Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Haderslev Kommune – Vej og Trafik Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 E-mail: teknikmiljoe@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 21 57 nadl@haderslev.dk Den 20. marts 2015 • Sagsident: 14/28970 • Sagsbehandler: Nadja Dall Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af Lunding Bæk i forbindelse med etablering af cykelsti mellem Starup og Øsby Haderslev Kommune meddeler hermed tilladelse til at regulere Lunding Bæk i forbindelse med etablering af cykelsti mellem Starup og Øsby. Regulering af vandløbsstrækningen tillades i henhold til vandløbslovens1 § 17, samt § 3 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.2 Reguleringsprojektet indebærer omlægning af en ca. 80 meter lang delstrækning af Lunding Bæk. Nuværende delstrækning følger Aarøsund Landevej parallelt. Delstrækningen ligger så tæt på Aarøsund Landevej, at der med den nuværende placering ikke er plads til at etablere en cykelsti. Derfor flyttes den 80 meter lange delstrækning ca. 5 meter i sydlig retning, og dermed længere væk fra det nuværende vejareal (bilag 1). Projektet har været fremlagt i 4 ugers offentlig høring i perioden 11. december 2014 til 11. januar 2015. I høringsperioden har det været muligt at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet. Der er ikke indkommet bemærkninger til sagen i høringsperioden. Der kan oplyses, at der er meddelt dispensation efter § 65, stk. 3 i naturbeskyttelsesloven, jf. lovens § 3 (lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013) til det ovenfor nævnte tiltag i Lunding Bæk. Der kan endvidere oplyses, at der i forbindelse med ansøgningen om etablering af cykelsti ved Lunding Bæk er ansøgt om, og givet tilladelse til, at forlænge eksisterende rørunderføring under Aarøsund Landevej med ca. 5 meter i opstrøms retning. Krydsningstilladelsen blev annonceret på Haderslev Kommunes hjemmeside, samt sendt til klageberettigede den 11. december 2011. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Anlægsarbejdet udføres i overensstemmelse med de til sagen fremsendte tegninger og oplysninger. Den nuværende afledningskapacitet opretholdes under og efter projektets udførelse. 1 Lov om vandløb (vandløbsloven), lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. Bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 (med senere ændringer). 2 1 Ansøger er ansvarlig for, at eventuelle tilløb/dræn på eksisterende delstrækning sikres uændrede afstrømningsmæssige forhold. Det skal sikres, at udvaskning af sand og jord begrænses mest muligt i forbindelse med anlægsarbejdet. Det er ansøges ansvar, at indhente samtykke fra ejer af de berørte matrikler, eller ved ekspropriation overtage brugsretten. Vandløbets bundkote, bundbredde og fald må ikke ændres i forhold til den eksisterende vandløbsstrækning. Der udlægges 12 m3 grus i det nye vandløbstracé, svarende til et lag på ca. 20 cm i hele det nye vandløbstracé. Grusmaterialet skal være en blanding af flere størrelser: o o 6 m3 stenstryg med følgende fordeling: Singles (32-34 mm) svarende til 30 procent af den samlede stenstrygmængde Håndsten (64-125 mm) svarende til 60 % af den samlede stenstrygmængde Marksten (125-250 mm) svarende til 10 % af den samlede stenstrygmængde 3 6 m gydegrus med følgende fordeling: Ærter (8-16 mm) svarende til 25 % af den samlede gydegrusmængde Nødder (16-32 mm) svarende til 50 % af den samlede gydegrusmængde Singles (32-64 mm) svarende til 25 % af den samlede gydegrusmængde Der skal gives besked til Haderslev Kommune, Natur og Landbrug, 5 hverdage før anlægsarbejdet begyndes, og igen når reguleringen er færdiggjort. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Såfremt der klages rettidigt over tilladelsen, må tilladelsen ikke udnyttes før klagemyndigheden har truffet afgørelse i sagen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år fra den dag afgørelsen er meddelt. Indledning Haderslev Kommune skal til foråret 2015 i gang med at gennemføre et større cykelstiprojekt mellem Starup og Øsby. Etablering af 5,7 km cykelsti fra Starup umiddelbart efter Fjordglimt og til Øsby skal forbinde allerede eksisterende cykelsti fra Haderslev bygrænse til Starup med cykelsti fra Øsby frem til Aarøsund. Etablering af den nye cykelsti vil således betyde, at der kan cykles på cykelstier mellem Haderslev og Aarøsund. Cykelstien etableres som en dobbeltrettet cykelsti i den sydlige side af Aarøsund Landevej, og anlægges i omtrent samme niveau som vejen, hvilket indebærer jordopfyldninger flere steder på vejstrækningen og dermed et bredere vejareal med plads til cykelstien. For at kunne realisere cykelstiprojektet har Rambøll på vegne af Haderslev Kommune, Vej og Trafik, ansøgt om omlægning af en kortere åben vandløbsstrækning i Lunding Bæk (bilag 2). Den pågældende strækning følger i dag Aarøsund Landevej parallelt på en ca. 80 meter lang strækning. For at etablere cykelstien kræves det, at vandløbet fyldes op og flyttes til et nyt tracé. 2 Projektbeskrivelse Lunding Bæk Lunding Bæk er et offentligt vandløb (regulativ for 06-03-01 Lunding Bæk) og administreres af Haderslev Kommune. Vandløbet er i statens vandplan 2009-2015 miljømålsat til god økologisk tilstand med krav om faunaklasse 5. Vandløbet er svagt mæandrerende, med gode substrat- og faldforhold visse steder. Reguleringsprojektet Cykelstien etableres som en dobbeltrettet cykelsti i den sydlige side af Aarøsund Landevej og anlægges i omtrent samme niveau som vejen ved hjælp af jordopfyldninger. Ændringen af det nuværende vejareal betyder, at den fremtidige vej kommer til at berøre Lunding Bæk på strækningen fra omtrent st. 4780 til st. 4870, hvor vandløbet i dag er åbent. For at skabe plads til jordopfyldning, således at cykelstien kommer op i samme niveau som vejen, er det nødvendigt at flytte Lunding Bæk ud til den kommende skråningsfod (cirka 5 meter i sydlig retning). Endvidere er det nødvendigt at forlænge den eksisterende rørlægning under Aarøsund Landevej med cirka 5 meter for at kunne etablere jordvolden og cykelstien. Den nye vandløbsstrækning anlægges med samme tværprofil som det eksisterende vandløb, og således med uændret bundkote, bundbredde og fald (efter regulativet for Lunding Bæk). På denne måde sikres, at vandføringen i vandløbet ikke mindskes. Den nye vandløbsstrækning etableres i et svagt mæandrerende forløb imellem den eksisterende træbevoksning, så vidt muligt. Enkelte elletræer vil blive fjernet i forbindelse med omlægningen, hvortil der er meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65. Der udlægges endvidere grus og sten i variabel størrelse i det nye tracé. Således sikres vandringsmulighederne for vandløbets smådyr og fisk, og reguleringsprojektet medfører således ikke væsentlige forringelser af de miljømæssige forhold i vandløbet. Tilladelsen vurderes på denne baggrund ikke at være til hinder for, at miljømålsætninger for Lunding Bæk kan opfyldes. I forbindelse med besigtigelse af Lunding Bæk i november 2014 blev vandløbets fremtidige forløb fastlagt under hensynstagen til eksisterende trævækst. I den nye vandløbsstrækning stensikres brinkerne i svingene, og hvor vandløbet kommer tæt på større træer. Anlægsarbejdet I anlægsfasen køres der til den relevante vandløbsstrækning fra Lunding Møllevej med entreprenørmaskiner, der indfører omlægningen af vandløbet, samt den efterfølgende udlægning af grus og sten i det nye tracé. Det nye tracé udgraves, og jordmateriale deponeres så kortvarigt som muligt på projektarealet. Når det nye tracé er udgravet, åbnes der for vandløbet samtidig med, at den nuværende delstrækning lukkes. Det deponerede jordmateriale fra det nye tracé fyldes i den nuværende delstrækning. Ved gravearbejdet i det nye tracé, graves en bundkote som ligger 20 cm under regulativets bundkotebestemmelser. På denne måde bliver der plads til at udlægge et 20 cm gruslag i det nye tracé uden at ændre på regulativbestemmelserne og afvandingskapacitet. Gravearbejdet udføres så skånsomt som muligt, og i perioden 1. juni 2015 – 1. september 2015 med en samlet varighed på ca. 14 dage. Lodsejere Ejendommen der berøres af at vandløbet omlægges er matrikel nr. 9 Lunding, Starup. 