1. No category

#4
18.-20. marts 2015
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
CROWDFUNDING
RAMMER TIDSÅNDEN
side 12-13
TEMA OM
ERHVERVSLEJEMÅL
FIND DEN
DIGITALE BALANCE
SELSKABSSKATTEN
SKAL NED PÅ 19 %
VIND
VIDENSTAFETTEN
> 04-05
> 06-07
> 10
> 16
IT-afskrivninger tager 7 lange år
IT-investeringer gør en stor forskel for virksomhedernes
produktivitet og konkurrenceevne, og ifølge administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG, er
bedre afskrivningsregler ét af de håndtag, der bør drejes
på for at skabe vækst. Han er enig med Dansk Erhverv i,
at Danmark med fordel kan skele til de svenske regler,
hvor afskrivningerne sker langt hurtigere.
afskrivninger
Af Kristian Kongensgaard
Når danske virksomheder køber IT,
er de i mange tilfælde ikke færdige
med at afskrive det, når det er klar
til at blive skrottet. Det hæmmer
virksomheder i at investere i ny teknologi. Der er derfor brug for at opdatere afskrivningsreglerne, mener
Dansk Erhverv, og vi kan med fordel
kigge til Sverige:
”Der er et misforhold mellem den
reelle levetid og den afskrivningsmæssige levetid i dag. Oprindeligt
var det tanken, at når en virksomhed eksempelvis køber telefoner
og mindre computere, skulle det
kunne afskrives med det samme via
en såkaldt straksafskrivning. Men
grænsen for at straksafskrive er i dag
12.800 kr., og det får en virksomhed
som bekendt ikke meget computer
for,” siger markedsdirektør Søren
Friis Larsen, Dansk Erhverv.
Hvis en dansk virksomhed vælger
at udstyre sine medarbejdere med
eksempelvis en Macbook Pro til en
stykpris på 19.000 kr., skal investeringen i Danmark afskrives over 7 år.
I Sverige kan investeringen afskrives
med det samme.
Dansk Erhverv har stillet 3 konkrete
forslag til ændrede afskrivningsregler - se inde i bladet.
Afskrivningsregler
er ”noget rod”
Administrerende direktør Leif Vestergaard, IT-virksomheden EG, kalder det også ”noget rod”, at IT-udstyr
fortsat kan figurere som afskrivninger i virksomhedernes regnskaber
længe efter, at udstyret er skrottet.
Han mener dog ikke, at bedre afskrivningsregler alene kan bane vejen for flere IT-investeringer:
”Det er ét blandt flere håndtag til
at frigøre kapital, som især vil stille
SMV’er bedre. Men hvis det er afskrivningsreglerne alene, som er
afgørende for, om en virksomhed
gennemfører for eksempel et større
ERP-projekt, skal man nok lade være
- for så er business casen for svag.
Der er ingen tvivl om, at cashflow og
tilgængelighed af kapital er påvirket
af afskrivningsreglerne. Men investeringen bliver kun en realitet, hvis
den samlede business case er positiv,
og der i øvrigt er kapital til at gennemføre den.”
Leif Vestergaard understreger, at
det er væsentligt at se på virksomhedernes konkurrenceevne på tværs
af landegrænser. IT-investeringer er
noget af det, der virkelig gør en forskel for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne.
Skatteordfører Torsten Schack Pedersen, Venstre, har spurgt skat-
teminister Benny Engelbrecht om
provenueffekten af Dansk Erhvervs
forslag til ændrede afskrivningsregler. Et af forslagene går på at hæve
beløbsgrænsen for aktiver, der kan
straksafskrives, fra en anskaffelsessum på maksimalt 12.800 kr. til
25.000 kr. Det vil ifølge skatteministeriet på længere sigt skønsmæssigt
koste statskassen cirka 25 millioner
kr. årligt i mindre provenu:
”Det overrasker mig, at det ikke koster mere at forbedre den del af afskrivningsreglerne. Hvis det på et
tidspunkt bliver aktuelt med gode
idéer i den retning, er det altid godt
at vide, at det ikke koster ret meget
at realisere,” siger Torsten Schack
Pedersen.
Læs mere om IT-afskrivninger på
side 2, 8 & 9.
”Der er ingen tvivl om, at cashflow og tilgængelighed af kapital er påvirket af afskrivningsreglerne,” mener administrerende direktør Leif
Vestergaard, IT-virksomheden EG. (Foto: EG).
DANSK ERHVERV
leder
18.-20. marts 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Christian T. Ingemann
Direktør
Dansk Erhverv
Forældede afskrivningsregler for IT
Status
Beskæftigelse,
omregnet til fuld tid
4. kvartal 2014
Serviceeksport mia. kr.
4. kvartal 2014
IT er en forudsætning for at drive effektiv virksomhed i et højomkostningsland som Danmark.
Virksomhedernes medarbejdere skal have høje IT-kompetencer, og
virksomhederne skal have mulighed for at investere i det nyeste og
bedste hardware og software.
Men de danske IT-afskrivningsregler er ikke fulgt med tiden. Det stiller spørgsmålstegn ved, om virksomhederne fremover vil kunne bevare deres høje produktivitet.
Den digitale teknologi udvikler sig eksponentielt, men afskrivningsreglerne er ikke fulgt med. Vi har stadig i dag en 7-årig afskrivningshorisont på IT-udstyr, der koster mere end 12.800 kr. at købe.
På 7 år har Facebook til sammenligning udviklet sig fra at have 100
millioner brugere, til i dag at bruges af 1,4 milliard mennesker.
Ingen har i dag en 7-årig forretningsmæssig horisont, som ikke må
revideres undervejs. Det er mere end svært at se for sig, at en virksomhed, som køber en PC til 17.000 kr. til sine medarbejdere, også kan
regne med, at den er brugbar 7 år ude i fremtiden.
I praksis betyder afskrivningsreglerne, at når en dansk virksomhed køber IT, er den ikke færdig med at afskrive det, når det er klar til udskiftning. Det gør IT til en for dyr investering, og det afholder virksomheder
fra at investere i ny teknologi.
Vi behøver kun at kigge mod nabolandet Sverige for at finde mere nutidige afskrivningsregler. Beløbsgrænsen for, hvornår IT-investeringer
kan afskrives, er væsentlig højere i Sverige, samtidig med at løbetiden
for de generelle afskrivninger er kortere. PC’en til 17.000 kr. kan den
svenske virksomhed afskrive på bare ét år, hvor det altså tager 7 år i
Danmark.
Vi skal leve af vores viden og vores evne til at udnytte den nye digitale
teknologi. Derfor bør IT-afskrivningsreglerne lempes for virksomhederne. Det vil øge investeringerne, og det vil skabe vækst og arbejdspladser.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
jesper Brønnum, tine larsen,
anne birkelund, pernille plougheld,
Louise Jaaks Sletting.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
INFO@DANSKERHVERV.DK
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
2.776.495
+4.936
104,0
+2,4
Status
Bruttoledighed,
antal personer
December 2014
Ændring ift.
forudgående
kvartal
Ændring ift.
forudgående
måned
132.364
+407
9,1
+0,1 point
Konkurser
Februar 2015
314
-23
Detailomsætningsindeks,
2010=100
Januar 2015
96,4
+0,2
Vareeksport mia. kr.
