1. No category

Vi glæder os til i år at tage
skolefoto af 63.125 børn
Skolebørn
NR. 2 · MAJ 2015
LANDSORGANISATIONEN
SKOLE OG FORÆLDRE
Tema
Skolerne er tilfredse
“Superprofessionelle
Mesterskud er super nemme at samarbejde med,
og der er mindre administration end normalt.
Viceskoleleder, Grejsdal Skole, november 2014“
Er der særligt
sensitive børn
i klassen?
Se hvad det
betyder
inklusion
er for alle
Forældrene er glade
“Bedste fotos
Rart, at der var flere at vælge imellem, og det er
første gang, at vi har fået så flotte fotos.
Gitte B., februar 2015“
INKLUSION GØR
VORES BØRN PARATE
TIL FREMTIDENS
ARBEJDSMARKED
PRÆSENTATIONSRUNDE GIVER
FORSTÅELSE HOS
FORÆLDRENE
Ja, prisen er også bedre: 198 kr.
Inkluderer portrætter, klassebillede, digitale filer og meget mere.
Mesterskud får 8.1 på Trustpilot
Vi ligger nr.1 blandt skolefotografer
Ring og hør mere!
Tlf.: 4256 8100
www.mesterskud.dk
Herning:
Inklusion
forbedrede
faglighed og
trivsel
por træt- & skolefotograf i
Anders
Stjernholm
komiker med ADHD:
Odense: 4255 8100
odense@mesterskud.dk
København: 4256 8100
kobenhavn@mesterskud.dk
Aarhus: 4257 8100
aarhus@mesterskud.dk
Administration: 4258 8100
admin@mesterskud.dk
Aarhusgade 88
DK-2100 København Ø
”Inklusion bliver Danmarks
nye eksporteventyr”
Læs
Skolebørn 2
Leder
online
med ekstra indhold
Skolefællesskabet
er skolens ansvar
I
Inklusionsbørn, ja, ordet
i sig selv er med til at
skabe et billede af børn,
som er alt andet end
inkluderede. De har
fået et stempel, som
tydeligt viser, at de er
anderledes, skiller sig ud og ikke en del af
fællesskabet, og derfor er det let, at give
disse børn ansvaret, hvis fællesskabet
i klassen ikke fungerer. Men intet kan
være mere forkert, det må aldrig blive
børnenes ansvar at få skolefællesskabet
til at fungere, den opgave er skolens i
samarbejde med forældrene.
Skolen er rammen om fællesskabet, og
derfor er det skolens ansvar og opgave
at stille de nødvendige ressourcer til
rådighed, så fællesskabet i klassen kan
Foto: Lars Bertelsen
fungere til alle børns bedste. Fællesskabet fungerer
ifølge eksperter, når der er en tydelig klassekultur
med fælles normer, værdier og regler for fællesskabet, og når der er gode relationer mellem klassens
voksne og børnene.
Skolebestyrelsen er gennem folkeskoleloven
forpligtet til at udarbejde et værdiregelsæt med
værdier, ordensregler og anti-mobbestrategi for hele
skolen, og det er skolelederens og medarbejdernes
opgave at føre strategien og reglerne ud i hverdagen
i skolen – i samarbejde med eleverne og forældrene,
med skolen som den ansvarlige og udførende part.
Den opgave er for stor og for vigtig til, at den alene
kan løftes af klassens forældre eller af eleverne selv.
Selvfølgelig skal elever og forældre involveres og
inddrages, som vi ser eksempler på i dette nummer
af SKOLEBØRN, men ansvaret er skolens.
Det er ikke en let opgave, og forudsætningen for
at få fællesskaberne til at fungere er, at ressourcerne er til rådighed, både de økonomiske ressourcer og
de menneskelige ressourcer.
Inklusion er blevet en spareøvelse i alt for mange
kommuner. Pæne ord om, at pengene følger barnet
lyder hult, når det reelt betyder, at et barn som
flyttes til en specialskole koster den afgivende skole
penge, og kun når barnet flyttes den anden vej,
kommer der økonomi med barnet. Incitament hedder
det, når lokalpolitikere skal forklare det, men på skolerne ligner det en straf, når et barn med behov for et
specialtilbud bliver en omkostning for skolen.
Pengene skal bruges til uddannelse af personalet
og til at have det relevante personale til rådighed på
skolen. Forældrene og eleverne skal også klædes på
til at skabe et fællesskab med børn, som skiller sig
ud. Vi skal have viden om, børnenes – alle børnenes
- særligheder, deres styrker og deres udfordringer,
så vi forstår og kan agere i et fællesskab af forskelligheder.
Og en sidste opfordring, lad os afskaffe begrebet
inklusionsbørn og blot tale om børn, forskellige børn,
for når alle er forskellige er ingen anderledes.
METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND
Mail: mwh@skole-foraeldre.dk
2
Maj · 2015 · SKOLEBØRN
HOVEDBESTYRELSEN
LANDSFORMAND
METTE WITH HAGENSEN
Hyldehaven 45, 6800 Varde
MOBIL 3171 6378
MAIL mwh@skole-foraeldre.dk
Region Syddanmark
NÆSTFORMAND FINN JUEL LARSEN
Herningvej 198, 9220 Aalborg Øst
MOBIL 2086 9415
MAIL fjl@skole-foraeldre.dk
Peter Bjerregaard Andersen
Svendborg Kommune
MAIL peter@bjerregaardandersen.dk
Henriette Andersen
Tønder Kommune
MAIL henriettekba@gmail.com
Region Nord- og Midtjylland
Bente Brandstrup
Nyborg Kommune
MAIL bente@bentebrandstrup.dk
Jørgen Leegaard Bjerre
Ringkøbing-Skjern Kommune
MAIL djbjerre@outlook.com
Henrik Christensen
Sønderborg Kommune
MAIL Henrik@dreier-christensen.dk
Grethe Bremer
Skanderborg Kommune
MAIL grethe.bremer@gefiber.dk
Roar Hylleberg
Odense Kommune
MAIL roar.hylleberg@gmail.com
Birgitte Christensen
Viborg Kommune
MAIL bchristensen67@gmail.com
Thomas Deleuran Hansen
Varde Kommune
MAIL mail@tdh-entreprenor.dk
Dorthe Kjeldahl
Odder Kommune
MAIL dorthe@kjeldahl.dk
Region Hovedstaden
Alex Paul Schmidt
Århus Kommune
MAIL aps@tdcspace.dk
Merete Rehde Sørensen
Horsens Kommune
MAIL mrs@skole-foraldre.dk
Obs:
Sheku Amadu Jalloh
Københavns Kommune
MAIL sj@kb.dk
Anders Høgsbro Madsen
Københavns Kommune
MAIL ahm@novolog.dk
Jon Madsen
Bornholms Regionskommune
MAIL jonmadsen@gmail.com
Celli Ilan Shenar
Frederiksberg Kommune
MAIL cis@linkmedia.dk
Region Sjælland
Jim Hansen
Greve Kommune
MAIL jog40@hotmail.com
Jens Haugaard
Næstved Kommune
MAIL familien.haugaard@mail.dk
Skole og Forældres
Landsmøde 2015
Kom og gør din indflydelse
gældende og vær med til at
fastlægge landsorganisationens
politiske kurs. Hver medlemsskole
har en plads til landsmødet.
Send en repræsentant fra din
skolebestyrelse.
Landsmødet afholdes i år fredag
d. 20.nov. til lørdag d. 21. nov. på
Nyborg Strand.
Christian Junget Madsen
Guldborgsund Kommune
MAIL christianmadsen@email.dk
Jens Darket
Rudersdal Kommune
MAIL jdarket@me.com
Rasmus K. Edelberg
Frederiksberg Kommune
MAIL rae@kl.dk
= Medlem af forretningsudvalget
HUSK SKOLEBØRN TIL DE NYE Husk at indsætte de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer i Skole og Forældres
medlemssystem, så de kan modtage næste nummer af magasinet Skolebørn direkte i deres postkasse.
Skolebestyrelsens Håndbog
Håndbogen giver alle skolebestyrelsesmedlemmer en grundlæggende viden og fælles referenceramme for arbejdet i deres skolebestyrelse. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på,
hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på
jeres skoles hverdag og udvikling.
Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og et opslagsværk. Den beskriver rammerne for
skolebestyrelsens arbejde, skolebestyrelsens forskellige roller og kompetencer. Der gives
konkrete anvisninger på forretningsorden, dagsordener samt mødereferater.
Eksempel på hvordan processen med et princip kan foregå, og hvordan skolebestyrelsens
lovbestemte opgaver som fx tilsyn, værdiregelsæt, ansættelser og budget kan håndteres.
Indholdet i denne udgave af Skolebestyrelsens håndbog tager højde for de mange nye
ændringer som følge af folkeskolereformen.
ISBN: 978-87-91147-67-0
Få indflydelse
på skolens
hverdag og
udvikling
Pris for trykt udgave:
Medlemspris: 179,00 kr./
Ikke-medlemspris: 358,00 kr.
PDF til skoler med 15 brugerlicenser:
Medlemspris: 999,00 kr. /
Ikke-medlemspris: 1998,00 kr.
E-håndbogen udgør 9,64 MB,
og kan ikke printes og kopieres.
Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Skole og Forældre
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk/butik
SKOLEBØRN · 2015 · Maj
35
4
Indhold
Tema Forældre frygter, at inklusion går
ud over deres børn, men det kan styrke både
faglighed og trivsel for alle, viser undersøgelser.
Maj
18
02 Formandens leder
04 Tema om inklusion
06 Fremtidsparat med inklusion
09 Forældre mangler information
10 Særligt sensitive børn
12 Børn med angst
14 Højtbegavede børn
16 Præsentationsrunde
18 Erfaringer fra Herning
24 Halses opsang til forældre
Inklusionsarbejdet er
en gevinst for
hele klassen,
viser 7 års
erfaring med
inklusion i
Herning.
Voksne skal
blive bedre
til at sætte
tydelige
grænser for
børnene,
hvis fællesskabet skal
lykkes, mener psykolog
John Aasted
Halse.
24
26 Kort Nyt fra Skoleverdenen
28 Interview: Anders Stjernholm
33 Skole laver exitanalyse
34 Kort Nyt fra Skole og Forældre
28
Kineserne vil komme
løbende for at købe vores
inklusionsløsninger, mener
komiker Anders Stjernholm,
der selv har ADHD.
Magasinet Skolebørn · Nr. 2 - Maj 2015, 82. årgang · (dateret fra første nummer af Forældreraadstidende) · Oplag: 10.500 · Magasinet udkommer
4 gange om året · Deadline for næste nummer: 05.06.2015 · ISSN: 1398-1269 · Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh.
red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen · Layout: Gregorius DesignThinking · Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S · Annoncer: Lizzi
Ege Johansen, lej@skole-foraeldre.dk · Abonnement: Trykudgave, ordinært abonnement: kr. 360,- · Tillæg for ekstra trykte magasiner til medlemsskoler:
kr.265,- pr. år. Artikler bragt i Skolebørn er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik · Forsidefoto: Maj Carboni.
Find de tidligere numre af Skolebørn på www.skoleborn.dk
Landsorganisationen Skole og Forældre blev stiftet i 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser og
foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser · Sekretariatet: Kvægtorvsgade 1 · 1710 København V · Telefon: Mandag-fredag 9-14 på 33261721
post@skole-foraeldre.dk · www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 3
ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN
inklusion
er for alle
4
Maj · 2015 · SKOLEBØRN
INKLUSION
Der er (sandsynligvis) 25 børn med særlige
behov i dit barns klasse. Herunder…
1
2
der oplever at blive mobbet
3
1
med særlig høj begavelse
me d angst
5
særligt sensitive
der sjældent kan koncentrere sig i timen
1
8 hvis forældre er eller bliver skilt
3 med etnisk minoritetsbaggrund
1 med ADHD
are sig go dt fagligt
der slet ikke oplever at kl
1 barn i hver tredje klasse ville
tidligere have gået på specialskole.
Tallene er et gennemsnit og beregnet ud fra, at der er 25 elever i en klasse. Decimaltal er afrundede. De samme børn kan falde ind under flere kategorier.
