1. No category

Lønstatistik 2015
– for privatansatte DM’ere
dm.dk
Lønstatistik
2015 for
privatansatte
DM’ere
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
INDHOLD
7
Tjek din ansættelseskontrakt
10Hvad skal du have i løn?
Startløn for nyuddannede
Lønudvikling fra 2014 til 2015
19 Tabel 7
Ph.d.
Tabel 8
Jobskifte
20 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på
funktioner og køn
Lønstatistik 2015
12 Tabel 1 Alle privatansatte DM’ere
fordelt på kandidatår
13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2014
til september 2015 for magistre,
der i begge år var privatansatte
14 Tabel 3
Arbejdsfunktioner
fordelt på kandidatår
16 Tabel 4
Naturvidenskabelige
fordelt på kandidatår
17 Tabel 5
Humanister, pædagog- og
samfundsvidenskabelige fordelt
på kandidatårgang
18 Tabel 6
Alle privatansatte magistre
fordelt på beskæftigelsesanciennitet
(år) og uddannelsesretning
20 Tabel 10 Arbejdstid og vilkår
22 Tabel 11
Brancher
24 Diagram 1
Lønforskelle på brancher og lønninger
inden for den enkelte branche
26 Tabel 12
Ansættelsesvilkår
28 Værdien af elementer i en
ansættelseskontrakt
30 Hvordan har DM lavet statistikken?
Fakta
Bruttomånedsløn
Fraktiler
Gennemsnit
Lønstigningsprocent
Total-tal
Humanister
Naturvidenskabelige
3
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
4
TITEL PÅ AFSNIT
Privatansatte
magistres
løn er samlet
steget med
3,52 procent fra
2014 til 2015
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
LØNSTATISTIK 2015
Kære privatansatte medlem af DM
Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til
din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen
i september 2015 for en cand.scient., som blev færdig med
uddannelsen i 2003, ligger på 52.657 kr. inklusive pension.
Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du
spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, så ring til os
på telefon 38 15 66 00. Hvis du har spørgsmål til statistikken,
kan du henvende dig til forhandlingskonsulent Charlotte
Dester i DM’s sekretariat på e-mail cd@dm.dk.
November 2015
5
INTERAKTIV LØNBEREGNER PÅ
DM.DK/PRIVATLOENSTATISTIK
Her kan du afprøve DM’s interaktive lønberegner
og lave beregninger i forhold til uddannelse,
kandidatårgang, jobfunktion, branche mm.
Det er dog vigtigt at bemærke, at den interaktive
lønberegner alene ser på akademisk arbejde.
Du kan fx indtaste din egen nuværende
løn og sammenligne den med andres løn. Lønberegneren er kun for DM’s med­lemmer og kræver
login, som er dit cpr-nummer samt dit medlemsnummer eller din selvvalgte adgangskode.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT
7
Tjek din
ansættelseskontrakt
Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår,
og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser,
hvad din kontrakt som minimum bør indeholde.
Listen kan også give dig idéer til, hvordan du kan
forhandle dig til en bedre kontrakt.
Ansættelsessted
Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten.
Titel og stillingsbeskrivelse
Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er
tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På
den måde kan du dokumentere, at du har arbejdet
på akademisk niveau, hvis du fx søger nyt arbejde.
Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse.
Overenskomst eller individuel kontrakt
Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af
en overenskomst, som enten AC-organisationerne
­eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller
et link af overenskomsten fra arbejdsgiveren. Alle
overenskomster, som DM har indgået, kan du
finde på dm.dk
Løn
Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det
typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: ”Lønnen reguleres den…”. Men
formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling.
Pension
Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har
arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere
det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx
svarer en løn på 35.000 kr. + 10 procent pension
betalt af arbejdsgiveren til 38.500 kr. i alt).
Pensionsprocenterne kan være meget forskellige,
og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17
procent oven i nettolønnen.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
8
TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT
Arbejdstid
Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den
samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokost­
pause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i
din kontrakt. Fx ”Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause”.
Overarbejde
Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det
skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til
at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor
fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til
afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår
afspadseringen skal være gennemført, og hvis
fristen ikke kan overholdes, om du vil have krav
på betaling.
Løn under barselsorlov
Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven,
og du har derfor automatisk ret til orlov, uden
der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der
behøver heller ikke stå noget om ret til løn under
orloven, men her skal du være særlig opmærksom,
fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis
der ikke står noget i din kontrakt.
Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinder, der har ret til løn. Og det er kun halv løn i 4
uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen
ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at
få tilføjet bedre vilkår til din kontrakt.
Forslag 1:
Fx ”Den ansatte har ret til fuld løn under barsel
svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne.” Det giver kvinder
ret til fuld løn i 6 uger før og op til 26 uger efter
fødslen og mænd ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og i 12 uger på et senere tidspunkt.
Forslag 2:
En anden knap så værdifuld formulering kan fx
være ”Den ansatte har ret til fuld løn under barsel
i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra
den centrale barselsfond.” Det giver kvinder ret til
fuld løn i 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen
og mænd ret til 2 uger efter og op til yderligere 18
uger, hvis kvinden ikke bruger dem.
