Borgernes stemmer - om hjemmesygeplejen” ” Voice of
University College Nordjylland Sygeplejerske uddannelsen 2. januar 2015 Vejleder: Karin Haugaard ” Borgernes stemmer - om hjemmesygeplejen” ” Voice of the citizens - in home care nursing” Tina Bundgaard Tanja Sørensen S11S 7 semester/ modul 14 Bachelorprojekt Udvalgte borgeres oplevelser med hjemmesygeplejen i Norge og Danmark Selected citizens’ experiences with home care nursing in Norway and Denmark Denne opgave indeholder: 68 713 tegn inkl. mellemrum Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af: Dette bachelorprojekt er udarbejdet i perioden oktober 2014 til januar 2015. Projektet er skrevet på baggrund af rammer og kriterier for bachelorprojekter på sygeplejerskeuddannelsen, samt University College Nordjyllands redaktionelle krav til skriftlige opgaver. Undertegnede bekræfter hermed, at dette projekt er udarbejdet af: ______________________________________ Tina Bundgaard ______________________________________ Tanja Sørensen Side 2 af 89 Resumé Målet med dette projekt var at beskrive borgeres oplevelse og erfaring med hjemmesygepleje i eget private hjem. Når sygeplejerskerne træder ind i en borgers hjem, opstår der forventninger fra begge sider, hvilket kan have indflydelse på den sociale interaktion. Vores projekt er kvalitativt og der er anvendt en fænomenologisk tilgang til indsamling og analysering af de semistrukturerede interviews, fra tre borgere i Norge og fire borgere i Danmark. Under interviewene, fremkom fire emner, tillidsrelation, sygeplejerskens kompetencer, oplæring og medinddragelse, fleksibilitet i hverdagen. Borgerne fortalte om visse oplevelser, der kunne have indflydelse på deres relation med sygeplejersken, samt deres oplevelse af sammenhæng. Vores konklusion viser at sygeplejersken bør tage del i borgernes ønsker om fleksibilitet, for at give borgerne en høj oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Yderligere bør sygeplejersken ligge vægt på at styrke tillidsrelationen. Abstract The aim of this project was to describe patients’ experiences and perception of recieving nursing care in their private homes. When nurses enter a patients’ home, there are expectations from both sides which affect the social interaction. Our project is a qualitative and a phenomenological approach was used to collect and analyze semi structered interviews from three patients in Norway and four patients in Denmark. During the interviews, four themes occured, trust in the relationship, the nurses knowledge, learning and participation, flexibility in the patients’ day. Patients reported experiencing certain things that could have influense on their relationship with the nurses and also on their sense of coherance. Our conclusion shows that home care nurses should take part of the patients wishes on flexibility to give the patients a highly sense of coherance. And also make sure to strenghten the trust in the relationship. Side 3 af 89 Indhold Indledning ......................................................................................................................................... 6 Redegørelse ...................................................................................................................................... 6 Hjemmesygeplejens forudsætninger ........................................................................................................... 6 Afgrænsning til problemformulering ...................................................................................... 9 Problemformulering .................................................................................................................. 10 Metode............................................................................................................................................. 10 Videnskabsteoretisk position ..................................................................................................................... 10 Fænomenologi ..........................................................................................................................................................................11 Semistruktureret interview ........................................................................................................................ 11 Kvalitativt interview ..............................................................................................................................................................11 Interviewguide .........................................................................................................................................................................11 Udvælgelse af informanter .................................................................................................................................................12 Praktiske overvejelser ..........................................................................................................................................................12 Transskription af interviews .............................................................................................................................................13 Juridiske og etiske overvejelser ................................................................................................................. 13 Metode til analyse af empiri ........................................................................................................................ 14 Meningskondensering ..........................................................................................................................................................14 Valg af teoretikere...................................................................................................................................................................14 Litteratursøgning ............................................................................................................................................ 15 PubMed ........................................................................................................................................................................................16 CINAHL .........................................................................................................................................................................................16 SveMed+ ......................................................................................................................................................................................17 Analyse af empiri ......................................................................................................................... 17 Danske og norske borgeres oplevelser .................................................................................................... 17 Tillidsrelationen ......................................................................................................................................................................17 Kompetencer .............................................................................................................................................................................19 Oplæring og medinddragelse ............................................................................................................................................20 Tryghed ........................................................................................................................................................................................21 Fleksibilitet.................................................................................................................................................................................21 Forskellen ...................................................................................................................................................................................22 Sammenfatning af vores empiri .......................................................................................................................................23 Svenske borgeres oplevelser....................................................................................................................... 24 Tillidsrelationen ......................................................................................................................................................................24 Kompetencer .............................................................................................................................................................................24 Oplæring og medinddragelse ............................................................................................................................................25 Fleksibilitet.................................................................................................................................................................................25 Forskellen ...................................................................................................................................................................................25 Teorien ............................................................................................................................................................... 26 Borgerens oplevelse af hjemmesygeplejen ................................................................................................................26 Borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng .........................................................................................27 Valg af litteratur til diskussion ................................................................................................................... 29 Diskussion...................................................................................................................................... 30 Diskussion af metode ................................................................................................................. 32 Undersøgelses metode .................................................................................................................................. 32 Fund af informanter ....................................................................................................................................... 33 Reliabilitet og validitet .................................................................................................................................. 33 Side 4 af 89 Konklusion..................................................................................................................................... 33 Perspektivering ........................................................................................................................... 35 Referenceliste: .............................................................................................................................. 36 Bilagsliste ....................................................................................................................................... 39 Bilag 1 – Interviewguide ............................................................................................................................... 40 Bilag 2 – Transskribering af Danmark 2 .................................................................................................. 43 Bilag 3 – Transskribering af Norge 2 ........................................................................................................ 50 Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt på sygeplejerskeuddannelsen ......... 55 Bilag 5 – Meningskondensering af Danmark 3 ...................................................................................... 56 Bilag 6 – Meningskondensering af Norge 1 ............................................................................................. 59 Bilag 7 – PubMed litteratursøgning ........................................................................................................... 61 Bilag 8 – CINAHL litteratursøgning ............................................................................................................ 62 Bilag 9 – Artikel: ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” ................................................... 63 Bilag 10 –Artikel: ”Nurses as guests or professionals in home health care” ................................ 73 Bilag 11 – CASP på ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” ................................. 86 Bilag 12 – SveMed+ litteratursøgning....................................................................................................... 89 Side 5 af 89 Indledning Dette bachelorprojekt har fokus på hjemmesygeplejen i Danmark og Norge, set ud fra borgerens perspektiv. Ideen til dette kom fra vores modul 6 praktik, som blev afholdt i hjemmesygeplejen. Vi har henholdsvis været i praktik i hjemmesygeplejen i Rebild kommune, Danmark og Harstad kommune, Norge. Igennem vores praktik har vi erfaret, at der er både organisatoriske, men også praktiske forskelle på hvordan hjemmeplejen udføres i de to lande. Derfor er vi interesserede i, at se på hvilke konsekvenser disse forskelle har for borgerne og hvordan dette opleves af borgerne? Redegørelse I dette afsnit vil vi uddybe den problemstilling, vi ønsker at undersøge. Vi vil præsentere hjemmesygeplejen i Danmark og Norge. Dette vil vi gøre ved at dokumentere, problematisere og redegøre for vores refleksioner over hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejens forudsætninger I takt med en voksende sundhedssektor i både Danmark og Norge, hvor der sker en specialisering af både funktioner og medarbejdere, samt en voksende andel af langvarigt syge og kronikere, bliver kontinuitet, sammenhæng og samordning i sundhedsvæsenet et stadigt mere aktuelt tema (Vinge, Kramhøft & Bøgh 2006, s.7). Hjemmeplejen i de nordiske lande er offentligt finansieret og ydelserne udføres ofte af offentlige instanser (Hansen 2014, s.329-332). Ser man på hjemmeplejen i Danmark, består denne hovedsageligt af social og sundhedshjælpere, som udfører både personlig pleje og rengøring i hjemmet. I Norge benyttes der hovedsageligt sygeplejersker i hjemmeplejen (Velfærdskommissionen 2005, s.28). Hjemmesygeplejersken i Norge står overfor opgaver som personlig pleje/hygiejne, påklædning, madlavning og toiletbesøg. Derudover er der opgaver, som medicinadministrering, injektioner, sår- og kateterpleje (Fjørtoft 2012, s.26-29). Endvidere ydes der i begge lande tilsyn, samtale og psykisk støtte, samt undervisning og vejledning til borgere og pårørende (Ibid., s.28-29). Ud fra dette, har vi reflekteret over vores praktikker, hvor vi i Norge oplevede helhedsplejen omkring borgerne, som mere overskuelig end hjemmesygeplejen i Danmark, hvor sygeplejersken kommer og udfører enkelte ydelser. Hvilken form for pleje ville være mest ideel for borgerne, så de oplever en sammenhæng? Samtidigt har vi reflekteret over, om Side 6 af 89 helhedsplejen er den bedste form for pleje for borgerne, da der hos borgere i Norge, kun kommer få sundhedsfaglige personer. Vi undrer os derfor over, om der kan gå observationer og informationer tabt ved, at der kun kommer en sundhedsfaglig person og observerer borgeren. Til gengæld var oplevelsen, at sygeplejersken tog ansvar for hele borgeren. De opgaver og ydelser der udføres i hjemmesygeplejen i Danmark, er blevet mere komplekse, efter strukturreformen i 2007 (Blom 2014, s.31). De komplekse opgaver i hjemmesygeplejen, kan være svære at dokumentere, da aktiviteten i hjemmesygeplejen er dårligt belyst, og der arbejdes i disse år på, at skabe en bedre viden om ydelserne i hjemmesygeplejen (Vinge 2014, s.169). I Norge har man ligeledes oplevet store udviklingsmæssige spring gennem vedtagelsen af samhandlingsreformen fra 2012, hvilket har givet kommunerne en langt større rolle indenfor sundhedsvæsenet (Fjørtoft 2012, s.166). I hjemmesygeplejen kan der observeres forskellige konsekvenser, hvor af opgaveændring er en af dem. Det skyldes at der i dag findes nye og bedre behandlingsmuligheder, samt at teknologien til behandling har udviklet sig betydeligt (Ibid., s.163-169). Derudover er der sket en opgaveglidning, som følge af de accelererede patientforløb, samt at der er flere ambulante indlæggelser. Oplevelsen fra praktikken var, at der kom stor fokus på de mange borgere, som blev udskrevet efter de accelererede patientforløb eller ambulante indlæggelser. Ofte stod sygeplejerskerne uden viden om fx behandling med VAC maskiner eller CVK, hvilket gav en følelse af usikkerhed omkring borgeren. Dette fik os til at reflektere over, om borgerne oplever denne usikkerhed? Demografien har ændret sig i løbet af de seneste år, hvilket ses i form af flere ældre over 65 år (Vinge 2014, s.153). Tallene viser at Norge, ligesom Danmark, vil få en jævn stigning af ældre i fremtiden (Velfærdskommissionen 2005, s.28). I Danmark er der ca. 25 % af de ældre over 65 år, som modtager hjemmepleje, hvorimod der i Norge er 16 % (Ibid., s.30). Hvilket er stigende dels pga. demografien, og dels da liggetiden og antal sengepladser på sygehusene er blevet reduceret i løbet af de sidste år (Birkeland & Flovik 2014, s.17). Vi har oplevet, at det er svært, at finde sammenlignelige tal, fra Norge og Danmark. Og hvor er hjemmesygeplejen og borgerne i disse tal? Dette bekræftes af Melberg, da han skriver, at det er vanskeligt, at finde brugbare sammenlignelige statistikker, for at få noget, at arbejde videre med (2014, s.259-269). Vi undrer os over, at dette er tilfældet, da Danmark og Norge er lande, som vi ser sammenlignet på mange andre punkter. Side 7 af 89 Ændringerne i demografien, sammen med ændringer i sygdomsbilledet, i retning af flere kronikere og nye behandlingsmuligheder, er skyld i en opgaveøgning i hjemmesygeplejen (Vinge 2014, s.163-169). Kombineret med ændringer i sygehussektoren i form af accelererede patientforløb og omlægning fra stationær til ambulant virksomhed, kan det forventes, at behovet for pleje og behandling i hjemmet øges (Ibid., s.154). Dansk sundhedsinstitut belyser udviklingen i primærsektoren og peger på tre typer nye eller væsentligt ændrede opgaver i hjemmesygeplejen. For det første fremhæves konkrete kliniske opgaver i relation til fx medicinering, sårpleje, opgaver i relation til klargøring til elektive indgreb (Ibid.). Derudover ses der en stigning af koordinerende og logistiske opgaver i relation til ambulante udrednings- og behandlingsforløb. Til slut fremhæves de kortere sygehusindlæggelser, hvilket betyder, at patienterne stiller flere spørgsmål til hjemmesygeplejen, og har et større behov for både information og vejledning, men også mere psykosocial støtte og pleje (Ibid.). DSI belyser opgaveændringerne, dog er det ikke muligt at belyse omfanget af opgaver på baggrund af dette, da der ikke findes tilstrækkeligt materiale (Ibid., s.170). Igennem de ændrede opgaver, kan vi se, at der er flere borgere, som bliver visiteret til hjemmesygeplejen, hvilket vi kunne mærke i praktikken. Det kunne opleves frustrerende, at stå med en borger som skulle indlægges ambulant, da informationen til borgeren ofte var sparsom. Der blev i praktikken brugt en del tid på, at kontakte afdelinger og finde svar, derfor reflekterer vi over, om borgeren føler sig tryg i dette forløb? S. Vinge skriver, at hjemmesygeplejen i Danmark kun er en lille del af en større organisation, hvor der er et tværfagligt samarbejde mellem den kommunale plejeindsats og trænings- og rehabiliteringsteam (2014, s.169-174). En stor del af sygeplejerskernes ydelser uddelegeres til andet plejepersonale, hvilket giver sygeplejersken en koordinerende og uddelegerende rolle (Ibid., s.170-173). Her er der behov for, at sygeplejersken kan prioritere, og samtidig give et kompetent fagligt skøn til patienter og borgere, som hun ofte ikke har set selv. Beslutningerne må træffes på baggrund af andre fagpersoners observationer (Ibid., s.174). Side 8 af 89 En hjemmesygeplejerske udtaler, hvordan hun oplever udviklingen: ”Den sygepleje, vi laver, den foregår jo også via otte andre. Jeg vil sige at man i højere grad også fungerer som konsulent end bare som sygeplejerske. Sygeplejen udvikler sig fra det meget kliniske, hvor det er nogle konkrete ting man går ud og gør ved borgerne. I dag er man meget mere den undervisende og vejledende og koordinerende – man skal længere væk fra patienten, men man skal stadig trække i alle trådende.” (Ibid.) Fra praktikken i Danmark kan vi genkende dette, da der blev brugt meget tid på at koordinere borgerens forløb, med andre sundhedsfaglige personer. Der skulle tages stilling til om opgaver kunne uddelegeres, samt laves vejledninger til andet personale. Vi har reflekteret over denne udvikling og tænkte på hvor borgeren er henne i dette? Kunne det muligvis skabe en større sammenhæng for borgerens oplevelse, hvis sygeplejersken varetog opgaver som personlig pleje og påklædning, i stedet for så meget skrivebordsarbejde, når vi alligevel kom for at yde fx sårpleje og medicinering? Tidsregistreringer i hjemmesygeplejen underbygger, at sygeplejerskerne bruger størstedelen af deres tid på koordinering af sammenhængende forløb, medicinhåndtering og øvrige kliniske opgaver (Dansk Sygepleje Råd 2011, s.5). Vi oplever, at den nye struktur har gjort, at sygeplejersken i Danmark er gået fra at være en omsorgsfigur til, at være mere ledende og koordinerende. Hvorfor er oplevelsen så ikke den samme fra Norge, når landende har udviklet sig stort set ens gennem årene? Hvad er borgernes oplevelse af denne udvikling? Afgrænsning til problemformulering På baggrund af redegørelsen har vi fået et billede af, hvad hjemmesygeplejens forudsætninger er i de to lande. Vi vil gerne belyse området fra borgernes perspektiv, men har ikke kunnet finde tilstrækkelig information omkring dette. Det bekræftes fra flere sider, at der mangler materiale om hjemmesygeplejen (Rokne 2013, s.104-105). Nielsen & Andersen konkluderer yderligere, at det er meget sparsomt med studier, som er forskningsinitierede (2006, s.16). Igennem vores litteratur har vi erfaret, at sundhedsvæsenet i Danmark og Norge er stort set ens, det samme er de opgaver, der skal udføres, men de to lande vælger alligevel at udføre opgaverne forskelligt, hvordan er det at være borger i dette? Vi oplever, at opgaverne i hjemmesygeplejen, bliver varetaget på forskellige måder i Norge og Danmark. Har det nogen betydning for borgerne? Side 9 af 89 Vinge beskriver udfordringer og kompetencer i hjemmesygeplejen, hvor hun kommer frem til, at der pga. opgaveglidning mellem primær- og sekundærsektor, er stort behov for fokus på hjemmesygeplejersken og borgeren (Ibid., s.151-176). Vi undrer os over, hvorfor der ikke er lavet flere undersøgelser af dette, hvis behovet er der? Vinge skriver endvidere, at aktiviteten på sygehusene findes godt beskrevet, men det er sparsomt, hvad der findes af viden fra hjemmesygeplejen (Ibid., s.169). Det bekræftes af Fjørtoft, at der også er behov for mere forskning af hjemmesygeplejen i Norge, selvom der i kraft af samhandlingsreformen er kommet mere fokus på området (2014, s.248-249). Vi har reflekteret over, hvorfor der er så lidt forskning om et felt som hjemmesygepleje, da vi ud fra vores redegørelse kan se, at dette område har stået overfor store forandringer i løbet af de seneste år både i Norge og Danmark. Borgerens oplevelser har vi ikke kunnet finde information om, hvilket har ledt os frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan oplever udvalgte borgere hjemmesygeplejen i Norge og Danmark? Og hvordan støtter hjemmesygeplejersken borgeren bedst muligt i oplevelsen af sammenhæng, ud fra borgerens perspektiv? Metode I afsnittet beskrives og begrundes der for de videnskabsteoretiske positioner, valg af metode og empiri, samt de etiske og juridiske overvejelser. Videnskabsteoretisk position Vi har valgt, at gøre brug af den humanvidenskabelige tilgang, herunder fænomenologi, da vi ønsker at opnå indsigt i borgernes oplevelser. Vi vil arbejde induktivt, da man her er data styret, hvilket gør, at vi begynder med empirien og afslutter med teorien (Birkler 2005, s.69-71). Derfor har vi ikke valgt, hvilke teorier vi vil bruge i problembearbejdelsen, inden vi har hørt vores interviews igennem. I forbindelse med de interviews vi vil udfører, vil vi være åben overfor borgernes oplevelser med hjemmesygeplejen. Side 10 af 89 Fænomenologi Ved udførslen af projektet vil vi forsøge, at have en fænomenologisk tilgang. Fænomenologi er læren om fænomener, og har som mål at beskrive verden, gennem det oplevede og erfarede. Herunder er der fokus på, hvordan den enkelte oplever virkeligheden. Målet med denne tilgang bliver derfor, at undersøge borgernes livsverden (Birkler 2010, s.103-111). Når vi vælger, at anvende fænomenologien, som videnskabsteoretisk tilgang, er det essentielt, at vi gør os bevidste om, at sætte vores egen forforståelse i parentes, for at kunne opnå fuld forståelse for borgernes livsverden (Ibid., s.109). I praksis betyder det, at vi som forskere holder vores egne bevidsthedsfænomener og forudbestemte meninger og holdninger tilbage og ikke lader dem påvirke vores undersøgelsesmateriale. Derfor vil vi forholde os fænomenologisk under interviewene, samt ved meningskondenseringen. Herved vil borgernes naturlige meningsenheder komme til udtryk, som de selv har beskrevet dem. Semistruktureret interview Kvalitativt interview Vi har ud fra vores problemformulering valgt, at udføre semi-strukturerede forskningsinterviews, da vi herigennem forsøger, at forstå den daglige livsverden, set ud fra interview personernes egne perspektiver(Kvale & Brinkmann 2009, s.45). Gennem en interview-guide får man et formål og en særlig tilgang og teknik til det semi-strukturerede interview (Ibid.). Vores interview-guide er udarbejdet med en fænomenologisk tilgang (bilag1), udarbejdelsen kommer vi ind på i næste afsnit. Vi har valgt, at gå ud fra Kvale og Brinkmanns syv faser i interviewundersøgelsen, for at strukturere forløbet. De syv faser er tematisering; bliver beskrevet i problembeskrivelsen, design; kommer ind i metoden, interview; er selve interviewet, transskription; renskrivning – fra tale til tekst – af interviews, analyse; bearbejdningen af interviewmaterialet, verifikation; herunder metodekritik og til sidst er der rapportering; her ser man på hvordan man kan anvende resultaterne (ibid., s.122-124). Interviewguide Med udgangspunkt i problembeskrivelsen og vores problemformulering, har vi udarbejdet nogle forskningsspørgsmål til en interviewguide (bilag 1). Vi vil anvende interviewguiden som støtte, så vi får vores overordnede emner belyst bedst muligt (Kvale & Brinkmann 2009, Side 11 af 89 s.151). Herunder har vi taget udgangspunkt i en nogle forskningsspørgsmål, for at afdække vores problemformulering bedst muligt. Kvale & Brinkmann skriver, at man bør oversætte forskningsspørgsmålene til dagligdagssprog, for at informanterne kan give spontane og indholdsrige svar (Ibid., s.135). Med tanke på dette, stiller vi vores spørgsmål i et let forståeligt sprog og undlader fagudtryk. Udvælgelse af informanter Efter kontakt til hjemmesygeplejen i Thisted kommune i Danmark, samt kontakt til gruppeleder i