Januar 2015
52,4
+1,8
7
-1 point
-13
0 point
14
+12 point
Forbrugertillidsindikator
Målt i februar 2015
Konjunkturbarometre
Målt i februar 2015
• Serviceerhverv
• Industri
• Detailhandel inkl. biler
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
FØLG OS PÅ ...
@DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV
18.-20. marts 2015
S3
“
En uddannelse som kan bruges i praksis. Som ny
leder så er det virkelig rart at få nogle redskaber som
man kan bruge i sin dagligdag. Modulerne har en god
sammenhæng således, at man virkelig føler, at der
efter hver gang bliver lagt noget i den ledelsesmæssige
værktøjskasse, og det er på en måde at man efter hvert
modul er rustet til at bruge teorien i praksis
Afdelingsleder
Dan Christian Østergaard
Nyfors
m i n i
m b a - diplomleder
Hér får du en dansk management-uddannelse, en “Mini MBA”,
som giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine
mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme
tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. Uddannelsen er praksisorienteret og har et stærkt fokus på ledelse,
forandringer, strategisk kommunikation og forretningsudvikling.
Ved tilmelding af to-fem personer; kr. 20.000 ex moms
pr. person (Normalpris: kr. 35.000 ex moms)
Ved tilmelding af seks-ti personer; kr. 17.500 ex moms pr.
person (Normalpris: kr. 35.000 ex moms)
OBS. Tilbuddet gælder indtil 31. marts 2015.
Uddannelsen indfanger alle de elementer, der kræves af dig
som leder - uanset om du er direktør eller mellemleder. Som
enten nuværende eller kommende leder opnår du de nødvendige kompetencer for at kunne lede og motivere dine medarbejdere samtidig med, at du udvikler og driver arbejdspladsen
positivt fremad.
Er I flere, der ønsker at tilmelde Jer en af vores uddannelser, skal tilmelding ske gennem MARKETING GROUP SALES,
på mail: info@probanagroup.com eller på telefon:
+45 45 76 58 58 og blive stillet om til Group Sales afdelingen.
Opstart i København eller Århus
læs mere
Januar / marts / maj / august / oktober / november
tilmeldning
www.minimba.dk
sted
Copenhagen Mariott Hotel, København
Radisson SAS Scandinavia, Århus
deltagergebyr
Normalprisen for uddannelsen er kr. 35.000,- ex moms,
men der gives 10.000 i rabat, så prisen bliver 25.000,ex moms ved at benytte rabatkoden GS2015 ved tilmelding.
PROBANA Business School · Amaliegade 6 · 1256 københavn K · Danmark · www.probana.com
DANSK ERHVERV
ERHVERVSLEJEMÅL
18.-20. marts 2015
S4
Finanskrisen har ikke rokket
væsentligt ved erhvervslejen
Advokat Ejner Bækgaard har både lejere og udlejere
af erhvervslokaler blandt sine klienter. Ifølge ham har
finanskrisen ikke trykket lejens størrelse i det omfang,
man kunne have forventet.
erhvervslejemål
Af Kristian Kongensgaard
Erhvervslejeloven forudsætter, at
der sidder en ”kyndig” person på
begge sider af bordet, når lejekontrakten forhandles. Det er i hvert fald
en kyndig person, der nu i mange år
har lejet sig ind på 1. sal på Strøget
i København med panoramaudsigt
over Nytorv og Gammeltorv.
Ejner Bækgaard har som advokat beskæftiget sig med erhvervslejemål de
seneste godt 20 år. Han blev fortrolig med sagsområdet, da han i sin tid
blev advokatfuldmægtig hos en advokat, der havde det som sit speciale.
I hvilket omfang har finanskrisen
resulteret i billigere erhvervslejemål
for butikker og kontorer?
”Der har været et vist pristryk, men
slet ikke i det omfang, som jeg havde
troet. Lejeniveauet er nærmere fladet ud. De fleste, der har et erhvervslejemål, har ikke haft fokus på at få
sat lejen ned for derigennem at nedbringe virksomhedens omkostninger. Det er også både dyrt og besværligt at forsøge. Lejerne har derfor i
vid udstrækning ladet kontrakten
ligge i skuffen, men der kan altså
være penge at komme efter,” svarer
Ejner Bækgaard.
Lejere tænker ikke i
ejerens forrentning
Har det heller ikke påvirket lejeniveauet, at betydelig ejendomsspekulation op til finanskrisen med efterfølgende tvangsauktioner har gjort
mange erhvervsejendomme væsentligt billigere at erhverve og drive?
”Det skulle man måske tro. Men generelt tænker lejere ikke i ejerens
forrentning af ejendommen. Det er
mere et spørgsmål om, hvad parterne
kan blive enige om i en forhandlingssituation. Lejeniveauet skal ganske
vist helst afspejle sammenlignelige
lejemål i forhold til beliggenhed,
størrelse, stand, indretning og betingelser i øvrigt. Men det kan være
svært at finde ud af, hvad der står i
andres kontrakter, og hvad andre lejere betaler i leje.”
Det er min opgave
at finde balancen
Ejner Bækgaard deltog i det udvalg
under det daværende By- og Boligministerium, der forberedte den
seneste erhvervslejelov, der trådte i
kraft i år 2000:
”Overordnet set synes jeg, at det blev
en afbalanceret lov, der tager hensyn
til begge parters interesser. Dels giver den vide rammer for aftalefrihed,
og dels fastslår den ufravigelighed på
enkelte punkter af hensyn til, at især
lejeren kan være den svage part i et
kontraktforhold.”
Der er dog ét punkt i loven, som Ejner Bækgaard ikke er begejstret for:
”Som noget helt nyt blev det muligt
at aftale, at ikke-erhvervsbeskyttede
lejemål - typisk kontorlejemål - kan
ophøre efter 8 år uden hensyn til de
sædvanlige regler om uopsigelighed
i erhvervslejemål. Jeg finder det ikke
rimeligt, at lejeren risikerer at skulle
afstå sit lejemål uanset begrundelsen. Paragraffen optræder i en del af
de kontraktudkast, som mine klienter bliver præsenteret for. Men det
er hidtil lykkedes mig at få punktet
elimineret.”
Ejner Bækgaard beskæftiger sig
netop primært med indgåelse af kontrakter:
”Min opgave er at finde balancen.
Heldigvis er langt, langt de fleste udlejere rimelige i deres krav. Nogle af
dem synes dog nok, at jeg kan være
irriterende. Men erhvervslejelovens
høje grad af aftalefrihed forudsætter,
at begge parter anlægger anstændighedsbetragtninger og er meget præcise i kontraktens indhold.”
Fraflytning giver
ofte problemer
Ejner Bækgaard rådgiver og fører sager for både lejere og udlejere, men
flest lejere. Pt. har han 10-12 sager
om lejemålstvister under behandling.
Hvilke problemer er typiske?
”Det er ofte det økonomiske mellemværende i forbindelse med fraflytning. Parterne har ikke fra starten
indgået en tilstrækkelig detaljeret
aftale om hvilken stand, det lejede til
sin tid skal overdrages i. Lejemålet
blev indgået i en positiv ånd, og parterne har ikke tænkt tilstrækkeligt
langt ud i fremtiden.”
”Derfor skal man være meget skarp
og vågen, når kontrakten forhandles,
for det kan blive rasende dyrt. Desværre ser vi ofte, at især iværksættere
og nystartede virksomheder sparer
Advokat Ejner Bækgaard: ”Det kan kun
anbefales, at man som lejer nøje kontrollerer,
at man kun betaler det, man skal.”
rådgivningen væk, når de etablerer
sig.”
