lille frikirkesamfund i dagens Danmark, er det også værd at kigge på statsmonopolet på området og undersøge, hvordan kirkeliv i en dansk sammenhæng ser ud. Tekst: Andreas Müller / Foto: istockphoto.com FORANKRING, ÅBENHED OG SMÅ ENHEDER Nu er Folkekirken mange forskellige ting, og mangt og meget har sin plads inden for den ramme. Dette er faktisk en af deres stærke sider: en favnende rummelighed. En har forklaret det sådan, at det er skønt ikke at blive afkrævet nogen standpunkter, når man går ind i en sognekirke, ”man kan komme, som man er, og frit gå igen.“ En søster i menigheden fortalte mig en gang om en hyggelig samtale, hun havde haft med en bekendt, om hvad sabbatten betød for hende: tanken om hvile, værn om skaberværket, familie og tilbedelse var hyggelig. Men når samtalen kom ind på, at vi rent faktisk mente, at søndagen var en falsk forvrængning, så bliver man jo nødt til at tage stilling til noget og have en holdning. Så gled samtalen ikke så let længere – og stemningen var blevet lidt ubehagelig. Det virker dog også til på mange måder, Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 at Folkekirken har mistet sit formål. At man er kirke bare for at være kirke. Blot en del af samfundet mere end en bevægelse, der gerne vil forandre noget i samfundet. Så er der nogle forskellige foreninger, der arbejder på at forbedre samfundet på den ene eller den anden måde. Men selve kirkelivet og gudstjenestelivet, set med vores frikirkeøjne, kan godt virke lidt museumsagtigt. Det giver dog mulighed for en stor folkelig forankring – både på grund af de mange medlemmer og sogne, og mange ville sige, ”det er jo en del af min kultur.“ Noget, der ganske vist betyder et-eller-andet, men som ligger gemt under overfladen. Altså er det en helt anderledes kristendom, end den vi plejer at byde ind med. Det tredie kendetegn er de små enheder. Hos os ligger gudstjenestelivet, skolerne, spejderne, hjemmesiden og prædikenerne, sabbatsskolen, familieweekenderne og missionsfremstødene i den samme ret lille kreds. Mange medlemmer har hver sin opgave – men en del har mange forskellige. På den anden side driver selve Folkekirken mest gudstjenester, konfirmationsundervisning og lidt diakonalt arbejde. Så er der frivillige foreninger, som tager sig af alle de andre ting. Mon nogle adventister ville trives med at arbejde inden for et afgrænset felt og yde en dygtig indsats dér uden nødvendigvis at skulle bære byrden for resten af menighedslivet? HOLDE SØNDAG OM LØRDAGEN? Et praktisk eksempel er kirkebygningerne. De udfylder først og fremmest et praktisk behov for et mødested til vores sammenkomster. Jeg har også hørt historier fra gamle dage om, at nogle medlemmer med store stuer holdt gudstjeneste dér – men i dag har hver menighed sin bygning. I Folkekirken udfylder de først og fremmest et praktisk behov for en flot ramme Folkekirkelighed om barnedåb og bryllupper og bliver desuden holdt ved lige som en del af den danske kulturarv. Og den ser da også pæn ud i landsbyen. Men hvad betyder det for vores egen opfattelse af, hvorfor vi har en kirkebygning? Vi driver jo sådan set ikke et kirkesamfund for at bevare vores adventistiske kulturarv og bevaringsværdige, historiske bygninger. – Vel?! Personligt drømmer jeg om flere husgrupper. Ikke nødvendigvis som en erstatning for det nuværende gudstjenesteliv, men fordi nogle ville trives bedst i en sådan sammenhæng. Og hvorfor har vi bygninger med et fast program én formiddag om ugen med passive lyttere til et fastlagt program? (Sabbatsskolen ej medregnet her.) Er vi mon kommet til bare at holde søndag om lørdagen? En mere enkel gudstjeneste passer både min personlighed, kulturen og tidsånden – og passer ind i vores opgave om at udbrede kendskabet til Jesus og hans komme på en anti-babylonsk måde (hvis vi antager, at katedraltanken er babylonsk, vel at mærke). ET FÆLLESSKAB I FORANDRING? Jeg nævnte tidligere de flere forskellige enheder, der fx arbejder med børnearbejde eller undervisning i folkekirkeligt regi. Det man samles om her er i så fald ikke bare et stærkt fællesskab om arrangementerne – men det, der bringer en sammen, er et fælles livssyn og et missionsformål. Det er nemlig den gode forankring. Hvad med vores fællesskab? Vi ser nemlig også en tendens mod, at man gerne er ”kulturadventist“, og at det er lettere at samle folk om de bredere tilbud (skoler, Adventnyt, årsmøder og stævner) end et dagligt menighedsliv. I stedet for at kampen skal stå mellem unionen og menighederne så lad os kigge på, hvad et adventistmedlemsskab er bygget på: Bibelstudiet og gudstjenesten, missionen (og missionsvirksomhederne) og et personligt andagtsliv. Og hvilken af de tre arbejdsgrene lægger grund for vores fællesskab? Eller bygger vores fællesskab på noget helt fjerde – fx gamle venskaber fra stævner og familiebånd? Hvis den primære tilknytning er fællesskabet på årsmøderne snarere end i menighederne, mener jeg, at det bliver en mere folkekirkelig end vores vante adventistiske tros- og kirkeliv. Men det er ikke nødvendigvis af det onde. Altså, som nævnt med kirkebygningerne, så er formålet, at vi samles og læser Bibelen sammen. Mon vi kan opdage tilrettede måder at gøre tingene på, hvor vi stadig opnår dét formål? AT VÆRE ELLER AT GØRE Der er flere unge, der har sagt til mig, at de for så vidt gerne ville være adventister, men ikke ville kunne leve op til alt det, man skulle gøre. Det er lidt skræmmende, at billedet af at være adventist er, at man skal gøre noget. Altså, man skal både møde op sabbats formiddag og indarbejde både mission og andagtsliv i sin dagligdag. Desuden må man jo også opbygge en stærk tro, for at alt dette kan hænge sammen. Der kan lutheranerne godt finde på at skælde os ud over at have en gerningsreligion og ikke en kirke, som man bliver medlem af som spæd, som alle bare er en del af. Er kristen noget man bare er – eller noget man gør? Hvordan kan vi dele et livssyn og nogle værdier og lade folk opleve dem? Eller er det blot en uomvtistelig tro, hvor man må tage hele pakken fra begyndelsen af? Og hvordan rummer vi dem, som af den ANDREAS MÜLLER Andreas Müller har studeret medlemsstatistikken, adventisthistorie, frivillige og kirkelige organisationer – og er ved at opdage danske komponister og forfattere. andreas.muller@adventist.dk 23 ene eller den anden grund ikke tager imod hele pakken: som enten tvivler, er på sidelinjen af fællesskabet eller som ikke ved, hvordan deres gudstro skal udleves i deres eget liv? KIRKE ELLER MISSIONSBEVÆGELSE? Det må være en kerneopgave for os at finde en måde at få budskabet ud på på en måde, der virker opbyggende og fremmer nysgerrigheden. En stor del af dette er informationsarbejdet: Mattesons grundlag for arbejdet her i landet var et blad på dansk-norsk i USA, som blev delt med venner og bekendte hjemme i Danmark. I dag tilegner folk sig mere viden og nyheder fra nyhedshjemmesider end fra tidsskrifter. Her i sjette generation må vi være åbne for at gentænke måden, vi er missionsbevægelse på. Tro bliver i dag set som et selvudviklingsværktøj, der mest er relevant for dem, der har det behov, og kulturelle mennesker, der nyder en højtidelig gudstjeneste. I sådan et samfund tror jeg særligt, at vores sundheds- uddannelses- og sociale arbejde vil være en virkningsfuld indgangsvinkel. Der har vi rent faktisk mulighed for at vise, hvad tro omsat i handlng betyder. At gudstroen både hjælper én i hverdagslivet, og når livet gør ondt, men lige så meget er et livssyn og et livsforandrende standpunkt. Samtidig må vi blive dygtigere til at se den enkeltes plads i hele dette arbejde og i dette liv. På mange måder er det givende fx at have børnene en sabbatsmorgen. Og dette arbejde skal gøres med hjertet. Men lad os indrette arbejdet på en måde, som man ikke kører træt i og som passer ind i vores kultur. Jeg ville gerne, at vi tager adventbevægelsens opgave op om at genopdage en nærværende sandhed. Det er for så vidt ret enkle spørgsmål: Hvad betyder det, at Jesus døde på korset for os, og at han opstod igen? Hvordan vælger vi selv side i den store kamp mellem godt og ondt – og gør opmærksom på den kamp på en vindende måde? Og hvordan hjælper vi hvert medlem med at finde sin plads i fællesskabet af adventbudskabets forkæmpere?. