1. No category

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Studienævnet for Veterinærmedicin
MØDEREFERAT
Forum
Studienævnet for Veterinærmedicin
Møde afholdt:
Tirsdag den 18. november 2014 møde nr. 113
Sted:
Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl. 13.00 –
16.00
Louise Berntsen
19. JANUAR 2015
AFDELING FOR UDDANNELSE OG
STUDERENDE
BLEGDAMSVEJ 3 B
Referent:
Til stede:
Peter Holm, Christian Fink Hansen, Rikke Buhl, Mette Olaf Nielsen og
Bonnie Edahl Hoelstad, Johannes Fogh, Svend Erik Garbus, Jeanne Wirenfeldt Johannesen og Tina Sødring
2200 KØBENHAVN N
TLF
29624064
DIR
29624064
Louise.Berntsen@sund.ku.dk
REF: LOB
SAG: 014-0070/12-3012
Sagsnr. oplyses ved henv.
Øvrige tilstedeværende:
Louise Berntsen (sekretær)
Pia Valentin Mortensen (Dispensationssagsbehandler)
Freja Dalsgaard Olsen (leder af studievejledningen på det veterinær- og
husdyrvidenskabelige område)
Afbud:
Maria Vang Johansen, Charlotte Bjørnvad og Lina Falk Theut
Dagsorden
1. Dagsorden for mødet ca. kl. 13.00
2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 112 den 20. oktober 2014 (Bilag)
ca. kl. 13.05
3. Debat af Studienævnets arbejde (bilag) ca. kl. 13.10
4. Orientering om arbejdet i gruppen vedr. ”Uddannelse og uddannelsesøkonomi” v Peter Holm (bilag) ca. kl. 14.10
5. Præsentation af dimittend og aftagerundersøgelse på veterinærområdet v
Peter Holm ca. kl. 14.30
6. Fortroligt punkt ca. kl. 14.45
V Pia Valentin Mortensen
A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr.
112 den 20. oktober 2014 (Bilag)
B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag)
7. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. (bilag) ca.
kl.15.00
Studieleder Animal Science:
Studieleder veterinærmedicin:
-
Orientering fra Kik of seminar den 14. november
8. Orientering fra Uddannelsesråd (bilag) ca. kl. 15.40
9. Meddelelse ca. kl. 15.45
10. Evt. ca. kl. 14.50
Ad. 1. Dagsorden for mødet
Ingen tilføjelser.
Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 112 den 20. oktober 2014
Ingen bemærkninger.
Ad. 3. Debat af Studienævnets arbejde
Formanden ønskede med punktet at sætte fokus på studienævnet arbejde.
Der skal skabes gode rammer for arbejder, så studienævnsmøderne ikke bliver brugt til enkeltsagsbehandling, men primært drøftelser af vigtige emner
og overordnede rammer for studienævnets arbejde.
Formanden ønskede at studienævnet tog stilling til følgende punkter der er
centrale for studienævnets arbejdsform samt arbejdsfelt.
Antal møder og længden på møderne:
Der er brug for mere tid til debat med en ekstra uddannelse i studienævnet.
Hovedparten af studienævnets medlemmer ønskede at dagsordenen osv.
blev effektiviseret. Man ønsker ikke at der skal afholdes ekstra møder eller
alle møder skulle være en time længere.
Konklusion: Fokus på skarp styring af dagsordenen og udvidelse at december og juni møderne med en time.
Delegering af beslutningskompetence til merit sagsbehandling:
Studienævnet har pt. følgende delegation til administrationen:
Der gives fritagelse for et studieelement (kursus og/eller eksamen), når der
foreligger en positiv indstilling fra kursusansvarlig. En tidligere positiv indstilling fra kurset følges, når afgørelsen er mindre end to år gammel.
En tidligere negativ indstilling fra faget følges, når afgørelsen er mindre
end 2 år gammel.
