9 - Danmarks Filatelist Forbund
2015 NR. 1 • FEBRUAR · 76. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00 Fr im 14 ærk . m et ar s D ts ag Halfdans ABC gør Frimærkets Dag festlig Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. w w w.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no KOM MED TIL FRIMÆRKETS DAG Sæt kryds i kalenderen 14. marts 2015, hvor Frimærkets Dag afholdes over hele landet. Frimærkets Dag er tilrettelagt af Post Danmark Frimærker og Danmarks Filatelist Forbund i samarbejde med en lang række frimærkeklubber. Børn er temaet for Frimærkets Dag, så du kan roligt tage dine børn eller børnebørn med. Der vil være mange aktiviteter for børn, men dagen byder også på salg af nyere frimærker og produkter foruden samlemapper, postkort, konvolutter og meget andet. Se det opdaterede program for Frimærkets Dag på: www.danfil.dk INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 1 - 2015 ARTIKLER Danmark 6 To Nerd or not to nerd Moderne posthistorie 14 Rømø-Sild færgen 6 Dansk Vestindien 18Purserstempler anvendt ombord på tyske HAPAG dampskibe samt tyske stempler på post fra Vestindien Tjekkoslovakiet 24Frimærkesamler og hvad så? 1. del Postkort 32Genforeningen 1920 – Sønderjysk Kommando, 3. del 14 Internetfilateli 54Udvalgte spørgsmål og svar fra Facebook Tyskland 57Den tyske hyperinflation 192223 18 Tyske stater – supplement 58Tillæg til artiklen om SchleswigHolstein i DFT nr. 6/2014 UDSTILLINGER 32 61Bulletin nr 2 fra TAK16 – National Frimærkeudsstilling i Birkerød 61 Djurs 2015 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 FILATELISTISK BASISVIDEN Grundlæggende frimærkeviden 48Kvalitet af frimærkerne i din samling 49Stempelkvaliteter 53Postfriske/ustemplede frimærker DIVERSE 48 Læserbrev 46 Om udstillingsresultater Debat 47 Frimærkets 175 års jubilæum FORBUNDET & KLUBBERNE Fra klubberne 44 Torsdagsklubben i Nr. Alslev 45 Tofarvet seminar 2015 60Dødsfald 54 Fra forbundet 62Donation 2014 – tak for bidraget! 63 Frimærkets Dag 63 Nye stempler FASTE RUBRIKKER 57 64Rubrikannoncer 70Byttedage 76Kalender 14.3. 2015 63 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 5 DANMARK To Nerd or not to nerd! Af Allan Brink I Store Ordbog over Det Danske Sprog kan man under ”tofarvet” læse følgende: ”Tofarvet: 1. en ting, som består af to farver 2. en samler af en dansk frimærkeudgave, populært kaldet ”tofarvede”. Disse samlere kan opdeles i to kategorier: a) normale og b) nørder”. Det er kun, fordi de selv kalder sig ”nørder” (se annonce i DFT nummer 7, 2012, side 34), at jeg vover at lave en så pjattet indledning til denne artikel. Det er imidlertid ikke pjat, men et uomtvisteligt faktum, at de tofarvede danske frimærker (AFA nummer 16-31) udgør en af de mest spændende frimærkeudgivelser i hele verden, og det er derfor ganske forståeligt, at nogle normale samlere er blevet nørder i deres bestræbelser på at forstå så meget som muligt om denne udgivelse. Hvorom det er en subjektiv vurdering, om de tofarvede er verdens allermest spændende udgivelse, må det dog stå fast, at der mig bekendt ikke er nogen anden enkelt frimærkeudgivelse, som har et referenceværk på seks bind og ca. 2.000 sider. Denne ultimative tsunami af information er skrevet af den fremtrædende ekspert Lasse Nielsen. Formålet med denne artikel er kun at lave en kort introduktion til de tofarvede frimærker. Jeg har ingen særlig specialviden om udgivelsen, men synes den er umåde interessant. Måske kan artiklen vække interesse hos nogle ”normale”, og forhåbentlig vil ”nørderne” læse med og komme med kommentarer og rettelser. Fireblok af 48 sk. mærket - position 69-70, 79-80. Position 80 er en af to omvendte rammer for 48 sk. mærket (den anden er position 45) BAGGRUND I 1865 var det blevet påbudt at frankere pakker med frimærker. Det betød stadigt højere frankeringer, hvilket var upraktisk, da den højeste værdi var 16 skilling (som tilsvarede fire gange landsporto af 1. sats). Samtidigt var scepter typen (AFA 11-15 - 18641870) ikke nogen særlig populær udgivelse, hvorfor beslutningen blev taget om at introducere en højere værdi og samtidigt lave en ny frimærkeudgivelse. Efter en konkurrence blev en tegning af designeren Philip Christian Batz valgt, og man begyndte arbejdet med at forberede den nye frimærkeudgivelse. Frimærkerne består af to dele – selve tegningen er et ovalformet design i hvilket talværdien står, medens rammetegningen består af ornamenter, som til en vis grad står for en del af udgivelsens kompleksitet. Desuden står der nu også for første gang ”Danmark”, da frankering med 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 frimærker til udlandet var blevet pligtig, og forneden står ”Postfrim.”. Vi kan undre os over, hvorfor der var brug for at skrive ”postfrimærke”, men vi skal huske på, at frimærkerne stadigvæk var relativt nye, og desuden fandtes der tjenestefrimærker til frankering af den officielle post. De tofarvede frimærker blev fremstillet i bogtryk i enkelt eller dobbeltark med 2 x 100 mærker. SKILLINGSUDGAVEN Det første frimærke var det nye 48sk mærke, som kom i juni 1870. Frimærket blev udsendt med linietakning 12½ og kronevandmærke II. 48sk mærket blev kun udsendt med såkaldt tyk ramme. Det kan være svært for det utrænede øje at skelne mellem almindelige og tykke rammer, hvorfor 48sk mærket er en god vejledning. Den nye og spændende topværdi blev trykt i 265.300 eksemplarer. Interessant nok er det et mindre oplag end 2RBS Thiele, men det til trods står 48sk frimærket (AFA 21) kun til omkring 25% af 2RBS. Et 48sk frimærke er ikke overvældende kostbart, men da mærket har en tendens til at falme, og da der er langt mellem gode takninger, er perfekte mærker svære at finde. For at forstå hvor høj den nominelle værdi var, tilsvarede 48sk 12 gange den almindelige landsporto. Kort tid efter blev yderligere to frimærker udsendt med samme takning og vandmærke. Det er faktisk således, at Danmarks sjældneste hovednummer er 2sk frimærket i blå farve (AFA 16A), som udkom i januar 1871. Det blev kun trykt i 30.000 eksemplarer, som hovedsageligt blev brugt på lokalbreve. Endelig udkom landsportosatsen på 4sk via et rødt frimærke (AFA 18A) udsendt i oktober 1870. Dette mærke blev trykt i et noget mere samlervenligt oplag på 1,25 millioner eksemplarer. Tilbage til rammerne: Frimærkerne blev fremstillet med to klicheer. En kliché for selve mærkebilledet og en anden for rammerne. Det er naturligvis Det var frankeringer som denne, der, omend interessante for filatelister i dag, ikke var særlig praktiske og førte til den nye frimærkeudgave - adressebrev for 3 pakker med 26 stk. 16 sk. dette forhold, som har medført fænomenet ”omvendt ramme”. Den nemmeste måde at se, hvorvidt en ramme er ret eller omvendt er ved at se på øverste venstre hjørneornament. Hvis ornamentsbilledet nærmest ser ud som et ”5” tal, er rammen retvendt. Hvis rammen mest af alt ligner et kursivt ”f ” er rammen omvendt. Der var indikationer på rammeklicheerne, for at typograferne kunne placere dem korrekt, men alligevel finder man ark, hvor alle rammer er omvendte, hvor nogle få er omvendte, hvor en enkelt er omvendt, eller hvor der sågar ikke er nogle omvendte rammer overhovedet. Efter nogle få stunder med tofarvede kan man sortere de rette og omvendte rammer uden at skulle bruge lup (hvis man altså har gode øjne). Som allerede nævnt blev 48sk kun trykt med tyk ramme. Af en eller anden grund (nørder: sig endelig til, hvis I ved, hvorfor!) blev de tykke rammer ikke brugt til de andre skillingsmærker, hvorefter de blev fundet frem igen til nogle af trykningerne af øre værdier med pålydende 3, 4, 8, 12, 16, 20, 50 og 100 øre. En af årsagerne til, at man kan samle tofarvede (og andre danske frimærker) i så overvældende detaljer er en kombination af den meget omfattende forskning (der er meget lidt tilbage at forske i endnu i klassisk dansk filateli) sammenholdt med de pertentligt detaljerede optegninger og den minutiøse regnskabsføring hos H.H. Thiele, som trykte de danske frimærker frem til 1933. I perioden 1871-1874 blev der udgivet frimærker med pålydende 2sk, 3sk, 4sk, 8sk og 16sk. (AFA 16-20). Disse blev udsendt med kamtakning på 14 x 13 ½ og vandmærke II. Disse frimærker er meget mere almindelige med oplag på 20 mio. for 2sk, 4 mio. for 3sk, 48 mio. for landsportosatsen på 4sk, 3,5 mio. for 8sk og endelig ca. 1,4 mio. for 16sk værdien. Men når man begynder at samle og studere videre, løber man ind i nogle usædvanligt sjældne frimærker. Omvendte rammer på de tofarvede skillingsmærker er meget sjældne, Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 7 De seks tofarvede skillingsmærker Forretningsbrev fra København til Nykøbing Falster frankeret med 4 skilling - afsenderen Jakob Holm & Sønner lever stadigvæk i bedste velgående da der oftest kun er tale om en eller to omvendte rammer pr ark. Alle værdier findes med omvendte vandmærker. Disse opstod, når et ark (som allerede havde vandmærker) blev fejlplaceret ved trykningen. Derfor var alle frimærker i et sådant ark med omvendte vandmærker. Omvendte vandmærker er sjældne, men omvendt ramme er betydeligt sjældnere for skillingsudgaven. Det er klart, at en omvendt ramme med omvendt vandmærke vil være en topraritet. den i euroen. Generelt set blev ”vekselskursen”, at een skilling var lig med 2 øre, men i postale forhold blev posttaksterne dog konverteret ved, at 24 skilling blev til 50 øre medens 48 skilling blev til en krone eller 100 øre. Postvæsenet udsendte nye frimærker i forbindelse med reformen. Selve formatet forblev det samme, men den ovale værditeg- ning blev naturligvis nygraveret med de ændrede værdier. Den 1. januar 1875 blev det nye og mere komplette sæt tofarvede frimærker sat til salg (AFA 22-31). De nye frimærker havde også kamtakning 14 x 13 ½ og var forsynet med vandmærke nummer II. De først udgivne frimærker var i værdierne 3, 4, 8, 12, 16, 25 og 50 øre (AFA 22, 23, 25, 26, 27, 29 og 30). De to vigtigste værdier var 4 og 8 øre mærkerne, som udgjorde henholdsvis lokal- og landsporto af første vægtsats. Det var ganske interessant at se, at topværdien nu igen blev reduceret, idet 50 øre mærket jo var lig med 24 skilling eller halvdelen af skillingstopværdien på 48sk, som startede den tofarvede fest tilbage i 1870. Men der kom relativt hurtigt nye suppleringsværdier med 5 øre i marts 1879, 20 øre i august 1875 og højværdien 100 øre i oktober 1877. 5 og 20 øre frimærkerne er de smukkeste, da de er de virkeligt tofarvede, da rammerne for disse to værdier er trykt i rød i modsætning til den mere diskrete grå ØREUDGAVERNE I 1875 var der i Danmark mønt-reform. Indtil 1875 havde møntfoden været rigsdaleren, som var opdelt i 96 skilling eller rigsbankskilling (RBS). I forbindelse med den internationale meter-konvention (hvor Danmark var en pionér-deltager) overgik man til et system, hvor en krone var lig med 100 øre – et system, som har overlevet lige til i dag, og som kun kan trues ved Danmarks eventuelle indtræ- Ret ramme (t.v.) og omvendt ramme (t.h.). Den omvendte ramme er mere som er kursivt „f“ 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 De ti tofarvede ørefrimærker De to våbentype mærker, som udsendtes for at opfylde UPUs krav og som betød førtidspensionering af de flotte 5 og 20 øre tofarvede eller gråblå farve, som var den normale (50 øre har dog brune ornamentsrammer). Disse frimærker tjente nationen trofast i langt over 30 år. Det er naturligvis også årsagen til, at der er tale om meget store oplag og en lang række forskellige trykninger. 4 øre mærket (1875 udgaven) blev trykt i ikke mindre end 400 millioner eksemplarer, medens 8 øre mærket (1875 udgaven) blev produceret i 446 millioner styk. For at fremstille denne store mængde frimærker måtte man trykke henholdsvis 75 og 78 gange, hvilket naturligvis gør, at man sagtens kan lave en specialsamling baseret på bare eet af disse frimærker. 5 og 20 øre frimærkerne blev tilbagetrukket i januar 1891, fordi de blev erstattet af nye værdier fra den næste udgave, Våbentypen (AFA 32-33), som blev introduceret i 1882 for at være i overensstemmelse med UPU’s reglerne i værdierne 3, 4, 8, 25, 50 og 100 om, at første sats udlandstrykøre (AFA 22C, 23C, 25C, 29C, sag skulle være grøn og første 30C, 31C). Vandmærke III er lidt sats udlandsporto blå. Selv om der var kommet en ny større end II, og man kan også sige, at det kan kendes på at være frimærkeserie kom der alligevel nye tofarvede frimærker i 1895. mere uregelmæssigt. Det er ligesom, at den venstre del af kronen Der var i første omgang tale om er lidt større end den højre (set 3, 4, 8 og 100 øre (AFA 22B, 23B, 25B og 31B) værdierne. Disse fri- fra mærkets bagside). Den højre mærker er anderledes ved, at de er til gengæld lidt deformeret. Man kan tage to billige frimærhar kamtakning 12 ¾ (det blev den danske standard for en lang ker og tegne vandmærkerne op årrække fra 1933 indtil for ganske nyligt). Frimærkerne var forsynet med vandmærke II. I løbet af en kort periode på omkring tre år blev der trykt en halv milliard frimærker. De to almindelige mærker blev til ved hjælp af 49 tryk for 4 øre frimærket, medens der blev produceret 8 øre mærker 42 gange. Senere blev også 12, 16, 25 og 50 øre frimærkerne udgivet med 12 ¾ takning (AFA 26B, 27B, 29B og 30B). I perioden 19021905 kom der igen nye tofarvede frimærker. De var stadigvæk kamtakkede 12 Andreas Thiele fra H.H.Thieles Trykkeri, hvis ¾, men nu havde de detaljerede optegnelser har muliggjort mivandmærke III. Der nutiøs forskning i danske frimærker - Thiele udsendtes frimærker trykte alle danske frimærker frem til 1933 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 9 De fire provisoriske frimærker trykt på tilbagetrukne beholdninger af tofarvede frimærker Vandmærke II (tv.) og vandmærke III (th.) - det sjældnere (på tofarvede) vandmærke III er mindre symmetrisk og en smule større end vandmærke III med blyant eller kuglepen og bruge dem som reference, indtil man mestrer det med det blotte øje (men som kan ses nedenstående skal man passe på ikke at tegne et vandmærke III bag på et 8 øre frimærke!). I hele perioden 1870-1902 var landsportoen af 1. sats 8 øre (det var den jo naturligvis også før de tofarvede lige fra 1851, da 4RBS = 8 øre). Den var nu endelig (efter 51 år uden stigning!) steget til 10 øre, hvorfor 8 øre mærket ikke længere var ”vigtigt”. Dette er sandsynligvis årsagen til, at det kun blev trykt i et lille oplag på omkring 3,3 mio., således at det normalt ganske almindelige 8 øre frimærke er det klart sjældneste mellem de seks udgivne værdier. 12 og 16 øre frimærkerne var ikke længere relevante, og de blev hjemtrukket sammen med 8 øre frimærket i april 1907. Trykkeriarbejderne var ganske omhyggelige med rammerne i 8 øre frimærket, således at dette ikke er fundet med omvendt ramme i det ene tryk, som fandt sted. I det hele taget er 8 øre frimærket (AFA 25C) et særdeles attraktivt og sjældent mærke. Hvis man kan finde et sådant mærke ved at bruge de mørke vinteraftener på at hælde rensebenzin på store mængder røde tofarvede 8 øre mærker har man gjort et superfund! Det er altid en stor tilfredsstillelse, men jeg tror, man skal bevæbne sig med tålmodighed i lange baner. PROVISORISKE UDGAVER Men 1905 betød ikke, at de tofarvede frimærker nu kunne stedes til hvile. De forblev gyldige til 1927 bortset fra de allerede tilbagetrukne 5, 8, 12, 16 og 20 øre værdier. Herudover blev restoplagene benyttet til tre provisoriske udgaver. Den første af disse provisoriske udgaver forklarer sjældenheden bag 8 øre frimærket med vandmærke III. I 1904 blev frimærket overtrykt til et 4 øre mærke (AFA 40 på AFA 25C tryksagsporto), da landsportoen som nævnt var steget til 10 øre i oktober 1902. Oprindeligt blev der trykt 3,4 mio. 8 øre mærker, men hele 3,3 mio. af det oplag blev overtrykt, således at det sjældne ikke overtrykte frimærke kun eksisterer i et oplag på ca. 100.000. I 1912 blev et tilsvarende overtryk foretaget, men denne gang var det på overskudslager af 1895 udgaven (AFA 40B på AFA 25B). Det er her således, at overtrykket på det sjældne 8 øremærke er det billigste, medens overtrykket på det billigere 8 øre mærke er mere sjældent. I 1912 var der igen bud efter de tofarvede, da man havde brug for et 35 øre frimærke (anbefalet brevporto til udlandet). Disse blev overtrykt på de tilbagetrukne mængder af 16 og 20 øre frimærker (AFA 60 på 27B og AFA 61 på AFA 28), da en nødsituation opstod, da en brand hos H.H. Thiele havde forsinket produktionen af det regulære 35 øre frimærke (AFA 63). I 1915 var der en stor stigning i antallet af pakker til Rusland og Finland, og da taksten var 180 øre var der brug for en 80 øre suppleringsværdi, således at portoen kunne fabrikeres med et 100 øre og et 80 øre frimærke. I denne omgang overtrykte man et restoplag af 12 øre frimærker (AFA 82 på 26B). For den 2. og den 3. provisoriske udgave kom de regulære frimærker ud ganske kort efter de provisoriske, hvilket betyder, at man skal være på vagt overfor efterstemplinger, da frimærkerne (AFA 60-62 og 82-83) er mindre værd ustemplet end stemplet, og de var gyldige helt frem til 1.1.1927, men der har klart fundet filatelistisk ordreafstempling sted af især AFA 82-83 langt efter denne gyldighedsperiode. 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 * datoen for første tryk OPSUMMERING kan kalde ”ikke nørd”-niveau. Hvis man studerer tabellen og tænker logisk, så skal tofarvede frimærker sorteres i overensstemmelse med følgende ”mo- del”: (se næste side). Når man har sorteret efter nedenstående model kan man så videresortere for rette og omvendte rammer, omvendte vandmærker og vari- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 11 I virkeligheden er det hele ikke så uoverskueligt. Ovenstående tabel opsummerer de tofarvede danske frimærker på, hvad man anter. Den mest karakteristiske variant er den såkaldte ”perlefejl”. Omvendte vandmærker er ikke overordentligt sjældne, hvorfor man relativt let kan have et ”fund” med den der tilknyttede tilfredsstillelse. I AFA Specialkatalog 2008 er siderne 56-109 dedikeret til de tofarvede frimærker. Her kan man tage de første skridt mod ”nørd-status”. Nørderne tager udgangspunkt i fem forskellige rammehovedgrupper og de såkaldte ”settings”. Til sidst skal det bemærkes, at Dansk Vestindien også udsendte tofarvede frimærker – ikke mindre end 16 hovednumre, hvoraf et par stykker er større sjældenheder. Men det er, som H.C. Andersen nok ville have sagt ”en ganske anden historie” – eventyrforfatteren har i øvrigt frankeret korrespondancen med tofarvede skillingsmærker i sine sidste leveår. Hovedkonklusionen er, at de tofarvede frimærker er en usædvanlig interessant frimærkeudgave, hvad enten man er stødt ind i de tofarvede som en del af Danmarkssamlingen, er begyndt at interessere sig for udgaven på et højere niveau eller man er blevet, well, i mangel af et bedre ord, nørd. Som altid vil jeg meget gerne høre fra læserne på allanbrink1960@gmail.com eller eventuelt på min nye e-mail adresse: begyndernørd@tofarvede.dk. Adressebrev for en forsendelse af kontanter fra en bank til en anden - korrekt frankering på kr. 15,68 - 100 øre frimærkerne er alle med omvendte rammer, hvilket hjælper med at trykbestemme, da vissse tryk hovedsageligt havde omvendte rammer 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: (+47) 61181555. Telefax: (+47) 61181737. e-mail: post@engers-frimerker.no DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Invitasjon Ɵl auksjon 111 i Oslo 13. og 14. mars Forårsauksjonen byr denne gang bl.a. på – utenom de sedvanlige store avdelinger Norge, også en god avd. Danmark, omfaƩende Grønland inkl. posthistorie, en meget stor avd. zeppelinpost, meget stor saml. Sveits, stor avd. Australia m/bl.a. intakt utsƟllingssaml., fantasƟsk avd. franske kol. og for øvrig et rikt utbud Norden og “hele verden”. Tenker De på salg høsten 2015 ? Vi Besøker Danmark med bil 10. – 13. juni for å ta imot materiale. Passer ikke deƩe, kontakt vår Danmarks-representant: Leif Petersen, Vig. Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648. Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer. Salg i Norge er fritaƩ for merverdiavgiŌ. Siste frist for innlevering pr. post er 1. august 2015. Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside www.engers-frimerker.no Der nner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm. MODERNE POSTHISTORIE Rømø-Sild færgen Af Oskar Sørensen Aabenraa Frimærkeklub Søndag den 28.4.2013 fejrede Rømø-Sylt linjen 50 års jubilæum med Open Ship dvs. gratis sejlture, musik, specielle lækkerier til alle og specielt til fastboende på Sylt og Rømø. Rederiet oplyste samtidig, at den 7.7.1963 sejlede den første færge mellem de to øer. Hvad der naturligvis ikke blev nævnt var, at der i forløbet havde været svære vanskeligheder og mindre heldige begivenheder, der naturligvis satte sindene i kog på Rømø. Schiffs-rederei, der i juli reklamerer for M/S Uthlande, der kan tage 650 passagerer. I længden viste det sig dog, at der kun var plads til et rederi på ruten, nemlig Lindinger (MF Asger Lindinger). I 1971 blev M/F Westerland bygget og sejlede mellem de to øer til 1974, hvor et lidt større søsterskib M/F Vikingland kom til. Ja, det var jo i de glade dage med spritruter og skattebegunstigede skibsanparter mm. Ny ejer I 1978 kom Lindinger-selskabet i betalingsvanskeligheder og der skulle findes en køber til efterfølgende konkursbo. Den 21.3.1979 meddeler Jydske Tidende, at det vesttyske selskab Förde-Reederei, Flensborg, har købt Rømø-Sylt Færgeri A/S for 33 mio kr. af kuratorerne i skibsreder og Asger Lindingers konkursbo. Flensborgrederiet var kendt for spritbådssejladsen mellem Kollund og Flensborg. Passagerfærger Dagbladet Jydske Tidende oplyser 5.7.1963, at der nu er indsat tre både fra Havneby på RømøSild ruten. Sidst ankomne rederi er Lindinger Holding, der har købt en båd i Hamborg. Den første, der blev indsat, var ”Duborg” af rederiet Flensburg Personenschifffart og den anden ”Frederik den 7.” erhvervet til ruten af direktør Claus Sørensen m.fl., Esbjerg. Dagen efter fortælles, at det nye skib, M/S Rømø, er det største skib på ruten og kan tage 200 passagerer på tre dæk. Der er salg af toldfrie varer, øl, vin, spiritus, tobak, chokolade mm. Rederiet hedder Rømø-Sild færgen A/S. Bilfærger Den nye statsfiskerihavn, der næsten var færdig i juni 1964, blev rammen om en omfattende turistsejlads. Sidst i maj måned er Lindinger klar med den første bilfærge, Anø, der kan tage 32 biler og ca. 175 passagerer. Færgelejerne på List og Rømø skal dog først være færdige. Af andre både skal nævnes Wyker Dampf De to typer Westerlandstempler 2002 og 2005. Det dansk frankerede brev er også stemplet på Sydjyllands Postcenter, medens det tyske også er stemplet i Briefzentrum Elmshorn. Se pkt. 5. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Da der (selvfølgelig) ikke kunne opnås enighed om overenskomsten mellem den nye vesttyske ejer/rederiet og personalet (Sømandsforbundet), var der lagt op til en senere uhyre dramatisk og flere måneder lang arbejdskonflikt, med blokader osv. Konflikten berørte også Store Bæltsoverfarten. Den 7.7.1979 blev kaptajnen og styrmanden, af medlemmer af Sømandsforbundet, tvunget til at gå planken ud fra færgen ”Vikingland”. Der blev bl.a. taget billeder af en våd kaptajn på vej i land, som blev vist dagen efter i avisen. Seks aktivister blev anholdt af politiet. Formanden for Sømændenes Forbund, også kaldet sømandsbossen, navnkundige Preben Møller Hansen (MF) fastslog, at handlingen var uheldig selv om der ingen mulighed var for, at søfolkene kunne komme til skade. Begge havde fået redningsvest på, der var liner og redningsbælter i vandet o.s.v. Senere under blokaden blev der brugt et skydevåben og delt voldsomme øretæver ud. Et nyt selskab af gamle Lindinger-folk forsøgte sig uden held med en ny linje. Der var forhandlinger mellem det vesttyske LO i Flensborg og LO i Danmark, og til sidst endte konflikten med, at Förde-Reederei overtog sejladsen mellem de to vadehavsøer. Mange rejsende brugte i årene efter færgen og andre sønderjyske færger (spritbåde) til grænsehandel. Under overskriften ”Westerland vender tilbage” oplyser JydskeVestkysten 15.1.1991, at efter at Förde Reederei i 1979 overtog ruten, har der været uafbrudt fremgang. Bilfærgen Westerland vender nu tilbage og er købt af rederiet E.H.Rasmussen, Sønderborg. Vikingland ligger p.t. stille, fordi den gennemgår det årlige eftersyn. Så nu holdes der ikke mere vinterpause. Westerland blev oprindelig bygget i Husum til trafikken mellem Rømø og Sild og sejlede i flere år på ruten mellem Havneby og List. Så blev den solgt til E.H.Rasmus- Vikingland-stemplet 2002. sen, der anvendte den på Flensborg fjord. En del år senere var der i færgeadministrationen på Rømø en større svindelaffære, der endte hos domstolene. Den danske overfartsleder m.fl. blev udskiftet med tysk personale. Et kommunalbestyrelsesmedlem måtte i hast udtræde af Skærbæk kommunalbestyrelse. Kantinepersonalet på færgen fortalte, at det gik så godt, at der under overfarterne ikke var plads til pengene i kassen, så de blev puttet i mælkejunger! Ja, retfærdigvis, så må det da også have været svært at afstemme kassen. ikke lige står foran en sejltur til Sild. Stemplet hører jo rent faktisk med til vadehavspostsamlingen. Ja, man fabrikerer nogle breve, der ikke skal stilles for en udstillingsdommer og håber på, at de efterfølgende kan afstemples på skibene. Det lykkedes som det fremgår af illustrationerne. Begge skibe, Westerland og Vikingland, havde mindst to stempler, hvor hvert af skibene sejler mod vest eller øst. Teksten er henholdsvis List/Sylt - Havneby/Rømø og Havneby/Rømø - List/Sylt. Færge med poststempel I en periode var der igen én færge, men under overskriften ”To færger sejler til Sild” skriver JydskeVestkysten ganske kort den 28.6.2002: ”Rømø. Fra i dag sejler der to færger mellem Rømø og den tyske ferieø Sild. M/F Westerland er sat ind som forstærkning på ruten mellem Havneby og List, og det vil sige, at der er afgang i begge retninger hver time. Som noget nyt har skibene fået et officielt poststempel hvilket betyder, at begge skibe kan stemple og afsende dansk og tysk post med et skibspoststempel”. Hvad gør man så, når man Allerede i sejlplanen 2003/04 opereres der kun med én færge og zusatsfähren 6 specielle dage. Den 12.7.2005 oplyser Tønder Ugeavis, at en ny færge starter samme dag. Færgen, der er indregistreret på øen Sild, bliver større og kan medtage både flere køretøjer og passagerer. De to gamle færger er sat til salg. Begge færgeanlæg er forbedrede. Færgen kan tage 600 passagerer og 75 personbiler. Manglende indtægter, skatten og personalelønninger har plaget, for lige nu er skibets hjemstedshavn Limassol, flag Cypern. I Bordmagazin 2010 og senere 2010/11 er der viste omtale af Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 15 Ny bilfærge med skibsstempler to nye stempler, der blev brugt ombord. Så, the same procedure as last year Miss Sophie, ja altså kun med hensyn til fabrikation af nogle breve. Da jeg så i 2012 skulle sejle med færgen medtog jeg nogle breve/kort til familien til afstempling/forsendelse, men fik en lang næse, idet postkassen var fjernet! Det dårligt tysk-talende østeuropæiske personale kunne ikke rigtig forklare hvorfor, men færgen var under ombygning. Den 5.6.2012 sendte jeg rederiet en mail vedrørende den manglende postkasse. Jeg fik følgende svar fra IHR Reederei Service Team: ”Hej her Sørensen, mange tak for mailen. Desværre har vi ingen postkasse mere om bord”. Og dermed var den del af søfartshistorien ude. Deutsche Schiffspost I modsætning til os, har tyskerne et langt mere sundt og afslappet forhold til særstempler, som der fremstilles mange af i det store land. Også her er der mere end hårdt brug for alle type samlere og frimærkekøbere. I de store tyske frimærketidsskrifter vises mange nye stempler herunder skibsstempler. Endvidere er der anvisninger på, hvordan man får brevene afstemplede med de ønskede stempler. Men nogle samlere har det jo med økonomisk at misbruge diverse ordninger og bliver utilfredse, når deres ønsker ikke imødekommes. Det må være det, der ligger bag, når frimærkebladet Briefmarken Spiegel i nr. 8, august 2012, igen redegør for de vigtigste skibspost-regler, der groft og i forkortet form kan oversættes til nedenstående 8 regler. 1. Skibspoststempler er ikke filatelistiske stempler, og disse stempler bliver derfor ikke offentliggjort. Skibsposten tjener udelukkende det postale behov for besætninger og passagerer. 2. Ordningen er kun beregnet til ægte forsendelser fra skibene. Lejlighedsafstemplinger for samlere er ikke tilladt. Det Provokerede afstemplinger 2010, dansk og tysk frankering. Endvidere stregkoder. udelukker, at der er en efterfrist for afstempling med særlige skibsstempler. 3. Brevene afstemples med datoen for indleveringen. Det er ikke tilladt at stille datoerne frem eller tilbage. 4. Ved skriftlige indleveringer af breve består der intet krav på at få brevene afstemplede med skibspoststemplet. Dog vil de fleste skibe, ved indlevering af max 2 breve, stemple brevene. 5. Da det ikke drejer sig om filatelistiske stempler, består der intet krav om erstatning ved dårlig eller dobbelt afstempling f.eks. af Briefzentrum. (Se mine illustrationer). 6. Almindelige breve og postkort kan stemples. Stor- eller maxibreve kun til modtagere i Tyskland. R-breve er ikke tilladt. 7. Der gælder samme betaling som for indlevering af breve til postkontorer i Tyskland. 8. Frigørelsen for breve gælder kun breve med gyldige tyske frimærker. Undtagelsen herfra er breve befordret af skibe mellem Tyskland og Danmark eller Tyskland og Sverige. Sådanne forsendelser kan – alt efter rute – frigøres med tyske, danske eller svenske mærker. Blandet frankering, f.eks. dansk/tysk er ikke tilladt. Det er mit indtryk, som anført ved pkt. 4, at de tyske skibe behandler fremsendt post som ønsket, men det kan jo tage overhånd. Jeg har aldrig set et ægte afstemplet kort/brev postet af passager på Rømø-Sild-færgerne og finder man et, er det virkelig sjældent, men nok uden større værdi! Rejseforhold Fra Tyskland kan man kun komme kørende til Sylt med biltog 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 via Hindenburg-dæmningen indviet i 1927. Dæmningen blev bygget, fordi Højer blev dansk i 1920. Herfra var der skibsforbindelse til Sild og dampskibsruten havde poststemplet HoyerSchleuse-Munkmarsch, Seepost. Hindenburgdæmningen har vist sig at være en god og uhyre indbringende forretning i modsætning til Rømø-dæmningen, der er gratis at køre over, men dyr at vedligeholde for stat og kommune. Og orkanerne, bl.a. Allan og Bodil i 2013, har ikke gjort vedligeholdelsen billigere. Den billigste måde for tyskerne at komme til Sild på er rent faktisk at køre til Danmark og tage færgen fra Rømø. Færgeriet er ikke mere nogen guldgrube, så mælkejungerne er droppet, og der arbejdes på at få flere passager og biler. Turen til Sild er da også at anbefale, men husk at tage euro med, bananrepublik-penge kan ikke bruges på øen. Dankort selvfølgelig. Det er mit indtryk, at færgerne syd for Sild, med afgang fra Dagebüll (Dagebøl) fortsat har postkasser ombord. Så går sejlturen fra Dagebüll til Föhr eller Amrum, og man samler på skibsstempler, så tag et par tysk frankerede kort/ breve med. Om sommeren er der flere afgangstider dagligt og en virkelig fin måde at opleve de specielle vadehavsøer på. Kilder Egen samling, rejseplaner og brochurer, Jydske Tidende senere Jydske/Vestkysten. En side fra Bordmagazin 2010. Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER Se vores nye webshop CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 17 DANSK VESTINDIEN Purserstempler anvendt ombord på tyske HAPAG dampskibe samt tyske stempler på post fra Vestindien Af Tony Gade Til min samling af halverede 4 cents frimærker fra Dansk Vestindien har jeg igennem flere år søgt efter et postkort med purserstempel anvendt ombord på tyske skibe fra Hapag.(Hamburg American Line) I maj i år lykkes det mig at bytte mig til et postkort fra en amerikansk samler. Dette postkort kendte jeg godt, idet det på et tidligere tidspunkt var blevet handlet på en auktion hos Thomas Højland. Jeg har nu fundet ud af, at der indtil nu er registeret fem postkort, hvor purserstempel er anvendt i forbindelse med det halverede 4 cents frimærker. Ud over disse fem postkort findes der også enkelte brevklip - men mest almindelig er det selvfølgelig, at man ser en lille del af disse purserstempler på et frimærke. I forbindelse med mit bytte med den amerikanske samler fik jeg også en del andre breve, hvor man havde anvendt tyske purserstempler samt andre tyske stempler fra breve fra Vestindien. "Purserstempler" En meget lille del af posten fra Dansk Vestindien blev sendt direkte fra Hapag skibe og passerede således ikke postkontoret i Dansk Vestindien. Disse breve/postkort blev postet direkte på skibene, når de lå i havn i Dansk Vestindien eller via purseren ombord på skibene. Disse postkort/breve er kendetegnet ved at have navnet på skibet afstemplet med et violet stempel samt en dato - enten på Fig. A - postkort - annulleret med - „kryds“ - purserstempel „Canadia“ - dato 23/3 1903 til Tyskland Fig. B - brevklip annulleret med „kryds“ purserstempel „Polaria“ - dato 23/5 1903 postkortet/brevet eller direkte på frimærket. Selve frimærket kan også være annulleret med et “kryds”, det tyske "Aus Westindien”, et lokalt dansk Vestindisk poststempel samt enkelte gange med en håndskrevet påtegning fx. dato. Disse postforsendelser blev altid annulleret ombord på Hapag skibene, også selvom det ikke var et krav efter Postkort annulleret med lilla kryds - purserstempel UPU reg- „Assyria“- dato 16.3.1908 til Tyskland. Purserstemlerne efter pel „Assyria“ er et meget usædvanligt og sjældent HA1894. Ved PAG stempel 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Fig. D - helsag - annulleret med „kryds“ purserstempel „Bolivia“ dato: 10.7.1901 UPU aftalen i 1894 var det blevet aftalt, at purser ikke skulle annullere frimærkerne. I 1897 blev det aftalt, at iflg UPU regler skulle post annulleres af de lokale postmyndigheder - dette gælder dog ikke post fra Dansk Vestinden, da man havde en speciel aftale med postmyndighederne i Frankrig og Belgien. Hapag skibene fortsatte dog med at annullere deres postforsendelser. I perioden 1870 til 1914 sejlede Hapag med mange skibe rundt i verden og omkring 40 skibe har haft en forbindelse med St.Thomas i Dansk Vestindien. “Aus Westindien" Fig. E - postkort - annulleret med „kryds“ purserstempel „Hercynia“ - dato: 6.5.899 til Tyskland Fig. F - brev sendt til Danmark - annulleret med „kryds“ purserstempel „Constantia“ - ankomststempel København 27.10.1904 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Ud over det specielle purserstempel er breve fra Vestindien også annulleret med det tyske “Aus Westindien - P. Hamburg Dampfer über Cöln”. Mest almindeligt er det dog, at dette stempel ikke er anvendt sammen med purserstemplet. Dette skyldes, at næsten alt post fra Dansk Vestindien blev i UPUperioden sendt med lukkede postsække eller samlet i bundter af det lokale postkontor i St.Thomas og afleveret direkte ombord på de tyske Hapag skibe. Disse postforsendelser blev så transporteret over Atlanterhavet af Hapag skibene og blev så afleveret i Le Havre eller Cherbourg. Her blev brevene placeret ombord på et posttog for transit igennem Paris, Erguelines ,Namur, Verviers til Cologne. Når man anvendte denne rute sparede man mindst to dages transport eller 565 miles via skib direkte til Hamburg. På disse postforsendelser findes der ingen franske eller belgiske poststempler, idet disse breve blev først åbnet af de tyske postmyndigheder ombord på posttoget Verviers-Cologne. Her har man afstemplet enkelte af disse postforsendelser med et posttogsstempel - der også indeholdt et nr. på posttoget. Når forsendelsen ankom til Cologne Post Kontor afstemp19 lede man “Aus Westindein P.Hamburg Dampfer über Cöln“ - enten på forsiden eller bagsiden. Indtil da var frimærkerne i de fleste tilfælde ikke blevet annulleret. Der findes seks forskellige udgaver af stemplet “Aus Westindien” - nogle uden årstal/uden dato samt varianter med omvendt dato stempel og fejlagtig månedstempel. Stemplet “Aus Westindien” blev også anvendt på forsendelser fra andre lande i Caribien fx. Columbia, Mexico, Venezuela m.fl. Ud over nævnte findes stemplet også anvendt på tyske helsager eller frimærker. Af en eller anden årsag blev ikke alle breve fra Vestindien annulleret med disse stempler. Måske var det kun det øverste brev i bundtet, der blev annulleret. Til sidst skal nævnes, at ikke al post blev afleveret i Le Havre eller Cherbourg - noget blev sendt direkte til Hamburg og herfra sendt til videre til modtager. Fig. G - helsag 3 cents stemplet St. Thomas 20-1.1891 til Tyskland - „Cöln-Verviers“ ankomststemplet Hamburg Referencer: The Hamburg American Line in the West Indies - af Robert G Stone Supplement to The Posthorn af Roger G Schnell Henning Mathiesen og Gunnar Loshamm Min hjemmeside: www.bisected-dwi.dk Fig. H - postkort 22. november 1901 - purserstempel „Australia“ sendt til Tyskland - også annulleret med „Aus Westindien“ Fig. I og J - purserstempel „Rhenania“ - brevet er stemplet med Hapag „cachet“ og annulleret med „kryds“. Sendt til Berlin. Meget usædvanligt med et Hapag „cachet“ stempel. Til højre bagsiden af samme brev 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Fig. K - Et brev „Aus Westindien purserstempel „Cheruska“ - dato 9.9.1896. Frankeret med 2 x 5 pfennig. Brevet er skrevet efter at skibet er afrejst fra St. Thomas og er på vej mod Cherbourg Fig. L - eksempel på bagsiden af en helsag med et andet af de seks forskellige typer af stemplet „Aus Westindien“ - her med dato og uden årstal Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 21 Fig. M - Dette brev er det tidligst kendte brev med stemplet “Aus Westindien“. Brevet er dateret Caracas 21. maj 1875 og er overgivet til postvæsenet i Caracas (ovalstempel øverst til højre), der mod forudbetaling har sørget for viderebefordring til St. Thomas via Hapag skibet “Lotharingia”, der sejlede internt i Vestindien. Dette skib ankom ankom fra Caracas havneby La Guaira til St.Thomas den 1 juni 1875. Brevet er stemplet i St.Thomas 2. juni - denne dato var der afgang for post med Hapag til Europa. I St.Thomas Tidende fremgår det, at det er HAPAG skibet “Saxonia”, der sejlede til Europa. Ved ankomsten til Frankrig (Cherbourg eller Le Havre) 18. juni er brevet i lukket postsæk blevet afleveret i postvognen i toget til Köln. Ankomst stempel den 20 juni 1875. Portoen er lidt tricky. Det lille blå ”2”-tal øverst til venstre på kuverten angiver, at brevet er 2. vægtklasse (mellem 10 og 20 g.). Postkontoret i togvognen Paris-Bordeaux har ved en rutinemæssig fejl påstemplet brevet ”10 (decimes)” (= porto for et ufrankeret dobbeltbrev fra Vestindien via Storbritannien), men da breve befordret med tysk skib var dyrere, er denne sats efterfølgende er blevet streget og erstattet med ”16 (decimes)” i porto fra St. Thomas til Bordeaux; de 16 decimes sammensætter sig formentlig af en fransk porto på 11 decimes og en tysk på 5 decimes. Den skrå, blå streg nederst til venstre på brevets forside angiver alene, at vægten er kontrolleret. 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 VÆLG ÅRETS GRØNLANDSKE FRIMÆRKE 2014 Vi trækker lod om hovedpræmie på 10.000 kroner kontant. I løbet af 2014 har POST Greenland udgivet i alt 24 meget smukke frimærker, som viser mangfoldigheden inden for grønlandsk kultur, natur, historie og samfund. Nu kan du vælge din favorit - deltag i valget af årets grønlandske frimærke! Blandt alle deltagere trækker vi lod om hovedpræmien på 10.000 kroner kontant. Bemærk: Kun én stemme per person. Resultatet af afstemningen og vinderen offentliggøres i Greenland Collector nr. 2, 2015 og på vores hjemmeside www.stamps.gl. Herunder ses en oversigt over de 24 frimærker med tilhørende G-numre. Du kan stemme online på www.stamps.gl. Din stemme skal være modtaget senest 2. marts 2015. G526 G527 G531 G532 G536 G537 G542 G528 G533 G538 G543 G529 G530 G534 G535 G539 G540 G544 G545 G541 stamps.gl G547 G548 G549 POST Greenland Filatelia, Postboks 121, 3913 Tasiilaq, Grønland. Tlf: +45 70 26 05 50, e-mail: stamps@telepost.gl 150109_FMS G546 TJEKKOSLOVAKIET Frimærkesamler og hvad så? 1.del Af Jørn Larsen Engang hørte jeg også til blandt de mange, som syntes, at frimærkesamlerne var da et underligt folkefærd. En af årsagerne for mig var nok det - at en kollega altid berettede om, at nu havde han igen købt en stak helark, som børnene en gang skulle arve. Der var ingen af dem, der havde interesse for frimærker. En anden årsag var så det, at de kunne sidde i timevis for se efter vandmærker, takker og lede efter fejl og totalt glemme alt omkring sig. Jeg er dog kommet på andre tanker nu, hvor jeg selv er blevet frimærkesamler. Dog ikke en af dem, som bare køber det ene helark efter det andet. Jeg begyndte som så mange andre at samle som barn. Min onkel var ivrig samler, og han gav mig et ”Globealbum” og sendte mig mange frimærker i årenes løb. Men som 12-13 årig fik jeg andre interesser. Sporten var meget mere interessant, så det hele blev lagt væk, pakket sammen. Omkring 1980 var jeg i gang med at rydde op i skab med gamle bøger. Her fandt jeg en pakke med et gammelt verdensalbum fyldt med frimærker, specielt fra ”Det tyske rige”. Hvad gør man? Smider det hele ud, eller skulle man se det igennem. Jeg valgte det sidste og blev så enig med mig selv om, at det måske var en god ide at begynde på den hobby. Så var grundstenen jo lagt til en beskæftigelse, når pensionisttilværelsen kaldte. Jeg gik derefter på jagt hos frimærkehandlere i nærheden for at finde kilovarer etc. til det område, jeg havde mest af – nemlig Tyskland. En af dem havde også en mængde rodekasser. I en af rodekasserne - som var en stor flyttekasse - var der en masse fra Tyskland, men næsten ligeså meget fra Tjekkoslovakiet. Så det blev begyndelsen til min interesse for netop disse 2 lande. I den første rodekasse fandt jeg mange spændende ting. Der var bl.a. en del mærker, som jeg ikke rigtig kunne stedfæste – altså måtte jeg til at finde mere viden. Frimærkerne var fra Ungarn og Østrig med nogle mærkelige overstemplinger. Der var også nogle, der lignede mærkater. En tur på biblioteket efter frimærkekatalog ”AFA-kataloget” hjalp ikke meget. Der var også et ”Michel-katalog”. Her gik det lidt bedre. Det viste sig, at frimærkerne var fra Tjekkoslovakiet. Med tiden blev der samlet mange frimærker fra mit nye område. I forbindelse med en udstilling i min daværende klub i 1982, fik jeg lavet en udstillingssamling ” Tjekkoslovakiet 19181975”. Den var på 15 rammer. Den fik ikke nogen stor bedømmelse, men jeg fik det gode råd: ”tag og begræns din samling”, så kan den kun blive bedre. Jeg tog de gode råd til efterretning. Begyndte at finde lidt mere om landet og dets frimærker, søgte og ledte efter samlere med interesse for netop mit område og herigennem få mere viden. Jeg fik også den ide, at frimærkerne jo måtte kunne fortælle en historie. Det er så grundlaget for opbygningen af min samling, samt ideen til udgivelse af artikler om mit samleområde: „Tchechoslowakiet 1918-1921“. 1. Tschechoslowakiets historie Årene 1918-1920 betød lidt af en omvæltning for det meste af Europa. Ententemagterne (allierede) fortsatte i 1918 diskussionen omkring fredsbetingelserne. Centralmagterne sluttede i marts 1919 fred med bolsjevikkerne. Den tyske regering vedtog efter de store tab og nederlag på Vestfronten at forhandle fred. I september måned 1918 krævede general Ludendorff fred. Prins Max af Baden, som var blevet ny forbundskansler, ønskede våbenstilstand. Efter kejser Wilhelm d. 2´s abdicering, indledtes forhandlingerne og betingelserne for en våbenstilstand underskrives i Compiegneskoven den 9. november 1918. Kejser Karl gjorde et sidste desperat forsøg på at få hele det Østrig-Ungarske rige omdannet til en forbundsstat, hvilket dog mislykkedes totalt, og i oktober 1918 opløstes kejserriget i sine nationale bestanddele. Efter dette var den 1. verdenskrig indstillet, og der kunne indledes fredskonferencer og drøftelser om fredsbetingelser. Tjekkoslovakiet blev oprettet lige efter den første verdenskrig, som et resultat af opløsningen af det Østrig-Ungarske kejserrige. Det er Versailles-traktaten af 1919 (§ 27 og §§81-86), Saint-Germaine-Laye - traktaten (§ 27 og §§ 53-58) samt Trianon-traktaten (§ 27 og §§4852), der ligger til grund for den 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 territoriale opdeling og den juridiske anerkendelse. Allerede den 28. oktober 1918 tog ”Den tjekkoslovakiske nationale Komité” imidlertid magten i Prag og udråbte republikken ved den såkaldte uafhængighedserklæring. Den 9. november samme år var denne komité omdannet til en ”Nationalforsamling” der proklamerede Habsburg familiens detronisering. Den tjekkoslovakiske republik blev oprettet indenfor de historiske grænser af det gamle Böhmen, som havde udgjort en nationalitet siden det 12. århundrede og som omfattede: - selve kongeriget Böhmen (med hovedstaden Prag) - markgrevskabet Mähren (med hovedstaden Brno) - fyrstedømmet Schlesien (med hovedstaden Opava) Til denne historiske enhed føjede man: - Slovakiet (med hovedstaden Bratislava) - Subkarpathisk Rusland (med hovedstaden Ujhorod) – der kom fra det tidligere ungarske kejserrige og var befolket med tjekker, ungarer og ukrainere. Denne del blev dog først tilknyttet Tjekkoslovakiet efter folkeafstemningen i 1920. Til disse forskellige østrigske territorier føjede man i 1923 den lille tyske kanton ”Hultschin” på 318 km² og med en befolkning på ca. 49.000 indbyggere. Den kom fra prøjsisk Schlesien (Ratibor distriktet). Denne mangfoldighed af racer og forskellige sprog bevirkede, at man i begyndelsen ved oprettelsen af den tjekkoslovakiske republik ikke nøjagtigt vidste, hvad den nye stat skulle hedde. Man kan konstatere dette, ved at se på de første prøveudkast til frimærker fra 1918, hvor gravørerne meget ofte, medens de ventede på at få besked om deres lands fremtidige navn, lod en ramme stå tom til landenavnet. Efter nogle ugers forløb, blev man så enige om navnet Tjekkoslovakiet, dog med en bindestreg mellem Tjekko og Slovakiet: Cesko-Slovenska. Denne bindestreg forsvandt fra frimærkerne i slutningen af 1919. Men en mindelse om denne bindestreg - finder man dog langt senere, på et frimærke fra 1939 med et billede af præsident Mazaryk - fra tiden for de første slovakiske krav. Den endelige fred med Østrig bliver afsluttet i Saint-Germain i 1919. For Ungarns vedkommende skete det først i 1920 i Trianon. Selvom landet udgjorde en økonomisk enhed, svækkedes dette alligevel af flertallet i de strategiske østrigske grænseområder. Grænsen ind til Ungarn blev ikke trukket efter etniske hensyn, men mere efter strategiske og trafikale hensyn. