BERINGSBLADET ________________________________________________________________ Nr. 4 19. årgang 2015 _________________________________________________________________ ”og stjernen over Betlehem” ________________________________________________________________ ANDELSBOLIGFORENINGEN ”BERINGSGAARD” _________________________________________________________________ ANDELSBOLIGFORENINGEN ”BERINGSGAARD” Bestyrelse: formand næstformand bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem bestyrelsesmedlem Niels Karl Grønlund Lene Hodal Boeriis Lene Holm Ulla Herløv Torben Mortensen Erik Rasmussen Joan Midtgaard Jensen Afdeling 4 Afdeling 4 A Afdeling 3 Afdeling 4 Afdeling 3 Afdeling 4 A Afdeling 3 Administration: forretningsfører administrativ leder driftsleder Jørgen Pommerencke Palle Hansen Carsten Themsen Tlf. 7566 6768 Tlf. 7566 6769 Tlf. 2011 5966 Varmemestre: Afd. 1, 3, 4, 4A, 8, 10 og 11 Afd. 5, 6 og 9 Afd. Malteriet, Vestergade Afd. Lindehøj Afd. Rørfabrikken, Hatting Carsten Falbe Hansen Hardy Olesen Bjarne Smidstrup Jørgen Hjort Pedersen Carsten Thorsgaard Tlf. 2810 5961 Tlf. 2810 5962 Tlf. 2810 3442 Tlf. 4128 0361 Tlf. 2966 9208 Redaktion for beboerbladet: forretningsfører bestyrelsesmedlem Jørgen Pommerencke (ansvarshavende) Ulla Herløv Henvendelser: Adresse: Åbningstider: Mandag - fredag Onsdag tillige Gl. Jernbanegade 3, Horsens kl. 09.00-13.00 kl. 15.00-17.00 E-mail: bolig@bolighorsens.dk Hjemmeside: www.beringsgaard.dk Tlf. 7566 6767 Nyt fra bestyrelsen Tak for god deltagelse på årets budgetog afdelingsmøder, hvor alle vore budgetter for 2016 blev godkendt. Endvidere orienterede vi om en række projekter i de enkelte afdelinger. Du kan læse mere om de væsentligste projekter inde i bladet. Her i efteråret har vi endvidere arbejdet videre med Helheds-planerne for afdeling 3 og afdeling 4 i Midtbyen, hvor vi også her har haft fin deltagelse af engagerede beboere. Status på de aktuelle planer kan ses på vores hjemmeside under de respektive afdelinger. Nu arbejdes der i en periode med mere konkret indhold på baggrund af de mange gode input, vi har fået fra beboernes tilbagemeldinger på workshops. Det indgår som en mulighed, at der kan arbejdes med udnyttelse af tagetagerne, hvilket kan bidrage til at afdelingerne kan få mere indhold i renoveringsplanerne, da eventuelt salg af ”loftet” kan bidrage økonomisk til projekterne. I ”Model for udemiljø og parkering” i afdelingerne 3, 4 og 4A arbejdes der nu koncentreret omkring projektering af parkeringsetagen, og vi afventer Horsens Kommunes planer for den endelige udformning af den offentlige del af Andreas Steenbergs Plads. I Beringsvænget blev der valgt ny afdelingsbestyrelse, og vi glæder os til samarbejdet. Specielt nu, hvor den store Helhedsplan står overfor at blive realiseret i årene 2016 til 2018. Vi forventer i denne helhedsplan at arbejde videre i beboergrupperne i januar 2016 med orientering og inspiration omkring de dele i projektet, hvor der kan skabes valgmuligheder for de enkelte beboere i projektet. Et aktivt og foretagsomt år rinder ud, og vi kan se tilbage på solide beboerbeslutninger, dels i Beringsvænget og dels i Midtbyen omkring ”Model for udemiljø og parkering”. Vi glæder os til at realisere ønskerne for nuværende og kommende beboere. Med de ord ønsker vi alle årets nye beboere velkommen i ”Berings-gaarden”, og vi ønsker alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et lykke-bringende nytår. Med venlig hilsen Bestyrelsen HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP Tekst: Ulla Herløv I mere end 150 år har denne sang været en af vore allermest benyttede og elskede julesange, men oprindeligt blev den skrevet som en lejlighedssang til en privat familiefest. Den tegner samtidig et billede af en juleaften, som den blev fejret af det bedre