Teknik & Miljø Miljø Esbjerg Kommune – Vej og Park Frodesgade 30 6700 Esbjerg Att.: Tove Urup Madsen Sendt som mail: tovma@esbjergkommune.dk Torvegade 74 . 6700 Esbjerg Dato 18. november 2014 Sagsbehandler Mikkel Dalsgård Frederiksen Telefon direkte 76 16 51 46 14/12390 Sags id Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af kanoophalingsplads i Kongeåen Du har søgt om dispensation til etablering af en kanoophalingsplads ca. 70m øst for Kongeå Sluse, på matr.nr. 61c, Jedsted By, Vilslev. Kanoophalingspladsen indgår i et større projekt vedr. etablering af en sti, samt en række andre faciliteter langs Kongåen, som Esbjerg Kommune tidligere har givet dispensation til. Figur 1 - Knaoophalingspladsens placering v. slusen Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at etablering af en kanoophalingsplads i vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Dispensationen er givet på følgende vilkår: Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 16 17 miljo@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk Teknik & Miljø Miljø 1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2. Anlægsarbejdet skal ske på en sådan måde, at varige spor i vandløbet og dets brinker undgås. 3. Der må ikke foretages nogen form for terrænændringer uden for det tilladte arbejdsområde. Når kanoophalingspladsen er anlagt, bedes du meddele dette til kommunens Natur- og Vandmiljøkontor. Begrundelse Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Ophalingspladsen udformes som en flydende platform af to meters bredde og fem meters længde. Mellem den flydende platform og vandløbets bred etableres en 1-1,5 meter bred landgang af 4-6 meters længde alt afhængigt af skråningsanlægget ved den valgte placering. Den flydende platform fastholdes af pæle som er sikkert forankret i vandløbets bund. Kommunen besigtigede arealet sammen med dig den 2. juni 2014. Formålet med besigtigelsen var at vurdere floraen og naturtilstanden på de arealer, som vil blive berørt af etableringen. Brinken hvor kanoophalingspladsen placeres var domineret af tagrør og der var ingen synlig vegetation i selve vandløbet. Der findes desuden allerede i dag en mindre kanoophalingsplads på stedet. Vegetationen på land bestod primært af høje næringskrævende stauder som tagrør, ager-tidsel og stor nælde. Kommunen vurderer på baggrund af besigtigelsen at arealet ikke indeholder egentlig engvegetation. Derfor slettes den eksisterende engregistreringen på stedet. Den eksisterende ophalingsplads blev etableret i 2007 eller 2008. Der foreligger dog ingen dispensationer til etableringen. Vandløbet er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Der er i afgørelsen lagt vægt på at der ikke findes værdifuld vegetation på stedet hvor kanoophalingspladsen placeres. Esbjerg Kommune vurderer således at der ikke vil være nogen negative effekter på vandløbet og dets funktion som levested, for dyr og planter. Kongeåstien og de tilhørende faciliteter vil give kommunens borgere og turister adgang til landskabet i Kongeådalen. Projektet åbner således for muligheder for formidling af både natur- og kulturhistorien, som knytter sig til området. -2- Teknik & Miljø Miljø Vi lægger desuden vægt på, at kanoophalingspladsen udføres i umalet træ og derfor ikke vil fremstå skæmmende i forhold til landskabet. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Der gøres opmærksom på, at vandløbet også fremover er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Fremtidige ændringer af vandløbet tilstand må derfor ikke foretages uden en ny dispensation. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Foreløbig vurdering i forhold til Natura 2000 Den nedre del af Kongeåen indgår i to større Natura 2000 ormåder: H78 – ” Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde” og F51 – ” Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb”. I den forbindelse skal der udarbejdes en vurdering af projektet i forhold til Natura 2000. Vurderingen har til formål at afdække om der er naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for det berørte habitatområde, som vil blive påvirket negativt at projektet. Hvis dette ikke uden rimelig tvivl kan udelukkes, skal der udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering af projektet. I denne sag er det dog udelukkende nødvendigt at se på konsekvenserne for arter på udpegningsgrundlaget, da der ikke findes kortlagte habitatnaturtyper inden for projektområdet i Esbjerg kommune. De vil således være nødvendigt at vurdere effekten på div. fiskearter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet H78, samt arterne grøn kølleguldsmed og odder, som begge er optaget på habitatdirektivets bilag IV og dermed beskyttet overalt hvor de lever. Både odder og grøn kølleguldsmed er observeret ved Kongeåen. Yderligere er der en række beskyttede fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F51, som også skal tages i betragtning. Fisk På udpegningsgrundlaget for habitatområdet H78 findes en række fiskearter. En stor del af disse arter er tilknyttet vandløbet. Projektet skal således vurderes i forhold til arterne, havlampret, bæklampret, flodlampret, laks og snæbel. Dyndsmerling findes ligeledes på udpegningsgrundlaget, men kendes ikke fra Kongeåen og er desuden primært knyttet til grøfter, oversvæmmede enge, mølledamme og lignende steder med svag vandgennemstrømning. Kanoophalingspladsen vil blive etableret som en flydende platform fæstet til pæle i vandløbet. Der kan således ske en lokal bortskygning af