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Det var ikke alene i forholdet til tyskerne og østrigerne, der var problemer, også i forholdet til slovakkerne var der store problemer. Alle disse større eller mindre problemer af etnisk karakter holdt sig helt frem til 2. verdenskrig, ja man kan faktisk sige, at de har bestået helt op til vor tid, hvilket kan ses af problemerne med opdelingen af landet efter dets frigørelse fra det kommunistiske styre. Umiddelbart efter underskrivelsen af uafhængighedserklæringen, dannedes der et revolutionsråd, som en forløber for en egentlig nationalforsamling. Dette råd udpegede, som landets første præsident Thomas G. Mazaryk. Revolutionsrådet gik en hård tid i møde. Der var virkelig mange ting, som der skulle tages vare på. En af rådets første store opgaver blev at sikre en stabil besørgelse af posten mellem de forskellige organer i og udenfor regeringsbygningerne. Herudover skulle der etableres et selvstændigt postvæsen. Med disse to opgaver begynder den egentlig postale historie om landet Tjekkoslovakiet. 2. Overgangsperioden For mange havde det i en længere periode været klart, at der skulle dannes en selvstændig stat i netop dette område. Men hvordan og hvorledes, en 25 etablering skulle finde sted var ingen rigtig klar over. Hvorfor der reelt blev startet på bar bund med mange opgaver. Blandt nogle ad de uløste opgaver var postbesørgelsen samt fremstillingen af landets egne frimærker. Som en forløber for landets egne frimærker, besluttedes det derfor, at anvende de eksisterende frimærker i området (landet) – det vil sige de østrigske og ungarske. Det blev endvidere tilladt at anvende samtlige udgivne frimærker, også hvor gyldigheden var udløbet i oprindelseslandet. Tilladelsen til at anvende disse frimærker støttede sig på fortolkningen af loven om oprettelsen af den selvstændige stat Tjekkoslovakiet. Landets befolkning blev ved en forordning udstedt af det nye Post og Telegrafministeriet ”1966 – VI – 18” af 18.12.1918 gjort bekendt med anvendelsen af disse frimærker, samt at disse havde en gyldighed indtil den 28. februar 1919. Ved en senere forordning ”3426 – VI -18” af 8.2.1919, blev det bekendtgjort, at gyldighedsperioden forlænges til den 15. marts 1919. Udover anvendelsen af frimærkerne gjaldt gyldighedsperioden også de respektive områders (lande) helsager – dvs. postkort med påtrykt værdi. I en kortere periode blev der anvendt Express-mærker til tryksager, især var 5-Heller Express-mærket meget anvendt – 3 Heller for tryksagsportoen og 2 Heller for hurtig udbringelse - men der er også set anvendt 2 Heller Express-mærker, som almindelig porto på postkort eller i forbindelse med Avisporto. I perioder med mangel på frimærker - leveringen heraf til postkontorerne kunne være særdeles langsom – kunne der også forekomme anvendelse af portomærker som almindelige frimærker. I overgangsperioden ser man tillige også anvendt halverede frimærker. Det er især det østrigske 20 heller med kejser Karl, som er blevet benyttet. For frimærkesamlerne har datoen den 28. oktober 1918 deres store opmærksomhed. Datoen, hvor det hele begyndte – her tager specialsamlingerne deres begyndelse. Efter gyldighedsperiodens udløb blev samtlige østrigske og ungarske frimærker indsamlet fra landets postkontorer af Centralpostforvaltningen for sidenhed at blive tilintetgjort. Det var dog ikke alle, der blev tilintetgjort med det samme, hvilket der kan læses om senere i en artikel med emnet ”Overtryk 1919”. 3. SKAUTE Enhver revolution, som griber dybt ind i en stats politiske og økonomiske forhold, afspejler sig også i posthistorien. De omstændigheder, som følger med en statsrevolution, gør mange planer umulige f.eks. at opfylde betingelserne for frembringelse af nye frimærker m.m., idet der forlanges en frimærkeudgivelse, som er regulær. De første frimærker med udbringelse med frivillig posttjeneste af unge mennesker fandt sted i år 1900 ved byen MAFEKING ”am der guten Hoffnung” (syd Afrika). Byen, der blev forsvaret af englænderne, var belejret af Boerne i mere end 200 dage. Den stedlige kommandant general Sir Baden Powell organiserede en gruppe unge drenge til at udbringe vigtige efterretninger etc. Breve/kort var frankeret med 1p – cyklist (Major Goodyear) og 3p (Sir Baden Powell). En tilsvarende historie gentog sig ved den revolutionære opstående selvstændige stat ”Tjekkoslovakiske Republik” i året 1918. Dengang befordrede de tjekkiske spejdere vigtige efterretninger, breve og telegrammer mellem det nye statsorgan og vigtige personligheder i det politiske liv. Som udleveringsmærke til denne befordring, var der blevet fremstillet et særligt mærke, det første egentlige spejderfrimærke. Begyndelsen til det tjekkiske spejderkorps startede allerede i 1911, hvor professor A.B. Svojsik dannede den første spejdertrop, og dermed lagde grundstenen til den videre udvikling af det tjekkiske spejderkorps. Antallet af spejdere samt grupper/troppe steg støt i de følgende år, og den 15. Januar 1914 blev det egentlige „Junak - Cesky Skaut“. Det syd-slaviske ord „Junak“, som forfatteren Jirasek havde navngivet de tjekkiske spejdere,“ udtrykker høje moralske og fysiske værdier”. Som i andre lande valgte de tjekkiske spejder også liljen som symbol, som blev afsluttet i midten med tegningen af hundens hoved fra banner Pschlavci, som et tegn på loyalitet og årvågenhed (Pschlavci = „hundehovedet“ var den sydligste grænsevagt i det Böhmiske Kongerige. Professor Svojsik gav spejderbevægelsen national karakter, og forberedte de unge mennesker på den kommende kamp for en national selvstændighed. Derfor var de tjekkiske spejdere beredte og offervillige medarbejdere i de første overgangsdage i oktober/november 1918. Allerede i begyndelsen af sep- 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 tember 1918 var spejderne begyndt at forberede sig på tjenesten for nationalforsamlingen eller rettere revolutionsrådet, det højeste organ i den nye republik. Det, at spejderne allerede var begyndt en forberedelse på dette tidspunkt, skyldtes, at NA allerede havde truffet beslutning om spejdernes indsats i såvel sikkerheds- og vagttjeneste samt posttjeneste, samt at denne beslutning var mere eller mindre kendt. Under forberedelserne opstod ideen til at få fremstillet et eget frimærke. Bogtrykker Knap fra Karlin anbefalede bogtrykker Kolman fra Prag-Weinberge til opgaven med fremstilling/ trykning af et sådan frimærke. Sammen med J. Rössler-Orovsky overdrog de opgaven til bogtrykkeriet. Firmaet Kolman i Prag-Weinberger (kgl. Weinberge) realiserede herefter ideen og lod fremstille 2 frimærker. Allerede om eftermiddagen d. 28. oktober 1918 tiltrådte spejderne som medarbejdere i sikkerheds-/vagttjenesten og sammen med Sokol-medarbejdere og studenter skulle de beskytte truede objekter, personer samt andre offentlige besiddelser. Spejdernes kommandantur (hovedkvarter) var centralt placeret, og blev dannet af følgende personer: Kommandant: Professor A. b. Svojsik. Stedfortrædende Kommandant: Roudal og Præsident for spejderkorpset: J. Rössler-Orovsky. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Da det nye revolutionsråd havde brug for pålidelige medarbejdere til at befordre efterretninger, depecher m.m. mellem medarbejderne i Nationalrådet – NA - politi og øvrige statslige kontorer/ institutioner, overdrog NA sin modtager-/ udleveringstjeneste til spejderne om aftenen d. 28. okt. 1918. Spejdertjenesten var i begyndelsen halvofficiel, idet den alene arbejdede på en mundtlig aftale mellem spejderkommandanturet og NA. Den 2. november sendte J. Rössler-Orovsky til NA i ”Harrach-Palais” aftryk af de forberedte stempler, samt frimærker og bekendtgjorde samtidig deres anvendelse. (Samme Rössler-Orovsky høres der mere til ved senere lejlighed, men da som medarbejder i HA). Officielt blev spejdertjenesten bekræftet d. 7.november 1918 ved udgivelsen af en tjenesteforskrift [324 R] for befordring af post og akter med de tjekkiske spejder. Forskriften er underskrevet af repræsentanter for NA – Dr. Pavlaska, R. Orovsky og V. Jelen – og spejderkommandanturet bekræfter tjenesteforskriften. Dokumentet indeholder tillige de af spejdertjenesten benyttede stempler og frimærker, ligesom det indeholder stempler for NA og spejderkorpset. Ifølge forskriften skulle følgende forhold overholdes i forbindelse med befordringen af breve m.v.: 1. Tjekkiske spejdere – i tjeneste under revolutionsrådet – skal udstyres med et legimationskort fra deres central, er ansvarlig for de breve og akter m.m. som modtages og skal samvittigheds27 fuld overgive disse til den angivne adresse. 2. Brevene overgives spejderne til udlevering fra tjenestelokalet – stueetagen Harrach-Palais – eller NA’s sæde i Jindriscka gade. Ved udleveringen skal modtageren kvittere på brevomslaget eller i modtagerbogen. Brevomslaget /kuverten bringes af spejderen tilbage til udleveringsstedet. 3. Alle breve, som spejderen modtager til udlevering, skal forsynes med et frimærke, som påklæbes af spejderens embedskontor. 4. Er det ikke muligt at aflevere det modtagne brev etc., skal det straks tilbageleveres til den embedsperson, som har udleveret forsendelsen. 5. Til modtagerbekræftelse af et brev etc., skal et særligt stempel anvendes, i hvilke datoen og spejderens navn indskrives. Spejderne befordrede posten i Prag og nærmeste omegn, på cykel, til fods eller med sporvogn. Uniformen samt legimationskort muliggjorde spejdernes adgang til regeringskontorerne og embedspersoner m.v. døgnet rundt, idet spejdertjenesten for NA fra starten af skete i holddrift - 6 timers vagter -. Der blev i perioden oprettet flere spejderpostkontorer bl.a. i indenrigsministeriet – som holdt til i det gamle statholderpalæ på Prager Burg – men også på andre strategiske steder f. eks. ”Wilson” banegården, ”Telegrafstationen” på Letna og i Jindriska gade. Tjenesteforskift 324R af 7. november 1918 Frimærket er i relieftryk og randen er udstanset – svarende til takningen 12½ . Der blev til hver værdi lavet en såkaldt trykstok, således at der ikke skulle findes afvigende typer af den enkelte værdi. Trykstokken trykte og udstansede samtidig på en gummieret papirstrimmel, et enkelt mærke ad gangen. Trykstokkene eller prægestokkene, som benyttedes, blev sammen med stempler og andet materiale fra den periode afleveret til opbevaring i NA’s arkiv. Det er senere - sandsynligvis under besættelsen eller i forbin- Spejder – frimærket Det frimærke, som skulle anvendes, blev oprindelig bestilt med 20.000 stk. af værdien 10H (blå farve) og et tilsvarende antal af værdien 20H (rød farve). Værdierne var valgt således, at de svarede til den almindelige porto som krævedes af denstatslige post – brevkort/tryksager 10H og breve/telegrammer 20H Der skulle ikke være et tillæg for udbringelse, da spejderne var aflønnet fra et af NA´s partifonde. Tegningen til prægetrykket blev udfærdiget af J. Panenka. 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 delse med branden i ”Allstädter Rathaus” i maj 1945 – ødelagt eller tilintetgjort. Mærkerne blev fremstillet i 2 oplag. Det første oplag blev trykt på tykt papir og med en gullig – som oftest uregelmæssig – gummering. Det andet oplag er trykt på tyndt papir og med hvid gummiering. Frimærkerne fra 1. oplag ses meget sjældent i ubrugt stand, idet de ved gyldighedens udløb efter sigende skulle være opbrugte. For begge udgaver samt oplag er der uregelmæssigheder i farverne. For så vidt angår 10H er farveskalaen spændende fra lyseblå til mørkeblå og for 20H spænder skalaen fra rosa til karminrød. Trykkeriet leverede mærkerne i bundter, i størrelsen 600 eller 1000 stk. På grund af det store arbejdspres på kontoret blev de leverede mængder ikke kontrolleret. Derfor kendes den samlede mængde ikke nøjagtigt, men det anses dog for sandsynligt, at der er leveret 30.000 stk. af 10H og ca. 50.000 stk. af 20H. Der findes prøvetryk af begge udgaver. Disse er trykt i forskellige farver/nuancer og fremstillet på hvidt papir med enten hvid eller gullig gummiering. For 10H‘s vedkommende skal farverne på prøvetrykkene enten være brun, rødbrun, purpurrød, grå eller sort. Sjældent forekommer farverne rød eller turkisgrøn. For 20H‘s vedkommende er det farverne rødbrun, brun, violet, purpurrød, grå, orange og i sjældne tilfælde lyseblå eller blågrøn. For begge udgavers vedkommende forekommer markulaturtryk yderst sjældent. Måske fordi, der er tale om trykning fra et privat firma, er der fremstillet et mindre oplag - ca. 1.000 stk. – med relieftryk 10H i blå farve. Helsagskortene er fremstillet på hvidt papir, med frimærket i øverste højre hjørne. Disse kort er anvendt som intern post i spejderkontorerne – meddelelser til ledende funktionærer. Desværre er det sjældent man finder disse brugte kort. Som kendetegn for den befordrende post anvendtes der 3 typer af stempler: 1. Et rundt metalstempel– 24 mm i diameter – med bogstaverne ”NV”. Anvendtes af spejderkontoret i NA. 2. Et rundt gummistempel – 30 mm i diameter – med indskriften ”POSTA SKAUTA – PRAG 1918” samt en linie til datoen for indregistreringen. Anvendtes af samtlige spejderposttjenestesteder. 3. Et 2-linieret gummistempel – rektangulært – med teksten: Dopisod skaute ………….. Prevsal ……………………. I 1. linie underskrev spejderen for brevets udlevering og i 2. linie bekræftede modtageren for brevets modtagelse. Stemplet er typisk sort eller violet. Det er dog lejlighedsvis set i rødt og i enkelt tilfælde i grønt. Alle befordrede forsendelser, fra spejderposten er med såvel stempler som frimærker. Forskriften gjaldt også forsendelserne som leveres fra statsposten til NA og videre til befordring af spejderne til personer etc. Breve med misfrankatur hører til de sjældne og søgte sager fra den historiske tid omkring revo- lutionen. Det var dog ikke altid forskriften overholdtes for så vidt angår frankeringen – hvilket skyldtes mangel på frimærker på tjenestestedet. Derfor ses der breve, hvor alene stemplerne er anvendt. Der er tillige forekommet anvendelse af det 3. stempel i modtagerbogen. Der er set enkelte forsendelser, hvor spejderstemplet er anvendt, men det må anses for en form for erindringsstempel. NA´s stempel var ikke tiltænkt anvendt på forsendelser til befordring, men er undtagel- sesvis anvendt på kuverter/ brevomslag, som bekræftelse på amtsakten. At disse 2 stempler er blevet anvendt, beror sandsynligvis på en fejltagelse. Da samtlige stempler var opbevaret på embedskontoret, kunne anvendelsen være sket i skyndingen. Efter ophøret af spejderposttjenesten blev samtlige stempler hos en ansat i NA. Denne har efterfølgende udfærdiget et mindre antal forsendelser med disse stempler. I de fleste tilfælde er der benyttet kuverter med NA´s hoved, som så efterfølgende er påført frimærker og herefter anvendt et eller to af de officielle stempler. Hvis ikke han/hun havde anvendte falske datoer – den 26/11 1918 eller senere – eller påførten ikke eksisterende adresse, havde disse ikke været til at kende fra de ægte forsendelser. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 29 Stempler til Spejderposten Ophøret Den officielle spejderposttjeneste blev efter anordning fra spejderpræsidenten J. Rössler-Orovsky indstillet til ophør den 25. november 1918. Efter ophøret kom mærkerne i hænderne på samlerne med overtryk – det såkaldte Prager-Revolutions-overtryk, Forslaget om at anvende dette i denne forbindelse var fremsat af et medlem af NA allerede på revolutionens første dag. Med overtryk af Skaute-mærkerne forsvinder den oprindelige tanke, men tilsyneladende drejer det sig her om enten prøvetrykninger eller en ren privat trykning. Spejderposttjenesten kom dog til at virke endnu engang, nemlig den dag – den 21. december 1918 – hvor landets første præsident – Thomas G. Mazaryk – ankom til Prag. Præsidentens hjemkomst var, dengang, en betydningsfuld statspolisk begivenhed. Spejderne fik den dag betroet, at sørge for befordringen af al post m.m. på strækningen mellem ”Der Burg”, Parlamentet, Rådhuset og ”Wilson” – banegården – altså ruten for præsidentens færden denne dag. Mazaryk Overtrykket Til denne lejlighed blev et mindre antal af skaute-mærkerne overtrykt med i 3-linier på tværs af mærket. Fremstillingen er bestilt hos Knapp i Karlin. Der blev lavet 600 stk. af 10H med overtryk i rødt og 1.000 stk.af 20H med overtryk i sort. Der forekommer dog afarter i påtrykkene, idet den sorte farve er anvendt på 10H ligesom vinklen afviger fra de oprindelige 45grader. Mærkerne, samt et til anledningen udfærdiget stempel, blev påført alle forsendelser påden angivne strækning den dag. Hvor officiel disse har været, kan i dag ikke klart fastslås, da det underliggende skriftlige grundlag/materiale ikke er i behold mere. Men på udsagn fra direkte medvirkende, er det dog bekendt, at ideen blev taget af ledelsen af spejderbevægelsen, at enkelte medarbejdere i NA var informeret om aktionen og at disse havde givet deres tilsagn hertil. Efterskrift politiske årsager er deres navne blevet hemmeligholdt. I 1948, kort før spejderbevægelsen blev forbudt i Czekoslovakiet, opnåede 2 medlemmer af ”The Scouts on Stamps Society International” (Les Behnke og Dr. George Holland) sammen med den sidste præsident for spejderbevægelsen – Dr. Velca Fanerlim - at finde frem til 39 af disse spejderbude, heraf er de mest kendte Bauer(Baura/Bauera), Kalibera(Kalibary). Kildeangivelse: - „Forschunungs-Berichte aus der Tschechoslowakei Philatelie“ udgivet af Bundesarbeitgemeinschaft Tschechoslowakei -„The Czechoslovak Specialist“ udgivet af The Society for Czechoslovak Philately. - „Donau Post“ Zeitschrift für Briefmarkenkunde“ udgivet af Dr.Viktor Weinert, Bratislava. I spejderposttjenesten skulle der – efter oplysninger – havde deltaget ca. 96 spejdere, men af www.safealbum.dk Tørrepresse Perfotronic 2 Takkemåler Philalux 3 Prøveapparat Signoscope T2 Vandmærkesøgere Signoscope T1 Vandmærkesøgere Portofrit ved bestillinger over 1000.- DKK Vi har også butik SAFE Album AB Bruksg. 30, SE-252 23 Helsingborg mail@safealbum.dk tlf +46 42216660 Generalagent i Danmark – Sverige Møntkapsler - Møntramer - Møntbakker Allt for møntsamlere 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 VIL DU MED til KINA? Post Danmark og Sinex Rejser åbner nu dørene til China Post for dig. Tag med på en unik 22-dages rejse til Kina, hvor du bl.a. kan deltage i en frimærkemesse i Beijing, få VIP-oplevelser hos China Post og bagefter komme med på den helt store rundrejse fra Beijing over Xian til Shanghai. Rejsen finder sted i perioden 23. september til 14. oktober 2015. Se det fulde program for rejsen, og læs mere om tilmelding på: www.postdanmark.dk/FILATELI Foto: Scanpix/Timothy Allen POSTKORT DEL 3 Genforeningen 1920 Sønderjysk Kommando Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Indledning - Resume Da tyskland omsider ratificerede Versailles-traktaten i januar 1920, håbede sønderjyderne, at den lange ventetid, der havde varet siden våbenhvilen i november 1918, omsider ville få en lykkelig afslutning. Man ventede på den folkeafstemning, der skulle bringe Slesvig tilbage til Danmark. Den folkeafstemning som H.P. Hanssen allerede i november 1918 havde stillet de dansksindede slesvigere i udsigt. Men nu var der gået langt over et år, og man ventede stadig. Tyskerne havde trukket fredsforhandlingerne i langdrag, men den 10. januar 1920 ratificerede Tyskland endelig fredstraktaten, og 4 dage senere rykkede Den Internationale Kommissions fortrop ind i Flensborg. Og nu kom der skred i tingene. Tyske tropper forlod afstemningsområderne sidst i januar, og franske og engelske tropper besatte zone 1 og 2. Afstemningsdagen i 1. zone blev fastsat til den 10. februar 1920. Resultatet blev at 75 % stemte dansk. Nordslesvig skulle forenes med Danmark, og gradvist skiftede Sønderjylland karakter fra tysk til dansk administration og kultur. Embedsmændene blev udskiftet, det officielle sprog blev dansk, skoler, præster, politi, domstole, penge-, skatte- og toldvæsen kom på danske hænder, og sidst men ikke mindst rykkede danske ”jenser” ind i Sønderjylland. Det Fig.1. Sønderjysk Kommando marcherer med spejderne og byens musikkorps i spidsen ind i Aabenraa. er den begivenhed, denne artikel handler om. Artiklens første og anden del handlede om optakten til Nordslesvigs indlemmelse i Danmark og herunder om Sønderjysk Kommandos indrykning i Sønderborg og Haderslev. I denne, artiklens 3. del, kommer historien om kommandoets indrykning i byerne Aabenraa (fig.1) og Tønder. Aabenraa Den 5. maj 1920, ved 3 tiden om eftermiddagen, begyndte en folkevandring ned til havnen Fig.2. Postkort. Færgen Marie få vej ind i Aabenraa havn ledsaget af to undervandsbåde. 