Forslag 3:
En tredje formulering, som er lidt bedre end loven,
er fx ”Den ansatte har ret til en løn, der svarer til
refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i
de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra
fonden.”
Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for kvinder til cirka 40 procent af en årsløn
pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud.
Og for mænd svarer det til 20 procent.
BRUG DM’S RÅDGIVNING
Mange mailer også deres ansættelseskontrakt til gennemsyn i DM,
eller ringer om den. Normalt kan du
få kommentarer samme dag. Ring til
DM på telefon 38 15 66 00.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT
Ret til fri ved barns sygdom
Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i
forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor
stå i din kontrakt, hvis du har ret til frihed med
løn, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En
bedre formulering vil være, at du har ret til fravær
i en dag i forbindelse med barns sygdom, for så
behøver dagen ikke være barnets første sygedag.
På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag.
Omsorgsdage
På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på
to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Du
kan forsøge at bruge det som argument, når du
skal forhandle din kontrakt på plads.
Ferie
Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie.
Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage).
Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie
udover de fem uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten.
I den forbindelse er det bedst, hvis der også står,
at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke
du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du
ikke være sikker på at få dem ved fratrædelsen.
Efteruddannelse
Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har
krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en
eller to uger om året. Men det kan være svært at
argumentere for. Dog kan mindre forpligtende
formuleringer også have værdi, fx ”Den ansatte
har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i
en sådan.”
9
Andre aftaler
Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst,
du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi
af den eller et link til den. I overenskomsten står
dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp
i DM’s sekretariat, da overenskomster kan være
vanskelige at fortolke.
Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af
den til enhver tid gældende personalepolitik, skal
du også her have en kopi eller et link til den. Vær
opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx
ret til frihed med løn ved barns sygdom) kun står
i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra
arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor
bør vigtige rettigheder som fx frihed ved barns
sygdom stå i din kontrakt eller overenskomst.
Flere råd på dm.dk
På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her
kan du også finde alle lønstatistikkerne.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
10
HVAD SKAL DU HAVE I LØN?
Hvad skal du
have i løn?
Lønforholdene på private arbejdspladser er meget
forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige
medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som
får 15 procent mere end det typiske privatansatte
medlem af DM, til et medlem af DM ansat på et
forlag, som får 10 procent mindre end det typiske
privatansatte medlem af DM.
GODE RÅD
Du bør undersøge din løn i forhold til:
•Uddannelse og anciennitet – nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn
•Arbejdsindhold
•Virksomheden
•Branche
•Eventuel overenskomst eller lønaftale
•Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre)
•Din nuværende løn
•Geografisk placering
Tabellerne i lønstatistikken giver dig gode muligheder for at sammenligne din løn med øvrige
privatansatte medlemmer i DM ud fra forskellige
parametre fx:
• Din kandidatårgang (tabel 1)
• Din arbejdsfunktion (tabel 3)
• Din uddannelse (tabel 4 og 5 og 7)
• Din anciennitet (tabel 6)
• Din branche (tabel 11)
Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig
et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du
skal sammenligne din nuværende løn med eller
den løn, som du skal forhandle dig frem til.
Hos DM får du også:
• Oplysning om DM’s medlemmers lønniveau i
større virksomheder
• Oplysninger fra andre organisationers statistik,
fx fra Djøf og IDA
• Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn.
Prøv også DM’s interaktive lønberegner på
dm.dk/privatloenstatistik
Startløn for
nyuddannede
Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte
sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet
en vejledende startløn for nyuddannede. Den
vejledende startløn er politisk fastsat og er DM’s
anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn.
Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den
løn, som medlemmer af DM i deres første job rent
faktisk fik i september 2015. Derefter fremskrives
lønnen med en forventet lønstigning.
Det er vigtigt at bemærke, at lønstatistikken er et
udtryk for akademisk arbejde.
Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM’s organisationsområde, og den
gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede.
Desuden kan du sammenligne dine arbejdsvilkår
med medlemmer i DM ud fra fx:
• Arbejdstid og arbejdsfunktion (tabel 9 og 10)
• Barsel, ferie, klausuler, overenskomst og ledelse
(tabel 12 og 13)
Andre AC-organisationer har også udarbejdet
vejledende startlønninger for deres nyuddannede
medlemmer.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
LØNUDVIKLING FRA 2014 TIL 2015
11
DM MENER OM STARTLØN
DM’s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde fra 1. januar 2016 til 31. december
2016 er opdelt på humanister og scient.er. For humanister er den vejledende startløn 35.000 kr.
om måneden inklusive pension. For scient.er er den vejledende startløn 38.500 kr. om måneden
inklusive pension.
Lønudvikling fra
2014 til 2015
Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned
2015. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan
derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen.
Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for medlemmer af DM, der har været
privatansatte i både 2014 og 2015. Den samlede
lønstigning for denne gruppe er på 3,52 procent.
Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den
private sektor steg lønnen 2,2 procent fra andet
kvartal 2014 til andet kvartal 2015. Det nyeste
tal finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside
www.dst.dk.
Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på
mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet
af Danmarks Statistik som et mål for inflationen.
Forbrugerpriserne er steget med 0,5 procent fra
september 2014 til september 2015.
DM mener
Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke
haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse
kan du bruge den generelle lønstigning for den
private sektor på 2,2 procent.
Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på
grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et
godt bud på en fornuftig lønstigning.
Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet cand.
mag. 32.174 kr. i september 2015. Hvis du derfor får
dit første job i marts 2016, vil det være en god idé
at medregne den generelle lønstigning på 2,2
procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene
i DM’s lønstatistik blev målt, vil den forventede
lønstigning være på halvdelen af et års stigning,
nemlig 1,1 procent. Den forventede løn i marts
2016 vil således være på 32.528 kr.
Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal
derfor kunne holde indtil næste lønforhandling.
Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og
tjek de nyeste tal eller kontakt DM’s sekretariat
for råd og vejledning.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
12
LØNTABELLER
Privatansatte magistre fordelt på kandidatår
Tabel 1. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på kandidatårgang
– løn inklusive pensionsbidrag
Kandidatårgang
Antal
Gennemsnitsløn
25%
fraktil
50%
fraktil
75%
fraktil
90%
fraktil
-1991
316
60.607
52.388
60.311
66.917
75.997
1992-1994
106
57.620
50.615
55.665
63.045
71.522
1995-1996
76
57.250
49.356
56.271
66.263
70.830
1997
36
54.746
47.646
54.386
59.312
1998
53
52.458
46.046
49.485
58.901
1999
49
50.463
42.535
48.595
54.922
2000
69
49.484
41.739
49.100
55.261
63.341
2001
64
48.819
41.184
48.435
55.387
60.802
2002
67
50.367
42.535
49.454
56.574
64.553
2003
69
48.727
42.693
48.086
52.433
59.705
2004
64
48.149
41.345
48.595
53.874
60.715
2005
92
44.121
38.069
42.524
49.908
55.867
2006
101
45.756
39.000
45.565
52.635
58.695
2007
78
43.735
38.976
43.545
48.191
52.680
2008
76
40.635
35.230
39.893
43.798
49.605
2009
96
40.338
34.916
39.767
45.565
50615
2010
80
39.080
33.950
37.485
43.545
47.080
2011
80
38.241
32.435
37.132
43.545
47.282
2012
78
35.636
29.763
34.455
40.919
46.575
2013
95
34.801
30.415
34.405
37.586
42.535
2014
92
32.691
29.102
32.435
35.465
38.495
2015
39
33.254
29.719
32.435
36.104
Uoplyst
0
I alt
1.876
67.785
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2015 for privatansatte magistre
fordelt på kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1996 og tidligere er inddelt i
passende størrelser. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist.
Kandidaterne fra 2002 tjente fx i gennemsnit 50.367 kr. om måneden inklusive pension. 75 procent-­
fraktilen viser, at 25 procent af denne årgang tjente 56.574 kr. eller mere i september 2015.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
LØNTABELLER
13
Lønudvikling fra 2014-2015
Tabel 2. Lønudvikling fra september 2014 til september 2015 for medlemmer i DM,
der i begge år var privatansatte – løn inklusive pensionsbidrag
Kandidatårgang
Antal
Stigning i %
-1996
394
1,53
1997
24
4,38
1998
38
3,84
1999
28
4,09
2000
43
2,64
2001
40
2,72
2002
50
2,95
2003
41
4,12
2004
38
4,60
2005
55
4,28
2006
53
3,95
2007
48
3,30
2008
44
4,15
2009
58
4,37
2010
42
5,36
2011
46
6,21
2012
39
7,55
2013
37
8,84
2014
15
9,25
I alt
1.133
3,52
Tabellen viser lønudviklingen i procent beregnet ud fra de privatansatte magistre, der indgik i statistikken i både 2014 og 2015 fordelt efter kandidatårgang. Tabellen viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side
11. Beregningsmetoden finder du på side 30.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
14
LØNTABELLER
Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår
Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatårgang
– løn inklusive pensionsbidrag
It
Naturvidenskab
Kommunikation/
journalistik
Kandidatårgang
Antal
Gennem­
snitsløn
Antal
Gennem­
snitsløn
Antal
Gennem­
snitsløn
-1991
104
61.931
57
66.928
10
57.940
1992-1994
27
58.994
27
62.252
6
50.887
1995-1996
20
60.915
19
61.254
10
47.023
1997
10
53.199
11
60.934
2
1998
11
53.567
7
57.190
7
46.056
1999
6
53.230
15
55.776
5
48.093
2000
17
50.086
11
58.767
10
41.740
2001
9
54.257
14
53.202
8
42.522
2002
12
55.771
16
54.150
9
49.789
2003
10
52.438
13
55.282
10
49.097
2004
10
53.620
11
53.941
8
42.780
2005
18
50.175
17
50.430
16
38.852
2006
16
48.776
17
51.182
14
46.322
2007
12
49.441
14
48.965
12
41.049
2008
8
43.696
10
45.679
9
37.349
2009
11
42.561
13
45.555
13
37.004
2010
11
42.926
10
43.605
10
38.680
2011
7
42.203
10
44.669
16
35.138
2012
14
41.470
4
10
35.840
2013
6
32.292
8
39.705
21
33.539
2014
9
35.785
7
38.904
13
30.991
2015
2
3
2
I alt
350
314
221
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn og antal privatansatte magistre i september 2015
fordelt på arbejdsfunktion og kandidatårgang.
