1. No category

C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
PLUS logo
PLUS logo med header
UGENS BEDSTE
10 kr.
UGENS BEDSTE
10 kr.
PLUS knap
10 kr.
10 kr.
10 kr.
10 kr.
PLUS hjørnemakering til billeder
10 kr.
10 kr.
Header 4 X
Rubrik 2 X
FONT: Helvetica Condensed Bold
Sådan får du en god
skiferie
Skal du på skiferie, så forbered dig hér med alle tiders skiferie-guide,
der er en samling af de bedste artikler om alt lige fra alpint og afterski, kælk og kør-selv til langrend og lækre lejligheder.
H H H
Redigeret af Peter Westermann
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
1
L
Indhold
B.DK/PLUS
Hvor skal skiferien gå hen? 03
Forbered dig på skiferien 05
Dyrt at glemme færdselsreglerne på ski 06
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
Østrig fører i skiskader 08
Skiferie frem for sommerferie 10
Kom hurtigt på ski 12
Vi kører selv på skiferie
14
Sådan holder du skiferie med børnene 16
Lad de mindste starte på langrend 18
Skiferie for den tynde tegnebog 20
Helt forskellige skiferier 22
Guide til afterskiing med stil 24
Her holder stjernerne skiferie 25
Verdens største langrendsløjpenet 27
Giv dit skiløb et sundhedstjek 30
Fem fede skiferier i Østrig 32
Skiløb fra A til Z 35
2
L
B.DK/PLUS
Hvor skal skiferien gå
hen?
Skal det være Alperne eller fjeldene og hvornår på sæsonen? – Det afhænger
til dels af, om skiferien er med eller uden børn, og hvor dreven en skiløber
man er.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Der er ingen facitliste, når det drejer sig
om valg af skiferiedestination. For ferien
handler jo om mere end pister og sneforhold; også om hvilken stemning man
søger. Skal der for eksempel også være
natteliv, eller er du ligeglad og vil hellere hygge sig med familie og venner i en
hytte på et stille fjeld. Prioriteres restauranter og gourmetoplevelser højt, eller er
det lige meget?
Men når det er sagt, er der naturligvis
generelle råd, man kan give.
De bedste langrendsforhold er nordpå.
I de norske fjelde og i Sverige og Finland,
hvor der også er fjeld men samtidig flere
skovområder, findes de mest omfattende
langrendssystemer og kilometervis af
opkørte løjper. I Alperne sydpå er der
også langrendsmuligheder, men ofte ligger løjperne nede i dalene, og rutenettet
er mere begrænset.
Modsat forholder det sig med de alpine
skianlæg. Her er det i de Alperne, man
finder de rigtig store sammenhængende
skisystemer med kilometervis af præparerede pister, mens Nordens alpine
skianlæg er mindre i omfang og heller
ikke har de helt lange nedfarter.
Men er du nybegynder, skiløber med
begrænset erfaring eller har mindre
børn med på skiferie, har du ikke behov
for de helt store skiområder, og der er
ingen grund til at betale for uendelige
pistekilometer, du alligevel ikke bruger.
Vælg et lille skiområde, og med børn
vælg Norge eller Sverige, hvor børnene
kan forstå sproget – og hvor de fleste skianlæg har nedfarter, som ender samme
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
sted, så det er umuligt at blive væk. Og er
det skiferie med mindre børn, hvor du
ikke er afhængig af skoleferie og højsæson, så tag af sted sent på sæsonen – sent
i marts eller i starten af april. Det er alt
for koldt for de små i den ellers prisbillige
januar.
I Alperne findes også små skiområder.
Men tendensen er, at områderne enten
hægter sig fysisk sammen med lifter og
pister, eller går i store liftkort-samarbejder. Vær opmærksom på det, hvis du er
nybegynder. Der findes de fleste steder
også et ”lokalt” liftkort, som kun omfatter et begrænset antal lifter, og som er
tilsvarende billigere i pris.
Er du øvet skiløber kan du udnytte
de store systemer. Du kan vælge at bo
centralt i området og tæt på lifterne – det
er dyrest – eller du kan spare på feriebudgettet og vælge en lille by i udkanten
af skiområdet, hvor der typisk er en
enkelt lift, som bringer en op i anlæggets
yderste hjørne, og hvor man derfor har
sværere ved at udnytte alle skimulighederne, men til gengæld betaler mindre
for overnatning.
Hvilket skiland i Alperne, man skal
vælge, er mest en smagssag. Prisniveauet
mellem landene er ikke så markante,
som tidligere. Store skiområder og
–byer er generelt dyrere end de mindre
– undtaget når de små hører til de eksklusive som f.eks. Lech i Østrig, Klosters i
Schweiz.
Men en snert af sandhed er der stadig
i den gamle vittighed om den ideelle
skiferie i Alperne: Man løber på pisterne
3
L
B.DK/PLUS
i Schweiz, kører med lifterne i Frankrig,
spiser frokost i Italien, holder afterskiing
i Østrig – og betaler i Tjekkiet.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
4
L
B.DK/PLUS
Forbered dig på
skiferien
Både din krop og dit udstyr skal være i orden inden du tager på skiferie.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
1. Kom i form.
Gab, det er kedeligt. Vi ved det godt, og vi
har hørt det mindst tusinde gange. Men
tag dig nu sammen. Dels får du selv meget mere ud af skiferien, hvis benmusklerne er trænet, og din generelle form
er i orden. Men du er også meget bedre
rustet mod skiskader, hvis musklerne
kan klare presset. Se øvelser på www.
skifys.dk
2. Tjek udstyret.
Tøjet behøver ikke være sidste mode,
men tjek, om det stadig er vandtæt. Husk
lag-på-lag skitøj kan bedst reguleres efter
det aktuelle vejr.
3. Hjelmen.
Ja, den er ikke køn. Men det er – og kan
i bogstaveligste forstand være – hul i
hovedet at køre på ski uden. Især hvis dit
skiløb er i den mere udfordrende kategori. Men også forsigtige skiløbere kan
køres ned af andre og slå hovedet.
4. Husk forsikringen.
Skulle uheldet være ude, er du sikret behandling på lokale sygehuse på de europæiske skisportssteder via den offentlige
rejsesygeforsikring. Men forsikringen
dækker ikke en eventuel hjemtransport. Husk at tjekke din egen forsikring.
Mange familieforsikringer omfatter også
rejseforsikringer med hjemtransport.
Eller tegn en hjemtransportforsikring.
På skiferier uden for Europa dækker den
offentlige rejseforsikring ikke, og du skal
selv sørge for en rejseforsikring.
5. Lær takt og tone på ski.
Det er bare totalt utjekket at tonse rundt
uden hensyn til andre. Desuden kan du
få ”fradømt” din liftkort af det lokale
»piste-politi«, hvis du løber uforsvarligt
på ski, og i værste fald kan du forårsage
ulykker for andre, få bøde og erstatningskrav. Lær færdselsreglerne på ski. Mere
om disse på de følgende sider.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
5
L
B.DK/PLUS
Dyrt at glemme
færdselsreglerne på ski
Kommer du ud for et uheld på ski, kan du ikke alene komme til skade.
Mange bliver efterfølgende også stillet over for krav om straf og erstatning i
Østrig, advarer jurist.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Overtræder du færdselsreglerne og er
årsag til en bilulykke, bliver du straffet og
evt. også stillet over for krav om erstatning.
Men ikke mange tænker over, at sådan
er det også, hvis man overtræder færdelsreglerne på ski – de såkaldte FIS-regler.
Ganske vist er Det Internationale Skiforbunds ti regler ikke rigtige love, men
det er dem, der lægges til grund, når der
skal placeres et ansvar for en skiulykke.
Det har den østrigske højesteret gentagne gange fastslået.
»Derfor er det vigtigt, at alle skiløbere
kender og overholder reglerne,« siger
advokat Alexandra Huber fra advokatfirmaet Bang + Regnarsen, der har haft adskillige sager for danske skiløbere, som
er blevet konfronteret med den østrigske
straffelov i den sammenhæng.
Lidt over 50.000 personer bliver behandlet på hospitaler i Østrig efter skieller snowboard-ulykker, og det tal har
været nogenlunde konstant i de senere
år. Der bliver altid optaget politirapport,
når der sker en kollision på pisterne, og
en skiløber er kommet til skade har været personskade. Derefter afgør anklagemyndigheden, om der skal rejses tiltale
for uagtsom legemsbeskadigelse efter
den østrigske straffelov. Og det er uagtsomhed, når man ikke har overholdt
færdselsreglerne, altså FIS-reglerne.
»Kommer man ud for et uheld, er det
største problem bevissituationen. Sørg
derfor at få taget billeder fra uheldstedet,
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
noteret navne på vidner, få lavet skitser
og sørge for, at der bliver optaget rapport
af enten politiet eller af en af liftselskabets medarbejdere,« råder Alexandra
Huber og tilføjer, at det allervigtigste
naturligvis er at overholde FIS-reglerne.
FÆRDSELSREGLER PÅ SKI
1. Tag hensyn. Man skal altid forholde
sig, så man ikke udgør en fare for andre.
2. Pas på farten. Sørg for at have frit
udsyn. Hastighed og skiløb skal tilpasses evner og terræn-, sne- og vejrforhold
samt trængsel på skipisten.
