BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck
Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck Falck har gennem årerne anvendt mange kræfter på, at ambulanceselskabet kunne beholde sin dominerende stilling på det danske marked. Men metoderne synes at være uortodokse: Blandt andet har en af de hårdeste kritikere af konkurrenten BIOS, folketingsmedlem Karsten Hønge (SF), modtaget et større pengebeløb af en klub for Falckreddere, som er delvist finansieret af Falck. Ikke mindst i de seneste måneder har der været skudt hårdt mod BIOS, som har skubbet Falck ud i Region Syd. Angrebet mod BIOS er altså understøttet økonomisk af Falck og faciliteret af reddere i Falck, der har benyttet deres medlemskab på højeste niveau i brancheorganisationer til at kritisere den nye operatør offentligt. De ser også ud til at have allieret sig med politikere, hvoraf nogle altså har fået penge. Hensigten med angrebene har angiveligt været at udbrede budskabet om, at de nye konkurrenter til Falck, senest BIOS, manglende faglig indsigt, og at beredskabet var så ringe, at det kun var et spørgsmål om tid før kaos indtraf. Senest har den mest ophidsede debat fundet sted i Region Syddanmark, hvor ambulancekørsel og tænkte scenarier om liv og død i månedsvis har været et ekstremt følelsesladet emne blandt borgere og politikere. Sagen er blevet heftigt debatteret på mange medieplatforme, herunder sociale medier. Også Falcks adm. direktør Allan Søgaard Larsen har deltaget i balladen. Han har kaldt prisen fra den hollandske virksomhed BIOS, der har indgået kontrakt med regionen i 10 år, for ”urealistisk” lav. BIOS kører årligt for cirka 60 mio. kr. mindre end Falck i regionen. Falcks modvilje til at overdrage opgaver Problemet har været, at BIOS i opstartsfasen har haft mere end almindelig svært ved at hyre primært tidligere reddere fra Falck til at køre sine ambulancer - og dermed udfylde vagtplanerne og løse opgaven for regionen. Falcks angivelige modvilje til at hjælpe BIOS i gang har ført til, at Falck blev indkaldt til en kammeratlig samtale med regionen d. 6. maj, hvor det overfor Falck blev ”slået fast”, at Falck er ”forpligtiget loyalt at medvirke til en smidig overdragelse af opgaverne til en ny leverandør” – altså BIOS. Men Falck har efter det oplyste været kreativ med at få reddere væk fra Region Syd. I en intern Falck-mail fra 31. august om et ”Ekstraordinært møde” i Falcks lokaler i Skejby, hvor regionsdirektør Gunnar Thykjær var ordstyrer, står, at reddere fra Region Syd ville blive i Falck, og at det var løst ved at overflytte dem til Region Midtjylland, men: ”De reddere, som har fået ansættelse i Region Midt refererer fagligt ind til ledelsen i Region Midt, men administreres (styres) fortsat af Region Syd.” Redderne kom til stationer i Tarm, Brande og Horsens, og blev indkvarteret Fortsættes næste side... LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 29/2015 NYHEDSANALYSER Side3Det sagde Finanstilsynets nye direktør om banker Side4Realkredit ser kun svag øgning i pantsikkerheder Side6Bosse viser vej for banker uden klar strategi Side7Private velhavere investerer nu i kapitalfonde Side8Nationalbankens stresstest allerede skudt ned Side9Nationalbanken om bank stresstesten Side10 Carlsberg hårdt presset efter CFO-exit og fusion TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING Side11 Leasing overtager bankernes finansieringsrolle Side12 Boom i leasing til landbrug med til at sikre vækst Side14 Øgede kredittider med til at trække factoring frem OVERBLIK & KONJUNKTUR Side15 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side16 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side17 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side18 Valgkamp i USA får konsekvenser fra nu af Side19 Advarselssignaler hober sig op for dansk økonomi MARKEDSOVERVÅGNING Side20 Langsommere amerikanske rentestigninger Side21 Pres på lange renter den kommende tid Side22 Norske kroner kan blive ramt af rentenedsættelse Side23 Finanskalender & Boligrenter Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 2 BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck ...fortsat fra forsiden i beboelsesvogne, Falck havde lejet. Spørgsmålet er, om der har været et reelt behov for de nyoprettede stillinger eller om der var et element af obstruktion. Det har altså været et højspændt politisk drama, hvor mange forudsagde, at med en udenlandsk operatør, ville det hele falde på gulvet. I det, som kunne ligne det afgørende øjeblik for BIOS’ aftale med regionen, tilbød Allan Søgaard Larsen, at Falck ville redde situationen ved at forsætte med sin kørsel til en pris, der matchede BIOS plus et opstartsgebyr. Politisk blev det besluttet, at BIOS beholder sin kontrakt. Men var der blevet taget imod Falcks tilbud, hvilket antageligt var tæt på, ville konkurrencesituationen for alvor være præget af den monopollignende tilstand, som Rigsrevisionen beskriver den. Tilbage af private firmaer på området ville kun være Responce, som også skal køre for Region Syd. Virksomheden har ikke haft svært ved at hyre reddere til den nye opgave. Måske fordi Falck købte Responce i august. Ukritisk pressedækning Meget tyder altså på, at Falckreddere har arbejdet for, at BIOS skulle knække nakken, og den nationale og lokale presse har i vid udstrækning ukritisk videreformidlet skarp kritik af BIOS fra især regionens to SF-politikere. De mente først at vide, at BIOS-ambulancerne slet ikke kom til at køre. Seneste kritik fra Ida Damborg kom fredag, hvor hun kaldte BIOS´ ageren for uholdbar, uprofessionel og chokerende. For få uger siden ville Karsten Hønge kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et samråd om BIOS. I slutningen af august blev det afdækket af den lokale presse, at Karsten Hønge havde fået 10.000 kr. til sin valgkamp af Reddernes Landsklub, der selv skriver, at de i 40 år har: ”været det samlende forum for Falckredderne i provinsen.” Bestyrelsesformand for Falckredderne, Vagn Flink, sagde i den forbindelse, at: ”Karsten Hønge har bekræftet, at vi bare kan kontakte ham på Christiansborg, så vil han tage de drøftelser med os, og gøre hvad han kan for redderne.” Karsten Hønge skrev i en mail som TV2 Syd fremlagde som dokumentation, at var pengene kommet direkte fra Falck: ”ville han have afvist det”. Landsklubbens økonomi er i høj grad baseret på direkte og indirekte økonomisk støtte fra Falck. De nu 4.000 medlemmer betaler et kontingent på 28 kr. om måneden – samlet 1,34 mio. kr. De 11 medlemmer af Reddernes Landsklubs bestyrelse er fuldtidsansatte i Falck. De går til bestyrelsesmøder i klubben, hvor kun Falck reddere kan optages som medlemmer, uden at blive trukket i løn fra Falck. I overenskomsten står direkte, at ”bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes Landsklub samt bestyrelsesmedlemmerne i fællesklubben har tjenestefrihed og sædvanlig løn ved deltagelse i bestyrelsesmøder.” Videre oplyses, at formanden får stillet en sekretær til rådighed betalt af Falck: ”Stk. 2. Der ansættes en sekretær i Reddernes Landsklub med reference til Landsklubformanden. Løn følger niveauet for en fællestillidsrepræsentant, jf. § 10, stk. 2.” Falck oplyser, at det har overenskomst med 3F ikke med Reddernes Landsklub, og det er op til 3F, hvad de vil bruge deres penge til. Endvidere finder Falck, at det er helt normalt at give tjenestefrihed til faglige repræsentanter, der deltager i et bestyrelsesmøde som i den private Reddernes Landsklub. I et nyhedsbrev fra september 2014 skrev Vagn Flink, at Responce var i gang med at hyre tyske reddere. Det fik adm. direktør i Responce, Michael Sørensen, op af stolen: ”Det er utroligt, at Vagn Flink, som også er bestyrelsesmedlem i Falck, sender sådanne løgnehistorier ud. Hans nyhedsbreve er faktuelt forkerte og kun skrevet for at sprede frygt hos redderne. Indholdet er fordrejet og slet ikke sagligt.” Vagn Flink er tillige medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Lundbeck Fonden, storaktionær i Falck. Responcedirektøren kaldte klubben: ”en intern propagandakanal i bedste DDR-stil”. Falck oplyser, at Falck ingen mening har om Vagn Flinks indlæg, da Falcks medarbejderne er: ”...velkomne til at benytte sig af deres ytringsfrihed.” På de sociale medier og på mediernes debatsider har BIOS også været i den sorte gryde. Som på Facebook gruppen med 4.300 likes: ”NEJ TAK TIL BIOS AMBULANCE !” Gruppen vil have ”anerkendte” Falck tilbage. Med BIOS risikerer det at: ”koste menneskeliv på baggrund af regionens budgetbesparelser.” Region Syds politikere er meget opmærksomme på, om BIOS overholder de såkaldte responstider. Den 6. september i år meldte regionen ud, at: ”De to sundhedsdirektører understregede, at responstiderne for de første fem dages kørsel ligger fornuftigt og inden for den margin, som Falck præsterede i de sidste tre måneder før BIOS og Responce overtog opgaven med ambulancekørslen.” Det betyder ikke, at alt er fryd og gammen. BIOS fik atter en opsang af regionsrådsformand Stephanie Lose (V): ”det er et alvorligt problem, at BIOS ikke har fuldt overblik over deres vagtplaner”. Det skal hurtigst muligt blive langt bedre.” I dag er Falcks eneste private konkurrent i Danmark Lars Abild NYHEDSANALYSE:FALCKPENGE TIL POLITIKER, DER KRITISERER BIOS - side 2 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 3 Det sagde Finanstilsynets nye direktør om banker Om godt en uge tiltræder Finanstilsynets nye direktør Jesper Berg stillingen som daglig leder af tilsynet med den danske finanssektor. Ikke mindst i den finansielle sektor vil der fra første færd være ekstremt stor interesse for at afkode hans meldinger om den fremtidige myndighedsregulering. Af gode grunde ønsker Jesper Berg, som kommer fra Nykredit, endnu ikke at åbne for posen. Og han har også en bestyrelse at referere til, så han bestemmer ikke det hele selv. Men for at give en forsmag, på Jesper Bergs tidligere meldinger, gennemgår vi her udvalgte synspunkter fra hans kommentarer og præsentationer de seneste år. Ikke dermed sagt, at de afspejler hans fremtidige synspunkter. Blandt andet har vi jo set en tidligere direktør for Finanstilsynet, som nu er direktør i bankernes brancheforening, pludselig skifte holdning om offentliggørelse af tilsynsredegørelser, som ellers giver nogle af de vigtigste offentlige informationer om sundhedstilstanden i bankerne. Jesper Bergs synspunkter har gennem årene ikke mindst kredset om den vigtige balance mellem (stram) regulering og sikring af frie markedskræfter for udlånsvirksomhed. Med ord som ”regulerings tsunami” kunne der ligge en antydning af, at bankerne måske kan se frem til enklere regulering. På den anden side lægger Berg også vægt på tillid til bankerne. I en kronik skriver han: ”Finanskrisen har givet anledning til en tsunami af forslag om, hvordan vi undgår fremtidige kriser. I EU har man vedtaget det formentlig største lovkompleks nogensinde med henblik på at stramme reguleringen af banker(…). Der er ikke tvivl om, at kapital- og likviditetskravene var for lempelige før finanskrisen. Spørgsmålet er, hvor højt de skal op, og om der er behov for andre tiltag.” Omkring tilliden til bankerne skriver han: ”Det er nødvendigt for finanssektoren at genetablere tilliden fra manden og kvinden på gaden. Det kommer desværre til at tage tid. Det er ikke alene et problem for finanssektoren, men også for Danmark og den vestlige verden generelt. Det er et problem for andre end finanssektoren, fordi en forudsætning for bedring i økonomien er, at der er tilstrækkelig finansiering. Det forudsætter en finanssektor, der fungerer, og det sker kun, hvis der er tillid til den.” Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at brede dele af underskoven i dansk erhvervsliv fortsat undgår at låne penge i banken, fordi de kan huske, hvordan de blev behandlet under finanskrisen. For dem, der vil låne i bankerne, lægger skærpede kapitalkrav også en dæmper på tingene. Som det fremgår af temaartikel i denne udgave om erhvervsleasing sker der for tiden et skift fra bankbelåning til leasing, fordi det bedre kan betales sig i forhold til kapitalkravene. Jesper Berg skriver også, at ”det er svært at regulere optimalt, men det er nemt at skrue op for reguleringen af banker og realkreditinstitutter. De er veldefinerede juridiske enheder. Opgaven bliver straks sværere, når det drejer sig om skyggebankssystemet (…). Vi skal passe på, at vi ikke bygger en finansiel Maginot-linje, som det finansielle system kører udenom, ligesom Tyskland kørte uden om den franske forsvarslinje i begyndelsen af Anden Verdenskrig. Der skal findes en fornuftig balance mellem at sikre det finansielle system og pålægge det så mange omkostninger, at man bremser opsvinget eller promoverer alternativer, der er mindre stabile og mere uigennemskuelige.” Jesper Berg påpeger, at det gik ekstra galt for den daske banksektor, fordi der blev slækket for meget på kapitalkravene: ”Derfor har vi denne gang set en regelbaseret tilgang både før og efter krisen. Lempelser i både internationale kapitalkrav og regnskabsregler før krisen indebar, at danske pengeinstitutter denne gang var meget dårligt polstrede. Den hårde opstramning af både kapitalkrav og regnskabsregler i krisens første år har i et finansielt stabilitets perspektiv været ligeså uhensigtsmæssig. Den danske læringsproces har denne gang - indtil videre - mest markeret sig med sit fravær. Vi har behov for en proces, der fokuserer på læring. Der er en række konklusioner, som det er nemt – for nemt - at drage, også politisk.” I forlængelse af sin bog ”Finansernes Fald” fra 2009 – med tilføjelsen ”den perfekte storm og den genfødte tro på reguleringens velsignelser”, opstillede Jesper Berg ti bud for at skabe sunde banker: Blandt andet om ”øget investor og forbrugerbeskyttelse,” hvad der ikke trækker mod hemmelige tilsynsredegørelser. Et bud lyder også, at der bør samordnes med et ”integreret makro- og mikrotilsyn,” hvor opgaverne i dag er fordelt mellem Nationalbanken og Finanstilsynet. Om det Systemiske Risikoråd skriver han, at ”en af de største farer ved den nylige etablering af Det Systemiske Risikoråd, der med Nationalbanken i førersædet skal overvåge den finansielle stabilitet, vil være at tro, at vi dermed har sikret os mod fremtidige kriser.” Endelig påpeges, at ”daglige ledelser og bestyrelser skal gøres mere ansvarlige.” Netop (tidligere manglende) ansvarlighed i bankledelserne må ses som en af de største udfordringer i dag, da ledelseskulturen ikke er ændret meget, men fortsat beskyttet af stemme- og ejerrets begrænsninger, og indirekte valg gennem repræsentantskaber. MWL NYHEDSANALYSE: DET SAGDE FINANSTILSYNETS NYE DIREKTØR OM BANKER - side 3 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 4 Realkredit ser kun svag øgning i pantsikkerheder Billedet af et opsving i priserne på det danske boligmarked bliver godt og grundigt skudt ned af realkreditinstitutterne, der over de seneste år kun har set en ganske svag forbedring i forhold til de underliggende pantsikkerheder. Realkreditsektoren skal løbende opgøre de såkaldte Loan-To-Value (LTV) værdier, der afspejler, hvor store de underliggende pantsikkerheder er på institutternes udlån. Økonomisk Ugebrev har gennemgået udviklingen i de gennemsnitlige LTV værdier for Nykredit og Realkredit Danmark, som de fremgår af årsregnskaber og risikorapporter. Og de tal afspejler slet ikke, at boligpriserne siden starten af 2012 skulle været steget knap tyve procent, som Danmarks Statistiks tal viser. Den svage udvikling i LTV værdierne afspejler fortsat svaghed i ejendomspriserne i de fleste steder uden for hovedstadsområdet. RD har siden 2012 haft stort set uændrede LTV værdier i alle landets regioner, undtagen Hovedstaden, hvor friværdierne på boligejendomme (altså pantsikkerhederne) er øget fra 27 procent til 35 procent af markedsværdierne. De samlede LTV værdier er de seneste år også negativt påvirket af prisfald på landbrugsejendomme og erhvervsejendomme i yderområder. Realkreditten har udlånt 276 mia. kr. alene til landbruget. Ifølge institutternes egen opgørelse af gennemsnitlige LTV værdier er de underliggende pantsikkerheder kun øget nogle få procentpoint. Eksempelvis var Nykredits LTV værdi 68 procent i 2012 (hvilket betyder, at 68 procent af pantet var belånt), og LTV værdien var ved halvåret 2015 kun faldet til 67 procent. Hvis ejendomsværdierne i gennemsnit var steget eksempelvis ti procent, skulle LTV værdien alt andet lige være faldet til 61 procent. Lektor i boligøkonomi, Jens Lunde fra Institut for Finansiering ved CBS, vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at boligpriserne er steget, men ikke helt så bredt og stærkt, som politikere, långivere og ejendomsmæglere har givet udtryk for: ”Jeg vil stille et stort spørgsmål ved, om det uden for hovedstadsområdet i virkeligheden går helt så godt på boligmarkedet, som vi kan læse i avisen. Antallet af handlede boliger ligger endnu et godt stykke under det normale niveau, før sammenbruddet på boligmarkedet i 2006-07. Det private byggeri af huse er også faldet drastisk. Samtidig skal man huske på, at ejerlejlighedsmarkedet udgør under ti procent af det samlede boligmarked, og prisstatistikkerne er baseret på et relativt lavt antal handler.” Økonomisk Ugebrev har forsøgt at udrede, om realkreditinstitutterne har en selvstændig interesse i at ”sminke” opgørelsen af deres LTV sikkerheder. Ved lavere pantsikkerheder har institutterne nemlig skulle skaffe ekstra sikkerheder, enten i form af garantier (som RD har hentet i Danske Bank) eller i form at udstedte såkaldte junior covered bonds, som koster renteudgifter (som Nykredit har gjort). Kravet til de ekstra sikkerheder har været oppe på 100 mia. kr., hvilket har kostet realkreditten milliardbeløb i ekstraregninger. Institutterne har faktisk en teoretisk mulighed for at udjævne et eventuelt prisfald i pantsikkerhederne, fordi Finanstilsynet blot stiller krav om fysisk at vurdere og indberettede faktiske LTV værdier hvert tredje år. ”Umiddelbart har realkreditinstitutterne ikke nogen interesse i at indregne større værditab på grund af faldende ejendomspriser end strengt nødvendigt. Ved at trække den lidt ud, har de måske kunnet undgå øgede krav om ekstra sikkerheder. Det kan have bidraget til, at de opgjorte LTV værdier ikke har ændret sig så meget de seneste år,” siger Jens Lunde, der dog ikke tror, at institutterne har brudt Finanstilsynets regler. Han peger også på, at de bestemt ikke ønsker at udfordre investorernes tillid til realkreditobligationerne for at sikre dansk realkredits gode omdømme i udlandet. Økonomisk Ugebrev erfarer ligeledes, at de fleste institutter i dag har matematiske modeller til at beregne deres LTV værdier i de mellemliggende perioder, og disse modeller kan naturligvis baseres på forskellige forudsætninger om, hvordan den underliggende prisudvikling er. Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at der er store forskelle i de opgørelser for prisudviklingen, som henholdsvis Danmarks Statistik, Realkreditrådet og Home Huspris indeks kommer frem til. Den næsten flade udvikling i de gennemsnitlige LTV værdier afspejles blandt andet af tallene fra Nykredit. LTV værdien for Nykredit Realkredit var 66 procent i 2011, stigende til 68 i 2012 og 2013. Ved udgangen af 2014 steg værdien yderligere til 69, men LTV ved halvåret igen dykkede til 67, fremgår det af årsrapporterne. Med andre ord har den gennemsnitlige LTV værdi i Nykredit stort set været uændret de seneste knap fem år, på trods af store prisbevægelser. I Realkredit Danmark er billedet lidt anderledes, idet den samlede LTV for boligudlån har været stort set uændret fra 2012 til udgangen af 2014 på 72,5 til 71. I halvåret er det store positive ryk komme med et spring til 68. Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål til koncerndirektør Søren Holm, og vi har modtaget følgende svar fra Nykredit. Fortsættes næste side... NYHEDSANALYSE: REALKREDIT SER KUN SVAG ØGNING I PANTSIKKERHEDER - side 4 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 5 Realkredit ser kun svag øgning i pantsikkerheder ...fortsat fra forrige side ØU: Hvad er forklaringen på den flade udvikling i LTV værdier? NYK: ”Fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 steg Nykreditkoncernens LTV på ejerboliger fra 65% til 77,3%. Siden er LTV faldet til 72%. Der har med andre ord været signifikante udsving i perioden. LTV er følsom overfor både ændringer i boligpriserne og udviklingen i renten, der påvirker kursværdierne af lånene. I en del af perioden faldt renten ganske meget, og så kan faldet i LTV være mindre, end man ville forvente, såfremt man udelukkende kiggede på boligprisudviklingen.” ØU: Nykredits LTV synes ikke at være påvirket af de markante prisstigninger i Hovedstaden - er det fordi I er mindre eksponeret her end fx. RD? NYK: ”Vi har mindre andel af realkreditudlånet i hovedstaden og på Sjælland end i den øvrige del af landet. Det er rigtigt, at LTV-værdierne er faldet i hovedstaden i perioden.” ØU: Er de vigende ejendomsværdier på landbrug fuldt ud slået igennem i LTV-opgørelsen for landbrugsudlån? NYK: ”Beregning af LTV på landbrug er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af priser på handlede landbrugsejendomme. Statistikken dækker pt. til og med 1. kvartal 2015 – og vores opgørelse af LTV på landbrugsejendomme indeholder dermed prisudviklingen til og med 1. kvartal i år.” ØU: Hvad er jeres praksis omkring at udnytte, at opgjorte og indberettede LTV værdier må være op til tre år gamleanvendes det til en slags udjævning? NYK: ”Nej. Vi skal vurdere ejendommens værdi minimum hvert 3. år. Men da værdien af den enkelte ejendom fremskrives kvartalsvist i forhold til seneste vurdering, opgøres LTV-niveauet altid til dagsværdi. MWL TILFREDS MED DIN BANKS INVESTERINGSRÅDGIVNING? Hvis ikke – bør du teste Aktieugebrevet. Tilmeld her og modtag 3 ugers gratis og uforpligtende. Nyhedsbrevet udkommer 44 gange årligt. Du modtager det hver lørdag kl. 12 i din mailboks. Vi er uafhængige af banker. Vi har ingen egeninteresse i at skabe ekstra omsætning. Vi bringer aktuelle analyse af danske aktier. Vi har to modelporteføljer, hvor der udsendes mail ved køb og salg T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.aktieugebrevet.d k NYHEDSANALYSE: REALKREDIT SER KUN SVAG ØGNING I PANTSIKKERHEDER - side 5 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 6 Analyse Bosse viser vej for banker uden klar strategi BankNordik går med onsdagens meddelelse om, at ”bestyrelsen ønsker at refokusere banken” foran de fleste andre af de mindre danske banker i arbejdet med at formulere og kommunikere en slags strategisk vision. Som Økonomisk Ugebrev tidligere har påvist synes målrettede strategiplaner at have været en mangelvare i de fleste mindre og mellemstore banker, selvom behovet for det er større end nogensinde. Stine Bosse, bestyrelsesformand for BankNordik siden marts, ser således ud til at give banken en overordnet konkurrencefordel gennem en mere præcis og bedre kommunikeret strategi end mange andre mindre lokalbanker. De tøver typisk stadig med at tale om fokusering - ud over den geografiske - for ikke at tale om strategi. Selv om nogle få af Danmarks mindre banker her i efteråret er begyndt at præcisere deres strategier lidt mere tydeligt, så fremstår justeringerne af strategien ofte mere som nødtvungne end som pro-aktive initiativer. De seneste uger har leveret en række eksempler på mindre banker, der justerer deres forretninger og i en vis forstand deres strategi. Redskaberne er typisk følgende: Slankning seks år efter finanskrisen er en række danske banker stadig i gang med at slanke deres balance og organisationer. Nogle vil skære i personale og filialer og sælge aktiver, ofte fordi de er tvunget til det af udviklingen i deres forretning. Det gælder Vestjysk Bank, der netop har varslet at der skal spares 25 mio. kr. årligt ved at reducere staben med cirka 50, og en række funktioner samles i centrale enheder. Ændringen får en slags strategisk begrundelse: Den skal bidrage til ”i sidste ende at sikre Vestjysk Bank som en stærk regionalbank i det midt- og vestjyske.” Østjydsk Bank har også slanket i år ved at sælge afdelinger til Jutlander Bank. For BankNordik kommer den strategiske slankning lidt mindre som en økonomisk nødvendighed. Banken leverer rimelige resultater, men ”på erhvervsområdet har en bank som BankNordik brug for at lette sin eksponering som følge af de nye tilsynsregler, der er på vej”, skriver bestyrelsesformand Stine Bosse, der fra sin brede kontakt til virksomheder uden for bankverdenen har erfaring med strategiarbejde. BankNordik skal derfor afhænde sin danske erhvervsforretning men beholde erhvervsforretningerne i Grønland og på Færøerne. Her findes ”synergierne på specialviden om virksomhedstyper og samfundsforhold, med effekt for bankens kreditpolitik,” oplyses det. Bedre tilgængelighed er for en række lokale pengeinstitutter et kodeord for ekspansion og åbningen af nye filialer. De kan komme til at fremstå som et alterna- tiv til de bankkunder, der rammes af storbankernes filiallukninger, og som stadig foretrækker personlig frem for digital kontakt. Sparekassen