Oppegård kommune i Norge, blev der udvalgt informanter som modsvarer vores inklusionskriterier. Inklusionskriterier: Borgeren skal være over 20. Borgeren skal modtage hjemmesygepleje. Borgerne skal kunne medvirke på de dage vi havde mulighed for at udføre interviews. Borgerne skal kunne medvirke i et interview – kunne tale/forstå. Ud fra kriterierne endte vi med otte informanter, fordelt på fire i Danmark og fire i Norge. Kønsfordelingen var på to mænd og to kvinder i Danmark og tre mænd og en kvinde i Norge. På interviewdagen, var der afbud fra en af mændene i Norge, på grund af sygdom. Praktiske overvejelser Ved forberedelsen af vores interviews, gjorde vi os nogle praktiske overvejelser omkring udførelsen af interviewet. Vi valgte, at køre ud til borgerne og foretage interviews i deres hjem, da dette var mest praktisk for vores målgruppe. For at skabe en ramme omkring interviewet, gav vi inden interviewet en kort mundtlig briefing og efter interviewet en mundtlig debriefing. Her fik informanterne mulighed for, at opnå en yderligere viden om formålet med interviewet, samt mulighed for at knytte afsluttende kommentarer til samtalen (Kvale & Brinkmann 2009, s.149). Interviewene blev optaget på diktafon, hvilket gav os frihed til at koncentrere os om vores emne og selve situationen. Lydoptagelsen gjorde at vi kunne vende tilbage til materialet, da vi skulle transskribere og analysere. Diktafonen blev testet inden foretagelse af interviewene, så vi blev fortrolige med funktionerne, og for at sikre at den fungerede optimalt (Ibid., s.201). Vi valgte, at udføre interviewene sammen, samt at det var den samme person, som foretog alle Side 12 af 89 interviewene. Den andens funktion var, at tage notater undervejs, betjene diktafonen og evt. stille opfølgende/uddybende spørgsmål undervejs i interviewet. Dette gjorde vi for at sikre, at udgangspunktet for interviewene blev så ens som muligt. Det var planlagt, at interviewet skulle vare ca. 45 minutter, med tanke på at være fleksible, da informanterne skulle kunne færdiggøre sine oplevelser på en naturlig måde. Transskription af interviews Interviewene har vi valgt at transskribere, ud fra Kvale & Brinkmann, for at kunne bearbejde dem bedst muligt. Kvale & Brinkmann beskriver transskriptionen som en proces, hvor man har til formål at strukturere samtalerne til en form, der egner sig til analyse (2009, s.202). Et mundtligt interview kan omskrives til tekst på mange forskellige måder. Selve måden der transskriberes på er afhængig af, hvad man ønsker at kunne opnå gennem tekstens information (Ibid., s.202-206). Ifølge Kvale & Brinkmann kan der opstå en del udfordringer ved transskription af interviews, da der i den mundtlige tale opstår en diskurs, som er svær at få med over i den skriftlige form (Ibid., s.206-210). Transskriberingerne er foretaget af en person, dette har vi valgt for at få så ens transskriberinger som muligt. Ved at udføre transskriberingerne så præcis og ordret som muligt, får vi informanternes oplevelser i fokus (bilag 2 & 3). Juridiske og etiske overvejelser Vi har gjort os nogle etiske og juridiske overvejelser forud for undersøgelsen. Vi tager udgangspunkt i et humanistisk perspektiv og ønsker, at indsamle data gennem interviews med borgere i hjemmesygeplejen i Oppegård kommune i Norge og Thisted kommune i Danmark. Informanterne er blevet informeret om, at undersøgelsen er frivillig og uden konsekvenser for deltagerne, hvilket er i henhold til De Juridiske Retningslinjer (Juridiske Retningslinjer 2013). Derudover har informanterne til enhver tid ret til at trække sig fra interviewet. For at sikre anonymiteten i undersøgelsen, har vi valgt, at henvise til informanterne, som Norge 1, Norge 2, Norge 3 og ligeledes Danmark 1, Danmark 2, Danmark 3 og Danmark 4 i de transskriberende interviews, samt i meningskondenseringerne. I selve opgaven vil vi henvise til dem, som informanter eller borgere. Personer og steder der nævnes i interviews er ligeledes gjort anonyme. Informanterne modtog inden interviewet mundtlig information om Side 13 af 89 undersøgelsen, og de blev i bedt om, at underskrive en samtykkeerklæring (bilag 4). Samtykkeerklæringerne opbevares indtil opgaven er blevet vurderet. Metode til analyse af empiri Vi vil i vores analyse gøre brug af vores videnskabsteoretiske position, hvilket vi tidligere har beskrevet, samt tage udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekster. Meningskondensering Ved at tage udgangspunkt i Kvale & Brinkmanns fortolkningskontekster, starter vi med det de kalder selvforståelse (2009, s.237). Her læser vi først interviewet igennem, for at få en helhedsfornemmelse (Ibid., s.228). Derefter finder vi frem til de meningsenheder, som naturligt udtrykkes af interviewpersonerne og der vedlægges to meningskondenseringer (bilag 5 og 6). Meningsenhederne omformuleres, ud fra vores forståelse, så det tema der dominerer udsagnene, bliver forenklet, hvilket har til formål at skabe overblik. Gennem meningskondensering, gives der en kortere formulering til de lange udsagn interviewpersonerne kommer med (Ibid., s.227-228). Valg af teoretikere I analysen har vi valgt, at arbejde videre med Kvale & Brinkmanns fortolkningskontekster, her vil vi tage udgangspunkt i teoretisk forståelse(2009, s.239). Dette gør vi gennem, at anvende Kari Martinsen og Aaron Antonovsky, som teoretisk ramme til fortolkning af informanternes udsagn. Kari Martinsen Kari Martinsen, herefter KM, er en norsk sygeplejerske, filosof og fænomenolog (Kirkevold 2010, 184). Hun arbejder med udgangspunkt i en kritik af den positivistiske opfattelse af virkeligheden, som hun mener, præger samfundet og sygeplejevidenskaben. Hun er inspireret af den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup, der mener, at mennesket grundlæggende er godt og født med de suveræne livsytringer, hvori begreber som tillid, barmhjertighed og håb indgår (Ibid., s.184-186). KM har fokus på omsorgen og relationen i sygeplejen, set fra sygeplejerskens perspektiv. Dette vil vi anvende i vores analyse, til at belyse borgerens samspil med hjemmesygeplejersken. Side 14 af 89 Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky, herefter Antonovsky, var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi (Antonovsky 2000, s.9-10). Han har udviklet den salutogenetiske idé og teorien om Oplevelsen Af Sammenhæng, herefter OAS. Salutogenese henviser til, at man som person fokuserer på sundhed i stedet for sygdom (ibid., s.11-12). Begreberne: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed indgår alle i OAS, og dette vil vi anvende i vores analyse, for at kunne belyse borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng. Litteratursøgning Vi har udført en litteratursøgning, da vi vil undersøge om emnet i vores problemformulering, er blevet undersøgt af andre, og om der findes litteratur, som kan understøtte eller modsige vores fund. Vi vil derfor beskrive vores litteratursøgning og begrunde vores valg af databaser i dette afsnit. Vi startede med at lave en usystematisk søgning, for at undersøge om der fandtes litteratur om vores emne. Vi søgte på databaserne: - www.google.dk - www.scholar.google.dk - SveMed+ - Pubmed - Cinahl Derefter lavede vi systematiske søgninger ud fra vores problemformulering, her har vi brugt flere forskellige søgeord. Vi har blandt andet søgt på: Norway, Denmark, district nursing, community based service, municipal car, perception, experiences, participation, interaction, coherence, confidence, changeability, holistic care, citizens og patient perspective. Disse ord har vi forsøgt at kombinere på kryds og tværs, og ikke fundet nogle brugbare artikler i de forskellige databaser. Vi er derfor endt ud med følgende bloksøgning. I blokkene har vi søgt med OR og på tværs af blokkene har vi søgt med AND. Denmark Norway Sweden Finland Scotland Nurse Patient Communication Relationship Side 15 af 89 Vi har valgt, at søge på landende Norge og Danmark, da det er de to lande vi beskæftiger os med. Derudover har vi også valgt, at søge på Sverige, Finland og Skotland, da disse lande har et sundhedssystem som kan sammenlignes med det danske og norske (Hansen 2014, s.329). Vi har lavet nogle kriterier, som har været med til at indsnævre vores søgning, samt gjort den mere relevant. Kriterier er: - Artiklerne skal være publiceret i tidsrummet 2004-2014, for at sikre at artiklerne er tidssvarende. - Artiklerne skal være peer-reviewed, da dette er en formel procedure, til sikring af videnskabelig metode og kvalitet hvilket betyder, at artiklerne er, at betragte som valide, når de er peer-reviewed (Wallin 2011). I søgedatabasen SveMed+ bruger vi også nogle kriterier for artiklerne, dette er beskrevet senere da disse ikke er de samme som overnævnte. PubMed Vi har søgt i PubMed (Public Medline), som er en søgemaskine under Medline. Medline indeholder 95 % af den samlede medicinske litteratur. PubMed indeholder især artikler inden for områderne medicin og sygepleje, hvorfor der blev søgt i denne database (Willman, Stoltz & Bathsevani 2007, s.89-94). Vi har lavet en fritekst søgning, ud fra bloksøgningen, og gjort brug af kriterierne, hvor vi fik et søgeresultat på 37 (bilag 7). Vi har gennemgået alle overskrifterne og fandt intet brugbart. CINAHL Vi har søgt i CINAHL, som er en sundhedsfaglig database, der primært har artikler der beskæftiger sig med sygeplejefaget (Willman, Stoltz & Bathsevani 2007, s.89-94). Vi har lavet en fritekst søgning, ud fra bloksøgningen, og gjort brug af kriterierne, og vi fik et søgeresultat på 296 (bilag 8). Vi lavede en gennemgang af titlerne og fandt frem til 8 artikler, hvor vi gennemlæste abstraktet. Efter gennemlæsning af abstrakt fandt vi 2 artikler brugbare, dem har vi gennemlæst, og fundet relevante. Den ene er Patient’s experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and self-determination, skrevet af Holmberg, Valmari & Lundgren i 2012 (bilag 9). Denne artikel vil vi anvende, som empiri i analysen. Side 16 af 89 Den anden artikel er Nurses as guests or professionals in home health care, skrevet af Öresland et al. i 2008 (bilag 10), som vi har valgt at bruge i vores diskussion, og som er beskrevet i et senere afsnit. Artiklerne er gennemgået med CASP og der er vedlagt CASP på artiklen: Patient’s experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and self-determination (bilag 11). SveMed+ Vi har søgt i SveMed+, der er en skandinavisk database som dækker området sygdomsbehandling i Norden (Willman, Stoltz & Bathsevani 2007, s.94). Vi har søgt i databasen, da vi var interesseret i sygeplejefaglige artikler fra Skandinavien. I SveMed+ har vi opstillet nye søgekriterier, da det ikke var muligt at vælge årstal. Artiklerne skulle fortsat være peer review, samtidig med at søgeordene blev lavet om til dansk og norsk. Vi lavede en fritekst søgning, ud fra bloksøgningen, og gjorde brug af kriterierne, hvilket gav et søgeresultat på 1, som ikke var relevant (bilag 12). Analyse af empiri I følgende afsnit vil vi analysere vores egen empiri, derefter vil vi inddrage artiklen ”patients’ experiences of homecare nursing: blancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and self-determinination”. Ud fra fundene vil vi finde to overordnede emner, derefter vil vi anvende teorier fra KM og Antonovsky, som teoretisk ramme til fortolkning af informanternes udsagn. Danske og norske borgeres oplevelser Under interviewene fortæller vores informanter om, deres oplevelser og holdninger til hjemmesygeplejen. På trods af, at vi har været i både Norge og Danmark og interviewe borgere, så er der flere ens emner i udtalelserne. Der er få ting, som skiller sig ud i udtalelserne fra Norge, hvilket vi vil komme ind på i slutningen af afsnittet. Tillidsrelationen Da informanterne bliver spurgt om, hvordan de oplever, at modtage hjemmesygepleje, svarer de alle sammen, at det er de godt tilfredse med. En borger udtaler det på denne måde: Side 17 af 89 ”Jeg har ikke noget negativt, de er vældig hyggelige og alle som jobber her er positive og udadvendte. Hyggelige og hjertet på rette sted.” Flere informanter nævnte yderligere, at deres kommune var bedre end nabo kommunen. Det var ikke noget de havde belæg for, men de var alligevel sikre på, at det var bedst at være, der hvor de var. En informant fremhæver en oplevelse med en hjemmesygeplejerske, som tidligere kom i hjemmet. Denne sygeplejerske havde formået, at få en speciel plads hos borgeren: ”Vi havde en sygeplejerske som kom her, som vi virkelig var glad for. Hun var altid opdateret, hun vidste hvad hun havde med at gøre. Og hvis vi spurgte ind til noget om det var medicin eller hvad det var, hvis ikke lige hun vidste det, så fandt hun ud af det. Hun var også en af dem, der altid havde tid, når hun kom ind. Hun havde tid til lige at stoppe op og sige: Hov, det kan da godt være jeg kommer for at skifte og se til såret på mandens ben, men hvad med hans kone. Hvordan har hun det? Er der lige noget omkring det der medicin vi skal have tjekket op omkring, der eventuelt skal tages op med lægen. Hun gik ind og tog hånd om ikke bare lige det der stod på sedlen. Hun var virkelig kompetent – hun er begrebet på det, der er en kompetent hjemmesygeplejerske.” Sygeplejersken, som borgeren refererer til, havde kompetencer, som borgeren kunne gøre brug af og samtidig udviste hun fleksibilitet, da hun havde tid til, at være til stede hos borgeren. Sygeplejersken havde tid til at stoppe op, og se på både borger og ægtefælle, hvilket synes at skabe en tillidsrelation til sygeplejersken. Alle borgerne føler et tillidsforhold til sygeplejersken. En borger uddyber: ”Jeg er tryg og har tillid til dem som kommer, men der er nogen, hvor jeg holder øje med om, det de laver er rigtigt og så siger jeg det til dem. Det er jo ikke fordi jeg skal være efter dem, men det er da fuldkommen tåbeligt, hvis de laver noget der er forkert, så skal de jo bare komme senere og lave det om igen.” Borgeren oplever sygeplejersker, der ikke er helt inde i den opgave de skal udføre. Han føler det er nødvendigt, at overvåge sygeplejerskens handlinger, så han ikke har behov for at ringe efter dem en ekstra gang. Uanset denne følelse, har han dog fortsat tillid til sygeplejersken. Borgerne fortæller, at tilliden er vigtig for dem, og at den bør være der, for at relationen kan fungere. ”…det er en god tillid og at den tillid må være gensidig. Og den tillid afhænger også af at jeg opfører mig ordentligt og at jeg er en hyggelig person.” Dette viser, at borgeren har en forståelse for, at relationen er afhængig af begge parter. Han viser derigennem at begge parter bør vise gensidig respekt for hinanden. Side 18 af 89 En borger fremhæver solidaritet i relationen: ”Hvor ofte hører man begrebet solidaritet i forhold til sygeplejen? Det synes jeg er vigtigt i forhold til hjemmesygeplejen. Der må være en solidaritet mellem borger og den som er på job. Der må være en forståelse og der må også være en feeling…” Borgeren mener, at der bør udvises solidaritet i relationen, hvor sygeplejersken gennem sin handling udviser moralsk hensyn til borgeren. Solidaritet fremhæves af flere borgere, som loyalitet i relationen mellem borger og sygeplejerske. Kompetencer Sygeplejerskens faglige kompetencer, bliver fremhævet af borgerne, som en viden borgerne har forventninger til, og kan drage nytte af i hverdagen. ”Dejligt med hjemmesygeplejen, da der er mange ting jeg ikke ved om bakterier omkring sårplejen. Der er mange ting jeg gerne vil spørge dem om.” Borgeren udtaler, at hun ikke besidder den faglige viden omkring sårpleje, og derfor har en støtte i sygeplejerskens merviden. Ud fra borgernes udtalelser, ses de sociale kompetencer, som værende en stor del af tillidsrelationen mellem borger og sygeplejerske. ”Jeg oplever en god relation til hjemmetjenesten, jeg kan sige hvad jeg vil, på både godt og ondt… Skal du have et godt forhold til hjemmetjenesten, så må du have en god socialkompetence. Med det mener jeg, at man må kunne sige, at du er ikke god nok til det… det er jo fordi folk skal have kompetence i det de laver.” Her kommer borgeren ind på, de sociale kompetencer, som medvirkende til at skabe en god tillidsrelation. De sociale kompetencer bliver fremhævet ved flere tilfælde og især gennem humor. Borgerne fortæller, at humor skal være til stede i hverdagen, der skal være plads til at kunne grine med hinanden. ”En ting som jeg ser, er hvor vigtigt er humor, du må have humor. Jeg tror nok at humor skal ikke misbruges, men den må være der. Det går an at misbruge humor, men den er god at have. Det går ud på at få den ind i samspillet.” Dette viser at humoren anses som en vigtig del af samspillet mellem borger og sygeplejerske. Dette får sygeplejerskens sociale kompetencer, til at virke næsten lige så vigtige som de faglige kompetencer. Flere borgere fortæller om, hvor vigtigt det er anvende de sociale kompetencer til, at få en forståelse for den anden person i situationen. Også da hjemmesygepleje ofte er nødvendigt og ikke altid det borgerne ønsker. Side 19 af 89 ”Det at bruge hjemmesygepleje er noget jeg helst ikke vil. Det jeg prøver, at sige når de er her, plejer jeg at sige, at det er faktisk mit hjem. Der er nogen som ikke lærer det og aldrig kommer til at lære det, fordi de træder ind i en sygepleje rolle.” Borgeren så helst, at han ikke behøvede sygeplejerskens hjælp, men da det er nødvendigt at modtage hjælpen, så har det stor betydning hvilken rolle sygeplejersken spiller i relationen. Dette viser at relationen mellem borger og sygeplejerske, påvirkes af de sociale kompetencer der er i samspillet, hvilket borgerne ligeledes mener, påvirker sygeplejerskens opfattelse i situationen. Borgerne vil ikke opfattes som et begreb, eller som en sygdom. De vil ses, som en person der har behov for hjælp til en opgave. ”Der er forskel på begrænsninger og grænser. Grænser er et begreb som alle har, begrænsninger er ofte noget som sygeplejerskerne ikke har i samme grad som for eksempel jeg har. Derfor klarer sygeplejerskerne ikke at sætte sig ind i min person. For at kunne gøre et forsøg, må de sætte sig ind i den de møder og derefter kommer sygdommen. Jeg har mødt nogle mennesker som har klaret det, men ikke alle.” Yderligere fortæller borgeren: ”De skal kunne forstå, at det her kører ikke på autopilot, det her er et levet liv. Det er det her jeg har og overgangen fra det ene til det andet kan gå vældig hurtigt.” Borgeren fremhæver, at sygeplejersken ikke er i stand til, at sætte sig ind i hvordan det er at være i hans situation. Sygeplejersken er nødt til at anvende sine sociale kompetencer for, at sætte sig ind i personen og de faglige kompetencer for at kunne udføre den rette hjælp til borgeren. Oplæring og medinddragelse Sygeplejerskens faglige viden, omtaler flere borgere, da denne viden kan anvendes til oplæring af færdigheder. Borgerne udtaler, at de gerne vil opnå viden om deres sygdomme og herigennem opleve en selvstændighed. Derudover fortæller borgerne, at sygeplejerskens viden har været grund til, at de er blevet oplært i nogle færdigheder, hvilket opleves som tilfredshed. ”Nu kommer de kun en gang i ugen. Det er jeg godt tilfreds med, jeg kan jo godt selv nu. Jeg har lært det.” Med hjælp fra sygeplejersken, er der mulighed for at blive selvhjulpen. Borgerne fortæller, at de opnår en øget tilfredshed, ved at blive mere selvhjulpne. Borgerne giver udtryk for, at de Side 20 af 89 går efter at bevare selvbestemmelsen og derfor vil de også gerne medinddrages i plejen. Medinddragelsen synes, at give borgerne en sammenhæng i hverdagen. ”Det betyder meget, at de inddrager mig i målene og at jeg er med i den daglige pleje. Jeg synes det er vigtigt, så jeg ved hvad der foregår i min hverdag.” Det virker som en vigtig faktor for borgerne, at blive medinddraget i plejen. Flere fortæller også om, at selvbestemmelse og det at blive selvhjulpen, giver dem en følelse af frihed. Mange henviser til, at de føler sig bundet af hjemmesygeplejens tider og opgaver. Ved at blive selvhjulpen på nogle områder, opnår borgerne større selvbestemmelse og derigennem frihed. ”Ja, helt rigtigt. Friheden består i, at jeg fikser det her selv.” Tryghed Borgerne viser, at de søger sygeplejerskernes støtte og føler sig trygge ved, at have sygeplejen bag sig. Det kan være, borgeren kun kan udføre en del af plejen selv, men så er sygeplejerskerne klar til at støtte op omkring borgeren og hjælpe med at finde sammenhæng i det hele. ”I starten så kom de jo også og tømte æ pose, så sagde jeg til dem, at det tror jeg godt jeg selv kan, men jeg kan ikke skifte æ plade. Det sagde de, at det skulle jeg ikke tænke på, det sku de nok komme og gør.” Borgerne kommer flere gange ind omkring den tryghed, det giver at have hjemmesygepleje. Dette kan være i form af sygeplejerskens merviden, hvor sygeplejersken kan stoppe op og eventuelt kontakte læge eller andet fagpersonale, som denne borger udtaler: ”Der er tryghed i, at sygeplejersken kommer og ved noget om medicinen, så kan hun være med til at sige: hov, det der skal vi lige have kigget nærmere på og så tager vi det op med lægen.” Der synes også, at være en tryghed forbundet med, at hjemmesygeplejersken kommer i hjemmet hos borgeren. Borgerne udtaler sig om, sygeplejerskens nærvær, som en positiv indflydelse i hverdagen og flere fremhæver, hvad denne borger fortæller: ”Dengang jeg havde det mere skidt, følte jeg egentlig også en vis tryghed i, at der kom en sygeplejerske. De kom til mig.” Fleksibilitet Flere af borgerne henviser til, at de kan tage telefonen og ringe efter hjemmesygeplejersken. Dette synes at give en form for fleksibilitet i forholdet med hjemmesygeplejen. ”Jeg kan jo desuden altid tage telefonen og ringe til dem.” Side 21 af 89 Fleksibiliteten kommer også til syne, i den måde plejen er lagt op på. Borgerne bliver afhængige af hjemmesygeplejens tidsplaner og har svært ved, at få inddraget deres privatliv i hverdagen. ”Man er afhængig, men også det at man ikke har noget privatliv. Andre kommer og går og skal gøre det. Og så kan jeg bare delvist styre mit eget liv. Det er jo fordi hjemmetjenesten er lagt op som den er, sådan må det være.” Borgeren er her klar over, at han måske ikke har så stor indflydelse på hjemmesygeplejen, men han har et ønske om fleksibilitet overfor hans privatliv. Flere borgere fremhæver vigtigheden af, at de kan flytte på sygeplejerskens besøg i forhold til egne aktiviteter. Borgerne mener, det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til deres private liv. Det bliver specielt fremhævet, at borgerne ønsker, at sygeplejerskerne er fleksible og lydhøre. ”De er jo fleksible i forhold til at passe det ind, den dag jeg skal til bankospil, jamen så passer vi det ind, så de kommer lidt før og så kan vi så ringe til dem hvis det går galt.” Dog er det ikke altid, at denne fleksibilitet er til stede. Det kan være i hverdagen med dagligdags opgaver, hvor sygeplejerskerne ikke er parate til at lytte til borgerens ønsker, eller hvor sygeplejersken ikke har tiden til at være fleksibel. ”Jeg kunne ønske at nogen sygeplejersker var mere fleksible, det er ikke alle som er dette. Det afhænger af mennesketyper, men også hvor meget arbejde de har i løbet af dagen.” Borgeren ønsker, at alle sygeplejersker kunne være fleksible i hverdagen, men han er klar over at det både afhænger af personen og arbejdsplanen, for at kunne lade sig gøre. Da borgerne bliver spurgt ind til hvad deres drømme kunne være, er denne borgers udtalelse gennemgående for alle: ”…vil jeg også gerne have lov til at drømme, så at livet mit kunne bestå i, at hvordan får vi lov at organisere det, så jeg får mindre gener af det.” Borgeren giver udtryk for, at nu når han er der, hvor han er og har behov for sygeplejen, så ville han gerne have mulighed for at få mere selvbestemmelse. Ved selv at have indflydelse, på hvordan hverdagen bliver lagt op, så håber han på, at kunne mindske de gener, der kan være i forbindelse med at modtage hjemmesygepleje. Forskellen Igennem vores interviews kan vi se, at borgerne lagde vægt på stort set de samme ting i hjemmesygeplejen i Norge som i Danmark. Det der skiller sig mest ud, er at borgerne i Norge Side 22 af 89 havde fået tildelt en assistent (BPA – Borgerstyret Personlig Assistance 1). Denne assistent var tildelt til et antal timer, hvor borgeren selv rådede over tiden. Borgerne gav udtryk for, at denne assistent kunne lette hverdagen og give lidt frihed til borgeren. ”Det er utrolig godt at have assistenterne her, jeg kunne godt tænke mig at hjemmetjenesten kunne have et samarbejde med assistenterne.” Borgeren her oplever, at samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og assistenterne ikke fungerer optimalt. Det er også assistenterne der deltager i ting ud af huset, hvilket en borger har gode erfaringer med. ”Jeg synes i udgangspunktet, at der er en ting som jeg synes er veldig bra, i samarbejdet mellem hjemmetjenesten og assistenterne. Så er det når jeg har været i bassin, der har vi fået en god og tydelig samarbejde med hjemmetjenesten, hvem der gør hvad og hvordan.” Sammenfatning af vores empiri Tillidsrelationen mellem borger og sygeplejerske, fremhæves flere gange og der lægges vægt på den gensidige respekt. Borgerne fortæller, at de vil ses som en person, der har behov for hjælp og ikke som begrebet sygdom, hvilket afhænger af sygeplejerskernes kompetencer, både de sociale og de faglige. Begge dele er noget borgerne finder vigtigt for, at kunne have et samspil med sygeplejersken. Kompetencerne drager borgerne nytte af, i form af viden omkring handlinger og deres udførsel, samt oplæring med henblik på at få borgeren mere selvhjulpen og dermed en øget frihed. Kompetencerne er også med til at skabe en tryghed for borgerne, da de altid kan få vejledning hos sygeplejersken. Fleksibiliteten i hjemmesygeplejen, bliver fremhævet af alle borgerne, hvor de fortæller, at fleksibilitet er vigtig i forhold til udførslen af plejen, samt tid og sted. Borgerne virker glade for, at kunne drømme sig til andre løsninger, men er dog oftest tilfreds med den pleje de allerede modtager. Derudover var borgerne i Norge, meget tilfredse med at have en BPA til rådighed, da dette synes at medføre en frihed til borgeren, da BPA har mulighed for større fleksibilitet i arbejdet end sygeplejerskerne. 