Kilder: Den nationale trivselsundersøgelse, ADHD-foreningen, borger.dk, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet, Elaine Aron, Angstklinikken på
Århus Universitet, Mensa. Research: Anders Klebak, Ulla Hinge Thomsen og Maj Carboni
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 5
er for alle
Inklusion gør
vores børn parate
til fremtiden
Et flertal af forældre frygter, at inklusion går ud over deres børns
faglighed, men hvis det lykkes at skabe en inkluderende kultur
på skolen, vil det give vores børn kompetencer, der er vigtigere på
arbejdsmarkedet end høj intelligens og faglig kunnen.
AF MAJ CARBONI FOTO LARS BERTELSEN
T
Tænk på et boyband. Det kunne
være One Direction, Backstreet
Boys eller Take That. Alle er de
sammensat af vidt forskellige
personligheder. Der er den uskyldige, den festlige, den mystisk
tænksomme, den smukke og selvfølgelig også en
bad boy, der ser ud til at kunne stjæle biler - og
hjerter - så let som ingenting. Netop sammensætningen af forskelligheder er en væsentlig årsag til
deres succes. Sådan er det også på arbejdsmarkedet. Både danske og internationale undersøgelser
viser, at virksomheder, der satser på mangfoldighed
er mere innovative og får bedre tal på bundlinjen
end virksomheder, hvor medarbejderne minder om
hinanden.
”En gruppe af forskellige mennesker vil finde bedre løsninger på et komplekst problem end en gruppe
af mennesker med de samme evner. Mangfoldighed
slår faglig dygtighed,” konkluderer eksempelvis
Scott E. Page, der er professor i komplekse systemer, økonomi og statskundskab på University of
Michigan.
6
Maj · 2015 · SKOLEBØRN
Inklusion forbedrer bundlinjen
Forskellighed er en fordel, som vi kan dyrke – og få glæde af
– allerede i folkeskolen. Men det er ikke nok, at en virksomhed anstrenger sig for at få medarbejdere med forskellige
baggrunde, personligheder og talenter, hvis de får alvor skal
udnytte potentialet i mangfoldigheden. Der skal også være
en inkluderende kultur på arbejdspladsen, hvor alle føler, at de
bliver værdsat, er en del af fælleskabet og har mulighed for at
udvikle sig. Virksomheder, der formår at skabe en inkluderende
kultur, har større kundetilfredshed, produktivitet og indtjening,
viser amerikanske undersøgelser. Og det er netop sådan en
kultur, som mange danske folkeskoler i øjeblikket arbejder på at
skabe. Inklusion kan defineres – og bliver det også – på mange
forskellige måder, men i den brede forstand vedrører inklusion
alle elever og ikke kun de børn med diagnoser eller handicap,
der tidligere var henvist til specialklasser eller specialskoler.
Den sidste gruppe tæller da også kun i gennemsnit 1 elev i hver
tredje klasse.
Gavner alle børn
”Når vi snakker om inklusion, handler det ikke om at placere
enkeltindivider, men om at skabe udviklings- og læringsmiljøer for alle,” siger psykolog og inklusionsekspert, Jørn Nielsen.
TIP!
SKOLEBØRN ONLINE:
• 6 gode råd til forældre og kontaktforældre: Sådan støtter du fællesskabet
– send et link til forældre og kontaktforældre på din skole.
DET VISER
UNDERSØGELSER
AF MANGFOLDIGHED
I VIRKSOMHEDER
• Virksomheder, der satser på
mangfoldighed, har dobbelt så
høj sandsynlighed for at være
innovative i forhold til andre
virksomheder, viser en rapport
fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
• Næsten hver anden leder i danske virksomheder oplever, at det
styrker innovation og mængden
af nye idéer, når der er medarbejdere fra flere kulturer på arbejdspladsen, viser en undersøgelse
fra Lederne foretaget i 2014
blandt 1446 ledere på danske
virksomheder.
• Målinger foretaget af konsulenthuset PwC viser, at teams i ISS
med en mangfoldig sammensætning tjener 3,7 procentpoint mere
til firmaet end ikke-mangfoldige
teams.
INKLUSION
GAVNER ALLE
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning gennemførte i 2012 et forskningsreview for at finde ud af, hvordan
det påvirker alle elever, at
elever med særlige behov går i
henholdsvis specialtilbud eller
inkluderende klasser. En af
konklusionerne var, at det kan
gavne både almindelige elever
og elever med særlige behov
fagligt og socialt, når de sidste
inkluderes på en god måde.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 7
er for alle
DET KAN
SKOLEBESTYRELSEN
GØRE
1. S
tart med at få et overblik
over, hvordan det går med
inklusionsindsatsen på skolen.
Bed for eksempel jeres skoleleder
om at redegøre for det og tag
et kig på trivselsundersøgelser,
karaktergennemsnit mv.
(Find det blandt andet i
Undervisningsministeriets
ledelsesinformationssystem, LIS)
2. F
ormulér et princip, der udstikker
rammen og retningen for skolens
arbejde med inklusion – gerne med
succeskriterier, som I kan følge op
på. På www.inklusionsklar.dk kan
du finde et eksempel på et princip
til inspiration. Det er en god idé
at inddrage alle parter på skolen i
processen.
3. S
pørg skolelederen, hvordan han/
hun vil udmønte princippet i
praksis, og følg løbende op på om
succeskriterierne opnås.
4. S
e på skolens budget og forhold
jer til om der prioriteres nok til
inklusionsindsatsen.
5. F
å de andre forældre med ved
eksempelvis at lave en folder
med information om skolens
inklusionsarbejde og deres ansvar eller
tag initiativ til særlige forældremøder
om inklusion.
VIDSTE DU AT…. Næsten halvdelen af
landets skolebestyrelsesformænd mener,
at der er behov for flere ressourcer til
inklusionsarbejdet på deres skole.
Skole og Forældres undersøgelse blandt 442
skolebestyrelsesformænd i januar 2015.
Mange af de metoder, som udvikles for at inkludere børn med særlige behov,
gavner faktisk alle elevernes læring, viser erfaringerne fra skoler rundt om
i landet. Alle børn har jo deres særlige udfordringer og styrker, og hvis der
tages udgangspunkt i det, lærer de bedre. I bund og grund handler det ”bare”
om undervisningsdifferentiering. Samtidig kan inklusionsarbejdet også sætte
fokus på trivslen i klassen generelt, mener Jørn Nielsen.
”Børn og unge i udsatte positioner bliver nogle gange beskrevet som skolernes ”salt”. Det betyder, at de er med til at fremhæve forhold, der rækker
udover deres egne problemstillinger. Forhold, der skal tages vare på i forhold
til samarbejdet, tilrettelæggelsen og organisering af de miljøer, som de optræder i,” siger han.
Kompetencer til fremtiden
På skoler, hvor det lykkes at skabe gode inkluderende miljøer, kan det give
eleverne et forspring senere i livet. Kompetencer som at lade hinanden
komme til orde og være god til at aflæse andre menneskers følelsesmæssige
tilstand, er nemlig vigtigere at have end en høj intelligens og faglig kunnen,
når der skal samarbejdes, viser en stor amerikansk undersøgelse af 700 mennesker, der skulle løse forskellige opgaver i grupper.
Flere og flere virksomheder har da også fået øjnene op for fordelene ved
en mangfoldig medarbejderstab, hvilket gør det vigtigere for fremtidens arbejdskraft at kunne samarbejde med mange forskellige typer af mennesker.
En af de virksomheder, der fra start af, bevidst, har prioriteret forskelligheder,
er en af verdens største og ældste it-virksomheder, IBM.
“Det handler om at kunne se de ressourcer, der er i vores forskelligheder.
Vi tror virkelig på, at hvis vi for eksempel sætter fem forskellige mennesker
sammen for at besvare et spørgsmål, giver det mere innovation i forhold til,
hvis vi satte fem ens mennesker sammen. Og innovation er jo det, vi skal leve
af, så det giver klart mening for os,” fortæller HR-konsulent i IBM-Danmark,
Hanne Emde til jobportalen StepStone.
Kun 4 ud af 10 af de specialelever,
der er blevet inkluderet i folkeskolens
normalklasser, får ekstra støtte i
undervisningen. SFI’s nye undersøgelse i
423 klasser på 165 skoler
I N K LU S I O N
NYE FILM OM INKLUSION TIL
FORÆLDREMØDET OG NY GUIDE
TIL SKOLEBESTYRELSEN
WWW.INKLUSIONSKLAR.DK
8
Maj · 2015 · SKOLEBØRN
S
inklusionsindsatsen går ud over det faglige niveau i deres barns
klasse.
”Nogle gange er der bekymring for, at forskelligheden i en
klasse vil sænke det faglige niveau og ødelægge det pædagogiske miljø. Sådan behøver det ikke at være. Det er dokumenteret, at forskellighed kan være med til både at øge det
samlede faglige niveau og berige eleverne på en lang række
menneskelige områder,” siger psykolog Jørn Nielsen, der gennem
mange år har arbejdet med børn med særlige behov og sociale
problemstillinger og står bag flere bøger om emnet. Der ligger
en vigtig opgave for skolerne i at gå i dialog med forældrene og
få dem overbevist om, at inklusionsindsatsen er til gavn for alle
børn, konkluderes det blandt andet i Undervisningsministeriets
undersøgelse.
Bekymring for fagligheden
Resultaterne kan også være et udtryk for, at forældrene på et
overordnet principielt plan finder inklusion vigtigt, men at de er
mere skeptiske, når det angår deres eget barn. Dette underbygges af, at et stort flertal af forældrene er bekymrede for om
Stort potentiale for forældreinddragelse
Forældreundersøgelsen viser også ”et stort potentiale for yderligere forældreinddragelse.” Overordnet set vurderer forældrene,
at deres indsats for fællesskabet i dagtilbud og skoler er af stor
betydning, og at de gerne selv gør en indsats. De oplever dog
ikke, at alle forældre støtter op på samme vis. Størstedelen af
de deltagende forældre giver udtryk for, at de gerne vil bidrage
yderligere til fællesskabet. De synes især, det er vigtigt at være
opmærksom på, at de hjemme taler pænt om alle børn, og at
alle er med til fødselsdage. De finder det endvidere vigtigt, at
der er en god dialog mellem hjem og skole omkring børns udfordringer og om positive og negative hændelser for barnet, men
også at børnene bliver i stand til at løse konflikter.
Hver tredje forælder ser negativt på
inklusion, viser stor undersøgelse. Det kan
bunde i, at to ud af tre forældre ikke kender
skolens tilgang til inklusion og ikke er klar
over, at inklusionsarbejdet kan styrke deres
eget barn, mener forskerne bag.
Størstedelen af forældre til børn i folkeskolen prioriterer
værdier som fællesskab og forskelligheder højt, men
når de spørges om deres holdning til inklusion er mange
mere negative. Det viser en undersøgelse blandt 5.575 forældre
til børn i folkeskolen, foretaget for Undervisningsministeriet.
Det kan bunde i, at forældrene ikke har en tydelig og klar forståelse af inklusion. Undersøgelsen viser nemlig også, at to ud af
tre forældre ikke kender deres børns skoles tilgang til inklusion.
“Det kan tyde på, at der forestår et ret stort informationsarbejde, hvis man ønsker, at forældrene skal trække på samme
hammel i inklusionsindsatsen,” står der i rapporten.
Der er ikke lavere
trivsel i de klasser,
hvor der går børn,
der tidligere
var henvist til
specialtilbud, viser
ny undersøgelse
fra Det Nationale
Forskningscenter
for Velfærd (SFI).
AF MAJ CARBONI FOTO LARS BERTELSEN
Forældre mangler
information om inklusion
I 2012 indgik
regeringen og KL
en aftale om at
nedbringe antallet af elever, der
går i specialskole
eller specialklasse, fra 5,6 procent til 4 procent
i 2015. Det drejer
sig omkring
10.000 børn i
følge Undervisningsministeriet.
Der vil fortsat
være børn, der
bliver henvist til
specialtilbud.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 9
TEKST ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN
er for alle
SKOLEBØRN
ONLINE:
Er dit barn
særligt sensitiv?