3 Økonomi Udgifterne til projektet afholdes af Haderslev Kommune. Gebyr Vandløbsmyndigheden kan for behandling af sager vedr. regulering af vandløb og sager vedr. etablering af broer/overkørelser opkræve et gebyr, jf. bestemmelserne i § 21 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v., bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007. For krydsningstilladelse og behandling af reguleringsprojektet opkræver Haderslev Kommune samlet et gebyr på 6294,30 kr. (prisreguleret pr. 1. november 2014). Kommunen vil ved klagefristens udløb fremsende regning på ovennævnte beløb. Tidsplan Cykelstien mellem Starup og Øsby forventes gennemført i 2015 og 2016. Regulering af Lunding Bæk udføres i perioden 1. juni 2015 – 1. september 2015. Vurdering Afvandingsmæssige konsekvenser I forbindelse med flytning af vandløbet og etablering af den nye vandløbsstrækning bliver der ikke ændret på bundkoten eller bundbredden; vandløbets profil bliver som beskrevet i regulativet for Lunding Bæk. Projektet vurderes derfor ikke at have væsentlige afvandingsmæssige konsekvenser. Miljømæssige konsekvenser Samlet set vurderes projektet ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbskvaliteten. Projektet vurderes derfor ikke at have nogen negativ indflydelse på vandløbets bestand af ørreder og andre fiskearter. Udlægning af grus og sten i hele den nye vandløbsstrækning til gavn for både fisk og smådyrsfauna, forbedre de forhold som er til stede i vandløbsstrækning i dag. Tilsvarende er gældende for det svagt mæandrerende forløb, som skal etableres i den nye vandløbsstrækning. Godkendelse efter anden lovgivning VVM Regulering af vandløb er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen i medfør af Lov om planlægning. På baggrund af VVM-screeningen er der truffet afgørelse om, at reguleringen ikke er VVM-pligtig, og derfor kan gennemføres uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til § 3, stk. 2, i VVM-bekendtgørelsen. VVM-screeningen offentliggøres samtidig med herværende godkendelse. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (se senere afsnit om klagevejledning). Naturbeskyttelsesloven Lunding Bæk er udpeget som et § 3-beskyttet vandløb efter naturbeskyttelsesloven, hvorfor tilladelsen kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Endvidere har reguleringsprojektet indflydelse på øvrige beskyttede naturområder (mose- og engarealer), som ligger i forbindelse med delstrækningen. 4 Haderslev Kommune, Natur og Landbrug, har den 19. november 2014 meddelt dispensation til jordopfyldning langs Aarøsund Landevej på beskyttede mose- og engarealer på matr. nr. 9 og 86 Lunding Starup, samt dispensation til, at det beskyttede vandløb (Lunding Bæk) fyldes op, og flyttes til et nyt tracé. I forhold til inddragelse af beskyttede mose- og engarealer er der i dispensationen stillet vilkår om erstatningsnatur. Bilag IV-arter Haderslev Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag-IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Klagevejledning og klagefrist Kommunens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kapitel 16. Regler for klage fremgår af vedlagte klagevejledning (bilag 2). Klagefristen er 4 uger fra den dato tilladelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Kommunens afgørelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Såfremt der klages rettidigt over godkendelsen, må denne ikke udnyttes før klagemyndigheden har truffet afgørelse i sagen. Klage for herværende afgørelse skal være indgivet senest den 17. april 2015. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. Tilladelsen er sendt kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, e-mail dn@dn.dk. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité, v/ Bent Karlsson, e-mail bent.karlsson@mail.dk; dnhaderslev-sager@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, st., 7100 Vejle, e-mail post@sportsfiskerforbundet.dk; Lars Brinch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk; Morten Ringive mri@sportsfiskerforbundet.dk. Miljøkoordinator, Danmarks Sportsfiskerforbund: Morten Ringive, e-mail mri@sportsfiskerforbundet.dk. Sønderjysk Sportsfiskerforening v/ Preben Nielsen, e-mail preben.n@stofanet.dk. Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, e-mail nst@nst.dk. Naturstyrelsen, Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, e-mail sdj@nst.dk. Dansk Ornitologisk Forening, e-mail natur@dof.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev, email haderslev@dof.dk. Dansk Botanisk Forening v/ Rasmus Fuglsang Frederiksen, e-mail rasmusfuglsangfrederiksen@gmail.com. Friluftsrådet, v/ Martin Martinsen, Birkevej 5a, 6100 Haderslev, e-mail m.martinsen@mail.tele.dk. Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens, att. Ulla Bækman, e-mail ubh@slf.dk, att. Natur- og vandløbskonsulent Asger Kristensen, e-mail ask@slf.dk. Sønderjysk Familielandbrug, Guldager 2, 6240 Løgumkloster, e-mail dsh@dsh.dk. 5 Dansk Fritidsfiskerforbund, Knudevej 82, 9900 Frederikshavn v/ formand Arne Rusbjerg, Engvej 42, 7490 Aulum, e-mail teamstr@gmail.com. Fiskeriinspektorat Øst, e-mail roskilde@naturerhverv.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen, e-mail nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Anne-Sofie Flintrup, Søren Tapdrup Flintrup, Michael Møller Flintrup, Lunding Møllevej 15, 6100 Haderslev. Bilag Bilag 1: Lunding Bæks aktuelle placering og den planlagte fremtidige udformning Bilag 2: Ansøgning og supplerende oplysninger Bilag 3: Klagevejledning Venlig hilsen Nadja Dall Natur- og vandløbsmedarbejder Haderslev Kommune Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev Direkte telefon: 74 34 21 57 E-mail: nadl@haderslev.dk 6 Bilag 1: Lunding Bæks nuværende og fremtidige placering 7 Bilag 2: Ansøgning og supplerende oplysninger 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Bilag 3: Klagevejledning Vejledning om klagemuligheder efter vandløbsloven3 Reglerne for klage fremgår af vandløbslovens kapitel 16. Hvem kan klage? Afgørelser efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Den, afgørelsen er rettet til. Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Afgørelser efter kapitel 5 vedrørende regulativer for offentlige vandløb kan desuden påklages af: Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelse. Klagefrist Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Indgivelse af klage via Klageportalen Fremsendelse af en eventuel klage skal indgives til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale klageportal (Klageportalen), som der er link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk, hvor der kan logges på med NEM-ID. På de nævnte hjemmesider findes vejledning om anvendelse af Klageportalen. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning med påført sagsnummer til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 6100 Haderslev eller til naturogvand@haderslev.dk. Skriv venligst sagsnummeret i emnefeltet. Haderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Om betalingen til Natur- og Miljøklagenævnet Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis: 3 Lov om vandløb (vandløbsloven), lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 (med senere ændringer). 28 klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen af klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandling med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft afgørelsesudkast i partshøring. Opsættende virkning En rettidig klage har opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse forudsætter udførelse af anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb, eller, hvis der er klaget over afgørelsen, før Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse foreligger. Vandløbsmyndigheden kan dog meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder i sager vedr. broer, overkørsler og krydsning af vandløb eller lignende uanset om vandløbsmyndighedens afgørelse påklages, når sagen angår foranstaltninger, der ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold. Orientering En tilladelse eller godkendelser må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Haderslev Kommune vil straks efter klagefristens udløb underrette den, der har fået tilladelsen eller godkendelsen, om en eventuel indgivet klage og om klagens opsættende virkning. 29
© Copyright 2024