1. No category

1 - Restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov
Næstved Kommune
Center for Miljø og Natur
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Center for Miljø og Natur
Team Miljø
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
5588 5588
www.naestved.dk
Dato
30-08-2016
Sagsnr.
06.02.10-P20-13-16
CPR-nr.
Tilladelse til restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov, tilløb til
Susåen (Krogrenden)
Vi meddeler her tilladelse til restaurering af vandløb ved Tvedevænge
Skov, tilløb til Susåen på matrikel nr. 1a og 1t Gunderslevholm Hgd.
Gunderslev.
Sagsbehandler
Anja Rasmussen
5588 6172
anjar@naestved.dk
Tilladelsen er først gyldig når klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er
påklaget. Klagefristen udløber den 27.09.2016.
Hvem er inddraget i projektet?
 Næstved Kommune, Center for Miljø og Natur
 Gunderselvholm Gods - Claus Johan Thomas de Neergaard,
Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle, ejer af matrikel nr. 1a og 1t,
Gunderslevholm Hgd., Gunderselv
Hvad skal Næstved Kommune helt konkret gøre?
Næstved Kommune skal overholde følgende vilkår:

Restaureringen af vandløbet kan påbegyndes efter klagefristens
udløb og skal være afsluttet og færdigmeldt inden 3 år.

Under anlægsarbejdet må der ikke ledes forurenende stoffer til
vandløbet, og sedimenterende stoffer skal så vidt muligt undgås.

Næstved Kommune skal føre tilsyn med anlægsarbejdet.

Næstved Kommune skal udføre anlægsarbejdet som angivet i
projektbeskrivelsen, bilag 1.
Side 1 af 7
1

Næstved Kommune skal sikre at vandløbets vandføringsevne
opretholdes under anlægsarbejdet.

Når projektet er færdigt skal vandløbet opmåles.
Hvad skal lodsejer helt konkret gøre?
Lodsejer skal i forhold til sin enkeltbetalingsansøgning sørge for, at den
tilrettes de nye forhold.
Kort over vandløbsstrækningen
Kort 1. Oversigtskort.
Vandløbsstrækningen i projektet med genåbning af vandløbet ved Tvedevænge
skov. Blå linje: Placering af den nye vandløbs strækning. Lyseblå linje:
Eksisterende åbent vandløb. Rød linje: Eksisterende rørlagt vandløb.
Hvad er baggrund og formål med projektet?
Vandløbsstrækningen er med i statens vandområdeplani (indsats NYK3005 og NYK-3057). Næstved Kommune har på den baggrund kontaktet
Claus Neergaard, Gunderslevholm Gods, og sammen med ham planlagt,
hvordan vandløbet kunne blive genåbnet.
Formålet med projektet er, at genåbne vandløbet og forbedre vandløbets
tilstand og dermed muligheden for at opnå det miljømål, der er fastsat i
Vandområdeplanen, som er god økologisk tilstand. Vandløbets nuværende
tilstand er på den nedenstrømsliggende strækning moderat, og for den
rørlagte del er tilstanden ukendt.
Side 2 af 7
2
Strækningen, som vi anlægger i en miniådal, har i dag en god økologisk
tilstand, og det er vores forventning, at vandløbet fortsat vil kunne opfylde
dette miljømål.
Ved at genåbne vandløbet kan vi få skabt passage for fisk og smådyr og
forbedre vandløbets fysiske tilstand bl.a. ved at slynge vandløbet.
Der bliver udlagt sten og gydegrus i vandløbet for at skabe bedre
levemuligheder for fisk og øvrige vandløbsdyr. Diversiteten i plante- og
dyrelivet øges dermed også.
Beskrivelse af projektet
Det er i statens vandområdeplan fastlagt, at to rørlagte strækninger hen
over matrikel 1a, Gunderslevholm Hgd. Gunderslev skal genåbnes. For at
undgå at anlægge vandløbet hen over en dyrket mark, anlægges det åbne
vandløb i skovkanten mod syd, samt i skel mod matr. 9a Holløse By,
Gunderslev. Se kort 1.
