1. No category

Moderskabsidentitet
Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode
Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm
Den 8. Januar 2015
UCC Nordsjælland – Psykomotorik uddannelsen
Vejleder: Linda Carstensen
Bivejleder: Lone Brun Rasmussen
Antal anslag: 71.673
Opgaven må gerne udlånes
Resumé
Dette kvalitative projekt har til formål at give en indsigt i, hvordan den moderne kvinde
oplever identitetsskiftet i forbindelse med graviditeten og moderskabets indtræden. Fokus er
rettet mod kvindens oplevelse af de udfordringer, der kan være forbundet med at opretholde
en sammenhængende identitetsfølelse under og efter graviditeten. Endvidere har opgaven til
formål at belyse, hvordan den psykomotoriske terapeut i fødselsforberedelsen kan støtte
kvindens selvudvikling bedst muligt. Baseret på et dybdeinterview, Giddens teori om
selvidentitet i det moderne samfund, den bio-psyko-sociale model og den psykomotoriske
trekant argumenteres der for, om psykomotorisk fødselsforberedelse kan støtte den gravides
udviklingsproces i relation til at styrke hendes identitetsfølelse i transitionen til at blive mor.
Abstract
This qualitative study aims at bringing insights into how modern Western women experience
a shifting identity as a result of pregnancy and the entry into motherhood, as well as the
difficulties experienced by women in maintaing a coherent sense of self during pregnancy and
after. Specifically, it investigates the usefulness of psychomotor therapeutical methodologies
in forging a coherent conception of self among pregnant women. Based on one interview with
a pregnant woman from Denmark, Anthony Giddens' study of self-identity in modern Western
society, the biopsychosocial model and the psychomotorical triangle it is argued whether the
therapist of psychomotor and relaxation is able to support pregnant women in contriving a
strong sense of self while they prepare themselves for motherhood.
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Problemstilling og formål .............................................................................................................................. 1
Problemformulering ...................................................................................................................................... 4
Afgrænsning .................................................................................................................................................. 5
Begrebsafklaring ............................................................................................................................................ 6
Litteratursøgning ........................................................................................................................................... 7
Materiale og metode ......................................................................................................................................... 8
Valg af videnskabsteoretisk position ............................................................................................................. 8
Egen forståelse .............................................................................................................................................. 8
Opgavens struktur ......................................................................................................................................... 9
Begrundelse for valg af empiri og metode .................................................................................................... 9
Begrundelse for valg af primær teori .......................................................................................................... 10
Begrundelse for valg af sekundær teori ...................................................................................................... 11
Begrundelse for valg af modeller ................................................................................................................ 11
Sammenfatning af empiri og teori .............................................................................................................. 11
Teori................................................................................................................................................................. 13
Margareta Brodén – graviditetens identitetsmæssige forandringsprocesser ............................................ 13
Anthony Giddens og identitet i et moderne samfund ................................................................................ 14
Familiedannelse i et moderne samfund ...................................................................................................... 15
Moderskabets historie................................................................................................................................. 17
Den bio-psyko-sociale model ...................................................................................................................... 18
Den psykomotoriske trekant ....................................................................................................................... 18
Analyse ............................................................................................................................................................ 20
Primær empiri : præsentation af informant ved individuelt dybdeinterview ............................................. 20
Del 1 – Forandringer i kvindens identitet og hendes selvopfattelse ........................................................... 21
Delkonklusion af analysens første del ......................................................................................................... 26
Del 2 – Hjælpende faktorer, der støtter kvindens identitetsfølelse............................................................ 26
Delkonklusion af analysens anden del ........................................................................................................ 29
Sammenfattende analyse af den primære empiri ...................................................................................... 29
Sekundær empiri : Gender Studies.............................................................................................................. 30
Sammenfattende analyse af den primære og sekundære empiri............................................................... 31
Diskussion ........................................................................................................................................................ 33
Diskussion af opgavens hovedfund ............................................................................................................. 33
Vurdering af den udvalgte teori .................................................................................................................. 37
Vurdering af empiri og metode ................................................................................................................... 37
Sammenfattende vurdering af opgavens argumentation ........................................................................... 38
Konklusion ....................................................................................................................................................... 39
Perspektivering ................................................................................................................................................ 40
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 41
Bilag ................................................................................................................................................................. 43
Indledning
Problemstilling og formål
I den vestlige verden har svangerskabsopfattelsen ændret sig fra at opfatte graviditet som en
instinktiv og biologisk proces til at opfatte graviditeten som en personlighedsudviklende
periode, hvor den gravide gennemgår en psykologisk forvandling (Sundhedstyrelsen, 2013).
Med Sundhedsstyrelsens svangerskabsanbefalinger fra 1998 blev der så småt sat fokus på det
psykologiske aspekt af graviditeten, hvilket sidenda har udviklet sig til, at den psyko-sociale
omsorg vægtes lige så højt som den biologiske. Tidligere har svangerskabsomsorgen haft til
formål at imødekomme kropslige graviditetskomplikationer samt at forberede kvinden fysisk
og mentalt på selve fødslen (Sundhedsstyrelsen, 1998). I 2009 og 2013 blev disse
anbefalinger ændret, idet nutidige kulturelle og demografiske tendenser har stillet større krav
til, at behandlingen tager højde for biologiske, psykologiske og sociale divergenser og
tilpasses den enkeltes graviditet (Iversen m. Fl., 2004). Således vægtes den psykologiske
forberedelse på forældreskabet højt i svangerskabsomsorgen (Sundhesstyrelsen, 2013).
I sundhedsvæsnet tilstræbes det at tilgodese individets behov for medbestemmelse og
kontrol, hvilket blandt andet viser sig ved sundhedsfremmende indsatser i at støtte
patientens empowerment (Iversen m. Fl., 2004). Dette kan ses som udtryk for en
samfundsmæssig diskurs, hvor individualismen har det enkelte individ og dets individuelle
behov i fokus. Ligeledes er svangerskabsomsorgen ikke kun beregnet til at forberede kvinden
på fødslen men også til at tage hånd om og hjælpe hende til den rette mentale indstilling.
Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for svangerskabsomsorgen har til formål at sikre, at
graviditet, fødsel og barsel opleves som ”en sammenhængende, naturlig livsproces med
mulighed for personlig udvikling og tryghed” (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 16).
I det følgende vil jeg redegøre for, hvori opgavens problemstilling består, og derved belyse det
personlighedsudviklende aspekt af graviditeten.
I løbet af graviditeten gennemgår kvinden en transition, hvor hun udvikler sig fra at være
datter til at blive mor. Transitionen sker over en periode på cirka 40 uger, og der er tale om en
overgangsperiode, hvor kvindens identitet formes på ny og forandrer hende. På cirka ni
1
måneder udvikles et liv fra at være et embryo til at blive et barn, og parallelt med dette sker
der også en udvikling med kvinden fra ikke at være mor til at blive mor.
Perioden defineres som en dynamisk udviklingsperiode, hvor kvinden befinder sig i et
identitetsmæssigt ingenmandsland, og hendes selvbillede forandres i takt med de kropslige og
psykologiske forandringer under moderskabstilblivelsen (Brodén, 2004). Der ligger et stort
personlighedsudviklende potentiale heri, men det betyder også, at graviditeten kan forstærke
psykiske problemstillinger og - især for førstegangsfødende – give anledning til rollekonflikter
i kvindens indre samt give en følelse af utilstrækkelighed over for sin situation og kommende
rolle som mor (Cullberg, 2005). Dette skyldes, at kvinden efter bedste evne forsøger at
indstille sig på den uforudsigelighed, som moderrollen bringer ind i hendes liv (Ibid, 2005).
Dette medfører en emotionel tilgængelighed, hvor forsvarsmekanismerne svækkes, og hvor
hun får adgang til sin indre verden og får mulighed for at lære sig selv at kende på ny (Brodén,
2004). Der sker altså en transition, hvor kvindens identitet forandres ved en række biologiske
og psykologiske forandringsprocesser, og hvor hun i løbet af graviditetens tre trimestre
kommer på en personlighedsudviklende rejse (Ibid, 2004).
De biologiske forandringsprocesser omfatter kropslige forandringer især omkring mave,
bryst og hofter samt en række hormonelle processer, mens den psykologiske
forandringsprocesser kan inddeles i to dele; den prænatale tilknytning til barnet1 samt
kvindens forhold til sig selv og sin egen identitet (Brodén, 2004). Hendes selvbillede
forandres i takt med, at forestillingen om sig selv i moderrollen opstår, og identifikationen
med barnet spiller en altafgørende rolle for, om kvinden udvikler en stabil moderfigur. De
psykologiske processer sker altså sideløbende og er principielt uadskillelige, idet tilknytning
og identitetsskift er hinandens forudsætninger (Ibid, 2004).
For at forstå udviklingen af moderskabet på et mere nuanceret plan, bør de psykologiske
processer også forståes udfra den samfundsmæssig kontekst, som kvinden befinder sig i. I det
moderne samfund er kvindens selvopfattelse typisk præget af en spejling i de normer og
værdier, som kendetegner det samfund, hun lever i, og moderskabets identitetsdannelse er
dermed påvirket af hendes samtid (Giddens, 2004).
1
Prænatal tilknytning er den tidlige tilknytning til barnet som sker i den prænatale fase, dvs. i fasen før barnet fødes.
Begrebet er opstået på baggrund af John Bowlbys forskning i kvindens relation til barnet i den prænatale fase (Brodén,
2004)
2
Der findes et utal af artikler og dokumentarer om moderne familiedannelse, og det er svært
at overse de høje forventninger og ambitioner, der knytter sig til familiestiftelse og ikke
mindst til moderskabet i dag2. I et videnssamfund, som det moderne samfund er, opfordres
individet hele tiden til at holde sig ajourført med den seneste ekspertviden og tage stilling til
eget holdningsmæssige standpunkt. I dag er individet ikke født ind i en bestemt politisk og
etisk overbevisning og med den sociale arvs opbrud, bliver det nu vigtigt at definere sin
identitet ud fra sit holdningsmæssige standpunkt (Giddens, 2004). Dette gælder også, når det
kommer til familiestiftelse og moderskab.
Moderskabet er i dag et holdningsspørgsmål, og heri ligger både valg af familie- og livsstil.
Spørgsmål om opdragelsesstil, grænsesætning, barnets sundhed og udfoldelse er typiske
eksempler på debatemner, som er med til at påvirke det forælderideal som findes i dag. I dag
er det de færreste kvinder, der er hjemmegående, hvilket nødsager forældrene til at forholde
sig til, hvordan de vil strukturere familie- og arbejdsliv.
Hvis man tager et kig ind i den kommercielle verden, tegner magasiner, ugeblade og artikler
et billede af den moderne mor som en kvinde, der går op i økologi og børnemode og er
opdateret på de seneste ekspertråd om god opdragelse og stimuli af barnets motoriske
udvikling3. Samtidig skal hun gå op i sit udseende og dyrke det kvindelige kropsideal. Hun skal
være en drømmekvinde i parforholdet og en succesfuld kollega på arbejdspladsen (Giese,
2004).
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der det seneste årti sket nogle kulturelle og holdningsmæssige
forandringer, som har vist sig ved en stigning i førstegangsfødenes gennemsnitsalder og en
øget prævalens i antallet af stress og depressioner forbundet med graviditet og fødsel både for
mænd og kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2013). Dette kan ses som udtryk for fænomener i
moderne familiedannelse, hvor familiestiftelse sker senere, og manden har fået større
råderum (Sundhedsstyrelsen, 2013). Nogle af de temaer, forældrene tager op til
forældreforberedelsen, er forældreidealet og forestillinger om egne evner i forælderrollen.
Dette kan være tegn på den indflydelse samfundets forælderidealisering har på tanker og
følelser hos det nutidige forælderpar (ibid, 2013).
2
Ved at google ”Moderskab”, ”Moderskabsideal” og ”Den gode forælder” fremkommer et utal af artikler om emnet.
Også i dameblade og livsstilsmagasiner er der en række artikler om, hvad den gode forælder er
3
Begreber som ”spelt-mor”, ”Østerbro-mor” og ”super-mum” er eksempler herpå. Se artikler i litteraturliste.