1 BPA = Borgerstyret personlig assistent er en ordning, tilrettelagt for mennesker med funktionsnedsættelser. Borgeren bliver arbejdsgiver overfor assistenten, hvilket betyder at borgeren kan anvende de timer der er bevilget, til det der er behov for, herunder personlig pleje, anretning af mad, praktiske gøremål eller fritidsaktiviteter. Her har borgeren dog selv mulighed for at bestemme, hvornår han/hun har behov for hjælp i løbet af dagen/ugen (Norges Handikapforbund 2014). Side 23 af 89 Svenske borgeres oplevelser Ved gennemlæsning af artiklen ”Patients’ experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and self-esteem” har vi fundet sammenlignelige udtalelser mellem vores empiri og artiklen, dog er der få ting som adskiller sig, hvilket vi kommer ind på i slutningen af afsnittet. Artiklen tager udgangspunkt i hjemmesygeplejen i Sverige og har til formål, at beskrive borgernes oplevelser af, at modtage hjemmesygepleje (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.705). Baggrunden for undersøgelsen er, at den sociale interaktion påvirkes når hjemmesygeplejen kommer hos borgeren (Ibid., s.705-706). Da artiklens fund stemmer nogenlunde overens med vores fund, har vi valgt at sætte fundene ind under samme emner, som vi har anvendt til vores empiri. Dog er der enkelte forskelle, hvilket vi fremhæver i slutningen af afsnittet. Tillidsrelationen Tillid er en ting borgerne fremhæver igennem kontinuitet og sygeplejerskernes kompetencer, både de sociale og de faglige (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.708-709). Borgerne kunne fortælle, at tilliden opstod gennem ærlighed og at sygeplejersken kunne træffes ved behov, samt at sygeplejersken havde en merviden, som borgeren kunne drage nytte af (Ibid.). I artiklen vil borgerne gerne opleve, at de har kontrol over sig selv og situationen, med mod til selv, at kunne sige fra og udtrykke utilfredshed (Ibid.). Holmberg, Valmari og Lundgren fremhæver derudover sygeplejerskens kompetencer, som noget der er med til at skabe tillid (Ibid.). Kompetencer Borgerne fortalte, at de havde tillid til både kendte og ukendte sygeplejerskers kompetencer (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.707-708). ”Sometimes there are extra nurses. They are skilled too and know exactly what to do… so I know I will get good help.” Indimellem fortæller borgerne om, sygeplejersker der ikke udfører jobbet med den ønskede kompetence, men dette blev ikke set som mangel på kompetencer, snarere som et tegn på manglende tid (Ibid.). De sociale kompetencer kommer til udtryk, da borgeren ifølge Holmberg, Valmari & Lundgren, vil føle sig respekteret som et individ. Borgerne ønsker, at besøgene mellem dem Side 24 af 89 og sygeplejersken er personlige (Ibid.). Fundene fra artiklen viser yderligere, at borgerne vil behandles som individualister og sygeplejersken bør vise interesse gennem at tale med og lytte til borgeren (Ibid.). Borgerne i artiklen udtaler, at sygeplejersken bliver set som en professionel udøver, der kommer i hjemmet for at udføre sygeplejefaglige ydelser. ”They are all welcome because they do their job. They come here to do a job…” Selv om sygeplejerskerne de fleste steder kan komme og gå, som de vil, bliver der lagt vægt på, at de skal respektere borgerens privatliv og ikke tage opgaven for en selvfølgelighed. Borgerne fortæller at de forventer, at sygeplejersken kan anvende sine kompetencer i forhold til de opgaver, der er omkring borgeren (Ibid.). Oplæring og medinddragelse Holmberg, Valmari & Lundgren fremhæver også medinddragelse og selvbestemmelse i deres fund (2012, s.707-708). Borgerne vil bevare følelsen af selvbestemmelse og uafhængighed og ligger vægt på, at sygeplejersken kommer i hjemmet for at hjælpe dem (Ibid.). Fleksibilitet Ifølge Holmberg, Valmari & Lundgren har borgerne igennem fleksibilitet mulighed for, at påvirke tid og sted for sygeplejerskens besøg, når der er behov for det (2012, s.707-708). Fra artiklen udtaler en borger: ”It happens of course that I stay with my son. Then I say that tomorrow night I’m not here. Can you prepare the drugs and I’ll take care of them myself?” Der skal være mulighed for, at borgeren kan få en følelse af fleksibilitet i plejen og der refereres til kontinuiteten i sygeplejerskernes besøg, da det fremhæves, hvor vigtigt det er, at der dukker nogen op på det aftalte tidspunkt. Borgerne kommer let til, at sidde og vente på sygeplejerskerne og mange gange er de nødt til at flytte på egne aktiviteter for at få tiden til at gå op (Ibid.). Forskellen Holmberg, Valmari og Lundgren kommer i deres artikel ikke ind omkring tryghed, hvilket vores informanter nævner i forbindelse med sygeplejerskens kompetencer, samt sygeplejerskens tilstedeværelse hos borgeren. Derimod skriver Holmberg, Valmari og Lundgren, at borgerne udtaler, at det kan føles som om sygeplejersken dømmer deres hjem(2012, s.707-708). Side 25 af 89 ”It’s really hard – that they are looking at what my home is like. I don’t like that…” Dette var ikke noget vores informanter lagde vægt på under interviewene. Teorien Til den videre bearbejdning af empirien, har vi valgt at samle emnerne fra empirien under to hovedemner. Borgerens oplevelse af hjemmesygeplejen Tillidsrelationen Tryghed Kompetencer Borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng Fleksibilitet Oplæring/selvhjulpen Medinddragelse Ud fra vores to hovedemner, har vi valgt at anvende KM og Antonovsky, som teoretisk ramme til fortolkning af informanternes udsagn. Borgerens oplevelse af hjemmesygeplejen I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i KM teori om omsorg og relation, da borgerne igennem vores interviews fortæller om tilliden til hjemmesygeplejersken, og at de møder sygeplejerskerne med tillid. ”… jeg har i udgangspunktet tillid til sygeplejerskerne.” Ifølge KM er tilliden det bærende element i omsorg (2006, s.144). Normalt møder vi andre med tillid medmindre der er grund til mistillid (Ibid., s.148). Borgerne fortæller at de har tillid til sygeplejersken og ved at den afhænger af begge parter. ”… det er en god tillid og at den tillid må være gensidig. Og den tillid afhænger også af at jeg opfører mig ordentligt og at jeg er en hyggelig person.” KM skriver, at parterne må udvise interesse overfor hinanden, for at kunne indgå i en relation, og hermed opstår tilliden (Ibid., s.153). Dette kan de gøre ved, at vise sig imødekommende og åben overfor hverandre, samt være oprigtige og pålidelige, så parterne bliver værdige til, at modtage hinandens tillid (Ibid.). Holmberg, Valmari & Lundgren skriver, at tillid fremhæves af borgerne, via kontinuitet og sygeplejerskens kompetencer. Yderligere skriver de, at der er tillid til både kendte og ukendte sygeplejerskens kompetencer (2012, s.709). Vores informanter udtaler også, at de sociale og faglige kompetencer spiller ind i relationen mellem sygeplejerske og borger. Side 26 af 89 ”Jeg oplever en god relation til hjemmetjenesten, jeg kan sige hvad jeg vil, på både godt og ondt. Ifølge det jeg har hørt, så er der respekt for det jeg siger og det tror jeg går på, at jeg har fået den dialog med dem. Den har jeg bygget op igennem mange år. Skal du have et godt forhold til hjemmetjenesten, så må du have en god socialkompetence.” Ifølge KM har man som sygeplejerske en faglig viden med sig, og denne viden skal sygeplejersken kunne anvende, sammen med opnået erfaring, for at kunne foretage et skøn i situationen før, hun handler (Martinsen 2001, s.61-62). I forbindelse med det faglige skøn, skriver KM, at det er en blanding mellem sansning, forståelse, faglighed og etik (Ibid.). Sygeplejerskens kompetencer, giver ifølge vores borgere, en form for tryghed, da borgerne kan drage nytte af sygeplejerskens faglige skøn. Igennem empirien, fortæller vores informanter, at de vil ses som en person. Sygeplejersken bør ikke se sygdommen først, men i stedet se den person, som hun kommer ind til. ”… må de sætte sig ind i den de møder og derefter kommer sygdommen. Jeg har mødt nogle mennesker som har klaret det, men ikke alle.” Holmberg, Valmari & Lundgren skriver, at deres informanter ligeledes vil behandles som individualister og sygeplejersken bør vise interesse, gennem at tale med og lytte til borgeren (2012, s.707-708). Borgerens synspunkter bør modtages med åbenhed, hvilket KM skriver, vil resultere i, at borgeren føler sig respekteret, ligeværdig og hørt (2006, s.151). Sygeplejerskens opgaver vil, ved inddragelse af borgernes synspunkter, blive tilrettelagt efter, hvad borgernes situation fordrer. Gennem inddragelse af borgeren, fremmes tilliden (Ibid.). Sygeplejersken bør se ud over egne fordomme, for at kunne se det unikke individ og derved forholde sig åben og tillidsfuld, for på denne måde at komme nærmere borgeren (Martinsen 2001, s.28-29). Borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i Antonovskys teori om OAS, for at kunne uddybe informanternes oplevelse af sammenhæng. Borgerne giver udtryk for, at de skal tage hensyn til hjemmesygeplejen, at det kan være svært at opnå selvbestemmelse i hverdagen. ”Man er afhængig, men også det at man ikke har noget privatliv. Andre kommer og går og skal gøre det. Og så kan jeg bare delvist styre mit eget liv. Det er jo fordi hjemmetjenesten er lagt op som den er, sådan må det være.” Borgerne giver udtryk for, at de ved, hvordan de ønsker, at tingene skal være i dagligdagen. Ifølge Antonovsky har borgerne en høj OAS i forhold til hverdagen og dens mange aspekter (2000, s.34-35). Dog dukker der indimellem noget op, som borgerne udtrykker utilfredshed Side 27 af 89 med, men ofte formår borgerne at rette det til, så det passer ind i hverdagen. Dette giver tilfredshed hos borgerne, og de får lyst til at engagere sig i de ting, der sker med hjemmesygeplejen, hvilket kan styrke OAS (Ibid.). Borgerne ønsker samtidig at blive medinddraget i plejen, hvilket kan styrke tilfredsheden i samarbejdet med sygeplejersken. ”Det betyder meget, at de inddrager mig i målene og at jeg er med i den daglige pleje. Jeg synes det er vigtigt, så jeg ved hvad der foregår i min hverdag.” Medinddragelse, betyder også at sygeplejersken deler ud af hendes faglige viden, hvilket borgerne giver udtryk for, at de kan drage nytte af. Gennem denne viden, giver borgerne udtryk for at have mulighed for, at opnå en forståelse for de handlinger, der sker i hverdagen. Medinddragelse af borgerens egne valg, kan være med til at give, borgerne mulighed for at tage ansvar for egne mål, og derigennem skabe en motivation og meningsfuldhed (Ibid.). Borgerne giver udtryk for, at de med støtte fra sygeplejerskens viden, på sigt opnår en højere OAS, da den viden giver dem nogle redskaber til at håndtere de stressorer, der kan dukke op i hverdagen (Ibid., s.157). Stressorer er hændelser, der ikke umiddelbart giver mening for borgeren, det kan være daglige ting eller større kriser. Sygeplejersken kan let virke som en stressor i hverdagen, da hun kommer og griber ind i dagligdagen. Personer med høj OAS oplever verden som begribelig, og kan derfor handle ud fra deres mestringsstrategier, hvilket er den måde, hvorpå vi håndterer stressorerne på. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvilke mestringsstrategier man anvender, men snarere hvor fleksibelt strategierne er, som man har med i sin bagage, kan anvendes (Ibid., s.156-157). Borgerne havde mange positive ting, at fortælle om hjemmesygeplejen, hvilket viser, at de fleste har en god mestringsstrategi. Dog fortæller de alle om episoder, som fylder mere eller mindre for dem, og som kan være lette eller svære at håndtere. Borgerne oplever generelt stor forståelse fra hjemmesygeplejen, men der hvor der ikke er mulighed for at borgerne får deres synspunkter ud, opstår der let irritation og magtesløshed hos borgeren. Det kan være i hverdagen med dagligdags opgaver, hvor sygeplejerskerne ikke er parate til at lytte til borgerens ønsker, eller hvor sygeplejersken ikke har tiden til at være fleksibel. ”Jeg kunne ønske at nogen sygeplejersker var mere fleksible, det er ikke alle som er dette. Det afhænger af mennesketyper, men også hvor meget arbejde de har i løbet af dagen.” Side 28 af 89 Antonovsky skriver, at denne følelse kan resultere i en lavere OAS (Ibid., s. 34-35). Antonovsky skriver, at ressourcer bør være til rådighed for, at personen ikke føler sig som offer for omstændighederne (Ibid.). Hjemmesygeplejen bør være en ressource for borgeren, og dermed skabe en håndterbarhed for borgeren, gennem at stå til rådighed for borgerne. Ud fra borgernes udtalelser, synes det at fleksibilitet fra hjemmesygeplejen side, kan gøre hverdagen lettere overskuelig. ”Der har været meget fleksibilitet med hjemmesygeplejen, hvis jeg har nogle aftaler, så finder vi ud af det.” Borgerne ønsker, at fleksibiliteten kommer ind i hverdagen, så de samtidig kan bibeholde egne aktiviteter og dagligdags gøremål. Antonovsky beskriver ressourcer i hverdagen, som en del af OAS, gennem at borgeren opnår en følelse af håndterbarhed. Borgerne oplever, at der findes de ressourcer, som de har behov for i hverdagen og dermed gøre situationerne mere overskuelige (Ibid., s.34-37). Ud fra borgernes udtalelser, virker det som om fleksibiliteten i hverdagen, har stor betydning for borgernes motivation i hverdagen. Igennem motivation, har borgerne ifølge Antonovsky, mulighed for at se hjemmeplejen som meningsfuld, og derigennem opnå forståelse for den situation, de befinder sig i (Ibid., s. 35-36). Antonovsky skriver her, at borgere der har mulighed for at anvende denne form for mestring, sandsynligvis vil have en høj OAS, som kan være med til, at forhindre at irritationsmomenter med hjemmesygeplejen, omdannes til stress (Ibid.). Valg af litteratur til diskussion I dette afsnit vil vi præsentere artiklen Nurses as guests or professionals in home health care, skrevet af Öresland et al. i 2008 (bilag 7). Formålet med denne artikel er, at undersøge, hvordan svenske hjemmesygeplejersker beskriver sig selv, imens de udfører omsorg for patienter i eget hjem. Forskerne har udført interviews med sygeplejerskerne, og er kommet frem til, at hjemmesygeplejerskerne oplever, at skulle vælge, om de er gæst eller professionel, når de er ude ved borgeren. Det går ikke være gæst og professionel på samme tid. I artiklen konkluderer forskerne, at selvom sygeplejersken ser sig selv som gæst hos borgeren, så ser de ikke borgeren som vært, men som patient. Side 29 af 89 Vi har valgt denne artikel, da den giver et sygeplejefagligt perspektiv på vores problemstilling. Dette vil vi anvende til, at diskutere vores fund fra analysen med, da vi tager udgangspunkt i borgernes perspektiv. Diskussion I følgende afsnit vil vi diskutere vores fund, samt inddrage artiklen ”Nurses as guests or professionals in home health care”, der har et sygeplejefagligt perspektiv på det, at komme ud til borgeren i hjemmesygeplejen. Vores fund viser, at de fleste borgere har en positiv oplevelse af hjemmesygeplejen, og borgerne kommer omkring emner, som tillidsrelation, tryghed, kompetencer, fleksibilitet, medinddragelse og oplæring, der alle har indflydelse på oplevelsen med hjemmesygeplejen. Borgerne ligger vægt på, at der skabes en tillidsrelation til sygeplejersken, hvilket Holmberg, Valmari & Lundgren bekræfter. Ifølge KM, bliver man i relationen til den anden stillet overfor to muligheder, hvor man kan vælge, at tage vare på den anden eller at nedbryde tillidsforholdet (2006, s.152). Borgerne vælger, at møde sygeplejerskerne med tillid, dog er der øjeblikke, hvor borgerne føler, at de er nødt til at kontrollere, det sygeplejersken laver, uden at tilliden bliver en mistillid. Mistilliden opstår, ifølge KM, først når vi griber et andet menneske i en løgn. Mistilliden kan forhindre den gode relation, da relationen bygger på et gensidigt tillidsforhold, hvor det gælder om at blive hinandens tillid værdig (Ibid., s.152). Vores informanter oplever en god tillidsrelation til sygeplejerskerne, hvor sygeplejersken anvender sine kompetencer i udførelsen af plejen. Ifølge Öresland et al., mener sygeplejerskerne, at det er vigtigt, at borgerne har tillid til dem og deres arbejde (2008, s.379). Tilliden skal opbygges uden, at sygeplejerskerne kommer for tæt på borgerne i plejen, da sygeplejerskerne mener, dette kan gå ud over professionalismen (Ibid., s.378). Ifølge Öresland et al. mener sygeplejerskerne, at det er lettere at opnå en relation med borgerne i hjemmesygeplejen, frem for patienterne på sygehuset, da involvering med borgerne er lettere i hjemmet (2008, s.375). KM skriver, at det at indgå i en relation kræver, at parterne udviser interesse overfor hinanden, og herved opstår tilliden (2006, s.153). Vores informanter fortæller, at tilliden er vigtig for dem, og at den bør være der for, at relationen kan fungere. Tillid er en ting, borgerne fremhæver igennem kontinuitet og sygeplejerskernes kompetencer, både de sociale og de faglige (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.708-709). Borgerne kunne fortælle, at tilliden opstod gennem ærlighed og at sygeplejersken kunne Side 30 af 89 træffes ved behov, samt at sygeplejersken havde en faglig viden, som borgeren kunne drage nytte af. Tilliden leder borgerne hen på tryghed, der synes at bestå i, at borgerne ved, hvordan de ønsker at tingene skal være i dagligdagen. Ifølge Antonovsky giver denne viden, borgerne en høj OAS i forhold til hverdagen og dens mange aspekter (2000, s.34-35). Borgerne beskriver sygeplejersken med gode kompetencer, som en ressource i hverdagen. Hjemmesygeplejen bør være en ressource for borgeren, og dermed skabe en håndterbarhed for borgeren, gennem at stå til rådighed for borgerne. Antonovsky skriver, at ressourcer bør være til rådighed for, at personen ikke føler sig som offer for omstændighederne (Ibid.). Tryghed opnår borgerne også igennem sygeplejerskens tilstedeværelse og kompetencer. For at kunne være til stede hos borgeren, mener sygeplejerskerne, at det er vigtigt for dem, at kunne prioritere mellem borgerne og dermed planlægge besøgene og opnå tid til, at kunne være længere tid hos visse borgere med større behov for støtte (Öresland et al. 2008, s.377). Dette viser, at sygeplejersken, for at kunne prioritere sin tid, må have opnået en viden om borgerne, og kunne anvende sine kompetencer korrekt. Ifølge KM er det nødvendigt med en autoritetsstruktur og svag paternalisme, fra sygeplejerskens side, for at kunne gøre dette (2006, s.154). Öresland et al. skriver ligeledes, at sygeplejersken må opretholde en vis autoritet, for at kunne bevare sin stilling som professionel, uden at blive autoritær, da dette vil skabe et asymmetrisk forhold mellem borger og sygeplejerske (2008, s.380). Gennem at vælge professionalismen vil sygeplejersken kunne inddrage sine kompetencer, til at hjælpe og støtte borgeren ud fra dennes behov (Ibid., s.379). Ifølge Öresland et al., mener sygeplejerskerne, at de har ret til at blive respekteret på grund af deres merviden (2008, s.377). Dog mener de, at det er vigtigt at tage hensyn til borgernes meninger og holdninger i udførslen af plejen. Som en del af sygeplejerskernes ansvar, mener de selv, at de bør stå til rådighed med viden for borgerne (Ibid.). Gennem denne viden giver borgerne udtryk for at have mulighed for, at opnå en forståelse for de handlinger, der sker i hverdagen. Ved at sygeplejersken deler hendes faglige viden, giver borgerne udtryk for, at de medinddraget i hverdagen. Medinddragelse af borgerens egne valg, kan være med til at give borgerne mulighed, for at tage ansvar for egne mål, og derigennem skabe en motivation og meningsfuldhed (Antonovsky 2000, s. 34-37). Borgerne beskriver sygeplejerskerne, som professionelle der kommer for at udføre en ydelse i hjemmet. For at kunne bevare, den professionelle rolle, skriver Öresland et al, at Side 31 af 89 sygeplejersken må vælge mellem rollerne professionel og gæst hos borgerne (2008, s.381). Ved at vælge rollen som gæst, mener sygeplejerskerne, at de har lettere ved at få en god relation til borgeren (Ibid., s.376). Ved at vælge den professionelle rolle, kan sygeplejersken ifølge Öresland et al., anvende sin faglige viden til fordel for borgeren (Ibid., s.379). KM skriver, at man som sygeplejerske har en faglig viden med sig, og denne viden skal sygeplejersken kunne anvende, sammen med opnået erfaring, for at kunne foretage et skøn i situationen, før hun handler (2001, s.61-62). Herved kan borgerne drage nytte af det faglige skøn, hvilket vores informanter fortæller, giver dem en form for tryghed. Diskussion af metode Vi vil i følgende afsnit diskutere vores valg af metode, samt forholde os kritiske overfor dette. Vi er inspireret af Kvale og Brinkmanns begreber: Validitet og reliabilitet. Undersøgelses metode Vi valgte det kvalitative forskningsinterview som metode, da dette har givet os et indblik i borgernes oplevelser med hjemmesygeplejen. Yderligere giver denne metode, os mulighed for at komme tæt på borgeren, hvilket vi synes er interessant i forhold til at kunne opleve borgernes livsverden. Igennem interviewene har vi fået en indsigt i borgernes meninger og holdninger til det at modtage og indgå i et samspil med hjemmesygeplejersken. Ved at have valgt andre undersøgelsesformer, som litteraturstudie eller spørgeskema, ville vi formentlig have opnået andre brugbare svar på problemformuleringen. Vi valgte, at interviewe borgerne enkeltvis, frem for fokusgruppeinterview, da fokusgrupper muligvis kan påvirke hinandens fortællinger. Der kunne også være nogle udsagn, der vil gå tabt, da det ikke er alle der ønsker, at diskutere i et åbent forum. Dog kunne fokusgruppeinterview, bevirke at nogle af vores spørgsmål, kunne blive diskuteret mellem informanterne. Det kunne sætte tanker i gang hos andre informanter, og nogle udsagn kunne eventuelt be- eller afkræftes blandt informanterne. Vi vurderede, at det var lettest for os, at overskue enkeltinterviews, og da vi er novicer i interview, valgte vi at være to personer til interviewene. Vi kunne da støtte hinanden under interviewene og supplere hinanden, for at sikre os, at vi fik tilstrækkelig information med. Side 32 af 89 Fund af informanter Vores informanter er fundet gennem telefonisk og skriftlig kontakt med hjemmesygeplejen i Danmark og Norge, hvor vi præsenterede vores projekt, og hvilke kriterier vi havde til informanterne. Informanterne blev derefter valgt ud af hjemmesygeplejen, hvorefter vi tog telefonisk kontakt med informanterne. En bias kunne være, at det ikke var helt tilfældigt hvilke informanter, der blev valgt ud, da det er hjemmesygeplejen der har stået for denne del. Derved kan man stille spørgsmål til, om informanterne er valgt ud fra deres samarbejde med borgerne. Reliabilitet og validitet Resultater fremkommet ved en kvalitativ undersøgelse, er ikke umiddelbart reproducerbare, da det ikke er muligt, at udføre en identisk undersøgelse (Christensen, Schmidt & Dyhr 2007, s.80). Reliabilitet henviser til hvorvidt vores metode har været udført præcist og pålideligt. Interviewene er udført ud fra interviewguiden, samt diktafonen har været tændt under alle interviews. Transskriberingerne er herefter udført i overensstemmelse med lydoptagelserne. Vi vurderer derfor, at der er reliabilitet i vores opgave. Validiteten vurderer vi er til stede, da vi mener, vi har anvendt en velegnet forskningsmetode, til besvarelse af undersøgelsen, hvilket ifølge Christensen, Schmidt & Dyhr er kriterierne for validitet (2007, s.79). Gennem vores projekt har vi forsøgt, at skabe en gennemsigtighed, så læseren kan følge vores proces. Dette har vi blandt andet gjort ved, at inddrage en del af borgernes citater, for at vise mangfoldigheden af deres udtalelser. Konklusion I dette afsnit vil vi, på baggrund af analysen og diskussionen, konkludere og besvare vores problemformulering: Hvordan oplever udvalgte borgere hjemmesygeplejen i Norge og Danmark? Og hvordan støtter hjemmesygeplejersken borgeren bedst muligt i oplevelsen af sammenhæng, ud fra borgerens perspektiv? Vi er endt et andet sted, end det vi havde tænkt. I starten regnede vi med, at have fokus på at sygeplejersken i Norge udfører helhedspleje og at det var dette vi skulle beskæftige os med. Efter at have interviewet borgerne, bliver vi klar over at dette ikke er tilfældet. Borgerne Side 33 af 89 kommer ikke ind omkring plejeformen, men fortæller om nogle mere generelle begreber som er gennemgående i oplevelsen af plejen. Adspurgt til hvordan borgerne oplever, at modtage hjemmesygepleje, svarer de alle sammen, at det er de godt tilfredse med. Vores fund viser, at de fleste borgere har en positiv oplevelse af hjemmesygeplejen, og borgerne kommer omkring emner, som tillidsrelation, tryghed, kompetencer, fleksibilitet, medinddragelse og oplæring, der alle har indflydelse på oplevelsen med hjemmesygeplejen. Vi konkluderer, at hjemmesygeplejersken bør gøre brug af KM’s omsorgsteori, til at støtte borgeren bedst muligt i hverdagen. Informanterne fremhæver tillidsrelationen mellem borger og sygeplejerske, og der lægges vægt på den gensidige respekt i udførslen af plejen. Dette bekræftes af KM’s omsorgsteori, hvor hun skriver, at tillid er det bærende element i omsorg. Derudover opnår borgerne en tryghed gennem sygeplejerskens kompetencer, dette betegner KM som sygeplejerskens faglige viden, hvilken sygeplejersken bør anvende, sammen med opnået erfaring til at kunne give et fagligt skøn i situationen. Borgerne fremhæver yderligere at de vil ses som individualister, og at deres synspunkter bør modtages med åbenhed, hvilket ifølge KM, gør at borgerne føler sig respekteret, ligeværdig og hørt. Det tyder yderligere på, at det er vigtigt for borgerne, at få en oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Gennem borgernes udtalelser, kommer der bud på, hvordan dette kan gøres, og borgerne fremhæver fleksibilitet og medinddragelse som aspekter i en høj OAS. Borgerne vil være med til at planlægge og gennemføre hverdagens program, i samarbejde med hjemmesygeplejersken. Borgeren bør ud fra Antonovskys OAS, have mulighed for at give udtryk for sine behov og have medbestemmelse i de opgaver, der skal udføres. Dette vil kunne styrke borgerens selvbestemmelse, og dermed øge mulighederne for at kunne mestre hverdagen. Derfor konkluderer vi, at hjemmesygeplejersken bør være opmærksom på at inddrage Antonovskys teori om OAS i plejen, da elementerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, har stor indflydelse på borgernes OAS i hverdagen. Vi kan konkludere, at der overraskende nok ikke er stor forskel på oplevelsen af hjemmesygeplejen i de to kommuner, vi har udført interviews i, i Danmark og Norge. Dette på trods af, at plejen er lagt forskelligt op i de to lande, med helhedspleje kontra mindre ydelser. Side 34 af 89 Der hvor borgernes oplevelser skiller sig ud fra hinanden, er hvor de norske borgere havde fået tildelt en assistent, hvilket de havde en opnået en øget frihed igennem. Perspektivering Vi har gennem projektet opnået nogen forståelse for borgernes oplevelser i hjemmesygeplejen, hvilket vi mener vi kan anvendes til, at tydeliggøre hvad borgerne finder vigtigt i samspillet med hjemmesygeplejen. Vi kunne tænke os at gå i dialog med hjemmesygeplejersker, ved fx at tilbyde dem et oplæg ud fra vores fund i opgaven. Dette for at kunne øge sygeplejerskernes viden og kompetencer, så der kan lægges vægt på at forbedre borgernes tillidsrelation, samt oplevelse af sammenhæng, vil det være en mulighed, at tilbyde hjemmesygeplejen et oplæg ud fra vores projekt. Vores konklusion er baseret på udtalelser fra borgere i én kommune i henholdsvis Danmark og Norge, samt et studie, der er udført i én kommune i Sverige. Vi tænker det kunne være interessant, at undersøge om det er de samme emner, der vil blive fremhævet hos borgere i andre kommuner. Igennem projektet har vi opnået viden omkring forskellen på den danske og norske hjemmesygepleje og at der i Norge ligges mere vægt på, at sygeplejersken udfører helhedspleje hos borgeren. Derfor mener vi det kunne være interessant, gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser, at se om borgerens OAS ændres ved, at der kommer en sygeplejerske og udfører helhedspleje, frem for at plejen er delt ud på sygeplejerske og socialog sundhedshjælper. Dette tænker vi kunne uddybes yderligere, ved at inddrage tillidsrelation fra vores fund. Og dermed nå frem til, om det er lettere, at få en tillidsrelation til en sygeplejerske, der kommer og udfører helhedspleje, frem for en sygeplejerske som kommer og udfører flere mindre ydelser? Side 35 af 89 Referenceliste: Antonovsky, A., 2000. Helbredets mysterium. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Blom, A., Det kommunale sundhedsområde i et kommunalt perspektiv. I B.M. Pedersen & S.R. Pedersen red. 2014. Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 27-56. Birkeland, A. & Flovik, A.M., 2014. Sykepleie i hjemmet. 2. udgave. Oslo: Cappelen Damm Akademisk. Birkler, J., 2005. Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard. Christensen, U., Schmidt, L. & Dyhr, L., Det kvalitative forskningsinterview. I S. Vallgårda & L. Koch red. 2007. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3.udgave. Kbh.: Munksgaard, s.61-86. Dansk Sygepleje Råd, 2011. Fremtidens hjemmesygepleje- statusrapport [online]. Kbh.: Dansk Sygepleje Råd. Tilgængelig fra: http://www.kl.dk/Social-service/Fremtidens-hjemmesygepleje---status-ogudfordringer-id85438/ [lokaliseret 28-10-2014] Fjørtoft, A-K., 2012. Hjemmesykepleie – Ansvar, utfordringer og muligheter. 2. udgave. Bergen: Fagbokforlaget. Hansen, M., Sygepleje i spændingsfeltet mellem service og pleje. I M. Hansen & E. Weinreich. 2007. Sygepleje i primær sundhedssektor, s.45-60. Hansen, P.E., Det nære sundhedsvæsen i et internationalt perspektiv. I B.M. Pedersen & S.R. Pedersen red. 2014. Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 329-360. Side 36 af 89 Holmberg, M., Valmari, G. & Lundgren, S. M., 2012. Patients’ experiences of homecare nursing: balancing the dualty between obtianing care and to maintain dignity and self-determination, Scandinavian Journal of Caring Sciences, årg. 26, nr. 4, s. 705-712. Juridiske Retningslinjer, 2013 [online]. Aalborg: University College Nordjylland. Tilgængelig fra: http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerl%C3%B8fs_Vej/Praktiske_oplysninger/Juridis ke_retningslinjer_for_indsamling_af_patientdata_til_brug_i_opgaver_og_projekter.aspx [Lokaliseret 09-12-2014]. Kirkevold M., 2010. Sygeplejeteorier: Analyse og evaluering. Kbh.: Munksgaard Danmark. Kvale, S. & Brinkmann, S., 2007. Interview – introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Martinsen, K., 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag. Martinsen, K., 2001. Øjet og kaldet. Kbh.: Munksgaard Melberg, H.O., Bruker Norge lite eller mye på helsetjenester, og er mere penger løsningen? I H.O.Melberg & L.E.Kjekshus red. 2014. Fremtidens helse-Norge. Oslo: Fagbokforlaget, s.259-269. Nielsen, J.A. & Andersen, J.G., 2006. Hjemmehjælp – mellem myter og virkelighed. Odense: Syddansk Universitetsforlag Norges Handicapforbund, 2014. Brukerstyrt personlig assistanse (BPA) [online]. Oslo. Tilgængelig fra: http://www.nhf.no/rettigheter/brukerstyrt-personlig-assistanse-bpa [lokaliseret 16-12-2014] Raunkjær, M. & Holen, M. red., 2012. Primærsektor – Det nære sundhedsvæsen. Kbh.: Munksgaard Side 37 af 89 Velfærdskommissionen, 2005. Fremtidens velfærd- sådan gør andre lande [online]. Kbh.: Schultz Grafik. Tilgængelig fra: http://www.fm.dk/search?textSearch=Fremtidens%20velf%C3%A6rd%20s%C3%A5dan%20g%C3% B8r%20andre%20lande [lokaliseret 28-10-2014] Rokne, B., 2013. Sykepleierne bør forske på kommunalhelsetjenesten, Sykepleien forskning, nr. 02, s.104-105. Tjora, A. & Tøndel, G., Framtidens patient. I H.O.Melberg & L.E.Kjekshus red. 2014. Fremtidens helse-Norge. Oslo: Fagbokforlaget, s.105-127. Vinge, S., Kramhøft, K. & Bøgh, A., 2006. Hjemmesygeplejen i Danmark. Kbh.: Dansk Sundhedsinstitut. Vinge, S., Hjemmesygeplejen i udvikling: nye udfordringer til organisering og kompetencer. I B.M. Pedersen & S.R. Pedersen red. 2014. Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 151-176. Wallin, J.A., 2011. Peer review [Internet]. Odense: Syddansk Universitet. Tilgængelig fra: http://www.sdu.dk/bibliotek/fag/medicin/vejledning/peer+review [lokaliseret 12-11-2014] Willman A., Stoltz P. & Bathsevani C., 2007. Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed, 2. udgave, Kbh., Gyldendals Bogklubber. Öresland, S. et al., 2008. Nurses as guests or professionals in home health care, Nursing etichs. årg. 15, nr. 3, s.371-383. Anvendt referencesystem: Harvard Side 38 af 89 Bilagsliste Bilag 1 – Interviewguide Bilag 2 – Transskribering af Danmark 2 Bilag 3 – Transskribering af Norge 2 Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt på sygeplejerskeuddannelsen Bilag 5 – Meningskondensering af Danmark 3 Bilag 6 – Meningskondensering af Norge 1 Bilag 7 – PubMed litteratursøgning Bilag 8 – CINAHL litteratursøgning Bilag 9 – Artikel: ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” Bilag 10 –Artikel: ”Nurses as guests or professionals in home health care” Bilag 11 – CASP på ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” Bilag 12 – SveMed+ litteratursøgning Side 39 af 89 Bilag 1 – Interviewguide Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Rammerne for interviewet Hvem er vi? Gruppen består af Tanja og Tina. Vi læser til sygeplejerske på modul 13 på UCN i Aalborg. Formålet med interviewet Formålet med interviewet er at høre: hvordan du oplever at modtage hjælp fra sygeplejerske og hvilke ønsker, behov og ideer du har til bedre hjemmesygepleje? Tidsramme Interviewet kommer til at tage cirka 60 minutter. Gøre opmærksom på, at interviewet optages på diktafon. Vi vil gøre dig opmærksom på, at interviewet bliver optaget på diktafon. Optagelsen anvendes som støtte til vores hukommelse og vil indgå i vores projektarbejde Anonymisering Interviewet vil blive behandlet fortroligt. I opgaven vil dine udsagn blive anonymiseret, så det ikke kan ledes tilbage til dig. Rollefordeling Min opgave er, at stille spørgsmål og min medstuderendes (medinterviewerens) funktion er, at tage notater undervejs, styre diktafonen og evt. stille opfølgende/uddybende spørgsmål undervejs i interviewet. Side 40 af 89 Præsentation af informanten Redegørelse Du må endelig spørge, hvis der er noget du er i tvivl om eller ikke forstår undervejs i interviewet. Vi vil gøre dig opmærksom på, at du deltager frivilligt i interviewet og at du altid kan trække dit samtykke tilbage. Du kan fravælge, at besvare de enkelte spørgsmål. Informanten præsenterer sig selv Vil du præsentere dig selv? (Navn, alder, tidligere erhverv, fritid) Kan du fortælle om, hvorfor du får hjemmesygepleje? (Diagnose, nuværende og tidligere historie, hvor lang tid har du modtaget hjælp) Forskningsspørgsmål Social interaktion (hvem er omkring borgeren, får borgeren hjælp fra andre/mulighed for dette) Interviewspørgsmål Hvem er omkring dig? Fortæl om dig selv/dit liv. (Familie, venner, arbejdskollegaer, bekendte) - Hvilken hjælp modtager borgeren (hvem kommer i hjemmet) Hvad er borgerens oplevelser i forbindelse med modtagelse af hjælp fra hjemmepleje/hjemmesygepleje: Har du tidligere haft en stor eller en lille omgangskreds? Hvis ja, hvorfor og på hvilken måde? (for eks. fysisk samvær, telefonisk kontakt) Hvis nej, hvorfor? Hvordan er det for dig at have hjemmepleje, hvordan oplever du det? - Kan du beskrive din dag med hjemmeplejen? - Hvordan er din relation med disse personer? - Er du visiteret af kommunen? - Er der noget af hjælpen du selv betaler for? Er du tryg ved dette/ har du tillid til i hjemmeplejen? - Har du en primær person som kommer Side 41 af 89 - og hjælper dig? Kommer der flere forskellige i løbet af en dag? Hvordan har du det med at der kommer flere forskellige personer og hjælper dig i din hverdag? Er der andet der hjælper dig i din hverdag? - pårørende, naboer m.m. Ønsker, behov og ideer i forhold til bedre hjemmepleje/hjemmesygepleje: Hvis du kunne vælge frit på alle hylder og drømme, uden at tænke på begrænsninger og om det kan lade sig gøre i virkeligheden, hvilke ønsker har du for hjemmepleje/hjemmesygepleje? - Du må meget gerne bruge din fantasi. Kom gerne med eksempler. Hvis du fuldstændig frit kunne vælge hvad din dag skulle gå med – hvad skulle der så ske? Hvad tror du der skal til, for at dine ønsker/behov kan opfyldes? Afslutning Har du andet, du gerne vil tilføje? Debriefing Afrunding Så er vi ved, at være færdige med interviewet. Praktisk Hvis du har sagt ja til, at få oplysninger om vores resultater, vil vi sende et brev eller en mail med disse informationer, efter vores projekt er afsluttet. Opsummering Tusind tak for din hjælp. Du er velkommen til, at kontakte os, hvis du på et senere tidspunkt har spørgsmål. Side 42 af 89 Bilag 2 – Transskribering af Danmark 2 F1: Vi tager lige det formelle først, vi har jo sagt det meste af det, men det her er F2 og jeg hedder F1. Det er hovedsageligt F1 der vil afholde interviewet og så byder F2 ind, hvis der er noget hun gerne vil vide, så holder jeg mig til papirerne. Formålet er som sagt at opnå viden om hvordan i oplever hjemmesygepleje… I1: Ja F1: …og om du har nogle ideer til hvordan man kan gøre hjemmesygeplejen bedre. Og… I1: Det lyder som nogle gode spørgsmål… ja, det er det. Det er en fornøjelse, vi kan ikke klage, nej, det kan vi ikke. Hvis der er noget, så får vi altid at vide, at vi skal bare ringe til dem. Så kommer de indenfor en halv time. F1: Ja, så er de her. I1: Her den anden dag, i sidste uge, gik der ikke mere end tre minutter, så holdte der nogen her. Det var ekspres. F1: Ja, vi tænker at interviewet tager sådan cirka tre kvarter. Vi har som sagt gjort opmærksom på at vi optager interviewet på diktafon, at det er anonymt, du må selvfølgelig stille spørgsmål undervejs, det må i begge to, hvis der er et eller andet. I1: Det er nok det her med at holde sig til et emne, det er I2 nok bedre til. I2: Ja, det drejer sig jo om æ hjemmesygepleje… I1: Nå, ikke andet, ikke om æ sygehus F1: Nej, det er kun hjemmesygeplejen, ja. Vil du starte med at præsentere dig selv og fortælle lidt om hvad du har lavet tidligere. F2: Du må gerne fortælle lidt om din sygehistorie og hvorfor du får hjemmesygepleje I1: Sygehistorie… Hu ha da (griner lidt)… ja, der er da noget at fortælle… Jeg har kørt taxi i 42 år, gennem 1968 som chauffør til 77, der søgte jeg en bevilling som vognmand. Jeg havde 25 års jubilæum, der var en masse folk til mit åbent hus… der var både medgang og modgang… det er ikke altid gået lige godt, men det sidste stykke tid er det gået godt. F1: Ja I1: Længere tilbage har jeg været landmand… eller karl, hvis i altså vil have det med også, da jeg var 14 år blev jeg sendt ud som karl. Der var ikke råd til at vi gik hjemme, vi skulle ud og tjene penge. F1: Ja, selvfølgelig, sådan var det jo dengang. I1: Ja, men det kan i jo slet ikke snakke med om (griner) F1 + F2: ler F2: Nej, det kniber jo nok lidt. I1: Ja, det var dengang. F1: Hvad med i dag, der får du noget hjemmesygepleje. Hvad er grunden til det? I1: Det er jo fordi jeg er blevet opereret, vil i se det? (begynder at trække op i blusen) F1: Nej, det behøver vi ikke. Hvad blev du opereret for? I1: En svulst… F1: En svulst, okay. I1: Ja, i tyktarmen… det ville jo springe op… I2: Ja, det blev jo syet 2 gange. Det var inden han havde fået stomiposen i gang, der sprang tyktarmen og han blev forgiftet i hele kroppen. Så var det at han fik stomiposen i gang. Han lå på x-sygehus og blev overflyttet til intensiv på y-sygehus, hvor han blev lagt i respirator i 4 uger og i dialyse. De kunne næsten ikke få nyrerne i gang igen. F1: Nå… Side 43 af 89 I2: Han var jo blevet forgiftet i det hele, så var det at han fik stomiposen og den har han nu gået med siden. I1: Så der fra jeg kom op til y-sygehus torsdag nat… eller natten til fredag, der husker jeg ingenting fra 4 uger jeg lå i respirator… F2: Okay… I2: Da han vågnede fra respiratoren, vidste han ikke at han lå på y-sygehus, han troede fortsat han var på x-sygehus. Jeg kørte frem og tilbage hver eneste dag… F2: Hold da op… så har du kørt i rutefart… I2: Ja, hu ha. F1: Det har da været noget af en oplevelse I2: Ja, det var frygteligt, dengang han kom derop, der ringede jeg så derop, så sagde de at det er meget kritisk. Jeg ved ikke hvor hurtigt jeg kom derop men jeg kørte meget hurtigt. F1: Ja… I2: Det var jo frygteligt at se. F1: Ja, det kan jeg godt forstå. F2: Ja, det kan godt virke meget voldsomt. I2: Ja, det er det. Men så kom han jo så hjem og der fik han et bette tilbagefald… F2: Nå… I2: Ja, han kom hjem i marts og så blev han indlagt på x-sygehus i 8 dage, hvor ambulancen var inde med ham. Og jeg sagde til personalet at nu skulle de ikke sende ham hjem før han var klar til det, så sagde de til mig at de troede jeg havde behov for noget psykolog hjælp. Jeg skal ikke have noget psykolog hjælp, jeg skulle have gjort æ mand rask. F1: Ja… I2: Så lå han deroppe i 8 dage og så ville de sende ham på plejehjem til genoptræning. Så sagde jeg, at det har vi ikke råd til. Det skal vi jo selv betale. Det har vi ikke råd til, vi har kun vores pension, men han skal hjem, for han trænger til at komme hjem. Så fik han da lov til at komme hjem, med hjemmepleje på. I gang kom han så også, men det gik langsomt. Han kunne jo ikke gå eller… I1: Nej, det var skidt… F1: Nå… I1: Jeg havde tabt mig 2-23 pund F1: Ja, hold da op I1: Jeg vejede 106 da jeg blev indlagt og vejede knap 80, dengang – det kan i jo godt se – set er et stort tab. Ja, i skulle have set min arme (smiler). Nu vejer jeg 86 kilo og nu vil jeg ikke veje mere, det er fint. Jeg har det godt. F2: Det var godt. I2: Men vi har haft en god oplevelse med æ hjemmepleje… I1: Ja, det kan vi ikke klage på I2: Nej det kan vi ikke klage på… øhh… I1: De er nu så sød og rar allesammen I2: I starten så kom de jo også og tømte æ pose, så sagde jeg til dem at jeg det tror jeg godt jeg selv kan, men jeg kan ikke skifte æ plade. F1: Nej… I2: Det sagde de (hjemmesygeplejen) også at det skulle jeg ikke, det skulle de nok komme og gøre, jeg skal bare ringe… F1: Ja… Side 44 af 89 I2: men så når det bliver utæt, så skal vi jo have hjælp. Nogle gange er det jo op til 4 gange i døgnet. Det kommer jo ud over det hele, vi skal jo have vasket sengetøj og dyne og det hele. F2: Ja… I1: Men så var der jo engang at vi skulle op til den her sår sygeplejerske og hun har skiftet pladen, det her er det sidste nye jeg har fået på og det sidder bare… F1: Ja… I1: heldigvis… I2: Ja, det er da sommetider den går af. I1: Ja, sommetider, men det er ikke så ofte… (griner) der var engang var vi havde så mange blommer som vi spiste, det satte gang i systemet (griner)… I2: Ja, nu spiser du ikke flere af de blommer, nu har jeg gemt dem væk (smiler) I1: Ja, det skal jeg nok passe på med nu. Her i oktober skal vi op og have set til det og have taget stilling til om de kan ligge den tilbage. De har lovet mig det. F2: Okay, og det er så oppe på sygehuset eller? I1: Ja, det er det. Jeg lå jo længe oppe på sygehuset sidst og da jeg så kom hjem igen havde jeg jo også det her vacuum på, ved ikke om i kender det… F2: Jo, det gør vi. I1: Ja, men det fungerede jo slet ikke, det gik ikke med sygeplejerskerne herhjemme, så det fik jeg af igen og så har det sådan set fungeret siden. F2: Okay, så da du blev udskrevet fra sygehuset, så kom du hjem med fuld pleje herhjemme. I2: Ja, ja… det gjorde jeg, de okm vel en 3-4 gange pr. dag. I2: Ja, han fik hjælp til at komme i bad og til at træne også… der kom jo æ fysioterapeut I1: Ja, så plejen den kan vi dælme ikke klage over I2: Ja, så kom der en oppe fra æ plejehjem, som ville bestemme over ham og det var han ikke så glad for… I1: Nej, der har kun været to sygeplejersker, som vi ikke er på talefod med. I2: Ja, eller hjemmehjælpere… I1: …nå ja, hjemmehjælpere, det har de også fået at vide… hvis nu det skulle ske… F2: Ja, det er jo ikke alle man kan med… F1: Du har altså både haft hjemmehjælpere og sygeplejersker… I2: Ja og noget fys på til træning I1: Ja ja… F2: Kom sygeplejerskerne for at ordne sår + stomi eller? I1: Ja ja.. det gjorde de da. I2: Det er jo ikke alle hjemmehjælpere der kan skifte æ plade og så sender de bud efter æ sygeplejerske – det fungerer faktisk rigtig fint. F1: Hvad har hjemmehjælperen så været med til? I1: Ja, de kommer jo hver aften… De kommer for at se om alt er som det skal være og tømme den og for at hjælpe ham i bad, det gjorde de jo til at begynde med, men nu kommer hun bare for at se og hjælpe med at tømme hvis der er behov for det – og så kommer de hver 3. dag for at skifte pladen… F2: og det er så sygeplejersken der gør det. I1: ja, det er så sygeplejersken der gør det, hun kommer jo også og hælder medicinen op, ja. I2: Ja, for alle de piller der, det er jo ikke til at hitte ud af, man kan jo nærmere blive forvirret og nogen af dem er jo ens… I1: Ja, det har de sgu styr på, det kan man da se... Jeg har jo de der blå æsker til at putte dem i. F1: Ja, så du ved hvad du skal have morgen, middag og aften. Side 45 af 89 I2: Ja, vi har altså ikke noget at klage over, vi har fået alt det hjælp vi har haft behov for F1: Nej, men det er da dejligt. F2: Ja, og det har fungeret som det skulle? I har kunnet ringe efter dem. I2: Ja, det har fungeret fint. Vi havde en hjælper her som synes der var kommet lidt rødme og så ringede hun til sygeplejersken med det samme… hvis nu det skulle være lidt betændelse eller noget. Så det kan vi godt nok ikke klage over… F2: Dejligt, det er jo sådan det skal være I1: Ja, jeg synes vi hører så tit ældre folk der klager over hjælpen, men det kan vi ikke klage over. Da jeg lå på sygehuset, var de der jo hvert 5. minut, ja… F1: Hvad er din relation til dem der kommer i hjemmet – du fortæller at du er glad for dem. I1: Ja, der kan jeg ikke sige andet, og lidt mere til. I2: Ja, det bliver en sorgens dag, når de ikke skal komme her mere. I1: Det er somme tider man kan komme til at give dem et bette knus. Ja, og vi er så uheldig også, nu er der tre der er holdt (får tårer i øjnene). F2: Nå, okay… I1: To sygeplejersker og en hjælper, den ene var så en studerende – hun havde sagt farvel i forrige uge at nu kom hun ikke mere, men så kom hun alligevel her i dag. Hun er altid velkommen, hun er så omhyggelig. F2: Jamen det var da dejligt at hun så kunne komme ind og afløse lidt. I1: Hvornår hun kommer igen ved vi så ikke… F1: Er det da mange forskellige der kommer? I1: Er du vimmer mand, nu her i ferien er der da kommet mindst 50 styk, nej, jeg har ikke tal på dem… I2: Ja, der kom en som ikke anede det mindste om ham – hun vidste ikke noget om hvad der skulle gøres ved ham, men hun fik det da gjort og så kommer der en anden en – jeg siger så, men der har da lige været en anden en – ja, det kunne hun nu ikke forstå. Ja, det skulle vi nu lige have fundet ud af, for det kunne jo godt være sådan nogle sort nogen. Eller ikke sort, men sådan nogen der ikke er… men så viser det sig så at hun skulle slet ikke have været herinde, det var en helt anden person hun skulle have været ved og han fik slet ingen hjælp den dag. Alle ler F2: Ja, det var da knap så godt. I1: Ja, så det morede vi os over. F2: Ja, men så var du da godt dækket ind den dag. I1: Ja, det var jeg i hvert fald. Men vi fandt så ud af hvem hun var… F1: Er du visiteret til hjælp fra kommunen? Og betaler i noget selv? I1: Nej, vi betaler ikke noget selv, vi bliver jo visiteret til hjælpen. F2: Hvordan har i det med at der har været så mange forskellige? I1: Jamen hvad kan vi sige til det, det… F2: Hvis bare det har fungeret fint I1: Ja og det har det I2: De er jo fleksible i forhold til at passe det ind, den dag jeg skal til bankospil, jamen så passer vi det ind, så de kommer lidt før og så kan han så ringe til dem hvis det går galt. F2: Det er meget fleksibelt så… I1: Ja, det er det, må vi sige, ja vi er sgu så glad for dem der kommer, vi skal bare sige næsten som vi vil have det (griner) Side 46 af 89 I2: Jamen en dag jeg kom hjem og de havde været her, da der havde været et uheld med posen, så havde de lagt æ tøj i vand, så kunne jeg bare lige lægge det i vaskemaskinen da jeg kom hjem. Det er jo en god hjælp. F2: Det var da dejligt. F1: Det virker som om i har meget tillid til de personer som kommer her. I1: Ja, det har vi. Der er ikke noget der. F1: Har du en bestemt person som kommer og hjælper dig? Eller er der nogen som kommer her mere end andre. I1: Ja, af sygeplejerskerne, der er en der kommer fast og så er der en hjemmehjælper som kommer oftere end andre. Ja, vi er nærmest dus med hinanden. Der er også andre som kommer her flere gange… F2: Ja, så der er nogen man bliver mere kendt med end andre. I1: Ja, det gør der. F1: Hvordan har du det med at der kommer så mange folk ind i huset? I1: Jamen, det generer mig ikke det mindste, nej, det gør ikke noget. I2: Ja, min taxa pung, jeg kører jo taxa nogen gange, den kan jeg lade ligge inde på æ skab og den bliver ikke rørt og det synes jeg det er dejligt at det er sådan det er. Det kunne jo godt være at der var nogen der… ja, at der var nogen… F1: Som man ikke havde så meget tillid til… I2: Ja, det kunne der jo godt være. Der er jo ofte låst op når de kommer, også der når jeg kører taxa, så er der låst op kl 5-6 om morgenen. I1: Men vi kan sgu ikke klage på noget. I2: Nej, men der skal da være tillid til dem der kommer, det er vigtigt. F2: Ja, det gør da tingene lidt lettere. I1: De har også snakket om at de skulle have en nøgle til at låse op, men det har jeg sagt at det er ikke nødvendigt. Så de banker bare på og kommer ind. F1: Okay I1: Ja, de kommer bare ind når de kommer, det har jeg også sagt til dem, bare kom ind. Jeg sidder jo ofte og spiller computer når de kommer, for jeg kan ikke sidde og se fjernsyn så falder jeg bare i søvn. Det går ikke, så kan jeg ikke falde i søvn til natten. F1: Okay. Er der andre der hjælper dig? Jeg kan forstå at du (I2) hjælper ham med at tømme posen og sådan. I2: Ja. F2: Hvis du nu kunne tænke og drømme lige som du havde lyst til, hvordan ville dit drømmescenarie så se ud? I1: Ja, det er dælme svært at svare på. Jeg vil da komme til at savne det. Altså min drømme sygeplejerske… I2: Ja, altså… Hvordan ville det være, hvis du nu selv skulle bestemme, skide være med æ penge, for det har vi nok af. I1: Det skal næsten fungere på samme måde som det gør nu. Det kan jeg ikke gøre for… F2: Jamen hvis man er glad for det, så er det jo sådan det er. I1: Ja, og det er vi. Det mangler da bare. F2: Så er det jo sådan som det skal være. I2: Jamen, det kunne jo godt være at hvis nu vi havde penge nok, så havde der været noget vi ville ændre på… I1: Ja, hvis vi ikke selv skulle betale det Side 47 af 89 F1: Hvis kommunen kom og spurgte dig om forslag til ændringer, så ville du sige at det bare skulle være sådan som det er nu? I1: Ja, det ville jeg. Det er der ingen grund til at lave om på. F2: Nej, ikke hvis man er glad for det som det er, det er der ikke. I1: Nogen er jo mere utilfredse end andre og det vil de altid være. F1: Ja, det er rigtigt. I2: De er jo så fleksible – hvis vi vil ned i æ kolonihave så skal vi bare sige det og så kommer de derned. F1: De er meget fleksible på det punkt. Det er vel også vigtigt for at passe det ind i hverdagen. I1: Ja. Nu skal vi jo snart til sjælland og så har vi ringet og aftalt med en visitator at hjælpen bliver arrangeret. Så kan vi få hjælp mens vi er derovre. F1: Alle materialer, dem får i eller hvordan? I2: Ja, dem bestiller vi bare ved æ hjemmepleje, så har de det med. Selv handsker har de med F1: Okay, men betyder det noget for jer at i selv har lært at skifte pose? I2: Ja, det gør det, vi er ikke så afhængige af at de skal komme, vi kan nemmere tage af sted til ting. Det er en god ting at vi selv kan. I1: Ja men hun er også god til det… I2: Ja, du tør vel heller ikke at sige andet (griner) F2: Du siger at man bliver meget bunden af tidspunkterne. I2: Ja, hu ha… til at begynde med kunne vi sidde der og vente og kigge på klokken… hvornår mon hun kommer… kommer hun snart… I1: Ja, men nu kører det jo bare… F2: Ja, det er skønt, at i kan selv, så i ikke er så afhængige af dem og i kan jo altid ringe til dem. I2: Ja, selv midt om natten, nu sover han jo inde i stuen og jeg sover i soveværelset. Så ringer han ind til mig og siger at nu er der gået hul på posen og så ringer jeg til dem og så kommer de. Det er uanset om det er nat eller dag. I1: De sygeplejersker der kommer her de siger at vi må tage det som en oplevelse og det kan vi jo også lige så godt. F1: Jaa… I1: Jo det er positivt det vi oplever. Har i oplevet andre steder hvor det fungerer så godt? F2: Ja, det synes jeg. Der er mange der giver udtryk for at være glade for deres hjemmepleje. I1: Ja, vi kan jo ofte bare ringe til dem og få hjælpen. F2: Ja, det er vigtigt for jer at det er så fleksibelt. Dengang du havde både sygeplejerske til at komme til sår og hjemmehjælper til at komme og hjælpe med bad, kunne du tænke dig at det var en person som kom og hjalp dig med det hele? I1: Ja, det er måske det rarest, det var sommetider sådan at der var en og som kom der en, badedamen – som vi kalder hende - nærmest lige oveni i hinanden. Så de måtte stå og vente på hinanden… F2: Okay, ja så kunne det måske være lige så praktisk at det havde været en person der kunne hjælpe med det hele. I1: Ja, men vi skal ikke klage os, vi har taget det humoristisk og set på det på den måde. Men det kunne nok være rigtigt… F2: Ja, hvis man ser på hvordan arbejdsgangen er tilrettelagt. I1: Ja, det er også rigtigt. F1: Ja, hvis man nu kunne drømme, så kunne det måske være meget rart. I2: Ja, det tror jeg. I1: Ja, for ofte kommer de sgu da samtidigt (griner) Side 48 af 89 F2: Ja, sådan kan det jo være (smiler), det har jo også noget meget koordinering at gøre. I1: Ja, nogle gange står de jo og venter på hinanden bliver færdig. Vi har nu også haft nogle 3 unge mænd her til at hjælpe her i sommer og de var sgu lige så gode som de piger de var. F2: Ja, men det kan være en god ting at få lidt flere mænd ind i de her fag. I1: Ja, ham den ene mand, han hjalp mig med tv’et, da jeg ikke selv kunne finde ud af det og han fik det sgu da til at virke – det er skønt når de kan hjælpe med alt muligt. F2: Ja, det kan være skønt at kunne få hjælp til andre ting end lige bad. Der kan jo være andet der er nødvendigt. I2: Ja, og det er skønt når de ikke bare siger at det er ikke mit job, det må du få en anden til. Men vi har nu aldrig oplevet at der er noget de ikke vil lave. I1: Jo, der har da været nogen som ikke har villet skifte pladen. I2: Ja, men det er da ikke fordi de ikke vil, det er fordi de mangler erfaring… I1: Nååå… ja ja… men så ringer de jo bare efter hjælp og så kommer der nogen. F1: Ja, men så tror jeg ikke vi har så meget mere… har i noget i vil tilføje? I1: Nej, det tror jeg såmænd ikke lige. Som sagt så er vi så godt forvænt at der er ikke noget. Man kan jo sige meget omkring alt det skat vi har betalt ind i den tid jeg har kørt taxi. Men vi har da fået noget ud af vores skattepenge igen. I2: Jo, med æ hjemmepleje, det skal også lige med. Når de har været i tvivl om noget, så har de sagt at vi skal tage til lægen. Og det har vi jo da også gjort. Den aften vi skulle på æ sygehus, var det da også dem (sygeplejerskerne) der sendte bud efter æ ambulance. F1: Så sygeplejerskerne er meget opmærksomme på det? I2: Ja, det er de og de sender gerne en sygeplejerske ud for at tjekke det, hvis der er en hjælper som har nævnt det nede på kontoret. I1: Den dag de ikke kommer her mere, det bliver et savn. Det bliver tomt gør det. I2: Ja, men det bliver nu skønt at få den seng ud af stuen, selvom vi kommer til at savne dem. I1: Ja, det bliver da skønt at komme ind i soveværelset igen. I2: Ja, så må vi se om jeg kan sove for ham til den tid, nu er jeg jo vant til at ligge og flyde i hele sengen (griner) jeg kan jo da altid skubbe ham ned. I1: Jeg håber at det kunne blive en gang inden jul, at de kunne ligge den (stomien) tilbage. Jeg kender en der har fået det lagt