I skellet mod matr. 9a er der i dag allerede et åbent vandløb. Dette
restaureres på en strækning på ca. 400 m ved at det anlægges i en
miniådal.
Den eksisterende rørledning på matr. 1a vil blive liggende, og fungere som
en drænledning.
På den nye vandløbsstrækning udlægges der flere gydebanker, og mindre
sten. Der etableres 2 røroverkørseler (Ø80 cm) for passage af vandløbet.
Derudover vil der blive etableret 3 sandfang på den nye
vandløbsstrækning.
For en mere detaljeret fremstilling, se projektbeskrivelsen som er vedlagt
denne tilladelse.
Dette restaureringsprojekt er lavet på baggrund af en forundersøgelse
udarbejdet i juli 2015.
Den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet
Vandløbet ved Tvedevænge Skov er et privat vandløb, og den fremtidige
vedligeholdelse skal som i dag, varetages af bredejer. Der ændres ikke på
bredejer forholdene, og Gunderslevholm Gods vil som i dag være bredejer
af hele projektstrækningen.
Vandløbets vegetation må slås en gang om efteråret, i en strømrende på
50 cm i bredden fra station 0 til station 730, og 25 cm i bredden fra station
730 til station 1030. Vandløbet må kun slås, hvis det er helt lukket af
vegetation.
Oprensning af sand og mudder må kun foretages om efteråret, hvis der er
mere end 10 cm aflejring i bunden. Sten og småsten må ikke fjernes fra
vandløbet.
Side 3 af 7
3
Konsekvenser for vandafledningen og afvanding
Med hensyn til afvandingen via dræn fra de omkringliggende arealer, så vil
den være uændret i forhold til i dag. Den eksisterende rørledning bliver
liggende, og hvor der i dag er et åbent forløb som i forbindelse med
projektet bliver fyldt op, bliver der anlagt ny drænledning. Derudover vil
dræn med udledning i det nuværende åbne forløb i skellet ind mod matrikel
9a fortsat have udledning i samme kote som i dag, og ved anlæggelse af
en miniådal er der god afstrømning fra vandløbet.
Opstrøms den nuværende rørlægning gennem Tvedevænge skov bliver
afvandingen forbedret, på grund af at afstrømningen gennem det nye åbne
vandløb vil være større end gennem den eksisterende rørledning. I station
0 af det nye åbne forløb ligger vandløbet ca. 16 cm lavere end
rørledningen. Når rørledningen har været fuldløbende (det vil sige ved 319
l/s) vil vandstanden være 7 cm lavere i det nye vandløbs station 0.
Hvem betaler for projektet?
NaturErhvervstyrelsen, EU og Næstved Kommune betaler for
anlægsudgifterne til gennemførelse af projektet.
Gunderselvholm Gods stiller projektarealet til rådighed, og modtager
kompensation for dette.
Anden lovgivning
De nuværende åbne vandløbsstrækninger ved Tvedevænge skov er
beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven §3 og projektet kræver en
dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
Vandløbet skal desuden passere et beskyttet dige, og det kræver
dispensation efter museumsloven. Da projektet ligger i landzone er der
desuden meddelt landzonetilladelse til projektet.
Beskyttede dyr og planteliv
Nogle dyr og planter er beskyttet af habitatbekendtgørelsensii § 10 – de
såkaldte bilag IV-arter. De danske dyr og planter kan ses i
habitatbekendtgørelsens bilag 11. Der kan ikke gives tilladelse efter
vandløbsloven, hvis projektet kan påvirke de beskyttede arter negativt.
I området er der sandsynlighed for, at arterne eremit, flagermus, grøn
mosaikguldsmed, spidssnudet frø, springfrø, og stor vandsalamander
findes.