Sjælland, der sigter mod børsnotering i oktober, har behov for at levere en slags equity story til investorerne. Banken understreger foreløbig i sine meddelelser, at den vil være et alternativ til de store banker og, at det ”ikke først og fremmest handler om at sikre aktionærerne” et bestemt afkast. Sparekassen vil ”slå sig op på nærhed” og overvejer at etablere et filialnet i Københavns forstæder. Møns Banks strategi er for eksempel at være repræsenteret fysisk på Møn og i Præstø, hvor storbankerne har lukket ned, og i Næstved hvor banken har åbnet en ny filial med nu 10-11 medarbejdere, der blandt andet kan udnytte, at lokalbankerne Max Bank og Diba nu er forsvundet. Det strategiske valg for de mindre banker står faktisk i det store hele mellem ”slankning” og ”bedre tilgængelighed,” hvis man skal tro signalerne fra institutterne. Og de strategiske målsætninger er pæne og generelle. Uden at nogen specielt skal hænges ud, må man sige, at Salling Banks målsætning er ret typisk: ”Bankens klare mål er at fastholde de værdier som karakteriserer lokalbanken Salling Bank: Nærværende, handlekraftig og værdiskabende.” Banken leverer ikke dokumentation i halvårsmeddelelsen for, om virksomheden er kommet tættere på at leve op til sin målsætning, sådan som mange ikke-finansielle virksomheder efterhånden gør. En egentlig strategi-udvikling, der indebærer at de mindre banker identificerer hvilke kernekompetencer og hvilken identitet, de har i forhold til konkurrenterne ses meget sjældent. Måske arbejder bankerne internt med disse ting, men det fremgår sjældent af de signaler, der kommer fra institutterne. Der er mange strategiske spørgsmål, der kunne stilles til de mange banker, der netop har udsendt deres halvårsregnskaber. Hvordan vil bankerne for eksempel i fremtiden prioritere forskellige kundegrupper, herunder landbruget? Hvordan vil de mindre banker markere et særpræg i den kamp om kunderne, der sker i de stadig flere områder, hvor flere mindre banker ekspanderer med nye filialer? Hvordan vil man understrege et særpræg i forhold til konkurrenterne i den digitale forretning? Foreløbigt ser det ud til, at mange mindre banker direkte undgår at tage stilling til spørgsmålene om strategi og den fremtidige positionering i markedet. Det er måske en uretfærdig betragtning, men som udenforstående må man tage udgangspunkt i de signaler, der kommer fra institutterne. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE: BOSSE VISER VEJ FOR BANKER UDEN KLAR STRATEGI - side 6 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 7 Private velhavere investerer nu i kapitalfonde Det usikre aktiemarked og dårlige afkast i traditionelle investeringsaktiver får nu private velhavere til at investere direkte i kapitalfonde, som skyder penge i danske SMV-virksomheder. Lars Blavnsfeldt, adm. direktør i den succesfulde kapitalfond IndustriUdvikling A/S oplever stigende interesse fra danske velhavere. Han forventer fremover i højere grad at basere nye fonde på indskud fra private. Også i bankerne mærker man øget interesse fra private for at investere i kapitalfonde. Lars Blavnsfeldt oplyser til Økonomisk Ugebrev, at IndustriUdvikling i år på seks uger rejste 150 mio. kr. fra danske velhavere til en ny fjerde fond på i alt en halv milliard kroner. Kapitalfonden investerer i mindre og mellemstore virksomheder som minoritetsaktionær. Pengene kommer blandt andet fra forhenværende ejerledere, som fonden har været med til at gøre rige i kraft af tidligere exits af deres virksomheder. Baggrunden for den nye tendens er dels, at traditionelle investeringer i aktier, obligationer og erhvervsobligationer i dag ses som mindre attraktive. Men også, at en del velhavere tidligere har brændt fingene på selv at investere i unoterede aktier. De vil derfor hellere investere sammen med en kapitalfond, der har vist, at den kan præstere gode afkast. Varig kilde til kapital Og her ses IndustriUdvikling som et oplagt alternativ. Industri udvikling har i sine tre første fonde præsteret et årligt afkast mellem 11 og 15 pct. af den investerede kapital. Som Økonomisk Ugebrevs temaanalyse af kapitalfondene viste i ØU nr. 24/2015 ligger IndustriUdvikling blandt de bedste danske fonde, på trods af et vanskeligt investeringsunivers. Samtidig ser Lars Blavnsfeldt private formuende danskere som en varig kilde til at skaffe mere risikovillig kapital. ”Når vi skal rejse en femte fond, tror jeg, at mindst halvdelen af midlerne vil komme fra private danske velhavere, som vi har kontakt med”, siger Lars Blavnsfeldt. Til sin seneste fond har IndustriUdvikling desuden hentet penge fra Dansk Vækstkapital og en mindre pensionskasse, som ikke er med i Dansk Vækstkapital. Pensionskasserne henviser nu mindre danske kapitalfonde til gå via det pensionskasse-finansierede Dansk Vækstkapital., hvis de ønsker kapital. ”Beslutningsprocessen omkring kapitaltilførsel er til en vis grad blevet centraliseret i kraft af Dansk Vækstkapital. Når vi skal have supplerende investeringer, må vi derfor fremover i højere grad basere os på det private marked, men det er også muligt”, siger Lars Blavnsfeldt. De private investorer behandles informationsmæssigt på samme vis som institutionelle investorer. De briefes kvartalsvis om udviklingen i fondene og i de porteføljeselskaber, der investeres i. Den stigende interesse for kapitalfonde mærkes også i Danske Bank Private Banking afdeling. Her er fokus dog ikke på investeringer i SMV-virksomheder. Danske Bank samarbejder kun med større kapitalfonde, der har en lang track-rekord med gode afkast. Det er f. eks. engelske CVC, skandinaviske EQT og engelske APAX. De private kunder, der ønsker at investere i kapitalfonde må ikke have behov for likviditeten over investeringshorisonten, der kan være op til 12 år. Kun en mindre del af privatformuen bør investeres, efter Danske Banks mening. Minimumsstørrelsen for at investere i kapitalfonde ligger hos Danske Bank over to mio. kr. – i nogle sammenhænge højere, oplyser investeringsdirektør, Erik Carstensen. ”Samtidig er det vanskeligt at værdisætte en direkte investering i en kapitalfond før kapitalfonden realiserer sin investering”, tilføjer han. Årsag til interesse Velhaveres interesse for at investere i kapitalfonde er øget af flere årsager: – Turbulensen på aktiemarkederne skaber stor usikkerhed om de fremtidige afkast, og aktiekurserne kan blive påvirket af finansiel og makroøkonomisk usikkerhed, som ikke nødvendigvis rammer den enkelte virksomhed så hårdt. – Obligationer giver næsten ingen rente og er kursmæssigt meget følsomme over for rentestigninger. – Stadig flere kender til kapitalfonde og har konstateret, at nogle af dem giver et ganske flot afkast over tid. – Velhavere, der selv har forsøgt at investere i unoterede aktier, har flere gange brændt fingrene og vil derfor hellere investere sammen med en kapitalfond, der har en god track-rekord. – Udbuddet af investeringsmuligheder i nye børsnoterede SMV-selskaber er herhjemme ikke-eksisterende på grund af manglende rådgiverinteresse. – Indskud af opsparede midler med større beløb på bankbog eller aftaleindskud giver ingen eller negative renter. Private danskere kan dermed blive en ny kilde til risikovillig kapital til underskoven af dansk erhvervsliv, hvilket kan være med til at styrke det aktuelle meget lave investeringsomfang i erhvervslivet. Generelt har SMV-virksomheder under finanskrisen haft vanskeligt ved at skaffe risikovillig kapital på grund af en mindre risikovillighed i bankerne. Carsten Steno NYHEDSANALYSE: PRIVATE VELHAVERE INVESTERER NU I KAPITALFONDE - side 7 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 8 Analyse Nationalbankens stresstest allerede skudt ned Meget tyder på, at Nationalbankens stresstest for 16 store og mellemstore banker igen er ved at undervurdere en negativ økonomisk udvikling i forhold til de opstillede forudsætninger. I den seneste rapport om Finansiel Stabilitet (side 40 og frem) fra Nationalbanken opstilles tre scenarier for den økonomiske udvikling de næste tre år. Virkeligheden har nu - allerede tre måneder efter udgivelsen - overhalet forudsætningerne i det allerværste økonomisk scenarie, nemlig det der kaldes ”hård recession,” som kulminerer i 2016. For 2015 peger fakta i retning af, at virkeligheden bliver værre end de opstillede forudsætninger for i år, og hvor opbremsningen i Kinas og USA’s økonomi meget vel kan udløse en global recession i 2016. Den amerikanske centralbank FED har netop udskudt en renteforhøjelse af frygt for en negativ økonomisk afsmitning fra Kina. Samtidig har Det Systemiske Risikoråd, efter de seneste møder, igen påpeget risikoen for overdreven risikotagning på grund af lave renter og stigende boligpriser. ”Forudsætningerne for hurtig opbygning af systemiske risici er fortsat til stede med de meget lave renter. Rådets observationer om lave renter og opbygning af systemiske risici er stadig aktuelle,” skriver Risikorådet. Realiseres scenariet for den ”hårde recession” kommer storbankerne til at mangle i alt én milliard kroner i egenkapital, fordi flere af dem ikke længere lever op til kapitalkravene, vurderer Nationalbanken. I gruppen af elve mellemstore banker ser det mindre godt ud, og Nationalbanken vurderer, at det samlede kapitalbehov i disse banker løber op i otte mia. kr. Op til finanskrisen i efteråret 2008 kom Nationalbanken også med en stresstest for den danske banksektor. Få måneder efter viste det sig at være et urealistisk skønmaleri af, hvad der kunne ske i den virkelige verden og de alvorlige konsekvenser for bankerne. Eksperter sår nu tvivl om, hvorvidt Nationalbankens worst case forudsætninger i stresstesten er tilstrækkeligt hårdhændede: Fra CBS siger professor Finn Østrup, at han ikke rigtig tror på Nationalbankens arbejde med at forudse finansiel ustabilitet ved hjælp af stresstest. ”Nationalbankens arbejde på dette område var en stor fiasko i 2008, hvor Nationalbanken lige indtil finanskrisen blev ved med at erklære, at den danske finansielle sektor var fin og solid.”Videre siger han: ”Men det er klart, at jo længere lavkonjunkturen varer i Danmark, jo mere vil det lægge pres på den danske finansielle sektor. Nationalbanken burde koncentrere sig om at udarbejde analyser, der grundigt viste indvirkningen af bestemte negative økonomiske hændelser, fx et stort kursfald på aktiemarkedet, et stort kursfald på mar- kedet for obligationer udstedt på emerging markets, en rentestigning i USA samt - hvad der formentlig vil være det værste - en finanskrise i Sverige og/eller i Norge.” Nationalbanken nævner end ikke risikoen for en negativ afsmitning på dansk økonomi af den økonomiske opbremsning i emerging markets, herunder i Kina. En udvikling, der altså får den amerikanske centralbank til at udskyde en renteforhøjelse. Nationalbanken vurderer dog heller ikke, at udfaldet svarende til det ”hårde recessions” scenarie udgør en trussel. Nationalbanken skriver, at eventuelle nye kapitalbehov kan håndteres: ”Institutterne har forskellige muligheder for at imødegå et eventuelt kapitalbehov. De kan fx rejse kapital i markedet, mindske risici, nedbringe balancen eller forbedre omkostnings effektiviteten.” Som det ser ud nu holder Nationalbankens forudsætninger for 2015 i det værste scenarie slet ikke. Det bliver værre. Eksempelvis forudsættes en dansk BNP vækst i år på 1,5 procent i det værste scenarie. Men det virker urealistisk efter nulvækst i 2. kvartal, hvis der korrigeres for lageropbygning. Handelsbanken har i en opdateret prognose nedjusteret forventningen til dansk BNP vækst i år til 1,2 procent, og regeringen siger 1,4 procent. Vigtigste drivkraft i dansk økonomi er privatforbruget. Netop danskernes privatforbrug er også et af de elementer, som Nationalbanken sandsynligvis kommer til at kikse på i den seneste stresstest af de største banker. I det allerværste scenarie ser Nationalbanken et privatforbrug i år på 1,8 procent, mens Handelsbanken nu ser et privatforbrug på 1,6 procent i år og 1,0 procent næste år med risiko nedad. I Nationalbankens worst case-scenarie ses næste år et privatforbrug på minus 1,9 procent. Handelsbanken skriver, at der kan ligge makroøkonomiske ulykker forude: ”Vi vurderer endvidere, at det globale økonomiske opsving vil udvikle sig relativt svagt, hvor især de såkaldte emerging markets for indeværende viser tegn på en mere alvorlig økonomisk opbremsning.” Nationalbanken ser i det værste scenarie endvidere ledighedsprocenten stige fra 3,5 procent i år til 5,2 procent næste år. Med andre ord er der ikke langt til worst case scenariet for ledigheden. Især ikke, hvis industriens omsætning fortsætter med at bremse så hårdt op, som det ses i den seneste opgørelsen fra juli. I Men indtil videre er det altså kun år 1 i Nationalbankens værste stress scenarie som ser ud til at blive opfyldt eller det, der er værre. Hvordan den danske og globale økonomi bevæger sig herfra er der for tiden stor usikkerhed om. MWL NYHEDSANALYSE: NATIONALBANKENS STRESSTEST ALLEREDE SKUDT NED - side 8 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 9 Nationalbanken om bank stresstesten Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til Danmarks Nationalbank vedrørende den seneste stresstest for de større danske banker: Spørgsmål: 1) Flere af 2015 forudsætningerne i det ”hårde recessions” scenarie ser allerede ud til at blive udfordret og være for optimistiske, blandt andet BNP-vækst (regeringen 1,4%, Handelsbanken 1,2%) og privatforbrug (fladt 1H). Hvordan vurderer I selv realismen i disse forudsætninger? 