Nyt om frankeringsetiketter - Danmarks Filatelist Forbund
2013 NR. 3 • juni · 74. årgang • Løssalg kr. 60,00 Nyt om frankeringsetiketter Side 16 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! nyt! skanfil HAR åbnet i københavn Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. www.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no STØT RED BARNET Post Danmarks nye velgørenhedsfrimærke støtter Red Barnet, som kæmper for børns ret til omsorg, tryghed og beskyttelse. Frimærkemotivet viser en pige i silhuet og er dannet af mange ord på kryds og tværs i forskellige farver. Se motivet under en lup, og du vil kunne læse et barns historie. For hvert frimærke, du køber, støtter du Red Barnet med en krone. Køb frimærket og førstedagskonvolutten på www.postdanmark.dk/netbutik Førstedagskonvolutten med de to små barnefødder koster 12,25 kr. 8.00 +1.00 RED BARNET DANMARK RB_FDC_FRM.indd 1 2013 08/02/13 10.22 Indholdsfortegnelse nr. 3 - 2013 Artikler Almen filateli 6 10 øre stålstik blå (grøn) 6 32 Stempler 10Annulleringsstempler på Roskilde Postkontor og underlagte posthuse i perioden 1845 til ca. 2000, del 2 Moderne filateli 16Nyt om frankeringsetiketter 10 Postkort 20De sønderjyske krigsfanger 1914-19, del 1 Europa 30Ny opdagelse i Ungarns inflation 1945-46 Danmark 32 5 øre Bølgelinie i lange baner 20 Start en ny samling 44Ny Pave og Peterskirken Postkort 48 Manipulation med postkort Posthistorie 56Tysk Valutareform (Währungsreform) juni 1948 30 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Nyheder 61Nye nordiske frimærker Udstillinger 44 65Klubudstilling i Vordingborg 65Nyhedsbrev 2 Sydfrimex 2014 76Propagandaudstilling og byttedag i Holstebro Forbundet & klubberne 48 52Gør det lidt bedre – end medlemmerne forventer 54Randers Filatelistklub udstiller på FDF Museet i Randers 64Diverse 66Stilhed efter stormen 56 Faste rubrikker 75 års Jubilæum Marienberg 13 AND 65 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 UB EKL LL 2013 RK SYDS INGBO RD27. oktober RG 78Kalender JÆ 74Byttedage VO 68Rubrikannoncer S F RI M Æ 5 ALMEN FILATELI 10 øre stålstik blå (grøn) Af Toke Nørby Denne artikel beskriver kemisk fremstillede farvevariationer i nogle af vores danske frimærker, og samlerne advares hermed mod at erhverve danske frimærker, der har en anden farve end normalt - med mindre det er dokumenteret fra sælgers side, at det vitterligt er en farvevariation, der er fremstillet på vores danske frimærketrykkeri af den ene eller den anden legale grund. Når jeg bruger betegnelsen ”dokumenteret”, kan en sådan bestå af henvisning til officielle kilder i postvæsenet evt. suppleret en attest fra en anerkendt prøver. Der er selvfølgelig en klar grund til, at man bør tage sådanne forholdsregler. Kemisk påvirkede Dansk Vestindiske frimærker Som det vil være ældre filatelister bekendt (bl.a. dem på alder med undertegnede!), blev nogle Dansk Vestindiske mærkers ukendte farveændringer beskrevet i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 4/1972, s. 74-77, af Torben Geill og Henning Kaaber samt i Ib Eichner-Larsens Frimærke-årbog 1972-73, s. 70-75. Det drejede sig om et fund af flere mærker, hvor farverne var ændret radikalt, og hvor nogle i første omgang troede, at der var tale om en speciel og unik produktion af en lille del af disse frimærker. Mærkerne blev i begyndelsen af 1970’erne solgt til ret så høje priser. Imidlertid foretog afdøde Torben Geill nogle arkivundersøgelser, der intet bragte for dagen om en speciel produktion. Afdøde Henning Kaaber foretog sideløbende nogle kemiske eksperimenter og fandt, at man ved påvirkning af mærkerne med svovlbrinte (H2S) meget let kunne fremstille de nys fremkomne farvevariationer, idet nogle af farverne ændrede sig ved kontakt med denne giftige luftart. Det medførte selvfølgelig, at alle handler herefter med de misfarvede dansk vestindiske mærker blev annulleret. I nyere tid er der også fremkommet en række farvevariationer, der ikke er fremstillet på det danske frimærketrykkeri, bl.a. 80 øre Martin Andersen Nexø, der udkom 1969 i grøn farve, men hvor en kemisk påvirkning har ændret farven, så den fremstår som en blå farve. Desuden er der en række eksempler på, at 10 øre bølgelinie stålstik, som oprindeligt er trykt i grøn farve, har skiftet farve til blå pga. en kemisk påvirkning. I sidste tilfælde er der bl.a. set en række løse stemplede mærker, men også et frimærkehæfte, der i AFA har nummer H82, og hvori fireblokken af 10 øre stålstik er lyseblå. Disse blå 10-øres mærker har fået flere til at reagere, idet sådanne mærker ikke er fremstillet på vores frimærketrykkeri – der kan, i hvert fald i de optegnelser mm., som jeg har/har haft adgang til, ikke findes bevis for, at der er trykt 10-øres stålstukne frimærker i blå farve. Hvordan blev frimærkehæfter til? De såkaldte hæfteark, der bruges til fabrikation af frimærkehæfter, udmærker sig ved at have hvide utrykte rækker, så man kan udskære/udrive blokke til indsætning i hæfterne. Typisk Brevklip solgt i 2013 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 er der 80 mærker i stedet for 100 mærker pr. ark i hæfteark. Hæftearkene får i produktionen et anderledes marginalnummer end normale ark med et H foran nummeret. Inden produktionen af hæfteark leveredes prøver af arkene til godkendelse i 3. ekspeditionskontor i Generaldirektoratet og tidligere kontorchef i 1960’erne, Jørgen Fuglsang (senere overpostinspektør i postregion 1, se evt. DDPE – Den Danske Postetat), som ofte godkendte frimærkeark før produktionen, oplyste i en samtale 30.04.2013, at man kun lavede farveprøver af fx Fr. IX-mærker, der, alt efter pålydende værdi, skulle trykkes i flere UPU farver - her var farveprøver relevante. Af 10 øres stålstik grønne, der oprindeligt var beregnet til tryksager jf. UPUs regler og senere til suppleringsværdier, blev der ikke lavet farveprøver i afvigende farver – det var der simpelthen ikke grund til. (Af J. E. Tanggaards ”Informationsmappe vedr. frimærkehæfter” – uden år – ses, at Jørgen Fuglsang godkendte adskillige hæfteark i 1960erne). Efter trykning og kontrol blev arkene adskilt af kvindeligt personale, der sad i nogle specielle indrettede bure i en afdeling af frimærketrykkeriet og fabrikerede hæfterne. Dette personale skulle endvidere foretage den sidste kvalitetskontrol af arkene og skulle frasortere, hvad de måtte finde af defekte ark. Det er meget svært at forestille sig, at et eller flere ark i afvigende farve kunne gå igennem denne sidste kontrol, specielt når blokkene skulle udrives og indsættes i hæfter manuelt. 2 kr. frimærkehæfte ”H82” Vi skruer tiden frem til 2007, hvor der blev solgt et dansk 2 kr. frimærkehæfte ”H82” på en dansk frimærkeauktion: ”Komplet postfrisk hæfte med ganske interessant fænomen: 4-blokken af 10 øre Bølgelinie er i BLÅ FARVE”. Teksten og opråbsprisen på 1800 kr. indikerede, at der var tale om ægte mærker, og efterfølgende var hammerslagsprisen hele 5250 kr.! Det fremgik ikke af auktionen, at hæftet havde været forelagt en af vores prøvere til udtalelse/attest. Vi skruer tiden en smule fremad igen, hvor der, som nævnt i DFT nr. 2/2013, side 59, blev solgt et brevklip: Beskrivelsen af klippet var: ”1952. Bølgelinie. 10 øre. Brugsklip med et stk. af den sjældne 10 øre BLÅ (udkom kun i hæfter, og er ikke registreret i AFA!), på brugsklip med 2 stk. normale 10 øre grøn samt et stk. 5 øre vinrød. Sjælden”. (Opråb 500 kr. Hammerslag 1000 kr.) Som det kan ses, antydede teksten, at der var tale om et mærke, der stammer fra en ordinær produktion på frimærketrykkeriet, og med reference til det i 2007 beskrevne hæfte H82. Men, som det er beskrevet tidligere i denne artikel, kan dette ikke være rigtigt. Cz. Slanias gravure af Ricardo Sundgaard i anledning af dennes 50 års fødselsdag Ricardo Sundgaard Jeg har i mange år beskæftiget mig med de stålstukne frimærker og har i 1970erne tilbragt adskillige dage i det danske frimærketrykkeri hos den daværende leder Ricardo Sundgaard, hvor jeg studerede og kopierede frimærketrykkeriets maskinjournaler (et resultat af nogle af disse studier kan ses i min bog „30-øres provisorierne fra 19551956”). Jeg erindrer intet, der omtalte 10 øre blå stålstik. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Jeg har også - sammen med Ricardo Sundgaard – i 1972 overværet Sundgaards forsøg på at fjerne fluorescensen af flere af vores frimærker – med varierende held, og med varierende ødelæggelse af farven på frimærkerne. Nogle af de frimærker, som Sundgaard eksperimenterede med, eksisterer i dag, bl.a. har Hilmar Lang, Hammel, et blåt 10-øres bølgelinie med en lille historie vedhæftet: Den 22. juli 1972 udførte Sundgaard nogle forsøg med kemisk påvirkning af et 10 øres flourescerende frimærke for at undersøge om flourescensen kunne udvaskes, altså hvor flygtig denne var. Sundgaards egne ord: ”Grønt, flourescerende frimærke med gummi arabicum. Gummien afvasket forneden. Mærket behandlet med toluol og derefter med acetone. Fluorescensvirkningerne kun delvis neutraliseret, hvor der findes gummi, idet dette skærmer mod udvaskning. 22.7.1972 Rd” Det er ganske normal praksis, at man i en produktionsproces prøver at udsætte produkter og råvarer for forskellige påvirkninger, hvor at se, hvor holdbare produkterne er, eller hvad de kan tåle eller ikke tåle. Ib Krarup oplyser, at han i sin tid som produktionschef på en plastikfabrik, ofte foranstalte forskellige småforsøg: Rive- og strækprøver eller virkninger ved stærk lyspåvirkning. Det er derfor overhovedet ikke odiøst på nogen måde, at Ricardo Sundgaard foretog disse kemiske forsøg. Det var vigtigt, at de danske frimærker var fluorescerende af hensyn til sorterings- og stemplingsautomater, så selvfølgelig undersøgte man, hvor holdbar fluorescensen var overfor ydre påvirkninger. En bivirkning ved forsøget med den grønne 10-øre stålstik var en farveændring af den grønne farve til blå! Dette farveskift skete på hele mærket – både den del, der havde originalgummi, og den del, hvor originalgummien var vasket væk. Det er tydeligt, at en af de væsker, Sundgaard anvendte, ikke opløste gummi ara7 Forside og bagside af det grønne 10 øres frimærke som Ricardo Sundgaard udsatte for kemisk påvirkning i 1972 Ric. Sundgaards notat vedr. det viste 10 øres frimærke bicum. Med andre ord er det, at der er fuld gummiering bag på et blåt 10 øres grønt stålstiksmærke, ikke et bevis for, at det ikke kemisk påvirket. Andre kildeundersøgelser I sin tid havde jeg haft et forbilledligt samarbejde med vores største danske stålstiksekspert Tom Plovst. I hans optegnelser, som beror hos sønnen Henrik Plovst, er der heller intet, der viser, at der er fremstillet blå 10-øres stålstukne frimærker. Ej heller i hans publicerede oversigt fra 1972 over de stålstukne frimærkers marginalnumre. Jeg har spurgt Erik Jensen, Post og Tele Museum, om der i museets arkiver forefindes oplysninger og/eller mærker af 10 øre stålstik blå, men det har Erik Jensen afvist. Mine kopier af fri8 mærkekontroljournaler og kopier af optegnelser vedrørende frimærketrykmaskinens tællervisning (der ligger til grund for al kontrol af frimærkeproduktionen), viser heller ingen produktion af 10 øre BLÅ i stålstik. Desuden har jeg ikke fundet dokumentation for, at der midt i en produktion af de mange oplag af 10 øre bølgelinie grøn er foretaget trykning med blå farve med 10-øres trykcylinderne. Jeg har desuden forespurgt Arne Gregers, som har udgivet ”Danmark. Special katalog over danske 2 kr. hæfter. Arne Gregers/Boom” om han kender noget til hæfter med blå 10-øre stålstik, men han har kun set det hæfte, der blev solgt på frimærkeauktionen i 2007, men mente (fejlagtigt), at vores frimærkeprøver Lasse Nielsen havde givet attest på, at hæftet/mærkerne var ægte. Jeg har derfor fået tilladelse af Lasse Nielsen at citere et privat svar til mig angående ”de blå 10-øres grønne stålstikmærker”. ”Det er ret nemt kemisk at ændre farver, især ser man jævnligt grønne mærker, som er ændret til blå. Kaaber skrev noget i NFT derom engang i tidernes morgen. Det lyder usandsynligt, at jeg skulle have skrevet attest på et sådant mærke”. Der er således ikke tale om en ”officiel udtalelse”, men om almindelige betragtninger, og den omtalte artikel af Kaaber er nævnt i indledningen. En anden kendt dansk prøver, Carl Aage Møller, har også en kommentar til dette: ”En aldrig udgiven 10 øre bølgelinietype i blå farve er i min terminologi så utænkelig, at jeg i realiteten ikke engang behøver at have mærket i hånden til nærmere undersøgelse for at kunne affærdige den som forfalsket. - Skulle jeg blive kontaktet angående et sådant mærke, ville jeg også med det samme meddele, at det ville jeg ikke tro på. - Det ville være spild af tid og porto at fremsende det til prøvning”. Jeg indledte en lille diskussion om det ovenfor viste klip med det blå 10-øre i newsgruppen dk.fritid.filateli (subject ”Blå frimærker”), og det viste sig, at køberen af striben havde fulgt med i diskussionen og henvendte sig til Erik Jensen på Post og Tele Museum, som afviste, at den blå 10-øre i klippet kunne være ægte. Jeg fik derefter kontakt med køberen af klippet, og han fortalte, at han havde foretaget en nærmere undersøgelse af den blå 10 øre, og var kommet til det resultat, at det var en farve fremkommet ad kemisk vej, bl.a. viste forstørrede udsnit af den blå 10-øre, at farven nærmest papiret stadigvæk var grøn, som om kemikalierne ikke havde været i kontakt med mærket i så lang tid, at al grøn farve var blevet ændret til blå. Dette fænomen blev allerede omtalt i Kaabers 1972-artikel i NFT, og selv om vi endnu ikke Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Close up forstørrelse af den blå 10 øre på klippet vist i begyndelsen af artiklen ved, hvad der har fået den grønne farve på 10-øres mærket til at blive blå, er det på sin plads at citere Kaaber: „Kemiske forsøg viser, at selv en ganske svag indvirkning af svovlbrinte farver medaillonen rødbrun på den røde 10 bit og sort på 5 og 25 bit - ganske som på de nyopdukkede farveprøvetryk. Det kan hævdes, at dette ikke er noget bevis for, at de 14 farveprøvetryk er opstået ved misfarvning af de almindelige værdier, idet trykkeriet ved et tilfælde kunne have valgt netop de nuancer i brun og sort til farveprøvetrykkene, som man opnår ved en kemisk behandling, men det er næppe tænkeligt. For imidlertid at imødegå en sådan påstand, vil jeg gøre opmærksom på endnu et forhold, som kan iagttages - både på de nyopdukkede mærker og på de laboratoriefremstillede mærker - ved mikroskopisk undersøgelse. I begge tilfælde og på alle tre bit-værdier ser man ved stærk forstørrelse, at portrætmedaillonens tryksværte ikke er rent sort, men at de svageste farvestreger endnu har et tydeligt præg af originalfarverne grøn, rød og blå. Hvordan dette skulle opstå trykteknisk, er det meget vanskeligt at forklare, og effekten optræder da heller ikke ved de øvrige mærker i serien, der er trykt tofarvede. På den anden side kan det udmærket forstås, hvis man antager, at mærkerne har været udsat for kemisk påvirkning, hvor mængden af kunstigt dannet sort farvestof vil være proportional med mængden af det oprindelige farvestof, og dækkeevnen af det sorte farvestof derfor vil være ringe ved de svageste streger. Den tænksomme læser vil have bemærket, at der i det ovenfor beskrevne ikke er anvendt ordet forfalskning. Det er der god grund til, idet undersøgelsen kun godtgør, at det er overvejende sandsynligt, at de nyopdukkede mærker er opstået som resultat af en kemisk misfarvning. Hvorfor og hvordan misfarvningen er sket, siger den selvsagt intet om“. Som det fremgår af viste forstørrelse af det ”10 øre blå” mærke, kan forekomsten af de to farver umuligt forklares ved trykning med to farver, men kan kun fremkomme ved uens kemisk påvirkning af originalmærket. Køberen af klippet med den blå 10-øre bad derfor auktionsfirmaet om at fremskaffe en ægthedsattest på mærket. Det kunne han dog ikke få, og efterfølgende har han oplyst, at han har overdraget klippet til en samler, der samler på falske mærker. mig: ”Svovlbrinte er yderst giftigt og har terrorpotentiale!”, så jeg afstod fra at lave forsøg med den luftart. Et medlem af omtalte newsgruppe (Gert Nielsen) foreslog imidlertid, at jeg skulle prøve at lægge nogle grønne mærker i alm. ”Biotex” i et lille stykke tid. Så jeg lagde fem forskellige grønne danske frimærker i Biotex. Det kom der denne smukke lyseblå variation ud af. Som man kan se, havde jeg ikke opdaget, at mit prøvemærke var varianten ”spaltet C”, men nu findes ”Spaltet C” (indtil videre!) i en lyseblå udgave. Biotex bed dog ikke på 10 øre stålstik grøn. Jeg kunne, med god grund, ud fra det, jeg allerede havde fundet ved mine undersøgelser, med rimelighed anføre, at jeg ikke behøvede at udføre eksperimentet med svovlbrinte, men kunne drage de konklusioner, der er nævnt herunder. Konklusion De forkert farvede 10-øres stålstukne frimærker, der har været til salg, er almindelige frimærker, der har ændret farve pga. kemisk påvirkning. 10-ørene i hæftet fra 2007 og det klip, som er vist herover, er ikke undtagelser. Et forsøg Jeg besluttede at lave et forsøg med svovlbrinte a la det forsøg, Kaaber lavede i 1972. Kaaber var kemiker af uddannelse, men det er jeg ikke, og jeg erfarede, at det ikke kunne lade sig gøre at udføre lignende forsøg i dag uden ekstremt stort besvær med bl.a. diverse tilladelser - naturligvis fordi luftarten er stærkt giftig. Som en sikkerhedschef sagde til Chr. X 5 øre grøn udsat for biotex - resultat blåt mærke Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Dokumentation! Henning Kaaber afsluttede sin artikel i 1972 således: „Det er derfor på sin plads at advare mod ethvert frimærke af afvigende farve, når det i øvrigt med hensyn til tryk, takning, papir og vandmærke svarer til den almindelige udgave. Ved disse undersøgelser har jeg nemlig konstateret, hvor nemt det er at ændre de klassiske mærkers farver - ikke bare til sort - men også grønt til gult, grønt til blåt, blåt til gult og så fremdeles.“ - og, som det har vist sig, gælder det også mere moderne frimærker. Tak for hjælp til Jørgen Fuglsang, Carl Aage Møller, Lasse Nielsen, Arne Gregers, Flemming Svane-Petersen, Gert Nielsen, Ib Krarup, Hilmer Lang, Thorvald Halkjær og Erik Jensen. 9 Roskilde StemplerDel 2 Annulleringsstempler på Roskilde Postkontor og underlagte posthuse i perioden 1845 til ca. 2000 Af Henning Jensen Svogerslev Frimærkeklub Jernbanepostekspeditionen. (JRB.PST.EXP.) På jernbanepostekspeditionen har man i starten anvendt STU I og NUM 58-2 til annullering. Der kendes følgende yderdatoer: STU I NUM 58-2 28.04.1851 - 06.08.1853 27.02.1854 - xx.12.1869 peditionen helt frem til xx.12.1869. Jeg har dog aldrig set forsendelser efter 1856. Derimod har jeg et brev, som er annulleret med to NUM 58 stemper og et pølsestempel fra 15.8.1856. Nummerstemplerne er lidt utydelige, men jeg mener, de begge er NUM 58-1. Dette kunne tyde på, at de to NUM 58 stempler iblandt har skiftet ”opholdssted”. Hvis nogle af læserne kan bekræfte dette, vil det være interessant. Det såkaldte pølsestempel har følgende yderdatoer: ANT III Anvendelsen af disse to stempler på jernbanepostkontoret kan kun afgøres, hvis det fremgår af forsendelsen, at den er ekspederet fra jernbanepostekspeditionen, f.eks. ved, at der også er et ANT III (pølsestempel) på forsendelsen. Vagn Jensen oplyser kun en meget kort anvendelsesperiode for NUM 58-2, men i en artikel om nummerstempler i NORDFRIMEX 85 udstil-lingskataloget nævnes, at NUM 58-2 kendes anvendt på jernbaneposteks- 30.05.1848 - 10.11.1857 Pølsestemplet er iflg. Vagn Jensen kendt med såvel sort som blå stempelfarve. Jeg kender det kun med sort. Dette stempel har kun været anvendt på jernbanepostekspeditionen. Det ovale DSB-jernbanestempel (OVA) har også været i anvendelse på jernbaneekspeditionen i Roskilde. I Vagn Jensens nyeste elektroniske stempeloversigt er der ingen omtale af stemplet. I Figur 11: Brev med STU I og ANT III. Bemærk at datoen er rettet med håndskrift. 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Figur 12: LAP VIa-2 fra 11.6.1888 (udsnit af en fragtgodsoversigt). en tidligere udgaves blev datoen 26.8.1934 anført med en bemærkning om, at stemplet ”kendes kun anvendt med violet stempelsværte på et i forvejen annulleret frimærke”. Jeg kender et enkelt aftryk af stemplet med rød stempelfarve, hvor årstallet 1910 kan ses. Vagn Jensen har også tidligere nævnt, at Roskilde har haft stemplerne LAP VIa-1 og LAP VIa-2 på jernbanepostkontoret. De ”kendes ikke postalt anvendt, kendes anvendt med violet stempelfarve”. (Citat fra Vagn Jensen). Der nævnes følgende datoer: LAP VIa-1 LAP VIa-2 09.06.1872 - 14.04.1885 11.06.1888 - 18.07.1893 Disse oplysninger er heller ikke medtaget i det elektroniske katalog. I Jan Bendix’s bog om lapidarstempler nævnes, at de to stempler ”ikke er set anvendt på frimærker eller breve”. Jeg kender kun ovennævnte LAP VIa2 på en fragtgodsoversigt med violet stempelfarve dateret 11.6.1888, dvs. den først kendte anvendelse. Svend Arnholtz omtaler under ”ikke-cirkulære stempler” et ikke kombineret stempel med teksten ROESKILDE JRB.PST.EXP. Jeg kender ikke til anvendelsen af dette stempel. På godsekspeditionskontoret blev der i en periode også anvendt et brotypestempel med ordet GODSEKSP. i nederste halvbue. Dette stempel har formentlig kun været anvendt til stempling af fragtbreve. Jeg har oplysninger om kendte afstemplinger i perioden 1943 til 1945 på DSB fragtbreve, men har aldrig set reelle eksempler. Linjestempler Med postloven og postanordning fra 1919, der var gældende fra 1.7.1919, bestemtes, at samtlige gebyrer omkring postekspedition og postbesørgelse skulle tilfalde postvæsenet. En del af disse gebyrer skulle frigøres ved frimærke på formularen eller forsendelsen. Andre skulle fortsat frigøres ved kontant betaling. I 1923 blev der indført gebyrmærker til dette brug. Til annullering af disse mærker blev der ofte anvendt et såkaldt linjestempel, der kan anses som en forløber for de senere kontorstempler. Jeg kender linjestempler fra Roskilde, Gadstrup, Hedehusene, Figur 13: Togpostbrev fra Roskilde til Viborg stemplet med Roskilde BRO IId-1 den 4.12.1933. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 11 Jyllinge, Sankt Jørgensbjerg og Viby. Der er i sagens natur ingen datoangivelse i et linjestempel, derfor har jeg undladt at undersøge yderdatoer. Linjestemplerne er også set anvendt på portomærker. Togpost Inden for Roskildeområdet kendes stemplet ”Togpost” anvendt på breve stemplet i Roskilde, Lejre, Skibby og Viby S. I 1933 indgik postvæsenet og DSB en aftale om, at landsportobreve kunne afleveres til togpersonalet, som lagde brevene i gule samlebrevkasser på stationerne. På modtagelsesposthuset skulle brevene så forsynes med stemplet ”Togpost”. Dette betyder, at ovennævnte fire posthuse har haft stemplet. Jeg kender kun enkelte anvendelser. Rutebilbreve Jeg har et brev fra Roskilde med stemplet ”Rutebilbrev”. Brevet er sendt fra Postekspeditionen i Kirke Hyllinge via Roskilde til en rutebilchauffør i Aalborg den 2.10.1936. Jeg ved ikke, om stemplet blot er ”til ære” for modtageren. Men det eneste sted, hvor stemplet har en relevans må være på transporten fra Kirke Hyllinge til Roskilde, hvor der kørte en rutebil. Bureaustempel Der kendes et bureaustempel, brotype med KØBENHAVN i øverste halvbue og ROSKILDE i nederste. Jeg har set enkelte klip samt et brev i Figur 15: Bureaustemplet København – Roskilde. auktionskataloger. Yderdatoerne er 12.8.1936 og 13.10.1947. Pakkepostcentret Som service for virksomheder, der sendte mange postpakker, blev der i 1988 åbnet et pakkepostcenter på Industrivej i Roskilde. Her blev der anvendt et brotypestempel med PPC i nederste ring (BRO IIk). På pakkepostcentret kunne kunderne også indlevere andre former for post end pakker, men tilsyneladende blev stemplet anvendt meget Figur 14: Brev fra Kirke Hyllinge til Aalborg via Roskilde stemplet med BRO IId 2.10.1936 med Rutebilbrev stempel. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 sjældent. Jeg kender kun provokerede forsendelser med dette stempel. Pakkepostcentret blev nedlagt 5.5.1997. leveringssteder fik tildelt brotype-stempler med tal i nederste halvbue. Håndrullestempler Den 29.10.1964 blev der oprettet postindleveringssted på Køgevej nr.108C under benævnelsen Roskilde 1. Der tildeltes to BRO Vd stempler til Roskilde 1 med henholdsvis stempelnummer 1 og 2. Stemplerne kendes med følgende yderdatoer: Posthusene i Roskilde samt i Ågerup har fået tildelt de såkaldte håndrullestempler, som bl.a. er beregnet til bløde forsendelser samt til store, uhåndterlige forsendelser. Ifølge udsagn fra en postmedarbejder i Ågerup, blev deres rullestempel dog aldrig taget i brug. I Roskilde kendes fem typer: RUL (1 til højre for de 3 stjerner) 20.04.1966 - 16.11.1974 RUL 1 (små stjerner) 19.02.1975 - 15.10.1990 RUL 2 (store stjerner) 04.05.1981 - 22.08.1994 RUL 3 (mellemstore stjerner/lavere bro) 30.06.1986 - 04.01.1995 RUL 4 (4000 i nederste halvbue) ? ? Lokale postindleveringssteder Fra midten af 1960`erne blev der etableret en række lokale postindleveringssteder, dels i selve Roskilde og dels i et par nærliggende bydele (Himmelev og Svogerslev), som efterhånden var ”vokset sammen” med selve byen. Syv af disse otte postind- Roskilde 1 (Køgevej) 29.10.1964 - 1.12.2002 01.12.1964 - 26.01.1978 BRO Vd (1 i nederste halvbue) BRO Vd 04.01.1965 - 12.10.1995 (2 i nederste halvbue) Postindleveringsstedet blev lukket 1.12.2002, samtidig med at postindleveringsstedet på Fælledvej blev flyttet til Hyrdehøj. Roskilde 2 (Helligkorsvej) 1.2 1958 1.1.1965 Den 1.2.1958 blev der på Helligkorsvej nr. 12 oprettet et postindleveringssted med benævnelsen Helligkorskilde. Dette navn blev den 1.1.1960 ændret til Roskilde 2. Fra 1.1.1965 blev navnet ændret til Roskilde 12. Der blev aldrig graveret et stempel med Roskilde 2. Roskilde 11 (Knud den Stores Vej) 1.1.1965 - 30.4.1992 Den 1.1.1965 blev der oprettet postindleverings- Figur 16: Brotypestemplerne til de lokale postindleveringssteder. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 13 Figur 17: Roskilde 11 på værdibrev. sted på Knud den Stores Vej nr. 35 med benævnelsen Roskilde 11. Fra november 1970 flyttede man til Knud den Stores Vej nr. 33. Der blev anvendt et stempel med Roskilde 11 i nederste halvbue. Yderdatoerne er følgende: BRO Vd Roskilde 12 er som ovenfor nævnt et nyt navn for Roskilde 2. Roskilde 12 stemplet kendes med nedenstående yderdatoer: 20.03.1980 - 06.03.2000 Indleveringsstedet blev flyttet til Hyrdehøj den 1.12.2002, først som et separat indleveringssted i eget lokale, senere i Kvickly. Stemplet med Roskilde 12 blev inddraget omkring 2005. Roskilde 13 (Sankt Jørgensbjerg/Rørmosen) 1.7.1972 - 30.4.1992 Som nævnt senere i artiklen under Sankt Jørgensbjerg blev navnet på denne postekspedition ændret til Roskilde 13 den 1.7.1972. BRO Vd kendes med nedenstående yderdatoer: BRO Vd Den 17.2 1972 oprettedes et postindleveringssted i Dommervænget 27. Dette fik betegnelsen Roskilde 14. Der blev tildelt et BRO Vd stempel med teksten Roskilde 14. Det kendes med følgende yderdatoer: 18.10.1978 - 18.04.1988 Roskilde 12 (Fælledvej/Hyrdehøj) 1.1.1965 til dato BRO Vd Roskilde 14 (Dommervænget) 17.2.1972 5.5.1997 BRO Vd 30.10.1979 - 15.05.1996 Vagn Jensen viser to stempler med 14 i bunden. Jeg kender ikke forskellen på disse 2 stempler. Roskilde 14 blev lukket samtidig med, at pakkepostcentret på Navervej blev nedlagt. Dette skete, da Roskilde Øst (Industrivej 28) blev åbnet 5.5.1997. Roskilde 15 (Svogerslev) 1.08.1965 til dato I Svogerslev vest for Roskilde blev der oprettet et brevsamlingssted den 1.8.1965. Den 1.3.1972 blev status ændret til postindleveringssted. Det fik samtidig benævnelsen Roskilde 15. Postindleveringsstedet fik lokaler i Svogerslev Centret. Der har været anvendt såvel et PR-stempel som et BRO Vd stempel med nedenstående yderdatoer: BRO IId SVOGERSLEV PR. ROSKILDE 03.05.1966 - 28.10.1971 BRO Vd 21.05.1979 - 10.03.1989 22.05.1980 - 19.9.1988 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Postekspeditionen på Sankt Jørgensbjerg, senere Roskilde 13, lå i værelset med åbne øverste vinduer i stueetagen i huset til højre på billedet. Der var indgang via en kiosk i en tilbygning, som desværre ikke er med på billedet. Også ved Roskilde 15 viser Vagn Jensen to stempler, som jeg ikke kan se forskel på. I 2013 er der en postbutik i Eurospar i Svogerslev Centret. Roskilde 16 (Himmelev) 15.11.1972 23.3.2007 Den 15.11.1972 blev der på Sognevejen 95 i Himmelev nord for Roskilde oprettet et postindleveringssted med betegnelsen Roskilde 16. Man anvender BRO Vd, som kendes med følgende yderdatoer: BRO Vd 29.02.1980 - 31.01.1989 Himmelev fik senere tildelt et BRO VIII (Roskilde 4000) med 4016 under ROSKILDE i øverste halvbue. Jeg kender kun provokerede anvendelser af dette stempel. I de seneste år lå postindleveringsstedet på Sognevej 105. Det blev lukket 23. marts 2007. Kilder: KPK/Vagn Jensen, Henning Kaaber, Hans Ehlern Jessen: Danmarks Posthuse 1624-1989, 1990 Svend Arnholtz: Danske Poststempler, fotografisk genoptryk 1980 Vagn Jensen: Danmarks Poststempler (+ personlig kontakt) KPK: Vagn Jensens elektroniske katalog Danmarks Poststempler Forlaget Skilling: Brotypestemplerne, 1989 Forlaget Skilling/DAKA: Lapidarstemplerne, 2006 Forlaget Skilling/DAKA: Stjernestempler, 2006 Forlaget Skilling/DAKA: Brotypestemplerne, 2007 E. Menne Larsen: Katalog over dagstempler i PR, Ulsted- og parentes-typen, 1981 Bruno Ahlquist, Herslev Kurt Back, Roskilde Erik Hansen, Hedehusene Erik Jensen, Post- og Tele Museum Leif Jensen, Jyllinge Postkontor Jørgen Pedersen, Vester Åby, Fyn Henning Sørensen, Postcenter Øst NORDFRIMEX 85, udstillingskatalog ROFRIM 87, udstillingskatalog Forfatternes egen samling Brevveksling med Roskilde Postkontor og underlagte posthuse Auktionskataloger og frimærkeauktioner på nettet Forfatter: Henning Jensen Søkrogen 12 4000 Roskilde sussehen@gmail.com Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 15 FRANKERINGSETIKETTER Nyt om frankeringsetiketter Af A. Quist Christensen På udstillingen Nordia 2012 holdt jeg foredrag om de danske frankeringsetiketter. De to vigtigste punkter var spørgsmålet: hvor kommer taltype 4 fra? og så fremlagde jeg et lille problem at gå hjem på, som jeg siden har fået løst. Disse to punkter vil jeg hermed uddybe nedenfor. Hvor kommer type 4 fra? Fabrikanten (aCon A/S i Sønderborg) af PostSelv automaterne iværksatte med PostDanmark’s godkendelse i 2008 et pilotforsøg. Man havde fremstillet en lille håndbåren automat, man kaldte ”Frankie”. Den blev opsat og testet 10 forskellige steder udenfor fabrikken (5 virksomheder, 4 forhandlere samt PostDanmark) og fabrikken selv. Hvor mange enheder, det enkelte sted testede, er ukendt (endnu), men det totale antal er nok på mindst 40 stk. Testautomaterne har begyndelseskoden 000 eller 001. Alle mærker med disse koder er fra pilotforsøget, som kørte til medio 2009. PostDanmark har i hvert fald haft 3 testautomater, 2 stk. brugt til Landsoldaten (2008) og 1 stk Landsoldaten var et led i pilotforsøget med „Frankie“, som Post Danmark havde ihvertfald 2 af med koderne BoH og CN3 16 Taltype 4 er kun anvendt til pilotforsøget og findes foruden „Landsoldaten“ kun på ovenfor viste mærker, Broer I og II brugt til Roskilde og Hillerød (2009 og 2010). Alle automaterne var fra starten kodet med taltype 4 (som Landsoldaten, Fredericia). Først i 2009 blev de igangværende automater kodet om til taltype 3. Derfor findes Broer II med begge taltyper, medens Vandmøllerne kun kendes med taltype 3 og kun fra en enkelt automat. Skrifttype 4 er kun brugt til Landsoldaten samt Broer I og II. Mærker med koden 000 kan stedfæstes til en bestemt ”Frankie”, idet de 3 første karakterer efter 000 angiver automatens kendetegn, (ligesom de 3 første karakterer hos PostSelv automaten (Storebroderen) angiver dens kendetegn). F.eks. 000CeG, som kendetegner automaten, der stod i Danevirkekiosken i Haderslev, medens 000JOP nok kendetegner en automat hos fabrikken selv. Det samme er endnu ikke fundet vedr. mærker med koden 001. Mærker fra samme testautomat (DWH) med både taltype 3 (th.) og 4 (tv.) Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 ”Frankie” blev fra jan.2011 solgt til private, men nu med helt andre koder. En moderne sjældenhed? Mærke trukket ca. ½ år før opsætning af automat Nedenfor viste fandt jeg i en bunke klip erhvervet på en byttedag. Ved grovsorteringen blev det lagt fra grundet mærket med de ”fede” tal. Men inden grovsorteringen var færdig, vendte jeg tilbage til klippet, der var vist noget ukendt ved det. Koden på mærket med træet var 0RY? Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Den havde jeg tidligere fundet ud af var ikke eksisterende. Den var heller ikke på min oversigt over de aflange automatmærker. Og værdien 4.75? I følge DFT nr.6 i 2009 blev PostSelv automaten opsat i Valby d 31. marts 2008. Hvorfor så trække 4.75, når portoen var steget d. 1.jan. 2008 til 5.50? Var DFT’s oplysning om opsætningsdatoen forkert? Næppe! Var løsningen, at PostDanmark havde prøvetrukket efter modtagelsen af automaten og inden opsætningen, hvilket ville være naturligt? Men suppleringsmærket (0.75) og stemplet SYDJYLLAND ændrede min opfattelse. Jeg fik en mistanke. Fabrikken, der fremstiller automaterne, ligger i Sønderborg, og suppleringsmærket med koden 000JOP er fra pilotforsøget i 2008 - 2009. Fabrikken har en eller flere af disse små automater, der indgår i det kørende pilotforsøg. Er mærket 4.75 fra en prøvetrækning inden automaten bliver afleveret til PostDanmark En mail med en scanning af klippet sendes til fabrikken i Sønderborg. Svaret kom d.17.sept. i år og lødsåledes: Mærket med 0RY er købt, betalt og printet den 1/8-2007 som en del af en serie på 50 mærker, mens den pågældende Post Selv Automat stod her hos aCon i Sønderborg. Mærkerne har vi efterfølgende måttet supplere op med et 0,75 kr mærke fra en Frankie, da portoen, som du selv skriver, var steget i mellemtiden. Havde jeg vasket mærkerne af, ville jeg stadig have dem. Jeg ville bare ikke vide, hvor de kom fra, men jeg ville heller ikke vide, at jeg ikke vidste det. 17 Opdateret skema over danske frankeringsetiketter udarbejdet af A. Quist Christensen 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk Postkort Del 1 De sønderjyske krigsfanger 1914-19 Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Indledning I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig-Holsten til Tyskland, som indlemmede hele området i den tyske stat Prøjsen. Det betød at hen ved 100.000 danskere, eller dansksindede Nordslesvigere, kom til at bo i Tyskland. Da „Den store Krig“ brød ud i 1914 havde Tyskland ca. 3,5 mio. soldater, men i løbet af krigen indkaldtes yderligere ca. 10,0 mio. Af det samlede antal var ca. 35.000 fra Nordslesvig, eller fra Sønderjylland som vi kalder området, og man regner med at ca. 26.000 var dansksindede. De fleste kæmpede på vestfronten (fig. 1), men også i Rusland, på Balkan og i Mellemøsten, gjorde mange sønderjyder tjeneste. Denne artikel skal handle om de sønderjyske krigsfanger, og ikke om 1. verdenskrigs forløb, men for en ordens skyld kommer her et lille resumé af krigens start og afslutning. Den store krig Efter mordet i Sarajevo på arvingen til Østrig-Ungarns trone, Frantz Ferdinand, erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien den 28. juli 1914. Den 3. august 1914 erklærede Tyskland Frankrig krig, og samme dag erklærede England og Belgien Tyskland krig. Tyskland, der var Østrig-Ungarns allierede, angreb det neutrale Belgien den 4. august 1914 (fig. 2). Tyskernes plan var at gå gennem Belgien, angribe Frankrig fra nord og omringe Frankrigs hovedstad Fig. 1. Tysk postkort fra 1914. Tyske soldater angriber 21. 08. 1914 højdedraget (1008 m) Donon i Elsas, der forsvares af franske infanterister. Templet på toppen er opført under Napoleon III, der var Frankrigs kejser 1852-70. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Fig. 2. Fransk postkort fra 1914. En belgisk soldat med opplantet bajonet standser den tyske kejser Wilhelm II ved grænsen til Belgien. ”Stop her..! Du kommer ikke forbi! I Paris er middagen ikke parat endnu! Du må starte med en forret i Belgien.” I baggrunden venter en fransk soldat og bag ham ses Paris med Eifiltårnet. Fig. 3. Postkort 1914. Belgiske tropper gør udfald ved Antwerpen og nedkæmper en tysk skyttegrav. Det var sådan krigen forløb i de næste 4 år på Vestfronten i Frankrig. manderet op af skyttegravene, og løbende over et landskab af granathuller, blev tusindvis af soldater på begge sider dræbt (fig. 3) af fjendens maskingeværild og granater. Skyttegravskrigen favoriserede den forsvarende part, der med maskingeværer og artilleri kunne nedkæmpe de angribende soldater i tusindvis. I 1916 iværksatte englænderne en offensiv ved floden Somme med 120.000 mand. Da den første dag var til ende var 20.000 engelske soldater døde og 40.000 sårede. Men krigens største slag fandt sted over 10 måneder ved byen Verdun (fig. 4). Tyskernes angreb med 140.000 mand og 1.400 kanoner. Og da den tyske offensiv ebbede ud i begyndelsen af juli 1916 havde tyskerne mistet 434.000 mand og franskmændene 542.000 mand, hvoraf halvdelen var blevet dræbt. Den tyske offensiv flyttede fronten ca. 8 km. Det var i denne vanvittige krig, at 26.000 dansksindede sønderjyder gjorde tjeneste, og ca. 4.000 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 21 Paris, og derefter nedkæmpe den franske hær. Men den tyske hær mødte hård modstand først i Belgien og senere i Frankrig, hvor en engelsk ekspeditionsstyrke på 100.000 mand var blevet sat ind. I slutningen af august gik det tyske angreb i stå kun 40 km nord for Paris. Træthed, manglende forsyninger og svigtende kommunikation, stoppede den tyske offensiv, og i begyndelsen af september standsede franske og engelske styrker tyskernes fremrykning ved floden Marne. Tyskerne var udmattede og måtte trække sig tilbage til floden Aisne, og her gravede hærene sig ned i skyttegrave. De følgende 4 år afløste den ene offensiv den anden. Soldaterne blev kom- Fig. 4. Postkort 1916. Slaget ved Verdun 1916. Fransk sergent, på toppen af skyttegraven, dræber 60 tyske soldater. Hans kammerater forsyner ham med ladte geværer. Fig. 5. Postkort 1914. Den franske befolkning har klynget den tyske kejser Wilhelm II op på skampælen og naglet den tyske ørn til postkortet. Kortets tekst lyder i oversættelse: ”SKAMPÆLEN. Krigssouvenir 1914. Guillaume banditten. Leve Frankrig og dets allierede. For retten. For friheden. Død over den tyske imperialisme.” Guillaume er det franske navn for Wilhelm. blev dræbt og ca. 4.500 taget til fange. Tyskerne førte krigen med stor grusomhed også mod civilbefolkningen i Belgien og Frankrig. Hadet til tyskerne var voldsomt, og især den tyske kejser Wilhelm II blev et yndet symbol på den franske befolknings had og foragt (fig. 5 og 6). Tyskland indgik våbenhvile med Rusland i december 1917 og tyskerne overførte derefter store troppestyrker til den stivnede front i Nordfrankrig. I marts 1918 indledte Tyskland krigens største offensiv på vestfronten og trængte med store tab på begge sider de allierede ca. 60 km mod syd. Men offensiven løb ud af kraft i juli 1918. Den tyske militærmaskine var nedslidt og demoraliseret, og Tyskland var ikke i stand til at erstatte de voldsomme tab af mandskab og materiel. Den 18. juli indledte franske tropper med hjælp fra fem amerikanske divisioner og 225 nye Renault kampvogne, et modangreb ved floden Marne. Tre uger senere angreb den fjerde britiske armé med 456 kampvogne ved byen Amiens. På blot én dag blev den tyske front revet op, og 6 tyske divisioner blev nedkæmpet og ødelagt. Briterne tog 13.000 fanger og erobrede 400 kanoner. Det tyske sammenbrud var så voldsomt af Ludendorff betegnede slaget som „Den tyske hærs sorteste dag“. I sep- tember mistede tyskerne 230.000 mand og den tyske hær var tæt på et sammenbrud. Den 11. november sluttede krigen, da tyskerne underskrev våbenstilstanden i en jernbanevogn i Compiégne-skoven i det nordlige Frankrig. De vilkår, tyskerne havde skrevet under på, var et diktat fra de allieredes side, og lignede mest af alt et totalt tysk nederlag. Et af vilkårene var, at alle allierede krigsfanger i tysk varetægt straks skulle frigives og hjemsendes, men der stod intet om de allieredes tyske krigsfanger. Aurillac Ved krigens slutning havde Frankrig 350.000 og England 328.000 tyske krigsfanger. Heraf var ca. 4.500 dansksindede fanger fra Nordslesvig. Fangerne var spredt over mange forskellige fangelejre, men allerede i 1915 blev der i Frankrig og i 1916 i England etableret særlige lejre for de dansksindede sønderjyder. I Frankrig blev lejren indret- Fig. 6. Postkort 1914. Kejser Wilhelm med den tyske ørn på hjelmen og indsmurt i blod. 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Fig. 8. Fig. 7. tet i en katolsk kostskole, „Ecole Albert“ (fig. 7) i byen Aurillac ca. 450 km stik syd for Paris i regionen Cantal. Skolen var ved krigens udbrud blevet taget i brug som kaserne for franske soldater, men var blevet rømmet for at give plads til sønderjyske krigsfanger. Initiativet til lejrens oprettelse blev taget af den franske professor Paul Verrier (fig. 8), der via sine studier af nordiske sprog nærede en brændende interesse for det sønderjyske spørgsmål. Paul Verrier var allerede i august 1914 gået i gang med, at overtale de franske myndigheder til at oprette en særlig lejr for danske sønderjyder. Han havde via fangelister undersøgt i hvilke lejre, der var sønderjyske krigsfanger, og han havde besøgt adskillige af lejrene. Ligeledes havde han arbejdet på, at fangerne kunne modtage breve og aviser fra Danmark. Midt i maj 1915 ankom den første sønderjyder til lejren i Aurillac, hvortil Verrier havde medbragt 95 kg danske bøger og aviser. Fig. 9. Postkort fra Cantal (udgivet i Aurillac) med billede af landarbejdere der høster græs. I 1915 besøgte Verrier en række af de steder fangerne arbejdede: ”Jeg traf krigsfangerne på herregården Marmanihac. De slog græs ”September-efterslet”, iklædt brede stråhatte og lange hvide bluser og hvide benklæder”. Flere af fangerne sammenfattede opholdet i Aurillac således: ”Vi lærte at slå hø, køre med stude og drikke vin”. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 23 Fig. 10. Krigsfange-brevkort fra Peter Petersen i lejren i Aurillac den 17. 11. 1918. Kortet er sendt til Peter Petersens Enke, Damkobbel Kirkenes, pr. Schamby Alsen, Kr. Sonderburg, Nord Schlesvig. Peter Petersen skriver: ”I denne Uge har jeg ikke modtaget noget hjemme fra. Jeg har ogsaa modtaget din Pakke med Strømperne og hvorfor jeg siger min bedste Tak. Ellers har jeg det godt og det samme haaber jeg også om Eder derhjemme. Ja nu kommer vi jo vist snart hjem. Med kærlig Hilsen fra Din Søn Peter”. Både indkvarteringen og forplejningen var betydelig bedre i Aurillac end i de normale fangelejre. Inden fangerne blev lukket ind i lejren, blev de afhørt for at fastslå, om de var dansk- eller tysksindede. Sprog, fødested, hjemegn og familie var afgørende for, om man blev lukket ind i lejren. Mange blev afvist, og det var også ligeved at ske for Niels Peder Dixen fra Fole, fordi han hele tiden kom til at svare „jawohl“ i stedet for „javel“. Fangerne opholdt sig ikke meget i lejren, men blev sendt på landarbejde i Aurillac (fig. 9) og omegn i hold på 5-10 fanger plus en fangevogter. Arbejdet var hårdt ofte 1516 timer daglig, men bønderne i Cantal behandlede fangerne godt. Tiden i fangenskab gik hurtigere, når der var arbejde på gårdene. Faktisk var fangelejren blevet placeret i Aurillac, fordi de franske bønder manglede arbejdskraft. Deres egne sønner og hjælpere var blevet sendt i krig. Mange af sønderjyderne arbejdede i lange perioder, nogle gange mere end et helt år, hos den samme bonde. Mange år senere arrangerede den danske „Aurillac-Forening“ rejser for sønderjyske krigsfanger tilbage til Aurillac. Fangerne opsøgte deres „værter“, og de blev som regel modtaget og beværtet helt overvældende. Fig. 11. Krigsfange-brevkort med billede af Peter Petersen. Afs. Prisonniere Peter Petersen GG 3/10, Depot Special des Prisonniers de Guerre, Aurillac, Cantal, France. Kortet er dateret 5. Maj 1918 og sendt til hans mor Peter Petersens Enke. Peter Petersen skriver: Aurillac den 5. Mai 1918. Kære Moder. I dag vil jeg sende Dig et Billede saa kan Du jo se om Du kan kende mig endnu. Venlig Hilsen fra Din Søn Peter. Under opholdet i fangelejren i Aurillac sørgede Paul Verrier for at fangerne kunne skrive hjem (fig. 10) og ligeledes modtage post og pakker fra Danmark. Den 17. november 1918 – 6 dage efter våbenstilstanden – regnede Peter Petersen med at være hjemme i Damkobbel på Als inden jul, men han regnede forkert. Han nåede først hjem den 18. april 1919, efter en hjemrejse der varede hele 2 uger. Og den historie, kan vi lige så godt tage på dette sted i artiklen, eftersom artiklen mere og mere lever sit eget liv og har taget magten fra mig og mit skriveri. Peter Petersen, Damkobbel, Skovby, Kegnæs, Als (1894– 1978) Peter Petersen (fig. 11) kom i september 1916 til fangelejren i Aurillac, hvor han til sin store overraskelse, mødte en sergent der tiltalte ham på dansk. Peter Petersens krigshistorie og hjemrejse i 1919 giver et godt indtryk af de sønderjyske soldater og krigsfangers oplevelser unde første verdenskrig, så dem tager vi her i kort form: I december 1914 blev han indkaldt til 3. garder-grenader-regiment i Charlottenburg. Efter ophold i Frankrig, Elsass og i Østgalicien blev han såret og kom på lazaret, men i august 1915 blev garderkorpset flyttet til vestfronten, hvor han blev indsat ved højdedraget „Loretto“. Ikke noget rart sted! Det blev efter krigen omdannet til en kirkegård for 40.000 franske soldater. Korpset blev flyttet til et roligere afsnit af fronten, men i 1916 brød helvede løs, da han blev indsat i slaget ved Somme. Under stærk trommeild fra 1500 britiske kanoner lå han den 3. september i et gudsforladt granathul sammen med sin lille gruppe, hvor han blev taget til fange af fremstormende franske soldater. Hans gruppe blev beordret at retirere bagud i de franske linjer, og efter en lang nat endte han i en opsamlingslejr, kun omgiver af pigtråd, sammen med flere tusinde tyske fanger. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Fig. 12. Postkort 1954. Aurillac (Cantal), Quartier nord et Eglise St. Géraud. Fangelejrens område er markeret med rødt. Videre i lange marchkolonner til en baraklejr, hvor fanger fra Elsass, Polen og Slesvig-Holsten blev kaldt frem. Sammen med 20 andre fanger gik turen derefter til lejren for dansksindede sønderjyder i Aurillac, hvor han mødte den dansktalende sergent, og efter forhøret oplevede, at kun 4 fanger blev godkendt til ophold i Aurillac lejren. Her tilbragte han to et halvt år, inden hjemrejsen kunne påbegyndes, og arbejdede det meste af tiden hos bønderne i omegnen af Aurillac. Ved våbenstilstanden den 11. november 1918 hørte han kirkeklokkerne ringe, og kort tid efter kom han tilbage til lejren i Aurillac. Alle håbede at være hjemme inden jul, men hjemrejsen måtte vente helt til april 1919. Det er altså Peter Petersen vi ser på billedet (fig. 11), og det vidner jo om, at fangerne i Aurillac havde helt særlige privilegier end andre krigsfanger. Peter ser frisk og velnæret ud, og kontakten til hjemmet i Damkobbel har uden tvivl været af stor betydning. Peter Petersens hjemrejse kommer senere i denne artikel. Lejren i Aurillac flyttes I 1916 blev lejren i Aurillac flyttet til et nyt sted midt i den gamle bydel tæt ved kirken St. Géraud. Der var efterhånden kommet så mange fanger til Ecole Albert, at der måtte skaffes mere plads. Valget faldt på en stor gammel og skummel bygning „la Mense épiscopale“ (fig. 12), der lå klemt inde i Aurillacs gamle bydel lige overfor Aurillac højere Pigeskole. Den placering har jeg fundet frem til ved hjælp af Aurillac-Foreningens mindeskrift fra 1920 (fig. 13), hvor man ser et udsnit af fangegården i la Mense, og bag muren Aurillac højere Pigeskole med tårnet. Fangelejren bestod af 3 bygninger omkring en gårdsplads og en mur op mod pigeskolen. Lejrens officielle navn var: „Depot Special des Prisonnieres de Guerre d’Aurillac“. „Depotet“, som fangerne kaldte la Mense, var ikke nogen almindelig fangelejr. Fangerne havde lov til at gå ærinder ude i byen f. eks. på posthuset og jernbanestationen, og når de arbejdede ud hos bønderne, havde de fri om søndagen og kunne gå Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 private ture. Lejren var indrettet som et bedre hotel med sovesale, køkken, forrådskammer, spisesal, bibliotek med 2500 bøger, Fig. 13. Aurillac-Tidende udgiver af Aurillac-foreningen 1920. Billedet viser en del af fangegården i ”la Mense” og bag muren Aurillac Pigeskole. 25 Feltham Fig. 14. post- og pakkeafdeling, infirmeri, skrædderstue og læsesal. Der var 3-400 fanger tilknyttet lejren, men kun 40-50 mand i selve lejren. Resten arbejdede ude hos bønderne. Paul Verrier besøgte lejren flere gange hvert år, hvor han talte med fangerne og fik ændret ting, der plagede fangerne. Her (fig. 14) ses han i fangegården under et besøg i 1917. Det er Verrier med cigar og bowlerhat, og de øvrige fra venstre A. Chr. Andersen, Fritz Schmidt, Bertramsen og tolken Boulanger. Også i England blev der oprettet en særlig fangelejr for sønderjyske krigsfanger. Men i modsætning til Frankrig måtte de dansksindede sønderjyder dele lejren med andre venligtsindede fanger (Friendly alien enemies) fra Polen, Alssas-Lothringen og Tjekkiet. Lejren blev oprettet i april 1916 i Feltham, der ligger ca. 30 km. vest for London, og de første sønderjyder ankom til lejren (fig. 15) den 6. april 1916. Fangerne i Feltham fik ikke særforplejning, men lejrkommandanten Johnson så gennem fingrene med indsmugling af mad, og alle mulige varer fangerne havde brug for. Nogle fanger drev illegalt landbrug i lejren bl. a. med æglæggende høns og kaninavl. Lejren var oprettet i en tidligere opdragelsesanstalt, hvor de sønderjyske fanger boede på enkeltværelser. Allerede i efteråret 1914 havde den danske gymnastikdirektør N. H. Rasmussen anmodet den danske sømandspræst L. A. Troensegaard-Hansen i Newcastle Fig. 15. Lejren i Feltham set fra øst. Til venstre Kapellet og til højre den 2-etagers bygning der rummede de sønderjyske krigsfanger. Tårnet th. er på hovedbygningen ved indgangen til lejren. 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 om at opsøge sønderjyder i de engelske fangelejre. Troensegaard-Hansen henvendte sig til det engelske War Office, og fik tilladelse til at besøge de sønderjyske krigsfanger, men det varede halvandet år, før de første sønderjyder blev sendt til Feltham. Inden lejren blev oprettet, rejste Troensegaard-Hansen rundt i England fra fangelejr til fangelejr. Han fandt frem til de sønderjyske fanger via fangelisterne i War Office, hvor han noterede sig de danskklingende navne. Han holdt gudstjenester, medbragte pakker med chokolade og tobak, og arbejdede for at fangerne kunne modtage aviser og breve fra Danmark, og for at fangerne kunne sende breve hjem til familien (fig. 16). I 1915 kom Paul Verrier til England for at fortælle de engelske myndigheder om lejren i Aurillac. Og endelig den 6. april 1916 ankom de første 4 sønderjyder til lejren i Feltham. En af fangerne skrev i et brev kort efter ankomsten: „Det er den lykkeligste time, jeg har oplevet endnu, da vi slap bort fra tyskerne og nu har fundet et sted, hvor vi føler os hjemme. Her kan vi synge vores kære danske sange, øve dansk gymnastik og alt, hvad vi vil, uden at blive overfuset af de tyske feldwebler“. Troensegaard-Hansen fungerede som præst for fangerne i Feltham, og fra 1917 var han fuldt beskæftiget som lejrpræst for de dansksindede fanger. Han fortsatte med at møde op i War Office og gennemgå listerne for krigsfanger med danskklingende navne. Efterfølgende mødte han op i Feltham lejren og råbte navnene op. Denne begivenhed blev snart kendt som „Generalforsamlingen“, og der var som Fig. 16. Krigsfangebrev den 1. dec. 1918 fra Christen H. Dall Nr. 1907 Prisoners of War Camp Feltham, Middelsex, England til Inge Dall, Københoved, b Schottburg Kr. Hadersleben. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 regel altid en af de tilstedeværende fanger, der kendte det navn, der blev råbt op, og vidste om vedkommende var dansk- eller tysksindet. En aften i oktober 1916 ankom på én gang 107 sønderjyder til Feltham, og der blev en fest, som man talte om i flere år. I november 1917 var der 265 sønderjyske krigsfanger i Feltham, men da fangerne blev sejlet hjem til Danmark i marts 1919 medbragte de to skibe i alt 477 sønderjyske fanger. Jurjeff-Polskij I Rusland kom de fleste sønderjyder til krigsfangelejre i Sibirien, hvor de blev sat til hårdt arbejde med træfældning. De fik en lille løn for deres arbejde, og for pengene kunne de købe madvarer. Fangerne boede i simple træhytter, sov på det bare gulv, og om vinteren var der skrækkeligt koldt, og om sommeren ulideligt varmt med masser af myg. I slutningen af 1915 lykkedes det med hjælp fra enkekejserinde Dagmar, at få oprettet en særlejr for sønderjyder i Pavlovo-Posadski 60 km. øst for Moskva. Men lejren var fyldt med tysksindede slesvig-holstenere, og det viste sig snart, at de ikke kunne enes med sønderjyderne. I efteråret 1916 blev sønderjyderne flyttet til en lejr ved byen Jurjeff-Polskij. Her havde de det godt, fik rigeligt at spise, og mange af fangerne arbejdede i det russiske landbrug. Fra dansk side arbejdede N. H. Rasmussen helt fra 1915 på at skaffe sønderjyderne i Rusland tålelige forhold i de russiske fangelejre. Han sørgede for, med støtte af enkekejserinde Dagmar, at fangerne kunne skrive breve på dansk, og for at fangerne kunne modtage breve, aviser og pakker. Den russiske revolution i 1917 medførte, at krigsfangelejren delvis gik i opløsning, og mange af sønderjyderne forsøgte at komme hjem på egen hånd. De fleste blev på initiativ af danskere i Rusland samlet og sejlet hjem til Danmark via Stockholm. Ca. 50 fanger kom hjem på den måde. 27 Hjemkomsten fra fangelejrene Krigen på vestfronten sluttede med våbenhvilen den 11. november 1918, men allerede i oktober vidste man, at en folkeafstemning om Slesvigs nationale tilhørsforhold ville blive en realitet. Derfor var det vigtigt, at de dansksindede krigsfanger i Frankrig og England kunne rejse hjem og deltage i afstemningen, om Sønderjylland skulle være dansk eller tysk. I England tog præsten i Feltham-lejren Troensegaard-Hansen initiativ til at få de sønderjyske krigsfanger bragt hjem til Danmark. Han bad i januar 1919 den danske regering om at modtage 450 fanger fra Feltham og andre engelske fangelejre. Grunden til, at man ønskede fangerne sejlet til Danmark var, at man fra tysk side havde erklæret, at dansksindede sønderjyder, der rejste hjem til Slesvig før andre tyske fanger, ville blive arresteret og kastet i fængsel. Men Troensegaard-Hansens forslag blev positivt modtaget af det danske udenrigsministerium, der i februar begyndte at arbejde for fangernes hjemsendelse. Den 12. februar afleveredes et memorandum til den engelske udenrigsminister, og dagen efter bad man gesandtskabet i Paris henvende sig til franskmændene i samme anliggende. Allerede den 21. februar gav englænderne tilladelse, til at fangerne kunne sejles hjem til Danmark, dog under forudsætning af at transporter- ne kun omfattede dansksindede krigsfanger. Afslutning på første del Det blev til ca. 20 sejladser med danske handels- og orlogsskibe, som hjembragte ca. 4800 sønderjyske krigsfanger fra fangelejre i England, Frankrig, Belgien og fra så fjerne steder som Alexandria og Malta. Andre handelsskibe, i normal rute- eller charterfart, hjemsejlede - fordelt på 25-30 skibe - andre 220 sønderjyske krigsfanger. Beretningen om disse sejladser kommer i næste nummer af DFT. Send gerne kommentarer til steffenriis@privat.dk. Medlemsfordel: køb og sælg på DFF‘s Netsalg på www.danfil.dk www vf-auktion.dk Online auktioner Gratis auktionskatalog Over 10.000 lots hver måned Haydnsvej 2, 4. sal 2450 København SV Tlf. (+45) 36 16 00 84 auktion@vf-auktion.dk 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Det grønlandske fåreholdererhverv samt markbruget Af: Kenneth Høegh, agronom Det grønlandske jordbrugs oprindelse daterer sig tilbage til den norrøne bosætning i middelalderen fra 980'erne og til ca. 1500-tallet. Det moderne jordbrug har rødder tilbage til nordmanden Anders Olsen og grønlandske Tuperna’s grundlæggelse af Igaliku som en jordbrugsbygd i 1783. Jordbruget blev de første 150 år baseret på husdyrhold med mælkeproduktion. Også i andre dele af Grønland blev der holdt husdyr, dog særligt i Sydgrønland var der af naturgivne årsager flest. Fåreholdet var frem til 1970'erne baseret på græsning ude i fjeldet året rundt, med kun beskedne staldfaciliteter og vinterfoder. På grund af gentagne katastrofevintre og -forår, med store tab af får og lam, har der siden 1970'erne været bestræbelser for at udvikle erhvervet med opbygning af stalde, dyrkning af grovfoder samt import af kraftfoder. Dette har ført til mere stabile leverancer af slagtedyr til slagteriet i Narsaq og større udbytter pr. vinterfodret moderfår. Det kan bemærkes, at der efter slutningen af 1980'erne er kommet langt mere stabile tilførsler af slagtelam til slagteriet. Årsagen til de stabile tilførsler er den intensiverede fodring og pasning, som har medført et mindre tab af lam og får i navnlig forårsperioden. Om end antallet af fåreavlsbesætninger blev reduceret kraftigt fra slutningen af 1960’erne medførte udviklingsinitiativer fra 1980’erne at erhvervet produktionsmæssigt blev udvidet. Nye moderne fåreholdersteder med store stalde og store marker blev således anlagt i de sidste årtier af forrige århundrede, og disse moderne fåreholdersteder har medført den stabile produktion, som har været tilfældet de sidste årtier med ca. 50 fåreflokke og 21-25000 dyr slagtet per år. I den lange vinterperiode har der altid skullet anvendes meget foder for at holde dyrene i live, herunder for i ældre tid at producere lidt mælk til familierne, selv i den koldeste tid. Græsset blev slået på traditionel vis på naturgræsarealer ved husdyrholdernes huse på arealer, som blev gødet med husdyrgødning. Men meget af foderet blev slået på græsarealerne ved de gamle nordboruiner, og der blev gennemført lange rejser med ro- og konebåd for at bjærge høet på de frodige lokaliteter. I nyere tid, efter grundlæggelsen af landbrugsstationen i Qaqortoq, blev jord gradvist dyrket op med maskiner, hvor arealer blev jordbearbejdet, stenryddet og tilsået med enten énårige kornafgrøder til foder eller med flerårige græsser til hø. Kornet bliver grundet det kølige klima ikke dyrket til modenhed, men bliver slået grønt som foder. Man har identificeret hårdføre græssorter fra specielt Nordnorge og Island samt dyrkningsmetoder, som er særligt velegnede i det sub- og lavarktiske klima – og mange gårde/fåreholdersteder har i dag en god produktion og nær selvforsyning af vinterfoder. Særligt efter 1980’erne blev opdyrkningskampagnen særlig intensiv, om end det fortsat er nødvendigt med yderligere kampagner for at opnå en større landbrugsproduktion. Den politiske vilje til en yderligere udvidelse lader til at være til stede for en yderligere udvidelse af landbruget og det dyrkede areal og landbruget generelt bliver utvivlsomt fortsat en vigtig udviklingsfaktor i fremtiden for fjordbygderne i Sydgrønland. 01100511 Landbrug i Grønland II 1/2 Valør: DKK 20,00 Udgivelsesdag: 11. juni 2013 Mærker pr. helark: 40 Format: F – liggende Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm Kunstner: Aka Høegh Typografi: Dorit Olsen Trykmetode: Offset Papir: Sopal, hvidt papir 01100512 Landbrug i Grønland II 2/2 Valør: DKK 29,50 POST Greenland, Filatelia Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland Tlf.: +45 70 26 05 50 · Fax: +299 98 14 32 E-mail: stamps@telepost.gl 130206 I de første mange år var det primært malkegeder og køer som blev holdt på bostederne, og først med fåreavlens indførsel blev et egentligt landbrugserhverv etablereret med husdyrhold som det bærende element i økonomien. Det erhvervsmæssige fårehold blev grundlagt på den grønlandske præsts Jens Chemnitz’ initiativ ved indførsler af de hårdføre nordiske korthalefår, først med får fra Færøerne i 1906 og 1908, hhv. 9 får og 2 i 1906 samt 8 får i 1908. I 1915 blev der fra Nordisland yderligere importeret 170 får og væddere, islandske heste samt hyrdehunde ved oprettelsen af fåreavlsstationen i Qaqortoq. Fåreavlsstationen blev i 1950'erne flyttet til den nuværende placering i Upernaviarsuk, nær Qaqortoq. EUROPA Ny opdagelse i Ungarns inflation 1945-46 Af Peter Kr. H. Bech For nylig købte jeg et større parti ungarske adressekort fra inflationsperioden, der går fra 1. maj 1945 til 31. juli 1946 postalt set. Under gennemgangen af dem stødte jeg på et efterkravskort, der var meget anderledes end normalt. Det var især linjen ”POSTAI SZALLITOLEVEL BELFÖLDI CSOMAGOS” = ”Postalt adressekort for indenrigs pakker” der var anderledes, idet det stod med både latinske og kyrilliske bogstaver. Kortet er altså tosproget. Ungarsk og russisk. Da jeg aldrig havde set et sådant kort før, sendte jeg en scanning til min ven Bob Morgan i Los Angeles. Det viste sig, at han, der ellers er guruen i ungarsk inflation, heller ikke havde set det før. Så indtil videre tør jeg godt sige, det er det eneste kendte eksemplar. Her er hans svar: I think you have a very nice find! I have never seen before a two lan- Adressekortets forside med ungarsk og russisk tekst 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Adressekortets bagside med frimærkefrankeringen 158 Pengö guage (Russian/Hungarian) parcel card, this must have been in use only a short time. Congratulations. Bob. Kortet er brugt den 10. oktober 1945, i periode 3, der går fra 19. august til 31. oktober 1945. Så efter som der er gået ca. 66 år, inden det første kort findes, er jeg enig med Bob i, at disse kort nok har været i brug i en meget kort periode. Måske har ungarerne boykottet kortene for at demonstrere deres had mod russerne, der brød ud i lys lue med opstanden i 1956. Pakken har vejet 11 kg. Kortet er frankeret med i alt 158 Pengö, heraf porto for op til 15 kg sendt over 150 km = 100 Pengö. Efterkrav = 58 Pengö. Der fremkommer ved: Af de første 1000 P = 5 P Pr påbegyndt 1000 P = 3 P = 48 P Gebyr = 5 P Ungarske adressekort var påført et stempelmærke Okirati Illetek, på 10 filler, der betyder blanketgebyr. I periode 3 var gebyret på 1 Pengö, det grønne stempelmærke øverst til venstre. Dette gebyr var en skat og gik i skattevæsenets kasse. På kortet er der nederst til højre påtrykt Ara 13 filler. = kortpris og gebyr før inflationen. Kortprisen var i periode 3 forhøjet til 70 filler. I alt er der betalt 159,70 Pengö for pakken, Almindelige adressekort kostede 11 filler. Danmarks Filatelist Forbunds Forlag har mere end 100 forskellige forlagsfriske filatelistiske bøger til salg - rekvirer gratis prisliste - eller se nærmere på hjemmesiden - www.danfil.dk stort udvalg i danske filatelistiske bøger - også mange udsolgt fra forlaget. Bøger fra det svenske og norske søsterforbund kan skaffes. Hvorfor købe brugte bøger på auktion, når du kan få nye eksemplarer her? Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 31 DANMARK 5 øre Bølgelinie i lange baner Af Henrik Plovst Introduktion For ikke-indviede virker overskriften nok noget indforstået, men det følgende vil handle om de 5 øres parstykker (5 øre grøn type I og 5 øre vinrød type II), som publikum havde mulighed for at erhverve gennem postvæsenets frimærkeautomater. Vi har alle nogle 5 øre stålstukne bølgelinie frimærker, nogle er måske mere spændende end andre og andre ganske uinteressante på alle måder. Dette er et vores mest almindelige postfrimærker, men måske også et af de frimærker, der i kraft af tidsperioden, hvorover det er udsendt og anvendt af postvæsenets kunder, kan give os meget i samleriet. Dette nærmest uanset hvilken måde en samling eller sågar et eksponat bygges op. Fig. 1 Er der noget specielt ved denne 5 øre? Den er pæn vel nærmest kanonflot med centralt stempel – dem er der nok mange af. Så hvad kan vi ellers se på mærket: 32 Fig. 2 - Post- og Telegrafvæsenets værksteder i København forestod trykning af danske postfrimærker fra 1933 til 2011. Før den tid var det H.H. Thiele helt fra 1851 Takkerne er vandret afskåret i bunden og der er et lille hul i papiret i ovalen – vi har altså et defekt mærke eller er det meget bedre end de fleste? Det afhænger af, hvad der samles. For mig: JA. Den er den ene halvdel af et ”automat”parstykke trukket i en af postvæsenets opsatte frimærkeautomater. Det følgende vil beskæftige sig med et mindre og tildels upåagtet samleområde, hvor 5 øre bølgelinie tog sin del af slæbet, indtil 2 - 3 parstykker af 5 øre bølgelinie ikke kunne løfte frankoen for frigørelsen af selv de mest almindelige forsendelser først i 1960erne. Den særlige salgsform gennem frimærkeautomaterne af 5 øres parstykker blev afsluttet ved en glidende overgang til frimærkehefter i automater. De fleste husker nok de små kartonstykker med indklæbede frimærker, færre selve frimærkeautomaterne med parstykker af 5 øres frimærker. De første af disse små kartonhæfter daterer sig tilbage til 1952 og indeholdt 5 stk. 5 øre vinrød bølgelinie (fra normale frimærkeark). Disse automater var typisk opsat ved hovedpostkontorerne samt ved banegårdsekspeditionerne og enkelte andre steder. For en 10-øre indkastet i automaten kunne der købes et lodret parstykke 5 øre bølgelinie stålstik frimærker fra 1933-1962. Parstykkerne er karakteristiske ved deres omtrent vandrette afskårne takker foroven og forneden – når fremføringen af frimærkerne skete rigtigt. Da kunne kniven i automaten skære et pænt parstykke. Ved fejl i fremføringen af parstykker bliver disse skåret over uden for takkerne og ser meget defekte ud. For samlere er disse automatmærker meget attraktive. Før P&T selv overtog fremstillingen af postfrimærker i 1933, var det overladt til H.H. Thiele at Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 trykke postfrimærker og øvrigt fremstilling af frigørelsesmidler som brevkort, korrespondancekort og konvolutter med påtrykte frimærker. Fremstilling af 5 øre stålstukne postfrimærker i ruller Thiele havde siden behovet for frimærker i ruller i stedet for ark opstod i forrige århundrede fremstillet disse efter postvæsenets anvisning. En stor del af disse 5 øre stålstukne bølgelinie-mærker, som vi ser i parstykker eller enkeltmærker, var fabrikeret af postfrimærker trykt i endeløse baner og opdelt af P&T i striber med 1000 stk. i hver rulle, men ikke alle. Thiele og P&T fremstillede gennem tiden også andre ruller med postfrimærker fra de almindelige 100 stk. ark (normalark), men det må du læse om i Ib Pedersens nye bog Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i Danmark 1895-1994. Videre er der i forbindelse med mærkernes passage i automaten afsat de såkaldte fremføringsspor, enten tandhjulsmærker af varierende udseende eller et eller to gribenåls-mærker. Og for at gøre det komplet – ingen spor udover de vandrette takker eller groft afrevne ”takker”. Tandhjulsmærkerne varierer meget i styrke fra kun at være synlig med et spor på 2 – 3 tandmærker til nærmest at være præget i begge lodrette sider af frimærker. Disse kan være både med tæt og stor afstand. Tandmærkerne – præget - i parstykket fra Fredericia er noget forskellige fra de fra fx Aarhus 1. P&T fremstillede også 1000 stk.