Regnskaber kan være
svære at gennemskue
Der er også andre punkter i kontrakten, der ofte ender i en tvist. Ejner
Bækgaard advarer imod at stirre sig
blind på selve kvadratmeterprisen:
”I dag aftaler man typisk en grundleje plus en hel masse variable omkostninger som varme, vand, elektricitet, IT og hvad der i øvrigt hører til
almindelig drift af en ejendom. Der
er ikke egentlige begrænsninger for,
hvad der kan løbe på. Mange udlejere er blevet gode til at pinde alle
mulige omkostninger ud, hvilket de
også skal for at kunne opkræve dem
hos lejeren. Det gør imidlertid ofte
disse varme-, vand- og driftsregnskaber svært gennemskuelige. Men
det kan kun anbefales, at man som
lejer nøje kontrollerer, at man kun
betaler det, man skal. Da disse omkostninger ydermere kan fluktuere
fra år til år, opstår der en del tvister
på dette grundlag.”
Særlig opmærksom
på skatter og afgifter
Ifølge Ejner Bækgaard skal man også
være opmærksom på ejendommens
skatter og afgifter. Stigninger i skatter og afgifter samt nye skatter og
afgifter kan nemlig efter loven overvæltes på lejerne. Her er ikke mindst
dækningsafgiften ubehagelig, da det
er noget, som de enkelte kommuner
selv er herre over at indføre.
De sager, Ejner Bækgaard fører for
udlejere, drejer sig ofte om enten
lejeforhøjelser eller opsigelse af lejemål, fordi udlejeren selv skal bruge
lokalerne.
”Uanset hvem jeg fører sager for, sætter jeg en ære i at forsøge at opnå forlig
ud fra, hvad der er ret og rimeligt.”
>
DANSK ERHVERV
ERHVERVSLEJEMÅL
18.-20. marts 2015
Hvad siger domstolene
til lejeregulering?
5 SKARPE
FOR UDLEJERE OG LEJERE
Advokat Ejner Bækgaard peger på, at man som udlejer henholdsvis lejer bør være opmærksom på følgende hovedpunkter,
når man indgår en erhvervslejekontrakt.
UDLEJER
• Vær præcis ved angivelsen af udgiftsposter som lejer skal
betale ud over lejen.
• Udarbejd en indflytningsrapport - gerne med fotodokumentation.
• Udarbejd en grundig beskrivelse af vedligeholdelsespligten.
• Husk indeksering af lejen.
• Skal der pålægges lejer en uopsigelighedsperiode?
LEJER
• Er anvendelsesbestemmelsen bred nok?
• Hvilken stand skal lejemålet afleveres i ved fraflytning?
• Er der afståelsesret på uændrede lejevilkår?
• Skal udlejer begrænses i at udleje til en konkurrerende
virksomhed?
• Accept af en uopsigelighedsperiode skal afstemmes med
virksomhedens soliditet.
fremtiden starter her...
Gode råd om...
Medlemmerne kan downloade Dansk
Erhvervs pjece på 12 sider med ”GODE RÅD
OM Leje af erhvervslokaler” fra hjemmesiden: www.danskerhverv.dk
Leje af
erhvervslokaler
S5
Både boligretten, landsretten og Højesteret har i en konkret sag taget
stilling til, hvornår en udlejer af et erhvervslejemål er berettiget til at
hæve lejen ved at henvise til, at markedslejen er steget?
Det drejede sig om en frisørsalon, hvor lejeaftalen blev indgået i 1980. Lejeren
havde efterfølgende sat lejemålet i stand for cirka 500.000 kr. Ejendommen blev
senere overdraget til en ny ejer, der i 2006 varslede en lejeforhøjelse fra 132.848
kr. til 166.500 kr. årligt.
Lejeren protesterede forgæves og sagen endte i boligretten. Under sagen nedsatte
udlejeren dog kravet til 148.000 kr., men lejeren stod fast på sit synspunkt om, at
der slet ikke var basis for en lejeforhøjelse.
Hvis lejen ligger ”væsentligt” under markedslejen i sammenlignelige lejemål, kan
der varsles lejeforhøjelse. Udlejeren gjorde blandt andet gældende, at lejen på
varslingstidspunktet lå cirka 12 procent under markedslejen, og at ombygningen
måtte være afskrevet efter de mange år.
Lejeren gjorde modsat gældende, at udlejeren ikke havde godtgjort, at den tidligere krævede leje lå væsentligt under markedslejen.
Boligretten gav udlejeren medhold med henvisning til, at lejen var 12 procent
mindre end markedslejen.
Lejeren gik så til landsretten, der stadfæstede boligrettens afgørelse med henvisning til, at forskellen oversteg 10 procent og dermed var ”væsentlig”.
Der er ikke i loven fastsat en bestemt procentsats for en accepteret forskel mellem den aftalte leje og markedslejen. Erhvervslejelovens forarbejder opererer
imidlertid med et på basis af retspraksis fastlagt interval på 10-15 procent.
I den principielle sag tog Højesteret også konkret stilling på grundlag af både en
skønserklæring og oplysninger om lejeniveauet i andre lejemål. Højesteret fandt
imidlertid ikke ved en konkret vurdering af disse bevisers validitet, at de kunne
give udlejer medhold i, at en forskelsleje på 10,2 procent var nok til at statuere
væsentlighed, hvorfor lejer blev frifundet.
”Konklusionen er, at hvis en konkret forskelsleje kan bevises, så behøver forskellen ikke være på mere end cirka 10 procent, før der kan ske regulering til
markedslejen. Er beviset mere diskutabelt, skal vi tættere på mindst 15 procent,”
siger advokat Ejner Bækgaard.
YOU
WALK THE WALK,
BUT DO YOU
TALK
THE
TALK?
Learn Business English visit studieskolen.dk
Tailor-made corporate Danish and English courses will make you
look good in no time. We teach where and when it suits you.
Call +45 3318 7985
DANSK ERHVERV
digitalisering
18.-20. marts 2015
S6
Find den digitale balance mellem privatlivets fred og forretningsmuligheder
Cirka 200 repræsentanter
for Europa Kommissionen,
regeringerne og erhvervslivet i 17 europæiske lande
deltog i konferencen om
EU i den digitale tidsalder, arrangeret af Dansk
Erhverv i samarbejde med
den britiske regering.
digitalisering
Af Katinka Clausdatter Worsøe
og Kristian Kongensgaard
Foto: Kaj Bonne
Blandt de store spørgsmål var, hvordan EU kan færdiggøre det digitale
indre marked, udnytte potentialet for
e-handel bedre, fostre den datadrevne
økonomi og håndtere deleøkonomi.
I sin åbningstale lagde direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv,
ikke skjul på de store udfordringer
og muligheder, den hurtige digitale
udvikling bringer med sig:
”Spørgsmålet er, hvordan vi finder
balancen mellem privatlivets fred
og forretningsmuligheder. Det vil
kræve politisk mod fra regeringerne
men også omstillingsparathed i erhvervslivet.”
Europa Kommissionen er klar over,
at det er EU’s konkurrenceevne, der
står på spil, og vil ikke lade denne
EU i den digitale alder er et seriøst emne. Men som det fremgår af lærredet var der også plads til skæve vinkler på konferencen.
chance for at få EU tilbage i førersædet gå tabt.