Fx tjente kandidater uddannet i 2002, som arbejdede med it i september 2015 55.771 kr. om måneden
inklusive pension, mens kandidater fra samme år som arbejdede med kommunikation i gennemsnit
tjente 49.789 kr. i samme måned.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
LØNTABELLER
Sagsbehandling/
administration
Antal
Gennem­
snitsløn
42
57.422
7
53.291
1
0
6
50.160
Personale/
uddannelse
Antal
10
Gennem­
snitsløn
52.455
Salg/marketing/
reklame
Antal
7
Gennem­
snitsløn
67.946
Konsulent/
rådgivning
Antal
62
Gennem­
snitsløn
15
Andet
Antal
57.194
24
Gennem­
snitsløn
56.136
4
1
21
57.663
13
48.327
1
4
15
57.299
6
52.788
0
3
6
56.025
4
0
1
12
55.671
9
47.948
3
1
3
10
47.701
6
44.252
4
3
3
12
47.428
9
47.859
4
2
6
42.466
12
50.462
8
47.842
4
2
6
42.672
12
49.395
6
48.731
6
43.238
4
3
2
3
18
46.494
7
44.997
2
3
13
46.123
13
47.195
5
41.317
9
37.067
12
44.653
12
42.364
5
34.382
7
44.503
12
43.559
16
45.103
14
42.465
6
36.823
1
15
40.939
15
42.237
3
10
37.024
4
5
35.615
14
44.895
16
36.427
7
34.461
0
10
35.491
22
43.148
20
38.985
5
35.699
3
8
29.988
21
38.408
12
39.047
8
39.514
2
9
37.114
15
38.125
13
35.194
5
30.250
4
7
29.259
11
29.281
15
38.731
14
33.962
4
5
32.532
6
31.039
23
36.942
23
33.797
3
18
29.916
23
32.193
12
34.804
2
0
6
31.695
13
31.059
11
35.088
143
61
137
382
267
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
16
LØNTABELLER
Naturvidenskabelige
Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatårgang
– løn inklusive pensionsbidrag
Kandidatårgang
Antal
Gennemsnitsløn
25%
fraktil
50%
fraktil
75%
fraktil
90%
fraktil
-1991
210
63.614
55.850
62.820
69.408
78.358
1992-1994
71
61.558
53.812
58.370
65.260
75.865
1995-1996
47
60.931
52.635
59.049
67.446
1997
23
57.946
48.221
58.089
61.826
1998
27
55.334
46.530
55.924
65.765
1999
25
53.914
47.856
53.219
61.640
2000
33
54.017
49.680
54.655
60.715
2001
30
55.380
48.510
54.882
60.715
2002
28
54.728
49.024
53.443
60.582
2003
33
52.657
48.595
51.625
54.569
2004
25
50.347
44.959
49.100
56.675
2005
28
48.736
41.853
46.622
53.410
2006
32
49.912
43.376
50.943
55.792
2007
31
47.555
43.236
45.565
51.827
2008
20
45.852
39594
45.060
50.615
2009
26
42.937
38.233
43.060
46.171
2010
26
44.365
38.495
43.708
46.575
2011
17
46.421
42.353
45.868
50.110
2012
18
40.948
35.465
38.899
44.555
2013
17
37.614
34.994
37.485
38.491
2014
15
37.932
32.435
36.475
42.889
2015
6
41.276
39.360
i alt
788
42.838
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2015 fordelt på kandidatårgang for
privatansatte naturvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent,
75 procent og 90 procent-fraktilerne vist.
Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader der betragtes som naturvidenskabelige.
Fx indgår cand.it.er i gruppen af naturvidenskabelige. Tabellen viser som eksempel, at årgang 2005 i
september 2015 i gennemsnit tjente 48.736 kr. om måneden inklusive pension.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
LØNTABELLER
17
Humanistisk, pædagogisk og
samfundsvidenskabeligt uddannede
Tabel 5. Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang
– løn inklusive pensionsbidrag
Kandidatårgang
Antal
Gennemsnitsløn
25%
fraktil
50%
fraktil
75%
fraktil
90%
fraktil
70815
-1991
105
54.446
47.555
53.140
61.727
1992-1994
35
49.630
43.192
48.702
55.827
1995-1996
28
50.820
42.535
47.265
63.996
1997
13
49.084
44.555
52.084
54.318
1998
26
49.472
43.258
48.088
51.625
1999
24
46.869
41.260
47.661
51.586
2000
35
45.098
39.366
45.565
49.100
2001
34
43.031
36.537
45.954
49.204
2002
39
47.236
42.384
45.343
53.960
2003
35
44.448
40.389
44.555
48.086
2004
37
47.156
40.515
45.304
53.699
2005
63
42.114
36.237
40.515
46.575
52.635
2006
68
43.832
37.993
43.357
49.042
56.675
2007
44
41.130
36.377
41.525
46.109
2008
56
38.772
34.425
39.384
42.636
45.060
2009
67
39.168
32.435
38.553
44.798
50.615
2010
54
36.587
32.738
36.475
40.515
43.747
2011
59
35.912
32.233
35.694
38.610
43.545
2012
57
33.996
28.648
32.469
38.000
42.535
2013
78
34.180
30.415
33.445
36.778
42.535
2014
73
31.373
28.900
31.425
34.455
37.359
2015
29
32.174
28.951
32.422
34.960
i alt
1.059
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2015 fordelt på kandidatårgang for
humanistiske, pædagogiske og samfundsvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er
25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist.
Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader der betragtes som humanistiske. Fx
indgår cand.comm.er i gruppen af humanister. Tabellen viser eksempelvis, at for årgang 1997 tjente
den dårligst lønnede fjerdedel højst 44.555 kr. om måneden inklusive pension i september 2015.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
18
LØNTABELLER
Anciennitet og uddannelse
Tabel 6. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på akademisk beskæftigelsesanciennitet (år)
og uddannelsesretning – løn inklusive pensionsbidrag
Naturvidenskabelige
Humanister
Anciennitet
Antal
Gennemsnitsløn
Antal
Gennemsnitsløn
Antal
Gennemsnitsløn
24-
315
60.623
209
63.653
105
54.446
21-23
106
57.620
71
61.558
35
49.630
19-20
76
57.250
47
60.931
28
50.820
18
36
54.746
23
57.946
13
49.084
17
53
52.458
27
55.334
26
49.472
16
49
50.463
25
53.914
24
46.869
15
69
49.484
33
54.017
35
45.098
14
64
48.819
30
55.380
34
43.031
13
67
50.367
28
54.728
39
47.236
12
69
48.727
33
52.657
35
44.448
11
64
48.149
25
50.347
37
47.156
10
92
44.121
28
48.736
63
42.114
9
101
45.756
32
49.912
68
43.832
8
78
43.735
31
47.555
44
41.130
7
76
40.635
20
45.852
56
38.772
6
96
40.338
26
42.937
67
39.168
5
80
39.080
26
44.365
54
36.587
4
80
38.241
17
46.421
59
35.912
3
78
35.636
18
40.948
57
33.996
2
95
34.801
17
37.614
78
34.180
32.691
15
37.932
73
31.373
1
92
Uoplyste
40
I alt
1.876
781
1.030
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2015 fordelt på uddannelsesretning
og antal år i beskæftigelse som akademiker for privatansatte magistre. Anciennitet på 19 år og derover
er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet.
Fx tjente en naturvidenskabelig kandidat med 12 års anciennitet på det akademiske arbejdsmarked i
gennemsnit 52.657 kr. inklusive pension i september 2015, mens en humanistisk kandidat med samme
anciennitet tjente 44.448 kr. inklusive pension.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
19
LØNTABELLER
Ph.d.
Tabel 7. Ph.d.
Antal
Humanister
Gennemsnitsløn
25 %
fraktil
50 %
fraktil
75 %
fraktil
90 %
fraktil
21
48.014
40.122
43.293
55.665 69.412
Naturvidenskabelige
244
56.579
48.595
54.198
64.352 71.060
Total
265
55.931
47.265
53.619
63.745 71.060
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for privatansatte magistre med en ph.d.-grad eller
tilsvarende. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist.
Tabel 8. Har du skiftet arbejdsplads inden for det sidste år?
JA
NEJ
Kandidat­år
Antal
Gennemsnit
Procent
Løntal
Løn­
stigning
Antal
Gennemsnit
Procent
Løntal
Løn­
stigning
-1995
40
58.187
8,8 %
98
3,0
416
59.867
91,2 %
100
1,6
1996-2000
41
51.899
17,1 %
99
1,5
199
52.412
82,9 %
100
3,2
2001-2005
64
47.908
18,0 %
101
8,9
291
47.791
82,0 %
100
2,9
2006-2010
89
42.496
21,0 %
101
6,3
335
41.826
79,0 %
99
3,7
2011-2015
124
34.744
32,5 %
101
12,0
258
35.161
67,5 %
100
7,2
Total
358
43.665
19,3 %
100
6,4
1.499
48.283
80,7 %
100
3,1
Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2015 for privatansatte magistre
fordelt på kandidatårgang og om personerne har skiftet job det seneste år eller ej samt antallet i hver
årgang. Årgangene er inddelt i mindre størrelser. Desuden er løntal vist og andelen i årgangen, der
henholdsvis har skiftet job det seneste år og ikke har skiftet job.