32 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 i Aabenraa, hvor den officielle modtagelse af de danske tropper skulle finde sted. I store skarer strømmede både børn og voksne ned til havnen, og næsten alle medbragte bøgegrene, blomster eller flag. Efter programmet skulle soldaterne ankomme med færgen Marie klokken halvfire, men tiden gik. Klokken blev fire, den blev halv fem, og der kom stadig intet skib ude på fjorden. Der blev spejdet og spurgt, og folk begyndte at blive utålmodige. Kajpladsen foran ”Foderstofkompagniet Ceres” store lagerkompleks, hvor skibene skulle lægge til, blev afspærret af det internationale politi. Her samledes medlemmer af byrådet og flere gamle veteraner, alle med erindringsmedaljen på brystet. Veteranerne benyttede ventetiden til at få sig en passiar om de gode gamle dage, og byrådet underholdt sig med veteranerne. Byens musikorkester, der ligeledes stod på den afspærrede plads, spillede nu og da en rask melodi, og byens unge fordrev ventetiden med dans i et af Ceres pakhuse. Nu kommer de! Lød det ved halvsekstiden gennem de forsamlede tusinder. Solen brød frem gennem skydækket, og ude på fjorden dukkede en bred dampfærge med to skorstene frem. Da den kom nærmere (fig.2) viste det sig, at den var eskorteret af to undervandsbåde (fig.3). Fig.4. Postkort. Færgen Marie med 3. kompagni lægger til kaj i Gammelhavn, Aabenraa. Fig.3. Foto. Undervandsbåden ”Ægir” (nr.8) på vej ind i Aabenraa havn. Foran Ægir sejlede undervandsbåden ”Neptun”. ser”, som glade og overraskede satte blomsterne i uniformernes lommer. Da byens orkester havde spillet ”Kong Kristian”, holdt konstitueret landråd Kr. Refslund Thomsen velkomsttalen til soldaterne (fig.5): Han mindede om, at der var forløbet over et halvt århundrede, siden man sidst havde set danske soldater i Aabenraa, og fortsatte: Dannevirke blev rømmet i 1864. Dybbøl faldt, Als blev taget og Danmark måtte underskrive den ydmygende fred i Wien. Sønderjylland blev skilt fra moderlandet og udleveret til hensynsløs undertrykkelse. Men nu er friheden kommet! Hvad sønderjyderne har kæmpet for og længtes imod, går nu skridt for skridt i opfyldelse på en så vidunderlig måde, som næppe nogen har vovet at håbe. Danske soldater! Det blev ikke jeres lod at hævne uretten fra 1864. I kommer ikke som erobrere, ikke med erobrerens ret, men med en ret der er langt større. I er hidkaldt af landets egen befolkning, og udsendt af vort gamle moderland, som bekræftelse af den pagt, vi af egen fri vilje gav vore stemmer den 10. februar. Derfor har land og by i dag klædt sig i festdragt, derfor byder vi jer hjerteligt velkommen, og derfor vil vi give vor glæde, vor jubel og begejstring udtryk i et rungende hurra for de danske soldater. Kompagniets chef kaptajn S.K. Larsen tog derpå fra færgen ordet og holdt en smuk takketale. Han takkede for den festlige Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 33 Færgens dæk var fuldt af feltgrå soldater (fig.4), hvis våben blinkede i solen. Nu var de her endelig! Soldaterne stirrede forventningsfulde ind mod land, og samtidig begyndte de mange fremmødte at synge ”Jeg elsker de grønne lunde”. Færgen var nu så tæt på, at man tydeligt kunne se, at soldaterne så glade og fornøjede ud, sunde og solbrændte. Og nu brød jublen løs. Fra alle havnekajerne rungede hurraerne de danske soldater i møde, og medens færgen langsomt gled ind langs bolværket, svarede soldaterne igen med flere hurraer, og militærorkestret spillede nationalsangen ”Der er et yndigt land”. Det talstærke publikum kastede blomster og bøgegrene over rælingen til de danske ”Jen- Fig.5. Postkort. Landråd Kr. Refslund Thomsen holder velkomsttalen for soldaterne. Fig.6. Postkort. Soldaterne går i land fra færgen Marie. modtagelse, og for at alle var mødt frem i festdragt. Denne dag vil mindes af slægt efter slægt, som en glædens dag for os danske soldater, der fik den ære at være de første, der satte foden på Slesvigs jord efter så mange års forløb. Kaptajnen afsluttede talen med at udtale ønsket om, at befolkningen i Aabenraa by og land måtte gå lyse dage i møde. Kajerne var nu et bølgende menneskehav, og stadig flere strømmede til. Der har sikkert aldrig ved nogen tidligere lejlighed været så mange mennesker samlet på havnen i Aabenraa. Så langt øjet kunne nå, var der fyldt med mennesker, og over alt bølgede det rød-hvide flag, og over det hele skinnede majsolen klart og festligt. Næste taler var fhv. kaptajn Fr. Fischer, veteran fra 1864. Han hilste soldaterne som fredelige befriere, og sagde: Deres nærværelse er et tegn på, at dagen er nær, da vi skal genforenes med vort gamle fædreland. En hjertelig tak til Dan- mark, der sender sine sønner for at hjælpe os. Hjertelig velkommen! Landgangsbroen blev sat til færgen, og et par minutter over 6 gik kaptajn S.K. Larsen, som den første soldat fra kommandoet siden 1864, i land i Aabenraa. Kaptajnen hilste på landråd Refslund Thomsen, Fr. Fischer, veteranerne og 3 unge damer, der bød kaptajnen velkommen med blomster. Militærorkesteret gik fra borde efter S.K. Larsen og derefter fulgte befalingsmænd og menige (fig.6). Kompagniet trådte an på to geledder, og der blev kommanderet ”Præsenter Gevær”, hvorefter S.K. Larsen overleverede 3. kompagni til landråd Refslund Thomsen, for således at markere at kommandoet officielt tilhørte byen Aabenraa. Men inden jeg tager hul på soldaternes march gennem Aabenraa, kommer her en interessant beskrivelse af soldaternes ankomst til Aabenraa. Den er skrevet af H.P. Hanssens1 datter Ingeborg Refslund Thomsen i bogen ”Hjemme i Nordslesvig”. Først den 5. maj blev vi besat, rigtig besat, da de danske tropper kom. De kom med skib fra Haderslev, og under stor jubel marcherede de sydfra ind i byen. Det bekræftede vor kære spådom. Jomfru Fanny2 havde 1) H.P. Hanssen, Aabenraa var som dansksindet valgt til Rigsdagen i Berlin. Han blev udpeget til Genforeningsminister i regeringen Zahle i juni 1920. 2) Jomfru Fanny, Aabenraa havde i 1860’erne forudsagt at Sønderjylland ville komme tilbage til Danmark og at danske soldater ville komme sydfra. Fig.7. Postkort. Soldaterne marcherer fra havnen i Aabenraa. 34 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Fig.10. Postkort. Byens spidser ved modtagelsen af Sønderjysk Kommando den 5. maj 1920. Forrest landråd Kr. Refslund Thomsen næst bagerst H.P. Hanssen. Desuden ses købmændene H. Callesen og H. Fink, og boghandler J. Frost m.fl. Billedet kan være fra dagen efter ved modtagelsen af gardehusarerne. Fig.8. Postkort. Soldaterne forlader havnen med de 4 CIS-betjente i spidsen. I baggrunden ses færgen Marie og til venstre de to undervandsbåde Neptun og Ægir. Fig.9. Foto. Veteranerne blev kørt i hestevogne fra havnen i Aabenraa. jo selv sagt, at de danske tropper ville komme sydfra. Først år og dag senere fortalte min far hjemme, at han allerede i sin ministertid havde fået det ordnet sådan. Han kunne ikke nænne at rokke ved Fannys spådom. H.P. Hanssen havde altså fået det arrangeret sådan, at færgen Marie skulle lægge til i Aabenraa havns sydligste del, så soldaterne kunne marchere fra syd og ind i byen. Og sådan blev det. Avisen Hejmdal beskrev indtoget således: Et kvarter over 6 svingede kompagniet ud i marchkolonne (fig.7), militærmusikken begyndte at spille, og med spejderne og Aabenraas musikkorps i spidsen satte toget sig i bevægelse langs havnen og om ad Nyvej. Soldaterne marcherede fra havnen med 4 CIS-politibetjente og spejderne i spidsen (fig.8), derefter byens festkomité, musikkorpset og til sidst veteranerne i hestevogne (fig.9). Det blev et sandt triumftog op gennem byen og afsluttedes i Borgerskolens gård i Rådhusgang. Her skulle soldaterne indkvarteres, idet der ikke i Aabenraa fandtes nogen militær kaserne. I avisen Hejmdal beskrives toget gennem byen således: Langs havnen om ad Nyvej, Søndergade, Slotsgade, Nybro, Vestergade, Sdr. Torv, Storega- Fig.11. Postkort. Processionen er nået til Storegade. Forrest byrådet, derefter veteranerne, musikkorpset og soldaterne med opplantede bajonetter. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 35 de, Barkmøllegade, Klinkbjerg, Nygade og endte i Borgerskolens gård hvor soldaterne skulle indkvarteres. Der var flere pressefotografer til stede på havnen, som tog masser af billeder ved selve modtagelsen, men fotograferne dækkede næsten ikke processionen op gennem byen. Jeg kender kun to billeder (fig.10 og 11) derfra, den 5. maj, og det ene kan være fra dagen efter. Det blev en travl aften for soldaterne, der brugte resten af aftenen til at få styr på indkvarteringen på Borgerskolen. Dagen efter gav kaptajn S.K. Larsen et interview til avisen Hejmdal. Han udtalte sin uforbeholdne glæde over den hjertelige modtagelse, og fortsatte: Der har været fuldt op for os at gøre, siden vi kom, vi skal jo have det hele bragt i orden, men jeg antager, at det skal blive rigtig godt, når vi bliver færdige. Jeg har været en tur rundt og se på kvartererne, og de er meget tiltalende, virkelig godt indrettet. Fig.12. Postkort. Gardehusarerne rider ad Nørreport den 6. maj 1920. Gardehusarerne ankommer 6. maj Næste dag, den 6. maj, spredtes, med løbesedler over hele byen, nyheden om, at husarerne ville ankomme med tog til banegården ca. ved middagstid. Og selv om det regnede vedholdende, samledes der en stor menneskemængde ved banegården allerede inden klokken halvtolv. Lidt senere kom infanterikompagniet marcherende med sit fortræffelige orkester i spidsen, og tog opstilling foran banegården. På perronen samledes modtagelseskomitéen med repræsentanter for byrådet, pressen og 3. kompagnis kaptajn S.K. Larsen. Et par minutter i tolv gled toget ind på stationen, og de blå husarer blev hilst velkommen med det første hurraråb. Og medens militærorkestret spillede, myldrede husarerne ud på perronen, hvor de blev modtaget af unge piger, der uddelte små blomsterbuketter. Kommandoet bestod af 25 gadehusarer alt i alt. Husarerne trådte an på geled, og henvendt til kommandoet chef løjtnant Hald holdt Fig.13. Postkort. Husarerne med kaptajn Larsen og premiereløjtnant Hald i spidsen er nået til Storegade. Fig.14. Postkort. Militærorkesteret og infanterikompagniet fulgtes med husarerne ned til Borgerskolen. 36 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 kb.dk flere billeder af en barakog teltlejr på ”Maden” i Aabenraa (fig.18). ”Maden” er området øst for Madevej. Et andet problem jeg har arbejdet med, er soldaternes rute gennem byen. Havnen i Aabenraa ser i dag meget anderledes ud end i 1920, og ruten som beskrevet i avisen Hejmdal den 6. maj 1920 passer ikke med nutidens kort over Aabenraa. Derfor har jeg søgt efter et kort over Aabenraa anno 1920 (fig.17), og det får Hejmdals beskrivelse af ruten til at falde på plads. Fig.15. Postkort. Gardehusarerne i galla i Nygadeskolens gård den 6. maj 1920. Det er løjtnant Jørgensen der hejser flaget. landråd Refslund Thomsen en lille velkomsttale, som han sluttede med: Danske soldater! De uniformer, vi så sidst hernede, var dragonernes, som i 1864 afsluttede tilbagetoget nordpå. Vi glæder os derfor i dag over at se dansk kavaleri hernede. Premiereløjtnant Hald takkede for den festlige modtagelse, hvorefter købmand Callesen talte om det gode forhold mellem borger og soldat, og takkede fordi soldaterne var kommet. Den næste halve time gik med at få hestene ud af vognene og klargjort til ridtet gennem byen. Det øsregnede stadig, men publikum holdt ud, man ville se det stolte optog drage gennem byen (fig.12-14). Iflg. avisen Hejmdal (6. maj 1920) skulle husarerne indkvarteres på Borgerskolen, men derfra kendes ingen billeder. Derimod er der flere billeder af gardehusarerne i Nygadeskolens gård, bl.a. dette (fig.15) som kb.dk daterer 20. maj 1920, hvilket jeg tror er forkert. Læg mærke til, at husarerne er i galla med kasket (kepi) med hvide hestehår (svejf). Den samme gallauniform ses på et postkort (fig.16), som kb.dk fejlagtig daterer til 5. maj 1920 (de ankom først dagen efter). Gardehusarerne har aflagt besøg på Aabenraa kirkegård, og er på vej tilbage til deres kvarter. De er nået til Forstallé og føres an af selveste redaktør og forhenværende minister for sønder- jyske anliggender, H.P. Hanssen. Det er herren i forgrunden med mørk hat og frakke. Jeg tror, at billedet fra Nygadeskolens gård er fra den 6. maj, samme dag som husarerne ankom i øsende regnvejr. Se alle paraplyerne i billedets højre side. Det har været noget vanskeligt at finde ud af hvor soldaterne blev indkvarteret i Aabenraa. Der var ikke nogen militær kaserne i Aabenraa, den var blevet lukket af tyskerne i 1888. Avisen Hejmdal omtaler Borgerskolen som stedet hvor 3. infanterikompagni blev indkvarteret den 5. maj, og ligeledes gardehusarerne den 6. maj. Billeder findes ikke. Derimod ses billeder både af gardehusarer og infanterister i Nygadeskolens gård (fig.15). Og for at gøre forvirringen komplet har Festerne Om aftenen den 6. maj afholdtes modtagelsesfester for soldaterne på Folkehjem, Hotel Danmark og Hotel Royal. Alle var velkomne og tilstrømningen var stor. På Folkehjem samledes byråd og byens spidser med officererne, medens befalingsmænd og menige fordeltes på de øvrige steder. Der blev serveret kaffe og et kæmpe udvalg af kager – det berømte sønderjyske kaffebord. Alle 3 steder blev der holdt en endeløs række af taler, og officererne takkede igen for den overvældende modtagelse, soldaterne have fået. Da punscheglassene var tømte, blev salen ryddet og orkesteret spillede op til dans. Mange af soldaterne holdt ud til de små timer, og fik sig en svingom med de sønderjyske piger. Men lidt før kl. 2 måtte soldaterne bryde op, da nattegnet udløb. Fig.16. Postkort. Gardehusarerne i Forstallé med H.P. Hanssen i spidsen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 37 Tønder Fig.17. Kort over Aabenraa 1921. På kortet er indtegnet soldaternes rute gennem byen, samt hvor færgen og ubådene gik til kaj, de 3 steder hvor soldaterne blev indkvarteret og banegården hvortil gardehusarerne ankom den 6. maj. Fig.18. Postkort. Barak- og teltlejren ”Maden” i Aabenraa. Lejren blev opført på sportspladsen på Maden i begyndelsen af august 1920. Der blev rejst 35 telte til soldaterne fra 3. kompagni. Som tidligere nævnt afrejste II bataljons 1. og 4. kompagni med tog fra Odense den 4. maj 1920. Rejsen gik over Fredericia, hvor garnisonens musikkorps steg ombord i toget, for at give indtoget i Tønder et festligt islæt. Men allerede ved grænseovergangen syd for Ribe løb man ind i problemer. Den tyske lokomotivfører gik i gang med at spænde trainvognene fra lokomotivet, og han kom først på bedre tanker, da han blev truet med en pistol. Da toget passerede den første sønderjyske station, stod mange danskere og vinkede med Dannebrogsflag. Toget nåede frem til Vestbanegården i Tønder, hvor en stor menneskemængde fra land og by ventede på de danske soldater. Men de tyske jernbanefolk forsøgte, at lukke den perron hvor soldaterne skulle stå af toget, og rangere dem over til kreaturstaldene. Det fik den kommende danske stationsforstander Ulrich til at tage sagen i egen hånd, idet han sørgede for at lukke leddet til perronen op igen. I Tønder havde 67 % stemt tysk den 10. februar, og det mærkedes til det sidste. Anført af kommandoets chef, oberstløjtnant Hans Elmer trådte soldaterne an foran stationen (fig.19). Oberstløjtnanten kommanderede: Fanen frem til midten, og militærorkesteret fra Fredericia spillede fanemarchen, medens fanebæreren med taktfaste skridt førte fanen frem (fig.20). Al tale forstummede, og publikum var dybt berørt af begivenheden. De engelske soldater havde taget opstilling udenfor banegården, og efter fanemarchen hilste de danske og engelske officerer på hinanden. Militærorkesteret spillede ”Dengang jeg drog af sted” efterfulgt at ”Der er et yndigt land”, som forsamlingen sang med på. Den engelske major Mathies hilste de danske soldater velkommen, og overgav kommandoen til oberstløjtnant H. Elmer, der takkede og udbragte et 3-foldigt leve for de engelske soldater og orkeste- 38 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Fig.19. Postkort. Sønderjysk Kommando, 1. og 4. kompagni, II bataljon opmarcheret uden for Tønder Vestbanegård den 5. maj 1920. Bemærk de engelske soldater nederst th. Fig.20. Foto Tønder lokalarkiv. Sønderjysk Kommando ved Vestbanegården – fanen føres frem til midten. ret afsluttede med ”Rule Britannia”. Amtmand Otto D. Schack og borgmester Johannes Paulsen bød velkommen på amtets og byen vegne, og oberstløjtnant Elmer takkede for modtagelsen: Det er for os en stor dag, at vi som de første danske soldater efter 1864, atter kan betræde Sønderjylland jord. Vi er dybt rørt over, at se de gamle veteraner og soldaterne fra den britiske nation, det folk vi har så meget at takke for. Nu er vi her, og vi vil gøre alt for den slesvigske befolkning. Og oberstløjtnant Elmer havde ret! De to kompagnier var de første soldater fra Sønderjysk Kommando, der betrådte Sønderjyllands jord efter 1864. Toget var kørt ind på Tønder station tidligt om morgenen, den 5. maj 1920, endnu før færgen ”Marie” og panserkrydseren ”Olfert Fis- cher” var nået frem til henholdsvis Haderslev og Sønderborg. Med 3 af de gamle 1864-veteraner i spidsen marcherede militærorkesteret og de danske og engelske soldater, fulgt af en større menneskemængde, gennem den flagsmykkede by (fig.21). På en transparent blev de danske soldater budt velkommen med ordene: ”Goddav igen Jens!” Efter turen gennem byen marcherede soldaterne ud til luftskibsbasen, der lå ca. 2 km. nord for Tønder by. Her blev soldaterne indkvarteret i basens barakker (fig.22), der var alt andet end velegnede til formålet. Barakkerne var i en sørgelig forfatning, der manglede både lys og vand, vinduer og døre var utætte, og barakkerne var iskolde om vinteren og alt for varme om sommeren. Men i løbet af efteråret 1920 blev barakkerne flyttet til en ny grund nærmere byen. Om aftenen deltog soldaterne i en modtagelsesfest på Tonhalle med specielt inviterede gæster. Tonhalle var et forlystelsessted midt i Tønder by på hjørnet af Storegade og Vestergade. Den næste dag rejste de engelske soldater efter veludført tjeneste med tog fra Tønder. Desværre var fotograferne i Tønder ikke videre aktive den 5. maj, og jeg kender kun de to postkort (fig. 19 og 21) fra ankomstdagen. Manglen på postkort fra Tønder skyldes sikkert, at billeder med danske soldaters indtog i byen, ikke havde befolkningens interesse i en by hvor 67 % havde stemt for Tyskland. Men da- Fig.21. Postkort. Sønderjysk Kommando marcherer gennem Tønder den 5. maj 1920. Soldaterne er nået til hjørnet af Vestergade og Jernbanegade, Bygningen til venstre er Hagges Hotel. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 39 Fig.22. Foto kb.dk. Danske soldater i baraklejren på luftskibsbasen ved Tønder. Fig.23. Postkort. Dragonerne opmarcheret ved Østbanegården i Tønder 7. maj 1920. gen efter, da dragonerne ankom fra Ribe, må fotograferne være kommet på bedre tanker. Der er masser af billede af dragonernes indtog i Tønder. hvortil de ankom ved ellevetiden, og opmarcherede til parade på marken ved stationen. Ritmesteren holdt en kort tale, og musikken spillede ”Kong Kristian”. Til tonerne af ”Kongernes Konge” red eskadronen over grænsen, hvor den blev modtaget af sønderjyske piger og en regn af blomster. Rytterne fortsatte straks sydpå, og alle steder hvor de kom frem, blev de modtaget af sang, blomster og hurraråb. I Brøns blev soldaterne beværtet med cigarer og i Skærbæk med kaffe og kager. Sent på eftermiddagen nåede dragonerne, noget forkomne af den vedvarende regn og blæst, frem til Bredebro, hvor de blev indkvarteret for natten. Næste morgen den 7. maj fortsatte dragonerne de sidste 14 km. til Tønder, hvor eskadronen opstillede ved Østbanegården (fig.23), og igen bød amtmand Otto D. Schack og borgmester Johannes Paulsen velkommen. Derefter fortsatte rytterne til Statsseminariet i Østergade, hvor dragonerne skulle indkvarteres (fig.24), samme sted som de engelske besættelsestropper havde haft kaserne siden indrykningen i februar 1920. Eskadronens heste blev opstaldet på byens gæstgivergårde, idet værtsbyen iflg. dansk lov var forpligtet til at skaffe plads til rytteriets heste. Men inden dragonerne nåede så lang, red de en tur rundt i byen med deres eget musikkorps i spidsen (fig.25 og 26). Byen var pyntet med flag, guirlander og Dragonerne Tønder havde fået tildelt en rytterstyrke dragoner fra 3. og 5. dragonregiment henholdsvis fra Aarhus og Randers. Styrkens nøjagtige antal har jeg ikke kunnet finde, men efter billederne at dømme må der være tale om 80-100 mand svarende til en eskadron. Styrken var blevet samlet i Ribe, og om morgenen den 6. maj red dragonerne med ritmester la Cour i spidsen fra Ribe mod Tønder. Rytterne skulle ride over grænsen ved Vedsted, Fig.24. Danske dragoner i galla med ritmester la Cour i spidsen udenfor Statsseminariet i maj 1920. 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Festerne En stor velkomstfest for soldater og dragoner blev arrangeret den 27. juni på luftskibsbasen nord for Tønder. Der mødte op mod 5000 gæster og soldaterne underholdt på eksercerpladsen med militærmusik, rideopvisning, folkedans og fodboldkamp. I flyvehangaren var der dækket et storslået sønderjysk kaffebord, og hangaren var pyntet med flag og grønt (fig.28) Afslutning Fig.25. Postkort. Dragonerne i Richtsensgade med musikkorpset i spidsen. en enkelt æresport (fig.27), men ikke i et omfang der kunne måle sig med de andre byer. Igen et udslag af, at Tønder var en tysk by med kun 23 % danske stemmer. Rytterstyrkens primære opgave var at bistå grænsegendarmerne med bevogtningen af den nye grænse. Eskadronen blev placeret i Tønder på grund af egnens stærkt hesteinteresserede befolkning, og dragonerne gjorde sig store anstrengelser for, efter indbydelser, at besøge egnens landsbyer, så man også her kunne glæde sig over at se dragonerne og høre deres festlige musikkorps. De danske soldaters indtog i Sønderjylland 5. til 7. maj 1920 blev for mange sønderjyder, en begivenhed de aldrig glemte, og for mange den største oplevelse i genforeningsåret 1920. Heldig- Fig.27. Postkort. Dragonerne har passeret byens æresport. Fig.26. Foto kb.dk. Dragonerne under indtoget den 7. maj 1920 i Vestergade. Fig.28. Foto kb.dk. Flyhangaren på luftskibsbasen pyntet til festen 27. juni 1920 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 41 vis har oberst Carl Moltke og Kai E. Larsen m.fl. nedskrevet deres erindringer om Sønderjysk Kommando, og uden deres erindringer var denne artikel næppe blevet til noget. Billederne til artiklen er kommet fra postkortsamlere, Museum Sønderjylland og Det Kgl. Biblioteks billedbase. Prøv selv at gå på opdagelse i museets og bibliotekets enorme mængder af billeder, det er utroligt, hvad der findes og så tilmed tilgængeligt for enhver. Men store som små historiske begivenheder bliver glemt, eller næsten glemt. Sidste år købte jeg det store nye 2-binds værk om Sønderjyllands Historie udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i 2011. Det er et fremragende værk, som jeg har haft megen glæde af. Men Sønderjysk Kommando blev der så godt som ikke plads til: ”i begyndelsen af maj 1920 kom danske soldater til landsdelen” - det er alt. Derfor håber jeg, at denne artikel kan hjælpe med til, at vække en lille del af Danmarks historie til live igen. Sønderjysk Kommando blev nedlagt den 1. november 1923, hvor styrken blev underlagt 7. regiment i Fredericia. Jeg har valgt at slutte historien med dette dejlige postkort, med et billede af en dansk soldat fra Sønderjysk Kommando på vagt ved kasernen i Haderslev (fig.29). En stor tak for hjælpen med postkort fra Aabenraa til Kim Furdal, Museum Sønderjylland, med litteratur til Betty Dall, Aabenraa Bibliotek og for billeder fra Tønder til Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv Fig.29. Postkort. ”Den første danske Vagtpost i Sønderjylland. Maj 1920”. Tønder. I øvrigt henvises til ”tak for hjælpen” og litteraturlisten i artiklens 1. del. Send gerne kommentarer eller scanninger af relevante postkort til steffenriis@privat.dk. Køb og sælg uden gebyr eller salær på dff-netsalg.dk 42 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk FRA KLUBBERNE Torsdagsklubben i Nr. Alslev Af Erik Dalsby Sydsjællands Frimærkeklub I foråret 2014 drøftede vi på Nordfalster et nyt initiativ -begrundet i den omstændighed, at mange filatelister føler sig fremmed i de etablerede frimærkeklubber, hvor den faste mødeaktivitet for medlemmerne ofte er for uinspirerende og funderet på al for megen snak om frimærker i stedet for bytteaktiviteter og formidling af konkrete materialer. Vi startede derfor i september 2014 en formiddagsklub i Nr. Alslev, hvor vi nu har gennemført 16 sammenkomster i løbet af efteråret. Klubben holder til i et hyggeligt, kommunalt aktivitetshus, hvor der ikke skal betales husleje - kun for kaffe og te - samme sted, som Nordfalsters Frimærkeklub afholder sine møder. Det økonomiske grundlag skaber vi ved at opkøbe rodekasser, som bliver opdelt i lot, som sælges på auktion på selve torsdagsmøderne - en auktion, som vel at mærke er sådan indrettet, at alt bliver solgt over eller under et fastsat udgangspunkt. Nordfalsters Frimærkeklub har været så venlig at stille 500 kr. til rådighed som startkapital, og siden september har vi formidlet 1 0-25 auktionslot pr. møde til gennemsnitlig samlet pris af 500, kr. Mange lot bliver solgt til mellem 2 og 20 kr. stk. Vi fører en mødeprotokol og en regnskabsbog, som begge foreligger ved hvert møde, således at enhver, der er mødt frem, har mulighed for at orientere sig i arrangementets økonomi. Hovedparten af det indkom- ne anvendes til nye indkøb af rodekasser - en mindre del til sporadiske fælles spisninger på selve møderne for alle fremmødte. Da vi hverken arbejder med medlemskab, bestyrelse og lignende faste foreningsrammer, anser vi det nødvendigt at arbejde så åbent, som det overhovedet er muligt. Dette kræver naturligvis fuld tillid til de, der forestår aktiviteterne - et emne, som løbende har været taget op på møderne. Denne formiddagsklub skal ikke opfattes som en konkurrent til de etablerede DFF-klubber, men et supplement. De fleste af os, der kommer til møderne, er da også regulære med- lemmer i DFF-aftenklubberne på Lolland-Falster og Sydsjælland, hvorfor deltagerne ofte kommer fra 20-30 km‘s omkreds for at deltage i de helt uformelle og hyggelige rammer i formiddagstimerne. Vi har hidtil været 8-12 personer til vores sammenkomster, og skulle du, som læser dette, være interesseret i at deltage torsdag formiddag kl. 10-12, så er de bare at møde op i „Huset“ i Nr. Alslev (Langgade 57, 4840 Nr. Alslev). Eventuelt nærmere oplysninger hos Kenneth Nielsen, tlf. 50 40 43 98 eller Erik Dalsby, tlf. 55 37 33 52. 