Den nye Europa Kommission har således hele to kommisærer på området, som til maj vil fremlægge deres
strategi for den digitale dagsorden i
EU. Denne strategi er netop lige nu
under udarbejdelse, og repræsentanter for kommissionen satte stor
pris på debatten og de indspark, erhvervslivet kom med under konferencen.
Robert Madelin, generaldirektør i Europa Kommissionens DG Connect, roste konferencen og
satte stor pris på indsparkene fra erhvervslivet. Her hilser han på den britiske ambassadør i
Danmark, Vivien Life.
For at give deltagerne mulighed for
at komme i dybden med emnerne,
var der arrangeret tre break-out sessioner omkring tre omdiskuterede
temaer: E-handel, datadrevet økonomi og deleøkonomi.
I disse mindre sessioner fremlagde
repræsentanter for virksomheder
inden for de forskellige områder
deres erfaringer. Deltagerne havde
mulighed for at stille dybdegående
spørgsmål til de kompetente poli-
tikere på områderne. Hver session
ledte til konkrete forslag til, hvordan
vi kommer videre og forbedrer virksomhedernes muligheder i den digitale tidsalder.
I paneldebatten mellem virksomheder og repræsentanter for de ansvarlige direktorater for EU’s regulering
af databeskyttelse, copyrights og
konkurrence blev der lyttet fra begge
sider. Alle var enige om, at det er tid
til at agere.
>
Også ved break-out sessionen om deleøkonomi var der en intens debat.
DANSK ERHVERV
digitalisering
18.-20. marts 2015
S7
SA
VE
TH
ED
AT
E
Digitaliseringskonferencen gjorde det muligt for deltagerne at gå i dybden med de enkelte
emner.
KOM TIL
DANSK ERHVERVS
ÅRSDAG
Direktør Mikkel Holm Sørensen, adfærdsdesignvirksomheden KL7, gav den hele armen - eller
rettere dem begge to.
”Vi skal overvinde narcissismen af
små forskelle, speede op og rykke
fremad sammen,” konkluderede
Robert Madelin, generaldirektør i
Europa Kommissionens DG Connect.
Læs mere om konferencen og se interviews med talerne på Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk, skriv:
”The EU in a digital age” i søgefeltet.
Dette panel diskuterede e-handel på den ene af de tre break-out sessioner.
2015
Tirsdag den 19. maj 2015
TAP1, KBH.V
DANSK ERHVERV
afskrivninger
18.-20. marts 2015
IT er en alt for lang
investering - i Danmark
Når danske virksomheder køber IT, er de ikke færdige med
at afskrive det, når det er klar til at blive skrottet. Det hæmmer virksomheder i at investere i ny teknologi. Der er derfor brug for at opdatere afskrivningsreglerne, mener Dansk
Erhverv, og vi kan med fordel kigge til Sverige.
Danmark vil gerne være en stærkt digitaliseret nation og for at holde den fane højt, skal
afskrivningsreglerne have et fremtidssikret
løft, mener Dansk Erhverv.
(Illustration: Colourbox).
afskrivninger
Af Pernille Plougheld og
Kristian Kongensgaard
Der kan være sund fornuft i langsigtede investeringer, men ikke altid.
Hvis en dansk virksomhed vælger
at udstyre sine medarbejdere med
en Macbook Pro til en stykpris på
19.000 kr., skal investeringen i Danmark afskrives over 7 år. I Sverige
kan den afskrives med det samme.
Det betyder i praksis, at den danske virksomhed skal vente 7 år på at
benytte det skattemæssige fradrag,
mens den svenske virksomhed får
det samme år.
”Det er klart, at det koster på konkurrenceevnen, når landene omkring os
har bedre afskrivningsregler på ITområdet end herhjemme. Danmark
vil gerne være en stærkt digitaliseret
nation og for at holde den fane højt,
skal afskrivningsreglerne have et
fremtidssikret løft,” siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk
Erhverv.
40 procent af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder peger i en medlemsundersøgelse fra 2013 på, at
bedre vilkår for at afskrive IT-investeringer i høj eller nogen grad ville
hjælpe virksomheden til at gøre mere
brug af digitaliseringsmulighederne.
Regeringens vækstteam på dette felt
har anslået, at danske virksomheder
ligger inde med et vækstpotentiale
på 50 milliarder, hvis de øger digitaliseringen af de daglige processer
samt investerer i IT-løsninger.
S8
En tur med tættekammen
”De danske afskrivningsregler skal
gennemgås med en tættekam for at
sikre, at afskrivningstiden ikke overstiger den reelle levetid. De nuværende regler tilhører en svunden tid,
hvor investeringer i IT tjente 10 år ad
gangen,” påpeger Søren Friis Larsen
og tilføjer:
”Der er et misforhold mellem den reelle levetid og den afskrivningsmæssige levetid i dag. Oprindeligt var det
tanken, at når en virksomhed køber
telefoner, mindre computere osv.,
skulle det kunne afskrives med det
samme via en såkaldt straksafskrivning. Men grænsen for at straksafskrive er i dag 12.800 kr., og det får
en virksomhed som bekendt ikke
meget computer for.”
Søren Friis Larsen,
markedsdirektør,
Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV ANBEFALER 3 ÆNDRINGER
AF AFSKRIVNINGSREGLERNE
IT-AFSKRIVNINGER
I SVERIGE OG DANMARK
• Grænsen for straksafskrivninger hæves fra de nuværende
12.800-25.000 kr.
• Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation bør
afskrives som almindelige ’lange aktiver’, hvilket vil give en
afskrivningstid på 15 år - i dag afskrives de over 32 år.
• Der bør indføres en ny afskrivningsprofil, der hedder ’korte
aktiver’, og som saldoafskrives med 50 procent årligt.
På IT-området går udviklingen så stærkt, at hardware ligesom software - let forældes inden for 4-5 år.
• I Danmark er virksomheders IT-investeringer normalt afskrevet
fuldt ud over 7 år - i Sverige er det 6 år.
• I T-aktiver til transmission af telekommunikation er afskrevet
fuldt ud på 32 år i Danmark - i Sverige vil de samme aktiver
være afskrevet på 7 år.
•E
n virksomhed, der køber en MacBook Pro 15” til 19.000 kr.
inklusiv moms, vil i Danmark bruge 7 år på at afskrive denne
fuldt ud. I Sverige kan den afskrives på 1 år.
Mangler din virksomhed penge til vækst?
Har du planer om at udvide din forretning eller købe en ny?
Og kan din bank ikke komme med hele finansieringen?
Så kan Vækstfonden måske hjælpe.
KOM OG HØR HVORDAN
Hør om mulighederne, og mød spændende virksomheder, som for nylig
har fået finansiering fra Vækstfonden.
Vejle 24. marts / Glostrup 25. marts / Viborg 26. marts
Læs mere og tilmeld dig på vf.dk
DANSK ERHVERV
afskrivninger
18.-20. marts 2015
S9
IT-investeringer gør en forskel for
virksomhedernes konkurrenceevne
Administrerende direktør Leif Vestergaard, EG, der er
leverandør af brancherettede IT-løsninger i Skandinavien, mærker på især SMV-virksomheder, at det er blevet
sværere at låne penge - også til IT-investeringer der kan
forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Bedre
afskrivningsregler gør det ikke alene, men det vil være et
positivt bidrag.
afskrivninger
Af Kristian Kongensgaard
Leif Vestergaard kalder det ”noget
rod”, at IT-investeringer efter gældende regler ofte ikke er helt afskrevet skattemæssigt i virksomhedernes regnskaber, når det investerede
er teknisk forældet og derfor bliver
skrottet:
”Der bør være en bedre sammenhæng mellem udstyrets levetid og
afskrivningsperioden,” siger han.
