Den Sunde Bolig - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig består af denne publikation Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres og hjemmesiden www.densundebolig.dk som blandt andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen. Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig består af denne publikation Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres og hjemmesiden www.densundebolig.dk som blandt andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen. Den Sunde Bolig Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres sbs rådgivning • Wissenberg A/S Indhold Den Sunde Bolig Udarbejdet af: 3 Sunde boliger giver sunde liv 4 Sådan bruges publikation og checkliste 5 Hovedbudskaber 6 Sundheden ind i bygningsrenoveringen 8 Godt lys sbs rådgivning ved Ole Erdmann, arkitekt maa i samarbejde med Wissenberg A/S, rådgivende ingeniører F.R.I ved Max Kjellerup, ingeniør, seniorkonsulent Følgegruppe: Henning Mørck, læge, Skandinavisk BioMedicinsk Institut Karen Kristiansen, arkitekt, Box 25 Arkitekter Lise Heiner Schmidt, socialantropolog, Socialministeriet Peter A. Nielsen, indeklimaforsker, tilknyttet Astma-Allergi Forbundet Tine Meisner, beboer, kommunikationsrådgiver Redaktion og layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Jens V. Nielsen, hvor andet ikke er angivet 10 Ingen støj 14 Tilpas temperatur 16 Frisk luft 20 Ingen allergi 24 Sunde materialer 28 Litteratur og links Foto forside øverst: Jørgen Jørgensen Produktion: Vilhelm Jensen og Partnere ISBN: 87-89268-32-6 Publikationen forhandles gennem Byggecentrum. Udarbejdet og udgivet med støtte fra Boligfagligt Center, Socialministeriet og Aase og Ejnar Danielsens Fond. Sunde boliger giver sunde liv Den Sunde Bolig er et planlægnings- og projek mange forskellige områder. Der er mange para- teringsredskab, som skal hjælpe bygherrer og dokser og det kan ofte være svært at diagnosti- rådgivere med at indarbejde sundhedsaspektet, sere, om problemerne skyldes indeklimaet og når en bolig eller bygning skal renoveres. bygningens fysik eller måske vores fødeindtagelse eller livsstil i øvrigt. At der er klare sammen- Publikation og hjemmeside hænge mellem sundhed og udformningen og Den Sunde Bolig består af denne publikation og indretningen af vores huse er imidlertid velbe- hjemmesiden www.densundebolig.dk, som blandt lyst. andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen. Viden, der kan bruges Der findes i dag en stor mængde viden om inde- Formålet med publikationen er at indsamle, be- klima, sundhed, bygningsmaterialer, ventilation, arbejde og nyttiggøre den omfattende eksisteren støj osv. En simpel søgning på internettet på sø- de viden og skabe et praktisk redskab til brug i de geordene sundhed og bygning giver således mere almindelige bygningsrenoveringer. end 16.000 henvisninger. Publikationen retter sig fortrinsvis mod renovering Men der er langt fra den store mængde viden til og byfornyelse af ældre etagebygninger, men den almindelige bygherre eller rådgiver. Informa- mange problemer vil være parallelle for nybygge tionerne er spredt over mange institutioner eller ri. Bygningsrenovering udgør imidlertid ca. halv- publikationer og har typisk en mere eller mindre delen af de årlige investeringer i byggeriet, og er utilgængelig teknisk karakter. samtidig et område, hvor der med små investeringer kan opnås mærkbare sundhedsmæssige Det er vores håb, at publikationen og den tilhø- forbedringer. rende hjemmeside med checklister kan blive et godt praktisk redskab, som kan bidrage til, at der Fokus på sundheden i højere grad tænkes i menneskelig sundhed, når Vi opholder os i det danske klima indendørs i 80% vi renoverer vores huse. af døgnets timer. Antallet af bygningsmaterialer med ukendte sundhedsmæssige langtidseffekter er eksploderet, og husene bliver stadig tættere for sbs rådgivning og Wissenberg A/S at begrænse energiforbruget. Omkring 1,3 mio 2006 danskere lider i dag af astma eller allergi. Det er der mange årsager til, og en del af dem er knyttet til vores boliger og huse. Problemstillingen om en sund bolig er kompliceret og forudsætter en kombination af viden på Sådan bruges publikation og checkliste Publikation til bygherre og rådgiver Publikationen Den Sunde Bolig er et redskab til dialogen mellem bygherre og rådgiver, når en Publikation Til dialogen mellem bygherre og rådgiver: bygning skal renoveres. Publikationen indeholder • introducerende tekst grundlæggende information om sunde boliger og • anbefalinger til bygningsrenoveringen bygninger og er skrevet, så både den lille byg- • eksempler på renoveringsprojekter herre (f.eks bestyrelsen i andelsboligforeningen), • gode råd til den daglige drift den professionelle bygherre (boligselskabet eller administratoren) og den professionelle rådgiver kan have udbytte af den. Hjemmeside Til rådgiverens projekteringsarbejde: • checkliste til projekteringen Publikationen er først og fremmest beregnet til at • opdateret litteraturoversigt kunne anvendes på de indledende møder, hvor renoveringen planlægges. Til dialogen mellem bygherre og rådgiver: • gode råd til den daglige drift I publikationen er valgt 6 indfaldsvinkler til sundheden i forbindelse med bygningsrenovering: Lys – lyd – temperatur – luft – allergi – materialer. Der er lagt vægt på de almindeligst forekommende sundhedsproblemer, samt på de forhold, der lettest kan gøres noget ved. Forhold som f.eks statisk elektricitet eller ioniserende stråling er således ikke behandlet, idet deres betydning for ældre etagebebyggelser er marginal. Checkliste til den projekterende På hjemmesiden www.densundebolig.dk findes en checkliste, som kan indgå i rådgiverens almindelige projekteringsrutiner – som f.eks kvalitetssikring og Miljørigtig Projektering. Checklisten kan samtidig fungere som en form for dokumentation overfor bygherren på, at rådgiveren har foretaget et sundhedsmæssigt check af den kommende bygningsrenovering. Hovedbudskaber Publikationen belyser en række forhold i boligen, som alle har betydning for menneskelig sundhed og daglig velvære. Men nogle forhold er mere sundhedsskadelige end andre og bør prioriteres højt ved enhver bygningsrenovering. En sund bolig er først og fremmest: FUGT Boligen skal være tør Hvad er sundhed Verdens Sundhedsorganisationen WHO STØJ definerede allerede i 1946 sundheds- Boligen skal være uden begrebet således: uønsket støj ”Health is a state of complete physical, DAGSLYS mental and social well-being and not Boligen skal have godt dagslys merely the abscence of disease or infirmity.” en tør bolig En stor del af sundhedsproblemerne i boligen er knyttet til fugt. Skimmelsvamp, vira og husstøvmider trives bedst i fugtigt miljø. Det er derfor helt afgørende, at bygningen er tæt, så vand ikke allergi og bakterier Boligen skal have brugsvand af ”Sundhed er en samlet tilstand af god kvalitet fysisk, mentalt og socialt velbehag og ikke alene fraværet af sygdom eller materialer svækkelse.” Renoveringen skal anvende trænger ind, og at der er en god ventilation i hele materialer og konstruktioner, boligen. Særlig vigtigt