MATEMATIK I MARTS 2015 Kære matematiklærer i region Sjælland For 8. år i træk afholdes vores traditionsrige ’Matematik i marts’. På dette års konference vil der blive diskuteret og demonstreret muligheder knyttet til den nye folkeskolereform og faget matematik. Der vil indgå elementer som faglig fordybelse og praktiske forløb til den understøttende undervisning samt eksempler på inddragelse af mere bevægelse i undervisningen. Der vil blive ført drøftelse af reformens potentialer for udvikling eller afvikling af fagets identitet som et problemløsende og kompetenceorienteret fag. Dagen vil - traditionen tro – byde på oplæg, diskussioner og praksisnære workshops. Vi håber du vil sprede viden og interesse om konferencen blandt dine kolleger. Dato: Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 8.30 – 15.45 Sted: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Pris: 1050 kr. Tilmelding: Elektronisk på www.matematikimarts.dk Kursusnr: S15-213 Tilmeldingsfrist: Senest fredag d. 27. februar 2015 Oplægsholdere Lektor Tomas Højgård, DPU Ph.d. studerende Mona Have Sørensen, Institut for Idræt og mekanik, Syddansk Universitet Lektor Bent Lindhardt, Kompetencecentret for matematikdidaktik Lektor Niels Jacob Hansen, læreruddannelsen UCSJ Lærer Volker Berthold, Spjellerup friskole Lærer Lone Kathrine Petersen, Allerød skole Adjunkt Karl Otto Markussen, læreruddannelsen UCSJ Lærer Jens Ole Petersen, Spjellerup friskole Lærer og matematikvejleder Marianne Pedersen, Sakskøbing skole Kontaktpersoner Bent Lindhardt, Læreruddannelsen UCSJ, bli@ucsj.dk Mari-Ann Skovlund Jensen, CFU/ UCSJ, msj@ucsj.dk Merete Larsen, Danmarks Matematiklærerforening, merete.larsen5@gmail.com MATEMATIK EFTER SKOLEREFORMEN FREM- ELLER TILBAGESKRIDT? 08.30 – 09.00: Kaffe m. morgenbrød. 09.0 – 09.10: Velkomst 09.10 – 10.10.: Matematik efter reformen – frem eller tilbageskridt? v/ Lektor Tomas Højgaard. Lektor DPU Tomas Højgaard vil ud fra fagdidaktiske overvejelser tage pulsen på, hvor og hvordan vi landede med de nye læringsmål. Oplægget følges op af gruppediskussion og spørgsmål til foredragsholderen. 10.10 – 10.40: Svendborg projektet: Fysisk aktivitets indflydelse på børns kognitive evner v/ Mona Have Sørensen, Syddansk Universitet Mona Have Sørensen vil fortælle om sin forskning i bevægelse og matematik. Den stigende overflødiggørelse af danske børns fysiske aktivitetsniveau resulterer i kognitive forringelser, såsom nedsat læringsparathed, forståelsesevne og hukommelsesevne. Overordnet set påvirker fysisk aktivitet hjernen på samme måde, som den påvirker kroppen, eftersom hjernen ligesom en muskel udvikles ved aktivitet og degenererer ved inaktivitet. 10.40 – 11.00: Pause m. frugt og nødder 11.00 – 11.30: Bliver man klogere til matematik af at klatre i træer? v/lektor Bent Lindhardt, UCSJ Bent Lindhardt vil diskutere muligheder men også faglige faldgruber med det øgede fokus på bevægelse i matematiktimerne. 11.30 – 12.00: Gruppediskussion og erfaringsudveksling om inddragelse af bevægelse i undervisningen 12.00 – 12.45: Frokost 12.45 – 13.45: Workshop – første runde – se senere 13.55 – 14.55: Workshop - anden runde - se senere 14.55 – 15.10: Kaffepause 15.10 – 15.30: Test og prøver nu og i fremtiden v/ lektor Niels Jakob Hansen, formand for opgavekommissionen Status for prøver og test i folkeskolen og påtænkte ændringer i de kommende år. De nationale test – test på tredje, femte og syvende klassetrin, nyt profilområ-de, kriteriebaserede tilbagemeldinger Evaluering af det første år med den nye mundtlige prøve Digital færdighedsprøve Udviklingsarbejde vedrørende brugen af digitale værktøjer i den skriftlige prøve 15.30 – 15.45: Afrunding WORKSHOP 1: Billedskabende matematik v/Lone Katrine Petersen, lærer og lærebogsforfatter Vi vil arbejde med, hvordan vi i indskolingen og på mellemtrinnet kan tilgodese vores viden om matematiklæring gennem billedskabende matematik. Med baggrund i Albert Einsteins udsagn - ”If I can’t picture it, I can’t understand it” vil vi komme ind på vigtigheden af såvel konkret som mental billeddannelse samt sprogets betydning for udvikling af elevernes matematiske tænkning. Konkrete aktivitetsforslag og ideer vil være omdrejningspunktet for en diskussion om, hvilke mu-ligheder den nye folkeskolereform åbner for på dette område. WORKSHOP 2: Faglig fordybelse med sæbebobler i undervisningen. v/ Karl Otto Nymark Markussen, læreruddannelsen UCSJ Målgruppe: Mellemtrin og ældste trin Kan man det? Hvad er der af matematik i det? Lærer eleverne noget? Sæbebobler og deres former rummer megen matematik, fx inden for geometri og optimeringsproblematik. På grund af sæbehindernes egenskaber danner de minimalkonstruktioner. Dette trækker tråde til naturens verden. Deltagerne vil være aktive med boblerne og der inddrages IT i form af GeoGebra. Stemmer teorien og praksis mon overens? WORKSHOP 3: Computerspil med pointer v/ Jens Ole Petersen, lærer Målgruppe: Mellemtrin og ældste trin Bidrag til at inddrage computerspil som et meningsfyldt supplement til undervisningen. Fokus er på opgavestillingen til computerspil for mellemtrin og overbygningen. Medbring egen computer. WORKSHOP 4: Ud med matematik v/ Volker Bertholdt, lærer Målgruppe: Yngste og mellemtrin Aktiviteter udenfor kan understøtte det matematikfaglige indhold, som eleverne oplever i klasselokalet. I workshoppen vil der blive præsenteret forskellige ideer, som bidrager til anvendelse af det faglige forhold, der primært bevæger sig indenfor temaerne måling af tid, vægt og længde. WORKSHOP 5: Fokus på den faglige fordybelse V / Marianne Pedersen, lærer og matematikvejleder Målgruppe: Mellemtrin og ældste trin Eksemplificeret ved hastigheder, cirkler og ’regnekonkurrencer’ Der gives eksempler på faglige forløb, der bygger på, at eleverne ud fra egne målinger og iagttagelser får mulighed for faglig fordybelse – fx over en hel dag. Der arbejdes med ’cirklen’ og undersøgelser omkring hastigheder. Du får desuden et par bud på, hvordan arbejdet med færdigheder i matematikken kan peppes op med bevægelse, så motivation og gejst er i forreste række. Du får mulighed for at afprøve en regnefabrik, en gangestafet, tabelstafet og skattejagt på GeoGebra. Deltagerne bedes medbringe computer eller Ipad med adgang til GeoGebra.
© Copyright 2024