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 24 Adventist Adventist i dagens Danmark Når vi ser på adventisterne i Danmark, er der mange sygeplejersker, lærere og ikke mindst fysioterapeuter iblandt os. Men vi er også mange, der har valgt en anden vej og fundet et andet hverv. Gud har skabt os individuelle og unikke. Nogle gange tænker man måske tanken ”Kan jeg tjene Gud som programmør?“, eller hvad man nu sætter ind på stregen. Alle job giver ikke de samme muligheder for at vidne om Gud og sin tro, men alle job giver mulighed. Tekst: Robert Sand / Foto: Robert Sand & arkiv Det er altså ikke sådan at sygeplejesker, lærere og fysioterapeuter – og lad os også tage præsterne med, at de er tættere på himlen i deres arbejde end andre, at deres arbejde er mere helligt eller et bedre valg af levevej end andre. Jesus har givet os alle en mission: ”Gå Allan Falk Edson (Lastbilchauffør) HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE LASTBILCHAUFFØR? Jeg blev student en torsdag, og om søndagen startede jeg som chauffør hos Nutana. Jeg har altid interesseret mig for lastbiler og lugten af diesel. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg hellere måtte få mig en uddannelse Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,“ som han siger i Matt 28,19. Og jeg er ret sikker på, at de førnævnte hverv ikke rammer alle folkeslag og ikke kan nå at gøre dem til Jesu disciple. Jo flere forskellige måder vi kommer i kontakt med folkeslagene på, jo bedre kan vi fortælle dem om de gode nyheder. Vi har været ude i felten og interviewet nogle af de lidt mindre sædvanlige hverv, vi finder hos vores medlemmer i Adventistkirken. af en eller anden slags. Mekaniker lod sig ikke gøre, men jeg blev tilbudt en læreplads som tømrer. Men da uddannelsen var færdig, fortsatte jeg som chauffør hos Nutana. Siden har jeg arbejdet som chauffør hos Hornsyld Købmandsgård, og i dag hos Dantra. At være chauffør var bare det, der var mest spændende for mig. sædvane indenfor branchen, at jeg er en, man kan regne med, holder det jeg lover, prøver at være hjælpsom og ikke sætter folk op imod hinanden. Jeg har ikke været så længe i firmaet her endnu, så man siger måske ja til lidt flere ting i begyndelsen. Jeg sagde ja til at køre nytårsmorgen, og jeg tænker sådan set, at jeg nok var den eneste i firmaet, der kunne føre et køretøj på forsvarlig vis den dag. Det stærkeste våben du har er dit eksempel, og det tænker jeg faktisk over, når mine kolleger kommer bandende og svovlende forbi. HVORDAN KAN ANDRE SE PÅ DIG, AT DU ER KRISTEN? Altså jeg håber da, at de bemærker, at jeg ikke fører helt det samme sprog som er Adventist HVORDAN UDLEVER DU DIN TRO GENNEM DIT ARBEJDE? Jeg sidder jo meget i min lastbil, men snakker da med mine kolleger og hos de kunder, jeg kommer ud til. Jeg forsøger at gøre mit bedste og beder til vor Herre om at få nogle anledninger og så lade folk komme selv og stille nogle spørgsmål. For mig, i min branche, er det bedste, man kan gøre, at være et godt eksempel, opføre sig ordentligt og på den måde gøre en forskel. Rigtig meget i min branche er ventetid, og det kan virke som en stor stressfaktor hos nogen, men jeg får ikke stress over det overhovedet og tager det med et smil. Og det kan forhåbentlig mærkes.. Arne Falk (Fisker) HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE FISKER? Jeg har jo ikke valgt noget erhverv, jeg blev født fisker. Drømmen om at blive fisker er en, jeg havde altid. Min far var fisker og min bedstefar for den sags skyld, og jeg havde ikke drømmen om noget andet, selvom alle andre i min familie har gået en anden vej. Jeg fiskede også, medens jeg gik i skole, og når der var ferie på Vejlefjord, så var jeg jo hjemme og fiske, og det har jeg gjort siden 1981, og i 1992 overtog jeg båden og blev selvstændig. HVORDAN KAN ANDRE SE PÅ DIG, AT DU ER KRISTEN? Jeg er lidt anderledes. Alle andre fiskere har jo en 7 dages uge, og jeg skiller mig straks ud, når jeg ikke er ude på en lørdag. Jeg har jo også en anden mand med ude at fiske, og der har man jo meget tæt kontakt sammen i 12, 14 eller nogle gange 24 timer i døgnet. Men det kan være svært at missionere. Man kan vise, hvem man er. De ved jo, man holder Sabbat og er lidt forskellig. De kan se det, men det kan være svært at snakke om det, der ligger inde bagved. Jeg har da en samtale af og til om tro, men fiskere er generelt nogle, der kan lide at arbejde uden behov for at tænke så dybt. HVORDAN UDLEVER DU DIN TRO GENNEM DIT ARBEJDE? Jeg lever et eksempel, de andre ved det og kan se det, og jeg håber, at de andre også opfatter mig som en positiv, hjælpsom mand. Jeg er måske også lidt genert af mig, 25 men jeg vil gerne snakke om troen, hvis de andre har interesse og spørger. Fiskeriet har det hårdt for tiden, men selvom jeg har holdt sabbat, kan jeg ikke se, at det er gået mig dårligere end de andre. Jeg har alligevel fået det, jeg skulle, og betalt min tiende. Så at det har gået alligevel, har jeg set som en velsignelse.. Som vi kan se hos Arne og Allan, så er det vores personlige eksempel der fylder mest i deres hverv. Og det at tjene Gud, gør man altså også ved at yde det bedste man kan, og være der for sine kolleger, gøre en forskel. Hvordan er du adventist i din dagligdag og på dit arbejde, hvad gør du for at gå i Jesu fodspor? Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 26 Annoncer VEJLEFJORDSKOLEN SØGER PÆDAGOG TIL 0. KLASSE Kontaktinformation: Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 info@vejlefjordskolen.dk Er du uddannet pædagog, fagligt stærk og kreativ og tager du afsæt i barnets potentialer, så kan det være dig, vi står og mangler fra august 2015. Vejlefjordskolen lægger stor vægt på bevægelse og sundhed og har gode faciliteter både ude og inde. Vi arbejder ud fra kristne værdier, og vi forventer, at du er loyal over for disse værdier Vi forventer, at du: · Ønsker at deltage aktivt i udviklingen af læringsmiljøet · Er i stand til at motivere og inspirere børn · Er robust og kan arbejde selvstændigt · Trives i et forpligtende teamsamarbejde Vi kan tilbyde: · En arbejdsdag, du selv har stor mulighed for at præge · Fuld tilstedeværelse 2 dage om ugen, øvrige dage planlægger du selv arbejdet · Dejlige børn og engagerede forældre · Dygtige og engagerede kollegaer · Gode fysiske rammer SE-QUARTET Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og BUPL. Der er tale om en 80% stilling, men med mulighed for supplering til fuld tid. Den svenske jazzkvartet med danske Rasmus H Thomsen spiller i disse to adventkirker: Spring ud i det og send din ansøgning incl. CV til ovenstående adresse eller mailadresse, så vi har den i hænde senest mandag d. 2. marts 2015 kl. 12. Søndag den 8/2 kl 15 Vejlefjordkirken (Gratis entré) Kontakt rektor Holger Daugaard, hd@vejlefjordskolen.dk eller afdelingsinspektør Lone Jalving, vice@vejlefjordskolen.dk Lørdag den 7/2 kl 15 Cafékirken København David Ehrlin: saxofoner og basklarinet Rasmus