er det at holde soveværelset der holder længe tørt – vi kan også blive syge, mens vi sover. en bolig uden uønsket støj Den gode bygningsrenovering skaber sundere Støj fra omgivelser eller naboer opleves af mange boliger end før renoveringen. Men samtidig kan som det mest generende indeklimaproblem. Husk renoveringsprocessen i sig selv skabe sundheds- lydisoleringen ved renovering og sæt fokus på mæssige problemer, som det er vigtigt at være den daglige adfærd. opmærksom på. en bolig med godt dagslys En sund bygning har derfor også: Lyset påvirker vores humør og vores generelle sundhedstilstand. Boligen skal disponeres, så lang levetid dagslyset udnyttes optimalt, og der skal anvendes Nye byggematerialer indeholder skadelige stoffer, både vinduer og kunstig belysning, som giver en som afgasser i en periode efter at de er anvendt god lyskvalitet. i boligen. Det gælder ikke mindst maling og overfladebeskyttelser. Jo bedre konstruktioner og og en bolig med rent brugsvand materialer der anvendes, jo længere holdbarhed Stillestående vand er kilde til bakterieforurening. har renoveringen, og jo længere vil der så være Bygningens vandinstallationer skal udformes, så til næste renovering, hvor der igen kan fore- risikoen for forurening begrænses mest muligt. komme sundhedsskadelig afgasning. Sundheden ind i bygningsrenoveringen Det starter med byggeprogrammet inde som ude er fyldt med allergifremkaldende Det er i planlægningen af renoveringen og der- og sundhedsskadelig partikelforurening. med i byggeprogrammet, at grundlaget lægges for en sund bolig med et godt indeklima. I forbin- Hvad påvirker indeklimaet delse med byggeprogrammet skabes overblik over Indeklimaet i en bolig påvirkes for det første af alle forhold, som kan påvirke indeklimaet. Påvirk- boligens og bygningens indretning – disponering ninger fra såvel udendørs som indendørs arbejder, af rum, konstruktioner, materialer osv. Det påvirkes forhold i forbindelse med ibrugtagningsperioden også af muligheden for at kunne tilpasse bygning og forhold, som vedrører den efterfølgende dag- og installationer til forskellige menneskers forskel- lige drift. lige aktiviteter og behov – regulering af rumtemperatur, solafskærmning, mulighed for trækfri Indeklimaet i fokus ventilation osv. Og endelig påvirkes det af den Et dårligt indeklima kan resultere i en række daglige brug af boligen – udluftningsvaner, tøjtør- sygdomme som astma, allergi og overfølsom- ringsvaner, rengøringsvaner osv. osv. hedsreaktioner, eller i bakterielle infektioner som f.eks legionærsyge. Sygdomssymptomerne er En sund bolig med et godt indeklima tager højde typisk slimhindegener i øjne, næse eller svælg, for alle de forhold, der påvirker indeklimaet i bo- åndenød, hovedpine, tunghedsfornemmelse i ligen. hovedet, unaturlig træthed og problemer med tør og irriteret hud og en brændende fornemmelse Husk også selve byggeprocessen i ansigtshuden. Større renoveringer og ombygninger medfører i Foto: Karsten Pålsson sig selv mange støj- og støvgener. Ved større reGod byggeskik giver tætte huse Tidligere var indeklimaproblemer koncentreret om noveringer inddrages gade- eller gårdrum i en – det første skridt mod en sund forhold som utætte vinduer og yderdøre, kolde karré til byggeplads – ofte over flere år, hvis reno- bolig uden fugtproblemer. ydervægge, dårligt indregulerede varmeanlæg veringen f.eks gennemføres i etaper. Det er en eller radiatorer uden automatisk regulering. I dag stor belastning for de beboere, som ikke er gen- er disse problemer stort set løst – dels gennem huset andre steder under arbejderne. Men også energibesparende foranstaltninger efter energikri- ved mindre renoveringer og ombygninger er det sen i 1970’erne, dels i forbindelse med den se- vigtigt at tænke byggeprocessen igennem for at nere byfornyelse. minimere generne. I stedet er nye problemer kommet til. De stadig En godt planlagt byggeplads gavner ikke alene tættere huse har øget kravene til udluftningen, beboernes sundhed, men styrker også arbejds- byggeindustrien introducerer hele tiden nye ma- miljøet og effektiviteten. terialer, hvis sundhedsmæssige langtidsvirkninger er delvis ukendte, støjen fra trafik og omgivelser er mere belastende end tidligere, og luften såvel Check din byggesag – før du bygger! Menneskelig sundhed skal være en naturlig del af et funktionalitet samlet byggeprogram. I byggeprogrammet belyses drift og vedligehold økonomi alle renoveringsprojektets grundlæggende forudsætninbyggeteknik ger, herunder indeklimaet. Samlet byggeprogram energi og ressourcer arkitektur brugerforhold indeklima klimaskærm lys og akustik disponering Byggeprogram sundhed konstruktioner Mange forskellige elementer har betydning for et godt indeklima og en sund bolig. installationer Valgene inden for de enkelte byggeplads materialer elementer har konsekvenser for flere af de andre elementer. Almindelig god byggeskik • tæt klimaskærm så fugt holdes ude • konstruktioner og materialer med lang levetid, så der er lang tid mellem at afgasning fra materialer kan forekomme Særlige indeklimaovervejelser • godt lys • tilpas temperatur • frisk luft Sunde boliger handler • undgå allergi både om almindelig god • sunde materialer • ingen støj byggeskik og om særlige indeklimaovervejelser. Godt lys Vi har brug for lys – lys giver Talrige undersøgelser har dokumenteret lysets Det har naturligvis størst betydning i de nederste velvære betydning for vort velbefindende. Lyset påvirker boliger i en etageejendom, hvor der er mindst vores psyke. Godt lys handler både om at dispo- dagslys. Boligen skal disponeres, nere sin bolig for lyset og om kvaliteten i lyskil- så lyset udnyttes bedst mulig derne, hvad enten det er dagslys gennem vindu- En enkel måde at forøge lysindfaldet i boligen kan erne eller kunstlys i lysarmaturerne. Udover at være at udskifte et vindue med en fransk altan. Brug vinduer og belysning med dagslys giver velvære, kan en optimal dagslysud- Denne mulighed bør altid ses i sammenhæng god lyskvalitet nyttelse spare meget energi i huset. med bygningens samlede arkitektur. Glastilbygninger kan skabe Godt lys kan også være intet lys. Det er vigtigt at Den mest anvendte vinduestype i dagens bolig- mere lys og luft kunne mørklægge soverum for at få det fulde byggeri er en to-lags termorude med argon i udbytte af søvnperioden. mellemrummet og en lavemissionsbelægning på det inderste glas (energiglas). Dette vindue har Boligens disponering med en målt U-værdi på 1,6 W/m2K en energi- Den første forudsætning for godt dagslys i boligen besparelse på 50% i forhold til en gammeldags er rummenes disponering og orientering i forhold termorude. Et problem ved en del energiruder er, til solen. Ved bygningsrenovering er husets orien- at den energibesparende belægning farver lysind- tering selvsagt givet. Men der kan alligevel gøres faldet og forringer lyskvaliteten. Der kommer mange overvejelser om rummenes disponering. imidlertid hele tiden nye vinduesprodukter på Blandt andet skal spiseplads, siddegruppe, TV og markedet med forbedringer af energiforhold og EDB-udstyr placeres hensigtsmæssigt, så