3
Som førnævnt indeholder nutidig fødselsforberedelse også en forældreforberedende del, idet
der er behov for at drage omsorg for de psykologiske og sociale forandringsprocesser
(Sundhedsstyrelsen, 2013). Disse omhandler blandt andet tilknytningen til barnet, tanker om
egen forældrerolle og ændringer i forholdet til sin partner. Imidlertid ved man ikke ret meget
om, hvad disse behov konkret er udtryk for, og hvordan der bedst muligt tages hånd om dem;
”Endnu ved vi kun lidt om, hvilket indhold fødsels- og forældreforberedelse bør have for
at være tilpasset nutidens forældrepar. Flere undersøgelser beskriver de kommende
forældres ønske om at beskæftige sig med den sociale, følelsesmæssige og psykologiske
side af forældrerollen” (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 147).
Sundhedsstyrelsen har altså konstateret, at der er et behov for at varetage den psykologiske
omsorg for det kommende forældrepar, men hvordan det skal foregå og hvilke forhold, der
skal tages højde for, ved man ikke nok om. Hvorvidt den nutidige kvinde navigerer efter de
førnævnte kvindeidealer, kan man gisne om, og det er interessant at undersøge om disse
idealer er med til at præge moderskabsforestillingen i dag.
På baggrund af ovenstående refleksioner finder jeg det relevant at skrive en bacheloropgave,
der omhandler netop dette videnshul. Min undersøgelse vil tage udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at graviditeten skal opleves som en sammenhængende
og naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling, og jeg vil se nærmere på,
hvorvidt psykomotorisk fødselsforberedelse kan støtte kvindens udvikling sådan, at
graviditeten opleves som en sammenhængende og personlighedsudviklende livsproces i en
periode, hvor hendes identitetsfølelse tilsyneladende udfordres.
Problemformulering
Baseret på det foregående er jeg kommet frem til følgende problemformulering:
Baseret på en undersøgelse af gravide i den moderne vestlige verden, vil jeg diskutere de
udfordringer, der knytter sig til identitetsskiftet ved moderskabets indtræden og på den
baggrund
diskutere,
hvorvidt
psykomotorisk
fødselsforberedelse
har
et
sundhedsfremmende potentiale i forhold til at støtte den gravides oplevelse af
moderskabstilblivelsen som en personlighedsudviklende livsproces.
4
Min opgave har således til formål at skabe en dybere forståelse for hvilke problemstillinger,
der knytter sig til graviditeten hos den nutidige kvinde. Jeg vil i forlængelse heraf kaste lys
over samfundsmæssige tendenser i den vestlige verden, som vedrører familielivet,
kvindeidealet og moderskabstilblivelsen.
Min problemformulering består af to dele som henholdvis er en diskussion af kvindens
identitetsmæssige udvikling i forbindelse med moderskabstilblivelsen samt en undersøgelse
af, hvorvidt psykomotorisk terapi kan bidrage til at støtte denne udvikling.
Jeg vil undersøge, om der findes et sundhedsfremmende potentiale i psykomotorisk
fødselsforberedelse ved at diskutere, hvorvidt opgavens hovedfund kan implementeres i
psykomotorisk terapi med henblik på at støtte den gravides transition fra kvinde til mor med
udgangspunkt i den bio-psyko-sociale helbredsopfattelse.
De analysespørgsmål som vil danne ramme for min undersøgelse er:

Hvilke forventninger er der til moderskabet i et moderne vestligt samfund, og
hvordan påvirker det kvindens oplevelse af det at stifte familie og blive Mor?

Findes der et personlighedsudviklende potentiale i graviditeten – og hvorvidt oplever
kvinden moderskabstilblivelsen som en udvidelse af sin identitet?

Kan psykomotorisk fødselsforberedelse hjælpe kvinden til at opleve graviditeten som
en udvidelse af sin identitet?
Afgrænsning
I min opgave har jeg valgt at koncentrere mig om kvindens forhold til sig selv og den
udvikling, der sker i forbindelse med graviditetens biologiske og psykologiske omstilling –
med størst vægtning af sidstnævnte. Temaet i min undersøgelse er identitet, og
omdrejningspunktet er en undersøgelse af den forvandling, der sker i den gravides indre
verden og som forbereder hende på et nyt livskapitel. Derfor har jeg også valgt at afgrænse
min undersøgelse til førstegangsgraviditet, da det er første gang kvinden gennemgår
identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen (Stern, 1999). Den gravide skal for første gang
gennemgå den rolleudvikling, som det er at bevæge sig fra at være datter af nogle til også at
blive mor til nogle (Ibid, 1999).
5
Begrebsafklaring
Identitetsskift
Min forståelse af begrebet identitet bygger på Erik H. Eriksons (1902-1994) psykoanalytiske
ego-teori. Her defineres menneskets identitet som ”individets oplevelse af sig selv som en
bestemt person i en social sammenhæng og i en historisk kontinuitet, dvs. en
sammenhæng gennem hele livet” (Jerlang, 1999, side 72). Ordet ”skifte” henviser til
påstanden om, at kvinden gennemgår en identitetsmæssig udvikling i skiftet fra at være
kvinde uden børn til at blive kvinde med børn (Brodén, 2004).
Den moderne vestlige kvinde
Opgaven har til formål at skabe en forståelse for den samfundsmæssige betydning for
kvindens oplevelse af identitetskiftet. Min undersøgelse har til hensigt at belyse den gravides
tanker og følelser forbundet med at kombinere et akademisk arbejdsliv med familielivet,
hvorfor jeg har valgt at interviewe en akademisk kvinde bosat i et vestligt velfærdssamfund4.
Det sundhedsfremmende potentiale
Jeg har valgt at koncentrere mig om faciliteringen af den raske kvindes fysiske, mentale og
sociale trivsel i den prænatale periode. WHO definerer sundhed
som en tilstand af
fuldkommen fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og ubehag
(Iversen, 2004). Således har de sundhedsfaglige indsatser ikke kun til formål at undgå sygdom
men lige så vel at styrke individuelle og sociale forandringsprocesser, der gør det muligt for
folk at leve sundere (ibid, 2004). Formuleringen sundhedsfremmende potentiale henviser til
Sundhedsstyrelsens beskrivelser:
”I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden fra sygdom og risici over
mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede
og kan være målrettet såvel enkelte gravide som grupper af gravide” (Sundhedsstyrelsen,
2009, side 18).
Grunden til at jeg bruger ordet ”potentiale” og ikke ”effekt” er, at min undersøgelse ikke har til
hensigt at måle effekten af en bestemt metode men snarere at argumentere for eller imod et
4
Akademisk befolkningsgruppe: Gruppe af individer med akademisk uddannelse, herunder bachelor, kandidat, phd og
doktorgrad (http://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/a/akademiske_grader/)
6
udviklingspotentiale inden for faget. Potentiale defineres som ”en mulighed som endnu ikke
er realiseret men som udfra det foreliggende synes at være til stede5”. Det er muligheden
for at støtte den gravides personlighedsudvikling, som jeg vil udforske i min undersøgelse.
Psykomotorisk fødselsforberedelse
I
1979
beskrev
Kay
og
Kamper-Jørgensen
med
artiklen
”Fødselskurser
som
sundhedspædagogik” undervisningens indhold i psykomotorisk fødselsforberedelse. De
beskriver, at formålet med undervisningen er at øge kropsbevidstheden rettet mod fødslen,
og at kvinderne kan erfaringsudveksle. Undervisningens indhold retter sig mod en erkendelse
af, at det at blive forældre griber dybt i ens psykiske og sociale liv (Kay & Kamper-Jørgensen,
1979). Definitionen af psykomotorisk fødselsforberedelse vil i min opgave bygge på denne
beskrivelse, på sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangerskabsomsorgen samt på
menneskesynet i psykomotorisk terapi.
Psykomotorisk terapi
Den psykomotoriske terapeut arbejder udfra et holistisk menneskesyn, hvilket indbefatter, at
menneskets helbredstilstand betragtes udfra en forståelse af, at psyke og krop hænger
sammen og gensidigt påvirker hinanden (Studieordningen, 2010). Psykomotorisk terapi
integrerer krop, psyke, erkendelse og handling igennem et øget bevidsthedsniveau med
henblik på at styrke den enkeltes ressourcer og handlekompetence (ibid, 2010).
Litteratursøgning
Til søgningen har jeg brugt søgedatabaserne på bibliotek.dk, Phbibliotek.dk, Academia.edu og
PubMed.dk. Jeg har søgt i forskellige kombinationer af relevante søgefraser og emneord,
såsom; Moderskab og identitet, Transition & Motherhood, prænatal tilknytning, modernitet og
identitet, familieliv, moderne familiedannelse, postmodern family mm.
Jeg søgte på tekster publiceret efter år 2000 og på sprogene dansk, engelsk, svensk, norsk.
Et kriterie for min søgning var, at litteraturen inkluderede forskning af kvinder fra et vestligt
land, hvor forholdende er sammenlignelige med danske levestandarder.
5
www.denstoredanske.dk
7
Materiale og metode
Valg af videnskabsteoretisk position
Da undersøgelsens fokus er på oplevelse og forståelse, frem for bevisførelse, placerer denne
opgave sig inden for det kvalitative felt (Thagaard, 2004). Hvor de kvantitative metoder søger
at teste hypoteser og opstille resultater, med henblik på at kunne udvikle generaliserbar data,
har den kvalitative forskningsmetode til hensigt at dykke ned under overfladen og forstå
baggrunden for et givent fænomen (Lindahl og Juel, 2009). Den kvalitative forskningsmetode
egner sig til at afdække underliggende motiver, og metoden ligger op til undersøgelse og
fortolkning af sociale fænomener (Thagaard, 2004).
Det er den gravide kvindes perspektiv som ønskes indfanget, og til at besvare
problemformuleringen, søger jeg at se verden gennem hendes øjne og derved beskrive og
fortolke verden, som den ser ud fra hendes synspunkt. Derfor har jeg valgt at anvende det
individuelle forksningsinterview, som netop bruges til at give indblik i enkeltindividers
subjektive forstålser og oplevelser (Kvale, 2000).
Egen forståelse
Ved projektets start var min forforståelse, at den gravide gennemgår et identitetsskifte under
graviditeten. Jeg havde en hypotese om, at den nutidige generation af kvinder er vokset op i et
samfund med vestlige kerneværdier som selvrealisering, selvstændighed og valgfrihed, og jeg
antog, at der ligger et højt forventningspres til moderskabet for nutidige kvinder. Dermed
havde jeg en forforståelse af, at det moderne moderskab indebærer et højt ambitionsniveau
både i forhold til arbejds- og familieliv.
Jeg forestillede mig, at den vigtigste udviklingsopgave for den gravide i dag er, at finde et
personligt holdepunkt, hvor hun mestrer at forene familie- og arbejdsliv på en
selvtilfredsstillende måde uden at blive slået ud af sit eget ambitionsniveau og samtidens
forventning om, hvad den gode mor er. Dette gav mig lyst til at undersøge, hvilke følelser og
tanker der knytter sig til til moderskabet, og om kvindens identitetsfølelse udfordres af udeog indefrakommende forventninger og ambitioner.
8
Min hypotese var, at graviditeten opleves som en periode præget af ambivalens og ustabilitet i
kvindens identitetsfølelse, grundet de kropslige og psykologiske forandringer. Baseret på
denne hypotese, antog jeg, at hun ville have glæde af psykomotorisk fødselsforberedelse, idet
terapien søger at støtte klientens personlighedsudvikling gennem en bevidstgørelse af
kropslige, emotionelle og kognitive reaktionsmønstre (Studieordningen, 2010).
Opgavens struktur
Denne kvalitative forksningsundersøgelse lægger op til en psykologisk og sundhedsfaglig
opgave med fokus på, hvordan den sundhedsfaglige profession kan bidrage til at støtte
kvindens udvikling i løbet af graviditeten. Opgaven er bygget op som følger:

Præsentation af den udvalgte teori

Teoriens anvendelighed i forhold til analyse af den udvalgte empiri

Diskussion af analysens resultater

Diskussion af analysens metode

Konklusion af opgavens hovedfund

Perspektivering
Begrundelse for valg af empiri og metode
Hensigten med forskningsdesignet var at fremskaffe resultater, der kunne hjælpe til at forstå,
hvad der psykologisk rør sig hos en moderne, vestlig kvinde. Dette skulle lede til en dybere
forståelse af kvindens subjektive oplevelse af identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen.
