1. No category

Til:
Fra:
Lønstatistikudvalget
Sekretariatet
Notat
19. november 2015.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015
Indhold:
1. Lønudvikling 2014-2015
2. Vejledende minimalløn for år 2016
3. Svarprocent og datagrundlag
1: Lønudvikling 2014-2015
De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2014 til september
2015. Dette er den samme udvikling som i perioden fra september 2013 til september 2014.
Lønudviklingen for de offentligt ansatte dækker perioden maj 2014 til maj 2015. Lønudviklingen for de offentligt ansatte
under ét har været på 1,9 pct. fra maj 2014 til maj 2015. De ansatte i staten er steget med gennemsnitligt 1,5 pct.
mens de ansatte i kommuner/regioner er perioden steget med 2,7 pct. i gennemsnit.
Det skal understreges, at lønudviklingen for de kommunalt og regionalt ansatte for første gang er udregnet på baggrund
af registerdata fra KRL og at stigningstaksterne derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med de tidligere års tal, jf.
senere i notatet om datagrundlag (afsnit 3). Stigningerne er inklusiv anciennitetsmæssige stigninger.
Udviklingen i forbrugerpriserne (inflationen) har i samme periode (september 2014 til september 2015) været på 0,5 pct.
I forhold til 2014 er det den samme stigning for de privatansatte, mens udviklingen er 0,7 procentpoint højere for de offentligt ansatte. Lidt mindre for de statsansatte, mens de kommunalt- og regionalt ansatte er steget mere end sidste år, jf.
figur 1 neden for.
Figur 1. Årlig lønstigning i procent for privat og offentligt ansatte IDA medlemmer 1995-2015
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
Procent
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
94- 95- 96- 97- 98- 99- 00- 01- 02- 03- 04- 05- 06- 07- 08- 09- 10- 11- 12- 13- 1495 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Privat, pct.
5,0 4,6 4,5 6,9 5,9 5,2 7,7 5,2 3,8 4,5 4,4 5,1 5,4 6,7 3,6 2,9 2,9 3,4 2,7 3,9 3,9
Offentlig, pct
2,9 6,3 2,2 5,9 5,6 4,5 4,8 4,2 4,8 4,3 3,7 3,2 3,7 7,0 5,4 2,9 1,8 3,0 1,3 1,2 1,9
Stat, pct
1,9 1,6 1,5
Kommuner/regioner, pct.
0,7 0,6 2,7
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
ida@ida.dk
DK-1780 København V
ida.dk
+45 33 18 48 48
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015
Side 2
IDA indsamler lønoplysninger fra privatansatte gennem en survey til de privatansatte, mens lønoplysninger fra de statsansatte og de kommunalt og regionalt ansatte indhentes via de offentlige registre, fra henholdsvis Moderniseringsstyrelsen og KRL.
På det statslige område er IDAs lønbegreb fra og med 2014 helt sammenligneligt med det, der anvendes på den statslige hjemmeside Lønoverblik.dk (lønbegrebet ”samlet løn, standard”). For de ansatte i kommuner og regioner svarer IDAs
lønbegreb fra og med 2014 til grundløn, lokale og centrale tillæg samt pensionsbidrag hvis man vil sammenligne med
opslag på SIRKA.
IDA har for første gang i år udregnet lønudviklingen for de kommunalt og regionalt ansatte med udgangspunkt i registerdata fra KRL. Lønudviklingen kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere års lønudvikling.
Som følge af denne ændring i datagrundlaget for beregningen af lønudviklingen for de offentligt ansatte medlemmer, bør
forskellene i lønudviklingen for de kommunalt/regionalt ansatte, og dermed også for den samlede gruppe af offentligt
ansatte, i årets IDA Lønstatistik tolkes med forsigtighed.
Lønudvikling fordelt på grupper af anciennitet (uddannelsesår)
De gennemsnitlige lønstigninger dækker over en større variation i såvel individuelle som gruppevise lønstigninger.
Således er lønudviklingen også i år størst blandt medlemmer med lavere anciennitet, mens medlemmer med længere
anciennitet oplever en mere beskeden lønudvikling. For de offentligt ansatte er det især den trinvise overenskomstaftalte
lønstigning, som er årsag til de relativt store lønstigninger blandt de yngre medlemmer. Disse forskelle fremgår i nedenstående figur 2, hvor årets lønudvikling er vist for medlemsgrupper med kortere og lang anciennitet.
