1. No category

Bilag 1 Procesbeskrivelse Check ind Vi starter ud med at introducerer vi os selv med navn. Vi fortæller kort om vores mål med dagen. Deltagerne er allerede inden også kort blevet briefet af deres leder, hvem vi er, og hvorfor vi kommer. Vi gennemgår vores forventninger til dagen: Vi håber at deltagerne tager dagen seriøst, at de samarbejder, lytter til hinanden og respekterer hinandens meninger. Vi håber også at deltagerne får en hyggelig, sjov og lærerig dag sammen med os. Vi spørger om deltagerne har nogle spørgsmål eller tanker før vi går i gang? samt deres forventninger til processen. Icebreaker •
Alle stiller sig på gulvet, inkl. alle facilitator. •
En af facilitatorerne beder deltagerne at dele sig efter forskellige spørgsmål, såsom ”hvem så tv-­‐‑avisen i går, og hvem så ikke tv-­‐‑avisen i går” osv. I denne leg deltager de tre andre facilitator, så de også inddeler sig efter spørgsmålene. •
Undervejs i denne øvelse skal facilitatorerne få deltagerne i tale, i forhold til de forskellige spørgsmål. Spørgsmål til inddeling: •
Dem der har sorte underbukser på går derover, og alle andre går til den anden side •
Dem der er singler går derover, og dem med kærester eller koner går herover •
Dem der over 180 cm går derover, dem der er under går herover. •
Dem der er over 30 går derover og dem under går herover •
Dem der ser helst ser vild med dans går derover, og dem der helst ser fodbold •
Dem der har en værktøjskasse går derover, dem der ikke har går derhen 1 •
Dem der har skiftet et hjul går derover, dem der ikke har går her hen. 4D-­‐‑cyklussen Problemfasen: Introduktion: Deltagerne skal identificere de udfordringer som de ser der leder til hovedproblemet gennem billeder. Deltagerne lader sig inspirere af billederne og tænker bredt. Hvis der er årsager som de ikke finder gennem billederne, kan de skrives på en post-­‐‑it. •
Deltagerne udvælger de billeder, som de mener kan symbolisere grunde til at problemet opstår. •
Under processen vil facilitatorerne agere som sommerfugle og observere dialogen blandt deltagerne (Jf. Hermansen, Løw & Petersen). Dette gøres ved at facilitatorerne sætter sig ved deltagerne. og stiller uddybende spørgsmål. •
De kort der viser de årsager som deltagerne så til problemet tages derefter med over i drømmefasen. •
Opsamling: Deltagerne præsenterer de årsager (evt. med de tilhørende billeder) de har fundet. Hvis ingen af deltagerne siger noget eller vil starte, kan facilitatorerne der agerede som sommerfugle under processen træde til, og sige ”jeg har hørt at I snakkede om X, kan I uddybe hvad I mente med dette”. Drømmefasen: (Idegenererings-­‐‑stafet) Introduktion: Nu skal deltagerne lave en stafet hvor de skal bygge det højeste tårn af ideer på tid. I denne fase er det tilladt at drømme stort om løsningsmulighederne -­‐‑ der er ingen grænser. 2 •
Der opstilles en stafetbane. I den ene ende af “banen”/ “strækningen” på ca. 5 -­‐‑ 10 meter står deltagerne. I den anden ende af banen står én facilitator med A2 poster/ Flip-­‐‑over-­‐‑tavle, post-­‐‑its og en tusch. Derudover har facilitatoren en bunke papirkasser. •
Deltagergruppen står rundt om de billeder de identificerede som problemer i introduktionsfasen. Billederne kan symbolisere løsningsmuligheder som skal henfører deltagerenes tanker på kreative og frie løsningsforslag. De får nu få minutter til at lægge taktik og komme på de første ideer. •
Stafetten sættes i gang og deltagerne skal sende en deltager op til facilitatoren, når de får en ide til et løsningsforslag, så får de udleveret en byggeklods og løber tilbage med den. Imens personen løber tilbage skriver facilitatoren ideen på en poster og sætter den fast på flip-­‐‑over-­‐‑tavlen. Byggeklodserne bruges til at bygge et tårn der er så højt som muligt. •
Deltagerne har ti minutter til at tilegne sig byggeklodser, hvorefter de får 30 sekunder til at gøre tårnet færdigt. •
Opsamling: Efter stafetten skal deltagerne i plenum fortælle om deres ideér . Det gøres på den måde, hver især vælger nogle af de ideer fra flip-­‐‑over tavlen som de kom med, og fortæller derudfra. Design/ skæbne: Introduktion: Nu skal deltagerne forsøge at komme med realistiske løsningsforslag og efterfølgende forsøge at lave konkrete handleplaner for løsningerne. Deltagerne bliver gjort opmærksom på at løsningsforslagene gerne må have et positivt sigte. •
Deltagerne får deres flip-­‐‑overs med deres ideer ud på bordet. 3 •
De skal nu udvælge 1-­‐‑3 løsninger, som de mener er realistiske ift. at løse problemet. Løsningen kan tages direkte fra idegenererings stafetten eller sammensættes af flere ideer. •
Spørgsmålet går på ”Hvordan kunne vi rent faktisk gøre det her?” •
Der ligger et papir ved dem, hvorpå de kan nedskrive deres løsningsforslag, hvis de har brug for at skrive dem ned. •
I løbet af denne proces sætter facilitatorerne sig blandt deltagerne (Jf. sommerfugleteorien) og opsnapper de ideer som deltagerne kommer på, således at facilitatorerne kan fremme snakken under evalueringen ved at sige ”Jeg hørte jer snakke om X, kan I uddybe hvad I mente med dette?”. •
Opsamling: Vi opsamler på deltagernes løsninger ved at spørge ud i forum om hvad de er kommet på. Hvis der ikke er nogen der melder sig, nævner vi de ideer vi har været rundt og høre dem snakke om, for at sætte gang i snakken. Check ud •
Facilitatorer afrunder processen. Vi fortæller at vi vil tager løsningsforslagene med til ledelsen, så deltagerne ikke tænker at alle deres ideer bliver smidt ud. •
•
Evaluering: Der stilles spørgsmål til deltagernes oplevelse af dagen. o
Hvordan har I oplevet dagen? o