”Nye” negative indstillinger fra faget forelægges på førstkommende studienævnsmøde, så det sikres, at fagets begrundelse er tilfredsstillende i forhold
til forvaltningslovens begrundelseskrav.
Har studienævnet tidligere givet en forhåndsmeritering, er den endelige meritering ligeledes administrativ.
Er det eller de studieelementer eller lignende, som der søges merit på
grundlag af, bestået eller gennemført mere end fem år før ansøgningstidspunktet, meddeles administrativt afslag på ansøgningen.
Ansøgning om alternativ differentiering:
Ansøgningen sendes til udtalelse hos studielederen. Der gives fritagelse for
et differentieringen, når der foreligger en positiv indstilling fra studielederen.
Studienævnet får de sager til behandling, hvor den studerende får negativ
indstilling.
Det skal overvejes om der i svarene til de studerende vedr. alternativ differentiering skal stå, at denne afvikles efter de samme regler som almindelig
differentiering mht. placering og bundne forudsætninger.
Konklusion: Studienævnet besluttede at fortsætte ovennævnte procedure.
Studienævnet skal sikre at de får en oversigt over de sager der bliver givet i
løbet af et år, så de reelt har overblok over sagerne.
Delegering af beslutningskompetence til dispensationssagsbehandling:
Studienævnet har et forbehandlingsudvalg, der ikke har beslutningskompetence, men alene indstiller til studienævnt.
På studienævnsmøderne er det primære fokus på de sager (der bliver drøftet
på mødet) hvor indstillingsudvalget har indstillet til afslag, som vil betyde,
at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen. I sagsfremstillingen er det
markeret, hvis der er sager af principiel karakter. Studienævnets medlemmer
har derved mulighed for at forberede sig optimalt til selve studienævnsmødet.
I det kommende oplæg til delegation af beslutningskompetence skal det
fremgå, at administrationen kan give dispensation, hvis den studerende søger om udsættelse af specialeaflevering for første gang, hvis det er begrundet i længerevarende og alvorlig sygdom. Der skal være krav om sygdommen (længerevarende og alvorlig) skal dokumenteres ved lægerklæring.
Som hovedregel skal specialet udsættes med det tidsrum, der er beskrevet i
lægeerklæringen. Vejlederen skal også give en redegørelse, hvor det fremgår om vedkommende støtter en udsættelse, samt en kort redegørelse over
hvor meget der mangler for at kunne afslutte specialet.
Administrationen skal ligeledes kunne give dispensation til studerende der
søger om forlængelse for aflevering af speciale grundet (dokumenteret) graviditet.
Det er vigtigt at rammerne for dispensation skrives ned så de er klare for alle.
Der var ikke enighed om der kunne stilles krav til hvornår den studerende
skal indsende dispensation til udsættelse. Dvs. om der skal stå som hovedregel 4-6 uger før aflevering af speciale – eller hurtigst mulig når problemet
opstår.
Det er vejlederen der har ansvaret for at den studerende kan gennemføre
specialet, også selvom forsøgene ikke kan gennemføres som planlagt. Der
skal derfor særligt ekstraordinære grunde til at få udsættelse på grund af
mislykkede forsøg.
Konklusion: Studienævnet besluttede at fortsætte nuværende procedure.
Dvs. forbehandlingsudvalget indstiller til studienævnet og sager af principiel
karakter markeres, så det sikres de drøftes på studienævnsmøde. Studienævnet fastholder har beslutningskompetence.
Behandling af kursusbeskrivelser:
Formanden mente, at det er studielederens ansvar at kursusbeskrivelserne
der skal behandles i studienævnet er så færdige som overhovedet muligt.
For at få de studerende med i forbehandlingen af kursusbeskrivelserne ønskes at de sammen med studielederen gennemgår kurserne inden de behandles på december mødet.
Det er meningen af undervisningsudvalgene skal foretage en første behandling af kursusbeskrivelserne inden de sendes til studienævnet. Det virker
dog ikke som om der en konsekvent praksis på alle institutter.