Som administrerende direktør for
EG, der leverer IT-løsninger til en
lang række brancher i Skandinavien,
finder han dog ikke, at det er afskrivningsreglerne, der er altafgørende
for virksomhedens egne IT-investeringer:
”Vi har et fornuftigt cashflow i forvejen, men ville naturligvis også have
gavn af et større råderum ved at få
frigjort mere kapital, hvis afskrivningsreglerne var mere lempelige.
Via vores 12.000 kunder har vi imidlertid også en god føling med, hvordan konkurrenceklimaet påvirker
dem og deres købsadfærd og inve-
EG
• IT-virksomheden blev etableret i 1977 i Herning under navnet EDB Gruppen.
• Den er i dag en skandinavisk virksomhed med over 1.650 medarbejdere og
omkring 25 kontorer i de 3 lande.
• Omsætningen var i 2013 på mere end 1,6 milliard kr.
og med et overskud på 195,2 millioner kr.
• Ejes af kapitalfonden Axcel.
• Homepage: www.eg.dk
steringsmuligheder. Det er min klare
opfattelse, at det er blevet sværere
for virksomhederne at låne penge.
Adgang til kapital er en flaskehals
for de investeringer, der skal give os
vækst,” siger Leif Vestergaard.
Afskrivninger er ét
blandt flere håndtag
Han mener dog ikke, at bedre afskrivningsregler alene kan bane vejen for flere IT-investeringer:
”Det er ét blandt flere håndtag til
at frigøre kapital, som især vil stille
SMV’er bedre. Men hvis det er afskrivningsreglerne alene, som er
afgørende for, om en virksomhed
gennemfører for eksempel et større
ERP-projekt, skal man nok lade være
- for så er business casen for svag.
Der er ingen tvivl om, at cashflow og
tilgængelighed af kapital er påvirket
af afskrivningsreglerne. Men investeringen bliver kun en realitet, hvis
den samlede business case er positiv,
og der i øvrigt er kapital til at gennemføre den.”
Leif Vestergaard understreger, at det
er væsentligt at se på virksomhedernes konkurrenceevne på tværs af landegrænser. IT-investeringer er noget
af det, der virkelig gør en forskel for
virksomhedernes produktivitet og
konkurrenceevne. Derfor peger han
også på det hensigtsmæssige i, at
Danmark tager bestik af andre landes afskrivningsregler. Han synes, at
de svenske regler ser fornuftige ud.
Leif Vestergaard: ”Det er min klare opfattelse, at det er blevet sværere for virksomhederne at låne penge. Adgang til kapital er en
flaskehals for de investeringer, der skal give
os vækst.” (Foto: EG).
Lejer IT-løsningen
Leif Vestergaard ser imidlertid også
en bemærkelsesværdig tendens:
”Som reglerne er nu, hvor IT-investeringer over 12.800 kr. skal afskrives over en længere årrække, skubber vi yderligere på en udvikling,
hvor virksomheder i højere og højere
grad lejer deres IT-løsning - og dermed kan tage omkostningen direkte
på driften. Det gælder i høj grad
mindre og mellemstore virksomheder, der lader deres IT-leverandør
stå for den samlede pakke, som de
så betaler pr. måned og kan skrue op
og ned efter behov. Det stiller store
krav til IT-leverandøren, men er ret
enkelt for virksomhederne at gå til.
Større virksomheder begynder også i
stigende grad at leje deres IT-drift på
samme måde.”
”Kunderne væltede ind, og vi skulle udvide vores vaskeri. Men væksten gik for stærkt for
banken. Derfor kom Vækstfonden ind i billedet.” Mohammed Warrad ejer af A-VASK.
35
25
DANSK ERHVERV
skat
18.-20. marts 2015
S 10
30
20
Selskabsskatten skal ned på 19 %
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
25
15
20
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
Dansk Erhverv
i sit skatte- Små
og afgiftsudspil,
at
ERHVERVS
Danmarkforeslår EU27
og mellemstore EU-lande, ekskl.DANSK
DK
selv om Danmark har vedtaget at sænke selskabsskatten
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
til1522 % i 2016, bør denne skat sænkes yderligere til 19 %
•50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
FIGUR 6:
SELSKABSSKATTEPROVENU
I PCT.
AF BNP, DANMARK
i 2019.
Danmark
skal ikke kun sætte
selskabsskatten
ned,1965-2012
over 50.000 kr.
figur 6a
når vores konkurrentlande har gjort det, men høste for•
Forskerskatteordningen udvides.
5,0
delen
af at
være de førsteEU27
til at sætteSmå
skatten
ned.
Danmark
og mellemstore EU-lande, ekskl. DK
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
4,5
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
skat
4,0
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
Af3,5
Kristian Kongensgaard
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
I de kommende udgaver
af bladet vil Dansk Erhvervs
øvrige skatteforslag også
blive præsenteret.
figur 6a
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
•Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges.
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
hotel- og restaurantydelser.
små og mellemstore lande. Ydermere
har en række lande annonceret, at de
fremadrettet vil sænke selskabsskatten, hvilket vil sætte yderligere pres
på den danske sats.
• Der indføres one-stop-shop på momsområdet.
•Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes.
35
• Selskabsskattesatser,
OECD 2014
figur 7
30
45
25
40
20
30
10
Estland
Storbritannien
Chile
Finland
Island
Tyrkiet
Tjekkiet
Ungarn
Polen
Danmark 2019
Slovenien
Irland
figur 7
200.000
figur 7
160.000
hele det danske selskabsskattesystem er konkurrencedygtigt.
1
9
7
5
3
1
9
7
5
1
9
7
5
3
3
Storbritannien sænker
Danmark ved
til 20 pct. i 2015
Dansk Erhverv
forslag
Estland
Storbritannien
Chile
Finland
Island
Tyrkiet
Tjekkiet
Ungarn
Polen
Danmark 2019
Slovenien
Irland
0
at gå endnu længere ned, end de allerede er i dag.
Danmark bør derfor være mere ambitiøs, således at vi får en fordel i
forhold til vores konkurrentlande og
ikke bare følger med, da man dermed
giver fordelene til de lande, der sætter skatten ned først.
Dansk Erhverv mener, at der er et
grundliggende behov for at sikre, at
USA
Japan
Frankrig
Belgien
Portugal
Tyskland
Australien
Mexico
Spanien
Luxembourg
New Zealand
Italien
Norge
Israel
Canada
Grækenland
Østrig
Holland
Korea
Danmark
Slovakiet
Sverige
Schweiz
5
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
USA
Japan
Frankrig
Belgien
Portugal
Tyskland
Australien
Mexico
Spanien
Luxembourg
New Zealand
Italien
Norge
Israel
Canada
Grækenland
Østrig
Holland
Korea
Danmark
Slovakiet
Sverige
Schweiz
25
5
10
22 pct. i 2016, som følge af
Vækstplan DK
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
Danmark sænker yderligere til
22 pct. i 2016, som følge af
Vækstplan DK
Storbritannien sænker
Danmark ved
til 20 pct. i 2015
Dansk Erhverv
forslag
35
15
20
0
15
1
Hvor er ambitionerne?