Fx viser tabellen, at der er 32,5 procent af de privatansatte magistre med en kandidatårgang mellem
2011 og 2015 som har skiftet job det seneste år. Tabellen illustrerer også, at de privatansatte magistre,
der har skiftet job det seneste år i gennemsnit har haft en lønstigning på 6,4 procent, mens de magistre
der ikke har skiftet job har haft en lønstigning på 3,1 procent.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
20
ARBEJDSTID
Reel ugentlig arbejdstid
Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn
Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge
Mænd
Arbejdsfunktioner
Kvinder
Total
Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid
It
207
Naturvidenskab
129
40,6
134
40,6
263
40,6
44
40,2
134
39,8
178
39,9
Informatik og journalistik
39,7
92
40,4
299
39,9
Sagsbehandling og administration
37
39,8
71
39,9
108
39,9
Personale og uddannelse
15
43,8
39
40,2
54
41,2
Salg, marketing og reklame
Konsulent/rådgivning
Andet
I alt
29
40,9
82
40,3
111
40,4
133
40,3
174
39,9
307
40,1
48
39,9
156
40,1
204
40,0
642
40,2
882
40,1
1.524
40,2
Tabel 10. Aftalt ugentlig arbejdstid fordelt på arbejdsfunktioner
37 timer
inklusive frokost
Arbejdsfunktioner
37 timer
eksklusive frokost
Antal
Procent
Antal
Procent
1. IT-arbejde
50
14%
208
59%
2. Naturvidenskabeligt arbejde
33
11%
216
69%
3. Kommunikations- og journalistisk arbejde
85
38%
86
39%
4. Sagsbehandling/administration
57
40%
43
30%
5. Personale- og/eller uddannelsesfunktion
12
20%
22
36%
6. Marketing/salg/reklame
39
28%
74
54%
141
37%
141
37%
99
37%
85
32%
516
28%
875
47%
7. Konsulent/rådgivning
8. Andet
I alt
Fordeling af antallet af privatansatte magistre på den aftalte ugentlige arbejdstid og arbejdsfunktioner
samt den procentvise fordeling pr. arbejdsfunktion.
Fx har omtrent to tredjedele af de naturvidenskabelige magistre en aftalt arbejdsuge på 37 timer
eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for godt en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
ARBEJDSTID
Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid
opgjort på arbejdsfunktioner og køn for privat­
ansatte magistre. Den reelle arbejdstid er de antal
timer, som privatansatte magistre efter eget udsagn faktisk arbejdede i september 2015 uanset
den aftalte arbejdstid. Kun privatansatte med en
arbejdsuge på mindst 35 timer er medtaget.
Fx var den reelle arbejdstid i gennemsnit for
magistre på 40,2 timer om ugen i september 2015.
Ingen øvre arbejdstid
Andet antal timer
I alt
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
45
13%
47
13%
350
100%
40
13%
25
8%
314
100%
20
9%
30
14%
221
100%
14
10%
29
20%
143
100%
17
28%
10
16%
61
100%
17
12%
7
5%
137
100%
50
13%
50
13%
382
100%
32
12%
51
19%
267
100%
235
13%
249
13%
1.875
100%
21
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
22
BRANCHER
Brancher
Tabel 11. Brancher
– løn inklusive pensionsbidrag
Antal
besvarelser
Gennemsnit
25%
fraktil
50%
fraktil
75%
fraktil
A-kasser og fagforeninger
90
104
93
103
114
Banker, pension og forsikring
68
112
96
108
125
Boligselskaber
42
99
91
99
106
El, gas og vand
35
113
93
105
124
Forlag
62
89
80
89
96
Fremstilling af computere, elektroniske
og optiske produkter
16
92
80
93
102
Industriproduktion og udvikling
63
98
84
98
110
IT
263
104
92
102
116
Kemiske og biokemiske virksomheder
54
107
94
106
115
Kultur, teater og forlystelse
78
86
75
85
96
Landbrug og fødevarer
37
95
88
96
101
Medicinalvirksomheder
212
117
105
115
127
NGO
168
90
81
90
99
35
98
85
95
112
Radio og TV
Reklame og markedsanalyse
34
93
80
92
105
129
99
91
99
106
Telebranchen
41
104
88
104
112
Transport, post og kurer
21
94
86
95
105
60
101
85
98
109
356
93
80
93
104
Rådgivende ingeniørvirksomhed
Virksomhedsrådgivning
Andet
Tabellen viser antal privatansatte magistre i september 2015 fordelt på branche samt deres løntal.
Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-fraktilerne vist for hver branche. Løntal er udregnet
som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkommendes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen for gennemsnitslønnen for alle privatansatte magistre, hvor der
også er taget højde for anciennitet.
