1. No category

DLBR Slagtekalve
Nyhedsbrev nr. 6 - Juni 2015
Bliv medlem af en ERFA-gruppe
Hvis du ønsker kollegial sparring og
inspiration er en ERFA-gruppe for
slagtekalveproducenter måske en idé.
Nye grupper starter til september.
• Af Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve
Som slagtekalveproducent i Danmark, kan man
godt føle sig lidt alene, da der kun er cirka 200
professionelle producenter. Derfor kan det være
en idé, at deltage i en erfagruppe. DLBR Slagtekalve har ERFA-grupper og arrangerer ERFAmøder rundt omkring i hele landet. Ved hvert
møde gennemgås og diskuteres aktuelle emner,
som vedrører den specifikke besøgsbesætning
samt dansk slagtekalveproduktion generelt.
Desuden laves der benchmarking på produkti-
onstal for alle ERFA-gruppens medlemmer ved
hvert møde. DLBR Slagtekalve stiller krav om
åbenhed og ærlighed og naturligvis fortrolighed
internt i ERFA-grupperne, så alle medvirkende
slagtekalveproducenter opnår størst muligt udbytte af deres deltagelse i de fire - seks årlige
møder. Endvidere stiller vi krav om fremvisning
af produktionsdata på besøgsbesætningen, så vi
kan koble dagens indtryk af bedriften og dens
kalve med bedriftens produktionsmæssige- og
økonomiske resultater. Prisen for at være med i
en ERFA-gruppe ligger på 500 kr. pr. møde.
En ERFA-gruppe er for dig som:
• Savner nogle kollegaer at erfaringsudveksle
med på produktionsniveau
• Ønsker at møde andre slagtekalveproducenter, som står over for de samme eller andre
udfordringer som dig selv
• Ønsker at give og få faglige indspark til og fra
andre slagtekalveproducenter
• Har ambitioner om hele tiden at dygtiggøre
dig og lære af andre slagtekalveproducenter
• Vil holde dig opdateret på aktuelle emner,
problemstillinger, ny viden og relevant lovgivning.
Kontakt DLBR Slagtekalve, hvis du og/eller din
medarbejder kunne tænke sig at være med i en
ERFA-gruppe. Vi udbyder også ERFA-grupper specifikt til medarbejdere. Der vil være mulighed for
at starte i en gruppe allerede i september.
Business Check Slagtekalve 2014 klar til brug
E 2014
EKALV
n
SLAGT nsanalyser for produktio
k
s Chec
Busines
Sæt tal på, hvor konkurrencedygtig
din bedrift er.
over, hvordan du klarer dig på forskellige områder, fx restbeløbet pr. kalv pr. dag.
• Maria Sørensen, SEGES
Restbeløb pr. kalv – et centralt nøgletal
Business Check Slagtekalve giver dig mulighed
for at sætte fokus på din økonomi i kalveproduktionen. Du kan sammenholde egne resultater med bedrifter lig din egen, landsgennemsnit
eller top 5 inden for to forskellige driftsgrene.
Hvis du gerne vil have tal på, hvor konkurrencedygtig din bedrift er, kan du bruge fraktilanalysen. Den viser, om man ligger i den bedste
tredjedel, i midten eller i gruppen med stort
forbedringspotentiale. Det gøres for forskellige
regnskabs- og nøgletal for at give dig et overblik
Restbeløbet pr. kalv pr. dag er et af de helt centrale nøgletal, når økonomien i slagtekalveproduktionen skal vurderes. Det gælder både på årsbasis
og ved kvartalsmæssige opgørelser. En væsentlig
del af forskellen i de økonomiske resultater kan
forklares med variationer i restbeløbet.
Restbeløbet bør ses i forhold til kravet til restbeløbet. Krav til restbeløb består af kapacitets- og
kapitalomkostninger for slagtekalveproduktionen. Når man kender kravet til restbeløb, er det
nemmere at vurdere, hvor godt det opnåede restbeløb faktisk er. Man står dermed stærkere, når
man løbende
overvåger sin
økonomi i produktionskontrollen.
yre
iftsgre
Med dr k Kalv og ungt
af Dans
Business Check
kan bestilles i netbutikken på www.
netbutikken.seges.dk
og koster 25 kr. plus
moms og forsendelse. Du kan også selv
hente hæftet på www.landbrugsinfo.dk under
økonomi > benchmarking.
