1. No category

Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
22. september 2015
Julie Egholm
jue@vd.dk
7244 3135
15/07193-22
1/6
Istandsættelse af Kaldæavej
I din e-mail af 4. maj 2015 har du på vegne af beboerne på Kaldæavej 1-10 klaget over Københavns Kommunes afgørelse af 14. april 2015 om istandsættelse af den private fællesvej, Kaldæavej, på Amager.
Ejeren af Kaldæavej 9 har indsendt sin egen klage til Vejdirektoratet, som vi behandler under j. nr.
15/06402.
Din klage:
Du klager i hovedtræk over følgende:
 at kommunen i udgiftsfordelingen har lagt vægt på benyttelsesgraden i stedet for ejendomsværdien
 at lukningen af Samosvej, har betydet øget og stærkt belastende gennemkørende trafik på
Kaldæavej til Friluftsskolen og Skolen ved Sundet samt 3 børneinstitutioner og det slider på asfalten.
 at Kaldæavej er problematisk, og at istandsættelsen inkluderer en grusplads, som skolen bruger
som parkeringsplads
 at Københavns kommune har lovet penge til istandsættelse på et afholdt møde den 13. juli
2015.
 at den beregnede reduktion ikke kun anvendes på facadelængden, men også på de to andre
faktorer; ejendomsareal og benyttelsesgrad.
 at du ikke kan forstå, at vejstykket på Sumatravej skal inddrages i istandsættelsen.
Kommunens afgørelse
Kommunen har i brev af 14. april 2015 truffet endelig afgørelse om, at Kaldæavej fra Engvej til
Sumatravej skal istandsættes som et samlet arbejde.
Samtlige tilgrænsende ejendomme til vejen, herunder skolen, er blevet pålagt et bidrag til istandsættelsesudgifterne.
Vores afgørelse
Kommunens afgørelse er lovlig.
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon +45 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
Baggrund
Kaldæavej er en privat fællesvej, der ligger i Københavns Kommune på Amager. Vejen bliver ad1
ministreret efter privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens § 3, stk. 1.
Københavns Kommune er vejmyndighed for vejen, jf. privatvejslovens § 1, stk. 2.
Vejen, der ligger på matr. nr. 22 a, 22 f og 4452, er en sidevej mellem Engvej og Sumatravej og
betjener en række villaer/parcelhuse samt en skole (Skolen Ved Sundet). Vejen er åben i begge
ender. En del af vejarealet på matr. nr. 22 f og 4452 bliver brugt som p-plads.
Kommunen har besigtiget vejen og har i den forbindelse fundet, at vejen bør istandsættes som et
samlet arbejde, da belægningen er så nedslidt, at denne udgør en trafiksikkerhedsmæssig risiko –
især for de bløde trafikanter. På grund af arbejdernes karakter har kommunen fravalgt en løsning
med enkeltstående påbud om lapning af huller på vejen.
Efter partshøring af de vejberettigede til vejen – i brev af 19. september 2014 – har kommunen i
brev af 14. april 2015 truffet endelig afgørelse om istandsættelse af vejen som et samlet arbejde.
Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til
Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes endelige (forvaltningsretlige) afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens § 87, stk. 2.
Vi kan derfor ikke tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Og vi
kan derfor ikke tage stilling til det rimelige eller hensigtsmæssige i en kommunes vurdering af, at en
privat fællesvej skal istandsættes som et samlet arbejde.
Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler,
2
herunder bestemmelser i forvaltningsloven , i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik.
Endelig kan vi ikke tage stilling til forhold, som kommunen endnu ikke har truffet afgørelse om i
henhold til vejlovgivningen.
1
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011, lov nr. 552 af 2. juni
2014 og lov nr. 1520 af 27. december 2014.
2
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014
2
Nye eller gamle regler i privatvejsloven
Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ændret privatvejslov i kraft, herunder med
en ændret udgave af bestemmelsen i § 51, er det fortsat de ”gamle” regler, der finder anvendelse,
3
4
da sagen er påbegyndt før 1. juli 2015. Dette fremgår af vejlovens § 140, stk. 3 .