3. Vælg spor. Man skal vælge sit spor,
så man ikke udgør en fare for skiløbere
længere fremme.
4. Overhaling. Der må overhales oveneller nedefra, fra højre eller fra venstre,
men altid med en afstand, der giver den
overhalede skiløber plads til uhindret at
kunne udføre sine bevægelser.
5. Start. Vil man løbe ind på en piste
eller genoptage løbet efter en pause, skal
man sikre sig, at der ikke kommer skiløbere oppe- eller nedefra.
6. Stop. Sørg for ikke at stå stille på
smalle eller uoverskuelige steder på en
nedkørsel. Ved et styrt, skal man så hurtigt som muligt sørge for at komme på
benene igen og løbe videre.
7. Op- og nedstigning. Går man op
eller ned ad pisten til fods, skal det være
ude i siden af pisten.
8. Skiltning. Man skal være opmærksom på markeringer og signaler og over-
6
L
B.DK/PLUS
holde dem.
9. Hjælp. Ved ulykker er alle skiløbere
forpligtet til at yde hjælp.
10. Legitimation. Alle skiløbere skal
ved en ulykke oplyse personlige data
- hvad enten han eller hun er vidne eller
direkte involveret i ulykken.
Kilde: Fédération Internationale de Ski
– FIS-reglerne.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
7
L
B.DK/PLUS
Østrig fører i skiskader
Kun 15 pct. af de danske skiturister holder ferie i Østrig, men over halvdelen
af alle skiskader sker der.
Knogleekspressen flyver to gange i ugen fra skisportsstederne i Alperne med
uheldige danske skiløbere. Foto: Bjarke Ørsted
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Hvad er det med skiløbet i Østrig, hvorfor er det tilsyneladende farligere her end
andre steder?
For ganske vist er Østrig vores foretrukne skiland i Alperne, men langt flere
drager nordpå til Norge og lige så mange
til Sverige i ferien. Men alligevel sker
langt de fleste skiskader i Østrig.
En landsdækkende undersøgelse, som
DFDS og Kompas Kommunikation har
gennemført, viser, at over halvdelen, 55
pct., holdt skiferie i Norge sidste år, mens
der var 15 pct. der havde valgt Sverige og
andre 15 pct. Østrig.
Men ser man på opgørelsen over, hvor
skiløberne kommer galt afsted, er 52
pct. af de over 4.000 lettere og alvorligere
skader sket i Østrig, 6,9 pct. i Norge og 2
pct. i Sverige.
En del af denne skævhed kan na-
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
turligvis forklares ved, at stort set alle
langrendsløbere holder skiferie nordpå i
fjeldene.
Men det er også kun en del, for DFDSKompas-undersøgelsen viser nemlig
videre, at langt flertallet af de danske
skiløbere foretrækker de alpine bakker.
73 pct. løber alpint, og 45 pct. langrend.
Hvad er det, der går galt i Østrig?
Er det her, at familierne, og måske en
større andel, der ikke er i så god form,
vælger at holde skiferie?
Er der for mange på pisterne?
Er der for meget afterskiing?
Eller er forklaringen en hel anden? - Vi
har spurgt rundt i rejse- og skibranchen:
Danmarks Skiforbund:
Administrationschef Kenneth Bøggild:
”Det kan hænge sammen med, at
skiløbet mere udfordrende i Østrig, end
det er i Norge og Sverige. Dels er der flere
8
L
B.DK/PLUS
mennesker på pisterne, hvilket gør, at
præpareringen bliver kørt op, og skiløbet
bliver sværere og sværere, som dagen går.
Man bliver mere træt og dermed mere
udsat for skader. Vi har ikke set noget,
der indikerer, at alkohol og afterskiing
skulle have nævneværdig indflydelse på
antallet af skiskader i Østrig.”
Østrigs Turistburau:
Turistchef Bo Schou Lauridsen:
”Mange danskere starter deres skikarriere i Norge, men søger efter et par
sæsoner større udfordringer i Alperne,
hvor flest vælger Østrig. Her er pisterne
stejlere, længere og områderne større, og
man kan let komme til at overvurdere
egne evner. Måske kan megen fokus på
sikkerhed med hjelme og rygskjold, som
er positivt, også have en negativ side.
Med hjelm og rygskjold kan man føle en
falsk tryghed, blive overmodig og løbe
hurtigere, end man magter. Nogle nævner afterskiing som årsag, og ingen tvivl
om, at Østrig har Alpernes bedste afterskiing. Men stor set alle steder ligger de
gode, store steder ligger nede i byen, hvor
man kan - og bør - sætte skiene i stald,
inden man går på afterskiing.”
SOS International
Vicedirektør Jan Sander:
”Det virker som om, at kendskabet til
de internationale FIS-regler, de såkaldte
færdselsregler på ski, ikke er specielt
udbredt hverken blandt turister og måske endnu værre, heller ikke af de lokale
skiløbere, af østrigerne selv. Der er for
mange, der løber, som det passer dem, og
det medfører farlige situationer. Samtidig
er der kommet rigtig mange nye danske skiløbere, omkring 170.000 inden
for de sidste to sæsoner, hvilket vil sige,
at mange ikke er så rutinerede, ikke så
hurtige til undvigemanøvrer og dermed
mere udsat. Desuden spiller pisternes beskaffenhed ind. Ja, det er i det hele taget
en kombination af mange faktorer.”
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
9
L
B.DK/PLUS
Skiferie frem for
sommerferie
For mange danskere er skiferien vigtigere end sommerferien, viser en undersøgelse.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Flere og flere danskere prioritere skiferien højere end sommerferien, viser en
undersøgelse. Foto: Jeppe Michael Jensen
Ganske vist er der hverken bjerge, fjelde
eller snegaranti i Danmark, men der er
masser af skiløbere – og måske netop
derfor er de ekstra entusiastiske.
For næsten hver tredie, der rejser på
skiferie om vinteren, erklærer overbevist, at denne ferie er vigtigere end sommerferien.
Det viser en undersøgelse, som FDM
travel har foretaget blandt bureauets
skirejsekunder. 31 pct. svarer her, at skiferien betyder mere end sommerferien.
»En aktiv ferie sammen med familie
eller venner er noget, som mange prioriterer højt. Her kan man være sammen
om at stå på ski, og man kender så at sige
programmet. For mange er skiferier ofte
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
også forbundet med tradition, både i forhold til hvem man rejser med og destinationen. Alt sammen noget som gør ferien
til en sikker succes,« forklarer salgschef
Line Danvad.
To tredjedele er på skiferie hvert år
FDM’s undersøgelser viser også, at blandt
skiferie-entusiasterne er det to trediedele, der rejser på skiferie hvert år. 11 pct. af
dem er endda af sted flere gange i løbet af
skisæsonen. Og det er drevne skiløbere.
68 pct. svarer, at de har løbet på ski i seks
år eller mere.
»Svarene er helt i tråd med den positive udvikling, vi har oplevet de senere år.
En udvikling, der hænger sammen med
kundernes behov. Man kan hygge sig
10
L
B.DK/PLUS
sammen om aftenen og være fælles om
skiløbet om dagen, hvor man i skiområderne har pister og niveauer, der passer
til familiens enkelte medlemmer,« siger
Line Danvad.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
11
L
B.DK/PLUS
Kom hurtigt på ski
På den anden side af Øresund venter flere skianlæg, og nogle hundrede
kilometer syd for grænsen ligger Harzens bjerge. Mod nord er Norge bare et
minicruise væk.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
VALLÅSEN.
68 km fra København.
Det næsten danske skiområde – i hvert
fald det, der er tættest på. Med fire lifter,
heraf en fire-personers stolelift, og en
faldhøjde på 145 meter kan man godt få
lidt alpe-fornemmelse. Ni nedfarter. Den
længste er 1.260 meter.
Der er som regel rimelig god plads på
pisterne, også om søndagen. Snekanonerne sørger for sne, hvis det ikke kommer ad naturens vej.
Info: www.valaasen.se
ISABERG
180 km fra København.
Sydsveriges mest kendte skiområde,
og mest benyttede af de sjællandske
en-dags skiløbere. Her er otte lifter til ti
forskellige nedfarter, endda en ’sort piste’. I alt seks km alpine pister og også 18
km præparerede langrendsspor. Kører
du selv og skal leje udstyr, så kom i god
tid, inden de mange busser fra Danmark
ankommer. Der er hytteby ved terrænet.
Info: www.isaberg.se
ULRICEHAMN
230 km fra København
Præsenterer sig som Sydsveriges største alpine skisportsby. Skianlægget ligger
tre km nordvest for byen og byder på syv
lifter og syv nedfarter. Faldhøjden er 135
meter, og længste nedfart 850 meter. Her
er både børneområde og snowboardpark samt et aktivitetsområde. På toppen af bakken er bygget et 28 meter højt
udsigtstårn.
Info: www.uc-skidcenter.se
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
MULLSJÖ
260 km fra København.
Lidt nordvest for Jönköping ligger
Mullsjö med det alpine anlæg lige uden
for byen. Her er fem lifter og seks nedfarter. Sværhedsgraden er til at overse, faldhøjden er bare 95 meter, men alligevel er
en af pisterne udnævnt til at være sort.
