1. No category

Patientvejledning
Blodfortyndende
behandling i graviditeten
Patientinformation om forbyggende behandling med
lavmolekylært heparin i graviditeten
innohep® | Patientinformation om forbyggende behandling med LMWH i graviditeten
Indhold
Side 2-3
Hvad er blodfortyndende medicin?
• Hvad er blodfortyndende medicin?
• Hvorfor tage blodfortyndende
medicin i graviditeten?
• Hvor dannes veneblodpropper?
• Hvem har særlig risiko for at udvikle
blodpropper i graviditeten?
• Hvad kan man gøre for at undgå
blodpropper?
Koagulation af blod betyder, at blodet størkner.
Kroppen har et indbygget system, som sikrer, at
blodet størkner i forbindelse med en blødning. Vi
har også et modsatvirkende system, der fungerer
ved at opløse små blodpropper, der af forskellige
årsager kan dannes i blodåresystemet. Normalt
er disse to systemer i fin balance. Kommer de ud
af balance, er der risiko for at danne blodpropper.
Blodfortyndende medicin er en behandling, som
hæmmer blodets evne til at størkne og dermed
mindsker risikoen for at udvikle blodpropper.
Side 4
• Hvem bør tage blodfortyndende
medicin?
• Hvordan tages medicinen?
• Kan medicinen skade barnet?
• Hvad gør jeg, når fødslen går i gang?
• Hvor længe skal behandlingen
fortsætte?
• Er der bivirkninger ved at tage
lavmolekylært heparin?
Side 5
• Venepumpeøvelser
Side 6-7
• Patientvejledning til selvinjektion
af innohep ® tinzaparin.
Hvorfor tage blodfortyndende
medicin i graviditeten?
Under graviditeten sker der mange ændringer i
kroppen. En af dem er, at blodets evne til at størkne bliver bedre. Det er kroppens måde at forhindre, at man mister meget blod i forbindelse med
fødslen. Desværre betyder det også, at nogle
gravide har øget risiko for at danne blodpropper. Desuden kan den store livmoder trykke på
blodkarrene, så gennemstrømningen af blod
væk fra benene bliver langsommere, og dermed
øger risikoen for, at der dannes blodpropper.
Hvor dannes veneblodpropper?
I ben og lunger: Blodpropper kan dannes både i
arterierne, som er de blodkar, der fører blodet fra
hjertet rundt i kroppen og i venerne, som er de
blodkar, som fører blodet tilbage til hjertet.
3
Denne pjece handler om blodpropper i venerne.
Det mest almindelige er, at veneblodpropper
dannes i benet. Det kaldes dyb venetrombose.
Hos gravide er det oftest venstre ben, der rammes, og det viser sig normalt ved, at benet bliver
hævet, rødt og ømt. Har man en blodprop i benet,
er der en lille risiko for, at den river sig løs fra venen og føres til blodkarrene i lungerne. Det kan
medføre alvorlig sygdom. Blodpropper i lungen
viser sig ved, at man bliver forpustet, får smerter
i brystet og måske hoste.
I moderkagen: I sjældne tilfælde udvikles små
blodpropper eller forandringer i moderkagen,
som kan hænge sammen med, at man udvikler
svangerskabsforgiftning, eller at barnet ikke
vokser som forventet under graviditeten.
Trombofili betyder »blodproptendens« og bruges om nogle ændringer i blodet, som er forbundet med
øget risiko for at danne blodpropper.
Nogle af ændringerne kan være
arvelige. Trombofili konstateres ved
en blodprøve. Vi anbefaler, at du bliver undersøgt for trombofili, hvis du
tidligere har haft en veneblodprop
og i nogen tilfælde, hvis du har haft
svær svangerskabsforgiftning og/
eller har fået et barn, som var meget
lille i forhold til graviditetslængden.
Hvem har særlig risiko for at udvikle
blodpropper i graviditeten?
Du er i særlig risiko for at få en blodprop, hvis du
• Tidligere har haft en veneblodprop
• Hvis en blodprøve har vist, at du har trombofili
Du har let øget risiko, hvis du
• Er over 35 år
• Ryger
• Er overvægtig (med BMI over 30)
• Har mange store åreknuder
• Venter tvillinger
• Føder ved kejsersnit
• Udvikler svangerskabsforgiftning
• Mister meget blod under fødslen
• Får væskemangel
• Er på en lang flyrejse (mere end 4 timer)
• Er sengeliggende (mere end 2 dage).
Hvad kan man gøre for at undgå
blodpropper?
• Vær fysisk aktiv
• Undgå rygning
• Brug støttestrømper. De hjælper med at forhindre blodet i at ophobe sig i venerne. Der findes støttestrømper, som er specielt udviklet
som strømpebukser til gravide
• Lav venepumpeøvelser. Når musklerne i benet
trækker sig sammen tømmes venerne for blod.
Venepumpeøvelser kan udføres stående,
liggende og siddende
• Læg benene højt, når du har mulighed for det.
innohep® | Patientinformation om forbyggende behandling med LMWH i graviditeten
Hvem bør tage blodfortyndende medicin?
Hvad gør jeg, når fødslen går i gang?
• Hvis din læge skønner, at du har en høj risiko
for blodpropper, vil du blive tilbudt blodfortyndende medicin i form af lavmolekylært Heparin (LMWH) som forebyggelse i hele graviditeten og i barselsperioden
• Hvis du under graviditeten udvikler en blodprop, vil du få lav molekylært Heparin (LMWH)
i større doser som behandling
• Hvis der under graviditeten eller fødslen opstår komplikationer, som f.eks betyder, at du
er langvarigt sengeliggende eller får kejsersnit, vil vi nogle gange tilbyde, at du i en periode
får lavmolekylært heparin for at forbygge
blodpropper.
