Job som husassistent

Rotationsprojekt for
køkkenmedarbejdere
Som vikar i projektet vil du vikariere for op til tre medarbejdere på skift, på op til tre
forskellige tjenestesteder. Det betyder, at du har chancen for at lære op til tre forskellige
arbejdspladser at kende og dermed forbedre dine efterfølgende jobmuligheder.
Du ansættes under dagtilbuddet, og vil på skift være udlånt til de –op til- tre
tjenestesteder. Det betyder at du får den daglige instruktion og ledelse af din lokale
leder.
Sidemandsoplæring/virksomhedspraktik
Du ansættes i virksomhedspraktik med 37 timer i uge 9 og 10. I denne periode modtager
du din normale ledighedsydelse.
Vikariatet
Du ansættes i et begivenhedsbegrænset vikariat, efter gældende overenskomst med 37
timer om ugen.
Alle ansættelser sker på prøve og under forudsætning af tilfredsstillende offentlig straffeog børneattest.
Bortset fra de særlige forhold, der gælder ved støttet beskæftigelse, er du i
ansættelsesperioden omfattet af gældende politikker m.m. tilsvarende øvrige
medarbejdere på arbejdspladsen.
Du bliver ansat i støttet beskæftigelse?
Vikariaterne er støttet beskæftigelse, da vi modtager Statens Rotationsydelse til dækning
af vikarudgifter i forbindelse med uddannelse af faste medarbejdere.
Disse midler fra staten er det økonomiske grundlag for rotationsprojektet. Din A-kasse
kan oplyse dig, hvilken betydning det konkret har for dig.
Husk at afmelde dig jobnet.dk og tilmelde dig igen, når vikariatet slutter. Kontakt din akasse for at høre, hvad en rotationsansættelse betyder for din dagpengeret.
Du ansættes i en begivenhedsbegrænset ansættelse
Din ansættelse følger en begivenhed. I dette tilfælde er begivenheden, det kursus som
vores medarbejdere deltager i. Det vil sige, at stopper medarbejderen på kurset, vil
vikariatet ophøre med dags varsel. Hvis denne situation opstår, vil vi gøre, hvad vi kan
for at omplacerer dig til et andet vikariat.
Ferie
Der er varslet ferie i uge 14. Hvis du ønsker at afholde ferie på et andet tidspunkt, skal
det aftales med den lokale leder.
Lønaftale
Inden den 1. marts 2015 skal du indsende det vedlagte ”Tro og Love erklæring” til det
dagtilbud, hvor du skal ansættes som vikar, så vi kan udarbejde din lønaftale. Derefter
bliver den sendt til den faglige organisation. Du skal også sende dokumentation for
relevant uddannelse samt anciennitetskort eller dokumentation fra ATP for din
anciennitet (log ind på atp.dk med nemID).
Ansættelsesbrev
Du vil inden start af vikariatet modtage en bekræftelse på din ansættelse, og senest en
måned senere vil du modtage dit ansættelsesbrev i din e-boks.
Sygdom og fravær
Ved sygdom eller andre hændelser, der forhindrer fremmøde, kontaktes den lokale leder
eller arbejdsplads, hurtigst muligt. Du skal raskmelde dig igen på samme måde.
Tidsplan for rotationsprojektet
Uge 5
Rekrutteringsmøde for ledere og vikarer
Uge 7-8
Evt. opkvalificering
Uge 9-10
Virksomhedspraktik/sidemandsoplæring
Uge 11
Start på vikariat 1
Uge 14
Varslet ferie
Uge 17
Start på vikariat 2
Uge 22
Start på vikariat 3
Uge 26
Slut på vikariatet
Kontakt
Børn og Unge, HRKT
Maria Luisa van Binsbergen
Tlf.: 23 38 01 14
Mail: rotation@mbu.aarhus.dk
Jobcenter Aarhus
Anne Kathrine Sonnichsen
Tlf: 87 13 39 87
Mail: aksj@aarhus.dk
Økoløft Aarhus
Bente Kramer Møller
Tlf.: 51 57 67 58
Mail: bkmo@aarhus.dk
Vejledning til ”Tro og Love erklæring – ansættelse på månedsløn”
Erklæringen udfyldes med tidligere beskæftigelse, som er relevant for beregning af
erfarings-, pensions- og jubilæumsanciennitet. Det er dig som lønmodtager, der har pligt
til at oplyse om dine tidligere ansættelser, der kan være relevante i forhold til denne
ansættelse. Det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte, idet det kan få betydning for
dine løn- og pensionsvilkår.
Erfaringsanciennitet
I de fleste tilfælde kun tidligere beskæftigelse inden for det samme fag-/uddannelsesområde i kommunal eller regional regi.
Pensionsanciennitet
Tidligere ansættelse som månedslønnet medarbejder ved en kommune eller en region.
(Ansættelse ved Staten, i privat virksomhed og udlandet skal ikke påføres). Ansættelse
medregnes uanset, at den tidligere ansættelse har været en anden overenskomst/
stillingskategori end nyansættelsen. Ansættelse i lønnet praktik, løntilskud, jobtræning
og puljejob kan også medregnes.
Jubilæumsanciennitet
I de fleste tilfælde kun tidligere beskæftigelse inden for Aarhus Kommune. For
Kommunale tjenestemænd samt overenskomstansatte tælles kun ansættelser indenfor
Aarhus kommune med.