tilbage og hun har det så godt. F1: Så har du jo nogle positive historier at se på, det er godt. F2:Det bliver spændende… nu tror jeg ikke vi har så meget mere, så vi vil sige tak. Side 49 af 89 Bilag 3 – Transskribering af Norge 2 F1: Vi begynder med interviewet, jeg hedder som sagt F1 og det her er F2 og formålet med dette interview er at undersøge hvordan borgere oplever hjemmesygeplejen i Norge og Danmark. Og om i har nogle ønsker eller ideer til hvordan man kan gøre det bedre. F2: Vores baggrund for at lave den her opgave er at F1 har været i praktik i hjemmesygeplejen i Norge og F2 har haft praktikken i hjemmesygeplejen i Danmark. I1: Okay F2: Ja, og her har vi oplevet lidt forskel på den måde plejen er tilrettelagt. Det er det der danner baggrund for denne opgave. I1: Okay F1: Vi har gjort opmærksom på at vi optager det og at det er anonymt. Det er hovedsageligt mig der stiller spørgsmålene og så vil F2 byde ind, hvis der er noget… øhh.. Du må endelig spørge hvis der er noget du er i tvivl om. I1: Ja F1: Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv I1: Jeg er 50 år, jeg har haft MS i 13 år, har fortsat arbejde, arbejder 50 % hos IBM og jeg er blevet dårligere og dårligere, men MS er vældig forskellig og jeg behøver vel ikke at fortælle om den… Nu får jeg hjælp til morgen pleje, jeg har ellers altid kunnet klare mig selv. Ellers bor jeg herude som i kan se, et stort hus, og bor her med kone og søn. Har ikke noget mere baggrund end det. F1: Du får altså hjælp til morgen pleje I1: Ja og så to gange om ugen kommer de op og hjælper mig med bad og så har jeg assistent som kommer og hjælper mig med det her (massage/huslige pligter) og så har jeg fysioterapeut som kommer og hjælper med træning. F2:Ja, så der er flere inde omkring F1: Ja, okay. Hvordan oplever du det at få hjemmepleje I1: Vældig, vældig positivt. Første gangen jeg skulle have det, var jeg vældig usikker, vældig skeptisk F1: Ja I1: alt var nyt, selvfølgelig og efter gang nummer 2 eller 3 så kommer der da en mand og det at blive vasket neden til af en mand, det var vældig anderledes for mig, men han var omhyggelig og vældig høj og mand, så jeg tænkte åh herre gud altså… F1: Ja I1: …men det gik vældig fint, han var vældig professionel og vældig sød og afslappet. Han er rigtig dygtig og vi har haft en masse kontakt sidenhen. Han tog det naturligt og det var en af de ting der gjorde at det gik så nemt, det at han tog det helt naturligt. F2: Okay. Hvornår begyndte du at få hjælp fra hjemmetjenesten? I1: For 3 år siden eller sådan noget… F1: Okay I1: Jeg er vældig vældig godt fornøjet med det de tilbyder, hvordan de gør og som det fungerer. Stort set så kommer de når jeg siger eller beder om det, men der er en ting som jeg vil godt vil klage mig lidt over, det er at de må være her så jeg er klar til job klokken halv ni. Ellers er de vældig flinke, vældig opmærksomme og gode til at hjælpe mig. F1: Ja, hvad kommer assistenten og laver? I1: Assistenten hun… øhh… han… øhh… er massør i tillæg og kommer og masserer på ryg og ben og sådan, men assistenten bidrager også til andre ting altså. Hjælp med at få til et job, hjælp med at får gjort andre ting som jeg ikke får gjort fx visse ting som må laves ude eller ting Side 50 af 89 som gør at jeg kan få hverdagen til at fungere bedre. Ting som at lave juice fx dette er ting som jeg ikke får gjort og som de kan hjælpe med. F1: Hvad er din relation til dem som kommer I1: Jeg oplever det som vældig positivt blandt alle ansatte, jeg er måske heller ikke så positiv som person heller, men hvis jeg kommer over til nogen som jeg mærker at de ikke har vilje af sig selv eller ikke er positive, så dropper jeg det. Jeg giver ikke af mig selv hvis ikke de giver noget igen men møder jeg personer som er åbne og hyggelige så giver jeg tilbage igen. F1: Ja I1: Men det kommer måske lidt an på om det er en man kender også, en man kan huske navnet på og som bryder sig lidt mere. F2: Ja, sådan at man får et lidt andet forhold til dem man kender. I1: Ja helt rigtig og det er lidt en personlig ting også og en del er sådan nogle som man kommer vældig tæt ind på og andre, men i stort set så kan man have meget forskellige personer i tjenesten. Tænk på dem med store tatoveringer, hva… Alle ler F1: Betaler du noget for den hjælp du modtager I1: Nej, det gør jeg ikke. F1: Okay I1: Men jeg vil også sige at der er vældig stor forskel på hjemmetjenesten her i kommunen og i andre kommuner, øhm, det er ikke alle som får alle disse opgaverne. Jeg vil sige at vi her i Oppegård kommune har nogle vældig gode tjenester, som jeg opfatter det. Det er dog almindelig viden at vi ligger langt nede på listerne over kommunal tjeneste, men det ikke noget med selv indholdet at gøre. Det har noget med at der er så og så mange ansatte per hoved og per indbygger, at der er så og så mange rum per person på hjem. Men det bliver så fejl, for hvis folk er dygtige, så er det muligt at bo hjemme og hvis ellers at hjælpen fungerer, så har folk ikke behov for at flytte på ældrehjem eller sygehjem. F1: Ja, det kan der jo være noget om I1: Ja, ikke sandt, hvis ikke det havde fungeret hjemme, så måtte de flytte på hjem. F2: Ja, det betyder da også noget i de undersøgelser der bliver gjort. I1: Ja, ikke sandt, det tror jeg. F1: Har du tillid til dem der kommer her I1: Ja, absolut, absolut og de er øhh vældig øhh klare på at dette kan vi ikke snakke om overfor andre, de siger ingenting hverken overfor kollegaer eller andre borgere. Jeg har jo mange andre kollegaer her i kommunen som bruger samme tjeneste og har måtte prøve at høre ind til disse andre borgere, men så får jeg svaret at nej det kan vi ikke snakke om. F2: Det er jo fint, så ved man at det er gensidigt. I1: Ja, helt rigtig. Det gør også at jeg kan slappe af og ved at de ikke snakker om mig til andre. Det er en god tryghed at have og det er en god tillid og at den tillid må være gensidig. F2: Ja, det er nemlig det. I1: Ja, og den tilliden afhænger vel også af at jeg opfører mig ordentligt og at jeg er en hyggelig person. F1: Ja, har du en primærperson som kommer hos dig I1: Nej, der kommer mange forskellige og på forskellig tid. Jeg aner ikke hvornår de kommer eller hvem som kommer og hvordan… F1: Så der kommer mange forskellige Side 51 af 89 I1: Ja, vældig mange, men det er mange som man kender igen og som jeg er vældig vældig glad i og hvis der kommer nogle nye, så er de altid med en som har været her før, så er de på oplæring. F2: Okay, så der kommer aldrig en ny ud alene som ikke har været her før I1: Nej, det har jeg sjældent oplevet. Og det fungerer rimelig godt og det handler jo også om tillid, jeg har fx en elektronisk lås på døren og den har de også koden til, så de kan komme ind og ud. Og det her med at give nøglen til dem, det er også en tillidserklæring. De må jo have den for at komme sig ind også. F2: Ja, men det handler også om tillid, det er jo fremmede mennesker man lukker ind i hjemmet F1: Hvordan har du det med at lukke andre mennesker ind i dit hjem I1: Det går rimelig fint. Det er jo også sådan at når vi giver dem en kode, så hvis jeg er borte, så ved jeg aldrig hvem som har koden og hvad de vil gøre med den kode, men alt opleves positivt. F1: Okay. I1: Men ellers slår jeg jo på alarmen når jeg er ude, så der kommer ikke nogen andre herind. F1: Nej, okay. F1: Får du hjælp af andre ud over hjemmetjenesten, du sagde at der kom en fysioterapeut også I1: Ja, jeg har to fysioterapeuter, en her i kommunen og en anden her borte på et lægecenter. Hende kommer jeg til en gang i ugen for at drænere lymfebanen. F1: Okay I1: Jeg vil gerne selv være lidt med på banen, have lidt viden om sygdommen. F2: Ja, men det er da også vigtigt at man selv er opmærksom på det. I1: Ja, og ikke bare lader sige styre. Jeg kan jo meget mere om sygdommen end neurologerne de kan. F2: Det er godt med en god baggrundsviden. F1: Ja, hvis du kunne drømme helt frit, hvordan vil det bedste hjemmepleje eller hjemmetjeneste så være I1: Jeg tror at det må være sådan som det er, fordi det fungerer så fint. Jeg er kæmpe fornøjet som det er. F2: Okay, kan du ringe efter dem, hvis du har brug for hjælp I1: Ja, og det er vigtigt og nu har jeg en knap, som jeg kan trykke på og så ringer den til dem. Hvis jeg fx er på toilettet, og jeg får behov for hjælp, så trykker jeg og så sender alarmselskabet en hjælper. Jeg kan også fx hvis konen og sønnen er borte så kan jeg ringe og aftale at de kommer og hjælper mig lidt oftere. F1: Okay, så de er meget fleksible I1: Ja, jeg har sjældent oplevet noget problem og det samme med nattevagten, de kan komme tidligt om morgenen hvis jeg har behov for at stå op. F1: Ja F2: Til hverdag, kommer hjælpen så på samme tid hver dag eller hvordan I1: Ja, og det er som sagt det som er lidt af udfordringen også for dem om morgenen. Jeg må komme op og være på laptoppen så tidligt som muligt, så jeg kan begynde at jobbe, men øhh... det kan hænde at klokken bliver 11-12 og så skal der gå 8 timer og så kommer de igen klokken halv ni, da skal jeg være i seng igen efter 8 og en halv time, så bliver jeg så træt i ryggen og bliver det mere end det, så får jeg problem. Derfor må de være her, for jeg kommer ikke ud af sengen selv. Side 52 af 89 F2: Nej okay, men kan du selv vende dig I1: Ja, jeg kan vende mig i sengen, jeg kommer ikke ud og over i stolen. Jeg må have hjælp til at komme over i stolen. F1: Ja I1: så enten så er konen her og hjælper mig om morgenen og da går det fint, eller så må hjemmepleierne komme og hjælpe mig over i stolen. Jeg kan ikke ligge og vente til klokken ti, jeg kan ikke ligge i sengen så længe, det går ikke. F2: Nej, det bliver for sent. I1: Der er jo nogen som selv kan komme ud af sengen. F2: Ja, det er meget forskelligt hvad man har behov for af hjælp. I1: Ja, ikke sandt. F1: Men du kan selv komme ind i sengen, men hjælp fra din kone I1: Ja, fordi så kan jeg køre stolen helt ind til sengen og så rejser jeg mig op selv og drejer rundt og så vælter jeg ned på sengen, så kan jeg komme mig over selv. Så jeg har ikke behov for hjælp om aftenen, men om morgenen kommer jeg ikke ud, jeg rækker ikke at tage mig over i stolen. F2: okay, men så er du heller ikke så afhængig af dem når du selv kan komme over i sengen. Det giver noget mere fleksibilitet for dig I1: Så absolut, så absolut. Det er også meget sundere for mig. F2: Ja, og så det at man ikke er så afhængig af at de skal komme, man har lidt mere frihed i at kunne nogle ting selv. I1: Helt sikkert, hvis jeg ser på en film fx så kan jeg se den filmen færdig, og ikke at hjemmesygeplejeren kommer og så må jeg stoppe midt i det hele. F2: Ja, for eller kan man nemt blive meget afhængig af hjælpen I1: Ja, ikke sandt. Det giver lidt frihed. F1: Har du ellers noget du vil tilføje. I1: i forhold til hjemmetjenesten så er jeg vældig fornøjet, jeg har ikke oplevet… der har været en der har været sur og på tværs, så har jeg ringet med det samme og sagt det sker ikke igen. Og det har de fulgt op. F2: Okay, så der er en god kommunikation mellem jer I1: Ja, helt rigtigt, det går vældig fint. Nej, jeg har ikke noget negativt, de er vældig hyggelige og alle som jobber der er positive og udadvendte og hyggelige og hjertet på rette sted. F2: Okay, og det er også fint for dig at det er sygeplejersken der kommer og gør det hele I1: Ja, det er helt fint at de gør alt og sådan, men det afhænger nok også at borgeren. Jeg har ikke behov for hjælp til mad og sådan, jeg har behov for hjælp til bad og påklædning og sådan og eller klarer vi jo mange ting selv. Jeg styrer selv medicin og sådan. F2: Okay, det giver jo også en form for frihed at man selv har en viden og kan stå for det område, at man kan sige at det her er mit område og det kan jeg. I1: Ja, helt rigtigt. Friheden består i at jeg fikser det her selv. F2: Okay, ellers har vi vist ikke så meget mere. F1: Nej. I1: Okay, men det var vældig gode spørgsmål, vældig fine. Jeg mærker helt klart at i klarer at trække forskelle og ligheder, men husk på en ting da, i skulle også eventuelt have spurgt nogen fra en anden kommune. F1 + F2: Ja I1: For da kunne det være at i havde fået lidt forskellige svar fra kommune til kommune. Side 53 af 89 F2: Ja, vi kommer kun ud til en kommune i Danmark og en kommune i Norge. Skal man se mere bredt på det, så skal man ud i flere kommuner og samle forskellige synspunkter. I1: Ja, der kan være vældig stor forskel fra kommune til kommune. Man kan vel ligge ned i slutningen på opgaven at det kunne være noget man skulle arbejde videre med. Jeg håber i får et godt resultat, det er altid spændende hvad man kan lære og hvad man kan gøre anderledes. F2: Ja, det er jo spændende, da man ofte sammenligner Danmark og Norge med hinanden. I1: Ja, det er jo spændende med organiseringen, nu har de jo omorganiseret her i kommunen for nyligt og det er ikke borgerne kan mærke endnu, men det kommer nok senere. Side 54 af 89 Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt på sygeplejerskeuddannelsen Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i Uddannelse: _________________________________________________ Vedrørende opgave/projekt: _____________________________________ Udarbejdet af: ____________________________________________________ Formålet med opgaven/projektet: ______________________________ Opgavens/ projektets problemformulering: ___________________ Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: • At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. • At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. • At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. • At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. • At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: Side 55 af 89 Bilag 5 – Meningskondensering af Danmark 3 Citat ”I starten fyldte det meget hos mig, det er jo 100 forskellige, ja det kan vel ikke gøre det… og det er jo ind i ens soveværelse. De kommer tæt på og man føler jo også at der skal være lidt orden inden de kommer… jo, det gør man. Som tiden går, bliver det dog bedre og bedre.” Kondensering DK3 fortæller, at der kommer mange forskellige sygeplejersker i hjemmet. Dette er svært at håndtere, da de ofte kommer tæt ind på livet. Nøgleord Tryghed Tillid ”Dengang jeg havde det mere skidt, følte jeg egentlig også en vis tryghed i at der kom en sygeplejerske, de kom til mig” DK3 føler en tryghed ved, at sygeplejersken kommer til ham. Tryghed ”Også det at man kan spørge ind til forskellig medicin, så kan jeg spørge om det virkelig kan passe at jeg får ondt i maven af det her…” DK3 synes det er godt, at sygeplejersken besidder en merviden i forhold til medicinen, som han kan gøre brug af. Merviden Tryghed ”Jeg er tryg og har tillid til dem som kommer, men der er nogen hvor jeg holder øje med om det de laver er rigtigt og så siger jeg det til dem. Det er jo ikke fordi jeg skal være efter dem, men det er da fuldkommen tåbeligt, hvis de laver noget der er forkert, så skal de jo bare komme senere og lave det om igen.” DK3 føler sig tryg og har tillid til sygeplejersken, men føler dog, at han bør observere, hvordan de udfører opgaverne. Tryghed Tillid ”Vi tæller selv piller op, så sidder vi her og hygger os en søndag. Vi kan jo godt få sygeplejersken til at hjælpe os, men det er nu så hyggeligt.” DK3 og hans hustru står selv for medicinadministration, hvilket giver dem et frirum. Frihed ”Der er tryghed i, at sygeplejersken kommer og ved noget om medicinen, så kan hun være med til at sige: hov… det der skal vi lige have kigget nærmere på og så tager vi det op med lægen.” Sygeplejerskens merviden om medicinen giver en tryghed for DK3. Merviden Tryghed ”Når der står mellem ni og ti på sedlen, så hjælper det ikke noget at de kommer klokken otte, bare fordi de lige har vejen forbi og ikke gider køre Sygeplejerskerne bør være fleksible i deres planlægning, så de kan tage hensyn til DK3’s behov. Fleksibilitet Side 56 af 89 tilbage senere. Det kan jeg ikke bruge til noget.” ”Som jeg nævnte tidligere, så er det jo langt over 100 der er kommet her og det kunne jo være skønt, hvis man nogenlunde vidste, hvem der kom her. Altså hvis der var tre, måske fire forskellige sygeplejersker der kommer og så måske fire forskellige hjemmeplejere der kommer. Det er jo noget man har bestræbt sig på, på sygehuset – at man får et tillidsforhold til dem som kommer. Det kunne jeg godt tænke mig, at man kom til, at kende dem som kommer her, lidt mere end bare lige.” DK3 ønsker, at blive informeret om hvem der kommer i hjemmet, samt at det kun er en lille gruppe af sundhedspersoner, der kommer i hjemmet. Da han mener, dette giver et bedre tillidsforhold. Tillid ”Sygeplejersker der kommer her, de kommer ikke bare fordi de skal ind og ordne de strømper eller kigge til et sår. De spørger også ind til, hvordan går det så med jer. Og så kommer det der med trygheden jo. Men det smuldrer jo så lidt, når man godt ved, at om tre dage så er det en anden der kommer og tre dage senere så kommer der endnu en.” Her fortæller DK3, at trygheden opstår ved, at sygeplejersken spørger ind til personerne, og ikke kun kommer for at udføre en ydelse. Denne tryghed forsvinder dog let igen, da det ofte er mange forskellige sygeplejersker, der kommer i hjemmet. Tryghed Sammenhæng ”Vi havde en sygeplejerske som kom her, som vi virkelig var glad for. Hun var altid opdateret, hun vidste hvad hun havde med at gøre. Og hvis vi spurgte ind til noget om det var medicin eller hvad det var, hvis ikke lige hun vidste det, så fandt hun ud af det. Hun var også en af dem der altid havde tid, når hun kom ind. Hun havde tid til lige at stoppe op og sige: Hov, det kan da godt være jeg kommer for at skifte og se til såret på mandens ben, men hvad med hans kone. Hvordan har hun det. Er der lige noget omkring det der medicin vi skal have tjekket op omkring, der eventuelt skal tages op med lægen. Hun gik ind og tog hånd om bare lige Der kom en sygeplejerske i hjemmet, som DK3 opfatter som kompetent, da hun så helheden omkring borgeren og ikke kun kom for at udføre en opgave. Tryghed Tillid Fleksibilitet Sammenhæng Side 57 af 89 det der stod på sedlen. Hun var virkelig kompetent – hun er begrebet på det, der er en kompetent hjemmesygeplejerske.” Side 58 af 89 Bilag 6 – Meningskondensering af Norge 1 Citat ”Jeg oplever en god relation til hjemmetjenesten, jeg kan sige hvad jeg vil, på både godt og ondt. Ifølge det jeg har hørt, så er der respekt for det jeg siger og det tror jeg går på at jeg har fået den dialog med dem. Den har jeg bygget op igennem mange år. Skal du have et godt forhold til hjemmetjenesten, så må du have en god socialkompetence. Med det mener jeg at man må kunne sige at du er ikke god nok til det. Kan man gøre det hos en person? I første omgang fik jeg kritik for dette, fordi det var forskelsbehandling og jeg blandede mig i deres arbejde. Men det er ikke det, det er jo fordi folk skal have kompetence i det de laver.” Kondensering N1 oplever, at han kan sige hvad han vil til hjemmesygeplejen, hvilket skaber en god relation. Han mener, at han har fået en dialog i gang med sygeplejersken, denne er opbygget gennem flere år. En god dialog, mener N1, opstår ved, at man har en god socialkompetence, hvor man kan forholde sig kritisk til den anden person. Han ligger vægt på, at sygeplejersken skal have kompetence i det hun laver. Nøgleord Relation Dialog Kompetence Respekt ”Nogen gange har jeg ikke tillid til dem der kommer, en tillid skal bygges op. Er der nogen der bare kommer ind og sig hej og går igen, så har jeg ikke tillid. Men det betyder ikke mistillid, jeg har i udgangspunktet tillid til sygeplejerskerne.” N1 mener, at tillid skal bygges op, den Tillid kommer ikke af sig selv. Dette Mistillid betyder ikke, at han føler mistillid, da han i udgangspunktet har tillid til sygeplejerskerne. ”Der må være en solidaritet mellem borger og den som er på job. Der må være en forståelse og der må også være en feeling. Som jeg sagde, må man ikke være lige åben overfor alle, men der er også situationer, hvor man må tillade at andre ser dig som du er. Det må være nogen som du ikke behøver at dække rollen for, hvor det ikke er nødvendigt at gå ind i en rolle. Det er en vigtig indsats.” Forholdet mellem borger og personale, mener N1, skal bestå af solidaritet, forståelse og ”feeling”. Han siger, at man ikke bør tillade alle andre, at se hvordan man er. Nogle situationer kræver dog, at man tillader det, da man ikke altid behøver, at være i en rolle. Relation Tillid ”En ting som jeg ser, hvor vigtigt er humor, du må have humor. Jeg tror nok at humor skal ikke misbruges, men den skal være der. Det går an at misbruge humor, men den er god at N1 siger, at humor er vigtig i relationen mellem mennesker. Humor skal være der, men må ikke misbruges. Relation Side 59 af 89 have. Det går ud på at få den ind i samspillet.” ”Jeg synes det er vigtigt når hjemmesygeplejersken er på job, at jeg kommer først og ikke sygdommen. Fx nu skal vi ud til en mand som har xx og han hedder xx, nej, det skal være nu skal vi ud til xx og han har denne sygdommen.” N1 synes, det skal være personen der er i centrum og ikke sygdommen. Relation ”Der er behov for fleksibilitet i sykeplejen for at det skal fungere.” Hjemmesygeplejen skal være fleksibel, siger N1. Fleksibilitet ”Der er forskel på begrænsninger og grænser. Grænser er et begreb som alle har, begrænsninger er ofte noget som i ikke har i samme grad som for eksempel jeg har. Derfor klarer i ikke at sætte jer ind i min person. For at kunne gøre et forsøg, må i sætte jer ind i den i møder og derefter kommer sygdommen. Jeg har mødt nogle mennesker som har klaret det, men ikke alle.” N1 siger, at alle mennesker har grænser, som de vil gå til. Nogle har derudover også begrænsninger i, at kunne udføre det de gerne vil. N1 mener, at begrænsninger hos borgeren gør, at sygeplejersken ikke altid kan sætte sig i borgerens sted. Mødet mellem sygeplejerske og borger kræver derfor, at sygeplejersken har sat sig ind i personen og derefter sygdommen. Det er ikke alle sygeplejersker, som kan dette. N1 fortæller, at sygeplejersken skal kunne se det hele menneske og ikke kun øjeblikket. Relation N1 ønsker, at sygeplejerskerne er mere fleksible. Hvilket dog afhænger af mennesketyper og arbejdsopgaver, for at være muligt. Fleksibilitet ”De skal kunne forstå, at det her kører ikke på autopilot, det her er et levet liv. Det er det her jeg har og overgangen fra det ene til det andet kan gå veldig hurtigt.” ”Jeg kunne ønske at nogen sygeplejersker var mere fleksible, det er ikke alle som er dette. Det afhænger af mennesketyper, men også hvor meget arbejde de har i løbet af dagen.” ”Jeg har ikke faste tider for hvornår N1 kan ringe efter sygeplejerskerne, de kommer igennem dagen, men jeg når han har behov for hjælp. kan ringe efter dem når jeg har behov for det.” Relation Fleksibilitet Side 60 af 89 Bilag 7 – PubMed litteratursøgning Side 61 af 89 Bilag 8 – CINAHL litteratursøgning Side 62 af 89 Bilag 9 – Artikel: ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” ian Journal ofCaring Sciences EMPIRICAL STUDIES doi: 10.1111/j.14716712.2012.00983.x Patients' experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and self-determination Marie Holmberg RN, BA, MA (Lecturer), Gudrun Valmari RN, BA, MA (Lecturer) and Solveig M. Lundgren RN, PhD (Associate Professor (senior lecturer)) Institute of Health and Care Sciences, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Goteborg, Sweden Scand J Caring Sci; 2012; 26; 705-712 Patients' experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and selfdetermination The aim of this study was to describe patients' experiences and perceptions of receiving nursing care in their private homes. A home is a place of security, independence and an arena for one's own routines. When nurses enter a patient's home, there are expectations from both sides which affect the social interaction. Maintaining patients' dignity demands that the nurse gets to know the patients and shows respect for their autonomy and integrity. A qualitative research method was chosen. Twenty-one patients with homecare nursing were interviewed in open interviews during 2008. Data were analysed according to the principles of interpretive description. The results are described in terms of three main themes: to be a person, to have trust and to have self-esteem. Patients reported experiencing certain events that could pose threats to their dignity, integrity and autonomy, as well as to their trust in nursing care. Patients have to deal with this ambiguity of accepting care while simultaneously maintaining inde- pendence and privacy. The nurses were perceived not as a guest but as professionals who would carry out a task in the interest of the patient. For patients, there is a duality in receiving homecare nursing and still exerting independence and self-determination in their homes. The patients developed strategies to balance their own privacy and dignity, despite the inconveniences the nursing treatment and procedures involved. This empowered them in their relationship with the professional caregivers. Keywords: homecare nursing, qualitative interviews, interpretative description, duality in receiving care, guest-host, dignity, independence, self-determination. Submitted 27 July 2011, Accepted 9 February 2012 Introduction In many Western countries, care of the elderly is shifting from hospital-based care towards home care (1, 2). The trend in Sweden also moves towards frequent homecare nursing which demands registered nursing skills to per¬form sophisticated nursing and medical interventions (3). Homecare nursing involves encounters between a profes¬sional nurse and patient in his/her private sphere. It is thus of interest to examine what it means to receive care in one's own home and what the meeting between patient and nurse implies. Patients receiving homecare nursing expect qualified nursing care and state their right to feel secure in the caring situation (1). Correspondence to: Solveig Lundgren, Institute of Health and Care Sciences, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, PO Box 457, SE-405 30 Gote- borg, Sweden. E-mail: solveig.lundgren@gu.se 705 © 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science self-determination, which denotes the ability to control one's own life and perceived values, which may also mean to assign another person to make some decisions. An important aspect of respecting patients' autonomy is to determine the core values patients prioritise (7, 8). The ideal value of the home is one that gives the individual indisputable right to self-determination and autonomy (9). For older people, being treated at home signifies living a life of independence and the ability to make use of their own existing resources, suggesting a sense of control over life and a determination to remain active (10). Background A home is perceived as an intimate and positively charged sphere, which means the right to be oneself, feel safe and create one's own routines (3). Roush and Cox (4) asserted that the meaning and function of home can be described in terms of three dimensions across cultures: home as a familiar place for comfort, home as a centre for everyday experience in space, time and social life, and home as a protector of privacy, identity and safety. As the notion of home is multidimensional, it may differ from one family to the next. Home is also related to the concept of community, intimacy and