7 gode råd til
forældre og
lærere
Er der særligt
sensitive børn
i klassen?
10 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
I hver skoleklasse sidder i gennemsnit mindst fem særligt sensitive.
Det er børn, der suger indtryk til sig i højere grad end andre og derfor
har brug for lidt flere pauser og faste rammer. Får de det, har de
meget at tilføre fællesskabet.
A
Andreas har en fin fornemmelse for andre menneskers
følelser og interesserer sig brændende for sin omverden, som han stiller mange gode og næsten filosofiske
spørgsmål til. Han bekymrer sig også meget om ting, der skal
ske, er altid lidt beklemt de første dage i skole efter en ferie og
vil ofte ikke med til fødselsdag i klassen.
Ida er et rigtigt legebarn med mange venner, hun har en
vidunderlig fantasi og er dygtig til at lære. Siden hun var lille,
har hendes forældre kæmpet fortvivlede kampe med hende
om tøj, der strammede. Hun går helt i spåner, når hun oplever
uretfærdighed fra de andre børn, og hun farer op, når hun bliver
irettesat af de voksne.
Andreas og Ida er begge særligt sensitive. Et hot begreb, som
man dårligt kan åbne en avis eller et magasin uden at støde på.
Især forældre er interesserede i, om deres børns udfordringer,
blandt andet i skolen, kan skyldes, at de er særligt sensitive, og
en google-søgning på ‘særligt sensitive’ børn giver ikke mindre
end 241.000 resultater på 0,32 sekunder.
Trods interessen ved de færreste dog, hvad begrebet særligt
sensitiv egentlig dækker over. Nogle tror, at det er en ny diagnose i stil med ADHD eller autisme, andre tror, at særligt sensitive
børn er meget sarte, og atter andre, at de er allergiske over for
noget i deres omgivelser.
Medfødt og helt normalt
At være særligt sensitiv er dog hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem. Tværtimod kan det i mange tilfælde være
en stor styrke, også for børn. Omvendt kan det også give en del
udfordringer at være særligt sensitiv i en verden fuld af stimuli
og høje krav om hurtighed og robusthed. Nogle særligt sensitive
børn kan endda ende med at få angst og depression, fordi de bliver presset over evne eller omvendt, fordi de ikke bliver hjulpet
til at overvinde sig selv og klare sig i verden, som den er.
Det var den amerikanske psykolog Elaine Aron, forfatter til
bøgerne Særligt sensitive mennesker og Særligt sensitive børn, der
i midten af 1990’erne gjorde begrebet kendt. Hun havde fundet
ud af, at hun selv var mere fintfølende end andre, og det gav
hende en del udfordringer. Hun blev nemmere træt og udmattet
af indtryk, og hun følte sig ofte mærkelig og forkert, fordi oplevelser, der tilsyneladende gled let hen over andre mennesker,
påvirkede hende dybt. Elaine Aron gav sig til at forske i personligheds-trækket og fandt ud af, at det stammer fra nervesystemet og handler om, at man som særligt sensitiv opfanger flere
indtryk og bearbejder dem dybere end andre. Ifølge Elaine Aron
kan hver femte amerikaner betragtes som særligt sensitiv. Det
tal anslår man i dag også gælder i Danmark, både for voksne og
børn.
At være særligt sensitiv er nemlig medfødt. Et barn bliver
altså ikke særligt sensitivt, det er det fra fødslen og vil være det
resten af livet.
Overstimuleret i skolen
I skoletiden handler mange særligt sensitive børns udfordringer
især om, at de alt for ofte bliver overstimulerede. Alle de sanseindtryk, et skolebarn er udsat for i løbet af en dag, kan nemt
blive for meget for et særligt sensitivt nervesystem, og barnet
reagerer måske med at blive træt og ked af det og trække sig
ind i selv eller omvendt ved at blive aggressiv og komme i konflikt med både voksne og børn.
Som forælder kan man ofte opleve, at barnet holder det hele
kørende, mens det er i skole og fritidsordning, for derefter at
smelte fuldstændig ned, når det endelig kommer hjem. Derfor er
særligt sensitive børn sjældent et ‘problem’ for skolen.
Tværtimod har de meget at tilføre fællesskabet. De fungerer
nemlig som præcise små barometre på, hvordan det føles at
være i klassen, og er ofte de første til at reagere på larm, forstyrrelser eller sociale kurrer på tråden. De også tit empatiske,
grundige og har en udpræget sans for detaljer, hvilket alt sammen er gaver til såvel det faglige som det sociale i klassen. Hvis
børnene vel at mærke er i balance. Hvis de konstant er overvældede og overstimulerede og simpelthen har et system, der kører
i over drive, får hverken de selv eller andre glæde af deres særlige
sensitivitet. Tværtimod kan de ende med at blive stressede eller
i værste fald angste – helt unødvendigt.
Ingen særordninger
Forebyggelsen mod det scenarie handler hverken om at pakke
barnet ind i vat eller presse det til at blive mere robust eller
fremadbusende. Særligt sensitive børn er normale og kan og
skal leve i verden, som den er – det gælder også skolen. Derfor
skal de ikke have særordninger eller tages ekstra hensyn til,
hverken derhjemme eller i skolen. Det har de heller ikke brug for.
Hvad de derimod har brug for, er ofte ekstra tid, faste rammer,
ro, mulighed for pauser, lempelige overgange og rolig irettesættelser. Alt sammen tiltag, som ikke koster noget, ikke skader
nogen, og som også de ikke særligt sensitive børn vil have stor
gavn af.
Og så har de brug for voksne, der kender deres særlige træk
og signalerer, at de er gode nok, præcis som de er. Ligesom de
andre 20 børn i klassen.
Kilder: Elaine Aron: Særligt sensitive børn, Borgen,
Ulla Hinge Thomsen: SÆRLIGT SENSITIV
– Guide til det gode liv, Rosinante.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 11
er for alle
Hjælp de
angste skolebørn
Angst er den mest almindelige form for psykisk lidelse hos
børn og unge. Et barn med angst har det skidt, risikerer at
blive isoleret og kan ende med slet ikke at komme i skole.
Læs her, hvordan forældre og skole sammen kan spotte og
hjælpe de angste børn.
TEKST ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN
D
De gør ikke meget væsen af sig. Sidder måske mest og
dagdrømmer i timerne og tuller rundt for sig selv i frikvartererne. Lige indtil den dag, hvor deres stol pludselig
har stået tom i flere dage eller uger i træk. Og så er problemet
blevet meget svært at løse.
Problemet hedder angst, og det er ifølge Angstklinikken på
Århus Universitet den mest udbredte psykiske lidelse blandt
børn og unge. For hvert tiende barn bliver angsten så alvorlig, at
den forstyrrer barnets liv og udvikling.
“10-15 procent af børnene på en årgang får angst på et eller
andet tidspunkt. Alligevel er det ikke den mest synlige lidelse,
for angste børn reagerer ofte ikke på en måde, der forstyrrer
eller tiltrækker opmærksomhed, og deres symptomer er mange
gange for lette til, at de kommer videre i psykiatrien, også selv
om de er blevet spottet,” siger psykolog Charlotte Høyrup, der
arbejder med angste børn i sin private klinik.
Hos Skole og Forældres Forældrerådgivning mærker man
også, at angst er et problem, der fylder hos skolebørn og deres
forældre.
“Vi har ikke præcise tal, men vi har hver uge forældre, der
henvender sig med problematikken,” siger Charlotte Broe, der er
koordinator for Forældrerådgivningen.
Angst ødelægger
Det er ganske normalt at have udviklingsangst i løbet af en
barndom, men for nogen bliver angsten hængende og får for
stor en indflydelse på barnets hverdag. Så stor, at det for
12 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
eksempel ikke kan deltage i hele skoledage, klassefester, lejrskole – i det hele taget leve et helt normalt
børne- og familieliv, fortæller Charlotte Høyrup. I
sidste ende kan hverdagen blive så svær, at barnet
slet ikke vil i skole.
“Vi møder typisk børnene, når de har udviklet en
decideret skolefobi og nægter at gå i skole, og det er
et stort problem,” siger Charlotte Broe.
Et højt skolefravær gør det nemlig svært at følge
med i skolen fagligt og socialt, og jo længere barnet
har været væk, desto sværere bliver det at komme
tilbage.
“Derfor er det også så vigtigt, at både forældre og
skoler lærer at spotte de angste børn, så de kan få
hjælp – for der er hjælp af få,” understreger Charlotte
Høyrup.
Spot angsten
Angste børn råber ikke nødvendigvis op, men tegn
som dårlige skolepræstationer, koncentrationsbesvær, dagdrømmeri, søvnproblemer, sociale problemer samt fysiske symptomer som ondt i maven,
kvalme og hovedpine er blandt de tegn, vi som
voksne skal se efter. Samtidig er det alle symptomer,
som kan være udtryk for andet end angst, så det er
vigtigt at tale med barnet om, hvad de handler om.
Også skolen skal på banen så hurtigt som muligt,
SKOLEBØRN ONLINE: Læs historien om Isabella, der fik angst for at komme i
skole, men fik et normalt skoleliv med enkle redskaber.
hvis der er mistanke om, at et barn har
angst.
“Når det er i skolen, at barnet har det
svært, er det vigtigt, at det er dér, man
arbejder med det. Så det bedste råd til
forældrene er at tage fat i skolen og spørge, hvordan den kan hjælpe. Sundhedsplejersken eller AKT-læreren er eksempler
på ressourcepersoner, der kan hjælpe,
foruden ens egen læge og eventuelt en
privatpraktiserende psykolog,” foreslår
Charlotte Høyrup.
Også hos Forældrerådgivningen er skoleinvolvering et råd, forældrene får.
“Vi siger altid, at de skal få hjælp til
deres børn, og at de skal holde kontakten
med skolen. Måske kan et gruppearbejde
foregå hjemme hos det barn, der ikke
går i skole. Det kan blive alt for svært at
komme tilbage, hvis man har været for
længe væk,” siger Charlotte Broe.
Cool Kids har en succesrate på 80 procent. Det betyder ikke, at børnene aldrig bliver
angste igen, men at de har redskaber, som de kan falde tilbage på, næste gang noget
bliver svært. Programmet findes også i en skoleversion, som for eksempel AKT-lærere
kan bruge.
Selv om børnene ikke har mulighed for at komme i et helt forløb med Cool Kids, kan
de voksne omkring et barn med angst godt arbejde med principperne. Charlotte Høyrup opfordrer også til åbenhed i klassen.
“Hvorfor ikke lave et helt tema om angst? Børn kan godt forstå, at deres kammerat
har det svært med noget bestemt, især hvis de får det at vide,” siger Charlotte Høyrup.
Find Forældrerådgivningen på Forældreraadgivningen.dk
Læs mere om Cool Kids på Cool-kids.dk
Behandling på skoler
Som psykolog arbejder Charlotte Høyrup
i privat regi med programmet Cool Kids,
som er tilpasset danske forhold af Angstklinikken på Århus Universitet, og som
også nogle kommuner er begyndt at tage
ind i PPR-regi (Pædagogisk Psykologis
Rådgivning, som er gratis, red.)
“Det er et program, hvor vi har fokus på
at snyde angsten med det, vi kalder ‘modig adfærd’. Vi ser sammen med barnet
på, hvad det er, barnet ikke tør, og så øver
vi det med små skridt, så barnet får nogle
sejre – og nogle belønninger,” fortæller
Charlotte Høyrup.
SKOLEBØRN
ONLINE:
7 tegn på,
at et barn har angst
Hvilken type angst
kan børn få?
“Mobning og dårlig
klassedynamik kan
påvirke ængstelige børn,
derfor er det vigtigt, at vi
ser på kammeratskabet
i klassen som en del
af det at arbejde med
angst, ” siger psykolog
Charlotte Høyrup.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 13
er for alle
Pas godt på Peter,
han er højtbegavet
I hver skoleklasse sidder der et eller to børn, der har
så høj begavelse, at det kræver ekstra af lærerne at
udfordre dem og undgå, at de mistrives og underyder.