Mette Olaf Nielsen mente også der skulle være mulighed for at drøfte de
enkelte kurser på studienævnets møde.
For at sikre den bedst mulige behandling på studienævnsmødet i december
skal det sikres at alle bemærkninger til kurserne have været præsenteret for
studielederen inden der fremsendes oplæg til studienævnet.
I studielederens gennemgang af kurserne på studienævnsmødet vil der primært blive fokuseret på de forhold studielederen vurderer at have principiel
interesse samt beslutninger der kræver dekanatets godkendelse (jf. årshjulet).
Peter Holm understregede at eventuel gennemgang af kurserne vedr. formulering af ”Målberskrivelserne” afventer rapport om bæredygtighed. Når kurserne skal gennemgås vil det være relevant at inddrage konsulent Kirsten
Dahl fra COBL.
Studieordningerne:
Studieordningerne vil blive præsenteret på studienævnsmødet i december.
Studielederen præsenterer ændringerne.
Eventuelle større ændringer til studieordningerne skal præsenteres i juni, så
studienævnet har tid til at drøfte ændringerne inden selve studieordningen
præsenteres i december. Dvs. som beskrevet i årshjulet.
Evalueringsrapport vedr. undervisningsevaluering.
Studienævnsformanden mente, at arbejdet primært skulle ske i undervisningsudvalgene.
Forventningsafstemningen om hvem der lave hvad skal ske i marts, hvor
studielederen (Peter Holm og Christian Fink Hansen) og undervisningsudvalgsformændene på de veterinære institutter skal have et møde med Jørgen
Hedemark fra AUS vedr. proces og arbejdsfordeling.
Ifølge årshjulet skal processen vedr. evaluering drøftes i maj og selve evalueringsrapporterne i oktober.
Ad. 4. Orientering om arbejdet i gruppen vedr. ”Uddannelse og uddannelsesøkonomi” v Peter Holm
Peter Holm understregede at der ikke er tale om en demokratisk proces og at
studienævnt først bliver inddraget, når der eventuelt skal udarbejde en ny
studieordning eller foretages ændringer af eksisterende studieordninger på
baggrund af ledelsens beslutninger vedr. de økonomiske rammer for uddannelserne.
Arbejdet i udvalgene går ud på at finde besparelsestiltag på ca. 17 millioner
pr. år. Hvis der ikke gribes ind nu vil der være et underskud på ca. 47 millioner kroner i 2017.
Der vil blive fokuseret på det veterinære område men også Animal Science
samt de tværfakultærer kurser, da det ikke giver mening at se på de veterinære kurser isoleret.
Den gruppe der skal se på hospitalerne, har som sin største opgave at skabe
overblik over udgifter og indtægter i forhold til drift af hospitalet og undervisningsaktiviteter.
Mette Olaf Nielsen udtrykte igen utilfredshed med at Animal Science ikke
er tænkt ind i hospitalernes undervisningsbelastning.
Peter Holm orienterede, om at der også skal stilles senarier op for de økonomiske konsekvenser for at ændre på antal studerende der skal optages på
uddannelsen (120, 140 eller 180).
I forhold til den arbejdsløshed der er for de veterinære kandidater med det
nuværende optage på 180, skal det vurderes hvilke nye arbejdsmarkeder de
kan få andel i. Hvis der skal satses på Life science vil veterinærerne konkurrere med andre kandidater inden for SUND og SCIENCE.
Der skal også foretages en vurdering af konsekvenserne af at sende de studerende ud på klinikophold i praksis. Ligeledes konsekvenserne for afskaffelse af differentieringsforløb.
Der ses også på forhold for Animal Science og de tværfakultærer kurser.
Christian Fink Hansen orienterede om at SCIENCE har besluttet at reducere
bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab med 10 pladser og bacheloruddannelsen i Biologi bioteknologi med 20 pladser. Det har betydning for antallet
af studerende der optages på kandidatuddannelsen i Animal Science samt
antal studerende der potentielt kan deltage i de valgfrie kurser.