Figur 2. Lønudvikling (i pct.) for medlemmerne med under/over 5 års anciennitet, fordelt på sektorer, 2015
8,0
7,0
6,8
6,6
Privat
Offentlig
6,0
Procent
5,0
4,0
Staten
Kommuner/Regioner
4,6
3,9
3,3
3,3
3,0
2,7
2,4
1,9
1,8
2,0
1,4
1,5
1,0
0,0
2010-2014 (5 års anciennitet)
Før 2010 (mere end 5 års
anciennitet)
Alle
Lønudvikling fordelt på stillingstype
Når lønudviklingen opgøres på stillingstyper, ses der at være nogen variation i hvor meget de forskellige grupper er steget.
I den private sektor har stigningen været størst blandt direktører mv., der samlet set er steget med 6,2 pct. Derudover
har der været relativt ens lønstigninger i de øvrige grupper, dog med ingeniøren/den akademiske medarbejder med den
største stigning, på 3,9 pct., jf. tabel 1 neden for.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015
Side 3
Tabel 1. Privatansatte lønudvikling og gennemsnitsløn fordelt på stillingsniveau
Stillingsniveau
Lønudvikling,
pct.
2013-2014
Stillingstype
Chef (direktører og
afdelingschefer)
Bruttoløn
2015
Topchef
94.943
Funktionsdirektør
6,2
2,7
92.608
Afdelingschef/-leder
66.947
Funktionsleder/Projektchef
Ikke-chef
Lønudvikling,
pct.
2014-2015
4,3
2,7
62.319
Projektleder
2,9
3,0
53.281
Chefkonsulent/Seniorkonsulent
2,8
2,7
59.782
Specialist
4,3
2,3
55.630
Ingeniør/Akademisk medarbejder
3,5
3,9
3,9
45.634
53.546
Alle
3,9
2: Vejledende minimalløn for år 2016
IDA fastsætter hvert år en vejledende minimalløn for nyuddannede ingeniører. Minimallønnen er vejledende for både
privat og offentligt ansatte ingeniører. Der fastsættes én minimalløn for civilingeniører og én for diplomingeniører.
Den vejledende minimalløn beregnes teknisk med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for den yngste årgang af privatansatte i lønstatistikken for 2015 tillagt den forventede prisudvikling for det kommende år. Prisudviklingen i 2016 forventes iflg. Finansministeriet at blive på 1,5 pct. (forbrugerprisindeks iflg. Økonomisk Redegørelse, august 2015, side 15).
Beregningen af vejledende minimalløn fremgår af nedenstående tabel, hvor de gennemsnitlige bruttolønninger for kandidatårgang 2015 er vist.
Tabel 2. Beregning af vejledende minimallønninger 2016
Antal
besvarelser fra
årgang 2015
Gennemsnitlig
bruttoløn
(årgang 2015)
Forventet
prisudvikling 2016
1,5 %
Beregnet
Minimalløn
(bruttoløn + prisudv.)
Vejledende minimalløn (afrundet)
Civilingeniører
253
37.343 kr.
560 kr.
37.903 kr.
37.900 kr.
Diplomingeniør
265
36.349 kr.
545 kr.
36.894 kr.
36.900 kr.
Uddannelse
Den teknisk beregnede minimalløn (afrundet) giver dermed følgende vejledende minimallønninger for år 2016:
Civilingeniører, Cand. Scient og øvrige medlemmer med lang videregående uddannelse:
37.900 kr.
Diplomingeniører, Bachelorer og øvrige medlemmer med mellemlang videregående uddannelse: 36.900 kr.
De beregnede vejledende minimallønninger for 2016 er for civilingeniører kr. 600 over den fra 2015, mens den for diplomingeniører i forhold til de vejledende niveauer for år 2015 er kr.1.300 højere.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015
Side 4
Figur 3. Udviklingen i den vejledende minimalløn 2006-2016
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
29.900
31.200
32.800
34.500
35.400
35.400
35.400
36.500
37.300
37.300
37.900
Diplomingeniører 28.500
30.300
31.700
33.700
34.300
34.300
34.300
35.400
35.500
35.600
36.900
Civilingeniører
Begyndelsesløn for privatansatte fra 2000-2015
Den gennemsnitlige månedlige startløn for en privatansat civilingeniør er i 2015 på kr. 37.343. Startlønnen, som er lønnen for yngste uddannelsesårgang, er dermed steget med kr. 750 siden sidste år, jf. figur 4 neden for.