-ruller af 10 øre orange bølgelinie af normalark ( ark á 100 stk., som normalt solgtes over skranken til kunderne ) til ABELautomaten på Københavns Hovedbanegård, og der fik man for en indkastet 10 øre 1 stk. 10 øres postfrimærke. Et eksempel er vist på figur 4. Figur 6 viser par fra rulleoplag stemplet Horsens 1939 - oplag 73, 183 eller 255. Grøn type I, her Figur 3 viser et enkeltmærke 5 øre grøn type I med afskåret takning foroven og forneden samt gribenålshul, ganske som man ser på mærker fra automattypen fabrikeret af Søren Wistoft, men da mærker herfra alene er købt/trukket i lodrette parstykker, eller har automaten hugget et parstykke i to dele og beholdt den ene del af 5-øres parstykket? Figur 5. Parstykke med tætte tandshjulsspor i siderne – Fredericia 1934 - og fra rulle dannet af striber fra normalark (trykt på tysk papir) og hørende til Thieles rullefabrikation Fig. 4 kan oplag bestemmes udfra om papiret er riflet eller glat, kombineret med stempeldato samt udfra farven. Om riflet papir henvises til Kilde 1. Om selve trykfarven er kun lidt oplyst, men der kan med reference til Mogens Juhls håndbog (kilde 4) (med håndskrevne notater) oplyses som følger: Trf 5 D IV (A.B. Tryckfärger, Stockholm) anvendt til 5 øre grøn type I fra oplag 1 til 110 og findes altså både på dansk og tysk papir. Dette alene kan bevirke, at farven synes at være skiftet . Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Fig. 6 33 Det specielle ved denne cylinder er, at der, i modsætning til en normal trykcylinder, er sket prægning i de blanke rækker, der normalt danner øvre og nedre margin (halvt på hver) på de færdigtrykte normal- og hæfteark. (Der var en trykcylinder til den grønne stålstukne type I og en anden til den vinrøde type II 5 øre) R. Sundgaard anfører i 2), at trykcylindrenes omkreds nøje svarer til 22 frimærker i det normale format. Ib Pedersen anfører følgende pp. 281 (Kapitel 30) (og senere gentaget pp. 285 og 286): Figur 7. Ubrugt parstykke fra oplag 945 (at den stammer fra oplag 945 vides da den lå indlagt i rullen vist figur 12.) Ubrugte enheder fra rullefabrikationer er ikke almindelige og særlig ikke, hvis de har været trukket i automaterne. Der er et konstant cylinderkendetegn som påvist i 3), pladesår – tv ved øverste højre bølge. Se efterfølgende i tabellen over anvendte trykcylindre Fig. 8- Ubrugt parstykke med „tandmærker“ i højre og venstre mærkerand afviskningen af trykcylinderen, samt papirets modtagelighed for trykfarven og en del flere forhold af mere teknisk art. Se også R Sundgaards note som anført i skemaet over trykcylindre. (Kilde ”Sundgaards private notatbog”) Hvorfor denne artikel S.H. 65 (A/S Sadolin & Holmblad) tages i anvendelse fra oplag 110 til 264, hvor fremstillingen af de grønne type I 5 ører stopper. De mellemliggende hæfte- og rulleoplag af den grønne 5 øre type I er også trykt med disse farver. Den grønne type II er ligeledes trykt med farven S.H. 65. Dybbølblokken med 5 øre bølgelinie er trykt med farven ST 551 (Hostman-Steinbergs Grafiske Farvefabrik). Vi skal her huske på, at mange forhold indvirker på vor opfattelse af farven på et stålstukket frimærke. Farvens intensitet bestemmes af gravyrens udformning - specielt dybden, 34 Vi er i det forgangne år blevet beriget med ny litteratur på området: Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i Danmark 1895-1994 af Ib Pedersen 2012 – (køb den omgående - den er god og spændende!). Videre har Lars Jørgensen i DFT begået en populær gennemgang af vore bølgelinie-mærker. Allerede i ovenstående, har jeg anvendt de nye og gode oplysninger fra Ib Pedersens tilbundsgående undersøgelser. Lars Jørgensen beskriver i DFT, december 2012, at der til del af produktionen af rulleoplag anvendtes en speciel trykcylinder med 22 prægninger af 5 øres postfrimærker på en hel omkreds, jf. kilde1). ”Overgang til de nye ruller Det har været opfattelsen, at visse ruller med stålstiksmærker blev trykt med en speciel maskine *). I en årrække blev arkene til 5- øres automatruller trykt med en speciel trykcylinder til 11 rækker frimærker. 10 rækker frimærker og en 11. række til uden tryk beregnet til limlap. Men ellers var der ingen forskel på tilvirkningen af bogtryksruller fra Thieles produktion til P&T selv overtog rullefremstillingen med stålstukne frimærker”. *) Desværre har Ib Pedersen ikke givet nogen kildehenvisning hertil, og ”opfattelsen” synes uklar. Et er sikkert – P&TVærkstederne havde på den tid kun en trykmaskine for stålstik nemlig M1. M2 blev først taget i brug 8. juni 1953 ved fremstilling af oplag 1140 (10 øre grøn bølgelinie). Der ses her med andre ord en klar uenighed om fremstillingen af disse 1000 stk. 5 øres automatruller med den tidligere litteratur, (1)-2)-3) som Lars Jørgensen refererer til. Jeg satte mig nu for at undersøge fakta, som jeg kender til i dag. Der er fremkommet yderligere dokumentation siden Varianternes Vidunderlige Verden Bind II Hefte II og Det Ny Nummerkatalog udkom sidst i 1960erne og 1970. Nemlig ”Sundgaards private bog”, en optegnelse over trykcylindre og antal trykte ark mv. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Tabel 1 P&T cyl. Præget Anvendt til Præget til brug for Note fremstilling af 2 - 5 øre cyl. I Kromlag 5 øre grøn type I Normale ark a 100 stk. Afdrejet forkobret 9-3-36 4 - 5 øre cyl. II Kromlag 5 øre grøn type I Normale ark a 100 stk. Afdrejet 12-8-36 10 - 5 øre cyl. III Kromlag 5 øre grøn type I Normale ark a 100 stk. Afdrejet 20-8-38 83 - cyl. IV Kobberbelagt cylinder 5 øre grøn type I Normale ark a 100 stk. Præget 18-9-37 Afdrejet 22-8-38 38 Præget i kromlag 5 øre grøn type I Ruller endeløs Afdrejet 21-8-36 Forkobret 10-3-37 57 Kobberbelagt cylinder 5 øre grøn type I Hæfter a 80 stk. Afdrejet 20-8-38 Præget 5-2-37 49 Kobberbelagt cylinder 5 øre grågrøn type I Hæftecylinder (Dybbøl) Præget med reliefmolette for krombelagt stålcylinder 73 - cyl. V Kobberbelagt cylinder „5 øre Bølge ny 191-38“ type II - grøn (oplag 283 & 285) og vinrød (328, 337, 360). Omforkromes efter trykning af 117.822 ark, derefter trykkes 136.122 ark. Normale ark a 100 stk. Genanvendt cyl. H.C.Andersen 15 øre - cyl. IV afdrejes og forkobres 52-37 (3-1-38) Kobbercylinder præget med nyt dybere præg. Molette 19-1-38. Afdrejet ca. 24-8-39 13 - 5 øre cyl. VI Kobberbelagt cylinder præget 20-1-39 5 øre vinrød type II Normale ark a 100 stk. Genanvendt kobber belagt cylinder tidligere med 10 øre bølge cyl. III og nu præget med dybere præg - mørkere molette 23 Kobberbelagt cylinder - kendetegn pladesår ved øverste højre bølge til venstre *) - se fig. 9 5 øre vinrød type II Ruller endeløs Genanvendt cyl. Tidligere 40 øre grøn type I karavel. Afdrejet 22-8-39. Forkobret 15-10-39 og præget 21-1039 med 5 øre type II **) 32 Kobberbelagt linder cy- 5 øre grøn type II H Hæfter a 80 stk. „dyb gravure“ 30-3-38 3 Kobberbelagt linder cy- 5 øre vinrød type II H Hæfter a 80 stk. Afdrejet og forkobret 6-1251 - anvendt til H 003 med 519 trykte ark - Cylinderen ubrugelig *) Det lille pladesår varierer i størrelse alt efter hvor kraftigt viskedugen har aftørret trykcylinderens overflade. Er til tider kun lige synlig men det er der og viser, hvilken cylinder, der er tale om. Som variant ikke interessant. Der er til prægning af P&T cylinder 23 og 32 anvendt et andet aftryk på reliefmoletten, end det, der er anvendt til prægning af cyl. 13 og senere anvendte cylindre. I dette aftryk er der en lille grat, der gav dette cylinderkendetegn på cylinderens overflade. Om hæfteblokke/mærker vil jeg kun anføre at kendetegnet ikke altid kan ses. Lodrette parstykker med dette kendetegn uden afskårne takker kan findes, men hidrører højst sandsynligt fra hefteark – dvs fra frimækehefterne. En afrevet trestibe eller mere med dette cylinderkendetegn vil være fra endeløs rulleoplag. **) Sundgaards noter vedr. prægning af cylinderen er angivet i kursiv. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 35 Fig. 9 - Lille pladesår ved øverste højre bølge til venstre - cyl. 23 Men først tilbage til Ibs Pedersens bog. Ib Pedersen har pp. 286 gengivet et svar fra P&T-Værkstederne: „Hermed tilbagesendes Note af 10/-47. (september) med flg. Bemærkninger. Ruller á 1000 Stk. trykkes paa Frimærketrykmaskinen (M.1. Goebel stålstik Rotationsmaskine type SS), idet denne er indrettet til saadan Fremstilling. Mærkerne fremkommer med almindelig Perforering på alle 4 Sider… „ Resten af beskrivelsen i dette notat, er fremstilling af de mindre ruller ved arksammenstilling fra normalark, der ikke skulle anvendes i P&T automater og fremtidige muligheder i øvrigt. Disse forhold er uden interesse for denne artikel. P&T teksten er meget indforstået - idet 1000 stk. 5 øres-rullerne ikke færdigtrykkes direkte med M1, men fabrikeres ud fra de trykte endeløse baner. Denne trykte bane bestod af 10 mærker på tværs ganske som normalark. Banen oprulles for enden af M1 – det formodes, at der ikke er trykt og oprullet en hel papirrulle (størrelse ca. 11000 normalark), men noget der har kunnet håndteres bekvemt og passende til det bestilte. Af tabel 2 (næste side) fremgår rulleantal og fra oplag 709 M1´s tælleværk arkantal, ses at der tryktes hvad der svarer til 1 á 2 hele papirruller, men vi ved det ikke. En nødvendighed for ovenstående trykning er naturligvis, at der er præget en trykcylinder 36 Fig. 10 - Type II 5 øre grøn fra de særlige ark til hæftefabrikation á 80 stk./ark – tryk med P&T cylinder 32 for trykning af frimærker i endeløse baner . På foregående side oplistes med reference til kilde 7) de for tiden kendte fremstillingsdata for trykcylindre for 5 øre Bølgelinie 1933 – ca. 1952. (Der ken- des ikke cylinderdata efter 1952 – idet Sundgaard påbegyndte de videre optegnelser i en ny bog med ”private optegnelser” - og den eksisterer åbenbart ikke mere, men tilstedeværelsen af flere cylindre kan let konstateres ud Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Tabel 2 Her gengives med kursiv afskrift data for : Cyl. Nr. 23 (er trykcylinder præget med 5 øre type II jf figur 9.) 5 øres Ruller á 1000 stk. Opl(ag) Antal Note i bogen 5 øre Tabel side 296-297 ang. lev. Ruller *) P&T rulle nr. jf. side 296-297 73 708 Gode Grøn Type I cyl. 38 708 R1 183 1065 „ Grøn Type I cyl. 38 1065 R4 255 2220 „ Grøn Type I cyl. 38 2220 R8 362 2140 „ Vinrød type II 2140 R12 468 2101 „ Vinrød type II 1800 R16 560 2125 „ Vinrød type II 2115 Oplag 560 709 12.026 Ark Vinrød type II 1085 Oplag 709 808 21.065 „ Vinrød type II 1800 Oplag 808 945 18.040 „ Vinrød type II 1580 Oplag 945 Overført til nye bog under afsnit statistik over frimærker. Her slutter kilden. *) Fra Blanketdepotet fra litteraturen og ikke mindst ud fra forskellige varianter i 5 øre vinrød ). De kobberbelagte cylindre forkromes før anvendelse til trykning. Det fremgår således af Sundgaards private bog, at der er fremstillet trykcylindre til trykning af ”rulleoplag” af både grøn type I og vinrød type II. Vi har altså et definitivt kendskab til cylinderforholdene. Anvendelse af rullecylindre I ” Sundgaards private bog” er oplistet de trykte oplag i ark under hver anvendt trykcylinder. Under kolonnen for cylinder V (5 øre grøn type I) er nederst under denne kolonne tilføjet cylinder 23, hvor oplagene for de særlige rulleoplag med 5 øre Bølgelinie i ruller á 1000 stk. - trykt i ”endeløse baner” er oplistet. (Se tabel 2) Vi kan nu udlede forskellige forhold. Først skal vi huske, at P&Ts oplagsnumre for den dybtrykte (stålstukne) frimærke produk- tionen, er lig med en hel fabrikation eller sagt på en anden måde: En effektuering af et fra blanketdepotet bestilt antal ark (ark á 50/80 eller 100 stk. frimærker eller endeløs bane for videre bearbejdning) pakket på en bestemt måde og givet et unikt nr.: Oplagsnummeret. Det, som vi daglig tale kalder marginalnummeret på de almindelige salgsark udsendt af P&T efter 1933. P&T Værkstedernes oplag beskrevet i kilde 1) er registreringen af de trykte frimærker mærker, tilføjet påtrykte oplag med diverse til- og påtryk i postfrimærkerækken. Som det ses i 1) indgår trykningen af de endeløse baner i starten med deres eget nummer i oplagsrækkefølgen for efter oplag 945 at være fraværende. Der kan derfor ikke være trykt selvstændige oplag med rullecylinderen herefter. Dette ses ligeledes af ”Sundgaards private bog”. Fremstilling af ruller og frimærkehæfter fra normalark er således fabrikation og ikke op- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 lag, da de udtages af et allerede fremstillet oplag frimærker. Altså en given produktion af frimærker i P&T-værkstederne har et oplagsnummer (50 kr. lille rigsvåben undtaget). Modsat kan en fabrikation indeholde flere forskellige produkter – fx ruller af forskellig værdi og længde eller ruller og hæfter som ved de første 25 øre automathefter. Først bemærkes Sundgaards anførsel af Cyl. Nr. 23. Af tabel 1 ses, at dette er trykcylinder til 5 øre type II (5 øre vinrød), hvorimod cyl. 38 er med 5 øre type I (5 øre grøn). Næste punkt, der giver anledning til bemærkning, er Sundgaards note vedr. ændring af opgørelse fra gode ruller til Ark. Var de trykt i normale ark ville de være indeholdt under et andet oplagsnummer (under et fabrikationsnummer) og ville ikke stå her. Sundgaards registrering af cylinder nr. 23s produktion kan jeg kun forklare med, at denne er tilskrevet senere under en anden 5 øre trykcylinder. At de skulle 37 være trykt med frakoblet arktæller kan jeg næppe forestille mig – læs dog i Ib Pedersens bog omkring fremstilling af prøveruller, hvor der gives besked om at denne skal frakobles. Ark er registrering i henhold til tælleværket på M1 og er ganske uafhængig af de på trykcylinderen prægede mærkebilleder. Oplysningerne om antal gode ruller, der leveres til Materiel- kontoret/Blanketdepotet, giver ikke anledning til kommentarer. Men oplysningerne om leverede ark gør. Men det er der ikke noget underligt i – Sundgaard havde for alle andre oplags indførsler i bogen opgjort de trykte ark incl. makulatur. Så afvigelsen er egentlig, at der frem til oplag 560 er anført ”gode ruller”. Noget indikerer, at der er en mindre uregelmæssighed i forbindelse med regnskabet for tryk i endeløse baner (en papirrulle havde en længde på ca. 3000 m / 11000 ark på den tid). Efter oplag 945 anvendes normalark til alle rullefabrikationer. Thieles fabrikation af 5 øres Bølgelinie-ruller – dybtryk og P&T overtagelse af samme Ib Pedersen anfører side 273/296 at Thiele/ P&T tildanner ruller Tabel 3 Thiele Fab. nr. Ruller a 500 stk. 85R 86R 100 87R 88R Ruller a 1000 stk. Leveringsdatoer 5 øre grøn fremstillet af 50 08.08.33-04.10.33 Normal ark type I 100 11-12-.33-20.02.34 Normal ark type I 100 03.05.34-28.05.34 Normal ark type I 19.06.34-23.08.34 Normal ark type I 29.08.34-12.11.35 P&T oplag 73 type I 13.03.35-12.04.35 Normal ark type I 100 P&T fabrikation nr. Uden nr. R1 708 100 med stålstukne 5 øre (øvrige dele af fabrikationen udeladt her) ved tabel 3: De ”små” ruller <1000 stk fremgår af siderne 296-297 i Ib Pedersens bog . De er ikke interessante for denne artikels videre færd. Alle ruller er fremstillet af sammenklæbede normalark, og først ved P&T oplag 73 kom rulle-trykcylinderen i brug. (Vi kender ikke prægningsdato for cylinder 38). Thiele modtog arkene fra Blanketdepotet og en vis tid til fremstillingen af rullerne må forventes. Oplag 61 på tysk papir afleveres 16/6-1934 og kan derfor næppe indgå i 88R. Oplag 64 og 66, de første 5 øres-mærker på dansk papir (begge trykt med cylinder III, hvorefter cylinderen remoletteres), afleveres 15/8 1934 og oplag 82 afleveres 17/10 1934. Disse 38 kan ligeledes ikke indgå i Thieles fabrikationer af ruller. Kan vi så kende Thieles fabrikation 85R, 86R, 87R og 88R fra P&Ts rulleoplag 73 og P&Ts første egen rullefabrikation - R1 - med dennes fabrikationsandel i 5 øren fra hinanden ? Den sidste først: P&T Fabrikation R1 var til private (500 stk.ruller) og ikke til P&T-automaterne og er med sammenklæbede baner ganske som Thieles 85R86R-87R-88R. Mærker fra Thieles 1000 stk.ruller kan findes som lodrette par med afskæring/rivning i modsætning til postfrimærker fra Thiele 86R og 88R og P&Trullefabrikation R1 af den grønne 5 øre i enkeltmærker, som er afrevne eller apparatklippede (som ved POKO-frimærkepåsætnings apparat og lignende ) postfrimærker. De kan dog også være afrevne i større (lodrette) enheder, men finder vi lodrette striber, kan vi ikke slutte, at det en stribe fra en rulle, for disse grønne 5 øre type I mærker, med mindre man kan se den lodrette sammenklæbning. Konklusion Leveringsdatoer for Thiele-rullerne fortæller os, at de er trykt på tysk papir, idet først oplag 64 er på dansk papir fra august 1934. Imidlertid er de ”private” ruller á 500 stk. fremstillet og leveret i 1935 muligvis fra oplag på tysk papir, såfremt de kom fra blanketdepotet, men da der var ordre om, at P&T-Værkstederne skulle udtage ark fra den løbende produktion, vil disse være på dansk papir, når dette vides. De grønne par, der trækkes i automaterne, vil altså, når de er på dansk papir, hidrøre fra rullefabrikation, og når de er på tysk papir, hidrøre fra normale ark. Tilbage er så, om der er cylinderkendetegn for normalarkene og Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 rullecylinderarkene. Det er hidtil ikke konstateret. Et andet kendetegn for de rulletrykte mærker, vil være den store tak, der er ved hvert 11te postfrimærke, for hvert 5½ parstykke. P&T har ikke anvendt 500 stk.-ruller i automaterne - det er der ikke noget der tyder på - se side 287 i Ib Pedersens bog: Ruller á 500 stk. bruges af forskellige firmaer. Det var i alle tilfælde påtænkt, at 1000 stk.-rullerne skulle anvendes i automaterne. Umiddelbart kan vi ikke erkende det nu på selve postfrimærkene – kun hvis vi finder 5 øre grøn type II i lodret par med automatafskæring i løsvægt eller bedre - på forsendelse, har vi et eksempel herpå at netop en 500 styks-rulle er anvendt. Men det finder vi næppe. Automaterne var beregnet for 1000 stk. ruller, og der afkaldtes af de respektive postkontorer ruller á 1000 stk. frimærker. Typerne i 5 øre Bølge rulleoplag I Ib Pedersens bog side 195 oplyses det i tabellerne, at type II kendes fra 1934, videre at der er en type IIa. I den filatelistiske litteratur anvendes små bogstaver efter typen som en underopdeling af papirtype (bortset fra AFA-katalogets underinddeling), men det har næppe været hensigten at angive noget om papirtype. Ikke mange samlere beskæftiger sig med dette. Videre er der angivet en vinrød i type I i Ib Pedersens bog. Sammenholdes årstal i Ib Pedersens dataoplistning, med ovenstående figur 4 data for afdrejning af cylindre ses, at dette ikke kan forekomme, da type II først fremkommer i forbindelse med prægning af P&T cylinder 73 den 1-9-1938. Side 188 er der i teksten til figur 103 anført: en cylinder hvor hver frimærkekliche.. Der indgår ikke klicheer på en trykcylinder, hvor der alene præges mærkebilleder. Klicheer er noget ganske andet og anvendes ikke i dybtryk. Videre er der i tabellens over- skrift 1911- ca. 1934 (side 189) og nederst i tabellen Bølgelinie 5 øre vinrød - det kan først være fra fremkomst af rulleoplag 362 fabrikation R12 (leveret 09-0239 – 05-12-40). Som det senere vil fremgå, kan ruller være lang tid om at komme til anvendelse efter levering til Materielkontoret. Perforatorkendetegn Tilbage til 1000 stk.-mærkerullerne og spørgsmålet i begyndelsen – findes disse trykt i endeløse baner ? Ark á 100 stk. frimærker trykt med normale cylindre perforeres med arkperforator ved papirbanens udløb af trykmaskinen. På de første stålstukne oplag ( 1-34) var øverste arkrand på arkene perforeret. På figur 11 ses 17 parstykker trukket fra en automat og der ses på to af parstykkerne den specielle brede tak der et særkendetegn på perforeringen af 22 mærkecylinderen. Der blev anvendt den sædvanlige perforator til normale ark dog med en let ændring. Til perforering af 22-mærkecylinderen (specialcylinderen til rullefabrikation) blev der monteret nåle i alle perforatorens huller, så samtlige mærker blev perforeret – altså også de mærker, der var placeret i den del, hvor der på normale ark var hvid arkrand. Se figur 15. Da omkredsen af cylinderen imidlertid ikke passede perfekt med perforatoren størrelse, fremkommer der denne brede tak for hvert 11. mærkebillede. Ved mærket med den store tak, er som beskrevet et af de 2 ”overtallige” prægede mærker. Vi har her pladeperforatorens øverste vandrette række. Der ses netop her markante afvigelser på nålenes gennemhulning af papi- Fig. 11 - Find Holger havde jeg nær skrevet – nej find de to store hjørne takker. (4.de parstykke foroven) - 17 stk. 5 øres par fra automat trukket fortløbende, monteret på sort underlag ca. 1950 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 39 Figur 12. Rullerest >> med mere end 23 mærker uden sammenklæbning. ret eller rettere føringspladens borede huller der fører perforratorstifterne ned til frimærkebanen. Aa. Tholl erkendte disse afvigende forhold i forbindelse med jagten på marginal nr og fik ved Sundgaards medvirken udvirket en nummering, der fulgte opboringerne af førings-/ standse-pladerne og de flere sæt pladeperforatorer, der anvendtes. For ikke at direkte røbe oplysningerne fra trykkeriet, blev der givet en nummerfølge, der ikke fulgte nummerfølgen i frimærketrykkeriet. I 30 øres provisorierne 1955-1956 af Toke Nørby er bagerst i Appendix 1 vist nogle scans af ark perforeret med disse perforatorer. Se også i samme værk s. 48-51. Det ses, at mine trukne automatmærker er fra 4.de række med perforator 2C. Mærket med den store tak er således # 214 og/eller # 104, når perforatoren bruges som optælling ( - alene mærker trykt med rullecylinder kan have denne store tak). Da perforator 2C – renoveret 2B stanseplade – toges i brug ved oplag 873 – kan vi bestemme de trukne mærker til at være fra rulleoplag 945. Ved normalarks (trykt med M1 &M2) oplag fra oplag 35 og senere oplag udtages en ½ række nåle, så arkenes øvre arkrand er uperforeret ved korrekt afskæring af arkene. Det er uden for denne artikels formål at beskrive de anvendte perforatorer og de kendetegn Figur 15 - Automatpar fabrikeret af normale ark og sammenklæbet i nedre arkrand. Iflg. opgørelsen i Ib Pedersens bog med i alt 4673 ruller á 1000 stk til og med fabrikation 31 eventuelt muliggør en positionsbestemmelse af de enkelte rulleoplags parstykker. Perforatorhullernes forskydning op og ned og indbyrdes afstand muliggør i perioder en positionsbestemmelse af det enkelte mærke i arket. Om det så er position 1-100 eller 101 – 200 kan måske varianter i selve frimærket afgøre. Figur 13. Banderole for den viste rulle figur 12 Figur 14. Banderole for rulle fremstillet af normale ark fabrikation bestilt 06.05-1952 og afleveret til Blanketdepotet med 500 ruller i tiden 23.06-52 til 06.08-52. Anført i Ib Pedersens bog side 297 med (1). 