udnyt- dagslyskvalitet. telse af dagslyset tilgodeses. Glastilbygninger Dagslys og vinduer Glaskarnapper og glastilbygninger kan være en Vinduet skal sikre gode dagslysforhold uden måde at skaffe mere dagslys i boligen. Vær dog samtidig at give ubehageligt indblik og uønsket opmærksom på, at tilbygningen ikke samtidig solindfald. Vinduet har også andre væsentlige forringer dagslysforholdene i de bagvedliggende funktioner – de energibesparende – som er stærkt rum. Karnapper og tilbygninger bør udføres med i fokus for at kunne opfylde kravene i det nye så smalle sprosser som muligt, og sprosser og bygningsreglement. Vinduet bidrager således til overflader i det glasinddækkede rum bør holdes bygningens opvarmning og sparer energi til kun- i lyse farver. stig belysning. Kunstlys Jo større glasdelen i vinduet er, jo mere lys kom- Når dagslyset hører op, må der tændes for det mer der ind i rummet. Vinduessprosser bør derfor elektriske lys. Glødepærer giver den bedste lys- være slanke, og vinduespartiet bør males i lyse kvalitet, men er også mest energikrævende. Skal farver for at kunne reflektere lyset bedst muligt. der spares på elektriciteten, har der hidtil været Godt lys Husk – i det daglige • Placer siddegrupper og spiseplads, så dagslyset udnyttes optimalt. • Anbring TV-skærm og computere, så generende refleksioner undgås. • Placer belysningsarmaturer, så rummet kan zoneopdeles. • Vælg kvalitetsbelysning med lavt tre muligheder for valg af lysgiver: Sparepæren, Vi har det bedst, når vi udnytter kompaktlysstofrøret eller det gammeldags lys- lyset, både dagslys og kunstlys, stofrør. Lyskvaliteten er ikke helt tilfredsstillende optimalt i forhold til dagens for disse lysgivere. gøremål. energiforbrug. Der arbejdes intensivt på at udvikle nye typer af indendørs belysning med optimal farvegengivelse, lang levetid og lavt energiforbrug. De første lamper med hvide dioder eller LED (Light Emitting Diode) er udviklet, og når børnesygdommene er over- Regler og normer stået, regner man med, at denne type lysgivere vil overtage 60% af markedet for indendørs be- Byggelovgivningen indeholder ingen lysning. specifikke normer for lysniveau og lyskvalitet i boliger. Ingen støj I det moderne hurtigkørende samfund er stilhed Støjproblemer kan grundlæggende opdeles i: blevet en luksus og støj omvendt et stigende • Støj fra trafik og udvendige omgivelser Støj udpeges af mange som sundhedsproblem, som berører mange aspekter • Nabostøj det mest generende sundheds- af dagligdagen – også boligen. Støjbelastning kan problem i boligen medføre stress, højt blodtryk, besvær med søvn, Støj fra trafik og udvendige omgivelser træthed, hovedpine, trykken for ørene, let svim- Udefra kommende støj er fortrinsvis støj fra mo- Der er gode teknikker til melhed og koncentrationsbesvær. Gode boliger tortrafik, men kan også være støj fra eksempelvis lydisolering af bygningen uden støj er både et spørgsmål om at undgå støj produktionsvirksomheder, udsugningsanlæg, en fra trafik og omgivelser samt fra naboer. nærliggende legeplads eller bilhøjttalere. Ca. 28 % Støj er uønsket lyd Nabostøj handler også om dårlig adfærd af alle danske boliger, svarende til 670.000 boli- Alle forbedringer tæller ger, ligger i områder, hvor trafikstøjen må betrag- I ældre etageejendomme fra før 1900 og op til tes som generende høj, og 10 % af alle danske 1961, hvor det første bygningsreglement kom, boliger er decideret plaget af støjen fra trafikken. klager mange over lydforholdene. Det nuværende bygningsreglement er opdelt i lydkrav for hen- Bekæmpelse af støjproblemerne bør selvsagt holdsvis etageejendomme og for række- og en- begynde med støjkilden – ved at reducere trafik- familiehuse. Paradoksalt nok indeholder småhus- ken, og f.eks anvende støjdæmpende vejbelæg- reglementet skrappere krav til lydforholdene end ning. Samtidig kan der sættes ind med lyddæm- etagehusreglementet. pende foranstaltninger i bygningen. Man må som bygherre og beboer være klar over, Lydisolerende vinduer at de eksisterende lydforhold i ældre ejendomme Hvis støjen udefra er uacceptabel, er det nærlig- oftest er meget langt fra de krav, der stilles i nybyg- gende at kigge på vindueskonstruktionen. Her er 670.000 boliger i Danmark er geri, og at enhver forøgelse af lydisoleringen kan det vigtigste, at vinduet er tæt, og at der er mindst plaget af generende trafikstøj. betragtes som en forbedring. to lag glas med forskellig tykkelse i vinduet. Lydreduktionen kan yderligere forbedres ved: Regler og normer Ifølge Bygningsreglementet skal luftlydsisolationen være større end 53 dB og trinlydniveauet må ikke overstige 58 dB. Ved støj fra veje og jernbaner over 55 dB skal der lydisoleres, så støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB. • at have stor afstand mellem glaslagene • at bruge forsatsvinduer i egen karm • at tætne både den inderste og den yderste ramme (den yderste skal være mindst tæt) • at placere vinduer i flugt med facaden. De tre sidste forhold har især betydning ved en lavfrekvent støj som trafikstøj. Den mest effektive støjløsning vil ofte kunne opnås med et traditionelt forsatsvindue, det vil sige forsatsvinduer monteret på en selvstændig forramme. 10 Ingen støj Projekt Grøn støj Et forsøgsprojekt i København, som blandt andet indeholder: Støjdæmpning, trækfri friskluftventilløsning, pollenfilter, friskluftindtag fra gårdrum og varmegenvinding. Projektet er et kreativt eksempel på, at det kan lade sig gøre at få frisk luft uden samtidig også at få mere støj i selv meget trafikerede omgivelser. Når der skal frisk luft i rummene mod gaden, åbnes et almindeligt vindue ud til en glasskakt, som gennem et kanalsystem forsynes med den renere luft fra bygningens gårdside. Se nærmere om projektet på www.byfornyelsesdatabasen.dk 11 Ingen støj Støjdæmpet friskluftforsyning det er i mange tilfælde utilstrækkeligt til at leve Der ligger et særligt problem i at tilføre frisk luft op til beboernes ønsker. uden at øge støjgenerne. Bygningsreglementet kræver, at der skal monteres friskluftventiler i fa- Renovering kan øge lydproblemerne caden eller vinduet – minimum en ventil med et I mange tilfælde kan støjproblemerne forværres friareal på 30 cm2 pr. opholdsrum. De traditio- efter en renovering. Med installering af central- nelle friskluftventiler i vinduesrammerne er imid- varme med stigstrenge ved facaderne forringes lertid ikke tilstrækkelig lyddæmpende og i stedet lydforholdene, da radiatorerne via stigstrengene bruges ofte lydisolerede murventiler. transmitterer lyd fra et lejemål til et andet. Stilles et musikanlæg tæt på en sådan radiator, kan det Både murventilens udvendige rist og den regu- give gener for over- eller underboen. De lette ra lerbare indvendige ventil er synsmæssigt domi- diatorer, som fortrinsvis benyttes i byfornyelsen, nerende og kan skæmme en i øvrigt pæn facade vil alt andet lige transmittere mere lyd end tunge eller væg. Friskluftindtaget kan alternativt ske bag radiatorer. Men de tunge radiatorer er dyrere end radiatoren med en speciel lukket friskluftsventil, de lette og fravælges derfor normalt. eller der