Peter Holm sagde, at der skal gives et forslag til hvordan man kan spare 20
% og 30% på kursusbudgetterne. Der kommer ikke flere penge og der kan
ikke forventes at der komme penge fra de andre uddannelser på SUND. Der
er vigtigt, at der arbejdes seriøst med forslag til at reducere udgifterne. Det
giver goodwill hos ledelsen.
SUND får tildelt 73.000 kr pr indtjent STÅ (2014 takst), heraf fordeles ca.
43.000 kr pr. Indtjent STÅ til institutterne.
5 veterinær kurser koster mere end 100.000 kr. pr STÅ (forventet indtjening)
4 veterinær kurser koster mellem 73.000 – 99.000 kr. pr STÅ (forventet indtjening)
4 Animal Science kurser koster mere end 100.000 kr. pr STÅ (forventet indtjening)
4 Animal Science kurser koster mellem 73.000 – 99.000 kr. pr STÅ (forventet indtjening)
2 Biologi biotek kurser koster mere end 100.000 kr. pr STÅ (forventet indtjening)
0 Biologi biotek kurser koster mellem 73.000 – 99.000. pr STÅ (forventet
indtjening)
2 kurser på ”Øvrige uddannelser” kurser koster mere end 100.000 kr. pr
STÅ (forventet indtjening)
2 kurser på ”Øvrige uddannelser” kurser koster mellem 73.000 – 99.000 kr.
pr STÅ (forventet indtjening)
Dvs. disse kurser mister SUND og de veterinære institutter penge på.
Rikke Buhl, sagde at man på instituttet følte sig uretfærdigt behandlet, da
man tidligere havde fåret særlige bevillinger til at drive hospitalerne.
Man kan ikke sidestille veterinæruddannelsen med medicinuddannelsen, da
hospitalsdriften ikke er sammenlignelig.
De studerende er ikke nævnt i kommissoriet til arbejdsgruppen, men de er
repræsenteret.
Ad. 5. Præsentation af dimittend og aftagerundersøgelse på veterinærområdet v Peter Holm
Peter Holm orienterede om dimittend og aftager undersøgelsen, der afvikles
hver 4 år.
Dette er den første aftagerundersøgelse der har været afviklet, men den vil
blive afviklet fremover bl.a. på grund af krav fra AVMA.
Målet er at afdække hvad mener dimittenderne og aftagerne om:
- Uddannelsens profil (differentiering/specialer)
- Beskæftigelsessituationen
- Opfyldes EAEVE´s dag 1 færdigheder og kompetencer
- Behov for efteruddannelse
Det er først og fremmest de dimittender, der befinder sig i Danmark der har
kunnet inddrages i undersøgelsen, da man ikke har kunnet inddrage udlændinge.
Der er ingen forskel på svar fra kvote I og kvote II dimittender, mht. kompetencer mv.
Peter Holm understregede, at de adspurgte dimittender og aftagere har svaret på baggrund af erfaringerne med tidligere studieordninger, da de første
kandidater efter 2009 ordningen først vil dimittere januar 2015.
Dimittendundersøgelsen:
Hovedkonklusionen: Overordnet er der en tilfredshed med uddannelse af veterinærmedicin Kandidaterne er dybest set forberedte på det veterinære arbejdsmarked. Dimittenderne finder alle adspurgte færdigheder relevante for
arbejdet, men i nogle tilfælde føler de ikke, at de har opnået færdighederne
på studiet. Dette gælder især de praktiske kirurgiske færdigheder og enkelte
mere generelle færdigheder, f.eks. kendskab til praksis management og de
indbyggede økonomiske og etiske dilemmaer.