borgerskab i midten af 1800-tallet. Lillejuleaften 1847 var telegrafdirektør Peter Faber på vej hjem fra arbejde. Han smånynnede og så frem til den følgende højtidsaften, som han skulle fejre sammen med sin bror, Niels Andreas og dennes familie. Faber og hans kone, Franzine, havde den 2. januar samme år fået en lille dreng, og den lille familie glædede sig til at fejre drengens første jul. Peter Christian Faber, som blev født i 1810, var smedesøn, og begge hans forældre, som var af tysk afstamning, havde bragt juletræstraditionen med sig fra Tyskland. København lå stadig i ruiner efter englændernes bombardement i 1807, men trods ødelæggelsen var byen en hyggelig lille by, som var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark – Norge, hvorunder kolonierne Grønland, Island, Færøerne og De Vestindiske Øer hørte. Peter Faber blev den første student i familien, og mens han studerede på Polyteknisk Læreanstalt, skrev han mange glade studenterviser sammen med vennen Jens Christian Peter Faber Hostrup, der senere blev kendt for bl.a. komedien ”Genboerne”. Peter Faber blev ingeniør, senere direktør for Polyteknisk Læreanstalt og endelig telegrafdirektør. Han er i dag stadig kendt i hele Europa som en af pionererne på telegrafområdet og har bl.a. opfundet den hvide telegrafklokke af porcelæn – som i øvrigt senere blev et ”must” som lysestage på festbordene i 1980’erne. Telegrafdirektøren nærmede sig hjemmet i Store Kannikestræde, mens han opregnede de tilstedeværende ved morgendagens fest. ”Jeg burde skrive en sang”, sagde han til sig selv, og så snart han var kommet inden døre, satte han sig ved skrivebordet og skrev hurtigt syv vers. Hvert eneste familiemedlem bliver omtalt i versene. Spillemanden, der ”spiller lystigt op”, er sandsynligvis hans søster, Magdalene, der spillede guitar. De øvrige omtalte børn er Peter Fabers nevøer og niecer: Anna, som får ”fire alen merino til en vinterfrakke”, er hans gudbarn – ”ikke sandt, min datter”. Bedstefar er Peter Fabers far, der får foræret en dejlig hue, som børnebørnene Lotte og Hanne har strikket. Udover Peter med trommen og Sine med dukken er der så endelig hans egen lille søn, William, der fik følgende vers: ”Træets allerbedste sir skal min William have. På det blanke guldpapir må du gerne gnave. Vær forsigtig og giv agt indenfor er noget lagt, som du ej må kramme, det er til din amme.” At have en amme ansat var i det bedre borgerskab i 18oo-tallet nærmest et statussymbol, og således havde også Faberfamilien en sådan ansat. I de mange senere udgivelser af ”Højt fra træets grønne top” er dette vers ofte ikke med, og det omtales derfor som ”det hemmelige vers”. Ligeledes er verset om bedstefar ofte også udeladt ligesom det nedenstående vers om Henrik, der skal være fændrik. Der er lidt uenighed om, hvilken melodi, Faber skrev på, men det var sandsynligvis den sang, vi kender som ”I en kælder sort som kul”. Prøv selv at synge den på den melodi! Julesangen vakte stor glæde og blev sunget under dansen om træet, der på de tider ofte var pyntet med spiselige ting – ”ikke rør ved den rosin”. Da den var blevet afsunget, blev den derpå gemt væk i en skuffe, dømt til evig glemsel. Sådan skulle det imidlertid ikke komme til at gå. Få måneder ind i 1848 gik Danmark i krig med Tyskland over hertugdømmerne Schlesvig – Holstein. I den anledning satte Peter Faber sig ned sammen med komponisten Emil Hornemann og skrev ”Dengang jeg drog af sted” som opmuntring til de danske soldater. Sangen blev hurtigt så populær, at den nærmest blev krigens slagsang. Den blev trykt i 18.000 eksemplarer og solgt som skillingsvise i et tempo, så trykkeriet dårligt kunne følge med. Derfor blev ”Højt fra træets grønne top” trukket frem fra glemselen. Hornemann komponerede efterfølgende den melodi, som vi bruger i dag, og