Eremit er tilknyttet meget gamle træer og flagermus findes i bygninger og
sprækker i gamle træer. Skoven der fældes indeholder ikke meget gamle
træer, og der er derfor ikke risiko for, at vi fjerner levesteder for Eremitter.
Hvis der skal fældes ældre træer, vil de forinden blive gennemgået visuelt
for hulheder og sprækker. Træer med hulheder fældes kun i perioden 1.
september til 31. oktober jf. bek. om fredning af visse dyre- og plantearter
mv. Flagermusene vil fortsat kunne opholde sig i de øvrige træer i skoven.
Side 4 af 7
4
Vi vurderer derfor, at projektet ikke har nogen væsentlig betydning for
erimitter og flagermus, som sandsynligvis findes i området.
De resterende arter er alle tilknyttet vandhuller eller våde områder, og er
ikke direkte tilknyttet vandløb. Vi vurderer, at projektet ikke vil have nogen
negativ indflydelse på disse arter.
Natura 2000-områderii
Der er ca. 600 meter til de nærmeste Natura 2000-områder som er
Fuglebeskyttelsesområdet ved Tystrup Bavelse Sø samt Susåen som er
en del af habitatområdet ”Susåen med Tystrup Bavelse Sø og Slagmosen”.
Projektet kommer ikke til at påvirke områderne, dog kan det genåbnede
vandløb komme til at fungere som levested for smådyr og fisk fra Susåen.
Høring af berørte parter og eventuelle indsigelser
Udkast til denne tilladelse har været i partshøring i 8 uger, frem til den
29.08.2016.
Parter der er blevet hørt i sagen er:
- Gunderselvholm Gods - Claus Johan Thomas de Neergaard,
Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle
- Svend Erik Larsen og Inger-Lise Larsen, Holløsevej 1, 4700
Næstved
Vi har desuden informeret om projektet på vores hjemmeside og orienteret
om, at man kan komme med bemærkninger til projektet indenfor en frist på
8 uger.
Bemærkninger indkommet i høringsperioden
I høringsperioden har vi modtaget følgende bemærkninger til projektet:
Danmarks Sportsfiskerforbund har foreslået, at der etableres sandfang på
den nye vandløbsstrækning, bl.a. for at lette vedligeholdelse og minimere
aflejring af sand i vandløbet nedenstrøms. Vi har i den forbindelse valgt at
etablere 3 sandfang på projektstrækningen.
Næstved Museum anbefaler, at der bliver lavet en arkæologisk
forundersøgelse. Vi vil inden projektstart kontakte dem for at koordinere
arbejdet.
Svend og Inger-Lise Larsen har kontaktet os for at høre nærmere om
projektet. De havde ingen bemærkninger, som har ført til ændringer i
projektet.
Hvordan kan du klage over afgørelsen?
Tilladelsen kan påklages indenfor en frist på 4 uger til Natur- og
Miljøklagenævnet. De klageberettigede er dem afgørelsen er rettet til eller
Side 5 af 7
5
dem, der måtte antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald, samt visse organisationer.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og
Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på
forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og
www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du
plejer, typisk med NEM-ID. Næstved Kommune orienteres via
Klageportalen, hvis der indsendes en klage.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i
Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler
gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Klagen skal være modtaget i klageportalen senest den 27.09.2016.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende
en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Kommunen videresender
herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer
afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Har du spørgsmål til projektet
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte mig på
tlf. 5588 6172 eller anjar@naestved.dk. Du kan også kontakte projektleder
Søren Madsen tlf. 5588 6165 eller sorma@naestved.dk.
Venlig hilsen
Anja Rasmussen
Landbrugs- og vandløbsmedarbejder
Næstved Kommune
Lovgrundlag
Denne afgørelse er truffet efter vandløbslovens bestemmelser.