TEKST ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN
P
Prøv at forestille dig, at du skulle sidde i en lufthavn og
vente på et fly i otte timer – hver dag. I en ny bog, Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis,
beskriver en pige sin skolegang netop sådan. Hun er højtbegavet, hvilket vil sige, at hun har en IQ på 125 eller derover, et træk
hun deler med hver 20. barn. Det betyder, at hun sandsynligvis
er den eneste i klassen. Så ud over, at hun keder sig, mangler
hun også nogen at spejle sig i og tale med.
“Højtbegavede børn kan føle, at deres ord bare daler til jorden,
når de siger noget, fordi ingen fanger dem og giver dem respons.
Som den lille dreng i 0. klasse, der står fast på, at den ene type
dinosaur ikke kan være med i samme leg som den anden, fordi
de levede i forskellige tidsperioder. For ham er det alvor, for hans
kammerater er det bare en dinosaur,” siger Rasmus Welling, der
ligesom sin kone Mette, som han har skrevet bogen sammen
med, har lærerbaggrund.
Store udsving
Højtbegavede mennesker er en stor ressource i et samfund, der
skal leve af viden og innovation. Derfor – og fordi der ligger en
risiko for alvorlig mistrivsel i skoleårene – er det ifølge Rasmus
Welling nødvendigt at spotte de højtbegavede børn, gerne så
tidligt som muligt.
“De har en række kendetegn, som har positive og negative
sider, og disse hænger uløseligt sammen. Hvis børnene trives, er
14 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
trygge og i flow, kommer de positive sider til udtryk,
og hvis de er i mistrivsel, utrygge eller trætte, kommer de negative. Sådan er det for alle børn, men der
er større forskel på de to yderpunkter for de højtbegavede,” siger Rasmus Welling.
På positivsiden er, at de højtbegavede børn lærer
nyt stof hurtigt.
“De har en ekstremt høj læringskurve, og det er
jo fedt i en skolesammenhæng, at de har så hurtig
forståelse og ikke har brug for megen repetition.”
Den negative side af det er, at børnene vænnes til at
kunne tingene i første eller andet forsøg.
“Det at være vedholdende, til opgaven er løst, lærer de ikke, og mange af dem går igennem folkeskolen uden at blive udfordret eller skulle lave lektier,”
siger Rasmus Welling.
I værste fald kan det betyde, at de højtbegavede
børn får svært ved at klare sig på ungdomsuddannelserne og senere på de videregående uddannelser,
fordi de simpelthen ikke har lært at lære.
De højtbegavede børn har også en social følsomhed, som både kan være en styrke og svaghed.
“De kan være gode til at finde kompromiser i
konflikter, og de har ofte stor empati og gode lederevner. Men når de IKKE har overskud, kan de have
SKOLEBØRN
ONLINE:
Hvad kendetegner
højtbegavede børn?
Gode råd til lærere
og forældre
meget svært ved at rumme, at andre bryder
reglerne, og få nedsmeltninger over noget,
som andre børn trækker på skuldrene af.”
En minoritet i folkeskolen
Nogle forældre vælger at tage deres højtbegavede børn ud af folkeskolen og sende
dem på private skoler, hvor de kan blive
udfordret fagligt og være sammen med
ligesindede. Det kan give god mening for
det enkelte barn, men folkeskolen er for alle,
også de højtbegavede børn. Og det giver
god mening, at de er der, mener Rasmus
Welling.
“De er en minoritet, og det vil de være
resten af livet. De skal kunne gebærde sig
sammen med andre mennesker og følge de
normer, der er i en social gruppe.” Omvendt
skal samfundet – og folkeskolen – også
rumme minoriteten. Og hvis man spotter
børnene tidligt, kan det sagtens lade sig
gøre, mener Rasmus Welling.
“Dybest set handler det om
undervisningsdifferentiering.
Det gælder om at skabe et
læringsrum, hvor vi behandler
børn ens ved at behandle dem
forskelligt.”
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 15
er for alle
Præsentationsrunde
fremmer forståelsen i
forældregruppen
Når forældre på Hellerup Skole præsenterer deres barn og fortæller
om barnets styrker og udfordringer, bliver det tydeligere for de andre
forældre, hvordan de kan bakke op om barnet og tage hensyn til det.
AF PERNILLE MATTHIESEN, LÆRINGSKONSULENT FOTO MAJ CARBONI
D
er er forældremøde i en klasse på Hellerup Skole. En
far til en dreng med særlige behov rejser sig op. Hans
søn er netop kommet ind i klassen fra en anden skole.
Faderen rømmer sig og går så i gang med en lille fortælling om
sin søn. Han fortæller, hvad sønnen er god til, og hvad han har
svært ved. De andre forældre lytter og stiller spørgsmål.
Inklusion handler om deltagelse, forskellighed og mangfoldighed. Forældrenes oplevelser af og perspektiver på det enkelte barn er vigtigt at få frem, for at skabe så mange nuancer af
barnet som muligt.
Åbenhed i
forældregruppen har
afgørende
betydning for
inklusionen.
16 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
”Når vi vil inklusion, er det afsindig vigtigt, at vi har forældrene med. De spiller en meget stor rolle, når de er aktive,” siger
Dorte Tostenæs, der er pædagog i Hellerup Skoles inklusionstilbud Nordstjernen.
Fortæl også om styrker
På et tidspunkt ankom syv nye børn i forskellige klasser i indskolingen. Her gav det god mening, at de nytilkomne forældre
fortalte om deres børns styrker og udfordringer, så de andre
forældre fik en forståelse for de nye børn.
De nye forældre var alle med på at rejse sig op og fortælle om
deres barn, men nogle var usikre og nervøse på forhånd. For det
er sårbart, når man er forældre til et barn, som har en historie,
som for eksempel handler om at slå andre børn.
”Forældrene er helt med på, at det er vigtigt at sende et
signal om, at de er kommunikerende. Så grundlæggende kan
alle se det meningsfulde i at fortælle om deres børn. Men ingen
synes, det er nemt,” supplerer Rasmus Fangsø, der er pædagogisk koordinator i Nordstjernen og arbejder med det særlige
forældresamarbejde på Hellerup Skole.
Derfor havde Nordstjernens lærere og pædagoger på forhånd
talt med de nye forældre om, hvordan de kunne gribe det an.
”Vi havde talt om, at de både skulle fortælle om deres barns
udfordringer, men i lige så høj grad om deres kompetencer. Der
er for eksempel børn, som er kolossalt dygtige til at konstruere
og bygge ting eller til at få idéer, som kan inspirere andre. Og
det er rigtig vigtigt at holde balancen mellem konfliktstoffet
og de særlige kompetencer, børnene har,” siger Dorte Tostenæs.
Forældrene kan også få formidlet nogle helt praktiske beskeder
som: ”Mit barn har det svært med at tage øjenkontakt, men han
hører jeres besked alligevel” eller ”hvis min søn er med til fødselsdag, får han måske brug for at gå lidt ud, hvis det bliver for meget
for ham”.
Kommunikation gør det nemmere
Forældrenes indstilling og deres åbenhed er generelt vigtig for
stemningen og trivslen i alle klasser. Og når det handler om at
inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, har forældrene en
endnu vigtigere position. Forældre kan ved deres positive omtale
af andre børn i klassen eller institutionen medvirke til at styrke
fællesskaberne mellem børnene. Den positive omtale fra forældre
kan styrkes, hvis der på forhånd er skabt en god dialog mellem
forældrene
”Vi har brug for, at forældrene til børn med særlige behov hjælper os med at bygge bro til de øvrige forældre,” påpeger Rasmus
Fangsø.
”Hør her, hvis I kommunikerer med hinanden, vil det her gå nemmere. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et barn for eksempel kan være
med til en børnefødselsdag, så ring til forældrene og spørg,” siger
Rasmus Fangsø.
”Vi kan se, at de øvrige forældre får en forståelse for det enkelte
barn og i højere grad bliver omsorgsfulde, stiller spørgsmål og tilbyder deres hjælp i stedet for at fokusere på, at noget er for dårligt
eller underligt. Og det er ofte det, man som forældre til et barn med
særlige behov har brug for. Vi oplever, at de bliver glade og bevægede, når andre spørger og viser omsorg,” siger Rasmus Fangsø.
Tip:
PRÆSENTATIONSRUNDE
FOR ALLE FORÆLDRE
På mange skoler er det de forældre,
som har børn med særlige behov, der
præsenterer deres barn for de andre
forældre. Men sådan behøver det ikke
kun at være. Der kan med fordel laves
en præsentationsrunde, hvor du som
forældre for eksempel fortæller om dit
barns familieforhold og fritidsinteresser.
Du kan også fortælle om dit barns styrker,
udfordringer eller hvis dit barn har særlige behov, som kan være vigtige for
alle at kende til. På den måde kan I som
forældregruppe blive opmærksomme på,
hvilke børn der er i klassen, og om der er
noget, I skal tage hensyn til. Samtidig kan
det hjælpe jer til, at det bliver almindeligt
at tale åbent med hinanden, når nogle
børn har udfordringer.
Artiklen er udlånt fra Undervisningsministeriets
forældreportal www.emu.dk/omraade/gsk-forældre
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 17
er for alle
Kurven
er knækket
I Herning Kommune har inklusion i syv år
været et prioriteret indsatsområde, som
institutioner, skoler og PPR arbejder tæt
sammen om. Det har øget både trivslen og
fagligheden for alle elever.
18 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
AF SUZETTE FROVIN FOTO CHRISTIAN BRANDT
S
Siden 2008 har inklusion stået højt på den politiske
dagsorden i Herning Kommune. I et tæt og målrettet
parløb mellem skoler, daginstitutioner og PPR har
lærere, pædagoger og fageksperter arbejdet på at
inkludere flere børn i normaltilbud. For mange af de
børn, der tidligere blev henvist til specialtilbud, har
skolestarten vist sig at være særlig sårbar. Derfor har
kommunen afsat ekstra midler til holddeling i 0. – 3.
klasse, ligesom der er mulighed for særlige støttetimer til de børn, der har brug for det.
”Efterhånden som børnene rykker op på mellemtrinet, bliver behovet
mindre, hvis vi lykkes med inklusionsindsatsen de første skoleår. Derfor
er det helt afgørende af, at vi giver så mange børn som muligt en god og
tryg start på livet i skolen. Det gør vi blandt andet ved at sikre de rigtige
rammer omkring børnene,” siger Bo Meldgaard, leder for Center for Børn
og Læring i Herning Kommune.
Børnene har det godt
Lærere og pædagoger i indskolingen samt et mindre antal lærere i mellemskolen og udskolingen har været igennem et særligt tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb i specialpædagogik. Forløbet har givet de ansatte
viden og redskaber til at arbejde med inklusion i praksis.
Med 34 skoler i kommunen er der stor forskel på, hvor meget inklusion
fylder på den enkelte skole. Det vil derfor fremover være op til skolelederne at vurdere, om der behov for at tilbyde nye pædagoger og lærere på
kompetenceudvikling i inklusion.
Herning Kommune har fra begyndelsen ønsket, at inklusionsindsatsen
skulle sættes ind i en evidensbaseret ramme. Alle kommunens skoler bruger således LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) eller PALS (Positiv
Adfærd i Læring og Samspil) som metodisk tilgang, og syv år senere ser
indsatsen ud til at bære frugt.
”Når vi måler på børnenes trivsel og faglige niveau, ligger vi faktisk
bedre i dag, end vi gjorde tidligere. Vi oplever på mange måder, at inklusionsarbejdet er en gevinst for hele klassen blandt andet, fordi muligheden
for at dele klasserne op i mindre enheder kommer alle børnene til gode,”
siger Bo Meldgaard.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 19
er for alle
Vilje til inklusion
Inklusionsprojektet blev ikke sat i søen, fordi kommunen
akut havde brug for at spare på specialområdet. I stedet
skete det ud fra et ønske om at give plads til så mange
børn som muligt i folkeskolen. At det har kostet blod,
sved og tårer undervejs lægger Bo Meldgaard ikke skjul
på.