Det fremgår fx, at magistre ansat i medicinalvirksomheder er lønførende af de privat­ansatte magistre,
idet de tjente 17 procent mere end gennemsnittet i september 2015.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
BRANCHER
Eksempler
BUPL, DANSK SYGEPLEJERÅD, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE
ATP, NORDEA, PENSAM
AAB, KAB, LEJERBO
DONG ENERGY, HOFOR, AARHUS VAND
ALLER MEDIA, GYLDENDAL, EGMONT
OTICON, RADIOMETER MEDICAL
GRUNDFOS, LEGO SYSTEM, DANFOSS, SIEMENS
IBM, KMD, CSC
NOVOZYMES, NOVO NORDISK PHARMATECH, DUPONT NUTRITION BIOSCIENCES
DANMARKS AKVARIUM, NORDISK FILM BIOGRAFER, NØRREBRO TEATER
ARLA, DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS, SKOLEMADSRÅDGIVNING
LUNDBECK, NOVO NORDISK, ALK-ABELLO
BØRNEFONDEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DR, TV GLAD, TV2
GALLUP, EPINION, THE NIELSEN COMPANY
COWI, GRONTMIJ, NIRAS
TELENORD, 3, TDC, TELIA
A.P. MØLLER - MÆRSK, POST NORD, DSV
ADVICE, PRICEWATERHOUSE, AS3
23
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
24
BRANCHER
Brancheforskelle
Diagram 1. Brancher 2015
Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche
60 70 80 90 100110120130
A-kasser og fagforeninger
Banker, pension og forsikring
Boligselskaber
El, gas og vand
Forlag
Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter
Industriproduktion og udvikling
IT
Kemiske og biokemiske virksomheder
Kultur, teater og forlystelser
Landbrug og fødevarer
Medicinalvirksomheder
NGO
Radio og TV
Reklame og markedsanalyse
Rådgivende ingeniørvirksomheder
Telebranchen
Transport, post og kurér
Virksomhedsrådgivning
Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter
bjælken ved 25 procent-fraktilen og slutter ved 75 procent-fraktilen. Skilningen mellem det røde og det
grå felt udgør 50 procent-fraktilen. Det røde område ligger under gennemsnittet, og det grå område
over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen (100) for en
magister ansat i det private. Dertil kan du også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden.
Fx er lønforskellene i brancher som banker, pension og forsikringsvirksomheder og el, gas og vand,
store, fordi bjælkerne er lange. Omvendt er der ikke så store lønforskelle inden for boligselskaber og
landbrug- og fødevarer.
Du kan også
få gode råd i DM
og læse mere
om lønnen for
privatansatte på
dm.dk/privatloen
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
26
ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelsesvilkår
Tabel 12. Uddybende ansættelsesvilkår for privatansatte magistre
Hvordan var din ansættelsesform i september 2015?
Procent
Ansat efter akademisk overenskomst
23,5%
Ansat efter anden overenskomst
12,5%
Individuel kontrakt
59,5%
Andet
4,4%
Uoplyst
0,2%
Er dit kontante ferietillæg mere end de lovpligtige 1 %?
Ja
19,1%
Nej
45,6%
Ved ikke/uoplyst
35,3%
Hvor mange fri- eller feriedage (inkl. feriefridage) har du om året ud over 5 ugers ferie efter ferieloven?
Ingen ekstra feriedage
1 - 2 dage
3 - 4 dage
11,3%
1,0%
2,6%
5 dage
65,4%
Flere end 5 dage
16,0%
Ved ikke/uoplyst
3,7%
Hvor mange dage har I på din arbejdsplads ret til frihed med løn i forbindelse med barns sygdom?
Ingen dage
3,0%
1 dag
46,1%
2 dage
18,3%
Mere end 2 dage
3,5%
Ved ikke/uoplyst
29,1%
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
ANSÆTTELSESVILKÅR
27
Angiv venligst hvilke typer af klausuler, du er omfattet af:
Ingen klausuler
78,7%
Konkurrrenceklausul
9,3%
Kundeklausul
3,1%
Jobklausul (din arbejdsgiver har aftaler med en eller flere andre virksomheder
om ikke at ansætte hinandens medarbejdere)
0,8%
Medarbejdesarbejdsklausul (egen eller kollegaers begrænsning i forhold til at
“tage kollegaer med” til evt. andet job)
0,7%
Andre begrænsninger (fx uddannelsesklausul eller medarbejderklausul)
3,0%
Uoplyst
4,4%
Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din situation?
Jeg har ingen særskilt aftale om barselsvilkår (dvs. du er kun omfattet af funktionærloven
med ret til halv løn i...
25,1%
Jeg har særskilt aftale om barselsvilkår (overenskomst, kontrakt, personalepolitik mv.)
43,8%
Ved ikke/uoplyst
31,1%
Oplysningerne stammer fra et tillæg til spørgeskemaundersøgelsen om de privatansatte magistres løn
i september 2015. Medlemmerne kunne vælge at besvare tillægsspørgsmålene eller springe dem over.
Af tabellen fremgår det fx, at 21,8 procent af de privatansatte magistre har ret til at være hjemme i
mindst 2 dage med fuld løn i forbindelse med barns sygdom.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
28
PERSONALEGODER
Værdien af elementer i en kontrakt
Tabel 13. Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt
1. Barsel
– retten til løn under barsel
pr. fødsel - kvinder
op til 44 procent af en årsløn*
pr. fødsel - mænd
op til 23 procent af en årsløn*
2. Frokostpausen
– frokostpausen er en del af arbejdstiden,
så den i alt kun er 37 timer
6,8 procent af lønnen
3. Overarbejde
– retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering
ikke kan nås inden næste kvartals udløb
4,0 procent af lønnen**
4. Den 6. ferieuge
– retten til fem særlige feriedage (”feriefridage”)
En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid.