loving relationships, care and security and can be seen as a holy place in a secular world. Hilly (5) considers that the home is considered the best place for care because the familiar surroundings support the maintenance of daily activities, appear to raise self-esteem and preserve integrity. A person's right to autonomy should be respected by other people. Part of this autonomy means securing the person's ability and opportunity for decision and action (6). To be autonomous includes However, the activity of the nurses can disrupt the family's patterns of protection within the home. Their activities might threaten the sense of a private refuge and identity that the home affords. It is important that nurses recognise patients who may find it difficult and inconve- nient to maintain control over their own environment (4). Although space for nursing care in the home is planned by the nurse in accordance with the specific circumstances, ambivalence could occur concerning the ultimate respon- sibility for the care (11).When the patient and the nurse meet in the patient's home, a variety of expectations from both sides govern the interaction. The nurse's role is the professional Side 63 af 89 helper who is to meet the patient showing respect and dignity (12). Every human being should be affirmed through being seen, heard and taken seriously (13) . Dignity means to be respected and not to be exposed (14) . An individual's dignity is attached to the fact that he or she is a human being, which is related to the person's identity and as such linked to the individual's body and mind and can be changed by circumstances in life (15). The life skills shape a foundation for wisdom, indicating that wisdom is not developed equally in all. This does not mean that it is appropriate to meet people differently in that every person has the right to human dignity (16). If nurses violate the patient's dignity, they are simulta- neously violating their own dignity (13, 17). Maintaining patients' dignity requires that nurses get to know and understand the patients and, accordingly, carry out indi- vidualised treatment with respect to the patients' autonomy and integrity (18). Patients can be seen as dependent when receiving health care, although many reject the feeling of submission and the sense of dependence. They maintain their self-image using different strategies, that is by pointing out their personal strengths and qualities and emphasising their active role in daily life and in different social settings (19). Nurses feel they have the ability to educate and inform the patients to enhance patient comfort and sustain the patients' ability to live in their own homes. This process may create a situation of power imbalance if nurses believe they know what is best for the patient (20). If nurses have difficulty accepting the patients' values and lifestyles, or their decisions, the development of a trusting relationship is greatly impeded (21). Further© 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science 706 M. Holmberg et al. more, studies have shown that nurses working in home care consider themselves guests in the patient's home (22, 23). At the same time, they are also aware of their professional status which occasionally dominates and, in turn, generates a demand to handle the question of distance and closeness in the nursepatient relationship (22). To be cared for at home implicates an advantage that many patients accept, but it also means that professionals, often strangers, must be given access to the homes according to conditions created by the circumstances that may appear to be beyond individual control. Many studies have reported on experiences and conceptions about homecare nursing from a professional perspective, whereas proportionally less interest has been paid to how patients perceive and experience homecare nursing. Aim The aim of this study was to describe patients' experiences and perceptions of receiving nursing care in their private homes. Design The present researchers are well anchored in the field and have in a previous observation study followed homecare nurses in their work in this actual district (24). To understand patients' experiences of receiving homecare nursing, a qualitative approach was considered most suitable. The method of interpretive description was chosen to achieve insight into the phenomena in clinical situations (25). This approach is grounded in, and appropriate for, generating nursing knowledge (26). To gain knowledge of patients' previously unexplored experiences, this method allows going beyond descriptions in that interpretations are made to capture the patients' perspective (27). Participants The homecare nursing was carried out in a suburban dis- trict of a large city in Sweden. The nurses performing the home care were asked to contact a number of patients, able to talk and understand Swedish, who were receiving homecare nursing. Twenty-five patients declared willing- ness to take part in the study and were contacted by phone a few days later by the interviewers to confirm their participation. Each participant was free to decide the time for the interviews. Four patients were too sick or died before the interview tookplace. Thus, 21 patients (11 women and 10 men) accepted and gave their informed consent. These patients were depending on homecare nursing at differ- ent levels - from a daily medical injection to advanced nursing care. Participants' demographic data are presented in Table 1. Side 64 af 89 Participant Table 1 Summary of participant demographics characteristics Gender Age (years) Residence Living situation Duration of home care Visit by the nurse Specifics Female Male Median Range Apartment Terrace house/bungalow Married/living together Single/widower/widow <6 months 6-12 months 1-2 years 8 years One to three times a day Every other day three times a week Less than once a week Number of Participants 11 10 82 52-99 19 2 6 15 6 4 10 1 10 8 3 Data collection Open-ended interviews were conducted with the patients in their homes between June and November 2008. The authors interviewed seven patients each. The interviews lasted from 60 to 90 minutes. The patients were invited to share their personal experiences of home care without fear of any influence on the care received. The main question posed was as follows: What experiences do you have from receiving homecare nursing? The interviews were carried out as dialogue to reflect the interviewer's genuine interests and to ensure the informants' statements. The interviews were audio- recorded with the participants' permission and tran- scribed verbatim. Ethical considerations The study was approved by the local ethics committee at the University of Gothenburg (study code 251-08). Written and verbal information about the study's purpose and approach was provided. The patients were also informed that participation was voluntary, that they could withdraw from the study at any time without explanation, and that it would not influence their care. Verbal consent was obtained from all participants. The interview situations were characterised by openness and trust. In addition, each patient was assured confidentiality and that the interview material would be handled sensitively. Quotations in the Finding section were carefully chosen in order not to reveal the identity of any of the patients or risk breeching confidentiality. 707 M. Holmberg et al. Data analysis A critical review of the present knowledge conducted in the area formed the basis for the design and preliminary analytic decisions. The data analysis, guided by general principals of interpretative description outlined by Thorne et al. (25, 26), was conducted in a systematic fashion through reflection, critical examination and informed questioning. The analysis began with reading and reread- ing the texts to grasp an overall meaning, and active dis- cussions upon the transcript took part in our research team meetings. The interpretation process was by this initiated and underlying meanings revealed. Codes were then cre- ated and reflected on, according to the thematic patterns that emerged. Significance was identified, and variations in the patterns became obvious and relevant from a clinical perspective. The findings were conceptualised and reflected on according to the emerging meanings in terms of similarities and differences. These concepts manifested the patients' experiences and were then organised into subthemes and themes (28). Findings Eight subthemes emerged describing experiences and perceptions of homecare nursing. The subthemes were organised into three themes: to be a person, to maintain self-esteem, and to have trust. The subthemes are illus- trated with quotes of patients' remarks from the interviews. To be a person © 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science Being a person meant to be respected as a unique indi- vidual. Patients wanted to feel that the visits were personal meetings between them and the nurse. It was important that the nurse valued the patients' private dwelling and right to participation and decision-making. The patients expected to be treated with Side 65 af 89 respect reasoning that the care was performed in their own homes and that they disliked being treated as a sick person. Instead, the patients wanted to be recognised as individuals, to be paid interest to, to be talked to and listened to, and to discuss their daily living in human-to-human communication. expectations. Some patients reported that they had denied visits from certain nurses who treated the patient in a humiliating manner or otherwise behaved inappropriately. When I dared to open the door the nurse rushed in and there I stood and couldn't turn around or anything. I heard that he ran into To defend one's privacy. The patients meant that they had the right to have expectations on the nurse's behaviour and the right to deny entrance to nurses who did not behave according to their Side 66 af 89 the kitchen and called out, hurry, hurry. I tried to close the door and get out into the kitchen. Then he said, - I'm in a hurry. Well, ifyou are in a hurry, you shouldn't come here, I said. Neither did the patients want to have their home judged as to whether it was in order or not. It's really hard - that they are looking at what my home is like. I don't like that.... The nurses frequently re- ceived mobile telephone calls during the visits, calls that mostly came from colleagues or other patients. Some patients perceived these calls as being discourteous. When nurses complained about their stressful job situation, the patients had rejected these dissuasions as they did not want take on the role as the one causing the stress. One patient expressed this view in the following way: I think it's wrong of them to say that they are so busy and the job is so hectic.... I can't help that they have a lot to do... they shouldn't come to me and say it; they should go to their boss. To make choices. To be offered and choose homecare nursing can facilitate daily life, especially for those who find it inconvenient or difficult to visit the health care centre. I used to go to the health centre, but I can't do it right now. If I were healthier, I would be able to go to the clinic but it's not really possible these days. Another patient describes it this way: To have homecare nursing is fine. I don't have to make trips to the health care centre, it's possible, but it costs a lot of money. The patients also felt relieved to be able to avert the nurse's visit on a day when their strength was reduced and to be in a position to make choices in connection with the nursing care given. It was too much for me today, so he just dressed the wound - but I ought to have had a shower and be washed before the visit. There were opportunities to influ- ence the date or time of the nurse's visit when special needs were declared. It happens of course that I stay with my son. Then I say that tomorrow night I'm not here. Can you prepare the drugs and I'll take care of them myself? Participating infellowship. The patients wanted to take part in the nursing tasks. If they could manage, they prepared themselves before the nurse's arrival, which could involve having a shower, sitting in the chair where the treatment was to take place or taking out the equipment needed. At five o'clock, I sit in my chair. They don't have to waitfor me to get ready. I'm ready when they come. The patients sometimes gave instructions to nurses who had not previously carried out specific tasks. Patients also appreciated that the nurses kept them informed they take their time explaining and talking about it and tell what it looks like right now. Some- times, the patients are encouraged to participate in the nursing care I cooperate of course, it cannot be avoided. I can help. Firstly, it is difficult to dress the wound alone...................................................... Social benefit. Patients valued when the nurses were more social, that is, that they interacted in an equal social conversation. For patients who lived alone, this could be a welcome break in the loneliness. I havegot to know a number of nice people. We're like a big family. With the time they have, © 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science 708 M. Holmberg et al. we talk a little about anything other than illness. It's also like therapy. For many patients, it was nice to have just a brief chat, sometimes about everyday events or to have a more serious discussion concerning current affairs or global issues. Patients appreciated when the nurses shared something about their personal life and were especially pleased when nurses actually sat down for a while. Some may of course stop and chat and that'sfun. When you are sitting alone it's fun to have someone to talk to. To maintain self-esteem Self-esteem refers to how we view and think about our- selves or the extent to which we have self-respect, self- regard and faith in ourselves. To have self-respect includes having control over oneself and the situation and the necessary courage to set boundaries, which implies that the patient is courageous enough to express dissatisfaction when warranted. Good self-esteem is to maintain the right to make decisions in your own home, including the people you allow into your home and determining the conditions for the visit. Not to surrender. Most patients gave the impression of having the strength to be sympathetic with the nurses' workload and even to be tolerant up to a certain limit. However, they were also able to express dissatisfaction when they felt they were treated unfairly. Patients stated that they were not so seriously ill that they needed immediate attention and thus could accept that others were prioritised. They stay for only 10 or 15 minutes or so. It depends on how much of a hurry they are in. I understand them too; they have people waiting, sick people waiting, so I don't want to stop them. On the other hand, patients expressed an ambition to underscore their own needs and goals, as well as to declare their strength to be respected as individuals. It takes a very long timefor this old man to flare up. So it became a bit animated. But then she softened in her tone. She realised that you can't just say anything to an 86-year-old man even if he is more or less sick. The patients did not want to surrender nor resign in their relationship with the nurse. They wanted as far as possible to feel independent. Not to be a host. The patients saw the nurse as a professional practitioner who was in their home to perform nursing tasks and who eventually had their own key to enter. . they have their own key to get in and they can look for the prescriptions in the folder. Although the nurses could come and go quite freely in the patient's home, they were expected to respect the privacy of the patient's home. They know where things are but they always ask before if they have to get something in the linen cupboard. The patients were aware that the primary purpose of the homecare nurse is to give care in connection with an illness or injury and not to act Side 67 af 89 as a guest. They are all welcome because they do their job. They come here to do ajob.... They also see it like that. Because the encounter between the patients and the nurse originated from a medical prescription that specified the patients' needs for homecare nursing, they felt no responsibility to act as a host or to treat nurses as guests, although they wished to be properly dressed and have their homes in order when the nurse arrived. On the nurse's arrival, the patients did not want to be occupied with daily house activities, such as preparing dinner or doing the dishes. We have time to finish eating, so I am doing the dishes when the nurse comes .I would, of course, prefer to have cleared the table too, but it doesn't really bother me. To have trust Trust as continuity was linked to both the visiting nurses and how nursing care was performed. Trust required that the care was based on honesty, was available when needed and was skilfully applied so there was no risk of the patient being harmed. It was appreciated when nurses showed commitment to patients' well-being by making extra visits. Need for continuity. The patients expressed a strong desire to have the same nurses and that a change of nurses would not occur too often. Patients who had wounds stressed the importance of having only a few nurses responsible for the dressings. Yes, they're doing their job, I've got no complaints about the nurses as such, but the continuity is non-existent. Nurses also made visits just to make sure that patients were well. In addition to the usual medical task which the nurse performs once a month, he'll come once a week and ask if everything is ok. Although they often had to wait a long time for the nurses to come, patients had confidence that they would eventually come. Mostly the patients waited as long as possible before contacting the nurse. Occasionally, the expected nurse did not show up at all or a new, unknown nurse would come instead. For the patients, this meant that they were obliged to wait and other planned activities were postponed or cancelled. On numerous occasions it has been terrible and they have not come at all. They don't keep in touch. Everything becomes haphazard. I sit here waiting and I can't do anything else. Trust in the nurses' skills. Generally, patients had great confidence in the knowledge and skills of the nurses. They take good care of me in every way; they're talented, I think. Even if the nurses did not know the patient and did not know in detail how the nursing care should be conducted, the patient did not feel exposed to any risk or danger. Some- times there are extra nurses. They are skilled too and know ex- actly what to do... so I know I willgetgood help. The patients felt that nurses requested their knowledge and experience to make sure that nothing went wrong when necessary. On occasion, patients felt that the nurses were not performing the task with the desired competence. In these © 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science 709 M. Holmberg et al. instances, the patients saw this as a consequence of shortage of time rather than lack of skill. Discussion Study limitations As all the patients lived in the same area and received homecare nursing from the same community, the result cannot be transferred to all forms of homecare nursing organisations. The tendencies in the findings, however, are consistent with previous research and in this respect help to further our knowledge about patients' experiences of homecare nursing. The strength of this study is that the patients were of varying age, sex and duration of home care. The true value of the study is strengthened as it describes phenomenon with relevance to nursing research in a field where researchers conducting this study have experience (25, 26). To establish credibility and depend- ability, the full text of the interviews was read by all authors and all authors carried out the first reading inde- pendently. The analysis proceeded guided by discussions between the authors in the search for interpretive descriptions of the phenomenon. The authors agreed that the presented description was the most reliable, although alternative descriptions were considered. Patients' experiences of homecare nursing The patients were keen to point out that they preferred homecare nursing, largely because they found it conve- nient, noting it was a better alternative than going to the clinic. However, since being cared for at home also means to be in an intimate and positively charged sphere, and it might lead to a positive attitude towards homecare nursing as such. Being in one's own home also means the right to be oneself and stick to one's own routines (3). This can be a basis to not find themselves at the mercy of others' dis- cretion. Patients participated in their own care by being prepared for the nurse's visit. Patients explained this preparation as a means of saving time for the nurse, but could also be a way to avoid feeling like a burden on the nurse. Although the patients sought to be prepared before the nurse's visit, they admitted that they had no obligation, either spoken or unspoken, to meet any requirements. According to Lantz (8), within homecare nursing, there are two roles in the home: the role as host and the role as guest, with the former inviting the latter into his or her home. Nurses tend to see themselves as guests in the patients' home, and as such, they have the intention to accept and respect the home and living conditions (21, 22). In this study, the patients denied the relationship as similar to guest and host in the encounter between nurse and patient. Rather, the patients declared that the nurse came to fulfil a duty while Side 68 af 89 the patients mostly felt free to comment on the nurse's behaviour or how the work was performed. Overall the patients were satisfied receiving homecare nursing; however, there were a number of things they did not feel entirely pleased with. They expressed their strong wish and need for continuity. Some patients declared a preference for one nurse over another, or they referred to the importance of continuity in relation to a specific nursing activity (e.g. treatment of a wound) and those wishes were met as far as possible. Communication such as 'everyday chat' with the visiting nurse made the patients feel that they were ordinary people. To be treated as a person and not an object gives the patient a feeling of being respected (29). Moreover, patients liked to know a little about the personal side of the nurses. The patients were pleased when the nurses shared some opinions or gave a little glimpse of their private life. For many older people, the social network merely consists of family, close friends and professional caregivers (9). Patients expressed a sense of self in that they clearly described situations in which they did not allow themselves to be infringed upon (e.g. to be badly treated or neglected). Even if the patients are not able to act inde- pendently and carry out all decisions, they can still expe- rience self-determination if their wishes and decisions are fulfilled (6). Although the patients were aware of their need for nursing care, they did not accept being looked upon as weak and dependent. However, the patients knew that they were reliant on the nurses' visits. They claimed that the nurses had duties to fulfil, such as arriving within the agreed time, treating the patients as worthy individuals and devoting their full attention during the visit. Individ- uals have the right to dignity, to be informed and to make decisions for themselves (30). The patients felt respected when the nurse arrived on time and also felt secure and reassured when the nursing care was performed with skill and with focus on the patient's needs. Efraimsson et al. (31) found that patients experienced trust and security when professional careers were punctual and skilled in performing technical tasks, but they expressed disappointment, uncertainty and grief when they received less help than was agreed. Patients in the present study reported that they seldom felt sure what time nurses would arrive. Yet, the patients were often inclined to give rational explanations to why the nurses could not arrive on time (e.g. nurses had much to do or there were other patients who were sicker and therefore needed to be prioritised). This way of thinking can be understood in the sense that the patients were keen to demonstrate their ability to show an understanding of other people's thoughts, feelings and behaviour. By not taking it personally, the patients rejected to feel humiliated or offended. On the other hand, it also caused irritation and disappointment when the nurse was significantly delayed. Öresland et al. (32) found that patients were © 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science 710 M. Holmberg et al. honouring their independence but felt it lost when nurses did not keep to the timetable, the patients then felt that they were inhibited to organise their day. In spite of the inconvenience of waiting for the nurse's visit implied, the patients hesitated to make a telephone call to obtain information. To protest against the authority of the care- giver might lead to a perceived risk of being subjected to poorer quality of care (33). The patient also found it unsatisfactory when the nurses often stated very broad timelines for the visits because this for the patient meant being tied up and occupied bay waiting. Patients were cognisant of their dependency on the nurses' visits and therefore had to adapt their everyday life accordingly. As there was little opportunity to influence the nurses' schedules, patients had to acknowledge nurses power over the nursing routines. Hewitt-Taylor (33) suggests that one way for nurses to exercise power is being in possession of knowledge and information and using these in setting the agenda. Despite this, the patients still expressed a sense of independence and a possibility to be involved and participate in the actual care. In addition, the patients felt they had sufficient power to set limits for what was acceptable as good treatment and care. Rundqvist (34) describes empowerment in a nursing perspective as a patient-nurse relationship that is based on the nurse's faith in the patient's ability and allows the patient to take control and responsibility of his or her own life. In this study we found, despite the fact that the patients were tied up waiting for the nurse's visits, they gave no signs of feeling powerless in their relation to the nurses and the nursing care given. Patients consider that when it comes to a critical point, they can voice for need of change, but they mostly choose to abstain as long as possible. Conclusion This study revealed a duality in the way patients perceived home care. On the one hand, patients were aware that homecare nursing was their choice and that they could maintain dignity and self-determination as they were in their own homes. On the other hand, the patients found it irritating to have to wait for the nurse's visit, to accept calls from nurses they did not know. The patients also found it degrading when they had to adapt their own activities to the routines of the nurses. Patients balance this duality by having rational explanations for alleged deficiencies in the nursing care and admitted no feelings of powerlessness or disclosure. Patients receiving care in their private homes expressed independence, strength and self-esteem, which empowered them in their relationship to the nurse although they in practice where in a depending position. We consider that the knowledge from this study can lead to improvements in clinical practice by develop routines which supports continuity and time planning. The nurses ought to have in mind that for many patients, the visit Side 69 af 89 often also means a social occasion which the patient is looking forward to. Nurses should view the patients receiving homecare nursing as individuals who have the capacity to maintain dignity and self-determination. Acknowledgement We wish to thank all patients who participated in this study and the coordinator for the homecare nursing who mediated the contact with the patients. Funding 711 M. Holmberg et al. This research received no specific grant from any funding agency in the public, commercial or not-for-profit sector. Conflict of interest No conflict of interest has been declared by the authors. Side 70 af 89 References 1 Temmink D, Francke A-L, Hutten JBF, Zee J, van der Huijer Abu-Saad H. Innovations in the nursing care of the chronically ill: a literature review from an international perspective. J Adv Nurs 2000;31(6): 1449-58. 