”Vi vidste fra begyndelsen, at det ville kræve noget af
os allesammen, fordi vi skulle skabe plads til børn, som
tidligere blev visiteret til specialtilbud. Derfor har det
været så vigtigt for os, at vi klædte alle medarbejdere
så godt på som muligt til at løfte opgaven, og jeg er
mere end tilfreds med, hvor langt vi er nået,” siger Bo
Meldgaard.
Han fremhæver, at det desuden har været afgørende
for projektets succes, at satsningen på inklusion har
stået højt på den politiske dagsorden fra begyndelsen,
og at byrådet har afsat ekstra ressourcer både til støtte
til børnene og til kompetenceudvikling af medarbejdere.
Samarbejde på tværs
Inklusionsindsatsen i Herning Kommune bygger på en
tro på, at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. For børn, der bliver visiteret til specialtilbud og
senere vender tilbage til normaltilbud, kan det være
vanskeligt at finde en plads i fællesskaber. Derfor er der
ifølge Bo Meldgaard god ræson i at skabe plads til så
mange børn i normaltilbud som muligt.
Her spiller det tætte samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) en stor rolle. En ny visitationsprocedure betyder
nemlig, at børnehaven skal lave en redegørelse til skolen
om, hvordan de i institutionen har arbejdet med et barn
med særlige behov. På den måde kan skolen tage over
og arbejde videre med og støtte barnet allerede fra 1.
skoledag. Kontinuiteten giver ro omkring barnet og gør
inklusionsarbejdet lettere på sigt.
Den ro, som Herning Kommune arbejder på at skabe omkring børnene, kan imidlertid vise sig at blive udfordret
af skolereformen. Bo Meldgaard, der selv er læreruddannet, vurderer, at inklusionsbørnene kan få svære kår,
hvis ikke skolerne er særligt opmærksomme.
”Nogle børn bliver helt klart påvirket af, at skoledagen er blevet længere, og at der er mindre struktur end
tidligere. For de børn kan der være brug for at skabe
ekstra pauser til at lade op i løbet af dagen. Det gælder
ikke mindst de børn, der er en del af inklusionsindsatsen, fordi de i forvejen har brug for ro og struktur for at
trives,” siger Bo Meldgaard.
Viden skaber velvilje
Fra begyndelsen har Herning Kommune lagt vægt på, at
20 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
”Vi oplever, at
inklusionsarbejdet
er en gevinst for
hele klassen.”
Bo Meldgaard, leder af Center
for Børn og Læring.
inklusion skal ske i tæt dialog med forældrene. Kendskab giver venskab, siger de i Herning, og det er ikke
tilfældigt, for skolerne oplever, at inklusionsbørnene får
længere snor af både børn og forældre, når alle er velinformerede. Derfor gør skolerne meget ud af at orientere
forældrene så tidligt som muligt, hvis et barn i klassen
har særlige udfordringer. Samtidig foregår inklusionsarbejdet altid i et tæt samarbejde med barnets forældre.
”Lærere, pædagoger og forældre er nødt til at trække
på samme hammel, hvis vi skal lykkes med inklusionsarbejdet. Det er vigtigt, at forældrene ikke bare bakker
op, men også arbejder med samme mål som os i forhold
til deres barn,” siger Bo Meldgaard.
Kommunens egne eksperter, som fx PPR-medarbejdere, psykologer, socialrådgivere, kommer desuden på banen langt tidligere end før. Siden 2008
har målet være at flytte det faglige personale fra
centrale kommunale kontorer ud på skolerne, hvor de
arbejder sammen som såkaldte hjælpetropper. I dag
bruger fag-eksperterne således mere af deres tid som
sparringspartnere i institutionerne og ude på skolerne.
Det betyder, at vejen fra problem til løsning er blevet
kortere, fordi lærerne let kan komme i kontakt med og
få støtte fra relevante fagpersoner.
”For os er inklusion ikke længere et strategisk indsatsområde, men snarere en værdi, vi forventer, alle
kommunens skoler bygger på. Vi vil skabe en folkeskole
for flertallet af kommunens børn, og vi har allerede vist,
at det er muligt, hvis vi løfter opgaven i fællesskab,”
siger Bo Meldgaard.
En god start på dagen
Lærer Birthe Lissner møder 10 min. før skoledagen
begynder. På Smartboardet kan eleverne se, hvilke
fag de skal have, og hvilke opgaver de skal arbejde
med i løbet af dagen.
”Tydelighed og forudsigelighed skaber ro i
klassen, fordi børnene ved, hvad de skal, og hvilke
forventninger jeg har til dem i løbet af dagen. Samtidig kan de spørge ind til de ting, de er usikre på og
forberede sig på dagen, der kommer.”
Tidlig
indsats
inklusion er en
made at tænke pa
På Engbjergskolen i Herning har lærere,
forældre og elever gennem de seneste syv
år arbejdet sammen om gøre børnenes
forskellighed til en styrke. Skoleleder Elise
Cramon beskriver inklusionsindsatsen som
en værdi, der gennemsyrer både lærernes
daglige arbejde og samarbejdet med alle
skolens forældre.
Hvis et barn udebliver, kontakter
skolen forældrene for at høre,
hvorfor barnet ikke
kommer i skole.
På et møde lægger
lærere og forældrene sammen en
handlingsplan for
barnet. Der holdes
løbende statusmøder med forældrene
– og i nogle tilfælde
børnene – indtil der
igen er faldet ro på.
Rummelighed
”For os handler inklusion ikke kun om diagnoser, men
om at vi kan rumme så mange forskellige børn i skolen
som muligt. Vi er efterhånden lykkedes med at skabe
en kultur, hvor både lærere, elever og forældre ser
forskellighed som en styrke både for det enkelte barn
og for fællesskabet,” siger Elise Cramon.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 21
er for alle
Med
ærlighed
kommer
man
længst
Børnene ved godt, de
er forskellige. Derfor
er åbenhed i klassen
et afgørende princip i
inklusionsindsatsen.
Snart kommer en
autisme-konsulent
på besøg i 3.a og fortæller om autisme.
Viden skaber mere
rummelighed for
de kammerater, der
nogle gange har det
svært.
22 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
Højt
informationsniveau
”Hvis dit barn skal fungere i klassen, er det
vigtigt, at hele gruppen fungerer. Det er vores
primære budskab til forældrene, fordi vi ved, at
forældre potentielt kan tale børn ud af klassen.
Vi understreger over for forældrene, at både
klassens, men også den enkelte elevs trivsel er en
fælles opgave,” siger Elise Cramon.
Hvis en elev har særlige behov, informerer skolen alle forældre så tidligt som muligt i forløbet.
Det kan være på årlige forældremøder, men det
kan også være til ekstraordinære fyraftensmøder.
Når forældrene er velinformerede, kan de bedre
støtte op om fællesskabet i klassen.
Fokus på
overgange
Engbjergskolen arbejder systematisk med overgangen fra børnehave til skole. Lærerne har en samtale med pædagogerne i børnehaven
om den gruppe af børn, der skal
starte i skole. Hvis der er særlige
forhold, der gør sig gældende,
holder skolen og institutionen et
overdragelsesmøde sammen med
barnets forældre.
Samtidig har skolen sat tid af
til, at den kommende klasselærer
kan tage på besøg i børnehaven for
at lære børnene at kende. Birthe
Lissner havde således 10 timer i
børnehaven, inden hun blev klasselærer.
Mentorordning
Når der kommer nye elever i klassen, udpeger læreren 1-2 klassekammerater som mentorer for
den nye elev. Deres opgave er både at vise eleven rundt på skolen og at hjælpe med, at eleven falder til i klassen. Samtidig giver det
mentorerne en anderledes og ny udfordring, som de vokser med.
Barnets forældre
er medaktører
Samarbejde med barnets forældre er
afgørende for inklusionsarbejdet. På
Engbjergskolen ser de forældrene som
medaktører. Lærere og forældre mødes
til løbende status- og opfølgningsmøder for i fællesskab at sætte mål for
arbejdet med barnet. Alle møder følges
op af et skriftligt referat, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aftaler forældre
og lærere har lavet på mødet. Det sikrer en fælles forståelse i samarbejdet
mellem skole og hjem.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 23
er for alle
Børn skal lære,
at de ikke altid
kan komme
forrest i køen
Godt fællesskab i klassen handler om, at børn har ret til at
være som de er, men også pligt til at give plads til andre.
Voksne - både forældre, lærere og pædagoger - skal blive
bedre til at sætte tydelige grænser for børn for at nå
derhen, mener psykolog og forfatter John Aasted Halse.
TEKST ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
N
år børn ikke gider hjælpe med at rydde af bordet efter
aftensmaden og i stedet sætter sig hen til iPad’en, sker
det ofte uden andre konsekvenser end et opgivende
skuldertræk fra far og mor. Men hvis grænserne flyder derhjemme, og børnenes behov altid kommer i første række, får de
svært ved at indgå i et fællesskab som en klasse, mener psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Aasted Halse.
I hans nye bog Den nødvendige opdragelse slår han til lyd for, at
voksne skal være tydelige og turde sætte grænser. Gennem sit
arbejde som psykolog møder han mange forældre, der føler sig
usikre i forhold til deres børn, som vil forhandle alt fra sengetider til huslige pligter.
“De voksne er bange for at være konsekvente og tage voksenrollen på sig. De er usikre på at sætte grænser og bliver eftergivende for at bevare den gode stemning. Det betyder, at børnene
ikke lærer, at der er nogle ting, som de bare skal,” siger han.
Og det samme billede kan lærerne berette om i skolen. Der er
24 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
ikke langt mellem historier i medierne om, hvor galt
det står til i klasseværelserne. En stadig større gruppe elever taler grimt og mangler respekt for både
læreren og klassekammeraterne - og undervisningen
lider under det.
“Rummelighed og fællesskab i klassen handler
både om, at der skal være plads til alle med hver
deres særheder, men også, at man skal give plads til
andre, og at det hele ikke handler om én selv. Det er
altså både ret og pligt i det. Men voksnes usikkerhed
i forhold til opdragelse medvirker til, at nogle børn
ikke helt forstår pligtdelen,” siger han.
Opdragelse er et fælles ansvar
John Aasted Halse mener, man skal tage både forældres og læreres frustrationer alvorligt, men han
understreger samtidig, at forældrene ikke alene har
ansvaret. Når børnene har problemer med at forstå
reglerne i fællesskaber, handler det nemlig ikke kun
om, hvad der foregår i hjemmet.
“Selvfølgelig er forældrene de vigtigste voksne,
men børn bruger det meste af deres vågne tid sammen med andre voksne end deres forældre. Derfor er
det i høj grad relevant at se nærmere på, alt den tid
børnene tilbringer med lærere og pædagoger,” siger
han.
Men burde børnene netop ikke være sande mestre
at begå sig i fællesskaber, når de bliver sat sammen
med fremmede børn og voksne, allerede før de kan
tale og gå? Jo, men på både godt og ondt, vurderer
John Aasted Halse. Børnene udvikles socialt i børnehaven. De får slebet nogle hjørner af og lærer om
forhandling og kompromisser.
“Men bagsiden af medaljen er, at de bruger så meget tid i institutionen, at de bliver meget optagede
af at være på hele tiden, at være den der bestemmer
og kæmpe om de voksnes opmærksomhed,” siger
han.
Skyttegravskrigen mellem lærere og forældre bør
derfor stoppe. Når børnene har svært ved at sidde
stille i skolen, kan det ikke blot tørres af på forældrene, og når barnet taler grimt ved middagsbordet,
skyldes det ikke slappe regler i skolen.
“Opdragelse er et fælles ansvar mellem de voksne, som barnet har kontakt med i sin opvækst. Det nytter ikke, at læreren ringer hjem til forældrene og siger: Vil I godt sørge for, at lille Jacob taler pænt til mig. Den opgave
må læreren selv stå for. Omvendt skal forældrene selvfølgelig understøtte
lærerens autoritet ved at fortælle barnet, at i skolen, er det læreren, der
bestemmer,” siger han.
Voksne og børn er ikke ligestillede
Vi har de seneste år været vidne til en positiv udvikling, hvor børn ikke
længere opfattes som en “slags mennesker”, men som mennesker, hvis
følelser, tanker og fornemmelser skal anerkendes på lige fod med voksnes.