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Fig. 16 Dette, da der er anvendt de sædvanlige pladeperforatorer med et antal perforatorstifter, der er tilpasset rulleoplagene, ses ved af gentagelsen ved den brede tak på rulleoplagene. Dette er en del af den omstilling, som P&T omtaler i forskellige brevakter. som Ib Pedersen referer til. Ikke mere herom nu. Emballering af rullerne Figur 12 viser en restrulle fra oplag 945 – der er udrullet 23 mærker - uden sammenklæbningssted - 5 øres Bølgelinie postfrimærker samt den tilhørende banderole med rulledata på figur 13. (Der er ingen utrykt limtap for fastklæbning af rullen på den dertil bestemte aksel i automaten). Der er således ikke tvivl, hverken ud fra tryktekniske oplysninger og bevaret materiale, om at rullecylinderen havde 22 prægede mærkebilleder over hinanden x 10 rækker. De i kilde 1, 2 og 3 anførte data er således korrekte. Umiddelbart har Ib Pedersen ret i, at en lodret 11 stribe ikke beviser, at der var 22 mærker rundt på trykcylinderen – men det gør en 23 stribe unægteligt, når der ikke er sammenklæbninger af papirbanen. Da kilde 1 og 2 blev skrevet, kendte gruppen, der forfattede kilde 1 og 2 via bl.a. nævnte rullerest og den direkte kontakt med Sundgaard i postvæsenets trykkeri, eksistensen af de særlige rulleoplags cylindre. Videre var der tidligere i kilde 4 (Mogens Juhl - MJ) givet oplysninger, der er givet af Blanketdepotet ved Blanketforvalter E.T. Bjørn ( se kilde 6) side 519, men som Juhl har opfattet forkert. Det blev dog korrigeret i ”Fri- mærke Nyt” nr. 1/1949. (I min besiddelse har jeg Mogens Juhls bog med notater fra hans samtaler med Bjørn, og som danner grundlag for korrektionen i artiklen i ”Frimærke Nyt” nr. 1/1949). (Se fig. 16) Bemærk, at her anfører MJ oplaget i ark - antallet passer med antal ruller, og når MJ som udgangspunkt troede, at disse var fremstillet af normalark, da er der god overensstemmelse igen. Men det blev ikke rettet førend gruppen udgav kilde 1) og 2). Under den indklæbede seddel i kilde 4) har MJ stillet spørgsmål til postvæsenet (Bjørn), og som her gengives: Ruller á 500 stk.: fremstillet ved opskæring af ark? ja Ruller á 1000 stk.: fremstillet ved uendelige bånd? ja Altså skal kun Ruller af sidstnævnte art omfattes af dette afsnit? ja Øverst ses med min faders (Tom Plovst) håndskrift. Se også notat side 37. Notat side 37: se Off. Meddelelser nr. 9/65. Cirkulæreskrivelse ang. Frimærker i ruller. Denne vil ophøre, idet forbruget er alt for lille (ca. 1700 stk.) på 3 år. Omkostningerne ved fremstilling af 1 rulle (1000 stk.) er større end fremstillingen af 5 ark. For mig er det en spændende bog, idet både Mogens Juhl har gjort notater af samtaler med postvæsenet, A. Tholl nogle få og min fader ligeledes – alle for mere end 60 år siden – og på rulle-produktionstidspunktet! Der er et spændende notat vist af Ib Pedersen side 282 ang. Teknisk rullefremstilling. De af Ing. Sonne heri anførte oplysninger går alene på de ”private” ruller efter hans hukommelse i 1984. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Notatet anfører hvorledes arkene tilskæres i den nedre margin og hvorledes sammenklæbningen udførtes rent praktisk. Arkenes adskillelse og oprulning fremgår også. Det kan dog ikke direkte udledes af notatet, at det alene omhandler de ruller der ikke var tiltænkt automaterne, men alene ud fra kendskabet til de nærmest endeløse 1000 stk. ruller ved vi at det forholder sig sådan. Adskillelsen af arkbanerne har fulgt de af Sonne anførte arbejdsgange og selve opspoling af rullerne ligeledes. Vurderer vi nu kilderne, er der ingen primærkilde udover ”Sundgaards private bog” – der står ikke noget om 22 prægede mærkebilleder på den specielle trykcylinder. Det ved vi kun fra andenhånds notater i kilde 4 og på samme måde med gruppen omkring de 3 V’er – VVV Varianternes Vidunderlige Verden - samlede alle de oplysninger, der var tilgængelige op gennem 1950-60erne suppleret med oplysninger om forskellige tryktekniske forhold. Gruppen søgte ofte at få deres fund bekræftet ved at konsultere Blanketdepotet både i skrift, pr. telefon og ved en del besøg hos Sundgaard i frimærketrykkeriet – forud for offentliggørelsen af deres artikler. Men figur 12 taler for sig selv. Alting har en ende. Frimærkeautomaterne nedtages Jeppe E. Tanggaard var med et meget aktivt medlem af gruppen og den eneste, jeg var i kontakt med - ud over selvfølgelig min fader. Tanggaard var på den tid an41 Fig. 17 Fig. 18 - bagsiden af banderolerne i fig. 17 - signatur „jt“ var J.E.Tanggaards sat ved P&T, senest som Overpakmester ved Aarhus 1 og havde der en god indsigt i hvorledes tingende ændrede sig. Der varetog han isætning af 1000 stk. ruller som det fremgår af figur 19. I Tanggaards Lego Frim 84 vinderartikel, bragt i DFT 2/1985, skriver Tanggaard i tekst til illustration vedr. fremføringsmekanisme: Den i midten viste rillemarkering (tandhjulsspor der også ses på forsiden) hidrører fra en DAPAG-automat (? firma navn på fremstilleren af en type frimærkepåsætningsmaskiner -), som jeg (Tanggaard) har passet i 10 år på pxp. Århus 1. Af nedenstående illustrationer figur 17-19 kan vi udlede, at det var fra ca 1951 til 1962. Bagsiderne af banderolerne er vist i samme rækkefølge som 42 forsiderne. Tanggaard har heldigvis forsynet disse fire banderoler med isætningsdato. Noten ”uden løver” er et notat om, at der ikke var ”klumpfødder” (varianterne i pos. 30 og 40) i denne rulles mærker. Først efterfølgende, jf. VVV Bind II hefte II, vidste gruppen, at det kunne der heller ikke være, da normalark med klumpfod hidrører fra en del af oplagene trykt med P&T cylinder nr. 13. Den efterfølgende cylinder til trykning af 5 øre vinrød bølgeline udviste ikke denne variant i pos. 30 og 40. Banderole med dato 4/2 1954 (fabrikation 4 leveret til blanketdepotet 8/2-11/2-1954 jf. kilde 5, side 297). Mærkerne er af den gamle type, der var fremstillet til ”rulleoplag”. De øvrige ruller blev fremstillet af normalark - mærket R 12 og R 20. Som det fremgår, er de anvendt lang tid efter, at de er fremstillet, men ikke overraskende fremstillet før den anførte leveringsperiode, der er angivet i kilde 5, side 297. Som det ses er der overensstemmelse med emballagestrimlernes datoer og oplysningerne på kardexkortet samt data i tabelleringen i Ib Pedersens bog side 297. Om automaten ved Aarhus 1. Se Figur 19, som er skrevet på A6 blokpapir, som P&T anvendte. ”jt” = Jeppe Tanggaard. Rullen isat 30. juni 1961 var således en af de sidst anvendte, og en æra var slut. Afslutning Dette er et spændende og lidt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Fig. 19 - Jeppe Tanggards notat fra 1962 angående nedtagning af gamle automater og opsætning af nye specielt område, hvor nogle af vore mest almindelige frimærker udmærker sig ved at være yderst interessante. Området er kun meget lidt opdyrket grundet sværhedsgraden med materiale til rådighed. Meget er kasseret gennem tiden, da mange mærker jo er „defekte“. De trukne rullemærker er hyppigt skævt afskårne og mangler takker foroven eller forneden. Tilmed kan sidetakkerne være afrevne under tilvirkning af ruller, og mange af disse er også kasseret af samlerne. Allerede siden jeg skrev artiklen tidligt på året, har jeg fundet nye ting til betydning for bestemmelsem af mærker fra rulle og hæfteoplag. Det kommer som et tillæg senere. Mange posthistorikere kan finde en artikel som denne uden forsendelser uinteressant, men her må jeg opfordre dem til at anskaffe Ib Pedersens bog og nyde de heri viste mange forsendelser med automatfrimærker. Tak til Toke Nørby for sparring og kritisk gennemlæsning. ledning af Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæum. 4) Håndbog over DANMARKS STAALSTUKNE FRIMÆRKER 1933-1948. I Kommission: Filatelistisk Forlag. Af Mogens Juhl 1948 med rettelser i Frimærkenyt. Kilder 1) Håndbog og specialkatalog over DANMARKS STÅLSTUKNE FRIMÆRKER, Bind I. Forlag ved Tom Plovst , Horsens. Med tillæg 1 og 2. Af Jeppe E. Tanggaard, Christian Larsen, P. Mortensen og Tom Plovst. 2) I samme serie og forfattere som 1) Bind II Hefte II. 3) Ricardo Sundgaards artikel i Filatelisk Strejftogt udgivet i an- 5) Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i Danmark 1895-1994. Forlag Ib Pedersen. Af Ib Pedersen 2012. 6) DDPE DEN DANSKE POSTETAT 1624-1927 (1983) I – II – III. Forlaget Nørbyhus 2008 Af Toke Nørby. 7) ”Sundgaards private bog” affotograferet af Toke Nørby ved besøg i frimærketrykkeriet. Ikke udgivet. Bogen: Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i Danmark 1895-1994, skrevet af Ib Pedersen kan købes i DFFs Boghandel - mail: danfil@danfil.dk - eller ved direkte henvendelse til forfatteren på mail: ib@artmodern.dk - eller ved almindelig telefonisk henvendelse på DFFs kontor - tlf. nr. 3250 1886. Pris: 325 kr + forsendelse 75 kr. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 43 Start en ny samling Ny Pave og Peterskirken Af Flemming Skram Jensen Brøndby frimærkeklub Ny Pave og Peterskirken har i den senere tid været meget omtalt i dagspressen og TV. Vi har alle fulgt med i den spændende begivenhed op til valget af den nye Pave. Hvad har denne oplevelse med frimærker at gøre? For et år siden besluttede jeg at min nye frimærkesamling skulle handle om Peterskirken. Det faldt i god tråd med at Brøndby Frimærkeklub i sæsonen 2012/13 for 3. gang besluttede at påbegynde et nyt samlerområde for at få gang i bytningen. Da jeg mange gange har været i Rom og hver gang besøgt Peterskirken har valget af dette emne til frimærkesamling ikke været vanskeligt. Vatikanstaten – kort fortalt Midt i Rom ligger Vatikanstaten. Denne stat er den mindste stat i verden og samtidig den sidste stat i Europa, der ikke har indført demokrati. Der er ingen grænseovergange og der er ingen paspligt. Vatikanet er en fortsættelse af Kirkestaten, der var det område i Mellemitalien, som indtil 1870 blev ledet af Paven. Den nuværende stat opstod i 1929, da der mellem Romerkirken og den italienske stat blev underskrevet et forlig om Vatikanstaten – Lateranforliget. Peterskirkens historie Peterskirkens historie går langt tilbage i tiden. Sagnet om at apostelen Peter blev korsfæstet og begravet ved Vatikanhøjen i år 64 eller 67 hører med til historien. Gravpladsen blev et tilflugts sted nærmeste et kult sted. I år 326 besluttede Kejser Konstantin at opføre en kirke på dette sted. Kirkens højalter blev placeret netop hvor man men- 1. Peters Kirkens historie 1.1 Hvorfor bygge en kirke på dette sted 1.2 Konstantins basilika 1.3 Den nuværende kirke 2. Peters Kirkens bygninger 2.1 Kirkerummet 2.1.1 Pietá 2.1.2 Den hellige dør 2.1.3 Apostlen Peter 2.1.4 Thorvaldsen 2.1.5 Relikvierne 2.2 Det Apostolske Palads 2.3 Peters Pladsen 2.3.1 Berninis søjlegang 2.1.2 Obelisken 2.4 Det sixtinske Kapel 2.4.1 Altervæggen 2.4.2 Loftet 3. Rundt om Peters Kirken 3.1 Schweizergarden 3.2 Haverne Indledningsplanchen med dispositionen. 44 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 te apostelen Peter var begravet. Kirken var efter tidens forhold en vældig bygning. Denne kirke stod i mere end 1000 år, men var sidst så faldefærdig at den ikke kunne genopbygges. Derfor besluttede Pave Julius II i 1506 at opføre en ny kirke. Det skulle tage mere end 100 år at færdiggøre denne nye kirke. I 1626 kunne Pave Urban VIII endelig indvie den nye kirke. Peterskirken. Opstart af samlingen Det var nu spændende at gå i gang med undersøgelserne: • Var der materiale? • Var dette tilgængeligt? • Opbygning af samling? •Litteratur? Som det første valgte jeg at konstruere en disposition, der kunne arbejdes efter. Denne ses på planche 1. Da jeg ikke havde frimærker om de første punkter i dispositionen valgte jeg at begynde med at beskrive kirkerummet: Den hellige dør og det hellige år: Det første hellige år var år 1300, hvor Pave Bonifacius VIII indførte at alle pilgrimme, som besøgte Rom i løbet at dette år, ville få fuldt aflad for alle deres Gravmonumentet over Pave Pius den VII, udført af Bertel Thovaldsen. synder. Fremover skulle der fejres jubelår hvert 100 år. Skiftende paver har nedsat intervallet sådan at der i dag fejres jubelår hvert 25. år. Den første hellige dør blev indviet under jubelåret 1423. Den hellige dør er inspireret af Johannes Evangeliet (10,9): ”Jeg er døren. Den der går gennem mig skal blive frelst”. Det er Paven selv, som står for åbningen i Peterskirken. Paven slår 3 gange på den tilmurede dør med en særlig sølvhammer. Bertel Thorvaldsen Paven slår med sølvhammeren på den tilmurede dør. I beskrivelsen af Peterskirken kan man som dansker ikke undlade at omtale Bertel Thorvaldsens gravmonument over Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Pave Pius den VII. Monumentet blev afsløret i 1831. Monumentet viser den aldrende pave siddende på sin trone med tiaraen på hovedet. Med den oprakte hånd foretager han en velsignende gestus, mens han ser frem for sig. Det er fantastisk at en protestant får til opgave at udarbejde et gravmonument i den katolske hovedkirke. Det Apostolske Palads: Det Apostolske Palads er pavens residenspalads i Vatikanstaten. Pavens private bolig ligger bag 45 Det Apostolske Palads med Pavens private bolig øverst til højre. de sidste vinduer til højre i øverste etage. Berninis søjlegang I 1656 fik Bernini opgaven med at fuldføre arbejdet med kirkens facade og pladsen foran kirken. Bernini valgte at skabe en plads af form som en ellipse omkranset af en firedobbelt søjlerække. Schweizergarden holder vagt ved Vatikanet. Denne fantastiske søjlegangs halvbuer skal symbolisere kirkens omfavnelse af troende og pilgrimme. Denne søjlegang er 198 m lang og 148 m bred med 284 søjler i alt. Schweizergarden I 1506 indførte Pave Julius II sin personlige bodyguards – Schweizergarden – Den består af 105 soldater, der stadig er iført re- næssanceuniformer. Værnepligten er 2 år og det er stort set de samme familier, der har leveret soldater til pavens garde. Det har været utroligt spændende at arbejde sig ned i de enkelte dele af dispositionen. Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde og til næste gang jeg skal besøge Italiens hovedstad og Peterskirken. Berninis søjlegang 46 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: 61 18 15 55. Telefax: 61 18 17 37. e-mail: post@engers-frimerker.no DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Lot 1694 Tilslag 30.500 (utrop 20.000) Ex 2296 Tilslag 17.500 (utrop 7 000) 7.000) Fra China-samling Ɵlslag: 62.500 (utrop 30.000) Lot 46 Tilslag 13.000 (utrop 7.500) Lot 771 Tilslag 10.000 (utrop 5.000) Vi søker material Ɵl auksjon nr. 108 i Oslo Ovenfor vises noen eksempler på glimrende resultater ved auksjon nr. 107 i mars. Innleveringen Ɵl høstauksjonen er allerede i full gang. Vi har moƩaƩ meget store og interessante innleveringer som allerede nå peker mot en svært spennende auksjon. Velkommen med Deres materiale også! Tenker De på salg høsten 2013? Vi besøker Danmark med bil 5. - 7. juni for å ta imot materiale. Passer ikke deƩe, ta gjerne kontakt med vår Danmarks-representant: Leif Petersen, Vig. Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648. Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer. Salg i Norge er fritaƩ for merverdiavgiŌ. Siste frist for innlevering er 3. august 2013. Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside www.engers-frimerker.no Der finner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm. Postkort Manipulation med postkort Af Johnny Barth Formålet med dette indlæg er at vise hvordan postkortproducenterne kunne manipulere fotos, som de ønskede at benytte i forbindelse med produktion af postkort. Til dette vil jeg vise dels nogle originalfotos fra Rudolf Olsens Kunstforlag og dels de endelige postkort som selskabet udsendte over årene Når disse sammenholdes kan en lang og broget historie fortælles. Det første foto – fig. 1 - viser Nivaagaard i Nordsjælland fotograferet fra syd. Fotoet er på bagsiden påført ”Nivaagaards rekreationshjem” samt eneretsnumrene 3446 og 1615. Netop det at man har noteret at Nivågård var et rekreationshjem er med til at fastslå, at fotoet er fra anden halvdel af 1930’erne. I forgrunden ses en lille sø med to svaner og i baggrunden ses bagsiden af Nivaagaards hovedbygning. Fotoet har ikke postkortformat, og det kom til at give en del problemer. Der var forskellige måder man kunne gå frem for at opnå at fotoet kunne udfylde postkortet på en naturlig måde. Man kunne for eksempel skære i toppen og/ eller bunden, men det ønskede man øjensynligt ikke. I stedet besluttede man at duplicere de yderste ca. 2 cm. i højre side, således som det ses på fig. 2, som er det originale foto. Hvis man ser godt efter kan man se at trælinien øverst til højre er blevet gentaget, og man har tilført lidt ekstra blade imellem de to top- pe. Blomsten i det nederste højre hjørne er også blevet fordoblet. Fig. 3 viser det udsendte postkort, som blev udgivet via den lokale købmand E. D. Griesé, og som fik eneretsnummer 3481. Kortet med dette motiv kendes også med eneretsnummer 129. Nogen har været utilfreds med denne duplicering af højre side og har på et tidspunkt foreslået at ændre det. Resultatet blev, at man stadigvæk lavede en øgning i højre side af kortet, men denne gang ved at spejlvende de yderste ca. 2 cm. Faktisk blev der også lavet en øgning i venstre side efter samme model, men denne er vanskelig at se. Trælinien i øverste højre hjørne kan siges at have fået et noget mere troværdigt forløb, mens planten i nederste højre hjørne kom til Fig. 1. 48 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Fig. 2. Denne version af 2-svane kortet blev også udgivet som postkort af Griesé’s købmandshandel – fig. 5, og da denne ophørte i 1951, må det være udsendt før dette tidspunkt. Kortet findes hvor Nivaagaard er stavet med to a’er (eneretsnummer 117) men også med ”bolle Å” (eneretsnummer 3481), og da retskriv- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 49 ar se underlig ud. På bagsiden af fig. 4 er skrevet ”Nivaagaard’s Reakreationshjem, Adr. Nivaa Købmandshandel E. D. Griesé” samt eneretsnumre 3481 og 117. Fig. 3. Fig. 4. ningsreformen der ændrede ”aa” til ”å” kom i 1948, kan denne version af 2-svane kortet tidsbestemmes til omkring 1948 og før 1951. Hermed slutter historien om 2-svane kortet imidlertid ikke. Man var stadigvæk ikke tilfreds med udformningen af kortet, og man tog nu en ny konsekvens af at originalfotoet ikke havde postkortformat. Denne gang skar man i bunden af fotoet. På originalfotoet bortretoucherede man de to svaner, så man undgik at se deres hoveder i bunden af fotoet. Det er imidlertid muligt at se dele af hovederne på postkortet som vises som fig. 6. Det ene hoved ses under spejlbilledet af indgangsdøren og det andet under den højre gavl. Denne version blev udsendt af Griesé med eneretsnummer 3446 og af hans efterfølger A. C. Andersen med eneretsnummer 13764. Underligt nok er begge disse kort udsendt med en stavemåde med to a’er. På den sidste version af 2-sva- Fig. 5. 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Fig. 6. en bred hvid kant i højre side, og en version hvor den hvide kant er fordelt ligeligt i højre og venstre side – fig. 7. Begge er udgivet med eneretsnummer 129. For postkortsamlere er det jo morsomt at man kan finde alle disse varianter, men vi ved jo også at postkort i stor udstrækning bruges som illustrationer i mange sammenhænge, og her skulle en artikel som denne meget gerne være med til at man anlægger en kritisk holdning. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 51 ne kortet – som blev udsendt af N. B. Ravn – opgav man alle julelegene, og vendte tilbage til det oprindelige fotos format, og accepterede af der ville blive en hvid kant i siden af kortet. Denne version kendes både med Fig. 7. Klubarbejde Gør det lidt bedre – end medlemmerne forventer af Jan L. Drejer og Søren Chr. Jensen Klubberne gør en stor indsats for at skaffe nye medlemmer, men ofte er der ingen i klubben, der tænker på at tage ordentligt imod et nyt medlem, der står forsigtigt i døren til klublokalet og ikke ved, hvilket af de etablerede borde han/hun tør sætte sig ved. Enhver klub skal naturligvis have en fast procedure for velkomst af nye medlemmer, så disse straks føler sig velkomne i klubben. Der er jo også en del praktiske ting, der skal formidles, hvilket kan ske ved almindelig samtale og/eller udlevering af velkomstmappe. Der er mange af medlemsklubberne, der har et godt system for modtagelse af nye medlemmer, og andre siger, at de har en god måde, men ofte ser man det ikke i praksis, når man besøger klubberne, og forbundet får flere henvendelser om, at det ikke gribes ordentligt an. Jeg har selv oplevet nogle meget grelle eksempler på dårlig modtagelse af interesserede. Nye medlemmer „hænger ikke på træerne“, så det er endog meget vigtigt, at vi virkeligt servicerer dem, når de endeligt har fået mod til at komme til møde med „de fine“. Når vi i forbundet taler med samlere udenfor medlemskab af klubberne, er vi „de fine“. De mener, vi er nok i os selv, kun samler de dyre sjældne ting og ser ned på andres samleri. Vi ved selv, at det ikke passer, men hvordan gør vi det synligt, at alle frimærke- og postkortsamlere er velkomne i klubberne, og at vi ikke er „finere“ end dem selv? En klub med konstant fremgang er Vejle Frimærkeklub. Klubben har stor succes med ovennævnte og har en simpel formel for succes udmøntet i 3 punkter: • Gør det lidt bedre end medlemmerne forventer • Det gør ikke noget, at de bliver positivt overraskede • Medlemmerne skal have noget med hjem hver gang i form af frimærker, ny viden og en god oplevelse Problematikken om nye medlemmer kan føres videre til, hvordan vi fastholder på de nuværende medlemmer? Se sidst i artiklen. Modtagelse af nye interesserede Få et af de medlemmer, der er meget social og taler godt med folk, til at tage opgaven med at tage mod nye medlemmer som „vejleder“. Vedkommende holder øje med indgangen til klublokalet og spotter nye medlemmer. De bydes velkommen straks ved ankomsten til klubben. „Vejlederen“ henviser det nye medlem til en plads ved et bord, hvor „vejlederen“ ved, der sidder aktive medlemmer. Ved mødets start bydes den interesserede velkommen i formandens indlæg. Formanden er blevet informeret om navnet på den interesserede. I starten af mødet fortæller guiden kort om klubben og dens aktiviteter, og der suppleres med en rundvisning til de vigtigste ting i klubben. Der udleveres skriftligt program, og der henvises til klubbens hjemmeside. Der er lavet en aftale med klubbens krejlere, at de holder sig væk fra nye medlemmer den første tid. Ved afslutning på aftenen siger „vejlederen“ tak, fordi den interesserede mødte op, og der fortælles, at næste gang vil vedkommende få mere at vide om det praktiske. Godnat og tak for i aften. Velkomstbrochure For at fortælle tingene på en let og tilgængelig måde, bør klubben have en velkomstfolder (foldet A4 udskrevet på printer). Heri kan fortælles om det nye medlems rettigheder og forpligtelser. Af indholdet kunne nævnes: • Praktiske oplysninger om klubmøderne – mødested og tid, fri placering, mulighed for bytteri o.l. • Bestyrelsen – adresser og telefon • Klubbladet – hvornår/hvordan? • K lubbens bibliotek • Kaffe og brød – betaling (kontant eller betalt via lotteri?) • Auktioner – afvikling - indlevering yttedage - udstillinger • B Næstkommende møde Velkomst af samme „vejleder“ og placering ved samme bord. 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Efter starten af mødet bliver der tid til en grundig gennemgang af klubben, og der bliver orienteret om klubbens informationsmateriale, og at man som medlem automatisk bliver medlem af DFF med de mange tilbud, der her tilbydes, blandt andet DFT tilsendt 6 gange årligt. Hvis der er spørgsmål, kan det nye medlem trygt henvende sig til „vejlederen“, der vil hjælpe på bedst mulig måde. Det nye medlem bliver præsenteret for kassereren og får at vide, at i det første år er der et tilbud om medlemskab til halv pris/det er gratis det første halve år eller tilsvarende. Spørgeskema 1 til nye medlemmer Efter de 3 første møder får det nye medlem udleveret et spørgeskema, der kan besvares med korte svar: • N avn • Hvad samler du på: • Hvad laver du til dagligt: • Har du andre interesser: • Har du været i andre frimærkeklubber tidligere? • Hvordan oplevede du din 1. aften i klubben? • Har du fundet et bord at sidde ved under klubaftenerne? • Har du fået kontakt til andre medlemmer? • Hvad synes du om klubbens lokale? • Hvad synes du om medlemsbrevet? • Hvordan oplever du parkeringsforholdene? • Hvad synes du om klubbens foredrag? • Forslag til nye foredragsemner? • Har du idéer til forbedring af klublivet? Hvis den interesserede ikke møder op til det næste klubmøde, kan vejlederen skrive/ringe til vedkommende på en positiv måde for at konstatere grunden dertil. Spørgeskema 2 til nye medlemmer Efter den første halve sæson får medlemmet udleveret et nyt spørgeskema, der kan besvares med ja eller nej med plads til uddybning. Den indledende tekst kunne være „Som led i klubbens fortsatte udvikling af medlemstilfredshed, vil vi gerne bede dig om at besvare nedenstående spørgsmål. Du bedes sætte en cirkel omkring den af de to svarmuligheder, du synes passer bedst. Vi takker dig for dit samarbejde og ønsker dig god fornøjelse med besvarelsen“ (alle spørgsmålene er ikke relevante i alle klubber). • Navn og medlemsnummer • Føler du dig godt modtaget i klubben? Ja/nej • Føler du dig hjulpet i klubben? Ja/nej • Kender du klubbens hjemmeside? Ja/nej • Har du deltaget i klubbens grundkursus? Ja/nej • Er du med i klubbens dubletcirkulation? Ja/nej • Har du prøvet klubbens albumcirkulation? Ja/nej • Har du prøvet klubbens lotteri? Ja/nej • Bruger du klubbens hjælpemidler? Ja/nej • Bruger du klubbens bibliotek? Ja/nej • Synes du biblioteket har de ting, du skal bruge? Ja/nej • Har du været til eftermiddagsmøder i klubben? Ja/nej • Har du deltaget i klubbens auktioner? Ja/nej • Har du brugt forbundets (DFF) medlemstilbud? Ja/nej • Har du været på DFF’s hjemmeside. Ja/nej • Har du brugt gratisannoncerne i forbundet (DFT)? Ja/nej Fastholdelse af medlemmer Lige så vigtigt det er at skaffe nye medlemmer, lige så vigtigt er det at fastholde de nuværende medlemmer af klubberne. Man siger, at i forhold til at fastholde medlemmer, er det ti gange så svært at skaffe nye. Medlemmerne fastholdes gennem de aktiviteter, der er nævnt herover. I det hele taget et højt aktivitetsniveau inkluderet al- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 ternative tilbud som udflugter/ ture, besøg hos handlende eller besøg på udstillinger/messer. Det vigtigste er, at der altid er frimærker på bordene, at klubben har gode krejlere, og at klubben kan tilbyde billige frimærker til medlemmernes samlinger via udvalgshæfter eller regelmæssige anvisningssalg. Postkort er en vigtig sideaktivitet, der skal prioriteres. Der kan udsendes medlemsbrev 6-7 gange pr. sæson, eller laves et klubblad ved start af hver halvsæson. Informationer via hjemmeside er ikke nok, men det er vigtigt at have en god og aktiv hjemmeside. Ind imellem kan man lave en opfølgning ved at bede medlemmerne svare på spørgsmål via skema. Endvidere er det vigtigt at gøre opmærksom på DFF’s tilbud. Sørg for at servicere de samlere, der gerne vil prøve at udstille, men pas på at klubben ikke bliver for nørdet med udstilling, posthistorie og tilsvarende – der skal altid være plads til at være en „almindelig frimærkeklub“. Speciel service Hvis et medlem af en eller anden grund kommer i restance med hensyn til kontingent er det vigtigt, at medlemmet kontaktes personligt i stedet for blot at slette vedkommende af medlemslisten. Det sidste er ikke særlig seriøst og i mange tilfælde unødvendigt. Det samme gælder ved udmeldelse. Kontakt det tidligere medlem og få uden pres at vide, hvad grunden var til udmeldelsen gennem en positiv snak. Det skal ikke udføres af formanden men måske af „vejlederen“. Der skal ikke presses på for forlængelse af medlemskabet, for beslutningen om udmeldelse er taget. Reagér på forklaringen, der måske kan bruges positivt. Måske er det relevant at ændre på tingene, hvis noget skønnes forkert. 53 Udstilling Randers Filatelistklub udstiller på FDF Museet i Randers fra den 25. maj 2013 Fig. 1 FDF Museet i Randers Randers Filatelistklub, der om fire år kan fejre sit 100 års jubilæum, går nu nye veje for udbrede kendskabet til frimærker. Lørdag den 25. maj 2013 klokken 10 åbnedes en frimærkeudstilling på FDF Museet i Randers, der er beliggende på adressen Blegdammen 3 i Randers. FDF, der står for Frivilligt Drenge- og Pigeforbund var oprindelig et forbund for drenge. Udstillingen vil primært vise Fig. 2 Monografien om Viggo Bang Fig. 5 Prinsesse Anne-Marie Fig. 3 Viggo Bang frimærketegneren Viggo Bangs værker, som Bruno Nørdam fra Randers Filatelistklub har beskrevet i en monografi fra 2012. Viggo Bangs halvsøster Camilla var gift med medstifteren af FDF Holger Tornøe. Selv var Viggo Bang meget aktiv i FDF. Han leverede tegninger til FDF bladet og designede den grå væbnerbluse. Viggo Bang satte sit markante præg på danske og grønlandske frimærker fra 1941 til 1967. Til det danske postvæsen designede han 39 frimærker. Den store udbredelse af hans frimærker skyldtes, at han tegnede dagligfrimærkerne med Frederik IX, Fig. 4 Frederik IX Fig. 6 Niels Bohr der udkom i et oplag på langt over 2,5 milliarder stk. Der er ingen anden dansk kunstner, der har haft en sådan udbredelse. For det grønlandske postvæsen tegnede han 9 forskellige frimærker. Det eneste fællesfrimærke, som han tegnede for Fig. 7 Julemærke 1943 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Fig. 8 Julemærke 1945 Fig. 11 Førstedagskuvert Fig. 9 Feriemærke Danmark og Grønland, var Niels Bohr frimærket fra 1963. Viggo Bang tegnede også julemærker og feriemærker. Den flittige kunstner illustrerede derudover bøger, bogomslag, førstedagskuverter, statstelegrammer, nytårskort, Fig. 10 Nytårskort exlibris og postkort. Han tegnede således alle omslagene til de originale Morten Korch bøger. Der vil blive vist eksempler på disse arbejder. På udstillingen vil man også kunne se designeren og frimærketegneren Torben Skovs forarbejder til spejderfrimærkerne fra 2007. Torben Skovs humoristiske tilgang til frimærker fornægter sig ikke. Danmarks Filatelist Forbund har været så venlig at udlåne en samling med spejderfrimærker, der udkom i anledning af spejderbevægelsens 100 års jubilæum i 2007. Udstillingen vil være åben på lørdagene den 1. juni, 8. juni, 15. juni og den 22. juni 2013 fra klokken 10 til 12. Fig. 12 Bogomslag Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Benyt lejligheden til at se FDF’s og Randers Filatelistklubs imponerende udstilling. Der er gratis adgang. Bruno Nørdam Fig. 13 og fig. 14 Udkast af Torben Skov 55 POSTHISTORIE Tysk Valutareform (Währungsreform) juni 1948 af Jørgen Kluge Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev der i Tyskland, som den øverste myndighed dannet et Kontrolråd bestående af repræsentanter fra de fire sejrende magter, USA Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen. Afgørelser skulle være enstemmig for at sikre en fælles politik for hele Tyskland, den økonomiske enhed og fremtiden for Tyskland, mens beføjelser til at forvalte de respektive besættelseszoner blev behandlet fuldstændigt uafhængigt besættelsesmagterne imellem. Der opstod hurtigt voksende meningsforskelle mellem de vestlige magter og Sovjetunionen især pga. den politiske verdensanskuelse og manglende fortrolighed, herunder USSR’s forsøg på med tvang at indføre et kommunistisk system og oprettelse af satellitstater, men også på grund af de vestlige magters indflydelse på større virksomheder. Allerede i august 1946 havde amerikanerne forelagt en plan om en valutareform for det allierede Kontrolråd. Der fulgte lange forhandlinger mellem de allierede. På den ene side var de vestlige magter, der havde som mål, at der skulle indføres en monetær reform efter vestlig mønster, og på den anden side Sovjetunionen, der ville indføre en reform efter sovjetisk forbillede. Men pga. de voksende øst-vest modsætningsforhold arbejdede hver især på en egen reform. Afgørelsen for, at de tre vestlige magter ville indføre en særskilt reform i deres område, kom da Sovjetunionen pludselig, den 20. marts 1948 forlod de allieredes Kontrol Råd. Efter hektiske forhandlinger enedes de tre vestmagter om grundlinjerne i en valutareform baseret på den amerikanske plan. På en strengt bevogtet kaserne ved Kassel arbejdede tyske eksperter på at udarbejde de nødvendige love og forordninger. Fig.1. Lokalbrev i Hamburg sendt den 20.6.1948 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Fig.2. 1 DM Vest fra 1948 Vest zonerne, (britisk, fransk og amerikansk zone) I vestlige besættelseszoner indførtes, ved lov af 20.6.1948 Deutsche Mark (DM), der var gældende fra den 21.6.1948 kl. 000. De nye pengesedlerne var allerede trykt i oktober 1947 i USA. Eneretten til at udstede pengesedler og mønter blev givet til Bank deutscher Länder (BdL) forløberen for Deutsche Bundesbank. Varer, der i lang tid officielt ikke havde været tilgængelige, var igen i forretningerne og kunne købes for de nye penge. Enhver person kunne veksle 40 RM til 40 DM. Løbende betalinger såsom lønninger, skatter, huslejer, socialforsikring og pensioner blev sat til forholdet 1:1. Ved konverteringsloven af 27.6.1948 blev indestående og opsparinger i pengeinstitutter ombyttet i forholdet 10:1. Kontoindehavere kunne kun bestemme over halvdelen af de indestående beløb, den anden halvdel blev indsat på en spærret konto. Ved en lov i oktober 1948 blev konverteringen af de indefrosne beløb sat til 100:6,50, for 100 RM fik sparerne 6,50 DM. Chokerede sparere følte sig eksproprieret. Ejere af fast ejendom og andre materielle værdier hørte til vinderne af reformen. Forsendelser, der var i postkasserne ved den første brevkassetømning kunne endnu være frankeret med frimærker til den gamle Reichsmark værdi. De kurserende frimærkeserier (Kontrolratsausgaben I og II) blev udgivet med et overtryk enten som et bånd eller et overtryk over hele mærket, begge med posthorn eller frimærkerne kunne benyttes uden overtryk fra den 21.6.1948 til den første brevkassetømning den 23.6.1948 til en 1/10 (Zehnfrachfrankatur) af den pålydende værdi. Følgende frankeringer kunne benyttes: Fig.3. Brevkort sendt den 21.6.1948 frankeret med den gamle Reichsmark værdi Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 57 Fig.4. Brev sendt den 23.6.1948 med tiendedels frankatur. 240 Pf. delt med = 24 Pf 20.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi. 21.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi indtil første brevkassetømning kl. 1000. 21.6.1948 til 22.6.1948 Zehnfachfrankatur samt 23.6.1948 til første brevkassetømning kl. 1000. Øst zonen, (russiske zone) Fire dage senere efter indførelsen af den vestlige valutareform, indførte den sovjetiske besættelsesmagt den 24.6.1948 en møntreform gældende for sovjetzonen. De separate valutareformer fremmede delingen af Tyskland, som i 1949 blev til to tyske stater. I Sovjetzonen, var der endnu ikke den 24.6.1948 trykt nye pengesedler, derfor blev der på de gamle Reichsmark sedler påsat en kupon, der viste, at sedlen gjaldt som de nye Østmark. Hver borger i øst zonen fik udbetalt 70 Mark, men da tvangsøkonomien blev opretholdt kunne der ikke mærkes nogen forbedringer i levestandarden. 58 Fig.5. 1 Rentenmark fra 1937 med kontrolkupon fra 1948 Forsendelser, der var i postkasserne ved den første brevkassetømning, kunne endnu være frankeret med de gamle Reichsmark frimærker. De kurserende frimærkeserier (Kontrolratsausgabe I og II) blev udgivet med et overtryk, der viste OPD-Bezirk nummeret og byens navn. Senere blev samme mærker udgivet med overtryk Sowjetische / Besatzungs / Zone. Frimærker uden overtryk kunne samtidig benyttes til en 1/10 (Zehnfachfrankatur) af den pålydende værdi. 23.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi. 24.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi indtil første brevkassetømning kl. 1000 24.6.1948 Zehnfrachfrankatur. 25.6.1948 til 31.7.1948 Zehnfachfrankatur, samt 1.8.1948 første brevkassetømning kl. 1000. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Fig.6. Postkort sendt den 9.7.1948 med tiendedels frankatur. 120 Pf. delt med 10 = 12 Pf Fig.7. Brev sendt fra Berlin den 25.7.1948 med tiendedels frankatur. 5 Mark delt med 10 = 50 Pf. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 59 Berlin, vest sektorer. (britisk, fransk og amerikansk sektor) Den sovjetiske valutareform fra torsdag den 24.6.1948 skulle også gælde for hele Berlin, men dette satte de tre vestlige allierede magter sig imod. Den sovjetiske valutareform blev gældende for den russiske sektor, medens vest magterne indførte en valutareform den 25.6.1948 for de tre vestlige sektorer. Øst Mark var gyldigt betalingsmiddel i hele Berlin og alle frimærker med SBZ overtryk var gyldige i hele Berlin også de tre vest sektorer herunder også frimærkerne med sort ”Berlin” overtryk. Frimærkerne fra Kontrolrådsudgaverne kunne benyttes til en 1/10 af den pålydende værdi (Zehnfachfrankatur). 24.6.1948 Zehnfachfrankatur i øst sektoren eller mærker med SBZ overtryk. 25.6.1948 Zehnfachfrankatur som lokalporto i Vestberlin eller porto til Vesttyskland. 26.6.1948 til 31.67.1948 Zehnfachfrankatur, samt 1.8.1948 første brevkassetømning kl. 1000. Fig.8. Brev sendt fra Vestberlin, frimærkerne er med vest overtryk og øst overtryk Fra tirsdag den 28.12.1948 var postgebyrerne i Vestberlin kun angivet i vest Mark (DM). Mandag den 21.3.1949 blev en ny valutareform indført for de tre vestlige sektorer. Kun vest DM var gyldige betalingsmiddel og fra samme dato var kun Berlin egne frimærker gyldige til frankering. Samtidig udgaves frimærker med rødt ”Berlin” overtryk, dog var 10, 15, 20 og 60 Pf. mærkerne allerede udgivet den 20. januar 1949. Fig.9. Brev sendt fra Berlin den 25.3.1949 60 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 NYE NORDISKE FRIMÆRKER Danmark - 27. maj 2013 Den lille havfrue 100 år - nr. L469 - udgivet i ark a 36 stk., takket 13 x 13 1/4. Selvklæbende. Udgives også i miniark på alm. gummieret papir. Trykt i stålstik og offset i kombination. Der er fremstillet et sorttryk af gravuren til miniarket - oplag 1500 stk. Frankeringsmærker udgivet i anledning af den nordiske udstilling Nordia2013, som finder sted 7.-9. juni i Gardabær ved Reykjavik. Frankeringsmærkerne kan kun købes på udstillingen i Island samt hos Post Danmark Frimærker. I Post Danmarks salgsmateriale står der: „Du har mulighed for at købe en stribe med frankeringsmærkerne i værdierne 6.00, 8.00 og 12.50 til en samlet pris på 26.50“ Det fremgår ikke, hvordan det er muligt at kombinere tre forskellige værdier i en stribe eller om værdien kr. 12.50 f.eks. er fast knyttet til motivet med den islandske hest. Det fremgår heller ikke, om man på udstillingen kan købe mærker i den værdi man ønsker, som det har været tilfældet før. Det fremgår heller ikke om der anvendes forskellige udskrivningsmaskiner med forskellige koder. Som øvrige frankeringsmærker er disse udført i flexotryk. Udgivelsesdag er 27. maj 2013. Rockmusik - nr. L470-471 - udgivet i ark a 36 stk. Takket 13½ x 13. Trykt i offset. Begge motiver er trykt „sammenhængende“ i hæfter med 5 stk af hvert mærke. Begge udgaver er selvklæbende. Udgives også i temaark med 3 stk. af hvert mærke med „hæftetakning“ Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 61 Red barnet - nr. L472 - udgives i ark a 36 stk. med arkudstansning (perforering) 13 x 13½. Udgives også i hæfter med 10 stk. med „hæfteperforering“ 13½ x 13½. Trykt i offset. Årets velgørenhedsmærke, hvor tillægstaksten nu er 1 kr. Island - 2. maj 2013 Færøerne - 4. marts 2013 Søren Kirkegaard 200 år - FO764. trykt i kombination stålstik/offset i ark a 20 stk. hos Posten Frimärken i Sverige. I modsætning til den tilsvarende danske udgave er dette mærke trykt på gummieret papir. 29. april Europamærker - postbiler - FO765-766. Trykt i offset i ark a 20 stk. på gummieret papir. Motiverne er FIAT Dublo Max og Scania R420. Trykt hos OesD i Østrig. Brun rotte (Rattus norvegicus) og husmus (Mus domesticus) - FO767-768. Trykt i offset hos Cartor i Frankrig. Der er ganske givet nogle motivsamlere, som - undskyld udtrykket - vil slikke sig om munden over at både den almindelige husmus og rotten bliver afbildet på frimærke. Specielt rotten er jo ikke noget populært dyr og uden at jeg har undersøgt det vil jeg regne med at det er meget sjældent at rotten er blvet afbildet på frimærke. Så stor cadeau til Posta for denne udgivelse. 62 Byfester - nr. 587A-587B-587C-587D og 587E. Tryk i ark a 10 stk. på selvklæbende papir. Motiverne er 587A: Gay pride dagene i Reykjavik, 587B: Aldrig tog jeg sydpå - musikfestival i Isafjørdur - 587C: Den store fiskedag i Dalvik anden lørdag i august, 587D: Musikfesten Fiskekogeriet i Borgarfjørdur og endelig 587E: Nationalhøjtiden på Vestmannaøerne - en musikfestival som er blevet afholdt siden 1874 uden afbrydelser. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Miniark udgivet i anledning af Nordia 2013 frimærkeudstillingen i Gardabær ved Reykjavik 7.-9. juni 2013. Moriverne er nordlys (Aurora Borealis). Trykt hos Cartor i offset med ekstra guldtryk på selvklæbende papir. Nr. 589A Europamærker 2013 - postbiler - Ford transit 2012 og Man TGS 2010 - trykt i offset hos Cartor i ark a 10 frimærker på selvklæbende papir. Nr. 588A og 588B Mystamps.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV Mystamps.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 63 FRA KLUBBERNE Slania-klubben Mindeord i anledning af Knud-Erik Madsens død Knud-Erik Madsen (tv.) fik 20. marts 2013 overrakt DFFs sølvnål af MiddelfartFrimærkeklubs formand Jørgen K. Lorentsen (th.) Middelfart Frimærkeklub har i starten af april mistet et mangeårigt medlem, da Knud-Erik Madsen måtte opgive kampen mod sin kræftsygdom. KnudErik ville næste år kunne fejre sit 40 årige medlemskab af klubben. Af disse mange års medlemsskab var Knud-Erik i mange år meget aktiv i bestyrelsen og bestred i en lang årrække posten som endog meget aktiv formand for klubben. I Knud-Eriks formandsperiode blev mange aktiviteter igangsat med stor entusiasme og med det formål at øge aktiviteten blandt medlemmerne i klubben samt at få ”skabssamlere” til at indmelde sig i klubben. Han var blandt meget andet arkitekten bag klubbens årlige byttedag, der var meget velanset af de besøgende. Samtidigt med formandsposten i klubben var Knud-Erik forbundets kontaktperson på Fyn. Knud-Erik var æresmedlem i klubben og fik for ganske nyligt overakt forbundets sølvnål for sit store arbejde for filatelien gennem årene. Vi vil savne Knud-Eriks altid gode humør og lune indgang til tingene samt hans villighed til at øse 64 af sin store viden om frimærker til dem, der var interesseret heri. Æret være Knud-Erik Madsens minde. P.b.v. Niels Henrik Rosendal Mindeord i anledning af Poul Olsens død KPK har fået meddelelse om at et af vores flittigt mødende medlemmer Poul Olsen er afgået ved døden den 2. maj 2013. Poul blev medlem af KPK i 1967 og har siden været en stor støtte for klubben i forbindelse med udstillinger og arrangementer, senest i forbindelse med Nordia 2012. Han var også bibliotekar i KPK fra 1997 til 2001. Poul har i en lang årrække været medlem af det danske dommerkollegie og har der været en vidende og aktiv dommer både nationalt og internationalt. Pouls tilstedeværelse og altid hjælpsomme sind vil blive savnet af og alle. Ære være Poul Olsens minde. Lars Peter Svendsen Formand KPK Som det måske er en del af DFF`s medlemmer bekendt, blev der i forbindelse med Frimærker i Forum i 2007 oprettet en ny frimærkeklub bestående af samlere af frimærker graveret af den verdensberømte polsk fødte frimærkegravør Czeslaw Slania . Slania blev født i 1921, og efter en uddannelse som gravør, startede han sin karriere som frimærkegravør. Efter nogle år i hjemlandet, rejste han til Sverige, og ved et tilfælde kom han til i en lang årrække at gravere frimærker for Danmark, hvor han startede med at gravere frimærket med Børkop Mølle AFA nr. 407 i 1962, og han vedblev at gravere for det danske postvæsen til 1994, hvor han sluttede med at gravere Europafrimærkerne AFA 1067 og 1068. Slania døde i 2005. Klubbens medlemmer spænder over et stort område. Udover at vi i dag er 26 medlemmer i Danmark, har vi medlemmer i Sverige, Tyskland og Holland. Vi samarbejder i et vist omfang med den svenske Slaniaklub. Kunne du tænke dig at få besøg i din klub af en af vore foredragsholdere til at fortælle om Slania`s liv og hans enorme frimærkeproduktion? Han har graveret over 1200 frimærker for 32 postvæsener Verden over foruden en del andre gravurer, som han morede sig med, når han ikke graverede frimærker. Måske nogen har mødt Slania live på de store frimærkeudstillinger, hvor han ofte sad og signerede sine gravurer? Er du interesseret i at blive medlem af klubben er medlemskab gratis, og vi holder vore møder i forbindelse med de større byttemøder og de store frimærkeudstillinger. Henvendelse kan ske til Mogens Børresen på adressen Nordfoss@email.dk eller på tlf. 2840 8622. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 UDSTILLINGER Marienberg 13 AND UB EKL 75 års Jubilæum RK JÆ I skrivende stund er der ca. 17. mdr. til, at Sydfrimex 2014 løber af stablen. Udvalget arbejder ihærdigt på at få fastlagt alt det overordnede inden sommerferien 2013. Ligeledes håber vi at have fastlagt priser på sælgerstande, annoncer til kataloget, som der også bliver et af. Vi arbejder også på at få sponsorer til udstillingen. Vi er også i færd med at forberede, hvilken udstillingsklasser, der kan deltage i udstillingen. Nogle af vore klubber har ven- 2013 LL S F RI M Æ Flere oplysninger i næste nr. af DFT. Jan Svendsen (Formand) Nyhedsbrev 2 Sydfrimex 2014 Af Gunnar Vilh.Huge INGBO D R 27. oktober RG SYDS Sydsjællands frimærkeklub Vordingborg fejrer 75. års jubilæum den 27. okt. 2013. I den anledning afholdes en klubudstilling ”Marienberg `13”. Der vil være tilmelding senest den 1.9.2013, og udstilling den 27.10.2013 med bedømmelse, så man kan gå videre til ” Sydfrim 14”. Rammer opsættes den 26.10.2013 og rammeleje bliver 75.00 kr. pr. ramme. Udstillingen foregår på Gåsetårnskolen Marienberg afd. Parkvænget 12, 4760 Vordingborg. Kontaktperson : Ole Jakobsen Vestergårdsvej 8 4760 Vordingborg Email : olajakobsen @kabelmail. dk VO Klubudstilling i Vordingborg 27/10 2013 skabsbyer i Sverige og Tyskland. De vil selvfølgelig også blive indbudt til at deltage i Sydfrimex 2014. Vort mål er, at når vi når hen til september måned, vil der blive åbnet for tilmelding til udstillingen. Vi vil også indbyde udenlandske Postinstitutioner til at være repræsenteret med stande på Sydfrimex 2014. De Lokalhistoriske arkiver på Sydsjælland og Lolland-Falster er indbudt og har givet tilsagn om at lave en udstilling om posthuse, transport og udbring- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 ning af posten igennem tiderne og området m.v. Vi arbejder på, at der vil blive afholdt en konkurrence for alle skolesøgende børn på et bestemt klassetrin med. f.eks. ”kom og tegn dit eget frimærke”. Jeg skal herudover gøre opmærksom på, at hvis man ønsker at udstille på Sydfrimex 2014 udstillingen skal man være medlem af en klub, som er medlem af forbundet. Ligeledes skal ens eksponat have været på en klubudstilling og opnået mindst 60 point for at kunne udstille på Sydfrimex 2014. Efterhånden som diverse tilmeldingsblanketter, annonceaftaler og standlejeaftaler m.m. bliver færdig til udstillingen Sydfrimex 2014. vil de blive lagt ind på vores hjemmeside: www. sydfrimex2014.dk Til slut vil jeg ønske alle en god sommer. 65 FRA FORBUNDET Stilhed efter stormen af Søren Chr. Jensen Nu er der gået nogle måneder efter at Frederiksberg meldte sig ud, og det kan meget vel betragtes som ”Stilhed efter stormen”. Alle de usmagelige og usaglige angreb er stilnet af, og DFF’s bestyrelse har igen fået lov at arbejde engageret og seriøst for dansk filateli, de danske frimærkeklubber og medlemmerne, hvor de fleste af de sidstnævnte slet ikke kan forstå, at der er noget at skændes om i vores dejlige og fredelige hobby. Jeg har været på besøg som DFF formand i forskellige klubber rundt i Danmark. Det er blevet til besøg i Hadsund, Hornslet, Østerbro og Gentofte. I alle disse klubber har jeg fået ”trøstende” ord og vist en stor forståelse for de handlinger, vi foretog os i en vanskelig tid. Problemet er, at mange af tingene var sket i fortiden, hvor de, der angriber, selv har haft stor indflydelse på udviklingen, men som gerne vil have det gnedet over på den nuværende bestyrelse, der modsvarende ofte ikke kan huske, hvad problemerne havde været. Den nuværende bestyrelse har kørt et usædvanligt åbent forløb, måske endda for åbent. Dette har kunnet udnyttes til mærkelige angreb, idet angriberen tillægger bestyrelsen holdninger, den ikke har. ”Stilhed efter stormen” – ”men vi ligger ikke på den lade side”! Nordia 2012 Heldigvis fik vi en kæmpesucces med Nordia. Det er meget svært at være andet end kisteglad for en sådan succes, og de mange rosende ord, der følger efter. Alle har haft en god oplevelse. Udstillingen har givet et rigtigt 66 godt økonomisk resultat både for arrangører og handlende. Økonomi Forbundet er på den rigtige kurs med hensyn til økonomi. Regnskabet for 2012 er færdigt og vil bliver præsenteret i dette DFT. Til dette regnskabsår havde repræsentantskabsmødet budgetteret med et underskud på 180.000 kr. Et stort beløb, som bestyrelsen besluttede at gøre noget ved. Med de besparelser, som bestyrelsen satte i værk, blev budgettet reguleret midt i sæsonen til et underskud på 95.000 kr. Det viser sig nu, at regnskabet for 2012 kommer ud med et slutresultat tæt på nul og langt under de tidligere budgetterede beløb. Et fantastisk godt og fint resultat, som bestyrelsen og forretningsføreren er meget stolte af. Vi skal ikke hvile på laurbærrene, men arbejde videre i samme spor. Det er vigtigt, at vi sætter tæring efter næring. Modsat skal vi ikke standse gode tiltag. Nye aftaler Vi har haft spændende møder med Post Danmark, Bruun Rasmussen og Handlerforeningen. Her er der lavet nye aftaler til styrkelse af samarbejdet og dermed også forbedring af forbundets økonomi. Det er aftalt, at forbundet fremover skal sælge de nye danske frimærker. Det er et led i projektet omkring nye frimærker og nye medlemmer. Vi vil få provision for dette salg. I den forbindelse har vi planer om at fremstille fortrykte plancher til disse mærker, der så kan købes i abonnement. Der er aftalt to faste årlige events for frimærkesamlerne i Danmark. Hvert efterår i København (Købmagergade) og hvert forår i Jylland (Vejle). Det starter i København med Kulturnatten og en udstilling for motivsamlerne. Post Danmark Frimærker stiller lokaler gratis til rådighed til os i Købmagergade, hvor der kan arrangeres byttedage, udstillinger, foredrag og meget mere. En fantastisk aftale. DFF er endvidere blevet inddraget i planer om omsætning af de tiloversblevne NORDIA 2012 miniark. Der er spændende idéer i spil omkring dette både til fordel for forbundet og medlemmerne. Post Danmark Frimærker vil gerne ud i DFF’s klubber og præsentere deres idéer, produkter og udviklingen indenfor frimærker. Der er truffet aftale om flere møder i form af BytteForum, hvor ovennævnte præsenteres for DFF’s medlemmer og deres egne abonnementer. På handlersiden blev der lovet støtte til DFT med hensyn til annoncering, midtersideindstik, artikler med mere. Vi har gennemdrøftet problematikken med byttedage og handlerstande og er blevet enige om, at krejlere kontra handlende ikke er et problem, snarere en styrke. Nordia viste os, at krejlerne trækker samlerne til, og de handlende får flere besøg og større salg. Udstillinger Det nye udstillingsudvalg er kommet på plads, og det har få en god opstart med anmeldelse af en hel del udstillinger i den nærmeste fremtid. Efter bestyrelsens eget udsagn ”…GÅR DET MEGET GODT!”. Det er nu, vi skal stå sammen om dansk filateli, og komme styrket ind i fremtiden. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 Resultatopgørelse for Danmarks Filatelist Forbund for perioden 01.01.2012 - 31.12.2012 Resultat Budget 2012 2012 t.kr. t.kr. Resultat 2011 t.kr. Indtægter Kontingenter Andre indtægter Renteindtægter Annonceindtægter Salg af Verden på Mærkerne Tilskud DFF’s Fond mv. Tilskud tipsmidler Indtægter i alt 1.376 28 45 140 19 50 78 1.735 1.350 25 50 120 30 100 50 1.725 1.324 27 60 159 44 100 56 1.770 Udgifter Administration Udgifter til bestyrelsens budgetramme D.F.T. udgivelse 6 Dommerkollegiet Udenlandske relationer Diverse møder m.m. Aktiviteter Verden på Mærkerne Udstillinger Repræsentantskabsmøder Ungdomsarbejde Udgifter i alt 758 15 554 56 40 93 61 21 70 55 14 1.736 700 20 615 70 40 80 110 50 65 45 25 1.820 708 6 621 69 27 108 121 67 66 26 34 1.855 -1 0 -1 0 -95 0 -95 0 -85 -10 -95 29 0 -95 -66 Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før kursreguleringer Kursregulering Årets resultat Det skal pointeres, at regnskabet for 2012 ikke er revideret, men der forventes ikke væsentlige ændringer i årsresultatet Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: niels@lenifrim.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 67 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: lars@runeboell.dk Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: steen@faroestamps.dk eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? Rumænien - bedre breve og enkeltmærker fra før 1945 søges. Finn Degn, 7462 8533. finn_degn@privat. dk England - fuldrandede AFA nr. 3 stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve søges! Send evt. scan og prisforslag til email: kimseh@mail.tele.dk - Kim Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder. Tlf. 8654 3130 Stempelmærker fra Dansk Vestindien søges i værdierne 3F, 7F, 50F og 100F postfrisk eller ubrugt. MAK-mærker har også interesse. Aage Gubi, Skærbæk, tlf. 7475 1040 - aage@gubi.net 68 Bordtennis (Pingpong, Tischtennis, Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler, helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961 (Michel blok 7), men også billigere objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@sol.dk Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: johndenborg@mail.dk Søges: Holstebro og Omegns posthistorie - materiale i god stand søges. Breve og forsendelser primært i perioden 1757-1930. Send mig en mail eller ring mig op. Henry Christensen. Mail: kajahenry@kabelmail.dk - mobil: 3051 1780 Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/ RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev JErnbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk Hjemstavn Svebølle - jeg søger forsendelser stemplet i Vidskende (stjernestempel). Forsendelser fra Svebølle før 1918 og 1952-1958 (Bro IId-2) har også interesse. Jeg søger kun i pæn kvalitet og med læsbare stempler. Henv. Andreas V. Johansen, tlf. 6616 8806 eller avejbyjohansen@ gmail.com Danske varianter købes - AFA 952x postfrisk og stemplet - 771x postfrisk 4-blok - AFA 771a - postfrisk 4-blok - AFA 681u - postfrisk 4-blok - AFA 655u - postfrisk 4-blok - AFA 648u - postfrisk 4-blok - 621u - postfrisk 4blok. email: mencke@post.tele.dk Jeg søger breve/kort fra Borup (1870-1916), Gadstrup (1908 til dato), Havdrup (1870-1916), Hvalsø (1936 til dato), Karslunde Strand (1963-1979), Kirke Saaby (1928 til dato), Lejre (1916 tildato), Skibby (1928-1936) samt Viby Sj. (1870 til dato). Henning Jensen 4638 3862 eller sussehen@gmail.com Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen og Lerberg): postkort, breve, helsager og jernbanepapirer. Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og Voldum-Bramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3, 8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen. mail.dk Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumneter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordninger, plakater osv. Odense og omegn - forsendelser, stempler og andet posthistorisk materiale vedr. Odense og omliggende postkontorer og postsamlingssteder: Agedrup, Beldringe, Bellinge, Blommenslyst, Bolbro, Bullerup, Fangel, Fraugde, Fruens Bøge, Hjallelse, Højby F., Højme, Korup F, Lumby, Næsby, Næsbyhoved-Broby, Seden, Skt. Klemens, Snapind, Stige F., Søhus, Villestofte og Vollsmose. Palle Offersen, tlf. 4022 1985. Mail: palle. offersen@hotmail.com Marginal 4-blokke postfriske købes AFA 245 199a 5 øre grøn bølgelinie type 2, Nnr. 401 5 øre grøn porto, 426 10 øre orange porto, 436 5/7 brun, 440 50 øre grå Chr. X postfærge, 214A og 215A karavel tysk papir. Alle eventuelt i helark. Henning Poulsen, 7565 4622 - capradanica@ dlgmail.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Illustrerede russiske helsager 19531960 søges, brugte som ubrugte. Helsagerne er altid 40 kopek, kendetegnes ved dato-angivelse/år. Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail: bluhans@gmail.com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa Danske orlogsskibe - jeg søger forsendelser på brev eller postkort adresseret til Danske Orlogsskibe. Jens Langkow. Tlf. 6017 7876 - Email: je.langkow@4040.dk Israelske brugsmærker søges, køb og bytte. PF, miniark og abonnementsmærker har ingen interesse, kun brugsmærker, mærker der har været ude at rejse, kilovare, enkeltmærker mm. Kontakt Gustav Johansen, Høje Gladsaxe 1, 5. th., 2860 Søborg. Mail: gustavjohansen@mail.dk Feldborg postkort købes. Specielt søges motiv med Over Feldborg skole med skolebørn og 2 cyklister samt todelt kort med teksten ”N.Feldborg Mølle og Savværk”. Kontakt Hans Schønning, tlf. 8615 2083. Mail: schonning@stofanet.dk Dansk Vestindien - jeg søger breve fra DVI til Danmark i perioden 1846-77 samt breve fra DVI i overdragelsesperioden 01.04-30.09.1917 (ikke fremstillet i filatelistisk øjemed). Send evt. et scan og prisforslag til email: tonygade@hotmail.com. Tony Gade, Storegade 28, 3700 Rønne. 4638 4830 Anholt forsendelser. Kongelige tjenesteforsendelser sendt Fra Kattegat øen Anholt købes. Spektakulære Kgl. Tj. forsendelser til Anholt kan også have interesse. Kontakt: Hans Schønning, tlf. 8615 2083. Mail schonning@stofanet.dk AARHUS 27 udslebet stjernestempel på hele forsendelser f.eks. anbefalet brev , adressekort o.lign. købes. Kontakt Hans Schønning, tlf. 8615 2083. Mail: schonning@stofanet.dk Søges Plebiscit tjenestemærker postfrisk, ubrugt, stemplet, brevstykker og breve - kort sagt alt indefor tjenestemærker søges. Desuden søges artikler indenfor dette område, gamle som nye - gerne kopier. Er der nogen der kan forklare hvorfor der er så stor farveforskel på overtrykkene. Det er bekræftet at der kun er et oplag. A. Damkjær, Stormgårdsvej 4, 6091 Bjert. Email: arne44@yahoo.com Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: klausmoeller@hotmail.com Brugte Leuchtturm album købes fra Stor-Tyskland og Rusland. Skal være med fortryk samt klemlommer. Tilbud til guldsmed Poul Petersen, Taulov Bygade 3, 7000 Fredericia. Tlf. 7592 9292 Alt materiale vedrørende ThistedFjerritslev jernbane, pakkemærker, breve, kort med stempler søges. Ring hvis du har noget som muligvis kan have interesse. Ejvind H. Olesen, Valmuevej 35, 7700 Thisted. 9798 1708 - mail: eholesen@mvb.net Søger USA nr. 1-2 stemplet og på brev. Betaler toppris for topmateriale. Søger også andre førsteudgaver fra alle lande. Allan Brink, Paseo del Hontanar, 1-viv. 33, E-28223 Pozuela de Alaarcon. allanbrink1960@gmail. com Grønland maxikort AFA 129 ”Torsken” + AFA 388-89, AFA 436 og frem købes, evt. byttes med andet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9990 Skagen, tlf. 2948 3113 kaasing1957@hotmail.com Grønland nyere frimærkehæfter ønskes - skriv til mig efter en mankoliste. Venligst Steen M på stmi@live.dk Søges hvide breve afstemplet: Uggelhuse (lille by ved Randers) også mindre breve fra resten af verden, hvor navnet: Ugle/Owl/Eule etc. indgår i stemplet har interesse. Evt. bytte med fuglebreve eller -mærker. Kontakt Erik Kolmos, Næstved på mail: e.kolmos@ stofanet.dk eller tlf. 2560 7176 Købes/byttes fra Bundesrepublik hele hæftesammentryk iht. Michel nr. 125. Samme ikke på store breve. AFA 1142A-1217A lumogen på mindre breve. Alle skal være pænt stemplet. Gunnar Vilh. Huge - mail: kirsten. huge@get2net.dk Ringkøbing Lap VIIb (a) på forsendelser søges. Meget gerne med årstal. Jørgen Brandt. brandt.hammel@mail. dk - 2041 8621 KZ-Post. Posthistorisk og andet materiale vedr. tyske koncentrationslejre søges. Kan du hjælpe mig så ring til Søren Nordklint, tlf. 2133 0157 Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant. Tlf. 6169 6972 - email: claus.n@dsr.kvl.dk Søges Viborg og omegns posthistorie - materiale i god stand søges. Breve og forsendelser primært i perioden 1900-1950. Send mig en mail eller ring mig op. Mail: steenbach1@gmail. com - mobil 2614 8355 Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 69 Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - moerkeberg@email.dk Stumpt stempel på pænt Vejle-brev søges. Gert Guttenberg, 2086 9899 eller gertgut@gmail.com Danmark AFA 25 - 8 øre tofarvet eller AFA 47, 53 - Chr. IX eller AFA 55 - Fr. VIII med pæne stempler fra Sjælland. Ring på tlf. 5918 3538 eller skriv til debank@worldonline.dk Posthistorie - postkort, breve og frimærker m. smukke stempler og andet posthistorie til og fra Hårby/Haarby v/Skanderborg, Venge og Salten købes eller byttes. Kai B. Andersen, Grønnegade 9A, 8600 Silkeborg 2072 2911 - kagu@webspeed.dk Holbæk - alle danske frimærker stemplet 28 eller Holbæk. Også forsendelser eller afklip. ring på tlf. 5918 3538 eller skriv til debang@ worldonline.dk Mølholm pr. Vejle - brotypestempel søges på hel forsendelse eller girokort. Gert Guttenberg, 2086 9899 eller gertgut@gmail.com Jeg søger materiale/studiemateriale af stemplerne ”Vindblæs/PR Løgstør” ”Vilsted/PR Løgstør”, ”Løgstør/Vilsted”, ”Lundby/PR Løgstør”, ”Løgstør/(Lundby)”, ”Gatten/PR Løgstør”, ”Kølby/PR Løgstør” samt stjernestempel ”Vilsted” som jeg ved findes (lavet) på 1 øre gul bølgelinie. Frants Langhoff, Havbakken 96, 6710 Esbjerg - fhj@esenet.dk - tlf. 2477 3810 Vejle Dampbåde søges - specielt godsfrimærkerne 40 øre blå og 2 kr. violet. Forsendelser til/fra selskabet, fartplaner, relevante oplysninger osv. Gert Guttenberg, 2086 9899 eller gertgut@gmail.com Hjælp jeg mangler 7 sangfugle i automatmærker. 4 grønirisk 0SJ, 0S2, 0S4 og 0S8. 3 dompap 0RY og 0S8. Køb eller bytte. Anders Qvist Christensen, Birkebakken 9, 8520 Lystrup. Email: aquist@mail.dk Kreta - herunder fransk og italiensk post, Fransk Libanon og Fransk Marokko søges, enkeltmærker og forsendelser, mankoliste kan fremsendes. Endvidere søges Rumelien, Thrakien, Sydbulgarien og udenlandske postkontorer i Constantinople. Kontakt til Erik Hansen, ech@post.tele.dk Træer og skovbrug. Frimærker fra alle lande helst med angivelse af botanisk navn eller et klart motiv. Også forsendelser eller afklip. Ring på tlf. 5918 3538 eller skriv til debang@ worldonline.dk SALG Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. RA-Frimærker - se de mange gode tilbud på vores hjemmeside www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os på tlf. 6618 7100 Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.svensson2@comhem.se England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: frim-per@frim-per.dk Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med flotte stempler, gode varianter, en del forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www. anvisningssalg.dk Frimærker og mønter. Altid mindst 5000 prisbillige tilbud på min liste. Prøv den. Heini Madsen, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: heini-madsen@mail.dk Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 roskildefrimont@hotmail.com 70 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Se her Grønland - 50 grønlandske frimærker til salg, 75 kr. På papir fra ca. 1989-2011. Flere poser, mange gode mærker, kontakt: Dennis Møller Osbæck, Umiivitsiaq 9, Box 610, 3911 Sisimut, Grønland eller teamosbaeck@hotmail.com Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: mail@safealbum.dk Motiver: arkæologi, biler, blomster, boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. 38.000 forskellige udgaver, 93 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: karl-erik.svensson2@comhem.se Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Malaya, Hollandsk Indien og Papua New Guinea - www.poststamp.dk Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: revclaus@privat.dk www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 89 - Allan Christensen Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 7591 5850. Email: steffen.hurtig@ hotmail.dk BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Ophørsudsalg med 90% rabat med følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, maleri og Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Postfriske miniark fra VEsteuropa til salg. 5 stk. efter mit valg kun 40 kr. særlige ønsker kan muligvis honoreres til 10 kr. pr. stk.. Alt + porto. Ejvind H. Olesen, Valmuevej 35, Thisted. Tlf. 9798 1708 - mail: eholesen@mvb.net Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stempler, adressekort, brugsbreve, M-blokke og meget andet. Grønphila, Nordmarken 21, 9310 Vodskov. www.groenphila.dk Irland: postfrisk samling, næsten komplet efter 1960. Indsat i Lindner falzlos-albumblade til og med 2001. Pris 7000 kr. tlf. 7562 9504 Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER Se vores nye webshop CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 71 En stor del studiemateriale Chr. X i både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen. Email: ib@artmodern.dk Samler du på frimærker eller mønter, så prøv www.VIbutik.dk Julemærker, ufoldede helark - Færøerne 1976-1998 ialt 21 ark (uden 1992 og 1994) sælges samlet for 250 kr. - Grønland 1974-2002, ialt 28 ark (uden 1994) sælges samlet for 400 kr. Danmark 1952-1993 ialt 36 ark (uden 1955-58 og 1963) sælges samlet for 1500 kr. - tlf. 4637 0523 eller mail: jeriksen@tiscali.dk Polen sælges til 25% AFA efter mankoliste evt. bytte, mangler en del nye efter 3200 - kurtic@privat.dk Samling hele verden stemplet til 1975 afhændes lande/områdevis inkl. dubletter til priser fra 2 til 10% af AFA kun regnet fra 10 kr. og op. Brasilien og mange eur. lande velbesatte. DDR og BRD praktisk taget komplette. 