kan udføres et ventilationsanlæg med mekanisk udsugning og indblæsning af forvarmet Lydforholdene kan også forringes ved, at elkabler friskluft via en modstrømsvarmeveksler. og eldåser rilles ind i væggene mellem to lejemål og derved svækker lydisoleringen. Hvis eldåserne Nabostøj ikke er forskudt for hinanden, vil det give forstær- Det skønnes, at godt 26 % af alle etageboliger i kede lydproblemer. Danmark – eller ca. 1⁄2 million beboere – er ramt Elinstallationer skal udføres, så de ikke svækker lydisoleringen mellem lejlighederne. af nabostøj. I mange tilfælde fører problemer med Lydisolering af etagedæk nabostøj til voldsomme nabostridigheder, som Vejen til lydmæssige forbedringer ligger først og kan ende med at den ene part må flytte fra sin fremmest i forbedring af etageadskillelserne. lejlighed. Nabostøj hæmmer en naturlig livsudfol- Foreløbige resultater af fuldskalaforsøg peger på, delse, hvor selv børns leg inden for rimelighedens at det er muligt at forbedre lydforholdene i eta- grænser kan genere naboen, som banker irriteret gedækkene væsentligt. på loftet. Der er selvfølgelig beboere, som støjer uforholdsmæssig meget, men bygningernes dårli Et af problemerne ligger i at øge isoleringen mel- ge lydisolering er samtidig markant. lem etagerne uden samtidig at reducere rumhøjden ved f.eks at hæve gulvhøjden. Et andet pro- Hovedproblemet er trinstøj, som også i nybyg- blem er, at en forbedret lydisolering ikke må gå geriet er et stort problem. Nybyggeriet er imidler- ud over bygningens stabilitet. I ældre bygninger tid omfattet af bygningsreglementets minimums- med træbjælkelag afhænger bygningens stabilitet krav. Ved bygningsrenovering er kravet alene, at blandt andet af, at gulvbrædderne er sømmet i de eksisterende lydforhold ikke må svækkes, og bjælkelaget. Ved løsninger, hvor gulvbrædderne 12 Ingen støj Husk – i det daglige • Vis hensyn. Skru ned for lydstyrken i boligen og i bilen. • Placer støjende faciliteter som et klaver eller et motionsapparat hensigtsmæssigt. • Anbring vaskemaskiner i boligen, så svingninger i gulvet minimeres. • Undlad urstyret tøjvask om natten af hensyn til naboerne. • Reducer trinstøj ved at benytte fodtøj med bløde såler. • Placer ikke musikanlæg, specielt ikke er sømmet i bjælkelaget, skal bygningens Byfornyelse og nabostøj med tunge bashøjttalere, op ad stabilitet sikres på anden måde, f.eks. ved at ud- Eksempel på lydisolering af vægge mod naboer. skifte indskudsbrædderne til fastskruede krydsfi- etagedæk uden at det går nerplader. Fjernes indskuddet, må det erstattes af mærkbart ud over rumhøjden. noget andet for ikke at forringe lydforholdene, Der lægges et nyt 30 mm træ- eksempelvis 3 lag gips og 50 mm mineraluld. gulv på en ny strøkonstruktion udlagt på specielle bæreprofiler Lydproblemer i åben-plan boliger (hatteprofilbeslag). Ved at fjerne Mange vælger i dag at etablere åbne planløsnin- det oprindelige gulv inden ger med lydmæssig sammenhæng mellem f.eks lydisoleringen udføres, reduce- stue og køkken. I en toværelses lejlighed indebæ- res rumhøjden mindst mulig. rer det typisk, at væggen mellem soveværelse og I forslaget er gulvet kun hævet køkken rives ned, og soveværelset etableres i den 15-20 mm. tidligere stue mod gaden. Ved en åben planløsning skal man være særlig opmærksom på støj Projekt og illustration: Dominia. fra køleskab, opvaskemaskine og andet køkken- Se nærmere om projektet på udstyr, som kan være stærkt irriterende. www.gi.dk/nabostoj 13 Tilpas temperatur Tilpas temperatur kan være et Langt hovedparten af den danske boligmasse har at indbygge gulvvarme eller varme i fodpaneler. individuelt spørgsmål i dag en tilstrækkelig varmeforsyning. Petroleums- Radiatorer bør som hovedregel altid placeres ovne og iskolde stuer hører fortiden til, og meget under vinduerne for at modvirke kuldenedfald fra Radiatorer skal placeres med få fryser i dag i deres boliger. Men langt fra alle vinduesfladen og for at kunne forvarme friskluften omhu og anvendes korrekt i boliger har en optimal varmekomfort. fra de friskluftsventiler, som typisk er placeret i vinduespartiet. Radiatorerne bør dække en så stor det daglige En komfortabel temperatur er et individuelt spørgs del af vinduespartiets bredde som muligt uden Glastilbygninger og store glas- mål og afhænger af personernes aktivitet og på at begrænse luftbevægelsen (konvektionen) i og flader bør kunne temperatur- klædning. Nogle trives med 18 og andre med omkring radiatorerne. Radiatorens overkant bør reguleres. For meget varme 23o. Men ingen trives med trækgener eller deci- være et stykke fra vindueskarmen (minimum 3 kan også være et problem. deret overophedning i varme perioder af året. cm afstand) og afstanden fra gulv til underkant af Udfordringen ved renovering af etageejendomme radiator bør være minimum 12 cm, også af hen- er at skabe mulighed for en regulerbar rumtem- syn til rengøring. o peratur, som både kan tilpasses behovene i de enkelte rum og de forskellige årstider. I køkkenet kan en nødløsning være at placere radiatoren over køkkendøren, ofte i form af en Jævn fordeling af varmen konvektor. Det er dog hverken en særlig varmeef- En hensigtsmæssig opvarmning af boligen kræver fektiv eller smuk løsning. et tilstrækkeligt antal radiatorer, korrekt dimensio- Der skal være god cirkulationsmulighed for luften omkring radiatorer. neret i forhold til varmetabene i de enkelte rum. En effektiv radiator Imidlertid ses ofte en skæv varmefordeling i bo- Radiatorstørrelsen er i de seneste år blevet forøget, ligen som helhed, fordi der ikke kan skaffes den fordi radiatorerne dimensioneres til lavtempera- nødvendige plads til en radiator i eksempelvis turdrift. For at sikre en fornuftig energiøkonomi og køkken, entré eller badeværelse. Det kompense- komfort reguleres varmen fra radiatorerne gen- res typisk ved at radiatorerne i opholdsrum over- nem termostatventiler. Det er vigtigt, at radiatoren dimensioneres for også at kunne fordele varme er fri af gardiner eller lignende, som kan hindre til de underforsynede rum. Det giver dog ikke en luftstrømmen omkring radiatoren og ventilens optimal komfort med mulighed for at have en følerelement. For følerelementets placering hen- lavere rumtemperatur i soverum end i boligens vises i øvrigt til fabrikantens anvisninger. øvrige opholdsrum. Det er mest fornuftigt at holde fremløbstempera- Placering af radiatorer turen til radiatorerne uændret om natten. De Ved bygningsrenovering er der nogle begræns- tunge bygningskonstruktioner lader sig vanskeligt ninger i placering af installationerne, som ikke ses genopvarme i morgentimerne og energibesparel- i nybyggeriet. Der skal findes både vandrette og sen ved natsænkning i ældre etageejendomme lodrette føringsveje for rørene, og de ældre byg- er derfor marginale, samtidig med at det giver ninger giver for eksempel sjældent mulighed for komfortforringelser. 