Er der noget I vil tage med jer fra i dag? Facilitatorer takker for godt samarbejde og dagen. 4 Bilag 2 Interview med Jens Buch entrepriseleder i City Renovation A/S J: Jens Buch S: Sarah Dalskov P: Pernille Rügge J: Vi gør det på den måde at når der er distrikt der bliver ledigt eller en rute der bliver ledigt så slår vi det op ude på tavlen, så har de tre uger til at søge og så er det den med den højeste anciennitet som får jobbet. Men det jo ikke altid så den rigtige person, der burde have været der og det er frygteligt frustrerende S: Så det kan godt være at det er to helt nye der kommer til at skulle styre et distrikt selv? J: Det ville aldrig nogensinde komme til at ske, da det er anciennitets bestemt, så det den med den høje anciennitets der får jobbet. Altså hvis du skal have et tidligt morgendistrikt, så skal du nok have været her i 10-­‐‑12 år, for at overhovedet at komme i betragtning. S: og det fordi det er prestige at have dem? J: ja og det mest eftertragtet, fordi det er det der går hurtigst og det er der hvor du er først hjemme. Det går skraldemanden meget op i. Det er akkord arbejde jo. Så deres største interesse er så tidligt ud så muligt og hurtigt hjem, S: har de andre jobs de skal hjem til? 5 J: ja nogle de skal. Jens spørg ind til vores kommunikationsplan J: I skriver om sådan nogle barriere der er når man kommunikere. Der hvor der er en decideret interessekonflikt det er der med at spare brændstof, samtidig med man gerne vil tidligt hjem på akkord, det tager lidt længere tid og derfor kan motivationen for at gøre de her ting, den er meget lille, fordi vi skal bare hjem så hurtigt så muligt. Det faktisk et krav fra kommunen at man skal reducere Co2 udslippet, og det kommer jo når du kører af sted i bilerne, og det kan reduceres ved at bruge mindre brændstof. Derfor er der også en ønske om at få dem til det. De har jo mange start og stop hele tiden, og i og med de har travlt så man nærmest løber rundt derude, så er man oppe i sådan et højt gear når man gør det hele tiden. Så sætter man sig ind i bilen og så træder man speederen helt i bund og så køre man 20 meter frem og så hugger man bremsen i, og det på den måde man for et ekstraordinært stort C02 udslip P: Har i gjort noget, for ligesom at få det her i tale overfor dem? J: Ork ja. De har været involveret i møder, og kommunen har været herude og fortalt dem hvorfor det er vigtigt for dem. Brændstof koster også mange penge i øvrigt. Det primære er at København har en plan og skal være Co2 neutral i 2020 og der gør man forskellige tiltag, og man vil gerne have reduceret Co2 udslippet. Der hvor kommunen har entrepriser og nogle der gør det for dem, så det gælder også deres underleverandører. Så de har været ude og fortælle om det, vi har haft en neutral person udefra som er kørekøndig, der har undervist dem i hvordan man kan køre, og lavet målinger, og det ene og det andet og fået feedback 6 S: Hvad sagde de så til det? Hvordan var stemningen efter det? J: Noget af det kan de godt se, men det går hurtigt i glemmebogen, fordi der ligger hele tiden den der. Man har jo forskellige værdier, og for dem er en meget stor værdi at komme så tidligt hjem som muligt. Nogle a dem kan deres ruter så meget uden ad, at det ærgre dem hvis ikke de kommer op præcis til det grønne lys, det er vigtigt. De ved når de har haft nye folk med ude, som ikke kender ruten, så kan de sidde og sige vi er allerede 4 minutter bagud. Selvom man har så kort en arbejdstid. Der ligger i akkordarbejdet, der ligger der en modvirkende interesse i forhold til at skal reducere co2udspillet, så man måske skulle tage med i sine betragtninger. S: Og det simpelthen bare tradition ligesom med alt det her hierarki? J: Ja det vigtigt det går hurtigt. Det er den største værdi for dem. for langt de fleste af dem. I Har skrevet det meget enkeltmands arbejde, men det er altså to mands grupper primært de køre i. S: men som selv på sin vis er valgt, af dem? Altså at de selv konstruere de her grupper? J:Ja. Hvad så hvis en af dem er på ferie, kommer der så en afløser udfra? J: Det er en der er ansat her. Der er så en gruppe afløsere. Man har mange distrikter men har men feks. 6 distrikter, så har man 1 fast afløser som kommer ind 7 på holdet og han kender tildels deres ruter. Han kan jo også have ferie eller være syg, og så er der ligesom nogle andre der træder ind. Har du så en fornemmelse af hvordan den chauffør der normalt også køre med at der kommer en ny ind? Er det så en dårlig dag eller ? J: nah altså, hvis bare de retter sig efter hvad han siger og det er nogle der kan arbejde selvstændigt. Vi høre det hvis de ikke kan finde ud af det. S: Hvordan arbejde selvstændigt? J: Altså det er når du køre, sådan så du selv ligesom kan se frem og ikke hele tiden skal fortælle ham nu skal du går derhen . Når du køre ned af en villavej kan du godt fornemme, at nu skal jeg gå hen og hente de her beholdere der står her f.eks. De kalder det også at se fremad, det kan godt være ham som ikke køre bilen går foran og så kan han måske nå at stille beholderen nu til han kommer. Det kan være en måde at optimere det på, så de gør det hurtigt. S: Så de ligger små slagplaner derude? J: Jaa det kan man sige. De faste det kan jo ligesom, de ved når den ene går til højre skal den anden gå til venstre . De kan deres ruter helt utroligt meget. S: så det er på rutinen? J: Ja P: Du snakkede om det her med de ikke vil sladre om hinanden, men hvis der er et problem internt mellem to der køre sammen, får i det så ikke afvide? 