i anledning af krigen og som en hyldest til soldaterne, tilføjede Peter Faber et ekstra vers om Henrik, der skal være fanebærer, fændrik. De forskellige krige i Danmarkshistorien har som en selvfølgelig ting altid medført en voksende nationalisme. Man pyntede juletræer og dekorationer i de nationale farver rødt og hvidt, og vi er da også et af de få lande i Europa, som hænger vores flag på træet. Op mod julen 1849 skrev han så endnu en julesang ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, som også giver et fint tidsbillede. Peter Fabers sange blev sunget overalt, og han blev derfor af kongen udnævnt til Ridder af Dannebrog. For øvrigt vist den eneste gang en person er blevet slået til ridder på grund af en sang! Peter Faber døde i 1877 og ligger begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. 100 års fødselsdag i Beringsgaarden Tekst: Ulla Herløv Fredag 30. oktober gik flaget til tops foran Aktivitetshuset i Gl. Jernbanegade. Dette skete til ære for en af vore beboere, Inge Laursen, der den dag kunne fejre noget så sjældent som sin 100-års fødselsdag. Det, syntes vi i Beringsgaarden, var værd at fejre. Administrativ leder Palle Hansen fortsætter: Undertegnede fra Bolig Horsens og næstformanden for Beringsgaardens bestyrelse Lene Hodal Boeriis var på besøg hos fru Inge Laursen fredag den 30. oktober med en buket blomster. Anledningen var hendes 100 års fødselsdag. Det var dejligt at opleve, at selvom man er 100 år, kan man godt være både frisk, interesseret i det, der sker omkring én, deltage i bankospil, synge i kor og meget andet. Og husk lige at 1915 var året hvor Grundloven blev ændret og gav kvinder stemmeret og valgbarhed til Folke-og Landstingsvalg. TILLYKKE 100 ÅR Inge Laursen & Lene Hodal Boeriis Nyt fra Malteriet v/ Inger Margrethe Nielsen Besøg hos Filip´s Stenhuggeri, Ormhøjgårdsvej, Horsens Den 21.9.2015 var vi 26 fra vores beboerforening, der var inviteret til besøg og foredrag m.v. hos Filips Stenhuggeri. Vi havde en helt forrygende aften, som startede med, at vi blev budt på kaffe og småkager. Efter at vi alle havde forsynet os, gik vi over til foredrag med fremvisning af billeder af nogle af de kunstværker Filip har lavet. Efter en lille pause midtvejs, viste Filip os billeder af nogle af de mindesten, han har lavet. Det hele blevet kædet sammen af Filip, som fortalte om sin opvækst og baggrund for at være nået dertil, hvor han var i dag. Han er en enestående og humoristisk fortæller. Der var også mulighed for at se på de forskellige kunstværker, som var udstillet i galleriet. Vi var alle helt "høje", da vi takkede for en fantastisk god aften Foto: Inger Margrethe Nielsen Nyt fra Beringsklubben Tekst: Ulla Herløv Som den opmærksomme læser vil vide har Madklub 50+ M/K skiftet navn til det mere naturlige Beringsklubben. Vi har ikke alene ændret navn, men arrangementerne er for alle vore voksne beboere-uanset alder, ligesom det er muligt nu at invitere en gæst med. Dette efterår har budt på to arrangementer. Vi havde i september indbudt Ole Madsen fra de Danske Ølentusiaster. Efter lidt til ganen holdt han et spændende foredrag og bød på smagsprøver på ti forskellige øl. Det var lige fra Shandy til øl med de høje procenter. En god aften med høj stemning og høj deltagelse. Høj deltagelse var der også til årets sidste arrangement i slutningen af november. Connie Brandt fra Ældrerådet fortalte om rådets funktion og arbejde. Aftenen sluttede af med herlig fællessang, ført an af to spillemænd. Vi kom igennem både julens dejlige sange og de traditionelle fællessange. Vi glæder os over, at flere og flere of vores beboere finder vej til vores arrangementer. Vi er allerede sammen med vores frivilliggruppe ved at forberede forårets arrangementer. I februar vil et tidligere medlem af Siriuspatruljen Mogens Skafte fortælle om strabadserne ved livet højt mod nord, og i begyndelsen af maj håber vi at kunne gennemføre foredraget om Besættelsen, som vi måtte aflyse i maj. På gensyn i Beringsklubben næste år til gode og hyggelige arrangementer. Beringsgaardens aktivitetsudvalg og Frivilliggruppen. Selvom man lige er fyldt 100 år, deltager man gerne når Beringsklubben inviterer. Conny Brandt har ordet. JULEKONKURRENCE Tekst: Ulla Herløv Vind 2 x 2 flasker rødvin til den gode julemiddag Hvor godt husker du dine julesalmer? 