Længste nedfart 800 meter. For snowboardere og vovehalse på ski bygges et
par gedigne hop.
Info: www.mullsjoaplin.se.
HARZEN
400 km fra grænsen.
Der er stort set lige langt fra Kruså og
fra Puttgarten til det midttyske bjergområde, hvor der gemmer sig flere mindre
alpine skianlæg. F.eks. i Sonnenberg, der
med sine 830 meter over havet er det højeste ’skibjerg’ vest for Brocken, der ligger
midt i Harzen. Skiliftanlægget hedder
Engelke, og der er tre lifter og syv nedfarter i forskellige sværhedsgrader. Der er
også tre langrendsruter – to på fem km
og en på 12 km.
Info: www.skilifte-engelke.de
OSLO
500 km fra København
Man kan tage luksusudgaven: et ’minikrydstogt med DFDS, hvor man sejler
til Oslo om natten, har en hel dag på ski i
Tryvann skianlægget, der ligger 20 min.
fra centrum, og sejler hjem igen sidst på
eftermiddagen. Der er syv skilifter, bl.a.
to fire-personers stolelifter, og 14 nedfarter: Fire grønne, syv blå, en rød og to
sorte samt en terrænpark. Desuden et
12
L
B.DK/PLUS
megastort langrendsområde i den tilstødende Marke Nationalpark.
Info: www.tryvann.no
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
13
L
B.DK/PLUS
Vi kører selv på skiferie
Næsten tre ud af fire danskere på skiferie vælger at køre i bil - så kan man let
have hele udstyret med.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Langt de fleste danskere vælger bilen som transportmiddel, når de skal på
skiferie. Foto: Colourbox
Det er bilen, der er vejen - I hvert fald når
danskerne skal på skiferie.
En stor landsdækkende undersøgelse,
som Kompas Kommunikation har
gennemført for DFDS Seaways, viser, at
det er op mod tre ud af hver fire danske
skiturister, der foretrækker selv at køre til
skidestinationen.
Undersøgelsen viser i øvrigt, at 31 pct.
af danskerne løber på ski - det svarer til
1,7 mio. store og små skiturister.
De rejser ikke alle sammen på skiferie
hvert år, men når de gør, sidder 67 pct. af
dem i en bil - og 58 pct. benytter også et
skib under rejsen, fortæller undersøgelsen.
Næst populæreste transportmiddel er
fly med 18 pct. Busserne, der som transportmulighed led et alvorligt knæk, da
reglerne for sovebusser blev strammet
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
for nogle år siden, tegner sig nu for 15
pct., og 10 pct. af de danske skiturister
rejser med toget.
72 pct. har bilen med om bord
Undersøgelsen viser endvidere, at Norge
er danskernes altdominerende skiferieland. 51 pct. svarer, at her står de oftest
på ski - og af årets danske skirejsede vil
55 pct. rejse til de norske fjelde - og da er
det oplagt at tilbringe en del af rejsen om
bord på et skib.
72 pct. af de 58 pct., som benytter skib
som transport, har da også deres egen bil
med om bord.
I DFDS Seaways oplever man også en
stigning i antallet af biler på ruten til
Oslo.
”Det er lettere med bilen, når man har
skiudstyr med, og desuden er man mere
fleksibel, når man er fremme ved desti-
14
L
B.DK/PLUS
nationen. Men der er langt at køre hele
vejen, og vi oplever, at flere og flere har
bilen med på vores rute til Oslo, ” lyder
det fra rederiet.
Fra DFDS-bådene i Oslo er der også
både bus- og togforbindelser videre til de
norske skiområder.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
15
L
B.DK/PLUS
Sådan holder du
skiferie med børnene
En skiferie med børnene skal foregå på børnenes præmisser.
Af Kåre Welinder
At tage børnene med på skiferie kan
være den bedste måde at tilbringe de
kolde vintermåneder for far, mor og
børn. Men desværre behøves der ikke
at være langt fra en sikker vintersucces
til en skiferie, der så absolut kunne have
været bedre for både børn og voksne.
Våde sokker, kolde fingre og kede eller
skrigende børn kan resultere i en skiferie, der både for både børn og voksne
kunne være undgået, hvis man allerede
i feriens planlægning følger en række
enkelte råd.
For at opnå den bedst mulige skiferie,
er her ni gode råd til, hvordan du bedst
afholder skiferien på børnenes præmisser.
1. Det skal være sjovt
Børnene skal have det sjovt, så de bevarer lysten til at stå på ski. Skiløb for de
små handler om først og fremmest om
leg og kreativitet.
2. Børnene bestemmer tempoet
Husk, at ferien i sneen er børnenes ferie.
Har du selv brug for en dag på ski, så gør
det mens børnene er i skiskolen. Undgå
at tage børnene med i dit eget tempo.
3. Bo tæt på pisterne
Vælg at bo et sted, hvor der hurtigt er
muligheder, for at børnene kan komme
indendøre. Enten for toiletbesøg, når
den store flyverdragt skal af, eller for at
komme ind til en kop varm kakao, når
det bliver nødvendigt.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
4. Giv børnene en taske til deres egne
ting
Dermed har støvler, hue, handsker solbriller med mere et sted at være. Det er
også meget vigtigt, at børnene har deres
egen vandflaske i tasken, da børn lettere
dehydrerer. Børn skal have rigeligt at
drikke i løbet af en dag på ski.
5. Klæd børnene i flere lag
Der gælder de samme regler for børn
som for voksne. De skal klædes på lag på
lag. Og i noget, de kan røre sig frit i - uden
at det bliver så stort, at det bliver klodset.
Vær specielt opmærksom på, at de små
fryser mere end voksne, og at de ofte slet
ikke mærker, at de fryser. Hold godt øje
med dit barn og læg et lag på eller fjern et
lag, alt efter temperaturen.
6. Vælg det rette tidspunkt på året
Det er nemmere at rejse på skiferie med
med børn længere hen på foråret. Det er
lysere, oftere er der mere sne, der er færre
mennesker og det er ikke så koldt, som
det kan være i januar og februar. Dette
kan dog være et problem, hvis man har
børn i skolen.
7. Send ungerne på skiskole
Hvad enten det drejer sig om snowboard, slalom eller langrend, så er det
guld værd at sende ungerne på skiskole.
Der er fokus på, at børnene skal have
det sjovt og få en god oplevelse, så de får
lyst til at stå mere på ski. Et stort plus er
altid at finde dansktalende guider på
skiskolen, hvad enten det er nordpå eller
16
L
B.DK/PLUS
i Sydeuropa.
8. Lej udstyret de første gange
Istedet for at fare ud og købe udstyr til
ungerne med det samme, så start med
at leje udstyr til børnene de første par
gange på ski. På den måde sparer du
pengene, hvis det skulle vise sig, at skiløb
ikke er noget for børnene. De helt små
vokser desuden hurtigt ud af skitøjet
efter en enkelt sæson.
9. Sørg for underholdning og varme fødder til de helt små
Sørg for at tage yndlingslegetøjet med
til de helt små. Så bliver hele skituren og
den megen tid udenfor skibakken lidt
lettere for alle. Husk også varme ting til
at tage på fødderne, da hoteller, hytter og
lejligheder ofte har kolde gulve, der også
let kan blive våde.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
17
L
B.DK/PLUS
Lad de mindste starte
på langrend
De fleste danskere lader ungerne lægge ud på slalomski, når de får premiere
på pisterne. Men de allermindste børn lærer skiløbet lettere med langrendsski under fødderne, påpeger børneinstruktører.
Af Morten Crone
Helt små børn kan sagtens komme på
ski. Men skal de have en hurtig start og
blive selvhjulpne i en fart, er langrendsski på deres små fødder en genvej til
fornøjelsen. Det er budskabet fra to eksperter i børn på ski, Martin Gartmann,
instruktør i Dansk Skiforbunds projekt
Skileg og Jakob Physandt, leder af skiskolen i norske Gålå Skiarena.
»Mange børn under fire år har ikke
kræfter til at bruge slalom-udstyret. Det
er for tungt til, at de med deres vægt kan
styre skiene. Og de fleste børn under fire
år har slet ikke kræfter til at bruge slalomudstyret. Men sætter man en to-tre
årig i et langrendsspor, vil de gå fremad,
som om de aldrig har bestilt andet. På
bakken vil de falde tit. Men det gør børn
på slalomski også. Forskellen er, at på
langrendsski er de små børn langt mere
selvhjulpne, end de er på slalom. De kan
for eksempel lettere selv rejse sig,« siger
Jakob Physant, leder af skiskolen på norske Gålå Skiarena.
Martin Gartmann, projektkoordinator i Dansk Skiforbunds projekt Skileg,
der har undervist hundredevis af storkøbenhavnske børnehavebørn i skiløb – og
det med langrendsski.
»I Norge har det været et mantra i
mange år, at børn skal starte på langrendsski. De er lettere at håndtere på
fladt terræn end alpinski og giver en
bedre balancetræning, da de er smallere
og hælen ikke er spændt fast,« siger han.
Men er de er også sværere at køre ned
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
ad bakke på end alpinski er?