Figur 4. Gennemsnitlig startløn for privatansatte civilingeniører siden år 2000
40.000
35.000
30.000
26.523
28.501 28.513 29.271
27.553 27.842
30.586
31.941
33.578
34.640 34.482 34.526
35.739
36.710 36.593 37.343
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015
Side 5
3:Svarprocent og datagrundlag
IDA lønstatistik 2015 er for de privatansatte baseret på spørgeskemabesvarelser svar fra 18.188 af de medlemmer som
primo september 2015 var registreret som erhvervsaktive med privat ansættelse (inkl. medlemmer med uoplyst ansættelsessted samt ansatte på forsyningsvirksomheder).
Besvarelserne udgør 40,6 pct. af de adspurgte medlemmer. Dette er en god fremgang i forhold til 2014 og 2013, hvor
svarprocenten var henholdsvis 36,3 og 40,3.
På det statslige område havde IDA primo september 2015 registreret i alt 6.674 medlemmer med ansættelse i staten.
IDA sendte medlemsoplysninger til Moderniseringsstyrelsen, der knyttede løn og ansættelsesoplysninger på, og returnerede anonymiserede data. Efter kvalitetskontrol af data indgår i alt 5.762 personer (86,3 pct.) i lønstatistikken. Dette er
ca. samme svargrundlag som i 2014.
På det kommunale/regionale område havde IDA medio september 2015 registreret i alt 3.862 medlemmer med ansættelse i en kommune eller region (samt fælleskommunale virksomheder og vandselskaber). IDA sendte medlemsoplysninger til KRL, der knyttede løn og ansættelsesoplysninger på, og etablerede et datasæt i deres forskeradgang.
Der var i alt oplysninger om 2.896 personer, svarende til 75 pct. i det datasæt der blev lagt op. Der er i gruppen af medlemmer der sendes til KRL bl.a. en del med oplyst ansættelse i fælleskommunale virksomheder, men der returneres kun
løndata for ca. 60 pct. af denne gruppe. For de der er oplyst ansat i kommuner og regioner returneres der løndata fra
hhv. 84 og 79 pct.
Lønstigninger
IDA beregner lønstigninger som udvikling i lønsummen for de involverede grupper. Der korrigeres altid for ændrede
fordelinger af kandidatårgange. I praksis gøres dette ved at beregne årets lønsum med udgangspunkt i det foregående
års antal kandidater i hver årgang. Beregningerne af lønudviklingen kan derfor stadig blive påvirket af til- eller afgang fra
gruppen af særligt højt/eller lavtlønnede.
På det private område er lønstigningen i år højest blandt direktører og chefer, hvor den er på 6,2 pct. Det skyldes bl.a. at
der i de senere år sket en markant stigning i antallet af respondenter med en meget høj løn, jf. tabel 2 neden for. Det er
altovervejende direktører, så de påvirker ikke lønudviklingen og resultaterne i den generelle lønstatistik (hvor topdirektører ikke indgår), men de påvirker tallet for lønudviklingen for direktører mv.
Tabel 2. De højtlønnede i lønstatistikken blandt privatansatte 2013 til 2015
Antal med over kr. 200.000 pr. måned.
Antal med over kr. 225.000 pr. måned.
2013
2014
2015
8
9
13
3
4
10
Top 1 promille, fraktil (månedsløn)
165.180
175.180
177.180
Maksimumløn (månedsløn)
248.680
449.180
487.680
Lønsum top 10 (samlet lønsum, pr. mdr.)
2.143.346
2.458.635
3.075.177
Lønsum top 20 (samlet lønsum, pr. mdr.)
3.528.294
3.861.121
4.619.229
Gennemsnit top 10, månedsløn.
214.335
245.864
307.518
Gennemsnit top 20, månedsløn.
176.415
193.056
230.961
I forbindelse med beregningerne af årets lønstigninger har der været dialog med DJØF om deres praksis. DJØF har en
praksis om at medtage alle relevante svar, og kommentere årets lønudvikling med oplysninger om, at der kan være en
række faktorer der påvirker udviklingen (de oplever ofte at lønstigningen for direktørgruppen svinger meget).
Det er første år i år, at IDA kan udregne lønstigninger for de kommunalt og regionalt ansatte på baggrund af registerdata.
Lønstigningerne er relativt høje, særligt for de yngre årgange. IDA har kun begrænset erfaring med løndata fra KRL og
derfor skal de beregnede lønstigninger tages med et vist forbehold. Umiddelbart er der ingen oplagte årsager til de markante lønstigninger, men det er et område der vil blive fulgt opmærksomt til næste år.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015
Side 6
For de statsansatte er der i år, samlet en lidt mindre lønstigning end der var i 2014, mens der for de yngre årgange er en
noget lavere lønudviklingen i år end sidste år. Dette kan umiddelbart bedst forklares ud fra en dynamik, hvor nogle højtlønnede har forladt gruppen, mens andre er kommet til.