1. ”Det er englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå” 2. ”De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem” 3. ”Kom Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest” Vi bringer her tre løsrevne linjer fra kendte julesalmer. Sæt dem sammen med navnet på salmen, skriv dem på kuponen og aflever den på kontoret senest torsdag den 17. december. Hvis du er den heldige vinder, vil du få bragt to gode flasker rødvin i god tid inden julemiddagen. Linjerne stammer fra julesalmen: Det kimer nu til julefest. Glade jul, dejlige jul. Dejlig er den himmel blå Nummer: ____________ Nummer: ____________ Nummer: ____________ Jeg hedder ___________________________________________________ og bor ___________________________________________________ Alle Beringsgaardens beboere ønskes en rigtig glædelig jul og et godt lykkebringende nytår. Med venlig hilsen Bestyrelse og medarbejdere Budget og afdelingsmøder 2015 v/ Jørgen Pommerencke Vi har haft en række gode og konstruktive beboermøder med fin deltagelse. Generelt opfordrer vi de mange nye beboere til at deltage, og ligeledes kunne vi ønske os at gøre flere yngre nysgerrige på beboerdemokratiet. Generelt arbejdes der med etablering af kildesortering i alle afdelinger, hvor den enkelte orienteres om de konkrete tiltag og muligheder. Herudover lige et helt kort overblik over de arbejder vi har fremadrettet: Vitus Berings Plads: Renoveringsprojekt med maling af 5 opgange, renovering af murværk, cirkulationspumper, vandlåse m.v. Midtbyen 3: Helhedsplan med Landsbyggefonden Midtbyen 4: Helhedsplan med Landsbyggefonden Andreas Steenbergs Plads: Nye døre til trappetårn, maling af elevatortårn, reparation af murværk, maling af gulve i kælder og i samarbejde med Midtbyen 3 og Midtbyen 4 realisering af ”Model for udemiljø og parkering”. Beringsvænget: Helhedsplan med Landsbyggefonden, analyse for feje-/sugemaskine, opdatering af beboerhus. Sundtoppen: Analyse af projekt for nyt tag, tagrender, reparation af murværk og efterisolering. Gl. Jernbanegade 5: Udbedring af betonskade, maling fællesrum Gl. Jernbanegade 3: Udbedringer i elevatortårn Malteriet: Belægning ved gavl, undersøgelser omkring fondsfinansieret haveanlæg og udbedring af garageanlæg Vestergade: Opblødning af brandregler. Rørfabrikken: Projekt for skydedøre ved elevatoropgange og komfortudluftning i opgange. Kildesortering v/ Jørgen Pommerencke Sidst i september startede vi i samarbejde med Horsens Kommune på projektet med sortering af affald med containerløsninger på Beringsvænget, Nørrebakken og Sundtoppen. For nu lige at sige det mildt – starten har været utilfredsstillende. Der har været store udfordringer med manglende tømning og efterfølgende naturlig overfyldning af de enkelte containere – vi beklager den uheldige start. Vi er dagligt i kontakt med Trafik og Affald hos Horsens Kommune, og vi anbefaler, at de berørte beboere retter klager hertil, da afdelingen i Horsens Kommune er markant presset og arbejder på højtryk for at løse opgaverne. Fat mod – fortsæt og fasthold en god sorteringskultur. Husk på, at vi gør det for at bidrage til større bæredygtighed og genanvendelse. Undergrundscontainere I Hatting er vi i gang med etableringen af undergrundscontainere og forventer anvendelse i løbet af december