»Jo. Men når det handler om at lege og
have det sjovt i sneen for små børn, er
langrendsski fantastiske. De er motorisk
udfordrende, og under legen stimulerer
de alle de ting, der er en forudsætning
for at blive en god skiløber - uanset om
alpinski bliver næste skridt, hvad vi selvfølgelig ved, at det bliver for mange. Det
er meget let at gå fra alpin til langrend.
Den anden vej opleves af mange som
meget svær«.
Hvis man kun er af sted en uge om
året. Hvordan kommer børnene så hurtigst i gang?
Mange stisportssteder tilbyder også
langrend - ligesom her i Holmenkollen ved Oslo i Norge.
Foto: Martin Dam Kristensen
18
L
B.DK/PLUS
»Det kommer an på, hvor store de
er. Mange helt små børn vil have mest
ud af langrendsski, mens de lidt større
sagtens kan starte med alpinski. I Norge
er man også ved at bløde mantraet om
langrendsstarten op, fordi mange forældre ikke længere løber langrend,« siger
Martin Gartmann.
I Gålå og på mange andre skicentre er
skiskolen for børn over fire år. Mindre
børn kan få enetimer af en instruktør,
hvis forældrene er usikre på, om de kan
lære fra sig.
»Det er ikke altid en fordel, at det er
forældrene, der står for undervisningen
af deres børn. Mange børn kan meget
mere, når de er sammen med en instruktør. De er ikke så pylrede, som de kan
være sammen med mor eller far. Det
spiller også ind, at instruktører synes, at
ungerne er sjove uanset hvad - forældre
kan have lidt lettere ved at blive irriterede, når ungerne bliver ved med at falde,«
siger Jakob Physant.
Dog er det vigtigt, understreger instruktøren, at forældrene ved de første
lektioner er i nærheden, så barnet trygt
kan lære læreren at kende.
»Børnene er i et nyt land. Der er sne
over det hele og alt er anderledes end
derhjemme. De skal opleve, at ski er sjovt
og blive trygge ved det. Man skal gå roligt
frem. Nogle gange er det godt, at mor eller far er i nærheden. Andre gange er det
godt, at vi er alene. Det er et spørgsmål
om at få den rigtige kontakt med børnene. Og her er samarbejdet med forældrene vigtigt«.
»Det er fint nok at barnet er alene med
skilæreren, hvis barnet er med på det.
Hvis ikke det er tilfældet, er det ikke sjovt
for hverken barn eller instruktør,« siger
Martin Physant.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
19
L
B.DK/PLUS
Skiferie for den tynde
tegnebog
Fem kolde spareråd, hvis økonomien er trængt men lysten til en skiferie stor
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Vælg uden om højsæsonen
Der er virkelig penge at spare, hvis du
f.eks. rejser på skiferie i januar. Ganske
vist skal du indstille dig på, at det kan
være bidende koldt, især i Norge og
Sverige i de første uger i januar, hvor det
i øvrigt også bliver tidligt mørkt, og skidagene er korte. Sydpå i Alperne kan du
også komme lidt i bekneb med sne først
i sæsonen. Men til gengæld er priserne
i bund, og der er god plads på pister og
løjper også i weekenden, for ingen lokale,
som har muligheden hele sæsonen, gider
løbe på ski i den kulde.
Det er i øvrigt lavsæson på skistederne
igen efter påske, og der er ofte godt skiføre og lange solrige dage på det tidspunkt
- og igen lave priser.
Vælg billig transport
Billigst er det at køre selv, hvis bilen vel at
mærke er fyldt op. Vil du selv arrangere
din skirejse og benytte lavprisfly, er der
ofte penge at spare ved at rejse midt på
ugen, men husk at tjekke med indkvarteringsstederne, om det kan lade sig gøre
at booke på ”skæve” dage i forhold til det
normale lørdag til lørdag uger, inden du
booker.
Tænk alternativt
Som skiekspert Thomas Uhrskov så
malerisk udtrykker det, så er det med
skiområder, som det ofte er med bryster:
Jo større de er, jo mere kunstig er oplevelsen, og jo sværere er det at nå rundt.
Tænk over, om du nu også vil få udbytte af, at der er 200, 300 eller flere
kilometer præparerede pister i skisyste-
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
met. Måske kan mindre og dermed både
billigere overnatningsmuligheder og
billigere liftkort gøre det?
Hvis en snes km pister er nok, er der
»value for money« at finde mod øst. I Polen, Tjekkiet og Slovenien. F.eks. Spindleruv Mlyn i Tjekkiet, i Zakopane i Polen
og i Kranjska Gore i Slovenien.
Bo og lev billigt
Du kan spare ved at bruge fødderne og
evt. indstille dig på lidt transport med
skibusser. Generelt er det sådan, at jo
tættere på lifter eller bycentrum, jo
højere pris. Så vælg lejlighed eller gästhaus i byens udkant. Eller vælg en lille
bjergby i udkanten af et større skisystem.
Herfra kan du løbe på de samme pister
og i den samme sne, som skiturister, der
har betalt væsentlig mere for skiferien i
hovedbyen.
Der kan i øvrigt også spares meget ved
at vælge lejlighed eller studios, hvor du
selv kan lave mad og ikke behøver at spise ude hver aften. Og tag en frokostpakke
og et par flasker vand/cola med i en lille
dagsryksæk. En halv liter vand koster
rask væk 20-30 kr. oppe i skiterrænet.
Slap af med udstyret
Du behøver ikke have udstyr, som var
det klippet ud af et modeblad, for at
tage på skiferie. Faktisk kan det være
en fordel, at skievner og udstyr ligner
hinanden lidt. Det modsatte virker ofte
komisk.
High-tech skitøj er helt på sin plads,
hvis man skal på heliskiing i Canada.
Skal du ikke det, og har du ikke over
20
L
B.DK/PLUS
årene fået opbygget et udstyr og skal
starte fra bunden, så glem det superteknologiske skitøj. Langt mindre, f.eks.
jakke og bukser fra Bilka, rækker rigeligt
til langt de fleste danskeres skiferiebehov - især med ekstra varmt sportsundertøj i januar. En god åndbar jakke er
imidlertid en god investering. Køb den
i neutrale farver, så den også kan bruges
til cykling og andre udendørs aktiviteter
herhjemme og ikke kun bliver til årlig
en-ugesbrug. Husk, at på ski klæder man
sig lag på lag, og hav altid en hue med.
Man har stort varmetab fra hovedet, og
det er koldt i billige januar.
Allerbilligste mulighed: lån skitøj,
skibriller og handsker af vennerne, og lej
ski og støvler på stedet.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
21
L
B.DK/PLUS
Helt forskellige skiferier
Er du ude efter fest, efter billig, billeg skiferie eller en anderledes oplevelse?
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
En skiferie er mange ting – alt efter temperament. Nogle vil have fest i gaden fra
første pukkel, mens andre bare vil trille
rundt på velfriserede pister. Så er der
dem, der er flade, men gerne vil af sted
alligevel og dem, der bare vil ud på en
helt anderledes oplevelse.
ER DU SKI-FESTABE?
Så skal du til Østrig. Hvis det ikke er
her, afterskiing blev opfundet, så er det
i hvert fald her, det udleves i højeste
potens.
Skiområder som Ishgl, Saalbach med
den legendariske Hinterhag Alm, som
flere gange er kåret som landets bedste
afterskiing-sted, og Sölden kæmper om
at komme øverst på listen som ski-festabernes paradis.
Men ingen slår trods alt St. Anton med
Arlbergs nok ”værste skihytte” som de
selv reklamerer. Mooserwirt med stedets
uvurderlige DJ Gerhard og rekorden som
det sted i Østrig, hvor der på årsbasis
– målt op mod hyttens kvadratmeterstørrelse – sælges mest øl. Og tænk så lige
på, at fadølshanerne kun kører på højttyk i fire måneder. Krazy Kanguruh er et
andet populært sted i skibyen.
I Frankrig er Val T – som de indforståede siger om Val Thorens - stedet. Ganske vist forsøger den højalpine satellitby
i De Tre Dale af skifte image, men de
unge festende skifreaks hærger stadig i
Val Thorens downtowns 20 barer og to
diskoteker, hvor der efter hver skidag er
mere druk end fredelig afterskiing.
Fest kan også rime på fjeld, og nordpå
har Åre været førende i den retning. Men
Sverige er nu slået på stregen af Norge.
I de senere år er Hemsedal for alvor
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
kommet i festhumør, og med kursen på
norske kroner er ølpriserne også blevet
til at tale med
HVIS DU ER FLAD, MEN VIL PÅ SKI
Tag til Polen, som for tiden er det billigste land i Østeuropa. Der er 800 km
fra Danmark til Karkonosze-bjergene
på grænsen til Tjekkiet og skiområdet
Szklarska Poreba med 60 km pister og
100 km langrendsløjper.
Eller flyv til Bulgarien og landets bedste skiområde Bansko. Det er en smuk
lille bjergby i Pirin-bjergene, som nu også
er udviklet til en moderne skisportsby.
Her blev Balkans første fun-ski-park med
kunstige pukler og hop etableret. Der er
en gondollift, syv stolelifte, seks træklifte
og ti øvelseslifter til 65 km præparerede
pister.