Danmark har også vedtaget, at selskabsskatten bliver sænket gradvist
fra 25 procent i 2013 til 22 procent
i 2016. Dansk Erhverv mener, at det
er et positivt skridt på vejen. Men
det vil ikke sikre Danmarks stilling
i forhold til de lande, som Danmark
konkurrerer med om at tiltrække
investeringer. Storbritannien vil
eksempelvis i 2015 sænke selskabsskatten til 20 procent, og flere af
voresDanmark
andre nabolande
må forventes
sænker yderligere
til
9
7
5
3
1
9
7
5
1965
5
1967
7
1969
9
1971
1
1973
3
1975
5
1977
7
1979
9
1981
1
1983
3
1985
5
1987
7
1989
9
1991
1
1993
3
1995
5
1997
7
1999
9
2001
1
2003
3
2005
5
2007
7
2009
9
2011
2012
1
3,0
Selskabsskatten
belaster alle virk5
somheder.
Jo lavere selskabsskatten
2,5
desto mere kapital har virksomer,4,5
2,0
hederne
til rådighed til at investere
4
i driftsmidler
og betale lønninger.
1,5
3,5
Selskabsskatten
er samtidig en enkel
1,0
og meget
benyttet sammenlignings3
0,5 og er dermed et konkurrencefaktor
2,5
parameter
mellem landene:
0,0
2
Selskabsskatten
påvirker dermed
virksomhedernes
beslutning om,
1,5
hvilket land de skal investere i.
Store1 lande kan generelt tåle at have
en højere selskabsskattesats end
små lande på grund af deres større
0
hjemmemarked.
Det er en tommelfingerregel blandt økonomer, at små
lande bør have omkring 5 procent
point lavere selskabsskat for at have
udlignet forskellen. Danmark ligger
nogenlunde midt i EU-feltet på selskabsskatteområdet generelt. Men
desværre ligger Danmark i toppen,
når
40 der sammenlignes med øvrige
Dansk Erhverv foreslår
Selskabsskatten skal derfor sænkes
yderligere til 19 procent i 2019. Hvis
der for alvor skal trækkes investeringer til landet, så er det vigtigt at være
ambitiøs på selskabsskatteområdet
og signalere, at selskabsskatten i
årene frem vil blive sænket yderligere. Det vil vise virksomheder, der
ønsker at etablere sig i Danmark, eller som vil udvide tilstedeværelsen,
at de kan regne med et konkurrencedygtigt erhvervsmæssigt klima også
på en længere tidshorisont.
Hvis man følger Dansk Erhvervs ambition om at sænke selskabsskatten
til 19 procent i 2019, vil Danmark
sende et signal, der rækker mange år
ud i fremtiden om, at vi ønsker gode
rammevilkår for virksomhederne.
Derudover vil Danmark også ligge
godt i sammenligninger af selskabsskattesatsen med de øvrige små og
mellemstore EU-lande.
Dansk Erhvervs forslag om at sænke selskabsskatten yderligere til 19 procent i 2019
vil placere Danmark i Top 3 over lande med
en attraktiv selskabsskattesats.
(Kilde: OECD og Dansk Erhverv).
TJEK DIN PENSION
MED MIT PFA
Hvor meget har du sparet op, hvad har du fået i afkast og hvilke forsikringer har
du? Alt det får du hurtigt overblik over med Mit PFA app’en. Her kan du også
se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvad du har at leve af den dag du
siger farvel til arbejdet.
Hent Mit PFA app’en i App Store eller på Google Play
DANSK ERHVERV
konference
18.-20. marts 2015
S 12
Crowdfunding rammer lige ned i tidsånden
Crowd15, der var den første nordiske konference om
crowdfunding og crowdsourcing, samlede omkring 250
deltagere på hver af de 2 dage, konferencen varede. Der
var 32 oplægsholdere og paneldeltagere fra hele verden.
I Danmark er crowd-begreberne inde i en rivende udvikling med udsigt til stor vækst. Det blev blandt andet
understreget af 8 iværksættervirksomheder, der præsenterede deres produkt på konferencen, og flere af dem
benyttede lejligheden til en live-start på deres crowdfundingkampagne.
KONFERENCE
”Jeg vil lægge et hårdt men
venskabeligt pres på erhvervsog vækstministeren for at
fremskynde crowdfundingrapporten. Lad os nu få det fikset.” (Tweet).
Ida Auken,
folketingsmedlem, Radikale Venstre
”Danskerne har taget godt
imod crowdfunding. Vi skal nu
give dem endnu bedre adgang
til denne finansieringsmulighed, så vi kan få udviklet nye
produkter og sikre danske
virksomheder en afgørende
kapitalindsprøjtning.”
Frederik Plough Søgaard,
formand, Dansk Crowdfunding Forening
”Airbnb er nu et af verdens
største hotelkæder uden at eje
et eneste hotel.”
Even Heggernes,
Country Manager, Nordics, Airbnb
”Vi vil arbejde for at udbrede
crowdfunding i Danmark.”
Benny Engelbrecht,
skatteminister, Socialdemokraterne
Af Kristian Kongensgaard
Foto: Kaj Bonne
Hvad er crowdfunding?
Crowdfunding er en ny form for
fundraising, hvor man ved hjælp
af sit netværk rejser penge til
sine projekter og gode idéer. Man
præsenterer sin idé på en crowdfunding platform og lader det være
op til venner, familie, kolleger og
andre interesserede, om projektet
skal blive en succes.
Kristine Pontoppidan, Erhvervsstyrelsen, hæver gejsten i Børssalen i Dansk Erhvervs hovedsæde, inden hun fortæller om reguleringen af
crowdfunding i Danmark.
”LEGO’s produkter er
crowdsourcede, for uanset
hvor kloge dine ansatte
er, så vil crowden altid
vinde.”
Stiven Kerestegian,
Open Innovation Intrapreneur, LEGO
”Crowdfunding er meget
mere end bare finansiering.”
Hvad er crowdsourcing?
Crowdsourcing består i at bede
omverdenen bidrage med idéer til,
hvordan man finder en innovativ
løsning på konkrete problemstillinger. Opgaverne udbydes til alle,
der ønsker at bidrage, gennem idékonkurrencer.
Chris Justice,
Co-founder, Fundable
Skatteminister Benny Engelbrecht og folketingsmedlem Ida Auken, Radikale Venstre,
inden ministeren gik på scenen. Her fortalte
han, at han vil arbejde for at udbrede crowdfunding i Danmark.
DANSK ERHVERV
konference
Frederik Ploug Søgaard - formand for Dansk Crowdfunding Forening, i midten, og Daiana
Nielsen - medstifter af Dansk Crowdsourcing Forening, får en snak med erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv, om den presse, konferencen genererede.
18.-20. marts 2015
S 13
Chris Justice, medstifter af den amerikanske crowdfundingplatform Fundable, fortæller om
crowdfunding i USA og den nye amerikanske drøm.
-1-
Paneldebat om udviklingen af den nordiske crowd investor. Fra venstre Søren Stenderup - Crowdcube, Kenneth Larsen - Keystones, Andrea Di
Pietrantonio - Invesdor, Michal Gromek - FundedByMe, og helt til højre moderator Paul Tyler.
Dansk Erhverv har netop udgivet denne
rapport om koncepterne, omfanget og udviklingstendenserne i crowdfunding. Rapporten
kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside:
· https://www.danskerhverv.dk - skriv:
”Crowdfunding i rivende udvikling i Danmark” i søgefeltet.