Derfor valgte jeg at lave et semistruktureret dybdeinterview (Kvale, 2000).
Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide som havde to formål; dels at afdække
informantens oplevelsesverden bedst muligt og dels at bevare fokus i interviewet på
undersøgelsens hovedformål; nemlig forbindelse mellem graviditet og identitet (Ibid, 2000).
Interviewet var kun i begrænset omfang hypotesetestende, forstået på den måde, at
informantens udsagn blev brugt til at indsamle ny viden til den forforståele, som var
udgangspunktet for min undersøgelsen. Derved er min forsksningsmetode ligedel
eksploradisk og hypoteseundersøgende (Kvale, 2000).
9
Idet mit fokus er sundhedsfremme og facilitering af kvindens helbredsmæssige tilstand under
en almindelig graviditet, valgte jeg at indhente empiri hos en rask kvinde6. Et andet kriterie
var,
at
kvinden
var
førstegangsgravid,
da
undersøgelsens
omdrejningspunkt
er
identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen, som kun kan opleves ved første graviditet (Stern,
1999). Derudover skulle hun være så langt i graviditeten som muligt, sådan at hun havde
gennemgået størstedelen af den prænatale fase. Endvidere valgte jeg at interviewe en kvinde
som tilhørte den akademiske befolkningsgruppe, idet jeg tilstræbte at undersøge min
forforståelse af det mulige paradoks, der kan være forbundet med at stifte familie og have et
ambitiøst karriereliv. Endeligt havde jeg et krav til, at kvinden skulle deltage i psykomotorisk
fødselsforberedelse for at kunne inddrage hendes personlige oplevelse som del af
argumentationen.
Begrundelse for valg af primær teori
For at få indblik i, hvilken betydning graviditeten har for identitetsfølelsen, har jeg valgt at
anvende Margareta Brodén som min primære kilde. Brodén er uddannet børnepsykolog og
psykoterapeut, hun er født i 1946 og har beskæftiget sig med familiepsykologi og
undervisning af klinisk personale i over 35 år (Brodén, 2004). Med sin bog ”Graviditetens
Muligheder” giver hun et indblik i de omstændigheder, der gør graviditeten til en dynamisk
overgangsperiode. Jeg finder hendes teori relevant, da den beskriver, hvordan graviditetens
biologiske, psykologiske og sociale forandringsprocesser påvirker identitetsfølelsen.
Til at belyse de kulturelle og samfundsmæssige forhold i det moderne samfund, har jeg valgt
at bruge sociolog Anthony Giddens. Han er født i 1938 og har størstedelen af sit liv
beskæftiget sig med det sociologiske perspektiv på identitetsdannelse (Giddens, 2006). Hans
teori er relevant for min undersøgelse, idet den beskriver nogle sociologiske og psykologiske
fænomener ved identititetsdannelse i moderne vestlige kulture. Giddens teori bliver således
brugt til at skabe en mere generel forståelse for idenitetsdannelsen sociologiske
sammenhæng, mens Brodéns teori anvendes til at forstå udviklingen af selve identitetsskiftet
ved moderkabets indtræden.
6
Med rask kvinde menes der en kvinde, som ikke tidligere har haft depressioner eller på anden måde er psyko-socialt
belastede eller udsatte
10
Begrundelse for valg af sekundær teori
Til at uddybe forståelsen af moderskabsudviklingen har jeg valgt at inddrage en
socialpsykologisk perspektivering af familiedannelse i det moderne samfund. Til dette har jeg
valgt at bruge bogen ”Familie og Børn i en opbrudstid”, som er skrevet af professor i
socialpsykologi Lars Dencik (f. 1941), cand.psych. Per Schutlz-jørgensen (f. 1933) og
professor i udviklingspsykologi Dion Sommer (Dencik m.fl., 2008). Bogen beskriver forholdet
mellem individ og fællesskab i moderne familier samt de strukturer og samværsformer, der
kendetegner familier i skandinaviske velfærdssamfund.
Ydermere har jeg valgt at inddrage forfatter Suzanne Gieses (1946-2012) teori om
moderskabets udvikling set ud fra et kønskulturelt perspektiv. Denne teori skal hjælpe til at
forstå baggrunden for den moderskabsopfattelse, der findes i det moderne samfund. I bogen
”Moderskab” skildrer hun, hvordan moderskabskulturen har ændret sig siden 1960’erne,
hvilket i hvert fald omfatter 3 generationer (Giese, 2004).
Disse to teorier har relevans for min undersøgelse, da de giver et familie- og kønskulturelt
perspektiv på nutidens moderskab. Min hensigt er, at teorierne skal give en dybere forståelse
for de forestillinger og forventninger, der knytter sig til graviditeten hos den nutidige kvinde.
Begrundelse for valg af modeller
Til diskussionen af det sundhedsfremmende potentiale i psykomotorisk terapi vil jeg bruge
den bio-psyko-sociale model og den psykomotoriske trekant. Teorien om den bio-psykosociale model skal anvendes for at give en forståelse for den tredimentionelle
helbredsforståelse af de biologiske, psykologiske og sociale forandringer, der knytter sig til
graviditeten (Iversen m.fl., 2004). Formålet med at inddrage den psykomotoriske trekant er at
skabe en forståelse for, hvorvidt den grundlæggende arbejdsmetode i psykomotorisk terapi
kan imødekomme den gravides udfordringer og støtte identitetsskiftet til moderskabet.
Sammenfatning af empiri og teori
Brodens teori om moderskabsidentitetens biologiske, psykologiske og sociale forandringer vil
sammen med Giddens teori om identitet i det moderne samfund blive brugt til at analysere
empiriens hovedfund. Den psykomotoriske trekant og den bio-psyko-sociale model skal
sammen med min analyse danne grundlag for besvarelsen af, hvorvidt psykomotorisk terapi
11
har et sundhedsfremmende potentiale i forhold til at støtte kvindens evner til at håndtere
identitetsmæssige forandringer under graviditeten.
12
Teori
Margareta Brodén – graviditetens identitetsmæssige forandringsprocesser
I graviditeten skal kvinden på en rejse, hvor hun gennemgår tre faser med en række
udviklingsopgaver som skal klargøre hende til rollen som mor. Det sker i en udvikling fra, at
hun i graviditetens første trimester (fusionsfasen) identificerer sig med barnet og oplever
barnet som en del af sin egen krop. I andet trimester (differentieringsfasen) differentierer hun
sig fra barnet og oplever barnet som adskilt fra sig selv, og til slut i tredje trimester
(separationsfasen) separerer hun sig fra barnet og indstiller sig på adskillelsen ved fødslen.
Dette kan ses som en årsag til, at kvinder der føder for tidligt udvikler fødselsdepressioner,
fordi hun ikke er indstillet på adskillelsen. Hver fase har en varrighed på cirka tre måneder og
har hver deres udviklingsopgaver som overordnet set omhandler eksistentielle tanker om
meningen med livet og egen identitet som mor, som datter og som kvinde (Brodén, 2004).
Kvindens største udviklingsopgave består i at reflektere over og integrere tidligere erfaringer
med nære relationer, og Brodén hævder, at graviditeten er en overgangsfase, hvor nye tanker
og følelser dukker op;
”I overgangsfasen fødes der nye tanker og værdier. Disse skal bearbejdes på forskellige
planer i individet, så de kan forankre sig og blive en integreret del af individets psyke”
(Brodén, 2004, side 23).
Under graviditeten påbegynder kvinden en adaption til rollen som mor, altså en slags
tilpasningsproces, og tilpasningsprocessen finder sted på to niveauer. Den ene tilpasning
handler om, at hun påbegynder en relationsdannelse til barnet gennem den prænatale
tilknytning. Dette sker ved at hun udvikler en relation til det imaginære barn, ved at hun
forestiller sig barnet og dets personlighed. Den anden tilpasningsproces handler om
udviklingen at kvindens selvfølelse, hvor kvinden i sit indre begynder at ændre sit selvbillede
og selvforståelse. Dette foregår ved, at hun reflekterer over eget ophav, over rollen som
datter, som kvinde og som kommende mor. Brodén ser graviditeten som en overgangsfase,
hvor moderskabsidentiteten udvikles i en refleksiv bevægelse frem og tilbage i kvindens
bevidsthed.
Den psykologiske omstilling sker instinktivt og hjælper kvinden til at adaptere rollen som mor
og til at bevare sin integritet og oplevelse af at være en sammenhængende person. Ved at
kvinden forener sig med sin nye identitet og psykologisk har forberedt sig på mødet med
13
barnet, bliver hun i stand til at varetage rollen som omsorgsgiver for barnet og samtidig
bevare en stabil identitetsfølelse. Brodén hævder, at det er vigtigt, at kvinden gennemgår
denne psykologiske omstilling, for ved, at hun gennemlever bekymringer, tvivl og overvejelser
klargøres hun mentalt til at blive mor. Uden den psykologiske omstilling, vil kvinden ikke
opnå den nødvendige udviklingsproces som klargør hende til moderskabet.
Anthony Giddens og identitet i et moderne samfund
Det moderne menneske har løsrevet sig fra kollektivet og med den sociale og økonomiske
mobilitet, der findes i velfærdssamfundet, står individet nu over for en mangfoldighed af
beslutninger, som hun skal forholde sig til (Giddens, 2006). Giddens hævder, at
identitetsdannelsen sker som en aktiv iscenesættelse af det liv, og den identitet man ønsker
sig. Fordi ens skæbne ikke er bestemt på forhånd, bliver det igennem ens valg, man
identificerer, hvem man er. Dette handler både om valget af gruppetilhørsforhold, uddannelse
og livsstil, og her kommer livsplanlægning til at spille en central rolle. Familiestiftelse er ikke
en selvfølge i dag, og hvadenten man vælger det fra eller til, indgår det som en velovervejet del
af livsplanlægningen. Med de mange valgmuligheder følger en udpræget risikotankegang, hvor
individet konstant trækker sin fremtid ind i sin nutid for bedst muligt at kunne gennemskue
udfaldet af en given beslutning. Principielt er individet eneansvarlig for egen succes, hvilket
kan forklare denne tendens.
Et særligt kendetegn ved det moderne menneske er begrebet refleksivitet, som handler om, at
individet hele tiden reflekterer over, hvordan der skabes en synergi i sin livsførelse og
selvfølelse. Meget forenklet handler det om, at individet bruger sine tidligere erfaringer og
ekspertviden fra videnssamfundet, og på den baggrund vurderer udfaldet ved et givent valg.
Denne vurdering omfatter en refleksion over, hvordan individet på mest tilfredsstillende
måde får skabt en sammenhængende fortælling om sig selv og får skabt balance imellem ens
handlinger og ens selvoplevelse. Hun får derved skabt en stabil selvidentitet.
Selvidentitet er den del af identiteten, som individet er bevidst om og er i stand til at
reflektere over. Det vil sige, at det også er den del, som individet bevidst kan handle i forhold
til og tilpasse sine bestræbelser efter. Selvidentiteten gør, at individet bevidst kan inddrage
sine tidligere erfaringer i sine beslutningsprocesser og på den baggrund vurdere
konsekvenser ved en given handling.
14
Giddens hævder at selvidentiteten og refleksionen herover tilsammen danner en såkaldt
refleksivt organiseret selvidentitet. Den refleksive selvidentitet er den del af individets
selvoplevelse som hun er bevidst om og kan reflektere over og handle i forhold til. Dens
psykologiske funktion er at skabe en flydende biografisk selvfortælling med udgangspunkt i
en følelse af at være en sammenhængende person med en kontinuerlig personlighed og krop:
”En person med en relativt stabil følelse af selvidentitet har en fornemmelse af biografisk
kontinuitet, som hun er i stand til at begribe refleksivt(...)” (Giddens, 2006, side 70)
Oplevelsen af biografisk kontinuitet er oplevelsen af en vedvarende følelse af at være en
bestemt person i et kontinuerligt selv og en kontinuerlig krop, og for at skabe en stabil følelse
af kontinuitet må indvidiet have udviklet en bevidsthed om sine bestræbelser, handlinger og
aktiviteter. Des større del af identiteten, man er bevidst om, des større er chancen for at
kunne målrette sine handlinger, og des større er chancen for at skabe en sammenhængende
biografisk fortælling.