Sov i ”telt”. Et liftkort koster, hvad det
nu koster. Men man kan spare på udgifterne til overnatning. Skicamping er et
billigt alternativ til hytter og ferielejligheder, og der er masser af campingpladser både i de skandinaviske fjelde og i
Alperne, der er åbne om vinteren. Dansk
Camping Ski-klub arrangerer fælles
campingskiture til skiområderne nordpå
og sydpå.
Som nybegynder i skicamping giver det en særlig tryghed for familien
at følges med en eller flere familier fra
Danmark til destinationen og hjem igen,
hævder klubben.
Info: www.campingskiklub.dk
EN HELT ANDERLEDES SKIFERIE
Tag til Iran. Men kan et land, der ikke tillader et eneste sving ud over det tilladte,
acceptere slalomsving? Og kan man
22
L
B.DK/PLUS
overhovedet løbe på ski i burka? Ja, og
formentlig nej. Men sidste spørgsmål er
uaktuelt, for de iranske kvinder går slet
ikke i burka. Kvinder skal dog dække deres hår, og det klares med en fiks skihue.
De unge fra hovedstaden Teheran
flokkes hver weekend i skisportsområdet Dizin et par timers kørsel nord for
byen. Og de er med på skimoden både
med hensyn til tøj og udstyr, men de
bliver på pisterne, for skisporten er ny i
Iran. Så offpiste i de store mængder knitrende puddersne, som man ellers skal til
Rocky Mountains for at opleve, har man
helt for sig selv. Fabelagtigt. Men husk, at
afterskiing er en kop te. Iran er et nul-alkohol-land.
Info: www. viktorsfarmor.dk
Løb på ski indendørs. Snup svedende
Dubai og gå indendørs i sneen. Verdens
største indendørs skianlæg. 22.500 kvadratmeter (mere end fire fodboldbaner),
85 meter høj ’bjergside’ med stolelift og
fem forskellige nedfarter, og til børnene
3.000 kvadratmeter Snow Park at lege
i. Skiudstyr og tøj behøver man ikke at
medbringe. Med i liftkortprisen, omkring 255 kr. for to timer og 425 kr. for
hele dagen, er leje af ski, støvler, skijakke
og -bukser og engangssokker. Eneste
udstyr, man skal huske, eller kan købe på
stedet, er handsker og evt. hue. Temperaturen er konstant mellem minus en og
minus to grader.
Info: www.skidxb.com
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
23
L
B.DK/PLUS
Guide til afterskiing
med stil
Søg til Schweiz, hvis du vil have mere stil, klasse og ”après ski” end abefest
over din afterskiing. Her er de fem bedste afterskiing-steder.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Skyggerne bliver lange, og benene trætte.
Det er tid til at tage fat på sidste del af skidagen . Den del, der er at sammenligne
med golfspillerens 19. hul, og som for de
fleste også hænger sammen med spirituøse drikke – fra varm vin eller kold øl
til mere hårdtslående som Jägertee og
Obstler.
Stadig iført skitøj og -støvler, nu dampende af varme, tager feststemningen
over tilsat den specielle afterskiingmusik
– covers eller parodier af gamle sange.
Nogle steder udvikler det sig til den
rene abefest, det ses oftest i Østrig. Andre
steder går det mere fredeligt for sig, som i
Italien. Og i Schweiz er der mere klassisk
afterskiing over skidagens sidste timer,
men fest er der stadig.
Her er ifølge Bild.de de fem bedste
afterskiingsteder i de schweiziske alper.
1. Davos
Med godt 40 bjergrestauranter og hytter
på pisterne og over 50 barer og klubber
nede i dalen er Davos – som i skisammenhæng er hægtet sammen med
Klosters – suverænt det bedste afterskiing-sted i Schweiz. En til to gange
om måneden er der fuldmåne-fester på
Jakobskorn.
Info: www.davos.ch
2. Arosa
Her staver man Afterskiing med stort.
Man kan lade op i en af de 13 skihytter
i terrænet, og nede i byen er flere barer,
f.eks. Boomerang nær dalstationen, klar,
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
når lifterne lukker. Dertil kommer fem
diskoteker, som sørger for, at ingen går
fest-sultne hjem fra dagens skiløb.
Info: www.arosa.ch
3. Saas Fee
Her er gemütlich allerede fra den tidlige
morgen, hvor både barer og pubber er
åbne, og hvor man ofte kan møde en af
de lokale skilærere eller to. Men det er nu
først sidst på dagen, at det rigtig går løs
i Dorfrands Après-Ski-Bar, i Black Bull,
Nesti’s eller i Party im Zelt ved dalstationen.
Info: www.saas-fee.ch
4. Flims-Laax
Her kan man chille out i 2.000 meters
højde i Café NoName med udsigt over
superpipes og snowparks. Og senere
nede i byen er der med barer, som f.eks.
WaWa-Bar, Muhbarack eller Crap Bar,
dømt after skiing i den festlig ende.
Info: www.laax.com
5. Zermat
Den førende après ski-hytte er HennüStall, som ligger på Piste 1 på vej ned
mod dalen, og nede i byen er det barerne
i Bahnhofsstrasse, der trækker flest afterskiing-gæster. Legendarisk i den forbindelse er også Papperla Pub.
Info: www.zermatt.ch
24
L
B.DK/PLUS
Her holder stjernerne
skiferie
De tager på vinterferie, berømthederne, ganske som vi andre. Men på skiferien søger de sneen i de eksklusive resorts.
Af Judith Betak // betak@berlingske.dk
Det er dyrt, det er dejligt – sikkert. For
hotellerne hvor de rige og de kendte mødes på deres årlige skiferie, er i en prisklasse, der kun er de færreste forundt.
Men drømme kan man jo, og sneen på
pisterne i de tre skiområder er den sammen – uanset hvor man bor. Så find et
billigt pensionat, og der er fri adgang til
at mingle på pisterne.
”Fairmont Chateau”
Whistler, i Canada
Det store 550 værelser store hotel midt
på Backcomb Mountain tilbyder ikke
alene skiløb direkte til og fra døren, men
også en fantastisk udsigt over bjergene.
Det store hotel har bl.a. tre forskellige restauranter og The Mallard Lounge, hvor
bl.a. den amerikanske rap-sangerinde
og skuespiller Queen Latifa slappede af
og nød, når der blev serveret ”afternoon
tea”.
Stjerner på ferie: Heidi Klum og Seal,
Justin Timberlake og Queen Latifah.
Tip: Hvis du vil fri til din elskede, så
gør som Seal og Heidi Klum for nogle år
siden. De blev i helikopter fløjet op på en
gletsjer, hvor der til formålet var bygget
en iglo, oplyser People Magazine.
Info: www.fairmont.com/whistler
The Little Nell
Aspen, Colorado I USA
Hotellet med de 92 værelser for foden
af Ajax Mountain midt i Aspen fejrer 20
års jubilæum i år. I den tid har hotellet,
der er kendt for eksklusiv indretning,
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
udsøgt service og ikke mindst en afslappet holdning over for celebrities tiltrukket sidstnævnte i stor stil. Her kan de
opholde sig uden at blive antastet, og de
kan nyde afterskiing med oste-fondue og
ristede trøfler.
Stjerner på ferie: Antonio Banderas,
Heidi Klum and Seal, Jay-Z og Beyoncé,
Kate Hudson, Goldie Hawn and Kurt
Russell, Katie Couric.
Tip: Oplev en afterskiing her. Hotellets
Living Room, som til tider kan ligne den
røde løber. På en enkelt dag kunne man
spotte Britney Spears, Kevin Federline,
Goldie Hawn, Kate Hudson, Katie Couric, and Gregory Peck’s son, Tony slappe
af her efter dagens skiløb.
Info: www.thelittlenell.com
Badrutt’s Palace Hotel
St. Moritz, Schweiz
Når den skinnende Rolls-Royce årgang 1967 ruller op foran stationen for
at hente gæsterne, er stilen ligesom lagt.
Det her er Alpernes ”grand old lady”. Der
er klasse over det store hotellet, som måske er mest kendt for Le Grand Hall med
det katedral-agtige loft. Hele St. Moritz
dagligstue, som Grand Hall også kaldes,
er stedet, hvor man drikker champagne
og nipper til kaviar og canapeer, mens
jazz-duoen sørger for den musikalske
baggrund.
Stjerner på ferie: Hugh Grant, George
Clooney, Laurence Fishburne, Rupert
Everett.
Tip: Besøg hotellets private natklub
25
L
B.DK/PLUS
King’s Club. Her kan man opleve berømtheder som f.eks. George Clooney
udleve deres drøm om at groove som
gæste DJ.
Info: www.badruttspalace.com
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
26
L
B.DK/PLUS
Verdens største
langrendsløjpenet
Løjpenettet på 2.600 kilometer i Nationalparken Marka er et fint alternativ til
den norske hovedstads oplevelser.
Af Ulla Lund
Det er lidt underligt at bo midt på Oslos førende gade »Karl Johan« og gå
fra hotellet i fuldt langrendsudstyr ud
mellem storbyens forretningsmylder.
For derefter et kvarter senere at stå af
sporvognen og glide ud i verdens største
langrendsløjpenet på 2.600 kilometer.
Sporvogn nummer 12, der har stoppested få minutters gang fra hotellet, har
endestation ved Fjellsås. Herfra følger
vi strømmen af folk med ski og når op i
skovområdet.