14 Tilpas temperatur Husk – i det daglige • Undgå at afskærme radiatoren så rumluften ikke frit kan passere radiator og termostatventilers følerelementer. • Placér ikke radiatorens følerelement for tæt på varmeafgivende apparater som f.eks TV-apparater. Varme i glastilbygninger Mange renoveringer omfatter Glastilbygninger af forskellig art er i dag en udbredt tilbygninger med store glas- løsning ved bygningsrenovering. En glastilbygning flader. Tilbygningerne bør er et uopvarmet årtidsbestemt uderum med gode udføres med gode muligheder temperaturegenskaber i form af tilskud af pas- for temperaturregulering for at siv solvarme i kølige perioder. Tilbygningen kan undgå overophedning i varme dog påvirke de bagvedliggende rums indeklima perioder. uheldigt og skal derfor projekteres og anvendes med omtanke. Glastilbygninger skal altid projekteres med både solafskærmning og gode ventilationsmuligheder for at undgå kraftig overophedning i varme perioder. Udformningen bør også tage hensyn til, at der ikke skabes generende refleksioner fra håndlister mv. og der bør gennem afskærmning være mu- Regler og normer Byggelovgivningen indeholder ingen specifikke normer for temperaturforhold i boliger. En vejledende standard vil være 21o i opholdsrum og 18o i soverum. lighed for at undgå generende indblik. 15 Frisk luft Fugten skal ud af boligen. Frisk luft giver ikke alene velvære, det er en vigtig En bygningsrenovering giver i sig selv et øget Fugtige boliger er usunde forudsætning for at undgå sundhedsproblemer i behov for ventilation. Det er således ikke ualmin- boliger. boligen. Hvis ventilationen i boligen er utilstræk deligt, at der i ibrugtagningsfasen efter en reno- kelig, bliver både luftfugtigheden og antallet af vering kan være afgasning eller lugtgener, der Alle rum skal kunne ventileres skadelige partikler i luften for høj. Begge dele kan strækker sig i måneder efter færdiggørelsen. I effektivt, også om vinteren være årsag til alvorlige problemer med allergi, denne fase bør sikres et udvidet luftskifte, enten overfølsomhed og forskellige luftvejssygdomme, i form af naturlig eller mekanisk ventilation. Den kolde tørre vinterluft som det er nærmere beskrevet i det efterfølgende er god til at komme af med afsnit om allergi. Største problemer om vinteren I tætte boliger er de største ventilationsproblemer husstøvmider Ventilationsbehovet i en bolig afhænger af en i vinterperioden, hvor vinduerne holdes lukket for Vær omhyggelig med projekte- række faktorer: Antallet af personer i husstanden, at spare på varmen. De høje temperaturer om ring af ventilationsanlægget den daglige belastning fra tøjvask, badning og sommeren giver godt nok et stort behov for frisk madlavning, afgasning fra byggematerialer og luft, men da udeluften samtidig er relativ varm, inventar, antallet af planter osv. løses problemet simpelt ved at åbne vinduerne og dermed øge luftskiftet. I mere utætte boliger bevirker den såkaldte skor- Regler og normer stenseffekt, at luftskiftet i boligerne ofte bliver for Ifølge Bygningsreglementet skal boliger indetemperatur og den kolde udetemperatur ska stort. Temperaturforskellen mellem den varme ventileres med et luftskifte på 0,5 gange i timen – luften i boligen skal med andre ord skiftes hver anden time. ber en skorstenseffekt i aftrækkene fra køkken og bad, og der udsuges for meget luft. Retningsgivende tilstræbes en relativ fugtighed i Der er særlige behov for udsugning af fugtig luft i køkkener og badeværelser. I køkkener regnes normalt med en udsugning på 72 m3/timen og i badeværel- opholdsrum på ca. 50 % RF (50 % Relativ Fugtighed betyder, at luften har et vandindhold på halvdelen af den vandmængde, luften kan indeholde ved den pågældende rumtemperatur). En ser på 54 m /timen. indikation på en for høj relativ fugtighed er, hvis I beboelsesrum skal der være en eller set. Der kan også holdes øje med den relative 3 der er kondens i den nederste del af vinduesglasfugtighed med et hygrometer. flere friskluftventiler med en samlet fri åbning på minimum 30 cm pr. 25 m 2 gulvareal. 2 Om vinteren er det muligt at udnytte den tørre friskluft til at reducere luftfugtigheden i boligen. Ved at holde den relative luftfugtighed nede under 16 Nord Frisk luft 45 % over en 14 dages periode kan koncentrationen af husstøvmider reduceres væsentligt. Fælles ventilationssanlæg I etageejendomme etableres ventilationen nor- køkken malt i form af et mekanisk udsugningsanlæg – et værelse værelse såkaldt kontrolventilationsanlæg – som via kontroludsugningsventiler og emhætter i boligerne udsuger de fastlagte luftmængder. Ventilationssystemet består af en udsugningsventilator anbragt i et tagrum og et kanalsystem fra ventilator til emhætter i køkkener og udsugningsventiler i værelse stue stue værelse badeværelser. Den udsugede luft (afkastningsluften) fra boligerne ledes til et ventilationsafkast på tag til det fri. Den primære drivkraft til ventileringen i boligen er det undertryk, der via kontrolventilationen Princip for luftskifte i bolig. etableres i køkkener og badeværelser. Det gælder Den friske luft kommer ind også ventileringen af boligens øvrige rum. Men gennem ventiler i facade eller lukkede og tætsluttende døre kan hindre luftpas- vinduer og udsuges i emhætte sage til køkken og bad fra de øvrige rum, og derved eller udsugningsventiler i bad. opnås ikke det ønskede luftskifte. Særlige problemer kan opstå med luftskiftet i soverum, hvor rumtemperaturen ofte er lavere end i boligens øvrige rum. Dette kan give sig udtryk i fugtproblemer (dug på vinduer og i grelle tilfælde fugtskjol- Frederiksvej 52 - 62 Stueplan . Forslag B Fremtidige forhold Matr. nr. 37 v Frederiksberg Mål 1:100 Tegn. af JL Kontrol KP Dato 2000 Frederiksberg Frisk luft ind KP sag nr. 2004 - 32 09.09.2004 Fugtig luft ud Rev. dato Karsten Pålsson AS . Arkitekter maa . Svanevej 26 . 2400 København NV . fax: 38883181 tlf: 38197703 . info@paalsson.d der og mugpletter på vægge). Udsugningsventilatoren i tagrummet bør være trykstyret (udsugningsmængden er trinløs regulerbar) og have en energibesparende motor med høj nyttevirkning. Et trykstyret system er en forudsætning for at opnå en støjfri ventilation i boligen, hvilket specielt har betydning ved emhætter i De stadig tættere bygninger har boliger med åben-plan løsninger, det vil sige bo- øget behovet for en effektiv liger hvor køkken og opholdsrum er integrerede. udluftning i boligerne. 17 Frisk luft Frisk luft uden varmespild Det kan være svært at kontrollere fugtindhold og regulere friskluftskifte inden for en rimelig energiøkonomi. Med de skærpede krav i Bygningsreglementet (med reduktion af det samlede energiforbrug på 25-30 %) er det svært at skabe tilstrækkelig ventilation uden brug af mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding. Og det er en løsning, som både økonomisk og pladsmæssigt kan være vanskelig at gennemføre i eksisterende ejendomme. Udsugning fra køkken og bad Udsugning i køkkener sker gennem emhætten. Emhætten placeres naturligvis lige over komfuret og gerne med mulighed for at kunne forøge em fangets størrelse, når emhætten er i brug. Jo større emfang, jo mere effektivt fjernes fugt og lugt. Udsugningsventilen i badeværelset kan placeres i et nedhængt loft eller øverst i en væg. Den skal være fastlåst til den indstillede luftmængde og i øvrigt være nem at rengøre. I badeværelser uden vinduesadgang placeres udsugningsventilen længst Et åbent vindue er fortsat en væk fra dør. Der etableres en spalte til friskluftspas- meget effektiv måde at skabe sagen under døren på minimum 15 mm, som frisk luft i boligen. ikke må være blokeret af tæpper eller lignende. Friskluftventiler i opholdsrum Friskluftventiler i facaden øger luftfornyelsen i opholdsrum. Ifølge Bygningsreglementet skal der være ventiler med et friareal på min. 30 cm2 pr. 25 m2 gulvareal, men der er ikke noget i vejen for at etablere flere ventiler pr. rum. Der er i princippet tre løsningsmuligheder som vist overfor. Alle Udsugningsventiler og emhæt- tre løsninger benyttes i praksis – løsning 1 er bil- ter skal rengøres regelmæssigt. ligst og rimelig diskret, mens løsning 3 er dyrest. 