2) Eksperter under sig over, at forudsætningerne ikke indregner konsekvenser af eventuelle nære eksterne chok, eksempelvis en markant renteforhøjelse i lange renter eller en sprængning af en svensk boligboble. Hvordan vurderer I dette? 3) Før finanskrisen kom Nationalbankens stresstest med forudsætninger, som få måneder efter viste sig ikke at holde, heller ikke det hårdeste scenarie. Har I regnet på endnu hårdere chok end de angivne officielle forudsætninger, og har I overvejet at fremlægge mere ekstreme scenarier? 4) I den seneste prognose for dansk økonomi er I fortsat ret optimistiske. Har I indarbejdet eventuelle negative følgeeffekter af opbremsningen i Asien, herunder Kina, og at de amerikanske ledende indikatorer nu også peger nedad (ISM, Conference Board, ECRI) og eventuelle effekter på dansk økonomi /eksport? Svar fra Nationalbanken: Det ændrer ikke vores opfattelse af det hårde stressscenarie, hvis væksten i 2015 skulle blive lidt lavere end i scenariet. I vores hårde stressscenarie indtræffer afvigelsen fra grundforløbet altovervejende i 2016. Det er Nationalbankens opfattelse, at vores scenarier er tilstrækkeligt hårde til at give en fornuftig vurdering af sektorens robusthed i tilfælde af en meget negativ økonomisk udvikling – uanset hvorfra stødet til økonomien måtte komme. Prognosen for eksporten, og dansk økonomi i det hele taget, bygger bl.a. på en generel vurdering af udsigterne på eksportmarkederne, herunder Kina og USA. Her er det lagt til grund, at væksten i Kina er aftagende. Aktiekursfaldet i Kina følger en periode med kraftig stigning, så en nedadrettet korrektion var ikke overraskende, og uroen antages at være midlertidig. En kraftigere afdæmpning af væksten i Kina og afsmitning på den globale økonomi er fremhævet som et risikoscenarie for prognosen. Nationalbankens ”hårde recessions” scenarie Følgende skriver Nationalbanken i rapporten ”Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2015” om det ”hårde recessions” scenarie: ”Hård recession scenariet indebærer et kraftigt globalt stød til virksomheds- og forbrugertilliden. Eksportmarkedsvæksten reduceres i forhold til grundforløbet. Dansk økonomi rammes af vigende tillid hos forbrugere og virksomheder, hvilket resulterer i negative stød til det private forbrug, de private investeringer og kontantprisen på boliger.” Om de tre scenarier oplyses det, at ”stresstesten simulerer udviklingen i pengeinstitutternes kapitalforhold i forskellige makroøkonomiske scenarier. Institutternes resultatopgørelser og balancer fremskrives ved hjælp af en række delmodeller. Modellerne består af relationer mellem den makroøkonomiske udvikling på den ene side og institutternes indtjening og nedskrivninger på den anden side.” Videre hedder det, at ”Institutternes kapitalforhold fremskrives i tre scenarier. Grundforløbet er baseret på Nationalbankens makroøkonomiske prognose, jf. Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2015 (…). De to øvrige scenarier indebærer negative stød til den økonomiske udvikling og er henholdsvis et lavvækstscenarie og et scenarie med hård recession, jf. boks 3.1. De negative stød til økonomien indtræffer først mod slutningen af 2015.” Forudsætninger i bank stresstest - hård recession scenariet 2015 2016 2017 BNP, pct. år-år 1,5 -4,4 -0,5 Privat forbrug, pct. år-år 1,8 -3,8 -1,0 Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3,0 -8,6 3,6 Ledighedsprocent 3,5 5,2 7,5 Huspriser, pct. år-år 2,4 -11,7 -5,3 Kilde: Nationalbank, Rapport af Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2015 Kender du Økonomisk Ugebrev Flash News? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få nyheder gratis – hver dag Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! er en anderledes nyhedstjeneste. Vi dækker IKKE den almindelige konsensus nyhedsstrøm af fælles nyheder, som kommer på alle de større erhvervsmedier. Men til gengæld er vi en nyhedstjenste med lidt mere analyse, dybde og holdning. Vi henvender os til investorer, erhvervsfolk og ansatte i den finansielle sektor, der har internationalt udsyn og stiller krav til dybde og perspektiv. NYHEDSANALYSE: NATIONALBANKEN OM BANK STRESSTESTEN - side 9 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 10 Kommentar Carlsberg hårdt presset efter CFO-exit og fusion At Carlsbergs topchef Cees ’t Hart vil og må gå i dybden med sin nye strategi for koncernen, står klart efter ugens to nyheder - fra koncernen selv og fra dens to største globale konkurrenter. Carlsbergs CFO siden 2000, Jørn P. Jensen, går af, og det er nu sandsynligt, at verdens største bryggeriselskab AB Inbev overtager det næststørste SAB Miller. En sådan fusion ændrer i sig selv Carlsbergs relative position i den internationale ølbranche, og giver både nye trusler og nye muligheder. Med fusionen vil der opstå en gigant, som er langt større end branchens globale nummer tre og fire, Heineken og Carlsberg. Også i det rent hypotetiske tilfælde, hvor de to også vælger at slutte sig sammen. Carlsberg kan ikke længere beskrives som én af fire store, globale bryggerikoncerner, der omtrent på lige vilkår kan konkurrere om verdensmarkedet. Det er en forestilling, der længe har været udfordret. Især AB Inbev og SAB Miller har i de seneste år præsteret en vækst og en indtjeningsevne, der har sat dem i en klasse for sig. Og hvis AB Inbev nu overtager SAB Miller vil det stå helt klart, at der fremover kun er én koncern, som reelt dækker næsten hele kloden, som har en førende stilling på de fleste ølmarkeder og som får store fordele i konkurrencen om interessante sponsorater og andre reklamerettigheder. En så stor fusion vil klart placere Heineken og især Carlsberg i en anden mindre liga. Nummer to og tre må i højere grad agere og definere sig i forhold til denne aktørs udspil og markedskraft. Carlsberg og Heineken, må sandsynligvis vælge strategier, der gør dem til en slags nichespillere, der udvikler en mere original strategi og profil - og går uden om direkte kamp med den nye globale gigant. Fusionen giver nye muligheder Men fusionen kan naturligvis også indebære nye muligheder. Trods al den effektivitet, der præger AB Inbev, vil et fusioneret selskab skulle igennem en integrationsfase, og projektet vil især blive gransket af konkurrencemyndighederne i USA og Kina, hvor fusionen får samlede andele af ølmarkedet på henholdsvis 45 og 41 procent. Hvis myndighederne tvinger fusionen til frasalg, kan det i princippet give Carlsberg nogle gode opkøbsmuligheder. Ærgerligt nok har Carlsberg netop efter udsendelsen af sin halvårsmeddelelse måttet erkende, at koncernens finansielle styrke skal genoprettes. Den bliver udhulet af fortsat tilbagegang i Rusland, af generel stagnation og nu også af manglende resultater af effektiviseringskampagnen og dermed vigende indtjening i Vesteuropa. Om koncernen lige for tiden har kræfter til større opkøb - eller om investorer vil levere yderligere kapital til formålet - er derfor et åbent spørgsmål. Der er brug for strategisk kreativitet og nytænkning i forhold til den overordnede plan, som koncernen egentlig - trods al modgang - har holdt fast i siden overtagelsen af godt halvdelen af Scottish & Newcastle (og dermed et større engagement i Rusland) i 2008. Med meddelelsen om, at Carlsbergs CFO Jørn P. Jensen nu forlader koncernen, er tavlen da også vasket ren. Han var den sidste af de ”hovedansvarlige” for S&N-opkøbet, der var tilbage i Carlsbergs top, efter at tidligere bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen samt tidligere koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen har forladt topledelsen. Netop den store satsning på Rusland bidrog til at låse Carlsbergs strategi fast: Dels var det en finansiel og organisatorisk kraftanstrengelse, der ikke tillod efterfølgende nye store initiativer, og som efterhånden, da det gik dårligere i Rusland, svækkede egenkapital og indtjeningsevne. Og dels har de centrale initiativtagere forståeligt nok af al magt villet bevise, at det strategiske opkøb var rigtigt - om ikke på kort så på langt sigt. Det er der, snart otte år efter opkøbet, ingen tegn på. Derfor er det nok en rigtig erkendelse, at der skal nye folk til. Folk, som ikke føler, at de skal forsvare fortidens beslutninger, og som ikke bevidst eller ubevidst ser nogen ”hellige køer” i Carlsbergs strategiske set-up. Nu har Cees ’t Hart og bestyrelsesformand Flemming Besenbacher for alvor fået lektier for. De skal finde en ny CFO, og de skal fremlægge en strategi, der løser Carlsbergs dybtliggende problem med vækst og indtjening, der i de seneste år er opstået i koncernen. Perioden fra slutningen af halvfemserne frem til finanskrisen var de store globale strategiers tid i dansk erhvervsliv - og også de store opkøbs og fusioners epoke. For nogle er det siden, med større eller mindre vanskeligheder, lykkedes at blive globalt førende i deres branche eller segment - for eksempel Novo Nordisk og Maersk Line, mens virksomheder som Arla og ISS kan være godt på vej. Men hvordan nydefinerer man strategi, selvforståelse og equity story i en koncern, der må erkende at virksomhedens hidtidige grand design - forsøget på at blive en af de globalt førende i sin branche, også når det gælder vækst og indtjeningsevne - egentlig er slået fejl, og at rivalerne i stedet er kommet langt forud? Når Cees ’t Hart engang i foråret fremlægger løsningen af den opgave, så kan det ikke undgå at blive en af de mest spændende begivenheder i dansk erhvervsliv i 2016. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE: CARLSBERG HÅRDT PRESSET EFTER CFO-EXIT OG FUSION - side 10 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 11 Leasing overtager bankernes finansieringsrolle Leasingaktiviteten er skudt voldsomt i vejret i 2014, og det fortsætter her i 2015. Samtidig er pengeinstitutternes erhvervslån totalt blottet for vækst. Meget tyder på, at den traditionelle rollefordeling på de finansielle markeder er under opbrud. For bankerne har der været tale om et fald i de samlede udlån til erhverv fra over 600 mia. kr. ved udgangen af 2008 til nu 331 mia. kr. i juli i år. I bedste fald er faldet i bankernes erhvervsudlån kun lige netop stoppet, for juli-tallet var identiske med juli året før. Derfor har der i det seneste år ikke været noget nettonyudlån fra banker til erhverv. Et godt stykke hen ad vejen har realkreditsektoren kompenseret for bankernes lavere udlån, men i runde tal har erhvervsudlån fra banker og realkredit tilsammen alligevel haft et fald over hele finanskrisen på omkring 85 mia. kr. I samme periode er bankernes andel af banker og realkredits erhvervsudlån faldet fra godt 50 procent til 30 procent. Samtidig har realkreditten også de seneste år strammet meget op for udlånet, og udlånsvæksten er også her stort set gået i stå. Men leasingbranchen har ved en måling her ved halvårsskiftet haft en fremgang de seneste 12 måneder på 22 procent. Det betyder, at leasingomsætningen de seneste fire kvartaler har været på 34,1 mia. kr. Det er vel at mærke ny-salg. I forhold til bankernes samlede udlån er der nu en leasingportefølje på ca. 60 mia. kr., og leasingandelen er altså hastigt voksende. Udviklingen tegner dermed et billede af, at banksektorens hidtidige rolle som den institution, der finansierer erhvervslivet, nu for alvor er under ændring. ”Bankvæsenet har haft tradition for at sidde tungt på finansiering. Men nu ser vi en bevægelse i retning af det, de har i USA,” siger direktør Christian Brandt fra brancheforeningen Finans og Leasing. Leasing er dermed bare et af de områder der æder markedsandele fra bankerne. Også erhvervsobligationer, Crowd Funding, Peer to Peer-finansiering, Flexfunding og endelig det helt store factoringområde er alle sammen områder i vækst, mens bankerne altså står helt stille. Den spirende vækst i visse dele af dansk erhvervsliv er nu for første gang nogensinde ikke afledt af finansiering fra bankerne. I årevis har der været en udbredt vurdering i store dele af dansk erhvervsliv af, at vi har haft en kreditklemme med uvillige banker – noget bankerne flere gange har afvist. Langt hen ad vejen har bankerne under store dele af finanskrisen haft travlt med at nedbringe balancen, og særligt på nogle områder for at kunne leve op til bl.a. Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant. Også mange SMV-virksomheder søger at undgå bankerne ef- ter ubehagelige oplevelser under finanskrisen. Men banksektoren har også oplevet en syndflod af reguleringer oven på finanskrisen, og det ses også at være medvirkende til det skifte, der nu sker på marked for erhvervsfinansiering. Bankernes nye kapitaldækningsreglerne nævnes som en forklaring på, at leasing har fremgang og, at leasingselskaberne dermed er en mere interessant finansieringskilde end bankerne. En del af leasingselskaberne er bankejede, så indtjeningen kommer dermed stadig sektoren til gode, men altså ad nye kanaler. ”Parner Kasper Oldby fra Dansk Faktura Børs, der også oplever stor vækst ser også en bevægelse væk fra den tidligere ”normale” tilstand. ”Tidligere havde bankerne nærmest monopol på at yde finansiering, mens der i f.eks. USA er et helt andet kapitalmarked uden om bankerne. Det er en bevægelse i den retning vi nu ser, men jeg tror ikke det betyder at bankerne helt forsvinder,” siger Kasper Oldby. Som eksempel på den grøde der er på hele det finansielle område peger Kasper Oldby bl.a. på det FinTech-arragement der til foråret skal afholdes i Bella Center under navnet ”Money 20/20 Europe”. Ejlif Thomasen Bankernes erhvervsudlån står stille 600 540 480 420 Databrud okt-13 360 300 dec-08 jan-10 jan-11 jan-12 jan-13 jan-14 jan-15 jul-15 KIilde: Nationalbanken Leasing i markant fremgang de seneste fire kvartaler 35.000 Mio. DKK 30.000 25.000 20.000 4. kvt. 2009 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 4. kvt. 2012 4. kvt. 2013 4. kvt. 2. kvt. 2014 2015 KIilde: Finans og Leasing og Økonomisk Ugebrevs egne beregninger TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING - side 11 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 12 Boom i leasing til landbrug med til at sikre vækst Leasingselskaberne kom i 2014 for alvor op i tempo med nye indgåede leasingkontrakter for mere end 30 mia. kr. Samlet steg branchens overskud med 12 procent, og det skal ses i forhold til en fremgang året før på 39 procent. Selskaberne, der indgår i Økonomisk Ugebrevs årlige brancheanalyse af leasingselskaber, fik sidste år et overskud på godt 1,6 mia. kr. Målt på aktiver steg selskaberne med godt fire procent til 79,7 mia. kr. Ikke mindst leasing af maskiner til landbruget boomer. I en tid, hvor en stor del af dansk landbrug er nødlidende, har det vist sig at være en fremkommelig finansieringsmodel for landbrug at lease maskiner og andet udstyr. For landbrug var der fra første halvår 2014 til første halvår 2015 en vækst på 48 procent til knap 1,4 mia. kr. Hele konstruktionen med leasing, hvor leasingselskabet fortsat ejer leasingaktiverne, sikrer langt bedre mod efterfølgende tab, end hvis aktiverne finansieres eksempelvis gennem banken. Leasingsektoren har således ikke noteret større tab på landbrug. Jyske Finans, Nordania Leasing og Nordea Finans, ejet af henholdsvis Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, står fortsat for halvdelen af markedet. De havde alle fremgang i bruttoindtjeningen. Leasingselskaberne har været begunstiget af flere positive udviklingstendenser: For det første har de oplevet faldende nedskrivninger, ligesom bankerne, på grund af bedre vilkår for den brede del af erhvervslivet og en tæt på afsluttet oprydning efter finanskrisen. For det andet har leasingselskaberne formået at øge marginalerne på indgåede kontrakter, måske på grund af den stigende efterspørgsel som alternativ til bankfinansiering. For det tredje er finansieringsomkostningerne faldet, hvilket svarer til den almindelige udvikling på rentemarkederne. Endelig har det givet en bedre bundlinje, at det samlede forretningsvolumen er steget markant I forhold til bankerne har leasingselskaberne en stor fordel, hvis leasingtager ikke kan betale sin ydelse. Leasingselskabet ejer aktivet i modsætning til den situation, hvor kunden har finansieret et køb i banken. ”Et leasingselskab har lettere ved at få adgang til et aktiv, som man skal have retur, og dermed kan vi måske nemmere begrænse vores tab,” siger Jes Rosendal fra Jyske Finans. Netop den forskel til pengeinstitutterne, Fortsættes næste side... Top 25 Leasing & Factoring Aktivitet Bruttoresultat Driftsresultat Resultat før skat Aktiver Egenkapital Mio. DKK 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 Jyske Finans A/S L 732,1 674,5 313,9 255,2 332,3 265,8 14.078,5 14.161,5 1.271,6 1.252,2 Nordania Leasing (Danske Leasing) L 686,7 619,6 424,5 334,3 419,5 331,1 21.431,5 20.103,2 N/A N/A Nordea Finans Danmark A/S L, F 501,8 488,7 268,7 286,0 272,8 288,2 16.118,1 15.295,5 1.443,6 1.462,2 BMW Financial Services Denmark A/S L 358,6 375,5 54,5 102,5 33,7 76,6 1.968,1 1.942,9 132,0 104,2 ALD Automotive L 291,4 264,5 194,1 172,5 184,7 147,7 3.651,1 3.766,1 910,3 1.075,9 LeasePlan Danmark A/S L 260,5 241,6 135,2 104,4 107,3 69,8 2.531,7 2.350,9 545,8 482,8 AL Finans A/S L, F 159,5 155,1 49,5 46,2 51,9 50,2 3.251,0 2.890,5 177,4 139,8 Alm. Brand Leasing A/S L 147,0 93,6 15,9 9,4 4,9 1,2 730,5 583,3 73,5 64,6 Toyota Financial Services Danmark A/S L 120,7 120,6 90,7 87,4 63,9 58,3 3.778,4 3.189,4 314,4 305,3 Nykredit Leasing A/S L 105,1 93,4 85,1 58,6 52,0 36,5 4.082,7 3.470,2 455,9 205,7 Mercedes-Benz Finans Danmark AS L 95,9 99,9 57,8 61,3 57,8 61,3 3.080,8 2.615,9 222,6 215,9 Midt Factoring A/S F 93,8 91,9 32,3 28,0 32,3 28,0 885,9 1.246,3 124,7 155,3 Leasing Fyn Bank A/S L, F 78,0 77,7 N/A N/A 34,2 34,8 1.690,2 1.729,3 50,7 52,5 Spar Nord Leasing L 55,5 104,6 33,4 47,2 61,7 39,8 978,3 1.893,3 205,1 253,5 KommuneLeasing (KommuneKredit) L 53,1 51,0 29,8 30,3 27,9 19,8 4.186,7 3.782,3 N/A N/A Container Leasing A/S L 40,0 43,0 5,9 5,3 4,8 5,2 781,8 920,1 9,8 4,9 FGA Capital Danmark A/S L 35,3 33,9 16,2 14,5 12,5 14,5 1.513,2 1.496,7 195,2 183,1 Krone Kapital A/S L 30,9 38,7 22,4 0,3 22,4 1,8 143,7 158,9 103,1 86,7 Volvo Financial Services Denmark L, F 30,5 26,8 21,2 17,4 21,2 17,4 1.279,7 1.189,2 76,0 110,2 Atea Finans A/S L 21,3 24,5 9,8 13,3 10,0 13,3 141,5 102,7 37,3 29,9 Nellemann Leasing A/S L 18,6 12,4 12,9 10,1 8,7 8,0 141,4 77,4 20,2 13,2 Nordfyns Finans A/S L 13,4 15,8 7,5 10,3 9,2 8,9 354,4 332,3 26,7 26,2 Cnh Industrial Financial Services A/S L 11,8 13,0 9,4 10,0 9,4 10,0 209,0 292,3 58,7 51,8 FOCUS flex leasing A/S L 6,4 5,4 6,4 5,4 4,5 5,0 92,4 83,5 9,8 6,6 Carta Leasing A/S L 6,3 5,6 6,2 5,5 6,2 5,5 153,7 119,5 16,9 12,3 Djs Leasing A/S L 5,4 7,5 3,7 5,8 3,7 5,8 357,8 346,6 75,5 25,9 Kilde: Selskabernes årsrapporter eller selskaberne selv Aktivitet: F=Factoring, L=Leasing Andre leasingselskaber hvis regnskabstal kun er tilgængelige i koncernregnskabet: De Lage Landen Finans, DnB Bank ASA, Filial Danmark, Forso Denmark, Fleggaard Leasing, Handelsbanken Finans, Jyske Bank A/S - Nordisk Factoring, Scania Finans, SEB Leasing & Factoring, SG Finans DK, Santander Consumer Bank AS og Sydbank Leasing TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING - side 12 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 13 Boom i leasing til landbrug med til at sikre vækst ...fortsat fra forrige side hvor det er en ganske lang tung proces, betyder at leasingselskaber har nemmere ved at yde finansiering. Jes Rosendal vurderer, at netop dette forhold har giver den store vækst på landbrugsområdet ”Hvis et landbrug er presset, så vil banken nok være tilbageholdende med at returnere leasingydelsen, fordi det oftest er en forudsætning for at holde produktionsapparatet igang. Jeg tror, at det er en klokkeklar medvirkende årsag til de små tab på landbrug,” siger Jes Rosendal. En bred vifte af leasingaktiver ligger bag den generelle fremgang i leasingpå 26 procent fra første halvår 2014 til første halvår i år. Næsten alle aktivklasser har tocifrede vækstprocenter, dog med undtagelseaf kontorudstyr, hvor der er tilbagegang. Især EDB, hotel- butiks- og kontormaskiner er gået tilbage. Til gengæld er der mindre fremgang for print- og kopiløsninger. Leasing af personbiler, lastvogne og varebiler til erhverv udgør samlet 62 procent af de 17,8 mia. kr. nye leasingkontrakter i første halvdel af i år. Vækstraterne på de tre områder ligger fra 21 procent til 27 procent. Jes Rosendal vurderer, at der ligger en holdningsændring bag den store fremgang i leasing. ”Udviklingen, som nu kommer i Danmark med fem-seks års forsinkelse, er tidligere set i USA. For kunden er det ekstremt overskueligt, og i forhold til en bankfinansiering kan vi tilbyde en række add-ons, hvor der er flere led i værdikæden,” siger han. Ejlif Thomasen Massivt opsving fortsætter i år 2013 Ændr. Fra 2014-2015, pct Personvogne til erhverv 3.627 4.355 4.529 5.275 5.594 23,5 Lastvogne til erhverv 1.921 2.469 2.270 2.708 2.878 26,8 Varevogne til erhverv 1.685 1.916 1.958 2.263 2.375 21,3 Entreprenørmaskiner 1.056 1.178 1.141 1.292 1.485 30,2 Landbrugsmaskiner 1.077 1.013 921 1.044 1.362 47,9 Personvogne til private 296 509 754 1.102 1.311 73,9 Kontorudstyr mv. 1.121 1.012 1.223 1.220 1.157 -6,4 Industriudstyr 735 735 638 703 952 49,3 Andet 448 748 649 708 690 6,3 Total 11.966 13.935 14.083 16.315 17.804 26,4 Kilde: Finans og Leasing og Økonomisk Ugebrevs egne beregninger Mio. DKK H1 2014 H2 H1 2015 H2 H1 Top 25 Leasing & Factoring Aktivitet Gennemsnitlig antal ansatte 2014 2013 172 177 197 208 162 163 30 24 125 122 79 77 79 79 N/A N/A Bruttoresultat Pr. medarbjeder 2014 2013 4,26 3,81 4,3 3,81 3,10 2,99 11,95 15,65 2,33 2,17 3,30 3,14 2,02 1,96 - Mio. DKK Jyske Finans A/S Nordania Leasing (Danske Leasing) Nordea Finans Danmark A/S BMW Financial Services Denmark A/S ALD Automotive LeasePlan Danmark A/S AL Finans A/S Alm. Brand Leasing A/S L L L, F L L L L, F L Toyota Financial Services Danmark A/S L 8 8 15,09 Nykredit Leasing A/S Mercedes-Benz Finans Danmark AS Midt Factoring A/S (Coface finans) L L F 53 7 70 53 6 69 1,98 13,69 1,34 L, F 48 47 1,63 Leasing Fyn Bank A/S Soliditetsgrad 2014 9,03% 8,96% 6,71% 24,93% 21,56% 5,46% 10,06% 2013 8,84% 9,56% 5,36% 28,57% 20,54% 4,84% 11,08% 15,08 8,32% 9,57% 1,76 16,65 1,33 11,17% 7,23% 14,08% 5,93% 8,25% 12,46% 1,65 3,00% 3,03% Ejerforhold Jyske Bank A/S Danske Bank A/S Nordea Bank Danmark A/S BMW Danmark A/S Ald International SAS & Co. Kg Leaseplan Corporation NV Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank Alm. Brand Bank A/S Jyske Finans A/S 20% og Toyota Financial Services (UK) 80% Nykredit Bank A/S MERCEDES-BENZ DANMARK A/S Natixis Hcp, Frankrig Leasing Fyn Middelfart A/S, Danmark, 33,33%, Leasing Fyn Faaborg A/S, Danmark, 33,33%, Leasing Fyn Svendborg A/S, Danmark, 33,33% Spar Nord Bank A/S Division i KommuneKredit Container Holding A/S FCA Bank S.p.A Sparekassen Kronjylland Volvo Truck Center Danmark A/S Atea Danmark Holding A/S Nellemann Holding A/S Aktieselskabet Nordfyns Bank Cnh Industrial NV Spar Nord Leasing L 10 18 5,55 5,81 20,97% 13,39% KommuneLeasing (KommuneKredit) L 14 14 3,79 3,64 Container Leasing A/S L N/A N/A 1,25% 0,53% FGA Capital Danmark A/S L 24 25 1,47 1,35 12,90% 12,23% Krone Kapital A/S L 18 23 1,76 1,69 71,75% 54,54% Volvo Financial Services Denmark L, F 9 9 3,39 2,98 5,94% 9,26% Atea Finans A/S L 15 15 1,42 1,64 26,36% 29,13% Nellemann Leasing A/S L 7 4 2,66 3,09 14,30% 17,04% Nordfyns Finans A/S L 8 8 1,67 1,97 7,54% 7,89% Cnh Industrial Financial Services A/S L 3 4 3,94 3,24 28,11% 17,74% FOCUS flex leasing A/S L 7 7 0,91 0,78 10,59% 7,93% Carta Leasing A/S L N/A N/A - 11,00% 10,31% Carta Autofinans A/S Djs Leasing A/S L 3 3 1,81 2,50 21,11% 7,48% Den Jyske Sparekasse Kilde: Selskabernes årsrapporter eller selskaberne selv Aktivitet: F=Factoring, L=Leasing Andre leasingselskaber hvis regnskabstal kun er tilgængelige i koncernregnskabet: De Lage Landen Finans, DnB Bank ASA, Filial Danmark, Forso Denmark, Fleggaard Leasing, Handelsbanken Finans, Jyske Bank A/S - Nordisk Factoring, Scania Finans, SEB Leasing & Factoring, SG Finans DK, Santander Consumer Bank AS og Sydbank Leasing TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING - side 13 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 