2,0 procent af lønnen
5. Omsorgsdage
– retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år
En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid.
0,8 procent af lønnen***
6. Barns første og anden sygedag
– retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag
1,6 procent af lønnen****
7. Ferietillæg
– ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens
krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer 1 procent.
0,5 procent af lønnen
8. Pension
Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare
til tallene i DM’s lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være
tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
SÆRSTATISTIK
29
Noter til tabellen
*Hvis du ikke ifølge kontrakten har ret til løn
under barsel, så har kvinder omfattet af funktionærloven ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger
efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under
barselsorlov efter funktionærloven.
I de øvrige uger, hvor du har ret til orlov, har du
normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM
lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen.
I de offentlige overenskomster har kvinder ret til
fuld løn 6 eller 8 uger før fødslen og 14 uger efter.
Mænd har ret til 2 uger efter fødslen. Herudover
har både kvinder og mænd ret til fuld løn i 12 uger.
Hvis begge er ansat efter samme overenskomst,
kan kun den ene udnytte retten til de 12 uger.
I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få
op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med
løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling
af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun
modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders
vedkommende om op til 32 uger og for mænds op
til 30 uger.
** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de
37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer
arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent
mere end de 37 timer.
*** Her er lagt til grund, at du i gennemsnit har
1 times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst, skulle
overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime.
Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder.
Har du ikke overarbejde, skal værdien sættes til 0.
Men har du mere, så er værdien altså højere end i
eksemplet.
**** Her er lagt til grund, at du har et mindreårigt
barn, hvor du er hjemme to gange to dage på et
år. Er dit barn aldrig syg, så sættes værdien til 0
kr. Er barnet oftere sygt, eller har du flere mindreårige børn, er værdien højere.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
30
STATISTIKKEN
Hvordan har DM
lavet statistikken?
Fakta
Statistikken er udarbejdet af DM’s sekretariat.
Statistikken bygger på de oplysninger, som de
privatansatte medlemmer har givet DM i løbet af
september og oktober 2015.
I alt blev 5.746 privatansatte medlemmer spurgt
om deres månedsløn i september 2015, heraf har
2.232 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en
svarprocent på 39 procent.
I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer
og personer, som har oplyst, at de har fået andet
arbejde uden for privatområdet. Disse personer
indgår ikke i privatlønstatistikken, og derfor er
selve grundlaget for statistikken på knap 1.900
personer.
Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med mindre end fem besvarelser ikke medtaget. Desuden
er følgende retningslinjer fulgt i forbindelse med
tabellerne:
• Gennemsnitstal og fraktiler vises kun, hvis
antallet af svar er mindst fem
• Median vises kun, hvis antallet af svar er
mindst 10
•25 procent og 75 procent-fraktiler vises kun,
hvis antallet af svar er mindst 20
• 90 procent-fraktil vises kun, hvis antallet af
svar er mindst 50.
Bruttomånedsløn
I lønstatistikken for privatansatte medlemmer
har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv
arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg. Her
er brugt det lovbestemte ferietillæg på 1 procent
af lønnen.
Fraktiler
Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i
fraktiler. 25 procent-fraktilen angiver lønnen for
en person, hvor der er 25 procent, der har samme
eller lavere løn og 75 procent, der har højere.
Medianen, som også kaldes 50 procent-fraktilen,
angiver således lønnen for en person, hvor der er
50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der
har højere løn.
Gennemsnit
Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt
divideret med antallet af værdier.
Lønstigningsprocent
I tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet
som et glidende gennemsnit af 3 kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandidatårgang sammen med årgangene over og under
og derefter dele med 3.
DANSK MAGISTERFORENING · LØNSTATISTIK 2015
STATISTIKKEN
Total-tal
Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de
forskellige kategorier. Fx er der færre personer,
som har opgivet både stillingstype og kandidat­
årgang end kun kandidatårgange. Der indgår på
den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1.
Humanister, pædagog- og
samfundsvidenskabelige
Flere af tabellerne indeholder overskriften
­humanister. Her indgår således også cand.phil.,
mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag.
art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling.
merc., cand.public., konservator, cand.theol.,
cand.mag.SIS, master of arts., cand.negot.,
musikterapeut, dr.phil. og lic.phil.
Naturvidenskabelige
Flere af tabellerne indeholder overskriften
­naturvidenskabelige. Her indgår således også
mag.scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand.
scient.san. cand.scient.san.publ., cand.it., master
of public health og cand.cur.
Redaktion
Charlotte Dester
Grafisk produktion
Datagraf
Communications
Oplag
9.000
31
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 15 66 00
www.dm.dk
dm@dm.dk
Interaktiv lønberegner på
dm.dk/privatloenstatistik
Her kan du afprøve DM’s interaktive lønberegner og beregne ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste
din egen løn og sammenligne den med andres løn. Lønberegneren er kun for DM’s
medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer
eller en selvvalgt adgangskode.