Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Den 21. maj 2012 Revurdering af dispensation fra reglen om, at indsamling af forskellige affaldstyper først må påbegyndes kl. 06.00. Der meddeles hermed dispensation fra reglen om at indsamling af visse affaldstyper først må ske fra kl. 06.00. Dispensationen betyder, at afhentning af dagrenovation, papir, pap, metal- og plastemballage og haveaffald må påbegyndes kl. 05.00 på følgende gader i Skive By: · · · · · · · · · · · · Adelgade Anlægsgade Asylgade Borgergade Brogårdsgade Carl Hansens Plads Christiansgade Frederiksgade Gyden Havnevej (del af) Holstebrovej (indre) Karolinegade · · · · · · · · · · · · Møllegade Nordbanevej Nørreallé Nørregade Reberbanen Sallinggade Sallings Gård Slotsgade Smøgen Søndergade Theaterpladsen Thinggade · · · · · · · · · · Thomsensgade Thorupsgade Torvegade Torvestræde Vestergade Viborgvej (indre) Voldgade Østerbro Østergade Østertorv Bilag 1 viser en oversigt over de omfattede gader. Dispensation meddeles i henhold til § 9.9, § 10.9, § 11.9, § 13.9, § 14.9 og § 22.9 i Skive Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald. Dispensationen træder i kraft ved modtagelsen. Der er ikke fastsat en udløbsdato for dispensationen. I stedet forbeholder Skive Kommune sig retten til at revurdere eller tilbagetrække dispensationen, hvis der fremkommer nye væsentlige oplysninger, som skal indgå i vurderingen af, om der kan meddeles dispensation. Baggrund Skive Kommune har den 20. marts modtaget en ansøgning fra Skive Renovation 4-S om tilladelse til at afhente affald i Skive Midtby samt indfaldsveje fra kl. 05.00 på hverdage. Ansøgningen var vedlagt en oversigt over de gader, som der søges om tilladelse til. I henhold til Skive Kommunes Regulativ for husholdningsaffald skal afhentning af affald ske i perioden 06.00 – 18.00. Der kan fraviges fra denne Teknisk Forvaltning Natur og Miljøafdelingen Kirke Álle 1, Ramsing 7860 Spøttrup Tlf: 99 15 55 00 CVR-nr.: 29189579 www.skive.dk Reference.: 779-2012-15397 Henvendelse til: Michael Gramkow Direkte tlf. 99 15 66 43 migr@skivekommune.dk tidsperiode efter godkendelse af myndigheden på området, som er Skive Kommune. I ansøgningen begrundes ønsket med at afhentning af affald fra kl. 05.00 dels vil gå hurtigere og dels vil medføre færre trafikale gener. Skive Renovation 4-S oplyser dertil, at renovationsbilerne i de fleste tilfælde vil have forladt byen, når morgentrafikken sætter ind, hvis der kan startes kl. 05.00. Skive Kommunes bemærkninger Indledningsvis gøres opmærksom på, at Skive Renovation 4-S i forvejen har en dispensation til afhentning af dagrenovation fra kl. 05.00. Tilladelse er fra 2002, og er ikke underlagt en udløbsfrist, så den har været gældende indtil d.d. Med henvisning til det nyligt vedtagne regulativ for husholdningsaffald, som bl.a. regulerer affaldsindsamlingsperioder, har Skive Kommune valgt at lave en revurdering af dispensationen og har bedt Skive Renovation 4-S om at indsende en ny ansøgning. I forhold til den gældende dispensation er der ansøgt om tilladelse til afhentning i et mindre geografisk område end tidligere, så de omfattede område dækker den centrale del af Skive By samt indfaldsvejene Holstebrovej, Viborgvej og Søndergade. Derudover gælder ansøgningen generelt affald, hvilket omfatter kommunens henteordninger for dagrenovation, papir, pap, emballage og haveaffald. Dagrenovation afhentes året rundt, mens afhentning af de øvrige fraktioner sker 6-8 gange årligt. Afhentning af affald kan resultere i støjgener fra renovationsbiler og fra flytning og tømning af affaldsbeholdere. En dispensation, der tillader at afhentning kan starte kl. 05.00 i stedet for kl. 06.00 kan derfor betyde, at flere borgere kan blive udsat for støjgener. Skive Kommune i de seneste år modtaget meget få henvendelser vedr. støjgener fra affaldsindsamling. Samtidig er det vurderet at en evt. støjgene vil være kortvarig for den enkelte borger, og at hensynet til trafikafviklingen derfor vejer højere. Der er derfor meddelt dispensation til det ansøgte. Der gøres endvidere opmærksom på, at Skive Kommune har overvejet om dispensation skulle gælde alle små og evt. blinde gader i midtbyen, hvor der ikke nødvendigvis kan opstå trafikale problemer. Disse gader er medtaget i dispensationen, således at renovationsfolkene ikke skal køre ind og ud af byen mere end højst nødvendig. Med venlig hilsen Michael Gramkow Side 2
© Copyright 2024