14 Øgede kredittider med til at trække factoring frem Dansk erhvervslivs brug af factoring satte sidste år ny rekord i omfang med et samlet sektorbeløb på 78 mia. kr., svarende til en fremgang på 16 procent fra 2013. Factoring blev ikke ramt i samme omfang som leasing under finanskrisen, blandt andet fordi factoring netop er et redskab til kortsigtet at styrke likviditeten. I årene 2011 til 2013 svingede aktiviteten mellem 65 mia. kr. og 68 mia. kr. Men sidste år var der altså ny solid fremgang. Brancheeksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at markedet vokser så markant, fordi erhvervsvirksomheder fortsat strammer kredittiderne i det fortsatte arbejde med at nedbringe arbejdskapital. Især for mindre virksomheder. Med mindre forhandlingskraft kan det for SMV-virksomheder betyde, at der opstår øget skævhed mellem tidspunkt for indbetalinger og udbetalinger. Og det udløser nye behov for at skaffe likviditet gennem factoring, altså en slags salg af tilgodehavender. Eksempelvis Dansk Supermarked strammede sidste år betalingsvilkår for leverandører. Selskabet meddelte leverandørerne, at kredittiden skulle forlænges til 90 dage. Sektorformand for factoring hos brancheforeningen Finans og Leasing, direktør Svend Randers fra AL Finans, peger først på at tendensen til længere kredittider har betydet et stigende forretningsomfang for factoring. Netop når store virksomheder vælger at stramme vilkårene for deres leverandører til f.eks. 90 dages kredit, så vil effekten i mange tilfælde brede sig som ringe i vandet videre til underleverandører. Udviklingen trækker nye virksomheder til, som ellers skulle finde anden finansiering, og derfor slår det igennem på tallene for den samlede factoringaktivitet. ”Betalingsfristforlængelser er en væsentlig del af forklaringen på væksten, men herudover er der også sket et holdningsskifte til factoring,” siger Svend Randers. Også direktør i Nordea Finans Frank Bondorph Nielsen peger på, at der er sket et holdningsskifte væk fra at betragte virksomheder, der vælger factoring, som et krisetegn til at betragte det som et fornuftig redskab til at skaffe likviditet uden de tidligere forbehold. ”I et land som eksempelvis Finland har factoring i årevis haft langt større udbredelse. Vi ser en tendens til, at det nu også kommer til Danmark,” siger Frank Bondorph Nielsen. Nye aktører Få medlemmer i Finans og Leasing dækker factoring, men der kommer stadig nye aktører til. I det seneste år er svenske SEB kommet til. Regnskabet viser dog ikke, hvordan det er gået i starten. Ifølge direktør Christian Brandt har virksomheden valgt at undlade offentliggø- relse af kvartalstal i årets første to kvartaler. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er også Danske Bank på vej med en factoringløsning. Det er et område Danske Bank tidligere har været inde på, da man ejede Forenede Factors. Denne aktivitet blev for 15 år siden solgt til en hollandsk investor, og det skete efter en periode hvor indtjeningen var faldet helt end til nul. Meget tyder på, at fremgangen i factoring er fortsat i 2015. Og både SEB’s indtog og Danske Bank initiativ understreger at factoringmarkedet har taget et skridt væk fra de noget lavere omsætningsniveauer i de foregående år. Ejlif Thomasen Markant fremgang for factoring 80.000 75.000 Mio. DKK 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 2005 2006 2007 Kilde: Finans og Leasing 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Note: Finans og Leasing har alene her angivet statistik for medlemmer, som i de pågældende perioder har været medlem og dermed indberettet tal for deres aktivitet. Beløbene er angivet i mio. DKK og udtrykker nysalg af factoringkontrakter. Fakturabørs har omsat for 200 mio. kr. Dansk Faktura Børs, med tre års erfaring fra det danske marked, ser ud til at have god vind i sejlene: Ifølge partner Kasper Oldby der er handlet fakturaer for knap 200 mio. kr. fordelt på omkring 2500 fakturaer. Det svarer til et gennemsnit for de omsatte fakturaer på ca. 80.000 kr. med en stigende tendens. ”Vi nærmer os nu en gennemsnitstørrelse på 150.000 kr. pr. faktura. Samtidig kan vi se, at den gennemsnitlige kredittid på de handlede fakturaer er steget fra omkring 45 dage til tæt på 60 dage,” siger Kasper Oldby. Til forskel fra factoringselskaberne er forretningsmodellen her, at den enkelte virksomhed kan sætte helt konkrete fakturaer på auktion, og efter en budrunde sælge til højestbydende, og derefter få afregnet fakturaen dagen efter. ”Vi foretager ikke selv nogen kreditvurdering, men stiller en markedsplads til rådighed, og vi genererer selvfølgelig en del statistik, som investorerne får adgang til.” Til sammenligning er der i Sverige allerede et stort marked med en omsætning på 60 mia. kr. om året. For sælger er prisen for at få sat fakturaen på auktion omkring en halv procent af fakturabeløbet. TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING - side 14 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 15 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Nyt Tv-program om frås med offentlige midler topklasse journalistik: I forhold til TV2’s Operation-X har Danmarks Radio nu endelig fået en ligeværdig konkurrent. Søndag var der premiere på en dokumentarserie med dybdeborende og afslørende journalistik under titlen ”Spild af Dine Penge”. Journalist Thomas BuchAndersen, kendt som vært på DR2-programmet Detektor, går på jagt efter offentligt spild af penge, herunder på projekter, der blev unødvendigt dyre på grund af uigennemtænkte beslutninger og dårlig planlægning. De første cases var nærmest rystende, og to eksperter bedømte også flere af de beskrevne offentlige projekter som et ni-tal på en skala fra 1 til 10, hvor 10 var total spild af offentlige kroner. Som borger, der normalt gerne vil betale skat til fællesskabet, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at der er milliarder at spare i det offentlige, herunder i kommuner og stat, uden at det behøver at gå ud over varme hænder på plejehjem, sygehuse og i børnehaver, skolelærere og politi på gaden. I bund og grund handler det om ansvarlighed, planlægning og mindre slendrian. Hvor er det offentliges controllere, som vi kender fra private virksomheder? Vi ser frem til næste program – og håber at finansministeren, rigsrevisionen og de politiske ansvarlige i kommuner og regioner ser med. Nyt samfundsgavnligt underholdende Tv-program om erhvervsfolk, der bedømmer iværksætters gode eller mindre gode ideer. Ja, det måtte jo komme. Succesfulde Tv-koncepter i udlandet kommer ofte før eller siden til Danmark. Nu er det sket med BBC’s Dragons’ Den, som gennem de seneste år har været en stor succes. Den danske version ”Løvens Hule”, hvor andet ud af otte afsnit blev sendt tirsdag aften på DR, giver ”håbefulde iværksættere” mulighed for at præsentere deres ideer for fem pengestærke erhvervsfolk, der selv har haft succes med egne iværksættervirksomheder. Erhvervsfolkene skal så vurdere om de vil investere private penge i iværksætterne. Programserien har betydeligt mere substans, konkret nytteværdi og samfundsgavn end hovedparten af de andre reality- og soap programmer, som blandt andet finansieres af licenspenge på Danmarks Radio. Hvor idéen er rigtig godt tænkt, er udførelsen mindre vellykket. ”Dommerne” er skarpe, rå og lige på – og dygtige. Men umiddelbart virkede det som om de fleste iværksættere ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, så de kan svare på selv de mest oplagte spørgsmål. Man kunne godt tænke sig, at de på forhånd havde fået en slags manual med de mest oplagte spørgsmål. Så kan det måske undgås af iværksætteren ikke blot falder på manglende forberedelse. I tirsdagens program faldt et iværksætterteam med en shopping app på basale fodfejl om markedskendskab og foreløbige resultater. En anden iværksætter fik én million til at udvikle et børnebogskoncept. Programserien kan være med til at udvikle en stærkere dansk iværksætterkultur. Godt tænkt, DR. Må man være uenig med Børsen? Dagbladet Børsen opfordrer i en lederartikel torsdag nationalbankdirektør Lars Rohde til at holde op med at offentliggøre meninger om dansk økonomi . Økonomien er bedre tjent med, at Rohde er tavs, mener Børsen. Rohde er nemlig ”næsten arrogant” i sin nedtoning af konsekvenserne af global aktieuro og mener noget andet om økonomien og om den tilsyneladende boligboble i København, end Børsen gør. Avisen spørger (i en aldeles uarrogant tone): ”For helt ærligt Rohde. Hvad er den største trussel mod fastkurspolitikken? Det enorme overskud på betalingsbalancen på 130 mia. kr. eller en lokal og – midlertidig – boligboble omkring Hovedstaden. Vi fik vist svaret i foråret, da kronen var tæt på at blive opskrevet over for euroen, ikke?” Kan det nu - spørger vi - overhovedet tillades, at nationalbankdirektøren udtrykker en mening om dansk økonomi ved at svare på Børsens spørgsmål? Jensens længe ventede exit. Indtil flere analytikere og medier meddelte efter Carlsbergs CFO Jørn P. Jensens exit i denne uge, at det var ventet, at netop dette skulle ske, ja at afgangen faktisk havde været uundgåelig. Sjovt, kan man sige, at ingen så i forvejen havde varslet fratrædelsen i en artikel eller en analyse (som vi har set i hvert fald). Hvorfor holdt alle disse sagkyndige deres viden hemmelig? Nyheden overraskede tilsyneladende aktiemarkedet, som umiddelbart lod Carlsberg-aktien stige 2-3 procent, før den senere på dage skød yderligere i vejret på nyheden om, at rivalerne AB Inbev og SAB Miller sandsynligvis slutter sig sammen. MOS/MWL OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 15 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 16 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Sass løj: Nykredit lever allerede op til fremtidige kapitalkrav I et notat til Folketingets Erhvervsudvalg fra Erhvervsministeriet faststås det, at Nykredit er i hus med de fremtidige kapitalkrav, som skal være opfyldt i 2019, inkl. den modcykliske kapitalbuffer, som endnu ikke er aktiveret. Notatet fra ministeriet bekræfter således det Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet. Nemlig at Nykredit, som har været drivkraften bag de seneste års gigant forhøjelser i låntagernes bidragssatser, ikke har et akut behov for mere kapital, og at ekstra kapital i øvrigt kan hentes på mange andre måder, blandt andet med gældsinstrumenter, egenkapitalindskud eller frasalg af aktiviteter. Forhenværende erhvervsminister Henrik Sass-Larsen argumenterede ellers for, at realkreditten skulle have lov til at holde høje bidragssatser på grund af fremtidige kapitalkrav. Han var dermed den bedste lobbyist for realkreditsektoren af alle, men på et manipulerende og fejlagtigt grundlag. Velkendt er det, at de andre institutter ikke har udfordringer med kapitalkravene. I notatet oplyser det, at ”Nykredit-koncernen havde ultimo 2014 en kapitalisering, der netop var på niveau med det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske buffersats er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 2. Ønsker Nykredit-koncernen en vis buffer ned til det minimumskrav, der vil gælde i 2019, er der imidlertid behov for at rejse ekstra kapital i forhold til det kapitalniveau, Nykredit-koncernen havde ultimo 2014 (…). Den kontracykliske buffer er medtaget i figuren, selvom den ikke altid vil være aktiveret, jf. ovenfor. Det vurderes retvisende at medtage bufferen, da den vil kunne aktiveres med relativt kort varsel, og institutternes derfor forventes altid at ønske at have kapital nok til at kunne håndtere en aktivering af bufferen. Tilsvarende må der forventes at være et markedskrav til institutterne om at kunne håndtere en aktivering af bufferen. Figurerne illustrerer derudover en antagelse om, at institutterne ønsker at ligge et vist niveau over det lovbestemte minimumskrav. Størrelsesordenen af denne buffer ned til minimumskravet vil som nævnt variere på tværs af institutterne.” Spørgsmål: Kan det overhovedet betale sig at pålægge Tesla’en fuld afgift? Spørgsmål til skatteministeren stillet via Folketingets Skatteudvalg: ”Kort fortalt er historien den, at mange biler i ”premium” og ”luksus” segmenterne leases - for nogle bilmærker er det over 80 procent, men i gennemsnit er det 68 procent. Når det er attraktivt at lease, er det fordi man så kun betaler registreringsafgift løbende. Leaser man en stor Mercedes E220 som har en listepris på 831.000 kr. betaler man kun 140.159 i moms og afgift de første tre år fordi leasingselskaberne får store rabatter på bilerne, så prisen bliver langt lavere end de 831.000 og fordi