Side 1 af 5 Restaureringsprojekt – åbning af

Center Natur og Miljø
ANDELSFORENINGEN HIMMERLANDSBYEN
A.M.B.A.
Himmerlandsbyen 15
9520 Skørping
Hobrovej 110 | 9530 Støvring
Telefon 99 88 99 88
raadhus@rebild.dk | www.rebild.dk
Journalnr: 06.02.10-P20-3-14
Ref.: Mette Emborg
Telefon: 99887669
E-mail: cnm@rebild.dk
Dato: 10-07-2015
Restaureringsprojekt – åbning af rørlagt vandløb i Himmerlandsbyen
Rebild Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbslovens §§ 37 og 47 til åbning af et privat rørlagt vandløb i Himmerlandsbyen og etablering af rørbro ved overkørsel.
Tilladelsen gives til åbning af et rørlagt vandløb på matr. nr. 10an, Aarestrup By, Aarestrup. Se vedlagte
kortbilag. Vandløbet er et tilløb til Årestrup Bæk, som er en del af Sønderup Å vandsystemet. Sønderup Å
vandsystem har udløb i Limfjorden. Rørene fjernes ikke ved overkørsler, men bevares som rørbroer.
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
1. Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og der ikke er indkommet klager.
2. Vandløbsrestaureringen skal udføres i overensstemmelse med ansøgningen og principperne i projektforslaget offentliggjort den 8. maj 2015.
3. Det åbne vandløb skal ligge mindst 5 meter fra filteranlægget og mindst 2 meter fra den tilhørende
tank.
4. Der skal etableres et sandfang inden vejunderføringen, så røret under vejen ikke sander til. Sandfanget skal tømmes efter behov.
5. Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, jord eller tørv til nedenfor liggende vandløbsstrækninger, alternativt at eventuelle aflejringer forårsaget af anlægsarbejdet
oprenses som led i projektet inden arbejdets afslutning.
6. Alle anlægs- og driftsudgifter samt den fremtidige vedligeholdelse af det åbne private vandløb og
rørbroer påhviler bredejeren.
7. Himmerlandsbyen er ansvarlige for at søge ledningsoplysninger inden opstart.
8. Tilladelsen skal udnyttes og arbejdet være udført inden 3 år fra den dato, tilladelsen er meddelt.
9. Projektet skal færdigmeldes til Rebild Kommune, Center Natur og Miljø, der herefter kan syne arbejdet.
Side 1 af 5
Lovgrundlag
•
•
•
Vandløbslovens §§ 37 og 47(LBK nr. 1208 af 30. september 2013)
kapitel 2 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (Bek. nr. 1436 af 11.
december 2007)
Fiskerilovens § 81 (LBK nr. 568 af 21. maj 2014).
Projektbeskrivelse
Restaureringsprojektet vedrører et rørlagt vandløb, som løber fra en brønd i øst til en vejunderføring i
vest på ovennævnte matrikel (ca. 215 meter). Den indvendige diameter på røret er Ø30 cm og røret
ligger ca. 20-30 cm under jordoverfladen.
Formålet med projektet er dels at lavningen kommer til at se naturlig ud med et vandløb og dels at undgå oversvømmelser når overfladevand ved regnskyl fremover kan løbe direkte til vandløbet og samles
der.
Åbningen af rørlægningen startes ca. 10 meter fra skellet mod øst og ender ved et indløb i et større rør,
som fører under Haverslevvej. Før indløbet i røret under vejen etableres et sandfang, som skal sikre at
røret under vejen ikke sander til. Det åbne forløb kommer til at lægge i nogenlunde samme forløb og
dybde som den eksisterende rørlægning.Projektet forventes udført med maskine.
På det øverste stykke kommer det åbne vandløb til at løbe gennem en hønsegård og længere nede er der
en overkørsel, som skal bevares. Eventuelle drænrør som er koblet til det eksisterende rør, sikres frit
udløb til vandløbet.
Brinkerne langs bækken etableres med en hældning på ca. 30 grader på det øverste stykke. Længere
nede er terrænet fladere og der er mulighed for en fladere brink. Der kan lægges få spredte sten på bunden og hvis brinkerne skrider ud kan de sikres med større sten.
Begrundelse for afgørelsen
Himmerlandsbyen har søgt om at åbne en rørlagt strækning på deres matrikel. Formålet er dels at lavningen kommer til at se mere naturlig ud med et vandløb og dels at undgå oversvømmelser når overfladevand ved regnskyl fremover kan løbe direkte til vandløbet.
Vandløbet er et tilløb til Årestrup Bæk, som er en del af Sønderup Å vandsystemet. Sønderup Å vandsystem har udløb i Limfjorden.
Vandløbet er privat og det modtager vand fra markerne øst for Himmerlandsbyen. Vandløbet som åbnes
er ikke målsat i vandplanen, men nedstrøms Haverslevvej (ca. 80 meter nedstrøms projektet) er vandløbet målsat med god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5. Der er målopfyldelse jævnfør vandplanen.