2 Markel-Reid M, Weir R, Browne G, Roberts G, Gafni A, Henderson S. Health promotion for frail older home care clients. J Adv Nurs 2006;54(3): 381-95. 3 Silferberg G. Ternerstedt B-M. Om vard av aldre i livets slutskede (About the care of elderly in the final stages of life), in Hemmet och vardetiken (The home and care ethics) (Silferberg G ed.), 2007, Studentlitteratur, Lund, 17-29. 4 Roush CV, Cox JE. The meaning of home: how it shapes the practice of home and hospital care. Home Health-care Nurse 2000;18(6): 388-94. 5 Hilli Y. Hemmet som ethos: en idéé- historisk studie av hur hemmet som ethos blev evident i halsosysterns vardande under 1900talets forsta halft. (The Home as Ethos. A History of Ideas Study of how the Home as Ethos Became Evident in Public Health Nurses' Caring during the First Half of the 20th Century). 2007, Dis¬sertation from the University of Abo, Vasa, Finland. 6 Nordenfelt L. Hemmets varden (The values of the home). In Hemmets vardetik. Om vard av aldre i livets slutskede (Home Health Care Ethics. About the Care of Elderly in the Final Stages of Life) (Silfverberg G, ed.), 2007, Studentlit¬teratur, Lund, 119-34. 7 Sandman L. On the autonomy turf. Assessing the value of autonomy to patients. Med Health Care Philos 2004;7: 261-8. Final Stages of Life) (Silfverberg G, ed.), 2007, Studentlitteratur, Lund, 3145. 10 Eloranta S, Routasalo P, Arve S. Per- sonal resources supporting living at home as described by older home care clients. Int JNurs Pract 2008;14: 308¬14. 11 Skott C, Lundgren S. Complexity and contradiction: home care in a multi- cultural area. Nurs Inquiry 2009; 26(3): 223-32. 12 Gafvert A, Ek A-C. Forvantningar och patienttillfredsstanelse i hemsjukvard. En kvalitativ studie. (Home nursing patients' expectations and satisfac- tion. A qualitative study). Nordic J Nurs Res 1996;16(2): 19-24. 13 Edlund M. Manniskans vardighet. Ett grundbegrepp inom vardvetenskap. (Human Dignity - a Basic Caring Science Concept). 2002, Dissertation from the University of Abo, Vasa, Finland. 14 Widang I, Fridlund B. Self-respect, dignity and confidence: conceptions of integrity among male patients. J Adv Nurs 2003;42(1): 47-56. 15 Nordenfelt L. The varieties of dignity. Health Care Anal 2004;12(2): 69-81. 16 Nordenfelt L. Dignity and the care of the elderly. Med Health Care Philos 2003;6: 103-10. 17 Haddock J. Toward further clarifica- tion of the concept 'dignity'. J Adv Nur 1996;24: 924-31. 18 Randers I, Mattiasson A-C. The Expe- riences of Elderly People in Geriatric Care with special reference to integ- rity. NursEthics 2000;7(6): 503-19. 19 Ellefsen B. Dependency as disadvan- tage patients' experiences. Scand J Caring Sci 2002;16: 157-64. elderly clients. J Adv Nurs 1993;18: 1903-10. 22 Oresland S, Maatta S, Norberg A, Winther Jorgensen M, Lutzen K. Nurses as guests or professionals in Home Health Care. Nurs Ethics 2008; 15(3): 373-85. 23 Spiers JA. The interpersonal contexts of negotiating care in home care. Nurse-patient interactions. Qual Health Res 2002;12(8): 1033-57. 24 Lundgren SM, Holmberg M, Valmari G, Skott C. Home care encounters in a multicultural context - a diverse space for caring. Int J Hum Care 2011; 15(1): 23-30. 25 Thorne S, Kirkham SR, O'Flynn- Magee K. The analytic challenge in interpretive description. Int J Qual Meth 2004;3(1): 1-11. 26 Thorne S, Kirkham S, MacDonald- Emes J. Interpretive description: a noncategorical qualitative alternative for developing nursing knowledge. Res Nurs Health 1997;20(2): 169-77. 27 Gillispie M. Issues and innovations in nursing education. Student-teacher connection in clinical nursing educa- tion. J Adv Nurs 2002;19(6): 566-76. 28 Thorne S. Interpretive Description. 2008, Left Coast Press, Inc., Walnut Creek, California. 29 Widang I, Fridlund B, Martensson J. Women patients' conceptions of integrity within health care: a phe- nomenographic study. J Adv Nurs 2008;61(5): 540-8. 30 Harre R. The Singular Self: An Introduc- tion to the Psychology of Personhood. 1998, SAGE publication Ltd, London. 20 Henderson S. Power imbalance between nurses and patients: a potential inhibitor of partnership in care. J Clin Nurs 2003;12: 501-8. 21 Trojan L, Yonge O. Developing trust- ing, caring relationships: home care nurses and 31 Efraimsson E, Hoglund I, Sandman PO. The everlasting trial of strength and patience': transitions in home care nursing as narrated by patients family members. JClinNurs2001;10(6): 813-9. © 2012 The Authors Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring Science 8 Sandman L, Munthe C. Shared deci- sion-making and patient autonomy. Theor Med Bioeth 2009;30: 289-310. 9 Lantz G. Hemmets betydelse (The home's significance). In Hemmets vardetik: Om vard av aldre i livets slutskede (Home Health Care Ethics: About the Care of Elderly in the Side 71 af 89 32 Oresland S, Maatta S, Norberg A, Lutzen K. Patients as 'Safeguard' and nurses as 'Substitute' in Home Health Care. Nurs Ethics 2009;16(2): 219-30. 33 Hewitt-Taylor J. Challenging the bal¬ance of power: patient empower- ment. Nurs Stand 2004;11(18): 33-37. 712 M. Holmberg et al. 34 Rundqvist E. Makt som fullmakt. Ett vardvetenskapligt perspektiv. (Power by Proxy. A Healhcare Science Perspective). 2004, Dissertation from the Univer¬sity of Abo, Vasa, Finland. Copyright of Scandinavian Journal of Caring Sciences is the property of Wiley-Blackwell and its content may not be copied or emailed to multiple sites or posted to a listserv without the copyright holder's express written permission. However, users may print, download, or email articles for individual use. Side 72 af 89 Bilag 10 –Artikel: ”Nurses as guests or professionals in home health care” Nurses as Guests or Professionals in Home Health Care Stina Öresland, Sylvia Määttä, Astrid Norberg, Marianne Winther Jörgensen and Kim Lützén Key words: discourse analysis; ethical appeal; guest or professional; home nursing care The aim of this study was to explore and interpret the diverse subject of positions, or roles, that nurses construct when caring for patients in their own home. Ten interviews were analysed and interpreted using discourse analysis. The findings show that these nurses working in home care constructed two positions: 'guest' and 'professional'. They had to make a choice between these positions because it was impossible to be both at the same time. An ethics of care and an ethics of justice were present in these positions, both of which create diverse ethical appeals, that is, implicit demands to perform according to a guest or to a professional norm. Introduction The treatment and care of patients in their own homes has become a more common model for the organization of health care in the western world.1,2 The intention of this type of care is mainly to prevent or delay the use of, or substitute for, long term and acute institution-based services. The demand for home care services is expected to become more complex as the population ages and more people are discharged from hospital earlier, with multiple health problems and the need for advanced nursing care.3-5 Technological advances have allowed for more medical treatments to be carried out, as well the use of monitoring devices, in private homes.6 Such care, sometimes called 'hospital-at-home', is often put into practice by teams of hospital nurses de- livering complex care.7 Whether hospital-at-home care is cheaper than the same care provided in hospital is doubtful.7 In addition, there is an increasing number of peo- ple who receive assistance with their general activities of daily living owing to dis- abling conditions or the frailties of age.8 A focus on 'place' is becoming more common in the nursing literature. In a study comparing nursing research and health geography, scholars have shown that there are different categories of the concept of place identified in the nursing literature.9 Address for correspondence: Stina Öresland, Department of Nursing, Umeå University, Umeå, Sweden. Tel: +47 93643831; E-mail: t_oere@online.no Nursing Ethics 2008 15 (3) © 2008 SAGE Publications 10.1177/0969733007088361 Side 73 af 89 372 S Öresland et al. One such category is that place for individuals is experienced as 'situatedness', 10-12 a sense of belonging; that is, 'the meaning and significance people accord to a specific place' (p. 204). 9 Another category considers the construction of a social place in terms of interpersonal relationships occurring between nurses and patients 13-17 and between nurses and relatives.1820 The power balance between patients and nurses in hospital has been the focus of much research.21-23 Power asymmetry may, however, be different in home care. Home as a private sphere can be perceived to have moral (normative) dimensions, mainly because 'ownership' designates who has the power. At the same time the 'owner' is dependent on professional care.10, 21, 24-26 This creates a power imbalance. Home as a place of care sometimes has to be negotiated27 because receiving care at home impacts on the daily rhythm of all those in the household.28 People may feel sad when they have to move from their homes to enable their heath care needs to be met,29 and when, as an alternative, nurses enter patients' homes as 'outsiders', they may have different goals and interests to patients and a process of negotiation may be needed. Researchers have pointed out the need to study the diverse positions (or roles) nurses take in their relationships with patients, as well as the ethical implications of these in home care.30,31 For example, there may be conflict between the different positions that nurses take up and patients' demands to influence their care. Sometimes the metaphor 'guest' is used to describe a nurse practicing in patients' homes,32 although most studies have not explicitly explored nurses' position as guests.33,34 How then, do nurses describe themselves and the care given to patients at home? Social constructionist epistemological framework and discourse analysis The present study is based on a social constructionist epistemological framework 35-37 sometimes used by health care researchers.38 According to Burr35 and to Winther Jörgensen and Phillips36 there are four key premises on which the idea of social con- struction are built. First, language has an important role in the social construction of identities, relationships and systems of knowledge. Second, this includes a critical approach to knowledge; that is, knowledge cannot immediately be seen as objective truth because we see the world through our own concepts.35,36,39,40 When we talk about something, for example, about nursing, we use concepts often associated with nursing, such as women, patients and care. These preconceptions influence how we perceive and understand nursing.39 Third, the ways in which we perceive and represent our view of the world are historical, culture specific and contingent.35 No positions or roles are fixed; these are constructed by fusion between an individual person's self-image and the situational norms about how one should be and act.40 This is sometimes called a 'subject position'.36,41 The fourth premise is that a connec- tion exists between knowledge and social processes or actions. Our way to appre- hend the world and create knowledge is constructed in social interactions by which we develop norms about 'mutual truth' and argue about right or wrong.39 Discourse analysis is thus guided by the social constructionist epistemological framework.35,36 The term discourse can be explained as 'a certain way to talk about and understand the world' (p. 7).36 Discourse analysis is widely used as a term for the inquiry into discourses and is concerned with how an individual's experience is historically and socially (contextually) constructed.40 Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 74 af 89 Nurses as guests or professionals 373 Aim of the study The aim of this study was to explore how nurses describe themselves (i.e. which subject positions they say they take) while caring for patients in their own homes. Ethical considerations The Ethics Committee at the Medical Faculty, Gothenburg University, Sweden (Dnr.246-05) approved the study. The nurse participants were informed about the purpose and content of the study, and were guaranteed that neither they nor their place of work could be identified. They were also informed that participation was voluntary, that all information would be handled confidentially, and that they could withdraw if they were discontented in any way, without giving any reason for their decision. Method Selection of respondents and settings The participants were home care nurses working in two health sectors in Sweden, who provided care to patients at home. Potential participants were selected by the nurse manager and 10 (nine women and one man) agreed to participate. Purposive sampling was used and selection was made on the basis of experience as a nurse in home care who could articulate this experience.42 All were registered nurses aged from 42 to 59 years. Three specialized in district nursing, one in intensive care, and the other six in medical and surgical care. They all had experience of providing care to people in both institutional and community settings. Their professional experience varied between 6 and 28 years. Procedure All the interviews took place in the nurses' office. The interviews lasted from 60 to 90 minutes, were audio-taped and then transcribed verbatim. Before the recording started, time was set aside for a short open chat to get to know each other and to allow the respondents the opportunity to ask questions. Then a few open-ended questions were put to the participants, asking them to describe and reflect on their patient care, followed by requests for more detailed explanations or questions focus- ing on significant statements in the interviews. Data analysis Discourse analysis is not a specific method for analysing empirical data, 38,40,43 but all discourse analysis shares a commitment to the constructive nature of language.40 The content of a text is not seen as information about the reality it refers to, but is analysed with the purpose of understanding the structure, tendencies and discourses behind people's expressions.44 Words in themselves are empty and given meaning only in relation to a specific context and other words,40 for example, through binary Nursing Ethics 2008 15 (3) 374 S Öresland et al. Side 75 af 89 opposition to other words.45 According to some researchers those binary oppositions establish 'chains of equivalence', that is, diverse concepts that knit together in relation to what a subject position is and is not.46-48 In the present study, the analysis was conducted in three steps. Initially, the interviews were read over and over again in order to obtain a broad picture of the whole. In this phase the aim became more specific. An inductive approach was used and the analysis focused on how the nurses described themselves according to which subject positions they said they take when caring for patients in their own home. Each interview was then re-read and compared with the other interviews in the light of the whole. During this re-reading two subject positions emerged. We then looked for patterns of similarities and differences between expressions relating to the subject positions. We marked sequences, words and sentences that were associated with each other as binary oppositions. These binary oppositions were elements that were either manifest in the text or implicit at the discursive level. This step was guided by questions such as: where, how and when do these subject positions perform, occur and continue? These binary oppositions establish 'chains of equivalence', that is, diverse clusters in chains that construct the subject positions. Findings The analysis of the interviews revealed two ways for the nurses to construct their subject positions: as a 'guest' and as a 'professional'. These positions were spontan- eously expressed by the participants and provided the opportunities for, and also the obstacles to, caring for patients in their own home. This included the strategies used and activities performed. Guest as a subject position Almost all nurses used the term guest to characterize their position in their relation- ship with patients. This position was constructed from the binary oppositions: we-them, patient's world-nurse's world, subject-object, asking for permission- intruding, taking a low profileobtruding (Table 1). We-them All the respondents described their work in terms of comparison with hospital care and were eager to point out home care as being qualitatively different. They regarded themselves as more committed to patients in home care than in hospital care and believed that hospitals socialized nurses to become authoritarian. They stressed the differences between 'them' (i.e. the hospital personnel) and 'us/we' (i.e. the home care nurses). In institutions one is almost automatically put in place as a patient. You [the nurse] automatically become an authority. You have a given role; in a way you are different. You show this with what you wear and your whole way of being. The whole environ- ment shapes this. Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 76 af 89 Nurses as guests or professionals 375 Table 1 Examples of 'guest as subject position' Subject Position Guest Chain of equivalence Patient's world Nurse's world Subject Object Examples Yes, that [the hospital] is our world. This [home] is the patient's world. I think it is easier to be engaged when you see the person because, in the hospital, I think they become anonymous. The hospital nurses' way of behaving described here is representative of the image of nurses generally. The home care nurses said they did not fit this norm because being in patients' homes required them to behave as guests. Patients' world-nurses' world The nurses described the context of their care and characterized the homes as the patients' world. This meant that the patients, not the nurses, were in command. They said that nurses should adjust to patients' way of living in order to minimize the negative consequences of the necessarily disturbing aspects of their work. They expressed an opinion that the patients could decide more at home, and that their rela- tionship with the patients was more equal in home care than in hospital care. The reason for this was that in home care they met patients on their own terms. You respect the patients' wishes much more in the home than in the hospital. Yes, that is our world. This [home] is the patients' world. I intrude into the patients' world. We serve the patients, that's it. I come into the patients' homes, [but] I am not in charge; the patient is in command and I have to ask what I am allowed to do. The patients' homes were places where patients, not nurses, set the daily routine. Nurses therefore had to observe certain rules of guest behaviour, such as respect for the patients and their homes. Subject-object In home care the relationships between nurses and patients were more symmetrical than in hospital care. The nurses said that, in home care, the patients are subjects, have a history and are known as individuals. They thought that in hospitals patients are almost automatically oppressed and treated as objects. When patients are regarded as objects it is difficult for nurses to be involved with them. I think it is easier to be engaged when your see this person because in the hospital I think they become anonymous. It was important for the nurses to get to know the patients and to build up a close relationship with them in their home. When relationships between the nurses and patients deepened, the patients understood that the nurses were equals and were not Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 77 af 89 376 S Öresland et al. threatening. According to the nurses, equal and close relationships were more difficult to build up in hospital care, when nurses do not have time to get to know patients properly. Asking for permission-intruding The nurses often appeared to navigate between diverse strategies in home care, with communication playing a vital part. They said that to 'barge into' a patient's home and allow themselves 'to take charge' was to force their own values on the patients, which was something they wanted to avoid. The nurses declared their main strategy was to become acquainted with their patients. Another aspect of the communication strategy was always to ask for permission to enter the house and to use the place and space. I ask if I can use the toilet or have a glass of water. I don't just go into the kitchen and help myself. I am a guest and therefore I ask. According to the nurses, 'barging in' and 'taking charge' was not perceived to be compatible with being a guest and not consistent with their personal values. Taking a low profile-obtruding Trust was described as a vital part in the nurses' relationships with patients. The nurses claimed it was important that the patients felt at ease with them, having no fears when the nurses entered their home. one way of not causing worry to patients was to allow them to guide the conversation and for the nurses to imitate the patients' way of talking. The nurses stated they behaved the same when they visited patients' homes as they expected their own guests to behave when they were the hosts in their own home. For example, guests should not set down rules and regulations for their hosts. To show respect and not cross boundaries of any kind was a fundamental responsibility. I don't go into the kitchen and make a sandwich if I am hungry or sit on the sofa and watch TV as if it were my own home. You don't do that. Maybe I stand and look at the bookshelves a little but I don't go into their desk or turn on the music, at least not that actively; I am more passive. The nurses also expressed feelings of unease about possibly not being accepted by the patients. A strategy used to achieve acceptance was therefore to take a low profile, like a guest, when they visited patients in their homes. Professional as a subject position Although the nurses preferred their subject position as guests in patients' homes, this was not always possible, and occasionally they took the subject position of professional. This position was constructed by a chain of equivalence that in turn was built up by the binary oppositions of acting decisively-casually, not a personal friend-personal friend, distance-closeness, matter-of-fact communication-confidence-building communication (Table 2.) Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 78 af 89 Examples of 'professional as subject position' Subject Chain of equivalence Position Professionals Not a personal friende Personal friend Nurses as guests or professionals 377 Table 2 Distancen Closeness Examples I have boundaries because my job is my job and my private life is my private life. I don't mix the two. Even if a relationship develops into a friendship I'm not a personal friend. Acting decisively-casually Every nurse talked about the importance of changing from a casual approach to tak- ing a more decisive stance when the situation demanded. They used diverse methods and routines to achieve this. One was to take control of the care situations. Their routines helped them to organize their care and not be irresponsible. Another way was to organize their day so as to achieve control of the time used. Part of this planning was to prioritize between patients. The nurses referred to this as being 'a patient- responsible nurse'. It was important for them to plan their visits so they could spend a lot of time with certain patients in order to achieve control over their care. They also used various communication methods, such as persuading and negotiating. They expressed that, as an authority, they had the right to be respected because of their nursing and medical knowledge. When differences of opinion occurred between nurses and patients it was necessary to be sensitive to the patients' opinions, although the nurses insisted that they were the experts in nursing and medical matters. They also argued that it was necessary to have enough courage to stand by their own opinion and have trust in their own experience. As a part of their responsibility and decisive actions, the nurses referred to themselves as a source of varied information for the patients and their relatives, for ex- ample, about medication, nutrition and how to use technological equipment. They also gave advice, taught, supported and made decisions for both the patients and the patients' relatives, and sometimes even for patients' helpers. The nurses called attention to the fact that they were alone with the patients and sometimes also with the relatives, and often had no one to ask for advice. You have a huge responsibility in home care. You have a responsibility everywhere but here you are alone at home with the patients. You have to make many decisions and you can't drag in your colleagues again and again but you have to make decisions when you arrive. sometimes we work evenings and weekends and then you can be alone with patients that you have never seen [before]. some factors could jeopardize the nurses' responsibility. This was a possibility if patientsrefused medical care and the nurses' accountability was at stake. Another factor was a constantly chaotic and dirty nursing environment that could jeopardize patients' care. In both cases, the nurses said they had to call physicians and hand over the decisions to them. Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 79 af 89 378 S Öresland et al. Not a personal friend-a personal friend Some nurses characterized their relationship to the patients in home care as not being a personal friend. A friend is someone who is a personal, private friend, which they did not considered themselves to be. The strategy that made a difference was that they visited the patients for a particular occupational purpose. I am not a personal friend with the patients, in that way. Even if relationships develop into a friendship I'm not a personal friend. I don't go in and look at the art on their wall; I'm not there to look at art. I'm there to take care of the catheter or to dress a wound, or to give an injection. If I had not got this referral I would never have called on that person. That's how I look on being a professional. The nurses were in patients' homes to help them, not to be a guest or for their own sake. Distance-closeness In their relationships with patients, the nurses expressed that it was necessary for them to keep their distance. Despite being in patients' homes, they believed they should not become too familiar with the patients. They expressed uneasiness at being too close to patients and said that keeping their distance was related to professionalism and the demands of quality. They said that a strategy to achieve distance was to differ clearly between being a private person and being a person who is doing a job. I have boundaries because my job is my job and my private life is my private life. I don't mix the two. Time and geographical distance were involved in building relationships with their patients. It was difficult to visit more than a few patients a day. Travelling was time consuming and it was therefore impossible simply to call in and have a chat, con- trary to the possibilities of stopping by a patient's bed in hospital. However, they said that when they visited patients in their home, they were really emotionally and intellectually with them. Matter-of-fact communication-confidence-building communication The nurses sometimes acted strategically when they temporarily set aside their own values in order to achieve a specific purpose. This happened especially when med- ical issues were at stake. Negotiations between patients and nurses, nurses and relatives, and between nurses and other personnel were described as a common activity. These negotiations were between different opinions about (medical) facts and different opinions about values. One frequent issue was when nurses gave advice and information to patients about their care viewed from a medical and nursing point of view, but the patients did not agree. The professional position included the skill of balancing between when to concede or not. According to the nurses, their skills were grounded in professional experiences. Yes but, it's giving a little and taking a little. To find a balance, it's difficult in the beginning, but when you have some experience of home care you learn how to handle people. Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 80 af 89 Nurses as guests or professionals 379 In contrast to matter-of-fact communication the nurses also emphasized communication used to achieve confidence. They said that it was important that patients, relatives and patients' helpers felt confident about them and their work. There were different ways to create this confidence. For example, they said it was important to keep a low profile, to be quiet and listen to the patients so that they felt secure with the nurses and the care received. They also said it was pivotal to take things easy and to have a short chat before starting their professional tasks. Discussion It is not unusual that nurses describe themselves as guests in patients' homes.32-34,49,50 Our study confirms those of Brannstrom et al.34 and Schuster50 in which nurses acted as guests in patients' homes; however, these authors do not discuss their findings in depth. The guest position is sometimes also recognized in qualitative methods such as grounded theory and ethnological methods,34,49 but they make visible only the position of guest, as if this were the only position nurses hold in home care. The lack of research about the guest position is also obvious when looking for 'guest' as a thesaurus term, and as major or minor headings in database searches. This study shows that the guest position may be understood as a ticket to enter patients' homes, with nurses purposely allowing patients to be an authority in their own home and life. In this case, nurses' relationship with patients is informal and personal; that is, the nurses get to know the persons behind the illness, and patients' identities as persons appear. The guest position can therefore be interpreted as a con- struction of 'equality'; that is, if nurses act according to guest norms, patients and nurses seem to be equal. This position is taken for granted and does not have to be argued, negotiated or legitimized because this position is constructed to look like a private relationship. This interpretation can be supported by a study about mutuality in the professional encounter between nurses and patients undergoing home palliative care.50 The nurses' performance in the guest position was constructed by norms of closeness, trust, receptivity and affiliation, and therefore an ethics of care discourse was apparent. Our study also shows that the nurses constructed the position of professional and the process of movement between the two positions of guest and professional. They constructed one or other in response to what they experienced as suitable in the circumstances. To choose the professional position is a way of helping and supporting patients as professional nurses when this is required. In the professional position, nurses have an explicit nursing and/or medical purpose when visiting patients at home. They are eager to indicate that they have the nursing and medical knowledge and, if they do not have the courage to be firm, they jeopardize their nursing and medical responsibility. It is obvious that the participant nurses often take a pragmatic stance in their communication when they are acting in this position, and this creates a choice where they have to balance when to be authoritarian or not. To be an authority is to choose to use one's professional knowledge properly without offending someone else. To be author- itarian is to expect obedience in some way, sometimes with good consequences for either the nurses or the patients. Depending on what the nurses want to achieve, they Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 81 af 89 380 S Öresland et al. navigate between the two positions, which implies a moral choice between acting as if in charge or acting casually, either claiming their authority or abdicating from the authority position. In relation to patients, nurses in the professional position move between keeping a distance and being close to patients. Perhaps choosing the distance standpoint could be interpreted as a psychological defence for not being overwhelmed and los- ing oneself in the patient-nurse relationship, in case the relationship becomes too close.51 This choice is a moral act and needs further consideration. The professional position is different from the guest position, and it appears that the professional position constructs differences between nurses and patients. These differences may become evident when nurses emphasize their professional nursing knowledge. If nurses in the professional position become an authority, the relation- ship between them and patients becomes asymmetrical. This position is not taken for granted and has to be negotiated and legitimized. The participant nurses' performance in the professional position seemed to be constructed by ethical principles of responsibility and distance, thus an ethics of justice discourse was also noticeable. In contrast to the guest position, the nurses using the professional position constantly explained and argued their transfer to that position. Why was this? One interpretation could be that the nurses had difficulties in acknowledging their competence as nurses in other contexts than the hospital. Maybe the hospital discourse is presented as the norm for nursing care?25 This is something for consideration in education and research. The findings of this study highlight that the home care nurses experienced that they have to make a choice between the two positions of guest and professional because it is impossible to be both at the same time. The situation constructs the subject positions. The two positions of guest or professional create diverse ethical appeals or implicit demands to perform according to either norm. Norms, however, are constructed through and by gendered organizational and professional discourse.52,53 From a gender perspec- tive, a tension between discourses filled with masculine concepts of professionalism and nursing discourses of the personal has been identified.52,54 Each discourse causes differ- ent ethical appeals and encourages nurses to act and perform in various ways. Methodological consideration Discourse analysis is generally considered as a qualitative research method and, as such, findings cannot be generalized to other situations or texts. However, such methods can point to issues that are of importance and could be subject to further investigation. A discourse analysis must involve systematic investigation.55 one way to attain rigour is to specify the extension of the analytical claims in relation to a given body of data. The findings are dependent, among other things, on selection of respondents, the transcription, and the data analysis.55 A closer examination of the accuracy of the interview transcriptions could have revealed minor flaws. Conclusion The intention of this discourse analysis was to explore the subject positions nurses construct in home health care. The analysis has suggested that these nurses should Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 82 af 89 Nurses as guests or professionals 381 consider that they can perform according to the position of guest or professional. It seems that it is impossible to be both at the same time. Nurses should be receptive to the demands of the situation and act according to the ethical appeal that is con- nected to the two positions. It is notable that none of the nurses expressed the logical opposite to 'guest', namely 'host'. Apparently they did not see patients as hosts. They always described the inhabitants of the home as 'patients'. One may wonder how it is possible to pro- claim oneself as a guest without the counterpart of host. This may point to a one- sided way of describing nurses' relationship to patients receiving care at home that also camouflages the fact that they are not invited as patients' guests: they received notification of referrals and visited patients as part of their job. With this in mind, it would be interesting to investigate patients' descriptions of their experiences of care provided by home care nurses. Stina Öresland, Umeå University, Umeå, Sweden. Sylvia Määttä, University College of Borås, Borås, Sweden. Astrid Norberg, Professor Emerita, Umeå University, Umeå, Sweden. Marianne Winther Jörgensen, University of Linköping, Linköping, Sweden. Kim Lützén, Dalarna University, Falun, Sweden. References 1 Duke M, Street A. Hospital in the home: constructions of the nursing role - a literature review. J Clin Nurs 2003; 12: 852-59. 2 Magnusson AB, Severinsson E, Lutzén K. Reconstructing mental health nursing in home care. J Adv Nurs 2003; 43: 351-59. 3 Kerkstra A, Hutten JBF. Organization and financing of home nursing in the European Union. J Adv Nurs 1996; 24: 1023-32. 4 Thomé B, Dykes AK, Hallberg IR. Home care with regard to definition, care recipients, content and outcomes: systematic literature review. J Clin Nurs 2003; 12: 860-72. 5 Modin S, Furhoff AK. The medical care of patients with primary care home nursing is complex and influenced by non-medical factors: a comprehensive retrospective study from a suburban area in Sweden. BMC Health Serv Res 2004; 4: 22. Retrieved 21 January, 2007, from: http://www.biomedcentral.com/1472-6963/4/22 Ward-Griffin C, McKeever P. Relationships between nurses and family caregivers: partners in care? ANS Adv Nurs Sci 2000; 22(3): 89-103. 7 Temmink D, Francke AL, Hutten JBF, van der Zee J, Huijer Abu-Saad H. Innovation in the nursing care of the chronically ill: a literature review from an international perspective. J Adv Nurs 2000; 31: 1449-58. 8 Brush BL, Vasupuram R. Nurses, nannies and caring work: importation, visibility and marketability. Nurs Inquiry 2006; 13: 181-85. 9 Carolan M, Andrews GJ, Hodnett E. Writing place: a comparison of nursing research and health geography. Nurs Inquiry 2005; 13: 203-19. 10 Peter E. The history of nursing in the home revealing the significance of place in the expression of moral agency. Nurs Inquiry 2002; 9: 65-72. 11 Ekman I, Skott C, Norberg A. A place of ones' own. The meaning of lived experience as narrated by an elderly woman with severe chronic heart failure. A case-study. Scand J Caring Sci 2001; 15: 60-65. 12 AB, Lutzén K. Nurses' views on situations related to privacy in providing home care for persons with long-term mental illness: an exploratory study. Issues Ment Health Nurs 2002; 23: 6175. 6 Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 83 af 89 382 S Öresland et al. 13 ‘Purkins M. Nursing in quality space: technologies governing experiences of care. Nurs Inquiry 1996; 3: 101-11. 14 Olsson E, Ingvad B. The emotional climate of care-giving in home-care services. Health Soc Care Community 2001; 9: 454-63. 15 de Raeve L. The modification of emotional responses: a problem for trust in nurse-patient relationships? Nurs Ethics 2002; 9: 465-71. 16 Spiers JA. The interpersonal contexts of negotiating care in home care nurse-patient interactions. Qualit Health Res 2002; 12: 1033-57. 17 Coeling HV, Biordi DL, Theis SL. Negotiating dyadic identity between caregivers and care receivers. J Nurs Scholarsh 2003; 35: 21-25. 18 Hunt M. Being friendly and informal: reflected in nurses' terminally ill patients' and relatives' conversations at home. J Adv Nurs 1991; 16: 929-38. 19 Ekman Ladd R, Pasquerella L, Smith S. What to do when the end is near: ethical issues in home health care nursing. Public Health Nurs 2000; 17: 103-10. 20 Ward-Griffin C. Negotiating care of frail elders: relationships between community nurses and family caregivers. Can J Nurs Res 2001; 33: 63-81. 21 Liaschenko J. The moral geography of home care. ANS Adv Nurs Sci 1994; 17(2): 16-26. 22 Halford S, Leonard P. Space and place in the construction and performance of gendered nursing identities. J Adv Nurs 2003; 42: 201-208. 23 Palviainen P, Hietala M, Routasalo P, Suominen T, Hulpi M. Do nurses exercise power in basic care situations? Nurs Ethics 2003; 10: 269-80. 24 Douglas M. The idea of a home: a kind of space. Soc Res 1991; 58: 287-307. 25 Liaschenko J. Ethics and the geography of the nurse-patient relationship: spatial vulnerabilities and gendered space. Sch Inq Nurs Pract 1997; 11: 45-49. 26 Peter E, Liaschenko J. Perils of proximity: a spatiotemporal analysis of moral distress and moral ambiguity. Nurs Inquiry 2004; 11: 65-72. 27 Keatinge D. Negotiated care - fundamental to nursing practice. Collegian 1998; 5: 36-42. 28 Efraimsson E, Rasmussen BH, Gilje F, Sandman P. Expression of power and powerlessness in discharge planning: a case study of an older women on her way home. J Clin Nurs 2003 12: 707-16. 29 Wiles J. Conceptualizing place in the care of older people: the contribution of geographical gerontology. J Clin Nurs 2005; 14(8B): 100-108. 30 Scott J. Experience. In: Butler J, Scott J editors. Woman, theorise the political. New York: Routledge, 1990: 22-40. 31 Peter E, Lunardi VL, Macfarlane A. Nursing resistance as ethical action: literature review. J Adv Nurs 2004; 46: 403-16. 32 Milton CL. The metaphor of nurse as guest with ethical implications for nursing and healthcare. Nurs Sci Q 2005; 18: 301-303. 33 Gremmen I. Visiting nurses' situated ethics: beyond 'care versus justice'. Nurs Ethics 1999; 6: 515-27. 34 Brannstrom M, Brulin C, Norberg A, Boman K, Strandberg G. Being a palliative nurse for persons with severe congestive heart failure in advanced home care. Eur J Cardiovasc Nurs 2005; 4: 314-23. 35 Burr V. An introduction to social constructionism. London: Routledge, 1995. 36 Winther Jorgensen M, Phillips L. Diskursanalys som teori och metod. (Discourse theory and analysis.) Lund: Studentlitteratur, 2000 (in Swedish). 37 Harper DJ. Discourse analysis and 'mental health'. J Ment Health 1995; 4: 347-57. 38 Buus N. Nursing scholars appropriating new methods: the use of discourse analysis in scholarly nursing journals 1996-2003. Nurs Inquiry 2004; 12: 27-33. 39 Crowe M. The power of the word: some post-structural considerations of the qualitative approach in nursing research. J Adv Nurs 1998; 28: 339-44. 40 Crowe M. Discourse analysis: towards an understanding of its place in nursing. J Adv Nurs 2005; 51: 55-63. Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 84 af 89 Nurses as guests or professionals 383 Edley N. Analysing masculinity: interpretative repertoires, ideological dilemmas and subject positions. In: Wetherell M, Taylor S, Yates SJ eds. Discourse as data: a guide for analysis. London: SAGE, 2001: 189-228. 42 Sandelowski M. Rigor or rigor mortis: the problem of rigor in qualitative research revisited. ANS Adv Nurs Sci 1993; 16(2): 1-8. 43 Potter J, Wetherell M. Discourse and social psychology: beyond attitudes and behaviour. London: 41 SAGE, 1987. Redwood R. Caring control: methodological issues in a discourse analysis of waterbirth texts. J Adv Nurs 1999; 29: 914-21. 45 Eriksson C, Eriksson Baaz M, Thorn H eds. Globaliseringens kulturer. Den postkoloniala para- doxen, rasismen och det mångkulturella samhållet. (The culture of globalization. The post-colonial paradox, racism and the multi-cultural society.) Falun: Nya Doxa, 1999 (in Swedish). 46 Morkenstam U. Om 'Lapparnas privilegier': forestållningar om samiskhet i svensk samepolitik 1883-1997. (About 'The priviligies of the Sami': notions about Sami in Swedish politics 1883-1997.) Stockholm: Stockholm University, 1999 (in Swedish). 47 Bergstrom G. Textens mening och makt. Metodbok i samhållsvetenskaplig textanalys. (The mean- ing and the power of the text. A book of text analytic methods in social science.) Lund: 44 Studentlitteratur, 2000 (in Swedish). 48 Laclau E, Mouffe C. Hegemony Redhill: PRG Graphics, 1998. and socialist strategy. Towards a radical democratic politics. Bowers L. Ethnomethodology II: a study of the community psychiatric nurse in the patient's home. Int J Nurs Stud 1992; 29: 69-79. 50 Schuster M. Profession och existens. En hermeneutisk studie av assymetri och omsesidighet i sjuk- skoterskors moten med svårt sjuka patienter. (Profession and existence. A hermeneutical study of asymmetry and reciprocity in nurses' encounters with severely ill patients [Thesis].) Stockholm: Bokforlaget Daidalos AB, 2006 (in Swedish). 51 Maatta S. Closeness and distance in the nurse-patient relation. The relevance of Edith Stein's concept of empathy. Nurs Philos 2006; 7: 3-10. 52 Aranda K. Community nurses talk of equality and discursive constitution of selves. J Adv Nurs 2005; 51: 131-39. 53 Halford S, Leonard P. Gender, power and organisations. Basingstoke: Palgrave, 2001. 54 Davies C. Gender and the professional predicament in nursing. Milton Keynes: Open University Press, 1995. 55 Taylor S. Locating and conducting discourse analytic research. In: Wetherell M, Taylor S, Yates SJ eds. Discourse as data: a guide for analysis. London: SAGE (in association with the Open University), 2001: 311-30. 49 Copyright of Nursing Ethics is the property of Sage Publications, Ltd. and its contcnt may not be copied or emailed to multiple sites or posted to a listserv without the copyright holder's express written permission. However, users may print, download, or email articles for individual use. Nursing Ethics 2008 15 (3) Side 85 af 89 Bilag 11 – CASP på ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” Vurdering af kvalitativ videnskabelig artikel Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel Resumé Introduktion eller baggrund (indledning) Metode Analyse, fortolkning og diskussion Konklusion Referencer En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Patient’s experiences of homecare nursing: balancing the dualty between obtaining care and to maintain dignity and self-determination. Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Marie Holmberg, RN, BA, MA (Lecturer), Gudrun Valmari RN, BA, MA (Lecturer) og Solveig M. Lundgren RN, PhD (Associate Professor (Senior lecturer)) Institute of Health and Care Sciences, Sahlgrenska Academy. University of Gothenburg, Göteborg, Sweden Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Artiklen er udgivet i 2012 i tidsskriftet Scandinavian Journal of Caring Sciences. Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Artiklen er tidssvarende. Scandinavian Journal of Caring Sciences er et etableret kvartalsvis, peer reviewed tidsskrift med et internationalt ry. Hvilket har til formål, at bidrage til udvikling og fremme af videnskabelig viden om sundhed, trivsel, omsorg og lindring af menneskelige lidelser. Der lægges vægt på forskning, der har patient, familie og fællesskab, som fokus og som fremmer en tværfaglig tilgang. Af særlig interesse er videnskabelige artikler, som kan starte en dialog om teoretiske, empiriske og metodiske problemer i forbindelse med kritiske spørgsmål. Alle artikler forventes, at vise respekt for den menneskelige værdighed og ansvarlighed over for samfundet. Tidsskriftet udgiver også anmeldelser og meta-studier. Tidsskriftet udgives af Wiley-Blackwell. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? homecare nursing, qualitative interviews, interpretative description, dualty in recieving care, guest-host, dignity, independence, self-determination Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Ja. Side 86 af 89 Introduktion Hvordan begrundes undersøgelsens relevans? Hvad er formålet med undersøgelsen? Formålet med denne undersøgelse var, at beskrive patienters erfaringer og opfattelser af at modtage hjemmesygepleje i deres private hjem. Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Artiklen er relevant, da vi vil undersøge borgerens oplevelse af samarbejdet i hjemmesygeplejen, og den kan derfor hjælpe os til at se problemstillingen fra borgerens side, og på denne måde finde ud af, om vores fund stemmer overens med denne artikels fund. Hvilke forskningsspørgsmål stilles? Hovedspørgsmålet var: Hvilke oplevelser har du som modtager hjemmesygepleje? Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen) Forfatternes forforståelse (baggrund) er fremkommet på baggrund af gennemgang af tidligere studier/artikler. Metode og datakilder Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder) Semistruktureret interview - fortolkende beskrivelser fra borgerne. Hvordan blev datakilderne udvalgt? Der blev udvalgt 25 borgere, af hjemmesygeplejen i området. Ved interview/ deltagerobservation: Hvem deltager? (Udvælgelse) Borgerne blev kontaktet per telefon, 4 kunne ikke deltage pga sygdom eller dødsfald inden interview blev foretaget. Der blev udvalgt 21 borgere (11 kvinder og 10 mænd), som var i stand til at kunne tale og forstå svensk og som modtog hjemmesygepleje. Disse borgere var afhængige af hjemmesygepleje på forskellige niveauer, alt fra daglig injektion til avanceret sygepleje. Hvor finder datagenereringen sted? Interviews blev udført i borgernes hjem, i perioden juni-november 2008. Forskerne interviewede 7 borgeren per mand af en varighed på 60-90 minutter. Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transkribering) Interviewene blev optaget på diktafon og transskriberet. Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt computerprogram) Transskribering af interviews og analyse ud fra Thorne et al., hvilket giver en systematisk gennemgang. Der er derefter lavet meningskondensering og kondensering, for at få borgernes oplevelser sat ind i temaer og undertemaer. Hvilken etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Studiet blev godkendt af den lokale etiske komite på Universitet i Gøteborg. Der blev givet skriftligt og mundtligt information omkring studiets formål og fremgang. Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data? Side 87 af 89 Transskriberingen blev undersøgt vha. kodning. Det var en åben kodning der blev brugt. Efter kodning blev der inddelt i kategorier. Her ud fra blev der valgt nogle hovedtemaer og undertemaer. Analyse, fortolkning og diskussion Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater) De resultater, der præsenteres i denne undersøgelse er delt ind i tre hovedtemaer: to be a person, to have trust og to have self-esteem. Sygeplejerskerne blev ikke set som gæster i hjemmet, men som professionelle, der arbejder for borgerens bedste. Borgerne udviklede strategier, for at kunne deres privatliv og værdighed, på trods af sygeplejerskerne indblanding og opgaver der skulle udføres. Hvordan er analyse og fortolkning struktureret? Der blev lavet interviews med 21 borgere, hvoraf forfatterne udførte 7 interviews hver. Interviews blev udført i borgernes hjem i Sverige i 2008. Hjemmesygeplejerskerne i distriktet har udvalgt borgerne, in-/exklusion kriterier var borgerne skulle være i stand til at tale og forstå svensk, samt modtage hjemmesygepleje. Hvordan er diskussionen struktureret? Delt ind under to temaer: studiets begrænsninger og patienternes oplevelser af hjemmesygepleje. Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion? Ja, i dataanalysen – Thorne et al. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Denne undersøgelse belyste faktorer, som har indflydelse på borgernes oplevelse af hjemmesygeplejen. På den ene side var borgerne klar over at hjemmesygepleje var et valg og at de kunne opretholde værdighed og selvbestemmelse, da de opholder sig i eget hjem. På den anden side, synes borgerne at det er irriterende at vente på sygeplejerskens besøg, samt at acceptere opkald fra sygeplejersker de ikke kender. Borgerne følte det var nedværdigende mår de var nødt til at indpasse deres aktiviteter til sygeplejerskens rutiner. Borgerne fremhæver selvstændighed, styrke og selvværd, som empowerment i relationen til sygeplejersken, selvom de i praksis er i en situation, hvor de er afhængige af sygeplejersken. Forskerne overvejer om dette resultat kan føre til forbedringer i klinisk praksis, ved at udvikle rutiner der støtter kontinuitet og planlægning af tid. Sygeplejersker bør tænke over, at for mange borgere er besøgene ofte en mulighed for at få noget socialt, hvilket mange borgere ser frem til. Sygeplejersker bør se borgerne som individuelle, med evnen til at opretholde værdighed og selv-bestemmelse. Referencer Bjerrum, M., 2005. Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag . Jensen, LB., 1997. Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. Kvale, S., 2006. Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Malterud, K., 2003. Kvalitative metoder I medisinsk forskning - en innføring. 2. utgave, Universitetsforlaget. Vallgårda, S. & Koch, L., red. 2007. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.: Munksgaard Danmark Side 88 af 89 Bilag 12 – SveMed+ litteratursøgning Side 89 af 89
© Copyright 2024