Privatvejslovens bestemmelser
Bestemmelserne i privatvejslovens kapitel 9, §§ 44-55, om istandsættelse og vedligeholdelse af
private fællesveje i byer og bymæssige områder fastlægger først og fremmest, hvem der har pligt
til at vedligeholde en privat fællesvej, og kommunens ret til at kræve vejen vedligeholdt eller
istandsat og ret til at bestemme, hvem der skal udføre arbejdet eller at fastlægge en udgiftsfordeling for arbejdet.
Det er grundejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang.
Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens § 44, 1. pkt.
Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Dette fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 1, 1. pkt.
Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter § 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal
istandsættes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette
fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 2.
Kommunen kan vælge at lade arbejdet udføre som et samlet arbejde, jf. privatvejslovens § 45, stk.
4.
Inden kommunen træffer endelig afgørelse om istandsættelsen som et samlet arbejde og fordeler
udgifterne til det samlede arbejde blandt ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret, jf. privatvejslovens § 49, stk. 1, skal kommunen enten afholde et vejsyn eller gennemføre en skriftlig
procedure. Dette fremgår af privatvejslovens § 48, stk. 1.
På vejsynet kan de vejberettigede fremsætte relevante oplysninger om vejen og dens vejudstyr, og
inden kommunen træffer endelig afgørelse om istandsættelsen, har de vejberettigede 3 uger til at
fremkomme med bemærkninger til den påtænkte afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens § 48,
stk. 3 og 4.
Kommunen kan i forbindelse med fordeling af udgifterne til vejens istandsættelse vælge at lægge
vægt på de i privatvejslovens § 51, stk. 1, følgende kriterier:

ejendommenes facadelængde mod vejen,
3
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
4
Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden er blevet indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler.
3


størrelsen af ejendommenes arealer
og måden hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet eller den offentlige
ejendomsværdi.
Ved fordelingen skal længden af facaden indgå med mindst 10%, mens størrelsen af arealet og
benyttelsesmåde eller ejendomsværdi hver skal indgå med mindst 25%. Dette fremgår af privatvejslovens § 51, stk. 3. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40% fordeles mellem de ovennævnte lovbundne kriterier.
For de ejendomme, der grænser op til anden privat fællesvej eller offentlig vej, skal kommunen
5
beregne et passende reduceret bidrag . Dette fremgår af privatvejslovens § 51, stk. 6. Dette gælder f.eks. for hjørnegrunde.
Udføres istandsættelsen af den private fællesvej af kommunen, vil et sådant arbejde blive udført for
de vedligeholdelsesforpligtigedes regning. Dette fremgår af privatvejslovens § 55, stk. 1.
Vores vurdering
Vi mener ikke, at der er grundlag for at antage, at kommunens afgørelse indeholder retlige fejl, der
medfører, at den skal hjemvises til fornyet behandling.
Vi har i den forbindelse noteret os, at kommunen har benyttet sig af de korrekte bestemmelser i
lovens §§ 44-55.
Konkret ses kommunen at have fordelt udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere på grundlag af ejendommenes facadelængde mod vejen, størrelsen af ejendommenes arealer og måden,
hvorpå ejendommene benyttes, jf. privatvejslovens § 51, stk. 1, nr. 1-3.
Disse forhold er vægtet med henholdsvis 50%, 25% og 25%, jf. privatvejslovens § 51, stk. 3.
Omkring benyttelseskriteriet har vi noteret os, at kommunen – lovligt – har vægtet dette med 25%,
og at skolen ender med et samlet bidrag, incl. reduktion for at grænse til anden vej, jf. nedenfor, på
i alt 32,63%. Til sammenligning bliver de tilgrænsende beboelsesejendomme hver især pålagt et
samlet bidrag i størrelsesordenen 3,70% - 7,36%.
Hertil kommer, at kommunen i overensstemmelse med privatvejslovens § 51, stk. 6, har beregnet
et passende reduceret bidrag for de ejendomme (matr. nr. 2787, 2796, 3647 og 3827), der også
grænser til anden privat fællesvej eller offentlig vej.
Størrelsen på disse reducerede bidrag samt størrelsen på de ovenfor vægtede forhold omkring
facadelængde, arealstørrelse og benyttelse er omfattet af kommunens skøn, hvorfor det ligger
uden for vores kompetence at tage stilling til rimeligheden, herunder størrelsen, af disse.