Hverken vandløbet eller de tilstødende arealer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV arter udpeget i EF-habitatdirektivet i området, men der er
stor sandsynlighed for, at odderen findes i vandløbssystemet. Det vurderes, at restaureringsprojektet vil
forbedre de miljømæssige forhold i vandløbet til gavn for plante- og dyreliv.
Side 2 af 5
Restaureringsprojektet vurderes ikke at have negative afstrømningsmæssige eller afvandingsmæssige
konsekvenser. Det åbne vandløb kommer til at ligge i nogenlunde samme niveau som rørlægningen, da
det starter ved et rør og slutter ved en vejunderføring. Der bliver lavet et sandfang inden vejunderføringen, så denne ikke sander til.
Restaureringen vurderes at være i overensstemmelse med vandløbslovens formål samt retningslinjerne i
vandplanen og Kommuneplan 2013 for Rebild Kommune.
Ifølge habitatbekendtgørelsen (Bek. nr. 408 af 1. maj 2007) skal der foretages en vurdering af om restaureringen i sig selv eller i forbindelse med andre projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Restaureringen sker hverken i et fredet område eller i et Natura 2000-område. Ca. 10 km nedstrøms projektområdet findes et Natura 2000-område bestående af Habitatområdet H15, Nibe Bredning,
Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Det ansøgte, og hermed tilladte, vurderes ikke at medføre en forstyrrelse
af vandløbet (udover anlægsperioden) eller det nedstrøms beliggende Natura 2000-område. Denne vurdering bygger på, at vandløbet på sigt forbedres. Dette gælder både fysisk og afstrømningsmæssigt. Der
sker ingen negative biologisk-kemiske ændringer. Restaureringen vurderes hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, at påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Rebild Kommune har vurderet projektet jævnfør bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Kommunen har dags dato meddelt afgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet er derfor ikke VVM-pligtigt.
Et forslag til tilladelsen har været fremlagt for offentligheden i 8 uger fra den 8. maj 2015 til den 3. juli
2015. Der er ikke indkommet indsigelser eller ændringsforlag.
Offentliggørelse
Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.rebild.dk den 10. juli 2015.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet og klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt. Klagefristen er den 7. august 2015.
Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen på 4 uger er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet.
En eventuel klage skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som der ligger et link til
på hjemmesiden www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på
www.borger.dk og www.virk.dk som normalt, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen
til Rebild Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Betingelsen for at Natur- og Miljøklagenævnet behandler klagen er, at der indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret
betales med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke kommer via Klageportalen,
hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du
Side 3 af 5
sende en begrundet anmodning til Rebild Kommune. Det skal fremgå hvilken afgørelse anmodningen
vedrører. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer
afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Orientering fra Nordjyllands Historiske Museum
Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af
jordarbejde skal man orientere sig om museumslovens §§ 25-27. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en
udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Yderligere oplysninger om loven kan findes på Kulturstyrelsens hjemmeside.
Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder skal arbejdet straks standses i det omfang det berører
fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til museet. Spørgsmål herom kan rettes til Nordjyllands Historiske Museum i Aalborg.
Med venlig hilsen
Mette Emborg
Center Natur og Miljø
Vedlagt:
Kortbilag
Sendt til:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Poul Martin Due, Andelsforeningen Himmerlandsbyen Amba, poul@himmerlandsbyen.dk
Finn Grøn Nielsen, Andelsforeningen Himmerlandsbyen Amba, finn@himmerlandsbyen.dk
Kersten Bonnen, Andelsforeningen Himmerlandsbyen Amba, kersten@mail.dk
Lars Nordby Lomholdt, Præstevej 11, Årestrup, 9520 Skørping
Peter Foged, Center Plan, Byg og Vej, pefo@rebild.dk
Naturstyrelsen, nst@nst.dk
Fiskeriinspektoratet, fiskeri@naturerhverv.dk
Danmarks Naturfredningsforening, dnrebild-sager@dn.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk og lbt@sportsfiskerforbundet.dk
samt miljøkoordinator Jacob Kjær Madsen jkm@sportsfiskerforbundet.dk
Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk
Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk og rebild@dof.dk
Aktive Fritidsfiskere i Danmark, formand Leif Søndergård, afid@aktivefritidsfiskere.dk
Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
Dansk Fritidsfiskerforbund, formand Arne Rusbjerg, teamstr@gmail.com
Nordjyllands Historiske Museum, historiskmuseum@aalborg.dk
Side 4 af 5
Kortbilag
Kort fra ansøgningen.
Kortet er ikke målfast.
1. Brønd ved skel til mark
2. Ca. herfra åbnes vandløbet og løber mod vest til Haverslevvej
3. Ca. her løber vandløbet i en rørunderføring under Haverslevvej
Side 5 af 5