Men selv om den anderkendende tilgang til børn er et stort skridt fremad,
skaber den en kortslutning hos mange voksne, mener John Aasted Halse.
“Problemet opstår, når voksne, i deres iver efter at være anerkendende,
forveksler ligeværd med ligestilling. For børn og voksne er ikke ligestillede.
Det giver helt enkelt ikke mening at påstå, at en 10-årig ved lige så meget
som en voksen,” siger han.
I hverdagen kommer det til udtryk i, at voksne tillader, at alt kan diskuteres og forhandles. Hvis barnet ikke har lyst til at overholde en aftale, så
undgår forældrene konflikten, fordi de er bange for at være konsekvente og
straffe. Og i klassen kommer det til udtryk som, at rummeligheden ikke har
nogen grænser.
Men, at tage voksenrollen på sig handler netop om at være tydelig i, hvad
der er til forhandling og hvad der ikke er til forhandling og det indebærer
også, at det skal have konsekvenser, når barnet bryder en aftale.
John Aasted Halse mener ikke, at der er tale om at vende tilbage til
gammeldags opdragelse med
straf og kæft og trit. Men dog
tilbage til retning.
“Vi skal ikke tilbage til autoritær
børneopdragelse. Børn
SKOLEBØRN
har
ret
til at blive set og hørt,
ONLINE
men det er ikke det samme
som, at de skal have deres
3 gode råd til
vilje altid. Voksne skal være
forældre
autoriteten, som gennem
handlinger og viden viser
retningen,” siger han.
Og pointen er, ifølge John
Aasted Halse, at man netop
ved at turde være konsekvent, lærer børn om pligterne i forhold til fælleskab - og
altså også rummeligheden i
klasseværelset.
“Barnet skal vide, at der
skal være plads til dig, og det
er i orden, at du nogle gange
har krudt i røven, men du skal
vide, at du ikke kan komme
i forrest i køen altid, og du
skal tage hensyn til de andre,”
siger han.
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 25
skole
Kort nyt
fra skoleverdenen
Kun
15%
FOTO L ARS BERTELS EN
TE K S T M A J C A RB ONI
af eleverne
svarer, at
lærerne ”meget
tit” møder præcist til undervisningen. Resten svarer, at
det sker i mindre grad.
Kilde: Den nationale trivselsmåling
26. januar til 24. marts 2015
Danskere: Familier
skal have mere tid
til børnene
Fire ud af ti danskere mener, at børnefamilier burde have
ret til at gå på deltid, mens børnene er nul til seks år.
11% af danske børnefamilier har hver dag svært ved at
få arbejde og familieliv til at hænge sammen.
42% har svært ved det engang i mellem.
6% har aldrig svært ved det.
Kilde: Undersøgelse foretaget blandt næste 5.000 børnefamilier
af Analyse Danmark for Ugebrevet A4
Tidlig
indsats
virker
Børn af forældre, der
ingen uddannelse har,
drikker for meget eller
har fået en dom, har
større risiko for at blive
kriminelle, viser en ny
undersøgelse fra SFI,
der har fulgt mere end 3.000 børn født i
1995. Den gode nyhed er, at hvis der er
gode ressourcer i skolerne og i børnenes
netværk, der kan give dem livsglæde i
11-årsalderen, nedsætter det risikoen for,
at de senere begår ungdomskriminalitet.
26 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
TRIVSELSUNDERSØGELSE:
GLADE BØRN,
MEN MEGET LARM
Langt de fleste børn trives godt i skolen og har et godt
forhold til deres lærere og klassekammerater, men der er
også god plads til forbedring. Det viser den første store
nationale trivselsundersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået lavet som et skridt på vejen til at opnå øget
trivsel i folkeskolen, der er et af målene i folkeskolereformen. Cirka 470.000 elever fra 0.-9. klasse har deltaget i
undersøgelsen.
Uro og usikkerhed
Ro i klassen er et af de områder, som undersøgelsen
viser, at der skal gøres noget ved. Knap en tredjedel af
eleverne fra 4.-9.klasse giver udtryk for problemer med at
koncentrere sig i timerne og 19 procent af eleverne synes
ikke altid, det er let at høre, hvad læreren siger. Et andet
fokuspunkt er, at en tredjedel af eleverne ”altid”, ”for det
meste” eller ”en gang i mellem” er bange for at blive til grin
i klassen.
Brug resultaterne til dialog og
fremadrettede løsninger
Som skolebestyrelse er det oplagt at bruge undersøgelsen
som led i tilsynet med trivslen på skolen generelt samt på
klasseniveau. Skolebestyrelsen skal være med til at sikre,
at skolens værdiregelsæt, antimobbestrategi, ordensregler
og principper fungerer i skolens hverdag og med undersøgelsen får bestyrelsen mulighed for, om nødvendigt, at
agere på de fokusområder, som skolens elever har peget på
som områder, med behov for øget fokus og forbedringer og
dermed drøfte fremadrettede løsninger.
Find jeres egen skole og klasse
Landets skoler har adgang til deres egne resultater ved at
logge ind i Informationsportalen (LIS), hvor man kan hente
rapporter helt ned på klasseniveau, ligesom man kan
sammenligne med resultaterne på landsplan. Der kan også
dannes en læsevenlig rapport, som egner sig til præsentation af resultaterne for elever og forældre. Den nationale
trivselsmåling vil fremover blive foretaget hvert år, så
man kan følge udviklingen på både skole-, kommune- og
landsplan.
23%
af 15-årige drenge har prøvet at ryge hash, viser Skolebørnsundersøgelsen 2014,
som Statens Institut for Folkesundhed står bag.
Sådan går det med understøttende undervisning og
faglig fordybelse på skolerne
• F
ire ud af ti skoler har opstillet konkrete mål eller principper for den understøttende undervisning og faglig fordybelse/lektiehjælp, mens det har
været drøftet i 83% af skolebestyrelserne.
• E
n ud af fire skoler tilkendegiver, at de tilgodeser udfordringer af de fagligt
stærke elever i lektiehjælp og faglig fordybelse.
• L idt over halvdelen af skolerne svarer, at den understøttende undervisning
tilgodeser elevernes forskellige måder at lære på. 30% svarer, at de inddrager virkelighedsnære problemstillinger.
• T
o ud af tre skoleledere har I høj grad fokus på elevernes motivation i tilrettelæggelse af den understøttende undervisning, men samtidig erkender
60% af skolelederne, at det ikke er særligt motiverende for eleverne.
Kilde: Rapport fra Rambøll for Rådet for Børns Læring.
Mobning er de
voksnes ansvar
Med kampagnen, #DeVoksnesAnsvar, sætter Børns Vilkår og
TrygFonden fokus på, at mobning skal løses i fællesskabet. På www.bornsvilkar.
dk/DeVoksnesAnsvar kan du
finde gode råd og oplysning
om, hvordan du kan være med
til at stoppe og forebygge
mobning.
BØRN FRA STORE SKOLER KLARER SIG BEDST. Der er i hvert fald en tendens til, at
de har bedre uddannelse og indtægt sammenlignet med elever fra små skoler, viser en
ny undersøgelse fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Hver femte folkeskole er
blevet lukket eller sammenlagt siden 2004.
Cool Uden Røg er et nyt
og gratis undervisningsforløb
om rygning og identitet.
Gennem fotos, film og diskussion gør
Cool Uden Røg op med påstanden om,
at rygning er cool. Forløbet varer to dobbeltlektioner, giver mulighed for gæstelærere
og kan udvides med ekstramaterialer.
Målgruppe: 7.-9. klasse.
HOLD ELEVERNE RØGFRI
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE
206562_XIT_skoleaktivitet_ann_210x135.indd 1
Læs mere og tilmeld jer på
www.xit-web.dk/cool
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 27
24/03/15 09.53
Interview med komiker Anders Stjernholm:
”Der var ingen
damer i at være
god i skolen”
Livet havde nok set anderledes ud for komiker,
Anders Stjernholm, hvis skolen havde været bedre til at
udnytte elevernes forskelligheder. Han har selv ADHD og tror
på, at inklusion kan blive Danmarks store eksporteventyr.
AF MAJ CARBONI FOTO MAJ CARBONI
J
eg skal have nachos,” siger Anders Stjernholm, mens han stirrer på menutavlen på
café Tjili Pop på Nørrebro. ”Arj, nu har jeg
fortrudt…eller… Skal du have burger? Altså for hvis du skal, så er jeg bange for at få
burgermisundelse.” Valget falder på en Tjili-burger.
For en sikkerheds skyld.
Komiker Anders Stjernholm er blandt andet kendt
for stand up og som vært på tv-showet Bingo
Banko på TV2. Men han havde sandsynligvis lavet
noget helt andet, hvis det ikke havde været for en
folkeskole, der hverken forstod at motivere ham
eller se hans særlige talenter.
”Jeg ville nok have genmanipuleret en kartoffel
til at kunne gro i Sahara eller opfundet en bil, der
kunne køre på rødbedesaft,” fortæller han. Anders
Stjernholm drømte om at blive levnedsmiddelingeniør indtil han blev 18, men ”døde så på basal fysik
og kemi.”
Ville hellere sidde på gangen
Det var ellers ikke fordi det faglige var svært for
den unge Anders, der voksede op i Fredensborg og
gik på den lokale folkeskole. Han var ”en lille usikker
purk med en høj begavelse”, som hurtigt fandt ud
28 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
af, at der ikke var nogen grund til at anstrenge sig i skolen.
”Der var ingen incitamenter for, at jeg skulle blive bedre.
Når jeg løste matematikopgaverne hurtigt, fik jeg bare
flere af de samme, og når jeg var færdig med bogen, fik jeg
en ny. Det dræbte min motivation. Da jeg fik sten i pungen,
blev jeg ligeglad med skolepræstationer. Det var cool at
være god til fodbold, men der var ingen damer i at være
god i skolen.” Til sidst foretrak Anders at sidde på gangen
og stirre ud i luften fremfor at være med i klassen.
Udover at være komiker er Anders Stjernholm uddannet
journalist og blev for få dage siden (før interviewet, red)
valgt ind som folketingskandidat for det nystiftede parti,
Alternativet. Af samme grund skæver han jævnligt ned
på sin telefon, der bipper og blinker. Han når lige at skrive
en skarp kommentar til et indlæg på Ekstra Bladet om religion – hans yndlingsaversion – mens Tjili-burgeren bliver
bestilt. Kort efter kommer der en ny besked.
”Det er Go´ morgen Danmark, der vil have mig ind. Nå…”.
Han lægger telefonen fra sig og taler videre.
”Hvis jeg ikke havde været så sløset med min skolegang,
ville jeg nok have haft en anden faglig ballast og en ph.d.
i ryggen, men om jeg ville have været lykkeligere? Det er
svært usandsynligt, for jeg har virkelig en god griner på
med det liv, jeg lever nu,” siger han og smiler skævt ud i
luften.
Om
pivede
forældre:
”Forældre er
alt for ømskindede for
kritik. Man
må hellere
kalde dem
for tykke eller
alkoholikere
end at kritisere dem for
deres måde at
være forældre
på. Vi uddanner eksperter
som lærere og
pædagoger,
men de er for
berøringsangste til at
kritisere forældrene. Jeg
synes man
burde se skole-hjem-samtaler som en
værdifuld
konsulenttime, hvor
pædagoger
og lærere
kan fortælle,
hvad de har
observeret, at
barnet mangler af kompetencer og give
deres råd til,
hvordan forældrene kan
hjælpe med
at gøre noget
ved det.”
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 29
Vi er faktisk nogen, der har ADHD
”Fuck!” Anders Stjernholm kommer tilbage fra toilettet og
kigger sig rundt i lokalet med vilde øjne, hvorefter han vælter
ud af cafédøren. Tre sekunder efter kommer han tilbage med
et lettet smil og sin skuldertaske – med en bærbar computer
– som har ligget i cykelkurven udenfor på Rantzausgade den
sidste times tid.