Her er der også et link til en kort video, der
forklarer, hvad crowdfunding er.
”Crowdsourcing og -funding
er et paradigmeskifte, der
udfordrer etablerede forretnings- og samfundsmodeller.”
Flemming Binderup Gammelgaard,
formand, Dansk Crowdsourcing Forening
Stiven Kerestegian, LEGO, fortæller, hvordan den store danske virksomhed udvikler nye produkter gennem crowdsourcing og brugerdreven innovation.
”Crowdfunding rammer lige ned i tidsånden og skaber produkter, virksomheder og jobs, der ellers ikke ville være blevet
skabt.”
Sigurd Schou Madsen,
erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv
Rune Scharff Andreasen, Markedsmodningsfonden, fortæller om det nye initiativ, hvor
fonden matchfunder succesfulde crowdfundingkampagner.
”Når man beskæftiger sig med
disruption, vil gamle industrier altid lave ballade.”
Steffen Hedebrandt,
Country Manager, Nordics, Elance-oDesk
DANSK ERHVERV
kurser
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Ledelse af selvledende medarbejdere
København
• Onsdag den 8. april 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 1. april 2015.
Kolding
• Torsdag den 9. april 2015, kl. 9-16.
• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. marts 2015.
Som leder har du interesse i, at medarbejderne selvstændigt varetager arbejdsopgaver inden for et givet område. Men egentlig selvledelse giver først mening i
det øjeblik, medarbejderne forstår, hvad der skaber værdi for virksomheden. Af
samme grund kræver selvledelse ikke mindre ledelse, men opmærksomhed på at
skabe klare mål og rammer. Formålet med kurset er at give grundlæggende forståelse for, hvad selvledelse er og perspektiver på, hvordan du som leder kan lede
dine selvledende medarbejdere.
Udbytte
Bliv inspireret til, hvordan du motiverer selvledende medarbejderes uudnyttede
potentiale til at skabe øget effekt og resultater. Efter kurset ved du hvorfor:
Ledelse af selvledende medarbejdere fører til bedre resultater.
• Der er sammenhæng mellem selvledelse og motivation.
• Egne og medarbejdernes uudnyttede ressourcer med fordel kan sættes i fokus.
• Selvledelse rummer både muligheder og faldgruber.
• Organisering af arbejdet kan fremme eller hæmme selvledelse.
Indhold
• Introduktion til selvledelse.
• Organisatorisk læring og motivation.
• Kulturforståelse og værdier.
• Ledelsesformer og lederen som coach.
Kursets form
Vi vil lade de nyeste teorier på området inspirere og udfordre din ledelsespraksis.
Formen er korte oplæg, dialog og aktiviteter, der kædes til deltagernes hverdag
og udfordringer.
Målgruppe
Ledere på alle niveauer.
Underviser
Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, HR & Ledelse, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Ledelse af selvledende medarbejdere”.
18.-20. marts 2015
S 14
Rekruttering og ansættelse
København
• Onsdag den 25. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
Undgå de juridiske faldgruber når du annoncerer efter en ny medarbejder, holder
jobsamtale, indhenter referencer eller udarbejder kontrakter: Hvad skal du huske? Hvad må du ikke?
Fejl ved rekruttering og ansættelse koster ofte virksomheder dyrt, hvorfor en
dags investering i gennemgangen fra A-Z er godt givet ud.
Vi gennemgår hele forløbet fra udarbejdelse af stillingsopslag, udvælgelse af de
rette kandidater, indhentning af personoplysninger, ansættelsessamtalen, afslag
og udarbejdelse af ansættelseskontrakten. Med en praktisk indgangsvinkel og
eksempler fra virksomhedernes hverdag og retspraksis fortæller vi blandt andet
om, hvordan du hele vejen gennem processen undgår ulovlig forskelsbehandling
på grund af for eksempel alder, religion, national og etnisk oprindelse m.m. Vi taler om alt, lige fra alderskrav, sprogkrav, unge under 18 år, gravide jobansøgere,
ligeløn og til meget mere. Desuden fortæller vi om, hvilke oplysninger du må indhente om ansøgeren, herunder referencetagning og søgning på de sociale medier,
googling osv. Dagen slutter med at sætte fokus på, hvordan du udarbejder en god
og ikke mindst lovlig kontrakt. Her gennemgår vi selvfølgelig lovens minimumskrav til kontraktens indhold. Men vi ser også på, hvad kontrakten i øvrigt kan
indeholde, for eksempel:
• Kunde- og konkurrenceklausuler.
• 120-dages reglen.
• Prøvetid.
• Tvungen pensionsalder.
• Lovlige aftaler om ferie, for eksempel kortere varslingsregler.
• Forholdet mellem kontrakten, personalehåndbogen og overenskomsten.
• Særlige kontrakttyper, herunder deltid, tidsbegrænset ansættelse og midlertidig ansættelse.
I løbet af dagen vil vi løbende drøfte deltagernes erfaringer samt konkrete problemstillinger.
Undervisere
• Jeanet Pilmark, juridisk konsulent.
• Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Rekruttering og ansættelse”.
Hvor tit går du død, på mærkning af kød
Kolding
• Onsdag den 22. april 2015, kl. 9.00-12.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 10. april 2015.
Kom til seminar og workshop og hør, hvad du skal gøre for at overholde de særlige regler for mærkning af forskellige typer af kød. Hør eksperterne om regler,
forventninger og foreløbige erfaringer.
Eksperter fra Fødevarestyrelsen vil på seminaret gennemgå reglerne for mærkning af kød samt præsentere forventninger og foreløbige erfaringer fra kontrollen. Fødevarestyrelsen vil desuden gennemgå fortolkninger og EU-retlige regler
for oprindelsesmærkning af oksekød og kød fra svin, får, ged og fjerkræ, samt
hvad de i praksis stiller af krav for både leverandører og detailhandlen.
Program
• Mærkning af kød - hvordan er reglerne, og hvordan fortolkes de af Fødevarestyrelsen?
v/Stinne von Seelen Havn, levnedsmiddelkandidat i kontor for Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen.
• Kontrol af mærkning af kød - forventninger og erfaringer fra kontrollen.
v/Lene Larsen, tilsynsførende Sjælland og Fyn, Fødevarestyrelsen.
• Dialog/Workshop - ta’ konkrete eksempler på mærkninger med og drøft
spørgsmål og muligheder i grupper, hvor I kan udveksle erfaringer, og hvor
Stinne Havn og Lene Larsen deltager i dialogen og hjælper konkret på vej.
gratis for alle
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/
kurser-og-events, find: ”Hvor tit går du død, på mærkning af kød”.
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
DANSK ERHVERV
medlemsrabatter
18.-20. marts 2015
Orlov og fravær i forbindelse med graviditet og barsel
Kolding
gratismer af
edlem verv
• Onsdag den 29. april 2015, kl. 9.30-12.30.
m
r
fo
erh
dansk
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 15. april 2015.
København
• Onsdag den 6. maj 2015, kl. 9-12.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 29. april 2015.
Reglerne om orlov og andet fravær i forbindelse med graviditet er komplicerede
og giver anledning til mange administrative overvejelser for arbejdsgiverne.
På kurset vil vi gennemgå reglerne og belyse nogle af de oftest forekommende
problemstillinger, som arbejdsgivere møder i dagligdagen. Desuden vil vi komme
med gode råd til, hvordan man bedst muligt holder styr på processen og undgår
problemer. Nogle af de spørgsmål, som vi vil komme ind på, er blandt andet:
• Ret til fravær og betaling?