Thomsen: piano & didgeridoo Antti Ojala: slagtøj Martin Sundström: kontrabas Læs mere om vores skole på hjemmesiden www.vejlefjordskolen.dk Vejlefjordskolen · 8721 Daugård · Tlf. 7589 5202 · Mail: info@vejlefjordskolen.dk www.vejlefjordskolen.dk BETALINGSANNONCER ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk SE-Quartet glæder sig til at komme til Danmark og spille og håber at se mange begge steder. www.sequartet.com Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 SE-Quartet udgav i oktober 2014 sit anmelderroste album Days To Come. Musikken er lyrisk og melodiøs og ved koncerterne deler kvartetten nogle af de tanker, som har inspireret dem til at skrive musikken. Nummeret The Power Of Forgiveness er fx blevet til, da Rasmus H Thomsen i efteråret skulle spille til en radiogudstjeneste med Desmond Tutu med temaet tilgivelse. Vi siger tillykke 27 Tillykke med ... Dåb SILAS S ILAS R RISAGER ISAGER EMILIE HAUVRE Den 8. august var en dejlig sommeraften i Østervrå, i slutningen af ferien, da Emilie Hauvre havde valgt at stå frem og vise familie og menighed, at hun havde valgt at følge sin frelser. Vi ønsker tillykke og Guds velsignelse! Thomas Rasmussen JONAS J ONAS J JALVING ALVING BENJAMIN ELKJÆR Simone Pedersen blev døbt i Adventistkirken København den 9. august. Venner og familie var mødt op for at markere dagen, hvor Simone, med en opvækst i Nærum menighed, nu har taget stilling og har valgt Jesus Kristus som Herre. Tillykke med dåben og Guds velsignelse i livet fremover. På Vejlefjord har vi haft den glæde at have dåb tre gange på en måned. Silas Risager blev døbt den 29. november, Jonas Jalving den 13. december og Benjamin Elkjær, som har været studentermissionær, den 19. december. Vi ønsker dem alle tre Guds velsignelse og byder dem velkommen i Adventistkirken. Må mange andre følge deres eksempel og tage imod kaldet fra Jesus til at have ham som frelser og Herre. Thomas Müller Thomas Rasmussen og Lasse Bech SIMONE PEDERSEN Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 28 Vi siger tillykke Velsignelse Bryllup CHRISTELLE NDAYAMBAJE Der var glæde i Rødekro menighed igen, da Yvonne Nyirakanyana og Eric Ndayambaje havde deres baby Christelle velsignet den 20. december. Tony Butenko MARIA KOUSHOLT HOLTSE & STEIN VEGAR HOLTSE Dåb På en smuk efterårsdag den 20. september blev Maria Kousholt og Stein Vegar Holtse gift ved en privat og smuk vielse. Det foregik i Mariagerfjord Frikirke, hvor de med deres familier var samlet hele dagen for at fejre begivenheden. Parret har bosat sig i Århus. Vi ønsker dem Guds velsignelse. Lasse Bech J JOHANNES JENSEN & CHRISTINA MICU S Sabbatten den 29. november 2014 blev to nye medle lemmer føjet til Holstebro menighed. Johannes JJensen, som havde forladt menigheden for nogle år ssiden, blev optaget på ny som en lykkelig mand, der h har fundet tilbage til sit åndelige hjem. Ved samme aanledning blev Cristina Micu, en ung frue fra Ringk købing, døbt og tillsluttet menigheden omgivet aaf familie og mange gode venner af rumænsk bagggrund. Det var en stor og glædelig dag for menighed den i Holstebro. Vi ønsker dem begge velkommen o og Guds rige velsignelse. Sven Hagen Jensen Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Vi siger tillykke 29 Februar 18. Lønne Norreen Svalevej 17 4871 Horbelev 12. Britta Bull Jakobsen Januarvej 37 B 8210 Aarhus V Louise Schmidt Andersen Svalevej 7 8721 Daugård 28. Peter Rørbæk Fælledvej 29 7160 Tørring Ib Melkersen Garnisonen 36, st. mf. 4100 Ringsted 30. Ib Johannessen Gretbjergvej 89, Torup 8722 Hedensted 90 ÅR 24. 12. Esther Andersen Rådhusvej 1B,-22 4640 Faxe 24. 20. Vibeke Lundgreen Hansen Hellebo Park 1, 5. 0008 3000 Helsingør Marts 85 ÅR 7. 8. Anna Kristine Mathiassen Kaj Munksvej 9 4800 Nykøbing F Kamma Bøghild Lassen Nærum Vænge 14, st.th. 2850 Nærum 85 ÅR 3. Inge Hansen Grønlandsvej 37 4800 Nykøbing F 10. Irene Højby Rådhusvej 1B, lejl. 10 Plejecentret Søndervang 4640 Faxe 80 ÅR 15. Aase Laura Kofoed Skovbrynet 19 4930 Maribo 75 ÅR 14. Anna Johansen Holmegårdsparken 23, 2.tv. 2980 Kokkedal 25. Inge Bidstrup Ågården 9 3700 Rønne 70 ÅR 20. Eilif Rasmussen Sognevej 3 Plejehjemmet 2820 Gentofte 28. Arne Skjold Iversen Jernbanevej 2 D, 2. th. 4720 Præstø 29. Mariatta Mebrahtu Nærumgårdsvej 74 B, 0115 2850 Nærum 75 ÅR 3. Ole Andersen Ridefogedvej 8B 8920 Randers NV 80 ÅR 70 ÅR 5. Ole Kendel Kolkevej 2 4892 Kettinge 30. Ruth Louise Schmidt Frederiksborgvej 2 st. 02 3450 Allerød Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du af forskellige årsager ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753. Nyt om navne Som orienteret i sidste Adventnyt arbejder Annika Thortzen ikke længere for os på Unionskontoret i Nærum. Som et led i besparelser har vi valgt at ansætte Alison Jensen tre dage om ugen og fordelt resten af Annikas opgaver på det eksisterende personale. Kontakt nedenstående eller ring til unionskontoret, hvis du er i tvivl om, hvem du skal have fat i: For menighedskartotek og medlemsregistrering: marianne.kjoller@adventist.dk For månedsafregning og kvartalsrapporter fra menigheder: maanedsafregning@adventist.dk For spejderkartotek og medlemsregistrering: spejderkontor@adventist.dk I medieafdelingen har vi også tidligere annonceret ændringer, da Birgitte Bohsen har sagt op. Igen her har vi valgt ikke at besætte grafikerstillingen på fuld tid. Bente Skov Hansen er blevet deltidsansat pr. 1. marts 2015. Indtil 1. marts koordinerer Birgitte stadig de sædvandlige opgaver med grafisk arbejde og web. Efter 1. marts skal du henvende dig til bente.skov-hansen@adventist.dk for alt med grafisk arbejde og til birgitte.bohsen@adventist.dk for alt med hjemmesider. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Tillykke med ... Fødselsdage 30 Vi mindes Æret være... INGE ELSEBETH KJÆRSGAARD HELGE HARTVIG HANSEN MARIA ILLUM Inge Elsebeth Kjærsgaard blev født på Rigshospitalet i København d. 3. maj 1925. Hun var enebarn og voksede op hos sin mor Martha Hansen. Meget tidligt i sin barndom viste Inge stor interesse for musik og begyndte at gå til klaverspil. Hendes spillelærer fik hurtigt ’øje’ for hendes musikalske potentiale. Hun fik også lært at transskribere sange fra en toneart til en anden. Moderen var syvendedagsadventist og medlem af Adventistkirken Ebenezer i København, så Inges opvækst foregik også inden for rammerne af menighedens fællesskab og gudstjenester. Inge blev personligt grebet af Guds nådesbudskab og tog imod Jesu udstrakte hånd og blev døbt som 15 årig af pastor Andreas Guldhammer d. 19. april 1940 og efterfølgende optaget i Ebenezer adventmenighed. Det musiske talent brugte hun siden flittigt i de menigheder, hun hørte til såvel som ved kirkens offentlige møder. Den erhversmæssige karriere blev dog ikke musikken, men fysioterapien, som hun uddannede sig til fra fysioterapiskolen ved Skodsborg Badesanatorium. En person, der fik en meget central betydning for Inge i de senere år var århusianeren Poul Villy Kjærsgaard, som Inge indgik ægteskab med d. 17. maj 1994. De flyttede til Faxe på Guldagervej, hvor de fik nogle gode år sammen, indtil Poul døde i december 2008. Begge var ivrige læsere og bibelstuderende, og studiekredse og bibelske emner optog dem begge meget. Den 21. marts 2014 sov Inge ind på Køge sygehus, fast forankret i den overbevisning, som havde gennemsyret hendes liv helt fra barneårene i København. Helge Hartvig Hansen blev født den. 5. marts 1931 på Djursland til forældrene Klara og Frede Hansen. Forældrene havde allerede datteren, Anna, og senere så også lillebroderen Arne dagens lys. Barneårene blev tilbragt på Hadsund egnen, hvor