8 J: Ikke altid, men hvis det er, så tager vi dem ind. Det er ikke så lang tid siden der var der en der ringende at nu gad han fandme ikke sin makker mere – og de er faktisk brødre. Der var ikke nogle anden udvej, nu var det slut. Så siger jeg aaah nu lige inden vi træffer beslutningen skal vi så ikke lige prøve at snakke om det. Så kommer i lige ind når i kommer hjem. Jeg sidder så og venter på dem, og så gik de. Så fanger jeg den ene af dem og siger ”hov havde vi ikke lige en aftale” ej men du havde de lige fået snakket ud om det i bilen. Men jeg ved jo godt det ikke er løst på den måde. Så jeg fik fat i ham og vi fik snakket tingene igennem. Men de ville så komme tilbage hvis det opstod igen, men sådan er det ofte. Men de er også meget tæt sammen. Der opstår selvfølgelig nogle gnidninger ind i mellem, men de ved også godt de nød til at skal acceptere hinandens særheder ind imellem for ellers fungere det bare ikke. P: Men så vidt muligt får de selv lov til at løse det? J: Ja hvis ikke de kommer til os, og det gør de så ind i mellem S: De problemer de så kommer til jer med er de af en bestemt form, er det de samme typer problemer? J: Det kan eks. være imellem to teams, eller om man laver lige meget, det går de op i, om man har nøjagtigt ligemeget at lave. Det næsten en form for millimeter demokrati. Eller også er det om hvordan man skal løse de problemer der er. Det kan også være den ene prioritere s højt at det skal gå hurtigt at kvaliteten ikke bliver iorden, det kan irritere den anden. S: Når de bliver sat sammen i hold, holder i så på nogle måde nogle forudgående 9 samtaler før de gør det J: Nej, ofte selvom de har søgt det (rute/distrikt) så ved de jo godt, de har talt sammen om hvem der søger osv. og hvem de rigtig gerne vil have. Så det taler de om selvom deres ansøgning bliver lagt ud postkassen. Så de meget godt orienteres, detholder selv øje med det – når ham der han har været der lang tid. Nogle søger det også bare for at vise flaget. P: hvad hvis der kommer en udefra? En helt ny, der ligger ansøgningen hos jer og i vælger at ansætte ham, hvad så når han skal? J: han starter altid som afløser, det gør de alle sammen. Alleafløsernee er de nyeste. Så har vi også nogle afløsere der har været her rigtig lang tid, men det fordi de venter på at lige præcis det distrikt der bliver ledigt. Når det så kommer så søger jeg det, fordi ham den makker kan jeg rigtig godt med. Der er også nogle der har det bedre som afløsere, end at skal kører sammen to og to hele tiden. P: er det så fast når man er afløser? Eller er ens arbejde sporadisk? J: der er to grupper af afløsere. Der er dem som er fast, der er der 100 procent og så er der dem som vi ringer til når der er behov. De bliver så kastet ind hvor det nu er. Så ringer vi så, så ved vi de dagen i forvejen og siger der er tur til dig i morgen. Ellers opstår det at der er en der ringer om morgen klokken 05.00 og siger jeg er syg. Så ringer vi så og siger kan du komme på arbejde. Så Står han her i løbet af et øjeblik. S: Jeg tænkte på du sagde det her med at de udmærket er klar over dem der søger 10 og hvordna, for det har de snakket om. Har du en fornemmelse om hvor de snakker eller aftaler og planlægger det her henne? J: det jo op til den enkelte om han vil søge, men så snakker de jo om hvem der har søgt det. Så kan der være en der siger jeg har søgt, og så kan der være en der siger det kan du godt glemme, fordi det har jeg også gjort og jeg har lavere løn nr. end dig, hvilket betyder jeg har bedre ancienittet end dig. Så på den måde går snakken. P: Når de sidder om morgenen ude i kantinen? J: Ja P: Den der personaleforening de har er det så også den med højest ancienittet der står for den? J: nej man bliver valgt ind i den. Der er en årlig general forsamling hvor man kan stille op, og så bliver man valgt ind i den. Der er ikke ret mange der dukker op til det her. Tillidsmanden sidder der, så sidder jeg der, så sidder en næstformand og en kassere og sådan. Når vi holder general forsamling kan vi sagtens være her, vi behøver ikke leje lokaler. P: når du siger i har et meget højt brændstofforbrug, er det nogt du kan prøve at sætte tal på så vi måske kan forstå det? J: Ja altså, gennemsnittet køre omkrig 1,4 -­‐‑1,5 km pr liter på sådan en stor lastbil, og der ligger noget et potentiale i det på omkring en 20 procent som man kan reducere det med. Men det er så højt fordi det hele tiden er start og stop. Og det 11 der sidder bag på bilen sluger også en del brændstof, det der vipper beholderne op og ned igen. Det skal også være i gang hele tiden. Det kan man ikke reducere så meget på, men kørselsadfærden kan præge. Men hvis nu det havde været en langtidchauffør som kan prøve at ramme nogle grønne bølger i trafikken, så kunne du måske sparer endnu mere. Men i og med du har det her, det kan du ikke undgå. Det er faktisk sådan at når du træder speederen heelt i bund på sådan en bil så kører den faktisk ikke stærkere, den får ikke mere acceleration pga. af det, det er et andet punkt hvor motoreren omdrejning til sidst ….. Andet info: Vi blev vist rundt. Lederne sidder i midten af et rum, hvor der er en skranke og nogle borde og kaffe maskine. Medarbejderne sidder og drikker kaffe der i rummet. Her snakker lederne med dem, og medarbejderne tager fat i den leder som de føler sig tættest på, hvis de har lyst til at snakke privat. Inde i rummet med deres arbejdstasker (der er en pr. vogn), hænger der et dueslag. Der er ét dueslag pr. vogn = 2 mænd om én. Her kommer der eventuelle klager hvis de har glemt at tømme noget, eller ros, eller andre meddelelser. På denne væg hænger en masser af rosende breve fra kommunen eller borgere -­‐‑ meget opbakkende. Der er stolthed i at få ros, de går også ind og viser Jens brevet, når de har fået ros. På den anden side af vægge hænger der billeder fra sjove oplevelser når de er på ruten. Det ser hyggeligt ud, men man kan også se at det lidt er nogle hårde typer der arbejder der. De har et bordfodboldbord, som personaleforeningen har købt med fonde fra ledelsen. Nogle gange bruger de det. Der er en massage stol -­‐‑ den bruger de ikke rigtig. (og en vægt?)... Det virker på Jens som om det er nogle rigtig fine fyrer, men som har en meget maskulin tone. Der kom en medarbejder ind, som gerne vil være med i processen, som blev 12 ved med at sige at han havde jo ikke så mange brikker at rykke rundt med, men en meget frisk og åben person. Faktuelle oplysninger: Hvordan er kønsfordelingen på arbejdspladsen? Ud af de 78 medarbejdere der arbejder på City Renovation er én kvinde, og det er Susanne som sidder i ledelsessekretariatet. Alle renovationsmedarbejdere er mænd. Hvorfor tror du at fordelingen ser sådan ud? De har haft kvinder ude i praktikordninger -­‐‑ det gik ikke. Det er en meget maskulin, traditionsbundet kultur. Hvad er den gennemsnitlige uddannelsesbaggrund? 