• Hvordan kan orloven afholdes og herunder fordeles mellem far og mor?
• Hvornår og hvordan kan man udskyde eller forlænge orloven?
• Hvad sker der, hvis far eller mor bliver syg under orloven?
• Hvornår skal de forskellige orlovsperioder varsles?
• Hvad med ferie?
• Hvornår har adoptanter ret til orlov?
• Regler om medmødres ret til orlov.
• Har medarbejderen ret til ændrede arbejdstider efter orloven?
Underviser
Jesper Østergaard Hansen, advokat, Dansk Erhverv.
TJEN PENGE PÅ
DIT MEDLEMSKAB
Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag.
TDC
Få fordelagtige rabatter på mobil,
fastnet og bredbåndsabonnementer.
TED ALERT
Få relevante offentlige EU-udbud
tilsendt hurtigt og billigt.
COMET CONSULAR SERVICES
Visum, legaliseringer og
oversættelser.
JOBZONEN
Få kompetente medarbejdere og spar
20 % på Jobzonens produkter.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Orlov og fravær i forbindelse med graviditet og barsel”.
WIA ERHVERV
Få forsikring med lave præmier
og bred dækning.
Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse
BISNODE
Få minimeret dine tab, og find
lønsomme kunder til medlemspris.
Aarhus
• Torsdag den 9. april 2015, kl. 15.30-18.30.
• Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. marts 2015.
Mange virksomheder har et stort potentiale, som kan realiseres med en aktiv bestyrelse, der giver ejerlederen og den daglige ledelse værdifuld sparring.
Dansk Erhverv, ASNET Board, RSM plus og Spar Nord inviterer til business brief
for ejerledere, direktører, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer fra mindre og
mellemstore virksomheder. Kom og få konkret inspiration til, hvordan en aktiv
bestyrelse kan bidrage til at skabe mere vækst og bedre bundlinje.
Har du ambitioner om vækst og forøget værdi, vil du i løbet af et par timer få
inspiration til, hvad du kan forvente af en aktiv og rigtig sammensat bestyrelse.
Indlægsholderne vil præsentere praktiske erfaringer og konkrete eksempler på
værdien af en aktiv bestyrelse.
Program
ASNET Board
• Hvordan kan en aktiv bestyrelse øge værdien
af din virksomhed?
• Hvordan finder du den rigtige bestyrelse?
RSM plus
• Hvad skaber værdi for din virksomhed?
• Hvordan øger du værdien af din virksomhed?
Spar Nord
• Kunder med en kompetent bestyrelse står stærkest i dialogen med deres bank.
• Ledelse og bestyrelse indgår i bankens kreditvurdering og har dermed betydning for pris og vilkår.
Spørgsmål
Kan rettes til salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv
• Telefon: 33 74 61 00/22 23 63 64.
• E-mail: jjj@danskerhverv.dk
S 15
CARNET & CERTIFIKAT
Få 50 % rabat på legalisering
af eksportdokumenter.
FRONTROW BUSINESS
Erhvervsklub med rabatter og
VIP-oplevelser på koncerter, sport,
teater mv.
ØRESUNDSBRON
Få halv pris over Øresundsbron og
spar depositum på BroBizzer.
Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar, der primært går til dækning
af markedsføringsomkostninger.
Læs mere og tilmeld dig medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk
gratis
le
for al
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/
kurser-og-events, find: ”Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse”.
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål angående medlemsfordelene, så kontakt
Dansk Erhvervs konsulenter på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk
prisuddeling
18.-20. marts 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Grib depechen og vind Videnstafetten
Tiden er inde til at få virksomheder på banen, der
opfylder kriterierne for
at vinde Dansk Erhvervs
Videnstafet. Priserne i de
2 kategorier gives til innovative videnvirksomheder
med et stort fremtidigt
forretnings- og markedspotentiale, og dommerkomitéen skal have modtaget
indstillingerne senest mandag den 20. april 2015.
prisuddeling
KRITERIER FOR AT VINDE
DANSK ERHVERVS VIDENSTAFET
• Innovativ & videntung
Virksomheden skal have vist innovative kompetencer i særklasse
med evner til at udvikle nye videntunge løsninger. Den konkrete
løsning behøver ikke være markedsklar på indsendelsestidspunktet.
• Forretnings- & markedspotentiale
Virksomheden skal være konkurrencedygtig, have et væsentligt
økonomisk potentiale og stå på spring til at rykke sin økonomiske
performance markant.
• Nytænkende & disruptive
Virksomheden skal turde udfordre det eksisterende marked og
kunne tilbyde noget unikt og nytænkende.
Netop fordi danske videnvirksomheder og de innovative muligheder er så brede, uddeles Videnstafetten i 2 kategorier:
• Viden, forretningsudvikling & kreativitet.
• Teknologi, data og digitale løsninger.
Af Kristian Kongensgaard
Videnstafettens kalender
• Mandag den 20. april 2015: Deadline for tilmelding
Nomineringsskemaet, der er på 1 A4-side, downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside:
https://www.danskerhverv.dk - skriv: ”Videnstafet 2015” i søgefeltet.
• Onsdag den 13. maj 2015: Besked til de shortlistede
Når den samlede jury har afgivet point til alle de indsendte cases, shortlistes der
6 virksomheder - 3 i hver kategori.
• Torsdag den 21. maj 2015: Pitch af indstilling for juryen
De nominerede virksomheder præsenterer deres case på 20 minutter og får 20
minutters spørgsmål fra juryen.
• Onsdag den 3. juni 2015: Stafetten overrækkes
Ved et festligt og fagligt arrangement hos Dansk Erhverv i Christian IV’s gamle
Børsbygning i København giver de tidligere vindere stafetten videre.
i en vis forstand prisen på ”forventet
efterbevilling”. Lige som i et stafetløb
starter det spændende først, når man
står med depechen i hånden. Derfor
følger vi naturligvis også op på, om
det lykkes at indfri forventningerne,
når prisen skal gives videre. I modsætning til de fleste andre priser er
Videnstafetten nemlig kun til låns,”
siger markedsdirektør Søren Friis
Larsen, Dansk Erhverv.
Dansk Erhvervs Videnstafet blev sidste gang uddelt i 2013. De 2 vindere var dengang henholdsvis adfærdsdesign-virksomheden KL7 og IT-virksomheden The Eye Tribe. Vinderne ses her med blandt andre medlemmer af juryen og daværende minister Margrethe Vestager, der overrakte
priserne. (Foto: Kaj Bonne).
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Både nye og etablerede, store såvel
som små virksomheder, kan deltage i
konkurrencen om at modtage Dansk
Erhvervs Videnstafet. Det afgørende
er, om virksomheden står på spring
til at forløse et spændende potentiale.
Potentialet kan være et nyskabende
produkt, en anderledes løsning,
partnerskab, service eller intern
proces, der giver virksomheden en
komparativ fordel. Det vigtigste er
innovationshøjden, og at der er blik
for, at nytænkningen kan omsættes
forretningsmæssigt. Videnstafetten
er unik i den forstand, at det er en
fremadskuende pris:
”Vi ønsker at se fremad og inspirere
morgendagens højdespringere, snarere end at klappe de allerede succesfulde endnu mere på ryggen. Når
man nominerer sin virksomhed, skal
man derfor kunne anskueliggøre det
fremtidige potentiale, og juryen giver