Og selve kommunens skøn om, at vejen skal istandsættes, og med hvilke materialer, kan vi ikke
tage stilling til, da det ligger uden for vores kompetence som klagemyndighed, jf. ovenfor. Vi kan
5
Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor ejendommen er pålagt adgangsbegrænsninger efter bestemmelserne i vejlovens §§
72 og 73.
4
derfor ikke tage stilling til kommunens vurdering om, at hele vejarealet, herunder p-pladsarealet,
skal istandsættes som ét samlet arbejde.
Hvem der er ejer af de tre vejmatrikler, matr. nr. 22 a, 22 f og 4452, ændrer ikke på ovennævnte,
da ejerskab til en privat fællesvej er uden betydning for fordelingen af udgifterne til istandsættelse
af en privat fællesvej efter reglerne i §§ 44-55.
Vi mener ikke, at der er grundlag for at antage, at kommunen med afgørelsen har varetaget usaglige hensyn.
Svar på dine klage punkter:
 Det er kommunens skøn, om den vil anvende benyttelseskriteriet eller ejendomsværdien, jf.
privatvejslovens § 51, stk. 1. Vi kan som ovenfor nævnt ikke tage stilling til kommunens skøn.
 Kommunen har truffet afgørelse om istandsættelse af Kaldæavej, og vi kan og skal derfor alene
tage stilling til afgørelsen om istandsættelse. Vi kan således ikke tage stilling til lukningen af
Samosvej, da der ikke er truffet afgørelse herom.
 Skolen ved Sundet (kommunens ejendom) grænser ud til Kaldæavej og er omfattet af udgiftsfordelingen. Det forhold, at skolens gæster og brugere bl.a. benytter ”gruspladsen” – en del af
vejarealet- til parkering vil således indgå i fastsættelsen af benyttelsen af ejendommen, hvorpå
skolen ligger.
 Du skriver, at S først mundtligt og derefter på et møde den 13. juli 2015 har lovet beboerne på
Kaldæavej, at skolen skulle betale for en større del af istandsættelsen, end udgiftsfordelingen
foreskriver. Kommunens afgørelse om istandsættelse af Kaldæavej er truffet den 14. april 2015
og vi skal alene vurdere, om afgørelsen er lovlig på tidspunktet, hvor den er truffet – den 14.
april 2015. Hvad der ligger af løfter efterfølgende, kan vi ikke tage stilling til.
 Som det fremgår af udgiftsfordelingen anvendes den beregnede reduktion kun på facadelængden – vi kan ikke se, at den også anvendes på ejendomsareal og benyttelsesgrad.
 Vejstykket på Sumatravej. Det er op til kommunen at fastsætte grænserne for det vejstykke, der
skal istandsættes. Det kan vi ikke tage stilling til.
Vejdirektoratets afgørelse
Kommunens afgørelse er lovlig.
Frist for anlæg af sag ved domstolene
Hvis du ønsker lovligheden af kommunens afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom
være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens § 88.
5
Øvrige forhold
Vi kan – som nævnt ovenfor – ikke tage stilling til forhold, som kommunen endnu ikke har truffet
afgørelse om.
Vi kan derfor ikke tage stilling til forhold, som ikke er omfattet af denne afgørelse, ex. skolevejsprojektet, lukning af Samosvej mv.
Spørgsmålet om, hvorvidt der på Kaldæavej er en større gennemkørende (uvedkommende) trafik,
6
er et spørgsmål, der må afgøres efter bestemmelsen i privatvejslovens § 58 . I den forbindelse kan
vi dog oplyse, at trafik til og fra en ejendom på vejen ikke umiddelbart kan betragtes som uvedkommende trafik.
Spørgsmål om lovens § 58, herunder anmodninger om trafiktælling(er), må rettes mod kommunen
som vejmyndighed for vejen.
Ønsker grundejerne derimod at afspærre vejen, er dette et forhold, som er reguleret i privatvejslovens § 57, stk. 1. Dette spørgsmål må ligeledes rettes mod kommunen.
6
Efter denne bestemmelse kan grundejerne i visse tilfælde kræve, at der bliver foretaget trafiktælling(er) på en privat fællesvej, og at kommunen enten opklassificerer vejen som offentlig eller etablerer færdselsregulerende foranstaltninger på
denne, når målingerne viser en gennemkørende trafik på over 50%.
6