44 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 FRA KLUBBERNE Tofarvet seminar 2015 ”Kender du typen” var et foredrag af Michael Lerche Nielsen om pladningsarbejdet i 31. omvendt serien. Det blev fulgt op af Ole Løfgren, som fortalte om den måde, som han arbejdede med ”106 serien” på. Inga og Hans Mortensen arbejder intenst med DVI-mærkerne. De sidste nye opdagelser blev præsenteret i ”Opdatering på DVI 10c tryk 6B”. Dette blev fulgt op af samarbejdspartneren Bernd Stein, der kunne berette om ”Lidt nyt om 5 øre”. Et spændende foredrag blev præsenteret af Niels Hjersing, der fortalte om ”4 øre tryk 38 utakket”. Ligeså spændende var foredraget ”Fra 1878 til PerleFejl 26”, hvor Claus Hedegaard berettede om vandreklicheer, uregelmæssige vandmærker, rammematrice kendetegn, som ikke er der, ovalfejl mv. fra 1878 serien til perlefejlseriens sidste afdeling. Bo Sørensen lukkede og slukkede med alle mulighederne i ”Skatte i de tofarvede helark”. Der var også alternative ting på programmet. Henrik Stilling fortalte om ”Annulleringer på tofarvede øremærker”. Foredra- get gav svar på hvorfor, af hvem og med hvad, der annulleres. Desuden er der indlagt workshops i programmet, hvor deltagerne kan melde sig til et af de 6-7 emner, der har deres interesse. Her kommer frimærkerne og forsendelserne på bordet. Jeg selv havde en gruppe, hvor der blev fortalt om den nye bog om de tofarvede, der skal erstatte den berømte ”Om at samle tofarvede”. Når foredrag og workshops var forbi, kom dejlig mad på bordet, men det der virkeligt trak i seminardeltagerne, var at komme hen i bytteafdelingen og komme til at se på tofarvede frimærker. Tusmørket sænkede sig langsomt ned over panoramavinduerne, men ude i horisonten gled en stor rød sol langsomt ned i Kattegat i et dejligt rødt skær. Et fantastik godt og hyggeligt seminar med masser af nørdet snak og endda nye opdagelser. Se nærmere på www.tofarvede. dk. Det eneste, der er virkeligt kedeligt er, at der nu er et helt år til næste seminar. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 45 Af Søren Chr. Jensen Traditionen tro har den tofarvede gruppe holdt sit årlige seminar. Denne gang med 41 deltagere fra Sjælland, Fyn, Jylland og Tyskland. Seminaret blev afholdt på marinestationen på Sjællands Odde. Den bruges nu som kursuscenter, og der er meget fine forhold. Medens man sidder og arbejder med Danmarks flotteste frimærker gennem tiden, ser man gennem store panoramavinduer ud over Kattegat. De store bølger efter nytårsstormen slår mod fundamentet lige under vinduerne. Indendørs er der varmt og dejligt, og man orker næsten ikke rejse sig for at gå hen til de veldækkede og velforsynede madborde. En enkelt kold øl kan der dog blive plads til. I løbet af dagene er der flere foredrag. Her skal nævnes et par stykker: Henrik Mouritsen holdt et godt foredrag om ”Essays og Prøvetryk til den tofarvede udgave”. Foredraget var krydret med mange illustrationer med Henriks egne essays og prøvetryk. LÆSERBREV Om udstillingsresultater Hej Søren, Jeg modtog DFT i dag med referat fra et bestyrelsesmøde, og jeg ser, at du har holdt dit løfte til mig om at tage emnet om omtale af udstillingsresultater op. Jeg ser også, at bestyrelsen ikke agter at gøre sådan. Gennem mange artikler har du slået til lyd for, at medlemmerne udstiller, men bestyrelsen er tilsyneladende ligeglade med, om det sker. I hvert fald må det ikke omtales i DFT. Derimod skal jeg som medlem af en FILATELISTISK organisation i blad efter blad læse side op og side ned om POSTKORT. Danmarks Filatelist Forbund er et forbund, som skal varetage filatelisters interesser. Jeg vil derfor gerne komme med definitionen på FILATELI: “Filateli er betegnelsen for studiet af og interessen for at samle på frimærker og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker, førstedagskuverter, poststempler samt andre posthistoriske objekter. En filatelist er således en person, som både samler på filatelistiske objekter samt på kundskab og viden om dem” Hvor er postkort omtalt? Når mit forbund er mere interesseret i at omtale postkort end i at omtale resultater fra de udstillingsaktiviteter, man som medlem bliver opfordret til at deltage i, kan jeg ikke se, at forbundet varetager mine interesser som aktivt udstillingsmedlem. Paradoksalt nok er jeg tvunget til at være medlem, hvis jeg vil udstille!!! Jeg har derfor besluttet at an- nullere min planlagte Donation til forbundet, da jeg ikke ønsker at give støtte til postkortsamleri. Med al respekt for området – og med respekt for, at forbundet har taget det op – men med mangel på respekt for, at det set fra bestyrelsens side er vigtigere end FILATELI. Med venlig hilsen - og Glædelig Jul og Godt Nytår Leif W. Rasmussen PS: Hvis du finder det egnet, må du gerne bringe min mail i DFT, hvis der er plads mellem postkortartiklerne. Svar til Leif W. Rasmussen Forbundet er, som du nævner en filatelistisk organisation for medlemmer, der samler på frimærker. Fra starten i 1800-tallet kaldtes det ”Timbromani”, men efterhånden overtog ordet ”Filateli” – interessen for at samle på frimærker. Der har så efterfølgende været mange kloge personer, som har lavet deres egen definition på filateli afpasset egne interesseområder. At samle på posthistorie mv. er noget, der kom til efterhånden, og det er blevet videreudviklet til stempler, helsager, aero, julemærker, FDC, godsbanemærker, ølkapsler med frimærker i, perfins og postkort. Sidstnævnte er en naturlig del af konceptet i den udvikling. Forbundet skal dække aktiviteterne i forbundets medlemsklubber. Hovedaktiviteten er at samle på frimærker og at samle på postkort med og uden frimærker, samt i mindre omfang at arbejde med posthistorie og udstille. Dansk Filatelistisk Tidsskrift skal afspejle disse aktiviteter, og det synes jeg, redaktøren gør på fremragende vis, hvis vi ser balancen hen over en sæson. Der findes andre tidsskrifter, der dækker posthistorie suverænt. Man kan abonnere på både Nordisk Filatelistisk Tidsskrift og Posthistorisk Tidsskrift, der er særdeles specielle og glimrende tidsskrifter. Men tilbage til det, der er skjult bag en masse ord: Manglende lister med resultater fra alverdens udstillinger i DFT. For det første er det noget af det mest kedelige stof, der kun retter sig mod ganske få, hvis vi taler om udenlandske udstillinger. Vi lavede en undersøgelse i forbundet, hvor langt de fleste medlemmer udtalte, at det kunne de godt undvære. Ganske vist er det forbundets bestyrelse, der laver rammen for DFT, men det er redaktøren, der har fået til pålæg at lave et spændende blad, hvor indholdet rammer så mange af medlemmernes interesser som muligt. Af ovennævnte grunde er listerne med udstillingsresultater valgt fra – og samtykket af bestyrelsen. Redaktøren sørger for, at alle større og usædvanlige danske resultater på udstillinger bliver omtalt i DFT, og fremhævet via artikler ol. Vi kan bringe listerne på forbundets hjemmeside, hvis nogen vil have ulejlighed med at sende dem til kontoret. Søren Chr. Jensen DFF Formand 46 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 DEBAT Frimærkets 175 års jubilæum Af Søren Chr. Jensen DFF formand som vi kender nu, til et forbund baseret på nettet. Overskriften er lidt søgt, men i år 2015 er det 175 år siden ”One Penny Black” udkom. Når der er store jubilæer, er det tid at kigge bagud og se, hvad historien har bragt. Det vil jeg imidlertid ikke i denne nytårsartikel efter årsskiftet. Som formand for DFF er det en gylden pligt at se fremad. Dog alligevel. Først et lille surt bagudvendt opstød. Mine unge bestyrelsesmedlemmer kan ikke forstå, at lige meget hvor hårdt og godt de arbejder med spændende tiltag for medlemmerne, får de kun negativ kritik. Skriver de om projekter med succes på hjemmesiden, kommer der en e-mail om, ”at et ord i begejstringen er stavet forkert”. Et anerkendende ord høres næsten aldrig. Frimærkesamlere – filatelister Over tid vil samlerne blive delt op i to adskilte kategorier: 1. Frimærkesamlere, der koncentrerer sig om at samle på frimærker nye, gamle og klassiske. Både som katalogsamlinger, men også for eksempel ud fra motiverne. 2. En stor gruppe af filatelister, der har råd til at købe de sjældne fortrinsvis posthistoriske ting. Mange af disse vil stadig have lysten til at vise deres ting og forskning på frimærkeudstillinger. Forbundets fremtid Det er lidt svært at se fremad som et samlet hele, for organiseringen i og udenfor vores forbund omkring vores kære hobby er præget af små og store konflikter. Det gælder ikke blot i Danmark, men overalt i verden undtagen måske landene i Asien med Kina i front. Hvis vi stod sammen, ville vores hobby stå langt stærkere. Man skal ikke spå om fremtiden, sagde Storm P, men jeg vover forsøget alligevel. Det lyder måske negativt, men det er tænkt realistisk. Filatelien vil blive opdelt i to grupperinger 1) Frimærkesamlere 2) Filatelister. Frimærkeklubberne vil forsvinde – man vil samle hjemmefra. Filatelien foregår over nettet. DFF vil ændre sig fra forbund Frimærkeklubberne Når vi har stillet træskoene, er det slut med frimærkeklubberne: De yngre ønsker ikke at deltage i frimærkeklubber med ”mødepligt” og begrænset aktivitet. Det er nemmere og hurtigere at mødes på nettet. Her kan de deltage i et fællesskab, når de har tid, eller når de har lyst. Specialister vil samles i interesseklubber. Frimærkeudstillingerne vil komme til at stå stærkere. Filateli på nettet Det hele vil hænge sammen via aktiviteter og oplysninger på nettet. Her kan bytteri, salg og køb foregå stort set, som det sker i dag. Vidensudveksling vil ske via nettet, og der vil ikke mere være bruge for tidskrifter og bøger. Eventuel organisering vil også ske via nettet. For de yngre vil kræve, at alt skal være gratis. Dog kan der leveres udvalgte aktiviteter som betalte ydelser. Og så vil prisen ikke være afgørende. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Forbundet Set ud fra dette er der ikke mere brug for et forbund og et forbundskontor. Der er selvfølgelig stadig fælles aktiviteter, der skal koordineres, men det kan ske på langt simplere måde i fremtiden. Det er klart, at DFT på papirbasis og kontor fader ud ganske langsomt. Når det meste skal være gratis, er der ikke plads til sådanne ydelser. Men det vil tage et godt stykke tid. Jeg har ikke skrevet dette for at være negativ, men for at forholde mig realistisk til udviklingen. Klubberne kan modvirke disse tendenser mest muligt, ved at være meget aktive. Noget, der påvirker på ukendt vis, er det sociale sammenhold. Fremtidens samlere vil have samme behov som nuværende, men det er usikkert, hvorledes det vil udmønte sig. Forbundet vil være meget aktivt og satse på flere heste, for at gøre det bedst muligt: Servicere frimærke- og postkortsamlere, servicere udstillere og samlere af posthistorie, modernisering af udstillinger mv. Desuden er vi meget målrettet mod kombination med andre hobbies (som postkortene). Alle ønskes et Godt nytår! 47 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N GRUNDLÆGGENDE FRIMÆRKEVIDEN Kvalitet af frimærkerne i din samling! Af Nelly Kristensen og Torben Lethraborg Når du samler frimærker og breve er det meget vigtigt, at du fra starten samler en god kvalitet ud fra flere forskellige betragtninger, og her skal blot nævnes: 1. Der er altid størst glæde ved at se på pæne frimærker og breve. 2. Frimærker og breve i god kvalitet holder sin værdi. I det følgende ser vi på frimærker med god og dårlig kvalitet. De første frimærker var frimærkerne uden takker, de blev klippet fra hinanden i arket. Det blev ikke altid gjort lige omhyggeligt. Her er et mærke i god kvalitet et med ensartede brede rande på alle sider. I 1871 begyndte man at takke mere regelmæssig, men der benyttedes forskellige former for takningsmetoder. De forskellige metoder betyder også at der er variationer i kvaliteten af takningen. Specielt linjetakning kan have dårlige eller manglen- de hjørnetakker, men de har måske aldrig været der! Senere er anvendt arktakning, Skævt centreret motiv på frimærket, ses ofte på ældre udgaver, men er ikke kønne. 4 skilling utakket, klippet tæt i top og bund, samt skævt i siderne. 4 skilling med gennemstukket perforering, hvor top og bund ikke pæne. Øverste frimærke har manglende hjørnetakker, nederste mangler et par takker til højre. Frimærke med en kedelig fold, og derfor defekt og bør ikke sidde i samlingen. 48 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 hvor takningen er ensartet på hele frimærket. Da vi så fik selvklæbende frimærker ændredes takningen igen. Uanset hvilken takning der bruges, er det vigtigt, at alle takker er intakte på frimærket, både på sider og især hjørner. Af andet som har betydning for frimærkets kvalitet skal nævnes; – At mærkebilledet skal være pænt centreret på mærket – frimærket er uden folder og knæk – frimærket ikke er falmet f.eks. af sol eller kemikalier – frimærket ikke er snavset eller har farveafsmitning fra andre mærker eller papir. Stempelkvaliteter Af Nelly Kristensen og Torben Lethraborg Ligeså vigtigt det er at frimærket er i en god kvalitet, ligeså vigtigt er det, at stemplet også er pænt. Her er der et modsætningsforhold mellem samler og postvæsen, idet samleren helst vil have et pænt frimærke med et pænt stempel, mens postvæsnet mere ser på, at frimærkerne bliver an- Til højre bagsiden af et frimærke der er blevet rødt ved afsmitning fra en rød konvolut, hvilket ikke er pænt i samlingen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 nulleret således, at de ikke kan genbruges. Som frimærkesamler er det vigtigt at kunne se forskel på godt og dårligt stemplede frimærker – især hvis man vil bytte med andre samlere. Når man kigger i en pose eller indstiksbog med frimærker, og man ser en hel masse forskellige mærker, som man mangler i sin samling, er det vigtigt, at man ikke bare tager det første man ser. Et eksempel på grundig annulering fra en postembedsmand: Fire frimærker skal da have fire stempler, selv om et stempel kunne have klaret alle fire på en gang. Men det er også fra før man skulle effektivisere arbejdsgangene... 49 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Her ses to eksempler på frimærker der har fået bleget trykket. 30 øre Frederik IX er normalt rød. Det tofarvede frimærke til venstre er normalt med violet 12 øre oval i midten, men det er her stort set forsvundet. F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Er er vist en række frimærker med pæne samleværdige afstemplinger. Det vil være godt at lægge nogle stykker af samme mærke op ved siden af hinanden og overveje, om de er pæne eller ej. Hvis frimærket har et rundt stempel og ingen striber eller bølgede linier, er det som hovedregel godt. Man kan så beslutte med sig selv, om man vil kunne se hele stemplet og læse dato, by mm, eller om man er tilfreds med et stempel i det ene hjørne. Når man lige er begyndt at samle frimærker, kan man godt sige til sig selv: ”Jeg vil gerne have så mange frimærker som mulig fra det land, (motiv) jeg samler på, så kan jeg senere prøve at få dem så pæne som mulig!” det er også i orden, men hvis man f.eks. skal udstille sin samling, er det temmelig vigtig, at man har pænt stemplede frimærker. Ved et pænt stempel frimærke Hjørnestemplet frimærke hvor man er heldig at dato med årstal er synlig. Hjørnestemplet frimærke som de fleste, men hvor årstallet er skåret af. forstås et rent, retvendt stempel centreret midt på frimærket. Husk! Det er meget få frimærker, der er så sjældne, at de ikke findes pænt stemplet. Så giv dig tid, det mærke du mangler, skal du nok finde i en god kvalitet. Desværre er postvæsenet nødt Mærket her er kun ramt af et rullestempel med bølgede linier, og er derfor faktisk ikke noget værd. 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 til at sørge for, at alle frimærker på forsendelserne bliver stemplet, og derfor er der ofte bølgede linier ved siden af det runde stempel. Der kan også forekomme udtværede stempler på frimærker. De er ikke pæne at have i sin samling. Hvis man kun har et eksemplar af mærket, kan man gemme det, til man får et pænere, men har man mange af samme mærke, bør man nok smide dem væk. Det er en dårlig ide, at sætte dem i sin byttebog, da de er svære at komme af med. Nogle gange bliver frimærket ikke stemplet, og hvis postbuddet ser det, bliver der lavet et kryds over, ofte med kuglepen, som på dette mærke, et sådant er ikke samleværdigt. I nogle stempelmaskiner er der en reklamekliché (et stempel ved siden af selve datostemplet) det er ofte et motiv, disse er også De store malerifrimærker bliver er ikke kønne med et maskinstempel, da det altid er for stort, så stemplets kliche med bøljelinier kommer med ind ppå frimærket. Flotte centerstempler, der her viser at samme stempeltype på to forskellige frimærkeformater på det ene er godt, mens det andet er knap så godt, da stemplet bliver skåret af i begge sider. samlerværdige, især i motiv- og hjemstavnssamlinger. Man kan også være heldig, at finde nogle specielle stempler. De kaldes særstempler, fordi de bruges ved særlige begivenheder Tre eksempler på stempler der ikke er pæne i frimærkesamlingen og som bør udskiftes. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 51 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Her ses et pænt stemplet frimærke, men det afsløres også, at frimærket er udgivet i 1964, men først stemplet i 2014, altså 50 år efter! Her skal man alvorligt overveje at få anskaffet sig et nyt frimærke med et stempel fra 1964-ca.1969. F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N og mange gange kun en enkelt eller nogle få dage. Her er et sådant stempel. En særlig type særstempler kaldes Første Dags Stempler og de bruges på Første Dags Kuverter, som der ses et eksempel på her. Disse kuverter er flotte, dem bør man ikke klippe frimærkerne af. Man skal heller ikke klippe frimærkerne af f.eks. rekommanderede breve og gamle forsendelser f.eks. postkort, men bevare dem i hel stand. Her er to forsendelser som man ikke skal klippe frimærkerne af og sætte i sin samling. Forsendelserne her er meget mere interessante i samlingen i sin helhed, fordi de fortæller en historie om frimærkernes rejse. Begge er sendt rekommanderet (eller anbefalet), mens det øverste og ældste tilmed også er sendt pr. luftpost fra København til Stettin i Tyskland. Her er et eksempel på, hvordan jeg fandt et pænt frimærke til mit eksponat: Det første jeg fandt, manglede en tak, som du kan se, og havde et grimt stempel. Det næste havde et grimt stempel, men var da hel med alle takker i behold. Efter en tid kom der en foræring i form af et så flot frimærke, at det nu sidder i mit eksponat til udstilling. Hvis jeg nu skal forbedre mit mærke må det være et ikke stemplet frimærke jeg skal finde, evt. et postfrisk. Jeg har brugt denne fremgangsmåde, for også at kunne fremvise, hvilket frimærke jeg søgte, overfor handlere og byttekontakter, ellers skulle jeg finde katalognummer. 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Førstedags kuvert med flotte motivstempler. I nogle samliger pynter en sådan kuvert. Postfriske/ustemplede frimærker Umiddelbart synes der ikke, at være forskel på postfriske og ustemplede frimærker, men ved nærmere betragtning, er der flere forskelle; Limen er nok det første tegn der fortæller om forskellen, derfor ser mange frimærkesamlere straks på bagsiden af et frimærke, når de enten vil købe eller bytte. Er limen intakt er der stor sandsynlighed for at frimærket er postfrisk, et ustemplet har derimod sjældent lim på bagsiden, da det ofte er vasket, desuden kan der være andre spor f.eks. hængselmærker især på ældre frimærker fra før klemlommens tid. Et postfrisk frimærke er normal også pæn i det hele taget; original farve, takkerne er fine og hele, ukrøllet papir og limen er original, frimærket er lige kommet fra trykmaskinen. Ustemplet frimærke kan ses, som værende brugt; måske lidt krøllet og med folder, måske plettet (fedtede fingre) takkerne kan have været bøjet og limen kan være delvis eller helt væk. Ikke at forglemme kan frimærket have siddet på en forsendelse og undgået stempelmaskinen og været lang tid under vejs, måske i dårligt vejr. Ser man i sit AFA-katalog er der indtil 1945 en kolonne med priser for postfriske frimærker og en kolonne med priser med ustemplede frimærker. Efter 1945 er der en kolonne med priser for postfriske frimærker, kolonnen for de ustemplede frimærker er sløjfet, men generelt prissættes disse så til 40-50% af prisen på postfrisk kvalitet. Postfrisk kvalitet med intakt lim. Postfrisk med lim, men med hængselrest. Ustemplet med manglende lim. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 53 Af Nelly Kristensen F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Eksempel på et særstempel som man heller ikke skal klippe af konvolutten. INTERNETFILATELI Udvalgte spørgsmål og svar fra Facebook Af Charlotte Stryhn Vi har tidligere i DFT fortalt om Facebook-gruppen med navnet ”Samler du på frimærker? Så er dette stedet for dig!”. Der er fuld fart på gruppen i øjeblikket, som netop har rundet de 700 medlemmer. Kort fortalt så er gruppen et forum for alle, der måtte have spørgsmål om hele vores hobby. Der bliver også delt mange filatelistiske historier og masser af viden. Gruppen har nogle meget engagerede medlemmer, som gerne svarer på alt – både stort og småt. Ingen spørgsmål er for banale, og gruppens administratorer holder nøje øje med, at der holdes en god tone. Her følger et par eksempler på forskellige indlæg i gruppen. Vi har udeladt navne på spørger og svargivere: Er der nogen som kan fortælle mig noget om dette mærke fra Kanarieøerne, som jeg stort set altid har haft men aldrig kunne finde i et katalog? Luftpost imellem de Kanariske øer, mit bud I Danmark havde vi DSB stempelmærker, jeg tror det er noget lignende det her. Luftpost mærke fra de Kanariske Øer, nr. 53 a/b i Michel og fra 1936. Hvilket Michel katalog finder du det i? I Sydvest Europa under Spanien (bagi). Tusind tak q Jeg har købt denne Afa 10 der er et meget lille stempel på bagsi- den der står C.W. Nogen der ved hvad det betyder eller er det bare navnet på den tidligere ejer? Tror at det er et ejermærke.. Rimelig godt mærke, og ja det er et ejermærke som nogle samlere brugte i fordums tid for at registrere deres mærker q Nogen der kan fortælle mig hvad dette er for et mærke? Jeg så at der engang havde været en artikel der omtalte bagside-reklamer, men kunne ikke finde mere. Ok, men kalder man så ba- 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 re mærket for et frimærke med bagside reklame? Der er i hvert fald ikke tale om noget postalt og officielt. Det er en privat reklame. Det er meget interessant, for du har der et ægte eksemplar af bagsidetryk, udført af privatperson, men alligevel bagsidetryk. Det i modsætning til mange andre påståede bagsidetryk, som i virkeligheden er afsmitning fra trykmaskinens dækkel. Har i et bud på hvorfor bagermesteren har gjort det, reklame? En slags kontrol ligesom perfin? Hvis det er reklame, er det så en foræring af mærkerne til kunderne? Eller er det overfor samlerne der vasker frimærker af? Hvad siger I derude? Jeg tror mest på en kontrol ligesom perfin. Godt nytår. Tak for de gode bud der er kommet indtil nu, men er der ikke flere der kan komme med nogle informationer om mit frimærke? Mærket er godt nok, de er katalogiseret i ”Katalog over danske jernbanefrimærker”. Tak. Så langt så godt. Hvordan mon BALLUM stemplet er havnet på et mærke fra Lollandsbanen. Ballum ligger ved Tønder. Eller findes der flere byer ved det navn? Tror ikke det er ballum stempel, bogstav tre ligner ikke et L. BANHOLM? Ja, lapidar type VI med årstal. Kontakt www.museumsbanen.dk, der kører Maribo-Bandholm, jeg ved de har et medlem, der samler jernbanemærker. Bandholmbanen var Danmarks første privatbane (1869). Det er et ”privat overtryk”, derfor ikke i nogen kataloger. Måske i fortegnelse over udstillingssouvenirs? i 30-erne fik flere klubber fremstillet overtryk til brug ifm klubbens udstilling/jubilæum mm (NEPA, HFK) mm. Overtrykkene var uofficielle og frimærkerne var egentlig ikke gyldige til frankering. Postvæsnet (dengang) lod dem dog slippe igennem. Da det tog overhånd, nedlagdes forbud mod at overtrykke frimærker. Jeg mener, der er et afsnit herom i ”Frimærker, folk og filateli”. Overtrykket er foretaget af Villabyernes Filatelistklub til den udstilling 23.-25. april 1938. Følg min serie om frimærkeklubbernes udstillinger i Frimærkesamleren, hvor overtrykket er beskrevet. q Kan ikke finde dette i afa kataloget. Er der nogle der kan hjælpe? Det overtryk fra 1938 har jeg ikke set før. Det er ikke med i AFA som KPK og DFU. Der findes et katalog med perforeringsfrimærker. Hvad det hedder kan jeg ikke huske. Faktisk er meget fedt mærke at kigge på… med det hele… Har fundet er Bayern Perfin katalog, koster den nette sum af Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 55 q q Jeg har ikke set dette jernbanemærke fra Lolland før. Det ser ud som om det er annulleret med et poststempel. Er det fup og fidus eller blev disse mærker anvendt i 1877 på Lollandsbanen? Hvad er det og hvad menes der? – på et stykke pap. Stemplet betyder at brevet er indgået uden frimærke, men at det har været der. Så brevet ikke bliver sat i efterporto. Det viste brev sendt fra Jægerspris til Grenaa, viser tydeligt at det har været frankeret, da det afgik med Jægerpris. Men at frimærket manglede ved ankomsten til Grenaa. På Grenaa postkontor har man stemplet ”Indgaaet med Mangel af Frimærke”, for derved at gøre opmærksom på, at brevet ikke skal sættes i efterporto, som ufrankeret. 98 € - åbenbart et kæmpe stort og anerkendt samleområde – kataloget er på over 500 sider, med over 1000 illustrationer Prøv at gå på denne side philadeiten.de, det koster ikke noget at være medlem og så kan du scanne dit mærke ind og spørge der, der er med garanti nogen som ved noget om mærket. Et forslag kan også være hvis du kan komme i nærheden af et gammel fortryksalbum, der er perfins ofte med. Takker for god hjælp. q Se seneste nyt fra filateliens verden på danfil.dk 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 TYSKLAND Den tyske hyperinflation 1922-23 Af Ib Krarup Rasmussen Kontorchef Sørensen hos Sabroe A/S i Århus modtog med morgenposten d. 6. oktober 1923 et besynderligt brev fra firmaets bankforbindelse: Aarhus Privatbank. Banken meddelte lakonisk, at man hermed indfriede firmaets valutakonto i Tyskland med 1 øre - vedlagt ikke i frimærker indpakket i pergamyn. Oprindeligt var kontoen på 6.500 Mark, hvilket lige efter krigens slutning havde været et anseeligt beløb. Men som man lige så lakonisk meddeler, så honorerer Aarhus Privatbanks bankforbindelser i Tyskland nu ikke længere checks eller foretager bank-overførsler under 50 millioner Mark. Kontorchefen hos Sabroe har syntes dette var Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 en gevaldig spøg. Brevet fra banken og det modtagne 1 øres frimærker blev ihvertfald sat i glas og ramme og har sikkert givet anledning til mange spøgefulde bemærkninger på kontoret hos firmaet. Grafen til venstre viser hyper-inflationens udvikling til 1924. 57 TYSKE STATER - SUPPLEMENT Tillæg til artiklen om Schleswig-Holstein i DFT nr.6/2014 Af Jørgen Kluge Den 1.8.1865 træder en ny overenskomst mellem Danmark og Preussen, herunder også Schleswig-Holstein, i kraft med takster for forsendelser til det danske postområde. Taksten for frankeret brev blev sat til 2 Schilling Schleswig-Holstensk Courant eller 6 skilling dansk rigsmønt. For ufrankerede breve var taksten 3 Schilling Schl.-Holst. Courant eller 10 skilling dansk rigsmønt. Se fig. 1. Samtidig indføres der en takst i grænseområdet, der var gældende for enkelte byer på hver side af den nye grænse ved Kongeåen. Det var muligt at sende breve fra og til følgende tyske byer: Christiansfeld, Hadersleben, Lügumkloster og Tondern og følgende på dansk side: Kolding, Ribe og Skodborghus. Indtil 31.12.1867 blev ordningen udvidet så den omfattede 9 tyske byer, medens der ikke kom flere byer med på dansk side. Taksten for breve, sendt mellem byerne der var omfattet af grænseordningen, var den samme som for breve sendt indenfor det Schleswig-Holstenske område: 1¼ Schilling Schl.-Holst. Courant eller 4 skilling dansk Rigsmønt for frankerede breve. 2 Schilling Schl.-Holst. Courant eller 6 skilling dansk Rigsmønt for ufrankerede breve. For breve, der var utilstrækkeligt frankerede blev den manglende porto udregnet således: Fig.1. Brev fra Kiel til Horsens, sendt den 28.9.1865. Porto 2 Schilling. Brevet er sendt i tidsrummet hvor mærkerne var gyldige i både Schleswig og Holstein, fra 18.1865 til 31.12.1865. Frimærket har derfor indskriften: ”Schleswig-Holstein” Fig.2. Brev sendt fra Christiansfeld til Kolding den 4.7.1866. Porto 1¼ Schilling. Brevet er sendt mellem to byer der begge var omfattet af grænseaftalen fra 1.8.1865. Frimærket var, på forsendelsestidspunktet, kun gyldigt i Schleswig. Fra 6.11.1866 var mærket også gyldigt i Holstein. Brevet blev betragtet som et ufrankeret brev, her var portoen 3 Schilling, værdien af det påsatte frimærke blev fratrukket de 3 Schilling. Den manglende porto blev derefter omregnet til danske Skilling og opkrævet hos modtageren. www.danfil.dk - klik på klubber i kolonnen til venstre - her finder du aktuelle klubprogrammer samt klubbernes egne hjemmesider og kontaktoplysninger til klubberne 58 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Fig.3. Brev fra Keitum til København, sendt den 12.9.1865. Påsat porto 1¼ Schilling. Brevet er kun frankeret med 1¼ Schilling, det skulle være frankeret med 2 Schilling, der manglede 1¾ Schilling. Brevet blev derfor stemplet med rammestempel: Unzureichend frankirt (Utilstrækkeligt frankeret). Udregning: 3 Schilling minus 1¼ Schilling = 1¾ Schilling der blev omregnet efter kurs 1¼ Schilling = 4 Skilling dansk. (¼ Schilling = 4/5 Skilling, 1¾ = 7/4). Det bliver 7 X 4/5 = 5 6/10, der forhøjes til 6 Skilling dansk, påskrevet med rødt og opkrævet hos modtager Har du husket at købe de flotte jubilæumskuverter til fejring af den Nordsjællandske Jernbanes 150 års jubilæum i juni 2014. Kuverterne viser Ydun, som var et af de første lokomotiver på strækningen og et moderne S-tog, som betjener strækningen i dag. Kuverterne er frankeret med frimærkerne i anledning af Benediktes 70 års fødselsdag og appellerer således både til det royale og de spejderinteresserede. Der findes 5 forskellige med Birkerød stjerne stempel og 5 forskellige med Holte stjerne stempel. De koster 25,- pr. stk. og bestilles nemmest ved at gå ind på DFF-NETSALG.DK og skrive TAK16 i søgefeltet. Og husk! Overskuddet går ubeskåret til hjælp for afholdelse af den Nationale Frimærkeudstilling TAK16 i Birkerød den 5. og 6. november 2016. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 59 DØDSFALD Erik Hvidberg Hansen er død Det er med stor sorg, jeg må meddele, at vi har mistet en af vores store og meget aktive danske samlere - Erik Hvidberg Hansen. Erik havde en meget bred interesse indenfor filatelien, og han delte med rund hånd ud af sin viden bl.a. gennem et meget stort antal artikler. Et af de tidlige interesseområder for Erik var Dansk Vestindiens filateli, hvor han skrev en række artikler og et stadig aktuelt hæfte om Dansk Vestindiens Kongemærker 1907-1917. Første Verdenskrigs posthistorie var også et af Eriks samlerområder, og igen skrev han indtil flere spændende artikler om dette. Eriks arbejde førte ham i en periode til Færøerne, og så blev også Færøerne til et filatelistisk samlerområde, ligesom lokalområdets postkort blev samlet flittigt af Erik. Men mest husket er Erik sikkert for sin passion for helsagerne, hvor både Polen, Bulgarien og Danmark var i Eriks samlinger, og alle tre områder blev udstillet flittigt af Erik. Eriks flotte eksponat med danske helsager blev helt fortjent belønnet med flere guldmedaljer på internationale udstillinger. Det var også i forbindelse med helsagerne, at jeg kom i kontakt med Erik. Han opfordrede mig til at udstille og senere til at blive dommer, og vi arbejdede meget tæt sammen i perioden 2001 til 2005 om at skrive artikelserien på 28 artikler om helsager til DFT. Erik var også meget aktiv i foreningslivet. Han blev i 1968 medlem af KPK og var sekretær i KPKs bestyrelse fra 1988 til 1989 og igen fra 2000 til 2010. Erik blev desuden medlem af Filate- listisk Selskab i 1986. Men også internationalt arbejdede Erik aktivt. Han var Danmarks repræsentant i FIPs helsagskommission indtil 2008 og var sekretær i helsagskommissionen fra 1992 til 2008, hvor han i tæt samarbejde med Alan Huggins fra England var med til at udvikle helsager som udstillingsområde. Tillige var Erik en afholdt og respekteret dommer på de mange danske, nordiske og internationale udstillinger, hvor han hjalp mange udstillere med råd og vejledning. Erik modtog helt fortjent Danmarksmedaljen i 2012. Jeg kommer til at savne Erik. Æret være hans minde. Lars Engelbrecht Bent West-Hansen, Holbæk - er død Det er sørgeligt at måtte meddele, at vort mangeårige medlem Bent Westh-Hansen er afgået ved døden den 27. oktober 2014. Bent var aktiv til det sidste – han blev 94 år. Bent kom næsten til alle møder i klubben, hvor han var formand i perioden 1966 – 1973. Bent blev udnævnt til æresmedlem i 1998 og som begrundelse herfor fremhævede daværende formand Ib Larsen blandt andet Bents store viden inden for filatelien, som han meget beredvilligt delte ud af. Særligt interesserede Bent sig for kvadraterne. De måtte gerne sidde på et brev og stor var for- nøjelsen, hvis der var et indhold med gotisk skrift. Jeg fik selv stor hjælp af Bent, da jeg stavede mig igennem et brev med de krøllede bogstaver fra en pige, der skrev til sin far, pastor Bang. Æret være Bent Westh-Hansens minde. Niels de Bang, Holbæk og Omegns Frimærkeklub Søren Kjærgaard er død Det er i dyb sorg, at jeg har modtaget meddelsen om at Søren Kjærgaard døde i sidste uge. Søren var en passioneret samler, som med ildhu fordybede sig i frimærkernes historie, deres anvendelse og brevenes rejse ud i verden gennem de postale systemer. Resultatet blev flot præmierede samlinger af Dansk Vestindien, danske skillingsforsendelser og senest en imponerende samling af ufrankerede udlandsforsendelser. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til Søren’s familie og pårørende. Frank Banke 60 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Bulletin nr. 2 fra TAK16 – National Frimærkeudstilling i Birkerød Der er nu knap 2 år til, at den Nationale Frimærkeudstilling TAK16 løber af stablen i Birkerød den 5. og 6. november 2016. Vores udstillingsudvalg er flittigt i gang med planlægningen, der allerede har stået på et år, siden vi besluttede at afholde en jubilæumsudstilling. Vi har fået fastlagt priser for handlerstande, og der er sendt tilmeldingsblanketter ud til handlere og postvæsner. De første tilmeldinger er allerede kommet, så alt tegner til, at det også på den front skal blive en stor succes. Vi håber, der kommer mange besøgende til vores udstilling – ikke bare fra nærområdet og fra vores venskabsklubber i Nordsjælland og Skåne. Vi glæder os meget til også at hilse på alle vores venner - nye som gamle fra alle danske frimærkeklubber, og endelig håber vi at få besøg fra vore venskabsklubber i de øvrige nordiske lande. Husk derfor at sætte kryds ved datoerne 5. og 6. november 2016. Vi glæder os til at se jer alle sammen, så vi kan sende det fælles signal til omverden om, at vi har verdens mest spændende og livskraftige hobby. En af de aktiviteter vi planlægger at lægge store ressourcer i, er at få lavet et godt og læseværdigt katalog, der er værd at gemme i mange år fremover. Hvis du sidder med en artikel om et filatelistisk emne eller bare er på idé-stadiet, så kontakt den katalogansvarlige Niels Kristian Hansen på nhansen6@gmail. com Vi regner med at have udstillingsklasserne parat i anden halvdel af 2015, hvor der bliver åbent for tilmelding; men du er selvfølgelig allerede nu velkommen til at tilkendegive din interesse. Husk, at TAK16 er en god forberedelse til den Nordiske udstilling i Vejle i 2017. Husk også, at man skal have opnået mindst 60 point på en klubudstilling og være medlem af Danmarks Filatelist Forbund for at få bedømt sin samling ved TAK16. Et vigtigt mål for vores udstilling er, at den skal appellere bredt til alle aldre. Derfor planlægger vi en række aktiviteter, der favner bredt; men mere om det i den næste bulletin. Helt sikkert er det, at der vil være noget for alle – også hvis man ikke allerede er inden for frimærkesamlernes vidunderlige univers. Vi kan dog allerede nu røbe, at der vil være flere aktiviteter for børn og unge herunder diverse konkurrencer o. lign. Der er nu gået 10 måneder, siden vi udsendte Bulletin nr. 1 til alle landets frimærkeklubber og -handlere. I den bulletin meddelte vi, at i dagene 5. og 6. nov. 2016 ville vi afholde jubilæums- udstilling i Birkerød Idrætscenters fortræffelige lokaler, som Rudersdal Kommune har kunnet stille til rådighed for os den week-end. Desværre har Frimærkemessen på Frederiksberg v. FFF/Frimærkesamleren valgt at afholde frimærkemesse i 2016 på samme datoer som TAK16. Det fik vi kendskab til medio november 2014, da en frimærkehandler trak sin tilmelding til TAK16, fordi han allerede havde tegnet kontrakt om en stand ved Frimærkemessen på Frederiksberg! Vi har været i positiv dialog med frimærkehandlerforeningen om muligheden for at Frimærkemessen på Frederiksberg kunne flyttes. Desværre har vi fået den tilbagemelding, at en flytning ikke er mulig, fordi lokalerne på Hotel Radisson Blu Falconer er reserveret til anden side i resten af november 2016. Trods denne udfordring arbejder vi ufortrødent videre på at skabe et seværdigt og levende jubilæumsarrangement. Samtidig opfordrer vi alle klubber og frimærkehandlere til at støtte TAK16 ved at deltage som udstillere og besøgende samt ved at indgå aftaler om handlerstande. VI SES PÅ TAK16! – Udstillingen for frimærkesjov og glæde! Med venlig hilsen Udstillingsudvalget DJURS 2015 I 2013 afholdt Djurslands Filatelistiske Bibliotek DFB i samarbejde med Djurslands Filatelistiske Højskole DFH en klubudstilling DJURS 2013 i Rodskov Forsamlingshus. Det var heldigvis en succes, hvorfor man enedes om at gentage hvert andet år. Vi er nu nået derhen, hvor det snart er en realitet. I den mellemliggende periode er DFB ophørt og alt materialet overgået til Forbundet. Derfor er det nu DFH alene, der står for udstillingen. Det er lykkedes at stable en udstilling på benene med næsten alle klasser repræsenteret. Vi kan bryste os af at kunne mønstre næsten 150 rammesider, altså en pæn stor klubudstilling og så endda uden for egentligt klubregi. Udstillingen afholdes d. 28. – 29. marts i Rodskov Forsamlingshus, Hovgårdsvej 3, Rodskov, 8543 Hornslet, lørdag kl. 10 – 17 og søndag 10 – 16 med gratis adgang. Højskolen motto er jo ”Kom til Mørke og se lyset”, idet højskole dagene afholdes på Mørke skole, men disse to dage håber vi også, at alle vil kunne se lyset i Rodskov. Vi håber at se filatelister såvel som frimærkesamlere fra hele landet, og I skal være meget velkomne alle sammen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 61 Donation 2014 - tak for bidraget! Af Ib Krarup Rasmussen På Danmarks Filatelist Forbunds vegne vil jeg gerne takke de mange bidragsydere som ydede et bidrag til DFF i forbindelse med kampagnen i december. Slutresultatet blev kr. 33.400 i kontante indbetalinger samt forskellige donationer af især bøger og tidsskrifter. På forhånd var det jo ikke sikkert, om dette projekt kunne lykkes, men vi må konstatere, at vi har medlemmers opbakning til fulde. Alle beløb er blevet indberettet til Skat, hvis man har opgivet sit personnummer. Som det sig hør og bør i sådanne tilfælde vil gerne takke bidragyderne med omtale i DFT. Bidragyderne er: Stig Jacobsen, Eskilstrup, Jørgen Jørgensen, Ganløse, Thomas Elmbæk Knudsen, København S, Kristian Holm Klitgaard, København S, Jan Kristiansen, Næstved, Willy Lauth, Lemvig, Orla Nielsen, Solrød Strand, Jørgen Reinhardt, Esbjerg, Bent Rasmussen, Bagsværd, Preben Spangsberg Sørensen, Esbjerg, Erik Vermeij, Skanderborg, Karsten Jensen, Ålborg, Niels Jørgen Andkær, Virum, Mogens Bach Andersen, Thisted, Herman Bartholdi, Nordborg, Dan Blandford, København S, Herluf C. Jensen, Sønderborg, Paul B. Jepsen, Sønderborg, Filip Lykke, Mørke, Torben Mogensen, Ry, Ebbe Rask, Vordingborg, Ry og Omegns Frimærkeklub, Thisted Frimærkeklub, Thisted Frimærkeungdom, Sønderborg Frimærkeklub, Struer og Omegns Frimærkeklub, Vesthim- merlands Frimærkeklub, Johnny P. Hansen, Varde, Kim Jacobsen, Allerød, Per Møller Jensen, Hjørring, Ib Axel Andersson, Søborg, Knud Kristensen Kragh, Vesløs, Egon Jepsen, Ørnhøj, Bo Hammer Jensen, København Ø, Børge Madsen, Dragør, Kurt Sørensen, Nørre Aaby, Jan Tøpholm, Holte, Ole Vangshardt, Brøndby, Poul Jørgen Jørgensen, Odense, Henry Munk Nielsen, København V, Poul Andersen, Vejle, Birkerød Frimærkeklub, Henning Christensen, Nørresundby, Brian Christensen, Odense, Rene Dybkær, Klampenborg, Anders Quist Christensen, Lystrup, Jan L. Drejer, Fredericia, Karen Sachse, Hjørring, Birgitte Lissau, Herlev, Peter Bech, København K, Birger Mortensen, Helsingør, Benny Andresen, Tappernøje, Søren Chr. Jensen, Kongerslev, Thomas Hilkjær, Korsør, Ib Krarup Rasmussen, Birkerød, Niels Kristian Hansen, Birkerød, Nelly Kristensen, Valby, John Buur Christiansen, Valby, Bjørn Klint Eriksen, Mårslet, Lars Enemark, Fanø, Gert Guttenberg, Vejle, Morten Lintrup, Frederikssund, Erik Sørensen, Grenaa, Suzan Christensen, Hans Peter Lassen, Vejen, Irene og Erik Henriksen, Outrup, Bo Andersson, Odense, Toke Nørby, Aarhus, Ib Pedersen, Odense, Uno Grossmeyer, Roskilde, Henning Poulsen, Horsens, Lars Peter Svendsen, Virum, Jens Erik Christensen, Tåstrup, Bende og Jan Busch, Ishøj, Mogens Børresen, Ølstykke, Torben Lethraborg, Albertslund, Preben Hansen, Vejle, Svend Åge Jensen, Viborg, Ove J. Bjerrum, Holstebro, Peter Hørlyck, Holbæk, Helge Grøn, Randers, Søren Henckel, Vanløse, Søren Kavin, Grindsted, Jørgen N. Møller, Hjortshøj, Steen Jack Petersen, Rødby, Bjørn Klint Christensen, Roskilde, Poul Dahl, Odense, Leif Hasle, Faxe, Poul Erik Kristiansen, Hammel, Mogens Dohlberg, Brønderslev, Aske Ehmsen, Børkop, Henrik Højmark, Randers, Børge F. Hansen, Holte, Bendt G. Gudmander, Humlebæk, Knud Henriksen, Fredericia, Finn Jürgens, Dragør, Svend Aage Jensen, Køge, Ivan Refsgaard Jensen, Horsens, Ole Erik Juul Jensen, Mariager, Kim Jensen, Odense, Hanne Kristensen, Vejle, Peter Michaelsen, Herlev, Peter Ludvigsen, Helsingør, Søren Munck Kjær Mortensen, Kolind, Mogens Münter, Haslev, Jan Læby, Korsør, Erik Lund Møller, Holstebro, Hans Münter, Birkerød, Knud Mohr, Hellerup, Willy Bach Nielsen, Strandby, Alex Ditlev Skou Nielsen, Skjern, Steen Olsen, Helsinge, Jørn Walther Pedersen, Silkeborg, Jørgen Stephansen, Esbjerg, Peter Salbo, Birkerød, Flemming Krone Torp, Viborg, Peer Boisen Strøm, Kvistgård, Robert Schou, Fredericia, Ib Jensen Skytte, Ry, Claus Stjernholm, Gadbjerg, Carl Aage Sørensen, Holstebro, Gøsta Tæstensen, Anholt, Poul Erik Werge, Birkerød, Per Møller Teglborg, Hovedgaard, Jørgen Kluge, Hedehusene. Opsummering Til overmål nåede vi det, vi håbede på, nemlig mindst 100 personer, som donerede mindst 200 kr. pr. person. Som nævnt blev resultatet kr. 33.400 ydet af 127 forskellige personer og foreninger. Tak! Følg arrangementerne på Frimærkets Dag 14. marts 2015 på hjemmesiden - www.danfil.dk 62 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Frimærkets Dag 14. marts 2015 - sidste nyt Af Ib Krarup Rasmussen Forberedelserne til Frimærkets Dag 2015 er i fuld gang. I øjeblikket er klubberne ved at bestille de frimærker, der vil være til salg de 21 forskellige steder rundt omkring i landet. (Se listen i forrige nummer af DFT). Alle nyudgivelser fra både januar og marts vil være til rådighed: - Halfdan Rasmussen 100 år - Lego (legetøj) - Nationalpark Vadehavet - Røde Kors 10+1 - Danske opfindelser - Danske ordner - Herlufsholm Man kan købe enkeltmærker, striber, miniark og souvenirmapper. Derimod vil førstedagskuverter ikke være til salg, og man skal heller ikke regne med, at prestigehæftet vil være til rådighed. Disse kan derimod købes på Post Danmarks Netbutik. Bemærk at det vil være muligt at købe enkeltmærker af de særlige rullefrimærker - Stor Kobbersnebbe 10 kr. og Danske ordner - fortjenstmedaljen 7 kr., som ellers kan være svære. Miniark De nye miniark fra 2015 vil være til salg. Men Post Danmark har været i gemmerne og fundet et restoplag af et antal miniark, som ellers er udsolgte. Det er sidste chance for at erhverve disse. På klubbernes stand vil der være et nyrenoveret lokalt dagstempel til rådighed. De fleste steder er det byens filatelistempel, men nogle steder findes et sådant ikke, og der er i stedet stillet et andet stempel til rådighed. Frimærkets Dag er en unik chance for at få afstemplet de nye mærker og miniark med et attraktivt bystempel. 