Et andet vigtigt kendetegn ved det moderne samfund er massemediernes magt og
tilgængeligheden af ekspertviden. Individet har et bredt vidensfelt at orientere sig i og
påvirkes i mange forskellige fora og sociale rum. Fordi, der ikke er nogen almengældende
sandhed, må hun finde sit personlige holdepunkt i en selektiv udvælgelsesproces, som blandt
andet omhandler valg af livsstil. Dette er med til at skabe den enkeltes holdninger og
værdisæt, som er en vigtig del af det at manifestere sin identitet i moderne tid.
Individet er således selv med til at skabe sin virkelighed, og hun er ikke disponeret af nogen
social status eller slægtskab. Hun er ene ansvarlig for at opnå succes, hvilket stiller krav til at
hun kan identificere konsekvens og risiko og derudfra målrette sine handlinger. Således
hævder Giddens, at identitetsdannelsen i moderne vestlig kultur er præget af individuel
stillingtagen baseret på refleksion, risikovurdering og livsplanlægning. Forklaringen skal
findes i individualismens socioøkonomiske frisættelse samt videnssamfundet paradigmeskift.
Familiedannelse i et moderne samfund
Familien befinder sig i en opbrudstid, hvor der brydes med traditioner, og hvor den klassiske
skabelon af kernefamilien har fået nye variationer. I den klassiske kernefamilie bestod
familien af mor, far og børn som alle boede på samme adresse. I dag er
15
familiekonstellationerne grundlæggende forandret, og der er opstået nye familiemønstre og
samværsformer (Dencik m. Fl., 2008). Dencik m.fl. hævder, at den moderne familieform enten
er aftale-, forhandlings- eller teamfamilien, hvor familien er kompromisvillig og tilstræber at
finde løsninger, der tager hensyn til hvert enkelt medlem. Samværet i familien ses som et
samspil mellem individer, som hver især realiserer sig uden for familien:
”Familien i den radikaliserede modernitet synes at udgøre en foretrukken social ramme
omkring et individualiseret liv” (Dencik m.fl, 2008, side 191)
Samværsformerne er meget varierende og kan være alt fra, at familiemedlemmerne kun
samles i hjemmet til, at de indbyrdes tager aktiv del i hinandens projekter uden for hjemmet
(ibid, 2008). Her kommer tidsaspektet ind i billedet, fordi de fleste forældre i dag begge er
tilknyttet arbejdsmarkedet på fuldtid, hvilket er med til at sætte en tidsmæssig begrænsing
for samværet i familien (Dencik m.fl, 2008). Desuden er der sket en udligning i
uddannelsesgrad og erhversarbejdsfrekvensen, ligesom en stor del af pasning og pleje af
barnet sker i velfærdsstatens omsorgsinstitutioner. Dette er altsammen med til at påvirke den
nutidige families samværsform.
Imidlertid betyder det ikke, at den klassiske familieform er gået til grunde, og kernefamilien
er stadig grundskabelon. Ifølge Dencik m.fl. er det en meningsfuld måde at organisere sig på
som familie og bidrager med en oplevelse af identitet og mening for det enkelte
familiemedlem. Familiens funktion er i særdeleshed at bibringe en følelse af stabilitet og
tryghed for den enkelte i en verden, hvor tingene hele tiden er under forandring;
”(...) Det er i familien man søger og får emotionel støtte, (...) og andre sociale
interaktioner tillægges ikke samme betydning og dignitet, som man tilskriver
familiefællesskabet” (Dencik m.fl, 2008, side 192).
Således fungerer familien som en støtte til den enkeltes foretagender både inde og uden for
familien, og det lader til at familien stadig er den sociale gruppe, hvor den enkelte finder sin
primære støtte. Imidlertid er måderne at organisere sig på som familie forskellige men typisk
præget af ambivalens i behovet for ligedel kontinuitet og forandring for det enkelte
familiemedlem (Ibid, 2008). I dag er der en norm om at tage hensyn til den enkeltes behov, og
familien er én ud af mange sociale rum, som individet indgår i.
16
Ved forælderskabets indtræden sker der nogle ændringer i parrets hidtidige samværsform.
Med barnets ankomst, konstrueres virkeligheden på ny, og det sociale samvær i parforholdet
forandres, idet familien nu ikke kun består af to individuelle personer. En ny virkelighed
opstår med nye forpligtelser, nyt ansvar og nye sociale relationsmønstre, hvor barnet indgår.
Moderskabets historie
Fremtil kvindefrigørelsen i 1970’erne var billedet på den klassiske familiestruktur præget af
en kønsrollefordeling, hvor kvinden tog sig af hjem og børn, og manden gik på arbejde (Giese,
2004). Med kvindefrigørelsen blev kvinden selvstændiggjort, tog afstand til husmoderrollen,
og blandt feminister taburiseredes den hjemmegående husmor. Dette varede ved op igennem
80’erne. I takt med at kvinden blev mere karriereorirenteret og ønskede at realisere sig uden
for familielivet, ændredes også faderens rolle som blev blødere, mere omsorgsfuld og aktiv i
barnets liv. Der opstod en slags ligestillingbestræbelser, som på dette tidspunkt gjorde op
med det klassiske kønsrollemønster i familien (Ibid, 2004).
I 90’erne opstod der en modreaktion på kvindefrigørelsen, og mens feminismen blev
latterliggjort, blev karrierekvinden betragtet som ukvindelig og desperat. Her begyndte en
familiestruktur kendetegnet ved bestræbelser på at have ”det perfekte liv” med job, børn og
ægteskab. Der skete en idealisering af moderskabet, hvor der blev taget afstand til det
egoistiske moderskab som hørte rødstrømperne til, og det betød at flere kvinder valgte at gå
på deltid.
I 00’ern steg ambitionerne om højere uddannelseniveau blandt kvinderne, hvilket resulterede
i udsættelse eller fravalg af børn. Kvindeidealet blev, at kvinden var uafhængig, ambitiøs og
usårlig, men hun tog stadig afstand til rødstrømpe-feministen. Idealet om ”det perfekte liv”
omformedes til ”den perfekte kvinde” som ventede med at få børn, til hun havde fuldendt sin
uddannelse og havde gjort sig økonomisk uafhængig af manden. Den perfekte kvinde skulle
både have et fuldtidsarbejde, være husmor og nærværende med sine børn og leve op til
kropsidealer om skønhed (Giese, 2004). Disse tendenser lader til stadig at gøre sig gældende i
dag i 10’erne7.
7
Dette fremgår både af Denciks teori om familiedannelse og af det brede udvalg af artikler, som jeg har listet i
litteraturlisten
17
Den bio-psyko-sociale model
I den bio-psyko-sociale model betragtes helbredet som et produkt af en dynamisk
vekselvirkning mellem menneskets biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder.
Modellen søger både at integrere medicin, sociologi og psykologi for at skabe et dynamisk
helbredsindtryk. Modellen adskiller sig derved fra traditionelle modeller som koncentrerer
sig om specifikke enkeltdele, som det foreksempel ses i den biomedicinske og
socialmedicinske sygdomsmodel. I den bio-psyko-sociale model ses helbredet som en samlet
tilstand bestående af mange små enkeltdele, og mennesket betragtes som et aktivt subjekt,
som handler udfra motiver, mål og intentioner (Iversen, 2004 side 39).
Den psykomotoriske trekant8
KROP
KOGNITION
EMOTION
Den psykomotoriske trekant skal bruges til at anskueliggøre det helhedsorienterede
menneskesyn i den psykomotoriske terapi (Studieordningen, 2010). Terapien er inspireret af
terapeutiske grundprincipper indenfor kognitiv adfærdsterapi og gestaltterapi, og særligt for
psykomotorisk terapi er terapiens kropslige udgangspunkt. Ligesom i kognitiv adfærdsterapi
arbejdes der ud fra et grundprincip om, at man gennem en øget selvbevidsthed kan lære at
8
Se bilag D. Den psykomotoriske trekant er lavet af undertegnede med inspiration fra bilag D samt studieordningen
18
skelne fantasier og forestillinger fra virkelige fakta, og med kroppen i centrum handler det om
at skelne kropsoplevelsen fra kropsbevidstheden. Hvor kropsoplevelsen omfatter de
forestillinger, følelser, tanker og fantasier, der knytter sig til kroppen, er kropsbevidstheden
en nøgtern bevidsthed om kroppens funktion, dens tilstand, behov og muligheder (Moltke,
2000).
Inspireret af gestaltpsykologien betragtes mennesket som en selvregulerende organisme,
hvor oplevelsesgrundlaget ses som en samlet helhed af fortolkninger af indtryk fra kroppens
indre og ydre. Awareness er et centralt begreb i psykomotorisk terapi og stammer fra Fritz
Perls (1893-1970) gestaltterapeutiske arbejde, der handler om, at mennesket oplever verden
og sig selv udfra en helhed/en gestalt (Hostrup, 2009). Gestalten består af tre awarenesszoner
som er henholdsvis inder- (sanseindtryk indefra kroppen), yder- (sanseindtryk ude fra
kroppen) og mellemzone (kognitive fortolkninger). Målet med psykomotorisk terapi er, at
klienten udvikler en bevidsthed om samspillet mellem sensoriske, emotionelle og kognitive
aktiviteter og dermed kan regulere aktiviteten i awarenesszonerne (Studieordningen, 2010).
Det betyder, at der er fokus på det kropslige samspil mellem følelsesmæssige, kognitive og
sociale kompetencer og på, hvordan tanke og følelse manifesterer sig i kroppen (Ibid, 2010).
19
Analyse
Opgavens empiri vil i dette afsnit blive analyseret. Databehandlingen er fortaget med
inspiration fra Malteruds matricemodel og Georgis fænomenologiske analysemodel
(Malterud, 2004). Ved hjælp af matricen blev interviewet organiseret i emner, hvoraf der
fremkom 14 kodegrupper, som blev udgangspunktet for analysens meningskondensering og
sammenfattende beskrivelse9.
Analysen er opdelt i to dele: ’Forandringer i kvindens identitet og hendes selvopfattelse og
’Hjælpende faktorer, der støtter kvindens identitetsfølelse´. Denne opdeling er naturligt
opstået i henhold til problemformuleringens todelte opbygning. Således vil analysen i første
del hovedsagligt omhandle kvindens oplevelse af, hvorvidt hendes identitet ændres i
forbindelse med moderskabet, imens analysen i anden del har fokus på, om den
psykomotoriske terapeut kan støtte kvindens udvikling i transitionen til moderskabet. Efter at
have analyseret mit kvalitative forskningsinterview, vil jeg kortfattet fremlægge nogle
analyseresultater fra en forksningsundersøgelse af kvindens oplevelse af graviditeten i
moderne, vestlig kultur. Formålet med dette er ligedel at undersøge om hovedfundene i den
primære empiri understøttes, og om der findes eventuelle afvigelser.
Primær empiri : præsentation af informant ved individuelt dybdeinterview
Kvinden er dansk, 27 år og kandidatstuderende på den internationale linie for Asian Studies
Programme på Copenhagen Business School. Hun bor i København sammen med sin kæreste
på 28 år, og de har kendt hinanden i 2 år. Hendes termin var d. 7. December og hun var i 39.
uge, da jeg mødte hende. Hun går til psykomotorisk fødselsforberedelse hos Mindful Moving i
Vanløse, da Hvidovre fødeafdeling ikke tilbyder anden fødselsforberedelse end en enkelt
drop-in-konsultation
op
til
fødslen.
Kvinden
valgte
at
starte
til
psykomotorisk
fødselsforberedelse, idet hun ikke følte sig kropsligt og psykisk parat til barnets ankomst. For
at beskytte kvindens identitet, har jeg ikke opgivet hendes rigtige navn.
9
Se matrice i bilag
20
Del 1 – Forandringer i kvindens identitet og hendes selvopfattelse
For at gøre den identitetsmæssige side af interviewet tydelig, har jeg inddelt analysen i
tematiserede afsnit centreret omkring vigtige grundbegreber, som danner udgangspunkt for
diskussionen.