 §37 i Lovbekendtgørelse om vandløb nr. 1579 af den 08.12.2015
 §25 og Kap 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og –
restaurering m.v. nr. 1780 af den 16.12.2015
Bilag

Projektbeskrivelse
Side 6 af 7
6
Kopi









Gunderselvholm Gods - Claus Johan Thomas de Neergaard,
Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle
Svend Erik Larsen og Inger-Lise Larsen, Holløsevej 1, 4700
Næstved
Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100
København Ø. dnnaestved-sager@dn.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte
cskotte@cas.org
Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle
lbt@sportsfiskerforbundet.dk
Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV.
fr@friluftsraadet.dk,
Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, Arne Kristensen,
Stendyssevej 17, 4171 Glumsø sydvest@friluftsraadet.dk
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Haraldsgade 53, 2100
København Ø., svana@svana.dk
Næstved museum, naestved@museerne.dk
i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland. Juni 2016.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
ii
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 188 af
26.02.2016. §§6 og 10.
Side 7 af 7
7
2 - Projektbeskrivelse, vandløb ved Tvedevænge Skov
Projektbeskrivelse for restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov,
t.t. nedre Suså (Krogrenden)
Indsats NYK-3005 og NYK-3057
Formål og begrundelse for projektet
Vandløbsstrækningen er med i statens vandområdeplan (indsats NYK-3005 og NYK-3057).
Projektet vil forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Det gøres ved at genåbne vandløbet,
restaurerer en eksisterende strækning og genslynge vandløbet, samt udlægge gydegrus og
sten på strækningen.
Oversigtskort
Kort 1. Oversigtskort over projektområdet. Lyseblå linje er nyt vandløb, Mørkeblå linje er eksisterende
åbent vandløb og blå stiplet linje er eksisterende rørlagt vandløb. Gult område er miniådal. Grønt område
er der, hvor der udlægges opgravet materiale. Rød linje er matrikel skel, orange linje er beskyttet dige i
projektområdet, røde stiplede linjer er nye dræn og røde polygoner er rørbroer.
Projektbeskrivelse.
Projektet er beliggende på:
Matrikel nr. 1a og 1t Gunderslevholm Hgd. Gunderslev - ejer er Claus Johan Thomas de
Neergaard, Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle
Side 1 af 5
8
St.
Bundkote
0
27,50
639
26,40
730
26,10
812
24,25
870
23,20
940
22,60
Bundbrede
anlæg
0,5
1,5
ådals
kote
ådals
bundbrede
Ådals
anlæg
Fald i
Promille
Slynget
længde
*
Slynget fald i
promille*
1,7
29,90
0,5
1
12
1,5
3,4
115
2,6
12
1,5
22,6
155
11,9
12
1,5
18,2
145
7,2
12
1,5
8,5
125
4,8
26,60
0,5
1
24,75
0,5
1
23,70
0,5
1
23,10
0,5
1
12
1,5
26,7
235
10,2
1030
20,20
20,70
Tabel 1: Projektstrækningens dimensioner.
*Fra station 639 til station 1030 graves et slynget forløb i en miniådal. Længde og fald på det
slyngede forløb i miniådalen fremgår af tabellens sidste to kolonner. Koter er i dvr. 90.
Stationer og bredder er i meter.
Vandløbet ved Tvedevænge Skov er i dag delvist rørlagt på matrikel nr. 1a, Gunderslevholm
Hgd. Gunderslev. For at undgå at etablere et åbnet vandløbet hen over et dyrket markareal,
flyttes vandløbet ind i skoven syd for marken samt i skel mod matrikel 9a Holløse By,
Gunderslev. Se kort 1. I skellet mod matr. 9a er der i dag et eksisterende vandløb.
For at forbedre de fysiske forhold på den eksisterende strækning i skellet mod matr. nr. 9a
anlægger vi strækningen i en miniådal for at kunne slynge vandløbet og få reduceret faldet. I
dag er der delstrækninger med fald på henholdsvis 19, 27 og 40 promille, og det bliver
reduceret til under 12 promille. Det gøres ved at sænke den nuværende bundkote i st. 639 og
anlægge vandløbet i en miniådal, hvor vandløbet kan slynges. Ved at anlægge vandløbet i en ådal
er der mulighed for at skabe et terrænnært vandløb med god interaktion mellem det akvatiske og
terrestriske miljø. Vandløbet etableres med en bundbredde på 0,5 meter. Ådalen har et anlæg
1:1,5 på skråningsanlægget og en ovenbredde på ca. 14 meter.