Et tilbageblik på dansk slagtekalveproduktion
Dansk slagtekalveproduktion har gennem de seneste fem år været igennem
både op og nedture. Samlet set var
2014 året, hvor kalvene produktionsmæssigt klarede sig bedst.
• Af Terese Jarltoft, Slagtekalverådgiver ved DLBR Slagtekalve
Produktionsmæssigt klarede slagtekalvene sig
rigtig godt i 2010. Den gennemsnitlige daglige tilvækst var på 1.266 gram pr. dag, foderforbruget
på kun 4,40 FE pr. kg tilvækst og kalvedødeligheden på 5,6 pct. af indsatte kalve. Gode produktionsresultater sammenholdt med lave foderpriser, resulterede i et dækningsbidrag på 5,67 kr.
pr. kalv pr. dag. Se udpluk af data fra årlige bench­
markingopgørelser i tabel 1.
Mycoplasma Bovis i 2011
Det efterfølgende år, 2011, blev året, hvor vi for
alvor stiftede bekendtskab med sygdommen
Mycoplasma Bovis. Sygdommen bidrog til, at
kalvedødeligheden steg til 8,5 pct. Endvidere
resulterede en våd høst i toxinudvikling i meget
BESKRIVELSE
Tilvækst
Foderdage
Slagtevægt
Foderforbrug
Kalvedødelighed
ENHED
g/dag
Dage
Kg
FE/kg
%
Afregningspris (inkl. Kr./kg slg.
efterbetaling)
Kr./kalv
Foderpris
Dækningsbidrag
Kr./FE
Kr./kalv
Kr./kalv/dag
Kr./kalv
af det hjemmeavlede foder, og halm blev en
mangelvare. Der var altså flere faktorer, der spillede ind i forhold til kalvenes forringede daglige
tilvækst. En stigning i afregningsprisen fra slagteriet viste sig dog at udligne de forringede produktionsresultater samt de øgede foderpriser.
2011 resulterede således i sidste ende med et
dækningsbidrag højere end 2010.
Bundrekord i tilvæksten i 2012
Udfordringer med Mycoplasma Bovis hærgede
fortsat i 2012 og var med til at lægge et yderligere
pres på kalvenes almene trivsel. Færre kalve døde
i 2013, men sygdommen resulterede fortsat i
mange utrivelige kalve samt kalve med kroniske
lungelidelser. Tilvæksten i 2012 satte bundrekord med kun 1.223 gram pr. dag, samtidig med
at foderprisen steg til 1,92 kr. pr. FE. En yderligere
stigning i afregningsprisen fra slagteriet var i 2012
ikke nok til at holde pengene hjemme. Dækningsbidraget faldt derfor til 4,33 kr. pr. kalv pr. dag.
Kurven vendte i 2013
I 2013 begyndte billedet langsomt at vende
2010
1266
265
394
4,40
5,6
22,14
2011
1246
277
399
4,48
8,5
24,41
2012
1223
271
394
4,45
7,3
25,59
2013
1252
272
402
4,49
7,2
26,25
2014
1275
267
407
4,50
4,8
25,80
4.448
4.968
5.142
5.383
5.587
1,49
2.196
5,67
1.502
1,75
2.658
5,92
1.640
1,92
2.828
4,33
1.173
2,09
3.219
4,06
1.107
1,9
2.857
5,4
1.431
igen, og kalvenes tilvækst kom op på 1.252
gram pr. dag. Der døde dog stadig for mange
kalve, og Mycoplasma Bovis var fortsat et kendt
ansigt i mange bedrifter. Den økonomiske gevinst i en specialproduktion som Dansk Kalv
viste sig i 2013 ikke at kunne leve op til forventningerne. Dansk kalv- og ungtyreproducenterne
endte begge ud med et dækningsbidrag på lidt
over 4 kr. pr. kalv pr. dag. Foderprisen i 2013
nåede endvidere det højeste niveau i mange år.
Højeste gennemsnitlige tilvækst i 2014
År 2014 gav for alvor grund til lidt optimisme.
Det var i 2014, at de danske slagtekalve nåde
den højeste gennemsnitlige tilvækst i mange år,
hvilket gav slagtekalveproducenterne mulighed
for at lave kalvene lidt tungere end tidligere. Det
var også i 2014, at der for alvor blev sat et stort
fokus på at stoppe smitten før smitten stoppede
kalvene via smittebeskyttelse og rettidig korrekt
behandling af syge kalve. Rigtig mange slagtekalveproducenter lærte altså at være på forkant
med kalvesundheden, hvilket bidrog positivt til
kalvedødeligheden, som slog bundrekord med
4,8 pct. døde af indsatte. Foderprisen faldt i 2014
til 1,9 kr. pr. FE, hvorved det i gennemsnit kostede 2.857 kr. at fede en kalv op fra indsættelse
til slagtning, hvilket var 661 kr. mere end i 2010.