14.3. 2015 Det nye logo for Frimærkets Dag med stærke symboler Hjemmesiden Der er i skrivende stund stadig 1½ måned til arrangementet løber af stablen. På DFFs hjemmeside - www.danfil.dk - vil der være et særligt område, hvor nyheder om Frimærkets Dag - også de lokale vil være tilgængelige jeg opfordrer til at besøge hjemmesiden for at blive opdateret. Nye stempler Post Danmark Frimærker har fået en lang række klager over kvaliteten af den lokale afstempling med de såkaldte filatelistempler. Man har derfor besluttet at indkalde samtlige stempler fra de lokale posthuse og postbutikker, fordi klagebehandlingen tager uforholdsmæssig meget tid, og fordi man ikke kan garantere, at alle lokale postbutikker med det personale, de råder over, kan sikre en tilstrækkelig kvalitet i fremtiden. Filatelistempling med disse ca. 50-60 forskellige filatelistempler vil for fremtiden udelukkende ske centralt på Hovedpostbygningen i Tietgensgade i København. Der vil ikke længere være filatelistempling på lokale posthuse og postbutikker. Man kan stadig få afstemplet med disse 50-60 forskellige stempler, men det kan for fremtiden kun ske ved at sende det materiale der skal afstemples til København. Tilbagekaldelse sker på dette tidspunkt fordi alle stemplerne skal efterses før en del af dem skal udsendes til brug for de lokale klubber i forbindelse med Frimærkets Dag 14. marts 2015. Efter brugen på denne dag skal disse stempler returneres til København og de vil ikke blive udsendt igen til brug lokalt. En række af vore frimærkeklubber har protesteret over dette og DFF er derfor gået i dialog med Post Danmark Frimærker om at finde en anden løsning på dette. Post Danmark Frimærker har derfor meget generøst tilbudt os følgende: Frimærkeklubber og frimærkehandlere vil for fremtiden have mulighed for på egen adresse at kunne disponere over et særligt lokalt dagstempel af Trodat-typen med et lokalt bynavn og postnummer. De præcise betingelser er ikke lagt helt fast endnu – dog ligger det fast at klubben skal betale omkostningen til fremstillingen af det nye stempel – ca. 2500 kr. hvis det er et stempel der eksisterer i forvejen. Hvis det er nyt ”postnummer” – altså hvis stempel ikke findes i forvejen skal der betales 2 stempler – et til klubben og et som bruges i Tietgensgade. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til DFFs kontor. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 63 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: lars@runeboell.dk Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen - mpsoerensen@skgroup.us Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www. faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: steen@faroestamps.dk eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? Banemærker søges fra Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordninger, plakater osv. Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: johndenborg@mail.dk Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Søger L-numre efter L1376. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: klausmoeller@hotmail. com Dansk nominel pålydende købes - Betaler op til 73%, hvor det er sorteret i værdier. Ligeledes købes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - moerkeberg@ email.dk Vejle Frimærkeklub søger indleverere af udvalgshæfter med kvalitetsmærker til velfungerende dubletcirkulation med ca. 55 medlemmer. Henvendelse for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email: peter.skov@privat.dk Antiqua IIb halvandenringstempler på brev før 1.4.1851 søges. Tilbud eller scans modtages gerne. Faaborg, Ebeltoft, Frederiksborg, Frederiksværk, Grenaae, Hirschholm, Hjöring, Hobroe, Holbek, Holstebroe, Kallundborg, Kjerteminde, Kolding, Korsöer, Lemvig, Lyngbye, Lögstör, Middelfart, Nestved, Nykjøbing i Jylland, Nykjøbing i Sjelland, Præstöe, Ringsted, Rudkjöbing, Rödbye, Rönne, Rönnede, Saxkjöbing, Slagelse, Stege, Storehedinge, Vordingborg. Kontakt Frank Banke, Mezenlaan 3, 3080 Tervuren, Belgien. fbanke@pandora.be Større enheder Chr. X tofarvet DK 1918-1934 (10-blokke, kvartark osv.) - helst stemplet - søges. Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail: ibkrarup@ mail.dk Øvre højre marginalblokke søges af Fr. IX og Fr. IX provisorie, AFA 307 til 321 samt 363 til 364 incl. a numre. Gerne flere af samme oplag. Klaus Møller - klausmoeller@hotmail.com Europamærker - Cept fra 2008, 2009, 2010 og 2011. Købes eller byttes med mærker fra 2004-2007. Tlf. 9834 3399 eller mail: karenogerik@ nordfiber.dk Til opbygning af stempelregistratur søges skanninger (eller originaler) af militære tjenestestempler / feltpoststempler fra danske frivillige i tyske SS, 1940-45. frants.langhoff@gmail. com - 2477 3810 TMS samlere søges. Jeg vil gerne have opdateret kataloget 1924-97 så langt som muligt, som kopier. Jeg vil også gerne bytte eller købe TMSer som jeg mangler. Henrik Munk Hansen, Fårupparken 85, 7900 Nykøbing M. Jeg søger afstemplinger breve/kort/ dokumenter/mærker med: Vindblæs - Lundby - Vilsted - Gatten - Kølby/ pr. Løgstør samt parantes stempler fra samme. Vilsted og Gatten stjernestempler. frants.langhoff@gmail.. com, Varde Landevej 77, 6800 Varde, 24773810 Langeland - jeg søger mærker i god kvalitet stemplet med nummerstempel 59 (Rudkøbing), 170 (Tranekjær) og 275 (Humble). Samt ældre mærker ligeledes i god kvalitet stemplet på Langeland i blandt andet byerne Bagenkop, Søndenbro, Nordenbro, Tryggelev, Humble, Kædeby, Lindelse, Skrøbelev, Rudkøbing m.fl. Send gerne scan med prisforlangende. Tonni Elnegaard - t.elnegaard@mail.dk Posthistorie - postkort, breve og frimærker med smukke stempler og andet posthistorie til og fra Hårby/ haarby v/Skanderborg, Venge og Slaten købes eller byttes. Jeg har meget byttemateriiale fra andre byer. Kai B. Andersen, Grønnegade 9A, 8600 Silkeborg - 2072 2911 kagu@webspeed.dk 64 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Julemærker med porto - julekort og julekuverter med både porto og julemærke pænt stemplede søges fra årene 1904-1912 og 1940-2000. Pænt stemplede afklip har også interesse. Email: bent.ligaard@webspeed.dk eller tlf. 4019 7898 Danske nyere kilovarer, massevarer købes. Evt. bytte. Gerne store partier. Steen Larsen, Mjangvej 11, 6470 Sydals, 6024 6665 Odense stempler retvendt og tydelige søges efter mankoliste fra AFA 22 til 1006. Finn Nielsen, Hebsackersgatan 8C, SE 25437 Helsingborg. mail: finn-nielsen@telia.com Dansk Vestindien - jeg søger breve fra overdragelsesperioden 1.4.30.9.1917 samt tryksager med Kong Christian IX lokalt brev, Chr. X udlandsbrev, våbentypen lokalt brev, brevkort med reklamer, breve med ”Business papers”. Derudover også tyske purserstempler fra DWI. Send scan og prisforslag til: tonygade@hotmail.com - Tony Gade, Storegade 28, 3700 Rønne. Tlf. 4638 4830 Karavel bogtryk på forsendelser søges til specialsamling. Palle Offersen, Odense. Tlf. 4022 1985. Mail: palle.offersen@hotmail.com Forsendelser med videre fra Bolbro eller Odense V købes. Postkort fra samme sted samt Odense søges også. Kontakt: Torben Gregers på tlf. 4016 7809 eller send en mail til email: torbengregers@hotmail.com Udstillingsmedaljer - udstillingsplaquetter fra danske frimærkeudstillinger. Alt kan have interesse. Toke Nørby. Tlf. 6172 4035. Email: toke@ norby.dk Grækenland massevarer stemplet AFA nr. 1-510 for stempeljagt - også gerne på klip og forsendelser incl. alle områderne vedr. græske område og Kreta samt Ægæiske Øer under Italien (se gerne i Michel). Karsten Nielsen, Kløvervej 15, 5750 Ringe - 6262 2749 - 2279 3652 - kun@dlgpost.dk Udstillingsmedaljer - udstillingsplaquetter fra DAFILU 65 (Ringsted 23.-24.10.1965), DAFILU 60 (Odense 15.-16.10.1960) samt fra Slagelseudstillingen i 1938 (2.-6.08.1938) købes. Det er alle firkantede plaquetter med teksten: ”Danmarks FilatelistUnion” over en kuglepostvogn. Toke Nørby. Tlf. 6172 4035. Email: toke@ norby.dk Danske frankeringsetiketter søges. Et virkeligt smukt stemplet sæt broer - AFA nr. 1-8 søges. Ligeledes pænt stemplede eksemplarer af anledningsmærker, dog kun et af hver. Køb eller bytte. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - 7475 1040 - aage@gubi.net Chr.X-firblokke med marginalnummer søges til nystartet Chr. X samling. Send tilbud til Finn Malm, 2144 6481 - malm@post10.tele.dk Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: mail@safealbum.dk Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: svenssonkarlerik44@gmail.com Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: frim-per@frim-per.dk www.miniauktioner.dk Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/ Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 69 - Allan Christensen Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, malerier, Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: revclaus@privat.dk Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 65 SALG Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med mange varianter både som enkeltmærker og på forsendelser, megen god posthistorie, postkort og litteratur. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 14 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www.anvisningssalg.dk ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Motiver: arkæologi, biler, blomster, boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. Nu også arkitektur, berømte personer, flag, FN-UPU 41.500 forskellige udgaver, 100 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. Desuden 5-15% rabat ved større køb.K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: svenssonkarlerik44@gmail.com BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og nedre, poststempler, adressekort, brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: mail@groenphila.dk Pose/plukudvalg fra Skandinavien, Tyskland og Schweiz. Mærker ældre og nyere til enhedspris af 1 kr. (100 stk. 75 kr.). Gratis prøveudvalg med returporto. Frimmogens, Nørrebro 168, Boks 41, 5900 Rudkøbing, tlf. 6257 1712 - mail: frimmogens@ yahoo.dk Færøklip 100 stk. forskellige samt 1 miniark, mange højværdier, pænt stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip 100 forskellige, mange højværdier, pris kr. 190. sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank reg. 4770 - 4772381697 - Henning Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14, 8800 Viborg Skandinaviske og baltiske frimærker sælges. Pænt til luxstemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for at se om der er noget til samlingen - www. lux-stamps.dk - alle mærker står i AFA nr. så det skulle være nemt at finde. Rodekasse - indeholder mange områder, dog mest Europa. Løse mærker, restudvalg, indstiksbøger og kuverter. Varieret indhold med mange mellemgode. Både stemplet og postfrisk. Kan sendes som pakke med god frankering.Pris 350 kr. - evt. betaling med frimærker. Erik Vangsted, 21 26 55 06, erik.vangsted@skolekom.dk Norge, Island og Danmark inkl. Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i overskud efter at have samlet i mange år. Få en liste med priser tilsendt gratis. Evt. byttehandel kan laves. Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail. dk Godt tilbud: abonnement på nyudgivelser af danske frimærker incl. miniark, rund ellet hjørnestemplet. Tilsendes portofrit til DK og NO. Uforpligtende oplysninger ved henvendelse til emailadresse: jaks38@ stofanet.dk Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.dk Posthistorie - DK breve fra perioden 1950 og frem med div. pæne stempler til ½ AFA. Start en samling med 20 forskellige til 100 kr. med returret. Send mankoliste v. bestilling nr. efter AFA. Per Fruensgaard, Bredgade 115, 9830 Taars, tlf. 9896 1473 Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se Digitalt mikroskop - (fabriksnyt) til f.eks. udlån i din frimærkeklub sælges! Via mikroskopet ses tydeligt f.eks. varianter, skader på mærket, tydeliggørelse af svage stempler (bynavn + dato). forskel på store/små hjørnetal m.v. Alt hvad undersøges () forstørrer op til 500 gange) kan tages billede af til dokumentation. Pris kr. 350 + forsendelse. Yderligere info, bestilling: leifm469@gmail.com - tlf. 2119 4189 Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Gode kvalitetsudvalg sendes til interesserede klubber for intern cirkulation til fornuftige priser. Send gerne email for nærmere information janheick@gmail.com - Jan Hedegaard, Helga Pedersensgade 29, 02 tv, 8000 Århus Ø Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 roskildefrimont@hotmail.com 66 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 BYTTE Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen,Søndermarksvej 18, 01 0014, 8800 Viborg Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk SICC er en frimærke/kuvert klub med medlemmer fra hele verden. Klubben har nu uden stop kørt siden 11. marts 1981 og har ca. 400 medlemmer. Oplysninger/indmeldelseskema fremsendes mod kr. 12 i postfriske DK frimærker. Valdemar Leegaard, Postboks 26, 9681 Ranum Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Byttes - Tyskland, Berlin, DDR, Holland, USSR og Ungarn efter 1990 - indtil 500 stk. pr. gang. Flemming Stemann, Søparken 37, Sørbymagle, 4200 Slagelse. Email: stemann@ mail.dk Bytte: jeg søger mærker fra alle lande i Europa-USSR-USA, gerne efter mankoliste. Har en del byttemateriale. Alf Lambertsen, 5 rue Arago, F-66480 Maureillas, Frankrig mail: bente_floriane@yahoo.dk Søges: FØ, IS og SF stemplet fra 2001. Haves: frankeringsetiketter fra DK, FØ og GR. mange højværdier. Du får AFA + 50%. Niels Møller Andersen, Mariendalsvej 63B, 3. mf., 2000 Frederiksberg Haves brugsbreve fra mange lande, byttes mod tilsvarende, vil om muligt sende fra de lande eller områder du samler på. Valdemar Leegaard, Postboks 26, 9681 Ranum Søges N og S fra 2006. Haves: frankeringsetiketter fra DK, FØ og GR. mange højværdier. Du får AFA + 50%. Niels Møller Andersen, Mariendalsvej 63B, 3. mf., 2000 Frederiksberg Bytte: søger Finland, Grækenland, Portugal, Italien, Malta og Jugoslavien. Tilbyder: DDR, Vesttyskland, Berlin (postfrisk), Danmark, Grønland og Færøerne (postfrisk). Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg. Mail: leosteffensen@ hotmail.com Søger postalt brugt Afrika uden Sydafrika, Golfstater, Iraq, Syrien, Kolonier - herunder bedre australske stater. Latinamerika primært nyere især Peru, Bolivia og Chile efter 1990, diverse Asien inkl. Hong Kong, Macau og Thailand samt posthistorie Ethiopien. Modtager gerne tilbud. Tilbyder alsidigt efter ønske. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa. c.skau@tdcadsl.dk Gamle og nyere album med og uden frimærker, diverse brugte indstiksbøger mm. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke m.m. eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til: Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.dk Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring Findes der nogle som samler Danica? (Filatelistisk materiale med tilknytning til Danmark) Så vil jeg gerne bytte sysnpunkter og have kontakt. Finn Nielsen, Hebsackersgatan 8C, SE-25437 Helsingborg - mail: finn-nielsen@ telia.com Gamle samlinger udstykkes: udvalg eller efter mankoliste. Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Estland, Rumænien m.m. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke m.m. og andet overskudsmateriale. Tilbud til: Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.dk IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. 4-blokke danske pænt stemplede søges, evt. byttes med lign. eller pf. automathæfter 2 og 10 kr og ældre stemplet/ustemplet Frankrig,Schweiz, Luxembourg, nyere FDC Grønland, Færøerne (evt. til afvask) - eller andet. Tlf. 6617 2655 - 3070 2955 eller arnepnielsen@dsa-net.dk LITTERATUR Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 5384 kontonr. 0242802. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV Udstillingskataloget Hornslet 20-14 kan købes for 15 kr. plus porto ved henvendelse til Jørgen N. Møller på mqm@mail.tele.dk PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor Europas Fugle på Europas frimærker, version 7, 328 sider i farver og med spiralryg, 490 kr + porto. Steen Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600 Glostrup. sc@glostrupnet.dk www.egefrim.dk Pssst.....har du prøvet Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 67 Frankrig frem til 1960. Litteratur, specialkataloger, hæfter, artikler m.v. som indeholder beskrivels af de franske frimærker, tryk, typer, varianter, forsendelser, præfilateli, takstfortegnelser, stempler og andet filatelistisk frem til 1960 har interesse. Sprog: fransk, tysk, engelsk og dansk. SAmlre til udveksling af information, erfaring og gode tips og bytning søges ligeledes. Henvendelse: Torben Niese-Pedersen, tnp@nsh.dk - mobil: 2511 8878 Forskellige kataloger og årgange sælges. Byttes gerne med postfriske eller ustemplede danske frimærker til frankeringsbrug, også årsmapper, hæfter mm. Bundter og massevarer hele verden har også interesse. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.dk POSTKORT Postkort og breve fra Hallund (9700 Brønderslev) ønskes. Tlf. 4498 0817. Mail: splat@webspeed.dk Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk Postkort Fuglebjerg kommune og omegn, Vestsjælland samt motiver fra hele Danmark: Møller, fyrtårn, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge, Sverige, Finland har også interesse. Køb eller bytte, reelle priser. Enkelte kort eller små og større partier, hele samlinger. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@stofanet.dk Sporvogne i Odense. Postkort søges til samling. Særlig interesse har kort med motiver fra Bülowsvej. Her lå hovedliniens endestation før 1923 (ved Læssøegade). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M, tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@ sol.dk Søger postkort fra Skanderborg og omegn. F&B herregårde i farver fra hele landet samt Fritz Benzen postkort fra København. Købes eller byttes. Har mange kort fra hele landet. Kurt Jensen, Tlf. 4226 8660 - email: jensen.schmidt@gmail.com Københavns gadeliv og dansk industri - alle kort fra disse 2 serier fra København og omegn søges. Både S/H og koloreret kort har interesse. Jeg søger ligeledes butiks facader fra hele landet. Jeg køber gerne men har også mange kort at bytte med. Niels Vad, 4774 5736 eller nvad@webspeed.dk Jeg køber gamle svenske postkort, topografiske i god kvalitet. Ronald Fasth, Törnskatevägen 65, S-331 41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller 37016354. Mail: ronald.fast@bredband.net Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - kjaasum@online.no Jeg søger postkort fra Gesten (6621). Det kan være postkort med motiver fra Gesten, afsendt og afstemplet i Gesten eler postkort der på anden vis vedrører Gesten By. Henrik Sommerlund, Gråbrødregade 17, 2.tv., 6000 Kolding - sommerlundhenrik@ gmail.com Stjernestempel på postkort søges fra følgende byer: Gammelstrup, Halkjær, Hanbjerg, Henne, Hundstrup, Hyllerslev, Oxbøl, Skovsted, Vaarst, Vadum, Vrøgum og Vust. God pris gives. knud@ansholm.dk DIVERSE På vegne af Ældresagen i Egedal kommune bytter og rådgiver vi om frimærker hveranden fredag i lige uger kl. 10-12 i HEP-huset på Carlsbergvej 4 i Stenløse. Ib Petersson, 4717 2689 Hvis du har frimærker eller andet filatelistisk materiale til overs kan vi måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej 5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405 Søges til Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik - Nyere danske, svenske og norske frimærkeafklip, postkort fra DK, recepkuverter, glansbilleder, julekort, mønter og pegnesedler og frimærkesamlinger. Porto refunderes hvis ønskes? Send venligst til IGEN, Bogensevej 2-4, 5270 Odense S. frih003@gmail.com Tlf. 2936 6873 DFFs ungdomsarbejde modtager gerne materiale, bundter, afklip, småsamlinger mm. For lidt bedre materiale kan vi tilbyde at give skattefradrag, fordi DFFs er godkendt som velgørende organisation efter ligningslovens §8A. Kontakt venligst Nelly Kristensen eller Ib Krarup Rasmussen - gerne mail: danfil@danfil.dk eller tlf. 32 50 18 86. POSTKORT SÆLGES! NU OVER 10.000 POSTKORT PÅ NETTET. NYE KORT PÅ HVER DAG. KILOVARER – SAMLINGER – JULEARK WWW.SAMLERHUSET.DK POSTBOKS 14 - 3250 GILLELEJE samlerhuset@mail.dk - 4826 8540 68 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 36 82 42 E-mail: samleren@album.dk www.album.dk Mystamps.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV Mystamps.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 69 BYTTEDAGE 15/2 - Byttedag i Holstebro Holstebro Filatelistklub holder igen Bytte- og Frimærkemarked søndag den 15. februar 2015 kl. 9.30 – 15.00 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro. Det vil jo glæde os meget, hvis rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en god stemning og hygge samt et rigtigt godt humør hos de tilstedeværende. Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der tidligere er blevet så god en succes skyldtes dels, at alle handleborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt at pladserne ved byttebordene har været godt besat. 3 frimærkehandlere - Vestjysk Frimærkehandel, Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage med stande. Auktionsfir- maet ”SKANFIL” vil også være til stede for at vurdere frimærkesamlinger. Tag derfor ”bedstefars” samling med, ligesom den samling du har arvet. Få den vurderet, så du kan beslutte dig for, hvad du vil. Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns Møntklub - en god tombola vil ligeledes være at finde på frimærkemarkedet. Mange kræmmere fra et stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med mønter og poletter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør alligevel hos Sv. Erik Søndberg Larsen tlf. 97 42 20 02 eller hos Egon Jepsen tlf. 97 38 61 32 om borde, der kan ske uforudsete ændringer. Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et par indstiksbøger eller et par møntmapper er gratis. Optages mere end 1 siddeplads, betragtes det som et kræmmerbord, og der opkræves bordleje Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup Hallens cafeteria vil være åben, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere, og det er måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til samlingen Vi håber, mange også denne gang vil finde vej til et besøg på frimærkemarkedet, aftal evt. et møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre. 22/2 - Byttedag i Skive Skive Frimærkekub afholder byttedag søndag den 22. februar 2015. Byttedagen afholdes i Kulturcenger Limfjords flotte lyse lokaler på Skyttevej i Skive fra kl. 10 til 16. 216 sider med 550 postkort 249,95 lennart.weber@outlook.com www.webersforlag.dk 70 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 Byttedagen arrangeres i samarbejde med Skive Møntklub, som vil være til stede på byttedagen med udstilling og med mulighed for at få vurderet alt inden for mønter og sedler. Her vil være mange handlerborde og kræmmerborde med et stort udbud af frimærker. Det er muligt at reservere handlerborde ved henvendelse til Børge Sunesen på tlf.nr. 9754 1012 - 4048 5410. Som sædvanligt er der også gratis bytteborde, som kan benyttes til at bytte ved samt stort gratis „Ta‘ selv“ rodebord. Alle fremmødte kan gratis få et lod og dermed deltage i lodtræknigen om et skillingsbrev, og til alle fremmødte børn vil der være en gratis pose med frimærker. Dagen igennem vil der være chance for at vinde i klubbens tombola med 100 flotte frimærkegevinster. Der afholdes formidlingsauktion som afvikles fra kl. 14, med gennemsyn fra kl. 12, og der plejer at være mange fine auktionslot. Der er gratis adgang hele dagen for alle, og Kulturcenter Limfjords cafetaria er åben hele dagen, så sæt kryds i kalenderen med det samme. 22/2 - Byttedag i Vejen Vejen og Omegns Frimærkeklub afholder byttedag i ”Pavillonen” v/VUC, Baungårdsvej 2, Vejen, søndag den 22. februar 2015 kl. 10-16. Der er gratis adgang. Vi får besøg af en frimærkehandler. Der forefindes stort byttelokale, og der vil være anvisningssalg med mange gode lots. Håndmadder, pølser og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Reserver dagen og velkommen til Vejen. 22/2 Den Københavnske Filatelistdag i Herlev Filatelistdagen 2015 afholdes af Herlev Frimærkeklub og foregår i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, søndag den 22. februar kl. 10-16. Der er gode parkeringsforhold, og fra Herlev Station kører buslinjerne 165 og 168, der har stoppeste ved Medborgerhuset. Tre frimærkehandlere, Christies Stamps, De Blå Antikvariater og Kim Taylor Frimærker, har meldt deres deltagelse. Vi vil meget gerne have specialklubber og -grupper til at komme og vise, hvad man også kan samle på. Hvis I er en klub eller gruppe, der har lyst til at vise jeres samleområde, så kontakt Herlev Frimærkeklub (tlf 44 94 69 53 eller mail raap@adslhome.dk) inden 20. januar for nærmere aftale. Kl. 13 er der auktion. Indlevering kan ske kl. 10-12. Ved indlevering på dagen modtages der højst 5 lots pr. person, og limit skal være mindst kr. 25. Sælger betaler 10% i salær af solgte lots. Købere betaler ikke salær. Cafeen i Medborger huset er åben på dagen. Vi regner med at se mange fra København, Sjælland og Skåne til en hyggeligt dag blandt samlere. 22/2 - Byttedag i Nørre Alslev Nordfalsters Frimærkeklub afholder byttedag på biblioteket i Nørre Alslev, Helene Strangesvej 1 søndag d.22.febuar 2015 fra kl. 10-16. Byttedagen er sædvanligvis velbesøgt, også af lokale samlere, som kigger ind. Der vil være handler stand og en god tombola. Vort cafeteria serverer håndmadder og sædvanelige drikkevarer til rimelige priser. Byttedagens auktion starter kl.14.00, og der er eftersyn fra k.12.00. Der er gratis adgang for alle hele dagen, så vi siger velkommen til en hyggelig byttedag i Nørre Alslev d. 22 feburar. 1/3 - Byttedag på Amager Frimærkeøen Amagers store årlige byttedag afholdes i 2015 søndag den 1. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300 frimærkesamlere. Buslinjerne 5A og 36 kører lige til døren Linie 36 kommer fra Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: niels@lenifrim.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 71 Tårnby Torv og Station. Bus 2A kører til hjørnet af Saltværksvej, Kastrupvej, har forbindelse med Lufthavnsmetroen på Kastrup Station. Kørende bilister kan parkere i skolegården og udenfor. Vær opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor. Derfor gør søndag den 1. marts til en rigtig hyggelig og god frimærkedag. Tag familien og gode venner med, samt andre frimærkesamlere til Frimærkeøen Amagers årlige byttedag. Det er måske den dag, hvor du gør et godt frimærkekup, eller finder et længe savnet frimærke. Måske er det dagen, hvor du får skabt nye spændende og interessante frimærkeforbindelser. På dagen afholder vi også en stor auktion med op til 200 numre. Der er gode muligheder for, at købe mad og drikke til meget rimelige priser i cafeteriaet, Der bliver også påtænkt afholdelse af et lotteri. Der bliver også lodtrækning om pæne mødepræmier i løbet af dagen på entrebilletterne, Disse er skænket af Frimærkehandler Erik Schrøder og andre handlere som vil være til stede med deres store alsidige udvalg. Byttedagens arrangører er de 4 Klubber/foreninger på Amager. Amagerland Frimærkeforening. Sundby frimærkeklub, Amager Frimærkeklub og SAS filatelistklub 7/3 - Byttedag i Esbjerg Esbjerg Filatelistklub afholder lørdag den 7. marts 2015 stor byttedag med anvisningssalg i Aktivitetshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg fra klokken 10-16. Der kan bestilles borde a kr. 50. Anvisningssalget med ca. 300 lots starter kl. 13.15 med eftersyn fra kl. 12.45. Bytteborde og anvisningslister kan bestilles og rekvireres hos: Knud Erik Pedersen tlf. 7515 6137 eller Benny Christensen tlf. 2331 2245. Kaffe, øl og vand og diverse madvarer kan købes til rimelige priser. Der er gratis entre. officielt klokken 14.00 samtidig med at formidlingssalget starter. Eftersyn fra klokken 12.00 . Der er besøg af frimærkehandlere med et alsidigt udvalg. Gratis ADGANG - Gratis bytteborde. Der tilbydes fortæring til rimelige priser. Info om dagen fås hos Jørgen Andersen tlf: 9884 3397 Mail: jhk77@andersen.mail.dk Vel Mødt 7/3 Byttedag i Hedehusene Fløng – Hedehusene Frimærkeklub afholder byttedag lørdag den 7. marts 2015 i Hedehusets store sal, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene kl. 10 – 15. Der afholdes byttedag med Damsø og fælles venner fra Tyskland, der besøger os. Kom og få en hyggelig dag, Besøg handlerstanden fra Amager, og prøv vores tombola. Der er gratis adgang. Denne dag er der ingen forplejning, ud over kaffe vand og øl, men bymidten er lige rundt om hjørnet hvis der er ønsker om at proviantere. Det er ikke muligt til denne dag at reservere borde. Klubbens hjemmeside er www.hedefrim.dk Vel mødt ! 8/3 - Byttedag i Køge Køge Frimærkeklub afholder den årlige byttedag søndag den 8. marts 2015 i Rishøj Idrætscenter kl. 10,00-16,00. Klubben har igen i år lejet den store hal, så der er rigelig plads. Bytteborde kan lejes til 100 kr. for et bord 1 x 2 meter. Bordene kan reserveres på tlf. 5665 0688 eller 5665 8450. De reserverede borde skal være taget i brug senest kl. 9,30 ellers bortfalder reservationen. Klubben håber at se mange frimærke-, postkort og møntsamlere fra nær og fjern. Østsjællands Møntklub deltager med en propagandastand. Der vil være en frimærkehandler med stand. Klubbens kvartslampe vil være til dispotion. I hallens cafeteria kan der købes mad og drikkevarer. Der kører bus fra Køge og Roskilde. Kommer man fra nord ad motorvejen, køres der af ved Solrød syd og køres til venstre ad vej 6, derefter til højre ad 151 til 3. lyskryds og drejes til højre ad Ølsemaglevej og følg skiltene til Rishøj Idrætscenter. Kommer man fra syd ad mo- 7/3 - Bytte- og samlermesse i Hjallerup Østvendsyssel Frimærke- & Møntklub 1999 holder Bytte- og Samlermesse lørdag den 7. marts 2015. Sted: Hjallerup Skole, Idrætsvej 6,Hjallerup. Der er rimelige parkeringsforhold i nærheden. Arrangementet starter klokken 10.00 og slutter 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 22/3 - Byttedag i Nyborg Nyborg Filatelist-Klub afholder byttedag søndag den 22. marts 2015 i Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg fra kl. 10-16. Der vil være flere handlere til stede, og det vil også være muligt at gøre en god handel på vort anvisningssalg. 28/3 - Byttedag i Viborg Byttedag i Viborg afholdes som sædvanlig sidste lørdag i marts måned dvs. næste byttedag er lørdg den 28. marts 2015. Byttedagen afholdes i de gode lyse lokaler i Kasernehallen (hal 4), Tingvej 17, Viborg, hvor der er gode parkeringsforhold tæt ved indgangen. Da næsten alle handlere og krejlere traditionelt genbestiller standen til næste år, er der kun ganske enkelte ledige pladser, da vi har sat en begrænsning på salg af borde til 80 stk. Pris for køb af borde er kr. 75 og bestilling skal ske hos klubbens kasserer Svend Åge Jensen på e-mail: saajensen2@gmail. com eller tlf. 2013 4495. Der er opstillet nogle bytteborde, der kan benyttes gratis til bytning af frimærker, mender må ikke handles ved byttebordene. Vores tombola er spækket med mange gode gevinster, der sponsoreres af byens og omegnens handlende, hvilket vi er meget taknemmelige for. Cafetten er leveringsdygtig med drikkevarer og lidt spiseligt til rimelige priser. Ungdommens Filateli vil være på plads med materiale og gode råd til børn om frimærkesamleri. Der er gratis adgang i åbningstiden, der er kl. 10-15. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 73 torvejen skal man køre fra ved Køge nord og dreje til højre ad Lyngvej og derefter til venstre ad 151 og ved 2. lyskryds til venstre ad Ølsemaglevej og følg skiltene til Rishøj Idrætscenter. Der vil blive trukket mødepræmier kl. 14,00, entreen er igen 10 kr. 9/3 - Byttedag i Struer Struer og omegns frimærkeklub har byttedag den 8. Marts fra kl. 10.00- 16.00. Der er stor tombola. Der kan købes mad og drikkevarer. Kræmmerboder kan bestilles på tlf. 9785 3218 eller 2175 6239. Det er gratis. Det foregår i vore sædvanlige lokaler Drøwten 1 7600. Struer. 14/3 - Posthistorisk Dag i Odense Dansk Posthistorisk Selskab afholder - traditionen tro - ”Posthistorisk dag” d. 14.3. 2015 kl. 13-18 på Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 5000 Odense. Der er byttedag for alle interesserede fra kl. 13 -16. Her vil der være samlere og handlere tilstede med kassevis af forsendelser Fra kl. 16-17 afholdes ordinær generalforsamling. Kl. 17- ca.18 afsluttes selve byttedage med et posthisorisk foredrag. Kl. 18 til ca. 21 er der spisning for de medlemmer, som har til- meldt sig - og betalt til kassereren. Mød op til en hyggelig dag og få nyt materiale med hjem til samlingerne. Hotel Ansgar ligger nogle få hundrede meter fra Odens Station. Som ”bilende” gæst skal man i god til forud orientere om vejene ind til Ansgar, da der i øjeblikket foregår omlægninger af visse færdselsårer. 15/3 - Byttedag i Nakskov Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag søndag den 15. marts i Nakskov på Marienlystvej 21 fra kl. 10-16, OG IKKE 23. MARTS SOM DER STÅR I DFT. Der vil være auktion kl. 13.30 med Jørn Nybo fra Ringsted med 200 numre. Der er tombola og ta‘ selv bord. Der kan købes mad og drikke til rimelige priser. Så kom og gør nogle gode handler eller bytninger, så hullerne i samlingerne bliver fyldt ud. 12/4 - Samlermessen 2015 i Nykøbing F Søndag d. 12. april afholder Nykøbing F. Frimærkeklub sin årlige „Danmarks Største Samlermesse“ i Nykøbing F. Hallerne Nørre Boulevard 4A fra kl. 10.00 til 16.00. Der er særdeles gode parkeringsforhold, og hallerne ligger i gå afstand fra stationen, ca. 800m. Hallens restaurant og cafeteria vil være åben, med mulighed for at købe mad og drikkevarer til rimelige priser. En lille bøn ! De af jer som har meget materiale med, bestil et handlerbord i Hal 1 til kun 175 kr. og 150 kr. i Hal 2. Det gør det meget lettere for jer, os, og de gæster som blot kommer for at bytte. På forhånd tak. Spørgsmål og bestilling af handlerborde kan ske på tlf. 54 43 61 64 eller mail: linevej1@hotmail.com Vi ses den 12 april. Nykøbing F. Frimærkeklub 19/4 - Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 19. april 2015 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved Hallen. Byttemødet er fra kl.10 til 15, der er flere frimærkehandlere og en mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 55 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2013. På byttemødet vil der være rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere, ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har Aktivgruppen på Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker. Entre for voksne kr. 20 - børn gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På gensyn i Faaborg den 19. april 2015. 26/4 - Samlermesse i Brovst Samlermesse 2015 søndag d 26 April kl 10 til 15 i Brovst Sportsog Kulturcenter. Mønt- og frimærkeklubben Han Herred arrangerer samlemesse i Brovst Sports- og kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst. Vi får besøg af frimærke- og postkorthandlere. Der vil være krejler- og bytteborde, hvor der er rig lejlighed for handel og bytteri. Krejlerborde kan bestilles hos Bjørn Nørskou tlf. 9823 1775 eller via mail Kmose@mail.tele.dk, til en pris af kr. 65 pr. bord. Der er fri entre, og der vil være gevinster på indgangsnummeret. Foreningen udstiller egen samling af af frimærker med lokale stempler. Der er gode parkeringsforhold. Mulighed for at købe morgenmad og frokost i centret. Vi ses i Brovst. www vf-auktion.dk Online auktioner Gratis auktionskatalog Over 10.000 lots hver måned Haydnsvej 2, 4. sal 2450 København SV Tlf. (+45) 36 16 00 84 auktion@vf-auktion.dk 74 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 ,00 2014 NR ha’s da Cun Tristan istorie Posth 26 Side ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da · 75. OBER . 5 • OKT • LØ ÅRGANG KR. 60 SSALG ,00 .6 • 2014 NR 1920 ningen Genfore k Kommando rjys – Sønde 20 Side SY D 18 FR .-1 IM Es 9. o EX kil kt 20 str o b 1 4 up er KR. 60 SSALG Kø b df elle f-n r GR etsa sælg AT lg. på IS! dk 2014 NR • LØ GANG 75. ÅR GUST · . 4 • AU ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked. . BER · 75 DECEM • LØ ÅRGANG KR. 60 SSALG ,00 imærke første fr t mærke! s k r a m a Dan .B.S.“ – et rab „FIRE R Side 6 ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif st Forb ks størst ks Filateli Danmar Danmar af et k Udgiv nfil.d www.da ve! Gratis ga di ær Katalogv 250 kr Som abonnent har du også adgang til den lukkede del på www.danfil.dk med et væld af information, samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek. Abonnement for 6 numre koster kun 350 kr. om året, inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af 6000 frimærkesamlere. Bestil abonnement på 2015 NU – og få tre numre af 2014 gratis med! q q Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub. Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2015 til 350 kr. Navn: __________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Post nr.: _________ By: ___________________________________ Alder: __________ Tlf.: __________________________________ E-mail: _________________________________________________ Beløbet indbetales til giro 9 34 01 06 Kuponen sendes til: Danmarks Filatelist Forbund Priorparken 860 DK-2605 Brøndby Tlf.: 32 50 18 86 Mail: danfil@danfil.dk KALENDER Byttedage - 2015 15/2: 22/2: 22/2: 22/2: 22/2: 1/3: 7/3: 7/3: 7/3: 8/3: 8/3: 14/3: 14/3: 15/3: 15/3: 22/3: 22/3: 28/3: 2/4: 12/4: 19/4: 23/4: 26/4: 2/5: 3/10: 11/10: Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 9.30-15 Byttedag i Skive, Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 10-16 Byttedag i Nørre Alslev, Biblioteket, Helene Strangesvej 1, 10-16 Byttedag i Vejen, Pavillonen v/VUC, Baungårdsvej 2, 10-16 Den københavnske Filatelistdag, Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 10-16 Byttedag på Amager, Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup, 10-16 Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole, Idrætsvej 6, 10-14 Byttedag og anvisningssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 10-16 Byttedag i Hedehusene, Hedehusets Store Sal, Hovedgaden 371, 10-15 Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10-16 Byttedag i Struer, Gimsing Sognegård, Drøwten 1, 10-16 Posthistorisk Dag i Odense, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 13-18 Frimærkets Dag 22 forskellige steder i landet Byttedag i Odder, Houhallen, 10-16 Byttedag i Nakskov, Marienlystvej 21, 10-16 Byttedag i Nybirg, Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, 10-16 Byttedag i Ringsted, Anlægspavilonen, Tværalle 5, 10-16 Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Byttedag i Hurup (Sydthy), Åbakken Samlermesse i Nykøbing F, Nykøbing F. Hallerne, Nørre Boulevard 4A, 10-16 Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15 Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 - eftersyn fra kl. 19 Samlermesse i Brovst, Brovst Sport- og Kulturcenter, Damengvej 2, 10-15 Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen Byttedag i Hjørring (bemærk flyttet pga. Silfi 2015) Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 9.30-15 Webbutik www.fbanke.com ca. 25 nye objekter månedligt Nyhedsmail hver måned Posthistorie & Frimærker Danmark · Dansk Vestindien Slesvig · Island · Grønland · Færøerne Du kan altid se den opdaterede liste over byttedage, udstillinger og arrangementer på www.danfil.dk 76 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 KALENDER Udstillinger og messer - 2015 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo Djurs 15 - klubudstilling i Rodskov, Hovgårdvej 3, 28.-29. marts (arr. Djursl. Fil. Højskole) London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 14.-19. august 2015 National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen. Øpost 2015 - klubudstilling i Ringe, Midtfyns Fritidscenter, Søvej 34, 10.-11. oktober, Nordia 2015 i Täby, Sverige, 30. oktober-1. november KPK 127 - klubudstilling i København, Vartov, 21.-22. november Udstillinger og messer - 2016 2016: 2016: 2016: 2016: Klubudstilling i Fredericia, 12.-13. marts 2016, Elbohallen, Hal 2, Tingvejen 24, Taulov Klubudstilling i Hornslet 20-16, 2.-3. april, Oasen (arr. Hornslet Frimærkeklub) Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center National udstilling i Birkerød, 5.-6. november Udstillinger og messer - 2017-18 2017: 2017: 2017: 2018: Finlandia 2017, FEPA-udstilling, 24.-28. maj Nordia 2017 i Vejle - 27.-29. oktober i DGI-Huset Klubudstilling i Randers, 11.-12. november Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt Årets største udstilling i Sverige - tre timer med tog fra København Velkommen til Värnamo til den nationale og regionale udstilling WERNAMO2015 13.-15. marts 15 handlere hvoraf to danske samt 15 andre stande indenfor filateli, mad, mønter med mere. Flere foredrag, to auktioner. Billig indkvartering. 100 meter fra jernbanestationen. Læs mere på http://värnamo.nu/wernamo2015/ Med støtte fra PostNord, Facit og Postiljonen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015 77 DFF’s medlemssalg Køb og sælg uden gebyr eller salær Gratis at oprette dig som bruger* Gratis at oprette salg Sælg på auktion eller fast salg Intet succesgebyr uanset pris Køb uden gebyrer * Man skal være medlem af DFF for at sælge. Opret dig gratis som bruger Tast danfil.dk – klik på Netsalg – eller tast direkte dff-netsalg.dk 78 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015 DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie KONTOR: Kontoret er flyttet BESTYRELSEN: Ny postadresse: Priorparken 860 2605 Brøndby Tlf: 32 50 18 86 Email: danfil@danfil.dk Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: danfil@danfil.dk Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: thilkjaer@privat.dk Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: nk@danfil.dk Charlotte Stryhn Nr. Alslev Syrenvej 19 4840 Nørre Alslev T: 22 90 15 43 E:cstryhn@gmail.com Jan Læby Skrænten 8B 4220 Korsør T: 58 37 14 29 E: janlaeby@live.dk Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: 29 67 76 56 E: tom51omvendt@live.dk Irene Henriksen Gartnervænget 36 6855 Outrup T: 75 25 87 68/40 11 87 68 E: ihen54@gmail.com DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: danfil@danfil.dk eller ibkrarup@mail.dk Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: tl@danfil.dk Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, dead lines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: danfil@danfil.dk. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further information. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to danfil@danfil.dk Abonnement 2015: Indland: 350 kr. til giro 934 0106 el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106 SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK33 3000 0009 3401 06 Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 5.500 stk. Udgivelsesplan for 2015: ISSN 0903-2444 Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 9. februar 2 1. marts 6. april 3 1. maj 1. juni 4 1. juli 24. august 1. september 12. oktober 5 6 1. november 14. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 2015 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk 79 Sælg frimærker Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk For yderligere information kontakt venligst: · I København, Lars G. Jørgensen på lgj@bruun-rasmussen.dk eller 8818 1211. · I Aarhus, Torben Ringtved på tr@bruun-rasmussens.dk eller 8818 1225. Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Priorparken 860, DK-2605 Brøndby. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk. ID-nr. 42179
© Copyright 2024