Bio-psyko-sociale forandringer
Kvinden oplever de kropslige forandringer i form af, at hendes hofter, bagdel og bryster er
vokset. Selvom dette har gjort, at hun føler sig mere kvindelig, føler hun sig samtidig sig som
et ”stort omvandrende hus”. Hun fortæller, at hun er blevet meget mere sensitiv end normalt,
hvilket både har gjort at hun er mere følsom rent emotionel, og at enhver form for fysisk
berøring giver hende kvalme. Det betød i lang tid, at den fysiske kontakt med partneren var
meget begrænset, hvilket påvirkede, at hun oplevede en distance i forholdet. Imidlertid har
graviditeten øget kvindens sexlyst, hvilket har påvirket sexlivet i en positiv retning.
Overordnet set oplever hun graviditeten som en positiv udvikling for hendes nærmeste
relationer. Hun siger, at parforholdet er blevet styrket, idet de som par er blevet bedre til at
kommunikere, til at samarbejde og til at give plads til hinanden. Selvom kæresten har svært
ved at forstå hendes reaktioner, har han accepteret det og prøver at afstemme sig. Kvindens
relation til sin mor er også blevet bedre under graviditeten, og hun oplever, at hun lettere kan
identificere sig med sin mors følsomhed, og at der er er opstået en gensidig forståelse og
respekt imellem dem.
Kvinden fortæller, at hun altid har været vant til at tænke og handle selvstændigt, og mener, at
det er grunden til, at hun i dag har så stort et behov for kontrol og styring. Graviditeten har
gjort, at hun har mistet kontrollen, og at hun har måttet bede om hjælp og derved er blevet
mere afhængig af sine nærmeste.
Livsplanlægning og refleksivitet
Forinden graviditeten havde kvinden og hendes kæreste gjort sig mange overvejelser om,
hvornår det ville passe bedst ind i deres øvrige planer at stifte familie. Overvejelserne
omhandlede primært timing af uddannelse, job og udlandsrejser. En anden vigtig faktor i
deres overvejelser var, at der den seneste tid var sket noget familietragedier, såsom dødsfald
og skilsmisse, og det derfor var tiltrængt, at der skete noget positivt i familierne. Således
21
drejede
overvejelserne
sig
ligedel
om
uddannelsesmæssige
og
familiemæssige
omstændigheder, og timingen spillede en vigtig rolle. Kvinden fortæller, at det er en vigtig
overvejelse, fordi det at få et barn er en vedvarende beslutning som ikke står til at ændre:
”Jeg havde jo planlagt, at jeg skulle være gravid lige der, og jeg havde det sådan, at så
ville det passe godt, hvis jeg fødte dér, for så har jeg tid til eksamener dér (...) Jeg synes, at
det er vigtigt at overveje det. Vi ser det som en meget vigtig beslutning. Du kan jo ikke
gøre det om igen” (side 4).
I forlængelse af dette fortæller hun, at da det ikke lykkedes parret at blive gravide de første to
måneder, blev hun meget ulykkelig. Ifølge kvinden, skyldtes denne reaktion, at hun er en
”kontrolfreak”, og det var svært at håndtere, fordi nu var beslutningen taget, de følte sig begge
parate, og timingen var perfekt. I forhold til Giddens teori om refleksivitet og livsplanlægning,
fremgår det, at kvinden er præget af denne, idet hun trækker fremtiden ind i nutiden og nøje
overvejer beslutningens konsekvenser og timing. Hun har en vished om, at beslutningen om at
få barn er en evigt gældende og uforanderlig beslutning, hvilket stiller yderligere krav til
overvejelsen.
Tanker om familiedannelse og moderrollen
”Det er jo ikke fordi, at ens liv er ovre, fordi man er forældre. Tværtimod. Du
omprioriterer, men du får jo stadig de ting, som du gerne vil i livet. Nu kommer vi bare til
at gøre tingene endnu mere som et team (...) Det er jo vigtigt, at man føler sig som et
team, når sådan noget sker, og jeg vil sige, at en graviditet sætter kommunikationen på
spidsen.” (side 6)
Kvinden forklarer, at det er vigtigt for hende at have et stærkt familiebånd, og i sammenhæng
med ovenstående citat fremgår det, at parret tilstræber at danne en familiestruktur udfra
teamfamilie-skabelonen (Dencik m.fl., 2008). Hun er ikke bekymret for, om det kan lade sig
gøre at forene familie- og arbejdsliv:
”Jeg er ikke så bekymret igen, og jeg tror, at det er fordi, at min kæreste er god til at
berolige mig med, at vi er et team, og vi kommer til at gøre det hele sammen. Der er ikke
én, der kommer til at stå med det hele alene. Det er et fællesskab.” (side 20)
22
Manden er indforstået med, at hun prioriterer sin uddannelse højt, og han er indstillet på at
skulle tage over kort tid efter barnets ankomst, når hun skal læse til eksamen. Senerehen kan
han så få mulighed for at tage uddannelse, når hun har færdiggjort sin kandidat og er kommet
i arbejde. Således tegner der sig et billede af en kommende familiestruktur præget af en
tilpasning mellem det enkelte medlems behov og familielivet.
Kvinden reflekterer over, hvordan moderskabet vil forandre den måde, hun tidligere har
levet, og forklarer, at man som gravid hurtigt bliver klar over, at ens liv og ens identitet
forandrer sig:
”Hvem er jeg lige pludselig, når jeg ikke er Nina, fordi så bliver jeg Mor? Men jeg er også
kæreste, jeg er studerende og jeg har mange ting, men lige pludselig kommer der til at
være den her ting, der kommer til at fylde meget mere” (side 5).
Hun bekymrer sig ikke om, at rollen som mor ville forhindre hende i at fortsætte sit liv som
før, men hun bekymrer sig om, om hun kan udfylde rollen som mor. Kvinden beskriver, at
hendes tanker har ændret sig under graviditeten fra at handle om forandringer i hendes
livsføring til at handle om, hvorvidt hun kan klare det at give omsorg til barnet. Først i
graviditeten handlede kvindens tanker om tilsidesættelse af egne behov:
”Det var en tanke, der slog mig, at nu kan vi ikke bare tage ud spontant, hvis det er det, vi
har lyst til. Jeg kunne jo heller ikke bare tage på udveksling til Japan igen. Det er nogle
mærkelige ting, men tit så er det jo sådan nogle egoistiske tanker, der dukker op... Men
det, der skræmte mig mest var det, at der kommer et lille menneske som skal være
afhængig af mig” (side 14).
Senere i graviditeten drejede hendes tanker sig om, hvorvidt hun ville kunne tage vare på
barnet, og om hun kunne give den omsorg, hendes barn får brug for:
”Jeg bliver lidt lettere panikslagen og hunderæd, for selvom det er rart, at hun kommer,
så føler jeg mig ikke parat. Jeg føler mig ikke klar. Hvad du hvis jeg ødelægger hende
fuldstændig?” (side 13)
Ifølge Brodéns teori sker der en bevægelse fra fusionsfasen til differentieringsfasen, hvor
kvinden går fra at opleve barnet som en del af sig selv til at opleve barnet som adskilt fra sig. I
23
fusionsfasen handler kvindens tanker om individuelle behov, der har at gøre med hendes egen
livsføring men erstattes i differerentierings- og separationsfasen til bekymring for at kunne
udfylde moderrollen.
Kvindens tanker om identitet og livskvalitet
Under graviditeten har hun tænkt meget på, hvordan forholdet til sine egne forældre har
været og er. Hun fortæller, at hun både kan identificere sig med sin fars ambitiøse arbejdsliv,
men også med sin mors ønske om at have meget tid sammen med familien. Imidlertid vil hun
hverken reducere familielivet til kun at ses om søndagen som sin far, og ej heller tilbringe livet
som hjemmegående husmor, som hendes mor gjorde. Hendes ønsker og ambitioner om
familieliv befinder sig i spændingsfeltet herimellem.
Selvom det er vigtigt for hende at etablere familie, så er det også vigtigt, at hun får en
uddannelse og noget andet at gå op i end sin rolle som mor. Hun beskriver sig selv som en
arbejdsnarkoman og understreger, at hun har brug for at få brugt sin hjerne og få
menneskekontakt uden for hjemmet. Selvom hun bliver mor, er det ikke ensbetydende med,
at hun skal give afkald på arbejdslivet:
”Det at blive mor, det er ikke, at du fuldstændig smider den identitet væk, som du har. Det
gør bare, at du får lidt ekstra oveni. Det er jo vigtigt, at du bibeholder noget af det, der er
dig” (side 20).
Hun siger, at selvom hun selvfølgelig elsker sin kæreste og sit kommende barn, så er det
vigtigt, at hun har nogle ting, som hun gør for sig selv uden for hjemmet:
”Når du er på en arbejdsplads og møder nogle andre mennesker, så bliver du mødt med
nogle udfordringer, som gør at du skal tænke lidt anerledes. Det er jo også rart og giver
lidt ekstra til én selv. Det er med til den del af din identitet, der er dig... Du har også en
anden rolle end kun at være mor eller kun at være kæreste. Dit arbejde definerer dig ikke,
men det er stadigvæk en del af dig.” (side 20)
Ambivalens – tvivl og glæde
Kvinden havde forestillet sig graviditeten som en ubetinget lykkelig periode, og blev fortvivlet
over, at hendes graviditet ikke levede op til den forventning. Kvinden har under størstedelen
24
af sin graviditet været ramt af træthed, kvalme og opkast, og dette har til tider overskygget
glæden ved graviditeten. Hun brugte udtrykket de negative sider om de fysiske
graviditetsgener, irritationen over sin fysiske tilstand og tvivlen i forhold til, om hun kunne
varetage moderrollen:
”Jeg var da mange gange i tvivl, om jeg virkelig ville have mit barn, og jeg følte også stor
skam over det(...) Man bliver usikker, og jeg er for eksempel bange for, om jeg ikke bliver
en god mor” (side 6).
Kvinden oplevede, at hendes eget og andres forventningspres gjorde, at hun både følte sig
forkert, utilstrækkelig og skamfuld. Da hun ikke følte, at hun kunne leve op til forventningen
om den lykkelige graviditet, betvivlede hun beslutningen om familiestiftelse.
Dette tog en drejning, da hun begyndte at mærke barnet bevæge sig. Det at mærke liv,
mindede hende om, at det var noget fantastisk, der skulle til at ske og fik tankerne lidt væk fra
det, som gjorde det svært:
”Hun sparker meget og er meget livlig, og det har hjulpet meget i forhold til det, vi
snakked om med at føle tvivl. Det har hjulpet, at hun har været der, for det minder én om,
at det er noget smukt og noget dejligt, man skal igang med.” (side 7)
Dette er ifølge Brodéns teori tegn på, at relationen til det ufødte barn er igang, og at den
prænatale tilknytning har en afgørende betydning for, at kvinden forener sig med
beslutningen om det at skulle være mor.
Kvindens oplevelse af massemediernes påvirkning og andres holdning
Kvinden har ved flere lejligheder brugt internettet til at søge svar på spørgsmål i forbindelse
sin graviditet. Hun har haft søgt i diverse debatforum og forklarer, at det både har ledt til
afklaring og forvirring:
”På nettet kan man læse sig frem til nogle ting, men det kan også være forvirrende, fordi
folk siger modstridende ting. Hvor skal man så lede henne? Det kan være ret voldsomt at
skulle slå tingene op på nettet og du får simpelthen så mange informationer, og det er
nogle gange for mange” (side 14).
25
Hun forklarer, at der er mange ting at forholde sig til på nettet, og hun har været nødt til at
sortere noget fra. Hun er stoppet med at ryge og drikke alkohol og tænker over, hvad hun
spiser og påfører sin hud. Hun har besluttet, at hun kun bruger make-up og parfume ved
festlige lejligheder. Hun siger, at hun er meget selvstændig og har gjort tingene uafhængigt af
andres mening. Det har derfor været lidt svært, at folk omkring hende pludselig har en
mening om alt, hvad hun foretager sig:
”Alle folk har så travlt med, hvad du må, og hvad du ikke må og giver gamle råd. Jeg har
fundet ud af, at du skal gøre, hvad du selv føler er rigtigt. Det er dig, der skal være i din
krop. Det er ikke alle andre. (side 16)
Kvinden er bevidst om de forventninger, der er til den gravides livsstilsmæssige adfærd, og
hun forholder sig ved at holde sig opdateret på internettet og ved at tilpasse sin livsstil udfra
en vurdering af, hvad der føles mest rigtigt for hende.