Ligeledes faldt afregningsprisen fra slagteriet til
25,80 kr. pr. kg slagtet, hvorved en kalv i gennemsnit blev afregnet til 5.587 kr. Det var 1.139 kr.
mere end i 2010.
Tabel 1 Udvikling i Dansk Slagtekalveproduktion fra
2010 til 2014. Data er udtaget fra årlige Benchmarkingopgørelser, som er udarbejdet på baggrund af effektivitetsopgørelse fra DLBR slagtekalveproducenter.
Fortsat
opbakning til
salmonellahandlingsplan
Kalve fra besætninger under offent­
ligt tilsyn for salmonella kan ikke
god­kendes som Dansk Kalv, og særslagtning koster fortsat 550 kr. pr.
dyr.
• Per Spleth, DLBR Slagtekalve?
Den 19. juni var DLBR slagtekalve til møde i DC
kalveudvalget. Der var naturligvis fortsat enighed
om opbakning til Salmonella-handlingsplanen,
som Landbrug & Fødevarer, Kvæg gennemfører.
Det medfører derfor også, at der fortsat opkræves omkostninger til særslagtninger på 550 kr. pr.
dyr, når en besætning er i status 3. Dyrene vil ved
DC Beef blive slagtet fredag eftermiddag som de
sidste dyr, fordi særslagtningen kræver ekstra rengøring af slagteriet efterfølgende.
I konceptet for Dansk Kalv står skrevet: Kalve fra
besætninger under offentligt tilsyn for salmonella eller lignende klassificerede sygdomme, kan
ikke godkendes som Dansk Kalv.
Økonomi i lagring af korn
Beregninger viser, at den billigste
form for lagring af modent korn er
i en gastæt silo. Det dyreste sted at
opbevare sit korn, er foderstoffen.
silo er, at det er svært at lave en blanding af to forskellige kornsorter m.m.
Rippehøstet korn er billigst at opbevare
• Af Mikael Mortensen, DLBR Slagtekalve
Vi får ofte spørgsmål angående omkostningerne til
opbevaring af korn. Blandt andet hvorvidt der er
bedst økonomi i at sælge kornet direkte til foderstoffen eller at investere i et anlæg til opbevaring
og eventuel tørring. I figuren herunder er der lavet
en sammenligning på omkostningsniveauet ved
kornopbevaring. Beregningen er lavet på opbevaring af 300 tons korn og er beregnet i kr./hkg. I beregningen har vi alle omkostningerne med fra kornet er på lager, til det er færdigbehandlet og klar til
udfodring. Hvis man vælger at investere i en større
silo på f.eks. 500 tons, vil omkostningerne til forrentning og afskrivning falde med ca. 3 kr. pr. hkg.
Rippehøstet korn er den absolut billigste måde at
opbevare korn på, da prisen ligger helt nede på 14
kr./hkg. Dermed er prisen ca. det halve af modnet
korn. Fordelen ved at høste rippehøstet korn er, at
høst før modning øger udbyttet med 10-15 pct.
Ulempen ved rippehøstet korn er, at det kan være
svært at ramme det rigtige høsttidspunkt. Derudover er halmen ikke på niveau med halm, høstet
med en mejetærsker.
Foderstoffen er dyrest
Det dyreste sted at opbevare sit korn, er foderstoffen. Her har man en omkostning på 36 kr./hkg.
Transporten spiller en stor rolle her, da den udgør
omkring 13 kr./hkg.
Overvej før du investerer i et lageranlæg
Lagring i gastæt silo er billigst
Ud fra beregningerne i figur 1 er den billigste form
for lagring af modent korn lagring i en gastæt silo.
Her ligger omkostningsniveauet på 27 kr./hkg.
Derudover har man den store fordel, at kornet kan
lagres med en lavere tørstofprocent, så man sparer
tørringsomkostningerne. Ulempen ved en gastæt
•
•
•
•
•
•
•
Fremtidigt lagerbehov
Behov for sektioneret lager (flere afgrøder)
Evt. mulighed for billig lagerleje i nærheden
Anvendelse af korn efter lagring
Placering af anlægget i forhold til fodring mm.
