Læs programmet for informationsmødet

Find vejen frem
VIA University College
Undervisningsministeriets informationsmøde
om tosprogede elever
Effektive indsatser i forhold til at løfte tosprogede elevers faglighed
Tidspunkt
Torsdag den 5. marts - fredag den 6. marts 2015
Sted
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Deltagere
Beslutningstagere, administratorer, konsulenter, funktionslærere og
andre interesserede.
Kursusafgift
3.150,- kr. excl. moms.
Faktura udsendes efter tilmeldingsfristen.
Max. deltagerantal
200 deltagere
Kursusledelse
Teamleder for læringskonsulenternes Tosprogsteam, Jonna Wrigley og
pædagogisk konsulent Pernille Rosberg Frederiksen,
Undervisningsministeriet og pædagogisk konsulent Kitte Søndergård
Kristensen, VIA Efter- og Videreuddannelse
Tilmelding
Tilmeldingen kan ske på dette link: www.tilmeld.dk/uvmmarts2015
Program kan ses på www.via.dk/konferencer
Tilmeldingsfrist
30. januar 2015
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til VIA University College, Susanne Kaae,
ska@viauc.dk eller på tlf.nr. 8755 1874.
Tak for tilmeldingen
Når du tilmelder dig elektronisk, får du en kvittering på den
e-mail du har oplyst – så tjek lige, om du har skrevet den ønskede emailadresse korrekt.
Hvis du får problemer med tilmeldingen er du velkommen til at
kontakte konferener@via.dk eller Susanne Kaae 8755 1874
Ca. 10 dage før informationsmødet udsendes informationsbrev med
praktiske oplysninger, deltagerliste mm. til den oplyste e-mailadresse.
Programmet kan ses på
www.viauc.dk/konferencer Informationsmøde om tosprogede elever
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Tosprogede/Fakta-om-tosprogede-elever-ifolkeskolen/Informationsmoeder
1
Undervisningsministeriets informationsmøde
om tosprogede elever
Effektive indsatser i forhold til at løfte tosprogede elevers faglighed
For beslutningstagere, administratorer, konsulenter, funktionslærere og andre interesserede
Torsdag den 5. marts og fredag den 6. marts 2015
på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Program
Torsdag den 5. marts 2015
Kl. 09.30 – 10.00
Indskrivning, kaffe/the og rundstykker
Kl. 10.00 – 12.30
Velkomst
v/Teamleder i Læringskonsulenternes Tosprogsteam, Jonna Wrigley
Orientering fra Undervisningsministeriet:
Reformens medvirken til at mindske betydningen af elevernes
sociale baggrund
v/Specialkonsulent Christian Lamhauge
Den nye bekendtgørelse om undervisningen i dansk som andetsprog
v/Chefjurist Liz Nyman Lausten
Fælles mål i dansk som andetsprog
v/ Specialkonsulent Christian Lamhauge
Sproglig udvikling
v/Læringskonsulent Birgitte Bækgaard
Kl. 12.30 – 13.45
Frokost
Kl. 13.45 – 14.45
Working with Immigrant Students and their Families: A Canadian
Perspective
v/Tammy Ross, former principal of Crescent Town School in the Toronto
District School Board
Tammy Ross, recipient of Canada’s Outstanding Principal Award 2013 will
share her experiences in working with a low-income, immigrant community
for fifteen years, in which students excelled academically, socially and
emotionally. Resources, opportunities and methods as well as challenges
will be discussed, which led to the school’s impressive results.
Kl. 14.45 – 15.15
Kaffepause
Kl. 15.15 – 16.15
Fagundervisning og sproglig udvikling
v/Konsulent Rasmus Greve Henriksen, Læring og pædagogik,
Skoleforvaltningen, Aalborg kommune
Oplægget afholdes på baggrund af erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft, et
4-årigt kompetenceudviklingsprojekt rettet mod at udvikle
2
almenundervisningen på folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser i
Aalborg. Projektet tog afsæt i erfaringer fra undervisning af tosprogede.
Projektet har udviklet undervisningsforløb, som skaber mulighed for faglig
inklusion og bedre faglige resultater for alle elever. I oplægget vises en
model for at planlægge undervisning med et sprogligt fokus, så læringsmål
og aktiviteter kobles sammen med elevernes muligheder for sprogbrug og
lærerens muligheder for at indgå i samtaler med eleverne.
Kl. 16.15 – 16.30
Pause
Kl. 16.30 – 17.30
Erfaringer fra Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret
undervisning
v/Professor Simon Calmar, Institut for statskundskab og Trygfondens
Børneforskningscenter, Aarhus Universitet
Undervisningsministeriet gennemfører et stort forsøgsprogram, som
undersøger effekten af forskellige indsatser rettet mod tosprogede elevers
læring og trivsel. I det første forsøg inden for dette program har vi med et
lodtrækningsforsøg undersøgt effekten af tre typer af indsatser, som alle er
blevet givet ikke kun til tosprogede børn, men til alle børn i de klasser, som
er blevet udtrukket til indsatsen. De tre indsatser drejer sig om at inddrage
sprog i matematikundervisningen, at undervise i almen sprogforståelse og
at have flere timer i dansk. Oplægget vil præsentere resultaterne af dette
forsøg og diskutere, hvordan det kan være, at ikke alle børn har lige meget
gavn af indsatserne.