faderen var brugsuddeler. Selv valgte Helge at blive gartner. På en gård lidt uden for Randers indrettede Helge et gartneri, som var hans levevej, indtil han i 1957 bestemte sig for at flytte til København. På et tidspunkt deltog han i en serie møder, der blev afholdt af pastor Thorvald Kristensen. Helge blev så dybt berørt af budskabet, at han den 12. april 1958 besluttede sig for dåb og tilsluttede sig Ebenezer menighed i København. Her var også en ung kvinde ved navn Vera. De blev borgerligt viet den 26. november 1960, men begge mente, at ægteskabet jo er Guds idé, så de spurgte Pastor Frede Nielsen om at forrette en kirkelig velsignelse i tillæg. De første 7 år af deres ægteskab boede de i en lejlighed på 5. sal i Dybbølsgade. Måske ikke det bedste sted, da Helge slog sig på kolportage af kristne bøger og tidsskrifter. De tunge bøger skulle jo slæbes op og ned af de mange trappetrin. Senere flyttede de til Brønshøj, hvor Helge fik arbejde på en maskinfabrik de næste 22 år. Da Helge i 1995 gik på efterløn gik turen til Faxe. Og da kræfterne blev små da til Søndervang. Den 5. oktober sov han ind i dødens fredfyldte hvile på Køge sygehus. Helge var en hyggelig og lun person, hvor tro og menigheden stod helt centralt. Ære være Helge Hartvig Hansens minde. Maria blev ved sin fødsel den 11. august 1918 det 5. barn til forældrene Johanne og Niels Kristensen. Hun havde 4 søskende, som alle forkælede Maria. Hun havde en lykkelig barndom og opvækst. Faderen var en dygtig håndværker, som håndsyede sko til handikappede. To i børneflokken valgte at gå vejen om ad Skodsborg Fysioterapiskole og blev fysioterapeuter. Maria var en af dem. Skodsborg blev også stedet, hvor hun fandt sin tilkommende ægtemand Daniel Illum Hansen. Ved deres vielse i 1943 blev Hansen-delen sløjfet. I deres ægteskab blev de velsignet med sønnerne Jørgen og Niels og datteren Kirsten Hanna (gift Reiter). Illum-familien oplevede at virke på Færøerne et par år. De arbejdede også en årrække på daværende helseinstitution, Juelsminde Kuranstalt. Herefter startede Maria og Daniel egen klinik på hovedgaden i Middelfart og var meget aktive medlemmer af Fredericia adventistmenighed. Efter 56 års ægteskab flyttede Daniel og Maria til en af de beskyttede boliger i Faxe. Efter Daniels død flyttede Maria ind på plejecenteret, hvor hun efter næsten 6 år sov ind i dødens søvn den 9. oktober 2014. Når man skal forsøge at beskrive Maria Illum med enkeltord, må man bruge ord som: mildhed, lyttende, omsorgsfuld, elskelig, havemenneske, blomsterelsker, åndelighed, henkogningsglas, drivhus, hjemmedyrkede tomater, roser og hendes yndlingssang for sine børn: Jeg ved en dejlig have, hvor roser står i flor, Den skabte Gud til gave, for alle børn på jord. Sønnerne Jørgen og Niels afsluttede mindestunden med takkeord over deres moders liv og virke. Ole Kendel Ole Kendel Ole Kendel Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Vi mindes Onsdag d. 5. november sov Frede Nielsen, Viborg menighed, ind i overbevisningen om, at han ved Jesu genkomst skal opstå og med ham hjem. Frede Nielsen kom til verden i Holstebro d. 14. april 1925. Da han var midt i 30’erne mødte han Magda, som ledte ham ind i adventmenigheden i Viborg. De blev gift og kom siden trofast i menigheden, hvor de var aktive i missionsarbejdet. Frede var musikalsk og spillede på violin i kirken samt på andre instrumenter. Han var beskeden og maste sig aldrig frem, men han havde humor og kunne komme med kvikke bemærkninger. Han gav udtryk for sin glæde over Magdas to døtre, Eva og Conni, og deres familier og var glad for deres besøg og breve. I 1995 mistede han Magda – det var et tab for ham, men menigheden var hans trøst. Da helbred og kræfter svigtede, flyttede han på Solbakken, hvor han boede i ca 2½ år. Nu hviler han indtil frelseren kommer og kalder ham hjem til sig. Vi lyser fred over Frede Nielsens minde. John Pedersen HOLGER AKSELBO Holger Akselbo er stille sovet ind torsdag den 6. november 2014. Han blev 94 år gammel. Holger kom i kontakt med Adventistkirken gennem en mødeserie i Nykøbing Sj. og blev optaget i menigheden der ved G. E. Westman i 1956. Holger var aktiv i Adventistkirken i Nykøbing Sj. på forskellige måder, blandt andet i Hjælpeaktion og uddeling af traktater. Holger blev født den 5. januar 1920. Livet var ikke altid så let for ham, men han kæmpede og fandt løsninger. Holger arbejdede som postbud, men måtte sige sin stilling op, da han blev adventist, fordi det var svært at finde en afløser til at gå med post om sabbatten. Derefter arbejdede han på forskellige virksomheder. Holger havde to ægteskaber, anden gang med Esther Matsson, som desværre blev alvorligt syg. Holger talte tit om sønnen Per, som betød meget for ham. Holger boede på Skovlundevej, Annebjerg Mark, men de sidste år boede han på plejecentret Baeshøjgård i Vig. Den kristne tro betød meget for ham. Han var altid glad for at høre et Guds ord og ville gerne tale om det, som har evighedsbetydning. Begravelsen var fra Nr. Asmindrup kirke, hvor sognepræst Henning F. Hansen og undertegnede talte. Per mindedes sin far i en fin tale, og to af børnebørnene kom med et dejligt sang- og musikindslag. Holger Akselbo blev lagt til hvile på Vig Kirkegård, hvor han hviler til opstandelsen. Vore tanker går til Per og Mary-Ann, Anja, John og Jan. Æret være Holger Akselbos minde. Arne Sandbeck SIGNE SØRENSEN Signe Sørensen afgik ved døden den 9. november 2014 på Hillerød Sygehus 93 år gammel. Signe var efter et fald i hjemmet blevet indlagt og opereret. Det var imidlertid nødvendigt med yderligere en operaration, men den klarede hun ikke. Bisættelsen fandt sted fra Helsinge kirke. Signe boede i Helsinge, men tilhørte Silkeborg Menighed. Signe flyttede i 1996 sammen med sin mand Søren til Sjælland for at være i nærheden af de to døtre, Tove og Birgit. Der var ingen menighed i nærheden, så de foretrak fortsat at være medlemmer af Silkeborg Menighed. Trods afstanden var der gennem årene god kontakt til vennerne i Silkeborg menighed gennem telefonsamtaler og ved besøg. Signe blev født den 22. maj 1921 i Hald, Ørslevkloster sogn i nærheden af Skive. Hun blev 23. maj 1942 gift med Fisker Søren Sørensen og de bosatte sig i Thy. Signe blev adventist under krigen efter at have fulgt Pastor I.V Christiansens offentlige møder og døbt i Limfjorden. I 1963 flyttede Signe og Søren til Silkeborg. Nogen tid efter ankomsten til Silkeborg, blev Søren døbt i Lille Nørlund og tilsluttede sig Silkeborg Menighed. Signe var i mange år meget aktiv i Dorkasforeningen og ydede også en værdifuld indsats i andre grene af menighedsarbejdet. I mange år, så længe helbredet tillod det, stod Signe og Søren for rengøring og vedligehold af Kirken i Lyngbygade. Vores tanker går i taknemmelighed til Signe for trofast venskab og fællesskabet i troen på vor frelser Jesus Kristus. Signe efterlader sig døtrene Birgit og Tove og sønnen Henning. Æret være Signes minde. Gordon Gronert EDITH KRISTENSEN Edith Kristensen, Randers menighed, sov stille ind i troen på sin frelser, lørdag aften d. 29. november i sit hjem på Solbakken. Hun blev bisat fra adventkirken i Randers d. 5. december. Edith blev født d. 8. april 1917 i Horne. Hun lærte at stole på Gud og have tillid til hans ord allerede fra barndommen af. Som ung havde hun efter endt skolegang forskellige arbejdspladser. Hun blev gift med Enok i begyndelsen af krigen, og sammen drev de en tid landbrug. Men Edith valgte også at prøve andet. En tid arbejdede hun i et gartneri og senere som hjemmehjælper. I 1987 blev hun enke, da Enok døde. I 1950 havde hun fulgt offentlige møder