Tidsforbrug og system til hjemtransport af korn
Energikilde til tørring.
Kr./100kg
Svaberprøver fra 15. juli
40
I forlængelse af salmonella-handlingsplanen gælder følgende pr 15. juli 2015: DC Beef vil for alle
dyr, der kommer ind med salmonella status 3 og
står på en Dansk Kalv leveringserklæring, tage
svaberprøver for at undersøge for salmonella.
Såfremt der ikke findes salmonella, og dyrene
lever op til de øvrige krav i Dansk Kalv konceptet,
afregnes de pågældende dyr som Dansk Kalv. Såfremt der findes salmonella, afregnes de ikke som
Dansk Kalv.
35
36
30
Fragt +
indlevering/udlevering
Lagersvind
32
31
28
27
25
25
Vedligehold
Plastik/silopose
20
14
15
Forrentning og
afskrivning anlæg
Propionsyre
10
5
0
Lagerleje
Tørring/CO2
Foderstof
Stålsilo
Gastæt
Plansilo
Silopose
Modent korn
Silopose Ribbehøst
ensilering ensilering
Valsning
Tidlig høst
Omkostninger til kornopbevaring
Vær opmærksom på effekten af fodring med frisk korn
Fodring med nyt og ikke lagerfast
korn kan bevirke underforsyning med
E-vitamin.
• Af Mikael Mortensen, DLBR Slagtekalve
Husk at være opmærksom på den effekt, som
brugen af nyt korn kan have på kalvenes trivsel,
ædelyst og tilvækst. Fodring med nyt og ikke lagerfast korn kan nemlig være medvirkende årsag
til underforsyning med E-vitamin. Det skyldes, at
enzymatiske processer i det ikke-lagerfaste korn
forbruger en del af kornets naturlige antioxidanter - bl.a. E-vitamin.
Under kornets færdigmodningsproces er en del
af det naturlige E-vitamin derfor ikke tilgængeligt
for kalven. Normalt anbefales en lagringsperiode
på 3-4 uger efter høst, inden kornet tages i brug.
Hvis man bruger eget korn, skal kalvenes tilvænnes det nye korn gradvist. Derfor er det en stor
fordel at have en rest af sidste års høst til at supplere op med i tilvænningsperioden. Først efter
fire ugers tilvænning kører kalvene 100 pct. på
det nye korn.
Frem til det tidspunkt hvor kornet er lagerfast
(cirka tre måneder efter høst), kan det være en
god idé at hæve E-vitaminniveauet i kalvenes proteintilskudsfoder, i den færdige kalveblanding eller i kalvenes eventuelle vitamin- og mineralblanding. Selen understøtter E-vitaminets funktion.
Derfor skal selen-tildelingen også hæves.
Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N
Værdien af vækstindeks
Fodersituationen
En analyse viser, at for hver indeksenhed kalvene stiger i afstamningsværdi, stiger afregningsprisen gennemsnitligt med cirka 20 kr. pr. kalv.
• Per Spleth, DLBR Slagtekalve
• Af Terese Jarltoft, slagtekalverådgiver v. DLBR Slagtekalve
I 2013 udkom udskriften ”Afregning slagtekalve”
i Dyreregistrering. Udskriften viser vækst- og formindeks for småkalve, der er over syv dage gamle. Formålet med udskriften har været, at synliggøre den teoretiske merværdi for de genetisk
gode kalve og fradraget for de genetisk mindre
gode kalve. Mange slagtekalveproducenter er
ikke kommet i gang med at benytte disse indeksværdier i forbindelse med afregning af spædkalve, da de har været usikre på, om eventuelle
tillæg vil kunne hentes hjem igen ved slagtning.
20 kr. mere pr. indeksenhed
Ved at holde vækst- og form-indekserne op i
mod kalvenes afregningspris samt godkendelsesprocent til Dansk Kalv på over 1.700 kalve
bekræftes vi nu i, at der er en stærk sammenhæng. (se tabel 1). Resultatet viser, at både
Dansk Kalv-godkendelse samt afregningspris
stiger i takt med at kalvenes afstamningsværdi
bliver højere. For hver indeksenhed kalvene stiger i afstamningsværdi, stiger afregningsprisen
med gennemsnitligt cirka 20 kr. pr. kalv for de
mere end 1.700 kalve. En stor del af afvigelse i
vækst- indeks skyldes, at de avlsmæssigt dårligere kalve ikke klassificerer sig til Dansk Kalv konceptet og derfor afregnes ringere. Kalve med en
afstamningsværdi på 110-115 er i gennemsnit
blevet afregnet 653 kr. højere end kalve med
afstamningsværdier på 80-85. Når kalvenes afstamningsindeks kommer op over 115 tyder det
på, at kalvene klassificeres over 6,00 EUROP,
som Dansk kalv makismalt afregnes for, hvorfor
afregningsprisen ikke stiger yderligere.
