Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland har udarbejdet vedlagte forslag til Rammeaftale 2016 for det sociale område. I år indeholder Rammeaftalen både en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Udviklingsstrategien giver et samlet billede af, hvordan kommunerne vurderer behovet for pladser til forskellige målgrupper. Desuden er der beskrevet to nye fokusområder. Det ene er psykiatriområdet, hvor kommunerne har udarbejdet et fælles rammepapir. Dette skal være med til at give bedre sammenhæng i indsatsen, så borgerne bliver bedre i stand til at mestre deres eget liv på trods af en psykiatrisk lidelse. Det andet fokusområde drejer sig om fælles politiske mål for metodeudvikling og anvendelse. I Styringsaftalen er det aftalt, at både Region Midtjylland og de 19 kommuner gennemfører takstreduktioner på 3 procent i perioden 2016-2018. Derudover er der forskellige ændringer i den måde taksterne beregnes på og i den måde afregningen mellem kommunerne sker på med henblik på at styrke den økonomiske styring. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet tiltræder Styringsaftalen som forelagt. 3. Baggrund Der skal i henhold til lovgivningen hvert år indgås en Rammeaftale mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Aftalen skal være godkendt senest den 15. Rammeaftale 2016 for det sociale område side 1 af 7 oktober. Rammeaftalen for 2016 har virkning fra den 1. januar 2016. Udformningen af Rammeaftalen har været lidt forskellig fra år til år. Nogle år har den været opdelt i to adskilte aftaler – en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale, men i år er disse udformet som én samlet aftale. Rammeaftalen er indgået på baggrund af: a) Servicelovens § 6 omhandlende det sociale område. b) Almenboliglovens § 185 b omhandlende tilbud på det almene ældreboligområde. c) Specialundervisningslovens § 6 h omhandlende specialundervisning for voksne. Aftalen omfatter alle tilbud, der drives af Region Midtjylland. Desuden er de kommunale tilbud, hvor mere end 5 procent af pladserne benyttes af andre kommuner, omfattet af Rammeaftalen. I Socialforvaltningen er de fleste tilbud til voksne handicappede, socialt udsatte og sindslidende samt børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer eller handicap omfattet af Styringsaftalen. Desuden er der en to tilbud i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, der er omfattet. Ligeledes er der i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg nogle abonnementsydelser, der er omfattet af Rammeaftalen. 4. Den forventede effekt I Udviklingsstrategien, som er første del af Rammeaftalen er der foreslået nedenstående fokusområder for samarbejdet mellem kommunerne og regionen: Socialpsykiatri. Kommunerne har udarbejdet et fælles rammepapir om voksenpsykiatri. Dette skal bidrage til mere sammenhængende forløb. Derved kan man understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Det foreslås at fastholde socialpsykiatri som fokusområde i 2016. Der er brug for især at arbejde videre med. o Samarbejdstiltag. o Mestring. o Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte. o Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund. Rammeaftale 2016 for det sociale område side 2 af 7 Rammeaftalen kan læses i fuld længde på hjemmesiden: http://rammeaftale.viborg.dk/Rammeaftale/Ramme aftale-2016 Fælles mål, metodeudvikling og anvendelse. På Novemberkonferencen og videre på Januarkonference har der været drøftelser om at arbejde tættere sammen imellem kommunerne og regionen om fælles politiske målsætninger. Der er identificeret følgende fire områder, hvor der med fordel kan være fælles socialpolitiske mål: o Voksenhandicapområdet. o Misbrugsområdet. o Socialt udsatte børn og unge. o Voksenpsykiatriområdet. Samarbejdet skal desuden medvirke til at sætte fokus på mulighederne for at måle effekt og progression hos de mennesker, det drejer sig. Det er således væsentligt, at de indsatser, der iværksættes skal gøre en forskel – skal skabe bevægelse hos borgerne. I Styringsaftalen for 2016 er aftalt, at driftsbudgetterne for tilbuddene reduceres med 3 procent set som et gennemsnit over en tre-årig periode fra 2016-18. 5. De planlagte ydelser Styringsaftalen indeholder de regler, som gælder for kommunernes anvendelse af pladser i andre kommuner og ved regionen. Disse regler er vigtige, idet alle kommuner anvender et stort antal pladser i tilbud udenfor eget regi. Klare og præcise spilleregler er forudsætningen for, at hver enkelt kommune kan have tillid til og sikkerhed for, at ressourcerne anvendes lige så effektivt, når der visiteres til regionens eller andre kommuners tilbud, som når der benyttes tilbud i eget regi. Der er aftalt nogle ændringer i den måde taksterne beregnes på og i den måde afregningen mellem kommunerne sker på. Disse ændringer er en konsekvens af ændringer i den bekendtgørelse, som gælder for takstberegningen. Ændringerne går i retning af at styrke den