Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 9. april 2015 Julie Egholm jue@vd.dk 7244 3135 14/16899-9 1/6 Klage over Silkeborg Kommune - udgiftsfordelingen Vejdirektoratet har behandlet din klage af 23. november 2014 over Silkeborg Kommunes udgiftsfordeling af 6. november 2014 vedrørende betaling for vejbelysning på den private fællesvej H. G. Junkers Vej, jf. afgørelsen af 22. maj 2012. Vores afgørelse Silkeborg Kommunes udgiftsfordeling for betaling for vejbelysning er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Din klage  Høring: Du skriver, at Silkeborg Kommune har opstillet partshøringsbrevet af 21. januar 2013 på en sådan måde, at du har følt dig begrænset til udelukkende at måtte kommentere på de af kommunen opstillede punkter.  Begrundelse: Du mener ikke, at Silkeborg Kommune begrunder, hvorfor kommunen kræver den private fællesvej H. G. Junkers Vej belyst. Du mener ikke, at H. G. Junkers Vej bør være belyst, da vejen er blind og næsten udelukkende benyttes af beboerne.  Opkrævning af betaling med tilbagevirkende kraft Idet Silkeborg Kommune først træffer afgørelse i sagen 6. november 2014, mener du ikke, at kommunen kan opkræve betaling for hele 2014.  Forældede tal Du mener, at kommunen benytter tal der er 2 år gamle og dermed at beregningerne foretages på nogle forældede tal. Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 jue@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450 Bemærkninger til udkast af 19. marts 2015 Den 31. marts 2015 har du skrevet dine bemærkninger til udkastet af 19. marts 2015, som i hovedtræk er følgende:  Du mener, at når udgiftsfordelingen blev hjemvist skulle hele sagen inkl. beslutningen om overdragelsen af betaling for belysningen ligeledes hjemvises, da du mener, at sagen er én sag og ikke kan deles op i to.  Du mener, at beregningen af bidraget er baseret på tal der er 2 år gamle og at beregningen af udgifter skal baseres på tal fra samme år. Efter vores opfattelse ændrer bemærkningerne ikke på vores vurdering af udgiftsfordelingens lovlighed. Se begrundelsen nedenfor. Baggrund Silkeborg Kommune traf den 22. maj 2012 afgørelse om at overdrage vedligeholdelsen og betalingen for vejbelysningen på den private fællesvej H. G. Junkers Vej til de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere. Den 8. august 2012 traf Vejdirektoratet afgørelse i en klage over denne afgørelse. Vejdirektoratet fandt, at Silkeborg Kommunes beslutning om at overdrage vedligeholdelsen og betalingen var lovlig, men at udgiftsfordelingen var ulovlig. Udgiftsfordelingen blev herefter hjemvist. Den 21. januar 2013 partshørte Silkeborg Kommune over en ny udgiftsfordeling. Den 6. november 2014 traf Silkeborg Kommune afgørelse om den nye udgiftsfordeling. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Vi kan som klagemyndighed tage stilling til, om en afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse truffet efter bestemmelserne i vejlovgivningen1, her privatvejsloven2, er lovlig. Vi kan således kun tage stilling til, om en afgørelse er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Det fremgår af privatvejslovens § 7, stk. 1. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven3, i forbindelse med en afgø- 1 Vejloven, privatvejsloven og vejbidragsloven 2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer. Loven er ophævet pr. 1. januar 2012. Men sager, der er påbegyndt inden lovens ophævelse, skal behandles efter den gamle privatvejslovs regler, jf. § 102, stk. 3, i lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje (den nye privatvejslov). 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2 relse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Privatvejslovens regler om anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysning på private fællesveje i byer og bymæssige områder Kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen. Den kan også bestemme, at kommunen skal stå for belysningen for grundejernes regning. Udgifterne skal så fordeles efter bestemmelserne i privatvejslovens §§ 57 – 62. Det følger af privatvejslovens § 45, stk. 1 og 2. Kommunen fordeler udgifterne til påbudt etablering af vejbelysning, vedligeholdelse eller istandsættelse af eksisterende vejbelysning mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret til den efter vejbidragslovens4 §§ 11-12. Det følger af privatvejslovens § 45, stk. 3, jf. § 62, stk. 1, 1. pkt. Kommunen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentligretlige hensyn taler derfor, jf. privatvejslovens § 45, stk. 45. Vejbidraget skal fordeles mellem grundejerne på grundlag af 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 1. Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 %, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 2. Fordelingen af de resterende 40 % mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier beror på kommunens skøn. Kommunen kan fordele udgifterne alene efter ejendommenes areal eller med ensartede beløb, hvis de ejendomme, der grænser til vejen, kun må benyttes på en ganske ensartet måde ifølge byplanvedtægt, kommuneplan eller lokalplan, jf. vejbidragslovens § 11, stk. 4. Uanset om udgifterne fordeles efter vejbidragslovens § 11, stk. 1 og 2, eller efter vejbidragslovens § 11, stk. 4, har ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kommunens afgørelse, krav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren på grund af adgangsbegrænsning er fritaget for at skulle bidrage til den anden vej. Dette fremgår af vejbidragslovens § 11, stk. 5. 