De lokale mødes åbenbart her, for der
hilses og udveksles informationer om de
forskellige løjpers tilstand – vind og vejr.
Vi smuglytter, for her er så mange løjper at vælge mellem i Lillemarka, at det
er rart med lidt opdateret lokalkendskab.
Beslutningen bliver kurs mod Kinuben, som kan brydes af i en mindre
cirkel, hvis vi bliver indhentet af mørket.
For vi er kommet lidt sent af sted i dag.
Først skulle nogle af storbyens tilbud
bruges. Museumsbesøg på Bygdøy med
bl.a. Kon-tiki-museet, gåtur ved kongeslottet og som effektiv opvarmning et
smut på skøjter.
Fra vores fjerdesal på hotel Norlandia
på Karl Johan har vi direkte udsigt til
skøjtebanen, kaldet Spikersuppa. Der
er åbent kl.11-21, og udlejning af skøjter
i Saras telt lige bag. Her kørte jeg i mine
lejede skøjter forsigtigt langs rækværket
for ikke at komme blive tromlet ned af
de unge i hurtigløb, som hang i luften i
perfekte piruetter.
Det rødmossede langrendsfolk
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
Langrends -nettet i Marka Nationalpark går gennem mange forskellige
landskaber og skovområder. Foto: P.
Hauerbach.
Men lige nu nyder vi glidet i de gode
spor, hvor føret er så godt, at vi faktisk
kan løbe opad i sporene og køre ad en
bred sommervej med udsigt nedover
Maridalsvannet, forbi store is-drypsten
nedover fjeldsiden.
Efter lidt slid når vi i blød afslappet
nedfart til Monseengen, hvor et par
familier har slået sig ned ved de faste
bålpladser. Dem småsnakker vi hyggeligt med i et par minutter – for sådan
er etiketten nemlig, når man møder det
rødmossede langrendsfolk, og man er en
dansker, der forsøger at mingle.
27
L
B.DK/PLUS
Man kan tage sporvognen ud til Marka Nationalpark i Oslo. Her er der adgang
til 2.600 km. langrends -løjper. Foto: P. Hauerbach.
Turen opover tager en times tid, og
stadig har pust til et venligt nik i forbifarefter cirka syv kilometer forvandler den
ten.
gode dobbeltsporede brede løjpe sig til
Lysløjpen lokaliserer vi via lysmasteren smal ensporet, der snor sig igennem et ne, og præcis kl. 18 tændes de neonfarumådeligt smukt tæt terræn med graner, vede grønne lys. Vi er på vej op ad et lille
birk og småsøer.
fjeld, som efter et kvarters tid går genEfter et par kilometer må vi vende, for
nem tæt granskov inden nedturen.
sporet tager tid og lyset toner ud, kontuDer er sus i jakkerne og heldigvis plads
rer og kontraster forsvinder i det begyntil at tage den i bred glideplov og kante
dende mørke. Dagen strækker sig her i
lidt af farten af inden svingene. Mens vi
begyndelsen af marts til ved 18-tiden, så og indersiden af lårmusklerne tager et
der er bogstaveligt talt endnu en times
stop for at nyde aftenen og månelyset,
tid at løbe på frem til den lysløjpe, der er
suser folk forbi os nedad med samlede
markeret på kortet. En stille, klukkende
ski uden at tage fart af, så den løse sne
bæk kræver dog et stop, for at vi kan nyde fyger om ørerne på os.
lyden og formationerne i snepuderne
Vovestykket
ved vandet.
Pludselig kommer der et stykke uden lys,
Tilbage igen med den rette voks
og hurtigt bliver man forvirret og i tvivl
Tilbageturen går som smurt. Vi har
om retning. Heldigvis står et par i måneåbenbart lagt den rigtige voks, og føret er lyset og kan fortælle, at et par kilometer
perfekt med nysne øverst i de fint opkør- fremme vil vi møde lyset igen – og det vil
te spor. Vi suser af sted og møder to ældre føre os direkte ned til stien mod sporvogdamer med gooood tid til snak, et ungt
nen.
par på hyggetur, strømlinede løbere i
Vi takker pænt og overlader dem til
tyndt outfit, som spurter derudad – men mere kys og månelys, inden vi med med-
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
28
L
B.DK/PLUS
bragte pandelygter finder vej det sidste
stykke til de velkomne store lamper.
Det »farligste« kommer faktisk nu, hvor
vi tager skiene af. 500 meter med glatte
langrendsstøvler med plasticsåler nedad
stejle, isede veje.
Vi er noget kolde nu, og det er dejligt
at se, at der faktisk holder en sporvogn. I
modsætning til T-banen er der elektrisk
varme i, så vi nyder vi blot de lune minutter, indtil føreren kommer og klimter
med klokken, inden sporvognen snegler
sig nedad mod byen, og vi 45 minutter
senere kan hoppe af i nærheden af Nationalteatret, få minutters gang fra varme
senge.
Vi sniger en flaske rødvin – den billigste fra Vinmonopolet til 90 kroner – med
op på værelset sammen med lune kyllingelår fra snackbaren om hjørnet. Så er
der ellers varmt bad, kølig vin i vindueskarmen med udsigt til byen med snefnugene dalende .
Mere langrend
Næste dag tager vi S-banen til endestationen ved Frogneseteren. De fleste
børnefamilier med kælke står af ved Holmenkollen. Vores kurs er godt ind i store
Marka mod Trygvannstuan og senere
Kikutstua.
De første mange kilometer går det op
og ned gennem skov. Vejret skifter og vi
passerer en af yderliftene i alpinsystemet
ved Tryvann, mens vi finder kursen ud i
mere åbent terræn. Både skov og himmel
er omskiftelig – træerne skiftevis tynder
ud og tætner til; det samme gør himlen.
De sidste kilometer suser vinden om
ørerne, og mørke skyer er lige i hælene,
da skiene parkeres ved Kikutstua. Her er
fyldt til sidste plads især ved pejsen, men
heldigvis er der ikke udsolgt af saftig
hjemmebagt gulerodskage.
Sneen høvler ned en time, men da vi
træder ud igen, er himlen blå, og solen
skinner igen. De gode detaljerede løjpe-
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
kort, der virkelig er værd at investere i,
gør det nemt at finde bedste vej hjemad
over åbne landskaber, hvor får og geder
sikkert græsser om sommeren.
Men vores 28 kilometer med diverse
stop har taget tid, og mørket lægger sig,
inden vi når til toget – der er forsinket.
Med svedigt langrendstøj når vi at blive
ret kolde, inden det uopvarmede tog
ankommer og bringer os til byen efter
endnu en feriedag for fuld udblæsning
– med natur og storby i en samlet udgave.
REJSEINFO
Transport: Flyv til Gardemoen, knap 50
km fra Oslo centrum, eller sejl til Oslo
med f.eks. DFDS, hvor man også kan nå
Tryvann alpine skicenter eller langrend i
Marka, på et endags skicruise.
Ophold: DFDS har også pakker med
overnatning i Oslo. Ellers kan man evt.
finde hoteller på Oslos hjemmeside.
Tip: Et Oslo Pass er en fordel. Fås for
24, 48 og 72 timer, med priser startende
ved 230 norske kroner. Giver ubegrænset brug af T-bane, busser og sporvogne,
adgang til 35 museer, rabat i restauranter
samt gratis deltagelse i f.eks. vintervandringer.
Info: www.dfds.dk og www.visitoslo.
com
29
L
B.DK/PLUS
Giv dit skiløb et
sundhedstjek
Når skiløbet trænger til et sundhedstjek tager man på carving-klinik i det
lille, men topprofessionelle svenske skisportssted Gesunda.
Af Thomas Prakash
»Læn dig ind i svinget,« lyder kommandoen på svensk.
Vi er kommet på »klinik«. Eller rettere
– vores skiløb er. Vi er en flok danskere
med vidt forskellige evner på ski, der
er blevet indlagt til at prøve en såkaldt
»carving clinic«.
I modsætning til typisk skiundervisning, der ofte kan fokusere på flere ting,
er der på en »clinic« kun fokus på én
enkelt disciplin. I dag handler det om at
»carve« – at køre ned af pisten med store
kontrollede sving. Farvel til manisk zigzag kørsel. Velkommen til carving-stilen.
Vores skilærer er ikke en hvilken som
helst skibums. Daniel Randwiir er tidligere topløber og træner for det svenske
landshold i Super G-slalom. Jo, der bliver
kælet for den kræsne skiløber på det lille
skisportssted Gesunda, kun tre timers
kørsel fra Stockholm.
Umiddelbart lyder det lille områdes
tre sorte og fem røde pister ikke som
noget særligt. Men det ér Gesunda. Det
er her, landsholdet træner. Det var her,
man fik Sveriges første snekanon, og det
er stadig her, ski-arbejdere fra hele landet
mødes for teste det nyeste udstyr.
Splitter vores skiløb fuldstændigt
Tonen slås an allerede i skiudlejningen
– eller rettere testcenteret.
Her er lædersofa, cappucinomaskine
og eget støvleværksted. Til gengæld er
her ingen sure udlejningstøvler, der har
været udsat for tusindvis af svedlugtende
turistfødder. Alt udstyr er jomfrueligt
nyt, dette års eller endda næste års mo-
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
deller.