18 Frisk luft Friskluftventiler Husk – i det daglige 1. Ventiler i vindueskarm. • Luft særlig grundigt ud efter renove- Skal altid placeres i den øvre ringsarbejder fordi afgasningstiden vandrette del af vinduet (over kan vare måneder. radiator) og være forsynet med en regulerbar prelplade, som • Skab god gennemluftning ved at bremser luftstrømmen op og åbne vinduer flere gange dagligt. sørger for en opblanding af friskluft og rumluft uden • Undgå at tørre tøj i boligen. kuldenedfald. • Hold øje med kondens på vinduer. 2. Murventiler, ofte cylindriske, • Rengør ventilationsarmaturer (frisk- og med mulighed for at reducere luftventiler, emhættens fedtfilter og støj udefra. Murventilen i facaden udsugningsventiler) jævnligt. placeres tæt på loft og over radiator. Luftmængden skal kunne opbremses via opluks • Frihold ydervægge for møblering, så der er god luftpassage. delen og eventuelt reguleres ved hjælp af et snoretræk. 3. Kabinet bag radiator integreret i radiator med regulerbar frisklufttilførsel via murventil i facade. Friskluften er på grund af den lukkede udførelse sikret en effektiv forvarmning. Derudover kan kabinettet støjdæmpes, og Foto: Max Kjellerup der kan isættes et pollenfilter. 19 Undgå allergi 1/4 af danskerne lider af en Der hersker trods intensiv forskning fortsat usik- passe faste skabe i f.eks entré eller andre rum, form for allergi kerhed om de præcise årsager til den massive bør der i disponeringen afsættes plads til andre stigning i allergiproblemer, som de seneste årtier opbevaringsmuligheder. Fugt og støv er de vigtigste er set i Danmark og en stor del af den vestlige kilder til allergiproblemer verden i øvrigt. En række problemer med tilknyt- Ved indretningen bør så vidt mulig vælges glatte ning til bygningen og boligen er imidlertid velbe- overflader, som ikke binder støvet, og som er lyste og gennemgås i det følgende. nemme at rengøre. Rengøringen kan også ef- Hold de skadelige partikler ude fektiviseres, hvis møblementet er let flytbart. af boligen – og ryg ikke Støv og rengøring Herved bliver gulvvask og støvsugning lettere og Brug vandforsyningen rigtigt og Der kan i en gennemsnitlig større dansk bolig kan også udføres uden at belaste ryggen med undgå bakterieforurening typisk samles ca. 20 kilo støv om året. Dette støv tunge løft. Reoler med bøger og nips øger støv- er ikke blot snavs, men en yderst sammensat produktionen og bør derfor begrænses eller helt blanding af efterladenskaber fra boligens bebo- undgås i forbindelse med belastede allergikere. ere, kæledyr, tøjrester, byggematerialer og føde- Flere undersøgelser peger på, at tæpper og sen- varer, samt sod og diverse mikroorganismer. getøj udgør et særligt problem i forbindelse med støv og allergi, fordi de har en meget høj koncen- Grundig rengøring er vigtig for at undgå sundheds tration af husstøvmider. Midetætte madrasover- skadelige emner og anden luftforurening. Ved træk kan være en måde at reducere risikoen for bygningsrenovering bør det derfor overvejes, om husstøvmideallergi i soveværelser. den fremtidige indretning er optimal i forhold til en nem og effektiv rengøring. Tøj kan indeholde Fugt og skimmelsvamp meget støv, og det er derfor vigtigt at indarbejde Mikrosvampe – hovedsagelig i form af skimmel- behovet for skabsplads på et tidligt tidspunkt i svampe – kan forekomme i bygninger, hvor der planlægningen. Hvis det ikke er muligt at ind- gennem længere tid har været ophobning af fugt. Der lever tusindvis af husstøv- Regler og normer mider i vores senge. Sørg for regelmæssig udluftning og periodevis rengøring af hele Byggelovgivningen indeholder ingen sengen. specifikke normer omkring allergi i boliger. 20 Undgå allergi Skimmelsvampeangreb kan give beboerne problemer med hovedpine, astma, høsnue, overfølsomhed og allergi i øvrigt. Hvis der er tegn på sådanne symptomer, bør problemets omfang hurtigst mulig afdækkes, og en afhjælpning sættes i gang. Først og fremmest skal fugtkilden fjernes. Fugten kommer typisk fra en utæthed i bygningens klimaskærm – f.eks en utæthed i tagbelægning eller undertag, et utæt nedløbsrør, revner i facaden eller opstigende grundfugt. Fugten kan også komme indefra i form af utætte installationer eller som kondensdannelse som følge af manglende udluftning. Desuden kan forkerte brugervaner med manglende udluftning være en medvirkende årsag til fugtproblemer. Når fugtkilden er fundet, skal skimmelsvampene fjernes. Dette kan – afhængig af angrebets omfang – enten ske ved at materialerne udskiftes, eller ved at det angrebne område støvsuges for Foto: sbs sporer og derefter udtørres og afvaskes. Der kan eventuelt males med en specialmaling, som giver en særlig mikroporøs og diffusionsåben overflade, hvor mikrosvampene ikke trives. Erfaringerne fra byggeskade fondene viser, at de fleste problemer med fugt i ældre etageejendomme stammer fra utætte tage. Fondene anbefaler et fast undertag udført af brædder eller krydsfiner som den sikreste og mest holdbare Almindelige bygningsskader som et utæt løsning. nedløbsrør eller revner i facaden kan over tid resultere i skimmelsvamp og alvorlige sundhedsproblemer. 21 Undgå allergi Partikelforurening kan afgive en generende røg, der minder om Forskning gennemført i Danmark viser, at luften i dieselos. boligen kan indeholde betydelige mængder af skadelige småpartikler. Partiklerne kan stamme fra Bakterieforurening kilder i hjemmet, f.eks opvarmning, stearinlys, Den største risiko for bakteriel forurening i boligen tobaksrygning, støvsugning eller madlavning, men knytter sig til den daglige adfærd i badeværelser kan også skyldes udefrakommende forurening fra og specielt køkkener. En god hygiejne i forbin- f.eks plantepollen, naboens grill, industrianlæg delse med toiletbesøg og omkring madtilbered- eller trafik. Særlig belastende er partikelforurenin- ning kan således forebygge mange problemer. gen fra tunge dieselkøretøjer (lastbiler og busser). Partikelfiltre på disse køretøjer kunne spare mange Installationsmæssigt er det især bakterier i stille- liv og skåne tusindvis for bronkitis- og astmaan- stående brugsvand, der kan give problemer. Den fald. sundhedsfarlige Legionella bakterie, som kan give livstruende infektioner, trives bedst i stillestående Tobaksrygning i boligen bør undgås, specielt hvis vand med en