Der er en lidt øget risiko for at bløde, når man er
i behandling med heparin. Derfor anbefaler vi
normalt, at du holder pause med indsprøjtningerne, når du får veer eller vandet går. Du må ikke
få en epiduralblokade eller anden rygmarvsbedøvelse, før der er gået mindst 12 timer, efter du
sidst fik heparin. Behandlingen kan genoptages,
når du har født, og vi har sikret os, at du ikke bløder kraftigt.
Hvordan tages medicinen?
Medicinen kan desværre kun gives som indsprøjtninger. For de fleste er det let at lære selv at
tage medicinen. Du vil få en grundig vejledning
på afdelingen, så vi er sikre på, at du er tryg ved
det. Det er bedst at give indsprøjtningen i en
hudfold på maven.
Kan medicinen skade barnet?
Nej, heparin passerer ikke moderkagen og påvirker derfor ikke barnet. Udskillelsen i modermælken er meget lille, og du må gerne amme,
selvom du får heparin.
Hvor længe skal behandlingen fortsætte?
Du aftaler med lægen, hvor længe du skal forsætte, efter du har født. Hvis du får medicinen
for at forebygge blodpropper i benet, vil man
normalt anbefale, at du fortsætter 6 uger, efter
du har født.
Er der bivirkninger ved at tage
lavmolekylært heparin?
I den dosis, som man får ved forbyggende behandling, er der meget sjældent bivirkninger
ved at tage lavmolekylært heparin. Man kan få
irritation og blå mærker, der hvor man stikker
sig, men det forsvinder igen. Hvis du oplever øget
tilbøjelighed til blødning, f.eks. ved at du får næseblod eller meget store blå mærker, skal du henvende dig på fødeafdelingen. Meget langvarig
brug af heparin kan i ekstremt sjældne tilfælde
give afk alkning af knoglerne.
5
Venepumpeøvelser
Veneblodet strømmer fra foden tilbage til hjertet gennem venesystemet. Denne transport »mod tyngdekraften« sikres gennem en venepumpe, som aktiveres ved, at musklerne i benet trækker sig sammen
og derved presser blodet videre frem mod hjertet. I de dybe vener findes veneklapper, som forhindrer
blodet i at løbe den forkerte vej. Det er især musklerne i underbenet, som skal aktiveres.
Aktive venepumpeøvelser udføres som vist på billederne:
1: Vip og drej fødderne rundt og lav 8-taller med forfoden.
2: Du kan udføre øvelserne siddende, stående eller liggende og evt. anvende vippebræt eller stepmaskine.
Øvelserne bør
udføres mange
gange dagligt
3: Stå skiftevis på hæle og tæer.
innohep® | Patientinformation om forbyggende behandling med LMWH i graviditeten
Patientvejledning til selvinjektion af
1: Flappen på beholderens låg bøjes tilbage, og sprøjten tages ud. Fjern beskyttelseshæt ten over kanylen uden at
bøje nålen. Træk ikke tilbage i sprøjtens stempel og pres
ikke luftboblen ud.
2: Bøj den orange sikkerhedsanordning væk fra den grå
nålebeskyttelseshætte. Fjern beskyttelseshætten.
3: Rens området med en serviet. Husk at vælge et nyt
injek tionssted fra gang til gang – skift fx fra højre til venstre side.
4: Med to fi ngre trækkes ud i en hudfold på maven. Hold
sprøjten med stemplet opad og stik nålen skråt (ca. 45°)
ind i hudfolden.
5: Tryk stemplet langsomt helt i bund. Vent nogle sekunder, så væsken kan fordele sig, inden nålen trækkes ud,
og hudfolden slippes.
6: Den orange sikkerhedsanordning bøjes tilbage mod
nålen på en hård overfl ade.
7
innohep® tinzaparin
7: Pres sprøjten nedad på den hårde overflade ind til nålen er låst i den orange sikkerhedsanordning.
8: Den brugte sprøjte anbringes igen i plastbeholderen, uden
at beskyttelseshætten sættes på kanylen.
9: Plastbeholderen lukkes ved at presse låget ned, til der
høres et klik. Sprøjten er nu opbevaret sikkert, og beholderen kan herefter afl everes på sygehuset eller apoteket.
10: Brug aldrig en fi nger til at presse nålen fast i sikkerhedsanordningen.
Husk!
1. Opbevar sprøjterne ved stuetemperatur – dog højst 25° C.
2. Injicér innohep® på samme tidspunkt hver dag.
3. Alle forfyldte innohep® engangssprøjter indeholder en luftboble, som ikke skal
presses ud før injektionen. Ved at injicere luftboblen sidst – stadig med nålen
liggende inde – »renses kanylespidsen«, og det mindsker risikoen for at innohep® bliver efterladt i indstikskanalen med evt. svie eller smerte til følge. Hvis
luftboblen ikke er lige ved stemplet, bankes let på engangssprøjten indtil luftboblen er kommet på plads.
Udarbejdet af Lone Krebs,
Overlæge, dr.med.,
Gynækologisk Obstetrisk
afdeling, Holbæk Sygehus.
lkrb@regionsjaelland.dk
LEO® 101267 © LEO PHARMA A/S NOV 2012. DIX CVR. NO. 56759514. ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, ER EJET AF LEO GROUP.
Patientvejledning