Den målrettede tilgang går igen ude på
fjeldet. På den store konkurrencebakke
træner et gruppe junior-løbere iført hjelme og fartdragter. Under overvågning af
træneren drøner de 11-12-årige igennem
portene med en ufattelig fart. De træner
koncentreret til den »lille« World Cup,
der afholdes på samme piste ugen efter.
Til sammenligning føles vores egne
evner på ski ganske ordinære. I løbet af
kort tid har Daniel tilmed splittet vores
skiløb fuldstændigt ad.
Vi skal holde op med at lægge vægten
kun på dalskien, vi skal slappe af i knæene og lade skiene følge bakken. Og så
skal vi holde op med at hoppe på kryds
og tværs, men bruge vores balance til
at kontrollere retning og farten og lade
skienes timeglasform skære svinget. Det
er svært, når man pludselig skal stå på ski
med hjernen.
Heldigvis skal både svenske styrtløbere og deres danske gæster spise frokost.
I spisestuen minder stemningen lidt om
en typisk dansk sportsklub. Folk hilser
familiært på hinanden, og juniorernes
træner hiver den bærbare frem for at
studere sine elevers gennemsnitstider.
Imens spiser de unge slalom-håb pasta
med kødsovs og fjoller omkring billardbordet. Teenagere, som teenagere er
flest. Den eneste forskel er, at de her er
iklædt tætsiddende fartdragter i stedet
for skibukser med hængerøv.
Men ifølge svenskerne behøver man
ikke være et medaljehåb for at tage til
30
L
B.DK/PLUS
Gesunda.
”Save as carving”
»Vi vil faktisk gerne have danske turister,« forklarer Daniel Randwiir, der er
sportschef på Gesundas Alpine Akademi.
»Jeg forestiller mig ikke, at man bruger
en hel uge her. Det bliver nok for trivielt.
Men hvis man er nogle stykker, der gerne
vil arbejde målrettet med sit skiløb, er
det oplagt, at man kommer her og bruger
én eller to dage på en carving- eller en
racing clinic,« siger han.
Efter frokosten bliver Daniel hel zenagtigt i sin skipædagogik. Vi skal tømme
hovedet og glemme alle de sving, der
ikke er gode, siger han. Man lærer kun at
sine succeser, lyder tesen.
»Ligesom en harddisk,« siger han:
»Dårligt sving – delete. Godt sving – save
as carving,« siger han.
Selv på svensk lyder det ufatteligt banalt. Men det virker. På dagens sidste tur
begynder skiene pludselig at tage over.
Jeg kører ned at pisten på en hel anden
måde, end jeg nogensinde har gjort før.
Flydende. Hurtigt. I balance. I et gyldent
øjeblik, gør min krop det, min hjerne
uden held har forsøgt at tvinge den til
hele dagen.
Jeg carver.
daberget rundt og en fire km rute golfbanen rundt.
Info: www.gesundaberget.se
REJSEINFO
Transport: Ligger 300 km fra Stockholm,
480 km fra Göteborg og 800 km fra
Malmø. Der er 10 km til Mora Siljan lufthavn og 15 km til Mora togstation.
Ophold: Nybyggede ski-in-ski-out studios og også hytter i bekvem afstand fra
lifterne. Kan bookes via Gesundabergets
hjemmeside.
Skiområde: En stolelift og fire slæbelifter.
13 pister, tre grønne, to blå, fem røde og
tre sorte. Længste nedfart 1.000 meter og
230 meters faldhøjde. Flere præparerede
langrendsløjper, f.eks. ni km Gesun-
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
31
L
B.DK/PLUS
Fem fede skiferier i
Østrig
Om det er familien, der skal på ferie i sneen, eller drengerøvene, der vil ud
og gi’ den gas i pudder og pukkelpister, så handler det om at vælge det rigtige
skiområde. som bedst matcher det skiløb, der er behov for. I Østrig er der
pister til alle, fra nybegyndere til skihajer.
Af Henrik Dannemand
SKIFEST FOR SINGLER
Hvor: Sölden
Er man ung og single, er Sölden stedet.
Det er et af Østrigs bedste skiområder.
Høj beliggenhed og to gletchere sørger
for snesikkerheden og masser af fremragende pister. Samtidig finder man her
et topmoderne liftsystem, som sikrer,
at man kan nå at tilbagelægge masser af
pistekilometer.
Her kommer mange unge mennesker
fra både Østrig, Tyskland, Danmark og
andre lande, og her finder man også
noget af den heftigste aprés ski - sådan
kalder østrigerne after skiing - i hele
alperepublikken. Når lifterne lukker, står
folk som sild i en tønde på steder med
eksotiske navne som bl.a. Bierhimmel,
Kuhstall og Lavine, hvor der er skruet op
på fuld knald for både musik og drinks.
Igennem hele sæsonen er der masser
af arrangementer, bl.a. live musik under
åben himmel, særlige arrangementer for
bøsser - her under også en love parade,
vinfestival og store spektakulære shows.
Det er temmelig skægt, og det er ikke for
ingen ting, at Sölden på sin hjemmeside
selv kalder byen for »Alpernes Ibiza«.
Det kunne lyde som en tvivlsom
reklame, for området er langt mere end
bare night life og aprés ski. Det er også
storslået natur og fantastiske pister.
Området byder på fantastiske højalpine
landskaber og udsigt til Tyrols højeste
bjerg Wildspitze, 3.774 meter over havet.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
I Längenfeld - et par minutters bilkørsel fra Sölden - har man netop indviet den såkaldte Aquadome, som er et
overflødighedshorn af saunaer, indendørs- og udendørspool, restauranter,
dampbade og ... stillerum. Info: www.
soelden.com
I FAMILIENS SKØD
Hvor: Alpbach.
Det lille og i Danmark forholdvis
ukendte skiområde Alpbach er et godt
alternativ til klassiske familieskiområder
som Westendorf, Maria Alm og Wagrain.
Her er priserne lavere - det gælder både
indkvartering, restauranter og liftkort,
og her - langt væk fra de travle skimetropoler - ånder alt fred og idyl.
Byen med kun 2.300 indbyggere er beliggende i den del af Kitzbühler Alperne,
hvor bjergene er bløde og smukke. Området hedder Alpbachtal og er nabodal til
Zillertal med kendte skisportssteder som
Zell, Gerlos, Mayrhofen og Hintertux.
I modsat retning - mod øst - ligger den
travle, mondæne og kosmopolitiske
Kitzbühel. Alpbach er hverken mondæn
eller kosmopolitisk. Til gengæld er byen
kåret som »Den smukkeste landsby i
Østrig«.
Det er let at få øje på årsagen. Alle huse
er bygget i traditionel østrigsk alpestil.
Med 45 km. pister er Alpbach en pusling
i forhold til de store skisportssteder. Det
er ikke et sted for skihajer. Til gengæld
32
L
B.DK/PLUS
er området overskueligt, og man kan
dårligt blive væk.
Midt i Alpbach, som ikke er forbundet med selve skiområdet, ligger et lille
børneområde til de allermindste. Også i
selve terrænnet er der børnevenlige bakker, ligesom der oppe i højere beliggende
terræn er flere blå pister, som passer til
de lidt større børn.
Området har flest røde, et par ikke
særligt sorte og nogle blå pister. Hvis
man bor i selve Alpbach er eneste ulempe, at man skal tage bilen eller skibussen
til liften.
Info: www.alpbach.at
ned til byen.
Hvis man vil løbe på sort, er der også
gode muligheder for det. Der er 15 km
sorte pister, og nogle af dem er så stejle,
at de bruges til internationale styrtløbskonkurrencer.Saalbach er en livlig og
hyggelig by. Her er masser af muligheder
for både after skiing og indkøb. Ønsker
man at bo mere roligt, så er Hinterglemm og særligt Leogang stedet.
Info: www.saalbach.com
FOR DRENGERØVE
Hvor: St. Anton
St. Anton er et af Alpernes klassiske
skisportssteder på linie med St. Moritz, Val d’Isere, Zermatt og Cortina
d´Ampezzo. Områdets varemærke er off
piste skiløbet. Masser af unge kommer til
St. Anton for at løbe i dyb sne. Bjergtoppenes og pisternes placering i forhold til
hinanden giver rige muligheder for off
piste, som kun få andre steder kan byde
på. Her er virkelig noget for drengerøvene, som vil ud og give den gas.
MED HELE FLOKKEN
Hvor: Saalbach Hinterglemm.
»Skicirkus«. Sådan markedsfører
Saalbach Hinterglemm sig selv, og det
er ikke uden grund. Her er plads til alle.
Områdets 200 km. pister har noget for
alle lige fra begyndere til dem, der gerne
vil løbe sort eller off piste. Det er ikke for
ingen ting, at området både i Danmark
og udlandet betragtes som et af Østrigs
bedste skiområder.
De tre nabobyer Saalbach, Hinterglemm og Leogang er forbundet af lifter
og udgør til sammen et kæmpeområde,
hvor man kan få en rigtig god skidag ud
af at løbe fra den ene ende til den anden
og undervejs besøge nogle af de 40 hytter/restauranter i området.