temperatur omkring 40-500 C. Hvis der er børn i husstanden. Tobaksrøg er ikke et drikkevandet lugter, eller vandet er misfarvet, skal allergen, men den største partikulære forurenings- forholdet undersøges nærmere, eventuelt gen- kilde indendørs. Tobaksrøg er kræftfremkaldende nem vandanalyser. Problemet kan forebygges ved og årsag til den stigende udbredelse af Kronisk at undgå for store varmtvandsbeholdere, ved at Obstruktiv Lungelidelse (KOL). udskifte gamle rørføringer, ved at holde temperaturen i varmtvandsrørene over 550 C og ved at En anden forureningskilde er parfumerede lys, udføre såkaldt temperaturgymnastik, hvor tempe- som f.eks kan indeholde det allergene duftstof raturen i brugsvandsanlægget reguleres op og d-limonen (citronduft). Undgå også gelelys, som ned, og dermed reducerer antallet af bakterier. Brændeovne er hyggelige, men Kontaktallergi kan være usunde. Brænderøg Allergi fra produkter er et voksende problem for indeholder store mængder mange danskere. Hvis huden bliver rød, hæver skadelige småpartikler. og klør, kan det være et tegn på kontaktallergi. Det skønnes, at 15-20% af den danske befolkning har kontaktallergi over for kemiske stoffer. Kontaktallergi kan udløses af enkelte byggeprodukter som spånplader, plastmaling og armaturer med nikkel, men udløses især af stoffer i kosmetik, rengøringsmidler samt tøj og beklædning. Stofferne kan f.eks være nikkel og andre metaller, farvestoffer eller konserveringsmidler. 22 Undgå allergi Husk – i det daglige • Placer møbler, indbo og elledninger, så det er nemt at gøre rent. • Gør grundigt rent med de rigtige metoder og midler. • Opbevar tøj mv. i skabe for at minimere støvophobning. • Skab god ventilation i rum med EDB-udstyr (hjemmearbejdspladser). • Vær opmærksom på partikelforure- Foto: Vola A/S ning fra stearinlys, kogegasinstalla tioner, tobaksrygning. • Hold en god køkkenhygiejne med adskillelse af kødvarer og grønsager, Dårligt vand er den største kilde til bakteriefor- rengøring af spækbrædder, osv. urening i boligen. Hold varmtvandstemperaturen over 55o og undgå brug af stillestående • Lad både det kolde og det varme vand, f.eks efter ferier. vand løbe indtil rørsystemet er tømt En brændende cigaret afgiver for stillestående vand, hvis der ikke op imod 5000 kemiske stoffer. er tappet vand fra hanerne i en Tobaksrøg er ikke et allergen, periode, f.eks efter en ferie. men den største partikulære forureningskilde inden døre • Kontakt ejendomsfunktionær eller samt den største sygdomsfrem- tekniker, hvis vandet lugter eller er kalder og dræber i boligen. misfarvet. 23 Sunde materialer Brug indeklimamærkede Byggevarekatalogerne bugner med produkter, og Bygningsrenovering indebærer valg af en lang produkter og materialer stadig nye kommer til. Et begrænset udbud af række materialer, som kan påvirke indeklimaet. traditionelle materialer med kendt miljøpåvirkning Mange byggematerialer afgiver organiske gasser, Luft ud efter renoveringen er således afløst af et enormt antal materialer dampe og lugte og kan give beboerne øjen-, – mange byggematerialer er uden praktisk dokumentation for deres langsig- næse- og luftvejsgener, som det også er beskrevet måneder om at afgasse tede sundhedspåvirkning. Et forhold, som bør i afsnittet om allergi. Problemerne er typisk størst mane til en naturlig forsigtighed. umiddelbart efter renoveringen, idet koncentrationerne i afgasningen aftager med tiden. Tænk dig om, når du vælger plast- eller oliemaling Forlang altid dokumentation fra leverandøren, når du vælger produkter til et byggeprojekt. hedsfarlige gasser eller i det mindste materialer, Undgå fugemasser og plast materialer med blødgørere Der bør vælges materialer, som ikke afgiver sund- Sunde materialer og sundt miljø som afgasser hurtigt, så koncentrationerne via en Valget af byggematerialer bør tage hensyn til den normal udluftning af boligen kan holdes på et samlede miljøpåvirkning. Ideelt set bør gennem- acceptabelt niveau. føres en livscyklusanalyse (fra vugge til grav) med produktets miljøbelastning ved udvinding, produk- Træ, finér, spånplader tion, opførelse, drift og vedligeholdelse, nedrivning Træ er et naturligt materiale – alligevel kan både og bortskaffelse. råt og behandlet træ afgive allergifremkaldende Regler og normer Ifølge Bygningsreglementet skal byggearbejder udføres på en teknisk og håndværksmæsig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet i sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig henseende. Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe, partikler eller ioniserende Antallet af byggematerialer er stråling, der kan give utilfredsstillende eksploderet de seneste årtier. indeklima. 24 Sunde materialer kemiske stoffer. De hårde træsorter (bøg, eg, ask) afgiver færrest stoffer, mens de bløde træsorter Miljømærkning af materialer (fyr, lærk, gran) afgiver flest stoffer. Det er derfor altid en god ide at sørge for god ventilering, når Der findes en række miljømærkninger, der er købt nyt træ til renovering af bygningen som viser, hvilke produkter, der er mest eller boligen. Hvis det er muligt, kan træet i en skånsomme for miljøet. periode efter indkøbet stilles til udluftning i et godt ventileret rum, som ikke benyttes til ophold. Indeklimamærket er en frivillig mærknings- Særlig opmærksomhed bør rettes mod træmate- ordning for producenter af byggevarer, rialer, som er limet sammen – f.eks spånplader, inventar og møbler. Indeklimamærket MDF- eller HDF-plader. Limen i pladerne kan in- bruges som dokumentation for produkters deholde luftvejsirriterende formaldehyd, som er påvirkning af indeklimaet med hensyn til kræftfremkaldende i koncentreret form. Lovgiv- afgivelse af lugtstoffer, irritanter og partikler. ningen har fastlagt grænser for hvor meget for- Indeklimamærket administreres af Teknolo- maldehyd, der må afgives fra træplader og i lim gisk Institut. til brug i boligen. Svanemærket er Nordisk Ministerråds For beboere, som er allergiske over for formalde- mærke og anvendes fortrinsvis i Danmark. hyd, vil selv meget små koncentrationer af stoffet Svanemærket er en frivillig ordning, hvor imidlertid kunne udløse en allergisk reaktion i form producenten betaler et gebyr for retten til af kontakteksem eller luftvejsgener. Undgå derfor at bruge mærket. træmaterialer som indeholder formaldehyd og køb f.eks robuste møbler, hvor hovedbestand- Blomsten er EU’s miljømærke. Produkter delen ikke er finer, laminat og spånplader. Hvor som får mærket Blomsten er – ligesom det ikke kan undgås, skal man sikre sig en god Svanemærkede produkter – de mest ventilering, specielt lige efter renoveringen. miljøvenlige i en bestemt kategori. Kriterierne for hvilke produkter, der kan Til træ, som skal modstå vind og vejr – f.eks faca- få Blomsten, udarbejdes i et samarbejde debeklædning eller vinduer – bør vælges kerne- mellem EU’s medlemslande og repræsen- træ og træarter med et højt indhold af naturlige tanter fra industri, handel samt miljø- og imprægneringsstoffer. Det reducerer behovet for forbrugerorganisationer. Mærket findes i træbeskyttelse med sundshedsskadelige stoffer. Danmark bl.a. på tekstiler og maling. Træarter med en god naturlig imprægnering er f.eks lærk, cypres, douglasgran og rødeg. 