1/4 er ufaglærte. De resterende af vores medarbejdere har en form for svendeprøve bag sig. Det er mest svendebreve inden for andre fag, ofte håndværkere, hvor de har så har rykket hen til renovationsbranchen, da der er store fordele ift. arbejdstid kontra løn (høje lønninger ift. en 4 timers arbejdsdag). Der er nu kommet muligheden for at få et svendebrev inden for renovation, hvor man har ekstra kurser i fx logistik, hvilket nogle få har. Der er dog også enkelte der har en akademisk uddannelse bag sig, men som ligeledes har set fordelen i den høje løn i forhold til arbejdstimerne. Hvordan er aldersspredningen ca.? Vores aldersspredning ligger fra 21-­‐‑64 år. Det kan skabe udfordringer i den forstand at det er et meget traditionsbundet fag, og jo længere tid du har været her jo højere anciennitet har du og jo højere oppe i hierarkiet er man. De unge der lige er startet på arbejdspladsen er derfor nederst i hierarkiet, og må bare indfinde sig under de ældres regler og måder at gøre ting på. De unge indfinder sig overraskende hurtigt i kulturen. 13 Hvordan ville du kort beskrive tonen på arbejdspladsen? (Både mellem medarbejderne, men også mellem ledere og medarbejdere) Mellem ledere og medarbejdere: Tonen er meget afslappet og uformel. Kontoret er placeret midt i “mødecentralen” / Check in, hvor renovationsmedarbejderne sidder og drikker kaffe og henter deres tasker som de skal have med på turen. Jens sørger altid for at dørene er åbne eksempelvis, de kan altid komme ind og snakke. Susanne som er den eneste kvinde her, anses også lidt for at være deres mor, som de kan komme til hvis de har brug for en snak. “Det er gennem den uformelle daglige snak med medarbejderne, at vi holder øje med hvad der sker mellem medarbejderne. Om der er nogle som er uvenner ude på ruten eller om der er nogle problemer vi skal være opmærksomme på”. Der er dog en hvis respekt for Jens, som leder, når medarbejderne kommer ind på hans kontor. “Som sagt er det et meget traditionsbundet fag, og mændene har en meget kraft hierarkisk forståelse. Det betyder også at når de kommer ind på mit kontor, så omtaler de mig som Chefen og tonen er lidt anderledes. Hvilket egentligt er fjollet, når jeg til dagligt sidder ude blandt dem om snakker uformelt” (Jens sidder normalt i det åbne kontor, men har også et lukket kontor, hvor medarbejderne kan komme ind hvis de skal snakke privat eller Jens har en opfordring til dem). Mellem medarbejderne: Tonen er meget (!) uformel. Jens nævner at vi ikke skal være sarte, når vi skal udfører processen, ift. mændenes kommentarer på os, som kvinder. Tonen kan dog også være meget hård når der er konflikter, og “man skal ikke tage en andens plads om kaffebordet, for så vanker der altså ved kasse 1”. Tonen er også afhængig af hvilke grupperinger/ medarbejdere der snakker sammen. Fx har gruppen som har samme område (fx Dagrenovation), ofte mere tilfælles og mere løs stemningen i mellem, end grupperne i mellem. Hvis en medarbejder anses for værende sløv eller doven, kan de andre medarbejdere godt finde på at udstøde medarbejderen fra gruppen. Derudover er det sket at medarbejdere at blevet sat af lastvognen når de er på ruten, for at få besked om at tage bussen hjem, hvis den anden medarbejder er træt af vedkommende. Tonen er altså ret konsekvent/ kontant. Ofte afgøres konflikter i omklædningsrummet, hvor de kan stå og 14 spille mænd og hidse sig op -­‐‑ men så er det også hurtigt glemt igen. Dog er det igen dem med høj ancienitet der markerer kraftigt overfor de yngre, det er dem der har legitimitet til at være grove og beslutte hvad der er god arbejdsmoral og hvad der er dovenskab. Kan du kort forklare hvordan en arbejdsdag ser ud for renovationsmedarbejderne? • Hvor meget af arbejdstiden arbejder de alene? De arbejder primært altid i makkerpar, 2 og 2. • Hvor meget af arbejdstiden arbejder de sammen med andre? Hele turen • Er arbejdet fysisk krævende? Hvordan? De løfter faktisk ikke særlig meget, det meste af det de kører med er på hjul, eller skal trækkes. • Hvor mange timer arbejder renovationsarbejderne pr. dag? Mellem ca 3-­‐‑4 timer i gennemsnit kan de klare deres arbejdsdag på. De arbejder mest mandag, tirsdag, onsdag og torsdag så de har mulighed for at gå tidligt hjem fredag. Aktørerne Hvordan ville du beskrive kommunikationen i virksomheden? Problemet med dialogen mellem os ledere og medarbejderne er at vi rigtig gerne vil i dialog med medarbejderne, men eksempelvis hvis vi indkalder til møder ud over deres arbejdstid, så handler det om penge, ikke særlig meget gøres frivilligt fra deres side. Så derfor bliver dialogen ikke altid konstruktiv og en envejskommunikation. 15 ·∙ Er kommunikationen opdelt mellem grupper (fx lederne snakker internt og medarbejderne snakker internt, hvor der er en mellemmand der formidler ledernes visioner til medarbejderne) Medarbejderne er meget opdelt i grupper. Dette er både ift ledelsen og hinanden. Den enkelte medarbejder kan godt have en samtale med en af lederne, men når medarbejderne er samlet, så er det makkerparrerne der holder sammen “mod” ledelsen -­‐‑ og de andre. De par der kører sammen, har sammen afgjort hvad de skal mene om ting, og det støtter de hinanden I til møder/ i andre forsamlinger. De kan selfølgelig være nok så uenige intern, men ud af til er de én enhed. Derudover er medarbejderne opdelt efter ancienitet. Dem der er kommet med fra R89 delegationen er højest i hierarkiet. De råber højest, og er dem der sidder på de gode ruter. Hvem der får ruterne er afgjort at ancienitet. Derudover er de forskellige områder som de beskæftiger sig med, også med til at dele dem. Der er dagrenovationsholdet, pap-­‐‑holdet, elektronik-­‐‑holdet osv. De forskellige hold er med til at skabe barrierere i kommunikationen mellem dem. Kommunikationen foregår dog i det daglige flydende og uformelt fra ledelsesniveau til medarbejderniveau. Er der interne hierarkier mellem medarbejder – er der grupperinger der afgør hvem der snakker med hvem? De hold som møder ind klokken 05:00 som har morgenvagten, de har en højere ancinitet end andre blandt medarbejderne internt. De ruter er eftertragtet fordi man har tidligt fri, og derfor er hurtigt hjemme igen, hvilket er en meget stort værdi hos vores medarbejdere. Tidligt fri og hurtigt færdigt tillægger vores medarbejdere stor værdi. Gud forbyde hvis man også kommer til at sætte sig på den forkerte stol nede i kantinen. 