Kl. 18.30 – 20.30
Middag
Fredag den 6. marts 2015
Kl. 08.00 – 09.00
Morgenmad
Kl. 09.00 – 09.30
Flersproglighed som resurse i undervisningen
v/Adjunkt Helene Türkmen, Professionshøjskolen UCC
Ny viden og læring bygges på allerede eksisterende viden, og undervisning
skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Også de
sproglige. Mange elever bruger flere sprog i hverdagen, og har viden der
knytter sig hertil.
Hvad vil det sige at tilrettelægge undervisning, der tager udgangspunkt i
flersproglige forudsætninger? Hvordan kan elevernes modersmål (og andre
sprog) inddrages som resurse for ny læring? Hvilke fordele er der forbundet
med flersproglig undervisning for både undervisere og elever?
Kl. 09.30 – 10.00
Udfordringer og perspektiver i arbejdet med tosprogede elever en
skoleleders refleksioner
v/Skoleleder Rene Arnold Knudsen, Herningvej Skole Aalborg
Gennemgang af de udfordringer, elever møder i folkeskolens arbejde med
sprogpædagogik, og erfaringer fra skolens forskellige udviklingsprojekter
perspektiveres i skolereformens muligheder. Hvad betyder det
paradigmeskifte, at vi nu flytter fokus fra undervisning til læring, og kan vi
skabe det inkluderende læringsmiljø for alle, også vores tosprogede elever?
Kl. 10.00 – 10.15
Pause
3
Kl. 10.15 – 11.15
Høje forventninger til alle elever
/Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut
Oplægget handler om betydningen af at have høje forventninger til alle
elever. Om hvordan man kan arbejde professionelt med at fastholde høje
forventninger til alle elever – og om risikoen for og konsekvensen af, at
lærerne kommer til at sænke forventningerne til tosprogede elever.
Oplægget bygger på forskellige udgivelser om undervisningen af tosprogede
elever og på EVA’s rapporter Høje forventninger til alle elever (2013) og
Motiverende undervisning. Tæt på god undervisningspraksis på
mellemtrinnet (2014).
Kl. 11.15 – 11.30
Orientering om workshops
v/Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Efter- og
Videreuddannelse
Kl. 11.30 – 12.30
1. workshoprunde
Kl. 12.30 – 13.30
Frokost
Kl. 13.30 – 14.30
2. workshoprunde
Kl. 14.40 – 15.00
Afrunding og evaluering
v/Teamleder for læringskonsulenternes Tosprogsteam, Jonna Wrigley,
Undervisningsministeriet
Oversigt over Workshops
1)
Model Schools For Inner Cities – Toronto District School Board’s Innovative
Program
v/Tammy Ross, former principal of Crescent Town School in the Toronto District School
Board
Public Education is designed to give every student, regardless of their challenges, an
opportunity to learn and become successful members of society. This program, a winner of
the German Carl Bertelsmann Prize in 2008, was developed to address the needs of students
who do not have the same opportunities due to difficulties such as low-socio-economic
status. In this workshop, the program history, components and data will be shared as well
as experiences leading to success at Crescent Town School.
2)
Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver i skolereformen i arbejdet
med tosprogede elever hvilken kontekst skal og kan sproginddragelse indgå i?
v/Rene Arnold Knudsen, skoleleder Herningvej Skole, Aaborg
Set i en (historisk) kontekst og fra skoleledelsens perspektiv, hvor støder skolen så på
udfordringer i arbejdet med de tosprogede elever? Hvordan er det muligt indenfor rammerne
af skolereformen at understøtte de centrale elementer i øget sproginddragelse (sprogbaseret
undervisning) i alle fag og hvordan kan vi arbejde med det faglige i en sproglig ramme til
gavn for såvel tosprogede som klassens øvrige elever? Hvilke kompetencer skal i spil for at
ændre den daglige praksis og for at bedre resultater for eleverne? Og hvad er vigtigt at
4
medtænke og tage højde for i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv?
3)
Aktionslæringsforløb med fokus på synlige og tydelige læringsmål
v/ Joy Frimann Hansen, skoleleder Tingbjerg Heldagsskole og Marco Anders Damgaard,
souschef Tingbjerg Heldagsskole
På Tingbjerg Heldagsskole har vi i år prioriteret, at alle lærere skal igennem et
aktionslæringsforløb, som har det formål, at vi fortsat udvikler vores kompetencer til at
udarbejde tydelige læringsmål, tydelige vurderingskriterier og evaluering af disse. Ydermere
har vi i denne indsats fokus på faglig ledelse og vejledning. Vores tese er, at denne indsat
vil være med til at øge elevernes læring og trivsel.