registreringsafgiften betales månedsvis med en lille del af den registreringsafgift der skulle være betalt hvis bilen var købt privat. Til sammenligning betaler en Tesla til 837.000 kr., 167.460 i moms på det tidspunkt hvor den indregistreres. Derfor bliver statens tab på en Tesla meget lille de første tre år efter en Tesla er blevet indregistreret, hvis den fortrænger en leaset Mercedes E220.” Nu skal bankerne igen ændre hensættelsesregler – til ”forventede tab” Ifølge en præsentation fra Finanstilsynets fungerende direktør, Kristian Vie Madsen skal bankerne nu til at ændre nedskrivningsregler igen: ”IFRS9 indeholder væsentligt ændrede regler for nedskrivninger - fra nedskrivning/hensættelse, når der er indtrådt et tab og til at hensætte til forventede tab. Der skal foretages hensættelser til tab, allerede når lånene udstedes. Træder i kraft med virkning fra 1. januar 2018 - forventes godkendt af EU ultimo 2015. Institutter, der anvender IFRS, bør allerede nu være i fuld gang med forberedelsen af implementeringen af de nye regler. De danske regnskabsregler for finansielle virksomheder er som udgangspunkt IFRS-forenelige, det vil sige, at reglerne for så vidt angår indregning og måling svarer til standarderne. Finanstilsynet vil indlede en dialog med branchen om de nye nedskrivningsregler i løbet af efteråret.” Kammeradvokaten om SKAT´s skandaleramte inddrivelsessystem Notat fra Kammeradvokaten til Folketingets Skatteudvalg: ”Med mindre SKAT straks enten kan rette de pågældende fejl eller manuelt sikre, at de ikke resulterer i ulovlig inddrivelse, må jeg på denne baggrund konkludere, at SKAT er forpligtet til straks at indstille al automatisk inddrivelse overfor borgere og virksomheder foretaget af EFI/DMI, indtil der er tilvejebragt tilstrækkelig sikkerhed for, at den pågældende inddrivelse kan foregå lovligt. Dette forhindrer ikke, at funktioner og oplysninger i EFI/ DMI i en overgangsperiode kan anvendes som grundlag for manuel iværksættelse af inddrivelsesskridt, når det på sædvanlig måde sikres, at disse foretages lovligt.” MWL OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 16 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 17 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af datterselskaber (ny) Skat og moms Beierholm Nyhedsbrev Sep 2015 Denmark: Tax legislation aimed at securities lending transactions being considered (ny) Skat og moms Kromann Reumert Nyhedsbrev Sep 2015 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger grossistmarkedet for medicin (ny) Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Sep 2015 Fredericia - et område i udvikling (ny) Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Sep 2015 Klagenævnet det forgangne år Klagenævnet for Udbud Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Gode investeringsmuligheder i Københavns omegn Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Sep 2015 Nye regler for storaktionærflagning Aktionærflagning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Sep 2015 Prøveboringer efter skifergas i Nordjylland stoppes Miljø Plesner Nyhedsbrev Sep 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Ryanair kunne ikke undslippe den danske konfliktret Arbejdsmarked Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Overvej offentlig-private partnerskaber Offentlig-private partnerskaber Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Investeringsvolumen ventes i 2015 at tangere niveauet fra 2007 Investering DTZ Nyhedsbrev Aug 2015 Seneste lovgivning og domme vedrørende insolvensret Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Aug 2015 Nye regler om beskyttelse af klientmidler Lovgivning Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af datterselskaber Lovgivning Beierholm Nyhedsbrev Aug 2015 Crowdfunding – undgå faldgruber og udnyt potentialet Finansiering Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Denne side er sponseret af: KS Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 17 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 18 Makrokommentar Valgkamp i USA får konsekvenser fra nu af De fleste trækker nok på smilebåndet, når de hører at Donald Trump lige nu fører kampen om at bliver republikanernes næste præsidentkandidat. Det er da også vanskeligt for alvor at tro på, at et parti virkelig vil sætte sin lid til en outsider, som helt åbenlyst er uvidende om centrale dele af amerikansk politik. Det er i hvert fald kun sket én gang siden anden verdenskrig med Barry Goldwater i 1964, der fik et kæmpe valgnederlag. Men selvom Donald Trump ikke skulle vinde, så er hans popularitet allerede godt på vej til at få alvorlige konsekvenser for både det republikanske parti og amerikansk økonomi, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne kommentar. For det første er der jo risikoen for – ganske som Silvio Berlusconi i Italien i begyndelsen af 1990’erne – at mediefænomenet Trump rent faktisk beviser, at det vigtigste i politik er attitude og showmanship, snarere en viden og erfaring. Chancen for, at tilstrækkeligt mange republikanske vælgere er så utilfredse med et status quo, hvor præsident Obama i 2015 er gået fra sejr til sejr, at de sætter kryds ved Trump er ikke høj, men heller ikke tæt på nul. Det er dog helt klart, at med Trump som den endelige kandidat vil republikanerne få et katastrofevalg i 2016. Partiet vil givet også miste sit flertal i Senatet og måske endda i Repræsentanternes Hus. Så præsident bliver Trump under ingen omstændigheder. For det andet gør Trumps aktuelle popularitet det allerede vanskeligere for enhver af de 16 andre republikanske kandidater at vinde over deres demokratiske modkandidat, alene af den grund at vinderen for at kunne besejre Trump, vil være nødt til at flytte sig så langt ud på højrefløjen, at midten i amerikansk politik vil være tabt for republikanerne. Trump’s evne til at sætte agendaen i det republikanske primærvalg er klart illustreret i forbindelse med det aktuelle fokus på immigrationsdebatten. Trump’s tale om anchorbabies og forslaget om at fjerne retten til statsborgerskab for alle, som er født i USA – som allerede er blevet taget op af andre kandidater – vil være gift for republikanernes evne til at kunne tiltrække stemmer fra hispanics og andre voksende minoritetsgrupper. På den måde fungerer Trump som en politisk mekanisme, der ganske som med andre outsiderkandidater trækker ellers mere moderate kandidater stadigt længere mod højre, og væk fra flertallet i den bredere amerikanske befolkning. Problemet bunder i, at det vælgerkorps, som i det republikanske primærvalg stemmer om partiets spidskandidat, er langt langt mere konservative og hvide end hele vælgerkorpset vil være i no- vember 2016. Man kan bare læne sig tilbage og vente på, at andre ”værdisager” som abort og amerikanske homoseksuelles rettigheder i det nye Supreme Court ret til at blive lovformeligt gift, kommer til at dominere kampagnen de kommende måneder. For det tredje gør mediernes fokus på Trump det meget vanskeligt for de mange andre kandidater at komme til orde i debatten, hvorfor de i stigende grad er blevet desperate i deres kamp for at få mere vælgeropmærksomhed. Og da tre er medlemmer af Senatet, vil efteråret levere en række fabrikerede kontroverser i Kongressen, hvis primære formål det er at promovere initiativtagerne over for de konservative republikanske vælgere op til primærvalgene. Det betyder eksempelvis, at det nu synes sikkert, at USA heller ikke i år får noget føderalt budget for mere end måske et par måneder (så slagsmålet kan bliver gentaget til december), idet Senator og kandidat Ted Cruz allerede har meddelt, at han vil blokere for enhver aftale som ikke fjerner al økonomisk støtte til organisationer, som har selv den mindste forbindelse med abort. Rent faktisk synes sandsynligheden for endnu en nedlukning af den føderale regering på dette spørgsmål nu at være over 50 i løbet af september og oktober. Man skal i hvert fald heller ikke regne med, at den amerikanske Ex-Im Bank – som mistede sine bevillinger henover sommeren – genåbner for nye lån til amerikanske eksportordrer lige foreløbig. På samme vis synes det sandsynligt, at USA’s infrastrukturinvesteringer via Highway Trust Fund må beskæres drastisk. Derfor kan det sagtens igen komme til at køre helt til stregen med den nødvendige hævning af det amerikanske gældsloft sidst på året. For det fjerde betyder det faktum, at omkring halvdelen af de republikanske vælgere til primærvalgene lige nu støtter enten Trump, eller den næsten lige saa eccentriske Ben Carson, at valget er helt åbent. Det betyder også, at mange af de virkeligt tunge republikanske donorer som Sheldon Adelson eller Koch brødrene stadig sidder på sidelinjen. De har ikke givet nævneværdige ressourcer til nogen af kandidaterne. Ikke at det betyder, at der er resourcemangel i kampagnen, blot at ingen af kandidaterne vil have helt åbenlyse finansielle fordele. Den mest pengestærke kandidat til dato – Jeb Bush med mere end $100 mio. i midler til rådighed – vil givet, grundet sin til dato skuffende kampagne, også skulle bruge rigtigt mange ressourcer på at slå igennem via TV reklamer. Så ligegyldigt hvad der sker fra nu af, så har Donald Trump allerede gjort en forskel i USA. KONJUNKTUR: VALGKAMP I USA FÅR KONSEKVENSER FRA NU AF - side 18 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 19 Dansk KonjunkturBarometer Advarselssignaler hober sig op for dansk økonomi Nationalbanken ser godt nok i den seneste kvartalsoversigt fortsat fremgang i dansk økonomi. Men dykker man lidt ned under overfalden begynder der at vise sig ganske mange advarselssignaler om en forestående opbremsning. Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi viser i denne opdatering minus 0,1 - i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. Men som tendensen tegner nu, vil minusset blive større den kommende måned. For det første ser huspriserne nu ud til at være toppet og måske endda faldende. De seneste opgørelser fra Home Husprisindeks viser en flad prisudvikling målt på et tre måneders glidende gennemsnit. Tendensen bekræftes af de seneste data fra Danmarks Statistik, som viser et prisfald på enfamiliehuse. ”Det er et mere roligt gænge end tidligere i det tidlige forår, hvor boligmarkedet nærmest var rødglødende, og både salgspriser og antallet af handler fløj i vejret, mens renten faldt og ramte et lavpunkt. Siden har renten bevæget sig op, og priskurven er hen over sommeren fladet ud,” konkluderer Home. For det andet peger alle indikatorer nu i retning af faldende beskæftigelse. Danmarks Statistiks AKU opgørelse over beskæftigelsen viser svag tilbagegang. Opgørelsen for BNP-væksten i 2. kvartal viste godt nok, at der var kommet flere hoveder i beskæftigelse, men den samlede arbejdstid faldt til knap tusinde færre fuldtidsstillinger. Skift til fald i beskæftigelsen vil samtidig være i overensstemmelse et fortsat meget svagt privatforbrug og en uhyggelig negativ udvikling i industriens produktion og omsætning. Seneste data for Dankortomsætningen, som plejer at være en god indikator for privatforbruget, viser, at den stærke forbrugsvækst i juli ser ud til at være en enlig svale. Privatforbruget i august var i bedste fald fladt i forhold til samme måned sidste år. Når det bliver mere almen kendt, at boligpriserne nu er vigende, og det ses at aktiemarkederne er vigende, så kan det meget vel påvirke forbrugertilliden negativt. I realiteten har industriens sæsonkorrigerede omsætning ikke bevæget sig ud af flækken i fire år, hvis man skal opfatte den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik som en holdbar tendens. Industriens sæsonkorrigerede omsætning har godt nok været markant faldende på det seneste, og det kan skyldes engangsforhold. Det kan også skyldes de betydelige svagheder, som nu begynder at være synlige i emerging markets og USA. Seneste IFO og ZEW indikatorer for Tyskland peger også nedad. Den positive del af historien er, at annonceomsætningen har udviklet sig ganske stærkt i 2. kvartal. Måske fordi der var en vis optimisme fremmet af Nationalbankens og den tidligere regerings budskaber om, at nu var det økonomiske opsving der. Den negative udvikling i privatforbruget i 2. kvartal viser i hvert fald, at annoncørerne, der er gået efter salg til private danskere ikke har fået meget ud af de ekstra reklamekroner. Tallene fra Dansk Mediaindex viser, at dagbladenes annonceomsætning fortsat dykker kraftigt, men faldet her blev altså mere end modsvaret af fremgang i annonceomsætning på TV-reklamer, i radio og lokal- og ugeaviser, samt anden digital, dvs. internet. MWL ½ Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring OECDs Ledende indikator for Danmark 100,6 100,6 juli 1 0 Esti.privatforbr. 