16 “Det jo op til den enkelte om han vil søge, men så snakker de jo om hvem der har søgt det. Så kan der være en der siger jeg har søgt, og så kan der være en der siger “det kan du godt glemme, fordi det har jeg også gjort og jeg har lavere løn nr. end dig, hvilket betyder jeg har bedre ancienittet end dig. Så på den måde går snakken”. (13:17) Når ledelsen foretager nye initiativer, hvordan bliver de implementeret hos medarbejderne/ hvem er en del af implementeringsprocessen? Vi har en opslagstavle her i check-­‐‑in rummet, hvor nye tiltag og regler kommer op. Derudover, hvis der er ændringer i køreplaner eller lign. så kommer det med ud i deres køretasker -­‐‑ det er her chaufførrens eget ansvar at tjekke de nye informationer om ruten. Det kan være et problem at få oplyst om nye tiltag, fordi medarbejderne er så traditionsbundne og har selv en forståelse af hvordan ting skal fungere, så de ikke lytter på nye tiltag -­‐‑ hvis ikke de synes det involverer dem. Beslutningerne kommer fra ledelsen, og de er oftest ikke til diskussion, derudover kan der også være lovmæssigheder involveret som gør at visse belsutninger ikke er til diskussion. Til tider sker det dog at vi opdager at nogle medarbejder bøjgrader de belsutninger der er taget eksempelvis er der vedtaget en lov fra KK om hvor hurtigt maskinen må vippe beholderen med skrald frem og tilbage. Dette kan den enkelte medarbejder dog selv gå ind og justere på manuelt og det gør nogle af dem også for at komme igennem sin rute hurtigere og der ved tidligere hjem. De bliver dog irettesat og bedt om at ændre det efter lovgivningen, men vi ved jo også godt om en uge har de ændret det igen. Der er dog store dele af det praktiske arbejde som de selv kan planlægge ift. ruterne og hvordan de vil korrigerer arbejdet i det praktisk. ·∙ Er der direkte kommunikation fra ledelsen til medarbejderne? 17 Vi afholder nogle stormøder, men det er kun hvert halve år ca. De store møder fungerer kun som ren envejs-­‐‑kommunikation, når der er noget info vi skal ud med. Oftere holder vi dog møder med enkelte grupper hvor vi reflekterer over arbejdet og om der er ting vi skal snakke om/ ændre. Det er nemmere at få alle til at deltage på disse mindre møder -­‐‑ det er nemmere for mig at sige “Så Dan, nu er din tid brugt” og så gå hen til en af de yngre eller mere stille og spørge dem hvordan de har det. Man kan dog godt mærke at de yngre retter sig efter de ældre under møderne ift. det de siger. ·∙ Kan medarbejderne selv påvirke nye tiltag og implementeringer? Vi har en personale forening som tillidsmanden i City Renovation, jeg selv og udvalgte medarbejdere er en del af. Derigennem er det også muligt for dem selv at have indflydelse, men dette vælger de umiddelbart ikke at benytte sig af. “ nej man bliver valgt ind i den. Der er en årlig general forsamling hvor man kan stille op, og så bliver man valgt ind i den. Der er ikke ret mange der dukker op til det her.” Kontekst Holder I regelmæssige møder for både medarbejdere og ledere? (evt. ugentlige opsamlingsmøder hvor information deles til hele virksomheden) Få stormøder (envejs-­‐‑kommunikation). Flere mindre møder med enkelte grupper (dialog). Hvor ville du sige at den daglige kommunikation mellem medarbejderne sker? (Ved frokost i kantinen, med makkeren i renovationsvognen eller andre steder) 18 Ude i vognene, mellem makkerparrerne. Vi har også en fast gruppe som møder ind om morgenen og drikker morgenkaffe sammen ude i kantinen. Det er dog kun en fast gruppe. Ellers så når morgenvagterne får fri og eftermiddagsholdet kommer ind (kl 9), så snakker de også sammen der om der er noget i vejen med vognen eller hvad der er sket osv. Der kommunikeres aldrig på mail. Mange af makkerparrerne mødes også privat. Det er nærmest som med en kammerat i krig. De har et meget stærkt bånd sammen og deler jo en hverdag sammen. Hvor kommunikerer ledelsen til hinanden i det daglige? (Sidder de ved siden af hinanden/ face-­‐‑to-­‐‑face?) Vi sidder i en cirkel, midt i check in rummet, hvor medarbejderne kommer ind i løbet af dagen. Vi snakker når vi sidder dér, men også over telefon (oftest) og få gange på mail. Hvor kommunikerer ledelsen til medarbejderne? (Interne mails, breve, fællesmøder eller lign.) Oftest møder vi jo medarbejderne når de kommer ind fra en vagt eller er på vej ud. Her er det nemmest lige at give lidt info videre. Men det er også svært, fordi mange af dem er hurtigere inde og ude end vi kan nå og fange dem. Vi har derfor både opslagstavlen og deres eget dueslag, hvor vi putter papirer med information i. Mails for medarbejderne simpelthen ikke læst, plus der er mange som er ordblinde. Fællesmøderne sker meget sjældent, men nogle gange holdes der små møder med henblik på dialog. Men oftest sker det i det daglige, når medarbejderne kommer ind eller ud. Hvis der er nogen som vi ikke har set i lang tid og ikke har nogen føling på, så kan jeg godt hive ham ind og lige tage en snak om at vi ikke ser ham, og at det føles som om der mangler lidt engagement. Processer 19 Hvordan sker den daglige, uformelle kommunikation mellem medarbejderne? (Er det oftest i mails, telefonopkald, face-­‐‑to-­‐‑face samtaler?) Den uformelle kommunikation blandt medarbejderne foregår når de møder ind om morgen og lige få sig en snak med hinanden, over kaffen. Der er ikke særlige meget kommunikation mellem makkerparrene imellem. Mange af makkerparrene er dog tætte med hinanden og ses dog også privat med hinanden. Hvordan og hvor tit sker den formelle kommunikation fra ledelsen til medarbejderne? (Er det oftest i mails, telefonopkald, face-­‐‑to-­‐‑face samtaler?) Da vi har flere der er stærkt ordblinde og en der er døv gør vi ikke brug af digital kommunikation, derudover kan vi ikke regne med de tjekker deres mail, derfor foregår alt kommunikation i telefonen eller direkte kommunikation når medarbejderne møder ind om morgenen eller når de kommer tilbage og skal aflevere deres lastbil . 