Delkonklusion af analysens første del
Under vores møde var der tre temaer, som kvinden gentagne gange vendte tilbage til, og som
forekom centralt i hendes oplevelse af graviditeten. Det ene omhandlede det at miste
kontrollen og at accceptere ikke at kunne det samme som før. Det andet omhandlede den
følelsesmæssige ambivalens, der var i, at hun udover at være fuld af forventningsglæde, var
fysisk utilpas og havde en bekymring for, hvordan det ville gå hende i rollen som mor.
Det tredje tema var det, at graviditeten havde styrket relationen til partneren og til sin mor.
Hun oplevede, at hun og kæresten var blevet et team, og at de var blevet gode til at
samarbejde og kommunikere. Samtidig oplevede hun et tættere bånd til sin mor.
Desuden gav kvinden udtryk for, at hun i en vis grad lod sig påvirke af massemediernes
ekspertråd om livsstil og adfærd, og at hun ved hjælp af frasorteringen fandt et personligt
holdepunkt.
Del 2 – Hjælpende faktorer, der støtter kvindens identitetsfølelse
I analysens anden del har jeg igen samlet kvindens udsagn i overordnede temaer, for at
fremlægge de faktorer, som har haft størst betydning for hendes udvikling. Disse bygger på
kvindens erfaringer fra fødselsforberedelsen hos Mindful Moving.
26
Gruppekonsultation og et trygt undervisningsrum
Kvinden fortæller, at fødselsforberedelsen har hjulpet hende til at acceptere ”de negative
tanker” og til at erkende den tvivl og usikkerhed, der er forbundet med en så stor
identitetsmæssig omvæltning, som graviditeten er:
”Det er en naturlig proces i det at være gravid og det at skulle blive mor, at du vender en
masse ting med dig selv. Du gør op med din identitet og skal lige pludselig transformere
over til noget andet, og når du ikke rigtig ved, hvad det andet er, så er det jo klart, at du
gør dig nogle tanker” (side 14).
Hun fortæller, at det var svært at gå med de tanker alene, og at det var en vigtig erfaring at
lære at sætte ord på det, som var svært:
”Det er vigtigt at sætte ord på. Det er vigtigt, at man siger det i stedet for at gå med det
selv. Når det er sådan en stor beslutning og en så stor omvæltning i ens liv, så er det
meget normalt, at man har nogen tvivl og nogle bekymringer.” (side 5).
I dette citat fremgår det, at kvinden reflekterer over sine reaktioner, og hun fortæller, at hun
først nåede til en erkendelse af disse, da hun begyndte til fødselsforberedelsen.
Hun forklarer, at underviseren hjalp til at skabe et trygt rum, hvor man turde sige det, som lå
én på sinde, hvadenten det var ”dumme spørgsmål, bekymringer om barnet eller egoistiske
tanker”. Dette gjorde, at kvinderne på holdet efterhånden åbnede op, og hun opdagede
pludselig, at hun ikke var alene med sine tanker. Hun beskriver det som en befrielse at høre
andre italesætte de bekymringer og frygt, som hun havde båret på alene under hele
graviditeten. Det var en forløsning at sætte ord på sine tanker og følelser:
”Jeg har flere gange sagt til dem, at jeg er bange for, at jeg fucker mit barn fuldstændig
op. Men så snart jeg har sat ord på det, så er jeg faktisk rolig igen, for så har jeg sagt, at
det er noget, jeg er bange for. Så længe du sætter ord på, så er det også noget, du er
opmærksom på” (side 6).
Hun mener altså, at det er vigtigt af at være opmærksom på de ting, som rør sig og på at
integrere dem og sætte ord på. Det gav hende ro at få udtrykt sin bekymring, og i henhold til
Brodéns teori er det udtryk for, at kvinden er nået til en erkendelse af egne emotionelle og
27
kognitive reaktioner, som gør, at hun kan bevare en stabil identitetsfølelse. Således spiller
gruppedynamikken en vigtig rolle for, at kvinden tør integrere den negative del og opleve sine
reaktioner som en naturlig del af graviditeten.
Selve undervisningen
Undervisningen har hjulpet kvinden til at lære sine tanker at kende og til at skille dem fra
hinanden. Hun forklarer, at fordi hun tænker negative tanker eller har bekymringer, er det
ikke ens betydende med, at det bliver sådan, som hun frygter. Hun fortæller, at det har været
vigtigt at opleve accepten i undervisningen og vide, at det er legalt og ligefrem sundt at have
den slagt tanker:
”Det er ikke unormalt men faktisk sundt, at man har sådan nogle tanker´. Der er hun
(underviseren, red.) meget god til at forklare omkring tingene” (side 13).
Underviseren har brugt psykoedukative metoder10 i undervisningen, hvilket har hjulpet
kvinden til at rumme sin egen frygt og bekymring;
”Man kan godt skamme sig lidt over, at man har sådan nogle tanker, og der er det rart at
få af vide, at det er normalt. Og bare fordi man har sådan nogle tanker, er det ikke ens
betydende med, at du har det sådan hele tiden eller, at det er sådan det bliver” (side 14).
Det betyder, at kvinden har forenet sig med sine tanker og følelser og har kunnet integrere de
negative sider af graviditeten ved hjælp af en indsigt i generelle psykologiske processer.
Øget awareness og bevidsthed om kropslige og mentale processer
Kvinden fortæller, at hun er blevet opmærksom på sig selv og på, hvornår hun mentalt og
kropsligt siger stop. På grund af sine kropslige gener har hun måttet hengive sig til, at
kroppen har haft taget styringen, og at hun ikke har kunnet fortsætte i samme tempo som før,
hun blev gravid:
”Nu er jeg blevet mere opmærksom på mig selv og det har meget at gøre med
fødselsforberedelse. Jeg har haft tendens til bare at køre på, og det kan du jo ikke, når du
10
Psykoedukation er undervisning af patienter og pårørende i psykiatriske lidelser og/eller psykiske reaktioner på
forskellige kriser, og har til formål at give informationer om den situation, som patienten befinder sig i
(www.psykologeridanmark.dk)
28
er gravid. Du kan jo ikke køre på i samme tempo, som du altid har gjort. (...) Kroppen
siger stop og mentalt siger du stop” (side 12).
Fødselsforberedelsen har hjulpet hende til at blive mere opmærksom på sig selv og til at
reagere på sine kropssignaler. Det, at hun er blevet mere opmærksom, har gjort at hun kan
acceptere, at hun ikke kan det samme som før. Det har betydet, at hun har turdet slippe
kontrollen og overlade tingene til sin kæreste, at hun har accepteret, at kroppen tog styringen,
og at hun har erkendt at hun lettere føler sig stresset og har brug for ro og for at trække sig fra
større forsamlinger. Kvinden har fået øget opmærksomheden på sine kropslige impulser
samtidig med, at hun har fået indsigt i sine tankemønstrem hvilket er tegn på at hendes
awarenessfunktioner er forbedrede.
Delkonklusion af analysens anden del
Blandt de faktorer, der har støttet kvindens udvikling kan nævnes 1) erfaringsudveksling med
andre gravide, 2) øget opmærksomhed på kropslige og mentale reaktioner og 3) refleksion og
oplysning igennem psykoedukativ undervisning. Fra at underkende sine negative tanker og
følelser lærte hun at acceptere dem sådan, at de blev en integreret del af hendes
personlighedsudvikling. Imidlertid fremgår det ikke af analysens resultater, hvilke specifikke
psykomotoriske metoder, der er blevet brugt.
Sammenfattende analyse af den primære empiri
I analysen fremgik det, at der sker et identitetsskift under graviditeten som både omfatter en
ændring af tidligere biologiske, psykologiske og sociale forhold. Kvinden betragter
moderskabstilblivelsen som en tilpasningsproces og forestiller sig, at rollen som mor blivet et
supplement til hendes nuværende identitet. Hun ser ikke nogen hindring i at forene arbejdsog familieliv. Hun fortæller, at hun er blevet mere følsom og opmærksom, hvilket er udtryk
for, at de emotionelle reaktioner og kognitive processer har ændret karakter under
graviditeten. Disse har omhandlet bekymring for, om hun kan tage vare på barnet, om
justering af behov for selvrealisering og tanker om familiedannelse. Kvinden oplevede, at hun
ikke kunne leve op til forventningen om den lykkelige graviditet, hvilket førte til følelser af
skam og tvivl. Disse følelser fyldte en stor del af graviditeten men ændrede sig, da hun
startede til fødselsforberedelse. Hun lærte at forstå sin frygt og bekymring som en naturlig del
af det at være gravid. Samtidig blev hun opmærksom på, at det var vigtigt at reagere på de
signaler, som hendes krop og psyke sendte. Fra at være fortvivlet over at miste kontrollen,
29
kom hun til at respektere sine kroplige og mentale begrænsninger, hvilket kan ses som udtryk
for, at fødselsforbredelsen har hjulpet til, at hun har fået styrket sin awareness.
Sekundær empiri : Gender Studies
Til at undersøge min hovedpåstand om forventningspresset på moderskab, har jeg valgt at
innddrage en engelsk forskningsundersøgelse fra 2011 (Heffernan, 2011). Undersøgelsen blev
udført af professor i socialt arbejde Kristin Heffernan, professor i social- og helbredspsykolog
Paula Nicolson og af doktor Rebekah Fox. Undersøgelsen omfattede 12 individuelle
dybdeinterview med engelske, amerikanske, australske og svenske kvinder fra den højere
middelklasse. De var fordelt i to grupper; henholdsvis ”Myself”-gruppen, som bestod at mødre
med et barn under 1 år og ”My Mother”-gruppen, som var mødrene til ”Myself”-gruppen.
Metodens formål var at bruge ”My Mothers” som kontrolgruppe for at danne et indtryk af, om
der er sket en kulturel udvikling i moderskabet fra den nutidige til den foregående generation.
Undersøgelsens formål var at belyse moderskabet i moderne kultur særligt set i forhold til,
hvordan massemedierne influerer på moderskabsidentiteten. Således ledte de efter forskelle
og ligheder i kvindernes oplevelse af at blive mor, og af at være gravid i det offentlige rum.
Undersøgelsens hovedpåstand er, at der i dag er høje forventninger til moderskabet, og at
moderskabsidealet, som det fremstår i massemedierne, påfører et stort udefrakommende
pres på nutidens kvinder:
”Mass media often directs information at new mothers, supplying them with the ‘how
to(s)’ of being a mother (including, for example, guidance on what to eat, how to act, how
to dress)” (side 323).
I undersøgelsen fandt man frem til, at nutidens mødre opfatter moderskab som en videnskab,
op oplever, at hun skal sætte sig ind i et utal af ekspertråd for at kunne leve op til
moderskabsidealet. Mens den ældre generation ikke oplevede et forventningspres fra
omverdenen, udtrykker den yngre generation, at de følte sig som en slags allemandseje i
samfundet, og at konfrontationen med fremmedes holdning til, hvordan man skal agere kan
være krænkende:
30
”I felt very resentful during both pregnancies of the way that you almost become public
property and people feel it is okay to come up to you asking questions about when the
baby was due and then proceed to stroke my belly: it felt as though my body was no
longer mine but was a vessel for a baby!” (side 328)
En anden kvinde beskriver, at hun oplever en forventning til, at hun skal leve op til den
såkaldte super-mum mentalitet, hvor kvinden har den rigtige livsstil, er tynd, attraktiv og fuld
af overskud. Hun forklarer, at hun oplever en vis tvetydighed i de forventninger, der ligger til
nutidens moderskab:
“I think that although there is still an expectation that pregnant women should take it
easy, there is also some kind of ‘super-mum’ mentality that puts pressure on working
until the last minute and go back to work as soon as possible” (side 329)
Ifølge forskerne bag projektet oplever den nutidige generation af mødre en udpræget
usikkerhed i forhold til det at være mor, og det resulterer i, at de i mindre grad stoler på egen
dømmekraft og evne til at gennemføre graviditeten og til at påtage sig rollen som mor:
“Modern mothers appeared to rely on medical and parental advice websites much more
often. So, the current generation of mothers in this study are using more varied forms of
information outputs (both formal and informal) but are less likely to trust their own
instincts during their first pregnancy.” (side 330)
Den ældre generation havde i langt mindre grad gjort brug af ekspertråd og debatter i
massemedierne, og de havde generelt set ikke bekymret sig om samtidens kropsideal og
hellerej følt sig presset af samfundets forventninger til den gode mor og hendes livsstil.