”Der er såmænd bare hele mit liv i…Så er alle fordomme vist
indfriet, ikk’,” griner han.
Da Anders Stjernholm fik diagnosen ADHD som 26-årig var
der pludselig en masse, der gik op for ham – også i forhold til
hans skoletid.
”Min ADHD handler om, at min hjerne springer mellem opgaverne. Jeg kan sidde midt i et interview og pludselig komme i
tanke om, at jeg burde have vasket op. Det er lidt ligesom med
børn. Alle tre-årige er stinkende ADHD: De har svært ved at
fokusere på noget i længere tid. Hey, der kom en sommerfugl,”
råber Anders pludselig og er ved at vælte stolen baglæns for at
række ud efter den imaginære distraktion for at illustrere sin
30 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
pointe. Flere cafégæster kigger forvirrede rundt i lokalet.
”Efterhånden er der nogle synapser i hjernen, der vokser
sammen, men vi er så bare nogen, for hvem det går liiidt langsommere end for andre. I skolen gjorde det, at jeg havde svært
ved at koncentrere mig i en hel undervisningstime. Når jeg
havde indset, hvad vi skulle lære, var det næsten umuligt at få
mig til at blive hængende.”
ADHD kan trænes væk
Efter, at Anders Stjernholm fik sin diagnose, er han blevet
ambassadør for ADHD-foreningen og for kampagnen EN AF
OS, der har til formål at modarbejde tavshed, tvivl og tabu om
psykisk sygdom. En af hans budskaber er, at ADHD kan være så
mange forskellige ting, at man ikke skal lade sin personlighed
definere af de fire bogstaver – og at diagnosen ikke behøver
at være livslang. Selv har Anders Stjernholm arbejdet sig ud af
mange af symptomerne.
”Jeg var egentlig pillegal, men kunne ikke tåle medicinen,
Om religion: ”Jeg kan ikke
lade være med at synes, det er
forfærdeligt. I værste fald skaber det fjendebilleder og i bedste
fald er det spild af energi. Jeg kan
blive så frustreret. For eksempel
over, at eleverne i folkeskolen har
mere undervisning i religion end i
samfundsfag. Det er overvejende
sandsynligt, at der har været en
eller anden gøgler, der hed Jesus
engang, men at det skal være
vigtigere end alt det andet, som vi
ved om verden og samfundet – det
er en åbenlyst dårlig prioritering.”
fordi jeg har et skvatagtigt hjerte, og hvad gør man så? Jeg har
kigget på min kost og motion og forsøgt at lære min hjerne at
kende. Jeg gør for eksempel en aktiv indsats for at springe mellem handlinger. Hvis jeg skal nå fem ting på en dag, så skriver
jeg det ned og bruger tre timer på at springe frem og tilbage
mellem de forskellige opgaver 8-10 minutter ad gangen. Min
mor synes det lyder vanvittigt, men pointen er jo, at vi arbejder
bedst på forskellige måder.” Det burde der være meget mere
fokus på i skolen, mener han.
Skolen skal fokusere mere på arbejdsmetoder
”Jeg ved, at folkeskolen er på vej, men jeg tror, at metode bliver
endnu vigtigere fremover, fordi faglig viden bliver mindre og
mindre vigtig, når jeg kan gøre det her,” siger Anders Stjernholm. Han tager sin telefon, råber ”Timbuktu” ned i den og viser
sin browser med en række faktaoplysninger om byen.
”Jeg mener, at man i skolen skal ind og kigge meget mere på
den enkelte elevs arbejdsproces. Der blev aldrig taget hånd om,
hvordan jeg skulle benytte min måde at arbejde på. Da vi skulle
lære at dividere i tredje klasse regnede jeg det bare ud i hovedet, men da vi kom i sjette klasse og fik sværere stykker, fik jeg
problemer, fordi jeg ingen idé havde om metoden. Det handler
ikke om at løse stykket, men om, hvordan man gør det.” Det
ville også have været en fordel for hele klassen, hvis skolen i
højere grad havde formået at tilpasse undervisningen efter den
enkelte elevs talenter og måder at arbejde på – også dem med
ADHD, siger Anders Stjernholm og tænker tilbage.
”Du har en højt begavet lille Anders med ADHD, som sidder
og synger i matematik, fordi han er færdig og ikke gider lave
mere. Jeg sad bare og pralede, mens andre kæmpede videre.
Hvis der var en lærer, der kunne forklare sådan en lille møgunge – og det mener jeg, at jeg var – at der er et formål med
at arbejde videre og blive dygtigere, så ville vi vinde meget
alle sammen. Hvis en elev har løst opgaven, kunne læreren jo
høre, om han kunne forklare det til en af de andre elever, der
ikke havde forstået det. Hvis nogen havde taget Holger Beck
SKOLEBØRN · 2015 · Maj 31
Om politik: Anders Stjernholm vil gerne skifte nogle af
sine jokes ud med lovforslag. ”I stand up ser jeg på de irrationelle dogmer og mærkelige regler i samfundet og laver sjov
med det. Nu er jeg efterhånden blevet så gammel, at jeg har
brug for at se om jeg kan være med til at ændre på de ting,
som jeg gerne vil lave om på.”
Nielsen i hånden som barn og sagt, at han lige skulle skrue tempoet ned,
hvis vi andre skal forstå, hvad et sort hul er, så ville gevinsten ved ham
have været endnu større. Jeg kan huske ”Valomanden” ude fra DR, som
er autist og kan hele arkivet udenad. Hvis han kunne finde ud af, hvordan
han gør det og forklare det til andre, så ville det da være fantastisk. Hvis
man er god til at kommunikere med andre, er man en meget mere værdifuld medarbejder. Jeg er overbevist om, at vores arbejde med ADHD og
autister kunne blive et eksporteventyr.”
Så ringer telefonen. Det er TV2 igen.
”Nej, det må sgu lige vente. Nu havde vi lige fat i noget,” siger han og
afslår opkaldet.
Inklusion bliver solgt til Kina
Selvom Anders Stjernholm ikke selv fik så meget ud af sin skoletid, synes
han, at inklusion er ”en oplagt idé”.
”Vi gør vores børn en tjeneste ved at vise dem hvor mange typer mennesker, der er. Mange siger: Hvorfor skal mit barn gå i klasse med en ADHD?
- Fordi dit barn skal arbejde med en ADHD, når han eller hun kommer ud på
arbejdsmarkedet. Når vi lærer at samarbejde ordentligt med autister, bliver
det jo fantastisk. Dit barn kan være nok så meget på vej mod en topstilling i finanssektoren, men dér skal der også kommunikeres med forskellige
typer. Der tror jeg privatskoletrænede whiskybæltebørn kommer til kort.
Der er tydelige udfordringer med kommunikation på arbejdspladserne og
det håber jeg vores folkeskole kan være en af de første til at imødekomme. Og her tænker jeg stort og globalt: I Danmark har vi den fordel, at
vi står med udfordringer, som resten af verden ikke har set endnu som
eksempelvis eksklusion, ADHD og autister på arbejdsmarkedet. Hvis vi
finder de rigtige metoder til at gøre det, vil kineserne komme løbende for
at købe vores løsninger. God inklusion er to fluer med et smæk: Det er den
rigtige løsning rent menneskeligt og en god handelsvare. Det kan gøre mig
møgoptimistisk for fremtiden.”
32 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
ANDERS
STJERNHOLM
debuterede som
komiker i 2005
på Comedy Zoo
i København.
Han har blandt
andet deltaget
i Comedy Fight
Club og lavede
i 2011 sit første
onemanshow
Find Lykken. Han
har været vært på
diverse radioprogrammer samt
tv-showet Bingo
Banko. Stjernholm er desuden
uddannet journalist fra SDU, hvor
han skrev sin bacheloropgave om
ADHD, en diagnose han selv fik
som 26-årig. Han
er ambassadør
for EN AF OS2 og
ADHD-foreningen. I marts 2015
offentliggjorde
Anders Stjernholm sit kandidatur til folketinget
for partiet Alternativet.
“Vi ville vide, om eleverne
fravalgte os eller tilvalgte andre”
Skolebestyrelsen
AF AF ULLA HINGE THOMSEN
På Søndervangskolen i Hammel bad skolebestyrelsen ledelsen om at spørge
frafaldne elever, hvorfor de gik ud. Exit-analysen gav vigtige input til både
ledelse og bestyrelse, fortæller bestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur.
Hvad var baggrunden for, at I gik i gang med exit-analyser?
Generelt har vi en stor søgning til skolen, men vi har i de seneste
år set et stigende antal elever flytte til skoler i Århus midtby
cirka 25 km fra skolen eller tage 9. klasse på en efterskole. Vi
ønskede at afdække, hvad årsagen var til, at nogle elever forlod
skolen før 9. klasse – om det var et udtryk for tilvalg af noget
andet eller dårlig kvalitet hos os.
Hvordan greb I det konkret an?
Viceskolelederen spurgte forældrene ‘på vej ud ad døren’, hvorfor de havde meldt eleven ud, om vi kunne vi have gjort noget
anderledes og så videre. Det var en personlig, mundtlig dialog,
indimellem face to face og indimellem i telefonen.
Hvad viste analysen?
At der er mange grunde til udmeldelser. Ofte er det en kombination af flere faktorer, hvor trivsel tit er en del af forklaringen.
Der var også en overrepræsentation af fagligt dygtige elever.
Overordnet kunne vi se, at der klart oftere var tale om et tilvalg
af noget andet – for eksempel en efterskole med et specialiseret tilbud, vi ikke kan tilbyde – end et fravalg.
Hvad brugte I resultaterne til?
Vi havde allerede diskuteret, hvorvidt vores skole skal være
en profilskole med klarere udskolingslinjer, og exit-analysen
blev et input i den diskussion. Desuden gav det anledning til at
diskutere objektiviteten i at benchmarke skolen på resultatet
af afgangs-karakterer, når andelen af elever, der tager 9. klasse
på en efterskole, er stigende, og når der ser ud til at være en
overrepræsentation af de fagligt dygtige elever.
Fik I det ud af den, I gerne ville?
Ja, helt klart. For ledelsen var det en vigtig feedback på deres
indsats, og for bestyrelsen blev det et enkelt og værdifuldt
redskab i vores tilsynsarbejde. Ledelsen har selv foreslået at
fortsætte med exit-analysen, når nogen melder sig ud. Det
synes vi er en god idé.
Er der noget, I vil gøre anderledes fremover?
Vi har lært, at de svarkategorier, vi havde defineret på forhånd
kan forbedres. Næste gang vil vi skelne tydeligere mellem årsagen til, at eleven gik ud, og hvor han gik hen. For eksempel er
‘efterskole’ jo ikke en årsag til, at en elev går ud. Desuden kan en
elev godt tilhøre flere kategorier på en gang.
DET VISTE EXIT-ANALYSEN*
55 elever meldte sig ud, heraf …
Flyttet fra distriktet: 13
Efterskole: 17
Trivsel: 10
Pædagogiske ordninger (for eksempel specialklasse): 6
Udfordringer (for eksempel ønsker flere klassekammerater
med højt faglige niveau): 9
* udmeldelser fra Søndervangskolen, Hammel, i perioden 1/8-2013 til
20/10-2014. Skolens elevtal er i samme periode steget fra cirka 730
elever til cikra 740 elever.
GODE RÅD OM EXIT-ANALYSER
1. Gør det! Det er værdifuld feedback for skolens
ledelse, og bestyrelsen kan bruge det i
forbindelse med tilsyn med skolens kvalitet.
2. Vælg en mundtlig dialog – det er en fair måde at
evaluere en langvarig relation på.
3. Del spørgsmålene op i to kategorier, årsagen til
udmeldelsen og hvor eleven tog hen, og gør det
muligt at krydse af ved flere årsager.