20 Bilag 3 Transskription af processen i City Renovation A/S So: Sofus, D: Dan, S: Søren, O: Ove, R: René, J: Johannes Sarah og Rikke er facilitatorer Sarah præsenterer os i Checkin og fortæller om processen Problemfasen Udvælgelse af billeder Medarbejderne står op. Dan er lynhurtig til at tage de første billeder fra bordet D: Så tager jeg sgu lige en til… Og én til.. Og så kan jeg også lige tage den der… R: Det er sgu svært D: Det er ikke billedlotteri Alle: haha Sarah forklarer at de ud fra billederne skal forklare hvilke problemer de synes der har været Sarah: Jeg ved ikke.. er der nogen der bare tager den? 21 D: Lad os bare starte der (peger på den anden ende af rækken, red.) så kan vi se om jeg har dummet mig.. S: (forslag) Vi skal skynde os fordi vi gerne vil hjem. Vi har travlt. Det har noget med tid at gøre. J: Noget med at have travlt. Den der akkord der. Det skal gå stærkt -­‐‑ det handler om at vil hjem. D: Så har jeg taget for mange kan jeg se Alle: hahaha D: (Viser sit billede af en snefyldt vej): Nogle gange giver man den lidt gas, fordi man kan komme til at sidde fast, ikke? Det er halve løsninger nogle gange, når vi sender bilen til reparation. Så kommer man ud, så går bilen i stykker, så skal man køre hjem igen. Så det kan godt give lidt hovedtænkning, ikke? Det er lidt gammeldags nogle af tingene med bilerne der. Det skal fornys. Så sidder de bare fast. Sarah: Vil I helst sidde ned ved småkagerne eller stå op? S: Jeg troede vi skulle ligge der og så billederne der på bordet. Alle: Hahaha 22 Sofus vil skifte et af sine billeder ud og bytte til et nyt, Dan stopper ham. D: HEEY! Du har taget det! Drømmefasen Sarah forklarer, hvad det handler om. Alle småsnakker D: Søren kommer med ideer! S: Jeg tror, at I er kede af det, hvis jeg ikke kommer med ideer S: Lad os holde et strategimøde…HVAD KÆMPER VI FOR!? ARRRGH SEJR! Alle føjer, griner og siger ja D: Det kunne være meget godt med en uges ferie, en arbejdsuge, en uges ferie osv. S: Så kunne man holde fri i hverdagen D: Ja for eksempel. Så der ikke så mange biler på gaderne. Så kan vi komme til. 23 S: Folk kan komme med skraldet til os D: ja S: Så har vi også tid til at sidde og spise og sms. De fleste har en trailer. D: Ja det har de eller de lejer her. S: René og Sofus, I løber. Jeg tror I er gode. S: (forslag) De kommer til os i stedet for at vi kommer til dem D: Vi skal have bedre kommunikation med kommunen. O: (Peger på tårnet) Det skal blive så højt som muligt. D: Ja ja, det kan det også. Dan står og bygger tårnet af kasserne. Johannes vil bidrage, Dan skubber ham væk. Der fokuseres på tårnet D: Tre på arbejde pr. vogn og ikke noget snevejr Folk føjer 24 D: Det må sne i hverdagen. Ikke i weekenderne. S: Bedre arbejdsforhold D: Tankstationer herhjemme, så vi ikke skal ligge og køre. Rikke: Hvis der er andre der har noget må I godt komme med det D: Det er jeres ideer, I tankeoverfører dem til mig haha D: Mere tiltro til os. Så er det tit at der er en kunde der ringer ind og siger, at de ikke har fået tømt. Når vi siger vi har tømt den, så har vi tømt den. Vi snyder aldrig. J: (kigger på facilitatorerne) Må vi godt bygge den op igen, hvis den vælter Pernille: Ja S: Jeg tror I har bygget den dårligt op fra start. So: (går hen og stiller sig ved siden af tårnet) Det er cirka på højde med mig Alle: Ja haha D: er vi oppe på 1.30? 25 So: Jeg er altså 1.60 Tårnet vælter D: I finder bare på noget. Jeg bygger. J: (forslag) Hvad med nogle flere kollegaer? D: Ja ja, det er jo også det med, at vi skulle være tre på benene jo. Rikke: Der er en, der sagde noget med noget vejr So: Arbejdsforhold Rikke : I har 4 minutter Sarah: Tænk ud af boksen! D: Fri massage D: Kantineordning. Det handler om sundhed. D: (Kigger på de andre opfordrende til at de skal hjælpe) Kom! So: Fri massage. Med happy ending. 26 Alle: Haha D: I behøves ikke tage flere nu, for den vælter O: Den er nok halvanden, ikke? D: Den skal stå om 30, den skal stå om 30. D: Godt så gider vi ikke mere! D: (tæller højlydt og overdøver de andre) 1… 2...3…4...5..6..7..8...9...10..11...12...13 (osv)….. D: Skal den vælte nu?! Haha En anden medarbejder kommer ind og Dan joker og siger han skal hjælpe med at rydde op. Skæbnefasen Sarah fortæller om skæbnefasen – hvordan de skal tage 2-­‐‑3 af de vilde ideer og snakke videre om, hvordan det rent faktisk kan lykkes, og hvordan det kan ske. So: (Sofus tager som den første en ide ned fra tavlen) Der snakkes meget om sundhed og mindre sygdom, og sund mad det jo vejen frem. D: Ja! Igen har det noget med helbredet at gøre, hvis man har flere kollegaer på bilen, så vi fordeler alle de skæve træk. Så er der to mere på gaden, så samler man flere spande ved 27 hvert stop, så man stopper færre gange.(Dan snakker om en anden ide) So: Ja så mindre stop. D: Den anden øverst ide er også god. Så tag du bare en Ove, hov den skal afleveres her Ove (peger på bordet). (Ove går rundt om bordet og henter sin madpakke) Nårh han skal lige spise, der er frokost nu. Forsamlingen griner D: Hvilken ide tog du Ove? Kom! Vejret? Ja. Ole: Vi skal ikke køre når det er dårligt vejr. D: Nu tænker vi ikke lige sådan på regnvejr vel? Det er snestorm og sådan noget.. Vejene bliver fedtet og.. Undskyld det var dig Ove. O: Ja vejene bliver fedtet. Det har vi prøvet, at folk ikke skraber eller rytter fortovene. D: Ja så sidder vi fast O: Jeg har prøvet ikke at skulle tømme et villakvarter, forrige år. Hvor det var så dårligt vejr, så der tømte vi ikke i lang tid. D: Der kom vi ikke i villakvarterene, vi var bange for at sidde fast. Er der bare en lille hældning på vejen, så kommer vi ikke op og smadrer alt på vejen, fordi den slår med røven. 