2000 breve 1955-80 fra DDR, D, CH, F, I, B, E, P 5-20% landevis. knud_johansen@mail.dk BYTTE Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Bytte: har meget Russia, Belarus, Slovensko, Slovenien, CEska, Tyrkiet, BRD, Reich, Danzig, Holland, FN, Grækenland, Guernsey, Østrig. Pænt st. + motiver. Skriv eller ring. Mie Klemensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup, 8664 3504 Bytte: ønskes Etiopien til 1975 - bytttes med Danmark, Irland elelr andet som kan have interesse. Email: bbj@ lkweb.dk - tlf. 5991 8641 16y, 17y og 20y ønskes pænt stemplet. 18y, 19y og 21y haves. Ligeledes ønskes 81k (manglende gesims) ligeledes pænt stemplet, mens jeg har dubletter til bytning af stort set alle de andre varianter i 67 og 81. Per Andreasen, 6165 4082 - Email: per.andreasen@gmail.com Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Bytte frankeringsmærker. 0RS, taltype 2: ønskes Knippelsbro - haves 3 øvrige. 0RX, taltype 3: ønskes Farøbro - haves Munkholmbro. 000 Taltype 4: ønskes Storstrømsbro - haves Øresundsbro, 0S0 taltype 2 og 3: ønskes Mønbro haves Farøbro type 2. Andre dubletter haves. Anders Qvist Christensen, tlf. 8622 1323 - email: aquist@mail.dk Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring Jeg har en del Sverige, Tyskland, Spanien, DDR,og USA som jeg gerne vil bytte om til Island, Åland, Finland, Østrig, Schweiz og Frankrig. Rene Sørensen, Smedegade 6, 02, 8700 Horsens Ønskes Thailand pænt stemplet 1883-2005 og Hong Kong pænt stemplet 1862-1997 efter mankolsite. Gives samme eller andet. Thorvald Hesselberg, Hallandsparken 90, 2630 Taastrup. Tlf. 2217 588 Jeg har en Ålandsamling postfrisk som jeg gerne vil bytte med. Jeg samler Danmark - Island - Norge. Erik Jørgensen. Email: erikjoergensen@ turbopost.dk Haves det tidligste Færøerne, Grønland og Åland postfrisk. Ønsker postfrisk Danmark før 1988 efter mankoliste. Kim Hendriksen, Brombærvej 9, 4700 Næstved - kim.hendriksen@ jubii.dk Bytte: danske postfriske automathæfter 2 kr. og 10 kr. alle årgange. Luxembourg stemplet mellem AFA nr. 2-903. Schweiz stempelt og ustemplet mange mellem AFA nr. 15-215. Frankrig stemplet, mange mellem AFA nr. 3-78 + porto og 349/50. Pæne gamle frimærker byttes med Chr. 9 i 4-blokke stemplet, eller nyere danske enkeltmærker i høje værdier også pænt stemplet. Efter mankoliste. Tlf. 6617 2955 - mail: arnepnielsen@ dsa-net.dk Jeg samler Danmark, Sverige, Norge, Island og Grønland og har mange dubletter. Kan også bytte med Italien, England, USA, Ungarn og Rumænien. Svend Kloster, Vranumvej 6, 8800 Viborg. Tlf. 8663 8525 Jeg søger byttevenner. Jeg samler på Skandinavien, pænt stemplet, helst i et af de 4 hjørner. Mankoliste tilsendes og ønskes. Kan tilbyde Asien, Østeuropa, Nord- og Sydamerika. Har også mærker fra Europa. Mail: pmln@pc.dk. Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg Ønsker Norge * o ** helst komplette serier mod Sverige, Danmark, Island og Finland * o **. Bedre mod bedre. Jan-Erik Johansson, Dalhemsv. 136 B 2 vån, SE-25463 Helsingborg, Sverige - tel. 042-162624 Pssst.....har du prøvet www.egefrim.dk Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Søges: Ungarn - specielt fra perioden 1945-1955 mangler jeg meget. Kan f.eks give nyere/nyt Norge i antal i bytte - men også meget andet. Jan Hvolbæk, Larsen Stevnsvej 9, 9310 Vodskov - tlf. 9829 4436 Jeg søger Grønland og Færøerne postfrisk, breve, marginalblokke samt varianter ifølge DAKA eller Lindskog/ Hopballe. Kan tilbyde de samme områder. Send meget gerne mankolsite ligesom jeg også meget gerne sender min. Jesper Jørgensen. Email: jesper. joergensen@youmail.dk Bytte/salg - jeg har mærker fra rigtig mange lande, julemærker, helark og løse fra DK, Færø, Grønland og nogle lokale dk. bundter kuverter til og fra Grønland, Færø og Finland. Jeg samler Norden efter liste og gamle postkort især fra Langeland. Kamma Brylle, Lønkildevej 3, Lindelse, 5900 Rudkøbing. Tlf. 6257 1742 - mobil 2326 1214 - mail: 62571742@mail. dk Gamle samlinger udstykkes: udvalg eller efter mankoliste: Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Estland, Rumænien mm. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.dk Bytte: Grønland og Færøerne postfrisk haves. Ønskes Danmark postfrisk evt. ubrugt/limløse - send for 100 kr pålydende ubrugt/limløse og modtag for 100 kr. postfrisk Grønland - Færøerne. Frank Larsen, Brårupvej 144, Skive - tlf. 4055 4811 Søger Island, Finland, Danmark efter år 2000. Norge før år 2000 alt pænt rundstemplede. Tilbyder Danmark, Sverige, Finland, Norge Stemplet. Grønland og Færøerne hovedsageligt postfrisk. Send og modtag mankolsiter. svendege45@gmail.com - Sved Ege Pedersen, Solvænget 21, 4296 Nyrupo Postkort og kærlighedsbreve sendt til forfatteren Gustav Wieds hus, Kastellet i Roskilde. Pænt stemplede stjernestempler Viby S, postkort fra Sæby, mange pæne, der er banegårde og bymotiver med damer. Sælges eller byttes med postkort med motiver fra Roskilde. Kurt Bach. Tlf. 4636 7762 eller email: elisabach@webspeed.dk Til min samling søges breve til udlandet samt nyere R-breve. Køb eller bytte. Per Fruensgaard, Bredgade 115, 9830 Tårs Bytter FN-New York - Geneve - Wien ** bl.a. flag mod Skandinavien **. Jan-Erik Johansson, Dalhemsv. 136 B 2 vån, SE-25463 Helsingborg, Sverige - tel. 042-162624 LITTERATUR Europas Fugle på Europas Frimærker, 6. udgave. Pris i farver 520.- s/h 264.plus porto. Steen Clausen, Sportsvej 69, 2.tv, 2600 Glostrup - sc@glostrupnet.dk Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV Gamle AFA kataloger - fra 19351936-1937-1940-1941-1942-19431945-1946-1947-1948-1951-1953 søges til min samling. Helst i pæn stand. Erik Henriksen, 4043 8768 eller mail stenhugger53@gmail.com P&Ts historie udgivet af P&T 1991, komplet 5 binds værk, smukt indbundet, fra før Chr. IVs tid til nutid. Samtlige bind med smudsomslag er som nye. Bogladepris i 1991 var 1500 kr, sælges nu samlet for 300 kr. Poul Kjær - Grenaa - tlf. 8632 3744. Email: poukir@stofanet.dk PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor POSTKORT Postkort fra Skanderborg og omegn købes. Send gerne en mail med scan og forslag til pris til jensen.schmidt@ gmail.com - Kurt Jensen, Drosselvej 4, 8660 Skanderborg. Tlf. 4226 8660 Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - kjaasum@online.no Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Postkort med herregårde købes - helst fra øerne, især ældre og farvelagte. Gerne brugt med frimærke. Ring på tlf. 5918 3538 eller skriv til debang@worldonline.dk DIVERSE Indsamling til Kræftens Bekæmpelse - Har du overskud af afklip, løse frimærker, postkort, julekort og juleark - må du meget gerne sende det til mig. Jeg samler det hele sammen i poser og sælger det IGEN i Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutik i Odense. Tak! Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. Tlf. 2936 6873 Gør det sjovt at samle Island - bliv medlem af Islandsklubben. for et kontingent på kun 150 kr. får du bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør det meget sjovere at samle Island. Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller jsa@horten.dk PRØVNING AF FRIMÆRKER fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne, Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie) www.bpp.de · www.aiep-experts.net CARL AAGE MØLLER Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-filateli.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 73 BYTTEDAGE OG KALENDER 8/6 - Sommerbyttemøde i Vejle i nyt lokale Vejle Frimærkeklub afholder igen i år sit årlige Sommerbyttemøde. Det sker lørdag den 8. juni fra 09.00-15.00 i CafeNoden på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36. (Obs. obs. obs. Bemærk at det foregår i nyt lokale, hvor der er betydeligt mere plads) Vi har igen den glæde at invitere alle interesserede samlere til byttedagen, der traditionelt er godt besøgt trods årstiden. Mere end 250 samlere fra hele landet deltog sidste år i byttedagen. Det er som altid ikke muligt at bestille borde, og der er max. et bord pr. person. Til gengæld er der både gratis adgang og gratis bytteborde. Bemærk at dørene ikke åbnes for besøgende før kl. 08.30. Byttedagen får som altid besøg af en frimærkehandler. Byttelokalet er røgfrit, men rygelokale forefindes. Forplejning kan købes til særdeles rimelige priser. Nærmere oplysninger fås hos Jan L. Drejer på tlf. 7586 5770 eller mobil 2624 5770 eller på email: jan.drejer@privat.dk 74 Besøg også klubbens hjemmeside: www.vejlefrimaerkeklub.dk 15/9 - byttedag i Grenaa Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen for afholdelse af sæsonens første byttedag på Djursland. Det sker søndag den 15. september kl. 10-15 i Kulturhuset Pavillonen Kærvej 11 i Grenaa. Der er gode P-forhold og gode adgangsforhold for handikappede, lige som der også er gode aflæsningsforhold for handlere og kræmmere. Der vil være både frimærke- og mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af såvel frimærker, breve, postkort og mønter. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer. Se også på www.grenaafrim. dk 28/9 - Postkortets Dag Sæt kryds i kalenderen ved lørdag den 28. september 2013. Dansk Postkortsamler Klub har besluttet, at der hvert år skal afvikles en Postkortets Dag. Vi indleder i 2013 med lørdag den 28. september, hvor der afholdes en række aktiviteter i Trekant- området Kolding - Fredericia - Vejle. Dagen er ikke tilfældig valgt. Dagen efter - søndag den 29. september 2013 - afholdes den traditionelle Trekantbyttedag, der arrangeres af de tre byers frimærkeklubber i samme område. Der er derfor mulighed for at deltage i begge arrangementer med overnatning til en overkommelig pris. Postkortets Dag afvikles med en række aktiviteter, hvoraf kan nævnes: Foredrag omkring postkort, Workshops af forskellige elementer omkring postkortsamleriet, Bytteforum, måske en auktion samt endelig den årlige generalforsamling for Dansk Postkortsamler Klub. I løbet af de næste par måneder bliver det endelige program strikket sammen, og der vil løbende blive orienteret om detaljerne samt til sin tid bragt en tilmeldingsmulighed. Det bliver medlemmerne af Dansk Postkortsamler Klub, der kommer til at bestemme og afgøre om dette tiltag bliver en succes. Vi er i bestyrelsen enige om, at det her skal have en chance. Vi ser frem til gode aktiviteter og en stort fremmøde. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Der bliver mulighed for, at også ikke-medlemmer kan deltage. I sagens natur kan dog kun medlemmer deltage i generalforsamlingen. Yderligere oplysninger om arrangementet kan får ved henvendelse til Bjørn Nørskou tlf. 9823 1775 bjornn@mail.dk Bjørn Eriksen, Formand 29/9 - Byttedag i Frederiksværk Byttedag og ”Åbent Hus Auktion” kl. 10-15 på Magleblikskolen i Kantinen, Sportsvej , Frederiksværk. Program på dagen: kl. 10-11 indlevering til auktion, kl. 1012.30 gratis bytteborde og gratis frimærke ta`selv bord. Eftersyn fra 11.30-12. 30 Auktion kl. 13,00. Mindstepris på lot kr. 20.00. Håndmadder og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Nærmere opysninger kan fås hos Jørgen Clemmensen tlf. 4777 7088. Alle er velkommen, gratis adgang. 6/10 2013 - byttedag i Randers Randers Filatelistklub afholder byttedag den 6. oktober 2013 fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå, telefon nr. 8646 7230. Der er rift om salgsbordene, så vent ikke for længe med at bestille. Byttedagen er efterhånden blevet en tradition med mange gæster fra nær og fjern. Gør et fund til samlingen, hvad enten det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos de ca. 20 handlere og krejlere. Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer. Eftersyn af auktionsmaterialet vil være muligt fra kl. 13.15 til 14.30. Selve auktionen starter klokken 15. Auktionslisten kan rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 8 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar. Der vil som sædvanlig kunne købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser. Støt klubben og vind flotte præmier i klubbens amerikanske lotterier. Vel mødt i Randers på byttedagen. 09/11 - Formidlingssalg i Brovst Mønt- og frimærkeklubben Han Herred afholder igen i år stort formidlingssalg. I år foregår det lørdag 9. no- Frimærketegneren Viggo Bang En monografi af Bruno Nørdam – 80 sider – begrænset oplag! – Pris kr. 125 + porto kr. 25. U D vember kl. 9 i Multihuset, Brovst Sports- og kulturcenter, Damengvej 2. 9460 Brovst. Salget starter kl 11 og omfatter ca. 450 lots, hovedsaglig frimærker, mønter og postkort. Det forventes, der deltager handlende i forbindelse med salget. Der er mulighed for at købe øl, vand og mad til fornuftige priser. 7/12 2013 - julebyttedag i Horsens Horsens Filatelistklub afholder igen i år Julebyttedag lørdag den 7. dec. 2013 fra kl. 10.00 – 15.00. på Slotsskolen, Fussingsvej 6, 8700 Horsens. Bemærk venligst: - Gratis adgang. - Krejlerbord, kr. 50 pr. modul 90 cm. x 140 cm. Kun 4 moduler pr. krejler. - Handlerstand (momsregistreret) 5 borde á 80 cm x 180 cm. kan bestilles ved Frank Miller. Email adresse: frankmiller@stofanet.dk eller tlf. nr. 3028 4894 Gratis bytteborde - Åben for opstilling fra kl. 9.00. Kaffe, pølser, sandwich m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil være til stede. SO Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på DFFs netboghandel: www.danfil.dk -> Medlemslogin -> Forbund -> Salg af bøger. LG T !! ! Postboks 1194, 1011 København K Mail: danfil@danfil.dk. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013 75 Propagandaudstilling og byttedag i Holstebro Af Egon Jepsen Holstebro Filatelistklub holder Propaganda-udstilling og Frimærkemarked søndag den 13. oktober 2013 kl. 10 - 16 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro. 80 års jubilæum Holstebro Filatelistklub fylder den 12. oktober 80 år. Derfor har bestyrelsen valgt at holde en propaganda-dag den dag, hvor vi har efterårets byttedag. Vi har lejet 2 haller, hvor der i den ene er opstillet 120 rammesider og i den anden er der den sædvanlige byttedag med handlesrtande, kræmmerborde og bytteborde. De mange rammesider blev tilbudt klubbens medlemmer, som kvitterede med at tilbyde at udstille deres mange samleområder, så alle rammer er fyldte. 17 medlemmer vil lave 36 eksponater, der vil fylde fra 1 rammeside til max. 10 rammesider. De 36 eksponater vil dække mange emner og mange måder at samle frimærker på. For at få en bedømmelse af vore samlinger, vil vi derfor den dag bede vores publikum om at afgive en bedømmelse. 76 Særstempling Til dagen vil der blive fremstillet en specialkonvolut til afstempling med særstempel. Pris 20 kr. Særkonvolutten kan købes ved at indbetale beløbet via netbank på konto: 7650 2067127 Frimærkemarked Det vil derfor glæde os meget, hvis også rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Der har ved tidligere markeder været rigtig mange besøgende, som har givet en god stemning og hygge samt et rigtigt godt humør. Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. Ved de tidligere byttedage har alle handleborde og kræmmerborde været udsolgte, og pladserne ved byttebordene har været besat. 3 frimærkehandlere - Vestjysk Frimærkehandel, Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage med stande. Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns Møntklub - en god Tombola vil ligeledes være at finde på frimærkemarkedet. Vurdering Vi har fået tilsagn fra et auktionsfirma om at vurdere samlinger, som de besøgende kan have med denne dag. Firmaet vil give gode råd om, hvad man kan gøre med ”bedstefars” samling, hvad den er værd, om man evt. kan sælge samlingen, enten på auktion eller på anden vis. Mange kræmmere fra et stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med mønter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør allige- vel hos Sv. Erik Søndberg Larsen tlf. 97 42 20 02 eller hos Egon Jepsen tlf. 97 38 61 32 om borde, der kan ske uforudsete ændringer. Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et par indstiksbøger eller et par møntmapper er gratis. Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere, og det er måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til samlingen. Ved forårsmarkedet var der mødt mange samlere op. Det vil være dejligt, hvis det igen er tilfældet her i efteråret. Vi håber, mange også denne gang vil finde vej til et besøg på frimærkemarkedet, aftal evt. et møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre. Mejrup Hallens cafeteria vil være åben, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 36 82 42 E-mail: samleren@album.dk www.album.dk Solskinstilbud: AFA Europa 2008 (øst+vest), 4 bind kun kr. 200,Indstikskort, format 216x287 mm, sorte med 10 striber, inkl. lommer 50 stk kun kr. 238,Alle tillægsblade er på lager! Husk: Vi holder ferielukket i hele juli måned KALENDER Byttedage - 2013 8/6: 15/9: 28/9: 28/9: 29/9: 29/9: 13/10: 5/10: 6/10: 6/10: 13/10: 20/10: 9/11: 7/12: Sommerbyttemøde i Vejle. (Obs. nyt lokale!!) CafeNoden, Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle, 9-15 Byttedag i Grenaa, Pavillionen, Kærvej 11, 10-15 Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2 Postkortets dag i Kolding, se www.postkortklubben.dk Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen i Kantinen, Sportsvej, 10-15 Trekantbytte i Fredericia, Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 9-16 Byttedag i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, Skolegade, 10-15 Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16 Byttedag i Hillerød, Byskolen, 9-16 Propagandaudstilling og frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Aarhus, Aarhus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15 Formidlingssalg i Brovst, Multihuset, Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, fra kl. 11 Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15 Byttedage - 2014 2/2: 16/2: 29/3: 27/9: 12/10: Byttedag i Frederikssund Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Udstillinger og messer - 2013-16 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2013: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2015: 2015: 2016: 78 Nordisk udstilling i Gardabær ved Reykjavik, Island, 7.-9. juni 2013 Verdensudstilling Bangkok 2.-8. august 2013 Autumn Stampex, London, 18.-21. september 2013 Klubudstilling MOTIV 2013 i Post Danmarks lokaler. Købmagergade 33, København 20.-21. samt 23.-24. september 2013 Frimærke, brev og postkortmesse, Hotel Radisson Blu, Falkoner Alle 7-9, 4.-5. oktober Klubudstilling i Vordingborg, Gåsetårnskolen, Marienberg Afd, Parkvænget 12, 27. oktober Brasiliana 2013, verdensudstilling Rio de Janeiro, 19.-25. november 2013 MonacoPhil 2013, Musee de Timbres et des Monnais, Monaco, 5.-7. december 2013 Spring Stampex, London, 19.- 22. februar 2014 Klubudstilling i Esbjerg, FILA2014, arr. af Sydvest Esbjerg, 22.-23. februar 2014 Klubudstilling i Hornslet, 29.-30. marts (arrangeret af Hornslet Frimærkeklub) Malmö 3rd International Philatelic Summit, 25.-27. april 2014 i Malmø Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014 Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014 Malaysia 2014, ungdomsverdensudstilling i Kuala Lumpur, 14.-21. september 2014 Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014 National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskildstrup-hallen 18.-19. oktober London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 13.-17. august 2015 Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013 DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie BESTYRELSEN: KONTOR: Løvstræde 1, 02. Postbox 1194 1011 København K Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Postadresse: Postboks 1194 1011 København K Tlf: 32 50 18 86 Email: danfil@danfil.dk Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: danfil@danfil.dk Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: thilkjaer@privat.dk Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: nk@danfil.dk Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: pb@danfil.dk Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: 29 67 76 56 E: lindealle3@mail.dk Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: danfil@danfil.dk eller ibkrarup@mail.dk Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: tl@danfil.dk Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: danfil@danfil.dk. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to danfil@danfil.dk Udgivelsesplan for 2013: Abonnement 2013: Indland: 330 kr. til giro 934 0106 el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106 Udland: 360 kr. Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 6.000 stk. ISSN 0903-2444 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 4.-5. februar 2 1. marts 2.-3. april 3 1. maj 3.-4. juni 4 1. juli 12.-13. august 5 1. september 7.-8. oktober 6 1. november 2.-3. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 2013 Password til hjemmesiden: For at komme til den lukkede del af www.danfil.dk skal du første gang benytte følgende: Brugernavn: dit medlemsnr Kodeord: christianX 79 Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside. Frimærkeafdelingen kan dagligt kontaktes via e-mail: frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller på telefon 8818 1210. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2100 Kbh. Ø Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk ID-nr. 42179 Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk. China. Peoples Republic. 1962. 3 Y. Unmounted mint minisheet (Never hinged). Hammerslag: DKK 75.000 Køb og sælg frimærker på auktion
© Copyright 2024