25 Sunde materialer Det Grønne Køkken Maling og overfladebehandling Også lak- og malingsfjernere kan indeholde sund- Demonstrationsprojektet Det Vandbaserede malinger og lakker er mindre sund hedsskadelige stoffer, eksempelvis klorforbindel- Grønne Køkken i Hedebygade hedsskadelige end oliebaseret overfladebehand- ser eller organiske opløsningsmidler, som afgasser i København er eksempel på et ling. De vandbaserede malinger kan være meget under arbejdet. Disse produkter har derfor ofte et køkken, hvor lang holdbarhed forskelligt opbygget. Vælg altid en maling, der højt kodenummer. Som alternativ kan gammel og en nem vedligeholdelse er svarer til anvendelsesområdet. I henhold til ar- maling i stedet fjernes med brun sæbe. Smør et højt prioriteret. bejdsmiljølovgivningen bør malingen have et så tykt lag sæbe på malingen og dæk med en plast- lavt kodenummer (MAL-kode) som mulig. Jo la- film for at holde sæben fugtig. Efter et døgn kan Køkkenet er udført i massivt vere kodenummer, jo lavere er indholdet af orga- malingen fjernes med en spartel og en blød klud, træ, stål og glas. Det massive niske opløsningsmidler. Få eventuelt et sikker- hvorefter der skylles grundigt med rent vand. træ kan behandles med bivoks, hedsblad for malingsproduktet, som angiver og med det robuste byggesy- produktets indhold af problematiske stoffer og Det frarådes at benyttes en varmluftspistol til stem er der ingen miljøbelast- anvisninger om bortskaffelse mv. fjernelse af maling indendørs. Her må benyttes andre metoder, f.eks slibning. Gammel maling kan ning fra malerarbejder. i øvrigt indeholde bly, som er giftig ved indånding, så husk altid åndedrætsværn. Projekt: Byens Tegnestue ApS. Ved træbeskyttelse indendørs må ikke benyttes træolier tilsat svampemidler. Undgå desuden linoliemaling af større flader. Der bør ikke anvendes syrehærdende lak til f.eks lakerede gulve og møbler. Syrehærdende lak kan indeholde formaldehyd, som kan give allergigener og være kræftfremkaldende i koncentrerede doser. Brug vandbaseret lak til gulve samt sæbespåner eller miljømærkede gulvplejemidler til vask af ludbehandlede gulve. Plast og blødgørere Plastprodukter indeholder blødgørere (phthalater), som kan forurene indeluften. Nyere undersøgelser viser, at blødgørere øger risikoen for udvikling af allergiske luftsvejslidelser (astma og bronkitis), især hos småbørn. Blødgørere tilsættes PVC for at gøre det blødt og findes i mange byggematerialer og boligprodukter. Vinylgulve- og vægge er f.eks fremstillet af blødgjort PVC. Men 26 Sunde materialer PVC benyttes også til el-kabler, køleskabslister, badeforhæng, legetøj, regntøj og vandsenge. Husk – i det daglige Blødgørerne bindes til støv og overflader. Dette gælder også ældre gulve af vinyl, da blødgørere • Anvend indeklimamærkede produk- afgives i samme mængde gennem mange år. ter. Generelt bør PVC derfor fravælges, og andre materialer benyttes. Eksempelvis kan der anven- • Foretræk fuldtræ i stedet for limet des keramiske fliser og klinker i badeværelset og træ til blandt andet køkkener og træ og linoleum til gulv i køkkenet. møbler. Bromerede flammehæmmere er en gruppe or- • Sørg for god ventilering når der er ganiske forbindelser, der tilsættes plastmaterialer og skum i forskellige produkter – radio, tv, com- Keramiske fliser bør foretræk- putere, printere – med henblik på at opnå brand- kes frem for vinylgulve, der sikkerhed. De bromerede flammehæmmere er indeholder såkaldte blødgørere, svært nedbrydelige i naturen, og afgiver derudover som blandt andet kan give sundhedsskadelige stoffer til luften i boligen. allergiske luftvejslidelser. indkøbt nyt træ til boligen. • Undgå maling med linolie indendørs. • Vælg lak og maling, som er vand baseret. Mængden af bromerede flammehæmmere bør begrænses, blandt andet ved kun at købe miljø- • Benyt skånsomme metoder til at mærkede produkter (Svanen, Blomsten), hvor fjerne lak og maling, eksempelvis indholdet af bromerede flammehæmmere er brun sæbe. under en vis grænse. • Undgå produkter med PVC indhold Fugemasser Selv om det samlede areal af fuger sjældent udgør mere end 1% af den samlede overflade i en bolig, Anvendelsen af fugemasser bør begrænses mest mulig. (gulvbelægninger, elkabler, køleskabslister, badeforhæng). kan fugematerialerne alligevel være den domine- • Begræns mængden af bromerede rende årsag til en forringet luftkvalitet. Fugemas- flammehæmmere i elektronisk serne indeholder mange forskellige stoffer og kan udstyr. have en lang afgasningstid. Fugemasser bør undgås, eller i det mindste minimeres ved bygningsrenovering. 27 Litteratur, links En opdateret og detaljeret www.astmaogallergi.dk liste over relevant litteratur Astma-Allergi Forbundet er en sundhedsfremmende organisation, der arbejder for at styrke forebyg- og relevante links findes gelse og behandling af allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma, eksem og føde på projektets hjemmeside vareallergi. www.densundebolig.dk www.miljoeogsundhed.dk Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centerets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed samt at fremme en bred dialog om de risici, der knytter sig til forbrug. Centeret er finansieret ved offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Det sker dels ved at udforske emner, som har betydning for praktikere og beslutningstagere, dels ved at formidle instituttes viden til disse grupper. SBi har udgivet en række publikationer om blandt andet byggeriets materialer og påvirkninger af indeklimaet. www.socialministeriet.dk Socialministeriet varetager området bolig og byfornyelse og har udgivet en række publikationer, som kan downloades fra hjemmesiden. Socialministeriet driver derudover hjemmesiden www.byfornyelsesdatabasen.dk, som indeholder data om forsøgs- og udviklingsprojekter støttet af ministeriet – herunder flere projekter, der vedrører indeklima og sundhed i boliger. www.teknologisk.dk Teknologisk Institut (TI) er en privat, selvejende og almennyttig virksomhed. TI befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet, forsknings/uddannelsessektoren og det offentlige. Instituttet deltager således i samfundsnyttige udviklingsprojekter i tæt samarbejde med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. TI formidler og forædler forsknings- og/eller teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv. TI har blandt andet viden om ressourceudnyttelse og om indeklimamærkede produkter (Dansk Indeklima Mærkning). 28 Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig består af denne publikation Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres og hjemmesiden www.densundebolig.dk som blandt andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen. Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig består af denne publikation Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres og hjemmesiden www.densundebolig.dk som blandt andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen.
© Copyright 2024