vegetationen umiddelbart under platformen. Der var dog ingen tydelige vegetation på stedet, da Esbjerg Kommune besigtigede lokaliteten i juni 2014. -3- Teknik & Miljø Miljø Det vurderes derfor at kanoophalingspladsen ikke vil medføre en nævneværdig forringelse af vandløbets kvalitet, som levested for fisk i området. Odder På udpegningsgrundlaget findes desuden odder. Denne art er allerede i dag kendt fra området og findes således også inden for projektområdet. Odderen vil i mange tilfælde blive påvirket ved opsætning af broer over vandløb. Dette skyldes at odderen vil søge at passere broer på land, frem for at svømme under dem. Dermed udsættes odderen for fare for at blive dræbt i evt. trafik ved broer. Kanoophalingspladsen vurderes dog ikke at ville begrænse odderens fri bevægelighed i og ved kongeåen. Grøn Kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed er for første gang blevet observeret i Esbjerg Kommune i juni 2014. Arten blev set nær Jedsted Mølle Dambrug ved Gredstedbro. Arten vil især være følsom overfor forringelse af vandkvaliteten i de vandløb hvori de lever. Omfattende regulering af vandløb, hårdhændet vedligeholdelse eller skygning fra træer på større vandløbsstrækninger, kan også true artens levesteder. Etablering af kanoophalingspladsen vil dog ikke medføre sådanne tiltag. Fugle Udpegningsgrundlaget for F51 indeholder flere fuglearter, hvoraf en del er blevet observeret i området omkring Kongeå-slusen. Området er kendt udbredelsesområde for 15 beskyttede fuglearter. Da slusen i dag er et rimeligt velbesøgt udflugtsmål og da der desuden allerede findes en kanophalingsplads på stedet, vurderer vi at projektet ikke vil medføre øget forstyrrelse af beskyttede fugle i området. Konklusion På denne baggrund mener vi at kunne udelukke etablering af kanoophalingspladsen vil medføre en negativ påvirkning på bestanden af beskyttede dyrearter i de Natura 2000 områder hvori kongeåens udløb indgår. Hermed ser vi heller ingen grund til at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektet. Klagebestemmelser Dispensationen efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, og -4- Teknik & Miljø Miljø - landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør fredag d. 23. december 2014, kl. 15.00. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Esbjerg Kommune, Natur & Vandmiljø, så vidt muligt elektronisk på miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. (2012 niveau). Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune, sender nævnet en opkrævning. Opkrævningen skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (http://www.nmkn.dk). Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller – i forbindelse med klage – af Natur- og Miljøklagenævnet. Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter § 65, stk. 3, jf. § 3 i naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013. Den er givet på baggrund af din ansøgning af 20. november 2013. Esbjerg Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, får du omgående besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. -5- Teknik & Miljø Miljø Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. Du skal være opmærksom på, at du ikke uden kommunens godkendelse må lave ændringer i grøfter, rørledninger eller dræn, som kan medføre opstuvning af vand uden for din ejendom. Det er endvidere ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJ-aftaler overholdes i forbindelse med projektet. Efter museumslovens § 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens § 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til undertegnede. Med venlig hilsen Mikkel Dalsgård Frederiksen Jordbrugsteknolog Bilag: Kort (1:1000) med angivelse af lokalitetens beliggenhed. -6- Teknik & Miljø Miljø -7- Teknik & Miljø Miljø Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, (dn@dn.dk). Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg Lokalafdeling, (dnesbjergsager@dn.dk). Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, (esbjerg@dof.dk). Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, (natur@dof.dk). Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, (nst@nst.dk). Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, (museum@sydvestjyskemuseer.dk). Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, (pvi@jlbr.dk). Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, (kreds@friluftsraadet.dk). Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, (sydvestjylland@friluftsraadet.dk) Dansk Botanisk Forening, v/Rasmus Fuglsang Frederiksen (rasmusfuglsangfrederiksen@gmail.com). Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, (post@sportsfiskerforbundet.dk). Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund, (lbt@sportsfiskerforbundet.dk). Cliff Vendelbo Kristensen, miljøkoordinator, Danmarks Sportsfiskerforbund, (cvkprivat@gmail.com). Dansk Fritidsfiskerforbund, v/Bruno Mûller, Knudensvej 82, 9900 Frederikshavn, (brm@frederikshavn.dk) Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalléen 38 A, 2880 Bagsværd, (dffr@roning.dk). Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Station, 2605 Brøndby, (miljo@kano-kajak.dk). Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram, (RAF@nst.dk). -8- Teknik & Miljø Miljø Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, (BLH@nst.dk). Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø, (vadehavet@danmarksnationalparker.dk) Digefoged for Marsken ved Ribe, Hans Tobiasen, Kærbølvej 33, Farup, 6760 Ribe -9-
© Copyright 2024