Grundlag
• 424 dimittender dimitteret mellem 2010-2014 (2005 studieordning)
• 171 besvarelser – 40%
• 100 arbejder i klinisk praksis – 59%
• 26 er uden job - 15%
Faktorer af betydning for ansættelse:
• Faglige kompetencer (82% stor-> nogen betydning)
• Netværk (80% stor-> nogen betydning)
• Differentiering (63% stor-> nogen betydning)
• Studiejob og praktik (≈ 50 % stor->nogen betydning)
Generelle akademiske (7 spørgsmål) og veterinære kompetencer (8 spørgsmål):
• Stor betydning for arbejdet
< 80% I meget høj grad-> høj grad”
• Men opnået i varierende grad under studiet
Positive vurdering (> 50% i meget høj -> høj grad), fx
• Kritisk analytisk tilgang
• Kende dyrlægens ansvar
• Kende egne begrænsninger
• Planlægning af veterinært arbejde
• Kommunikation
Negative vurderinger (> i mindre - > ingen grad)
•
•
•
•
•
Kendskab til økonomiske og etisk dilemmaer i
praksis
Kendskab til praksis management
Styre komplekse situationer i praksis
Projektledelse og -planlægning
Samarbejde i teams
•
Tilegnelsen af teoretisk veterinære kompetencer ( 8 spørgsmål) vurderes positivt
Stor betydning for arbejdet
Positiv vurdering af udbytte af studiet
Over 65 % svarer ”i meget høj grad -> høj grad” ved alle kompetencer
•
Praktisk kliniske kompetencer
Vurderes som af stor betydning for praksisarbejdet (80% I meget høj
grad-> høj grad”)
Varieret vurdering af opnåelsen af kompetencerne på studiet:
Diagnostik, behandling af aflivning (11 spørgsmål):
•
•
8 kompetencer vurderes opnået ” I meget høj grad->
høj grad” af et flertal, herunder undersøgelse, journalskrivning, håndtering af dyr, aflivning og sedering.
3 kompetencer vurderes opnået ”I mindre grad -> slet
ikke” af et flertal,
Billeddiagnostik, medicinordination og vurdering af
foderstand hos store husdyr
Kirurgi og anæstesi (8 spørgsmål)
•
•
5 kompetencer vurderes opnået ” I meget høj grad->
høj grad” af et flertal, herunder afhorning, kastration,
aseptik og anæstesi
3 kompetencer vurderes opnået ”I mindre grad -> slet
ikke” af et flertal:
Eksplorative laparotomi på hund, kat og kvæg og sterilisation af hunkat,
Sygdomsforebyggelse, veterinær folkesundhed og dyrevelfærd (14
spørgsmål)
•
9 kompetencer vurderes som opnået ” I meget høj
grad-> i høj grad” hos et flertal
•
•
5 kompetencer vurderes som opnået ” ”I mindre grad
-> slet ikke” hos et flertal, herunder sagsbehandling
og udfyldelse af juridiske dokumenter i relation til
forsikrings- og myndighedssager, bio-security og officielle smitsomme sygdomme.
Eksempler på kvalitative kommentarer (hvad mener dimittenderne
de mangler):
–
–
–
–
Klient kommunikation
Håndtering af stres situationer
Praksisøkonomi
Tandbehandling hos hund og kat
Aftager undersøgelsen:
Generelt kan det udledes fra undersøgelsen, at aftagerne vurderer de dimitteredes tilegnelse af veterinære kompetencer og deres relevans for arbejdsmarkedet, som værende positiv.
Grundlag
• 101 aftagere – navne fra dimittendundersøgelse
• 44 besvarelser, jævnt fordelt på små, mellem og store praksis og
virksomheder
Faktorer af betydning for ansættelse
• Faglige kompetencer (88% stor-> nogen betydning)
• Differentiering (69% stor-> nogen betydning)
• Studiejob og praktik (≈60% stor->nogen betydning)
Generelle (teoretiske) kompetencer vurderes positivt (7 spørgsmål), fx:
• Kan planlægge veterinærfagligt arbejde?
71 ”I meget høj grad-> høj grad”
• Besidder videnskabelig teoretisk og metodisk viden?