Ved at sænke bundkoten i st. 639 kan der ligeledes blive et lidt bedre fald på det nye vandløb i
skovkanten. Faldet bliver på 1,7 promille. Dette etableres uden ådal og med en bundbredde
på 0,5 meter og anlæg 1:1,5. Vandløbet kommer til at ligge dybt og får en ovenbredde på ca.
10-11 meter. Der er i skoven ikke plads til at etablere vandløbet i en ådal, da det vil kræve, at
uforholdsmæssigt meget skov skulle fældes. Der er i forvejen behov for at rydde et større
skovareal for at skabe plads til vandløbet.
Efterfølgende vil der blive genplantet træer.
De eksisterende rørlagte strækninger bliver liggende som dræn og afvander til vandløbet
opstrøms indsatsområdet. En del af det nuværende åbne forløb i marken flydes op, og der
anlægges i stedet en drænledning for at opretholde dræningen af markarealet.
Side 2 af 5
9
På strækningerne udlægges der sten (ca. Ø100-200 mm) og gydegrus (Ø16- 64 mm) for at
forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Der placeres ca. 2-3 skjulesten pr. m2 vandløb, mens
strækningen forsynes med ca. 45 gydebanker i forløb af 8 m længde med en tykkelse på ca.
20 cm.
Der opgraves ca. 8500 m3 materiale som udlægges på det omkringliggende areal.
Der etableres to rørbroer, ø800 for passage over vandløbet.
Vandløbet passerer desuden to beskyttede diger henholdsvis i skovkanten og på marken
(matr. 1a). For at passere diget i skovkanten etableres en rørbro for at vandløbet kan passere
under diget.
I skovkanten ligger der en sø som bevares. Søen har tilløb fra syd og derfor lægges vandløbet
nord om søen.
På vandløbsstrækningen vil der desuden blive etableret 3 sandfang. Sandfangene bliver ca. 35
meter lange, ca. 0,5 meter bredere end projekteret vandløbsbredde og ca. 0,5 meter dybere
end projekteret vandløbsbund. Der etableres et sandfang i begyndelsen af den nye
vandløbsstrækning, et inden miniådalen (dvs. lige inden st. 645) samt et i slutningen af ny
vandløbsstrækning.
Sandfangene etableres for at for at lette vedligeholdelse af vandløbet og minimere aflejring af
sand i vandløbet nedenstrøms.
Afstrømningsmæssige forhold
Ud fra en antagelse om proportionalitet mellem afstrømning og oplandstilvækst er der anvendt
karakteristiske afstrømninger fra den hydrometriske målestation, Hulebækshus (DMU 570044),
i Hulebæk (opland 15,4 km2) til at belyse vandføringen i projektet
Tabel 2 Karakteristisk afstrømning, vandføring, hastighed og dybde i det projekterede vandløb beregnet ud fra
et fald på 1,7 promille og et opland på 3,2 km2, bundbredde 0,5 og anlæg 1,5 (Skovstrækning)
Median min.
Årsmiddel
Median maks.
Median maks.*
Absolut maks.
Afstrømning
l/s/km2
0,1
8,2
79,1
94,9
132,3
Vandføring
l/s
0,3
26
253
304
423
Manningtal
10
10
20
20
20
Hastighed
m/s
0,1
0,3
0,9
0,9
1,0
Dybde
cm
2
25
54
59
68
*Median maks. klimafaktor 1,2 (2-års hændelse, 100 års horisont) Kilde: Spildevandskomiteens skrift nr. 30, 2014.
