København Zoo 1 København Zoo København Zoo er en af Europas ældste zoologiske haver, beliggende ved Roskildevej på Valby Bakke. Den blev grundlagt af ornitologen Niels Kjærbølling. Han fik af overdirektoratet overdraget Prinsesse Vilhelmines Have på Frederiksberg. De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. Arkitektur Bygningerne i Zoologisk have stammer fra mange perioder og afspejler synet på dyrevelfærd samt ændringer i stil og smag. Restauranten i bindingsværk til venstre for hovedindgangen mod Roskildevej er fra 1897 af Kristoffer Varming, udkigstårnet er fra 1905, og det tidligere elefanthus er fra 1914 af P.A. Rosenkilde Gram. Elefanthuset blev i 2008 afløst af et mere tidssvarende anlæg tegnet af Norman Foster (Foster + Partners). Mange af havens bygninger er tegnet af Frits Schlegel i en rendyrket funktionalisme. Det gælder en tilbygning til Store Rovdyrhus (1937), Girafhuset (1938-39, præmieret), Ormegården (1938), Antilopestalden (1939) samt Bjørnegrotten (1950-51, præmieret 1951). Sammen med Edvard Thomsen tegnede han også Abegrotten. I 1934 var landskabsarkitekt G.N. Brandt desuden engageret for haven. Zoos hovedindgang De fleste oprindelige bygninger fra havens første tid er forsvundet. En af de ældste bygninger i haven, hovedindgangen med to pavilloner fra 1881, udsmykket med dyrefriser i relief af skønvirke-kunstneren Karl Hansen Reistrup, blev nedrevet i 1995. Den nye hovedindgang fra 1996 er tegnet af Christian Cold (nu: tegnestuen Entasis). Ledelse • 1859-1871 Direktør Niels Kjærbølling • 1871-1874 Direktør Fritz Hugo Kjærbølling • 1874-1886 Inspektør C.F. Fencker - afbrudt af en pause fra 1881-1882, hvor inspektør William Sørensen og efterfølgende inspektør S. Jensen var ansat • 1886-1887 Inspektør W. Rose • 1887-1889 Inspektør T. Schou • 1889-1900 Inspektør C.A. Hofman-Bang, senere administrerende direktør • 1900-1910 Administrerende direktør Julius Schiøtt • 1910-1924 Administrerende direktør Waldemar Dreyer (en overgang i 1910 indsat administrator Lassen Landorph) • 1925-1942 Administrerende direktør Theodor Alving • 1943-1954 Administrerende direktør Axel Reventlow • 1954-1956 Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon • 1956-1969 Administrerende direktør Svend Andersen København Zoo 2 • 1969-1978 Administrerende direktør Arne Dyhrberg • 1979-1994 Administrerende direktør Bent Jørgensen • 1994- Administrerende direktør Lars Lunding Andersen og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst Eksterne henvisninger • Zoo København officiel hjemmeside [1] Koordinater: 55° 40′ 22″ N, 12° 31′ 17″ Ø [2] References [1] http:/ / www. zoo. dk [2] http:/ / stable. toolserver. org/ geohack/ geohack. php?language=da& pagename=K%C3%B8benhavn_Zoo& params=55_40_22_N_12_31_17_E_type:landmark_region:DK Article Sources and Contributors Article Sources and Contributors København Zoo Source: http://da.wikipedia.org/w/index.php?oldid=4111274 Contributors: Agerskov, Amjaabc, Athene, BrianHansen, Byrial, C960657, Christian Giersing, Danielle, Dannebrog Spy, Fatpanda, GilliamJF, Hansjorn, Jan Friberg, KLN, M, Malene, Olejasz, Pajx, Palnatoke, Per Abrahamsen, Thomas81, Thue, Tsh, 11 anonymous edits Image Sources, Licenses and Contributors Billede:Zoo-kbh-2005.jpg Source: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Zoo-kbh-2005.jpg License: GNU Free Documentation License Contributors: Original uploader was Hansjorn at da.wikipedia Licens Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported http:/ / creativecommons. org/ licenses/ by-sa/ 3. 0/ 3
© Copyright 2024