Terrænet er varieret og godt bundet
sammen af lifter, der overvejende er moderne, hurtige stole- og kabinelifter. Man Afterski på Mooserwirt i St. Anton.
behøver ikke at køre med skibus for at
Foto Jeppe Michael Jensen
komme til lifterne, for alle de store lifter
går direkte ned til centrum af byerne.
Men selv om området er lidt sværere
Ingen steder risikerer den almindelig
end så mange andre, er her også plads
erfarne skiløber at blive fanget på toppen til andre end specialisterne. Her er også
af et bjerg, hvor der ikke er andre veje
masser af absolut overkommelige røde
end en sort piste ned. Fra alle bjertoppe
og også nogle blå pister.
er der forholdsvis lette (blå) pister ned,
St. Anton er meget mere end sine 276
og alle tre byer har lette øvebakker helt
km. lækre pister. Det er også god after
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
33
L
B.DK/PLUS
skiing. Man har ikke været i St. Anton
uden at have besøgt de to berømte barer
Mooserwirt og Crazy Kangaroo, som
ligger på en bjerghylde lige over byen.
Hver eftermiddag slutter hundredevis
af skiløbere her dagen af med maner.
Musikken er høj, man står tæt, og der
danses og drikkes tæt. Og det er faktisk
temmeligt sjovt.
Uden for skitid har byen yderlige
mindst to attraktioner. Den ene er det
dejlige wellness center med to udendørs
swimmingpools midt i byen. Her kan
man slutte skidagen af med at ligge i en
pool med dejlig varmt vand, mens man
kigger på solnedgangen over bjergtoppene - det må man ikke snyde sig selv
for. Den anden attraktion er områdets
usædvanligt mange gode restauranter,
f.eks. den hyggelige Einkehr i centrum og
Europas højest beliggende gourmetrestaurant, Galzig-Verwallstube, der ligger
på en bjergtop 2.185 meter over havet.
Info: www.stantonamarlberg.com
Dolomitterne i Italien, og liftsystemet er
effektivt og moderne.
Byen Sonnenalpe Nassfeld har gode
restauranter og hoteller i forskellige
kategorier, og den nærliggende by Sonnleitn, som med lift er forbundet til resten
af området, har mange charmerende
træhytter, som varmt kan anbefales. På
ti minutter til fods kan man nå grænsen til Italien ved Passo Pramollo og
300 meter fremme ligger der flere gode
italienske restauranter, hvor man kan
få lidt afveksling fra wienerschnitzel og
gullaschsuppe.
Info: www.nassfeld.at
PARADIS FOR NATURELSKERE
Hvor: Nassfeld i Kärnten.
Området er forholdsvist ukendt blandt
danskere, og det er synd, for her er nemlig både godt skiløb og fantastiske naturscenerier. Nassfeld ligger i et grænseland
og er en charmerende blanding af Østrig
og Italien. Her kan man nemt nå at spise
frokost i Italien og middag i Østrig. Det er
et snesikkert og højt beliggende område,
hvor der normalt er sne fra november til
sidst i april.
Der er 100 kilometer virkelig gode pister, som går op til godt 2.000 meter over
havet. Der er udfordrende sorte pister,
men de fleste er middelsvære. Mange af
pisterne er omkranset af grantræer, og
det er muligt at planlægge dagen, så man
fra morgen til aften kan løbe på ski i solen. Området er naturskønt med dramatiske klippeformationer, der minder om
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
34
L
B.DK/PLUS
Skiløb fra A til Z
Tip og gode råd inden den første skiferie, men råd som øvede skiløbere også
kan blive lidt klogere af.
Af Line Holm Nielsen
A: Ankler
I slalomstøvlerne skal ankler og hæle
være fuldstændig fastlåste. Hælen må
ikke kunne flytte sig fra støvlens bund.
Vigtigste binding er derfor nummer to
fra neden. Leje-støvler kan variere meget
i størrelse og slid. Prøv flere, før du beslutter dig.
ældste og største og umulig at undgå i
de franske alper. Letgenkendelige i rødt
skitøj. ESF har på 250 stationer 16.000
instruktører, der har bestået en femårig uddannelse. For 20 år siden fik den
hæderkronede »gamle« skiskole konkurrence fra blandt andre Evolution 2, der
opfylder præcis samme kvalitetskrav.
B: Bindinger
Skistøvlens bindinger skal være så
stramme, at du ikke kan få så meget som
en finger ned foran mellem skinneben
og støvle. Gør det ondt, eller bliver du følelsesløs i fødderne, kan problemet være
en fold på sokken. Løsn og reguler bindingerne flere gange dagligt, da fødderne
udvider sig. Føl dig frem, tæl ikke takker
eller lign. på bindingerne.
F: Forsikring
Det kan siges kort: Sørg for at få én med
garanti for hjemtransport i tilfælde af
uheld. Skriv policenummer, akuttelefonnummer og selskabets navn på en lap
papir og opbevar den i dit skitøj.
C: Carving-ski
Er ski med »smal talje«. De udmærker sig
ved at være nemme at dreje på, men om
de er en fordel for den helt grønne skiløber, er omstridt. Carving betegner den
type sving, hvor man står drejer helt ude
på kanterne af skiene, og dermed efterlader en helt smal rille i sneen.
D: Dreje
Lær at dreje på gammeldags facon; det vil
sige brems i plov og skift vægt på benene.
Det er ikke elegant til at begynde med,
men omhyggelighed på førstedagene
giver sikkerhed, og du undgår tekniske
»unoder« i dit skiløb.
G: Grønne pister
Er farven på de nemmeste hældninger og
dem, du skal kigge efter som begynder.
Siden følger blå, røde og sværest; de sorte
pister. Bemærk at »farven« på en piste
er udregnet efter den gennemsnitlige
hældningsgrad. En grøn piste kan derfor
godt bestå af et langt, fladt stykke og en
pludselig hældning.
H: Hjelm
Klæder de færreste, men redder dig fra
hovedpine, uheldige fald og de farlige
sammenstød. Lej den, ofte følger den
gratis med skiene, og brug den altid.
J: Jul og nytår
Højtiden er et fantastisk tidspunkt at
stå på ski på. Man kommer væk fra den
kolde, grå danske december, får rørt sig
mellem de store måltider, og undgår
E: Ecole du Ski Français (ESF) & Evolu- flokkene af danske teenagere på pistertion 2
ne.
Den franske skiskole, ESF, er verdens
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
35
L
B.DK/PLUS
K: Kuldebeskyttelse
På bidende kolde, blæsende dage er
ansigtet meget udsat. Køb eventuelt en
elefanthue i tynd fleece eller en »halsedisse«, der kan trækkes op foran kinder
og næse. Så undgår du frostbid. Brug
læbepomade.
L: Lag-på-lag
De fleste skiløbere foretrækker tøj i flere
lag. Det vil sige skiundertøj af god kvalitet, herover en ski-pulli i fleece, eventuelt
en vest og til sidst skijakken. Det isolerer
bedre og gør påklædningen mest fleksibel. Vælg eventuelt en jakke, hvor indersiden kan lynes af.
M: Målet for rejsen
Hvor skal du tage hen? Det er mere et
temperaments- og vejrspørgsmål end
terrænspørgsmål for begynderen. Alperne byder på flest udfordringer, men i de
tidligste vintermåneder også på de bedste muligheder for solskin og længere,
lyse dage. Omvendt er Norge og Sverige
familievenlige og hurtige at nå frem til.
O: Opvarmning
Varm op hver dag med lette benstærk og
-bøj. Eller skøjt til den først lift – det giver
varmen.
P: Plov
Lær teknikken – og glem den så grundigt igen. Plov-staturen er begynderens
redningsplanke. Men en uskik, når du
behersker dreje-teknikken.
S: Stave
Kør de første to-tre dage helt uden stave.
Det giver den bedste følelse af sneen – og
tvinger dig til at kontrollere skiene, ikke
stage dig frem.
T: Telemark
Beskriver en alpin skiteknik, som er
opfundet i Norge. Ulig det alpine udstyr,
er telemark-udstyr karakteriseret ved, at
kun tåen er bundet til skien. Det kræver
en helt anden dreje-teknik på bjerget,
hvor skien »opad« bjerget trækkes helt
op under skiløberen med bøjet knæ og
løftet hæl. Er en teknik for meget øvede
løbere.
U: Udstrækning
Stræk grundigt ud hver aften. Lægge, lår,
benenes inderside, skinnebenets forside
og akillessener er vigtige.
V: Vigepligt
Uanset dit niveau, har du altid ansvaret
for at undvige de skiløbere, der er foran
dig. Så lær at bremse, hav altid kontrol
over dine ski og din fart.
Z: Zzzz
Hvil ud. Tag gerne en eftermiddag midt
på ugen, hvor du slapper helt af. Så undgås skader og overanstrengelse.
R: Rygsæk
Det kan være smart at medbringe en lille
rygsæk til for eksempel chokolade, vand
og solcreme. Men tag altid rygsækken af,
når du sætter dig i stolelifte, så du sidder
godt og sikkert på sædet.
B
C 35
M 0
Y 100
K 0
C 55
M 0
Y 100
K 10
PLUS logo
R178
G210
B 53
R116
G178
B 59
36