Tabel 3 Karakteristisk afstrømning, vandføring, hastighed og dybde i det projekterede vandløb beregnet ud fra
et fald på 4,8 promille og et opland på 4,3 km2, bundbredde 0,5, anlæg 1,5 på miniådal i 50 cm højde og bredder
12 meter (strækning i miniådal)
Median min.
Årsmiddel
Median maks.
Median maks.*
Absolut maks.
Afstrømning
l/s/km2
0,1
8,2
79,1
94,9
132,3
Vandføring
l/s
0,4
34
340
399
556
Manningtal
10
10
20
20
20
Hastighed
m/s
0,1
0,3
0,9
0,9
1,0
Dybde
cm
2
23
54
55
56
Side 3 af 5
10
*Median maks. klimafaktor 1,2 (2-års hændelse, 100 års horisont) Kilde: Spildevandskomiteens skrift nr. 30, 2014.
Manningtallet er ovenfor fastsat ud fra hovedreglen om, at grødevæksten i et vandløb er størst
i sommermånederne, hvor vandføringen som udgangspunkt er begrænset. Modsat er
grødevæksten i vandløbene begrænset i vintermånederne, hvor der kan forekommer store
afstrømninger fra oplandet.
Afvandningsforhold for projektområdet
Med hensyn til afvandingen via dræn fra de omkringliggende arealer, så vil den være uændret
i forhold til i dag. Det skyldes at den eksisterende rørledning bliver liggende, og hvor der i dag
er et åbent forløb som i forbindelse med projektet bliver fyldt op, bliver der anlægget ny
drænledning.
Afstrømningen i et dræn er mindre end i et åbent vandløb, men da de nye dræn blot skal være
til afledning fra eksisterende dræn med samme dimensioner vil det ikke have nogen betydning
for afvandingen af marken.
Opstrøms den nuværende rørlægning gennem Tvedevænge skov bliver afvandingen forbedret,
på grund af at afstrømningen gennem det nye åbne vandløb vil være større end gennem den
eksisterende rørledning. I station 0 af det nye åbne forløb ligger vandløbet ca. 16 cm lavere
end rørledningen. Når rørledningen har været fuldløbende (det vil sige ved 319 l/s) vil
vandstanden være 7 cm lavere i det nye vandløbs station 0.
Bundkote i st. 639 sænkes ca. 40 cm i forhold til i dag. Dvs. at afvandingen gennem
Tvedevænge skov bliver ikke forringet, og den forventes at være uændret på den eksisterende
opstrømsliggende strækning.
Afvandningsforhold for naboer
Afvandingen vil være uændret eller forbedret i forhold til i dag. Fra matr. 9a vil afvandingen fra
dræn fortsat kunne ledes til vandløbet i den kote de gør i dag, og ved anlæggelse af en
miniådal er der god afstrømning fra vandløbet. Desuden sænkes bundkoten i st. 639, hvilket
vil have en positiv eller uændret effekt på afvandingen fra markerne på st. 9a og 34a Holløse
By, Gunderslev og 1q Gunderslevholm Hgd. Gunderslev. Ca. 100 meter længere nedstrøms
dvs. ca. i st. 750 vil bundkoten være, hvor den er i dag. Ligeledes ændrer vi ikke på
bundkoten i slutpunktet, det vil sige i st. 1030.
Vandløbets vedligeholdelse
Vandløbets vegetation må slås en gang om efteråret, i en strømrende på 50 cm i bredden fra
station 0 til station 730, og 25 cm i bredden fra station 730 til station 1030. Vandløbet må kun
slås, hvis det er helt lukket af vegetation.
Oprensning af sand og mudder må kun foretages om efteråret, hvis der er mere end 10 cm
aflejring i bunden. Sten og småsten må ikke fjernes fra vandløbet.
Økonomi
Næstved Kommune/NaturErhvervstyrelsen/EU betaler alle omkostninger ved projektet.
Side 4 af 5
11
Anlægsudgifterne forventes at være ca. 430.000 kr. + erstatning til lodsejer
Tidsplan
Forventet start på projektet er oktober 2016.
Side 5 af 5
12