afholdt af L.M. Jensen og blev d. 15. maj 1950 døbt af ham og tilsluttet menigheden i Nyborg. Edith var medlem af Nyborg menighed, indtil hun flyttede til Assentoft og derfor tilsluttede sig Randers Adventkirke. Om Edith fortælles, at hun var meget arbejdsom og flittig. Ligeledes at hun var glad for menigheden og tog aktivt del i dens aktiviteter og mission. Hun Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Nekrologer FREDE NIELSEN 31 32 Vi mindes Æret være... var altid parat til at give en hjælpende hånd og gøre noget ekstra. Nu hviler hun i tillid til, at han, som hun har tjent og troet på igennem livet, vil kalde hende til sig på Den store Opstandelsesdag, når han kommer. Ære være Edith Kristensens minde. (2) Menigheden er blevet oplyst om, at Eva Winkel døde primo december 2014. Hun blev født i Roskilde den 23. marts 1928 og døbt af pastor Mogens Bakke den 29. November 1975. Tidligere kom Eva jævnligt i menigheden i København, men hun har den senere tid været på plejehjem. Da menigheden kom på besøg med en juleblomst, var Eva gået bort. Familien har taget hånd om begravelsen. Æret være Eva Winkels minde! Doris blev født i København den 28. marts 1957. Forældrene var Astrid og Victor Poulsen og Doris voksede op som den yngste af en søskendeflok på 4 i familiens hjem i Valby. Hun blev døbt og optaget i Svanevej menighed den 22. april 1972 af pastor Johannes Jensen. Hun var aktiv i menighedens spejderarbejde og i pigekoret. Doris uddannede sig først til sygehjælper og senere til social- og sundhedsassistent. Hun arbejdede i 18 år i psykiatrisk modtagelse på Bispebjerg Hospital og senere i Kridthuset i Nivå – også med psykiatriske patienter. Doris giftede sig med sin mand Jess i 1998. Parret har ingen børn. Doris var engageret i sit arbejde og karakteriseres som hjælpsom, omsorgsfuld og gavmild, men samtidig som én, der vidste, hvad hun ville. Begravelsen fandt sted fra Adventistkirken København den 8. december 2014. Doris så frem til Herrens genkomst. Æret være Doris’ minde! Kai Busk Kai Busk John Pedersen EVA WINKEL EJNER BERTHELSEN GRETHE HANSEN Ejner Berthelsen afgik ved døden den 1. december. Han blev født i Silkeborg den 10. Januar 1933 og blev døbt og optaget i menigheden den 20. december 1986 af Børge Jegård. Han tilhørte først Svanevej menighed, men blev for nogle år siden overflyttet til Adventistkirken København. Familien sørgede for begravelsen. Æret være Ejner Bertelsens minde! Vi har mistet en livsglad sjæl i familien, ’Søster’, som hun blev kaldt hos os, sov ind i døden 8. december 2014. Grethe var årgang 1922 og fik således en god bid af livets gave, inden hun sov ind, træt og mæt af dage. Pastor John Pedersen forestod begravelsen fra Østervrå Adventkirke, hvorfra hun blev stedt til hvile på familiegravstedet i Morild. Grethe havde den sorg at miste sin første mand, Poul Hansen, i en trafikulykke i 1971. Ægteparret var en årrække præstepar for adventistkirken først i 1950’erne i Løkken, Viborg og Thisted. De skiftede derefter spor og gik ind i handelsbranchen. Grethe blev senere sosu-assistent på Hjørring syge- Kai Busk DORIS SKOV Den 1. dec. døde Doris Skov på Hvidovre Hospital efter flere måneders sygdom. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 hus, hvor hun arbejdede, indtil hun gik på pension. Hendes anden mand, Leo Philipsen, døde for et år siden, – de fik mere end 40 år sammen. Grethe havde en stærk tro på Jesu andet komme og talte i de senere år oftere om sin længsel efter ham. Hun glædede sig til, at vi altid skulle være sammen med hinanden. Flere af hendes venner har udtrykt, hvor stor en hjælp hun har været for mange mennesker, – ligesom hun i nogle år var aktiv i den lokale AHA-afdeling i Østervrå. Grethe efterlader sig sønnen Per og svigerdatteren Lone med familie. Vi mindes vores omsorgsfulde og glade ’hvirvelvind’ og ser frem til et snarligt gensyn i Guds rige. Tak for alt, Søster. På familiens vegne, din søster og niece – Alice Møller og Jette Nielsen. GUDRUN KJÆR Gudrun Kjær (f. Nielsen) sov stille ind på plejecenter Solbakken, tirsdag den 9. december 2014. Et langt og beundringsværdigt liv var til ende. Familien, der sammen med menighedsfæller, tog del i bisættelsen fra Adventkirken, Randers, den 16. december, kunne derfor i oprigtighed istemme salmen: Tak, o Gud, for tider svundne. Denne salme var i virkeligheden et sammendrag af hele Gudrun’s holdning til livet og hendes forhold til Gud. Dette var også grundtonen i en lang samtale omkring Vejlefjord, som undertegnede for et par år siden havde med Gudrun. Bl.a. udtrykte hun: ”Det var med spændt forventning, at jeg i 1934 rejste til skolen. Jeg havde glædet mig til at være sammen med andre SDA-unge, og jeg blev heller ikke skuffet, for jeg fik et rigt udbytte af mit skoleophold. Én af disse unge var søsteren Vera, der bor i USA. Sammen med sin mand Aksel, der døde i 2006, fik Gudrun to ”mirakelbørn“ – Ulla og Bent. Ulla mistede de allerede i 1993, og Bent, der nu bor i Vi mindes ler fra nær og fjern var kommet for at tage afsked og mindes Børge, og hvor undertegnede talte om vort kristne håb. Adventistkirken har mistet en meget trofast, dygtig og erfaren medarbejder, som vil blive savnet. Vore tanker går nu til Iris, Steen, Kim og Mette og børnebørnene Christen og Kasper. Æret være Børge Schantz’ minde. Arne Sandbeck UFFE ESSENDROP Walder Hartmann BØRGE SCHANTZ Børge Schantz døde pludselig og uventet i sit hjem i Vemmedrup, fredag morgen den 12. december 2014. Børge blev født den 3. august 1931 i Holstebro i et adventisthjem som den 7. i en søskendeflok på 12. Børge har livet igennem været en meget flittig og hårdtarbejdende person, som altid var i gang med noget, og han var dygtig til det, han gjorde. Børge begyndte sin uddannelse som præst på Vejlefjordskolen. Her blev han døbt af C. A. Larsen i 1948. Det var også her, han lærte Iris, født Stahl, at kende, og de blev gift den 6. august 1952. Efter endt uddannelse virkede han som præst forskellige steder i Danmark og på Færøerne, og i 1958 blev han ordineret til præst. De fleste år af Børges arbejdsliv tilbragte han vidt omkring i forskellige dele af verden, hvor han udførte mange betroede opgaver indenfor pastoralt arbejde, administration og undervisning. Børge havde også sociale evner. Han var glad for at have forbindelse med andre og for at hjælpe dem og høre om deres liv. Det betyder også, at han kendte utrolig mange mennesker. Bisættelsen var fra Adventistkirken i Nærum fredag den 19. december 2014, hvor familie, venner og trosfæl- Uffe Essendrop fra Slagelse menighed sov stille ind på Næstved Sygehus den 16. december 2014. Uffe blev født i Gimlinge den 18. marts 1932. Uffes forbindelse til Adventistkirken var gennem Korrespondanceskolen samt en møderække i Slagelse ved Helge Andersen. Han blev døbt den 29. august 1953 af Frede Nielsen. Et par år efter var Uffe på Vejlefjordskolen og senere også på Newbold College. I Hillerød traf han Hanne Clausen, og de giftede sig den 18. marts 1962. De bosatte sig i Slagelse og har siden været knyttet til menigheden der. Uffe gjorde et meget stort arbejde for menigheden på mange forskellige måder. Gennem flere år som menighedens forstander. I 37 år var Uffe kørelærer og har hjulpet mange til at få kørekort. Hans positive og grundige måde at være på var til stor gavn for eleverne. De senere år var Uffe ikke så rask, men han var altid optimistisk og gjorde meget for at holde sig i form. Familien havde den store sorg at miste deres ældste søn, Claus, ved en ulykke i 2012. Troen hjalp dem til at komme videre. Det var også i denne tro, at han til slut lagde sig til