Kilde: Birgit Valeur-Bach, skolebestyrelsesformand, Søndervangskolen, Hammel
SKOLEBØRN · 2015 · Februar 33
SEKRETARIATSCHEF MORTEN KRUSE MAIL MK@SKOLE-FORAELDRE.DK
Ny hjemmeside
Skole og Forældres hjemmeside www.skole-foraeldre.dk er i april blevet relanceret i et nyt
design. Hjemmesiden kan nu også læses på overskuelig vis fra fx smartphones. Siden bliver
stadig udbygget med ny viden og nye redskaber til brug for skolebestyrelsen og den brede
forældregruppe. Samtidig er Forældrerådgivningens hjemmeside blevet opdateret. Forældrerådgivningen er en del af Skole og Forældre og findes på www.foraeldreraadgivningen.dk.
Viden- og erfaringsseminarer
Over 350 engagerede skolebestyrelsesmedlemmer deltog i april
på årets 5 regionale Viden- og Erfaringsseminarer. En samling
af de mange gode idéer fra seminarerne til skolernes arbejde
med bl.a. understøttende undervisning, lektiecafé, digitalisering, åben skole og skole-hjem-samarbejdet ligger nu tilgængelig for alle på www.skole-foraeldre.dk. Næste gang seminarerne
afholdes bliver til foråret 2016.
Hæfte og folder om samarbejdet
mellem skole og hjem
Hæfte 3 i serien ”Skolebestyrelsens arbejde” kommer til at omhandle samarbejdet mellem skole og
hjem. Hæftet, der udkommer i 10 eksemplarer til alle
skoler efter sommerferien, har til formål at introducere og inspirere skolebestyrelsens arbejde med at
skabe et godt samarbejde mellem skolen og forældrene. Der kommer bud på gode processer, forslag til
principper og idéer fra hele landet om hvad der virker.
De tidligere hæfter i serien ligger til fri download på
www.skole-foraeldre.dk, herunder hæftet ”Elevernes læringsudbytte”.
Efter sommerferien kan skolerne også købe Skole
og Forældres nye folder til kontaktforældre. Folderen introducerer kontaktforældrene til deres opgave
på en guidende måde.
Landsmøde 2015
Skolebestyrelsens
arbejde
– Inklusion
Skole og Forældre har, i samarbejde
med Det Centrale Handicapråd,
netop lanceret en ny guide til skolebestyrelsens arbejde med inklusion.
Guiden ligger på www.inklusionsklar.
dk i form af et e-hæfte og fortæller
om de skridt skolebestyrelsen kan
tage, for at arbejde hen imod en
inkluderende skole.
På hjemmesiden ligger bl.a. også 4
nye film om inklusion, som skolen
kan bruge til forældremøder eller
som information direkte til forældrene. Disse film lægger op til samtale
om, hvordan forældre og skolen kan
samarbejde om at skabe god inklusion i klassen.
Husk at skolebestyrelsen skal udpege delegerede til Skole og Forældres landsmøde senest 31. august.
Landsmødet afholdes på Nyborg Strand 20.-21. november. Sidste år deltog ca. 230 forældrevalgte
skolebestyrelsesmedlemmer.
34 Maj · 2015 · SKOLEBØRN
NYT FRA SKOLE OG FORÆLDRE
Kort nyt
fra Skole og Forældre
Læs
Skolebørn 2
Leder
online
med ekstra indhold
Skolefællesskabet
er skolens ansvar
I
Inklusionsbørn, ja, ordet
i sig selv er med til at
skabe et billede af børn,
som er alt andet end
inkluderede. De har
fået et stempel, som
tydeligt viser, at de er
anderledes, skiller sig ud og ikke en del af
fællesskabet, og derfor er det let, at give
disse børn ansvaret, hvis fællesskabet
i klassen ikke fungerer. Men intet kan
være mere forkert, det må aldrig blive
børnenes ansvar at få skolefællesskabet
til at fungere, den opgave er skolens i
samarbejde med forældrene.
Skolen er rammen om fællesskabet, og
derfor er det skolens ansvar og opgave
at stille de nødvendige ressourcer til
rådighed, så fællesskabet i klassen kan
Foto: Lars Bertelsen
fungere til alle børns bedste. Fællesskabet fungerer
ifølge eksperter, når der er en tydelig klassekultur
med fælles normer, værdier og regler for fællesskabet, og når der er gode relationer mellem klassens
voksne og børnene.
Skolebestyrelsen er gennem folkeskoleloven
forpligtet til at udarbejde et værdiregelsæt med
værdier, ordensregler og anti-mobbestrategi for hele
skolen, og det er skolelederens og medarbejdernes
opgave at føre strategien og reglerne ud i hverdagen
i skolen – i samarbejde med eleverne og forældrene,
med skolen som den ansvarlige og udførende part.
Den opgave er for stor og for vigtig til, at den alene
kan løftes af klassens forældre eller af eleverne selv.
Selvfølgelig skal elever og forældre involveres og
inddrages, som vi ser eksempler på i dette nummer
af SKOLEBØRN, men ansvaret er skolens.
Det er ikke en let opgave, og forudsætningen for
at få fællesskaberne til at fungere er, at ressourcerne er til rådighed, både de økonomiske ressourcer og
de menneskelige ressourcer.
Inklusion er blevet en spareøvelse i alt for mange
kommuner. Pæne ord om, at pengene følger barnet
lyder hult, når det reelt betyder, at et barn som
flyttes til en specialskole koster den afgivende skole
penge, og kun når barnet flyttes den anden vej,
kommer der økonomi med barnet. Incitament hedder
det, når lokalpolitikere skal forklare det, men på skolerne ligner det en straf, når et barn med behov for et
specialtilbud bliver en omkostning for skolen.
Pengene skal bruges til uddannelse af personalet
og til at have det relevante personale til rådighed på
skolen. Forældrene og eleverne skal også klædes på
til at skabe et fællesskab med børn, som skiller sig
ud. Vi skal have viden om, børnenes – alle børnenes
- særligheder, deres styrker og deres udfordringer,
så vi forstår og kan agere i et fællesskab af forskelligheder.
Og en sidste opfordring, lad os afskaffe begrebet
inklusionsbørn og blot tale om børn, forskellige børn,
for når alle er forskellige er ingen anderledes.
METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND
Mail: mwh@skole-foraeldre.dk
2
Maj · 2015 · SKOLEBØRN
HOVEDBESTYRELSEN
LANDSFORMAND
METTE WITH HAGENSEN
Hyldehaven 45, 6800 Varde
MOBIL 3171 6378
MAIL mwh@skole-foraeldre.dk
Region Syddanmark
NÆSTFORMAND FINN JUEL LARSEN
Herningvej 198, 9220 Aalborg Øst
MOBIL 2086 9415
MAIL fjl@skole-foraeldre.dk
Peter Bjerregaard Andersen
Svendborg Kommune
MAIL peter@bjerregaardandersen.dk
Henriette Andersen
Tønder Kommune
MAIL henriettekba@gmail.com
Region Nord- og Midtjylland
Bente Brandstrup
Nyborg Kommune
MAIL bente@bentebrandstrup.dk
Jørgen Leegaard Bjerre
Ringkøbing-Skjern Kommune
MAIL djbjerre@outlook.com
Henrik Christensen
Sønderborg Kommune
MAIL Henrik@dreier-christensen.dk
Grethe Bremer
Skanderborg Kommune
MAIL grethe.bremer@gefiber.dk
Roar Hylleberg
Odense Kommune
MAIL roar.hylleberg@gmail.com
Birgitte Christensen
Viborg Kommune
MAIL bchristensen67@gmail.com
Thomas Deleuran Hansen
Varde Kommune
MAIL mail@tdh-entreprenor.dk
Dorthe Kjeldahl
Odder Kommune
MAIL dorthe@kjeldahl.dk
Region Hovedstaden
Alex Paul Schmidt
Århus Kommune
MAIL aps@tdcspace.dk
Merete Rehde Sørensen
Horsens Kommune
MAIL mrs@skole-foraldre.dk
Obs:
Sheku Amadu Jalloh
Københavns Kommune
MAIL sj@kb.dk
Anders Høgsbro Madsen
Københavns Kommune
MAIL ahm@novolog.dk
Jon Madsen
Bornholms Regionskommune
MAIL jonmadsen@gmail.com
Celli Ilan Shenar
Frederiksberg Kommune
MAIL cis@linkmedia.dk
Region Sjælland
Jim Hansen
Greve Kommune
MAIL jog40@hotmail.com
Jens Haugaard
Næstved Kommune
MAIL familien.haugaard@mail.dk
Skole og Forældres
Landsmøde 2015
Kom og gør din indflydelse
gældende og vær med til at
fastlægge landsorganisationens
politiske kurs. Hver medlemsskole
har en plads til landsmødet.
Send en repræsentant fra din
skolebestyrelse.
Landsmødet afholdes i år fredag
d. 20.nov. til lørdag d. 21. nov. på
Nyborg Strand.
Christian Junget Madsen
Guldborgsund Kommune
MAIL christianmadsen@email.dk
Jens Darket
Rudersdal Kommune
MAIL jdarket@me.com
Rasmus K. Edelberg
Frederiksberg Kommune
MAIL rae@kl.dk
= Medlem af forretningsudvalget
HUSK SKOLEBØRN TIL DE NYE Husk at indsætte de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer i Skole og Forældres
medlemssystem, så de kan modtage næste nummer af magasinet Skolebørn direkte i deres postkasse.
Skolebestyrelsens Håndbog
Håndbogen giver alle skolebestyrelsesmedlemmer en grundlæggende viden og fælles referenceramme for arbejdet i deres skolebestyrelse. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på,
hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på
jeres skoles hverdag og udvikling.
Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og et opslagsværk. Den beskriver rammerne for
skolebestyrelsens arbejde, skolebestyrelsens forskellige roller og kompetencer. Der gives
konkrete anvisninger på forretningsorden, dagsordener samt mødereferater.
Eksempel på hvordan processen med et princip kan foregå, og hvordan skolebestyrelsens
lovbestemte opgaver som fx tilsyn, værdiregelsæt, ansættelser og budget kan håndteres.
Indholdet i denne udgave af Skolebestyrelsens håndbog tager højde for de mange nye
ændringer som følge af folkeskolereformen.
ISBN: 978-87-91147-67-0
Få indflydelse
på skolens
hverdag og
udvikling
Pris for trykt udgave:
Medlemspris: 179,00 kr./
Ikke-medlemspris: 358,00 kr.
PDF til skoler med 15 brugerlicenser:
Medlemspris: 999,00 kr. /
Ikke-medlemspris: 1998,00 kr.
E-håndbogen udgør 9,64 MB,
og kan ikke printes og kopieres.
Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Skole og Forældre
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk/butik
SKOLEBØRN · 2015 · Maj
35
Vi glæder os til i år at tage
skolefoto af 63.125 børn
Skolebørn
NR. 2 · MAJ 2015
LANDSORGANISATIONEN
SKOLE OG FORÆLDRE
Tema
Skolerne er tilfredse
“Superprofessionelle
Mesterskud er super nemme at samarbejde med,
og der er mindre administration end normalt.
Viceskoleleder, Grejsdal Skole, november 2014“
Er der særligt
sensitive børn
i klassen?
Se hvad det
betyder
inklusion
er for alle
Forældrene er glade
“Bedste fotos
Rart, at der var flere at vælge imellem, og det er
første gang, at vi har fået så flotte fotos.
Gitte B., februar 2015“
INKLUSION GØR
VORES BØRN PARATE
TIL FREMTIDENS
ARBEJDSMARKED
PRÆSENTATIONSRUNDE GIVER
FORSTÅELSE HOS
FORÆLDRENE
Ja, prisen er også bedre: 198 kr.
Inkluderer portrætter, klassebillede, digitale filer og meget mere.
Mesterskud får 8.1 på Trustpilot
Vi ligger nr.1 blandt skolefotografer
Ring og hør mere!
Tlf.: 4256 8100
www.mesterskud.dk
Herning:
Inklusion
forbedrede
faglighed og
trivsel
por træt- & skolefotograf i
Anders
Stjernholm
komiker med ADHD:
Odense: 4255 8100
odense@mesterskud.dk
København: 4256 8100
kobenhavn@mesterskud.dk
Aarhus: 4257 8100
aarhus@mesterskud.dk
Administration: 4258 8100
admin@mesterskud.dk
Aarhusgade 88
DK-2100 København Ø
”Inklusion bliver Danmarks
nye eksporteventyr”