’Afregning slagtekalve’ kan motivere
Udskriften ”Afregning slagtekalve” anvender altså
den værdi, som direkte er en effekt af lavere tilvækst og klassificering, og beregner eventuelle
tillæg eller fradrag herudfra. Den differentierede
afregning giver økonomisk motivation til jeres
kalveleverandører om at inseminere med tyre,
som kan give et højere avlsmæssigt produktionsniveau på kalvene. Herved kan I, som slagtekalveproducenter, score effekten af forbedrede produktionsresultater og eventuelt en større andel af
kalve, der accepteres til Dansk Kalv.
80-85
85-90
90-95
95-100
100-105
105-110
110-115
115-120
Hovedtotal
ANTAL KALVE I ALT
22
47
197
484
606
269
96
14
1.735
DLBR Slagtekalve
Juni 2015
Redaktion:
Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk
Opsætning og grafik:
Chr. Christensen, cec@vfl.dk
ISSN: 1902-7508
For levering i juni - juli er prisen på rapsskrå
226-233 kr. Fra august til oktober 198 kr., og fra
november 2015 til april 2016 203 kr. pr. 100 kg.
Vi har nogle producenter, der har købt til 180 kr.
Afregningssystem på vej i DMS
Endnu engang slås det fast, at kalvenes afstamningsværdi er af voldsom betydning for, hvor
mange penge, de hiver hjem til bedriften ved
slagtning. Der vil blive lavet et afregningssystem
i det nye DMS, hvor der tages hensyn til vækstindeks.
Opgørelse over vækst- og formindekser holdt op mod slagtepriser og Dansk kalv godkendelsesprocent på over
1.700 slagtede kalve.
AFSTAMNINGS-VÆRDI
Det blev til et mindre minus for sojaskrå på
børsen i Chicago fredag den 19. juni. Tager man
stigningen i USD/DKK med, er der dog tale om
uændrede priser. Nedbørsmængderne i USA
har været ekstraordinært store, og det har drillet såningen meget. Det har givet frygt for, at
farmerne ikke når at så arealerne til, idet såningen gerne skal være overstået i denne uge, for at
vækstsæsonen bliver lang nok. Bliver såningen
forsinket yderligere, giver det forhøjet risiko for
nattefrost, inden afgrøderne bliver høstet.
Sojaskrå til levering i juni-juli koster 295-309
kr. pr. 100 kg. Fra august til oktober ligger prisen
i niveauet 274-283 kr., og fra november 2015 til
oktober 2016 er prisniveauet også 267-271 kr.
Vi har hørt om producenter, der har købet til under 260 kr. et år frem.
GNS. AFREGNINGSPRIS
DANSK KALV
KR. /KALV
PROCENT GODKENDTE
4.888
5.149
5.146
5.231
5.376
5.456
5.541
5.451
5.319
Per Spleth
Teamleder
SEGES
Agro Food Park 15
8200 Århus N
T 8740 5301
M 3092 1774
E psp@seges.dk
59
77
78
82
87
88
92
100
84
Kornprisen er fortsat forventet lav til ny høst.
Der forventes en pris på ca. 110 kr. for byg og
hvede. Rug vil være ca. 10 – 20 kr. billigere og
kan være aktuel at bruge i en vis mængde.
Roepiller forventes at koste 134 -137 kr. i kampagnen.
Ud fra disse priser kan der laves en relativ billig
fodring af slagtekalve fra august 2015. En blanding med 15 pct. protein bør kunne laves til under 160 kr. Jeg har også kendskab til, at der er lavet aftale om køb af en 25 pct. proteinblanding
med 36 pct. roepiller og 45 pct. sojaskrå til 213
kr. Denne blanding bruges som kalveT sammen
med valset korn.
Terese Jarltoft
Heden & Fjorden,
Nupark 47
7500 Holstebro
T 9629 6666
M 2311 8618
E tja@hflc.dk