hvile. Vi mindes Uffe som altid glad og imødekommende, hjælpsom, positiv og venlig. Bisættelsen foregik fra en fyldt adventistkirke i Slagelse den 22. december 2014, hvor undertegnede talte om, at vi skal mødes igen i Guds rige. Vores tanker går nu til Hanne, Ole og Dorrit, Gloria og Eric. Æret være Uffe Essendrops minde. Arne Sandbeck INGE OLSEN Inge Olsen fra Roskilde menighed døde i sit hjem på ældrecentret Solbakken i Ringsted den 24. december 2014. Inge blev født i Ørninge syd for Roskilde den 6. januar 1928. Som ung slog hun sig ned i Roskilde, hvor hun blev gift med Kaj Olsen. Inge blev døbt og optaget i Roskilde menighed i 1953, og hun har siden været engageret og aktivt med i menighedens liv og aktiviteter. Hjemme arbejdede Inge sammen med sin mand i vognmandsforretningen, og sammen var de begge aktive i den lokale gymnastikforening. I 1973 blev Inge enke, men hun fandt nye veje til at fortsætte et meget aktivt liv både på arbejdsmarkedet og for sine 3 børn med familier. I nogle år arbejde Inge for Adventistkirkens Korrespondanceskole i København. For ca. 10 år siden blev et meget aktivt liv hæmmet af en kræftsygdom, som dog blev bremset, men følgerne efter et langt behandlingsforløb fulgte Inge i hendes sidste år. I menigheden og særligt i familien vil Inge blive husket for hendes store hjælpsomhed, hendes ukuelige energi, hendes evne til at forstå både unge og ældre og hendes charmerende humor. Og selv om sygdommen til sidst havde sat sit stærke præg på Inges liv, brændte hendes personlighed stadig igennem. Et par dage før Inge døde skrev en personale disse ord til Inge og familien: ”Når sygdommen ikke herskede, så og mærkede jeg tydeligt et meget omsorgsfuldt, varmt, betænksomt, kærligt og humoristisk menneske.“ Det er rige og smukke minder, som Lone, Lene og Thomas med familier, tager med fra deres mor. Æret være Inge Olsens minde. Carl-David Andreasen Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Nekrologer Daugård, mindes de mange flytninger, som familien foretog, når de skulle undervise på diverse skoler og institutioner. De lærte Danmark at kende, og de gjorde fyldest, hvor de kom frem, for deres gerning var præget af deres tillid til Gud. Gudrun Kjær var vel bevandret i den danske salmeskat og citerede ofte en strofe eller to, når hun gav udtryk for sin taknemmelighed til Gud. Gudrun sov ind i troen på et gensyn og en fremtid i Guds rige. Æret være Gudrun Kjærs minde! 33 34 Vi mindes KIRSTEN KJELDGAARD THOMSEN VERNER FLEMMING KOFOED Kirsten Kjeldgaard Thomsen, Nærum menighed, døde julemorgen d. 25. december 2014 på Arresødal Hospice omgivet af sin familie efter et års cancerforløb. Kirsten blev født d. 19. oktober 1949 og voksede op i Hillerød sammen med sin søster Birthe og forældrene Johannes og Lilly Pedersen. Som 14-årig valgte Kirsten at blive døbt og blive medlem af Adventistkirken sammen med sin søster. Den 30. maj 1964 blev de to søstre døbt af deres onkel Caleb Andreasen. I 1973 blev Kirsten færdiguddannet som sygeplejerske fra Rigshospitalet og giftede sig med Carsten Thomsen i Adventkirken i Nærum. Her har de siden haft deres kristne fællesskab blandt gode venner. De nygifte flyttede til Hørsholm og boede der, bortset fra tiden 1993-1998, hvor Carstens job førte dem til Austin, Texas i USA. I 1998 vendte de tilbage til deres børn og Kirstens nu aldrende forældre i Danmark. Kirsten var et vellidt, varmt kristent menneske, ikke af slagsen man fandt i lange diskussioner om det ene eller andet teologiske begreb, men en, der levede sit kristne liv i sin familie og relationer. Dette kunne tydeligt ses på det store fremmøde af tidligere kolleger, naboer og venner i Skansekirkegårdens kapel. For Kirsten skulle kristendommen leves her og nu og ikke være et teoretisk begreb. Foruden sin mand Carsten efterlader Kirsten sig døtrene Kristina og Maj samt hendes ”vitaminpiller“ børnebørnene Jonas, Asta og Vilma. Æret være Kirsten Thomsens minde. blev født 12. september 1930 i Øster Marie sogn på Bornholm. Forældrene Oda Eugenia og Henry Nikolaus Kofod drev et mindre landbrug med kvæghold. Efter en evangelisk mødeserie holdt af pastor I.V. Christiansen på Bornholm besluttede familien Henry og Oda Kofod sig for dåben og blev medlemmer af syvendedagsadventist menigheden. Som livsvej valgte Verner, og senere også hans ni år yngre lillebror Tommy, at tage til den såkaldte ’Hvide By’ i Skodsborg for at gennemgå uddannelsen til fysioterapeut. På samme hold var også Aase Laura Wartou Idorn, som senere blev hans ægtefælle. Aase og Verner søgte et sted, hvor de sammen kunne drive en klinik. Valget faldt på en nedlagt Lys- og Badeanstalt i Maribo på Lolland. Efter at have talt med byens læger besluttede de sig for at slå sig ned der. Det blev til 35 år som selvstændige fysioterapeuter, inden Verner påbegyndte sin pensionstilværelse i 1993, og de solgte klinikken. Undervejs havde de den glæde at blive forældre til Mary-Ann, Susan og Lisbeth. Verner var en flittig fotograf og vandt bl.a. en konkurrence søsat af Knuthenborg Gods, hvor Verners billede fik 1. præmien og billedet blev brugt på forsiden af godsets brochure. Fra 2008 begyndte helbredet at skrante. Sygdommen berørte kroppens immunforsvar og blev kronisk. Det slog Verner meget hårdt, og som så mange andre i en lignende situation kom det også til Verner: ”Hvorfor MIG?“ Den 28. december sov Verner ind i dødens søvn på Nykøbing Falster sygehus efter flere års sygdomskamp med hustruen Aase ved sin side. Vi lyser et fred over Verners minde. Gerda Møller sov stille ind den 18. december med datteren Winnie ved sin side. Gerda blev født den 3. maj 1929 og voksede op i Sierra Leone, hvor forældrene Karen og Thorvald Tranborg virkede som missionærer. Gerda havde 2 søskende. En bror, Erik, der til familiens sorg døde i Sierra Leone som 3-årig og lillebroderen Kent, som i dag er bosat i Sverige. Forældrene og Gerda vendte tilbage til Danmark i 1937. I 1945 og 1946 gik Gerda på Vejlefjordskolen. Det sidste år i bibelklassen. Det blev kontoruddannelsen og regnskab, Gerda satsede på. I de første år arbejdede hun på Fysisk Kuranstalt i København, men senere hos Grue & Co. og Bentzon Motor. De sidste år af hendes arbejdsliv var Gerda leder af lønningskontoret på Skodsborg Badesanatorium. Hun afsluttede sit arbejdsliv på Unionskontoret i Nærum. Mange husker hende også som kasserer for SDA’s pensionistforening. Gerda blev gift i 1962. Hun må karakteriseres som handlekraftig og effektiv med et positivt livssyn, men samtidig generøs. Gerda blev døbt og optaget i menigheden i København af pastor Thorvald Kristensen den 29. april 1944. Hun var i en årrække kasserer for menigheden og sad også i menighedsbestyrelsen. Desuden var hun flittig til at besøge medlemmer. Gerda kom trofast i menigheden indtil helbredet ikke længere tillod det. Gerda kom i oktober 2014 på plejehjem i Hellerup. Hun var godt selv klar over, at det gik mod afslutningen, men hun var ved godt mod og bevarede tilliden til Gud som sin Frelser og sov stille ind med fred i sindet. Bisættelsen fandt sted fra Adventistkirken i København den 29. december 2014. Æret være Gerdas minde! Ole Kendel Kai Busk Henrik Jørgensen Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 (3) Nekrologer Æret være... GERDA MØLLER Mindeord 35 MIN DYBTFØLTE TAK! For ikke at glemme nogen, så ønsker jeg på denne måde at sende min dybtfølte tak til alle, der viste omsorg og opmuntring ved Børge Schantz’ pludselige og uventede død. Tak for alle blomsterne og den overvældende deltagelse ved begravelsen i Nærum Adventkirke. Det varmede mit hjerte og rørte mig dybt, at så mange