2mdr. (korr. %-vækst) 0 2 aug 0 0 DS Konjunkturbarometer Byggeri -13 -14 juli -2 0 DS Konjunkturbarometer Industri -11 -8 juli -1 0 Udvikl. I lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) 4 4 maj 1 0 DS Konjunkturbarometer service 6 7 juli 1 0 Annonceoms., alle medier(kv. 15/14)(% ændr.) 6 0 2. kvartal 1 1 Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr) 7,4 6,6 aug 1 0 Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm) 1,19 1,15 2. kvartal -2 0 Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.) 332 345 juli -1 0 Samlet konjunkturbarometer -0,1 0,1 Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 -0,05 -0,10 -0,15 -0,20 Score for samlet konjunkturbarometer 0,2 0,1 0 0,2 0,1 0 0 0 -0,1 Feb. Feb. Mar. Mar. -0,2 Apr. Apr. Jun. -0,2 -0,2 Jun. Aug. Aug. Sep. Sep. Kilde: Økonomisk Ugebrev Link oecd.org nets.eu dst.dk dst.dk dst.dk dst.dk kreativitetogkommunikation.dk home.dk de.dk nationalbanken.dk Forklaring OECD leading indicator PBS Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS, Antal Lønmodtagere Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerbolgpriser fra Home/DS Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr. Nationalbankens Balancestatistik KONJUNKTUR: ADVARSELSSIGNALER HOBER SIG OP FOR DANSK ØKONOMI - side 19 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 20 Kort rente Langsommere amerikanske rentestigninger Det markedsdeltagerne først og fremmest hæfter sig ved, oven på den amerikanske rentemelding torsdag, er en nedjustering af hvor højt renten egentlig skal op på lidt længere sigt. Det bliver tillagt større betydning end lige præcis hvornår den første rentestigning kommer. Cheføkonom Ulrik Bie fra Nykredit fremhæver oven på mødet, at det såkaldte prikdiagram nu viser at forventningen til udgangen af næste år er nedjusteret fra 1,76 procent til 1,49 procent, altså med godt et kvart procentpoint. Ulrik Bie vurderer, at det i virkeligheden skulle lidt længere ned, nemlig til 1,25 procent ved udgangen af næste år. Også forventningen til ultimo 2017 blev nedjusteret, fra 3,0 procent til 2,64 procent, og det langsigtede niveau fra 3,64 procent til 3,46 procent. Udsigten til at renten – når stigningerne kommer – alligevel ikke skal så højt op som tidligere forventet er med til at dæmpe markedets nervøsitet for de negative effekter af højere renter. Både Nykredit, Nordea og Handelsbanken peger på, at den amerikanske økonomi nu er i så god gænge, at forudsætningen for at hæve renten allerede nu er til stede. Det er ikke mindst i lyset af, at centralbanken i forbindelse med rentemeddelelsen også opjusterede vurderingen af den økonomiske aktivitet. Ulrik Bie peger på, at det harmonerer dårligt med en nulrente. Seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken går et skridt videre: ”Med beslutningen om ar holde renten i ro, er det tydeligt at Fed stadig opererer til tonen fra de finansielle markeder, og det kan vise sig at være en farlig leg, hvor vi bestemt ser en risiko for at Fed kan komme bagud kurven, og dermed blive tvunget til flere og hurtigere renteforhøjelser hvis lønningerne begynder at stige kraftigere, som stort set alle indika- torer peger på pt,” skriver han i en kommentar. Netop risikoen for at komme til at halte bagefter har været fremført den ene gang efter den anden, men vurderingen i markedet er nu, at den amerikanske centralbankchef Janet Yellen tilsyneladende er mere urolig for om den globale usikkerhed. Her er det bl.a. den skuffende kinesiske udvikling, der kan smitte af på amerikansk økonomi. Det har endnu ikke været tilfældet, men risikoen har altså været nok til, at centralbanken denne gang undlod en renteforhøjelse. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger 0,5 Enmåneds forwardrente 0,3 0,1 CIBOR -0,1 -0,3 -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem jun. 15 0,08/13 0,26/28 sep. 15 0,12/17 0,29/31 dec. 15 0,15/20 0,33/35 mar. 15 0,18/23 0,36/38 Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står 0,08/13. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på 0,08 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på 0,13 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 18-sep 0,05 (0,00) 14 dage 0,05 (0,00) 1 md. 0,05 (0,00) 3 mdr. -0,15 (0,05) 18-sep -0,13 (0,06) 14 dage -0,13 (0,06) 1 md. -0,09 (0,11) 3 mdr. 0,02 (0,04) 18-sep 0,04 (0,06) 14 dage 0,04 (0,06) 1 md. 0,04 (0,09) 3 mdr. 0,21 (0,03) 18-sep 0,21 (0,03) 14 dage 0,21 (0,03) 1 md. 0,22 (0,05) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: LANGSOMMERE AMERIKANSKE RENTESTIGNINGER - side 20 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 21 Lang rente Pres på lange renter den kommende tid Danske Bank forventer i en ny renteprognose, at de lange renter vil være faldende hen mod årsskiftet. Aktuelt ligger de tiårige statsrenter omkring 1,08 procent, og på tre måneders sigt forventer Danske Bank et fald til 0,80 procent. Handelsbanken ser ligeledes et fald i de tiårige renter hen mod årets udgang. Bag Danske Banks vurdering er, at der kommer et fald i de tyske renter og at rentespændet samtidig kører lidt ind. Det er begrundet med to forhold. Dels har emerging market-landene interveneret for at støtte deres valutaer ved at sælge både europæiske og amerikanske obligationer, og nu hvor valutakurserne er stabiliseret ventes det pres opad på renterne at tage af. Det andet forhold, der bliver trukket frem er, at signalerne fra ECB betyder at de finansielle markeder nu har øjnene rettet mod yderligere pengepolitiske lempelser i EUR-området. Det betyder, at de meldinger, der har været om opkøb at statsobligationer, står til i hvert fald ikke at blive mindre. Dermed er der udsigt til, at efterspørgslen via ECB’s opkøb vil trække i retning af faldende renter. Danske Bank forventer konkret, at ECB vil forlænge den periode, hvor de opkøber statsobligationer til at vare udover den foreløbigt annoncerede slutdato om et år. Forudsætningen er, at inflationen rent faktisk holder sig nede på det niveau ECB forventer, nemlig 0,9 procent i andet kvartal 2016 og 1,2 procent i tredje kvartal. I virkeligheden tror Danske Bank, at ECB skyder for højt i deres forventninger til kerneinflation, selvom de har nedjusteret forventningerne. På seks måneders sigt forventer både Danske Bank og Handelsbanken, at den tiårige danske statsrente vil ligge på 1,00 procent, og det er altså også lidt lavere end det aktuelle niveau. Teknisk analyse på statsrenter Siden den 25. august har renten ligget indenfor intervallet 0,90-1,20 procent, og en stigning ud af dette interval vil næsten øjeblikkeligt blive mødt af en modstand ved 1,135 procent. Indenfor en tidshorisont på en måned er der derfor ikke udsigt til en nævneværdig stigning i renteniveauet. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - lang sigt Danske stat 3% 2021 - kort sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,10 (0,03) 18-sep -0,28 -(0,07) 14 dage -0,34 -(0,13) 3 mdr. -0,24 -(0,07) 12 mdr. 0,20 (0,05) 18-sep 0,13 (0,02) 14 dage 0,11 (0,02) 3 mdr. 0,23 (0,02) 12 mdr. 1,07 (0,13) 18-sep 0,98 (0,02) 14 dage 0,93 -(0,03) 3 mdr. 1,03 -(0,04) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: PRES PÅ LANGE RENTER DEN KOMMENDE TID - side 21 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 22 Valuta Norske kroner kan blive ramt af rentenedsættelse Der kommer med stor sandsynlighed en norsk rentenedsættelse på mødet på torsdag, og så står NOK over for et nyt pres nedad på kursen. Det vurderer Danske Bank i en ny valutaanalyse. Konkret forventer de, at den norske centralbank sænker renten med 25 basispoint - fra 1,00 procent til 0,75 procent. Samtidig forventer Danske Bank, at den norske centralbank vil sende signal om, at der kan ventes yderligere en rentenedsættelse. Det betyder, at de forventer en svækkelse af NOK til 9,40 EUR/NOK på både en og tre måneders sigt. Det skal ses i forhold til et aktuelt niveau omkring 9,20 EUR/NOK. I dansk regning svarer det til en svækkelse fra omkring 0,81 NOK/DKK til omkring 0,79 NOK/DKK. Bag dette ligger Danske Bank en vurdering af, at vækstudsigterne for norsk økonomi er forværret, men omvendt betyder den svækkelse af NOK der allerede har været, at der bliver importeret inflation. Men her er Danske Banks vurdering, at den norske centralbank ikke vil lægge så meget vægt på, at inflationen er kommet EUR/USD - kort sigt op, og at de derfor alligevel vil sænke renten. Ud fra en fundamental vurdering peger Danske Bank på, at NOK i øjeblikket er meget billig og at den burde ligge helt oppe omkring 0,91 NOK/DKK, altså omkring 12 procent stærkere end i dag. Men før den bevægelse sætter i gang skal vi først se økonomisk vækst og højere oliepriser. På et års sigt forventer Danske Bank i deres valutaanalyse, at vi først ser NOK dykke til de nævnte 0,79 NOK/DKK, hvorefter den på seks måneders sigt kommer tilbage til det nuværende niveau og endelig om et år kommer op i nærheden af 0,85 NOK/DKK. EUR/USD på vej mod teknisk top EUR/USD-forholdet bevæger sig stadig opad, hvilket vil sige at euro styrkes i forhold til dollar. Nu nærmer vi os imidlertid den modstand ved 1,144 EUR/USD som flere gange tidligere har været endestationen for en stigning. Brydes modstanden denne gang vil næste stop være 1,210 EUR/USD. Ejlif Thomasen EUR/USD - lang sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 18-09-2015 EUR 7,46 GBP !! 10,21 SEK ! 0,80 NOK ! 0,81 CHF 6,84 PLN ! 1,78 USD !! 6,53 JPY (X100) EUR/USD !! 5,47 !! 1,14 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,45 7,46 7,45 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,45-7,46) 10,26 10,40 10,54 (10,11-10,45) (9,95-10,81) (10,17-11,3) 0,79 0,79 0,80 (0,79-0,8) (0,79-0,81) (0,8-0,82) 0,80 0,81 0,82 (0,8-0,81) (0,78-0,83) (0,8-0,85) 6,85 6,85 6,82 (6,8-6,91) (6,8-6,91) (6,77-6,9) 1,78 1,78 1,80 (1,77-1,8) (1,75-1,82) (1,78-1,82) 6,64 6,79 6,91 (6,51-6,78) (6,58-6,97) (6,51-7,24) 5,47 5,54 5,61 (5,4-5,53) (5,3-5,76) (5,47-5,79) 1,12 1,10 1,08 (1,1-1,15) (1,07-1,14) (1,03-1,15) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,45 10,17 0,80 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,80 6,86 1,78 6,51 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,05 1,15 MARKEDSOVERVÅGNING: NORSKE KRONER KAN BLIVE RAMT AF RENTENEDSÆTTELSE - side 22 Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 23 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 14. sep.- 20. sep. Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Eurozonen Industriproduktion 0,2 pct. 14. september (-0,4 pct.) Frankrig Forbrugerprisindeks 0,3 pct. 15. september (-0,4 pct.) UK Forbrugerprisindeks 0,2 pct. 15. september (-0,2 pct.) Tyskland ZEW Indeks 19,0 15. september (25,0) USA Detailsalg 0,3 pct. 15. september (0,6 pct.) USA Empire State Indeks 0,50 15. september (-14,92) USA Industriproduktion -0,2 pct. 15. september (0,6 pct.) USA Virksomhedslagre 0,2 pct. 15. september (0,8 pct.) Eurozonen Forbrugerprisindeks 0,0 pct. 16. september (-0,6 pct.) USA Forbrugerprisindeks -0,1 pct. 16. september (0,1 pct.) USA NAHB Husprisindeks 61 16. september (61) Schweiz Swiss National Bank rentemøde -0,75 pct. 17. september (-0,75 pct.) Eurozonen ECBs Economic Bulletin 17. september USA Betalingsbalance -$113,5 mia. 17. september (-$113,5 mia.) USA Førstegangsansøgere til 17. september arbejdsløshedsunderstøttelse (275.000) USA Nye boligbyggerier 1.160.000 17. september (1.206.000) USA Byggetilladelser 1.150.000 17. september (1.130.000) USA Philadelphia Fed Indeks 6,0 17. september (8,3) USA FOMC rentemøde 0,25 pct. 17. september (0,25 pct.) USA Conference Board, ledende indeks 0,2 pct. 18. september (-0,2 pct.) Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: kontakt@ugebrev.dk ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms kontakt@ugebrev.dk, 70 23 40 10 ANNONCER: NICHEHUSET Tlf. 35 35 10 10 hej@nichehuset.dk www.nichehuset.dk/ugebrev 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,88 -(0,06) 11-sep 2,87 (1,89) 14 dage 2,98 (2,01) 3 mdr. 3,08 (2,00) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 -0,2 -0,6 -1,0 0,18 0,14 (0,00) 18-sep 11-sep 0,21 0,19 (0,05) (0,02) 14 dage 0,26 0,21 (0,05) 3 mdr. 0,36 0,32 (0,07) (0,04) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup, Carsten Steno REDIGERING OG LAYOUT: Henrik Skovgaard Lauritsen GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen, Klaus Hasselgren Strange DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 23
© Copyright 2024