28 So: Man sidder fast O: Ja man sidder fast, det gør man. Sarah: Man bruger meget brændstof på at komme fri? O og D i kor: Jaaajaa! D: Ja fordi så giver man den gas, fordi man skal have skubbet sneen væk Rikke spørger Johannes om han ikke havde en ide. J: Ja jeg havde en der hedder ingen røde lys fra skraldemændene. Så vi ikke skal stoppe. Vi bruger meget diesel når vi starter igen. D: Ja så bruger man en liter diesel. J: Så har jeg en der hedder ikke noget udgangsforbud, så det kun er os på vejene. Det gør der ikke er så mange stop, det ville være fantastisk. Sarah spørger, om de har mange problemer med andre på vejene? Personbiler eksempelvis De svarer enstemmigt ja. D: Nogle gange når man er på en villavej.. (fortæller scenarier med hvor 29 personbiler/personer er til besvær for skraldemændene) O: (fortæller videre på Dans scenarier og bakker ham op) S: Ved alle de problemer vi har nævnt, der løser vi dem jo ved at have flyvende skraldebiler. Så den behøver ikke rigtig kommenteres i har jo været hele vejen rundt, så der ikke så meget der med, at man skal stoppe for meget. Sarah forsøger alligevel at køre videre på denne ide og komme med forslag, om at man kunne lave et kæmpe hul i skraldespanden, hvor der bliver ført ned til en kæmpe central i stedet. S: Det er jo allerede lavet faktisk. D: Så kommer der sådan en.. S(afbryder): Så kommer der sådan en stor bil, der suger det. So: Det må ikke blive for moderne, så mister man jo skraldebilen. J: Tankstation på p-­‐‑pladsen, så vi slipper for at køre rundt og lede efter det. (De snakker lidt videre om, at det system de har med at tanke ikke altid fungerer) Sarah: Har i en plan over de stationer er? O: Vi ved… 30 D: Man ved, hvor der ligger en 2-­‐‑3 stykker. Ellers skal vi til Roskilde, så får vi en tur ud af det. S: Jeg har taget en, der hedder bedre kommunikation med kommunen, og hvad har det så at gøre med kørsel brændstofforbrug? Men det har det med det at gøre, at mange af Jer, får en klage som ikke lige ligger den dag i kører. Så skal man ud og køre stjernekørsel, hvor vi kun skal ud i et område, hvor der er en kunde den dag. Så hvis de kan ligges bedre, så man ikke kører på tværs af hinanden. Sarah: Så det er fordi kommunen kræver at…. S:(afbryder) Ja, der SKAL tømmes dagen efter. SO: Så er der mere indflydelse på arbejdsforholdene, eksempelvis at alle beholdere skal sættes ud. Sarah spørger interesseret indtil dette D: Ja at de skal sættes ud til vejen, ligesom have og aviser. Motoren står nemlig og arbejder, imens vi er rundt og hente de forskellige beholdere. Det skal man ikke med dagrenovation. Sådan er det også med storskrald. Der er det også adskilt. Her ligger det hele i et stort rod. Er det ikke rigtigt? (kigger på Søren) S: Jo det er rigtigt. 31 S: Jeg er nødt til at sige den her men den kommer til at koste os arbejdspladser drenge, men nu snakker vi brændstoføkonomi. At skraldet det kommer til os. So: Det samme med stationer ikke? S: Lige præcis, det vil stadig kræve nogle der kan håndtere det meeen.. J: Men det vil den der med at vognene komme ud til vejen jo også S: Ja ja. Så har jeg skrevet bedre indvendig komfort i bilen. Så kan man sige hvad har det med brændstof at gøre? Ja hvis man får fyr i alle lastbiler, så har vi sat forbruget ned, så vi ikke starter ud på en kold bil. Det ved alle. D: Ja bilen banker, ruden skal dugges af, S: Man har hørt om det, det foregår ikke herude, men man har hørt om, at nogle sidder og venter til den bliver varm, men det sker ikke herude. ’ Sarah spørger Sofus ind til, hvad han mener med stationer og at skraldet kommer til dem? So: Ja lige nu skal vi ind i hver enkelt villavej, eller have og hente dem, det ville være smartere hvis det stod samlet i et skur, hvor…. 32 S: (afbryder) For at gøre det logisk, nede for enden af hver vej, eller i en gård kan det samles et sted. Så holder vi kun een gang og vi holder ikke i vejen. D: Så der den med happy ending (alle griner) So: Hvis vi kun skal arbejde i weekenden, og have fri de andre dage. D: Når det var godt Jens lige kom ind der. Men der er stadig det samme arbejde, så vi skal knokle som vi plejer. (De snakker om låsebokse, og hvordan det kan skabe problemer eller tidsspild) S: Nu kaster jeg lige den her på bordet. Jeg ved godt jeg bliver meget upopulær, men det er jeg i forvejen, så det har jeg ikke noget imod. Akkorden afskaffes. So: Puha det ikke godt. D: Det synes jeg da er godt. So: Jamen så skal firmaet køre flere biler, det koster mere brændstof S: hvorfor? So: Så skal vi køre flere hold. S: Og du er sikker på at alle ville køre som død og helvede også? 33 So: Men ja det rigtigt det ville hjælpe på brændstoffet S: Det ville helt klart hjælpe på det, at folk ikke kører som død og helvede, fordi man havde en aftale klokken 9 om morgenen. Men den er ikke populær -­‐‑ jeg ved det godt. So: Men ja det er rigtigt. S: Vi ville nok også opleve, vi kan gå på pension, når vi er 73. D: Vil du arbejde så længe? Rikke spørger indtil specielle kørselsregler for skraldemænd S: Det er jo det, vi mener med færdselsregler? D: Så vi kan køre i busbanen, nogle gange gør vi det også. (De snakker om happy ending og massage) Sarah siger til Ove, at han bare kan spise. D: Ja det gør han sku også, han tager bøtten med sig . S: Ja, hvis i vil have noget at drikke, så tager i bare noget af Oves. Sarah: Er der flere I mener, som er vigtige at have med at ideer? 34 S: Ej men der er jo også mange, der ikke er vigtige, men vi er jo ude i vilde ideer. Havde I nu sagt vi skulle komme med nogle seriøse ideer, kunne vi nok tage en del af dem væk. D: Så der den med 3 mand på bilen, og ikke fordi jeg skal have stjerne hos tillidsmanden (Søren), men storskrald eksempelvis fordi der er noget, hvor den ene ikke rigtig kan lave noget, fordi det er tomandsting der skal løftes. Hvis man så var 4, ikke fordi det skulle, men hvis det så gik stærkere så stod bilen hellere ikke og bankede 5 minutter længere, eller hvad? S: Ja det er rigtigt, for jeres vedkommende, ville der være en der kører og to der tømmer, det vil gøre, at man ikke holder i tomgang så længe. O: Så kører den hele tiden næsten. S: Lige præcis. Rikke spørger indtil sedlen med tiltro til arbejderne. So: Hvis man har tømt en beholder…. S: Det er kunderne, vi mener tror jeg. De andre: Jaa S: Kunderne skal have mere tiltro til os. Så ringer de eksempelvis hjem hertil, og siger at vi mangler noget eller har gjort sådan og sådan. Det er så en diskussion, der kan komme. 