Ydermere viste undersøgelsen, at færre kvinder ammer i dag, og at flere kvinder får foretaget
kejsersnit end før, og forskerne hævder, at dette hænger sammen med en manglende tiltro til
sin krop (Kristin Heffernan, Paula Nicolson & Rebekah Fox, 2011).
Sammenfattende analyse af den primære og sekundære empiri
Sammenholdes mine resultater med undersøgelsen Gender Studies, fremgår det, at
massemedierne i begge tilfælde har en indvirkning på kvindernes oplevelse af graviditeten og
31
af moderskabet. På hver deres måde peger de to forskningsundersøgelser på, at den moderne
kvinde er under påvirkning af massemedierne og samtidig, at de oplever en bekymring for at
kunne leve op til moderskabsidealet. Ifølge kvinden i den primære empiri opleves
forventningspresset som en en idyllisering af graviditeten og en bekymring for, om hendes
evner rækker til at kunne drage omsorg for barnet. Ifølge kvinderne i den sekundære empiri
opleves forventningspresset i form af de forventninger, der er til super-mum-mentaliteten,
hvor kvinden skal leve op til et bestemt kropsideal, arbejdsadfærd og livsstil. Hvor kvinden i
den primære emipiri ikke oplever nogen hindring i at forene familie- og arbejdsliv, er dette et
åbenlyst issue i den sekundære empiri. Altså oplever kvinderne i begge tilfælde et
forventningspres – såvel indefra- som udefrakommende -, men der er divergenser i
oplevelsen af forventningerne til moderskabsidealet. En nævneværdig omstændighed i den
empiriske data er, at kvinden i den primære empiri endnu ikke har født, mens kvinderne i den
sekundære empiri har født og har været mor i mindst et år.
32
Diskussion
I dette afsnit vil jeg diskutere opgavens indledende analysespørgsmål ved at sammenholde
den udvalgte teori med mine empiriske fund. Ydermere vil jeg diskutere undersøgelsens
metodiske indflydelse på resultaterne herunder dens mulige begrænsninger. Dette skal lede
til en besvarelse af min problemformulering som efterfølgende præsenteres i konklusionen.
De holdninger, der kommer til udtryk i den primære empiri, bør ses i lyset af, at kvinden
endnu ikke har stiftet familie, og hendes holdninger er udtryk for de forventninger hun har til
familietilværelsen under sin første graviditet.
Diskussion af opgavens hovedfund
Analysespørgsmål 1: Hvilke forventninger er der til moderskabet i et moderne vestligt
samfund, og hvordan influerer det på kvindens oplevelse af det at stifte familie og blive mor?
De moderne familiestrukturer og samværsformer er præget af, at arbejdslivet er en lige så høj
prioriteret som familielivet. De individuelle præferencer har høj prioritet i den moderne
familie, og ifølge min empiri ligger der en personlighedsudviklende faktor i at blive stimuleret
intellektuelt og socialt uden for familien (Dencik m.fl., 2008). Det moderne menneske er
præget af en risikotankegang, og familiestiftelsen er en brik i puslespillet, som indgår som et
tilvalg i livsplanlægningen. Tankerne om de praktiske omstændigheder ved familiestiftelsen
udgør derfor en stor del af de psyko-sociale forandringsprocesser under graviditeten
(Giddens, 2006).
Det vordende forælderpar overvejer allerede under og før graviditeten, hvordan de forener
arbejds- og familieliv, og de har nøje planlagt, hvordan familielivet struktureres. Typisk for
individualismens ånd er at den moderne kvinde værner om familien med særlig dignitet og
samtiig dyrker sine individuelle præferencer uden for familien. Dette kan forklares med, at
individet i det moderne, vestlige samfund både har behov for forandring og kontinuitet
(Dencik m.fl., 2008).
Min hypotese om, at kvinden føler ambivalens i forhold til at forene familie- og arbejdsliv
bliver hverken be- eller afkræftet. Hvor min primære empiri modsiger denne påstand og
snarere bekymrer sig for, om hun er istand til at leve op til rollen som omsorgsgiver, er det
andre bekymringer, der viser sig i den sekundære empiri. Her er tendensen, at kvinderne føler
sig pressede af super-mum-mentaliteten, hvor hun både skal være på arbejdsmarkedet og
33
være en nærværende mor og attraktiv kvinde. Forventningspresset til super-mummentaliteten er et tidstypisk fænomen som hører det moderne samfund til, og fandtes ikke
hos den forrige generation af mødre (Dencik m.fl., 2008). Ifølge Giddens søger det moderne
menneske at manifestere sin identitet igennem sine valg i forbindelse med livsstil og livsform,
hvilket kunne være forklaringen på super-mum-mentaliteten.
Sundhedsstyrelsen hævder, at nutidige forælderpar tænker meget på deres evner som
forælder, og i min analyse fremgår det, at massemediernes idealisering af, hvad den gode
forælder er, er med til at påvirke den psykologiske forberedelse på forælderskabet. Selvom
internettet og massemedierne har gjort ekspertviden lettilgængeligt, oplever kvinderne, at det
kan være overvældende og modsigende at søge svar på internettet. Den gravide har meget at
forholde sig til, og i den vestlige verden spiller det en stor rolle at kunne definere sig selv som
person igennem sine holdninger og aktiviteter. For at bevare en oplevelse af at være en
sammenhængende person, er det vigtigt, at kvinden finder et holdningsmæssigt standpunkt
hvilket indebærer et vis forventningspres.
Udover at prævalensen af fødselsdepressioner og stress er steget11, er det blevet udbredt at
fravælge vaginal fødsel og amning. Analysens sekundære empiri hævder, at dette skyldes, at
den nutidige generation af kvinder i højere grad mister troen på sine instinktive
moderskabsevner. Denne påstand understøttes af danske undersøgelser, som peger på, at
kvinder i dag er angste for det ukendte og for at miste kontrollen (Ugeskrift for Læger, 2010).
Om der findes en sådan sammenhæng, vil jeg ikke gå dybere ind i.
På baggrund af opgavens hovedfund kan graviditeten ses som en periode, hvor kvinden
samtidig med at forberede sig psykologisk og biologisk på moderrollen også søger at finde et
holdningsmæssige standpunkt i den livsstil, hun vælger under og efter graviditeten.
Analysespørgsmål 2: Findes der et personlighedsudviklende potentiale i graviditeten – og
hvorvidt oplever kvinden moderskabetstilblivelsen som en udvidelse af sin identitet?
Brodén hævder, at førstegangsgravide befinder sig i et identitetsmæssigt spændingsfelt
mellem at være og ikke være mor, hvorfor identiteten for en periode er præget af en
tomhedsfølelse. Dette kan være en forstærkende faktor for den usikkerhed, hun måske
11
1 ud af 10 kvinder får fødselsdepression, som formentligt allerede er opstået under graviditeten
(Jordmoderforeningen.dk)
34
oplever, og sammenholdt med Giddens teori betyder det, at kvindens selvidentitet svækkes
under graviditeten, fordi den biografiske kontinuitet udfordres både kropsligt og psykologisk
(Giddens, 2006). Oplevelsen af biografisk kontinuitet er en vedvarende følelse af at være en
bestemt person i et kontinuerligt selv og en kontinuerlig krop. Som førnævnt gennemgår
kvinden under graviditeten en række bio-psyko-sociale forandringer, hvilket udfordrer
oplevelsen af kontinuitet.
Under graviditeten vil kvinden opleve, at der sker en række instinktive forandringer, som hun
ikke har kontrol over (Brodén, 2004). En øget bevidsthed herom hjælper kvinden til at
acceptere graviditetens forandringsprocesser, og bevirker, at hendes identitetsfølelse holdes
intakt. Giddens hævder, at for at skabe en stabil følelse af kontinuitet må individet have
udviklet en bevidsthed om sine bestræbelser, handlinger og aktiviter, hvorfor det spiller en
afgørende rolle, at den gravide har en viden og bevidsthed om de forandringer, hun oplever.
Ifølge Giddens teori kan graviditeten ses som en periode, hvor kvindens refleksivitet er
forstærket, idet hun konstant overvejer moderskabets muligheder og begrænsninger. Der er
tegn på, at kvinden har gennemgået en udvikling fra graviditetens begyndelse, både fordi
hendes bekymring har ændret fokus, og fordi hendes forholdemåde i dag er præget af større
selvbevidsthed. Formålet med, at hun skal igennem de psykologiske forandringer, kan udfra
disse to teorier forståes som en måde at holde identitetsfølelsen intakt.
Den primære empiri beskriver, at kvinden opfatter moderrollen som et supplement til den
person, hun allerede er, og familielivet som et supplement til sin øvrige livsudfoldelse. Ifølge
Giddens er de aktiviteter, individet giver sig i kast med, stærkt medvirkende til at danne ens
personlige fortælling og identitetsfølelse, og således kan kvindens beslutning om at stifte
familie ses som et ønske om at udvide sin identitet med moderskabet. Denne påstand kan
være relevant at undersøge nærmere, hvis man ønsker en forståelse for, hvorfor nutidige
kvinder fravælger eller udskyder familiestiftelse. Kvindens forestilling, kan belyses udfra
teorien om, at familien tilpasser sig den enkelte og samtidig bidrager med en oplevelse af
stabilitet og tryghed i en tid præget af forandring og udskiftning af sociale rum og relationer
(Dencik m.fl., 2008).
35
Altså er graviditeten en udviklingsdynamisk overgangsperiode, som forandrer kvindens
kropslige og mentale identitetsfølelse og igangsætter refleksioner over familiedannelse,
parforhold, personlige værdier og egen adfærd.
Analysespørgsmål 3: Kan psykomotorisk fødselsforberedelse hjælpe kvinden til at opleve
graviditeten som en udvidelse af sin identitet?
I det foregående gennemgik jeg, at det er vigtigt at kvinden kommer i konfrontation med sine
bekymringer og formår at integrere dem som en naturlig del af identitetsskiftet til
moderskabet. Formålet med svangerskabsomsorgen er ifølge Sundhedsstyrelsen at støtte
kvindens oplevelse af graviditeten som en naturlig og sammenhængende livsproces, og i
analysen fremgik det, at fødselsforberedelsen hjalp kvinden i denne retning.
Den psykomotoriske fødselsforberedelse hos Mindful Moving imødekommer den gravides
personlige behov, idet kurset både omfatter den kropslige og psykologiske forberedelse på
moderskabet. Udover at forberede kvinden rent kropsligt på fødslen, har kurset også hjulpet
hende til at forstå sin usikkerhed som en naturlig del af omstillingsprocessen. Det har givet
hende et mere nuanceret syn på idealiseringen af den lykkelige graviditet og den perfekte
forælder.
Et vigtigt udbytte for kvinden var, at der blev taget hånd om de fysiologiske forandringer i
forhold til vejrtrækning, afspænding og øget kropsbevidsthed. Derudover har hun haft glæde
af at forstå og acceptere sine kropslige og emotionelle reaktioner. Dermed har
fødselsforberedelsen både imødekommet kvindens behov for at opleve sig selv som en
kontinuerlig krop og et kontinuerligt selv, som i henhold til den Dencik og Giddens kan
opfattes som bærende elementer i en udviklingsdynamisk periode, hvor der er mange udefraog indefrakommende påvirkninger.