78 svarer i ”meget høj ->høj grad”
Praktisk kliniske kompetencer vurderes generelt positivt*, fx:
Diagnostik, behandling af aflivning (11 spørgsmål)
” I meget høj grad-> høj grad” hos mere end 50% for alle kompetencer
Kirurgi og anæstesi (8 spørgsmål)
I meget høj grad-> høj grad” hos mere end 50% for 6 kompetencer
Laparatomi på hund, kat, kvæg: 50% positive / 50 % negative svar
Sygdomsforebyggelse, veterinær folkesundhed og dyrevelfærd (14 spørgsmål)
”I meget høj grad-> høj grad” hos mere end 50% for alle kompetencer
25 - 50% svarer ”ved ikke”. Hvilket begrundes i at det er aftagere
med ikke har kliniske arbejdsopgaver
Få kvalitative kommentarer (Hvad mener aftagerne dimittenderne mangler):
– Manglende kirurgisk kompetencer
– Mere hands-on klinisk erfaring
– Kommunikation
– Økonomi
De dimittender der er omfattet af undersøgelsen er fra 2005 studieordningen.
Bonnie Edahl Hoelstad foreslog, at studerende fra 2009 studieordningen
skulle have et særligt skema fremsendt, så de kan evaluere uddannelsen
samlet.
Studielederen og studienævnet støttede at 2009 studieordningen blev evalueres samlet.
Studielederen mente også at der skulle afholdes et møde med både studerende, undervisningsudvalgsformænd og institutlederne, hvor 2009 uddannelsen evalueres. Hvis der er undervisere der har lyst til at deltage skal det
også være muligt. Der bør ”lokkes” med morgenmad ol til de fremmødte.
Jeanne W Johannesen sagde, at Animal Science havde benyttet sig af denne
metode.
Peter Holm ovevejer placering af et evalueringsmøde.
Ad. 6. Fortroligt punkt
Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr.
112 den 20. oktober 2014.12.10
Ingen bemærkninger.
Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger
Se det fortrolige referat.
Ad. 7. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv.
Studievejledning:
Freja Dalsgaard Olsen var bekymret for om der var studerende der ville få
problemer, hvis de ikke havde bestået kursusattesten i det gamle kursus Basal farmakologi, toksikologi og farmaci SVEB13017U men har bestået eksamen.
Disse studerende skal søge studienævnet om at tage den kursusattest der er i
det nye kursus Veterinær farmakologi og farmaci SVEB130018E.
Studieleder Animal Science:
Ingen bemærkninger.
Studieleder veterinærmedicin:
Evalueringsrapport:
Grundet travlhed med akkrediteringsrapport samt de økonomiske udfordringer på veterinæruddannelsen er studielederens evalueringsrapport udsat til
maj 2015. Det har efter mødet vist sig at Uddannelseschefen har besluttet at
studienævnssekretæren og Uddannelseschefen skal udarbejde rapporten, så
den kan behandles på studienævnets møde i januar 2015.
Peter Holm har deltaget i en konference ”Make a difference”, der handlede
om teknologi i undervisning. Der var en del veterinære undervisere der præsenterede deres tiltag – Flip Classroom og simuleringer
Orientering fra Kick off seminar den 14. November for Studienævnets tiltag
ang. Bachelor-kurser.:
Der deltog 50 undervidere til seminaret. Der hvor der er problemkurser har
underviserne fået besked på at gå videre med arbejdet, men der er vigtigt, at
undervisningen ikke bliver dyrere.
Underviseren skal benytte den pædagogiske konsulent i det kommende arbejde.
Registrering af specialer:
Administrationen overtager registrering af specialer i Absalon.
Ad. 8. Orientering fra Uddannelsesråd
Ingen bemærkninger til referatet.
Ad. 9. Meddelelse
Ingen.
Ad. 10. Evt.
Ingen.
Mødet sluttede kl. 15.50.
Louise Berntsen