35 D: Det kan også være i småtingsafledningen, og det to løse folk der ikke kender turen, og den ene får sat en spanden tilbage 10 meter fra hvor den skulle stå men står inde på grunden, så ringer de også ind. S: Så er det så, at man kan sige igen med brændstoffet igen, hvorfor vi skal køre helt derud, når man kører i et helt andet område en dag, men vi skal ud og tjekke den, og se om den skal rykkes en meter, så kan vi tage et billede af den og dokumentere, at den står rigtigt. Det er spild af brændstof og ressourcer altså. (Dan fortæller en historie om en klage sag) S: Min spand lugter også, men hun bliver bedt om at gå i bad hver dag.. Alle de andre griner. S: Nåååå hvor langt skal vi videre med det her, jeg tænker… Jeg kender drengene rigtig godt og kan se, de er ved at være utålmodige, de keder sig og så videre D: (ironisk) Nå, der var ikke andre der kørte vores ture i dag, når vi meldte os til det her Søren? Sarah inddeler deres mange emner ind i to hovedtemaer. De skal så forsøge at sætte deres emner sammen, så de giver mening, og hvordan det så kunne være med til at løse brændstofforbruget So: Altså seriøst? 36 S: Skal vi finde en fællesnævner for dem her, eller ligesom give det en overskrift? Så behøver vi jo ikke kigge så meget på dem her, vi har jo snakket meget om dem. Vi skal bare finde en overskrift. J: Skal vi ikke starte med at finde dem, der ikke er realistiske? S: Jo er du sød at gå René? Alle griner, René siger ingenting. (De fjerner alle dem der er urealistiske) Rikke: Det må også godt være noget, der kan være realistisk i jeres virksomhed. S: Nårh så kan vi godt tage alle sammen væk. De andre griner D: Og det er seriøst. Men den her den skal vi have. Hvorfor ligger du akkord ind der? Er du ikke sikkerhedsrepræsentant? S: Jo netop derfor. Jeg har set hvordan i slider jer selv derude. D: Nej det har du ikke S: Jo, det har jeg fandeme, det skal du være den sidste til at sige det er helt sikkert. Ikke? 37 S: Jeg er spændt på at høre jeres overskrift. D: Du skal sku da være med! S: Nej for min blev jo smidt ud. Jeg ville være en mærkelige sikkerhedsrepræsentant hvis jeg synes akkorden skulle blive, ik? D: Jo jo. S: Jeg har set hvordan i knokler, i laver jo 7 timers arbejde på 3-­‐‑4 timer. D: Kan man det?? S: Ja det kan man, men det tror jeg ikke I bliver gamle af. Det ikke for at genere Jer, jeg synes jo også det dejligt at gå tidligt hjem. Men jeg kan også godt mærke, hvordan min ryg har det nogle gange. D: Nåår ja men det bare fordi din ryg er som medisterpølse. S: Ja det jo netop det, der er du jo ironman der. Sarah samler op på de ideer, de har ladet blive. Sarah: 3 mænd på vognen så i kan gøre det hurtigere så… D: (afbryder) Neeeej IKKE hurtigere, men det er mere effektivt. Jeg gik jo ind og lagde 38 vægt på det ikke var hurtigere De bliver bedt om at tage den mest realistiske af de ideer der er tilbage. S: Det med kommunen D og O følger hurtigt trop og er enige. S: Er i enige hele vejen rundt eller er det bare Dan? D: Nej nej, men jeg er jo ældst så jeg har mest erfaring. Dan spiser den sidste kage, og spørger, om der var nogle der ville have haft den. D: Nogle ting skal gå gennem kontoret men til tider er det som om, vi ikke har tiltro til, at det hele kommer til kommunen som vi siger. Vi vil jo gerne blive her, vi har det sådan rimeligt, hvis vi fik de her forhold indfriet (peger på sedlerne) men det gør vi nok ikke, for så koster det penge fra chefen. Vi er der jo bare, hvis ikke vi er der, er der bare andre der tager over. S: Det gamle sted jeg var, os der kom over derfra, der havde vi altid en eftermiddagsbil, der kom og tog sådan noget her. Det så en bil der gør det i stedet for mange. D: Ved at man havde den, ville man undgå så meget stress blandt de medarbejdere der fik de her ekstra kørsler Rikke: Ville I sætte farten ned, hvis I ikke skulle ud og hente de her ekstra ture? 39 S: Der skal du nok ikke spørge Dan, der skal du spørge os andre. J: Jeg tror ikke farten ville blive sat ned, men vi ville køre mindre. Rikke: I ville stresse mindre? S: Men nu det brændstoføkonomien vi snakker om, ikke? Fordi nogle gange bliver jeg lidt forvirret over, hvor er vi henne, fordi det er brændstof økonomien, der er overskriften her? Rikke og Sarah: Ja. D: Men når vi stresser, giver vi jo mere gas jo, ikke? S: Men igen, man kan jo ikke give den mere gas, end hvad forholdene ligger op til. Jeg tror det vil kunne ses på brændstoføkonomien. Hvis du ser hele vejen rundt, og på distrikterne hvad de har, over en uge. So: I dag har vi 8 sedler ekstra vi skal ud og hente. S: Det ligger jo ude i deres områder, men det er ikke der de kører i dag. Så derfor skal de ud og holde for rødt lys osv. D: Der er 8 beholdere så 8 gange skal de ud og starte bilen op, dvs. 8 liter diesel. S: Så ja en servicebil kaldte vi det i gamle dage. Den tager alt andet, de andre ikke gider. 40 (De snakker om hvor meget virksomheden får i bøde for manglende opsamling af skrald) S: Problemet er med det her er, at vi skal hente det, vi mangler inden klokken 8, så får firmaet ikke en bod(bøde), og det stresser dem. Og drengen har røde veje, som skal tømmes inden trafikken begynder. Der er mange stress faktorer, fordi det skal man plus noget andet. Derfor oplever man ikke altid en pæn kørsel fordi man bliver stresset. Sarah slutter af med at sige tak fordi de ville være med. Dan afslutter med at pointere, at vi skal gå ind og vise det her til chefen og sige at eliten har bestemt det her, og peger på det, der er skrevet ned. 41