økonomiske styring, idet takstberegningen for hvert enkelt tilbud bliver mindre afhængigt af andre tilbud. Rammeaftale 2016 for det sociale område side 3 af 7 Hvert år drøfter Kommunekontaktrådet (KKR), om Rammeaftalen skal indeholde en aftale om det generelle takstniveau. De fleste år har der været aftalt enten et uændret takstniveau eller faldende takster. I forhold til Rammeaftale 2016 blev drøftelsen af takstniveau foretaget på KKR mødet den 20. april. Samme dag drøftede Magistraten i Aarhus Kommune spørgsmålet. Magistraten besluttede at anbefale, at byrådsmedlemmerne, der har plads i KKR, arbejder for en aftale om generelle takstreduktioner på tilbud omfattet af Styringsaftalen. Takstreduktionerne anbefales at udgøre i alt tre procent set over en tre-årig periode. De øvrige kommuner i KKR tilsluttede sig dette. 6. Organisering af indsatsen Arbejdet med rammeaftalen sker i et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra kommunerne og fra Region Midtjylland. De første drøftelser af temaer for næste års rammeaftale påbegyndes allerede på en januarkonference for politikere og brugerorganisationer. Derefter er der i løbet af foråret forskellige drøftelser, dels i socialudvalgene i kommunerne, dels mellem kommuner og region både på embedsmandniveau og på politisk niveau. Dette arbejde fører frem til det samlede udkast til Rammeaftale. Kommunekontaktrådet for Midtjylland (KKR Midtjylland) har den 11. juni 2015 behandlet Rammeaftale 2016. KKR indstiller Rammeaftalen til godkendelse i byrådene. Rammeaftale 2016 for det sociale område side 4 af 7 Socialforvaltningen sendte den 30. juni udkastet til Styringsaftale 2016 i høring ved Handicaprådet. Desuden er et udkast til byrådsindstillingen udsendt i høring i Børn og Unge og i Sundhed og Omsorg. Handicaprådet har besluttet ikke at fremsendes høringssvar. Høringssvar fra Børn og Unge og i Sundhed og Omsorg er vedlagt. Børn og Unge kan ikke anbefale, at det fremsendte forslag til Rammeaftale 2016 tiltrædes. Børn og Unge finder, at det er i Aarhus Kommunes interesse selv at beslutte de økonomiske rammer, og dermed ikke være bundet af en aftale om generelle takstreduktioner. Sundhed og Omsorg bifalder målsætningen om fælles socialpolitiske mål på tværs af kommunerne og regionen. 7. Konsekvenser for ressourcer Det forudsættes i Rammeaftalen for 2016, at driftsbudgetterne for tilbuddene i løbet af en tre-årig periode reduceres med 3 procent. Dog sådan, at hvis en kommune allerede har nedsat taksterne fra 2014 til 2015, så kan dette også tælles med. En reduktion på 3 procent er i overensstemmelse med de generelle budgetmål, der allerede er forudsat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Rammeaftalen har således ikke økonomiske konsekvenser for Sociale Forhold og Beskæftigelse udover, hvad der allerede er indarbejdet i budgetforudsætningerne. Rammeaftalen omfatter desuden to tilbud i Børn og Unge, som også vil være omfattet af takstreduktioner. Børn og Unge har opgjort, at en samlet reduktion på 3 procent vil indebære en budgetreduktion på de to tilbud på i alt ca. 0,9 mio. kr. inklusiv en indtægtsreduktion fra andre kommuner på ca. 0,1 mio. kr. Børn og Unge vil samtidig spare ca. 0,1 mio. kr. som følge af billigere køb i andre kommuner/hos regionen. Socialtilsynet har gjort opmærksom på, at de ikke er enige i den måde, som borgernes egenbetaling for kost og logi håndteres på i takstafregningen. Kommunerne i den midtjyske region har imidlertid ikke været indstillet på at Rammeaftale 2016 for det sociale område side 5 af 7 ændre på den gældende praksis. I den praksis, der i alle årene har været gældende i Region Midtjylland og flere andre regioner, betaler beboere for kost og logi direkte til botilbuddet. Alternativet, som Socialtilsynet peger på, går ud på, at borgeren i stedet skal betale for kost og logi til sin hjemkommune. Kommunerne i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden har bedt Ministeriet om at få sagen afklaret. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Thomas Medom / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Rammeaftale 2016. Bilag 1.2: Omkostningsberegning og betalingsmodeller. Høringssvar fra Børn og Unge. Bilag 2: Høringssvar fra Sundhed og Omsorg. Bilag 3: Tidligere beslutninger Byrådet vedtog den 11. juni 2014 indstilling om Udviklingsstrategi 2015 for det sociale område. Byrådet vedtog den 24. september 2014 indstilling vedr. Styringsaftale 2015 for det sociale område. Magistraten besluttede den 20. april 2015, at anbefaler, at byrådsmedlemmerne, der har plads i KKR, arbejder for en aftale om generelle takstreduktioner tre procent i perioden 2016-18. Rammeaftale 2016 for det sociale område side 6 af 7 Sagsnummer: 14/014660 Lix: 40 Sociale Forhold og Beskæftigelse Sagsbehandler: Jesper Christiansen Tlf.: 89 40 20 00 Tlf.: 87 13 41 96 E-post: okonomi@msb.aarhus.dk E-post: jci@aarhus.dk Rammeaftale 2016 for det sociale område side 7 af 7
© Copyright 2024