4 Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010 5 Det nye stk. 4 blev indsat ved lov nr. 1537 af 21. december 2010, jf. nærmere § 107, jf. § 101, stk. 2. 3 Vores vurdering Svar på din klage  Høring Kommunen har skrevet i partshøringen ”Du har mulighed for at kommentere på om følgende er rigtigt”. Kommunen har oplistet nogle punkter som har betydning for beregningen. Efter vores opfattelse medfører denne formulering ikke, at det udelukker dig fra, at kommentere på andre forhold der vedrører vejbelysningen.  Begrundelse for at H.G Junkers Vej skal være belyst Som nævnt har Vejdirektoratet som klagemyndighed den 8. august 2012 fundet, at Silkeborg Kommunes afgørelse af 22. maj 2012 om, at H. G. Junkers Vej skal være belyst, var lovlig. Dine bemærkninger giver os ikke grundlag for at genoptage behandlingen af klagen over denne afgørelse. Hvis du mener, at forholdene på H. G. Junkers Vej har ændret sig siden afgørelsen af 22. maj 2012, og at disse ændringer kan have betydning for kommunens vurdering af, om vejen skal være belyst, må du rette henvendelse til kommunen.  Betaling med tilbagevirkende kraft Silkeborg Kommune har den 22. maj 2012 truffet en lovlig afgørelse om, at H.G. Junkers Vej skal være belyst. Den 21. januar 2013 partshører Silkeborg Kommune over selve udgiftsfordelingen og den 6. november 2014 træffes der afgørelse om udgiftsfordelingen. Da afgørelsen om overdragelse af belysning er truffet den 22. maj 2012, kan Silkeborg Kommune opkræve betaling fra belysning for hele 2014. Der er således ikke tale om opkrævning med tilbagevirkende kraft.  Forældede tal Silkeborg Kommune har oplyst, at kommunen anvender de seneste offentlige vurderinger og såfremt vurderingerne ændres fra 2014 til 2015 vil de nyeste tal blive anvendt. Vi kan dermed ikke anledning til at kritisere Silkeborg Kommunes beregningsgrundlag. Opgørelse af udgifterne til vejbelysning Kommunen har i partshøringen af 21. januar 2013 og afgørelsen af 6. november 2014 til grundejerne oplyst, at udgifterne fordeles mellem de bidragspligtige grundejere6 efter følgende fordelingsnøgle: 6 Udgifterne fordeles mellem de grundejere, der grænser til og har vejret til den vejstrækning, der oplyses ved den påbudte vejbelysning, jf. privatvejslovens § 62, stk. 1. Er der ikke enighed mellem grundejerne om, hvem der har vejret til vejen, skal kommunen henvise grundejerne til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Kommunen fordeler herefter udgifterne mellem ejerne af samtlige til vejen grænsende ejendomme efter vejbidragslovens §§ 11-12, jf. privatvejslovens § 62, stk. 2. 4 Facadelængde (grundlængde mod vejen) Grundareal Ejendomsværdien vægtet med 10% vægtet med 25% vægtet med 65% Vi kan konstatere, at kommunens udgiftsfordeling er i overensstemmelse med lovens regler, herunder at kommunen har iagttaget bestemmelserne i vejbidragslovens § 11, stk.5. Svar på dine bemærkninger til udkast af 19. marts 2015  Med hensyn til din bemærkning om, at sagen ikke kan deles op i to - beslutningen om overdragelse af betaling for belysning og udgiftsfordelingen, kan vi oplyse, at det er der en fast praksis for at man kan.  Med hensyn til din bemærkning om at tallene i beregningen skal være fra samme år. Om udgiftsposterne til vejbelysningen Efter vores opfattelse indeholder privatvejsloven hjemmel til, at kommunen kan opkræve de udgifter, der er forbundet med drift og vedligeholdelse af vejbelysningen. Et hvile- i–sig–selv princip, som skal sikre, at udgifter opkrævet efter privatvejslovens regler ikke indgår i kommunens almindelige budgetter. Opgørelsen af udgifterne behøver ikke at bero på en detaljeret opgørelse af det faktiske elforbrug for belysningen. Her kan kommunen f.eks. beregne forbrugsudgiften på grundlag af armaturernes effekt i watt, antal timer og relative andel af det beregnede strømtab på ledningsnettet. Forbruget kan også opgøres efter andre sædvanlige anerkendte opgørelsesmetoder. Silkeborg Kommune oplyser i mail af 10. marts 2015, at beregningerne afspejler de konkrete udgifter og baseres p de nyeste data, der er tilgængelige. Beregningen bygger bl.a. på hvilke armaturer, der står på den enkelte vej, hvilke typer pærer der sidder i armaturerne og hvor meget strøm hvert armatur bruger samt hensynet til pærernes levetid. Der laves en opkrævning om året, der er baseret på denne beregning. Det er vores opfattelse, at en opkrævning kan indeholde forbruget samt en henlæggelse til udskiftning af belysningsanlæg, hvis det fremgår klart af opkrævningen. Vi kan ikke tage stilling til om en opkrævning er rimelig eller urimelig, men vi kan oplyse, at kommunen skal kunne dokumentere udgifterne til anlæg og drift mv. Hvis du mener, at kommunen opkræver betaling for udgifter der ikke vedrører vejbelysningen, bedes du rette henvendelse til kommunen og bede dem dokumentere at de har haft de udgifter svarende til det de opkræver for.7 7 Vi vedlægger kopi af svar i lignende sag, sags nr:: 12/07092, hvor du kan læse mere om udgiftsfordelingen og udgiftsposterne. 5 Konklusion Silkeborg Kommunes udgiftsfordeling for betaling for vejbelysning er lovlig. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis du ønsker lovligheden af kommunens afgørelse eller Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Det fremgår af privatvejslovens § 7, stk. 6. 6