kom fra både fjern og nær. I stor taknemmelighed. Iris Schantz Mindeord Tekst: Arne Sandbeck / Robert Svendsen B ørge Schantz udviste allerede som barn stor opfindsomhed og vovemod og var mere aktiv end de fleste. Under krigen havde hans far til opgave at låse op for beskyttelsesbunkeren, når der blev blæst alarm. Den opgave tog Børge ubekymret på sig, så folk kunne finde ly og sikkerhed. Noget der kom til at præge ham også i opgaver senere i livet. Efter endt skolegang i hjembyen Holstebro kom han til Vejlefjordskolen for at tage sin priliminæreksamen. Her forsatte han aktivitetsniveauet, opfindsomheden og vovemodet, som ikke altid passede ind i skolens rammer. I starten trivedes han ikke på Vejlefjord, men det tog en drejning og også beslutningen om at fortsætte i prædikantlinjen, som foruden Vejlefjord indebar 2 års studier på Newbold College. Børge blev præst, og som sådan virkede han forskellige steder i Danmark og på Færøerne i årene 1951-57. I 1958 blev han ordineret til præst. Børges arbejde i Adventistkirken førte ham vidt omkring. Han virkede blandt andet i Sierra Leone i Vestafrika, hvor han var præst i Freetown menighed og bibellærer på Wa- terloo Secondary School. Derefter blev han formand for hele Sierra Leone. Missionen har altid betydet meget for Børge. Han viede således sit liv til at virke for mennesker og gik helhjertet ind for det. I sit arbejde rundt om i verden havde han altid stor støtte og hjælp af sin hustru, Iris. Efter yderligere studier på Andrews University i USA gik turen til Libanon, hvor Børge blev administrator med ansvar for Mellemøsten og Østafrika. Det skal også nævnes, at Børge i sin tid i Libanon var leder af forløberen for ADRA og dens hjælpearbejde i Biafra under oprøret i Nigeria, under borgerkrigen i Libanon og under hungersnøden i Østafrika. Med sit danske pas blev det muligt for Børge at kunne rejse rundt og bevæge sig ind i konfliktramte områder og hjælpe mennesker i nød. I 1983 tog han sin ph.d. i missionsvidenskab med islam som speciale på Fuller Universitetet i USA. Hans interesse for islam førte til mange foredrag om islam. I 1987 fik han et kald fra Generalkonferensen til at grundlægge et globalt center for studier i islam tilknyttet Newbold College. Det betød også, at Børge kom til at undervise mange steder i verden. Børge har haft professorater ved Newbold College, England, Andrews University og Loma Linda University i USA. Som tilknyttet professor ved Loma Linda University har Børge gæsteforelæst i blandt andet Saudi Arabien, i Riyad og i Seoul i Sydkorea. Ud over det pastorale og administrative arbejde skrev Børge også flere bøger om missionsvidenskab og islam. Det var en glæde for ham at skrive og en glæde for folk at læse. I flere omgange var Børge en flittig leverandør af artikler af høj faglig kvalitet til Adventnyt. I nogle år helt frem til sin død indsamlede han religiøst nyhedsstof fra ind- og udland, oversatte det til dansk og sendte det på mail til alle, som var interesserede. Det gik under navnet NOA (Nyheder og Observationer for Adventister). Selv om Børge var gået på pension, så var han aktiv til det sidste. Sidst skal det nævnes, at han også som den første dansker fik hvervet at forfatte et kvartal af sabbatsskolens bibelstudier for voksne. Han så dette som en stor forret og en glæde at kunne yde dette bidrag til verdenskirkens medlemmer. Bibelstudier vi vil få glæde af i 3. kvartal 2015. Titlen er ”De fremmede i dine byer.“ Her nåede han ikke at se sit værk fuldbyrdet og heller ikke den rejse han var stillet i udsigt til at overvære Generalkonferencen i San Antonio, Texas, denne sommer fra den 2.-11. juli. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 36 Børnesiden R O F R N BØ Farv de børn, der har brug for Guds hjælp. Tal om, hvordan Gud kan hjælpe. Lukas og anden Lukas og hans storesøster Mette var på besøg hos deres bedsteforældre, som boede på landet. Det var ret sejt, for her var der næsten ingen biler, så de kunne cykle på vejene og inde i skoven. E n dag fandt Lukas en gammel slynge inde i garagen. Han samlede en sten op og lagde den i slyngen. Så gik han ned i haven og prøvede at ramme træerne. Det var nu ikke så let, som han havde troet. Lige meget, hvad han sigtede på, så ramte han langt forbi. Han samlede sten op, han sigtede, han slyngede og ramte aldrig noget som helst. Til sidst blev det kedeligt, og han begyndte at gå tilbage til huset for at spise middagsmad. På vejen fik han øje på bedstemors store hvide and med det sorte hoved. Den var bedstemors kæledække. Hun havde haft den, fra den var en lille ælling, og den kom altid vraltede bagefter hende, når hun gik ude på gårdspladsen. Uden at tænke sig om lagde Lukas en sten i slyngen, svingede den rundt og sendte stenen af sted. Sekunder efter ramte stenen anden lige i hovedet og slog den ihjel. Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Lukas´ hænder rystede. Hvad skulle han gøre? Til sidst samlede han den døde and op og gemte den under en stabel brænde. Så fik han øje på Mette. Hun havde set det hele, men hun sagde ikke noget. Da de var færdige med at spise, sagde bedstemor: ”Mette, skal vi to vaske op?“ ”Lukas har sagt, at han gerne vil vaske op,“ svarede Mette. Og så hviskede hun til Lukas: ”Husker du anden?“ Lukas nikkede og begyndte at vaske op. Da bedstefar senere foreslog, at de tog ud at fiske, sagde bedstemor: ”Jeg tror, Mette må blive hjemme denne gang, for det er hendes tur til at hjælpe til med aftensmaden.“ Mette så på bedstemor: ”Det har Lukas sagt, at han gerne vil,“ svarede hun – og igen hviskede hun til Lukas: ”Husk nu anden!“ Så Mette tog på fisketur, og Lukas blev hjemme hos bedstemor. I flere dage måtte Lukas gøre både sine egne pligter og Mettes, og til sidst blev det for meget. Han fortalte bedstemor, at han var kommet til at slå hendes and ihjel, og at den lå under brændestablen. Bedstemor gav Lukas et knus: ”Det ved jeg, Lukas,“ sagde hun. ”Og jeg har vidst det hele tiden. Jeg stod ved vinduet og så det hele. Og jeg har allerede tilgivet dig, fordi jeg elsker dig. Jeg sagde ikke noget, fordi jeg ønskede at se, hvor længe du ville lade Mette gøre dig til slave.“ ”Det var dumt“, svarede Lukas. ”Ja, det var dumt,“ svarede bedstemor, ”men jeg tror, du har lært noget vigtigt. Fortæl altid sandheden med det samme.“ Og så gav hun Lukas et knus mere. Jesus er altid parat til at hjælpe os, når vi har brug for det. Hvad havde Lukas brug for hjælp til? Hvad havde Mette brug for hjælp til? Hvad har du brug for hjælp til? Kollekt 37 KOLLEKT – 7. FEBRUAR Vejlefjordskolens elevfond Tekst: Holger Daugaard H vad er Vejlefjordskolens elevfond? Det er en fond, der anvendes til at give tilskud til elevers skolepenge. For de familier, der har en trængt økonomi, kan det være en kærkommen mulighed at kunne få tilskud til deres børns skoleår på Vejlefjordskolen. Vi ser i disse år et stigende behov for, at familier må have hjælp til at få råd til at sende deres børn på Vejlefjord, og vi har måttet trække mere på fondens midler end tidligere. Derfor opfordrer vi dig som medlem af kirken, tidligere elev eller ven af skolen til at give en god gave til fonden ved den landsdækkende kollekt, der optages den 7. februar i de danske Adventistkirker. Du kan også bare indbetale et jævnligt beløb til skolens konto 9521-411-0002934, mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak! Holger Daugaard, rektor KOLLEKT – 7. MARTS Adventisternes HjælpeArbejde K ære medlemmer og venner af AHA. Når dette læses har vi allerede sendt en lastbil til Serbien i år, og vi planlægger to yderligere sendinger til Serbien og en til Polen. Armenien er et nyt sted, vi også skal sende til. Vi har før sendt til Moldova, men det ligger lidt i bero, da det er vanskeligt at få ting ind i landet, derfor afventer vi bedre omstændigheder i Moldova. Sendinger med hver lastbil koster ca. 25.000 kr., så vi beder om en god kollekt. Selv om du ikke arbejder i AHA, kan du være med til at støtte vores arbejde og hjælpe andre i nød. Du kan også støtte AHA ved at overføre penge til 0890 1069302. Husk at mærke overførslen med ”AHA“. Hvis du ønsker at kunne trække gaven fra på selvangivelsen, skal du indbetale gennem din lokale menighed. På AHA´s vegne siger jeg tak. Harry Sættem Det sker ... FEBRUAR 11. Adventnytonline (online + post) 25. Adventnytonline (online) 26.