På workshoppen vil vi lave et kort rids af, hvordan vi har struktureret og udarbejdet
aktionslæringsforløbene. Vi vil komme ind på målet, tidsrammen, lærerens rolle, vejlederens
rolle, lederens rolle, samt vores tilpassede principper for aktionslæring. Da vi på dette
tidspunkt er i gang med aktionslæringsforløbene, vil vi også komme med en status på
indsatsen.
4)
Forenklede Fælles Mål – dansk som andetsprog
v/Sofia Esmann Busch, læringskonsulent i Undervisningsministeriet og formand for Fælles
Mål i dansk som andetsprog
Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som
andetsprog. Workshoppen tager udgangspunkt i, hvordan en lærer kan omsætte
kompetencemål samt viden- og færdighedsmål til den konkrete undervisning i skolens fag.
Derudover vil der også være eksempler på, hvilke ”tegn på læring”, læreren kan opstille
samt på feedbacken til eleverne.
Undervisere i dansk som andetsprog har brug for at kunne evaluere tosprogede elevers
faglige udbytte af den læringsmålsstyrede undervisning for at kunne fastsætte nye mål for
elevens udvikling i en kombination mellem fagene og elevens intersprogsudvikling.
5)
Sproglig udvikling
v/Birgitte Holck Bækgaard, læringskonsulent i Undervisningsministeriet
Hvordan sætter læreren sproglige læringsmål for tosprogede elever i fagundervisningen i
sammenhæng med faglige mål? Og hvordan udarbejdes ”tegn på læring” i forhold til de
opsatte sproglige mål?
Dansk som andetsprog som dimension er i de nye forenklede Fælles Mål lagt ind under det
tværgående område Sproglig udvikling sammen med faglig læsning og skrivning.
Workshoppen tager udgangspunkt i, hvordan læreren kan arbejde med tosprogede elevers
sproglige udvikling på tværs af fagene og i fagene. Der vil være eksempler fra udvalgte fag.
6)
Understøttende undervisning og dansk som andetsprog
Eva Lena Buch Norford DSA-lærer på Strandgårdskolen i Ishøj og Ímund Mikael Andreassen,
lærer på Strandgårdskolen og læringskonsulent i Undervisningsministeriet
En workshop om hvordan Strandgårdskolens særlige organisering af skoledagen og
teamsamarbejde, samt systematisering af understøttende undervisning, har betydning for
dansk som andetsprog. Herunder hvordan denne organisering, understøtter dansk som
andetsprog som særligt tilrettelagt undervisning og som dimension i fagene.- 1
0Indskrivning
7)
Flersproglighed som resurse
v/Helene Türkmen, adjunkt, UCC
I forlængelse af formiddagens oplæg ”Flersproglighed som resurse” ser vi nærmere på,
hvordan vi i praksis tager udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige forudsætninger, og
hvordan undervisningen konkret kan inddrage flersproglige resurser. Vi ser nærmere på
5
modersmålets betydning og på sammenhængen mellem sprog og læring.
8)
Sproginddragelse i matematikundervisningen – eksempel fra Lundergårdskolen,
Hjørring
v/ Frank Overlund, DSA-lærer og Thomas Hjermitslev, matematiklærer, Lundergårdskolen,
Hjørring
I skoleåret 13-14 deltog vi i Undervisningsministeriets opkvalificeringsforløb om
sproginddragelse i matematik, hvor der bl.a. var fokus på samarbejdet mellem DSA-lærer og
matematiklærer i etablering af undervisningsforløb, som inddrog dansk som andetsprog og
det matematikfaglige sprog. På kurset blev der udarbejdet undervisningsforløb, som blev
afprøvet og evalueret i en 4. klasse.
I workshoppen vil vi kort præsentere projektet, målbeskrivelser og didaktiske overvejelser.
Derefter vil vi gennem aktiviteter, som har været anvendt i forløbet, vise, hvordan vi har og har haft fokus på sproget i matematikundervisningen.
9)
Almen sprogforståelse – integreret i skolens undervisning
v/ Anette Krog-Meyer, læsevejleder og lærer, Sct. Jacobi Skole, Varde
Almen sprogforståelse er en af indsatserne i Undervisningsministeriets forsøgsprogram om
modersmålsbaseret undervisning. I disse timer arbejdes der med en styrkelse af elevernes
ordforråd og med inddragelse og nyttiggørelse af den flersprogede klasses sprog. Med
udgangspunkt i mine erfaringer med undervisning i "Almen sprogforståelse", vil jeg gennem praktiske eksempler og små videoer - fortælle om, hvordan jeg afviklede forløbet
med klassen, og om hvorfor og hvordan jeg fortsat arbejder ud fra tænkningen bag. Såvel
børnenes som deres forældres erfaringer med forløbet vil blive inddraget.
6