Ifølge kvinden har den psykomotoriske fødselsforberedelse øget hendes indsigt i sit kropslige,
emotionelle og kognitive oplevelsesgrundlaghar hvilket har gjort, at hun kan forholde sig til
sine impulser og handle mere bevidst herpå. Hun har med andre ord fået udviklet sine
awarenessfunktioner12 som har styrket hendes handlekompetence. Derved kan der
argumenteres for, at kurset hos Mindful Moving støtter kvindens identitetsfølelse under
moderskabstilblivelsen. Imidlertid uddyber hun ikke, hvordan hendes kropsbevidsthed er
12
Jævnfør Den psykomotoriske trekant i teori afsnittet
36
blevet styrket, hvorfor der ikke er et empirisk argumentationsgrundlag for, at det er
specifikke metoder i psykomotoriske terapi, der har været årsagen til hendes udvikling.
Vurdering af den udvalgte teori
Opgaven er målrettet den terapeutiske og pædagogiske sundhedsfaglige indsats for gravide,
hvilket afspejles i den udvalgte teori som omhandler udviklingspsykologi. Opgavens
argumentation har ikke inddraget teori som alene forholder sig til den bio-medicinske eller
biosociologiske del, hvilket begrænser dens anvendelighed. Jeg har med Brodén og Giddens
forsøgt at afdække den psykologiske og sociologiske del af identitetsbegrebet, og disse to
teoretikere er hyppigt anvendt i sundhedsfaglige bacheloropgaver om graviditet.
Brodéns teori giver anvisninger både til den gravide og til det sundhedsfaglige personale, men
en begrænsning er, at bogens fagpersonlige fokus er målrettet arbejdet med særligt udsatte
befolkningsgrupper, hvilket ikke er fokus for min opgavebesvarelse. En begrænsning ved
Giddens teori er, at den ikke giver nogen løsninger på problematikkerne men nærmere
beskriver den moderne identitetsdannelse.
Den
bio-psyko-sociale
helbredsforståelse
er
udgangspunkt
for
undersøgelsens
sundhedsfaglige standpunkt, idet der er fokus på at betragte graviditeten udfra en
helhedsorienteret helbredsforståelse (Iversen m.fl., 2004). Med den udvalgte teori har jeg sat
fokus på at undersøge den del af graviditeten som omhandler identitet og selvudvikling,
hvorfor en fordyldelse i graviditetens fysiologi ikke er at finde i opgaven.
Vurdering af empiri og metode
Undersøgelsen empiriske del bygger på kvalitativ dataindsamling hvilket udelukker, at
opgaven kan anvendes til videnskabsteoretisk generaliserbarhed. Da analysen beror på et
ensidigt subjektivt synspunkt, er sandsynligheden for at de samme resultater vil findes ved at
gentage undersøgelsen minimal, hvilket begrænser opgavens reliabilitet (Lindahl & Juel,
2009). Dataindsamlingen er afhængig af den meningsudveksling, der har fundet sted mellem
interviewer og informant, hvilket betyder, at de udsagn og meninger, der kommer til udtryk i
interviewet er formet i et bestemt intersubjektivt møde. Igen udelukker dette, at samme
resultater vil findes ved at gentage undersøgelsen med samme metode (Kvale, 2000).
Med sit kvalitative udspring bygger undersøgelsens resultater på en meningsfortolkning af en
subjektiv og ensidig oplevelsesverden. De meninger, der kom til udtryk i interviewet har
37
udgjort hovedparten af opgavens analyseresultater og diskussion, men suppleres af den
sekundære empiri. Til at besvare problemformuleringen blev der anvendt en hermeneutisk
tilgang, hvor dataindsamlingen var delvist påvirket af interviewerens forforståelse. Den
hermeneutiske metode vurderes fortsat ved projektets slut som værende den mest relevante
metode til at besvare problemformuleringen, da metoden netop giver mulighed for at opnå en
forståelse af den gravides individuelle oplevelser.
En begrænsning ved min metode er, at jeg ikke har undersøgt, hvordan fødselsforberedelse
praktiseres af andre faggrupper. Da jeg mangler et sammenligningsgrundlag og en bredere
generaliserbar data, kan opgaven ikke bruges som effektmåling.
Sammenfattende vurdering af opgavens argumentation
Den udvalgte teori anvendes til at argumentere for eller imod påstanden om, at
psykomotorisk fødselsforberedelse kan bidrage til at støtte kvindens udvikling i transitionen
til moderskabet. Med den bio-psyko-sociale helbredsopfattelsen bygger argumentationen på
en opfattelse af den psykologiske del af graviditeten som en selvfølgelighed, hvilket er præget
af menneskesynet fra undertegnedes uddannelse. I min opgave argumenteres der for den
positive effekt af, at personlighedsudvikling inddrages i svangerskabsomsorgen. Imidlertid
viser der sig også visse skyggesider ved det selvudviklende afspekt af moderskabet, idet et
højt ambitionsniveau og forventningspres kan gøre graviditeten til en videnskab, som vækker
præstationsangst og mistillid til egne moderskabsinstinkter.
38
Konklusion
På baggrund af opgavens teori og empiri kan der argumenteres for, at graviditeten er en
udviklingspsykologisk overgangsperiode som omfatter biologiske, psykologiske og sociale
forandringer af den gravides identitet.
Undersøgelsens resultater peger på, at moderskabet i moderne vestlig kultur er forbundet
med et inde- og udefrakommende forventningspres, og at den gravides overvejelser kredser
om samfundets moderskabsidealisering og egne moderskabsevner. Undersøgelsen viser, at en
akademisk kvinde ved sin første graviditet oplever graviditeten som en udvidelse af sin
identitet, og at hun betragter familiestiftelsen som et supplement til sin øvrige livsudfoldelse.
I interviewet blev der spurgt bredt ind til den gravides oplevelse af fødselsforberedelsen, og
samtalen gav følgende resultater: Kurset hos Mindful Moving har styrket den gravides
oplevelse
af
identitetsskiftet
ved
1)
at
styrke
hendes
kropsbevidsthed
og
awarenessfunktioner, 2) gennem refleksion og italesættelse af bekymring og angst og 3) ved
hjælp af en psykoedukativ undervisning. Disse tre metoder hjalp kvinden til større indsigt i de
kognitive, emotionelle og kropslige sider af hendes oplevelsesgrundlag, hvilket øgede hendes
selvbevidsthed og handlekompetence. I et udviklingspsykologisk perspektiv betyder det, at
den gravide fik styrket sin identitet igennem erkendelse og accept af de bio-psyko-sociale
forandringer, idet hun formåede at integrere forandringerne som en naturlig del af
identitetsskiftet. Derved kan der argumenteres for, at kvindens deltagelse hos Mindful Moving
har faciliteret hendes helbredsmæssige tilstand, og det kan konkluderes, at den
psykomotoriske fødselsforberedelse har støttet kvindens oplevelse af graviditeten som en
naturlig udviklingsproces og moderskabet som en udvidelse af sin identitet.
For at kunne argumentere for et sundhedsfremmende potentiale i specifikke metoder i
psykomotorisk fødselsforberedelse, kræver det, at jeg laver en kvantitativ effektundersøgelse.
En sådan undersøgelse havde tilmed givet opgavebesvarelsen et mere reliabelt og
generaliserbart evidensgrundlag.
39
Perspektivering
Opgaven har koncentreret sig om moderskabets indtræden i forældertilblivelsen, hvorfor
hovedfokus har været kvindens udviklingsproces. Da forældertilblivelsen både omfatter
moder- og faderskabet, er det mindst lige så væsentligt at lave en opgave om oplevelsen af
identitetsskiftet for den vordende far. Sundhedsstyrelsen hævder, at der er et stigende behov
for at drage omsorg for mandens psykologiske udvikling, og der findes teori som specifikt
omhandler
mandens
udviklingspsykologiske
proces
under
graviditeten13.
Da
Sundhedsstyrelsens videnshul ikke kun omhandler den gravide kvinde men begge de
vordende forældre, er det oplagt at lave en tilsvarende undersøgelse af faderskabets
identitetsskifte eventuelt ved at kaste et kønskulturelt perspektiv på problemstillingen.
13
Eksempler herpå er Svend Aage Madsen og K.A. Mays teorier om tilknytning og fødselsdepressioner hos faderen
40
Litteraturliste
Bøger
Akasha, Ea Suzanne (2004): Tekster om faget 1946-2003. Følgende tekster herfra:
Kay og Kamper-Jørgensen (1979) Fødselskurser som sundhedspædagogik, Forlag
for Afspændingspædagogik og Psykomotorik 2003
Moltke, Ane (2000) Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse, Forlag for
Afspændingspædagogik og Pyskomotorik 2000
Brodén, Margareta (2004): Graviditetens muligheder - en tid hvor relationer skabes og
udvikles, Akademisk Forlag, København 2004
Cullberg, Johan (2005): Krise og udvikling, 4. udgave, 9. oplag, Hans Reitzels Forlag,
København
Dencik, Lars; Shultz-Jørgensen, Per & Sommer, Dion (2008): Familie og børn I en opbrudstid,
1. udgave, 2. oplag, Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, København 2008
Giddens, Anthony (2006): Modernitet og selvidentitet, 1. udgave, 9. oplag, Hans Reitzels
Forlag, København 1996
Giddens, Anthony (2003): Modernitetens konsekvenser, 7. oplag, Hans Reitzels Forlag,
København 1994
Giese, Suzanne (2004):
Clemenstrykkeriet, 2004
Moderskab
–
en
rejse
i
moderskabets
kulturhistorie,
Hostrup, Hanne (2009): Gestaltterapi – indføring i gestaltterapiens grundbegreber, 2. udgave,
1. oplag, Forfatteren og Hans Reitzels Forlag, København 1999 og 2009
Iversen, Lars; Kristensen, Tage S.; Holstein, Bjørn E. & Due, Pernille (2004): Medicinsk
sociologi, 1. udgave, 3. oplæg, Munksgaard Danmark, København 2002
Jerlang, Espen (1999): Udviklingspsykologiske teorier, 3. udgave, 2. oplag 1999, Nordisk
Forlag A/S København
Kvale, Steinar (2000): Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 4.
oplag, Hans Reitzels Forlag a/s, København 1997
Lindahl, Marianne & Juhl, Carsten (2009): Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning
og værktøjskasse, 1. udgave, 2. oplag, Forfatterne og Munksgaard Danmark, København 2007
Malterud, Kirsti (2004): Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en inføring, 1. udgave, 2.
oplag, universitetsforlaget 2003
41
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2012): Den gode opgave – en håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave, Forlag: Samfundslitteratur
Stern, Daniel & Bruschweller-Stern, Nadia (1999): En mor bliver til, Hans Reitzels Forlag a/s,
København 1999
Thaagard, Tove (2004): Systematik og indlevelse – en indføring i kvalitativ metode, 1. udgave,
2. oplag, Akademisk Forlag, København K 2004
Artikler
Heffernan, Kristin, Nicolson, Paula & Fox, Rebekah (2011): Journal of the Gender Studies - The
next generation of pregnant women: more freedom in the public sphere or just an illusion?,
Academia.edu
Løntoft, Signe (30. oktober, 2014): De gamle mødre, Information.dk
Linddahl, Birthe (22. Maj, 2012): Hvad er en speltmor?, www.fremtidsforskeren.dk
Redder, Hans (9. November, 2011): Individualiseringen er 00'ernes virkelige værdikamp,
Information.dk
Ritzau (27. Oktober, 2014): Individualiseringen er 00'ernes virkelige værdikamp,
Information.dk
Røndal, Marianna Luna (3. august, 2013): Forventningerne til moderrollen har ændret sig
markant, www.kristeligt-dagblad.dk
Andet
Brot, Christine & Poulsen, Annette (2013): Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave, 1.
oplag, Komiteen for Sundhedsoplysning 2013
Brot, Christine & Poulsen, Annette (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen, 1. udgave, 1.
oplag, Komiteen for Sundhedsoplysning 2009
Krag, Einar & Skak-Iversen, Lene (1998): Svangreomsorg – Retningslinier og redegørelse,
Komiteen for sundhedsoplysning 1998
Studieordningen
for
Psykomotorik
Uddannelsen:
https://ucc.dk/files/ucc.dk/studieordning_for_psykomotorikuddannelsen_maj_2010.pdf
42
Bilag
(Se oploadede filer)
Bilag A: Interviewguide
Bilag B: Transkriberingsstil
Bilag C: Matrice
Bilag D: Samtykkeerklæring
Bilag E: Model fra behandlingskompendie
Bilag F: Journal of gender Studies
43