-1. GAiN konference, Newbold College 27.-1. Internationalt fodboldstævne på Vejlefjordskolen MARTS 2. Deadline, Adventnyt 6.-8. Familieweekend, Hvidekilde 11. Adventnytonline (online + post) 14. Landsungdomsdag på Vejlefjordskolen (Ungdom) 21. Global Youth Day 22. Adventistspejdernes generalforsamling i Odense 25. Adventnytonline (online) 30. Adventnyt 2015/02 udkommer 15. Adventnytonline (online + post) 17.-19. Capture the flag på APRIL Himmerlandsgården (Spejder) 24. Adventisternes HjælpeArbejde Deadline, Adventnyt 24.-26. Teenstævne, Aulum (Ungdom) 29. Adventnytonline (online) Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Aktivitetskalender Tekst: Harry Sættem / Foto: Scanpix 38 Formandens klumme Je suis Charlie Af: Thomas Müller / Ill: Lars Dorland P ludselig kender hele verden Charlie Hebdo, men desværre for noget meget tragisk. Vi formoder, at det er yderliggående muslimer, der har forårsaget al den smerte og død og ikke mindst international opstand. Gerningsmændene troede, de kunne ødelægge Charlie Hebdo og bringe dem til tavshed, men i stedet for deres sædvanlige oplag på 50.000 planlægger Charlie Hebdo næste blad som et særtryk med et oplag på 1 mio eksemplarer. Hvad har man så opnået? ”Je suis Charlie“ er en parole mange har bekendt sig under for at vise sympati og støtte for ofrene og ikke mindst rettigheden til at ytre sig. Netop rettighedstanken ligger adventister meget nær, hvor vi fastholder retten til at tænke og tro, som en elementær menneskerettighed, der er værd at kæmpe for. Men retten til at ytre sig kan vel også misbruges? Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og mobning? Har Charlie Hebdo også et ansvar? Bruger jeg min frihed og rettighed til at tænke og mene, som jeg vil, til at nedbryde andre eller opbygge? Jyllands Postens chefredaktør understregede retten til at trykke Muhammed-tegninger i en sympatiaktion, som adskillige andre store medier har valgt, men fravalgte at bruge denne rettighed. Er det fejt, eller omsorgsfuldt mod sine ansatte? Det er let at forholde sig til andre menneskers problemer og så let at fordømme andre. Alt for ofte tror vi, at vi har alle de rigtige svar, men vi sidder ofte ikke med tilstrækkelig baggrundsinformation til at udtale os korrekt. Det gælder også mig selv. Vi kender alle nogen, som taler før de tænker, men hvordan bruger vi vores frihed og rettighed til at udtale os? Hvordan bruger vi begrebet ”sandhed“? Bare fordi jeg har ret – giver det mig så lov til at tvinge Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 det ned i halsen på dig? Bare fordi jeg kender svaret – må jeg så banke dig i hovedet med det? Paulus kommer ind på denne problemstilling i Gal 5,13: ”Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed“, og han slutter afsnittet af med åndens frugter, som er resultatet af vores liv, når vi lever sammen med Kristus. Når vi lever sammen med Kristus, vejer kærligheden til næsten højere, og vi vil formulere os og bruge vores frihed med omtanke. Det betyder ikke, at alt vi siger skal pakkes ind i vat af frygt for at skuffe vores næste – der er også en tid til at stå for sandheden – også selvom det skaber konflikt. Mit ærinde er at stille spørgsmålet: Hvad gavner det mig, at jeg har vundet en diskussion, hvis jeg mister en ven … eller som Paulus så fint sagde det: Og om jeg så …, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. (1 Kor 13,3) Je suis Charlie – jeg tror på retten til at udtrykke sig … med omtanke! THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk ”Bagsiden“ 39 TAK for støtten til kampen mod uretfærdighed Lørdag den 31. januar samlede ADRA Danmark og andre store udviklingsorganisationer ind ved Danmarksindsamlingen 2015. ADRA Danmarks del af indsamlingen går til børn i Burundi. Tekst: Jacob Rosdahl / Foto: ADRA V ligheder for at udvikle deres potentiale. ADRA Danmark vil i Burundi kæmpe mod, at børn bliver udsat for vold og får stjålet deres barndom. Vold i skolerne er en krænkelse af børns rettigheder og dybt uretfærdig, fordi den forhindrer børn og unge i at få den mest basale uddannelse og hæmmer deres mu- ADRA’s projekt i Burundi vil bekæmpe seksuel udnyttelse, fysisk afstraffelse, ydmygelser, udnyttelse og store arbejdsbyrder, som piger og drenge udsættes for i skolerne i Burundi og i deres hjem. Volden afholder mange piger og drenge fra at gå i skole. For dem der går i skole, gør angsten old og seksuelt misbrug i skolerne – og hjemmene for den sags skyld – er omfattende i Burundi. Efter årtiers væbnet konflikt er landet splittet med sociale og etniske spændinger, og det gør sammen med fattigdommen Burundi til et af verdens værste lande at være barn i. for lærernes afstraffelse og udnyttelse, at de har svært ved at lære og koncentrere sig, udvikle sig og holde motivationen til at gå i skole. Dermed har volden negative konsekvenser for børnenes liv – men også for samfundets udvikling. Læs mere på www.adra.dk Adventnyt · Nr. 1 · februar 2015 Tilmelding til Årsmøde 13.-17 maj 2015 OVERNATNING: TILMELDING: Begrænset antal, der tildeles efter først til mølle. Din bestilling er bekræftet, når du modtager en faktura på det bestilte. Navn: Annex inkl spisebilletter: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: Enkeltværelse: person (2.600 kr) Dobbeltværelse: personer (1.300 kr pr pers.) 3-4 sengsværelse: personer (1.100 kr pr pers.) her af børn (- 300 kr fra ovenstående) antal E-mail: SPISEBILLETTER: (SKRIV ANTAL) ons tors fre lør søn Morgenmad (voksen) (40 kr) personer (1.100 kr pr pers.) 4-6 sengsværelse: personer (900 kr pr pers.) (Enkelt personer vil blive lagt på værelse med andre af samme køn) Aftensmad (voksen) (70 kr) her af børn (- 300 kr fra ovenstående) Morgenmad (barn) (30 kr) Middagsmad (barn) (45 kr) antal Campinghytte (1.800 kr for hele årsmødet): Aftensmad (barn) (45 kr) Børn: 4-12 år betaler børnepris. (0-3 år er gratis i følge med betalende voksen). Der er også mulighed for at bestille UNGMad-pakken på ung.adventist.dk Campingplads: (Strøm, bad og plads) Ankomst: Alle måltider (Voksen – 650 kr | Efter 7. april 850 kr) Alle måltider (Barn – 435 kr | Efter 7. april 575 kr) Afrejse: Telt (Iglo, kuppel, spidstelt: 30 kr pr døgn): ONLINE TILMELDING ÅBNER MANDAG DEN 16. FEBRUAR OG LUKKER 7. APRIL 2015 PÅ: adventist.dk/aarsmode Adventistkirken Att. Margrethe Hansen Concordiavej 16 2850 Nærum (Enkeltværelse er ikke muligt her) 2-3 sengsværelse: Middagsmad (voksen) (70 kr) eller pr. post til Bjælkehytten inkl spisebilletter: Stort telt (FamilieDome, villatelt: 50 kr pr døgn): Medbragt campingvogn (150 kr pr døgn) Plads til alm vogn Plads til stor vogn (over 6 meter) Efter sidste tilmelding den 7. april og frem til 20. april bliver der pålagt 25 kr. pr. måltid, hvis man stadig ønsker at købe madbilletter. Herefter kan der ikke købes billetter! Booking af campingplads kan ske frem til 6. maj.
© Copyright 2024