eller primo januar 2016. Herunder kan du se, at de betonkasser, vi graver ned er temmelig store, og du kan se et eksempel på de undergrundscontainere, som vi får monteret. Hatting – nov. 2015 Foto: Joca A/S Batteriindkast: Der etableres batteriindkast i alle afdelinger, og vi beder alle beboere anvende batteriindkast efterhånden, som vi etablerer mulighederne. NYT FRA BOLIG HORSENS Modernisering af interiør Med henblik på til stadighed at have en tidsvarende indretning og at have en mere åben og ligeværdig tilgang til vore beboere og gæster generelt bliver omgivelserne på kontoret for Bolig Horsens moderniseret med ny indretning og nyt interiør. Derfor er der lukket mandag den 7. december 2015, og der er åbent med begrænset betjening i dagene 3. og 4. december 2015, hvor vi har håndværkere på besøg. Julelukket: Bolig Horsens har lukket mellem jul og nytår fra den 28. december 2015 til den 30. december 2015. Første åbningsdag i det nye år er 4. januar 2016. Opdaterede billeder af din afdeling og nøglepersonerne omkring din service: Vi arbejder løbende med udvikling af vores hjemmeside, og her i efteråret har vi lagt nye billeder op af alle afdelingerne. Derudover kan du finde din varmemester og kontaktinformation. Det hele kan du se på www.beringsgaard.dk og her kan du tillige se planer for aktuelle projekter under den enkelte afdeling. Førstehjælp v/ Palle Hansen Førstehjælpskursus for Beringsgaardens ansatte. For at være på forkant med eventuelle ”uheld”/”ulykker” i forhold til vore beboere, som vores varmemestre/ansatte måtte risikere at komme ud for, har vi afholdt førstehjælpskursus. Kurset blev afviklet i samarbejde med virksomheden Crecea, hvor sygeplejerske Trine Ebdrup har forestået selve kursusafholdelsen. Det var et udbytterigt kursus, hvor der var fokus på genoplivning af en livløs person, med introduktion i brug af hjertestarter. Der var desuden lagt vægt på praktiske øvelser, hvor øvelser på plastikdukke blev inddraget i læringen. Der var bred enighed om at kurset var vellykket. APP til 112 – en en to Og et lille godt råd var at downloade følgende app til sin smartphone/iphone, ”112 app” . App’en er gratis . Fordelen ved denne app er, at såfremt du ringer 112 via denne app, kan alarmcentralen se, hvor man befinder sig via et GPS-system, og dermed kan hjælpen komme hurtigt og præcist frem til ulykkesstedet. Bladudvalget Følgende beboere er fra 01. oktober 2015 valgt som medlemmer: Afdeling 1 : Afdeling 3: Afdeling 3: Afdeling 4: Afdeling 4A: Afdeling 5: Afdeling 6: Afdeling 8: Afdeling 9: Afdeling 10: Afdeling 11: Afdeling 14: Afdeling 16: Afdeling 18: Afdeling 19: Afdeling 21: Kurt Feldt, Gl. Jernbanegade 1, lejl. nr. 69 Tlf. 23 20 47 55 Helen Petersen, Marius Holsts Gade 9, 2. th. Tlf. 20 96 91 50 Kurt Stokholm, Kongensgade 6, 1. tv. Tlf. 75 64 62 64 Alice Hansen, Marius Holsts Gade 2, 4. tv. Tlf. 75 61 05 64 Susan Pedersen, Andreas Steenbergs Plads 2 4. sal lejl 440 Tlf. 60 14 18 97 Jonna Ambrus, Beringsvænget 56, st. th. Tlf. 52 37 53 04 Jonna Lund, Nørrebakken 16, 1. tv. Tlf. 21 47 49 46 Ingen valgt p.t. Ingen valgt p.t. Lilly Munk, Gl. Jernbanegade 5, lejl. nr. 1106 Tlf. 41 83 34 36 Uffe Thorne, Gl. Jernbanegade 3, 1. Tlf. 21 62 42 39 Inger Margrethe Nielsen, Houmannsgade 8B, 2/42 Tlf. 40 40 59 16 Ingen valgt p.t. Jytte Frederiksen, Peter Dans Vej 20 A. Tlf. 22 77 19 29 Merry Kristoffersen, Vestergade 7 3. lejl. 31 Tlf. 74 62 25 58 Jørn Hansen, Emil Møllers Gade 28 A 3. th. Tlf. 26 49 59 77 Informationer, ideer til artikler eller andre forslag til beboerbladet er meget velkomne. Du kan kontakte medlemmerne eller redaktionen. Deadline for næste nummer er 01. februar 2016 Indlæg modtages på jpo@bolighorsens.dk Næste bladudvalgsmøde er 10. februar 2016 kl. 15.00 i Selskabslokalerne på Malteriet
© Copyright 2024